Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 22. oktober 2009 - Strasbourg

6. Rapport fra den uafhængige internationale undersøgelsesmission vedrørende konflikten i Georgien (forhandling)

  Formanden. – Det næste punkt er Kommissionens udtalelse om rapporten fra den uafhængige internationale undersøgelsesmission vedrørende konflikten i Georgien.

  Vytautas Landsbergis (PPE). – (EN) Fru formand! Som en bemærkning til forretningsordenen vil jeg gerne protestere over manipulering udført af nogen i sekretariatet. Der blev udsendt en liste med henblik på forhandlingen om undersøgelsesmissionen i Georgien, men visse navne, herunder mit, var fjernet fra talerlisten. Jeg anmoder derfor om min taletid i overensstemmelse med den oprindelige plan. Jeg anmoder om taletid efter hr. Kasoulides.

  Formanden. – Hr. Landsbergis. Det ser ud til, at der kun er talere for grupperne, og De har allerede en taler for PPE-Gruppen. Men jeg kan tilbyde Dem taletid efter catch the eye-proceduren.

  Leonard Orban, medlem af Kommissionen. – (RO) Fru formand! Jeg er glad for at få lejlighed til at drøfte Georgien her i dag. Mindre end et år efter den væbnede konflikt med Rusland står Georgien nu over for utallige udfordringer, som er af direkte interesse for EU, og vi må vie dette land vores udelte opmærksomhed.

Rapporten fra den uafhængige internationale undersøgelsesmission vedrørende konflikten i Georgien, der blev ledet af den schweiziske ambassadør Heidi Tagliavini, blev udarbejdet på EU's anmodning og på grundlag af Rådets afgørelse. Den er imidlertid fuldstændig uafhængig, og EU har ikke været involveret i udarbejdelsen overhovedet eller haft noget som helst at gøre med indholdet. Derfor vil jeg ikke gå i detaljer med konklusionerne heri.

Vi mener, at rapporten har opfyldt sit primære formål, som var at finde forklaringer på de begivenheder, der fandt sted i august 2008, og de primære årsager til denne konflikt. Rapporten understreger tydeligt, at der som så ofte i konfliktsituationer ikke var en enkelt part at skyde skylden på. Både Georgien og Rusland kritiseres for deres handlinger. En anden lære, der uddrages ifølge rapporten, er, at der er brug for hurtigere og mere beslutsom handling fra det internationale samfunds side i situationer med ekstreme spændinger, der kan udarte til vold.

Den Europæiske Union fastholder de forpligtelser, den har påtaget sig med hensyn til Georgiens territoriale integritet. I øjeblikket bør vi fokusere vores indsats på at undgå fremtidige konflikter og finde fredelige løsninger på igangværende spændinger, da det er den eneste måde at sikre langvarig velfærd og stabilitet i regionen.

Krigen har efterladt sig dybe spor hos georgierne, og landet kæmper stadig med fundamentale problemer som f.eks. at dække tusindvis af internt fordrevnes basale behov. Derfor er jeg glad for at kunne sige, at gennemførelsen af pakken med bistand efter konflikten, som Europa-Kommissionen har sat sammen i samarbejde med medlemsstaterne og andre parter, fungerer efter hensigten. Som De nok ved, yder Europa-Kommissionens pakke bistand på indtil 500 mio. EUR i perioden 2008-2010. Blandt pakkens fokusområder er de internt fordrevnes behov og økonomiske foranstaltninger til fremme af økonomisk vækst og jobskabelse. Derudover har Europa-Kommissionen foreslået, at Georgien bør modtage makrofinansiel bistand på 46 mio. EUR til at hjælpe landet med at overvinde virkningerne af den finansielle og økonomiske krise.

I øjeblikket udgør EU's observatørmission i Georgien stadig den eneste internationale tilstedeværelse, der kan overvåge situationen i landet. Denne mission spiller en afgørende rolle, men vi vil alligevel gerne udvide dens virke til at dække hele området. Forhandlingerne i Geneve, hvor EU, OSCE og FN deler formandskabet, er en enestående chance for at gå i politisk dialog med alle partnere. Vi vil fortsat udfolde enhver tænkelig bestræbelse på at fremme konstruktive drøftelser, der kan føre til konkrete resultater.

