Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 21. oktober 2009 - Strasbourg EUT-udgave

10. Spørgetid (spørgsmål til Rådet)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B7-0212/2009).

Følgende spørgsmål er stillet til Rådet.

 
  
  

Spørgsmål nr. 1 af Bernd Posselt (H-0303/09)

Om: Menneskerettigheder i Cuba

Hvad er Rådets holdning til den aktuelle menneskerettighedssituation i Cuba, navnlig hvad angår de politiske fangers vilkår? Har Rådet oplysninger om fængselsvilkårene for den cubanske læge Darsi Ferrer og hans medfange Alfredo Dominquez, der begge åbenbart sidder fængslet under ekstremt umenneskelige forhold?

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (EN) Jeg vil naturligvis gerne gå videre fra USA til Cuba og hr. Posselts spørgsmål om et meget alvorligt emne, så tak for Deres spørgsmål.

Rådet er fortsat alvorlig bekymret over menneskeretssituationen i Cuba, herunder navnlig over de manglende fremskridt med hensyn til civile og politiske rettigheder. Den cubanske befolkning har ikke ytrings- og forsamlingsfrihed. Der er ingen pressefrihed. Adgangen til information, herunder internettet, er fortsat begrænset. Der er fortsat de samme begrænsninger i borgernes bevægelsesfrihed til og i Cuba. Der er i øjeblikket 208 politiske fanger i Cuba. Dette tal er faldet fra 2 034 i 2007, men de fleste løsladelser er sket efter endt afsoning. Medlemsstaternes missioner i Havana overvåger nøje listen over politiske fanger, og der er blevet nedsat en særlig arbejdsgruppe om menneskerettigheder, der drøfter vigtige sager.

Ifølge menneskerettighedsforkæmpere og vidnesbyrd fra politiske fanger og deres familier er fængselsforholdene langt under FN's anbefalede minimumsregler for behandling af fanger. Ifølge deres familier har en række indsatte meget alvorlige helbredsproblemer, og de har ikke adgang til behørig lægehjælp. Der har været en række meldinger om grusom og nedværdigende behandling, herunder gennembankning af fanger, manglende adgang til behørig lægehjælp og udøvelse af psykologisk pres. Der er imidlertid på trods heraf ingen meldinger om restforfølgelse af fangevogtere eller politifolk på grund af misbrug.

Den cubanske regering benægter eksistensen af politiske fanger og nægter desværre fortsat at lade uafhængige menneskerettighedsorganisationer foretage en international kontrol af menneskerettighedssituationen. Rådets strategi over for Cuba blev fastlagt i den fælles holdning fra 1996, som Rådet efterfølgende har evalueret hvert år. I oktober 2008 blev EU og Cuba enige om at genoptage en omfattende politisk dialog. I overensstemmelse med EU's politikker omfatter denne dialog ikke kun de cubanske myndigheder, men også civilsamfundet og den demokratiske opposition. I 2009 prioriteter Rådet navnlig principperne om demokrati, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i den årlige evaluering af den fælles holdning.

I konklusionerne fra juni i år gjorde vi det klart, at disse spørgsmål også fremover vil være en af EU's nøgleprioriteter i forhold til Cuba. Rådet opfordrede navnlig den cubanske regering til betingelsesløst at løslade alle politiske fanger, herunder dem, der blev tilbageholdt i 2003, og vi gav udtryk for vores bekymring over de indsatte og deres helbredstilstand.

Rådet opfordrede desuden de cubanske myndigheder til straks at lette internationale humanitære organisationers adgang til cubanske fængsler. Siden indledningen af den politiske dialog med Cuba sidste år har EU rejst spørgsmålet om politiske fanger på hvert eneste møde. Som nævnt i Rådets sidste konklusioner bør menneskerettighedsspørgsmål altid tages op under disse besøg på højt plan, og der vil i relevant omfang også blive holdt møder med den fredelige prodemokratiske opposition i forbindelse disse besøg.

Rådet besluttede at fortsætte dialogen med Cuba, fordi den giver mulighed for at drøfte udestående spørgsmål af fælles interesse, herunder menneskerettighedssituationen, men vi er fortsat alvorlig bekymret over situationen i Cuba, og vi vil fortsat følge enkeltsager, især fanger med alvorlige helbredsproblemer.

Med hensyn til den særlige situation for en af de fanger, som hr. Posselt henviste til, gav EU udtryk for sin solidaritet i Havana i august på initiativ af det svenske formandskab for at vise familien til den arresterede dr. Darsi Ferrer, at EU er bekymret over, at de cubanske myndigheder ikke overholder nationale processuelle strafferetlige regler. Formandskabet følger ligeledes tæt situationen med hensyn til den anden fange, Alfredo Domínguez, og spørgsmålet tages også op i dialogen med Cuba, og vi har kontakt med hans familie.

 
  
MPphoto
 

  Bernd Posselt (PPE).(DE) Jeg vil gerne takke Cecilia Malmström for hendes fremragende, detaljerede svar.

Heinrich Brechtmann fra Den Internationale Kommission for Menneskerettigheder har givet mig omfattende oplysninger om forholdene i fængslerne. Jeg ønsker blot at spørge, om Rådet agter at undersøge forholdene for de enkelte fanger, og hvordan Rådet vurderer udviklingen i Cuba for så vidt angår forholdet til EU?

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (EN) Vi har ikke formelt adgang til disse oplysninger, men vi får – om end sporadiske – oplysninger om forholdene for de politiske fanger fra bl.a. internationale organisationer, ngo'er, kontakter og politiske partier. Vi ved, at de i nogle tilfælde har meget alvorlige helbredsproblemer. Vi forsøger at holde kontakt med familierne og ngo'erne for at lette situationen, men et af problemerne er naturligvis, at vi har få konkrete og bekræftede oplysninger.

Et andet problem er, at mange af disse fanger er fængslet uden retssag og uden anklage. Dette er i strid med cubansk lovgivning. De har ret til at vide, hvorfor de er i fængsel, og hvad de er anklaget for – en grundlæggende rettighed i alle samfund, der imidlertid som bekendt ikke eksisterer i Cuba.

Den cubanske dialog er naturligvis forbundet med store vanskeligheder, men vi mener i øjeblikket, at det er vigtigt at føre denne dialog i overensstemmelse med vores beslutning, fordi den giver os mulighed for at holde kontakt med myndighederne, for at holde fast i en streng og konsekvent kritik, men også for at samarbejde med civilsamfundet og de fredelige systemkritikere. Det forsøger vi i øjeblikket, og det er den strategi, vi satser på i øjeblikket. Jeg tror ikke, at der vil ske dramatiske ændringer på dette område i en overskuelig fremtid.

 
  
MPphoto
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL). (EL) Hr. Posselt har stillet et spørgsmål vedrørende menneskerettigheder. Da det efter min opfattelse er lettere at samarbejde på menneskerettighedsområdet med lande, som vi er knyttet til gennem politiske og diplomatiske forbindelser og finansielle transaktioner, er det overraskende, at EU og medlemsstaterne fortsat forholder sig passivt eller negativt til Republikken Cubas logiske og stadige krav til USA om at ophæve embargoen.

