Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 12. november 2009 - Bruxelles

6. Midlertidige retningslinjer for budgetproceduren med henblik på Lissabontraktatens ikrafttræden (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A7-0045/2009) af Lamassoure for Budgetudvalget om midlertidige retningslinjer for budgetproceduren med henblik på Lissabontraktatens ikrafttræden [2009/2168(INI)].

  Alain Lamassoure, ordfører. – (FR) Hr. formand! Først vil jeg benytte mig af denne mulighed til at takke Kommissionens formand, hr. Barroso, og kommissær Šemeta for deres beslutning om at udsætte offentliggørelsen af Kommissionens forslag om den fremtidige budgetpolitik og om ajourføringen af de finansielle overslag til den næste seksmåneders periode.

Ganske vist havde Det Europæiske Råd og Parlamentet tilsluttet sig, at ajourføringen skulle ske i 2008-2009, men det er fire år siden, hvilket er en evighed. I mellemtiden har der været Lissabontraktaten, den første irske folkeafstemning, finanskrisen, den nye traktats forsinkede ikrafttræden osv.

Det er derfor klogere at betro den nye Kommission fremlæggelsen af det nye politiske program og de finansielle følger af det om et par måneder.

På den anden side vil Lissabontraktaten træde i kraft den 1. december, og vi må hurtigst muligt få vedtaget de midlertidige foranstaltninger på budgetområdet, der er nødvendige for at gå fra den ene traktat til den anden.

Det svenske formandskab foreslog, at Forligsudvalget på sit møde den 18. november er en mulighed for de tre institutioner til at nå til politisk enighed om dette emne. Så nu drejer det sig om, at Parlamentet skal give sin delegation et forhandlingsmandat til mødet i Forligsudvalget.

Fire punkter bør behandles hurtigst muligt. Ingen af dem burde udgøre et alvorligt politisk problem.

For det første overførselsproceduren: At ophæve sondringen mellem obligatoriske og ikkeobligatoriske udgifter kræver vedtagelse af en enkelt procedure, at skabe lighed mellem de to budgetmyndigheder uden at begrænse den fleksibilitet, som Europa-Kommissionen skal udvise ved forvaltningen af budgettet.

For det andet tillægsbudgetter: Fra begyndelsen af 2010 kræves der et første tillægsbudget for at give alle de pågældende institutioner de økonomiske ressourcer til at udøve de nye beføjelser, de får i henhold til Lissabontraktaten. Derfor har vi behov for en forenklet procedure, der bør baseres på den nye procedure, som ifølge traktaten er gældende for selve budgettet.

For det tredje tidsplanen for de forberedende møder mellem de tre institutioner, eller det, vi kalder den pragmatiske tidsplan: På dette punkt behøver vi ikke gøre andet end det, vi plejer.

For det fjerde og sidste proceduren for anvendelse af systemet med foreløbige tolvtedele for det usædvanlige, men alligevel mulige tilfældes skyld, at vi ikke skulle nå til enighed om 2010-budgettet: På dette punkt føler vi, at Lissabontraktatens bestemmelser ikke er præcise nok til at udelukke behovet for et tillæg.

Budgetudvalget har vedtaget disse forslag med et meget stort flertal. Jeg opfordrer Parlamentet til at gøre det samme, så vi kan afslutte forhandlingerne med Rådet og Kommissionen inden for fristen.

  Algirdas Šemeta, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Lamassoure for hans betænkning.

Lissabontraktatens ikrafttræden ændrer bestemmelserne i budgetsektoren, hvor Europa-Parlamentet og Rådet på lige fod skal træffe beslutning om alle udgifter. Det indebærer nye juridiske rammer, som kræver omhyggelige overvejelser i institutionerne

Det er vores fælles ansvar at sikre, at budgetprocedurerne og -aktiviteterne afvikles løbende og gnidningsløst, og derfor deler jeg ordførerens synspunkt om, at vi hurtigst muligt skal have truffet aftale om de midlertidige retningslinjer. Disse overgangsbestemmelser er temmelig tekniske og gælder kun, indtil de nye juridiske rammer træder i kraft.

