Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 21. oktober 2009 - Strasbourg

9. Forberedelse af mødet i Det Transatlantiske Økonomiske Råd og topmødet EU/USA (2. og 3. november 2009) – Det transatlantiske politimæssige og retlige samarbejde (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om redegørelser fra Rådet og Kommissionen om:

1. Forberedelse af mødet i Det Transatlantiske Økonomiske Råd og topmødet EU/USA (2. og 3. november 2009)

2. Det transatlantiske politimæssige og retlige samarbejde

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) Hr. formand, mine damer og herrer! Som bekendt er vores forbindelser med USA og det transatlantiske samarbejde mellem USA og EU meget vigtigt. Det er en hjørnesten i EU's udenrigspolitik, der bygger på værdier som frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og folkeretten, der forener os. Den nye amerikanske regering har vist stor interesse for at uddybe og udvide forbindelserne med os i Europa. Det første møde i Det Transatlantiske Økonomiske Råd med præsident Obamas regering afholdes den 26.-27. oktober. Kort efter, den 3. november, afholdes der et topmøde mellem EU og USA. Det er to vigtige muligheder for at styrke vores forbindelser. Forhandlingen i dag er således meget vigtig.

Jeg vil gerne fremhæve en række områder, hvor vi samarbejder, og hvor det forhåbentlig vil lykkes at skabe resultater og skabe tættere forbindelser under topmødet.

Med hensyn til klimaspørgsmålet glæder vi os over de højere ambitioner i USA. Vi skal samarbejde med den amerikanske regering om at sikre en omfattende, globalt bindende aftale i København. Vi opfordrer USA til at fastsætte mål, der er sammenlignelige med de mål, som EU har fastsat. USA og EU skal være parat til i fællesskab at støtte klimaforanstaltninger som f.eks. emissionsreduktion, tilpasning, finansiering og anden støtte til udviklingslandene.

Den finansielle og økonomiske krise er naturligvis et andet vigtigt spørgsmål. Der er brug for et tæt samarbejde for at følge op på de aftaler, som vi indgik på G20-topmødet, og for at genskabe tilliden på de finansielle markeder. Vi vil i fællesskab arbejde hen imod at afslutte Doharunden med et positivt resultat i 2010, idet dette er meget vigtigt i bestræbelserne på at fremme opsvinget og bekæmpe protektionisme.

Vi vil naturligvis også drøfte en række regionale spørgsmål, f.eks. Afghanistan, Pakistan, Iran, Mellemøsten, Rusland og det vestlige Balkan. Vi har et løbende og stadig tættere samarbejde om krisestyring, der f.eks. kom til udtryk i den amerikanske deltagelse i en civil FSFP-opgave, EULEX-missionen i Kosovo.

Vi samarbejder også om energispørgsmål, og dette samarbejde bør nu styrkes, og vi håber, at det vil lykkes at oprette et særligt EU-USA-energiråd på ministerplan.

Der er interesse fra begge sider i at uddybe samarbejdet om indre og retlige anliggender. Jeg vil vende tilbage til dette spørgsmål om lidt, da jeg kan forstå, at forhandlingerne finder sted under ét.

Med hensyn til ikkespredning og nedrustning har samarbejdet mellem EU og den amerikanske regering fået ny fremdrift, og Barack Obama prioriteter dette spørgsmål højt. Vi håber, at dette kan blive afspejlet i en ny fælles erklæring om ikkespredning og nedrustning i forbindelse med topmødet i november.

Begge sider af Atlanten er interesseret i at styrke vores samarbejde på udviklingsområdet. EU og USA tegner sig naturligvis for langt den største del af den globale udviklingsbistand. Det kommende topmøde er derfor en fremragende lejlighed til at drøfte dette og andre relevante spørgsmål på højeste niveau. Det svenske formandskab glæder sig meget over at få mulighed for at repræsentere EU.

Jeg vil gerne sige et par ord om det økonomiske partnerskab og Det Transatlantiske Økonomiske Råd, TEC. Det vil sikre os en mekanisme på højeste niveau til at fremskynde de nuværende forhandlinger og etablere lovgivningssamarbejde på nye områder. Vi skal udarbejde et arbejdsprogram for TEC, der kan vedtages næste år. Det vil sikre os et forum for samarbejde, hvor vi kan tage fat på spørgsmål vedrørende globaliseringen og den hurtige tekniske udvikling. Det har indtil videre været et vigtigt forum, men det kan selvfølgelig blive bedre, ikke mindst når vi taler om de bredere strategiske spørgsmål vedrørende den transatlantiske økonomi og fælles økonomiske udfordringer. Det Transatlantiske Økonomiske Råd er endnu vigtigere i dag i lyset af finanskrisen.

Jeg vil nu gerne sige et par ord om det retlige og politimæssige samarbejde. Vi har nu gennem et stykke tid samarbejdet med USA på dette område, hvilket har resulteret i en række aftaler om udlevering og gensidig retshjælp, som træder i kraft om et par måneder. Vi diskuterer ofte dette samarbejde med Europa-Parlamentet, som er en aktiv og engageret partner på dette område – ofte også en kritisk partner, hvilket er godt. I denne forbindelse behøver jeg f.eks. blot at minde om debatten om passagerlisteoplysninger. Når Lissabontraktaten træder i kraft, vil Europa-Parlamentet få større indflydelse på og i højere grad blive inddraget i disse spørgsmål.

Vi arbejder i øjeblikket på den såkaldte Washingtonerklæring, hvori der vil blive redegjort for situationen på det retlige og indenrigspolitiske område og samarbejdet på dette område mellem EU og USA. Denne erklæring skal være meningsfuld, og den skal følges op af konkrete foranstaltninger. Vi har ikke brug for fine ord, men snarere for et konkret og aktivt samarbejde.

Vi skal naturligvis bekræfte vores fælles værdier, dvs. demokrati og retsstaten samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Vi er naturligvis interesseret i at samarbejde på alle områder, der udgør en trussel mod disse fælles værdier.

Vi opfordrer til samråd mellem de to parter i en tidlig fase, når der indtræffer politiske begivenheder, der kan påvirke den anden part. Vi understreger vores fælles mål om at være aktive i internationale fora for at sikre, at multilaterale forpligtelser overholdes fuldt ud.

Vi samarbejder om at gøre rejsedokumenter mere sikre og om indførelsen af biometriske pas som en international standard. Aftalen om passagerlisteoplysninger er et vigtigt eksempel. Vi vil i fællesskab sikre, at aftalen fungerer, men samtidig skal den enkeltes privatliv beskyttes, og systemerne i de forskellige lande skal respekteres.

Listen over samarbejdsområder er lang. Lad mig blot nævne nogle eksempler: menneskehandel, seksuel udnyttelse af børn, narkotikahandel, økonomisk kriminalitet, it-kriminalitet, korruption, konfiskation af støtte til og fortjenester ved kriminalitet og bekæmpelse af terrorisme. Alt dette kræver en fælles og til en vis grad samordnet indsats.

Vi har arbejdet på at forbedre det retlige samarbejde om afsløring, efterforskning og retsforfølgning af grænseoverskridende kriminelle og terrorister. Vi ser frem til, at aftalen mellem EU og USA om udlevering og gensidig retshjælp træder i kraft i begyndelsen af næste år.

Aftalen er nu blevet gennemført i alle 27 EU-medlemsstater, og der er blevet nedsat en fælles arbejdsgruppe mellem EU og USA, der skal sikre, at aftalen implementeres. Der planlægges en række seminarer for at bringe aktørerne tættere sammen og hjælpe dem med at overvåge gennemførelsen.

Endelig vil jeg gerne fremdrage tre andre aspekter. Det første vedrører beskyttelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Dette er et meget vigtigt aspekt. Kampen mod grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme nødvendiggør ofte udveksling af personoplysninger, der til en vis grad tvinger os til at gøre visse indrømmelser med hensyn til de grundlæggende friheder og rettigheder. Dette skal opvejes af en grundlæggende og konsekvent beskyttelse af personoplysninger. Samarbejdet og dialogen på dette område fortsætter og bør styrkes.

Det andet aspekt vedrører kritisk infrastruktur. Vi skal samarbejde om håndtering af eventuelle skader på kritisk infrastruktur i tilfælde af en naturkatastrofe eller et terrorangreb eller angreb på vores informationssystemer. Det kunne få katastrofale følger. Der er enorme muligheder for samarbejde på dette område.

For det tredje har EU og USA forpligtet sig til at arbejde på grundlag af principperne om frihed, demokrati og retfærdighed. Vi lægger stor vægt på at fremme disse principper i hele verden. Det gør vi altid, når vi arbejder sammen, og når vi arbejder i internationale fora som FN.

Samarbejdet mellem forbindelsesofficerer og delegationer har båret frugt, f.eks. i det vestlige Balkan og i Afghanistan og Pakistan. Dette samarbejde skal forbedres. De forskellige foranstaltninger inden for rammerne af dette samarbejde kan supplere hinanden. Vi er også nødt til at forbedre koordineringen af vores tekniske bistand. Vi vil fortsætte vores donorsamarbejde, bistandssamarbejdet og det operationelle samarbejde i Latinamerika og Vestafrika med henblik på at bidrage til kampen mod narkotikahandel og imødegå andre udfordringer.

