Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 11. november 2009 - Bruxelles

19. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager i medfør af forretningsordenens artikel 150.

  Monica Luisa Macovei (PPE). – (RO) Fru formand! Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på den politiske situation i Rumænien og på den indflydelse, det har på Rumæniens forhold til fællesskabsinstitutionerne.

I oktober 2009 forlod socialdemokratiet regeringen. Den nye opposition væltede regeringen med et forslag om mistillidsvotum, afviste den første nye regering, der blev foreslået, og nægtede at deltage i forhandlinger om regeringsdannelsen. Som et resultat heraf kan Rumænien ikke opfylde sine forpligtelser over for Europa-Kommissionen, Verdensbanken og IMF med hensyn til de midler, landet har lånt. Det er grunden til, at vi befinder os i en situation, hvor nogle af de forpligtelser, der er indgået vedrørende reform af staten, ikke kan opfyldes til tiden.

Den politiske instabilitet i Rumænien blev hovedsageligt udløst af socialdemokratiets politiske handlinger. Årsagerne hertil er ikke blot valgtekniske. Målet på mellemlang sigt er at standse reformerne af administrationen, retsstaten, retsvæsenet og korruptionsbekæmpelsen.

  Luís Paulo Alves (S&D). – (PT) Fru formand! I sidste måned var der fokus på Europas regioner. Den europæiske uge for regioner og byer stadfæstede regionernes stilling som en grundlæggende del af løsningen med hensyn til det europæiske svar på de globale udfordringer. Det var den konklusion, som Kommissionens formand Barroso, kommissær Samecki og hundredvis af debatter, der blev gennemført, nåede frem til, hvilket ikke efterlader nogen tvivl.

Mere specifikt repræsenterede gennemførelsen af det vigtige møde mellem formændene for regionerne i den yderste periferi, hvor medlemmer af Europa-Parlamentet deltog for første gang, også en milepæl i regionalpolitikken til fordel for europæisk integration. De globale udfordringer og de europæiske svar herpå udgør en perfekt mulighed for en ny strategi for regionerne i den yderste periferi. Disse regioner, som f.eks. Azorerne, frembyder ud over de permanente problemer, som vi alle er vant til at høre om, en række muligheder, der giver os gode chancer for at gøre fremskridt og give Europa en klar fordel på nye områder, der er afgørende for vores reaktioner på de globale udfordringer.

Formanden for Kommissionen må derfor sætte en definitiv stopper for det paladskup, som det i Kommissionen uofficielle dokument antydedes var under opsejling, mens vi, medlemmerne af Europa-Parlamentet og de europæiske borgere, støttede ratificeringen af Lissabontraktaten og dens betydning for forsvaret for den territoriale samhørighed...

(Formanden afbrød taleren)

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Fru formand! Der er afsat 465 mio. EUR til LEADER-finansieringsprogrammet i Irland i perioden 2007-2013. Blot to år inde i femårsprogrammet er kun 18 % af projektmidlerne imidlertid blevet brugt, fordi de lokale udviklingsorganer, som forvalter projekterne, er blevet fanget i et overdrevet omfattende bureaukrati.

Der findes mange sider med regler ledsaget af en omfattende tilsynsprocedure. En del af problemet er, at fortolkningen af de mange regler kan variere fra tilsynsførende til tilsynsførende. Den anden del af problemet er, at nogle af reglerne som udgangspunkt er uforståelige. En projektarbejder sagde, at han havde brugt halvdelen af sin tid på at registrere det, han lavede i den anden halvdel.

Vi har naturligvis brug for oplysningspligt, men den har nået et niveau, hvor den nu afskrækker lokale grupper fra at ansøge om finansiering. Millioner vil ikke blive brugt, hvilket ville være kriminelt på grund af behovet for at kickstarte vores økonomier med den finansiering, der nu er til rådighed. Vi har brug for fornuft i Dublin, og vi må sikre, at Europa-Kommissionen sørger for, at dette sker.

  Karima Delli (Verts/ALE). – (FR) Fru formand! Præsident Václav Havels tale til Parlamentet understregede et af EU's grundlæggende principper, nemlig solidaritet mellem mennesker.

Vi fejrer 20-års-dagen for Berlinmurens fald, skammens mur. Efter den 9. november 1989 fik vi at vide, at menneskeheden endelig ville blive fri. Demokrati og menneskerettigheder skulle udbredes til hele planeten, mure skulle væltes, barrierer mellem folk skulle fjernes.

Men hvor mange mure er der ikke blevet rejst på vores kontinent i stedet for den ene, der faldt?

