Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 23. november 2009 - Strasbourg

20. Makrofinansiel bistand til Georgien – Makrofinansiel bistand til Armenien – Makrofinansiel bistand til Serbien – Makrofinansiel bistand til Bosnien-Hercegovina (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om:

– betænkning (A7-0060/2009) af Vital Moreira for Udvalget om International Handel om makrofinansiel bistand til Georgien [KOM(2009)0523 – C7-0269/2009 – 2009/0147(CNS)]

– betænkning (A7-0059/2009) af Vital Moreira for Udvalget om International Handel om makrofinansiel bistand til Armenien [KOM(2009)0531 – C7-0268/2009 – 2009/0150(CNS)]

– betænkning (A7-0061/2009) af Miroslav Ransdorf for Udvalget om International Handel om makrofinansiel bistand til Serbien [KOM(2009)0513 – C7-0270/2009 – 2009/0145(CNS)]

og

– betænkning (A7-0067/2009) af Iuliu Winkler for Udvalget om International Handel om makrofinansiel bistand til Bosnien-Hercegovina [KOM(2009)0596 – C7-0278/2009 – 2009/0166(CNS)]

  Vital Moreira, ordfører. – (PT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Eftersom dette er min første tale på et plenarmøde i Europa-Parlamentet, vil jeg gerne hilse på Dem alle og udtrykke min glæde, entusiasme og engagement over at være medlem af denne forsamling, der repræsenterer alle de europæiske borgere.

Hvad angår den opgave, som bringer mig hid, skal jeg i dag fremlægge to betænkninger for Dem om makrofinansiel bistand til Georgien og Armenien, der har til formål at afhjælpe de finanspolitiske problemer og støtte betalingsbalancen i disse to lande i Kaukasus. Begge disse lande er vores partnere under den europæiske naboskabspolitik og er blevet hårdt ramt af den globale økonomiske og finansielle krise i de sidste to år.

For Georgiens vedkommende er krisens følger blevet forstærket af de direkte og indirekte konsekvenser af den militære konflikt, der opstod med Rusland sidste år, hvor et stort antal mennesker blev fordrevet inden for landets grænser.

Økonomien i nabolandet Armenien er også blevet påvirket af kombinationen af den økonomiske recession og især den hastige forværring af den russiske økonomi på grund af den armenske økonomis store afhængighed af samhandel med den store nabo i nord. Dette skubbede disse to lande ud i en meget vanskelig økonomisk, finansiel og social situation.

De to forslag om ekstraordinær finansiel bistand, som vi drøfter i dag, vil nedbringe budgetunderskuddet og have en øjeblikkelig positiv indvirkning på de offentlige finanser og betalingsbalancen i Georgien og Armenien, under forudsætning af at de gennemføres straks. Derfor støtter vi i vores to betænkninger fuldt ud behovet for at sikre denne finansielle bistand til Georgien og Armenien.

I min egenskab af formand for Udvalget om International Handel har jeg foreslået mine kolleger i udvalget, at de godkender disse to forslag uden ændringsforslag i henhold til den forenklede procedure, og dette forslag blev vedtaget enstemmigt.

Men i de betænkninger, som vi fremlægger for plenarforsamlingen, klager vi over fristen og den korte tid, som Kommissionen har givet os til at diskutere disse aftaler. For fremtiden vil vi betragte sådanne frister som uacceptable, selv om vi erkender, at det er nødvendigt at behandle denne type sager hurtigere på grund af deres ekstraordinære karakter.

Vores holdning i denne sag betyder ikke, at mine kolleger eller jeg ikke har vores forbehold og bekymringer med hensyn til de foreslåede aftaler som sådan. Det er desuden sandsynligt, at nogle af os, hvis vi havde valget, ville have benyttet muligheden for at stille ændringsforslag, hvor vi f.eks. ville fremhæve betydningen af visse betingelser og kriterier vedrørende bistand for at forbedre gennemsigtigheden af dennes indhold og gennemførelse.

Men det ville have betydet – jeg er ved at afslutte, fru formand – at vi ikke kunne have godkendt disse aftaler for de to lande.

I lyset af dette og i betragtning af de faktiske omstændigheder og de to landes strategiske betydning inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik opfordrer jeg alle de tilstedeværende til at godkende disse to forslag om makrofinansiel bistand uden ændringsforslag i henhold til Kommissionens anbefaling.

