Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 20. oktober 2009 - Strasbourg

14. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B7-0212/2009).

Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.

Del I

Spørgsmål nr. 21 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (H-0311/09)

Om: Andelen af kvinder i ansvarsfulde stillinger på arbejdsmarkedet

Nylige data dokumenterer, at kvinderne fortsat er underrepræsenterede i ansvarsfulde stillinger på det europæiske arbejdsmarked: I de større europæiske virksomheder er der gennemsnitligt kun én kvinde for hver ti medlemmer i bestyrelsen.

Hvordan vurderer Kommissionen medlemsstaternes initiativer til få flere kvinder forfremmet til økonomisk ansvarsfulde stillinger? Hvilke former for god praksis er der blevet udvist, især inden for rammerne af det europæiske kvindenetværks virksomhed i forbindelse med politiske og økonomiske beslutningsprocedurer? Går Kommissionen ind for forslag om kønskvotering i bestyrelserne i store virksomheder? Hvilke forslag og initiativer agter Kommissionen at fremsætte med henblik på den endelige evaluering af køreplanen for ligestilling mellem kvinder og mænd samt revisionen af retningslinjerne indeholdt i Lissabonstrategien i 2010?

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Antallet af kvinder, der deltager i beslutningsprocessen, har været stigende i de senere år, men magten inden for det politiske og økonomiske område ligger stadig fast i mændenes hænder. Stereotype holdninger til kvinders og mænds rolle og det vanskelige ved at skabe en god balance mellem arbejds- og familieliv udgør sammen med andre former for åben eller skjult diskrimination forhindringer, der bremser kvindernes adgang til ansvarsfulde lederstillinger.

I de seneste årtier er kvinder blevet mere involveret i den politiske beslutningsproces i de fleste EU-lande. Disse forandringer går langsomt, og desværre er den samlede andel af kvinder i magtfulde stillinger stadig lav. På det økonomiske område er andelen af kvinder med beslutningsbeføjelser særdeles utilfredsstillende. Inden for den private sektor er ni ud at 10 direktører i førende europæiske virksomheder mænd. Kun 3 % af disse virksomheder har kvindelige bestyrelsesformænd.

Kommissionen lægger meget stor vægt på at støtte en større andel af kvinder i ledende stillinger, og den bakker op om medlemsstaternes aktiviteter i denne henseende ved at indsamle, analysere og formidle sammenlignelige data på dette område, støtte netværk af interesserede parter og tilskynde til erfaringsdeling samt anvendelse af metoder på europæisk niveau, der har bevist deres værd. Det europæiske netværk for støtte til kvinder i lederstillinger, som Kommissionen oprettede i juni 2008, har understreget betydningen af foranstaltninger, der sigter mod at yde støtte til mentorordninger, udviklingsnetværk med støtte til kvinder, styrkelse af profilen for kvinder, der påtager sig vigtige roller, og tilskyndelse til, at kvinder søger lederstillinger. I løbet af 2010 vil Kommissionen afholde informationsaktiviteter og videreformidle fremgangsmåder, der har bevist deres værd.

Kommissionen rapporterer med tilfredshed, at mange medlemsstater har iværksat initiativer for at støtte kvinders adgang til lederstillinger, navnlig gennem kulturbegivenheder inden for den private sektor, uddannelsesprogrammer for kvinder, der er interesserede i karrierer på de højeste niveauer, udformning af et charter eller et mærke for virksomheder, der støtter ligestilling mellem kønnene, indførelse af adfærdskodekser i virksomheder og begivenheder til støtte for balance mellem arbejde og familieliv og kampen mod kønsbaserede fordomme.

Man diskuterer i øjeblikket spørgsmålet om kvoter for kvinder i store selskabers bestyrelse. Efter min mening er der i den forbindelse brug for at undersøge erfaringerne fra Skandinavien, hvor man har indført denne radikale fremgangsmåde. Det er imidlertid udelukkende op til medlemsstaterne at vælge, hvilken strategi man vil benytte baseret på deres særlige omstændigheder. Jeg vil gerne påpege, at artikel 141, stk. 4, i traktaten giver medlemsstaterne mulighed for at indføre "foranstaltninger [med] specifikke fordele". De Europæiske Fællesskabers Domstol har imidlertid anlagt en snæver fortolkning af denne mulighed og har forbudt den automatiske indførelse af sådanne foranstaltninger og krævet en individuel undersøgelse af de enkelte sager baseret på objektive kriterier.

Kommissionen har til hensigt at foreslå en ny strategisk ramme for ligestilling mellem kønnene medio 2010, som vil blive ledsaget af en detaljeret konsekvensanalyse og tage hensyn til resultaterne af gennemførelsen af den eksisterende plan for perioden 2006-2010. Det bør være en prioritering for Kommissionen at støtte kvindernes øgede repræsentation i ledende stillinger. Sidst, men ikke mindst vil Kommissionen i begyndelsen af næste år fremsætte et forslag til en ny vækst- og beskæftigelsesstrategi for perioden efter 2010. Spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene skal være et centralt aspekt af den nye strategi.

Mine damer og herrer, jeg vil gerne understrege, at ligelig repræsentation for kvinder og mænd ikke kun er et spørgsmål om politiske principper, demokrati og moral, men i grunden er et grundlæggende økonomisk spørgsmål, eftersom der ikke kan være noget håb om fremtidig udvikling, medmindre vores samfund udnytter alle sine talenter på den bedst mulige måde. Derfor vil jeg klart sige, at ligestilling mellem kønnene og en hensigtsmæssig repræsentation af kvinder i ledende stillinger i sig selv udgør en aktiv komponent i Europas konkurrenceevne.

  Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE). – (EL) Hr. formand! Endnu en gang tak for Deres engagement i at få kvinder ind i ansvarsfulde stillinger, hr. kommissær. Jeg vil gerne sige, at mit spørgsmål var mere specifikt. Vil Kommissionen i lyset af revisionen af Lissabonmålsætningerne og evalueringen af køreplanen fremsætte forslag til specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af manglen på kvinder i ansvarsfulde stillinger på arbejdsmarkedet.

Vil modellerne, den norske model, De henviste til, kunne tjene som inspiration i form af retningslinjer? Hvordan stemmer retspraksis ved De Europæiske Fællesskabers Domstol, som De henviste til, overens med dette? Tilskynder eller afskrækker den Dem som Kommission til at tage parti for den ene eller anden retning?

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. – (CS) Hr. formand! Tak for tillægsspørgsmålet. Efter min mening udtrykte jeg mig klart, men der er måske alligevel behov for, at jeg siger det endnu tydeligere. Kommissionen anser generelt lige muligheder for at være en vigtig komponent i den europæiske konkurrenceevne, uanset de moralske forpligtelser, der er knyttet til den. Denne form for lighed vil derfor være en meget højt prioriteret komponent i de fremtidige strategier, og vi foreslår hensigtsmæssige foranstaltninger, der kan fremme dette tema i alle relevante dokumenter. Jeg vil gerne slå fast, at vi naturligvis altid skal holde os inden for traktatens rammer, men vi er parat til at udnytte disse rammer fuldt ud.

  Jörg Leichtfried (S&D). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Det, De netop sagde, lød virkelig godt, men politikere skal altid holde øje med, om deres handlinger lever op til deres løfter. Jeg har et spørgsmål til Dem, nemlig hvordan det kan være, at det i de forgangne fem år udelukkende har været højtstående mandlige medlemmer, jeg har haft mulighed for at arbejde med? Hvordan kan det være, at Kommissionen ikke har ligestilling mellem kønnene inden for kollegiet? Det lader heller ikke til, at det fremover bliver muligt for Kommissionen at have en afbalanceret kønssammensætning. Ville det ikke være en god idé for en gangs skyld at foregå med et godt eksempel for at opnå langt større troværdighed i de kommende faser?

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. – (CS) Hr. formand! Jeg mener, at det vil være på sin plads at understrege, at Kommissionen i øjeblikket har en langt større andel af kvinder end nogensinde tidligere. Det vil også være på sin plads at påpege, at mine kvindelige kolleger har varetaget og fortsat varetager de vigtigste sagsområder. Det hersker der ingen tvivl om. Jeg kan nævne Neelie Kroes, Dalia Grybauskaite osv., idet det ganske enkelt er alle mine kvindelige kolleger, der har ansvaret for meget vigtige porteføljer. Kommissionen foregår derfor med et godt eksempel i denne henseende, men det er klart, at udnævnelsen af kommissærer ligger hos medlemsstaterne, og hvis medlemsstaterne ikke foreslår kvindelige kandidater, vil det naturligvis blive afspejlet i Kommissionens sammensætning. Hvad angår den europæiske administrationsstruktur, ved De, at Kommissionen har planer om at forbedre situationen og at blive ved med at forbedre dem, da vi er langt fra en hensigtsmæssig repræsentation af mænd og kvinder, og det glæder mig at kunne sige, at takket være indsatsen af min kollega Siim Kallas har vi gjort meget betydelige fremskridt, hvis man sammenligner tallene i starten med situationen i dag. De har imidlertid ret i, at situationen fortsat er langt fra tilfredsstillende.

  Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Hr. formand! Vi har denne samtale hvert år, og det er slående, at politikken skal ændres, hvis vi ønsker, at flere mennesker – og navnlig flere kvinder – skal involveres i Kommissionen, Rådet og Parlamentet, som tilsyneladende ikke ønsker dette. Den måde, vi arbejder på i Parlamentet, passer ikke til forældre med børn – uanset om de er mænd eller kvinder – og man er nødt til at træffe et valg. Jeg valgte denne karriere, men jeg har nogen, der har valgt at blive hjemme. Jeg mener, at vi skal være realistiske i vores diskussioner af, hvad der er praktisk.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. – (CS) Hr. formand! I min indledning påpegede jeg, at der findes mange situationer, der er enten negative eller positive. Det er klart, at vi alle i sidste ende træffer vores egne grundlæggende beslutninger, selv om nogle institutioner, nogle politikker og nogle ordninger helt klart giver folk langt mere valgfrihed end andre. Derfor mener jeg helt klart, at vi ud over alt andet skal anlægge en forfatningsmæssig indfaldsvinkel til lige muligheder og til afskaffelse af alle former for diskrimination, både direkte og indirekte, for i øjeblikket kan man ikke sige, at mænd og kvinder har de samme valgmuligheder. Kvinder står desværre stadig i en uhensigtsmæssig position, som bortset fra alle andre aspekter helt klart kommer til udtryk i deres manglende adgang til stillinger, hvor de politiske eller økonomiske beslutninger træffes.

  Formanden. – Da spørgerne ikke er til stede, bortfalder spørgsmål 22 og 23.

Del II

Spørgsmål nr. 24 af Bernd Posselt (H-0304/09)

Om: Sprogindlæring i grænseregionerne

Bliver der efter Kommissionens opfattelse truffet tilstrækkeligt med foranstaltninger i medlemsstaterne og på EU-plan, for at unge i grænseregionerne mellem medlemsstaterne bedre kan tilegne sig nabolandets sprog? Kan nationale mindretal og grænseoverskridende euroregioner spille en særlig og positiv rolle i denne henseende?

  Leonard Orban, medlem af Kommissionen. – (RO) Hr. formand! I henhold til EF-traktatens artikel 149 er undervisningens indhold og tilrettelæggelsen af uddannelsessystemerne alene medlemsstaternes ansvar. Som det nævnes i den pågældende artikel, vil EU bidrage til udviklingen af en kvalitetsbetonet undervisning ved at tilskynde til samarbejde mellem medlemsstater og om nødvendigt ved at yde støtte til deres foranstaltninger. På den anden side mener Kommissionen, at det udvalg af sprog, der undervises i på medlemsstaternes skoler, skal afspejle den geografiske beliggenhed og eksistensen af nationale mindretal.

Dette blev fremhævet i meddelelsen fra september 2008 med titlen "Flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse", hvori det hedder, at der fortsat er behov for en indsats for at øge antallet af sprog, der undervises i, navnlig i forbindelse med valget af et andet fremmedsprog, idet man også tager hensyn til de lokale forhold. Som led i procedurerne for at udvide antallet af undervisningssprog foreslår Kommissionen, at der etableres en dialog mellem uddannelsesstederne og uddannelsesudbyderne, f.eks. med støtte via Comenius Regio-programmet, partnerskaber med lokale interessenter og gennem partnersamarbejde med institutioner i andre lande.

EU's programmer for almen og faglig uddannelse og unge støtter indlæring af alle de sprog, der tales i EU, herunder mindretalssprog, også ved at give unge mennesker mulighed for at rejse til udlandet for at lære disse sprog.

Programmerne for fremme af grænseoverskridende territorialt samarbejde i Europa kan også yde støtte til foranstaltninger vedrørende uddannelse og social integration, herunder sprogundervisning. F.eks. er formålet med projektet Avenir éducatif commun, som støttes af det grænseoverskridende program for Frankrig-Det Forenede Kongerige for perioden 2007-2013, at etablere et grænseoverskridende netværk af skoler, navnlig med henblik på sprogundervisning og etablering af egen virksomhed. De samlede udgifter er på 2,2 mio. EUR, og projektet omfatter partnere på begge sider af Kanalen.

Et andet eksempel fra en anden del af Europa er et projekt, der gennemføres inden for tre grænseoverskridende programmer, der omfatter Wien: Østrig-Den Tjekkiske Republik, Østrig-Slovakiet og Østrig-Ungarn. Projektet går ud på at forberede unge til et liv i den grænseoverskridende region i Centraleuropa, navnlig ved at tilbyde undervisning rettet mod erhvervelse af en række færdigheder: sproglige, interkulturelle, kommunikationsmæssige og viden. De samlede udgifter til dette projekt er på 791 000 EUR.

  Formanden. – Jeg vil gerne spørge hr. Posselt, om han har yderligere spørgsmål.

  Bernd Posselt (PPE). – (DE) Hr. formand! De er et imponerende eksempel på flersprogethed. Først vil jeg gerne spørge kommissæren, om man ikke kan etablere et projekt svarende til det, han nævnte mellem Østrig og Ungarn og mellem Østrig, Den Tjekkiske Republik og Slovakiet, mellem Ungarn og Slovakiet? Det ville bestemt være meget gavnligt og nyttigt set ud fra et politisk synspunkt. Den anden ting er, at jeg mener, at der bør være tale om praktisk indlæring af nabolandenes sprog i grænseregioner som f.eks. tjekkisk i det østlige Bayern, men at det ikke skal begrænses til skolerne. I Schirnding har vi f.eks. en tysk-tjekkisk vuggestue. Kan De også støtte vuggestuer? Jeg er også interesseret i voksenundervisning – livslang uddannelse – hvor også de ældre generationer i grænseregioner har mulighed for at lære nabolandets sprog.

  Leonard Orban, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Tak for Deres spørgsmål. Med hensyn til spørgsmålet om et muligt projekt mellem Ungarn og Slovakiet, vil Kommissionen bestemt vie et sådant projekt sin fulde opmærksomhed, hvis vi får det forelagt. Vi ønsker på denne måde at bidrage til at finde løsninger af fælles interesse for begge lande.

Med hensyn til det andet spørgsmål vil jeg først gerne understrege, at vi i september lancerede et initiativ vedrørende tidlig indlæring af fremmedsprog. Dette initiativ skal vare en årrække og nyder allerede temmelig stor succes. Der er også en kampagne i gang i medlemsstaterne som led i dette initiativ for at tilskynde forældre til børn mellem 2 og 6 år til at motivere deres børn til at lære fremmedsprog.

Hvad angår den anden del af spørgsmålet om livslang uddannelse, er dette hovedformålet med den politik, vi fører. Vi har en lang række projekter, der er rettet mod indlæring af fremmedsprog og erhvervelse af interkulturelle færdigheder for mennesker, der står uden for uddannelsessystemet, herunder kursister på erhvervsuddannelser, dem, der så at sige har færre muligheder, samt til pensionister og arbejdsløse. Denne situation afspejles ikke kun i vores finansiering af forskellige projekter, men fremhæves også ganske klart i Kommissionens strategi, der blev vedtaget i 2008.

Vi ønsker, at alle EU's borgere, ikke kun de unge, skal have midler til og mulighed for at lære mindst to fremmedsprog.

  Janusz Władysław Zemke (S&D). – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Dem for de interessante oplysninger, hr. kommissær, men i Deres svar koncentrerede De Dem om skoler, mens adskillige grænsebyer også har forsøgt at oprette universiteter. Denne type universitet er f.eks. blevet oprettet ved grænsen mellem Polen og Tyskland i Frankfurt – det europæiske universitet Viadrina. Jeg vil gerne spørge om følgende: Inden for rammerne af de forskellige skoler, som De talte om, overvejer man her også støtte til denne type af højere uddannelsesinstitutioner, nemlig universiteter, som er etableret i forskellige byer ved de nationale grænser inden for EU?

  Leonard Orban, medlem af Kommissionen. – (RO) Hr. formand! Hvis universiteterne kan indsende projekter, der opfylder kravene til programmer for livslang uddannelse i perioden 2007-2013, er Kommissionen parat til også at finansiere disse projekter. Jeg vil også gerne nævne, at en lang række af de projekter, som finansieres af Kommissionen, også har mange universiteter som partnere over hele EU. Derfor er mit svar et definitivt "ja". Det vigtige er kvaliteten af det projekt, der indsendes af de forskellige repræsentanter.

  Paul Rübig (PPE). – (DE) Hr. formand! Vi har talrige Erasmusprogrammer for studerende, unge iværksættere og nu for journalister. Tror De, at det også vil være muligt at bruge Erasmusprogrammer til at forbedre kommunikationen i grænseområder, og hvad vil De prioritere i den forbindelse?