Jeg glæder mig meget over, at den amerikanske regering udviser stærk interesse for at samarbejde med os. Det er i vores interesse at tage imod dette tilbud om at samarbejde om at værne om vores værdier og interesser i en konstruktiv dialog, et samarbejde, som forhåbentlig vil føre til konkrete resultater i fremtiden.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil i mit indlæg kommentere det kommende topmøde mellem EU og USA, der vil være en vigtig milepæl i vores transatlantiske partnerskab, samt fremdrage visse EU-USA-aspekter, navnlig vedrørende de forestående forhandlinger om klimaændringer og en række kritiske retlige og sikkerhedsmæssige anliggender.

Det amerikanske regeringsskift i januar har haft en betydelig indvirkning på forbindelserne mellem EU og USA, og vores partnerskab er kommet godt fra start. Vi har efter min mening styrket vores forbindelser, og jeg er overbevist om, at Lissabontraktaten også vil bidrage til en yderligere styrkelse af disse meget vigtige forbindelser ved at give EU en endnu stærkere udenrigspolitisk identitet. Det er også det, vores venner i Washington forventer.

Men vi skal også gøre os klart, at vores ønske om et ægte ligeværdigt partnerskab med USA også betyder, at europæerne skal være villige til og i stand til at levere. Topmødet i Washington er således meget vigtigt på grund af denne dobbelte dynamik, en intern og ekstern dynamik.

Det første formelle topmøde med præsident Obama fandt sted efter vores uformelle møde i Prag i foråret. Nu er forberedelserne til topmødet i Washington i fuld gang. Vi arbejder sammen med vores amerikanske partner om at levere konkrete resultater på prioriterede områder. Den globale økonomi og klimaændringer vil sandsynligvis være de to store fokusområder under topmødet ud over en række store udenrigspolitiske udfordringer.

På det økonomiske område vil der i Washington være fokus på den fælles indsats for at bekæmpe den økonomiske og finansielle krise og sikre et bæredygtigt globalt økonomisk opsving med det formål at sikre arbejdspladser og skabe vækst. Vi vil gøre fremskridt med hensyn til styringen af den globale økonomi, navnlig hvad angår finansiel regulering og en rettidig opfølgning på G20-topmødet i Pittsburgh. Kommissionen vil også understrege vores fælles interesse i at imødegå protektionistiske tendenser, og vi vil opfordre USA til at gøre en fornyet indsats for at sikre en vellykket afslutning på Doharunden.

På klimaområdet vil EU opfordre USA til at møde op på konferencen i København med ambitiøse mål om at nå frem til en solid global aftale, og vi vil også i samarbejde med USA gøre fremskridt med etableringen af en lofts- og handelsordning på tværs af Atlanten.

På det udenrigspolitiske område vil vi naturligvis også drøfte håndteringen af presserende udenrigspolitiske udfordringer med USA. I denne forbindelse vil vi fokusere på, hvordan vi kan indgå i et tættere samarbejde om fredsprocessen i Mellemøsten, på problemerne i forbindelse med Irans nukleare ambitioner, og på, hvordan vi kan sikre fornyelsen af Afghanistanaftalen, som er grundlaget for vores fælles indsats i landet. Jeg vil afholde et særskilt udenrigspolitisk møde med udenrigsminister Clinton og udenrigsminister Bildt for at drøfte disse spørgsmål nærmere.

Desuden forventer jeg, at der på topmødet også vil blive vedtaget en erklæring om ikkespredning og nedrustning, der styrker samarbejdet mellem EU og USA på mange af de områder, som præsident Obama har peget på i sine taler i Prag og New York Dette initiativ, som er af strategisk betydning i sig selv, er udtryk for det fornyede amerikanske engagement i en effektiv multilateralisme, som EU helt klart vil støtte og styrke.

Sidst, men ikke mindst, vil et andet vigtigt resultat af topmødet være oprettelsen af et nyt EU-USA-energiråd, der afholder sit første møde den 4. november. På EU-siden vil energirådet blive ledet af mig, mine kolleger, kommissær Piebalgs og kommissær Potoènik, og formandskabet, og på amerikansk side af udenrigsminister Clinton og udenrigsminister Chu. Energirådet vil beskæftige sig med global energisikkerhed, energimarkeder og produktregulering samt nye teknologier og forskning. Det vil kort sagt tilføre merværdi på et indlysende vigtigt politisk område.

Nu er der også et nyt Transatlantisk Økonomisk Råd (TEC). Det vil supplere energirådet, som vi også vil give ny fremdrift. TEC mødes i Washington næste tirsdag – altså før energirådet – og resultaterne af mødet skal naturligvis også indgå i drøftelserne på topmødet.

"Upstream"-samarbejde er et lovende transatlantisk samarbejdsområde. Vi vil diskutere politiske strategier i en tidlig fase, således at vi undgår divergerende regulering på et senere tidspunkt. Det siger sig selv, at vi mere end nogensinde har brug for et sådant samarbejde. Behovet for en sammenhængende indsats over for finanskrisen er det bedste eksempel herpå. Vi vil også undersøge, om vi kan styrke samarbejdet omkring sundhedsoplysninger om nanomaterialer.

På baggrund af et amerikansk initiativ agter vi ligeledes at indlede et tættere samarbejde omkring innovation. Begge parter anerkender, at det er meget vigtigt at styrke vores industriers og vores arbejdsstyrkes innovative potentiale, hvis vi skal skabe arbejdspladser og vækst og således imødegå krisen. Kommissionen vil naturligvis også endnu engang gøre opmærksom på den europæiske bekymring over en række alvorlige problemer såsom sikring af handelen, potentielle konkurrenceforvridninger på grund af statsstøtte og den amerikanske indkøbspolitik.

Endelig har Kommissionen også helt fra starten haft stor opbakning fra Europa-Parlamentet omkring TEC-processen, og det er vi glade for. De kan således være sikker på, at vi i høj grad vil støtte initiativerne fremsat af Europa-Parlamentets delegation for forbindelserne med USA om at styrke den parlamentariske inddragelse i TEC-anliggender på begge sider af Atlanten.

Vi ønsker at styrke TEC's rolle som et bilateralt forum, der behandler både aktuelle og strategiske spørgsmål vedrørende den transatlantiske handel og investeringer. TEC vil navnlig også støtte sig på den transatlantiske dialog mellem de lovgivende forsamlinger og civilsamfundsaktører, og vi har således helt klart brug for lovgivernes ekspertise og politiske vilje, hvis vi skal udnytte det transatlantiske markeds fulde potentiale.

Min kollega har allerede påpeget, at der vil blive lagt stor vægt på retlige og sikkerhedsmæssige anliggender. Der afholdes et trojkamøde om retlige og sikkerhedsmæssige anliggender den 27. og 28. oktober i Washington inden for rammerne af vores samarbejde om frihed, sikkerhed og retfærdighed. Næstformand Barrot vil repræsentere Kommissionen. Vi er i den sidste fase af udarbejdelsen af en erklæring om fornyelse af vores transatlantiske partnerskab på disse områder. På mødet i Washington vil der være mulighed for en formel udveksling af instrumenterne til ratifikation af aftalerne om udlevering og gensidig retshjælp, således at de kan træde i kraft i begyndelsen af 2010. Disse aftaler vil styrke vores indsats til bekæmpelse af kriminalitet i dagens globaliserede verden.

Som det blev sagt, er vi helt sikkert nødt til at gøre yderligere fremskridt på et andet vigtigt område, som borgerne lægger stor vægt på. Vi vil gentage opfordringen om visumfri indrejse til USA for alle EU-borgere, og vi vil udtrykke vores bekymring over udsigten til opkrævning af et gebyr for at bruge det elektroniske system for rejsetilladelser, der rent faktisk vil være den nye turistafgift, og vi vil igen minde USA om nødvendigheden af at ophæve restriktionerne for rejsende med hiv/aids i det amerikanske visumfritagelsesprogram, hvilket De var inde på.

Endelig rejser en delegation fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til Washington omkring tidspunktet for ministermødet, og vi går således ud fra, at de vil få mulighed for at viderebringe de samme budskaber. Næstformand Barrot er også parat til at mødes med delegationen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder i Washington.

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

  Elmar Brok, for PPE-Gruppen. – (DE) Fru formand, fru kommissær, fru formand for Rådet! Det er lige gået op for mig, at integrering af ligestillingsaspektet er blevet et vigtigt aspekt i Europa-Parlamentet. Vi skal holde os for øje, at Det Transatlantiske Økonomiske Råd (TEC) er et meget vigtigt spørgsmål, og at organet, som blev etableret for et par år siden, har behov for ny drivkraft, fordi vi er i en overgangsperiode med en ny regering i USA og snart en ny Kommission. Jeg håber, at mødet næste tirsdag vil sikre, at arbejdet i TEC videreføres, og at det sker i den rette ånd.

Et transatlantisk marked uden handelshindringer vil skabe en økonomisk vækst på 3,5 % i USA og Europa og 1,5 % på verdensplan. I lyset af den økonomiske krise er dette spørgsmål meget tæt forbundet med arbejdspladser. Vi bør derfor benytte lejligheden fuldt ud og forklare, at vi tager dette initiativ alvorligt, i offentlige erklæringer. Vi bør også sikre, at energisikkerhedspolitikken varetages af det nye energiråd, og at reguleringsspørgsmålene behandles af TEC. Det er vigtigt, at disse to områder ikke sammenblandes, for at undgå overlapning og for at sikre, at vi i sidste ende har en løsning.

