Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 21. oktober 2009 - Strasbourg

3.1. Informationsfrihed i Italien og andre EU-medlemsstater (afstemning)

– før afstemningen:

  Edite Estrela (S&D). – (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne bede om ordet i henhold til forretningsordenens artikel 157, stk. 1, for at tale om det andet ændringsforslag, forelagt af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), til det fælles beslutningsforslag om informationsfrihed i Italien og andre EU-medlemsstater.

Dette ændringsforslag bringer skam over Parlamentet, og det bør i sandhedens navn ikke drøftes – og langt mindre komme til afstemning. Præmisserne for forslaget er falske og bygger på en ren misforståelse, som er udtænkt af politiske partier i Portugal under valgkampen. Disse politikere modtog en passende dom fra de portugisiske vælgere.

Det er imidlertid ubestrideligt (og jeg står her med bevismaterialet), at det parlamentsmedlem, der har stillet dette ændringsforslag, i går udviste sin intolerance og inkvisitoriske tankegang på sit websted ved at opfordre forfatteren José Saramago, nobelprismodtageren i litteratur, til at frasige sig sit portugisiske statsborgerskab. Det er vist ret åbenlyst, hvem det er, der angriber meningsfriheden.

– Før afstemningen om det fælles beslutningsforslag RC-B7-0090/2009:

  David-Maria Sassoli, for S&D-Gruppen. – (IT) Hr. formand! I overensstemmelse med forretningsordenens artikel 147 vil jeg gerne minde om, at Parlamentet i forhandlingerne om menneskerettigheder i verden i 2007 besluttede ikke at gøre, som Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) foreslog, og henvise til personer, som repræsenterer høje civile eller religiøse institutioner, med det formål at styrke politiske argumenter.

Vi anmoder derfor om, at man gør det samme med hensyn til de ændringsforslag til vores beslutning, som PPE-gruppen har stillet, hvor der udtrykkelig henvises til præsidenten for Den Italienske Republik, Giorgio Napolitano.

  Formanden. – Hr. Sassoli stillede spørgsmålet om afvisning i henhold til forretningsordenens artikel 147. Formandskabet, dvs. formand Buzek, har derfor, som man kan forestille sig, undersøgt denne sag grundigt. Han har baseret sin analyse på følgende principper. Først og fremmest er de ændringsforslag, der henvises til, dvs. ændringsforslag 7, 8 og 9, direkte relateret til den tekst, det er hensigten at ændre. For det andet er formålet ikke at udelade eller erstatte hele teksten. Der ændres endvidere ikke i de forskellige afsnit i teksten, og man kan heller ikke hævde, at ændringsforslagene ikke vedrører samtlige sprogversioner.

Ifølge en streng fortolkning af bestemmelserne i artikel 147 er formanden derfor af den opfattelse, at de opfylder alle relevante kriterier for behandling. Formanden har således truffet afgørelse om, at de kan antages.

Med hensyn til henvisningen til præsident Napolitano, som er en tidligere, højt værdsat kollega, er der skabt præcedens for, at navne på personer, på politikere, kan medtages i vores tekster.

Hvis hr. Sassoli ønsker at gå videre med sin anmodning, er der naturligvis ifølge forretningsordenen andre fremgangsmåder, han kan benytte, som f.eks. et mundtligt ændringsforslag eller naturligvis stemmeafgivning mod ovennævnte ændringsforslag.

  Mario Mauro, for PPE-gruppen. – (IT) Hr. formand! Jeg er helt enig med formandskabets fortolkning vedrørende ændringsforslagene. Jeg har et mundtligt ændringsforslag, og derfor vil vi holde fast i alle ændringsforslagene og foreslå, at vi ganske enkelt udelader for- og efternavnet på præsidenten for Den Italienske Republik.

I overensstemmelse med vores standardpraksis er min forslag derfor, at vi ikke tager henvisningen til enkeltpersoner med og udelader "Giorgio Napolitano", idet ændringsforslagene ikke ændres, og man har mulighed for at stemme om disse ændringsforslag. Jeg mener, at dette på en vis måde sætter os i stand til at udvise den respekt, vi har for præsidenten for Den Italienske Republik, der helt klart sagde det, han nu sagde, og som under forhandlingerne blev citeret af samtlige talere fra alle de politiske grupper.

  Niccolò Rinaldi, for ALDE-Gruppen. – (IT) Hr. formand! Efter at have noteret mig formandskabets beslutning om, at disse ændringsforslag kan antages, vil jeg blot bede forslagsstillerne om at trække dem tilbage, da dette politisk er mest hensigtsmæssigt.

Jeg tror ikke, det vil ændre synderligt, hvis man undlader at nævne for- og efternavnet på præsidenten for Den Italienske Republik, eftersom det er præsidenten for Den Italienske Republik, der er emnet for disse ændringsforslag. Jeg mener, dette er noget af et ritual, for så vidt angår vores arbejde. Jeg har aldrig set parlamentsmedlemmer fra andre lande citere Dronningen af England eller den tyske præsident i vores beslutninger for eventuel egen politisk vindings skyld. Jeg vil derfor blot anmode om, at ændringsforslag 7, 8 og 9 til beslutningen trækkes tilbage.

