Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Ethvert parlaments vigtigste opgave er at holde den udøvende magt til regnskab. Vi er her i egenskab af befolkningens repræsentanter. Der bør være en kreativ spænding mellem os og den udøvende magt, dvs. Kommissionen.
Når det imidlertid kommer til disse budgetspørgsmål, tager Europa-Parlamentet, som det eneste af verdens folkevalgte parlamenter, imidlertid den udøvende magts parti og går imod sine egne vælgere for at sikre en større integration.
EU's budget vokser år for år. Hvert år får vi en rapport fra Revisionsretten, som viser, at milliarder af euro går tabt eller stjæles. Og alligevel gør vi ikke den ene ting, som vi har beføjelse til at gøre, nemlig at tilbageholde forsyningen, med andre ord undlade at overføre flere penge, før der er kommet styr på regnskabsprocedurerne.
Vi giver endnu engang grønt lys for budgettet på trods af alle fejlene i det og bedrager dermed dem, som satte os her, og som er vores vælgere og også vores skatteydere, fordi flertallet i Parlamentet indtager en proeuropæisk holdning og hellere ser, at tingene bliver gjort på en dårlig måde i Bruxelles end på en kompetent måde i medlemsstaterne.
Miguel Portas, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre stemte for bevillingen af 24 mio. EUR til støtte for de arbejdstagere, der blev afskediget i Belgien.
Vi stemte for, fordi vi tager parti med dem, som er i nød, dem, som ofrer deres sved og hjerner for virksomheder, og som i sidste ende bliver ofre for et urimeligt økonomisk system og et ukontrolleret profitræs, der har ødelæggende sociale konsekvenser.
Når det er sagt, skal denne tilpasningsfonds rolle tages op til vurdering.
Der blev i 2009 kun bevilget 37 mio. EUR ud af en pulje på 500 mio. EUR. Fonden afspejler ikke årsagen til, at den blev oprettet.
For det andet støtter denne fond nationale ordninger til fastholdelse af beskæftigelsen, ikke de arbejdsløse direkte. Da der er meget stor forskel på disse to målgrupper, ender fonden med at genskabe de åbenlyse uligheder blandt vores egne fordelingssystemer.
I Portugal yder fonden 500 EUR i støtte til en arbejdsløs, men en arbejdsløs i Irland modtager 6 000 EUR i støtte fra fonden.
For det tredje viser sagen om Dell, at det på én og samme tid er muligt at støtte arbejdstagere, som er blevet afskediget i Irland, og støtte selve det multinationale selskab, der afskedigede dem, idet dette selskab i øjeblikket modtager en anden type offentlig støtte i Polen.
Dell har modtaget penge til opførelse af en ny fabrik i Polen, samtidig med at selskabet har vundet markedsandele i USA og i tredje kvartal i år kunne offentliggøre et overskud på 337 mio. USD i USA.
Det er derfor nødvendigt nøje at vurdere alle aspekter af Globaliseringsfonden.
Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Jeg har sagt det mange gange før, og jeg vil uden tvivl sige det igen: Uanset hvilke motiver EU's grundlæggere havde, er EU for længst ophørt med at være et ideologisk projekt og er blevet et svindelforetagende, en metode til omfordeling af penge fra personer uden for systemet til personer inden for det. Derfor taler vi i dag om dette emne – om disse penge under bordet til udvalgte, begunstigede virksomheder.
Lad os se bort fra det mistænkeligt velvalgte tidspunkt for bevillingen til Dell i Irland, som blev meddelt lige op til den irske folkeafstemning om EU-forfatningen eller Lissabontraktaten. Lad os se sagen i en bredere sammenhæng, for vi har nemlig som kontinent prøvet det før. I 1970'erne valgte vi at understøtte ukonkurrencedygtige industrier med katastrofale konsekvenser til følge. Vi ved, hvor den vej fører hen. Den fører til stagnation, inflation og i sidste ende fælles fallit. Lad os ikke gøre det igen.
Syed Kamall (ECR). – (EN) Hr. formand! Jeg syntes, at det var interessant at læse den første sætning, hvor der står, at fonden er blevet oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene.
Har vi imidlertid ikke altid oplevet gennemgribende ændringer i verdenshandelsmønstrene? I min valgkreds i London havde vi tekstilvirksomheder, som reagerede og forberedte sig på globaliseringen ved at udflytte nogle af deres funktioner til fattigere lande og dermed skabte beskæftigelse i udviklingslandene, men samtidig fastholdt værdifulde forsknings- og udviklings- og markedsføringsstillinger i London, i valgkredsen, i EU.
Hvis disse virksomheder kan reagere på ændringerne, hvorfor belønner vi så ineffektive tekstil- og it-virksomheder, som stikker hovedet i busken og håber, at globaliseringen vil gå væk?
Disse penge bør helt klart betales tilbage til skatteyderne, så de kan bruge dem, som de ønsker. Tiden er helt klart inde til, at regeringerne fokuserer på at skabe de rette betingelser, således at når arbejdspladser går tabt, kan iværksættere komme til og skabe ny arbejdspladser.
Bruno Gollnisch (NI). – (FR) Hr. formand! Jeg vender tilbage til dette sande embedsmisbrug, som nær havde fundet sted, netop under påskud af fremsættelsen af et forslag til ændring af forretningsordenen i forbindelse med dennes tilpasning til bestemmelserne i Lissabontraktaten, nemlig ændringsforslag 86, hvormed administrationen gav sig selv beføjelse til at udpege løsgængernes repræsentant til Formandskonferencen.
Det er aldeles skandaløst, at denne udpegelse, der ligesom i Parlamentets øvrige organer skulle have fundet sted ved valg eller ved konsensus – ved valg, såfremt der ikke kan opnås konsensus – endnu ikke har fundet sted på grund af bevidste kunstgreb fra embedsfolk, som er imod det.
Det er desuden alarmerende, at disse embedsfolk tilsyneladende har fået politiske grupper, som er fjendtlige over for os, og som helt klart ikke burde afgive en reel eller formel udtalelse om udpegelsen af vores repræsentant, over på deres side. Hvis dette forslag kommer på bordet igen, indbringer vi sagen for Domstolen.
- Forslag til beslutning (B7-0141/2009) om EU's strategi for klimakonferencen i København
Marisa Matias, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! For at sikre at vi opnår konkrete og bindende resultater i kampen mod klimaændringer, er der fire principper, som skal overholdes, og som jeg gerne vil fremhæve. Der er desuden blevet stemt om dem her i dag.
Det første er, at vi er nødt til at nå frem til en juridisk bindende aftale.
Det andet er, at vi skal garantere strenge politiske mål, herunder mål for nedbringelse af emissioner. Vi er nødt til at have ambitiøse mål i den henseende. Jeg mener, at vi kunne have gået længere, end vi gjorde i dag.
Det tredje punkt er, at vi skal garantere de nødvendige offentlige midler, så vi bliver i stand til at løse problemet med klimaændringer.
Det fjerde og sidste punkt – som, jeg mener, er meget vigtigt at overveje – er, at der bør indgås en global aftale og ikke blot en aftale mellem visse regioner, og at det skal ske via en proces med forankring i demokratisk deltagelse og med inddragelse af alle lande.
Jeg synes ikke, at den beslutning, som vi vedtog i dag, er så – skal vi sige – god som den, der tidligere blev vedtaget i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.
Jeg mener imidlertid, at det, der bør værnes om her, i virkeligheden er det opnåede resultat og indsatsen i løbet af denne proces, og vi i Parlamentet tager således af sted til København med et ret godt forarbejde i bagagen. Jeg håber oprigtigt, at vi vil kæmpe hårdt, og at vi kan opnå det, som vi har vedtaget her i dag.
Zigmantas Balčytis (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg støttede denne beslutning. Klimaændringer er en global politisk prioritet på topmødet i København. Mødet bør ikke kun munde ud i politiske forpligtelser, men i bindende aftaler og sanktioner for overtrædelse af dem.
Kampen mod klimaændringer er en global indsats, og det er nødvendigt aktivt at inddrage såvel udviklede lande som udviklingslande i den. De rige lande skal imidlertid gå forrest. De skal blive enige om obligatoriske mål for nedbringelse af deres emissioner og samtidig finde penge til at hjælpe udviklingslandene med at håndtere klimaændringer.
Jan Březina (PPE). – (CS) Hr. formand! Med dagens vedtagelse af beslutningen om klimakonferencen i København har Parlamentet givet et klart signal om, at det lægger særdeles stor vægt på dette emne. Det afspejles i en oprigtig tilgang, hvor Parlamentet fremhæver princippet om fælles, men differentieret ansvar. De industrialiserede lande bør i overensstemmelse hermed gå forrest, mens udviklingslandene og økonomier som Kina, Indien og Brasilien vil få passende støtte via teknologi og opbygning af kapacitet. Jeg må på den anden side sige, at forestillingen om, at en aftale i København vil kunne give incitament til en ny grøn aftale, efter min opfattelse er for optimistisk og ensidigt ideologisk. Vi må ikke tage skyklapper på og trampe på de sølle rester af de industrielle virksomheder i en idealistisk indsats for at nedbringe CO2-udledningen. Jeg ville ikke betragte en så urealistisk tilgang som et bæredygtigt alternativ for hele Europa.
Bruno Gollnisch (NI). – (FR) Hr. formand! Den betænkning, som netop er blevet vedtaget i Parlamentet, retter helt tydeligt ind efter den "politisk korrekte" linje, som hersker enerådigt her uden at blive anfægtet af etablerede dogmer.
Noget bliver imidlertid ikke rigtigt, blot fordi man siger det tusind gange. Der har altid været global opvarmning. Der har f.eks. været global opvarmning siden de sidste istider, og det var trods alt ikke neandertalernes biler, der var årsag til de tidligere tilfælde at global opvarmning.
Det anfægtes ikke, og der sættes ikke spørgsmålstegn ved det, som vi får at vide igen og igen, hundredvis af gange, tusindvis af gange, og med hvilket formål? Vi kan tydeligt se, at der i det mindste er ét meget vigtigt formål, nemlig at forberede os på verdensregeringens komme. Det andet formål er nok engang at indgyde frygt hos europæerne og vesterlændingene, som uretmæssigt anses for at være ansvarlige for alle verdens onder.
Jeg vil stoppe her, for jeg har ikke ret til 61 sekunder. Tak, fordi De lyttede til det, jeg havde at sige.
Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Hr. Van Rompuy erklærede på sin første pressekonference som ny formand eller som udnævnt formand, at Københavnsprocessen ville blive et skridt i retning af en global forvaltning af vores planet. Jeg kan ikke være den eneste, der foruroliges af den måde, hvorpå miljødagsordenen tages til indtægt af dem, som har en anden dagsorden om at fjerne magt fra de nationale demokratier.
Miljøspørgsmålet er alt for vigtigt til, at man overlader det til den ene side af det politiske spektrum at finde løsningerne. Som konservativ betragter jeg mig selv som en naturlig miljøforkæmper. Det var Marx, som fortalte os, at naturen var en ressource, der skulle udnyttes, en doktrin, som på brutal vis blev en realitet i de forurenende industrier i COMECON-landene. Vi har til gengæld aldrig forsøgt at anvende løsninger med frie markeder og udvidede ejendomsrettigheder og sikre ren luft og rent vand ved at tillade ejerskab i stedet for den tragiske løsning med at overlade opgaven til fællesskabet og forvente, at statslige tiltag og globale teknokratier kan opnå disse mål.
Miljøspørgsmålet er ganske enkelt for vigtigt til det.
- Forslag til beslutning (B7-0155/2009) om det flerårige program 2010-2014 for et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed (Stockholmprogrammet)
Clemente Mastella (PPE). – (IT) Hr. formand! Beslutningen om Stockholmprogrammet, som Parlamentet vedtog i dag, er resultatet af en stor fælles indsats og en helt ny proceduremæssig ramme, som vi endnu ikke har så stor erfaring med.
Denne ramme indeholder meget ambitiøse mål, men hvis vi skal have et Europa, der er åbent og samtidig sikkert, skal vi også være i stand til at finde den rette balance mellem på den ene side et stadig mere effektivt samarbejde i bekæmpelsen af kriminalitet og terrorisme og på den anden side en stærk vilje til at beskytte borgernes ret til privatlivets fred.
Vi er forpligtet til at gennemføre en fælles asylpolitik af hensyn til beskyttelsen af de grundlæggende menneskerettigheder og en fælles indvandringspolitik gennem en bedre kontrol af vores grænser.
Den næste opgave er at oprette et europæisk retsområde. For at nå det mål skal vi fremme alle former for samarbejde, der tager sigte på at udbrede en fælles europæisk retskultur. Eksempler på det er bl.a. den gensidige anerkendelse af domme og bestemmelser, afskaffelsen af fuldbyrdelsesproceduren, gennemførelsen af foranstaltninger til fremme af adgangen til retshjælp og udvekslinger mellem dommere.
Så er der det flerårige program, som understreger idéen om unionsborgerskabet, der bør overvejes som et supplement til, ikke en begrænsning af, det nationale statsborgerskab.
Jeg mener, at disse mål kræver en større indsats fra alle ...
(Formanden afbrød taleren)
Lena Ek (ALDE). – (SV) Hr. formand! Jeg stemte i dag for EU's strategi for frihed, sikkerhed og retfærdighed, med andre ord Stockholmprogrammet, men når Rådets konkrete forslag til retsakt kommer tilbage til Parlamentet via Kommissionen, agter jeg at være meget stringent og hård med hensyn til spørgsmålet om åbenhed og gennemsigtighed i lovgivningsarbejdet.
Det er særlig vigtigt i forhold til asylproceduren. Muligheden for at søge asyl er en grundlæggende ret, og europæisk samarbejde handler om at bryde mure ned, ikke rejse dem. Medlemsstaterne skal således respektere definitionen af flygtning og asylansøger i henhold til konventionen om flygtninges retsstilling, og jeg har nu fremsat et ændringsforslag i den henseende. Stockholmprogrammet skal i sin endelige form stå for europæiske værdier som frihed og respekt for menneskerettigheder. De er værd at kæmpe for, og det er præcis, hvad jeg vil gøre.
Daniel Hannan (ECR). – (ES) Hr. formand! Jeg vil først gerne takke Dem og Deres ansatte for Deres tålmodighed i forbindelse med disse stemmeforklaringer.
(EN) Hr. formand! En tidligere britisk indenrigsminister, Willie Whitelaw, sagde engang til en efterfølger på posten, at det var det bedste job i regeringen, fordi man ikke skulle have noget med udlændinge at gøre.
Det kunne ingen indenrigsminister i nogen medlemsstat sige i dag. Der er sket den mest usædvanlige harmonisering på området for retlige og indre anliggender. Vi har inden for alt fra indvandring, asyl og visumregler til civilret, strafferet og ordenshåndhævelse reelt givet EU den ultimative status som stat, et monopol med tvingende retsmyndighed over borgerne, dvs. et strafferetligt system.
Hvornår har vi nogensinde besluttet at gøre det? Hvornår blev vores vælgere nogensinde hørt? Jeg godtager, at det ikke er sket i hemmelighed. Der var ikke nogen sammensværgelse omkring det, eller også så var det måske, hvad H. G. Wells kaldte en åben sammensværgelse, men vi ulejligede os på intet tidspunkt med at spørge folk, om de ønskede at være borgere i en stat med sit eget retssystem.
Philip Claeys (NI). – (NL) Hr. formand! Ligesom mange af de europæiske borgere, som ikke fik mulighed for at stemme om Lissabontraktaten, er også jeg blevet ret bekymret over udviklingen på området frihed, sikkerhed og retfærdighed. Flere og flere beføjelser på asyl- og indvandringsområdet overdrages til EU, og disse spørgsmål fjernes i stigende grad fra borgernes demokratiske kontrol. Resultatet bliver endnu større indvandring og alle de problemer, som det medfører.
Tildeling af rettigheder uden at pålægge forpligtelser, hvilket er en anden ting, som udspringer af denne beslutning, giver indvandrere en undskyldning for ikke at tilpasse sig normerne i deres værtsland. Et eksempel på noget, der irriterer mig, er afsnittet om de såkaldte "forskellige former for diskrimination af […] romakvinder", for det fremgår ikke, at denne type diskrimination i mange tilfælde er selvforskyldt. Tænk blot på, at mange romakvinder og mindreårige romaer må gå ...