  Leonard Orban, medlem af Kommissionen. – (RO) Hr. formand! Mit svar på det spørgsmål er et definitivt "ja". Med hensyn til Erasmusprogrammet, som startede for omkring 20 år siden som et program, der ikke blev betragtet som noget særlig positivt af de forskellige agenturer i EU, er det i dag et af de mest vellykkede programmer i EU.

Ved mine hyppige besøg ikke kun til medlemsstaternes hovedstæder, men også til rigtig mange regioner i EU, har jeg været vidne til de utrolig mange virkninger af dette program. Spørgsmålet om universiteter i Polen og Tyskland er allerede blevet nævnt tidligere. Jeg husker med glæde, da jeg besøgte universitetet i Warszawa, hvor jeg kunne se et stort antal tyske studerende i Polen, som gennem Erasmusprogrammet havde mulighed for at lære polsk og om polsk kultur, med andre ord det, vi kalder for interkulturel viden.

De er et meget tydeligt bevis på, hvor effektiv denne viden er. Som konklusion på mit svar vil jeg nævne, at Kommissionens formand, hr. Barroso, har nævnt, at han under sit kommende mandat har til hensigt at fremme initiativer, der drejer sig om at styrke og fremskynde de unges bevægelighed, netop for at de kan erhverve disse færdigheder, som bliver mere og mere nødvendige.

  Formanden. – Spørgsmål nr. 25 af Nikolaos Chountis (H-0320/09)

Om: Kommissionens forsømmelser i efterforskningen af Siemens-skandalen

Den største af de korruptionssager, som har rystet Den Europæiske Union inden for de sidste fem år, er Siemens-skandalen. Af retssagerne, domstolsafgørelserne, tilståelserne fra de indblandede og selskabets egne offentlige erklæringer fremgår det, at der er udbetalt bestikkelse til politiske partier og personer i ansvarsfulde stillinger i forskellige lande, heriblandt Grækenland, for at selskabet kan få fordele i forbindelse med tildelingen af kontrakter fra det offentlige eller offentlige virksomheder, hvoraf mange medfinansieres med fællesskabsmidler.

Siden skandalen med Siemens er kommet i offentlighedens lys, har kommissæren for bekæmpelse af svig, Siim Kallas, over for Parlamentet erklæret, at efterforskningen ikke henhører under Den Europæiske Unions kompetencer, og at medlemsstaterne ikke har anmodet Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) om bistand. Kommissionen bedes derfor besvare følgende: Hvordan har Kommissionen og Kontoret for Bekæmpelse af Svig, som er ansvarlig for efterforskningen af tilfælde af svig i forbindelse med fællesskabsbudgettet, beskyttet EU-borgernes penge? Hvordan har Kommissionen og OLAF forholdt sig og krævet gennemsigtighed under hele denne store sag? Hvad er Kommissionens og OLAF's endelige vurdering af denne sag?

  Siim Kallas, næstformand for Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Kommissionen er meget opmærksom over for alle korruptionssager over hele Europa, men jeg må sige, at antallet af verserende sager, hvor Siemens er direkte eller indirekte involveret, og som omfatter EU-midler, er ret begrænset. Jeg skal give en oversigt over fire af de relevante sager.

En sag, som OLAF undersøger i øjeblikket, og som blev afsluttet i sidste kvartal af 2003, vedrører ekstern bistand og følges i øjeblikket op af retsvæsenet i Tyskland. OLAF følger de retlige procedurer i Tyskland meget nøje.

En anden OLAF-sag vedrørende projekter finansieret af EIB efterforskes i øjeblikket. Den vedrører offentlige indkøbsprocedurer.

For det tredje findes der en sag om projekter finansieret af Den Europæiske Investeringsbank og offentlige indkøbsprocedurer, som i øjeblikket undersøges af OLAF med henblik på at afgøre, hvorvidt der er tale om tilstrækkelig alvorlige mistanker om svig eller uregelmæssigheder til skade for EU's finansielle interesser. Ud fra resultatet af denne evaluering vil OLAF beslutte, om der skal indledes en sag i dette tilfælde.

For det fjerde afsagde den spanske højesteret en kendelse den 4. november 2008 i en sag om strukturfondene, hvor Siemens oprindeligt var impliceret. Den blev efterforsket af de nationale myndigheder midt i 1990'erne, og de resulterende retlige procedurer er blevet fulgt nøje af UCLAF og efterfølgende af OLAF. Ved denne kendelse blev adskillige personer bl.a. idømt fængsel og bøder for dokumentfalsk. Det skal imidlertid også nævnes i denne forbindelse, at Siemens blev frikendt i denne sag ved den første dom ved kriminalretten i Madrid den 22. juni 2006.

Som med alle denne type sager gælder det helt overordnet, at OLAF ikke er nogen retshåndhævende myndighed. OLAF samarbejder tæt med medlemsstaterne, som har pligt til at informere OLAF, og OLAF følger naturligvis op og er meget opmærksom på alle sager, der på en eller anden måde vedrører EU-midler eller er blevet efterforsket.

Det er det generelle billede. OLAF deltager også intensivt i et internationalt samarbejde med alle andre internationale institutioner om bekæmpelse af misbrug af penge, der stilles til rådighed i form af humanitær bistand og andre projekter.

I forbindelse med mulige specifikke oplysninger om sager vil jeg sige, at hvis medlemmet er i besiddelse af materiale, der kan være relevant for sådanne sager, vil Kommissionen opfordre ham til at videresende det til OLAF, som vil vurdere det og træffe hensigtsmæssige beslutninger om det i henhold til sit mandat.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL) . – (EL) Hr. formand! Følelsen i Grækenland vedrørende Siemens-skandalen er mere eller mindre som beskrevet i pressen, hr. kommissær. Man føler med andre ord, at skandalen – den største i efterkrigstidens Grækenland – er på vej til at bryde alle grænser efter den anden dom fra den tyske forfatningsdomstol, hvor man bestemmer, at hr. Christoforakos, den tidligere administrerende direktør for Siemens Hellas og korruptionens ypperstepræst, ikke kan udvises fra Tyskland til Grækenland.

Det er følelsen. Sådan udvikler skandalen sig i Grækenland, skandalen, som ifølge tilståelser og domme ved tyske domstole har involveret statslige embedsmænd og omfattet embedsmænd, der i årevis blev bestukket med beskidte penge for at tildele en række indkøbs- og arbejdskontrakter til Siemens.

Jeg spørger igen, hr. kommissær: Når alle ved, at de fleste af disse indkøb var medfinansierede projekter, er det kun Deres tjenestegrene – og det bekræftes desværre også af Deres svar – der fastholder, at de ikke ved det, og søger tilflugt i tilfældige fællesskabsbestemmelser. Der stilles spørgsmål, og svaret er: Giv os oplysninger, vi undersøger sagen, vi holder øje med den. Jeg ønsker et specifikt svar. De har pligt til at redde de europæiske skatteyderes penge, hr. kommissær. Hvad vil Kommissionen gøre for at stille de personer, som bevislig overtræder Fællesskabets indkøbslovgivning, for en domstol?

  Siim Kallas, næstformand for Kommissionen. – (EN) Hr. formand! I kraft af mit ansvarsområde med decharge for budgettet skal jeg snart mødes med Parlamentet og Budgetkontroludvalget for at forklare, hvad der skal gøres for at beskytte og sikre en korrekt anvendelse af europæiske midler. Det er meget omfattende temaer.

Igen vil jeg sige, at hvis De har nogen oplysninger om misbrug af penge i medfinansierede projekter, vil vi være meget glade – og det samme vil GD REGIO og andre afdelinger – for at få disse oplysninger. Jeg kan forsikre Dem for, at disse oplysninger vil blive behandlet meget seriøst.

Med hensyn til udlevering af en person fra en medlemsstat til en anden er dette en sag, der udelukkende håndteres af medlemsstaterne, og ingen af generaldirektoraterne på mit ansvarsområde kan gøre noget for at lette udleveringen af en person, som kræves udleveret.

  Formanden. – Spørgsmål nr. 26 af Gay Mitchell (H-0336/09)

Om: Cigaretsmugling og indtægter

Af en pressemeddelelse i august fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig fremgik det, at en storsmugler af cigaretter var blevet dømt i USA. Selv om dette er en god nyhed, forholder det sig ikke desto mindre således, at ulovlig cigarethandel betyder et årligt indtægtstab på et så stort beløb som 9,5 mia. EUR for EU, og at pengene kommer i hænderne på kriminelle og er blevet anvendt til at finansiere terrororganisationer som Real IRA.

Hvilken strategi har Kommissionen for at rette op på den omstændighed, at 97 % af de illegale cigaretter slipper uden om det eksisterende beskatningssystem på bekostning af først de europæiske skatteydere og derefter den europæiske sikkerhed?