Jeg vil derfor gerne spørge formandskabet, hvordan det forholder sig til dette spørgsmål, og hvordan medlemsstaterne efter formandskabets opfattelse bør forholde sig til spørgsmålet, i lyset af at Cuba som bekendt har stillet et forslag til vedtagelse på FN's Generalforsamling den 28. oktober om ophævelse af den amerikanske embargo?

 
  
MPphoto
 

  Krisztina Morvai (NI).(EN) Jeg er en fredelig systemkritiker fra en af EU-medlemsstaterne, Ungarn. Jeg vil gerne bede Dem om et råd. Hvordan kan vi skabe samme interesse for menneskerettighedssituationen i Ungarn som for menneskerettighedssituationen i Cuba?

I Ungarn har politiet lige siden efteråret 2006 udøvet omfattende brutalitet mod fredelige demonstranter, og mange politiske fanger er blevet tortureret i fængslet.

Jeg vil gerne anmode de cubanske politikere om at forhandle på vores vegne på grundlag af alle de...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg beklager, men Deres taletid er 30 sekunder, og spørgsmålet vedrører menneskerettigheder i Cuba.

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (EN) EU har ved flere lejligheder sagt, at vi er imod den amerikanske embargo, og at vi mener, at den ikke gør det nemmere at finde en fremtidig løsning på situationen i Cuba.

EU har også sagt, at vi er villige til at indlede et tættere samarbejde med Cuba, herunder på handelsområdet, hvis der sker fremskridt på menneskerettighedsområdet.

Da der ikke sker fremskridt med hensyn til menneskerettighederne og respekt for demokratiet og i lyset af antallet af politiske fanger, kan vi imidlertid ikke i øjeblikket komme videre på dette område. Det er op til de cubanske myndigheder at vise, om de ønsker at styrke dette samarbejde konkret. Der er desværre kun sket små fremskridt indtil videre.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Medlemmerne bedes overholde reglerne for spørgetiden. Et tillægsspørgsmål kan højst vare 30 sekunder og skal have umiddelbar sammenhæng med hovedspørgsmålet.

 
  
  

Spørgsmål nr. 2 af Marian Harkin (H-0305/09)

Om: Misbrug af ældre

Det skønnes allerede, at over 10 % af de ældre oplever en eller anden form for fysisk, psykologisk, finansielt eller mentalt misbrug såvel i hjemmet som på plejeinstitutioner, og der er lagt op til, at dette tal stiger som en følge af vor aldrende befolkning. Hvad agter det svenske formandskab på den baggrund at gøre for at opfylde sit løfte om på europæisk plan at forbedre samarbejde og aktioner, således at ældreplejens kvalitet højnes og misbrug af ældre forebygges?

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) Fru Harkin rejser et spørgsmål, der er meget relevant i dag som følge af befolkningens gradvise aldring. Foranstaltninger på dette område henhører primært under medlemsstaternes nationale kompetence, og Fællesskabet kan kun støtte og supplere medlemsstaternes foranstaltninger.

Det svenske formandskab vil imidlertid gerne se på dette spørgsmål, og vi vil gøre vores yderste for at øge ældreplejens kvalitet og bekæmpe problemerne med misbrug af ældre. Jeg vil i denne forbindelse gerne gøre opmærksom på, at der blev afholdt en konference om sund og værdig aldring i Stockholm for en måned siden. 160 personer fra 27 lande deltog i konferencen. Der var en stor deltagelse, herunder fra Kommissionen, medlemsstaterne, embedsmænd fra sundheds- og socialministerier og en lang række frivillige organisationer.

Formålet var netop at sætte fokus på de problemer, som fru Harkin rejser: Hvordan kan vi imødegå behovet for øget samarbejde mellem sundheds- og plejesektoren med henblik på at opfylde vores ældre borgeres behov? Formandskabet forventer, at Rådet vedtager konklusioner om dette spørgsmål den 30. november på mødet i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik). I udkastet til konklusioner opfordres der til et dybere og tættere samarbejde om sund og værdig aldring, herunder gennem udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne. Kommissionen opfordres desuden til at udarbejde en handlingsplan, som fremmer værdighed, sundhed og livskvalitet for ældre mennesker.

Jeg vil også gerne understrege, at formålet med Rådets konklusioner fra juni i år med titlen "Lige muligheder for kvinder og mænd: aktiv og værdig aldring" netop var at styrke en ældrepleje af høj kvalitet i hjemmet under hensyntagen til ældre mænds og kvinders særlige behov.

Med hensyn til problemet med misbrug af ældre er forskelsbehandling på arbejdspladsen på grund af alder allerede forbudt i henhold til Rådets direktiv 2000/78/EF. Kommissionen foreslog at udvide beskyttelsen i dette direktiv til at omfatte en række andre områder som f.eks. social sikring, sundhedspleje, sociale ydelser, uddannelse, adgang til levering af varer og tjenester og bolig.

Dette forslag indeholder mange elementer, der er relevante i forbindelse med misbrug af ældre. Det omfatter pleje i hjemmet, institutionspleje og sundhedsydelser. Det forbyder chikane, som er en form for forskelsbehandling, der defineres som uønsket adfærd med den virkning at "krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima."

Dette forslag behandles i Rådet i øjeblikket, og Europa-Parlamentet har allerede afgivet en udtalelse. Forslagets vedtagelse kræver enstemmighed i Rådet. Vi kan naturligvis ikke foregribe udfaldet af drøftelserne i Rådet, men jeg vil ikke desto mindre gerne sige, at vi gør vores yderste for at indføre lovgivning, der medvirker til at fjerne alle former for misbrug og dårlig behandling af ældre, hvilket er i fuld overensstemmelse med Europa-Parlamentets udtalelse.

Vi står naturligvis helt fast på, at ingen bør udsættes for chikane eller misbrug, slet ikke ældre mennesker, der er meget afhængige af pleje.

 
  
MPphoto
 

  Marian Harkin (ALDE). (EN) Tak for Deres velovervejede svar. Det påpeges i Kommissionens meddelelse fra 2008, at der skal skabes de rette betingelser i form af ressourcer, uddannelse og støtte til plejepersonale. Det er jeg helt enig i, og jeg er også klar over, at dette henhører under medlemsstaternes nationale kompetence.

EU kan imidlertid bidrage på en række områder, bl.a. i forbindelse med hele den grænseoverskridende dimension. Jeg ønskede blot at høre Deres mening om etableringen af en formel struktur til udveksling af oplysninger om sundhedsprofessionelle, i dette tilfælde plejepersonale, der krydser grænser.

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (EN) Tak for dette forslag. Det er første gang, jeg hører om det. Det lyder som et godt initiativ, men jeg er nødt til at rejse det over for den relevante minister og lægge det ud til drøftelse. Vi kan måske vende tilbage hertil på et senere tidspunkt.

 
  
MPphoto
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D).(RO) EU har en aldrende befolkning. Ældre mennesker har særlige, behov både med hensyn til lægetjenester og egnede faciliteter i bygninger og inden for offentlig transport. Sverige har en lang socialpolitisk tradition. Hvilke forslag drøfter De med de øvrige medlemsstater med henblik på at forbedre levevilkårene for ældre i hele EU?