(Formanden afbrød taleren)
Bruno Gollnisch (NI). – (FR) Hr. formand! Jeg har bedt om at tale om Stockholmprogrammet.
Der er som sagt to bekymrende ting ved denne betænkning.
Den første er dens meget udtalte positive tilgang til indvandring. Den anden røbes ikke af indholdet i betænkningen eller konklusionerne. Vi fik ganske enkelt kendskab til den, da vi hørte om kommissær Barrots hensigter, nemlig kriminaliseringen af ytringsfriheden, forskningsfriheden og tankefriheden.
I mange europæiske lande er der i dag personer, som forfølges, arresteres, straffes hårdt og tilbageholdes, alene fordi de ønsker at give udtryk for et kritisk syn på f.eks. Anden Verdenskrigs historie, samtidshistorien eller indvandringsspørgsmålet. De nægtes denne ret, og de rammes af meget hårde straffe. Det er yderst foruroligende, for det er helt i strid med den europæiske ånd.
- Forslag til beslutning (B7-0153/2009) om kompensation til passagerer i tilfælde af flyselskabets konkurs
Aldo Patriciello (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi var for nogle måneder siden vidne til, at flere lavprisflyselskaber, bl.a. Myair og Sky Europe, pludselig og uventet gik konkurs med øjeblikkelig aflysning af alle deres planlagte flyvninger til følge. Det medførte talrige gener for tusindvis af passagerer, som blev nægtet adgang til de afgange, som de havde købt billet til. Hvad, der er mere alvorligt, er, at de samme forbrugere samtidig blev nægtet mulighed for at få refunderet deres billet til de aflyste afgange på grund af konkursforanstaltningerne over for disse flyselskaber.
Det synes derfor at være vigtigere end nogensinde, at Kommissionen, der bl.a. værner om principper og værdier som forbrugernes velstand og trivsel, snarest vedtager passende tiltag, der kan forhindre lignende situationer i at opstå på bekostning af de europæiske borgere.
Vi er navnlig nødt til at fremskynde revisionen af direktiv 90/314/EØF om pakkerejser, ligesom vi på den ene side skal udstyre os selv ...
(Formanden afbrød taleren)
Siiri Oviir (ALDE). – (ET) Hr. formand! 77 flyselskaber har i løbet af de seneste ni år indgivet konkursbegæring. Der er ikke blot tale om et, to eller tre selskaber eller om noget, der skete så sent som i går. Jeg gentager: i løbet af de seneste ni år. Tusindvis af passagerer har som følge heraf måttet blive i udenlandske lufthavne uden nogen form for beskyttelse. De har ikke fået nogen kompensation, eller i det mindste ikke fået den fornødne kompensation i tide. Jeg stemte derfor for denne beslutning, og jeg er også enig i, at vi skal have fjernet dette hul i reglerne inden for luftfartssektoren, hvilket der blev talt meget om i dag.
Jeg bakker også op om den konkrete frist i beslutningen, som er den 1. juli 2010 – altså temmelig snart – for, hvornår Kommissionen skal fremsætte konkrete forslag til løsning af dette problem, og flypassagerernes rettigheder bør i fremtiden også beskyttes …
(Formanden afbrød taleren)
Zigmantas Balčytis (S&D). – (EN) Hr. formand! Dette er et meget vigtigt spørgsmål, og jeg stemte for beslutningen, fordi jeg mener, at vi har behov for lovgivning, som beskytter vores borgere i tilfælde af flyselskabers konkurs. Millioner af EU-borgere flyver hver dag med lavprisflyselskaber. Det høje antal af konkurser blandt lavprisflyselskaber i EU siden 2000 og det seneste tilfælde med Sky Europe har tydeligt vist, hvor sårbare lavprisselskaberne er over for udsving i oliepriserne og den aktuelle dårlige økonomiske situation.
Vi skal rette op på denne situation, og vi anmoder Kommissionen om at overveje de mest passende kompensationsforanstaltninger for passagererne.
Lara Comi (PPE). – (IT) Hr. formand! I kølvandet på de seneste mange sager om suspension og tilbagekaldelse af flyselskabers licenser har et betragteligt antal passagerer og personer med billetter, som hverken er blevet indløst eller refunderet, lidt betydelige tab.
Jeg mener derfor, at det er nødvendigt at fremsætte et forslag til en specifik retsakt, der fastlægger de bedste løsninger på de problemer, der kan opstå som følge af konkurser, både med hensyn til økonomiske tab og hjemrejse.
Det er derfor vigtigt at yde kompensation til passagerer i tilfælde af konkurs og samtidig fastsætte finansielle og administrative procedurer i den henseende. Jeg henviser til princippet om den gensidige forpligtelse til at beskytte passagererne, som påhviler alle flyselskaber, der flyver på den samme rute og har ledige pladser. Det ville gøre det muligt at få passagerer hjem, som er strandet i udenlandske lufthavne. Forslagene om en garantifond eller en obligatorisk forsikring for flyselskaber kunne i den forbindelse være mulige løsninger, som vil skulle vejes op imod en mulig overvæltning af omkostningerne på forbrugerne, dvs. en prisstigning.
Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Det er meget vigtigt at tale om flypassagerers tryghed og frem for alt kompensation i situationer, hvor selskaber går konkurs, sådan som fru. Oviir netop sagde. Der har været 77 konkurser i de seneste ni år, og det hævdes, at luftfartsindustrien styrer mod større turbulens end nogensinde før.
Skarp konkurrence er en form for forlænget spilletid. Et nyt fænomen er de billige flyselskaber, som i øjeblikket synes at klare sig godt og skaber kæmpe overskud. Det har ført mange andre flyselskaber ud i en usund konkurrencesituation. Det er som sagt meget vigtigt at sørge for, at der ikke sker en gentagelse af de tidligere uheldige sager, og at flyselskaberne påtager sig en form for ansvar over for deres passagerer og bør have pligt til at betale kompensation, hvis et fly aflyses på grund af konkurs. I den henseende ...
(Formanden afbrød taleren)
- Forslag til beslutning om oprindelsesmærkning
Siiri Oviir (ALDE). – (ET) Hr. formand! EU's formål med Lissabondagsordenen var at styrke det økonomiske fællesskab. Det er derfor også vigtigt at forbedre økonomiens konkurrenceevne. Det er imidlertid afgørende, at der i den forbindelse er fair konkurrence på markedet. Det betyder, at der bør gælde klare regler for enhver producent, eksportør og importør. Jeg støttede dette forslag i beslutningen, fordi indførelsen af et krav om obligatorisk oprindelsesmærkning af varer, der importeres fra tredjelande til EU, er den sikre vej til at opnå gennemsigtighed, forsyne forbrugeren med passende information og samtidig garantere overholdelsen af internationale handelsregler.
Lara Comi (PPE). – (IT) Hr. formand! Forhandlingen om oprindelsesmærkning favoriserer absolut ikke en eller nogle få medlemsstaters interesser, sådan som nogle indimellem fejlagtigt tror. Den er derimod udtryk for det grundlæggende økonomiske princip om lige konkurrencevilkår.
Dette princip tager i overensstemmelse med Lissabontraktaten sigte på at sikre europæisk konkurrenceevne på internationalt plan ved at fremme klare og afbalancerede regler for vores produktionsvirksomheder og virksomheder, der importerer varer fra tredjelande.
Vi drøfter således spørgsmål, der berører Europa som helhed. Jeg mener af den grund, at det er afgørende at nå frem til en aftale om oprindelsesmærkning, der rækker ud over individuelle nationale interesser eller politiske gruppers interesser og giver plads til ønsket om at gennemføre et indre marked ved at fremme konkurrenceevne og gennemsigtighed.
Fremsættelsen af forslaget til forordning om oprindelsesmærkning – som udarbejdet af Kommissionen i 2005 – for Parlamentet er i den forbindelse et skridt fremad.
Parlamentets og Rådets fælles beslutningsprocedure vil derfor i overensstemmelse med Lissabontraktaten så absolut gøre det muligt at fremskynde godkendelsen af en forordning, der er så vigtig for økonomien og de europæiske forbrugere.
Robert Atkins (ECR), skriftlig. – (EN) De britiske Konservative kunne ikke meddele decharge for EU's budget for 2007, sektionen om Det Europæiske Råd. For 14. år i træk har Revisionsretten kun været i stand til at godkende EU's regnskaber med forbehold.
Vi noterer os revisorernes bemærkninger om, at ca. 80 % af EU's transaktioner gennemføres af agenturer, der arbejder i medlemsstaterne i henhold til fælles forvaltningsaftaler. Revisorerne beretter fortsat, at kontrollen og tilsynet med anvendelsen af EU-midler i medlemsstaterne er utilstrækkelig.
For at tage hånd om dette vedvarende problem indgik Rådet i 2006 en interinstitutionel aftale, som forpligtede medlemsstaterne til at dokumentere de transaktioner, som de er ansvarlige for. Vi er rystede over at se, at flertallet af medlemsstaterne indtil videre ikke har levet op til dette på tilfredsstillende vis, og vi vil derfor, trods den traditionelle "gentlemanaftale" mellem Parlamentet og Rådet, ikke være i stand til at meddele decharge, før medlemsstaterne lever op til deres forpligtelser i henhold til den interinstitutionelle aftale.
Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for at meddele decharge for Rådets budget for 2007, men understreger samtidig, at jeg er uenig i den måde, som Budgetkontroludvalget har håndteret situationen på, idet ordføreren, hr. Søndergaard, har udarbejdet to modstridende betænkninger. Jeg henviser til holdningsændringen fra at foreslå at udsætte dechargen i april 2009 til nu at meddele decharge på grundlag af konklusioner fra møder uden revisionsarbejde, trods Revisionsrettens forbehold for Rådets forvaltning. Jeg finder det beklageligt, at der ikke har været en juridisk undersøgelse for at fastslå Parlamentets og dermed Budgetkontroludvalgets beføjelser, især hvad Rådets eksterne og militære aktiviteter angår. På et tidspunkt, hvor vi skal forhandle politiske forbindelser med Rådet som led i anvendelsen af Lissabontraktaten, er det vigtigt, at institutionernes arbejde er baseret på lovgivning.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I slutningen af sidste valgperiode, i april, besluttede Parlamentet at udsætte dechargen for sektionen om Rådet i forbindelse med gennemførelsen af budgettet for 2007, primært på grund af manglende regnskabsmæssig gennemsigtighed i forbindelse med anvendelsen af fællesskabsmidler. Parlamentet følte navnlig, at det var vigtigt at sikre større gennemsigtighed og en strammere parlamentarisk kontrol med Rådets udgifter til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (FUSP og ESFP).
Med den betænkning, som blev vedtaget i dag, meddeles Rådet endelig decharge, eftersom Parlamentet mener, at det har fået et tilfredsstillende svar fra Rådet på de forespørgsler, som det fremsatte i beslutningen fra april. Betænkningen indeholder dog visse opfordringer med hensyn til den næste dechargeprocedure. Der skal navnlig holdes øje med Rådets fremskridt for så vidt angår lukning af alle konti, der ikke er opført i budgettet, offentliggørelsen af alle administrative beslutninger (når de anvendes som retsgrundlag for budgetkonti) og fremsendelsen af den årlige aktivitetsrapport til Parlamentet. Selv om Rådet har taget et lille skridt fremad i forbindelse med dets fremlæggelse af regnskabet for anvendelse af fællesskabsmidlerne, mener vi stadig, at de tilgængelige oplysninger vedrørende udgifterne til FUSP og ESFP langt fra er fyldestgørende, og vi har derfor fortsat forbehold.
- Indstilling ved andenbehandling: Ivo Belet (A7-0076/2009)
Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg stemte for denne forordning om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet. Energieffektivitet er afgørende vigtigt i forhold til at sikre et bæredygtigt miljø og bevare udtømmelige ressourcer. En klar og informativ mærkning vil være med til at gøre de europæiske forbrugere i stand til fremover at træffe bedre valg. Disse valg vil ikke kun være baseret på pris, men også på brændstofeffektivitet. En anden fordel ved denne type mærkning er, at mærkningen af regnvejrsdæk vil øge trafiksikkerheden.
Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Jeg stemte for hr. Belets betænkning om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet. Betænkningen støtter Rådets fælles holdning. I lyset af at 25 % af den samlede CO2-udledning kommer fra vejtransport, og at dæk er ansvarlige for 30 % af køretøjers samlede brændstofforbrug, er indførelsen af et krav om mærkning af dæk et vigtigt instrument i kampen for et bedre miljø.
Den beslutning, som Parlamentet vedtog i dag, vil føre til en nedbringelse af CO2-udledningen med op til 4 mio. t om året. For at illustrere det svarer det til at fjerne 1 mio. biler fra de europæiske veje. Den helt klare fordel ved den godkendte lovgivning kommer via en forbedring af dækkenes kvalitet og dermed sikkerhed. Det bør ikke føre til en prisstigning, hvilket forbrugerne uden tvivl vil påskønne, især dem, som ønsker at købe dæk på grundlag af pris. Dette bekræfter efter min opfattelse resultaterne af markedsanalysen, som viser, at forbrugerne er interesserede i at købe mere miljøvenlige produkter. Jeg mener, at producenterne vil drage fordel af den godkendte forordning, idet der takket være fælles standarder for oplysning om dæks effektivitet vil blive bedre mulighed for at konkurrere på andre faktorer end produktets pris alene.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Den nye forordning om mærkning af dæk indgår i EU's CO2-strategi, som fastsætter mål, der skal opnås gennem en nedbringelse af udledningen fra køretøjer. Fra november 2012 vil dæk i EU være mærket i henhold til deres brændstofeffektivitet, vejgreb i vådt føre og støjemission. Dæk er ansvarlige for 20-30 % af køretøjers energiforbrug på grund af deres rullemodstand. Ved at regulere brugen af energieffektive dæk, som er sikre og støjsvage, er vi både med til at mindske miljøskader ved at nedbringe brændstofforbruget og til at øge forbrugerbeskyttelsen gennem markedskonkurrence. Jeg glæder mig derfor over indførelsen af et nyt instrument, som er endnu et skridt mod et bæredygtigt Europa for så vidt angår energi.
Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT)Jeg støtter Parlamentets beslutning om omsider at vedtage en forordning, som øger sikkerheden og forbedrer miljøet og den økonomiske effektivitet inden for vejtransport. Formålet er at fremme anvendelsen af sikre og mere støjsvage dæk. Det er ifølge visse undersøgelser muligt betragteligt at reducere den del af et køretøjs brændstofforbrug, der afhænger af dækkenes egenskaber (med op til 10 %).
Denne forordning opstiller i tråd med mine bestræbelser på forbrugerbeskyttelsesområdet en effektiv lovgivningsramme ved hjælp af regler om klar og præcis mærkning og oplysning. Gennem brochurer, foldere og webmarketing bliver det muligt at sikre gennemsigtighed og gøre forbrugerne mere bevidste om deres muligheder, når de køber dæk.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over, at vi i stedet for et direktiv får en forordning om mærkning af dæk, hvilket er resultatet af et forslag fra Parlamentet.
Fra november 2012 vil dæk være mærket i henhold til deres brændstofeffektivitet, vejgreb i vådt føre og støjemission. De europæiske borgere vil få flere oplysninger at vælge de rigtige dæk ud fra og kan dermed reducere brændstofomkostningerne og være med til at begrænse energiforbruget. De kan således foretage et mere miljøvenligt valg og sætte et mindre CO2-aftryk.
Mærkningen vil desuden skabe øget konkurrence blandt producenterne. Denne mærkning er gavnlig ud fra et miljømæssigt synspunkt. Det bør bemærkes, at vejtransport er ansvarlig for 25 % af CO2-udledningen i Europa.
Dæk kan spille en vigtig rolle for nedbringelsen af CO2-udledningen, fordi de er ansvarlige for 20-30 % af køretøjers samlede energiforbrug.
Mere energieffektive dæk kan for personbilers vedkommende reducere brændstofomkostningerne med op til 10 %.
Jeg stemte derfor for.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for kompromispakken om mærkning af dæk. Parlamentet beskæftiger sig med mange emner, som virker utrolig tekniske og ved første øjekast ikke står højt på særlig manges politiske dagsorden. Dette er muligvis sådan et emne. Ved nærmere eftersyn viser det sig imidlertid, at knap en fjerdedel af CO2-udledningen stammer fra vejtransport, og at dæk spiller en afgørende rolle i forhold til brændstofforbruget. Den foreslåede lovgivning spiller derfor en vigtig rolle i EU's overordnede indsats for at bekæmpe global opvarmning.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, især fordi den bidrager til to vigtige ting, nemlig at forbedre den tilgængelige information, hvilket gør det lettere at foretage et mere miljøvenligt valg af dæk, og sikre en større energieffektivitet takket være et sådant valg, eftersom dæk er ansvarlige for 20-30 % af køretøjers samlede energiforbrug.
Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Det forslag til forordning om mærkning af dæk, som Parlamentet godkendte i dag, er et vigtigt skridt mod markedsføring af sikre og støjsvage produkter, som samtidig gør det muligt at minimere brændstofforbruget. At forslaget blev ændret fra et direktiv til en forordning er særlig kærkomment.
Det vil gøre det muligt at sikre en ens og umiddelbar anvendelse af alle bestemmelserne i alle medlemsstater og dermed sikre en mere effektiv harmonisering af det europæiske dækmarked. Indsatsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi i forhandlingerne om fleksibilitet i forhold til mærkning vil garantere forbrugerne en tilstrækkelig beskyttelse og samtidig sikre, at producenterne ikke bebyrdes med for meget bureaukrati.
Overgangsbestemmelsen, som undtager dæk, der er fremstillet før 2012, fra kravene i forordningen, er også en nødvendig foranstaltning af hensyn til at sikre en gradvis indførelse af de nye EU-regler på markedet. Vi kan på det grundlag sige, at vi er tilfredse med Rådets fælles holdning, eftersom vi er overbeviste om, at den stemmer overens med hensigterne i Kommissionens oprindelige forslag.
Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for forordningen om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet. Denne forordning er en del af lovgivningspakken om energieffektivitet og vil være med til at reducere forurenende emissioner fra transportsektoren. Dækleverandørerne skal ifølge forordningen anvende mærker og mærkater, der forsyner forbrugerne med oplysninger om brændstofforbrug samt rullemodstand, vejgreb i vådt føre og rullestøj. Helt konkret vil mærket klassificere dækket på en skala fra A til G på baggrund af disse parametre. Dækleverandørerne har også pligt til at beskrive disse parametre på deres websted, hvor de også skal vejlede om køremåde. Denne vejledning skal omfatte oplysninger om økonomisk kørsel, regelmæssig kontrol af dæktryk og overholdelse af bremseafstand. Medlemsstaterne offentliggør den 1. november 2011 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre reglerne i national lovgivning. Forordningen træder i kraft den 1. november 2012. Transportsektoren er ansvarlig for ca. 25 % af de forurenende emissioner. Denne forordning vil således være med til at reducere disse emissioner.
Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er at støtte arbejdstagere, der personligt er ramt af afskedigelser som følge af gennemgribende ændringer i verdenshandelen. Mere specifikt ydes der gennem EGF støtte til jobsøgningshjælp, skræddersyet omskoling, iværksætterfremme, hjælp til start af selvstændig virksomhed og særlige midlertidige løntilskud.
Foranstaltningerne skal på længere sigt hjælpe disse arbejdstagere med at finde og fastholde et nyt arbejde.
Mit land, Portugal, har to gange modtaget midler fra EGF, nemlig i 2008 efter nedlæggelsen af 1 549 arbejdspladser i bilindustrien i Lissabonregionen og i Alentejo og i 2009 efter afskedigelsen af 1 504 ansatte i 49 tekstilvirksomheder i landets nordlige og centrale regioner.
Fondens afgørende rolle er derfor tydelig. Det spørgsmål, som Fru Berès stillede i dag, understreger imidlertid, at der er nogle forhold, som Kommissionen bør få afklaret. Vi skal forhindre, at bevillingen af midler eller statsstøtte i én medlemsstat fører til tab af arbejdspladser i andre dele af EU.
Jeg mener derfor også, at der er behov for at sikre en effektiv koordinering af europæisk økonomisk støtte for derigennem at forhindre virksomheder i at forsøge at drage fordel af at oprette og nedlægge arbejdspladser.
Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter bevillingen af 14,8 mio. EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til støtte for de 2 840 ansatte hos Dell i Limerick, som mistede deres arbejde efter lukningen af fabrikken, fordi det er dem direkte og ikke Dell, der tilgodeses. Det lader dog til, at samtidig med at Dell lukkede sin fabrik i Irland, modtog virksomheden 54,5 mio. EUR i statsstøtte fra den polske regering til at åbne en ny fabrik i Lodz. Denne statsstøtte blev godkendt af Kommissionen. Hvordan hænger denne politik, som Kommissionen fører, sammen? Den fritager reelt Dell fra at stå ansigt til ansigt med de sociale konsekvenser af dens strategi og giver virksomheder lov til at deltage i kapløbet mod bunden med hjælp fra både medlemsstatslige midler og EU-midler. Der er akut behov for klarhed i koordineringen af Kommissionens statsstøttepolitik og socialpolitik.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Som jeg havde lejlighed til at sige tidligere, også inden den aktuelle finanskrise brød ud og forstærkede og forværrede nogle af de første tegn, var de alvorlige konsekvenser, som globaliseringen og den deraf følgende udflytning af virksomheder havde for mange menneskers liv, allerede tydelige at se. Den helt særlige udfordring i den tid, som vi lever i, og det usædvanlige behov for at bruge mekanismer, der i sig selv er usædvanlige, for at hjælpe arbejdsløse og gøre det lettere for dem at vende tilbage til arbejdsmarkedet bliver klart, når vi oven i disse problemer lægger den aktuelle mangel på tillid til markederne og de vigende investeringer.
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen har i den forbindelse allerede været anvendt flere gange og hver gang med det formål at begrænse verdensmarkedets konsekvenser for de europæiske arbejdstagere. De sager, der er beskrevet i hr. Böges betænkning, er værd at fremhæve, selv om der stadig er nogen tvivl med hensyn til, hvorvidt de alle reelt vil være støtteberettigede. Det ville derfor også være bedre, hvis ansøgninger fremover blev indgivet separat.
Jeg vil gerne gentage, at det er min overbevisning, at EU skal tage skridt til at fremme et mere robust, frit og kreativt europæisk marked, der fremmer investeringer og beskæftigelse.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, eftersom Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er et instrument, der skal imødegå en specifik form for økonomisk krise, som er forårsaget af globaliseringen, hvilket er tilfældet i den aktuelle situation. Denne fond yder tidsbegrænset, individuel engangsstøtte direkte til arbejdstagere, der er blevet afskediget. Det hævdes, at ved at bevilge disse midler til arbejdstagerne skulle proportionalitetsprincippet være overholdt, hvilket ikke altid har været tilfældet.
Den Europæiske Socialfond (ESF) støtter desuden den europæiske beskæftigelsesstrategi og medlemsstaternes politikker for fuld beskæftigelse samt kvalitet og produktivitet på arbejdspladsen, fremmer social integration, især adgang til beskæftigelse for dårligt stillede, og mindsker uligheder på beskæftigelsesområdet på nationalt, regionalt og lokalt plan. Fonden er vigtig for styrkelsen af den økonomiske og sociale samhørighed. Den aktuelle situation kræver en solid, hensigtsmæssig og hurtig gennemførelse af ESF.
Det er tydeligt, at EGF og ESF har forskellige, men komplementære mål, og at den ene ikke kan erstatte den anden. Som den ekstraordinære foranstaltning EGF er, bør den finansieres særskilt, og det er en meget alvorlig fejl, at EGF, en kortsigtet foranstaltning, finansieres på bekostning af ESF eller en anden strukturfond.
Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (EN) Jeg bifalder Parlamentets beslutning om at godkende støtten til de afskedigede ansatte hos Dell i henhold til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Afskedigelserne hos Dell har haft alvorlige konsekvenser for den lokale økonomi i Limerick og i de omkringliggende områder. Vi skal iværksætte passende omskolingstiltag for at sikre, at de personer, som har mistet deres arbejde hos Dell, kan få beskæftigelse i en nær fremtid. Med godkendelsen af den irske støtteansøgning i henhold til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen kan der ydes støtte til omskoling og efteruddannelse af de pågældende arbejdstagere.
Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for at anvende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i Belgiens og Irlands tilfælde, da jeg mener, at vi bør tage alle midler i brug for at hjælpe ansatte, der er blevet ofre for de skadelige følger af globaliseringen og den økonomiske og finansielle krise.
Jeg spekulerer ikke desto mindre på sammenhængen mellem de europæiske politikker, når Kommissionen samtidig med, at den anvender denne fond, godkender polsk statsstøtte til Dell til åbning af en fabrik i Polen, på trods af at virksomheden lukker en fabrik i Irland. Hvordan kan europæiske borgere have tillid til "fordelene" ved EU, når denne form for "trick" accepteres?
Man kunne i den forbindelse så tvivl om den legitime brug af offentlige midler og beklage det manglende sociale ansvar hos virksomhederne, som udelukkende er styret af at skabe indtjening uden at bekymre sig om nedlæggelsen af arbejdspladser.
Jacky Hénin (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Dell-koncernen var tidligere den største og er i dag den tredjestørste it-virksomhed i verden med en anslået børsværdi på 18 mia. USD, et overskud på 337 mio. USD i tredje kvartal 2009 og et forventet overskud i fjerde kvartal, der er endnu større ...
Ja, jeg står bag Dells ansatte!
Ja, jeg håber, at de vil finde et arbejde og hurtigst muligt atter får et værdigt liv!
Men nej, jeg vil ikke være med til at plukke de europæiske skatteydere. Jeg vil under ingen omstændigheder være med til at vise mere foragt for ansatte, som er fuldstændig i vildrede.
Det er den skyldige, der skal betale, og det er Europa, der skal gennemføre en stærk industripolitik, som imødekommer befolkningens behov, inden der udbetales udbytte!
Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Parlamentet godkendte i dag en bevilling på 14 mio. EUR til uddannelse af 1 900 Dell-ansatte, som blev afskediget i forbindelse med beslutningen om at flytte fabrikken fra Irland til Polen. Disse midler kan give dem, som har mistet deres arbejde, mulighed for at blive omskolet og opnå nye kvalifikationer og atter vende tilbage til arbejdsmarkedet. Midlerne vil fungere som en håndsrækning snarere end et tilskud, da pengene vil blive videregivet til uddannelsesinstitutioner i Munsterregionen som betaling for tidligere Dell-ansattes undervisningsgebyr. Godkendelsen af bevillingen er et vigtigt eksempel på Europas ønske om at hjælpe Irland ud af recession. Midlerne skal være med til at bremse den stigende arbejdsløshed i Munster og give den lokale økonomi et kæmpe løft, så de, der blev berørt af lukningen af Dell-fabrikken, kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Det er ved at tænke på de irske og belgiske arbejdstagere som ofre for den nyliberale globalisering, at vi stemmer for denne betænkning og for at yde støtte i henhold til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.
Vi tager imidlertid skarpt afstand fra den begrundelse, at de sociale og menneskelige tragedier, som de europæiske arbejdstagere har oplevet, blot bør betragtes som "tilpasninger", der er nødvendige for at sikre en gnidningsfri nyliberal globalisering. Det er fuldstændig uacceptabelt, at EU støtter selve de parter, der bærer ansvaret for disse tragedier, ved at give sin politiske og økonomiske opbakning til de udflytninger og omlægninger, der gennemføres alene af indtjeningsmæssige årsager.
Den kommercielle appetit hos kapitalistiske rovdyr som den texanske virksomhed Dell, der er verdens næststørste telekommunikationsvirksomhed, må ikke mættes uden hensyntagen til de europæiske borgeres almene interesse. Det er under alle omstændigheder ikke vores vision for Europa.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen falder ind under det koncept. Støtten er afgørende i forhold til at hjælpe arbejdsløse og ofre for de udflytninger, der har fundet sted som følge af globaliseringen. Et stigende antal virksomheder udflytter deres aktiviteter for at drage fordel af lavere omkostninger til arbejdskraft i en række lande, særlig Kina og Indien, med skadelige konsekvenser til følge for de lande, som respekterer arbejdstagernes rettigheder. Formålet med EGF er at hjælpe arbejdstagere, som er blevet ofre for virksomhedsudflytninger, og for at kunne hjælpe dem er det vigtigt at have adgang til nye arbejdspladser i fremtiden. EGF har allerede været anvendt tidligere af andre EU-lande, navnlig Portugal og Spanien, og tiden er nu inde til at yde lignende støtte til Belgien og Irland.
Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. – (SV) EU har skabt et lovgivnings- og budgetmæssigt instrument for at kunne yde støtte til personer, der har mistet deres arbejde som følge af "gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, med det formål at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet".
Vi er overbeviste om, at frihandel og markedsøkonomi gavner den økonomiske udvikling, og vi er derfor principielt imod at yde finansiel bistand til lande og regioner. Finanskrisen har imidlertid ramt medlemsstaternes økonomier meget hårdt, og den økonomiske nedgang er denne gang den alvorligste i Europa siden 1930'erne.
Hvis ikke EU griber ind, vil de arbejdsløse blive meget alvorligt ramt i de regioner i Belgien og Irland, som har anmodet om bistand fra EU. Risikoen for social marginalisering og permanent udstødelse er meget høj, hvilket vi som liberale ikke kan acceptere. Vi føler meget med alle dem, der er ramt af konsekvenserne af den økonomiske nedgang, og så gerne, at der blev taget eksempelvis uddannelsesmæssige tiltag, som kan hjælpe den enkelte gennem krisen. Vi støtter derfor hjælpen til de berørte arbejdsløse i tekstilsektoren i de belgiske regioner Østflandern, Vestflandern og Limburg og i computerfremstillingsindustrien i de irske amter Limerick, Clare og North Tipperary samt i byen Limerick.
Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, fordi masseafskedigelserne uden tvivl er en negativ konsekvens af den økonomiske krise, og krisen er trods den gængse mening ikke ovre endnu. Der er ingen tvivl om, at de, som i de berørte lande har mistet deres arbejde, bør hjælpes. Tabet af deres arbejde er en kæmpe tragedie i disse personers liv og for deres familie. Jeg mener derfor, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er særlig vigtig i svære krisetider. Fondens budget bør efter min mening forhøjes betragteligt i fremtiden, så den kan imødekomme sociale behov. Den økonomiske krise sætter fortsat sine spor i form af masseafskedigelser, der ofte fører til menneskelige dramaer, voksende sociale problemer og mange andre negative fænomener. Jeg mener derfor, at vi bør gøre alt i vores magt for på den mest effektive måde at hjælpe de personer, der er ramt af konsekvenserne af den økonomiske krise.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg bifalder de ændringsforslag til forretningsordenen, som følger af Lissabontraktatens ikrafttræden. Jeg vil gerne fremhæve et af de aspekter, som, jeg mener, er yderst vigtige i øjeblikket, hvor vi er vidne til forhandlingerne om den nye aftale, der skal erstatte Kyotoprotokollen i januar 2013. Lissabontraktaten gør den internationale bekæmpelse af klimaændringer til et specifikt mål i EU's miljøpolitik. Med Lissabontraktaten bliver støtte til internationale tiltag til bekæmpelse af klimaændringer føjet til listen over de mål, som udgør EU's miljøpolitik. Lissabontraktaten giver også EU nye beføjelser på områderne energi, videnskabelig forskning og rumpolitik. Energi er nu et fælles ansvar, hvilket baner vej for en fælles europæisk politik.
Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for hr. Martins betænkning om tilpasning af forretningsordenen til Lissabontraktaten, fordi det er nødvendigt at ændre nogle af Parlamentets interne regler i lyset af udvidelsen af dets beføjelser som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden, navnlig de udvidede lovgivningsbeføjelser, som gør Parlamentet i stand til at lovgive på lige fod med medlemsstaternes regeringer inden for et større antal områder.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) De ændringsforslag, som vi vedtog i dag, vil blive indføjet i Parlamentets forretningsorden, fordi det er nødvendigt at tilpasse forretningsordenen til Lissabontraktaten, som skal træde i kraft 1. december. Jeg mener, at den betragtelige udvidelse af Parlamentets beføjelser, som betyder, at Parlamentets medlemmer skal håndtere nye udfordringer, er en vigtig test af dets ansvarsbevidsthed og evne til at fremsætte lovforslag.
Jeg kan derfor kun bifalde en ændring af forretningsordenen, som i højere grad vil bringe den måde, hvorpå Parlamentet arbejder, i tråd med bestemmelserne i traktaterne.
Jeg glæder mig især over den stadig større rolle, som initiativer fra de nationale parlamenter og medlemsstaterne får i forbindelse med europæisk integration.