  Siim Kallas, næstformand for Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke medlemmet for dette spørgsmål, der endnu en gang giver mig mulighed for at rette opmærksomheden mod dette store problem, som skader medlemsstaternes budgetter. Dette er igen et område, hvor medlemsstaterne handler, men hvor samarbejdet mellem medlemsstaterne er af vital betydning, og hvor vores tjeneste, OLAF, er meget aktiv og spiller en meget vigtig rolle i bekæmpelsen af international cigaretsmugling.

OLAF har en klar strategi. For det første bistår og støtter OLAF de retshåndhævende myndigheder over hele EU med deres sager, og man tilrettelægger og koordinerer operationer over hele Europa: Operation Diabolo i 2007 var rettet mod forfalskede varer fra Kina, som indsmugles i EU i containere, Operation Mudan i 2008, som var rettet mod det voksende problem med indsmugling af cigaretter med posten, og Diabolo II, der havde samme målsætning som den første Operation Diabolo, og som fandt sted i september 2009.

OLAF leverer efterretninger til sine partnere om nye trusler og samarbejder med medlemsstaterne, så dette er virkelig et område med internationalt samarbejde. OLAF's arbejde viser, at dette samarbejde bør styrkes, men jeg må også sige, at der er sket to meget vigtige begivenheder i denne Kommissions femårige periode, hvor OLAF har spillet en meget vigtig rolle.

Det drejer sig om Philip Morris-aftalen og senere Japan Tobacco-aftalen i december 2007, hvor de største tobaksselskaber indrømmede mangler i forbindelse med overholdelsen af handelsbetingelserne for cigaretter og betalte betydelige beløb til EU-budgettet. De har også et meget tæt samarbejde om bekæmpelse af cigaretsmugling, som heller ikke er i deres interesse.

Det er meget vigtige resultater, og alle medlemsstater har underskrevet den seneste Japan Tobacco-aftale.

Vi fortsætter samarbejdet inden for dette vanskelige område, men jeg mener, at landskabet med disse to store aftaler har ændret sig en smule, og vi noterer beskedne fremskridt.

Den sag, som medlemmet henviste til med retsforfølgelse og fængsling af en tredjelandsstatsborger, er meget vigtig, og det er en af de mange internationale undersøgelser, der koordineres af OLAF på grundlag af en sådan aftale. Mange er blevet retsforfulgt i EU baseret på OLAF's arbejde.

Dette er den første retsforfølgelse i et tredjeland af en ikke-EU-borger vedrørende indsmugling af cigaretter til EU, så den er også et tegn på et verdensomspændende samarbejde. Jeg kan fremlægge mange andre oplysninger fra kontaktpersoner i Kina og andre lande. Vi har alle en interesse i at styrke dette samarbejde og bekæmpe cigaretsmugling.

  Gay Mitchell (PPE). – (EN) Hr. formand! Ud over de arbejdspladser, der er blevet undermineret i registrerede virksomheder, er de sundhedsmæssige følger af dette helt ekstraordinære. Halvdelen af alle patienter, der indlægges på det største hospital i Irland, St James's Hospital, indlægges med tobaksrelaterede sygdomme. Hvis De undersøger situationen i alle de andre medlemsstater, vil De konstatere en tilsvarende situation. Disse cigaretter bidrager til dette problem, men de bidrager ikke til udgifterne til at løse det.

Jeg har forstået, at det tal, der er fremført for størrelsen af den illegale handel i form af cigaretter, som indsmugles i EU, er 9,5 mia. EUR, og at 97 % ikke afsløres. Er tiden ikke inde til, at Kommissionen anlægger en overordnet fremgangsmåde, hvor man f.eks. undersøger muligheden af en kystvagt, der skal tage sig af problemet?

  Siim Kallas, næstformand for Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg besøgte for nylig et land uden for EU, hvor rygning ikke er forbudt, og jeg lagde virkelig mærke til, at det var en stor forskel i forhold til EU, hvor man ikke kan lugte cigaretrøg, i det mindste på offentlige steder. Jeg formoder, at dette er det vigtigste skridt at tage for at undgå alle sundhedsrisici.

I kampen mod cigaretsmugling skal vi benytte os af alle vores retshåndhævende agenturer. Dette er helt klart den vigtigste prioritering, men det er igen op til medlemsstaternes grænsevagter at beslaglægge ulovlige cigaretter.

Jeg har selv besøgt en havn, hvor der findes meget avanceret udstyr til at afsløre forsendelser af ulovlige cigaretter, men det er op til de enkelte medlemsstater. Vi kan kun bistå, vi kan kun levere efterretninger og gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe medlemsstaterne. Det er op til deres grænsevagter at beslaglægge sådanne forsendelser og stoppe dem ved grænsen.

  Paul Rübig (PPE). – (DE) Hr. formand! Cigaretsmugling kan opdeles i tre strømme, hr. kommissær – pengene, varerne og endelig den ledsagende dokumentation. Kan De forestille Dem at indføre målrettet beskatning eller afgifter på finansieringen af disse strømme, som trods alt er velkendte og flyder her?

Vi er naturligvis allerede fortrolige med denne type beskatning af finansielle transaktioner, hvor det ikke er produktet, ikke papirerne, men de finansielle transaktioner, der beskattes hårdt. Det er en tillokkende udfordring at overveje dette med lande som Schweiz.

  Siim Kallas, næstformand for Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg er enig i, at dette er et meget vigtigt spørgsmål for skattemyndighederne. Vi i Europa har lagt en ret tung punktafgift på tobaksprodukter, men som jeg ved fra mine erfaringer med Philip Morris-aftalen og Japan Tobacco-aftalen omfatter dette stort set de samme virksomheder, som er vores største tobaksproducenter. Det er også resultatet, nemlig at de samarbejder. Jeg ved ikke med Schweiz. Vi har ingen indikationer af, at Schweiz opfører sig problematisk på dette område i Europa i almindelighed. Alle stater anerkender truslerne fra den ulovlige cigarethandel, så hvis vi får nogle indikationer, vil vi helt klart kontakte de schweiziske myndigheder.

  Formanden. – Da spørgeren ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 27.

Spørgsmål nr. 28 af Maria Badia i Cutchet (H-0321/09)

Om: Uddannelse som led i den nye europæiske politiske strategi

Under den nuværende økonomiske recession er der mange, der har slået til lyd for en ny europæisk strategi for beskæftigelse og en bæredygtig og intelligent vækst. I den forbindelse er der fremsat mange, meget forskellige anbefalinger, men ikke på uddannelsesområdet, og der foreligger heller ingen oplysninger om konkrete initiativer iværksat af Kommissionen eller medlemsstaterne.

Agter Kommissionen i betragtning af, at det er nødvendigt at afslutte gennemførelsen af Bolognaprocessen – en ikke helt problemløs opgave – som tager sigte på at modernisere universiteterne og centrene for videregående uddannelse og fremme dels trekanten uddannelse-innovation-forskning, dels standardiseringen af erhvervsuddannelserne på EU-plan, at træffe foranstaltninger eller tage initiativer på dette område som led i den "nye" europæiske strategi for at sikre et fuldt integreret europæisk område for videregående uddannelse i 2010, som er konkurrencedygtigt på verdensplan, socialt integrerende og af høj kvalitet?

  Maroš Šefčovič, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Tak for det spørgsmål, som er meget relevant i disse tider. Jeg vil gerne fremhæve, at inden Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse har Kommissionen i adskillige år forfulgt sin moderniseringsdagsorden for de højere uddannelser i Europa.

Denne dagsorden er især fokuseret på de tre specifikke områder læseplaner, styring og finansiering. Reformerne på området læseplaner gennemføres hovedsagelig inden for rammerne af Bolognaprocessen, hvor man søger at skabe et europæisk område for videregående uddannelser inden 2010.

Som De ved, er Bolognaprocessen ikke et initiativ fra Kommissionen, men en mellemstatslig proces for 46 europæiske lande. Kommissionen anerkender imidlertid dens store betydning og har sluttet sig til processen og støtter den fuldt ud på grund af dens relevans for dens egen moderniseringsdagsorden for de videregående uddannelser.

For blot at fremhæve nogle af de tilknyttede initiativer inden for det seneste år vil jeg nævne udviklingen af videntrekanten gennem oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, tilskyndelse til anerkendelse af almen og faglig uddannelse over hele Europa, indførelsen af de europæiske kvalifikationsrammer for livslang uddannelse, det europæiske meritoverførsels- og akkumuleringssystem, tillæg til eksamensbeviser og europæiske kreditter for erhvervsuddannelse.

Et af målene er også at gøre de videregående uddannelser mere gennemsigtige og sammenlignelige, og derfor er projekter for klassificering og vurdering af de videregående uddannelsesinstitutioner på vej.

Kommissionen anerkender også den store betydning af nutidens og morgendagens arbejdsmarkeder og de udfordringer, som de medfører, navnlig for den unge generation, og vi har derfor udformet initiativet "nye færdigheder til nye job" og etableret et forum for universiteter og erhvervsliv, hvor der foregår meget vigtige udvekslinger af synspunkter, meninger og erfaringer inden for både den akademiske verden og virksomhederne.