Det er de rigtige spørgsmål, som ordføreren fremhæver i sin betænkning. Vi skal drøfte nye regler for overførsler og nye regler for vedtagelsen af ændringsbudgetter. Vi har brug for en tidsplan, der gør det muligt for alle aktørerne at deltage. Vi skal også have aftalt rammerne for et samarbejde og om nødvendigt vedtaget regler for de foreløbige tolvtedele.

Jeg kan her bekræfte, at jeg er rede til at stille de nødvendige forslag for at nå frem til en afbalanceret aftale. Jeg foreslår, at vi begynder at drøfte disse spørgsmål i den trilog, som skal afholdes her i eftermiddag. Jeg håber, at de tre institutioner kan nå til enighed under forligsmødet i november.

  Salvador Garriga Polledo, for PPE-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Lissabon vil medføre mange forandringer, men få bliver så dramatiske som ændringerne i budgetproceduren.

Enhver generalordfører for budgettet ved, hvordan den nuværende strategi med to forhandlingsrunder fungerer: At dække hele dette område i én runde vil kræve en større indsats i form af samarbejde og konsensus mellem de forskellige institutioner.

Den nye situation påvirker allerede den igangværende forhandling om budgetproceduren og forligsmøderne i næste uge, for vi ved, at det er sidste gang, at det kommer til at foregå på denne måde. Jeg vil gerne lykønske Budgetudvalget med den hurtighed og fleksibilitet, som man har lagt for dagen ved udarbejdelsen af disse midlertidige bestemmelser.

De næste par måneder bliver afgørende for budgetpolitikken: Der er hasteoverførslerne, der vil komme presserende ændringsbudgetter i de kommende måneder, hvor det bliver nødvendigt at reagere i henhold til den nye procedure, og det bliver bl.a. nødvendigt at drøfte et ændringsbudget for budgetsaldi med anvendelse af en ny procedure, som kræver stor ansvarlighed fra alle institutioner.

Med hensyn til overgangsbestemmelserne mener min gruppe, at vi alle bliver nødt til at gøre en ekstra indsats, men især den kommende formand for Rådet kommer til at spille en meget vigtig rolle, navnlig med henblik på at sikre, at den nugældende gentlemanaftale forbliver i kraft. Rådet vil muligvis være fristet til at forsøge at handle til egen fordel i meget presserende budgetspørgsmål såsom Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, men de tre institutioner vil helt klart stå på lige fod, og fra Parlamentets side vil der bestemt blive udvist stor ansvarsfølelse.

  Göran Färm, for S&D-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Lissabontraktaten medfører store ændringer, ikke mindst på budgetområdet. Som mange andre har påpeget, er den vigtigste ændring, at sondringen mellem obligatoriske og ikkeobligatoriske udgifter forsvinder. Europa-Parlamentet får derfor medbestemmelse over hele budgettet, og vi får en ny forenklet budgetprocedure. Traktaten er nu klar og godkendt, men det betyder ikke, at vi kan gå over til den nye procedure her og nu.

For det første er vi helt enige om at gennemføre dette års budgetprocedure efter de gamle regler, for hvis vi ændrer kurs midt under behandlingen, ender vi bare i rent kaos. Før vi kan anvende den nye traktat fuldt og helt, har vi for det andet brug for en ny interinstitutionel aftale. Vi skal have ajourført finansforordningen og et nyt genforhandlet langsigtet budget samt de flerårige finansieringsrammer som led i denne nye lovgivning.

Det tager tid. For at kunne indlede arbejdet om budgettet i 2010 skal vi derfor have en række midlertidige bestemmelser. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke formanden for Budgetudvalget, hr. Lamassoure, som var meget hurtig til at tage initiativ til denne betænkning og udarbejdede den på rekordtid, men alligevel i meget tæt samarbejde med de forskellige grupper i udvalget.