Lovgiverne spiller en særlig rolle i denne forbindelse. Det vil ikke være muligt at fjerne hindringer uden Europa-Parlamentets og den amerikanske kongres' inddragelse, idet 80 % af bestemmelserne er lovfæstede. Regeringen kan således ikke løfte denne opgave alene.

Jeg vil gerne komme med en afsluttende bemærkning om topmødet. Klimaændringer, Afghanistan, ikkespredning af atomvåben, masseødelæggelsesvåben og nedrustning er alle vigtige spørgsmål, som indebærer nye muligheder på grund af den nye amerikanske regering. Jeg håber, at det vil lykkes Dem at få alle disse spørgsmål på dagsordenen, og jeg håber, at den nye nobelprisvinder i samarbejde med EU vil skabe vægtige resultater på disse områder til gavn for os alle.

  Hannes Swoboda, for S&D-Gruppen. – (DE) Fru formand, fru formand for Rådet, fru kommissær! Det forhold, at præsident Obama og det nye flertal i Kongressen giver os en afgørende mulighed for at intensivere vores samarbejde, især omkring det integrerede transatlantiske marked, er allerede blevet nævnt. Det bør imidlertid ikke være et integreret dereguleret marked, men et integreret marked baseret på princippet om en social markedsøkonomi og omfattet af en fornuftig og passende regulering i fornødent omfang.

Hr. Brok har helt ret i, at der naturligvis skal være et retsgrundlag, uanset om vi taler om reguleringen af de finansielle markeder eller om miljø- og energipolitisk regulering. En fælles tilgang på dette område vil være et væsentligt bidrag til styrkelsen af de globale forbindelser.

Et centralt spørgsmål, som allerede er blevet berørt, og som vi kan drøfte her til formiddag, er klimapolitikken. Mange af os vil være i Washington i de næste par dage, hvor vi vil få lejlighed til at afholde drøftelser med vores kolleger i Kongressen. Selv om klimalovgivningen endnu ikke er blevet vedtaget, kan de amerikanske regeringsrepræsentanter i hvert fald til dels afgive bindende tilsagn, selv om de nærmere detaljer først kan fastlægges, når den amerikanske lovgivningsproces er afsluttet.

Det er vigtigt, at mødet i København bliver en succes. Det er ikke afslutningen på en proces, men det er et vigtigt skridt i bestræbelserne på at opnå en fælles klimapolitik. Vi skal alle sikre, at mødet i København bliver en succes. Det kan kun blive en succes, hvis vi har bindende klimapolitiske mål.

Endelig – og det er også allerede blevet nævnt – er der visse ting, som vi ikke kan acceptere, uanset vores venskab og gensidige hengivenhed, og uanset vores gode forhold, bl.a. de mange protektionistiske foranstaltninger, f.eks. på markedet for forsvarsmateriel, den diskriminerende visumpolitik over for en række medlemsstater, og de visumgebyrer, der opkræves af USA, som allerede er blevet nævnt. Det er vigtigt, at drøftelsen med USA hviler på et ligeværdigt grundlag. Det er vigtigt at etablere et partnerskab, men også at understrege de ting, vi ikke kan acceptere, i dette tilfælde en politik, der forskelsbehandler europæere.

  Sarah Ludford, for ALDE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg glæder mig på ALDE-Gruppens vegne meget over, at der i denne beslutning opfordres til en styrkelse af det strategiske partnerskab mellem EU og USA, der er en hjørnesten i EU's udenrigspolitik. Der henvises også med rette til målet om et integreret transatlantisk marked i 2015. Vi må ikke lade de mange divergerende holdninger til specifikke spørgsmål overskygge den overvældende interesse i fælles værdier og mål og tiltag til fremme af demokrati og menneskerettigheder, konfliktløsning og beskyttelse mod sikkerhedstrusler.

På det økonomiske område har ALDE-Gruppen understreget behovet for at undgå regelarbitrage i den finansielle sektor og for at behandle spørgsmål såsom institutioner, der er "for store til at krakke". Vi har stillet et ændringsforslag til punkt 39, idet der, så vidt jeg kan se, ganske enkelt ikke var enighed blandt G20-lederne om at indføre en afgift på finansielle transaktioner, en Tobin-skat, og det er således absurd at hilse en sådan aftale velkommen, selv om vi allerede fejlagtigt har gjort dette i G20-resolutionen.

ALDE-Gruppen opfordrer desuden til at lade punkt 38 udgå, idet det tilsyneladende har til formål at afskaffe intellektuel ejendomsret. Som Cecilia Malmström påpegede, vedrører en stor del af de transatlantiske forbindelser retlige og sikkerhedsmæssige anliggender. ALDE-Gruppen støtter fuldt ud et tæt samarbejde på dette område, men de grundlæggende rettigheder, herunder privatlivets fred, skal respekteres, og samarbejdet skal styrkes inden for en demokratisk og gennemsigtig ramme. Det er i denne forbindelse en skam, at medlemmerne af Europa-Parlamentet ikke er blevet taget med på råd i forbindelse med udarbejdelsen af den fælles erklæring, der skal vedtages i næste uge – især da næsten alle disse spørgsmål falder ind under den fælles beslutningsprocedure, når Lissabontraktaten træder i kraft.

Det er gådefuldt, hvorfor Kommissionen og Rådet fremmer en ny aftale om adgang til finansielle SWIFT-data om EU-borgere, når der er mulighed for at fremsætte specifikke anmodninger i henhold til aftalen om gensidig retshjælp. Det vil jeg gerne vide.

Endelig er det en skam, at de nye rammer for samarbejde om retlige anliggender og udlevering ikke desto mindre muliggør den helt uberettigede udlevering af Gary McKinnon, en hacker med Aspergers syndrom, fra Det Forenede Kongerige, i stedet for at retsforfølge ham i Det Forenede Kongerige.

Endelig støtter jeg fuldt ud kommissær Ferrero-Waldners udtalelser om visumfri indrejse for alle EU-borgere, og vi er meget kritiske over for den planlagte indførelse af et administrativt visumgebyr for brug af ESTA.

  Pascal Canfin, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Fru formand! Cecilia Malmström sagde i sit indlæg, at der skal sættes handling bag de fine ord. Jeg vil gerne understrege, at Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance vil følge resultaterne af dette topmøde mellem USA og EU meget nøje, da mødet afholdes på et afgørende tidspunkt i forberedelserne til København og forud for reformen af det internationale finansielle system.

Med hensyn til det sidste punkt er kasinoet nu genåbnet, bankernes overskud er igen ved at nå tidligere tiders niveau – 437 mia. USD i overskud til de amerikanske banker – og efter vores opfattelse er der mindre politisk vilje, end der var for seks måneder siden. Vi har derfor meget store forventninger til dette topmøde, der har til formål at vise, at der stadig er politisk vilje i USA og Europa til at regulere kapitalismen og til at regulere de finansielle institutioner.

Vi foreslår, at der sker fremskridt på to meget vigtige punkter, således at dette sker. Det første punkt er bekæmpelse af skattely, og dette blev ikke nævnt i Deres indlæg. Det amerikanske finansministerium indrømmer, at skattely indebærer et årligt tab af skatteindtægter på 100 mia. USD. Derfor vil vi gerne understrege dette punkt og påpege, at det er vigtigt for USA og Europa at tage fat på dette spørgsmål i fællesskab på topmødet.

Det andet punkt, som netop er blevet nævnt, er afgiften på finansielle transaktioner. Da kommissionsformand Barroso stillede op til genvalg som formand, sagde han udtrykkeligt, at han gik ind for en sådan afgift. For to uger siden stemte et flertal i Europa-Parlamentet for første gang for en afgift på finansielle transaktioner, forudsat at den udgjorde en del af en international ramme. Gruppen De Grønne opfordrer Dem derfor til at sætte dette punkt på dagsordenen for topmødet mellem USA og EU i begyndelsen af november.

Til slut vil jeg gerne sige, at vi har et ansvar for at fjerne en torn i præsident Obamas øje på klimaområdet. Præsident Obama ønsker at handle, men han blokeres af sit flertal. Det bedste, EU kan gøre for ham, er at afgive et tilsagn i slutningen af oktober om at give 30 mia. EUR i støtte til klimatilpasning i det globale Syd og om at reducere EU's egne emissioner med 30 %. Når dette er gjort, kan vi gøre fremskridt i forhandlingerne. Det er vores ansvar. Vi skal gøre det inden topmødet.

  Tomasz Piotr Poręba, for ECR-Gruppen. – (PL) Fru formand! EU's udenrigspolitik bør være baseret på en uddybning af forbindelserne mellem USA og EU. USA har trods alt været vores nærmeste allierede i mange år. Vi står i øjeblikket over for en lang række udfordringer, som vi skal imødegå i fællesskab, skulder ved skulder med Washington. På sikkerhedsområdet er vi bekymret over Irans holdning og den forværrede situation i Afghanistan. Lidt tættere på vores grænser er Rusland ved at blive en stadig mere uforudsigelig og autoritær nabo, og Kreml lægger et neoimperialistisk pres på de lande, som ligger lige uden for Ruslands grænser.