Med hensyn til det europæiske område for videregående uddannelse hersker der enighed blandt deltagerlandene om, at man har opnået meget siden 1999, og at projektet ikke skal afsluttes i 2010, men som minimum vil fortsætte frem til 2020.

Set fra Kommissionens perspektiv skal Bolognaprocessen i de kommende år fokusere på, hvordan man kan fremme mobiliteten inden for de videregående uddannelser, styrke den sociale dimension gennem ligelig adgang til videregående uddannelse og udvikle den globale dimension af processen, nemlig samarbejdet mellem videregående uddannelsesinstitutioner i Europa og deres partnere på verdensplan.

  Maria Badia i Cutchet (S&D). – (ES) Hr. formand! For anden gang i dag har jeg fornøjelsen af at stille spørgsmål til Dem og lytte til Deres svar, hr. kommissær. Tak for Deres ord. Vi er naturligvis enige i vurderingen af alt det, der foregår inden for Bolognaprocessen.

Mit spørgsmål drejede sig mere om den umiddelbare fremtid og den ikke så umiddelbare fremtid, fordi den økonomiske krise, vi befinder os i, betyder, at en hel række sektorer, nogle af dem er modne sektorer, ikke vil kunne skabe nogen arbejdspladser. Og vi taler om nye job i en ny økonomi, som vi bl.a. kalder for grøn.

Derfor er mit spørgsmål: Hvordan skal denne nye situation, denne nye økonomi, som vi forsøger at starte, omsættes til planer og uddannelser, både på universiteter og inden for erhvervsuddannelserne, især nu, hvor vi jo allerede er begyndt at gennemføre Københavnprocessen inden for faglig uddannelse?

Jeg vil gerne høre mere om Deres syn på dette.

  Maroš Šefčovič, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg synes, at De igen har peget på et meget vigtigt problem. Vi talte allerede i formiddags om, at vi nu har 78 mio. mennesker i EU med grundlæggende eller basale færdigheder, og det er helt tydeligt, at vi ikke inden for den frist, vi har opstillet for os selv i 2020, vil kunne finde det samme antal job til disse mennesker med grundlæggende eller basale færdigheder.

Derfor er det en absolut nødvendighed, at vi forbereder os på dette tidspunkt. Vi skal opgradere og modernisere vores uddannelsessystem, og vi skal arbejde videre med at analysere og forsøge at vurdere, hvordan disse nye færdigheder og job kan komme til at se ud. Vi skal især forberede den yngre generation på dette, men også den mellemliggende generation.

Derfor vil vi gerne fortsætte med den igangværende forskning under de strategiske rammer "Almen og faglig uddannelse 2020" for politisk samarbejde og gensidig læring. Dette er blot en af rammerne, hvor vi gerne vil fortsætte med at samarbejde med uddannelsesinstitutioner og virksomheder om de fremtidige krav og den mest relevante blanding af færdigheder, som vores borgere får brug for i 2020.

  Gay Mitchell (PPE). – (EN) Hr. formand! Det er klart, at uddannelse hovedsagelig er et anliggende for medlemsstaternes regeringer, men et spørgsmål, som kommissæren kan bidrage til at koordinere, er det, jeg vil kalde for apartheid i uddannelsessystemet. I store dele af vores samfund har folk bare ikke adgang til uddannelse på tertiært niveau.

Hvis man f.eks. ser på Dublin, kan jeg identificere fem områder, der tegner sig for 75 % af de indsatte i Mountjoyfængslet, som er vores største fængsel. Jeg behøver ikke sige, at adgangen til tertiær uddannelse for folk i disse områder i det 21. århundrede stadig befinder sig på et historisk lavpunkt. Jeg formoder, at det samme gør sig gældende over hele Europa. Kan De ikke fremme standarder for at bringe denne apartheid til ophør og sikre adgang til tertiær uddannelse for alle?

  Maroš Šefčovič, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! De indledte Deres spørgsmål med en meget klar analyse af, at der findes en arbejds- og kompetencefordeling, men det er helt sikkert, at Kommissionen står bag alle bestræbelser på at øge andelen af befolkningen med det højst mulige uddannelsesniveau. Det er helt klart, at kun ved at forbedre uddannelsesniveauet, ved at udvide adgangen til tertiære uddannelser af høj kvalitet, som De var inde på, kan vi sikre, at den europæiske økonomi stadig er på forkant, og bevare den fremgang og høje levestandard, vi har i Europa.

Derfor mener jeg, at Kommissionen og medlemsstaterne skal arbejde meget tæt sammen om dette for at skabe betingelser, hvor studerende eller elever med en vanskelig socioøkonomisk baggrund også får en rimelig chance for at få adgang til videregående uddannelser og universitetsuddannelser.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (EN) Hr. formand! I dag forlader 19 % af de unge i Europa skolen i utide. EU kan ikke opnå en bæredygtig økonomisk udvikling, hvis vi undlader at investere i uddannelse og forskning. Hidtil har kun fem medlemsstater investeret mere end 2 % af deres BNP i forskning og innovation.

Både medlemsstaternes BMP og Fællesskabets budget falder på grund af den økonomiske krise. Der findes derfor en risiko for, at budgetterne til uddannelse og forskning vil blive reduceret i de kommende år. Vi skal imidlertid investere i uddannelse og innovation, så EU kan opretholde sin økonomiske konkurrenceevne og skabe nye arbejdspladser.

Hvilke foranstaltninger kan Kommissionen sammen med medlemsstaterne indføre for at sikre et minimum af investeringer i forskning og uddannelse i de kommende år?

  Maroš Šefčovič, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! De har helt ret i, at andelen af unge, der forlader skolen i utide i Europa, er meget høj. Vi opstillede et mål på 10 %, som skulle nås inden 2010. Det er helt tydeligt, at vi ikke vil nå dette mål, for i øjeblikket forlader omkring 15 % af de unge skolen i utide, og De har helt ret i, at det ikke lover godt for kvaliteten af vores uddannelsessystemer rundt om i Europa.

De har også ret i, at der under de aktuelle omstændigheder – hvor nationalregeringerne er under pres fra forskellige sider med hensyn til de offentlige finanser og finansieringen af støttepakker og meget ofte indfører tilbagetrækningsstrategier med det formål at få de offentlige finanser på fode igen i de kommende år – er meget diskussion om budgettet.

Hvad skal vi prioritere? Hvad skal vi lægge vægt på? Jeg mener, at De allerede har bemærket, at Kommissionen altid taler et meget tydeligt sprog og fremhæver behovet for at opretholde et tilstrækkeligt finansieringsniveau til forskning og innovation i uddannelsessektorerne, fordi vi mener, at vi på denne måde kan bevare og forbedre vores konkurrencefordel og forberede vores fremtidige forskere, vores fremtidige arbejdstagere inden for konkurrenceprægede områder på bedre resultater fremover.

De vil bestemt høre stemmer fra Kommissionen, der appellerer til, at man fastholder finansieringen af uddannelsesrelaterede aktiviteter og forskning og innovationsstøtte på det højest mulige niveau, selv i disse meget vanskelige økonomiske tider.

  Formanden. – Spørgsmål nr. 29 af Silvia-Adriana Ticau (H-0327/09)

Om: Foranstaltninger, der sikrer unge adgang til uddannelse af høj kvalitet og opmuntrer dem til og støtter dem i at fortsætte deres uddannelse, og som letter deres adgang til arbejdsmarkedet

I EU er der ca. 96 mio. unge i alderen 15-29 år, og de udgør næsten 20 % af den samlede befolkning. Ifølge Eurostat-statistikkerne for 2007 er 20 % af de unge under 25 år truet af fattigdom, og på grund af den økonomiske og finansielle krise er det blevet stadig sværere at finde fast arbejde. Ca. 15 % af de unge europæere opgiver deres uddannelse. I februar i år var ca. 17,5 % af alle EU-borger under 25 år arbejdsløse. Det betyder, at arbejdsløsheden for denne aldersgruppe er langt over dobbelt så høj som arbejdsløsheden på EU-plan, som var på 7,9 % i samme periode. Endvidere er der mange unge europæere, der tvinges til at tage midlertidigt arbejde, fordi de ikke kan finde fast arbejde.

I betragtning af at EU's fremtid afhænger af de unge generationer, kan Kommissionen oplyse, hvilke foranstaltninger den har til hensigt at træffe for at garantere de unge adgang til uddannelse af høj kvalitet, for at opmuntre dem til og støtte dem i at fortsætte deres uddannelse og for at lette deres adgang til arbejdsmarkedet med henblik på således at sikre en bedre integration af de unge i samfundet?

  Maroš Šefčovič, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg har allerede brugt nogle af argumenterne i mit foregående svar, men det er klart, at dette er et meget vigtigt område, og jeg vil forsøge at fremhæve nogle yderligere oplysninger i mit svar på dette spørgsmål.