I øjeblikket drøfter arbejdsgruppen for internt fordrevne og humanitære aspekter, som Europa-Kommissionen og UNHCR deler formandskabet for, en række foranstaltninger til modtagelse af hjemvendende flygtninge, internt fordrevne og andre fordrevne. Samtidig giver de to mekanismer for konfliktforebyggelse og konfliktløsning i Abkhasien og Sydossetien positive resultater med hensyn til at reducere antallet af hændelser og lette disse personers grænseovergang.

Med blik på den seneste tids begivenheder er det vigtigt at øge stabiliteten, sikkerheden og velfærden i Georgien. Behovet for økonomiske og politiske reformer i landet er større end nogensinde. Det østlige partnerskab, der blev oprettet i Prag i maj, er en vigtig ramme for styrkelse af den støtte, vi giver Georgien, både bilateralt og gennem multilateralt samarbejde med andre partnere i regionen. Et nøgleelement er forslaget om at etablere stærkere politiske relationer og handelsforbindelser. I henhold til det østlige partnerskab aftalte Rådet for de eksterne forbindelser i september, at direktiverne om forhandling af nye aftaler skulle udarbejdes for alle tre lande i det sydlige Kaukasus, herunder Georgien.

Ud over at styrke vores politiske relationer vil vi foreslå, at den nye aftale med Georgien indeholder oprettelsen af et udvidet og bredt frihandelsområde. Det er vigtigt at nævne, at et sådant område ville fremme den gradvise tilpasning af Georgiens økonomi til EU's indre marked. Det er klart, at dette ambitiøse langsigtede mål stadig vil kræve, at Georgien gør en indsats for at indføre reformer. Forhandlingerne om et udvidet og bredt frihandelsområde vil først blive indledt, efter at de nødvendige forudsætninger er opfyldt.

Jeg vil gerne tilføje, at vores indsats for at sætte skub i kontakten mellem folk i forbindelserne til Georgien giver resultater. Kommissionen har afsluttet forhandlingerne om en aftale, der skulle befordre visumfritagelse og garantere tilbagetagelse. Teksten er tilgængelig hos Rådet. Vi håber, at procedurerne kan afsluttes snarest.

Jeg tror, at vi alle kan blive enige om, at Georgien er en nøgleaktør i vores nabolag. Derfor er det yderst vigtigt for os at overholde vores forpligtelser i dette land for at hjælpe det med at løse de utallige problemer, det har, navnlig med hensyn til at gennemføre et reformprogram. Da Georgien gør reelle fremskridt med at indføre politiske og økonomiske reformer, vil EU's forbindelser med Georgien blive udbygget og uddybet.

  Ioannis Kasoulides, for PPE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Vi tager først og fremmest rapporten, som vi netop har fået, om den uafhængige undersøgelsesmission til efterretning. Det er meget vanskeligt under sådanne omstændigheder at sige, hvem der begyndte, og hvem der tog handsken op. Det, der tæller, er, at forholdene på stedet er uændrede et år efter konflikten, og at det udgør en overtrædelse af en række principper, som EU skal overholde.

Først er der, som De sagde, hr. kommissær, princippet om støtte til Georgiens territoriale integritet. Ingen diplomatiske eller andre typer indsats bør nogensinde opmuntre uafhængigheds- eller separatistbevægelser. Et fait accompli, der er gennemført ved magt, er ikke acceptabelt og vil aldrig være det.

Dernæst er der princippet om, at fordrevne personer har ret til at vende tilbage til deres hjem og ejendom: den grundlæggende bevægelsesfrihed, som De nævnte, til at krydse grænsen. Ejendomsretten bør stå centralt i vores politikker, og der skal tages initiativer til at løse disse problemer med humanitære rettigheder og menneskerettigheder uafhængigt af resultatet af eventuelle politiske løsninger.