Der blev rejst mure i f.eks. Ceuta og Melilla for at afværge ankomsten af mænd og kvinder, der flygter fra krig, fattigdom og global opvarmning, og murene strækker sig fra tilbageholdelsescentrene, portene til vores byer så langt som til den libyske ørken, via Lampedusa, hvor endog børn tilbageholdes i hjemsendelsesdirektivets navn.

Lad os vælte murene til fort Europa, lad os bygge broer, ikke mure…

(Formanden afbrød taleren)

  Evžen Tošenovský (ECR). – (CS) Fru formand! 20 år efter Berlinmurens fald, ser vi på nogle af de begivenheder, der finder sted i verden i dag, med større opmærksomhed. I dag er vi helt i stand til at vurdere begivenhederne i Rusland på en realistisk måde. Tidligere oplevede vi alle begivenheder i Sovjetunionen som ideologisk pres, men nu drøfter vi handel i et klima af absolut individuel frihed. Med vinterens komme er der naturligvis voksende uro over, hvad der vil ske med gasforsyningerne fra Rusland via Ukraine. Undersøgelser af januarkrisen viser klart, hvor forskellig situationen var i de vestlige og de østlige dele af Europa. De vil føre til en mere omhyggelig fremgangsmåde i forbindelse med forberedelse af krisescenarier. Det er vigtigt at finde frem til den bedst mulige løsning på kontraktforhold på internationalt plan og samtidig at informere bedre i sådanne situationer. De høje omkostninger til tekniske foranstaltninger tvinger os også til omhyggeligt at overveje, om vi skal finansiere dem over de offentlige budgetter, eller på grundlag af europæiske direktiver. Spørgsmålet er, hvor meget gas, det er nødvendigt at oplagre, og hvordan det skal finansieres. Det er vigtigt at skelne mellem en reel krise og et forretningsproblem i tilknytning til gas, og på hvilket tidspunkt højtstående politiske personer bør indtræde i forhandlingerne, og hvad markedet bør kontrollere. Vi må undgå at blive trukket ind i alt for bureaukratiske procedurer.

  Joe Higgins (GUE/NGL). – (EN) Fru formand! I dag kræver Kommissionen, at den irske regering foretager drastiske nedskæringer i Irlands budget, hvilket indebærer forringelse af de offentlige ydelser og af levestandarden for arbejdstagerne, måske endog for pensionister og arbejdsløse.

Kommissionen skal dog vide, at den konspirerer med den irske regering om en løgn i et forsøg på at skjule, at de penge, der er givet ud for at redde bankerne, er statsstøtte, mens man samtidig banker den offentlige sektor oven i hovedet.

Men de irske arbejdstagere og samfundsaktivister kæmper imod. Titusinder marcherede i protest sidste fredag, tusindvis af arbejdstagere marcherede i dag i Dublin, og den 24. november er der planlagt en strejke blandt ansatte i den offentlige sektor for at standse disse angreb.

I lyset af situationens alvor, vil denne strejke nu blive opgraderet til en 24-timers generalstrejke for at vælte denne frygtelige regering, som ikke har noget mandat til at gennemføre disse politikker, og for at standse Kommissionens og den irske regerings politik for at ødelægge den arbejdende befolknings levestandard og tjenesteydelserne til den.

  Paul Nuttall (EFD). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne henlede Parlamentets opmærksomhed på den katastrofale virkning, som biociddirektivet har i hele Det Forenede Kongerige. Dette straffende og meningsløse direktiv forbyder brugen af stryknin, som er blevet anvendt til at kontrollere populationen af muldvarpe i Det Forenede Kongerige i de seneste 70 år. Det var tilfældet, indtil EU gik ind i sagen. Som et resultat har muldvarpejægere nu kun lov til at anvende aluminiumfosfat, der koster dobbelt så meget som stryknin og ødelægger manges forretning.

Men det bliver værre endnu. Mens stryknin dræber en muldvarp på op til 15 minutter, varer det tre dage med aluminiumfosfat, hvorved muldvarpen får en langsom og smertefuld død.

Dette vanvittige direktiv forårsager ikke blot tab af job i hele Det Forenede Kongerige, men er også grusomt og inhumant, og det er en anden lille årsag, at Det Forende Kongerige ville stå sig bedre ved at stå udenfor.

  Corneliu Vadim Tudor (NI). – (RO) Fru formand! Præsidenten for Atra Dadisha World Organisation, overrabbiner David Schmidl, bad mig være, og jeg citerer, "deres talsmand i EU", hvor de ønsker, at der nedsættes et udvalg, som skal beskæftige sig med eventuelle klager over vanhelligelsen af kirkegårde. Genève-traktaten bør også ajourføres og forbedres.