Som De ved ligger ansvaret for de almene og faglige uddannelsessystemer i henhold til EF-traktatens artikel 149 og 150 hos medlemsstaterne. Det er op til dem at træffe afgørelse om indholdet af deres uddannelsesprogrammer for alle niveauer inden for almen og faglig uddannelse.

Kommissionen anerkender imidlertid betydningen af det spørgsmål, som medlemmet har taget op, og støtter medlemsstaterne i gennemførelsen af deres reformer gennem den åbne koordineringsmetode.

I henstillingen fra 2006 om nøglekompetencer for livslang uddannelse definerer man de nøglekompetencer, som unge skal udvikle i løbet af deres grundlæggende almene og faglige uddannelse til et niveau, der udstyrer dem til voksenlivet, og som vil give dem mulighed for at udvikle virkelig gode beskæftigelsesfærdigheder i fremtiden. Vi må også se på de tidligere nævnte strategiske rammer for det europæiske samarbejde om almen og faglig uddannelse ("ET 2020") ud fra dette perspektiv. Jeg vil gerne understrege, at Kommissionen blandt de prioriterede områder for denne første del af programmet satser på at udvikle samarbejdet blandt medlemsstaterne med henblik på at forbedre de grundlæggende færdigheder inden for læsning, matematik og naturvidenskab og intensivere indsatsen for at nedbringe antallet af unge, der forlader de almene og faglige uddannelser i utide.

Gennem Københavnprocessen samarbejder EU's medlemsstater i stigende grad om erfaringsdeling og om at forbedre sammenhængen mellem erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedet for at give de unge bedre forudsætninger for at komme ud på arbejdsmarkedet. Det er en hovedprioritet at styrke erhvervsuddannelsernes tiltrækningsevne og kvalitet, og det samme gælder fremme af selve begrebet livslang uddannelse og de tilhørende politikker, så den europæiske arbejdsstyrke kan være fleksibel og evne at tilpasse sig de ændrede betingelser på arbejdsmarkedet.

Blot for at fremhæve nogle andre programmer er mobilitetsaktionen inden for Leonardo da Vinci-programmet også et særdeles effektivt værktøj, der kan hjælpe de unge ud på arbejdsmarkedet. Det drejer sig især om lærlinge og andre unge på arbejdsmarkedet. Takket være dette program gennemfører de en del af deres uddannelse i et andet land. Hidtil har resultaterne været meget positive, fordi disse ophold i udlandet har forbedret nogle færdigheder, der er nyttige for arbejdsgiverne. De har forbedret deres sprogfærdigheder og interkulturelle færdigheder.

Jeg må også nævne Erasmusprogrammet, men i et lidt andet lys, for hidtil har vi mest talt om udveksling af studerende mellem universiteter. Siden 2007 har Erasmusprogrammet imidlertid også ydet støtte til studerendes praktikophold hos virksomheder. Programmet har været en stor succes siden starten, og alene i løbet af det første år var mere end 20 000 studerende i praktik på en udenlandsk virksomhed, og mere end 15 000 virksomheder deltog i projektet. Dette er et eksempel på, hvordan vi kan styrke de færdiguddannedes ansættelsesegnethed og fremme et bedre samarbejde mellem universiteter og virksomheder.

Vi har allerede drøftet Bolognaprocessens positive virkninger på de studerendes mobilitet og på samarbejdet mellem universiteter og videregående uddannelsesinstitutioner, så jeg skal ikke gentage, hvad jeg allerede har sagt for lidt siden.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at Kommissionen anerkender de særlige problemer, som unge står over for, når de skal ud på arbejdsmarkedet. Inden for rammerne af Lissabonstrategien for vækst og flere og bedre job har både Kommissionen og Det Europæiske Råd lagt særlig vægt på at forbedre beskæftigelsessituationen for de unge. Medlemsstaterne har gennem vedtagelsen af Den Europæiske Ungdomspagt i 2005 forpligtet sig til at vie større opmærksomhed til integration af unge i uddannelse, beskæftigelse og i samfundet i almindelighed, men de første og meget lovende fremskridt er sat i stå på grund af den igangværende økonomiske krise. Det er korrekt, at de unge rammes særlig hårdt, fordi de som de første har mistet deres arbejde i den nuværende situation. I sin meddelelse "Den fælles forpligtelse til at løfte beskæftigelsen" fra juni 2009 tilskynder Kommissionen medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at sikre, at de unge på trods af den vanskelige økonomiske situation har adgang til almen og faglig uddannelse af høj kvalitet og især til lærlinge- og traineepladser af høj kvalitet.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Hr. formand! På grund af den økonomiske krise er der risiko for, at det bliver vanskeligere for unge at finde et job, at de bliver nødt til at acceptere et job, der ligger under deres kvalifikationsniveau, eller at de vil blive tvunget til at være arbejdsløse i længere perioder. Kommissionen bør sikre, at disse unge mennesker får mulighed for at følge en uddannelse i disse arbejdsløshedsperioder og ikke stilles ringere som følge af beskæftigelseskrav, hvor der kræves en minimumserfaring på undertiden 5-10 år. Hvilke foranstaltninger planlægger Kommissionen at gennemføre i lyset af dette?

  Maroš Šefčovič, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! De har fuldkommen ret i, at Kommissionen og medlemsstaterne under de nuværende omstændigheder skal være meget kreative med hensyn til at forbedre betingelserne for de unge for at give dem mulighed for at beholde deres arbejde, eller hvis de har mistet det, til at uddanne dem og forberede dem bedre på den næste mulighed, den næste beskæftigelsesmulighed. Kommissionen arbejder meget tæt sammen med medlemsstaterne og eksperter, og de fokuserer i øjeblikket på tre områder: Hvordan de kan benytte denne periode til at sikre, at de opnår de rette grundlæggende færdigheder og nøglekompetencer, hvordan uddannelse af høj kvalitet kan gøres mere ligelig, og hvordan man sikrer kvaliteten af undervisning og indlæring på skolerne. Jeg mener, at dette er grundlæggende forudsætninger for at forberede de unge til at klare denne meget vanskelige periode og forberede dem bedre på den næste jobbølge, der forhåbentlig vil blive skabt, når krisen engang er overstået.

  Formanden. – Spørgsmål nr. 30 af Liam Aylward (H-0332/09)

Om: Frivilligt arbejde inden for idræt

Kan Kommissionen redegøre for de initiativer, den agter at tage for i højere grad at fremme det frivillige arbejde inden for idræt i Europa?

  Maroš Šefčovič, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Frivilligt arbejde inden for aktiviteter i den tredje sektor spiller en vigtig rolle i EU's politik på grund af fordelene i form af samhørighed, integration, demokrati og borgerskab, og samtidig giver det os en helt entydig og iboende økonomisk fordel. Frivilligt arbejde giver mange muligheder for ikkeformel uddannelse og fortjener den rette anerkendelse. Selv om frivilligt arbejde forekommer inden for mange sektorer, findes der strukturelle særtræk inden for idræt.

Frivillige aktiviteter inden for idræt udgør grundlaget for organisationen, administrationen og gennemførelsen af idrætsaktiviteter i de nye medlemsstater og spiller en grundlæggende rolle som støtte for hele idrætsstrukturen. Betydningen af frivillige aktiviteter inden for idræt er blevet anerkendt gentagne gange på politisk niveau. I sin hvidbog fra 2007 om sport anerkender Kommissionen eksplicit de frivillige aktiviteters rolle som et af de fælles aspekter af den europæiske tilgang til idræt. I sin "Pierre de Coubertin"-handlingsplan søger hvidbogen derfor at fremme frivilligt arbejde inden for idræt og ikkeudbyttegivende idrætsorganisationer gennem specifikke foranstaltninger, herunder en undersøgelse af frivilligt arbejde og udveksling af god praksis inden for den uformelle EU-arbejdsgruppe om ikkeudbyttegivende idrætsorganisationer.

Derudover er projekter vedrørende frivilligt arbejde inden for idræt blevet finansieret gennem programmerne "Borgernes Europa" og "Youth in Action". En ny undersøgelse af frivilligt arbejde blev iværksat i foråret 2009, og heri beskrev man frivilligt arbejde, og den vil indeholde en beskrivelse af frivilligt arbejde i alle 27 medlemsstater. Dette vil føre til tilbundsgående analyser af de vigtigste muligheder og udfordringer, og den vil blive efterfulgt af en henstilling til EU's medlemsstater, civilsamfund og idrætsorganisationer. Undersøgelsens resultater ventes at foreligge inden udgangen af 2009, så vi vil uden tvivl modtage dem inden for de kommende uger.

Vi tror, at denne undersøgelse vil bidrage til en bedre forståelse af frivilligt arbejde inden for idræt, både i samfundsmæssig og økonomisk henseende, som grundlag for at reagere på det politiske krav om at fremme frivillige aktiviteter inden for idræt og dens underliggende struktur i EU-sammenhæng.