For det tredje har fjendtlighederne i Sydossetien vist, at der ikke findes frosne konflikter. Udtrykket frossen klinger af ro. Manglende interesse fra det internationale samfunds side kan føre til en kronisk tilstand, og en uløst konflikt er en potentiel trussel mod fred og stabilitet. Et år efter konflikten understreger jeg atter EU's og det franske formandskabs vellykkede indsats for at opnå en hurtig våbenhvile og udsende den mission, der overvåger den. Den europæiske overvågningsmissions tilstedeværelse er en garanti for, at ingen af siderne fra nu af vilkårligt kan hævde, at modparten indledte fjendtlighederne. Vores indsats bør nu dirigeres i retning af en politisk løsning, hvor vanskelig den end måtte være, og vi bør tilskynde til at fortsætte de politiske forhandlinger, der indledtes i Geneve umiddelbart efter fjendtlighederne.

Vi støtter indsatsen for en ny associeringsaftale i forbindelse med det østlige partnerskab, som rækker ud over mulighederne inden for handel og investering. Vi støtter også en aftale om at lette procedurerne for udstedelse af visum til korte ophold og om tilbagetagelse mellem EU og Georgien, og vi er tilfredse med den pakke med bistand efter konflikten, som fungerer godt.

  Zoran Thaler, for S&D-gruppen. – (SL) Fru formand, mine damer og herrer, repræsentanter for Kommissionen! Vi bifalder den upartiske og uafhængige undersøgelse af og efterfølgende rapport over konflikten i 2008 i Georgien, der blev udført af den internationale undersøgelsesmission under ledelse af den schweiziske diplomat Heidi Tagliavini. Før fjendtlighederne brød ud i Sydossetien natten mellem 7. og 8. august 2008 og krævede mange civile liv, havde vi været vidner til måneders provokation fra alle sider. Den russiske militære intervention, herunder invasionen i Georgien, var ude af proportioner og uberettiget. Begge parter i konflikten var skyldige i brud på de internationale humanitære regler, hvilket også er blevet bekræftet af rapporten og diverse organisationer, f.eks. Human Rights Watch.

Hvad skal vi nu gøre? Rusland skal fuldt ud respektere fredsaftalen. Først og fremmest må landet trække sig ud af de områder, det har besat siden 7. august 2008. Det bør levere hurtig, gratis og ubegrænset adgang til Sydossetien for medlemmerne af EU's overvågningsmission og internationale organer, herunder FN, så de kan overvåge våbenhvilen og levere humanitær bistand. Ca. 25-30 000 georgiere er fortsat fordrevet til Sydossetien, og myndighederne dér må lette deres tilbagevenden til deres hjem.

Georgiens territoriale integritet må der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Der er imidlertid foruroligende tegn på autoritært sindelag i Georgien. Præsident Saakasjvilis misbrug af retssystemet, den voksende fjendtlighed over for ethvert modsatrettet synspunkt, den stadige indskrænkning af ytringsfriheden og den til tider konfrontatoriske nationalistiske retorik er alt sammen til skade for Georgien. Georgien vil kun kunne vende tilbage til den proeuropæiske og demokratiske vej og blive attraktiv for andre lande i regionen, hvis landet holder fast i idealerne fra Rosenrevolutionen. Alle aktører bør gøre sig selv den tjeneste af tro på de muligheder, som forhandlingerne i Geneve afdækker. Situationen i Kaukasus skal have seriøs opmærksomhed på det næste topmøde mellem EU og Rusland.

  Kristiina Ojuland , for ALDE-Gruppen. – (ET) Fru formand, mine damer og herrer! På vegne af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa vil jeg gerne overbringe ordføreren min tilslutning Rapporten spiller en yderst vigtig rolle, også selv om den kun dementerer den udbredte myte – en myte spredt af Den Russiske Føderation – om, at Georgien startede krigen. Samtidig er denne rapport afbalanceret, og begge sider af konflikten kritiseres. Det siges endog, at de ikke kunne hindre konflikten. Rapporten er bestemt betydningsfuld, fordi det meget klart konstateres, at Den Russiske Føderation – lige fra begyndelsen af konflikten – holdt øvelser på sydossetisk område og forsynede Sydossetien med militær teknologi og også andet militært udstyr.