Jeg ønsker ikke at komme med specifikke eksempler og fremsætte anklager mod nogen, men jeg har med egne øjne set fotografier af jødiske kirkegårde, hvor heste og kvæg græsser på gravstederne. Jeg har også set billeder af gravsten, der er omdannet til toiletter, og 2000 år gamle jødiske katakomber, hvor de hellige menneskelige rester befinder sig i en katastrofal tilstand. De resterende kirkegårde er blevet invaderet af bulldozere og gravemaskiner, der graver jordiske rester op.

Dette er en stor fornærmelse af Gud. Holocaust har efterladt et tragisk ar på menneskehedens ansigt og må aldrig gentages, end ikke i miniatureskala. Jeg har selv foretaget en pilgrimsrejse til Auschwitz med mine børn og tro mig, jeg ved, hvad jeg taler om.

Disse mennesker beder os i Europa-Parlamentet om at forsvare alle spor fra alle religioner, ikke blot jødiske spor, men også rumænske spor i Europa.

(Formanden afbrød taleren)

  János Áder (PPE). – (HU) Fru formand! Vores kære naboer, østrigerne, har i årevis forurenet en af Ungarns smukkeste floder. For to uger siden kunne man se et halv meter tykt lag skum på floden, hvilket er et tydeligt udtryk herfor. Vores kære naboer er imidlertid ikke tilfredse med at forurene vores flod, og de ønsker nu også at forurene vores luft med det forbrændingsanlæg, der tænkes opført i Heiligenkreuz. De ønsker at opføre et forbrændingsanlæg i Heiligenkreuz 300 meter fra den ungarske grænse, som kan forbrænde næsten 10 gange mere affald, end der produceres i Burgenland om året, og alt dette med støtte fra EU. Den planlagte investering er i strid med direktiv 2008/98/EF. Derfor opfordrer jeg Europa-Kommissionen til ikke at godkende nogen form for EU-støtte til opførelsen af forbrændingsanlægget i Heiligenkreuz.

  Kriton Arsenis (S&D). – (EL) Fru formand! Den største udfordring, som menneskeheden står over for i forbindelse med klimaændringer, er, hvordan vi kan standse ophobningen af mere kuldioxid i atmosfæren og begynde at oplagre det i jorden.

Da det er umuligt for os at stoppe med at udlede kuloxider i de kommende 50 år, er øget kulstoflagring i jorden vores eneste håb og bør være en prioritet i politikker til bekæmpelse af dette problem. For at opnå dette må vi øge plantedækket. Som en del af denne indsats har Kina plantet 54 mio. hektar træer, hvilket har imponerende indflydelse på tilgængeligheden af drikkevand og på landbrugets produktivitet. Programmer for træplantning i Rwanda har ligeledes resulteret i en så stor stigning i vandstanden i de floder, der løber ind til hovedstaden, at et vandkraftværk nu alene kan forsyne den med elektricitet.

I samme forbindelse har Repræsentanternes Hus i USA vedtaget en lov, i henhold til hvilken USA vil betale 5 mia. USD til løsning af problemet med afskovning.

Derfor er holdningen i Rådet, som ikke blot har undladt at afsætte et specifikt beløb til finansiering i udviklingslandene, men også har undladt at udtale sig om finansiering af bevarelse af verdens skove, uacceptabel på et tidspunkt, hvor der ikke findes nogen fælles politik eller koordinering på EU-plan vedrørende beskyttelse af truede skovøkosystemer i Sydeuropa.

Alligevel tror jeg på, at EU's forhandlinger i København proaktivt vil støtte de globale bestræbelser på at sætte en stopper for afskovning og på at øge træplantningen.

  Giommaria Uggias (ALDE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Vores drøftelser af neurodegenerative sygdomme giver mig anledning til at introducere problemet sklerose og amyotrofisk lateral sklerose (ALS) og gøre Parlamentet bekendt med den omstændighed, at 150 mennesker i Italien har indledt en sultestrejke som et udtryk for støtte til Salvatore Usala, som lider af ALS, og som er holdt op med at spise i protest mod den italienske regerings ligegyldighed over for de problemer, som patienter, der lever med denne frygtelige sygdom, og deres familiemedlemmer støder på. Kampagnen støttes ligeledes af medlemmer af det italienske parlament som f.eks. Antonietta Farina, og af vores kollega fra Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, hr. Rinaldi.

Det er dog først og fremmest en kamp, som ALS-patienter og deres familiemedlemmer værdigt og stille kæmper hver dag som en del af den tragedie, det er at have en frygtelig sygdom. ALS rammer unge mennesker, men den kan ikke helbredes, og alligevel er den italienske stat meget opmærksom på alt undtagen patienterne og deres familier. Gennemførelse af forskning er en udfordring for Europa, men det er op til medlemsstaterne at sikre patienterne et værdigt liv.