Vi skal altid tale med én stemme, når vi står over for krænkelser af menneskerettighederne og trusler mod borgernes grundlæggende frihedsrettigheder, således at vi kan værne om og være tro mod de værdier, som USA og Europa står samlet om. Vi skal stå sammen i forsvaret af vores sikkerhed. Vi må ikke glemme, at Den Nordatlantiske Traktats Organisation er grundlaget for vores transatlantiske forbindelser. Derfor bør området med sikkerhed, frihed og demokrati udvides til at omfatte de europæiske lande, som øger den euro-atlantiske sikkerhed. Det er meget vigtigt, at EU prioriterer en aktiv styrkelse af forbindelserne med USA.

  Jean-Luc Mélenchon, for GUE/NGL-Gruppen. – (FR) Fru formand, fru kommissær, fru formand for Rådet! I lyset af den nuværende økonomiske krise har det nyvalgte Europa-Parlament krav på opdaterede oplysninger, der er så præcise som muligt, om strukturen i planen om et stort transatlantisk marked og om de dereguleringsmål, dette indebærer på det økonomiske og finansielle område, der er i strid med de ønsker, som nogle af vores kolleger har givet udtryk for.

Skal dette store deregulerede marked gennemføres i 2010 eller 2015? Er det blevet bekræftet? Personligt mener jeg, at det vil være meget skadeligt for Europa i lyset af den amerikanske økonomis grundlæggende elendige tilstand og USA's manglende vilje til at bringe økonomien i orden samt en række principielle grunde, der gør, at jeg ikke er enig i, at dette partnerskab er hjørnestenen i EU's politik, hvilket er blevet påpeget fra mange sider i dag.

Disse overvejelser foranlediger mig også til at spørge, hvilke foranstaltninger der vil blive truffet for at forebygge dollarens kollaps og den risiko, som dette udgør for Europa og resten af verden. Hvorfor er Kinas forslag om en fælles global valuta til fremme af stabiliteten i den globale økonomi uden videre blevet forkastet?

Jeg vil gerne advare mod en forældet begejstring for det atlantiske samarbejde, der ender i en meget arkaisk konformitet, på dette tidspunkt i verdenshistorien, hvor vi mere end nogensinde har brug for at vise vores uafhængighed i forhold til de amerikanske ønsker.

  Krisztina Morvai (NI). – (EN) Fru formand! Som strafferets- og menneskerettighedsadvokat vil jeg gerne fremsætte et forslag vedrørende den fælles kamp mod terrorisme. Jeg tror, det er meget vigtigt og nyttigt at sammensætte en fælles arbejdsgruppe bestående af eksperter, akademikere, advokater osv., der skal drage konklusioner af de ofte meget smertelige erfaringer efter den 11. september, hvor menneskerettighederne er blevet suspenderet i terrorbekæmpelsens navn.

Jeg kommer fra et land, hvor regeringen i de seneste tre år har suspenderet menneskerettighederne og helt ubegrundet sendt folk i fængsel. Det sker i vore dage i terrorbekæmpelsens navn. Det er meget sandsynligt, at der i øjeblikket er 16 politiske fanger, der sidder i fængsel anklaget for terrorisme uden nogen form for bevis. Suspenderede menneskerettigheder, personlig frihed, retten til forsvar, fangers rettigheder: Jeg ved, hvad jeg taler om. Vi er nødt til at være meget forsigtige, når vi taler om kampen mod terrorisme, og vi er nødt til at udvise professionalisme og omhyggelighed.

  Francisco José Millán Mon (PPE). – (ES) Fru formand! Forbindelserne med USA er strategisk set EU's vigtigste forbindelser.

USA indtager en central position i verden, og EU er i stigende grad en global aktør. Vi kan og bør træffe en lang række tiltag i fællesskab. Vi bør først og fremmest påtage os en ledende rolle i skabelsen af en ny global verden med nye udfordringer og nye aktører.

Vi skal styrke vores forbindelser yderligere og skabe nye institutionelle mekanismer. Tiden er inde til at træffe sådanne tiltag. Vi har en regering i Washington, der går ind for multilateralisme, et EU, der er styrket som følge af Lissabontraktaten, og der er en ny verden på vej, som vi ønsker at forme i fællesskab.

I den beslutning, som vi vedtager i morgen, støtter Parlamentet udtrykkeligt en styrkelse af de institutionelle mekanismer, hvilket Parlamentet opfordrede til i sin beslutning af 26. marts.

Beslutningen om at oprette Det Transatlantiske Økonomiske Råd for to år siden var rigtig. Som verden ser ud i dag, er vi imidlertid også nødt til at sikre en behørig samordning af sikkerhedspolitikken. Der skal afholdes regelmæssige møder mellem de ansvarlige for eksterne anliggender og sikkerhed. Derfor støttede Europa-Parlamentet oprettelsen af Det Transatlantiske Politiske Råd, der fremover bør omfatte det energiråd, som De ønsker at oprette på det kommende topmøde.

Parlamentet ønsker også, at der afholdes to topmøder hvert år. Hvis vi afholder to topmøder med Rusland, hvorfor så ikke med USA? Det forlyder fra flere og flere sider, at USA og Kina er ved at skabe et G2, dvs. privilegerede forbindelser mellem de største globale aktører. Jeg er bekymret over, at vi europæere vil svække vores rolle som partnere og underminere vores privilegerede forbindelser med USA. Vi må forklare USA, at traktaten vil styrke Unionen på det udenrigspolitiske område.

EU, eller Europa i dag, er ikke længere det problem, som det var i årtier. I dag, i denne komplekse verden, bør Europa være en del af løsningen, og jeg håber, at USA opfatter situationen på denne måde. Som kommissæren påpegede, er vi i Europa i denne forbindelse også nødt til at leve op til den globale rolle, vi ønsker at spille, og værne om de privilegerede forbindelser, som vi ønsker at have med USA.

Kort sagt bør et centralt spørgsmål på det kommende topmøde efter min mening være en styrkelse af de transatlantiske forbindelser, herunder på institutionelt plan.

  Ioan Mircea Paşcu (S&D). – (EN) Fru formand! De transatlantiske forbindelser, som er afgørende for både EU og USA, er blevet sat på en alvorlig prøve i de seneste år. I dag, efter indsættelsen af en ny regering i Det Hvide Hus, som er ved at redefinere de amerikanske prioriteringer, og Frankrigs genindtræden i NATO's militære struktur, ser situationen lysere ud. Jeg mener, at tiden nu er moden til at foretage en grundig vurdering af de transatlantiske forbindelser for at sikre, at de er baseret på det solide grundlag, der er en forudsætning for at imødegå de nuværende fælles udfordringer forårsaget af den internationale situation – energi, klimaændringer, nye stormagter, den finansielle og økonomiske krise og terrorisme.

Denne gang skal vi sætte os ud over overfladisk set forskellige politikker og evaluere vores dybere fælles interesser, som indtil videre blot er blevet taget for givet. Sandheden er, at hvis vi ikke foretager en sådan grundig fælles evaluering, risikerer Vesten at miste initiativet til fordel for andre magtcentre, der ikke vil tøve med at forme verden i overensstemmelse med deres egne interesser – ikke vores.

Sikkerhed i Europa er f.eks. en sådan fælles interesse og således et centralt aspekt i de transatlantiske forbindelser. Selv om der indtil videre ikke er nogen reel risiko for krig på kontinentet, kan kulminationen af en række aktuelle negative tendenser bringe denne risiko tilbage, hvis vi ikke reagerer korrekt. Fremskridt er ikke irreversible, som vi kun ved alt for godt i Centraleuropa. Derfor bør vi, inden vi overvejer et forslag om at revurdere kontinentets aktuelle sikkerhedsarkitektur, forsøge at få konkrete svar på spørgsmålet om USA's fortsatte engagement, NATO's fremtid og den rolle, som EU forventes at spille efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse.

Hvis Europa ønsker at virkeliggøre sin ambition om at være en egentlig global politisk aktør, bør EU få bugt med disse forskelle mellem medlemsstaterne og således samle alle medlemsstaterne omkring reelle fælles økonomiske interesser.

  Reinhard Bütikofer (Verts/ALE). – (DE) Fru formand, fru formand for Rådet, fru kommissær! Det fjerde møde i Det Transatlantiske Økonomiske Råd giver dette forum en ideel mulighed for at indlede et nyt kapitel. TEC skal være mere ambitiøst. Begge parter i den transatlantiske dialog er enige om, at overvindelsen af den økonomiske krise og bekæmpelse af klimaændringer er vores vigtigste prioriteringer. Nu handler det om at nå til enighed om en specifik dagsorden for TEC, der afspejler disse prioriteter.

Det er især vigtigt at samarbejde om innovation og udvikling af kulstoffattige økonomier og energieffektive samfund. Det er også vigtigt i højere grad at inddrage forskellige aktører som f.eks. den transatlantiske forbrugerdialog, et forum bestående af 80 forbrugerorganisationer. Disse organisationer kan bidrage til at gøre forbrugerbeskyttelse til et centralt tema i dialogen om regulering af de finansielle markeder. Målet om at oprette et integreret transatlantisk marked i 2015 er muligvis for ambitiøst, men det skal ses på baggrund af, at det vil forbedre menneskers tilværelse på begge sider af Atlanten. Derfor støtter De Grønne en transatlantisk new deal.

  James Elles (ECR). – (EN) Fru formand! Jeg er enig med de talere, der sagde, at vi står over for en reel mulighed med en ny amerikansk regering.