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE).(EN) Fru Harkin stillede et meget vigtigt spørgsmål, og Deres svar var glimrende, men hvis vi ser spørgsmålet i et bredere perspektiv, er aldersdiskrimination i dag generelt et problem for aldersgruppen 65+. Vil De overveje at anbefale indførelse på fællesskabsplan af en forhøjet eller mere fleksibel pensionsalder og gradvis pensionering i stedet for fuldstændig pensionering, hvilket tilsyneladende er det mest almindelige i dag? Det vil i høj grad forbedre livskvaliteten og sikre større respekt for ældre mennesker.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Spørgsmålet rækker efter min opfattelse lidt ud over spørgsmålets titel, men jeg vil overlade det til ministeren at afgøre, om hun vil besvare det eller ej.

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (EN) Svaret på det første spørgsmål er "ja", navnlig fordi vi er nødt til at drøfte disse spørgsmål.

Trioen – de franske, tjekkiske og svenske formandskaber – blev enige om at styrke dialogen om sundhed og ældre. Der er f.eks. blevet afholdt en konference om Alzheimers, og konferencen for en måned siden, som jeg var inde på, vedrørte værdig behandling af ældre. Den var således en lejlighed til at drøfte dette spørgsmål, og konklusionerne vil blive drøftet i Rådet (EPSCO) i slutningen af november, hvor vi naturligvis også vil drøfte Europa-Parlamentets betænkning.

Med hensyn til pensionsalderen træffer de enkelte medlemsstater selv denne afgørelse, men i forbindelse med vores drøftelser om Lissabonstrategien – for en gangs skyld ikke om traktaten – om, hvordan vi skaber øget vækst, udvikling og beskæftigelse, og om de demografiske udfordringer, som vi står over for, bør vi naturligvis overveje dette spørgsmål – dvs. hvordan vi også udnytter ældre menneskers kompetencer og erfaring, og hvordan de kan forblive på arbejdsmarkedet. Det er ikke Rådets opgave at træffe afgørelse om den præcise pensionsalder, men snarere at opfordre alle medlemsstaterne til at udnytte arbejdsstyrken fuldt ud.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Spørgsmål nr. 3 af Olle Schmidt (H-0310/09)

Om: Den svenske journalist Dawit Isaak, der er fængslet i Eritrea

Ifølge oplysninger i de svenske medier er den svenske statsborger, Dawit Isaak, der har siddet fængslet i Eritrea siden 2001, blevet flyttet til et nyt fængsel i Eritrea. Ifølge forlydender har ingen forladt dette fængsel i levende live. Dawit Isaak har siddet fængslet under forfærdelige forhold i en slyngelstat i snart 8 år uden at få at vide, hvorfor han så brutalt blev smidt i fængsel og separeret fra sin familie, sine venner og sit arbejde. Hidtil har alle forsøg på at få Dawit Isaak frigivet været mislykkede. EU burde gøre en større indsats, eftersom Isaak jo også er EU-borger. Hvis der ikke gøres en indsats, risikerer Dawit Isaak at dø, uden at det er lykkedes hverken Sverige eller EU at få Eritreas præsident til at drøfte Dawit Isaaks sag.

Hvad har det svenske formandskab til hensigt at gøre for at få Dawit Isaaks sag taget op på højeste plan i EU?

Er det rimeligt, at Eritrea modtager bistand fra EU, når landet så åbenlyst krænker de grundlæggende menneskerettigheder?

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) For otte år siden blev den svensk-eritreanske journalist Dawit Isaak tilfangetaget og fængslet i Eritrea. Han sidder i fængsel uden retssag og uden sigtelser. Hverken hans familie, de svenske myndigheder eller internationale menneskerettighedsorganisationer får lov til at besøge ham.

Der har desværre ikke været det ringeste tegn på en forbedring af menneskerettighedssituationen i Eritrea i de seneste fem år. Ansvaret for denne situation ligger udelukkende hos den eritreanske regering. Eritreas fortsatte brud på sine menneskerettighedsmæssige forpligtelser i henhold til national og international lovgivning giver anledning til stor bekymring i EU.

Vi er særlig bekymrede over spørgsmålet om politiske fanger og den manglende ytringsfrihed. EU har adskillige gange krævet en betingelsesløs løsladelse af alle politiske fanger i Eritrea og heriblandt selvfølgelig også Dawit Isaak. Den 18. september 2009 udsendte EU-formandskabet en meget tydelig erklæring, hvori vi gentog vores krav om en betingelsesløs løsladelse af alle politiske fanger og fastslog, at Eritreas handlinger er et klart brud på forpligtelserne i henhold til FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Eritrea har ratificeret.

Dawit Isaaks sag er desværre ikke blevet løst, men den har fortsat topprioritet for EU, det svenske formandskab og den svenske regering. Vi opgiver ikke vores indsats, førend han er blevet frigivet af humanitære grunde og kan genforenes med sin familie. Jeg kan forsikre Dem om, at vi fortsat vil tage sagen om Dawit Isaak og hans medfanger op på allerhøjeste niveau i Asmara.

Menneskerettigheder er et centralt element i forbindelserne mellem EU og Eritrea. Vi er villige til at hjælpe den eritreanske regering med at forbedre menneskerettighedssituationen. Bistanden afhænger af bestemmelserne i Cotonou-aftalen. Denne aftale omhandler både menneskerettigheder og den politiske dialog, der kan bruges til at presse på for at skabe forandringer. Det er en igangværende proces, der skrider meget langsomt fremad, men forhåbentlig kan vi bruge den som et redskab til at skabe fremskridt.

 
  
MPphoto
 

  Olle Schmidt (ALDE).(SV) Jeg behøver ikke give Dem flere detaljer om den frygtelige sag vedrørende Dawit Isaak. Jeg ved også, at fru Malmström er meget engageret i denne sag.

Mig bekendt er Dawit Isaak den eneste EU-borger, der er fængslet for at have udøvet sin ret til ytringsfrihed. Bør EU så ikke udstede en særlig fælles erklæring vedrørende Dawit Isaak? Bør man ikke tage spørgsmålet om en særlig erklæring op i Rådet? Måske bør fru Malmström eller en anden tage til Eritrea og forsøge at mødes med Dawit Isaak og præsident Isaias Afewerki. Jeg håber, at det vil ske, for efter min mening er det helt urimeligt, at en EU-borger sidder fængslet i årevis uden at komme for en domstol. Åbenbart er han tilmed alvorligt syg og risikerer at dø i fængslet.

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) Jeg vil sige til hr. Schmidt, at jeg virkelig deler hans enorme bekymring og frustration over, at denne situation fortsætter år efter år, uden at det er muligt at trænge igennem til de eritreanske myndigheder. Jeg er sikker på, at både hr. Schmidt og andre medlemmer har læst rapporterne fra Eritrea og lyttet til interviewene med landets præsident. Han er ikke let at have med at gøre, og der finder omfattende krænkelser sted i Eritrea.