  Michèle Rivasi (Verts/ALE). – (FR) Fru formand! Jeg vil gerne stille nogle spørgsmål vedrørende problematikken omkring AH1N1-influenzavaccinen.

I øjeblikket opfordres medlemmerne af Europa-Parlamentet og deres assistenter til at lade sig vaccinere, og jeg vil gerne dele en række betænkeligheder med Dem.

For det første, hvordan er forholdet mellem risici og fordele? I øjeblikket er fordelene få, da det ikke er en influenza, der forårsager et stort antal dødsfald – under alle omstændigheder ikke nær så mange som almindelig sæsonbetinget influenza.

Med hensyn til risiciene har vi tid nok til at overveje dette aspekt, og jeg vil navnlig gerne rejse problematikken omkring hjælpestoffer. Jeg vil gerne påpege noget, som er ret mærkeligt, nemlig at brugen af squalen i hjælpestoffer er blevet forbudt i USA, men Det Europæiske Lægemiddelagentur har tilladt det, da de fleste vacciner indeholder squalen.

Det andet punkt er, at Det Europæiske Lægemiddelagentur har bekræftet over for os, at der ikke er blevet udført et klinisk forsøg på børn og gravide, og at det ikke havde adgang til en ekstrapolering fra prototypen. Jeg mener derfor, at der er behov for større harmonisering.

  Mirosław Piotrowski (ECR). – (PL) Fru formand! Den skandaløse dom afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som kræver et kors fjernet fra væggen i en italiensk skole, og at der betales 5 000 EUR i kompensation til en af eleverne for såkaldt moralsk skade, har givet anledning til bekymring ikke blot i Italien, men også i andre EU-lande. Korset er et symbol både i den kristne religion og i Europas historie og tradition. Fjernelse af korset er det første skridt i Europas kulturelle "harakiri".

Desværre udvikler pragmatisme af denne art sig til en konsekvent plan for bekæmpelse af europæiske værdier. Det er tilstrækkeligt at tænke på fjernelsen af henvisninger til kristendommen i de fleste af EU's vigtige dokumenter. Vi må vende tilbage til grundlæggernes oprindelige tanker og idéer, idet de var kristelige demokrater. Jeg opfordrer derfor formanden for Europa-Parlamentet til at tilrettelægge passende forhandlinger, der vil munde ud i en beslutning om fri religiøs udøvelse i Europa og om de grundlæggende værdier, som EU er baseret på.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Fru formand! I Portugal, særlig i den nordlige del af landet, forværres den økonomiske og sociale krise, og arbejdsløsheden fortsætter med at stige, hvilket gør denne region til en af de fattigste i EU, hvilket fremgår af et nyt dokument fra Eurostat. Store virksomheder fortsætter med at bekendtgøre, at de skærer ned i deres aktiviteter og i deres arbejdsstyrke. Et af de mest alvorlige eksempler er Oimonda i Vila do Conde, som er ved at afskedige 600 arbejdstagere ud over de omkring 1 000 arbejdstagere, der blev afskediget sidste år. Dette er rent faktisk ødelæggelsen af en af de største og vigtigste virksomheder inden for en strategisk vigtig industriel sektor for teknologisk udvikling.

Vi kan ikke acceptere denne situation. Det er uacceptabelt, at hverken Europa-Kommissionen eller Rådet har fundet et alternativ til nedbrydningen af denne mikrochip- og nanoteknologiindustri. Det er rystende, at de forbliver apatiske over for forværringen af arbejdsløsheden og de voksende lidelser i store områder af EU.

  John Bufton (EFD). – (EN) Fru formand! Jeg skulle tale om det pres, som ubegrænset EU-migration lægger på Det Forenede Kongerige. Undskyld mig, at jeg rejser et presserende spørgsmål, som for nylig er blevet bragt til mit kendskab. Som koordinator i Regionaludviklingsudvalget og medlem af Europa-Parlamentet for Wales var det med stor bekymring, at jeg modtog et lækket eksemplar af et udkast til Kommissionens meddelelse "En reformdagsorden for et globalt Europa: reform af budgettet, EU i forandring".

I dokumentet foreslås en omfattende omlægning af EU's udgiftsprioriteringer, idet der lægges større vægt på – og jeg omskriver – et globalt Europa og mindre vægt på landbrug og overførsler til velstående regioner. Dette vil få en enorm betydning for britisk landbrug og for strukturfondsprogrammerne i den aktuelle cyklus. Som nettobidragyder vil Det Forenede Kongerige blive tvunget til at give afkald på meget mere af rabatten, mens andre lande vil være hovedstøttemodtagere.