  Miloslav Ransdorf, ordfører. – (CS) Fru formand! Udvalget har drøftet denne betænkning, og man har foreslået den forenklede procedure, fordi dette er en sag, der haster utrolig meget. Mit emne er makrofinansiel bistand til Serbien, som jeg betragter som den centrale økonomi på Balkan. Efter min mening er der mange årsager til, at vi skal yde betydelig støtte til dette land, fordi det ansøger om EU-medlemskab i en vanskelig periode kendetegnet ved omfattende finansiel ustabilitet. Statens indtægter er faldende, der er inflationspres, og landet står naturligvis over for hele rækken af konsekvenser af tidligere hændelser, f.eks. det store problem med miljøskader fra tiden med NATO's luftangreb. Der er også et humanitært problem her, fordi landet har 750 000 flygtninge fra andre dele af det tidligere Jugoslavien, og den igangværende finanskrise har sat fokus på alle de strukturelle mangler i den serbiske økonomi. Desuden medførte krigen i 1999 og luftangrebene et fald i slutproduktionens andel af Serbiens samlede produktion, og det har også forværret handelsbalancen. Desuden var høsten dårlig sidste år, hvilket medførte en yderligere svækkelse af de serbiske statsindtægter. Situationen er nu meget alvorlig.

Jeg anser det for nødvendigt, at vi fremskynder bistanden, så den kan anvendes i starten af næste år, og derfor har jeg foreslået den forenklede procedure via vores udvalgsformand. Jeg vil gerne understrege, at dette også er et spørgsmål, der er i Serbiens naboers interesse, herunder lande, der endnu ikke er medlemmer af EU, men som ansøger om medlemskab, såsom Bosnien-Hercegovina og Kroatien. Men der findes også lande her, som allerede er medlemmer af EU, og som kan blive truet af ustabiliteten i Serbien, såsom Ungarn, Rumænien og Bulgarien. Af hensyn til stabiliteten i denne del af EU og af hensyn til den interne stabilitet i Serbien med fokus på at styrke landets territoriale integritet foreslår jeg, at vi fremskynder gennemførelsen af den makrofinansielle bistand.

  Csaba Sógor, stedfortræder for ordføreren. – (EN) Fru formand! Jeg har den ære at fremlægge betænkningen fra Udvalget om International Handel om makrofinansiel bistand til Bosnien-Hercegovina for Parlamentet.

Som med de andre lande, som Kommissionen har foreslået at yde makrofinansiel bistand til, er Bosnien-Hercegovinas økonomi blevet hårdt ramt af den igangværende økonomiske og finansielle krise. Landets økonomi befinder sig i en alvorlig situation, og det er klart, at der skal findes en vej ud af denne krise. Derfor har Bosnien-Hercegovina ansøgt EU om bistand, og Kommissionen har foreslået at yde denne bistand i form af et lån på op til 100 mio. EUR, som skal stilles til rådighed i to afdrag i løbet af 2010.

Nu skal vi beslutte, om vi vil støtte denne anmodning eller ej. I henhold til bestemmelserne i den nuværende traktat bliver Parlamentet kun hørt. Derfor kan man på den ene side argumentere: Hvorfor ikke vente, til Lissabontraktaten træder i kraft, og så fremsætte et ændret forslag under den almindelige lovgivningsprocedure? På den anden side mener jeg, at selv om vores arbejde får større betydning, når Lissabontraktaten træder i kraft, skal vi her i Parlamentet udvise ansvarlighed og politisk engagement og yde vores til allerede tidligt næste år at give dette Balkanland den bistand, det nu har brug for, i stedet for at drøfte det længe og yde bistanden på et ukendt tidspunkt engang i fremtiden.

Af ovennævnte grunde foreslår Udvalget om International Handel, at forslaget om makrofinansiel bistand til Bosnien-Hercegovina vedtages uden ændringsforslag i henhold til den forenklede procedure, inden Lissabontraktaten træder i kraft.

Mine kolleger i udvalget støttede dette forslag enstemmigt, og nu beder jeg om hele Parlamentets støtte.

  Siim Kallas, næstformand for Kommissionen. – (EN) Fru formand! Først og fremmest vil jeg gerne sige, at Kommissionen glæder sig meget over Parlamentets positive og konstruktive indstilling til vedtagelsesproceduren for Kommissionens forslag om makrofinansiel bistand til fire partnerlande: Armenien, Georgien, Serbien og Bosnien-Hercegovina.