Vi har også i betænkningen medtaget en række udtalelser om de nye permanente løsninger. Især har vi socialdemokrater fremsat et par udtalelser. Det vigtigste er at sikre, at Parlamentets nye beføjelser også anvendes i overgangsperioden, og at de nødvendige forslag resulterer i en ny interinstitutionel aftale, og at en revideret finansforordning betragtes som en pakke, så vi kan få en helhed, der fungerer, uden overlapninger og fortolkningsproblemer.

Jeg håber, at der under denne trilog, som vi har i dag, også kan opnås enighed om de første elementer. Til sidst vil jeg sige, at denne ændring af budgetproceduren er et godt eksempel på den forenkling og reduktion af de bureaukratiske procedurer, som hele EU har så stort behov for.

  Anne E. Jensen, for ALDE-Gruppen. – (DA) Hr. formand! Jeg vil også starte med at udtrykke min glæde over, at vi nu har Lissabontraktaten på plads, som jo vil give Parlamentet mere magt over budgettet og ændre den måde, vi vedtager EU's årlige budget på. Vi er i en overgangsfase, hvor budgettet for 2010 er vedtaget efter den gamle traktat, og hvor vi skal have overvågning og opfølgning af udmøntning af budgettet efter den ny traktat. Og hvordan vi så i praksis løser det her, har vi fået taget hul på med hr. Lamassoures betænkning, og jeg vil også takke hr. Lamassoure for at tage initiativet hurtigt. ALDE-Gruppen bakker helhjertet op om betænkningen, der anviser, hvordan vi skal håndtere ændringsbudgetter og overførsler og de andre ting, der har været nævnt allerede.

EFD-Gruppen har en række ændringsforslag, som lægger op til, at vi skal afskaffe ændringsbudgetter og afskaffe overførsler. Og jeg kan sige, at ALDE-Gruppen stemmer imod alle EFD-Gruppens forslag. Vi er enige med hr. Lamassoure i, at mængden af ændringsbudgetter skal holdes nede. Men der sker jo uventede ting i løbet af et år, og derfor er der behov for, at man har sådan et instrument. Og det har man jo også i nationale parlamenter. Man kan lave ændringer i løbet af året. Alene den stigende mængde anmodninger om penge fra Globaliseringsfonden i forbindelse med store afskedigelser vil jo føre til en del ændringsbudgetter. Vi skal heller ikke afskaffe muligheden for overførsler mellem konti. Der er meget faste regler for, hvordan og hvor meget Kommissionen kan føre over – den kan ikke bare skalte og valte efter forgodtbefindende. Den skal spørge Parlamentet og Rådet først.

Betænkningen påpeger jo så også, at der skal ændres nu i finansforordningen og i den interinstitutionelle aftale, og jeg ser meget frem til, at vi snarligt får et udspil fra Kommissionen.

  Helga Trüpel, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! På Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliances vegne vil jeg gerne slå fast, at vi udtrykkelig støtter mandatet til formanden for Budgetudvalget, Alain Lamassoure. Vi er overbevist om, at han vil lede forhandlingerne i den overgangsperiode, vi befinder os i for øjeblikket, på bedste måde og med stor selvtillid. Vi ved, at vi har behov for klare regler ved overgangen fra Nicetraktaten til Lissabontraktaten.

Budgetudvalget har sammen med Rådet og andre ansvaret for at udarbejde EU's budget, og vi siger klart til Rådet, at vi vil beskytte og styrke vores parlamentariske rettigheder. Vi vil ikke, og det gælder også under hr. Lamassoures ledelse af forhandlingerne, acceptere, at disse rettigheder trædes under fode på nogen måde, og vi er helt sikre på, at der ikke skal overføres flere beføjelser til Rådet.

Jeg vil minde Dem om, at det er absolut nødvendigt, at de nye budgetter for de næste par år udarbejdes i fællesskab af medlemsstaterne og Europa-Parlamentet i en ægte europæisk ånd. Kun på denne måde kan vi gøre EU klar til fremtiden. Jeg vil også erindre Dem om, at dette naturligvis skal ske på en måde, der er sikret mod misbrug, i relation til finansforordningerne og specifikt i relation til, hvordan pengene rent faktisk bruges på og i medlemsstaterne. Vi skal ikke have skandaler eller svig, men finansforordningerne skal også forenkles og gøres mere gennemsigtige, så vores europæiske programmer ikke skaber irritation på lokalt plan, men også i praksis når ud til borgerne. Det er sådan, vi skal formulere vores europæiske budgetpolitik for de næste par år.