11,8 % af de midler, der er øremærket til Det Forenede Kongerige under samhørighedspolitikken, går til de fattigste regioner i Wales. Jeg er meget bekymret over, at dette lækkede dokument kan have konsekvenser for overgangsbetalingerne ved udgangen af det nuværende program i 2013. Det er på tide, at befolkningen i Det Forenede Kongerige får en folkeafstemning om dens forhold til dette sted, så det er befolkningen, som bestemmer sin egen skæbne og ikke bureaukrater, der ikke er valgt.

  Krisztina Morvai (NI). – (HU) Fru formand! Mens vi her i EU med stor entusiasme fejrer Berlinmurens fald og med den kommunismens fald, kan vi spørge os selv, hvad der er blevet af de kommunistiske ledere. Det kan jeg fortælle. De er blevet de mest entusiastiske kapitalister, neoliberale og fortalere for verdensdominans. Ved deres tilbagevenden til magten har de givet afkald på alt det, der var godt ved kommunismen – og lad os indrømme det, der var nogle få ting – såsom jobsikkerhed og social sikkerhed. De har dog bragt de mest rædselsfulde aspekter såsom brutalitet og terror med sig tilbage.

På 50-års-dagen for revolutionen i 1956, der muliggjorde Berlinmurens fald, blev folk skudt i øjet. I øjeblikket tilbageholder disse kommunistiske kammerater i Ungarn 16 politiske fanger, mens vi her i Parlamentet taler om og fejrer kommunismens sammenbrud.

Jeg vil først feste, når de politiske fanger er blevet løsladt, når de ofre, der blev skudt i øjet, har opnået retfærdighed, og når disse kommunister stopper dette blodbad og sendes ud i historiens skraldespand.

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Fru formand! Jeg vil gerne tale om forslaget til reform af EU's budget efter 2013. Er det korrekt, at dette forslag betyder en væsentlig reduktion i de regionale midler? Er Kommissionen klar over, at dette vil svække EU's regional- og landbrugspolitik radikalt?

Forslaget om at svække de svage regioner i EU for at finansiere kampen mod klimaændringer kan ikke kaldes hverken rationel eller logisk. Det vil berøre størstedelen af EU's 271 regioner. Det er helt sikkert muligt at hjælpe fattige regioner i EU, mens der samtidig gennemføres gode projekter til håndtering af klimaændringer, nedbringelse af udledningerne af drivhusgasser og indførelse af vedvarende energi og moderne teknologiske løsninger.

Agter Kommissionen, når den fremlægger sit forslag til reform af budgettet, at gå uden om de regionale og lokale myndigheder ved fordelingen af midlerne? På denne måde fratages de territoriale myndigheder beføjelser i spørgsmål, som har stor betydning for dem.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D). – (LT) Fru formand! EU har forpligtet sig til at indføre en effektiv mekanisme til forhindring af seksuel udnyttelse af børn. Der er gået otte måneder, siden dette meget vigtige emne blev drøftet på et plenarmøde i Europa-Parlamentet. Vi bør glæde os over, at Rådet siden da har indledt drøftelser om et udkast til direktiv, der har til formål at forbedre lovgivningen på dette område. Tiden står dog ikke stille, og nu og da minder smertefulde hændelser os om, at vores børn stadig er utilstrækkeligt beskyttet. Desværre er konsekvenserne af disse forbrydelser ødelæggende og langvarige. Den seksuelle udnyttelse af børn og formidlingen af pornografi er ofte af tværnational karakter og kan derfor kun forhindres effektivt gennem internationalt samarbejde. Vi må planlægge strafferetligt ansvar for nye former for seksuel udnyttelse af børn og seksuelt misbrug, der ikke er omfattet af den nuværende lovgivning. Jeg vil gerne henlede det nye parlaments opmærksomhed på dette vigtige problem og opfordre Rådet til at fremskynde drøftelserne af udkastet til forslag.

  Jelko Kacin (ALDE). – (SL) Fru formand! Jeg glæder mig over fremskridtene i forholdet mellem regeringerne i Kroatien og Serbien, som har udviklet sig meget, og over den voksende modenhed, som begge regeringer har udvist. Voldgiftsaftalen om grænsedragningen, som de har underskrevet, sender et positivt budskab og udgør et fremragende eksempel for andre lande i regionen.