Kommissionen sætter pris på, at Europa-Parlamentet har valgt en procedure, så man allerede i morgen kan stemme om betænkningen om disse fire lande uden ændringsforslag til Kommissionens forslag. Parlamentets hurtige og beslutsomme indsats vil give Rådet mulighed for at vedtage afgørelser om de fire operationer i løbet af de kommende dage, og Kommissionen vil så kunne begynde at gennemføre programmerne.

Makrofinansiel bistand er defineret som et kortsigtet instrument til brug i krisesituationer, og forslag om makrofinansiel bistand kræver normalt en hurtig indsats. Dette gælder helt klart for de lande, vi behandler i dag. Armenien, Georgien, Serbien og Bosnien er blandt de lande, der har lidt mest under virkningerne af krisen, uanset forskellen i deres økonomiske strukturer og udviklingsniveau. De hører også til de lande, der har indført drastiske justeringsprogrammer med støtte fra Den Internationale Valutafond, og de lande, der har anmodet om finansiel støtte fra EU. Og Kommissionen mener virkelig, at betingelserne for at yde makrofinansiel bistand til disse lande til fulde er opfyldt.

Jeg vil nu vende mig mod selve instrumentet for makrofinansiel bistand og dets fremtid under Lissabontraktaten. Ændringen som følge af Lissabontraktaten bringer makrofinansiel bistand ind under den ordinære lovgivningsprocedure, hvor Europa-Parlamentet og Rådet inddrages i samme omfang.

Samtidig mener jeg, at vi alle accepterer, at en langvarig lovgivningsprocedure, der involverer en langvarig udvekslingsproces mellem de forskellige institutioner, ikke er velegnet til instrumentet for makrofinansiel bistand eller til krisesituationer.

Derfor finder Kommissionen det vigtigt at undersøge, hvordan man fremover skal håndtere den makrofinansielle bistand, navnlig inden for rammerne af Lissabontraktaten. Vi ønsker at gøre dette i tæt samarbejde med Europa-Parlamentet for at sikre, at forslag om makrofinansiel bistand fremover håndteres på en måde, der på den ene side er hurtig og giver mulighed for at reagere effektivt på krisen, men som på den anden side opfylder Lissabontraktatens krav om en detaljeret undersøgelse fra lovgivernes side inden for den fælles beslutningsproces.

Kommissionen har historisk set været tilhænger af en rammeforordning for det makrofinansielle bistandsinstrument. Kommissionens tjenestegrene har indledt overvejelser på teknisk niveau om udformningen af en sådan rammeforordning under Lissabontraktaten.

En sådan rammeforordning kan potentielt medføre betydelige fordele. Indtil en sådan rammeforordning er vedtaget, vil de enkelte forslag om makrofinansielle bistandsprogrammer fra Kommissionen blive vedtaget gennem den fælles beslutningsprocedure af Europa-Parlamentet og Rådet fra sag til sag. Forslaget – startende med Kommissionens forslag om Ukraine, som blev vedtaget for nylig – bliver en god prøve på det interinstitutionelle samarbejde. Jeg håber, at Parlamentet og Rådet hurtigt vil nå frem til en aftale.

Endelig vil jeg gerne bemærke, at Kommissionen med glæde vil acceptere Parlamentets forslag om en forbedring af informationsstrømmen om makrofinansielle bistandsprogrammer. Kommissionen er parat til at gøre sit yderste for at levere oplysningerne om makrofinansielle bistandsprogrammer hurtigere til Parlamentet.

  George Sabin Cutaş, for S&D-Gruppen. – (RO) Fru formand! Jeg vil gerne indlede med at lykønske ordførerne for det fremragende arbejde, de har udført. Jeg vil også gerne udtrykke min anerkendelse af de initiativer, som Kommissionen og Rådet har foreslået vedrørende makrofinansiel bistand til Bosnien-Hercegovina og Serbien. Denne finansielle støtte fra EU ydes i en særdeles vanskelig periode for begge lande.

Efter de skrækkelige prøvelser, som denne del af Balkan gennemlevede i 1990'erne med så store blodsudgydelser, gik regionen ind i en genopbygningsperiode, der imidlertid er blevet hæmmet af den igangværende økonomiske krise. Begge lande er blevet ramt med fuld styrke af recessionen set på baggrund af et budgetunderskud og en arbejdsløshed, der allerede var høje. Krisen har tvunget udenlandske investorer til at trække deres investeringer i adskillige lande i Østeuropa tilbage, og Serbien er et af de lande, der er hårdest ramt af underskuddet, som er opstået på grund af den kolossale udstrømning af udenlandsk kapital. Kollapset i den økonomiske vækst kombineret med, at landet skal opfylde sine forpligtelser om tilbagebetaling af den kortsigtede gæld, har øget behovet for ekstern finansiering.