  Marta Andreasen, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Efter betænkningen fra fru Guy-Quint fra april 2008 burde de nye retlige rammer for budgetanliggender nu være klar til vedtagelse. Alle institutionerne vedtog, at sådan skulle det være for at undgå et juridisk tomrum. Vi får derfor ikke brug for midlertidige retningslinjer om budgetanliggender.

Hr. Lamassoure fokuserer i sin betænkning på godkendelse af ændringsbudgetter og overførsler, som begge er risikable, utilstrækkelige procedurer, der afslører en mangel på professionalisme, for så vidt angår budget- og planlægningsprocesser, og de bliver endnu mere risikable i overgangsperioder.

Det nuværende antal ændringsbudgetter er alt for stort og overholder ikke engang betingelserne i artikel 37 i finansforordningen.

Det nuværende antal overførsler er også for stort og ville være lavere, hvis budgettet blev planlagt ud fra en bedre forståelse af behovene i de forskellige sektorer i de forskellige lande.

Som medlem af Budgetudvalget er jeg rystet over, at næsten hele udvalget undtagen jeg godkender alle disse overførselsanmodninger.

Der bør derfor ikke vedtages ændringsbudgetter eller overførsler i overgangsperioden, og vi bør gøre alt for at koncentrere os om at få vedtaget juridiske rammer for at undgå at skade skatteborgernes interesser yderligere.

  Daniël van der Stoep (NI). – (NL) Hr. formand! Det nederlandske Frihedsparti (PVV) sidder i Europa-Parlamentet for første gang og er chokeret over medlemmernes kræmmerholdning. I den henseende ligner Parlamentet et antiparlament. Formålet ser ud til at være at få så mange penge som muligt op af lommen på hårdtarbejdende borgere i Europa og især i Nederlandene.

Der bruges milliarder på venstrefløjens kæpheste såsom klima og udviklingshjælp, mens folk i Nederlandene ikke kan få behandling på plejehjem, mens aldersgrænsen for den statslige alderspension (AOW) sættes op til 67 år, og politistyrken bliver skåret ned. Parlamentet bør være til for borgerne, men varetager i stedet bare sine egne og dets elitære venners politisk korrekte, ekstravagante interesser.

Desværre har irerne sagt ja til den foragtelige Lissabontraktat, men de fik da i det mindste valget. PVV finder det skammeligt, at denne rædsomme traktat er blevet proppet ned i halsen på nederlænderne. Men den er desværre en realitet, og vi bliver beklageligvis nødt til at lære at leve med den.

PVV samarbejder konstruktivt her i Parlamentet. Alligevel kan vi ikke tilslutte os denne betænkning. Nederlandene er den største nettobidragsyder pr. borger, og det ønsker vi en ændring på hurtigst muligt. Min anmodning til ordføreren er derfor, at han i betænkningen medtager en erklæring om, at Europa-Parlamentet opfordrer Rådet til så hurtigt som muligt at få sat en stopper for Nederlandenes position som den største bidragyder pr. borger.

Hvis dette kommer med i betænkningen, er der fire medlemmer mere, som vil stemme ja til betænkningen i dag. Dette slår mig som en enestående mulighed for ordføreren. Jeg vil tilføje, at vi vil støtte alle ændringsforslagene fra EFD-Gruppen.

  László Surján (PPE). – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Efter Første Verdenskrig byggede man i Ungarn midlertidige hytter i Budapest, hvor man skulle yde hospitalshjælp til de krigsfanger, der kom hjem efter krigen. Disse midlertidige hytter bruges stadig den dag i dag.