Tre hurtige bemærkninger. For det første er vi tilsyneladende endt i en situation, hvor EU og USA drøfter en lang række spørgsmål uden en strategisk dialog, og alligevel forlyder det i Washington, at den strategiske dialog mellem USA og Kina er langt mere omfattende end dialogen på tværs af Atlanten. Bør vi ikke på dette topmøde fremføre, at vi ønsker en strategisk dialog til fremme af det strategiske partnerskab?

Med hensyn til protektionisme i TEC er det for det andet helt klart, at den største fare i de næste 12 måneder er lukningen snarere end åbningen af markeder, men vi har det transatlantiske marked, der, som hr. Brok sagde, er vores største chance for at skabe vækst på begge sider af Atlanten.

Er det ikke på tide at betragte det transatlantiske marked som et led i handelsudviklingen i stedet for at skubbe det til side som et reguleringsspørgsmål? Det er rent faktisk en meget stor chance.

Endelig er det skuffende, at der ikke er blevet udarbejdet en undersøgelse og en køreplan, hvilket kommissær Verheugen lovede. Parlamentet finansierede undersøgelsen. Hvis De ønsker, at Parlamentet støtter Dem i, at vi nu er nødt til at se på, hvordan vi åbner markeder, bedes De offentliggøre denne undersøgelse senest den 15. november som anført i beslutningen.

  Daniel Caspary (PPE). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Hvis De mener, at EU har brug for partnere, som alle de tidligere talere har sagt, så er dette især tydeligt på det økonomiske område. Omsætningen på det transatlantiske marked har ligget på omkring 2 mia. EUR om dagen. Dette understreger klart Verdenshandelsorganisationens (WTO) betydning. Det er også klart, at frihandelsaftaler er vigtige, og navnlig at vi i højere grad skal fokusere på det transatlantiske partnerskab.

Jeg er til tider bekymret for, hvad der sker på den anden side af Atlanten, når jeg ser på den nye præsident. Han tager sig tid til at modtage nobelprisen i Oslo, men det var svært for mange europæiske stats- og regeringschefer at få et møde i stand med ham i forbindelse med G20-topmødet. I København havde han tid til at støtte sin hjembys bud på OL-værtskabet, men desværre havde han ikke tid til at deltage i en vigtig europæisk festligholdelse, dvs. tyveårsdagen for Berlinmurens og jerntæppets fald. Det vil glæde mig, hvis det lykkes os at overbevise ham om, at han ikke bør vente med at tage stilling til, om TEC-mødet skal afholdes, til et par dage i forvejen, men at han i stedet med fuld overbevisning bør støtte TEC i de kommende år.

Handelen mellem EU og USA skal gøres lettere. Vi har brug for forbedringer inden for fælles standardisering. Afgifter og ikketoldmæssige hindringer skal fjernes. Vi skal forhindre, at der træffes yderligere protektionistiske foranstaltninger på begge sider. Vi skal garantere sikre produkter til vores forbrugere. Vi skal forhindre, at foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme underminerer alle disse aktiviteter, vi drøfter i øjeblikket. Det vil derfor glæde mig, hvis vi kunne gøre reelle fremskridt i vores samarbejde. Mange af de spørgsmål, der optager os i andre dele af verden, såsom lønninger og social og miljømæssig dumping, er ikke et problem i de transatlantiske forbindelser.

Jeg mener, at vi på den ene side bør benytte lejligheden til at samarbejde med amerikanerne om at løse vores fælles problemer, og at vi på den anden side bør forsøge at spille en fælles rolle i hele verden ved at gøre fremskridt i WTO eller andre internationale organisationer som f.eks. Den Internationale Arbejdsorganisation. Jeg håber, at der vil blive skabt gode resultater på disse områder i næste uge.

  Véronique De Keyser (S&D). – (FR) Fru formand! Valget af præsident Obama er med rette blevet hilst velkommen som en sejr for det amerikanske demokrati. Han er netop blevet tildelt Nobels fredspris, hvilket sætter ham under pres. Fred i Mellemøsten? Det håber vi på, men han er helt sikkert ikke det stærkeste kort. Fred i Afghanistan? Den amerikanske strategi indebærer en vis handlefrihed på dette område, men hvis præsident Obama lytter til sine høge, risikerer han et nyt Vietnam. Det er sigende, at Gordon Goldsteins bog, der beskriver den dramatiske spiral, der førte til fiasko i krigen i Vietnam, er blevet revet ned fra hylderne i Washington, og der er ikke flere eksemplarer tilbage i butikkerne.

Præsidenten er nu nødt til at vælge mellem to strategier. I den ene strategi er der fokus på stabilisering, udryddelse af fattigdom og den økonomiske udvikling i Afghanistan gennem militær og civil tilstedeværelse i hele landet. I den anden strategi er der fokus på nogle få byområder, hvorfra der skal iværksættes storstilede operationer mod Al-Qaeda. Begge strategier indebærer afsendelse af tropper, men i den første strategi er der fokus på befolkningen og i den anden på krigen og den lurende risiko for en katastrofe.

Burde Europa ikke redde Barack Obama fra de gamle dæmoner, der plager USA, og hjælpe ham med at vælge den første strategi med fokus på befolkningen? Det mener min gruppe i hvert fald.

  Charles Tannock (ECR). – (EN) Fru formand! ECR-Gruppen er meget proatlantisk og ønsker stadig tættere økonomiske, handelsmæssige og politiske forbindelser med USA, som vi betragter som EU's vigtigste allierede og ikke som en konkurrent. Vi står også fortsat i gæld til USA for landets bidrag til NATO, som er baseret på vores fælles demokratiske værdier, og vi glæder os over USA's længe ventede engagement i bekæmpelsen af klimaændringer.

Vi bør imidlertid ikke foregive, at vi er enige om alt. Jeg er f.eks. bekymret over de modstridende budskaber fra den amerikanske regering vedrørende Rusland. Washington lægger stor vægt på at genetablere forbindelserne mellem USA og Rusland og ser i denne forbindelse tilsyneladende igennem fingre med Kremls åbenlyse indblanding i dets naboers anliggender, især i Georgien og i Ukraine.

Det kan også diskuteres, om det var rigtigt at opgive planerne om at opstille det amerikanske missilforsvarsskjold i Polen og Den Tjekkiske Republik.

Den nylige afsløring af et hemmeligt nukleart anlæg i Iran kan meget vel bekræfte denne vurdering, men nu må vi alle gøre en ekstra indsats for at bremse Irans nukleare ambitioner, og som USA's allierede bakker vi kraftigt op om amerikanernes militære kamp mod jihad-terrorisme i Irak og Afghanistan og deres store indsats for at skabe varig fred i Mellemøsten.

  Diogo Feio (PPE). – (PT) Fru formand! Jeg vil gerne indledningsvis understrege vigtigheden af forbindelserne mellem USA og EU, især i en tid præget af global økonomisk krise. Vi er i stigende grad nødt til at gøre en fælles indsats for at løse krisen, på energimarkedet og i kampen mod terrorisme, men vi har også brug for en mere fokuseret indsats, som ikke indebærer yderligere beskatning eller den type absurde angreb, der i øjeblikket rettes mod et finansielt system, som markedet har brug for.

Med hensyn til det finansielle spørgsmål vil jeg gerne fremhæve USA's og EU's bestræbelser på at fastlægge en politik for bedre lovgivning med vægt på inddragelse af aktørerne i debatten om rapporten. Det er afgørende, at USA og EU koordinerer deres indsats, hvis vi skal styrke vores økonomiske forbindelser, således at de kan danne grundlag for etableringen af et transatlantisk marked, måske inden 2015.

Vi er også nødt til at forsvare atlantismen på dette område. Det er lige så vigtigt at mindske de administrative hindringer mellem USA og EU og således skabe et konkurrencemiljø og et marked, der er til større fordel for de enkelte borgere og virksomhederne. Efter min opfattelse kan det transatlantiske marked etableres på et stabilt forhandlingsgrundlag, der sætter gang i vores økonomier og fjerner truslen om nye økonomiske og sociale kriser, som den, vi oplever i øjeblikket.

Jeg vil gerne afslutningsvis gøre det helt klart, at vi står i en usædvanlig situation, og at en styrket atlantisk tilgang kan forbedre situationen.

  Juan Fernando López Aguilar (S&D). – (ES) Fru formand! Kommissær Ferrero-Waldner påpegede, at det var vigtigt at sikre, at Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender deltager i det transatlantiske topmøde mellem EU og USA, og jeg glæder mig over, at hun har lagt vægt på dette spørgsmål.

Som formand for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vil jeg desuden for det første gerne gøre opmærksomhed på, at det er vigtigt at undertegne aftalerne om udlevering og gensidig retshjælp. Der er blevet gjort en betydelig indsats for at styrke ikke alene det politiske, men også det retlige samarbejde, og således styrke båndene mellem Eurojust og tilsvarende institutioner i USA.

For det andet vil jeg gerne fremhæve den indsats, der er blevet gjort for at styrke den transatlantiske dialog i de kommende fem år, og for det tredje vil jeg gerne fremhæve Europa-Parlamentets indsats.

Derfor vil jeg gerne anmode om, at Europa-Parlamentet underrettes om resultatet af dette topmøde, herunder især vedrørende kapitlet om retligt samarbejde i straffesager, under den næste mødeperiode i november.