Vi arbejder fortsat via alle tilgængelige kanaler, men vi har ikke adgang til fængslet. Vi har ikke kunnet besøge ham, og vi ved ikke, hvordan han har det. Vi vil selvfølgelig ikke udelukke et besøg, hvis vi tror, at det kan give fremskridt i sagen, men for indeværende er der ingen mulighed for at få et løfte om, at vi kan besøge ham eller afholde drøftelser om ham eller mødes med hans familie i Eritrea. Det er utrolig frustrerende. Vi har udarbejdet en meget klar erklæring. Som hr. Schmidt sagde, er Dawit Isaak vistnok den eneste EU-borger, der er fængslet af politiske årsager, og vi arbejder på forskellige måder på at øge presset på de eritreanske myndigheder for at få dem til at forstå, at Dawit Isaak og hans medfanger skal frigives – om ikke andet så i henhold til de konventioner, som landet har ratificeret, men det er meget vanskeligt at føre en normal dialog med dette land.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Der er ingen supplerende bemærkninger til dette spørgsmål, så vi går videre med næste spørgsmål.

 
  
  

Spørgsmål nr. 4 af Anna Hedh (H-0312/09)

Om: EU’s alkoholstrategi

Der er snart gået tre år, siden vi fastlagde EU's alkoholstrategi. Meningen var, at strategien skulle evalueres inden sommeren 2009. Desværre har man tilsyneladende valgt at udsætte evalueringen. For Sverige har alkoholpolitikken altid været et vigtigt og prioriteret spørgsmål i EU-samarbejdet.

Vil det svenske formandskab træffe foranstaltninger for at få gennemført en evaluering snarest muligt, og hvis dette er tilfældet, hvornår?

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) Mange tak, fru Hedh. Indledningsvis vil jeg gerne minde fru Hedh om, at det svenske formandskab har placeret alkohol og sundhed højt på dagsordenen som et vigtigt aspekt af gennemførelsen af EU's strategi om at hjælpe medlemsstaterne med at reducere alkoholrelaterede skader.

På denne baggrund har vi allerede haft tre vigtige begivenheder. Den første var sundhedsministrenes uformelle møde i Jönköping i juli, hvor der var særlig fokus på salg og markedsføring af alkoholholdige drikkevarer og deres indflydelse på unges alkoholforbrug. Den anden begivenhed var ekspertkonferencen om alkohol og sundhed i Stockholm den 21. og 22. september, der skulle støtte en bæredygtig, langsigtet og omfattende alkoholstrategi i EU. Der var flere end 450 deltagere fra i princippet alle EU's medlemsstater, og deltagerne støttede i høj grad de svenske prioriteter inden for alkohol og sundhed.

Den tredje begivenhed var det globale ekspertmøde om alkohol, sundhed og social udvikling, der blev afholdt den 23. september. Denne begivenhed var organiseret af det svenske formandskab i samarbejde med Sida (det svenske internationale agentur for udviklingssamarbejde) og det norske ministerium for sundhed og behandlingsfaciliteter og blev sponsoreret af Verdenssundhedsorganisationen. Målet var at bidrage til en global strategi, når Verdenssundhedsforsamlingen mødes i maj næste år. På dette møde blev der fremlagt resultater af undersøgelser af sammenhængen mellem skadelig brug af alkohol, social udvikling og spredningen af smitsomme sygdomme som f.eks. hiv/aids og tuberkulose. Det er bestemt værd at bemærke denne vigtige sammenhæng.

Med hensyn til spørgsmålet: "Vil det svenske formandskab træffe foranstaltninger for at få gennemført en evaluering snarest muligt?" er svaret ja. Vedtagelsen af en EU-strategi i 2006 var et vigtigt skridt. Med vedtagelsen af denne strategi erkendte Kommissionen, at alkohol har afgørende betydning for sundheden i EU, og at EU har et ansvar for at gøre noget ved et risikabelt og skadeligt alkoholforbrug. Det blev yderligere understreget med opbakningen fra alle EU's sundhedsministre til konklusionerne fra november 2006.

Kommissionen har siden den 1. januar 2007 fulgt udviklingen i alkoholforbruget og alkoholrelaterede skader samt ændringerne i politikker i EU. Skønt der er gjort fremskridt på mange områder, har der været al for kort tid til at vurdere alkoholpolitikkens og drikkevanernes fulde effekt på sundheden. Den første rapport fra Kommissionen, der blev fremsat på ekspertkonferencen for nogle få uger siden, var en statusrapport over EU's alkoholstrategi. Det er en foreløbig rapport forud for den endelige rapport, der skal præsenteres i 2012.

Formandskabet vil naturligvis gennemgå denne statusrapport og overveje resultaterne af ekspertkonferencen om alkohol og sundhed. Vi vil følge udviklingen. Vi har også finansieret en række nye undersøgelser med henblik på at sikre, at alkohol fortsat står højt på EU's dagsorden. En af de finansierede undersøgelser vedrører den effekt, som markedsføringen af alkohol har på unge mennesker, en anden handler om alkohols indvirkning på ældre mennesker i 10 forskellige EU-medlemsstater, og en tredje vedrører den grænseoverskridende handels betydning for den nationale alkoholpolitik.

I vores foreløbige konklusioner om alkohol og sundhed, der i øjeblikket debatteres i Rådets arbejdsgruppe, foreslår vi, at Kommissionen opfordres til at begynde at analysere og udvælge prioriteter for næste fase af arbejdet med alkohol og sundhed for at understrege, at vi skal se på perioden efter 2012, når vurderingen og den nuværende alkoholstrategi er færdig. På basis af denne debat ønsker formandskabet at vedtage Rådets konklusioner for at støtte en alkoholstrategi i december 2009.

 
  
MPphoto
 

  Anna Hedh (S&D).(SV) Fru Malmström! Jeg ved, at formandskabet har haft adskillige konstruktive konferencer og brugt megen tid på denne sag.

Mit spørgsmål vedrørte især alkoholstrategien, fordi jeg stillede det samme spørgsmål for omkring seks måneder siden. Dengang fik jeg at vide, at alkoholstrategien skulle vurderes inden sommeren. Derfor stillede jeg dette spørgsmål, da sagen ikke har været på dagsordenen.

Der er sket meget, siden det svenske formandskab foreslog en alkoholstrategi for EU i 2001. Alkoholstrategien blev vedtaget i 2006, og der er sket meget siden da. Nogle medlemsstater har hævet aldersgrænserne, andre har hævet skatterne på alkohol og andre igen har f.eks. sænket alkoholkoncentrationsgrænserne. Det er jeg meget tilfreds med. Jeg ville gerne have haft det svenske formandskab til at gå lidt videre med hensyn til reklamer, men jeg er ikke desto mindre tilfreds med, at der nu er gennemført en undersøgelse om reklamer, alkohol og unge.

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) Tak for Deres støtte i denne sag. Vi har bestemt forsøgt at sætte fokus på dette emne, der selvfølgelig er de rammer, som EU kan tillade sig at arbejde inden for: afholdelse af konferencer, udarbejdelse af undersøgelser, opstilling af tidsplaner for at sikre en konstant udvikling og kommende formandskabers engagement. Jeg er glad for, at vi kan rydde misforståelsen af vejen. Det var meningen, at der skulle være en foreløbig rapport, der selvfølgelig også er vigtig, og som vi vil se på og analysere, men den endelige vurdering skulle finde sted i 2012. I mellemtiden er der en hel masse at gøre, og jeg kan også bekræfte, at mange medlemsstater gør en enorm indsats, da man i alle medlemsstater er gjort opmærksom på alkoholforbrugets indvirkning på sundheden.