Vi ønsker at indføre midlertidige procedurebestemmelser for at sikre budgetproceduren. Jeg mener, at hr. Lamassoure, ordfører og formand for udvalget, har nævnt og ønsker at få gennemført nogle principper, som vil vare mindst lige så længe som de midlertidige hytter, der som sagt er blevet brugt i 90 år. Det er yderst vigtigt, at vi alle har betalt en høj pris for Lissabontraktaten. Vi har opgivet visse principper, og borgerne i et land, Tjekkiet, får mindre gavn af menneskerettighederne end flertallet af europæerne. Det er vores grundlæggende pligt at gennemføre denne traktat fleksibelt, gnidningsløst og effektivt, for vi har betalt en høj pris for den. Det forslag, som ordføreren nu beder om tilladelse til at gennemføre, tjener efter min mening dette formål mere end tilstrækkeligt. Derfor ønsker min gruppe, at et betydeligt flertal i Parlamentet vedtager dem uden ændringer.

Og stadig vedrørende midlertidige ting, så jeg for en snes år siden en reklame om, at man havde bygget lejligheder til evigt eje til sovjetiske officerer, som var udstationeret til Ungarn. Det betyder, at uanset hvor permanent vi tror, noget er, bliver det forældet efter et vist tidsrum. Jeg håber, at vi får nogle bedre forordninger, når de nuværende forordninger udløber. Med dette håb beder jeg Dem alle støtte dette forslag.

  Eider Gardiazábal Rubial (S&D). – (ES) Hr. formand! Som det allerede er blevet sagt, træder Lissabontraktaten nu endelig i kraft, og nogle af virkningerne af denne ikrafttræden kommer vi til at mærke, så snart den er underskrevet, f.eks. at Budgetudvalgets arbejde bliver omfattet af nye regler fra og med januar. Derfor arbejder vi i de tre institutioner allerede nu med at få indført midlertidige regler for vores arbejde, mens de nye forordninger, der nævnes i traktaten, drøftes og vedtages.

Vi støtter fuldt ud hr. Lamassoures betænkning. Vi mener ikke, at der er mere at føje til konklusionerne. Jeg håber bare, at man når til enighed i den dialog, der indledes mellem de tre institutioner, og at ingen vil forsøge at presse vægtskålen ned i egen favør.

Med Deres tilladelse vil jeg komme med et par betragtninger, for jeg har undertiden indtryk af, at der hersker en vis optimisme blandt nogle af medlemmerne af Budgetudvalget, og at denne optimisme har fået os til at vedtage en betragtning, hvori det hedder, at Lissabontraktaten medfører en forenkling af budgetproceduren.

Jeg er lige blevet medlem af Parlamentet, og jeg har naturligvis ingen erfaring med EU's budget, men det, jeg har evnet at læse ud af de nye budgetbestemmelser, gør mig ikke optimistisk. Proceduren bliver kompleks og kompliceret, alt afhængig af hvor stor enighed eller måske manglende enighed der hersker mellem Parlamentet og Rådet. Men det finder vi ikke ud af, før der er gennemført nogle budgetprocedurer under de nye bestemmelser.

Men det, vi kan vide noget om nu, er Rådets holdning, og her er jeg sandt at sige ikke overoptimistisk, for jeg kan se, at Rådet forsøger at tilrane sig så meget magt som muligt for at kunne blokere beslutninger, der går imod den ortodokse linje. Det vil sige, at Rådet ønsker at blokere enhver beslutning, der går ud på at bruge én euro mere end planlagt, uanset hvad der sker. Hvis det er rigtigt, hvis Rådet ønsker at bevare al kontrol, tror jeg, at Rådet begår en fejl, for det, Rådet har brug for, er et stærkt Parlament, det kan samarbejde med.

  Timo Soini (EFD). – (FI) Hr. formand! Jeg støtter det velargumenterede forslag fra min kollega, fru Andreasen. I denne betænkning hilser De Lissabontraktaten velkommen. Det har De ret til, men for min del vil jeg igen sige, at jeg er trist over at se vores suverænitet blive knust. De vandt, men vi vil være her, og De vil have os på samvittigheden, for den måde, man pressede Lissabontraktaten igennem på, var ikke korrekt. Spørgsmålet om suverænitet dør aldrig. I betænkningen nævner man, at der skal foretages flere ændringer af lovgivningen, så denne finansielle forfatning – for det er, hvad det er – kan komme til at fungere. Så De har indrømmet det. Det er altså en forfatning: økonomisk, politisk og juridisk. Vi havde ret, og vores kamp for suverænitet vil fortsætte her.