Et andet væsentligt moment i rapporten er så afgjort spørgsmålet om den masseudstedelse af pas, som Den Russiske Føderation har praktiseret i mange år både i Abkhasien og Sydossetien, og som har været i strid med international ret for ikke at tale om, at den underminerer muligheden for et godt naboskab. Selv om det siges meget klart i rapporten, at denne masseudstedelse af pas ikke har gjort indbyggerne i Sydossetien og Abkhasien til borgere i Den Russiske Føderation, er det kun juridisk set, at de er stadig georgiske borgere, og det er af samme grund, at der ikke er hold i Den Russiske Føderations påstand om, at den beskyttede eller sendte folk ud for at beskytte sine borgere i Sydossetien. En anden vigtig del af rapporten er omtalen af den etniske udrensning på sydossetisk område i de georgiske landsbyer. Det er et meget vigtigt moment. Desværre omhandler rapporten imidlertid ikke den etniske udrensning, som Den Russiske Føderation foretog i Abkhasien fra 1991, da næsten en kvart million georgiere på grund af Georgiens uafhængighed blev tvunget til at forlade Abkhasien, deres eget land.

Til sidst vil jeg også gerne sige, at det vigtigste af alt naturligvis er rapportens henvisning til, at Georgiens uafhængighed, selvstændighed, suverænitet og territoriale integritet skal respekteres. For os er spørgsmålet i dag, om det virkelig kan lade sig gøre, og hvis vi nu inden længe fejrer 20-året for Berlinmurens fald, vil jeg gerne spørge, hvornår vi vil kunne fejre dagen for Abkhasiens og Sydossetiens forening med Georgien.

  Ulrike Lunacek, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne slutte mig til den foregående taler og sende fru Tagliavini og hendes mission en varm lykønskning med den rapport, de leverede.

Ifølge rapporten stod det klart, at begge sider var ansvarlige for optrapningen af konflikten, som fandt sted i august 2008. Det er klart, at Rusland har opbygget en militær tilstedeværelse i Sydossetien, der var georgisk område. Imidlertid er det også klart, at disse provokationer førte til en overreaktion fra Georgiens præsident Saakasjvilis side. Det er vigtigt at få frem, at begge parter var ansvarlige, og vi må nu se på, hvordan tingene kan udvikle sig i fremtiden. Det var rapportens helt store fortjeneste. Jeg er også meget enig med alle dem, der sagde, at Georgiens og alle andre landes territoriale integritet skal respekteres. International ret skal overholdes.

Imidlertid er det også vigtigt at se nærmere på nogle af årsagerne: den aggressive sprogbrug, fremmedfjendske tale og nationalistiske retorik, der var led i optrapningen af konflikten. Et andet spørgsmål er, hvad EU vil gøre nu. Vi har en overvågningsmission, som er vigtig, men den må have adgang til alle dele af Georgien for at kunne støtte internt fordrevne og andre.

I vores drøftelser nu, hvor kommissæren har foreslået et frihandelsområde med Georgien, og Parlamentet skal drøfte mikrofinansiel bistand til Georgien, er det klart, at EU også skal overveje at stille Georgien betingelser, f.eks. at det reducerer militærbudgettet. Forsvarsbudgettet er vokset de seneste år i Georgien, som til gengæld har mangler på andre områder, f.eks. det sociale, civilsamfundet og mediefrihed. EU skal overvåge dette meget nøje. Kort sagt er det vigtigt, at EU støtter indsatsen for at nedtone den aggressive sprogbrug, og at finansiel bistand ydes på betingelser.