For det fjerde er det klart, at når Lissabontraktaten træder i kraft, vil der ske en kraftig styrkelse af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der bliver et nyt EU-kompetenceområde og et nyt EU-politikområde, som Europa-Parlamentet også vil få indflydelse på.

På følsomme områder såsom beskyttelse af data og grundlæggende rettigheder bør aftaler om passagerlisteoplysninger og SWIFT-data derfor altid være i overensstemmelse med de beslutninger, der er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet, for at sikre beskyttelsen af personoplysninger, herunder navnlig beslutningen af 17. september.

Endelig må vi på visumområdet ikke glemme betydningen af gensidighed, da der i dag er behov for store forbedringer på dette område. Det er godt at samarbejde med USA på visumområdet, men dette er en fremragende lejlighed til at gøre opmærksom på betydningen af gensidighed for at sikre, at undertegnelsen af aftaler med USA fortsat sker på et ligeværdigt grundlag.

  Harlem Désir (S&D). – (FR) Fru formand, fru formand for Rådet, fru kommissær, mine damer og herrer! Samarbejdet mellem Europa og USA er af afgørende betydning for imødegåelsen af de fleste alvorlige kriser i verden, og den nye amerikanske regering skaber helt sikkert nye muligheder. Den har allerede taget en række initiativer, der markerer et brud med fortiden, f.eks. i Irak, vedrørende Guantánamo og vedrørende antiraketskjold. Det vil imidlertid være naivt at tro, at det i sig selv betyder, at USA og EU er enige på alle områder, og at de transatlantiske forbindelser nu er uproblematiske.

USA er yderst uvillig til at handle, uanset om der er tale om forberedelserne til København eller støtte til udviklingslandene, Doha og protektionisme, finansiel regulering og bekæmpelse af skattely, relancering af fredsprocessen i Mellemøsten eller en konsekvent linje over for Iran i atomspørgsmålet. Det er ikke blot et spørgsmål om, hvorvidt regeringen har gode hensigter eller ej, idet det ofte handler om lobbygrupper, der øver indflydelse på Kongressen, eller en stormagt, der er stærkt påvirket af den nye verdensorden og blot forsvarer egne interesser.

Der vil kun ske fremskridt på alle disse områder, hvis Europa spiller en politisk rolle som en selvstændig global aktør i et ligeværdigt partnerskab – for at bruge kommissærens udtryk – og fuldt ud påtager sig sit ansvar.

I lyset heraf må jeg sige, at den europæiske holdning er lidt forvirrende og til tider endog lidt naiv, hvilket også gør sig gældende i Europa-Parlamentet. Tilgangen til gennemførelsen af et stort transatlantisk marked, et uigennemtænkt forslag stillet af Sir Leon Brittan, da han var kommissær, indebærer visse risici.

Spørgsmålet om handelsbarrierer håndteres, som om der udelukkende var tale om tekniske problemer. De økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem USA og Europa er naturligvis vigtige for vores arbejdspladser og virksomheder, og de bør således styrkes. For det første er handelen imidlertid ikke for alvor i fare. Når der er en konflikt, handler det for det andet enten om at forsvare vores økonomiske interesser – f.eks. i Airbus – eller om overtrædelser af vores sundheds- eller miljøregler – f.eks. import af oksekød med hormoner eller klorkyllinger – og vi bør derfor ikke lægge større vægt på forbedringen af økonomiske forbindelser end på vores egen interne modeller, vores sociale model, vores miljømodel eller udviklingsmodel, som om økonomiske forbindelser var et mål i sig selv. Vi skal have mulighed for at kombinere de to, og vi bør ikke opgive vores politiske autonomi i vores stræben efter et partnerskab, der i sig selv er en prisværdig målsætning.

  Peter Skinner (S&D). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne fremdrage et par punkter. Det er vanskeligt at se, hvordan vi kan nå at drøfte alle de spørgsmål, der er blevet rejst i beslutningen vedrørende TEC, på TEC-mødet. Det er som bekendt et meget kort møde. Fru kommissær! Jeg kommer næste tirsdag. Jeg glæder mig til at se Dem sammen med hr. Brok og andre medlemmer af Parlamentet, hvilket jeg vender tilbage til til slut.

Vi har imidlertid en række centrale spørgsmål, der kan drøftes på TEC-mødet, og som vi kan tage fat på, da de er tilstrækkelig upstream for at bruge Deres udtryk, f.eks. finansielle tjenesteydelser, som vi kan tage fat på, da endemålene er blevet drøftet indgående, og da man er ved at nå til enighed – ikke kun i G20, men også i de igangværende drøftelser, som vi har i Parlamentet og med Kommissionen og amerikanerne.

Især regnskabsområdet er fortsat et af disse områder, der ligger inden for de politiske beslutningstageres og lovgivernes rækkevidde. USA er nødt til at handle hurtigt og indføre globale regnskabsstandarder af høj kvalitet inden 2011. På forsikringsområdet har Solvens-II også bidraget til den globale regulering – og USA bør helt ærligt også yde et bidrag – og jeg takker Paul Kanjorski, formanden for finansunderudvalget i den amerikanske kongres, for hans arbejde med Federal Office of Information.

Lad mig afslutningsvis blot sige, at Kongressen og Parlamentet bør gøre sig mere gældende i den transatlantiske dialog mellem de lovgivende forsamlinger. Vi ønsker ikke at lade os lede af den amerikanske regering og Kommissionen, hvilket de fleste medlemmer af Europa-Parlamentet vil være enige i. Vi ønsker at spille en ledende rolle og skabe forandring. Vi skal være drivkraften for denne forandring. TEC har brug for vores støtte, men der skal være fokus på den transatlantiske dialog – ikke kun som et supplement og ikke kun som et rådgivende element, men i høj grad som en del af grundlaget for de transatlantiske forbindelser generelt.

  Janusz Władysław Zemke (S&D). – (PL) Fru formand! Tak for ordet. Det er efter min opfattelse meget vigtigt, at vi drøfter de transatlantiske forbindelser, fordi vi til en vis grad befinder os i en paradoksal situation. Europa har været meget positiv over for de ændringer, der er sket i USA. USA viser på den anden side større interesse for andre vigtige lande og kontinenter end tidligere. Man har navnlig kunnet konstatere, at forbindelserne mellem USA og Kina er blevet genoptaget, og at der er blevet gjort bestræbelser på at forbedre forholdet til Rusland.

Efter min mening er problemet, at vi ønsker at drøfte for mange spørgsmål. Jeg mener, at vi bør fokusere på to områder. Det første område er finansielle og økonomiske anliggender. Det andet område er sikkerhed. USA og Europa kan gøre langt mere i fællesskab på begge disse områder.

  Michael Theurer (ALDE). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Vi har udarbejdet en omfattende beslutning, hvor der tages fat på en række temaer. Det vigtigste spørgsmål – handel – berøres imidlertid kun kort. International handel er efter min opfattelse en afgørende faktor. Faldet i verdenshandelen er en af årsagerne til den økonomiske og finansielle krise, og jeg mener, at der bør være større fokus på verdenshandelen, selv i dag i Det Transatlantiske Økonomiske Råd (TEC).

USA og EU er ikke enige på alle områder. Vi har tværtimod kun indgået nogle få handelsaftaler, der er risiko for bilateralisme, og der er en mulighed for, at USA ikke vil videreføre Dohaudviklingsrunden. Vi bør derfor tage fat på de kritiske spørgsmål, og jeg håber, at TEC vil skabe en række nye incitamenter, der sætter fornyet skub i verdenshandelen.

  Jan Philipp Albrecht (Verts/ALE). – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne kommentere et aspekt af det transatlantiske politimæssige og retlige samarbejde vedrørende Swift, som allerede er blevet nævnt, nemlig overførsel af Swift-bankoplysninger til USA.

Når vi drøfter dette spørgsmål, bør vi efter min mening ikke glemme, at Rådet har givet sig selv mandat til at forhandle med USA om overførsel af oplysninger. Vi bør minde Rådet om, at det skal holde sig inden for dette mandat i forhandlingerne med USA. Jeg er meget bekymret over risikoen for, at Det Europæiske Råd vil blive presset til at acceptere de amerikanske krav og til at omgå europæiske standarder for databeskyttelse.

Det vil efter min mening sende det forkerte signal, især fordi databeskyttelsesniveauet næste år vil blive bragt på linje på mange områder, herunder i agenturer som Europol og Eurojust, som følge af Lissabontraktaten. Vi vil efter min mening sende det rigtige signal, hvis Rådet og Kommissionen respekterer standarderne for databeskyttelse og opretholder dem over for USA eller insisterer på en udsættelse.

  Zoltán Balczó (NI). – (HU) Fru formand! Jeg læste følgende i en EU-hvidbog fra 1996: Det forventes, at der vil udspille sig en voldsom global kamp mellem Europa, USA, Japan og de asiatiske vækstøkonomier i de kommende årtier. Heldigvis føres denne kamp ikke med våben, men primært i den økonomiske sektor. Europa skal holde stand i denne kamp. Præsident Giscard d'Estaing, der var formand for Konventet, lederen af en regering, der udarbejdede en strandet forfatning, sagde, at Europa ikke skal være USA's rival, men en pålidelig partner. Det er en vigtig faktor, hvis topmødet mellem EU og USA skal blive en succes. Vi skal stræbe efter partnerskab, men hvis vi kun fokuserer på at få USA til at betragte os som en partner, og vi ikke involverer os i konflikter på vegne af Europas befolkning, kan vi ikke skabe positive resultater på vigtige områder.