(Bifald)

  Czesław Adam Siekierski (PPE). – (PL) Hr. formand! Der er ingen tvivl om, at Lissabontraktaten indebærer vidtrækkende ændringer af budgettet og procedurerne for vedtagelse af budgettet. Jeg vil blot nævne ophævelsen af sondringen mellem obligatoriske og ikkeobligatoriske udgifter, hvilket vil styrke Parlamentets position, og anerkendelsen af flerårige finansielle rammer som en juridisk bindende retsakt. Lige så vigtig er forenklingen af budgetproceduren.

Når vi kigger på disse ændringer, må vi imidlertid ikke glemme, at de skal gennemføres effektivt, så vi kan sikre den nemmest mulige overgang til de nye principper. Dette er navnlig vigtigt for modtagerne af midler fra EU-budgettet.

Vi skal nu i gang med at identificere de områder, hvor der er størst behov for midlertidige retningslinjer. Derfor vil jeg gerne udtrykke min støtte til denne betænkning sammen med alle bestræbelserne på at indføre metoder, der kan bringe budgetområdet i overensstemmelse med den nye traktat.

  Reimer Böge (PPE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Personligt og som ordfører for den flerårige budgetplanlægning glæder jeg mig i høj grad over betænkningen af formanden for vores udvalg, hr. Lamassoure, eftersom den bygger de broer, som vi behøver, også med hensyn til retssikkerhed, indtil vi bliver enige om den nødvendige tilpasning af den interinstitutionelle aftale og om yderligere tekniske procedurer, som vi skal have ryddet op i under traktatlovgivningen. Jeg vil gerne slå fast, at denne beslutning for os at se også præciserer, at hele pakken vil forblive, som den er, ved de fremtidige forhandlinger – fra spørgsmålet om at tilpasse den interinstitutionelle aftale til spørgsmålet om, hvordan vi skal samarbejde med f.eks. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil i budgetmæssig henseende.

I lyset af den eksisterende aftale mener jeg også, at det er korrekt, at den relevante evaluering af den nuværende interinstitutionelle aftales funktion – både teknisk og budgetpolitisk – skal integreres korrekt i processen med den overordnede pakke til gennemførelse af Lissabontraktaten. Dette betyder desuden ikke bare spørgsmålet om teknik og procedurer, men også en undersøgelse af den nødvendige fleksibilitet og det nødvendige råderum inden for budgettet, hvis vi virkelig ønsker at gennemføre Lissabontraktaten på det budgetpolitiske område.

  Jiří Havel (S&D). – (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at takke hr. Lamassoure for hans betænkning. Efter min mening er det et nødvendigt dokument, og det blev skrevet på det rette tidspunkt. Vi ved, at Lissabontraktaten rent faktisk vil træde i kraft fra december i år, og vi har virkelig brug for denne betænkning. Jeg vil også gerne reagere på nogle af de indlæg, hvor man var inde på Lissabontraktatens gyldighed. Lissabontraktaten er nu i kraft, og det giver ingen mening at diskutere den yderligere. Jeg vil også gerne komme ind på en bemærkning fra László Surján. Jeg vil gerne love hr. Surján fra Den Tjekkiske Republik, at de tjekkiske socialdemokrater vil gøre alt, hvad de kan, for at sikre, at den undtagelse, som præsident Klaus har bedt om, ophæves for Den Tjekkiske Republik, da vi anser den for at være en skændsel.