  Milan Cabrnoch, for ECR-Gruppen. – (CS) Fru formand, mine damer og herrer! På vegne af ECR-Gruppen og Europa-Parlamentets delegation vedrørende samarbejdet med Georgiens parlament, som jeg er formand for, bifalder jeg den rapport, som Kommissionen har fremlagt. Rapporten er troværdig og er ikke blevet betvivlet af nogen af konfliktens parter. Vi overvåger nøje situationen i Georgien, og vi overvåger også detaljerne i Georgiens forberedelser til medlemskab af NATO. Vi støtter fuldt ud Georgiens integritet og suverænitet som uafhængig stat. Vi kan ikke acceptere, at Georgien eller et andet land ligger inden for Den Russiske Føderations eller noget andet lands eksklusive interessesfære. I forlængelse af den militære konflikt, som fandt sted i Georgien for et år siden, overvåger vi med største bekymring situationen i især Sydossetien. Vi er ikke trygge ved situationen med hensyn til, om våbenhvilen bliver overholdt, og vi er navnlig utrygge ved den situation, der råder for flygtningene, som blev tvunget til at forlade deres hjem, og som ikke kan vende tilbage til det. EU's humanitære bistand kommer desværre ikke igennem til Abkhasien og Sydossetien i øjeblikket. Både etniske georgiere og andre indbyggere lider i øjeblikket rundt om i disse områder. Det er også med stor beklagelse, at vi må konstatere, at de uafhængige fredsobservatører, der er sendt til Georgien af EU, end ikke har kunnet arbejde i disse områder.

Ifølge rapporten forbrød begge sider af konflikten sig mod international ret. Det er ikke vores opgave at dømme, men ikke desto mindre fremgår det klart af rapporten, at det, Den Russiske Føderation foretog sig, ligger langt ud over, hvad man normalt opfatter som nødvendigt forsvar. Vi er yderst bekymrede over oplysningerne om den etniske udrensning og vold mod civilbefolkningen, som foregik både under og efter konflikten ifølge rapporten. I det tværparlamentariske udvalgs kommende arbejde vil vi støtte et øjeblikkeligt stop for al vold, en øjeblikkelig ophævelse af blokader, der hindrer levering af humanitær bistand til dem, der for alvor har brug for den, adgang til internationale fredsobservatører og størst mulig lempelse af virkningen af konflikten for uskyldige civile. Vi vil støtte alle tiltag, der fører til afslutningen på konflikten og genopretningen af Georgiens territoriale integritet og suverænitet.

  Bastiaan Belder, for EFD-Gruppen. – (NL) Fru formand! Der er ingen vindere ifølge den læseværdige rapport fra Kommissionen over undersøgelsen af den væbnede konflikt i Georgien i sommeren 2008. Den konklusion er jeg ikke enig i.

Naturligvis var og er der en vinder: Rusland. Med hjælp fra Georgiens præsident er Kreml i færd med resolut og med militære midler at fuldføre den politiske annektering af Abkhasien og Sydossetien. Taberen er staten Georgien, om end den tilfældigvis kan trøste sig med støtten fra den ortodokse russiske kirke, som fortsat hævder, at abkhasere og sydossetere er georgiske statsborgere. Jeg vil gerne understrege denne prisværdige holdning hos patriarkatet i Moskva, som er et eksempel til efterfølgelse for vankelmodige medlemsstater.

Tagliavinis mission kritiserer med rette masseudstedelsen af russiske pas til georgiske borgere i Abkhasien og Sydossetien som værende i strid med international ret. Undermineringen af georgisk suverænitet bliver i øjeblikket kopieret i Ukraine, hvis nationale suverænitet udhules på Krim, hvor Rusland med rund hånd udsteder nye pas til ukrainske borgere.

Derfor er den vigtige politiske lære, som EU kan drage af Tagliavinis rapport, at EU aktivt skal bistå Kiev med at forsvare landets nationale uafhængighed over for naboerne. Europæiske projekter på Krim er en glimrende mulighed, og det samme gælder Georgien.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Fru formand! Konflikten i Kaukasus i 2008, også kaldet 5-dages-krigen, var en beklagelig væbnet militær konflikt på georgisk område mellem Georgien og Rusland, som også berørte de såkaldte overløberprovinser Sydossetien og Abkhasien.