Som Kommissionen skitserer i sit forslag, der stadig befinder sig i lovgivningsproceduren, ønsker man også at fremme frivillige aktiviteter inden for idræt inden for rammerne af det europæiske år for frivilligt arbejde i 2011. Hvis Lissabontraktaten træder i kraft, bliver der behov for overvejelser vedrørende indførelsen af nye bestemmelser om idræt, som omfatter specifikke henvisninger til fremme af idrætsstrukturer baseret på frivillige aktiviteter på EU-niveau. I så fald vil Kommissionen gennemføre høringer af alle de berørte interessenter for at udforme en politik og hensigtsmæssige initiativer med en tydelig EU-merværdi.

  Liam Aylward (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissæren, især for hans henvisninger til hvidbogen om sport, som jeg hilser velkommen.

Jeg vil gerne tale om overvægt, som er et af de alvorligste folkesundhedsproblemer i Europa i øjeblikket. Man skønner, at der findes 22 mio. overvægtige børn i EU, hvoraf 5,1 mio. må betragtes som decideret fede. Denne stigning i antallet af overvægtige børn er yderst bekymringsvækkende. Eftersom overvægt hos børn også hænger tæt sammen med overvægt hos voksne, er det bedst at løse problemet tidligt i livet.

Hvordan vil Kommissionen kæde frivilligt arbejde inden for idræt og konceptet "idræt for alle" sammen med kampen mod de stadig flere overvægtige børn inden for EU og i medlemsstaterne? Er der mulighed for, at Deres afdeling kan gennemføre et uddannelsesprogram for at sikre, at dette budskab når ud over hele Europa og til alle medlemsstater?

  Maroš Šefčovič, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Tak, fordi De nævner dette meget vigtige emne, som til en vis grad hænger sammen med det foregående spørgsmål. Jeg er fuldstændig enig med Dem i, at overvægt hos børn og senere hos voksne er et af de påtrængende problemer, vi står over for i EU. Senere vil jeg tale om de undersøgelser, vi har gennemført og evalueret om dette emne, og det står meget klart, at det er en sag med to sider. På den ene side skal vi arbejde meget hårdt for at forbedre idrætsaktiviteterne på skoler og med at fremme idrætsaktiviteter blandt voksne, og på den anden side skal vi være meget omhyggelige med ernæringsretningslinjer.

Jeg er sikker på, at De er fuldt ud klar over, at vi ifølge de seneste undersøgelser formentlig havde et højere kalorieindtag i 1950'erne. Dengang spiste vi mere fedt, men vi havde ikke problemer med overvægt. Svaret er helt klart, at folk dengang bevægede sig langt mere og udførte langt flere fysiske aktiviteter. En af konklusionerne er derfor, at vi ikke kan vinde kampen mod overvægt udelukkende med ernæringsanbefalinger, men at disse skal kombineres med en passende fysisk aktivitet.

I den forbindelse venter EU stadig på reelle beføjelser på idrætsområdet. Vi venter på, at ratificeringsprocessen for Lissabontraktaten bliver afsluttet, og derefter vil Kommissionen indgå i omfattende høringer af alle interessenter, så vi kan forberede gode, bredt anerkendte og positive initiativer. Det bliver et af de temaer, som vi skal koncentrere os om, for en af måderne, hvorpå man helt sikkert kan forbedre situationen blandt børn, er at øge antallet af timer i skolerne, der bruges på fysiske aktiviteter. Det bliver ikke så vanskeligt at indføre, og jeg er sikker på, at det vil skabe meget vigtige og positive resultater.

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Hr. formand! I Deres svar til hr. Aylward sagde De, at frivilligt arbejde medfører en klar økonomisk værdi. Det gør det bestemt, og ligeledes social værdi. Da De også nævnte 2011 som det europæiske år for frivilligt arbejde i Deres svar, vil jeg gerne spørge, hvorfor Kommissionen kun har foreslået et budget på 6 mio. EUR for i år. 2010 får et budget på 18 mio. EUR.

Frivilligt arbejde er gratis i den forstand, at det foræres væk, men det er ikke nogen grund til, at Kommissionen ikke investerer i de 100 mio. frivillige over hele EU. Derfor vil jeg gerne høre Deres syn på størrelsen af den finansiering, der er afsat til det indeværende år, for jeg mener virkelig ikke, at det er tilstrækkeligt.

  Maroš Šefčovič, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg skulle lige rådføre mig med min kabinetschef for at kunne give Dem så præcist et svar som muligt. Ifølge mine oplysninger blev der bevilget 8 mio. EUR til året for frivilligt arbejde. Jeg mener, at vi med en hensigtsmæssig planlægning – som jeg håber, at vi kan komme i gang med, så snart beslutningen er truffet – og dette beløb virkelig kan sætte fokus på betydningen af frivilligt arbejde, de fordele, det indebærer for det sociale liv, og besparelserne ved tilrettelæggelsen af sociale, kulturelle og andre aktiviteter. Jeg håber helt sikkert, at vi med dette beløb kan nå de mål, De nævner i Deres spørgsmål.

  Formanden. – Spørgsmål nr. 31 af Brian Crowley (H-0338/09)

Om: Hvidbog om idræt

Hvilke programmer gennemfører Kommissionen i overensstemmelse med de politiske målsætninger i EU's hvidbog om idræt for at sætte fokus på fordelene ved bedre kostvaner i Europa?

  Maroš Šefčovič, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Dette spørgsmål hænger til en vis grad sammen med mit foregående svar om, hvordan vi kan kombinere bedre ernæringspraksis, hvordan vi kan fremme en sundere levevis, og hvordan vi kan skabe europæisk merværdi for de nationale politikker på disse områder.

Først skal jeg nævne, at Kommissionen i sin hvidbog "En EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme" fremhævede betydningen af at tage proaktive skridt for at vende tendensen med mindre fysisk aktivitet, og de foranstaltninger, der foreslås på området fysisk aktivitet i denne hvidbog og i hvidbogen om sport, forstærker og supplerer hinanden.

Kommissionen har nedsat en gruppe på højt niveau om ernæring og fysisk aktivitet, hvor embedsmænd fra alle medlemsstater kan udveksle politiske idéer og bedste praksis og danne sig et overblik over alle regeringers politikker på dette område. Som De muligvis ved, mødes denne gruppe på højt niveau mindst tre gange årligt.

Gennem folkesundhedsprogrammer har Kommissionen ydet støtte til initiativer, bl.a. til samarbejde mellem lokale partnerskaber rettet mod ernæring og fysisk aktivitet for unge.

For at vende tilbage til hvidbogen om ernæring skal jeg understrege, at vi heri understreger, at den private sektor og ngo'erne har en meget vigtig rolle at spille for at bidrage til at sikre, at der rent faktisk vil ske et fald i antallet af overvægtige.

Arbejdet med den europæiske platform om kost, fysisk aktivitet og sundhed er i gang, og platformens medlemmer forpligter sig til at handle inden for deres område for at forsøge at vende tendensen.

På idrætsområdet er hvidbogen fortsat det vigtigste enkeltstående referencepunkt. Heri foreslås der adskillige foranstaltninger inden for idræt og sundhed, som er kendt under begrebet "Health-Enhancing Physical Activity" (helbredsforbedrende fysisk aktivitet – HEPA), der omfatter støtte fra HEPA-netværket. Der foreslås også flere finansieringsmuligheder til projekter på dette område, nemlig i forbindelse med det 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, EU's folkesundhedsprogram, programmerne Ungdom og Borgerskab og programmet for livslang uddannelse.

EU's retningslinjer for fysisk aktivitet, der blev vedtaget i 2008, kan også betragtes som et bidrag til at informere borgerne om fordelene ved fysisk aktivitet og opretholdelsen af en hensigtsmæssig balance mellem ernæring og fysisk aktivitet.

Kommissionen er i øjeblikket i færd med at gennemføre en forberedende aktion på idrætsområdet for at forberede fremtidige EU-foranstaltninger i overensstemmelse med de budgetbeslutninger, som Parlamentet træffer, og den forberedende aktion for 2009 har allerede givet en klar angivelse af den store interesse for HEPA, idet 64 % af ansøgningerne om aktioner ligger inden for dette område.

  Brian Crowley (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissæren for hans svar. Det hang rent faktisk ikke sammen med det foregående spørgsmål, da jeg anlagde en anden vinkel.

Kommissæren var inde på to punkter, som jeg gerne vil tage op. Først og fremmest gruppen om ernæring og sundhed, som mødes og diskuterer typer af fødevarer og ernæringsbetingelser, men også falsk reklame fra mange mennesker, der giver udtryk for, at idræt hænger sammen med bestemte typer af produkter og tilsætningsstoffer, som kan være meget sundhedsskadelige. I stedet for at bruge naturlige produkter til at skabe et bedre og sundere miljø for de mennesker, der ønsker at dyrke idræt, bruger de tilsætningsstoffer som væksthormoner, som er kondenseret i bestemte drikkevarer og energidrikke, der sælges med et argument om, at man bliver peppet ekstra op, men i virkeligheden forårsager de kolossale sundhedsproblemer. Derfor ønskede jeg at kæde det allerfineste af sporten sammen med det, som sportsmænd og -kvinder gør for at komme i den form, de er i, mens man også forsøger at få mennesker på de lavere niveauer inden for sporten til at forstå, at en hurtig drik ikke vil gøre dig til verdens bedste sportsmand.