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) Fru formand! Jeg vil gerne takke alle medlemmerne for deres bidrag til denne forhandling. Der er bred enighed om betydningen af at uddybe vores samarbejde med den amerikanske regering og af det kommende topmøde. Jeg glæder mig meget over, at den amerikanske regering udviser stærk interesse for at uddybe og udvikle vores forbindelser. Jeg mener, at vi har gjort vores hjemmearbejde, og vi er i høj grad parate til at tage nogle vigtige skridt. Vi har en række problemer til fælles med vores partner, USA, og det er derfor hensigtsmæssigt at finde fælles løsninger.

Jeg tror, at vi kan gøre fremskridt med hensyn til klimaet, den økonomiske krise og Doharunden – og endnu en gang bekræfte, hvor vigtigt det er at afslutte denne – og at vi kan iværksætte meget vigtige processer på retsområdet. Det økonomiske partnerskab er et særlig vigtigt forum for os. Vi forstår også betydningen af at drøfte vigtige regionale spørgsmål, f.eks. Afghanistan, Pakistan og Mellemøsten.

Der var nogle få konkrete spørgsmål til mig. Hvad angår visumspørgsmålet, som fru Ludford rejste, gør både Rådet og Kommissionen deres yderste for at sikre, at alle EU-medlemsstaterne bliver omfattet af visumfri indrejse. Det er beklageligt, at dette endnu ikke er sket, men vi arbejder fortsat meget hårdt på at få dette til at ske.

Med hensyn til den såkaldte Tobin-skat er jeg klar over, at en række medlemmer af Parlamentet går kraftigt ind for en sådan skat. Jeg vil sige følgende: En Tobin-skat virker kun, hvis den er global, og hvis den ledsages af globale kontrolinstrumenter – ellers vil den blot være endnu en protektionistisk foranstaltning. Der er i øjeblikket intet grundlag overhovedet for en international, en global aftale om en Tobin-skat, og derfor vil formandskabet ikke presse på med dette spørgsmål. Det ønsker jeg at gøre klart.

Med hensyn til SWIFT er vi enige med USA om, at det er vigtigt at have mulighed for at udveksle oplysninger om finansielle overførsler. Dette er meget vigtigt i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. Vi har nu brug for en ny aftale, idet det belgiske selskab SWIFT flytter til Europa, men begge parter lægger stor vægt på at fastholde programmet for at forebygge finansiering af terrorisme.

I en overgangsperiode er vi nødt til at nå til enighed om en aftale, der kan anvendes i en kort periode, indtil den nye Lissabontraktat træder i kraft. Dette spørgsmål er blevet undersøgt af eksperter, herunder den franske dommer Jean-Louis Bruguyère, som EU anmodede om at se nærmere på det amerikanske program til sporing af finansiering af terrorisme (TFTP). Jean-Louis Bruguyère fastslog, at kravene til retssikkerhed og beskyttelse af personoplysninger i den nuværende aftale er passende. Når Lissabontraktaten er trådt i kraft, vil Europa-Parlamentet få mulighed for at deltage aktivt i udformningen af den mere permanente aftale.

Det møde, der afholdes i næste uge, er meget vigtigt, men det er trods alt kun et møde. Jeg tror, at vi kan gøre fremskridt, løse nogle problemer og iværksætte nogle vigtige processer på de områder, som vi har til fælles, og som vi er nødt til at tackle i et tæt og strategisk partnerskab med den amerikanske regering. Jeg glæder mig meget over, at der er kraftig opbakning i Europa-Parlamentet til Rådets og Kommissionens bestræbelser. Jeg vil naturligvis underrette Dem om resultaterne, næste gang vi mødes på plenarmødet i Bruxelles.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg er først og fremmest enig med James Elles i, at vi bør have en mere omfattende strategisk dialog med en vigtig strategisk partner. Det er vores mål.

Som jeg sagde før, skal vi samarbejde om at sikre et globalt opsving, og finansielle og økonomiske spørgsmål vil således stå meget højt på vores dagsorden. Vi har været en af drivkræfterne bag G20-topmødet, der som bekendt blev hævet op på ledelsesniveau i november sidste år på initiativ af kommissionsformand Barroso og præsident Sarkozy, men der er brug for yderligere kræfter.

G20-topmødet i Pittsburgh har også sikret en platform for en fleksibel makroøkonomisk koordinering, idet vi også søger exitstrategier for en gradvis tilbagetrækning af vores respektive kortsigtede foranstaltninger over for krisen.

IMF og Verdensbanken er enige om, at de enkelte lande skal anlægge forskellige strategier på dette område, afhængigt af deres økonomiske situation. I lyset af den nuværende globale økonomiske situation vil lederne naturligvis også drøfte mulige løsninger på krisen og mulige strategier til fremme af vækst og jobskabelse, og der vil navnlig være fokus på spørgsmålet om regulering af de finansielle markeder.

Vi mener, at det er nødvendigt at sikre en hurtig etablering af et globalt koordineret makrotilsyn baseret på et tæt samarbejde med Den Internationale Valutafond og Rådet for Finansiel Stabilitet.

På bankområdet skal vi konsekvent gennemføre de tilsagn, der blev givet i London og Pittsburgh om bedre og mere kapital og strengere tilsynsregler, i de finansielle centre. Vi er nødt til at intensivere arbejdet med at fastlægge effektive globale konvergenspolitikker inden for krisestyring og til regulering af systemisk vigtige finansielle institutioner.

Vi bør desuden nå til enighed om et samlet sæt af globale regnskabsstandarder af høj kvalitet vedrørende finansielle instrumenter inden udgangen af 2010 og forhåbentlig afslutte konvergensprojektet inden juni 2011.

Med hensyn til klimaændringer havde vi den første drøftelse om klimaændringer med præsident Obama i Prag. Jeg var selv til stede, og vi lagde pres på USA for at få USA til at gøre en større indsats over for klimaændringer, men vi er også klar over, at præsident Obama er optaget af et meget vigtigt sundhedsspørgsmål i Kongressen og Senatet. Idet han er meget optaget af den nationale dagsorden, tror jeg, at vi bliver nødt til at lægge endnu mere pres på ham for at få ham til at fordoble bestræbelserne og stille forslag om bindende regler i København.

TEC er en meget vigtig ny mekanisme, eller styrket mekanisme, der skal behandle alle spørgsmål vedrørende det frie marked og markedsbarrierer. Vi ønsker at fjerne disse barrierer, hvilket er TEC's endelige mål. Dette blev klart angivet i TEC-rammeaftalen af 30. april 2007. Jeg er naturligvis opmærksom på de forskellige idéer, der er blevet fremsat i den seneste tid – såsom etableringen af et integreret transatlantisk marked i 2015 gennem fjernelse af eksisterende barrierer for økonomisk integration, den såkaldte Millán Mon-rapport. Vi er uden tvivl nødt til at finde den rette balance mellem ambitioner og realisme, og derfor er vi i gang med at fastlægge, hvilke prioriterede opgaver TEC skal tage sig af på mellemlang sigt.

Med hensyn til barrierer er vi allerede opmærksom på, at Europa-Parlamentet ønsker en undersøgelse, og vi glæder os over Deres støtte til denne undersøgelse. Den vil være en vigtig rettesnor for fastlæggelsen af TEC's fremtidige arbejdsopgaver. Undersøgelsen pågår, men er endnu ikke blevet afsluttet, og der er stadig en række tekniske spørgsmål, der skal afklares, inden den er helt klar til offentliggørelse. Kommissær Ashton vil tage sig af dette spørgsmål, og jeg vil bestemt lade ham vide, at Parlamentet er interesseret heri.

Da spørgsmålet blev rejst, vil jeg også gerne understrege, at energirådet ikke kommer til at overlappe TEC. Dagsordenerne vil supplere hinanden. Det er klart, at sikkerhedsspørgsmål vil blive behandlet i energirådet, mens reguleringsspørgsmål vil blive behandlet i TEC. Energirådet vil fokusere på nye teknologier og energisikkerhed.

En meget kort bemærkning om SWIFT og en række retlige og sikkerhedsmæssige spørgsmål, der er blevet rejst. SWIFT-aftalen er nødvendig, da den omfatter særlige garantier med hensyn til beskyttelse af personoplysninger. Det er klart, og aftalen om gensidig retshjælp også bør omfattes heraf.

Det bør også understreges, at denne aftale om gensidig retshjælp er et centralt element i SWIFT-aftalen, og enhver amerikansk anmodning skal godkendes af en europæisk retsmyndighed inden for disse rammer, og vi er således nødt til at arbejde videre med aftalen.

Med hensyn til ESTA offentliggjorde vi en foreløbig vurdering på grundlag af den midlertidige lov (Interim Final Rule), hvori det blev konkluderet, at ESTA ikke svarer til Schengen-visumansøgningsprocessen som defineret i Kommissionens fælles konsulære instrukser. Vi vil imidlertid udarbejde en endelig vurdering, når den endelige lovgivning (Final Rule) vedrørende ESTA er blevet offentliggjort, og i denne vurdering vil vi også behandle spørgsmålet om ESTA-gebyret, hvis gebyret rent faktisk indføres. Som De nok kan forestille Dem, ønsker vi ikke dette gebyr.