Jeg håber, at nærhedsprincippet, som den europæiske lovgiver lægger særlig vægt på, i stadig højere grad vil blive overholdt og respekteret af alle europæiske beslutningstagere.
Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for hr. Martins betænkning om ændring af Parlamentets forretningsorden, eftersom det vil gøre Parlamentet i stand til at overholde de nye grundprincipper, der følger af Lissabontraktatens ikrafttræden.
Ændringen betyder bl.a., at vi skal sige velkommen til nye "observatører", som hurtigst muligt bør blive retmæssige medlemmer, at der indføres regler om de nationale parlamenters nye rolle i lovgivningsproceduren i forbindelse med undersøgelsen af overholdelsen af nærhedsprincippet – en ændring, som jeg hilser velkommen, fordi den er med til at fremme den demokratiske debat – og frem for alt at Parlamentets rolle i forbindelse med udarbejdelsen af europæisk lovgivning styrkes.
Endelig indeholder teksten en nærmere beskrivelse af de typer af foranstaltninger, som Parlamentet skal træffe i tilfælde af en medlemsstats "overtrædelse af grundlæggende principper", hvilket er særlig positivt i forbindelse med Parlamentets beskyttelse af grundlæggende rettigheder.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I henhold til den gamle artikel 36 i Parlamentets forretningsorden skulle vi "navnlig [undersøge], om forslaget respekterer de grundlæggende rettigheder". I henhold til den nye artikel 36 skal vi udføre "alle […] opgaver i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder", der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det er en raffineret ændring, men en, som jeg betragter som vigtig, og som pålægger alle medlemmer af Parlamentet at værne om samtlige borgeres rettigheder.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktatens ikrafttræden 1. december 2009 betyder, at det er nødvendigt at tilpasse forretningsordenen, så den stemmer overens med Parlamentets nye pligter og beføjelser.
Med disse ændringer af forretningsordenen gør Parlamentet sig klar til de udvidede beføjelser, det får, når Lissabontraktaten træder i kraft, bl.a. tages der højde for de 18 nye medlemmer af Parlamentet, de udvidede lovgivningsbeføjelser og den nye budgetprocedure. Det kommende samarbejde med de nationale parlamenter er i den forbindelse også vigtigt.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Den højt besungne styrkelse af demokratiet og den større indflydelse til parlamenterne, som Lissabontraktaten skulle sikre, syner ikke af meget. Der er blot tale om nogle få nye procedurer. Proceduren for kontrol af overholdelsen af de grundlæggende rettigheder må under ingen omstændigheder misbruges til at indføre en obligatorisk politisk korrekthed eller resultere i en antidiskriminationsmani.
Situationen med manglende demokrati i EU vil være uændret efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Ikke meget har ændret sig, når Parlamentet skal vælge kommissionsformanden ud fra en pulje af fallerede politikere, som har tabt valg. Den omstændighed, at Stockholmprogrammet presses igennem så hurtigt, at vi ikke kan nå at give udtryk for vores bekymringer for databeskyttelsen, viser, hvor stor indflydelse vi i virkeligheden har. Ændringerne af forretningsordenen som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden har reelt ikke ført til øget gennemsigtighed eller større indflydelse til parlamenterne. Jeg stemte derfor imod.
Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktaten vil sikre en hurtigere og mere retfærdig og demokratisk beslutningsprocedure i EU, som er ansvarlig for foranstaltninger, der berører os som borgere hver dag.
Parlamentet vil navnlig få udvidede lovgivningsbeføjelser, da det bliver ligestillet med Rådet på de fleste områder, som institutionerne har ansvaret for. I henhold til Lissabontraktaten bliver den såkaldte fælles beslutningsprocedure rent faktisk reglen og altså den almindelige lovgivningsprocedure.
Jeg er som medlem af Parlamentet personligt opmærksom på den udfordring, som denne ændring medfører.
Denne betænkning er i høj grad en videreførelse af det arbejde, der blev udført og næsten færdiggjort i sidste valgperiode for at tilpasse Parlamentets forretningsorden til den nye traktat, som skulle træde i kraft i starten af næste måned.
Nogle af ændringsforslagene har udelukkende teknisk karakter, og andre vedrører ajourføringer, som Parlamentet har benyttet denne lejlighed til at gennemføre. Betænkningen som helhed er udtryk for et kompromis, der er tilfredsstillende for den politiske gruppe, som jeg tilhører, nemlig Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), idet den på en afbalanceret måde indarbejder emner som nærheds- og proportionalitetsprincippet og styrker samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter.
Jeg stemte af disse årsager for betænkningen.
Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Det græske kommunistparti er imod de ændringsforslag, der skal tilpasse Parlamentets forretningsorden til bestemmelserne i Lissabontraktaten, og stemte derfor imod betænkningen. Ændringsforslagene fastholder og styrker den reaktionære og udemokratiske karakter af Parlamentets forretningsorden, som udgør en kvælende ramme for enhver, der ønsker at gøre indsigelse mod kapitalens politiske repræsentanters suverænitet.
Det er løgn, at Lissabontraktaten giver EU en mere demokratisk dimension, fordi den angiveligt skulle styrke Parlamentets rolle. Parlamentet er en del af den reaktionære konstruktion, som EU er. Det har bekræftet sin hengivenhed til EU's reaktionære politik, sin støtte til monopolernes interesse og sin rolle som det organ, der efter sigende sikrer EU's græsrodsfjendske politik juridisk accept. Parlamentet repræsenterer ikke folket; det repræsenterer kapitalens interesser. Folkets interesse er at gøre modstand, at bryde med den græsrodsfjendske politik i EU og i Parlamentet, som støtter denne politik, og omstyrte den konstruktion, der skaber et ensrettet Europa.
- Forslag til Beslutning (B7-0141/2009/REV1) om EU's strategi for klimakonferencen i København
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, hvis mål er en ambitiøs og juridisk bindende international aftale i København, fordi jeg mener, at indgåelsen af en sådan aftale kan føre til en ny, bæredygtig model, som skaber social og økonomisk vækst, fremmer udviklingen af miljømæssigt bæredygtige teknologier samt vedvarende energi og energieffektivitet, reducerer energiforbruget og sætter os i stand til at skabe nye arbejdspladser.
Jeg mener, at godkendelsen af denne beslutning – hvori det understreges, at den internationale aftale bør bygge på princippet om fælles, men differentieret ansvar, idet de udviklede lande må gå i spidsen og reducere deres emissioner og påtage sig et ansvar for at yde udviklingslandene finansiel og teknisk støtte – vil være med til at skabe en vis global balance.
Det er derfor vigtigt, at EU går forrest på dette område for at beskytte de fremtidige generationers trivsel.
Dominique Baudis (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningen om klimatopmødet i København, da det er vores ansvar som valgte medlemmer at beskytte jorden af hensyn til de fremtidige generationer. Verdens fremtid står på spil i de kommende måneder. Det er utænkeligt, at det internationale samfund ikke skulle nå frem til en bindende aftale, som fører landene ind på fornuftens vej. Til stats- og regeringscheferne vil jeg sige, at De holder jordens fremtid i Deres hænder. De skal være i stand til at tilsidesætte Deres nationale interesser og kortsigtede problemstillinger, for menneskeheden har ingen tid at spilde.
Frieda Brepoels (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) I den beslutning, som Parlamentet vedtog i dag, understreges i et bestemt afsnit den store betydning af regionale og lokale myndigheder, navnlig i forbindelse med høringsprocessen og formidlingen af information om klimapolitikken og dens gennemførelse i praksis. Op til 80 % af tilpasnings- og afbødningspolitikkerne vil blive gennemført på regionalt eller lokalt plan. Flere regionale myndigheder viser allerede vejen og fører en markant klimapolitik.
Som medlem af Den Europæiske Fri Alliance, der repræsenterer de europæiske nationer og regioner, støtter jeg fuldt ud den direkte inddragelse af regionale myndigheder i indsatsen for at fremme bæredygtig udvikling og finde en effektiv løsning på klimaproblemet. Arbejdet i netværket af regionale regeringer for bæredygtig udvikling (nrg4SD) skal i den forbindelse fremhæves. Dette netværk har allerede indledt et tæt samarbejde med FN's udviklingsprogram (UNDP) og FN's miljøprogram (UNEP). Medlemmerne af Den Europæiske Fri Alliance kræver derfor en udtrykkelig anerkendelse af de regionale myndigheder i forbindelse med klimaaftalen i København, en anerkendelse af den rolle, som de spiller i forbindelse med afbødnings- og tilpasningspolitikkerne.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Det er afgørende, at klimakonferencen i København munder ud i en politisk bindende aftale. Denne aftale skal indeholde praktisk anvendelige dele, der straks kan gennemføres, og en tidsplan, som sikrer, at der kan udarbejdes en juridisk bindende aftale i løbet af 2010. Aftalen skal inddrage alle de lande, der undertegnede klimakonventionen, og det er afgørende at sikre en klar fastlæggelse af alle forpligtelser, uanset om det drejer sig om nedbringelse af udledningen eller om finansiering. Selv om de industrialiserede lande på den ene side bør gå i spidsen i forbindelse med nedbringelsen af udledningen af drivhusgasser, skal de økonomisk mere udviklede udviklingslande også spille en rolle og bidrage i overensstemmelse med deres ansvar og efter evne. De industrialiserede lande og nye vækstlande med en mere udviklet økonomi bør pålægges at gøre en lignende indsats. Først da vil det være muligt at mindske fordrejningen af den internationale konkurrence. Det er også afgørende, at vi fastlægger en finansieringsstruktur, der er bæredygtig på mellemlang og lang sigt. Finansieringen skal komme fra den private sektor, CO2-markedet og den offentlige sektor i de industrialiserede lande og de økonomisk mere udviklede udviklingslande.
Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Det er yderst vigtigt, at EU skrider til handling og bliver førende i verden med hensyn til nedbringelse af CO2-udledningen her op til klimatopmødet i København. Parlamentet har allerede vist, at det er mere ambitiøst end medlemsstaterne i forhold til at nedringe CO2-udledningen, og dagens beslutning skal hilses velkommen, fordi den kræver konkret finansiering, ambitiøse mål i den høje ende fra 25-40 % i tråd med videnskaben og en juridisk bindende aftale.
Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte ikke. For det første, fordi ændringsforslag 13, der betragter atomenergi for at være en vigtig faktor i nedbringelsen af CO2-emissionerne, blev vedtaget, og for det andet, fordi tre ændringsforslag fremsat af min gruppe, hvori de udviklede lande opfordres til at nedbringe deres drivhusgasemissioner med 80 og 95 % i 2050 i forhold til 1990-niveauerne, blev forkastet. Der er mange positive punkter i beslutningen, som f.eks. EU's forpligtelse til at yde 30 mia. EUR om året frem til 2020 til udviklingslandenes afbødningsindsats og tilpasningsbehov. Jeg mener dog, at en tilbagevenden til atomenergi som en modgift mod drivhuseffekten ikke er en løsning i kampen mod klimaændringer. Tværtimod er det et farligt valg. De tre lejre bestående af udviklede lande, udviklingslande og underudviklede lande og de tre lejre bestående af regeringer, græsrodsbevægelser og befolkninger vil støde sammen i København, da klimaændringerne i vid udstrækning underminerer bestræbelserne på at nedbringe fattigdom og sult i verden. Topmødet i København er en reel udfordring, som vi må tage op, og vi må ikke tillade, at den industrielle og den nukleare lobby bliver de glorværdige sejrherrer.
Jürgen Creutzmann, Nadja Hirsch, Holger Krahmer, Britta Reimers og Alexandra Thein (ALDE), skriftlig. – (DE) De tyske medlemmer af Europa-Parlamentet for Det Frie Demokratiske Parti stemte ikke om beslutningen om topmødet i København af følgende årsager. Beslutningen indeholder erklæringer om finansiering af klimabeskyttelsesforanstaltninger i tredjelande uden at definere de specifikke kriterier for eller formålet med finansieringen. Vi kan ikke retfærdiggøre dette over for skatteyderne. Desuden mener vi, at den generelle kritik af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) er forkert.
ICAO er den organisation, der beskæftiger sig med luftfartsspørgsmål på internationalt plan. Både kritikken og erklæringen om de påståede fejlslagne ICAO-forhandlinger er ukorrekt og urimelig. Opfordringen til en særlig CO2-handelsordning for luftfartsindustrien går imod den aktuelle EU-lovgivning og belaster EU's forhandlingsposition i en international klimaaftale med urealistiske krav.
Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Virkningerne af klimaændringerne mærkes nu. Temperaturerne stiger, indlandsis og gletsjere smelter, og ekstreme vejrfænomener bliver hyppigere og mere intense. FN skønner, at alle på nær en af dets nødhjælpsopfordringer til humanitær bistand i 2007 var klimarelaterede. Vi har behov for en global energirevolution i retning af en bæredygtig økonomisk model, der foreskriver, at miljøkvalitet skal gå hånd i hånd med økonomisk vækst, skabelse af velstand og teknologiske fremskridt. Irlands kulstofemissioner pr. indbygger er 17,5 tons om året. I 2050 skal dette være reduceret til 1 eller 2 tons kulstof. Dette indebærer helt klart en radikal ændring i produktionen og forbruget af energi. Det første skridt er en omfattende aftale i København, der binder det internationale samfund til obligatoriske nedskæringer og fastsætter sanktioner på internationalt plan for manglende overholdelse. Det internationale samfund bør således udvise et engagement, der overstiger det, de har udvist i forbindelse med håndtering af finanskrisen. Svaret på klimaændringerne ligger i en stærk international styring og et stærkt internationalt finansielt engagement. Bistanden til udviklingslandene skal ydes ud over den offentlige udviklingsbistand, ellers risikerer vi, at vi ikke når millenniumudviklingsmålene. Klimaændringerne kræver således øgede investeringer i den offentlige sektor.
Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Den fælles beslutning, som Parlamentet netop har vedtaget, sender et klart signal. EU må tale med en stemme og handle i fællesskab efter topmødet i København, uanset hvilket resultat konferencen giver. Vi må sigte mod en reel 30 % reduktion af drivhusgasemissionerne. Når jeg siger "reel", betyder det, at det en dag vil blive nødvendigt at rejse spørgsmålet om undtagelser og handel med emissioner. Parlamentet håber, at topmødet i København vil være en lejlighed til at præsentere et EU, som er stærkt, og som også indgår en stærk finansiel forpligtelse over for udviklingslandene, for det skylder vi dem.
Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) I København vil næsten 200 nationer mellem den 7. og den 18. december forhandle om en ny international aftale om bekæmpelse af klimaændringer, en post-Kyotoaftale, der skal træde i kraft fra 2013…
Den beslutning, vi har stemt om, vil fungere som køreplan for EU's forhandlinger. Som nuværende medlem af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ydede jeg mit bidrag via ændringsforslag, der navnlig støtter aftalens juridisk bindende karakter.
Mine krav ved afstemningen var at nå en global, politisk aftale, der er ambitiøs og bindende, og som hurtigt baner vejen for en reel juridisk traktat. At nå en 30 % reduktion i drivhusgasemissionerne i 2020 i forhold til 1990-niveauet med en ambitiøs, kvantificerbar og dog fleksibel forpligtelse fra andre forurenere som USA og Kina, og en 80 % reduktion i 2050 i overensstemmelse med det, eksperterne kræver. Og endelig at klarlægge de industrialiserede landes afgørende kollektive forpligtelse i form af finansiering og bistand til udviklingslandene. I en krisesituation er det vanskeligt at fastsætte det nøjagtige beløb, men det vil være nødvendigt at sikre, at det mindst svarer til de forpligtelser, der er indgået!
Manglende resultater i København vil være en miljømæssig, politisk og moralsk katastrofe!
Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget om klimatopmødet i København, fordi jeg mener, at det indeholder et godt parlamentarisk kompromis om de grundlæggende aspekter, der bør ligge til grund for forhandlingerne om en fremtidig international aftale om dette spørgsmål, navnlig med hensyn til spørgsmålene om tilpasning, finansieringsmekanismer og skovrydning. Jeg vil gerne gentage, at indgåelse af en juridisk bindende international aftale i København, som er ambitiøs, realistisk og inddrager alle parter, også er et spørgsmål om social retfærdighed.