Dette har betydet, at støtten fra EU kommer på et tidspunkt, hvor man mærker de fulde virkninger af det eksterne finansieringsunderskud, for ikke at nævne, at de økonomiske og sociale udsigter er dystre. Man skønner, at arbejdsløsheden vil toppe inden for de kommende to til tre kvartaler.

Vi er udmærket klar over, at social uro kan få skadelige virkninger for et lands stabilitet, navnlig når den kommer oven i eksisterende spændinger og er rodfæstet i et så følsomt spørgsmål som etnisk oprindelse. Derfor vil jeg gerne hilse disse forslag om makrofinansiel bistand velkommen. Jeg vil også gerne understrege, hvor vigtige de er, især som en faktor til opretholdelse og konsolidering af stabiliteten i en region, der er blevet hårdt ramt og balancerer på en knivsæg. Vi er nødt til også at tage hensyn til udsigterne for EU's udvidelse i Balkan, endnu en grund til, at det er vores pligt at støtte disse stater, der ønsker at blive integreret i Europa.

Her til sidst vil jeg gerne understrege, at det haster med at yde finansiel bistand på grund af den økonomiske situation i Serbien og Bosnien-Hercegovina, som hurtigt forværres. Den hastende karakter af denne bistand skal efter min mening vægtes højere end overvejelser af proceduremæssig karakter, der skyldes, at Lissabontraktaten træder i kraft. Derfor støtter jeg forslaget fra begge ordførere om at overføre fællesskabsmidler i god tid for at undgå forsinkelser, der skyldes, at Kommissionen er nødt til at ændre retsgrundlaget for disse bestemmelser.

  Paweł Robert Kowal, for ECR-Gruppen. – (PL) Fru formand! Som medlemsstater i EU er vi ansvarlige for situationen i Georgien. Ophavsmændene til beslutningsforslaget gør ret i at minde os om, at den økonomiske situation i Georgien før konflikten var ganske udmærket. Konflikten i Georgien i 2008 medførte en alvorlig forværring af landets økonomiske situation. Vi taler om et land, der ønsker et tæt samarbejde med EU, og som fremover også har mulighed for at videreudvikle dette europæiske perspektiv.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at russiske sanktioner, den generelle situation i Kaukasus og virkningerne af sidste års konflikt ikke giver Georgien mulighed for at udvikle sig normalt eller opbygge en normal økonomi. Der findes en yderligere og særlig grund, og det skal vi understrege, til, at Georgien skal have makrofinansiel bistand, og at Georgiens budget skal styrkes, så landet får mulighed for økonomisk udvikling i henhold til sine egne ambitioner. Så vidt muligt, og hvis der er behov for det, skal bistanden til Georgien øges yderligere, og det vil jeg gerne slå helt fast. Det er vigtigt at yde finansiel bistand i 2009. Set fra vores synspunkt må procedurespørgsmål og forskellige proceduremæssige detaljer under ingen omstændigheder få lov til at forhindre Georgien i at modtage bistand i år.

Georgien fortjener vores støtte. Det har vi pligt til som EU, især i en situation, hvor Sarkozy-planen ikke gennemføres for Georgien, og vi ikke som mægler, som EU, kan sikre, at forholdet mellem Georgien og Rusland reguleres i overensstemmelse med folkeretten.

  Tomasz Piotr Poręba, for ECR-Gruppen. – (PL) Fru formand! Den makrofinansielle bistand, som Kommissionen foreslår til Georgien, Armenien, Bosnien-Hercegovina og Serbien er bestemt et skridt i den rigtige retning. Men bistandens omfang er ikke tilstrækkelig til at dække behovet. Jeg tænker især på Georgien, der skal modtage 46 mio. EUR set i lyset af de reelle problemer, som landet står over for, den økonomiske krise og ligeledes problemerne efter krigen mod Rusland, som har medført en betydelig svækkelse af den økonomiske udvikling i Georgien, og så er denne bistand bestemt ikke særlig stor.

For vi skal huske, at lande som Georgien, Armenien, Aserbajdsjan og Kasakhstan ikke bare er vigtige lande for EU set fra et politisk perspektiv, men også rent strategisk i form af energisikkerhed. For det er disse lande, der skal beslutte, og allerede gør det, hvordan diversificeringen af EU's energiforsyningskilder kommer til at se ud i fremtiden.