  Lajos Bokros (ECR). – (HU) Hr. formand! De Europæiske Konservative og Reformister støtter også med glæde overgangsbestemmelserne på budgetområdet, men med den ret væsentlige tilføjelse, at vi heller ikke ønsker, at overgangsbestemmelserne på budgetområdet bliver permanente. På den anden side mener vi, at det er nødvendigt med en overgang mellem to forskellige systemer, så derfor er man nødt til at udforme overgangsbestemmelser. Det medfører ikke nødvendigvis en risiko for overflødige omfordelinger af bevillinger. Fremover skal vi faktisk undgå en situation, hvor der foretages omfordelinger hver eneste uge og måned. Derfor skal det anføres i de permanente retningslinjer, at sådanne omfordelinger højst kan ske to gange årligt, så vi kan bevare budgettets enhed, stabilitet og gennemsigtighed.

  Formanden. – Hr. Lamassoure, det er måske første gang i Deres liv, at dette er sket, men formanden giver Dem 15 minutters taletid til at afslutte forhandlingen, hvis De ønsker det.

De kan sige, hvad De vil, eller De kan holde Dem til de to minutter, som De har til Deres afsluttende bemærkninger i henhold til dagsordenen!

  Alain Lamassoure, ordfører. – (FR) Hr. formand! Jeg vil ikke misbruge den ekstraordinære mulighed, De giver mig.

Jeg vil gerne takke alle talsmændene fra grupperne, som støtter hovedforslaget i betænkningen, og forsikre alle grupperne om, at vi sammen med Kommissionen og Rådet vil fortsætte arbejdet med at sikre en vellykket afslutning på disse forhandlinger i den samme holdånd. Jeg mener, at forhandlingen har vist os, at der var et meget stort flertal for disse principper. Fru Andreasen – som ikke længere er til stede – stillede en række ændringsforslag, som vi ikke kan gennemgå, fordi vi har travlt.

Jeg vil gerne påpege, at EU fra den 1. december får nogle nye institutioner: en formand for Det Europæiske Råd, en højtstående repræsentant med helt nye beføjelser og en Tjeneste for EU's Optræden Udadtil. Vi vil derfor skulle træffe nogle meget hurtige budgetbeslutninger, hvis vi ønsker, at den nye traktat skal træde i kraft på den planlagte dato.

Desværre har vi allerede mistet for meget tid med at opnå enighed mellem de 27 lande og ratificeringen i de 27 parlamenter eller de 27 nationer til, at Lissabontraktaten kan træde i kraft ved årets udgang, og nu er det vores opgave at sørge for, at overgangsbestemmelserne kan gøres færdige og tages i brug hurtigst muligt.

Jeg vil indrømme over for fru Gardiazábal Rubial, at den endelige aftale måske ikke bliver baseret på den enkelthed, som vi ønsker og behøver, men vi skal under alle omstændigheder forsøge at sikre, at den stiller alle institutionerne tilfreds, og at den sikrer den effektivitet og gennemsigtighed samt det demokratiske kendemærke, som EU har så hårdt brug for.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted kl. 11.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Georgios Stavrakakis (S&D), skriftlig. – (EL) Først vil jeg gerne lykønske ordføreren med hans fremragende arbejde, som han har færdiggjort på meget kort tid. Lissabontraktatens ikrafttræden er et vigtigt skridt for samlingen af EU, for styrkelsen af dets institutioner og for uddybningen af vores europæiske identitet. Samtidig medfører Lissabontraktaten vigtige ændringer af proceduren for godkendelse af Fællesskabets budget. I lyset af idiosynkrasierne ved budgetproceduren skal vi sikre os, at der godkendes en overgangsordning på de kommende møder med Rådet, som skal gælde, indtil retsakterne i henhold til den nye traktat kan godkendes. Disse overgangsbestemmelser skal sikre ligebehandling af institutionerne – navnlig Parlamentet – i henhold til de nye beføjelser, som det opnår i henhold til den nye traktat. Men ud over at sikre godkendelsen af overgangsbestemmelserne bør vi prioritere forslag til og efterfølgende godkendelse af forordningen, der både omfatter de flerårlige finansielle rammer for EU og finansforordningen. Kommissionens forslag til begge disse tekster skal fremsættes som en pakke, der bliver genstand for fælles forhandlinger med Rådet.

(Mødet udsat kl. 10.45 og genoptaget kl. 11.00)

FORSÆDE: HR. PITTELLA
Næstformand