Jeg bemærker dog med beklagelse, at premierministeren i Kroatien blot nogle få dage efter underskrivelsen af denne aftale også underskrev en ensidig erklæring indeholdende en ensidig fortolkning af den nyligt underskrevne aftale. Vi bør ikke gøre noget, der sår tvivl eller spreder uvished, fordi det ikke er vejen frem. Ensidige erklæringer og ensidige handlinger er aldrig et godt valg, og de sender heller ikke det rigtige budskab. En sådan handling fremmer ikke troværdigheden, den fremmer ikke den nødvendige gensidige tillid, og den rejser tvivl om, hvor seriøse vores intentioner er, og om aftalens realitet og levedygtighed. Hvis vi skal vinde på denne front, må vi gøre en stor indsats og styrke tilliden mellem hinanden på hjemmefronten, blandt vores naboer og i hele regionen.

Jeg opfordrer Kroatiens regering til at afholde sig fra nye ensidige handlinger, og jeg opfordrer premierministeren til at udvise politisk mod og beslutsomhed i stedet og til at hjælpe os med at overvinde tidligere tiders dødvande.

  Marek Henryk Migalski (ECR). – (PL) Fru formand! Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på den omstændighed, at vi i sidste uge blev alarmerede over situationen, eller over oplysningerne om, at premierminister Vladimir Putin har anmodet Europa-Kommissionen om at betale den gæld, som Ukraine har til Gazprom. Jeg vil i denne forbindelse gerne spørge om, hvorvidt man har modtaget en sådan anmodning. Agter Europa-Kommissionen at lade EU betale denne gæld? Hvis svarene på de to første spørgsmål er bekræftende, på hvilket grundlag agter Kommissionen da at gøre dette?

Jeg vil også gerne bede formanden notere, at jeg er det eneste medlem, som ikke har opbrugt sin taletid.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). – (EN) Fru formand! Jeg har bedt om ordet i dag for at informere parlamentsmedlemmerne om en ret foruroligende ting, som jeg blev gjort bekendt med under et besøg i Washington DC som en del af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggenders delegation.

I forbindelse med de aktuelle transatlantiske forhandlinger om databeskyttelse (SWIFT, PNR) udvider USA sit nationale sikkerhedsagenturs dataindsamlingsfaciliteter, så det kan opfange alle elektroniske meddelelser på dets territorium samt alle meddelelser, der kommer ind og ud af landet.

Hvordan kan USA foregive at respektere retten til privatlivets fred, når det opbygger et enormt aflytningsagentur – og hvordan kan vi blot sidde på den ene side og lade det ske?

Det er op til os at gøre opmærksom på denne afskyelige magtmisbrug og tilsidesættelse af vores grundlæggende rettigheder. Jeg håber, at parlamentsmedlemmerne sammen med mig vil informere vælgerne og borgerne i vores lande om dette via erklæringer og artikler i pressen.

  Nick Griffin (NI). – (EN) Fru formand! I de seneste to måneder har jeg været udsat for viktimisering fra den britiske Labourregerings side, herunder tilbagekaldelse af mit indgangskort til House of Commons, afslag på at lade mig komme ind på Sellafield atomanlægget – til trods for min deltagelse i et underudvalg under Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed – og afslag fra Citizens' Advice Bureau på at sælge mig en informationsdatabase, der åbent averteres til salg til alle andre medlemmer af Europa-Parlamentet.

Er formanden enig i, at politisk diskrimination ikke blot er ulovlig, men også er et angreb ikke blot på mig, men også på Parlamentets funktionsdygtighed og vigtigst af alt på vælgerne og hele den demokratiske proces?

  João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Fru formand! Den undersøgelse, som Det Europæiske Agentur for Arbejdsmiljø har foretaget, giver anledning til nogle bekymrende konklusioner, idet det fastslås, at udbredt arbejdsløshed har negative konsekvenser for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Ifølge undersøgelsen, der omfattede 27 000 respondenter i de 27 medlemsstater, føler seks ud af 10 arbejdstagere, at den økonomiske krise og øget arbejdsløshed forringer arbejdsvilkårene. 75 % af respondenterne hævdede, at forringelsen af deres helbred skyldtes det arbejde, de har. Disse oplysninger underbygger data fra en Eurostatundersøgelse, hvoraf det fremgår, at 27 mio. arbejdstagere udsættes for arbejdsulykker eller rammes af erhvervssygdomme, og at 137 mio. arbejdstagere dagligt er udsat for risiko. Alene i denne uge dræbte endnu en alvorlig arbejdsrelateret ulykke fem portugisiske arbejdstagere i Andorra.

Denne situation kræver en hurtig reaktion fra EU's og medlemsstaternes side. Denne reaktion bør omfatte skabelse af job med rettigheder, fremme af arbejde og arbejdstagere, og sanktioner over for arbejdsgivere, der forringer forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger for arbejdstagerne for at øge deres profit.