 
  
MPphoto
 

  Justas Vincas Paleckis (S&D).(LT) Fru minister! Antallet af trafikulykker falder på EU-plan, men de ambitiøse mål bliver ikke nået næste år. Den vigtigste årsag er alkohol. I nogle lande er der en rystende høj selvmordsrate, hvilket atter skyldes alkohol.

Mener De ikke, at vi på EU-plan bør styrke de allerede skrappe foranstaltninger om alkoholforbrug efter den skandinaviske model? Specielt de unges forbrug bør begrænses. Vil Sverige tage initiativer i denne retning?

 
  
MPphoto
 

  Catherine Stihler (S&D).(EN) Jeg vil gerne gøre ministeren opmærksom på, at man i min valgkreds i Skotland i øjeblikket drøfter mulighederne for mindstepriser på alkoholholdige produkter. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at spørge ministeren, om man i Rådet drøfter spørgsmålet om mindstepriser på alkoholholdige produkter. Det giver anledning til mange diskussioner i Skotland, og jeg vil gerne høre noget om Rådets perspektiv, samt om det overhovedet drøfter det.

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (EN) Et af de fem prioriterede emner i EF's alkoholstrategi er netop at reducere antallet af tilskadekomne og døde på grund af alkoholrelaterede trafikulykker. Som medlemmet sagde, er det et meget stort problem, der skaber enorme lidelser, og som også har økonomiske omkostninger.

Kommissionen har anbefalet vedtagelsen af en lavere hastighedsgrænse for uerfarne bilister og erhvervschauffører, mens de lande, der allerede har grænser, ikke skal sænke dem. Der er en henstilling herom, og vi arbejder med medlemsstaterne.

Mange stater har allerede anvendt disse henstillinger, og der er mange tiltag for at skærpe interessen for at diskutere dette emne.

Jeg kender ikke til nogen igangværende diskussion om priser. Det er der muligvis. Jeg spørger min kollega, sundhedsministeren, der har ansvaret herfor, men jeg tror ikke, at dette emne diskuteres.

I øjeblikket følges der op på mange andre alkoholrelaterede emner, men sandsynligvis ikke lige netop dette, fordi det naturligvis ikke henhører under EU's virksomhedsområde.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Spørgsmål nr. 5 af Justas Vincas Paleckis (H-0316/09)

Om: Gasrørledningernes miljømæssige indvirkning

Man har i EU været meget optaget af, hvorvidt de nye rørledninger til transport af gas til EU (Nabucco, North Stream og South Stream) vil få indvirkning på miljøet. North Stream-gasrørledningen på Østersøens bund er et usædvanligt projekt på grund af sin størrelse og eventuelle indvirkning på miljøet i Østersøregionen.

Hvilke trusler mod miljøet imødeser det svenske formandskab i forbindelse med konstruktionen af disse gasrørledninger, og hvilke foranstaltninger har det til hensigt at træffe for at imødegå disse?

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) North Stream er et enestående projekt for Østersøen på grund af dets størrelse og mulige konsekvenser. Rådet er opmærksom på betænkelighederne vedrørende de miljømæssige aspekter af North Stream-gasrørledningsprojektet, og det har med interesse læst Europa-Parlamentets beslutning om de miljømæssige konsekvenser af den planlagte gasrørledning i Østersøen mellem Rusland og Tyskland, der blev vedtaget i juli sidste år.

Alle EU's medlemsstater og Det Europæiske Fællesskab har undertegnet FN's Espoo-konvention fra 1991. Det er konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne. Denne konvention indeholder en række relevante forpligtelser, der er bindende for parterne, og som har til formål at få gennemført en vurdering af virkningerne på miljøet inklusive en høring af andre parter, der er berørt af et bestemt projekt.

North Stream-projektets indvirkning på det følsomme miljø i Østersøen er utrolig vigtig og skal nøje undersøges. Både Natura 2000-områder og områder med miner og dumpet kemisk ammunition kan rammes. Spredningen af slam kan påvirke havets flora og fauna såvel som fiskeindustrien. Det faktum, at gasrørledningen ligger tæt på vigtige sejlruter, kan også indebære en risiko for miljøet og sikkerheden.

Alle stater rundt om Østersøen har nu samarbejdet i mere end tre år inden for rammerne af Espoo-konventionen for at afgøre, hvordan disse forpligtelser påvirker projektets gennemførelse.

Rådet vil ikke desto mindre gerne understrege, at North Stream-projektet er et privat foretagende. Det er derfor de ansvarlige parter, der skal levere oplysninger om, at projektet overholder den relevante lovgivning under de berørte medlemsstaters kontrol.

Rådet kan ikke kommentere North Stream-projektet på en måde, der kan opfattes som indblanding i nationale retslige procedurer.

 
  
MPphoto
 

  Justas Vincas Paleckis (S&D).(LT) Tak, fru minister, for Deres omfattende svar. Sagen berører tydeligvis Sverige meget, fordi landet ligger ud til Østersøen. Jeg ville blot understrege én ting, som vi aldrig kan ofre for megen opmærksomhed i sådanne sager. Jeg ville også bede Dem om at sige, at det sandsynligvis er tilfældet, og at Sverige under sit formandskab til stadighed vil følge sagen nøje og træffe passende foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) Det kan jeg forsikre medlemmerne om, at Sverige gør. Vi er meget vagtsomme med hensyn til det følsomme miljø i Østersøen, der selvfølgelig bringes i fare, uanset hvilket projekt der gennemføres, og derfor har vi stillet meget skrappe miljøkrav til netop dette projekt, der nu undersøges og granskes af forskellige relevante myndigheder. Det er ikke svensk territorium, der rammes heraf, men derimod Sveriges økonomiske zone, og derfor har vi været meget omhyggelige med at påpege, at det er internationale konventioner som f.eks. Espoo-konventionen, der danner grundlaget for de forslag, vi skal vedtage. Vi må ikke lave politiske eller økonomiske skøn. Det er, hvad den svenske stat kan se på, og det er bestemt det, vi gør.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Spørgsmål nr. 6 af Silvia-Adriana Ticau (H-0318/09)

Om: Fjernelse af hindringer for arbejdskraftens frie bevægelighed mellem medlemsstaterne

Rådets svenske formandskab erkender, at det vigtigste i den nuværende økonomiske krise er, at medlemsstaterne skal kunne reagere på udfordringer sammen, finde løsninger på den økonomiske og finansielle krise samt navnlig nedbringe arbejdsløsheden og dennes negative sociale konsekvenser. De nuværende hindringer for den frie bevægelighed for arbejdstagere fra de medlemsstater, der tiltrådte EU efter 1. maj 2004, udgør begrænsninger af rettighederne for borgerne fra disse lande og kan medføre illegalt arbejde og social dumping. En fjernelse af disse hindringer vil beskytte de vandrende arbejdstagere og de indfødte arbejdstagere i lige høj grad. I betragtning af det svenske formandskabs engagement i en aktiv politik på det europæiske arbejdsmarked og i at skabe større fleksibilitet og mobilitet bedes Rådet oplyse, hvilke konkrete foranstaltninger det agter at træffe med henblik på en hurtig fjernelse af de nuværende hindringer for den frie bevægelighed for arbejdstagere fra de medlemsstater, der tiltrådte EU efter 1. maj 2004.