Jill Evans (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I den beslutning, som Europa-Parlamentet har vedtaget, understreges det i et specifikt kapitel, hvor vigtig regionernes og de lokale myndigheders inddragelse i hørings-, informations- og gennemførelsesprocessen i forbindelse med klimapolitikken er. Op mod 80 % af afbødnings- og tilpasningspolitikkerne vil blive gennemført på regionalt og lokalt plan. Adskillige regionale regeringer eller regeringer på substatsligt niveau fører an med radikale politikker til bekæmpelse af klimaændringer.
Som medlemmer af Den Europæiske Fri Alliance, der repræsenterer europæiske lande og regioner, støtter vi fuldt ud den direkte inddragelse af substatslige organer og regionale regeringer i fremme af en bæredygtig udvikling og en effektiv reaktion på klimaændringerne. I denne forbindelse bør arbejdet i netværket af regionalregeringer for bæredygtig udvikling (nrg 4SD) fremhæves. Dette netværk har allerede indgået et partnerskab med FN's udviklingsprogram og FN's miljøprogram. Vi opfordrer derfor til en udtrykkelig anerkendelse af regionale regeringer i forbindelse med Københavneraftalen, der anerkender den nøglerolle, de spiller i afbødnings- og tilpasningspolitikkerne.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Som jeg tidligere har sagt, er det meget vigtigt, at der indgås en juridisk bindende, global, politisk aftale om klimaændringer, så den europæiske industri ikke bringes i en situation, hvor den ikke er konkurrencedygtig. Den europæiske indsats må derfor sigte mod at opnå en aftale, der kræver en fælles indsats, og ikke blot en indsats fra EU's side.
Efter min mening er tanken om en skat på internationale finansielle transaktioner som en løsning, der skal finansiere udviklingslandenes tilpasning til klimaændringer og afbødning af virkningerne heraf, ikke hensigtsmæssig, da den vil blive opkrævet på bekostning af økonomien (særlig i en krisesituation som den, vi oplever i øjeblikket), handelen og skabelsen af velstand.
De omkostninger, som en sådan skat vil have for samfundet generelt (øget skattebyrde med konsekvenser for alle skatteydere og forbrugere), og dens indvirkning på det finansielle marked (nedbringelse af den nødvendige likviditet og kreditstrøm til virksomheder og husholdninger) kan ikke ignoreres.
Jeg mener ikke, at dette er vejen til regulering af markedet, og at der kan findes andre alternativer, der er mindre skadelige for den globale økonomi.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget, fordi jeg mener, at EU fortsat bør være et eksempel i kampen mod klimaændringer. Det skal bemærkes, at EU har overskredet målene i Kyotoaftalen.
Jeg mener, at Københavneraftalen skal være bindende. I denne forbindelse har jeg fremsat et ændringsforslag til Parlamentets beslutning om dette spørgsmål, hvori det kræves, at en række internationale sanktioner medtages i den endelige tekst.
Jeg mener, at aftalen bør være global, ambitiøs og med en klar tidslinje. Hvis vi ikke er ambitiøse, vil vi ende med et symbolsk instrument, der vil være endnu mindre effektivt end Kyoto-protokollen, som allerede indeholder bestemmelser om internationale sanktioner. Lad os derfor håbe, at der vil være en effektiv regulering, og at aftalen vil indeholde en revisionsklausul, så den nemt kan opdateres.
Jeg mener ligeledes, at Kina og Indien ikke kan fritages for ansvar, når de producerer en stor procentdel af de globale emissioner, mens vores industrier gør en stor indsats for at nedbringe deres emissioner.
USA har et enormt ansvar for at sikre dette topmødes succes. Jeg håber, at USA's præsident, Barack Obama, vil vise, at han fortjente Nobels fredspris, for bekæmpelse af klimaændringer vil bidrage til fred og lykke for alle nationer.
Elisa Ferreira (S&D), skriftlig. – (PT) Den vedtagne beslutning indeholder positive aspekter som f.eks. vigtigheden af at opretholde en international forpligtelse efter 2012, behovet for at tilpasse reduktionsmålene til de seneste videnskabelige data, opfordringen til USA til at gøre de mål, der blev bebudet (men ikke forpligtet) i den seneste valgkampagne, bindende, vægten på de industrialiserede landes historiske ansvar for drivhusgasemissionerne, fremme af energieffektivitet og styrkelse af FTU-aktiviteterne.
Den betydning, der tillægges de såkaldte markedsløsninger og navnlig handel med kulstof, er dog uomtvistelig. Dette er grundlæggende et politisk og ideologisk valg, som ikke blot ikke garanterer, at vi vil nå de fastsatte reduktionsmål, men i sig selv er den mest alvorlige trussel mod de fastsatte miljømål. Erfaringerne med den måde, hvorpå EU's emissionshandelsordning har fungeret siden 2005, er et eksempel herpå. Handelen med kulstof sigter mod at kommercialisere Jordens kapacitet til at genbruge kulstof og dermed til at regulere klimaet. Som et resultat risikerer denne kapacitet – der sikrer liv på Jorden, som vi kender det – at ende i hænderne på netop de koncerner, der skænder planeten, dens naturressourcer og klimaet.
Robert Goebbels (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte ikke ved afstemningen om beslutningen om klimaændringer, fordi Europa-Parlamentet, som det har for vane, giver udtryk for værdige følelser uden at tage hensyn til virkeligheden. EU frembringer omkring 11 % af CO2-udledningerne på verdensplan. Det kan ikke være et eksempel og betale for resten af verden også.
Det er ulogisk at begrænse medlemsstaternes brug af CDM-mekanismerne, skønt de er fastsat i Kyotoaftalen, og samtidig kræve 30 mia. EUR om året i bistand til udviklingslandene uden betingelser eller ordentlig vurdering for blot at nævne en urimelighed i beslutningen.
Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) I forbindelse med klimaændringerne er der et presserende behov for handling og for ikke at efterlade udviklingslandene magtesløse. Det er dem, der rammes først, men de mangler passende ressourcer til at påvirke de fænomener, som de udviklede lande har skabt! Fremtidige generationer vil stå magtesløse over for virkningerne af klimaændringer, hvis vi ikke handler globalt i dag. Derfor er det vigtigt, at vores regeringer udviser politisk lederskab, så vi kan tilskynde andre lande som USA og Kina til at indgå en aftale. Denne forpligtelse må også omfatte indførelsen af en skat på finansielle transaktioner, som anvendes til finansiering ikke af tilsyn med banksektoren, men snarere af udviklingslandene og globale offentlige goder såsom klimaet.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I næste måned vil verdens øjne være rettet mod Danmark. På den anden side af Nordsøen ligger et land af tilsvarende størrelse, og den skotske regering yder et afgørende bidrag til bestræbelserne på at bekæmpe klimaændringer. Ifølge det officielle websted for klimatopmødet i København har Skotland påtaget sig "lederskab på verdensplan inden for klimabeskyttelse". Den skotske regerings indsats bør støttes fuldt ud, og vi må håbe, at andre nationer også bidrager med deres vægt til den globale indsats i næste måned.
Astrid Lulling (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne beslutning om EU's strategi for klimakonferencen i København, da jeg er overbevist om, at en omfattende international aftale rent faktisk kan ændre tendensen til ukontrolleret stigning i drivhusgasemissionerne.
Miljøpolitikken generelt og klimapolitikken i særdeleshed er også drivkraften bag teknologisk innovation og kan give anledning til nye vækstperspektiver for vores virksomheder.
Jeg er meget glad for, at Europa spiller en førende rolle ved at fastsætte retningslinjer for en energi- og klimapolitik, der sigter mod at nedbringe emissionerne med 20 % i 2020 i forhold til 1990. Jeg er meget imod supplerende restriktive mål uden en omfattende international aftale. På den ene side har Europa, som er ansvarlig for 11 % af verdens emissioner, ikke vægt nok til at vende tendensen alene, på den anden side frygter jeg udflytningen af energi- og CO2-intensive industrier.
Kun en omfattende aftale, der fokuserer på mellemlang og lang sigt, vil give den forudsigelighed, der er nødvendig for, at vi kan gå i gang med store forsknings- og udviklingsprojekter og forpligte de omfattende investeringer, der kræves for permanent at bryde forbindelsen mellem økonomisk vækst og stigning i drivhusgasemissionerne.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det er meget vigtigt, at vi når frem til en ambitiøs og juridisk bindende aftale om klimaændringer på topmødet i København.
Det er dog også vigtigt, at alle involveres, navnlig Kina, Indien og Brasilien, på baggrund af deres betydelige økonomiske rolle og intense industrielle aktivitet. Disse lande må også forpligte sig til at forfølge ambitiøse mål svarende til dem, andre lande forfølger, men så vidt muligt med hjælp fra andre rigere, mere industrialiserede lande. Det er også vigtigt, at USA spiller sin rolle i dette yderst vigtige spørgsmål.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Alt for længe har EU forsøgt at nedbringe koncentrationen af drivhusgasser på egen hånd, mens energisultne vækstøkonomier og frådsende industrilande end ikke var parate til at gennemføre Kyoto-protokollen. Vi må vente og se, om topmødet i København vil ændre dette. På denne baggrund er der behov for regler for finansieringsprocessen og for sanktioner for manglende overholdelse.
For at skabe ændringer må vi omstrukturere vores miljøpolitik, så den ikke blot indebærer, at millioner overføres frem og tilbage som en del af handelen med certifikater, men også muliggør fremme af reelle alternativer såsom vedvarende energi og reduktion af varetransport over hele Europa, der støttes med EU-midler. Denne beslutning berører ikke dette problem tilstrækkelig detaljeret, og derfor stemte jeg imod.
Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne beslutning, da en obligatorisk, global, juridisk bindende aftale skal nås i København, på baggrund af hvilken de udviklede lande og udviklingslandene kan forpligte sig til mål for nedbringelse af emissionerne svarende til EU's. Vi kan kun nå målet om at holde den globale opvarmning på en gradient på 2 °C og om nedskæring af drivhusgasemissionerne, hvis vi investerer i rene teknologier og i forskning og innovation. Der må også afsættes supplerende midler, der tages fra de lande, der underskriver den globale aftale, som afspejler disse landes økonomiske udvikling og solvens.
Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (EN) Denne beslutning repræsenterer en klar og realistisk strategi for håndtering af de nøgleområder, der skal tages op for at nå frem til en effektiv aftale i København i næste måned. Vi har en tekst, hvor der er balance mellem ambitioner og realistiske mål, og som berører de forskellige emner, der skal løses under forhandlingerne. Europa-Parlamentet har nu opfordret EU's forhandlingsteam og medlemsstaterne til at presse på for handling på følgende områder: emissionshandel, et globalt kulstofmarked, en retfærdig ordning for finansiering af tilpasning og afbødning, skove samt luftfart og søtransport.
Parlamentet har holdt sig til sine tidligere forpligtelser med hensyn til emissionsreduktioner i 2020, og har nu fastsat endnu mere ambitiøse mål for 2050 i lyset af de nye anbefalinger fra det videnskabelige samfund. EU's vilje til at føre an i spørgsmålet kan meget vel vise sig at være en nøglefaktor i indgåelsen af en internationalt bindende aftale om klimaændringerne.
Bogusław Sonik (PPE), skriftlig. – (PL) Europa-Parlamentets beslutning om EU's strategi for klimakonferencen i København er et væsentligt lovgivningsdokument og et vigtigt valg i den internationale debat og forhandlingerne forud for klimatopmødet, og det er tanken, at den skal supplere EU's holdning til dette spørgsmål. Hvis EU ønsker at forblive førende inden for bekæmpelse af klimaændringer, bør det fortsat fastsætte ambitiøse mål for reduktion for sig selv og leve op til tidligere fremsatte reduktionsforpligtelser. På denne måde foregår det de andre lande med et godt eksempel til trods for de dermed forbundne problemer.
Europa-Parlamentets stemme, som den eneste demokratiske institution i EU, er afgørende i denne debat, og det er også grunden til, at vores beslutning bør vise den rette vej og fastsætte prioriteter, der er virkelig vigtige. Selve beslutningsteksten må ikke blot være en samling krav og ønsker uden noget grundlag, men bør være EU-borgernes sammenhængende og først og fremmest enige stemme, baseret på princippet om medlemsstaternes fælles, men differentierede ansvar i spørgsmålet om bekæmpelse af klimaændringerne.
EU må som en seriøs partner i forhandlingerne indtage sin plads i København som et samlet organ, der tager hensyn til alle medlemsstaters interesser. EU bør udvise vilje til at øge reduktionsmålene til 30 %, hvis andre lande også giver udtryk for vilje til at fastsætte sådanne høje reduktionsmål for dem selv. Man bør også huske på, at EU ikke har accepteret nogen betingelsesløse forpligtelser, kun betingede forpligtelser.
Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Jeg stemte for beslutningen, fordi Europa-Parlamentet opfordrer EU's forhandlere til at stille 30 mia. EUR til rådighed for udviklingslandene til deres bekæmpelse af klimaændringerne. Parlamentet sender dermed et klart signal til forhandlerne, som deltager i klimatopmødet i København på Europas vegne om cirka 14 dage. Indtil nu har de altid været vage omkring, hvad deres finansielle bidrag på topmødet vil være. Nu har Parlamentet imidlertid opfordret dem til at være mere eksplicitte omkring de faktiske beløb og procentsatser. Og det sender bolden tilbage på USA's banehalvdel. Der er signaler om, at USA har travlt med at fastsætte mål for CO2-emissioner, som de ønsker at fremlægge. Denne beslutning øger presset på præsident Obama for at fremkomme med specifikke forslag, fordi det vil gøre lidt for at øge chancerne for succes i København.
Den øger også chancerne for, at lande som Kina, Indien og Brasilien vil tilslutte sig den globale kamp mod klimaændringer. Det var derfor med stor entusiasme, at jeg ligesom mine kolleger i Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance stemte for denne solide beslutning. Den eneste negative ting er, at atomenergi på en eller anden måde har sneget sig ind. Det vigtigste er dog, at Kommissionen og medlemsstaterne er hårde forhandlere i København.
Konrad Szymański (ECR), skriftlig. – (PL) Med dagens afstemning om EU's strategi for klimakonferencen i København har Europa-Parlamentet vedtaget en radikal og urealistisk holdning. Ved at kræve en fordobling af restriktionerne af CO2-emissioner i EU-landene underminerer Europa-Parlamentet klimapakken, som for nylig blev forhandlet med så stor vanskelighed (i punkt 33 opfordres til en 40 % reduktion). Parlamentet kræver en udgift på 30 mia. EUR årligt til rene teknologier i udviklingslandene og forventer samtidig, at lande med kulbaseret energifremstilling som f.eks. Polen betaler dobbelt for CO2-emissioner: En gang i form af et gebyr under emissionshandelssystemet og en gang til i form af et bidrag til at hjælpe udviklingslandene med at bekæmpe klimaændringer (punkt 18 handler om bidraget, der ikke bør være under 30 mia. EUR årligt). Parlamentet kræver, at beregningen af medlemsstaternes bidrag til rene teknologier i udviklingslandene baseres på CO2-emissionsniveauer og BNP, men overser kriteriet om evne til at bære disse omkostninger. Dette betyder en omkostning for Polen på 40 mia. EUR over de kommende 10 år (som følge af, at ændringsforslag 31 og 27 blev forkastet). Dette er grunden til, at den polske delegation alene stemte imod hele beslutningen om EU's strategi for klimakonferencen i København (COP 15).
Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) De voksende risici for miljøet og sundheden og navnlig de farlige klimaændringer med overophedning af planeten er resultatet af en industriel revolution baseret på kapitalistisk profit og kommercialisering af jord, luft, energi og vand. Disse fænomener kan ikke tages ordentligt op af kapitalens ledere, der netop er dem, der er ansvarlige for, at de opstår.
Vejen til topmødet i København er blokeret af den kraftige stigning i den indbyrdes imperialistiske kamp. Med forslagene til "en bæredygtig grøn økonomi" og en økonomi med "kulstoffattig" vækst forsøger EU at bane vejen for endnu flere investeringer fra de euroforenende monopoler og samtidig at tilfredsstille kapitalens spekulative forventninger med en "forureningsudveksling".
For at planlægge og gennemføre et udviklingsforløb, der vil bidrage til at afbalancere forholdet mellem menneske og natur og tilfredsstille græsrøddernes behov, må vi i den endelige analyse omstyrte de kapitalistiske produktionsforhold. Det græske kommunistiske parti stemte imod Europa-Parlamentets beslutning. Det foreslår en kombineret tilfredsstillelse af græsrøddernes behov i overensstemmelse med den velstand, der produceres i vores land. De politiske forudsætninger for gennemførelsen af dette mål er en socialisering af de basale produktionsmidler og en central planlægning af det økonomiske liv, hvor græsrødderne og arbejderklasserne fører kontrol, med andre ord magt til folket og en økonomi for folket.
Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg stemte imod beslutningsforslaget, fordi det på forhånd bestemmer, at EU skal stille store beløb til rådighed fra starten uden at vente på de øvrige partnere. Jeg kan ikke berettige over for mine vælgere at bruge deres penge på denne måde. Klimabeskyttelse er et vigtigt mål, men panikskabelse forud for klimatopmødet i København er skandaløst og afspejler ikke de videnskabelige fakta.
- Beslutningsforslag (B7-0155/2009) Det flerårige program 2010-2014 for et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed (Stockholmprogrammet)
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da den vedrører prioriteringer inden for grundlæggende emner såsom frihed, sikkerhed og retfærdighed, særlig med hensyn til betingelserne for modtagelse og integration af immigranter, bekæmpelse af diskrimination, navnlig på grund af seksuel orientering, adgang til domstolsprøvelse og bekæmpelse af korruption og vold.
Bekæmpelse af diskrimination er af afgørende betydning uanset om det er på grund af køn, seksuel orientering, alder, handicap, religiøst tilhørsforhold, hudfarve, afstamning og national eller etnisk oprindelse, og det samme er bekæmpelse af racisme, antisemitisme, xenofobi, homofobi og vold.
Fri bevægelighed bør også sikres for alle EU-borgere og deres familier.
Endelig bør beskyttelse af borgerne mod terrorisme og organiseret kriminalitet også sikres, og de retlige rammer bør derfor styrkes, så man kan håndtere disse meget direkte trusler, da de har en global dimension.
Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Det græske kommunistparti er kategorisk imod Stockholmprogrammet, ligesom det var imod de tidligere programmer om indførelse af det vildledende område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Dets mål er, uanset de demagogiske udtalelser fra EU, at harmonisere eller ensrette nationale love for at nå frem til en ensartet anvendelse af EU's antigræsrodspolitik og styrke eksisterende og skabe nye mekanismer til undertrykkelse på EU-plan under påskud af terrorisme og organiseret kriminalitet.
De vigtigste prioriteter i Stockholmprogrammet omfatter en optrapning af det antikommunistiske hysteri i EU, der allerede tromler frem for fuld kraft og kulminerer i den historisk unøjagtige og uacceptable sidestilling af kommunisme og nationalsocialisme. EU's område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og dets programmer til gennemførelse af det er ikke i folkets interesse. Tværtimod udgør de en række foranstaltninger, der kvæler individuelle og sociale rettigheder og demokratiske frihedsrettigheder, intensiverer autoritære principper og undertrykkelse på bekostning af arbejdstagere, immigranter og flygtninge, beskytter det politiske system og monopolernes overherredømme og sigter mod at ramme arbejderklassen og græsrodsbevægelserne, da dette er en forudsætning for kapitalens grusomme angreb på arbejderklassernes og græsrøddernes beskæftigelse og sociale rettigheder.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg er overbevist om, at beskyttelsen af børns rettigheder er et meget vigtigt aspekt af Stockholmprogrammet. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på den omstændighed, at vold mod børn, herunder seksuel udnyttelse af børn, sexturisme, der involverer børn, handel med børn og børnearbejde, i de senere år har givet anledning til voksende bekymring. Da beskyttelsen af børns rettigheder er en af EU's sociale prioriteter, opfordrer jeg Rådet og Kommissionen til at være mere opmærksomme på beskyttelse af de mest sårbare gruppers rettigheder.
Børns rettigheder udgør en del af menneskerettighederne, som EU og medlemsstaterne har lovet at efterleve med den europæiske menneskerettighedskonvention og FN's konvention om barnets rettigheder. EU må intensivere sit engagement for at hjælpe børn i Europa og hele verden, så det reelt kan sikre fremme af børns rettigheder og beskyttelsen af dem. Jeg vil gerne understrege, at kun en strategi baseret på en koordineret og fælles indsats kan tilskynde medlemsstaterne til at leve op til og tilslutte sig principperne i FN's konvention om barnets rettigheder i hele EU og uden for dets grænser. For at sikre børns rettigheder ordentligt vil jeg foreslå, at der vedtages obligatoriske standarder i alle EU's medlemsstater. Desværre er respekten for børns rettigheder endnu ikke sikret overalt. Derfor opfordrer jeg Rådet og Kommissionen til i forbindelse med gennemførelsen af Stockholmprogrammet at træffe konkrete foranstaltninger til at sikre, at børns rettigheder beskyttes ordentligt.
Carlo Casini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for beslutningen, fordi den viser den rette vej til en styrkelse af europæisk enhed omkring de grundlæggende værdier, som udgør selve dets identitet.
Vi kan ikke foregøgle os selv, at det vil være muligt at nå frem til enighed om såkaldt fælles værdier. Vi må dog håbe på, at almindelig sund fornuft kan hjælpe de forskellige politiske komponenter til at se nærmere på, hvad der er rigtigt og retfærdigt, når det gælder fremskridt i retning af europæisk enhed.
Den klare skelnen mellem retten til fri bevægelighed og princippet om ikkediskriminering på den ene side og værdien af familien som en naturlig enhed baseret på ægteskab på den anden side har ført til udformningen af afsnittet om opretholdelse af de enkelte landes uafhængighed på det familieretlige område og forbuddet mod diskrimination af noget menneske.
Dem, der ligesom jeg fuldt ud støtter princippet om ligestilling, der bekræfter ligestilling mellem børn, der er født og endnu ufødte børn, kan kun støtte princippet om ikkediskriminering af mennesker med forskellige seksuelle tendenser, men kan ikke acceptere nedbrydningen af ægteskabsbegrebet eller familiebegrebet. Betydningen af dette begreb, der anerkendes i artikel 16 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, er afgørende for, at generationerne kan følge efter hinanden og for heteroseksuelle pars opdragelsesmuligheder.
Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod forslaget af mange årsager, hvoraf jeg har redegjort for de vigtigste nedenfor. I alt væsentligt er dets grundlæggende dimension filosofien om "sikkerhed" og frygt på bekostning af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder. Det er dog netop ved at beskytte og respektere disse rettigheder inden for rammerne af retsstatsforholdene, at sikkerheden beskyttes. Det styrker opfattelsen af og gør det nemmere at indføre fort Europa, der truer immigranter som potentielle terrorister og kriminelle og i bedste fald "accepterer" deres tilstedeværelse ikke som mennesker med lige rettigheder, men som nogen, der skal opfylde behovene på EU's arbejdsmarked.
Det fremmer afskyelige masseafskedigelser, det styrker ikke retten til adgang til asyl, det baner vejen for EU's aktive deltagelse i flygtningelejre uden for dets grænser og for at gennemtvinge ensidigt bebyrdende aftaler med tredjelande, men ser bort fra beskyttelsen af menneskerettighederne. Endelig, selv om jeg kunne nævne mange flere ting, indføres der med beslutningen politikker, der øger antallet af forskellige organer, der overvåger, indsamler og udveksler persondata om borgere, tilsidesætter deres kollektive og personlige værdighed og træder ytringsfriheden under fode. Denne beslutning henvender sig til et samfund, der kun har fjender, og i hvilket alle er mistænkte. Det er ikke det samfund, vi ønsker.
Anna Maria Corazza Bildt (PPE), skriftlig. – (SV) Vi mener, det er vigtigt, at kvinder ikke udsættes for vold eller sexhandel. Det er ligeledes selvindlysende, at vi skal respektere menneskerettighederne og overholde eksisterende internationale flygtningekonventioner. For os som EU-borgere er det at have et stabilt retssystem, hvor alle er lige for loven, en given ting, og det samme er den omstændighed, at vi kan have tillid til den måde, hvorpå myndighederne behandler vores privatlivs fred.
Mange af de 144 punkter i beslutningsforslaget og de 78 ændringsforslag til Parlamentets beslutning, der er blevet fremsat, var naturligvis værd at støtte. Beslutningen og ændringsforslagene omfatter også en række punkter vedrørende f.eks. menneskerettigheder, diskrimination og privatlivets fred, som allerede er omfattet af tidligere programmer og af Lissabontraktaten. Vi har valgt at stemme imod en række ændringsforslag for at opnå en beslutning, der er endnu stærkere omkring de spørgsmål, der ikke allerede er omfattet af tidligere programmer og traktater. Selv om der er punkter i beslutningen, som blev vedtaget, og som ikke burde have været medtaget, har vi valgt at stemme for beslutningen, da fordelene langt opvejer de negative aspekter. Det er vigtigere, at Europa-Parlamentet sender et klart budskab om støtte til Stockholmprogrammet.
Marije Cornelissen og Bas Eickhout (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Europa-Parlamentets beslutning om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed til gavn for borgerne er i sig selv en progressiv beslutning og en beslutning, der kontrollerer Ministerrådets ønske om at tillade fri udveksling af borgernes persondata. Det er også en beslutning, der sikrer beskyttelse af flygtninge og migranter.
Denne beslutning er et skridt i retning af en progressiv europæisk lovgivning om migration. Nogle af de afgørende ændringsforslag, herunder ændringsforslagene om indførelse af non-refoulement-princippet og indskrænkningen af Frontex' betydning, idet Frontex ikke vil komme til at spille nogen rolle i genbosætningen af migranter i tredjelande, en positiv holdning til masselegalisering af illegale indvandrere og bekræftelsen af, at sikkerhed bør tjene frihedens interesser, er af afgørende betydning. Afsnittene om bekæmpelse af illegal migration kan fortolkes på flere måder, selv om de efter min mening ikke går i retning af undertrykkelse. Jeg beklager dybt, at beslutningen er blevet udvandet med hensyn til bekæmpelse af diskrimination.
Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Indtil videre er der kun sket langsomme fremskridt med hensyn til nogle aspekter af området for frihed, sikkerhed og retfærdighed, mens retten til frit at flytte og bosætte sig inden for EU nu er indrømmet over 500 mio. borgere. Det er vigtigt at forvalte dette, og Europa-Parlamentets beslutning, som blev vedtaget i dag, bidrager hertil.
Jeg hilser beslutningen velkommen, da den hovedsagelig vedrører borgerne og ligger på linje med mine prioriteringer: et Europa med retsstatsforhold og retfærdighed (beskyttelse af grundlæggende rettigheder mod alle former for diskrimination), et Europa, som beskytter alt, men ikke fungerer som Big Brother (styrkelse af Europol og politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager både operationelt og administrativt, forbedring af det mellemstatslige samarbejde mellem politi og informationstjenester, etablering af et europæisk strafferetligt område baseret på princippet om gensidig anerkendelse, beskyttelse af persondata), og et Europa, som er forenet, ansvarligt og retfærdigt med hensyn til asyl og immigration gennem ægte solidaritet mellem alle medlemsstaterne og bekæmpelse af alle former for handel med og seksuel og økonomisk udnyttelse af mennesker.
Næste fase: Det Europæiske Råd den 9. og 10. december 2009!
Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutningsforslag om Stockholmprogrammet, da jeg mener, at forslagene heri klart og præcist fastsætter prioriteter for de kommende år med hensyn til europæisk lovgivning på områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed i lyset af anvendelsen af Lissabontraktaten.
Det er vigtigt at finde en bedre balance mellem borgernes sikkerhed og beskyttelsen af deres individuelle rettigheder. Derfor vil jeg gerne understrege betydningen af at anvende princippet om gensidig anerkendelse på par af samme køn i EU, oprettelsen af en europæisk domstol for cybersager og vedtagelse af foranstaltninger, der giver indsatte nye rettigheder.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det er blevet almindelig praksis her i Parlamentet at fremme splittende spørgsmål, der går langt ud over EU's kompetencer, ved at medtage dem i tekster om bredere spørgsmål, der normalt opnår omfattende støtte. Jeg må fordømme anvendelsen af denne falske metode endnu en gang, da den kun stiller Parlamentet i et dårligt lys og øger kløften mellem medlemmerne af Europa-Parlamentet og vælgerne.
Heldigvis henhører familieretlige spørgsmål under medlemsstaternes kompetence, og det er derfor absolut ulovligt og et skamløst angreb på subsidiaritetsprincippet, at Parlamentet forsøger at tvinge dem til en fælles forståelse om disse spørgsmål ved at forsøge at fremme radikale dagsordener.
Parlamentets anerkendelse af par af samme køn – der kun eksisterer i fire medlemsstater – kan ikke påtvinges resten, og den repræsenterer et groft forsøg på at påvirke lovgiverne og den nationale offentlige opinion, hvilket bør fordømmes på det kraftigste.
Da chartret om grundlæggende rettigheder blev vedtaget, frygtede man, at det ville blive misbrugt i fremtiden, og at det ikke ville være i overensstemmelse med national lovgivning. Den aktuelle situation bekræfter, at disse forudsigelser var korrekte.
Carlo Fidanza (PPE), skriftlig. – (IT) Denne beslutning bekræfter i sidste ende nogle vigtige principper: fælles ansvar i bekæmpelsen af illegal immigration, i fordelingen af asylansøgere og i hjemsendelsen af udenlandske tilbageholdte. På den anden side føler jeg, at den del, der henviser til respekt for mindretals rettigheder, særlig romafolkets, er meget utilstrækkelige og overdrevent politisk korrekte. Teksten ser helt bort fra den forringede situation, som roma-samfundene befinder sig i i nogle lande som f.eks. Italien, ikke på grund af manglende integrationspolitikker, men tværtimod på grund af en overlagt beslutning om at forkaste alle civilsamfundets regler.
De illegale aktiviteter (tyveri, tasketyveri, belastende tiggeri og prostitution blandt mindreårige), der i stigende grad er forbundet med ulovlige roma-bosættelser i udkanten af de store byer i Italien og andre steder, fordømmes ikke. Selv i afsnittet om beskyttelse af mindreårige nævnes behovet for at beskytte netop disse børn mod det slaveri, som romaernes familieoverhoveder udsætter dem for, ikke. Det nævnes end ikke, hvordan direktiv 2004/38/EF om hjemsendelse af fællesskabsborgere, som ikke kan fremvise et vist indtægtsniveau efter et ophold af tre måneders varighed i et EU-land, rent faktisk skal anvendes. Integration kan ikke finde sted uden respekt for reglerne, og roma-minoriteterne er ikke fritaget fra dette princip.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Flertallet i Parlamentet har godkendt hovedindholdet i Europa-Kommissionens forslag til det såkaldte Stockholmprogram, der er et kraftigt angreb på et så centralt element i medlemsstaternes suverænitet som retslige anliggender. Øgede fælles aktioner inden for politisamarbejde og samarbejde på det retlige område og samarbejde mellem efterretningstjenester samt indførelse af en intern sikkerhedsstrategi og nye foranstaltninger til udveksling af data i EU bliver indført på bekostning af rettigheder, frihedsrettigheder og garantier for alle dem, der lever i EU-landene.
Udviklingen af en fælles migrationspolitik baseret på inddeling af immigranter efter en ønskelighedsskala, og i dens mest undertrykkende form, brugen af Frontex, tilsidesætter migranternes rettigheder og ser bort fra den menneskelige tragedie, der finder sted i mange lande.
Den voksende brug af overvågning og kontrol af mennesker er bekymrende, og det samme er praksis med profilering baseret på dataminingteknikker og universel dataindsamling, uanset om borgerne er uskyldige eller skyldige, med henblik på såkaldt forebyggelse og kontrol. Det er også bekymrende, at der kanaliseres enorme midler til det militærindustrielle kompleks, og dets efterforskningsaktiviteter inden for intern sikkerhed.
Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig. – (PL) Rådet vil vedtage den politiske strategi vedrørende et område for frihed, sikkerhed og retfærdighed – Stockholmprogrammet – i december i år, lige efter Lissabontraktatens ikrafttræden. På dette særlige tidspunkt, hvor Europa-Parlamentets beslutningstagningsbeføjelser vil vokse betydeligt, vil også de nationale parlamenters rolle i fællesskabslovgivningsprocessen vokse. Borgerens stemme, der således styrkes, vil også have et stærkere mandat til at gennemføre principperne i Stockholmprogrammet.