Et sidste svar vedrørende terrorisme. I forbindelse med forberedelserne til topmødet drøfter vi med USA, hvordan vi skal udvikle et tættere samarbejde om bekæmpelse af terrorisme, især i lyset af planerne om at lukke Guantánamo.

Det er afgørende at sikre respekten for de grundlæggende rettigheder. Indgåelsen af aftalerne om gensidig retshjælp vil også styrke vores indsats på dette område. Vi vil derfor også samarbejde om at forhindre radikalisme, herunder misbrug af internettet.

Som De kan se, er der tale om en lang række forskellige spørgsmål. Vi har drøftet alle de politiske spørgsmål før, men jeg er enig med rådsformanden i, at selv om topmødet er vigtigt, er der kun tale om ét enkelt møde af nogle få timers varighed. Vi kan ikke løse alle problemer på ét møde, men det vil være en fremragende ny start eller ny begyndelse.

  Formanden. – Jeg har modtaget seks beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 22. oktober 2009.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Topmødet mellem EU og USA i november vil styrke det transatlantiske partnerskab og fremme dialogen mellem de to stormagter. Deres forbindelser skal være baseret på vores fælles værdier og mål, og et stadig tættere samarbejde er til gensidig gavn og fordel.

EU og USA skal spille en afgørende rolle i bekæmpelsen af klimaændringer. Der er i denne forbindelse blevet afgivet en række fælles tilsagn om bekæmpelse af de negative virkninger af den globale opvarmning. I Europa er en bæredygtig, praktisk tilgang til beskyttelsen af miljøet at åbne Rhinen-Main-Donau-kanalen, der forbinder havnene i Rotterdam og Constanţa direkte.

Muligheden for sejlads på indre vandveje indebærer en lang række økonomiske fordele og medvirker også til at mindske forureningen og drivhusgasemissionerne. Hvis denne kanal åbnes og gøres mere synlig, bliver godstransporten billigere, mere sikker og mere energieffektiv.

Miljøbeskyttelsespolitikker kan suppleres af foranstaltninger til fremme af transkontinental mobilitet og internationale forbindelser og samtidig øge sikkerheden for europæiske varer og borgere.

  Tunne Kelam (PPE), skriftlig. – (EN) Idet Lissabontraktaten snart træder i kraft, vil en hurtig udvikling af de transatlantiske forbindelser mellem de to største demokratiske og økonomiske enheder få større betydning. Både EU og USA er fortsat nøgleaktører i den internationale handel og sikrer stabiliteten. Europa-Parlamentet har været en drivkraft i styrkelsen af det transatlantiske samarbejde, idet Parlamentet i sine beslutninger har stillet forslag om etablering af et transatlantisk frit marked samt nye strukturer til fremme af tættere politiske og interparlamentariske forbindelser. Det Transatlantiske Økonomiske Råd har klaret sig godt indtil videre. Jeg håber, at vi i den nærmeste fremtid vil være i stand til at udtænke løsninger til overvindelse af de lovgivningsmæssige barrierer mellem EU og USA. Lovgiverne kommer til at spille en vigtig rolle i disse forbindelser. Medlemmerne af Europa-Parlamentet er villige og parate til at bidrage fuldt ud til TEC-processen.

Vi bør opfordre den amerikanske kongres til at engagere sig fuldt ud i en løbende transatlantisk dialog mellem de lovgivende forsamlinger og således også til at deltage aktivt i TEC. Jeg vil gerne spørge Kommissionen og Rådet, hvorledes der er blevet fulgt op på Europa-Parlamentets beslutninger, og samtidig opfordre begge institutioner til at arbejde beslutsomt hen imod etableringen af et transatlantisk frit markedsområde.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Forbindelserne mellem USA og EU har altid været stærke. Amerikansk hjælp satte gang i genopbygningen og udviklingen af et smadret Europa i efterkrigsårene. Nu står verden igen over for en krise, og det er mere afgørende end nogensinde, at vi fastholder disse forbindelser og samarbejder om at løse de globale økonomiske problemer. EU og USA skal spille en strategisk rolle i genopsvinget. Vores bruttonationalprodukt udgør til sammen mere end halvdelen af det globale BNP, og vi har verdens største bilaterale handelspartnerskab, der udgør næsten 40 % af verdenshandelen. Der skal imidlertid gennemføres yderligere nye tiltag, hvis vi skal bekæmpe den økonomiske krise effektivt. Det Transatlantiske Økonomiske Råd har fastlagt et mål om et integreret transatlantisk marked i 2015 ved at mindske handelsbarrierer. Hvis dette mål nås, vil der blive sat fornyet skub i den økonomiske vækst, og genopsvinget kan gå i gang. Risikoen for en ny kreditstramning ikke er overstået. For at undgå en forværring af det økonomiske sammenbrud og arbejdsløsheden skal EU sikre, at der fastlægges samordnede makroøkonomiske politikker på begge områder.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Det er klart, at de økonomiske forbindelser mellem USA og EU skal fastholdes. Vi må imidlertid ikke under nogen omstændigheder tillade, at USA monopoliserer Europa på det økonomiske område. Vi skal tværtimod lære af den økonomiske krise, som udsprang af de uovervågede finansielle markeder i USA. Europa skal bevare sin økonomiske uafhængighed og selv overvinde krisen, navnlig da der udbetales bonusser på flere milliarder dollars på fondsbørsen i New York i dette øjeblik. Jeg opfordrer derfor EU til at styrke sin position i Det Transatlantiske Økonomiske Råd. På topmødet mellem EU og USA i Prag i april 2009 lagde præsident Obama pres på EU for at få EU til at tilbyde Tyrkiet fuldt medlemskab i nærmeste fremtid, idet han understregede, at EU dermed ville bidrage til at opnå en bedre forståelse med den islamiske verden. Det forhold, at USA støtter sin strategiske NATO-allierede (således at Tyrkiet kan bane vej for udnævnelsen af Anders Fogh Rasmussen som generalsekretær for NATO) bør ikke betyde, at forhandlingerne om fuldt medlemskab fremskyndes. På trods af amerikansk støtte vil Tyrkiet ikke blive en egnet tiltrædelseskandidat, fordi der ikke er noget tegn på, at de enorme kulturelle, geografiske, økonomiske og politiske forskelle er ved at blive mindsket. EU bør indtage en klar holdning over for USA på dette område.

  Richard Seeber (PPE), skriftlig. – (DE) I lyset af den økonomiske krise og forberedelserne til klimakonferencen i København er det vigtigt, at vi bruger mødet i Det Transatlantiske Økonomiske Råd til at styrke forbindelserne mellem EU og USA yderligere. På miljøområdet skal vi navnlig drøfte nye former for fødevarer. Mulighederne og perspektiverne inden for nanoteknologi er også et relevant emne. Vi bør helt bestemt afholde åbne drøftelser om genteknologi og kloning af dyr. EU bør ikke være bange for at give dets handelspartner klar besked om de bekymringer, der er i nogle medlemsstater. Med hensyn til kemikalier og giftige stoffer skal vi arbejde hen imod høje beskyttelsesstandarder og bedre samordning. Det vil ikke blot fremme handelen og de økonomiske forbindelser, men vil også navnlig sikre, at de europæiske forbrugere beskyttes mod giftige stoffer i miljøet og i de produkter, de anvender. Konstruktive drøftelser vil bidrage til at sikre, at de særlige forbindelser mellem EU og USA fastholdes.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Det er godt, at USA i beslutningsforslaget om forberedelse af mødet i Det Transatlantiske Økonomiske Råd og topmødet mellem EU/USA (den 2.-3. november 2009) i punkt 17 indtrængende opfordres til at behandle alle EU-borgere lige og til at omfatte alle EU-medlemsstaterne af visumfritagelsesprogrammet.

Det er på høje tid, at der følges op på Parlamentets opfordringer, Kommissionens bestræbelser og bestræbelserne i de medlemsstater, der udsættes for forskelsbehandling på visumområdet. I modsat fald vil det blive nødvendigt at tage radikale skridt og indføre visumkrav for amerikanske statsborgere. Det er på høje tid at sætte en stopper for dette ensidige amerikanske privilegium. Europa-Parlamentet må ikke acceptere amerikansk forskelsbehandling af europæiske borgere på grund af deres nationalitet. Parlamentets holdning til dette spørgsmål er navnlig bemærkelsesværdig, idet det ikke er alle medlemsstaternes regeringer, der forstår betydningen af at anvende princippet om gensidighed på visumområdet, bl.a. Republikken Polens regering. Borgerne har en helt anden holdning. Over 61 % af polakkerne støtter indførelsen af indrejsevisum for amerikanske statsborgere. I en internetafstemning erklærede hele 96 % af respondenterne, at de støttede en sådan foranstaltning.

Jeg forventer, at det kommende topmøde mellem EU og USA bliver et vendepunkt, i det mindste med hensyn til visumpolitikken, og at borgerne i alle EU-medlemsstaterne vil kunne rejse normalt i det nye år, i 2010. Jeg håber med andre ord, at de vil få den samme frihed som alle amerikanske statsborgere, der frit kan rejse til det EU-land, de ønsker.

(1) Se protokollen.