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) Rådet vil gerne pointere, at personers frie bevægelighed er en af de grundlæggende rettigheder, der garanteres i fællesskabslovgivningen, og som omfatter EU-borgernes ret til at bo og arbejde i en anden medlemsstat.

På et møde den 9. marts 2009 sendte Rådet en invitation til de medlemsstater, der fortsat anvendte overgangsbestemmelser, der virkede begrænsende for den frie bevægelighed. På baggrund af de tilgængelige oplysninger sagde Rådet dengang, at disse medlemsstater skulle overveje deres fortsatte anvendelse af sådanne restriktioner. Medlemsstaterne blev også opfordret til at ophæve restriktionerne under tredje fase, hvis ikke der i de pågældende medlemsstater var alvorlige forstyrrelser eller fare for alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet.

Rådet pointerede også, at medlemsstaterne skal prioritere borgere fra medlemsstaterne over arbejdskraft fra lande uden for EU, og at borgere fra nye medlemsstater, der allerede bor og arbejder i en medlemsstat, fortsat er beskyttet i overgangsperioderne. Der er også taget hensyn til familiemedlemmers rettigheder i overensstemmelse med praksis i forbindelse med tidligere tiltrædelser.

Rådet understregede de stærke elementer af differentiering og fleksibilitet i reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed. Medlemsstaterne har erklæret, at de vil bestræbe sig på at give øget arbejdsmarkedsadgang til borgere fra de nye medlemsstater i henhold til den nationale lovgivning med henblik på at fremme en tilnærmelse af deres lovgivning til fællesskabslovgivningen.

I november 2008 præsenterede Kommissionen en meddelelse om effekten af arbejdstagernes frie bevægelighed i forbindelse med EU's udvidelse. Kommissionen pointerer, at arbejdstagere fra Bulgarien, Rumænien og EU-10-medlemsstaterne var med til at imødekomme en højere efterspørgsel efter arbejdskraft i modtagerlandene, hvorved de ydede et betydeligt bidrag til en vedvarende økonomisk vækst. Den tilgængelige dokumentation indikerer, at mobiliteten inden for EU efter udvidelsen ikke har givet – og sandsynligvis heller ikke vil give – anledning til alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet.

Kommissionen bemærker også, at størrelsen og retningen af mobilitetsstrømme i EU styres af det generelle udbud af samt den generelle efterspørgsel efter arbejdskraft snarere end af regler, der begrænser adgangen til arbejdsmarkedet. Kommissionen konkluderer, at medlemsstaternes restriktioner kan forsinke arbejdsmarkedsmæssige justeringer og tilmed øge forekomsten af sort arbejde.

Arbejdskraftens frie bevægelighed er en vigtig prioritet for EU. Arbejdskraftens bevægelighed er med til at skabe flere job, så økonomien kan justeres selv under en økonomisk krise. Arbejdstagernes bevægelighed er også med til at reducere social marginalisering og fattigdom.

Med hensyn til den overgangsperiode for fri bevægelighed, som medlemmet spurgte til, har medlemsstaterne lov til at bevare deres restriktioner indtil udgangen af overgangsperiodens tredje fase. Rådet mener imidlertid, at den økonomiske krise, som Europa i øjeblikket lider under, ikke bør bruges som begrundelse for at bevare overgangsbestemmelserne. Selv i perioder, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft er lav, kan det være vanskeligt for arbejdsgiverne at få besat ledige stillinger med ansøgere fra deres eget land.

Rådet reviderer regelmæssigt spørgsmålet om overgangsordninger. Den seneste revision fandt sted på Rådets møde i juni 2009, da Rådet tog Kommissionens oplysninger om effekten af arbejdstagernes frie bevægelighed i forbindelse med EU's udvidelse ad notam. Kommissionen informerede Rådet om, at tre af EU-15-landene inden den 1. maj 2009 havde underrettet Kommissionen om alvorlige arbejdsmarkedsforstyrrelser eller risikoen for sådanne forstyrrelser. Tyskland og Østrig begrænsede fortsat arbejdsmarkedsadgangen ved at fastholde kravet om en arbejdstilladelse, mens Det Forenede Kongerige anvender et system med efterfølgende registrering, hvilket giver arbejdstagerne mulighed for at begynde at arbejde, forudsat at de lader sig registrere inden for 30 dage.

Kommissionen oplyste også Rådet om, at den vil sørge for overholdelse af tiltrædelsestraktatens bestemmelser, og den forbeholdt sig retten til at kræve en tydeliggørelse fra de medlemsstater, der fortsat anvender restriktioner.

 
  
MPphoto
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D).(RO) Jeg vil gerne spørge, om De som en del af det svenske formandskabs dagsorden i Deres tidsplan har opstillet tiltag, der skal forsøge at overtale de medlemsstater, der fastholder sådanne hindringer for arbejdskraftens frie bevægelighed, til at hæve dem. Mit andet spørgsmål drejer sig om, hvorvidt De ønsker at medtage et sådant forslag om ophævelse af hindringer for arbejdskraftens frie bevægelighed som en del af det svenske formandskabs konklusioner.

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) Jeg vil gerne takke medlemmet. Alle medlemmer af den aktuelle formandskabstrio bestående af Frankrig, Tjekkiet og Sverige bekræftede i deres konklusioner, at udvidelsen har givet store fordele for EU, at den har givet økonomisk vækst, og at intet tyder på alvorlige økonomiske forstyrrelser.

Vi råder over mekanismer til en regelmæssig revision af overgangsbestemmelserne sammen med Kommissionen. Ind imellem disse revisioner kan vi naturligvis opfordre medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at eliminere diskriminerende lovgivning og sørge for at få udnyttet den faglærte arbejdskraft i hele EU, men de rent juridiske aspekter tager Kommissionen sig af. Som tidligere nævnt gennemførte vi en sådan revision tidligere på året.

 
  
MPphoto
 

  Franz Obermayr (NI).(DE) Den kollega, der stillede spørgsmålet, fokuserede naturligt nok på situationen i de medlemsstater, hvor en del af befolkningen emigrerer for at søge efter arbejde et andet sted. Det forstår jeg.

I modsætning hertil oplever Østrig såvel som Tyskland masseimmigration, og de kan få udvidet overgangsperioden, indtil arbejdsmarkedet er helt åbent. Der er klare grunde hertil. Negative fordrivelses- og distributionseffekter som følge af primært store indkomstforskelle, der primært skyldes de aktuelle problemer på arbejdsmarkedet samt øget immigration, kunne have resulteret i et ganske overfyldt arbejdsmarked med deraf følgende sociale spændinger, hvilket alle ønsker at undgå.

Mit spørgsmål lyder derfor: Vil man anerkende de problemer, der påvirker Østrig og Tyskland, og planlægger man passende løsninger?