Af særlig betydning og presserende karakter er efter min mening behovet for at træffe foranstaltninger til at sikre ligebehandling af alle borgere i EU, uanset køn, seksuel orientering, alder, handicap, religiøst tilhørsforhold, verdensanskuelse, hudfarve, baggrund eller etnisk oprindelse. Med henblik herpå er det vigtigt, at Rådet vedtager et detaljeret direktiv om ikkediskrimination, et direktiv, der omfatter alle de områder, jeg netop har nævnt. EU har ikke en sådan lov, som vi ofte har sagt i Europa-Parlamentet.
Jeg håber, dette smuthul vil blive lukket som en del af gennemførelsen af Stockholmprogrammet. Det er dog ikke nok blot at lovgive. Hvis Stockholmprogrammet skal blive en succes, skal EU's borgere kende deres rettigheder. Det vil derfor blive den nye Europa-Kommissions opgave også at forbedre offentlighedens kendskab til antidiskriminationslovgivningen og til ligestilling mellem kønnene.
Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne beslutning, fordi den muliggør en bedre balance mellem respekt for individuelle frihedsrettigheder og en overvejende undertrykkende indstilling ledsaget af sikkerhedsforanstaltninger, hvis effektivitet det er vanskeligt at bedømme i dag. Med dette program bekræfter vi vores tilknytning til et solidarisk Europa og værdier, der skal beskytte religionsfrihed, lige muligheder, kvinders rettigheder, minoriteters rettigheder og homoseksuelles rettigheder.
Derfor går jeg kraftigt ind for vedtagelsen af antidiskriminationsdirektivet, som i øjeblikket er blokeret i Rådet, og som Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) ikke ønskede i den forrige valgperiode. PPE-Gruppen har gentaget sin modstand mod teksten. Jeg glæder mig også over vedtagelsen af ændringsforslag, der opfordrer til et krav om fjernelse af hindringerne for udøvelsen af retten til familiesammenføring og kræver et forbud mod at tilbageholde udenlandske mindreårige og uledsagede mindreårige.
Jeg beklager dog, at målene med migrationspolitikkerne igen er blevet ignoreret og kommer i anden række efter spørgsmålet om bekæmpelse af illegal immigration og styrkelse af Frontex-agenturet. Med hensyn til spørgsmålet om asyl vil forslagene om en fælles asylordning blive undersøgt af Europa-Parlamentet i dets egenskab af medlovgiver, og det vil nøje overvåge den ægte politiske vilje til at gøre fremskridt på dette område.
Timothy Kirkhope (ECR), skriftlig. – (EN) ECR-Gruppen støtter meget af det, der er indeholdt i Stockholmprogrammet, såsom samarbejde og solidaritet over spørgsmål om politiarbejde, bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og korruption, beskyttelse af grundlæggende rettigheder og løsninger på immigrationsspørgsmålet ved at søge at bistå de lande i Sydeuropa, der står over for alvorlige immigrationsproblemer, men vi støtter ikke forslagene om en europæisk sikkerhedsstrategi eller foranstaltninger, der ville overdrage kontrollen med vores strafferetssystem og asylpolitikken til EU, eller opfordringer til "obligatorisk og absolut solidaritet ". Vi tror på samarbejde frem for tvang, og derfor stemte vi imod denne beslutning.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Stockholmprogrammet vedrører styrkelse af sikkerheden, særlig inden for bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme, samtidig med at borgernes rettigheder respekteres. Indsatsen, der også er et resultat af den nye virkelighed, som Lissabontraktaten medfører, ville foranledige en til at forvente en ansvarlig drøftelse af de vigtigste punkter i tilknytning til et område for frihed, sikkerhed og retfærdighed til gavn for borgeren.
Beklageligvis var der nogen, som ønskede at ødelægge drøftelsen af et så grundlæggende spørgsmål som Stockholmprogrammet med spørgsmålet om ægteskaber mellem to personer af samme køn, der er irrelevant og ikke har nogen forbindelse til emnet, uden hensyntagen til de legitime forskelle i de enkelte EU-landes interne retlige løsninger. Dem, der handlede på denne måde, blot af hensyn til politisk manøvrering, bekymrede sig ikke om Stockholmprogrammets skæbne.
Omvendt afspejlede min stemme betydningen af at drøfte behovet for dette område med frihed, sikkerhed og retfærdighed til gavn for borgeren. Den var også et udtryk for en fordømmelse af den strategi, der blev anvendt af dem, der ønskede at ødelægge denne drøftelse med en splittende dagsorden, der ikke havde noget med den at gøre.
Judith Sargentini (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Europa-Parlamentets beslutning om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed til gavn for borgerne er i sig selv en progressiv beslutning og en beslutning, der kontrollerer Ministerrådets ønske om at tillade fri udveksling af borgernes persondata. Det er også en beslutning, der sikrer beskyttelse af flygtninge og migranter.
Denne beslutning er et skridt i retning af en progressiv europæisk lovgivning om migration. Nogle af de afgørende ændringsforslag, herunder ændringsforslagene om indførelse af non-refoulement-princippet og indskrænkningen af Frontex' betydning, idet Frontex ikke vil komme til at spille nogen rolle i genbosætningen af migranter i tredjelande, en positiv holdning til masselegalisering af illegale indvandrere og bekræftelsen af, at sikkerhed bør tjene frihedens interesser, er af afgørende betydning. Afsnittene om bekæmpelse af illegal migration kan fortolkes på flere måder, selv om de efter min mening ikke går i retning af den undertrykkelse. Jeg beklager dybt, at beslutningen er blevet udvandet med hensyn til bekæmpelse af diskrimination.
Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg vil gerne dele nogle få bemærkninger om det flerårige program 2010-2014 vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (Stockholmprogrammet). At sikre borgerne i EU frihed, sikkerhed og retfærdighed er et af medlemsstaternes vigtigste ansvarsområder. EU-landene må intensivere samarbejdet i retsspørgsmål, uden at det går ud over medlemsstaternes traditioner og grundlæggende love. Vi må øge den gensidige tillid mellem medlemsstaterne med hensyn til det passende i beslutninger truffet af myndighederne i en anden medlemsstat, særlig på områder i tilknytning til legal og illegal immigration, og også vedrørende politisamarbejde og retsligt samarbejde i kriminalsager. EU må intensivere bestræbelserne på at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. Med henblik herpå bør der tages skridt til at forbedre effektiviteten af informationsudveksling, men vi må ikke glemme spørgsmålet om beskyttelse af privatlivets fred, persondata og grundlæggende frihedsrettigheder. Sikkerhed i Europa er vores fælles anliggende, og det samme er det indre marked, og vi bør gøre alt, hvad der står i vores magt for, at alle borgere kan føle sig sikre inden for EU's grænser, for det er en af vores grundlæggende værdier.
Renate Sommer (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg glæder mig over vedtagelsen af beslutningsforslaget om Stockholmprogrammet. Det er vigtigt for Parlamentet, som repræsenterer de europæiske borgere, at fremsætte forslag til den retning, politikken om retlige og indre anliggender skal tage. Vi har opnået et godt resultat. Desuden giver Lissabontraktaten os sikkerhed. I fremtiden vil Europa-Parlamentet ikke blot spille en rådgivende rolle på disse politikområder, men vil også udgøre en del af beslutningsprocessen. Vi har fundet en god balance mellem sikkerhed og borgernes rettigheder.
Befolkningen har behov for et voksende sikkerhedsniveau. Vi må imidlertid gentagne gange besvare spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilket omfang borgernes rettigheder og frihedsrettigheder kan blive begrænset med indførelsen af sikkerhedsforanstaltninger. Jeg tror, vi har valgt en god mellemvej. For at sikre, at denne mellemvej reelt bidrager til politikken for retlige og indre anliggender, opfordrer vi til, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i EU gives flere kontrolrettigheder som en del af gennemførelsen af Stockholmprogrammet. Desværre støttede plenarforsamlingen ikke min opfordring til, at politiet får adgang til Eurodac.
Dette ville have været et nyt nyttigt redskab i bekæmpelsen af terrorisme og kriminalitet. Mit forslag, hvori Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag om bekæmpelse af misbrug af asylsystemet i hele Europa, blev dog vedtaget. Ethvert misbrug af asylsystemet gør det vanskeligere at indrømme asyl til dem, der har et legitimt krav herpå.
– Beslutningsforslag: Status for frihandelsområdet Euromed
Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette fælles beslutningsforslag om status for frihandelsområdet Euromed.
Selv om der er gjort visse fremskridt, beklager jeg, at de vigtigste mål med Euro-Middelhavspartnerskabet ikke er blevet realiseret, hvilket bringer den planlagte realisering inden 2010 i fare. Det er vigtigt at sikre, at Euro-Middelhavsintegrationsprocessen genoprettes som en af EU's politiske prioriteter, da en vellykket gennemførelse af denne proces og af frihandelsområdet vil kunne bidrage til fred, fremgang og sikkerhed i hele regionen.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Middelhavet er civilisationens vugge, som vi kender den. Langs dets kyster blev idéer og institutioner, der definerer essensen i den europæiske civilisation og udgør en integrerende del af dets historie og dets fremtidsplaner, født, her har de udviklet sig og har vokset sig store.
Dybe skel er også opstået langs dets kyster, ofte løst med våben, hvilket har ført til en smertefuld politisk adskillelse, en uddybning af kløften mellem dets befolkninger og en udvikling adskilt fra om ikke i modsætning til det, der tidligere var verdens centrum.
EU, der ønsker at åbne sig mod verden og fremme dialog mellem dets medlemmer og tredjelande, må hæge om tanken om et Euro-Middelhavsfrihandelsområde, som gør det muligt igen at etablere tættere forbindelser mellem begge sider af Middelhavet, og som også fremmer større syd-syd-konvergens.
Det er vigtigt at anerkende, at de resultater, der er nået indtil nu, ikke lever op til den ambition, der ligger bag tanken. Der er mange økonomiske og finansielle hindringer, selv om det står klart, at de mere alvorlige stridspunkter har en klar politisk karakter. Vi må holde fast og bidrage til at gøre det muligt at genskabe et marked i middelhavsskala, som medfører øget kontakt mellem befolkningerne og genetablering af de bånd, der i mellemtiden er blevet brudt.
Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg beklager, at der fortsat findes en slående økonomisk, social og demografisk ubalance mellem de to sider af Middelhavet. Derfor stemte jeg for at give integrationen mellem landene syd og øst for Middelhavet et skub fremad i international handel, så de kan diversificere deres økonomier og dele de dermed forbundne fordele retfærdigt.
Vi må og skal mindske kløften mellem den nordlige og den sydlige side af Middelhavet med hensyn til udvikling. Desuden bør dette frihandelsområde suppleres med en gradvis og betinget indførelse af fri bevægelighed for arbejdskraft, idet der tages hensyn til de aktuelle drøftelser af forbindelserne mellem migration og udvikling.
Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte imod Euromed-betænkningen, fordi det ikke er muligt at adskille handelsspørgsmålet fra den politiske dialog i Middelhavsunionen. Betænkningen fokuserer på den centrale kerne i EU's interesser i Middelhavsunionen. Jeg henviser til etableringen af et frihandelsområde i begge regioner. Jeg er imod indførelsen af et sådant frihandelsområde.
Kapitlet om handel skal baseres på principperne om retfærdig handel under hensyntagen til ubalancerne mellem landene i EU og Middelhavslandene. Med hensyn til det politiske kapitel kan vi dog ikke acceptere, at EU indrømmer Marokko en avanceret status, mens Marokko fortsat overtræder menneskerettighederne. Hvad angår EU må konflikten i Sahara være et prioriteret spørgsmål for Middelhavsunionen med støtte til processen for gennemførelse af en folkeafstemning om selvbestemmelse i overensstemmelse med FN's resolutioner. Det følger heraf, at vi heller ikke kan acceptere den såkaldte opgradering, som EU har indrømmet Israel. Dette skyldes Israels fortsatte overtrædelse af folkeretten og vores politiske forpligtelser over for Palæstina.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Jeg glæder mig meget over, at de multilaterale kontakter med Middelhavsregionen og navnlig med de sydlige og østlige Middelhavslande (SEM) vil blive forbedret og styrket. Jeg støtter også EU's bestræbelser på at indlede moderniseringen af disse landes økonomier og dermed på at hjælpe befolkningen. Jeg tvivler dog meget på, at dette kan nås ved hjælp af det planlagte Euromed frihandelsområde.
En bæredygtighedsvurdering udført af University of Manchester advarer mod de negative sociale og miljømæssige konsekvenser for de pågældende SEM. Jeg frygter, at denne aftale vil medføre nye afsætningsmarkeder for EU-landene, men i alvorlig grad vil skade SEM-landenes økonomier. Den samtidige indførelse af fri bevægelighed for arbejdskraften, der opfordres til i beslutningsforslaget, ville også resultere i en enorm migrationsbølge til Europa og føre til, at den arbejdskraft, der er så hårdt tiltrængt i SEM-landene, vil blive drænet. For at bidrage til at sikre en positiv fremtid for SEM-landene har jeg derfor stemt imod denne beslutning.
Cristiana Muscardini (PPE), skriftlig. – (IT) Efter Barcelonakonferencen i 1995 er ikke hele det potentiale, der ligger i de naturlige forbindelser mellem landene omkring Middelhavet, blevet realiseret.
Den ambitiøse plan om at etablere nye og tættere politiske, sociale og kulturelle bånd mellem Middelhavets nordlige og sydlige kyster må forblive et af EU's prioriterede mål for at nå den ønskede strategiske gennemførelse af et frihandelsområde. Dette Euromedområde kan bidrage væsentligt til fred, velstand og sikkerhed i hele regionen.
Jeg støtter foranstaltningerne og bestræbelserne på at fjerne barrierer og hindringer for handelen, og jeg er klar over, at Euro-Middelhavspartnerskabets succes ikke blot afhænger af de europæiske landes vilje. Gennemførelsen af et frihandelsområde kræver et beslutsomt, løbende og synergistisk bidrag fra alle parter.
Middelhavsunionen må også intensivere de samarbejdsformer, der findes inden for Euromedrammerne, for at tillade partnerlandene at deltage i EU's regionalprogrammer og tilsvarende politikker. I denne forbindelse bemærker jeg, at udarbejdelsen af planer inden for de rammer, der blev fastsat i Paris i juli 2008 inden for strategiske sektorer såsom nye infrastrukturer, samarbejde mellem smv'er, kommunikation og udnyttelse af bæredygtige energikilder, kan bidrage positivt til udviklingen og fremme af udveksling og investeringer, fordi landene langs Middelhavets sydkyster har stærkt behov herfor. Alle disse betingelser fremmer realiseringen af fred og etableringen af venskabelige forbindelser.
Af alle disse årsager bifalder jeg beslutningen og håber, at den køreplan, som Kommissionen har udarbejdet, kan overholdes og medføre de fordele, vi alle forventer.
– Beslutningsforslag (B7-0153/2009) om kompensation til passagerer i tilfælde af flyselskabets konkurs
Richard Ashworth (ECR), skriftlig. – (EN) ECR-Gruppen forkastede det beslutningsforslag, som de øvrige grupper i Transportudvalget har indgivet vedrørende kompensation af passagerer i tilfælde af flyselskabets konkurs. Vi i ECR har indgivet vores eget beslutningsforslag, som ville have korrigeret en række af de centrale svagheder i den vedtagne tekst af følgende årsager.
Selv om det naturligvis har meget stor betydning at støtte passagernes rettigheder, findes der mere effektive foranstaltninger, som kan træffes, uden at passagerne skal belastes med endnu højere udgifter.
1. Vi bør afvente den konsekvensvurdering, som kommissær Tajani foreslog på plenarmødet den 7. oktober.
2. Den vedtagne tekst opfordrer til, at der indføres en "garanti"-fond, som skal anvendes til at kompensere passagererne i tilfælde af flyselskabets konkurs. Oprettelsen af en sådan fond vil dog uundgåeligt skulle finansieres af forbrugeren, hvilket betyder, at passagerne skal betale endnu mere for deres billetter. På nuværende tidspunkt vil dette unødvendige skridt komme oven i den anseelige liste over eksisterende lufthavnsgebyrer, sikkerhedsafgifter og andre afgifter, som de allerede er tvunget til at betale.
(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 170)
Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg støttede dette forslag, hvori Kommissionen anmodes om at gennemgå den eksisterende lovgivning og også om at udarbejde ny lovgivning for at sikre, at passagererne ikke vil få problemer i tilfælde af flyselskabets konkurs.