Hvis vi ikke støtter dem økonomisk og politisk i dag, hvis vi ikke giver dem chance for at udvikle sig, vil Rusland hurtigt gøre det, fordi disse lande er af kolossal strategisk betydning for Rusland. Derfor vurderer jeg Kommissionens forslag som konstruktivt og godt. Men niveauet af den finansielle støtte er alt for lavt.

  Siim Kallas, næstformand for Kommissionen. – (EN) Fru formand! Vores naboskabspolitik er i vid udstrækning i stand til at yde finansiel bistand til lande i vores naboskab, som har problemer, så jeg er meget glad for, at Parlamentets medlemmer har støttet dette forslag fra Kommissionen enstemmigt. Vi gør vores yderste for at støtte vores nabolande.

Et medlem nævnte, at proceduremæssige detaljer ikke må bremse os, men procedurerne skal rent faktisk sikre, at pengene bruges korrekt. Man skal altid finde en balance mellem at nå målene og følge procedurerne. Det er vigtigt at overholde klare regler for leveringen af denne bistand.

Som sagt vil vi i nærmeste fremtid få mulighed for at udvikle rammeaftalen, der sikrer en bestemt ramme for denne type bistand, og inden for denne bistandsramme kan vi så yde hurtig bistand. Det er et stort problem i dag. I øjeblikket træffer vi beslutninger fra sag til sag, og dette tager virkelig lang tid på samme måde som mange andre procedurer i vores store EU.

Det bliver det centrale spørgsmål. Der kommer en rammeaftale, og så kommer der en hurtig beslutningsmekanisme vedrørende bistandens størrelse. Medlemsstaterne indfører altid grænser, og sådan vil det altid være. Der er aldrig ubegrænsede muligheder for at hjælpe lande og samtidig yde penge til vores egne projekter.

  Vital Moreira, ordfører. – (PT) Fru formand! Jeg vil gerne benytte denne mulighed til at fremføre tre afsluttende punkter.

For det første er makrofinansiel bistand til EU's nabolande begrundet af to årsager: For det første har den en iboende politisk værdi, fordi den sikrer EU prestige ved at hjælpe lande i problemer inden for rammerne af en politik for godt naboskab.

For det andet er den begrundet i, at det er i EU's egen interesse at bidrage til den finansielle, sociale og politiske stabilitet i vores nabolande som en forudsætning for deres udvikling og demokratiske konsolidering, idet dette også er en forudsætning for vores egen politiske stabilitet.

Mit andet punkt er, at den makrofinansielle bistand trods alt skal knyttes til to betingelser: Bistanden skal have til formål at reagere på ekstraordinære og midlertidige økonomiske problemer i disse lande og ikke andre formål. Desuden skal disse lande ikke omdirigere de midler, vi tildeler dem, til formål, der er uforenelige med rationalet bag EU's bistand, navnlig til at øge militærudgifterne.

Mit tredje og sidste punkt er, at jeg gerne vil understrege betydningen og nødvendigheden af generelle lovgivningsrammer for tildelingen af makrofinansiel bistand og gennemførelsen af de respektive aftaler med de pågældende lande, og jeg anerkender og glæder mig over kommissær Kallas' engagement i dette spørgsmål.

Jeg håber også, at den næste Kommission vil kunne opfylde dette løfte, og at vi snart får en overordnet forordning om makrofinansiel bistand.

  Miloslav Ransdorf, ordfører. – (CS) Fru formand! En stor forfatter sagde engang, at Balkanlandene altid læssede et større historisk ansvar på deres skuldre, end de kunne bære. Det samme kan siges om nationerne i Kaukasus, at de læssede mere historie på deres skuldre, end de kunne bære. Efter min mening bør EU derfor løfte noget af denne historiske byrde fra deres skuldre. Det vil gavne både dem og os, for EU er ufuldstændig uden Balkan, og eftersom serberne for nylig har spøgt med, at deres eneste venner er Gud og grækerne, bør vi efter min mening vise dem, at de også har venner i Europa-Parlamentet.

  Csaba Sógor, stedfortræder for ordføreren. – (EN) Fru formand! Alle de fire lande, som Kommissionen i dag har foreslået at yde makrofinansiel bistand til, er blevet hårdt ramt af den igangværende økonomiske og finansielle krise. Deres økonomier befinder sig i en alvorlig situation, og det er klart, at der skal findes en vej ud af denne krise.