  Formanden. – Der var nogen forvirring omkring overdragelsen af mikrofonen. Jeg skulle have givet ordet til hr. Teixeira. Jeg udtalte sikkert Deres navn forkert, hvilket var årsag til forvirringen.

  Nuno Teixeira (PPE). – (PT) Fru formand! Europa-Kommissionen fremlagde for nylig et udkast til meddelelse om en budgetreform med henvisninger til samhørighedspolitikken, der giver anledning til bekymring og forvirring, særlig i regionerne i den yderste periferi.

Der bør gennemføres forhandlinger om fællesskabsbudgettet meget hurtigt, men vi mener, at den finansielle ramme efter 2013 bør baseres på solidaritet og territorial samhørighed, hvilket er afgørende for regioner som Madeira, der står over for permanente vanskeligheder, og som derfor har brug for permanent støtte.

Hensigten om at ændre samhørighedspolitikkens fokus fra den nuværende regionalt baserede fremgangsmåde til en fremgangsmåde baseret på merværdisektorer er uacceptabel. En sådan ændring ville føre til fjernelsen af mål 2, der i øjeblikket er til gavn for omkring to tredjedele af de europæiske regioner.

Det er uforståeligt, at Kommissionen agter at ændre tildelingen af midler fra et regionalt til et nationalt grundlag eller endog et europæisk grundlag, hvorved nærhedskriteriet, som samhørighedspolitikken altid har underbygget, forkastes. Det er uacceptabelt, at en medlemsstats langvarige medlemskab af EU bliver en variabel i formlen til beregning af strukturfondstildelingerne, idet medlemsstaterne deles op i nye og gamle, hvilket vil gøre artikel 299, stk. 2, i EF-traktaten meningsløs, hvad angår adgangen til strukturfondene for regionerne i den yderste periferi.

  Estelle Grelier (S&D). – (FR) Fru formand! Som medlem af Europa-Parlamentet fra Normandiet vil jeg gerne henlede Kommissionens og Parlamentets opmærksomhed på forslagene til offshore Natura 2000-områder, som den franske regering netop har indgivet til de europæiske myndigheder. Disse forslag udelukker Antifer-diget beliggende i nærheden af Etretat, men kompenserer herfor ved at udvide området til 12 sømil.

Denne beslutning baner vejen for, at Poweo kan opføre en metanterminal i Antifer, og begrænser et projekt om opførelse af offshorevindmøllefarme ud for Fécamp til trods for den støtte, som de lokale folkevalgte repræsentanter, befolkningen og endog fiskerne har givet til dette projekt. Der er derfor blevet udarbejdet et videnskabeligt og konsekvent forslag for regionen, som bakkes op af de lokale aktører. I henhold til dette forslag vil der være en seks mil bred zone langs hele kystlinjen, herunder Antifer.

Jeg har tre spørgsmål. Hvor store fremskridt har Kommissionen gjort med behandlingen af forslagene til zonen? Støtter den dem, selv om de går imod de videnskabelige udtalelser og imod de sociale, økonomiske og kulturelle aktiviteter i regionen? Og nu, hvor topmødet i København nærmer sig, kan Europa så med rimelighed godkende en beslutning, der fremmer gas på bekostning af udvikling af vedvarende energiformer?

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE). – (PL) Fru formand! Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på sundhedssituationen i Ukraine. Tilgængelige data viser, at der allerede er registreret over en million tilfælde af influenza, herunder dusinvis af tilfælde af AH1N1-virus. Ukraine har anmodet om international hjælp, særlig til vacciner, medicin, desinficerende midler, masker, handsker og laboratorieudstyr.

Vi ved, at Kommissionen har iværksat en særlig mekanisme for civil støtte, et overvågnings- og informationscenter, som skal koordinere den hjælp, som EU-landene yder til Ukraine. Hvordan foregår koordineringen? Hvilken hjælp ydes der? Hvordan fungerer overvågningssystemet? Jeg tror, at den offentlige opinion gerne vil have et svar på disse spørgsmål.

  Kinga Gál (PPE). – (HU) Fru formand, mine damer og herrer! Der er gået to årtier siden Berlinmurens fald, hvis 20-års-dag vi har markeret, og siden jerntæppet blev revet ned. Alligevel er der kun sket lidt i disse 20 år, og som vi har set i mange lande befriet for kommunismen, har vi endnu ikke befriet os selv definitivt fra det tidligere systems vaner.