På grund af en nyhedsdækning fra de internationale mediers side, som desværre ofte var ensidig, af fakta og baggrund for krigen vil jeg gerne belyse en række punkter: USA fordømte skarpt Ruslands militære aktion og beskrev den som ren magtdemonstration og chikane og forsvarede Georgiens holdning. Det første, der skal siges her, er, at Rusland ikke var aggressor, men reagerede på den krig, som Saakasjvili startede. Han vidste ganske udmærket, da han indførte genforeningsprogrammet, at han stod over for en almægtig modstander, men han regnede med NATO og US som rygdækning, og det er grunden til, at han besluttede at vriste overløberprovinserne ud af Ruslands hænder.

Russernes reaktion var overdreven, ingen tvivl om det, men blev udført i overensstemmelse med international ret som en såkaldt selvforsvarssituation. Dermed var USA's støtte til Georgien tydeligvis ikke kun beregnet til at støtte den demokratiske ret til selvbestemmelse, men havde også – skal det siges – militære og politiske motiver, navnlig fordi Georgien fungerede som en strategisk vasalstat i Kaukasus ved den russiske grænse.

Georgierne bør være forsigtige med at lade USA levere rygdækning. Man kan bare tænke på Ungarn i 1956, da USA igen tilbød sin støtte, som vi ved. Under alle omstændigheder var resultatet forfærdende. Ungarerne blev overladt af Vesten til at slås alene for deres frihed.

Endelig vil jeg gerne henvise til rapporten af 30. september 2009, hvori undersøgelsesudvalget, som EU's ministerråd havde nedsat, i detaljer redegjorde for, at den begrundelse ifølge international ret, som Georgierne brugte for at angribe, var ugyldig.

  Vytautas Landsbergis (PPE). – (EN) Fru formand! Missionens leder Heidi Tagliavini skrev i en separat pressemeddelelse, at konflikten i 2008 måtte siges at være forudsigelig og kunne være undgået, men at det internationale samfund vendte ryggen til, som om det havde opgivet ikke blot at løse den underliggende konflikt, men også at opretholde en mere og mere skrøbelig våbenhvile. Hvem vil dog foretrække stigende usikkerhed og væbnet vold og åbent at nærme sig et tragisk resultat?

Heidi Tagliavini noterede sig tre juridiske personer, der tegnede det ligeglade internationale samfund: FN, OSCE og EU. Nu er vi, Europa-Parlamentet, blandt de tre store hyklere, som så, vidste og undlod at forebygge den seneste blodige etape af den 17 år lange krig.

Der er også andre af missionens hovedkonklusioner, der stadig har global betydning. F.eks. ikke flere fredsbevarende enheder fra et naboland, da de normalt forsvarer særlige zones d'état, men ikke freden. Der bør ses nøjere på virkningen af en stormagts tvangspolitik og revolverdiplomati over for en lille nabo, der ikke har underlagt sig den, for ikke at nævne det ultimative tab af vigtige dele af territoriet gennem krybende annektering. Der er ingen vindere i denne konflikt. Når det internationale samfund er blandt de store tabere, har den politiske samarbejdskultur været for dårlig.

To citater mere: Etablerede internationale retsprincipper såsom respekt for staternes suverænitet og territorial integritet blev ignoreret; konsekvensen er, at vi synker ned under det civiliserede niveau for politisk samspil i Europa.

(Formanden afbrød taleren)

  Jelko Kacin (ALDE). – (SL) Fru formand, hr. kommissær! Jeg fik selv mulighed for i september sidste år at besøge Tbilisi. Spørgsmålet om Georgiens territoriale integritet og stabilitet har stor indflydelse på stabiliteten i regionen i bred forstand, og denne region har desværre netop været kendetegnet ved manglende stabilitet. Der er ikke kun én sandhed, der er flere, og de modsiger ofte hinanden. Når beslutningstagende politikere går fra snøvsen, er konsekvenserne uforudsigelige og vidtrækkende. De direkte og indirekte tab er enorme, men konsekvenserne vil først og fremmest påvirke uskyldige mennesker.

Hverken indblanding fra stormagterne eller støtte til den ene eller anden part kan give et godt resultat. Vi har brug for handling, der kan genoprette og styrke den i øjeblikket helt tabte tillid. Kaukasus er en kompleks region og har lige som Balkan en så mættet historie, at den ikke kan fordøje den. Hurtige løsninger og fremmedhad vil aldrig være den rette vej til succes. Selv om manglende overholdelse af et mindretals rettigheder og legitime frihedsrettigheder imidlertid er hovedårsagen til konflikten, er grundene mere omfattende end som så, bl.a. er der økonomiske, energirelaterede og geopolitiske grunde. Det er dog et geopolitisk krav, at stormagterne agerer ansvarligt, fordi – som man siger – græsset altid vokser sparsomt, hvor elefanterne ruller sig. Vi må lære disse elefanter, at ikke alt græsset er eller nogensinde bliver deres.

  Paweł Robert Kowal (ECR). – (PL) Fru formand! Jeg tror, den aktuelle debat er faldet ind i det mønster, hvor man primært fokuserer på at kurere symptomerne på den alvorlige situation i Georgien. Georgien er i øjeblikket et land, hvor EU's ry som stormagt på den internationale scene afgøres. Sandheden er, at ingen har fulgt præsident Sarkozys plan, som allerede er lagt i de historiske arkiver, at Rusland fortsat udøver militær integration af Abkhasien og Ossetien, og at EU ikke vil kunne opbygge sin status som en magt, hvis ord indgyder respekt, for så vidt angår situationen i Georgien. Det bedste bevis herfor er, at kommissær Ferrero-Waldner ikke deltager i dagens forhandling, og kun kommissær Orban forelægger Kommissionens holdning. Fru Wallis mener åbenbart ikke, at sagen er tilstrækkelig vigtig, at dømme efter de strenge grænser, hun har sat for taletiden til dette spørgsmål.

  Csaba Sógor (PPE). – (HU) Fru formand! Dette er et emne, som vedrører stormagterne, selv om det er et menneskerettighedsproblem. Som pant i stormagternes spil er de civile, mindretallene og demokratiet altid ofre i sådan en situation. Hvor der splittes og opdeles, erstattes sikkerhed med usikkerhed, og folk overlader det til geværerne at tale i stedet for at gå til forhandlingsbordet. Hvad kan der gøres? EU må udvise troværdighed. EU må vedtage en minoritetspolitik, som garanterer mindretallenes ret til at bruge deres modersmål, fremme deres kultur og være selvbestemmende, også i Frankrig, Rumænien, Grækenland og Slovakiet. Nøglen til situationen i Rusland, Georgien, Sydossetien og Abkhasien ligger hos EU. EU må finde en løsning og skal kunne være et godt eksempel for disse lande.

  Charles Tannock (ECR). – (EN) Fru formand! Selv om det er faktuelt korrekt, at præsident Saakasjvili faktisk iværksatte et angreb på Sydossetien i 2008, var det først efter at være blevet provokeret, bl.a. med alvorlige økonomiske sanktioner og russisk troppeopbygning i de besatte områder.

Jeg synes ikke, rapporten afspejler fuldt ud, at Ruslands reaktion var ude af proportioner – med bombning af civile områder i Georgien, f.eks. Gori, og systematisk etnisk udrensning af georgiere i Sydossetien og besættelse af georgisk territorium med abkhasiske styrker.

Saakasjvili var efter min mening bestemt umådeholden i sit forsøg på at genvinde kontrollen over suverænt georgisk territorium og begik en forfærdelig politisk fejl – selv om det trods alt var suverænt georgisk territorium. Rusland er imidlertid nu ulovligt, men fast besluttet på at etablere en interessesfære i andre lande i sit nabolag, det såkaldte "nærmeste udland", som naturligvis er suveræne territorier, der bør respekteres i international ret.

