Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 20. oktober 2009 - Strasbourg

4. Afgørelse om uopsættelighed

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (KOM(2009)0152 – C7-0223/2009 – 2009/0152(CNS))

  Paolo De Castro, formand for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Så sidder vi her igen og drøfter krisen i mælkesektoren.

Denne dramatiske krise bekymrer os stadig, ligesom de europæiske landmænd stadig giver udtryk for den modgang, de oplever, og deres bekymringer for fremtiden. Parlamentet har allerede givet sin holdning til kende om denne sag, både med vedtagelsen af en beslutning med vores forslag og med vedtagelsen af Kommissionens forslag om at forlænge interventionsperioden for mælkepulver og smør, hvortil vi føjede kravet om foranstaltninger med hensyn til privat oplagring af ost. Vi påpegede i denne forbindelse, at de af Kommissionen foreslåede tiltag ikke var nær så omfattende, som de burde være.

Vi skal nu beslutte, hvorvidt vi vil tillade, at uopsættelighedsproceduren anvendes i forbindelse med udvidelsen af anvendelsesområdet for artikel 186 i fusionsmarkedsordningen til mejerisektoren, så Kommissionen, når der er markedsforstyrrelser, kan beslutte at gennemføre hasteforanstaltninger uden om den almindelige procedure i Parlamentet. I går aftes afholdt Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter et ekstraordinært møde for at drøfte dette, hvor fru Fischer Boel deltog.

For det første vil jeg og det udvalg, jeg har den ære at være formand for, gerne takke kommissæren for, at hun kom direkte ned til os i Parlamentet efter mødet i Rådet (landbrug), som blev afholdt i Luxembourg. Det var en meget høflig gestus, som vi satte stor pris på.

I går aftes var drøftelsen meget livlig, og vores kolleger kom med megen kritik. For det første blev det påpeget, at Kommissionen reagerede meget langsomt, og at den ikke fattede alvoren af den igangværende krise.

Dernæst var der indvendinger om, at artikel 186 fratager Parlamentet dets beslutningsbeføjelser og dermed giver Kommissionen carte blanche. Det blev endvidere sagt, at Kommissionen burde have stillet flere midler til rådighed til at tackle krisen. Disse legitime bekymringer er vi delvist enige i.

Ikke desto mindre føler jeg mig tvunget til at indrømme, at Kommissionen har gjort en stor indsats og store fremskridt, idet den viser, at den tager Parlamentets holdninger og ønsker alvorligt. Den har forklaret, hvordan den agter at anvende en fond på 280 mio. EUR – hvilket jeg skal minde om, at vi skal stemme om på torsdag i forbindelse med godkendelsen af 2010-budgettet – og har fremført nogle af de foranstaltninger, den vil iværksætte, herunder privat oplagring af ost og hævelse af loftet for de minimis-støtte fra 7 500 EUR til 15 000 EUR, som vi anmodede om i vores beslutning, der blev vedtaget i september.

Selv om jeg godt ved, at dette stadig ikke er nok, mener jeg alligevel, at vi i dag bør stemme for uopsættelighedsproceduren. De europæiske landmænd forventer en øjeblikkelig reaktion, og der er allerede blevet spildt alt for megen tid.

I dag skal vi tage ansvaret for at få sat gang i tingene og tackle denne krise. Lad os udvise det samme ansvar, som det, der præger vores forberedelser til Lissabontraktatens ikrafttræden med fælles beslutningstagning i landbrugsspørgsmål.

  Martin Häusling (Verts/ALE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi er imod uopsættelighedsproceduren. Ikke fordi vi mener, at der ikke er noget presserende behov for foranstaltninger, men fordi vi mener, at Kommissionen ikke iværksætter de rigtige foranstaltninger og enten ikke kan eller vil løse den aktuelle krise i mejerisektoren.

Kommissionen er ikke en del af problemets løsning. Den er selve problemet. Vi skal derfor understrege, at Kommissionen selv har forårsaget en del af problemerne ved at øge mælkemængden. Den reagerede overhovedet ikke i flere måneder, mens krisen gik sin gang. Kommissæren fortalte os for blot fire uger siden, at der ikke var nogen problemer, at markedet ville blive bedre, og at vi skulle være tålmodige. Ud af alle Kommissioner er det denne Kommission, vi giver vores beføjelser til, og denne Kommission, vi forventer hjælp fra. Nej, jeg mener ikke, det er den rigtige fremgangsmåde.

Så sent som i går var Kommissionen ude af stand til at fortælle os, hvad de supplerende midler skal anvendes til. Kommissionen taler om omstrukturering. I de senere år har omstrukturering ene og alene betydet, at der blev færre og færre landmænd med malkekvæg. Kommissionen har heller ikke været i stand til at sige, hvordan den agter at styrke producentorganisationerne i fremtiden. Nej, den vil blive ved med at betale eksportrestitutioner. Vi har heller ikke fået noget svar på, hvordan vi skal styrke producenternes stilling i deres kamp mod supermarkederne. Det var Kommissionen heller ikke i stand til at komme med nogen løsning på i går. I lyset af alt dette tvivler vi meget på, at Kommissionen arbejder helhjertet på at afhjælpe denne krise. Vi udskriver en blankocheck uden at vide, hvad Kommissionen laver, hvordan den gør det, og med hvad den agter at gøre det.

Det var dog et andet spørgsmål, der var den afgørende årsag til vores beslutning om at forkaste denne procedure. Her i Parlamentet har vi længe kæmpet for flere rettigheder – især på landbrugsområdet. Ikke desto mindre er det første, vi gør, netop nu, hvor Lissabontraktaten er ved at blive ratificeret, at give disse rettigheder fra os igen! Det må vi simpelthen bare ikke tillade. For mig, der er ny her i Parlamentet, virker dette ganske usædvanligt. Vi skal udøve vores rettigheder, vi skal holde drøftelserne i Parlamentet, og vi skal holde kursen. Også vi har et ansvar her, og det påtager jeg mig gerne. Vi må ikke fralægge os vores ansvar. Tværtimod er dette ansvar vores pligt som parlamentsmedlemmer. Vi skal yde landmænd med malkekvæg omfattende og vedvarende støtte.

(Bifald)

  Albert Deß (PPE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Kommissionens anmodning om uopsættelig forhandling er bestemt ikke perfekt. Jeg er delvist enig i det, den foregående taler sagde. Men hvis ikke vi accepterer denne anmodning om anvendelse af uopsættelighedsproceduren, vil vi sende et helt forkert signal til landmændene med malkekvæg, som i det mindste forventer en indledende reaktion. Derfor støtter jeg denne anmodning om anvendelse af uopsættelighedsproceduren.

I løbet af denne procedure vil vi få lejlighed til at forbedre beslutningen ved hjælp af ændringsforslag og, som hr. Häusling foreslog, at overdrage vores beføjelser. Det er bestemt muligt at tidsbegrænse disse beføjelser, så vi kun giver Kommissionen beføjelserne i to år, indtil vi til den tid træffer en ny beslutning i sagen. Jeg skal derfor bede om Deres støtte med henblik på at få sat denne anmodning om uopsættelig forhandling på dagsordenen.

(Bifald)

(Parlamentet vedtog uopsættelig forhandling)⁽¹⁾

(1) Yderligere oplysninger: se protokollen.