  Formanden. – Ønsker hr. Sassoli, eftersom han stillede dette spørgsmål, og hr. Mauro har stillet et forslag som reaktion herpå, at få ordet for at svare?

  David-Maria Sassoli, for S&D-Gruppen. – (IT) Hr. formand! Vi går ind for at slette den italienske præsidents for- og efternavn. Vi vil naturligvis stemme imod disse ændringsforslag.

  Formanden. – I så fald vil vi fjerne den italienske statschefs for- og efternavn.

– Før afstemningen om punkt 3:

  Nuno Melo (PPE). – (PT) Hr. formand! Mit mundtlige ændringsforslag er som følger: "beklager den indflydelse, den portugisiske socialdemokratiske regering har øvet, og som har ført til beslutningen om at standse programmet Jornal Nacional på den portugisiske fjernsynskanal TV1, og noterer, at denne beslutning nu undersøges af de portugisiske tilsynsmyndigheder".

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

– efter afstemningen om betragtning D:

  József Szájer (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne minde Parlamentet om, at vi ikke skal acceptere beslutninger, der er præget af dobbeltmoral. Jeg kommer derfor med et eksempel fra mit hjemland – Ungarn – hvor finansministeren anlagde straffesag mod en journalist, fordi han ikke brød sig om det, der blev skrevet om ham.

Det er baggrunden for, at man ved at nævne den italienske premierminister i sin tekst og anlægge retssager mod italienske og europæiske dagblade og ikke nævne denne sag – jeg mener, at det, der skete i Ungarn, er mere alvorligt – er dobbeltmoralsk. Så jeg vil opfordre vores kolleger på venstrefløjen her til ikke at stemme imod dette ændringsforslag, fordi det ganske enkelt ville vise og blotlægge, at venstrefløjens initiativ ikke er andet end spilfægteri – et spilfægteri med henblik på at tryne premierministeren i et land, hvor der ikke er nogen venstrefløj.

(Bifald)

Regeringen har en anden politisk observans, men man accepterer jo ikke de samme standarder, når regeringen er socialdemokratisk. Så ændringsforslaget er helt i sin orden.

(Bifald)

"der henviser til, at Parlamentet ikke skal acceptere dobbeltmoral, der henviser til at statsadministrationen i Ungarn for at lægge politisk pres på journalister, som afslører korruptionssager med relation til højtstående embedsmænd og regeringspolitikere, for nylig har iværksat foranstaltninger med henblik på at anlægge straffesager mod sådanne medierepræsentanter," – nemlig Tamás Pindroch, journalisten fra Magyar Hírlap – "der specielt henviser til, at der blev anlagt en straffesag mod den journalist, som undersøgte skandalerne omkring et højtstående tidligere medlem af regeringen og en af kommissærkandidaterne, der henviser til, at dette har resulteret i en atmosfære, hvor journalisterne er udsat for politisk pres i Ungarn".

Jeg anmoder om støtte til dette ændringsforslag med henblik på at opretholde medlemmernes troværdighed. Det ville gøre det klart, at man ikke vil tryne en bestemt person, som man ikke kan lide, og som ikke deler ens politiske anskuelser, men at man virkelig støtter pressefriheden i Europa.

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

  Formanden. – Afstemningstiden er afsluttet.

***

  Mario Mauro (PPE). – (IT) Hr. formand! Jeg har taget ordet for at informere om en meget alvorlig hændelse, der intet har med denne afstemning at gøre, og som jeg beder formandskabet for Parlamentet om hurtigst muligt at indhente oplysninger om, således at vi kan træffe forholdsregler og forsvare vores beføjelser og immunitet.

Her til morgen tiltvang betjente fra det italienske politi sig adgang til en privat bopæl tilhørende et medlem af vores delegation, samtidig med at han var her i Strasbourg. Han måtte derfor i hast forlade Strasbourg og tage tilbage til sin bopæl efter ordre fra de italienske domstole, som havde beordret en undersøgelse af et parlamentsmedlem, dvs. en ransagelse af et parlamentsmedlems private bopæl, hvilket er en klar overtrædelse af vores grundlæggende beføjelser og immunitet.

Jeg beder blot Parlamentet og formandskabet om at bekræfte, hvorvidt initiativet fra domstolenes og det italienske politis side vedrørende hr. Mastella udgør en respektløs handling og en voldsom krænkelse af vores immunitet.

  Formanden. – Formandskabet tager sig af dette anliggende med henblik på utvetydigt at forsvare vores privilegier og immunitet.

  Vytautas Landsbergis (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg håber, at en tidligere uheldig afstemning om en litauisk lov, som endnu ikke er trådt i kraft, har hjulpet mange kolleger med at forstå den fare, der er – og som skal afværges – for, at EU udvikler sig til at være som Sovjetunionen.