Bruno Gollnisch (NI). – (FR) Hr. formand! Min knap virker ikke, men det var ikke det primære, jeg ville sige.
Denne betænkning indeholdt et ændringsforslag, som er blevet trukket tilbage. Jeg tænker på ændringsforslag 86. Jeg har bedt om ordet i forbindelse med forretningsordenens artikel 24, stk. 2. Som jeg på vegne af en række af mine kolleger har haft den ære at forklare Dem, giver denne artikel løsgængere ret til at udpege en repræsentant, som kan deltage i Formandskonferencens møder. Denne ret har som følge af administrationens blokering ikke været håndhævet siden juli.
Hensigten med ændringsforslag 86 var imidlertid, at denne bestemmelse skulle ændres, således at De kunne bestemme, hvilken af løsgængerne der skulle deltage i Formandskonferencens møder. Det er en skændsel uden lige, og jeg overvejer mine ord nøje. Sådan opfatter alle vores kolleger det. Det lader til, at vi er de eneste, der ikke får lov til frit at udpege vores repræsentant til Formandskonferencen.
Jeg håber, at De, hr. formand, vil være indstillet på ikke at benytte denne mulighed, som Den Socialdemokratiske Gruppe og Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), som De tilhører, vil give Dem.
Formanden. – Jeg forstår, hvad De mener. Har ordføreren noget at tilføje? Må jeg bede ordføreren om at kommentere indlægget?
David Martin, ordfører. – (EN) Hr. formand! Vi skal ikke bruge så meget tid på dette, for løsgængerne er ikke værd at bruge meget tid på. Vi stemmer ikke om dette forslag. Hvis de gad dukke op til de udvalgsmøder, som de har ret til at deltage i, ville de vide, at vi ikke stemmer om dette i dag, men først i januar. Jeg vil fastholde min henstilling til, at De, hr. formand, udpeger en løsgænger, som kan deltage i Formandskonferencens møder.