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) Alle EU-medlemsstater har naturligvis mærket de negative effekter af de økonomiske kriser og arbejdsløsheden. Tallene varierer en smule, men alle lande er hårdt ramt. Et land har ret til at indføre overgangsbestemmelser, hvilket Østrig f.eks. har gjort, og det er muligt at udvide disse regler under særlige procedurer, hvis Kommissionen får en begrundelse herfor. Jeg er ikke helt bekendt med den præcise situation i Østrig, og jeg ved ikke, om problemerne dér er større end i andre lande. Som sagt har alle medlemsstater enorme problemer i forbindelse med arbejdsmarkedet.

I Kommissionens rapport konstateres det, at intet tyder på, at den frie bevægelighed har givet forstyrrelser i nogen af medlemsstaterne. I mit hjemland Sverige, der også lider under en meget høj arbejdsløshed, har vi ikke set nogen som helst forbindelse mellem fri bevægelighed og arbejdsløshed. Folk fra andre EU-medlemsstater har været velkomne, og de er blevet opsuget af arbejdsmarkedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Spørgsmål nr. 7 af Nikolaos Chountis (H-0319/09)

Om: Tyrkiets chikane imod luftfartøjer tilhørende agenturet for kontrol med Den Europæiske Unions ydre grænser (Frontex)

Siden maj 2009 er der blevet noteret seks tilfælde, hvor luftfartøjer tilhørende agenturet for kontrol med Den Europæiske Unions ydre grænser (Frontex), er blevet udsat for chikane enten af tyrkiske luftfartøjer eller gennem trådløs kommunikation. Den nyeste episode fandt sted den 8. september 2009, da en Frontex-helikopter fløjet af to lettiske piloter foretog en flyvning fra øen Kos til øen Samos. Da de befandt sig over Farmakonisi, blev helikopteren generet af radarsignaler fra en tyrkisk radarstation i Datça, hvori det krævedes, at helikopteren fjernede sig fra området og indgav en flyveplan.

Har Rådet kendskab til denne hændelse? Hvad er Rådets kommentarer? Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe over for Tyrkiet?

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) Ja, Rådet har kendskab til de hændelser, som medlemmet nævner. Formandskabet vil gerne sige, at Tyrkiet som kandidatland skal dele EU's værdier og mål i henhold til traktaterne. En klar forpligtelse til gode naboskabsforbindelser og fredelige løsninger på konflikter er et afgørende og vigtigt krav for et EU-medlemskab. I overensstemmelse med rammerne for forhandlingerne og de relevante konklusioner fra Rådet har EU opfordret Tyrkiet til at undgå alle former for trusler, konfliktkilder eller foranstaltninger, der kan skade de gode forbindelser og muligheden for en fredelig konfliktløsning.

Jeg vil gerne forsikre medlemmet om, at EU på systematisk vis har taget spørgsmålet om gode naboskabsforbindelser op – senest på Associeringsrådets møde den 19. maj og på mødet mellem EU-trojkaen og Tyrkiets politiske ledere i Stockholm i juli måned i år.

Med hensyn til det konkrete punkt om luftfartøjer tilhørende Frontex vil jeg gerne nævne, at Frontex koordinerer adskillige fælles operationer og pilotprojekter, hvilket er et vigtigt bidrag til beskyttelsen af EU's sø-, og landgrænser samt ydre luftgrænser.

En af disse operationer er Poseidon 2009, som Grækenland er vært for. Det er meningen, at den skal forhindre utilladelige grænseoverskridelser af personer, der kommer fra eller rejser via Tyrkiet og lande i Nordafrika, og som forsøger at nå den græske kyst. Det ved medlemmet naturligvis allerede. Poseidon omfatter også placeringen af tekniske faciliteter i det europæiske luftrum langs grænserne til de græske øer. Tyrkiet er naturligvis blevet informeret om operationen.

Med hensyn til det operative samarbejde mellem Frontex og de kompetente tyrkiske myndigheder forhandles der i øjeblikket om arbejdsmetoderne. Det er meget positivt. En aftale vil omfatte informationsudveksling og de tyrkiske myndigheders muligheder for at deltage i Frontex' fælles operationer. Denne type arbejde kunne være en vigtig del af indsatsen for at forhindre ulovlig immigration, ligesom den kunne være med til at forbedre naboskabsforbindelserne.

 
  
MPphoto
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL). (EL) Jeg vil gerne gentage min påskønnelse af ministerens oprigtige bestræbelser på at besvare vores spørgsmål, men ud fra besvarelsen må jeg konkludere, at De åbenbart kender til denne hændelse. Vi samarbejder med Tyrkiet, men De har ikke givet mig et klart svar, hvorfor jeg vil gentage mit spørgsmål om, hvorvidt det tyrkiske luftrum blev krænket under denne Frontex-mission, sådan som Tyrkiet hævder.

Jeg siger dette, fordi vi under denne procedure undersøger, om Tyrkiet bestrider Grækenlands suveræne rettigheder. Jeg vil også minde Dem om, at viceeksekutivdirektøren for Frontex, hr. Fernandez, under et nyligt besøg i Grækenland hævdede at der ikke fandt sådanne krænkelser sted, idet han henviste til piloternes rapporter om sagen. Så jeg vil vende tilbage til mit spørgsmål: Udførte Frontex-missionen de af Tyrkiet påståede krænkelser eller ej, og hvad gør De ved det?

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) Det er meget vanskeligt for det svenske formandskab at afgøre, præcis om en krænkelse finder sted eller ej. Vi er blevet informeret om adskillige tilfælde af bekymringer, som dem mange af mine græske kolleger giver udtryk for. Vi har diskuteret det, og vi har også opfordret til og afholdt forhandlinger herom med de tyrkiske myndigheder og vores tyrkiske kolleger og opfordret dem til at arbejde på at forbedre naboskabsforbindelserne. Det er meget vanskeligt for et formandskab at afgøre, præcis om en krænkelse finder sted eller ej. Det bygger naturligvis på internationale konventioner, og det er et bilateralt anliggende mellem de to medlemsstater.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Fru Morvai! De har markeret, at De ønsker ordet igen. Hvis det handler om et tillægsspørgsmål, har De ordet i 30 sekunder.

 
  
MPphoto
 

  Krisztina Morvai (NI).(EN) Formanden må læse mine tanker, for jeg markerede ikke, at jeg ønsker at få ordet, men jeg vil gerne undskylde, at jeg har brugt 20 ekstra sekunder af denne meget livlige og enormt demokratiske forhandling til så irrelevant et spørgsmål som massepolitivold og politiske fanger i en medlemsstat. Jeg beklager meget.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Hvis De har et spørgsmål, skal De stille det skriftligt på sædvanlig vis, hvorefter det kan besvares, hvis ellers det er relevant. Der er mange medlemmer, der ønsker svar på deres spørgsmål i aften, og af hensyn til dem vil vi gennemføre dette på en ordentlig og regulær måde.

(Spørgsmål nr. 8 bortfaldt, da spørgeren var fraværende)

 
  
  

Spørgsmål nr. 9 af Mairead McGuinness (H-0325/09)

Om: Ændring af forordning (EF) nr. 1/2005

Kan Rådet oplyse, hvorledes formandskabet stiller sig til revisionen af forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport? Er formandskabet bekendt med alle de aspekter, der eventuelt kan være forbundet med en sådan revision?