I efteråret 2006 så politiet fuldstændig bort fra forsamlingsfriheden i Budapests gader samt fra retten til en retfærdig retssag. Ofrene søger stadig forgæves efter retfærdighed og mulighed for at udøve deres rettigheder. I marts i år blev opfordringer til premierministeren om at træde tilbage igen mødt med tilbageholdelser og umenneskelig og ydmygende behandling. Selv i dag kan det stadig ske i EU, at folk ikke har ret til at bruge deres eget sprog i deres fødeland – som i Slovakiet f.eks. – eller til at udøve deres demokratiske rettigheder, hvis de af historien er blevet pålagt en skæbne som mindretal. Tag også Rumænien, hvor de er ved at rejse en statue af en tidligere general, som gav ordre til at skyde på deltagerne i demonstrationer.

  José Manuel Fernandes (PPE). – (PT) Fru formand! Den aktuelle økonomiske krise fører til jobusikkerhed. Økonomiske problemer fører til, at arbejdstagerne nogle gange blindt accepterer jobtilbud, der unddrager sig arbejdsmarkedslovgivningen og lovhåndhævelses- og regeringsmyndighedernes overvågning. Desværre har vi i EU allerede oplevet flere tilfælde af udnyttelse af arbejdskraften, som ofte reelt er slaveri, uanset om der er tale om europæiske statsborgere eller ikke europæiske statsborgere. Vi har desuden set et usædvanligt højt antal dødsfald blandt migrantarbejdere, herunder mange af mine landsmænd, mange portugisiske statsborgere, selv når de er lovligt beskæftiget. Disse ulykker er sket på arbejdspladsen, og særlig inden for bygge- og anlægssektoren.

EU og dets organer samt medlemsstaterne opfordres derfor indtrængende til at samarbejde tæt og effektivt for at forhindre disse situationer.

  Sophie Briard Auconie (PPE). – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne gøre opmærksom på den begrænsede planlægning og betaling af bevillinger fra EFRU, ESF og Samhørighedsfonden.

Vi er stadig meget langt fra at have planlagt halvdelen af de tilgængelige midler. Med hensyn til betalingerne er kun 9,62 % af de 347 mia. EUR til regionalpolitikken blevet udbetalt til projektlederne. Alle landene er berørt, nogle mere end andre. Spanien, Luxembourg og Sverige må gøre deres bedste for at indhente landene i førerpositionen, når det gælder betaling af europæiske midler, som f.eks. de baltiske lande, Irland og Slovenien.

EU's regionalpolitik er en af de mest nyttige politikker for vores medborgere. Den garanterer således økonomisk, social og territorial samhørighed via medfinansiering af praktiske og meget ofte meget vigtige projekter.

Jeg opfordrer derfor de nationale forvaltningsmyndigheder til at involvere sig. Samtidig føler jeg, at det er meget vigtigt i en tid med økonomisk krise, at de europæiske regler tilpasses til de store problemer.

  Bogusław Sonik (PPE). – (PL) Fru formand! I dag fejrede vi 20-års-dagen for de demokratiske ændringer i Central- og Østeuropa. Der var en meget passende og værdig ceremoni, som hr. Havel og hr. Buzek deltog i, og der er udstillinger i Europa-Parlamentet. Det er, som det skal være, men de europæiske institutioner bør ikke begrænse sig til sådanne begivenheder en gang med mange års mellemrum.

Dette bør være en del af vores historie – sandheden om disse ændringer bør indgå i vores undervisning, og de europæiske institutioner bør tage initiativ hertil. Vi har brug for en fælles historiebog om den tid, som viser, hvordan Europa blev forenet, så børnene i vores skoler kan få adgang til sandheden og til denne viden.

På den anden side kan der gives mange eksempler på, at penge er blevet brugt unødvendigt. Den britiske organisation Open Europe siger, at der blev brugt 7 mio. EUR på finansiering af en blog om et æsel, der rejser rundt i Nederlandene. Det er på tide, at vi bruger pengene til Europa mere effektivt.

  Formanden. – Mine damer og herrer! Jeg er bange for, at vi her må slutte indlæggene af et minuts varighed i henhold til forretningsordenens artikel 150. I henhold til artikel 150 kan vi kun gennemføre forhandlinger af denne art i 30 minutter. Disse indlæg har nu varet næsten 40 minutter, fordi mange taler desværre ikke holdt sig inden for det minut, de havde til rådighed.

Jeg har forsøgt at prioritere dem, der ikke havde en chance for at tale under nogen af to seneste forhandlinger, og jeg håber De føler, at jeg har været retfærdig. Som bekendt har vi stadig fire forhandlinger mere, som vi skal gennemføre her i aften, og mødet skal slutte senest til midnat.