  Tunne Kelam (PPE). – (EN) Fru formand! Der er én konklusion at drage af denne konflikt, og det er, at det internationale samfund alt for længe og for beredvilligt har bifaldet eksistensen af de såkaldte frosne konflikter, der, som min kollega hr. Kasoulides formulerede det, klinger af ro. Kernen i konflikten er, at Georgien ikke invaderede russisk territorium, mens Rusland invaderede georgisk territorium med massiv militær magt og stod for at besætte hovedstaden. Det var et hidtil uset brud på international ret, og det underminerer Ruslands troværdighed som en pålidelig partner.

Da den internationale reaktion på denne invasion fortsat er ambivalent, kan Rusland føle sig som vinder, hvilket betyder, at der er sandsynlighed for lignende aggressioner f.eks. på Krim eller endog i Østersøområdet. Derfor har vi brug for et klart tilsagn fra EU's side om at være til stede i Georgien og garantere landets frie valg og territoriale integritet. Det vil være afgørende, at vi er til stede der.

  Leonard Orban, medlem af Kommissionen. – (RO) Fru formand! Jeg vil gerne gøre det meget kort og starte med at sige, at princippet om Georgiens territoriale integritet, som vældig mange har omtalt, er centralt for de tiltag, vi gennemfører. Det er et grundlæggende spørgsmål, som vi lægger os på sinde i hver eneste foranstaltning, vi træffer.

Jeg ønsker at gøre det meget klart ved at sige, at Kommissionen stadig vil støtte og styrke samarbejdet på alle mulige områder med Georgien for at sætte landet i stand til at opnå fremskridt og bevæge sig tættere på EU. Denne støtte og disse bestræbelser vil som sagt blive udmøntet på mange områder.

Vi vil fortsat være til stede ved forhandlingerne i Geneve, hvor der foregår en politisk dialog, som alle parter indgår i. Det er væsentligt for at løse denne situation. Vi vil også fortsat yde bistand til de fordrevne. Vi er desuden i færd med at indlede forhandlinger om associeringsaftalen, herunder en frihandelsaftale, som naturligvis indeholder spørgsmål vedrørende lettelsen af visumreglerne.

Endelig vil jeg sige, at vi under forberedelserne til disse forhandlinger klart ønsker, at myndighederne i Georgien opfylder visse betingelser og forpligtelser, der udspringer af retsstaten og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder, samt naturligvis andre økonomiske og samhandelsrelaterede betingelser.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet

(Mødet udsat kl. 10.55 og genoptaget kl. 11.05)

FORSÆDE: Jerzy BUZEK
Formand

***

  Ana Gomes (S&D). – (PT) Hr. formand! I henhold til forretningsordenens artikel 151 vil jeg gerne sige, at jeg føler, at mit navn misbruges i ændringsforslagene til budgettet vedrørende tvungen abort, som hr. Deva og hr. Szymański har fremsat. Ændringsforslaget, jeg henviser til, og som jeg fremsatte i en udtalelse om betænkningen "En særlig plads til børn i EU's eksterne foranstaltninger", havde følgende ordlyd:

"Calls on the EU to firmly pursue the elimination of all forms of discrimination against girls (since conception) and commit adequate resources to overcome the subsequent asymmetries".

– (PT) Min tekst er beregnet til at beskytte piger imod diskrimination før fødslen, nemlig imod selektiv abort baseret på køn, men har ikke til formål at hindre alle aktiviteter i forbindelse med afslutning af en graviditet.

Min tekst adskiller sig i både ordvalg og formål fra hr. Devas og hr. Szymańskis i deres ændringsforslag til budgettet. Det er derfor ikke rigtigt at drage en parallel mellem dem og endnu mindre at nævne mit navn i så henseende, hvilket jeg føler er et forkasteligt forsøg på politisk manipulation.

Jeg vil stemme imod ændringsforslag 727, 732 og 734 fremsat af hr. Deva og hr. Szymański.