  Maroš Šefčovič, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg synes, at De har fuldstændig ret i Deres indfaldsvinkel, for hvis man går ind i et fitnesscenter i dag, ser man, inden man når frem til maskinen, hylder fyldt med forskellige slags produkter, kosttilskud, energidrikke osv. De har helt ret i, at dette område virkelig er en god forretning, og vi skal meget nøje overveje, hvordan vi vil gribe det an, og hvordan vi finder en hensigtsmæssig balance, når vi skal give idrætsudøvere mulighed for at få gode produkter, men samtidig sikre, at de får de rigtige oplysninger om, hvilken slags produkter, de bruger.

Jeg mener, at det vil være meget vigtigt med en informationskampagne om de negative konsekvenser af denne type produkter. Med hensyn til forbrugerbeskyttelse skal disse produkter beskrives meget klart, og der skal være en meget tydelig mærkning af, hvilke typer af skadelige konsekvenser brugen af disse produkter kan have på idrætsudøvere. Jeg mener, at De har fuldstændig ret i, at vi er nødt til at overveje, hvordan vi kan undgå de negative konsekvenser af deltagelse i sportsaktiviteter og derved fuldstændig ophæve fordelene ved at bruge produkter, der rent faktisk er skadelige for sundheden.

  Formanden. – Spørgsmål nr. 32 af Jelko Kacin (H-0343/09)

Om: Vanskeligheder for det slovenske teater i Trieste

EU har hårdt brug for en kommissær for menneskerettigheder. Mindretallenes rettigheder krænkes åbenlyst i EU, hvilket kan illustreres med et eksempel fra Italien. En af grundpillerne for det slovenske mindretals nationale identitet og kultur i Italien er det slovenske teater (Slovensko stalno gledališče) i Trieste, som blev opført allerede i 1945 af italienske lokale, provinsielle og regionale myndigheder i Italien.

Teatret har altid haft økonomiske problemer, da det ikke modtager regelmæssig støtte fra de italienske myndigheder. I september måtte teatret indstille sine opførelser på grund af økonomiske problemer. Den italienske stat har en såvel intern som international forpligtelse til at tilgodese de italienske borgere, som tilhører det slovenske mindretal. Den italienske stat respekterer ikke sine egne borgeres rettigheder, og ved at forhindre teatret i at fungere fører den en assimileringspolitik over for et mindretal. I Slovenien betragtes denne adfærd som en åbenlys krænkelse af Italiens forpligtelser over for et mindretal – i dette tilfælde det slovenske mindretal.

Hvad kan Kommissionen gøre for at bevare det slovenske teater i Trieste og dermed det slovenske sprog?

  Maroš Šefčovič, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil også gerne takke medlemmet for dette spørgsmål. Det er tydeligt, at han forsøger at undersøge alle muligheder for at hjælpe og forbedre situationen for dette teater. Jeg skal først understrege, at Fællesskabets indsats på kulturområdet er baseret på artikel 151, hvori det hedder, at Fællesskabets foranstaltninger skal sigte mod at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og supplere deres foranstaltninger.

Imidlertid ligger beslutningen om tildeling af nationale midler til kulturinstitutioner hos medlemsstaterne, og ingen fællesskabskompetence giver Kommissionen mulighed for at påvirke sådanne valg. Ikke desto mindre er interkulturel dialog og fremme af den kulturelle mangfoldighed centrale målsætninger for den europæiske kulturelle dagsorden, og tværnationale projekter på dette område kan derfor være berettigede til fællesskabsstøtte under kulturprogrammet.

Det sigter nærmere bestemt mod at tilskynde til kunstneres kreativitet og mobilitet, offentlig adgang til kultur, formidling af kunst og kultur, interkulturel dialog og viden om de europæiske befolkningers historie og kulturarv. Kun projekter med en europæisk dimension kan modtage finansiering, hvilket betyder, at mindst tre – eller ved flerårige projekter seks – organisationer fra forskellige medlemsstater skal deltage i projektet.

Driftstilskud til en enkelt kulturinstitution er kun muligt, hvis aktiviteterne gennemføres på europæisk niveau i mindst syv lande, der deltager i kulturprogrammet. Det skal også nævnes, at Kommissionen har udviklet en strategi til fremme af flersprogethed i EU, som omfatter officielle, nationale og regionale sprog samt mindretalssprog og indvandrersprog.

Meddelelsen fra september 2008, "Flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse", bekræfter Kommissionens støtte til alle sprog, der tales i Fællesskabet, herunder sprog, som tales af mindretal. Denne strategi gennemføres i et tæt samarbejde med medlemsstaterne, som imidlertid fortsat træffer beslutningerne om deres interne sprogpolitik. Fremme af sprogundervisning og sproglig diversitet er også et af de overordnede mål for programmet for livslang uddannelse. Under dette program yder EU støtte til projekter og netværk til fremme af alle sprog i EU, herunder mindretalssprog.

Desuden skal det understreges, at beskyttelse af personer, der tilhører mindretal, er et af de grundlæggende principper for EU. Derfor mener Kommissionen, at medlemsstaterne skal anvende alle tilgængelige juridiske instrumenter for at garantere den enkeltes rettigheder – herunder personer, der tilhører nationale mindretal – og handle proaktivt over for alle kilder til forskelsbehandling. Kommissionen bekræfter på ny sit engagement i at beskytte de grundlæggende rettigheder og bekæmpelse af forskelsbehandling.

  Jelko Kacin (ALDE). – (SL) Hr. formand! Tak for Deres svar, hr. kommissær. Det var i princippet svar på mit spørgsmål, men det er ikke et principielt problem. Dette er et meget specifikt problem, som vedrører menneskers liv. Kommissionen er rent faktisk af den opfattelse, at dette er et anliggende, som bør høre under medlemsstaternes kompetence, men Parlamentet er af den opfattelse, at det ikke er alt i Italien, der fungerer, som det burde. Netop derfor skal vi i morgen stemme om et beslutningsforslag, der er resultatet af diskussionen om mediefrihed i Italien. Selv om Kommissionen mener, at den ikke har nogen beføjelser i denne henseende, mener de fleste af os her, at Kommissionen rent faktisk er i stand til at beskæftige sig med sådanne spørgsmål.

Mindretalsspørgsmålet er ikke kun et spørgsmål om borgernes rettigheder. Det er også et spørgsmål om, at staten skal være ansvarlig for og forpligtet til at respektere sine mindretals rettigheder. Hr. kommissær, det glæder mig, at De har talt om diskrimination og bekæmpelse af dette, men det forholder sig sådan, at intet mindretal kan overleve, medmindre det får positiv særbehandling. Et mindretal har brug for ekstra forståelse og hjælp og ekstra moralsk, politisk og finansiel støtte, hvis det skal overleve. Det er positiv særbehandling. Og i dette tilfælde, hr. kommissær, taler vi om en institution, der blev oprettet af førnævnte stat. Dette teater har fungeret i mere end 40, 50 år, men hvert år hører vi den samme historie. At man nægter at stille finansiering til rådighed før allersidst på året er en form for politisk pres, og som De selv ved, har alle slaviske folk den samme talemåde: En tom pose kan ikke stå af sig selv. Det, vi har brug for, er en konkret finansiel indsats.

  Maroš Šefčovič, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg har fuld forståelse for Deres bekymring, men i Kommissionen skal vi operere under helt klare regler, navnlig i forbindelse med budgetbevillinger og udbetalinger over budgettet.

Derfor prøvede jeg i mit svar at skitsere mulighederne for, hvordan vi på europæisk niveau kan hjælpe det slovenske teater.

Den eneste måde, hvorpå Kommissionen kan yde økonomisk bistand i denne henseende, er, hvis teatrets administration kan etablere et samarbejde med sine naboer og blive aktive i kulturprogrammet på de nuværende betingelser. Dette vil efter min mening være opnåeligt og muligt, og jeg mener, at det også vil være gavnligt ikke kun for teatrene, men også for partnere, som det slovenske teater vil samarbejde med fremover, for kun på disse betingelser kan Kommissionen give grønt lys til finansieringen af disse konkrete foranstaltninger, som helt klart beskriver den europæiske merværdi og det europæiske samarbejde i denne henseende.

Som De ved, kan vi ikke finansiere projekter, hvis vi ikke har en særlig budgetkonto til denne type projekter. Jeg har fuld forståelse for, at debatten om dette spørgsmål undertiden er meget intens, fordi det drejer sig om nationer, nationalitet og sprog. Derfor mener jeg, at Europa-Parlamentet står i en meget gunstig position for at diskutere dette spørgsmål, som De fremhævede i Deres tillægsspørgsmål.

  Formanden. – Spørgetiden er afsluttet.

Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS
Næstformand