I øjeblikket findes der ingen bestemmelser i EU-retten om beskyttelse af europæiske passagerer i tilfælde af, at det flyselskab, hvor de har foretaget en reservation, går konkurs. Jeg støtter på det kraftigste den holdning, som formanden for Transportudvalget har givet udtryk for, idet han sagde, at mange passagerer ikke har ressourcer til at klare tab af denne art. En støttemekanisme eller en kompensationsfond bør derfor oprettes for at hjælpe dem, der får problemer som følge af denne form for konkurs.
Reglerne vedrørende passagerernes rettigheder skal opdateres og styrkes for at beskytte dem og hjælpe i tilfælde af et flyselskabs konkurs eller hændelser af denne art, som passagererne ikke har nogen indflydelse på.
Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget om kompensation af passagererne i tilfælde af flyselskabets konkurs, da jeg mener, at det er nødvendigt at øge beskyttelsen af de europæiske passagerer i tilfælde af flyselskabets konkurs ved at indføre ny lovgivning eller revidere eksisterende lovgivning og ved at oprette en reservefond, som kan udbetale kompensation.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Kommercielle flyselskaber har siden angrebene den 11. september kæmpet med en alvorlig krise, som er blevet forværret af den aktuelle økonomiske og finansielle krise. Konkurser og ubehagelige situationer, hvor passagerer, mange af dem i transit, er fuldstændig strandet, er stigende.
Denne manglende forbrugerbeskyttelse er helt uacceptabel, og den kræver en europæisk reaktion, der indebærer en vurdering af flyselskaberne, fremmer hjælp til passagerer, der er fanget i disse situationer, og fastsætter kompensation for skader.
I lyset af dette skal disse foranstaltninger tage hensyn til flyselskabernes finansielle sårbarhed og bør derfor ikke udgøre unødvendige hindringer for deres drift. De må begrænses til det strengt nødvendige for at sikre beskyttelsen af forbrugerne/passagererne.
Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) 77 flyselskaber har indgivet konkursbegæring i EU siden 2000. Der findes ganske vist europæiske lovbestemmelser om prisgennemskuelighed og kompensation i tilfælde af boardingafvisning, men EU må lukke smuthuller med hensyn til tilfælde af insolvens, navnlig når billetterne er købt over internettet. Alt for mange passagerer oplever stadig, at de bliver fanget i situationer, som de ikke har mulighed for at gøre noget ved, idet de har brugt deres opsparing på at købe en familieferie. Jeg går ind for regler for at sikre, at passagererne ikke strander på deres destination uden alternative muligheder for at komme hjem eller alternative indkvarteringsmuligheder.
Jörg Leichtfried (S&D), skriftlig. – (DE) Jeg stemmer for beslutningen, navnlig med hensyn til forordning (EF) nr. 261/2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91, som allerede er blevet vedtaget. De rigtige skridt er allerede blevet taget med denne forordning, og en styrkelse og beskyttelse af passagerernes rettigheder er blot en logisk udvikling heraf.
Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Vi stemmer for denne beslutning i håbet om at bevare så mange af flypassagerernes interesser som muligt i lyset af den aktuelle situation (liberalisering af transporttjenester, voksende antal flyselskaber).
Vi vil dog gerne understrege, at den kompensationsordning, der foreslås i denne beslutning, blot er en midlertidig løsning, der ikke bidrager til at ændre det grundlæggende problem.
Den rigtige løsning ligger i at etablere en europæisk offentlig flytransporttjeneste. En offentlig tjeneste, der tager hensyn til almenvellet og dermed til en rationalisering af flyrejserne for at nedbringe miljøpåvirkningerne. En offentlig tjeneste, der tager hensyn til almenvellet, og dermed til dets brugeres og ansattes sikkerhed, frie bevægelighed og velfærd.
Vi må hurtigst muligt lægge et Europa med eneinteresser bag os og opbygge et Europa med almene interesser.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det voksende antal konkurser, som vi tidligere har set blandt flyselskaber, og som berører tusindvis af borgere i medlemsstaterne, har gjort det nødvendigt for EU at træffe foranstaltninger til at beskytte borgerne. Det er således vigtigt at beskytte de rettigheder, som mennesker, der benytter flytransport dagligt, har. Derfor stemte jeg for.
Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningen om kompensation til passagerer i tilfælde af flyselskabets konkurs. I øjeblikket er de eneste passagerer, der er omfattet af europæisk lovgivning i tilfælde af et flyselskabs konkurs, dem, der bestiller en pakkeferie.
Det står dog klart, at forbrugernes vaner har ændret sig en hel del i de senere år, hvad angår bestilling af ferie. Der er sket en stigning i anvendelsen af europæiske lavprisflyselskaber, et kraftigt fald i antallet af solgte pakkeferier og en stigning i antallet af direkte og individuelle onlinesalg og seat only-salg.
Hertil kommer den krise, som sektoren i øjeblikket befinder sig i, og det er ikke svært at forestille sig det antal europæiske passagerer, som strander på deres feriedestination, nogle gange uden indkvartering, og desperat afventer en returrejse efter en konkurs i det flyselskab, de skulle flyve med.
Bagefter vil de kun modtage et symbolsk beløb i kompensation for den ulejlighed, de har været udsat for, og de skal endog kæmpe for at få det … Kommissionen må hurtigt tage et lovgivningsinitiativ for at rette op på denne foruroligende situation. Der bør samtidig indføres en kompensationsfond finansieret af flyselskaberne til finansiering af disse kompensationsbetalinger.
Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) De europæiske regioner, der er kendt som turistdestinationer, skal yde brugerne af serviceydelser inden for denne sektor en service af den højeste kvalitet.
Madeira er et eksempel herpå og blev i sidste uge klassificeret som en af verdens bedste turistdestinationer af Verdensturistorganisationen, der gav regionen den højeste karakter i 13 ud af dens 15 vurderingskriterier. For at bevare denne stilling på et meget konkurrencepræget marked er det nødvendigt at fortsætte det arbejde, som offentlige og private organer har udført med henblik på miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Dette mål indebærer også, at de turister, der besøger øen, gives de bedste garantier med hensyn til flyrejser og indkvartering.
Det beslutningsforslag, vi har stemt om i dag, er et skridt i den rigtige retning, da det sigter mod at beskytte passagerer mod flyselskabers konkurs ved at oprette obligatoriske forsikrings- og garantifonde for disse flyselskaber samt frivillig forsikring for deres kunder.
Opfordringen til Europa-Kommissionen om at fremsætte et forslag om kompensation til passagerer i tilfælde af et flyselskabs konkurs og sikring af deres hjemrejse, hvis de er strandet i lufthavnen, er også positiv.
Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutning om kompensation til passagerer i tilfælde af flyselskabets konkurs. Der findes nu adskillige europæiske retsakter, der regulerer følgende situationer: kompensation til og repatriering af kunder i tilfælde af, at rejseselskaber, der har solgt pakkerejser, går konkurs, flyselskabers ansvar for ulykker og kompensationsordninger for passagererne, kompensation og bistand til passagerer, der nægtes adgang til fly, eller hvis fly aflyses eller udsættes for lange forsinkelser.
Der findes dog ingen lovbestemmelser til beskyttelse af forbrugere i tilfælde af et flyselskabs konkurs. I de seneste ni år er 77 europæiske flyselskaber gået konkurs. Derfor mener jeg, at dette direktiv er absolut nødvendigt. Europa-Parlamentet har derfor bedt Kommissionen styrke passagerernes stilling i tilfælde af flyselskabers konkurs. Rent faktisk har Europa-Parlamentet anmodet Kommissionen om at fremsætte et lovgivningsforslag inden juli 2010 om kompensation til passagerer i tilfælde af et flyselskabs konkurs, indførelse af princippet om gensidigt ansvar for passagererne blandt alle flyselskaber, der flyver til den samme destination med tomme sæder, indføre obligatorisk forsikring for flyselskaberne, oprette en garantifond og tilbyde frivillig forsikring til passagererne.
Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om oprindelsesmærkning, da det er baseret på det princip, at forbrugerbeskyttelse kræver gennemskuelige og konsekvente handelsregler, herunder oprindelsesmærkning. I denne henseende støtter jeg Kommissionens indgreb sammen med medlemsstaterne for at forsvare forbrugernes legitime rettigheder og forventninger, når der er bevis for, at importører og producenter uden for EU har anvendt falske eller vildledende oprindelsesmærkninger.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af behovet for at sikre forbrugerne passende information, når de træffer valg om køb af visse produkter, særlig med hensyn til oprindelsesland og de respektive sikkerheds-, hygiejne- eller miljøbeskyttelsesstandarder, der finder anvendelse på deres fremstilling – information, der er nødvendig for at kunne foretage et bevidst og velunderbygget valg – stemte jeg for dette beslutningsforslag, hvori Kommissionen opfordres til at genfremsætte sit forslag for Parlamentet, så det kan drøftes i henhold til lovgivningsprocessen i Lissabontraktaten.
Jeg vil dog lige nævne, at jeg under behandlingen af Kommissionens forslag om oprindelsesmærkning vil lægge stor vægt på, at traditionelle produkter får passende støtte, så en bedre forbrugerbeskyttelse – der er både nødvendig og ønskelig – ikke medfører uoprettelig skade på små producenter af traditionelle produkter. Jeg vil også lægge særlig vægt på de mekanismer, der anvendes til at fastslå oprindelse, så dette ikke bliver en konkurrencemæssig ulempe for europæiske producenter i forhold til deres konkurrenter.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi mener, at den vedtagne beslutning langt fra lever op til det, oprindelsesmærkning efter vores mening bør være, det vil bl.a. sige et instrument til beskyttelse af arbejdspladser inden for industrien i Europa, særlig i små og mellemstore virksomheder, og et instrument til håndtering af social og miljømæssig dumping. Derfor stemte vi ikke.
Denne beslutning forbigår endvidere de konsekvenser, som liberaliseringen af verdenshandlen har for arbejdspladser og industristrukturen i de forskellige medlemsstater. Den forbigår de talrige udflytninger i søgningen efter nem profit og følgerne heraf i form af deindustrialisering af store regioner, voksende arbejdsløshed og forværring af de økonomiske og sociale forhold. Denne beslutning går så vidt som til at opfordre Kommissionen og Rådet "til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre lige vilkår".
Endelig beklager vi, at flertallet i Parlamentet har forkastet de forslag, vi fremsatte, som bl.a. søgte at bevare arbejdspladser, respektere arbejdstagernes og forbrugernes rettigheder, bekæmpe børnearbejde eller slaveri og gå imod import af varer fra besatte områder, og som insisterede på behovet for at fjerne EU-støtten til virksomheder og investorer, der flytter deres produktion ud.
Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) På baggrund af den økonomiske krise, der har ramt vores europæiske virksomheder, må EU nu mere end nogensinde indføre en obligatorisk oprindelsesmærkningsordning, også selv om det kun er for et begrænset antal varer, nemlig tekstiler, smykker, beklædning og fodtøj, lædervarer og håndtasker, lamper og belysning samt glasvarer, for dette er værdifuld information for slutforbrugerne. Det vil også gøre det muligt for de europæiske forbrugere at vide nøjagtigt, hvilket land de varer, de køber, kommer fra. De vil således kunne identificere disse varer ud fra de sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssige standarder, der almindeligvis forbindes med det land. Med andre ord vil vores borgere som ansvarlige forbrugere have lige så meget åbenhed, som de ønsker.
Jacky Hénin (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) "Made in"-begrebet skal ikke blot handle om mærkning, men skal hurtigt blive et magtfuldt udtryk for respekt for de mest avancerede regler i tilknytning til viden, arbejdstagerrettigheder, bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse og et udtryk for en ansvarlig økonomisk holdning.
Med indførelsen af et "made in Europe"-begreb kunne vi have sat forbrugerne i stand til at foretage et velunderbygget valg, til at gøre noget for at få nye rettigheder.
Desværre har vi endnu en gang begrænset os selv til hensigtserklæringer, som om blot det at sige, at vi er de bedste og de stærkeste, vil gøre, at det bliver rigtigt.
Det er en skam, og det er grunden til, at jeg ikke stemmer.
Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg forstår behovet for at drøfte indførelsen af en europæisk lovramme for oprindelsesmærkning af kommercielle slutprodukter, særlig på baggrund af forbrugeroplysning og transparens mellem handelspartnere. Anvendelsen af en standardiseret mærkningsordning vil resultere i forbedret og mere nøjagtig forbrugeroplysning og vil angive de sociale og miljømæssige standarder, som produkterne opfylder. Derudover er oprindelsesmærkning et vigtigt skridt i retning af at indgå sammenhængende handelsaftaler med tredjelande.
Det er dog vigtigt at finde den rette balance ud fra producenternes og forbrugernes synspunkt. Den transparens, der tilbydes forbrugerne, må ikke indføres på bekostning af fabrikanterne. Det må ikke indebære nogen form for ekstraomkostninger for små og mellemstore virksomheder. Som en del af de igangværende drøftelser er det vigtigt at fastsætte klare retningslinjer og forsvare dem, herunder på vegne af Østrig. En mulig løsning ville være at indføre et frivilligt europæisk mærke for kommercielle slutprodukter under hensyntagen til eksisterende nationale og regionale kvalitetsmærker.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for, fordi "made in"-mærkningen er vigtig for transparensen på markedet og for, at forbrugerne kan få de nødvendige oplysninger om oprindelsen af de produkter, de køber.
Det er nødvendigt at styrke Fællesskabets økonomi ved at forbedre EU's industris konkurrenceevne i den globale økonomi. Vi vil kun få retfærdig konkurrence, hvis økonomien opererer med klare regler for producenter og for eksportører og importører, samtidig med at man holder sig de fælles sociale og miljømæssige krav for øje.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Jeg ser meget positivt på EU's indførelse af en oprindelsesmærkning. Fra nu af skal oprindelseslandet angives på visse produkter, der indføres til EU fra tredjelande. Det særlige formål med oprindelsesmærkning er at give forbrugerne i EU ubegrænsede oplysninger om oprindelseslandet for de varer, de køber, og sætte dem i stand til at etablere en forbindelse mellem varerne og de sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssige standarder i det pågældende land.
Dette udgør en første fase i krigen mod varer fra Fjernøsten, der ofte fremstilles af arbejdstagere, der udnyttes, og derefter sælges på de europæiske markeder til dumpingpriser.
Cristiana Muscardini (PPE), skriftlig. – (IT) I dag gentog Parlamentet kraftigt en udtalelse, som det allerede havde givet udtryk for ved flere lejligheder i den foregående valgperiode, nemlig at Europa må indføre en forordning, hvori fastsættes en oprindelsesmærkning for mange produkter, der kommer ind på dets område.
Beslutningen er udsprunget af et behov for at sikre forbrugeroplysning og dermed bedre forbrugerbeskyttelse, så forbrugerne kan foretage velunderbyggede valg. Forordningen om oprindelsesmærkning vil endelig sætte de europæiske virksomheder i stand til at konkurrere på lige fod med virksomheder i tredjelande, hvor love og oprindelsesmærkning af produkter, der kommer ind på deres markeder, allerede har eksisteret i nogen tid. Markedet er kun frit, når reglerne er ens, gensidige og anvendes.
Formålet med den godkendte forordning er at opfordre Kommissionen til efter ufrugtbare forsøg på mægling med Rådet at genfremsætte forslaget i lyset af de nye ansvarsområder, som Parlamentet har fået med Lissabontraktatens ikrafttræden. Vi er sikre på, at aftalen mellem Europa-Parlamentets politiske grupper vil bidrage til fastlæggelsen af en endelig lovramme sammen med Rådet.
Jeg vil benytte mig af denne lejlighed til at understrege, at de varekategorier, der er omfattet af det aktuelle forslag til forordning, skal overholdes og udvides med hensyn til fastgørelsesprodukter, med andre ord produkter, for hvilke det er vigtigt at sikre kvalitet og overensstemmelse med europæiske forordninger for at garantere sikkerheden i forbindelse med opførelse af broer, fremstilling af biler, elektriske husholdningsapparater og alle andre produkter, der indebærer anvendelse af fastgørelsesprodukter. Garanti for sikkerhed er en prioritet for os.
Afstemningen i dag er en vigtig succes, som vi dedikerer til de europæiske forbrugere og producenter på et tidspunkt, hvor Parlamentet får nyt politisk momentum takket være den fælles beslutningsprocedure, der endelig har rådet bod på det demokratiske underskud, vi har måttet finde os i så længe.