For Georgiens vedkommende er den foreslåede makrofinansielle bistand på 46 mio. EUR i form af tilskudsudbetalinger rettet mod at yde støtte til Georgiens genopretning, efter at dette land oplevede en alvorlig økonomisk nedtur efter den militære konflikt med Rusland og den globale finanskrise.

De 100 mio. EUR til Armenien skal efter planen have en øjeblikkelig indvirkning på Armeniens betalingsbalance og vil på den måde bidrage til at lette de finansielle problemer med gennemførelsen af myndighedernes økonomiske program og til at finansiere budgetunderskuddet.

Serbien er hårdt ramt af den finansielle og økonomiske krise, men er ikke desto mindre hurtigt på vej tilbage mod politisk stabilitet. Som Balkanland er det et potentielt kandidatland til EU-medlemskab og har underskrevet en stabiliserings- og associeringsaftale. Derfor bør landet også hjælpes.

Politisk set er Bosnien-Hercegovina et potentielt kandidatland, som også har underskrevet en stabiliserings- og associeringsaftale, og det er i EU's interesse at bistå landet.

Afslutningsvis vil jeg gentage min overbevisning om, at vi i Europa-Parlamentet skal udvise ansvarsfølelse og politisk engagement i at give disse lande den makrofinansielle bistand, de har brug for, i stedet for at føre langvarige diskussioner om dette under den ordinære lovgivningsprocedure. Af disse grunde vil jeg på PPE-Gruppens vegne foreslå, at vi får forslaget om makrofinansiel bistand til disse lande vedtaget nu. Jeg beder mine kolleger støtte forslaget enstemmigt.

  Formanden. – Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. – (RO) Først vil jeg gerne sige, at jeg er enig i princippet om at yde makrofinansiel bistand til Armenien. Jeg mener, at dette initiativ er et led i den europæiske naboskabspolitik. Armenien, som befinder sig i en særlig alvorlig økonomisk situation på grund af finanskrisen, har stort behov for disse midler, som vil give landet mulighed for at opfylde sine forpligtelser i henhold til stand by-aftalen med IMF. Jeg glæder mig over, at ordføreren har erkendt, at det er en hastesag, og har valgt en procedure uden ændringsforslag som løsning. Men jeg er også enig i de indsigelser, der kan gøres ud fra et proceduremæssigt synspunkt. Artikel 308 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde sigter mod foranstaltninger, der vedtages som en del af det indre marked, som ikke hjemles direkte i traktaten, og som ikke nødvendigvis ligner dem, der skal vedtages for at yde makrofinansiel bistand til tredjelande. Jeg mener, at de interinstitutionelle procedurer skal præciseres, for at der kan vedtages foranstaltninger vedrørende makrofinansiel bistand tilpasset tidsmæssige begrænsninger, så vi fremover aldrig igen havner i en situation, hvor Parlamentet er nødt til at fravige den normale procedure. Desuden vil jeg også betragte det som naturligt, at EU's Ministerråd handler hurtigere, idet man samtidig tager hensyn til Parlamentet i sådanne procedurer.

  Indrek Tarand (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg vil gerne give udtryk for vores utilfredshed med brugen af den såkaldte forenklede procedure i sagerne om makrofinansiel bistand til Georgien og Armenien. Mens Parlamentet tidligere altid har været hurtige til at behandle sager om makrofinansiel bistand, er Kommissionen og Rådet langsomme. Den forenklede procedure udelukker nærmest Parlamentet. Kan De forklare os årsagerne til, at Kommissionen – som var klar over, at den første udbetaling forfaldt allerede inden 2009 – er forsinket? Fra Gruppen De Grønne har vi fremført, at vi skal sikre os, at den makrofinansielle bistand ikke bliver brugt til militære formål, og det er også mit ønske. Men samtidig sejler det franske hangarskib ind i Skt. Petersborgs havn for at indgå den største våbenhandel mellem Rusland og en EU-medlemsstat. Det er mere end tydeligt, at Rusland er den vigtigste årsag til, at Georgien har stort behov for finansiel bistand. Og at bede den ene side i konflikten reducere sine våbenlagre og samtidig sælge ultramoderne teknologi til den anden side vil ikke blot destabilisere den strategiske situation i Sortehavsregionen, men vil også få alvorlige konsekvenser i Østersøregionen.

(Mødet udsat kl. 21.10 og genoptaget kl. 21.20)

FORSÆDE: Jerzy BUZEK
Formand