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) Tak for spørgsmålet. Rådet deler naturligvis medlemmets bekymring vedrørende dyrevelfærd. Formandskabet besvarede et lignende spørgsmål fra fru Harkin i september og fastslog dengang, at et af det svenske formandskabs mål er at fremme dyrevelfærdsdebatten, hvilket er en af formandskabets prioriteter.

På mødet den 7. september i år informerede Kommissionen Rådet om, at der snarest muligt vil blive stillet forslag om en revision af forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport. På det samme møde hørte Rådet delegationernes synspunkter om behovet for nye instrumenter til at forbedre kontrollen med og inspektionen af den internationale transport af levende dyr ved hjælp af f.eks. satellitnavigationssystemer. Et passende satellitnavigationssystem kunne lette tilsynet for medlemsstaternes myndigheder, da det i øjeblikket er meget vanskeligt at bevise manglende overholdelse med de instrumenter, vi råder over i dag.

Forordning (EF) nr. 1/2005 er en stærkere retsakt til beskyttelse af dyr under kommerciel transport, da den kontrollerer de berørte parter og tildeler dem ansvarsområder og indfører skrappere foranstaltninger i form af tilladelser og inspektioner samt skrappere transportregler.

Visse aspekter af dyretransport er ikke omfattet af bestemmelserne – nemlig det maksimale antal transporter og pladskrav for dyr. I henhold til forordningens artikel 32 skal disse aspekter medtages i en betænkning, der præsenteres inden for fire år, og som kan ledsages af et nyt forslag.

Formandskabet kan bekræfte, at vi agter at indlede en undersøgelse af Kommissionens forslag om en revision af forordningen, så snart Kommissionen stiller det. Det er endnu ikke sket, men undersøgelsen startes, når forslaget kommer, da vi deler medlemmets interesse i en revision af denne forordning.

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE). (EN) Tak for Deres omfattende svar.

Jeg deler bekymringen om dyrevelfærd, men jeg ønsker en realistisk forordning, der også tillader en legitim og ordentlig kontrolleret handel, og jeg mener ikke, at der er brug for ekstra forordninger. Vi har bestemt brug for en ordentlig implementering af de eksisterende forordninger, og jeg finder Deres kommentarer vedrørende navigation osv. nyttige i denne forhandling. Lad endelig videnskaben komme til orde.

Jeg vil bede Dem om at koncentrere Dem om hestetransport. Det er et konkret problem, hvor bestemmelserne ikke implementeres. Det kan De måske kommentere.

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (EN) Jeg er ikke ekspert i hestesektoren af dyretransport, men jeg tager Deres forslag ad notam.

Jeg giver Dem ret i, at der almindeligvis ganske ofte er tale om manglende gennemførelse, og at der ikke altid nødvendigvis er behov for nye forordninger. Når Kommissionens forslag bliver stillet, vil vi se på det og vurdere, om der er behov for ekstra foranstaltninger, eller om der – som De antyder – kun er behov for at styrke gennemførelsen. Vi vil derfor vende tilbage til det, så snart vi modtager forslaget fra Kommissionen.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE).(EN) Jeg vil følge op på spørgsmålet fra min kollega fru McGuinness. Da Irland er en ø, er landet meget afhængigt af oversøisk transport af dyr, og mange folk inden for industrien betragter de restriktioner, der gennemføres og foreslås gennemført, som omkostningsprohibitive. Vil De tage disse overvejelser med i revisionen? Hvis ikke det er muligt at transportere levende dyr, får vi i stedet et mageligt kartel blandt fabrikkerne, hvilket vil trække priserne endnu længere ned og tvinge stadig flere mennesker ud af landbruget.

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (EN) Jeg er opmærksom på Irlands problemer som en ø, der er afhængig af transport.

Efter min mening er det særlig vigtigt, at vi ved al lovgivning viser indleven. Vi ved, at borgerne presser på for at tage hensyn til dyrevelfærden, men at det selvfølgelig skal gøres på en hensigtsmæssig måde, hvor vi vurderer, hvad der er gjort. Er bestemmelserne tilstrækkelige? Er de nødvendige? Er der yderligere behov? Er der behov for gennemførelse? Alt dette skal vi overveje, inden vi lovgiver yderligere.

Jeg er sikker på, at alle medlemsstater under drøftelserne med medlemsstaterne vil have mulighed for at forklare deres specifikke situation som et bidrag til drøftelserne.

 
  
 

(Spørgsmål 10 bortfaldt, da spørgeren var fraværende)

 
  
  

Spørgsmål nr. 19 af Seán Kelly (H-0357/09)

Om: Sport som et af Kommissionens ansvarsområder

I betragtning dels af den voksende fedme blandt børn i EU-27 og dels betydningen af livslang sundhed, i takt med at befolkningen ældes, hilses indførelsen af sport som en EU-kompetence i henhold til Lissabontraktaten velkommen. Vil Rådet for at afspejle traktatens styrkede anerkendelse af betydningen af sport støtte ethvert initiativ om eksplicit at lade sport indgå i en af de kommende kommissærers ansvarsområde?

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (EN) Sportsaktivitet er i dag underkastet EU-lovgivningen, og som medlemmet ganske rigtigt påpeger, vil Lissabontraktatens ikrafttrædelse give EU retsgrundlag til at fremme europæiske sportsanliggender under hensyntagen til sportens specifikke natur, strukturer, frivillige aktiviteter samt sociale og uddannelsesmæssige funktion.

Rådet kan imidlertid ikke forholde sig til den kommende Kommissions interne organisation, da det ifølge traktaten er kommissionsformandens ansvarsområde.

Jeg er enig i, at sport og sundhed går hånd i hånd. Sportsaktiviteter fremmer også social samhørighed, demokrati og personlig udvikling. Sport er bestemt også underholdning, både når den lokale fodboldklub spiller, og når der er internationale konkurrencer.

Efter min mening har en fri og uafhængig sportsbevægelse også et ansvar i sociale anliggender såsom offentlig sundhed og sikring af demokratiske værdier.

Det svenske formandskab betragter først og fremmest sportspolitik som et nationalt anliggende. Man skal også være forsigtig med nye forslag og programmer, der udvider politikker på EU-plan på en måde, der kan skade allerede velfungerende systemer som dem, det civile samfund har opbygget i årenes løb.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE).(EN) Først og fremmest jeg takke mange gange, fordi mit spørgsmål er blevet udvalgt til besvarelse. Jeg vil også takke for det omfattende svar. Efter min mening har De meget tydeligt skitseret sportens værdi – primært den sundhedsmæssige værdi – og jeg er sikker på, at vi med Lissabontraktatens ikrafttrædelse kan gå hånd i hånd om at sørge for, at sporten som et af EU's kompetenceområder får sin rimelige andel af fremme og reklame.

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE).(EN) Jeg vil takke for udvælgelsen af mit spørgsmål, for hr. Kelly er meget genert og har ikke sagt, at han er tidligere formand for det gæliske atletikforbund, der er den vigtigste sportsbevægelse i Irland, og som er årsagen til hans sportslige interesse. Han har været meget bly herom, men jeg synes, at De bør vide det.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. − Mange tak for den oplysning.

Spørgetiden er afsluttet.

 
  
  

Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik