Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 26. november 2009 - Strasbourg

9. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

– Forslag til beslutning: Udvidelsesstrategien 2009 vedrørende det vestlige Balkan, Island og Tyrkiet (B7-0185/2009)

  Cristian Dan Preda (PPE). – (RO) Fru formand! Jeg vil gerne først fremhæve kvaliteten af den indsats, som Gabriele Albertini har lagt i udarbejdelsen af forslaget. Jeg vil også gerne sige, at jeg stemte for forslaget, fordi udvidelse er en vigtig politisk gestus for EU. Jeg vil gerne påpege, at jeg har stemt anderledes end min politiske gruppe vedrørende en række spørgsmål, grundlæggende i forbindelse med Kosovo, da jeg har en anden holdning end de fleste europæiske lande i Kosovospørgsmålet. Derfor stemte jeg anderledes vedrørende ændringsforslag 17 i artikel 19, ændringsforslag 22, ændringsforslag 24 og også efter henvisning 4 i punkt 10.

Jeg opfatter fortsat udvidelse som yderst vigtig, men jeg mener også, at der skal tages højde for den uenighed, som fem af medlemsstaterne har udtrykt.

  María Muñiz De Urquiza (S&D). – (ES) Fru formand! De stemmer, der er afgivet af den spanske socialdemokratiske delegation vedrørende Kosovo, støtter, at man ikke internationalt anerkender Kosovos ensidige uafhængighedserklæring.

  Dimitar Stoyanov (NI). – (BG) Fru formand! Jeg stemte imod beslutningen om udvidelsesstrategien, fordi den indeholder mange flatterende ord om Tyrkiets fremskridt i henhold til Københavnskriterierne. Jeg ser ingen tegn på sådanne fremskridt. Jeg beder mine kolleger forstå én gang for alle, at Tyrkiet er et land, som for mindre end 100 år siden begik folkedrab på folkeslag inden for sine egne grænser og folkeslag, som for nylig havde frigjort sig fra det tyrkiske herredømme. I dag fortsætter Tyrkiet med at begå folkedrab, og dets befolkning og politiske klasse er stolte af det, deres land har gjort. For 20 år siden støttede Tyrkiet terrororganisationer og eksporterede terrorisme. Landet fortsætter den dag i dag med at støtte tætte forbindelser til terrororganisationer. Hvis vi ønsker at få et land ind i EU, som stadig er stolt af folkedrab og støtter terrorisme, så værsgo at sige ja. Men jeg er helt sikkert imod det.

FORSÆDE: Rainer WIELAND
Næstformand

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning, men jeg vil gerne rejse en vigtig problemstilling i forhold til den.

Efter min mening skal vi i Parlamentet og i EU sikre, at alle lande, der ønsker at blive medlem af EU, overholder Københavnskriterierne. Det er meget vigtigt at sikre, at menneskerettigheder, demokrati, meningsfrihed og retsstatsprincippet kan gennemføres.

I dag har vi også stemt om kvinders rettigheder og kvinders ret til et liv uden vold. Jeg mener, at det i denne forbindelse er meget vigtigt at sikre, at kvinders og børns rettigheder gennemføres i alle lande, der ønsker at blive optaget i EU.

I den henseende taler jeg primært om Tyrkiet. Tyrkiet skal gennemføre hurtige reformer og ændringer, hvis det skal blive klar til at blive medlem af EU, selv om jeg ikke selv tror på, at det vil ske i vores levetid. Det er ikke desto mindre vigtigt, at vi i EU i fællesskab overholder de aftalte regler, Københavnskriterierne.

  Martin Kastler (PPE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har også stemt nej, fordi jeg mener, at Tyrkiet skal opfylde alle kriterierne, før vi kan afgive sådan en positiv erklæring her. Jeg vil især gerne fremhæve tvisten om grænsedragningen mellem Cypern og Tyrkiet, der stadig ikke er afgjort, og den ulovlige besættelse af Cypern, som endnu ikke er bragt til ende. Jeg ønskede imidlertid ikke at stemme mod de andre kandidatlande. Jeg ville især gerne gøre en undtagelse i forhold til Balkanlandene, som jeg gerne vil byde velkommen her i Parlamentet så hurtigt som muligt.

– Forslag til beslutning: Afskaffelse af vold mod kvinder (B7-0139/2009)

  Filip Kaczmarek (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg afholdt mig fra at stemme om denne beslutning, selv om spørgsmålet er vigtigt, endda meget vigtigt. Jeg forstår imidlertid ikke, hvorfor spørgsmålet om bekæmpelse af vold mod kvinder skal behandles sammen med spørgsmålet om reproduktiv valgfrihed. Under forhandlingen om dette emne i går var det noget vrøvl, nogle af talerne kom med. Fru Senyszyn anklagede den katolske kirke for at undertrykke kvinder.

Man kan næsten ikke sige noget mere absurd. I Polen er der ingen æresdrab, omskæring af piger er ikke almindelig praksis, der er ikke selektiv abort, der er ingen proformaægteskaber, og folk bliver ikke stenet for faktisk eller påstået utroskab. Der sker ikke på nogen måde forskelsbehandling af kvinder i lovgivningen, og alle tilfælde af vold mod kvinder bliver fordømt af alle, både af borgerne og af den katolske kirke. Heldigvis fandt den slags ekstreme udtalelser ikke vej ind i beslutningen, så jeg undlod bare at stemme.

  Tiziano Motti (PPE). – (IT) Hr. formand! Jeg stemte for beslutningsforslaget om afskaffelse af vold mod kvinder. Jeg dedikerer min stemme til de næsten 7 mio. italienske kvinder, som hvert år bliver udsat for vold af mænd. Jeg dedikerer den naturligvis også til alle de kvinder i Europa, som befinder sig i den samme situation.

Til tider bliver vi fristet til at tro, at dette fænomen kun findes i udkanten af vores samfund, mens vold mod kvinder faktisk frem for alt sker inden for hjemmets fire vægge. Det er således et fænomen, der påvirker os direkte.

Ældre kvinder har sværere ved at beskytte sig selv. Derfor må vi ikke glemme dem, for vold er ikke kun fysisk, men også kulturel. Vold kan også indebære at nægte en person bevægelsesfrihed.

Derudover er kvinder unge piger, før de bliver voksne, og vold mod en ung pige forhindrer hende i nogensinde at nyde livet.

Jeg håber derfor, at Parlamentet fra nu af vil træffe konkrete foranstaltninger for at sikre, at alt dette ikke bare forbliver gode intentioner.

  Lena Ek (ALDE). – (SV) Hr. formand! Vold mod kvinder er et udbredt problem i hele Europa og faktisk i hele verden. Alene i Sverige, hvor der bor 9 mio. mennesker, bliver 380 kvinder mishandlet hver dag. En femtedel af den kvindelige befolkning bliver udsat for vold, og 45 % af alle kvinder mellem 16 og 64 år har på et tidspunkt i deres liv været offer for vold. Det er helt igennem rystende. Det at blive udsat for vold i hjemmet er en forfærdelig overtrædelse af den personlige integritet. Mænd og kvinder skal have de samme muligheder for fysisk integritet.

Den vold, der foregår på vores kontinent, er bevis på, at der stadig er lang vej igen, hvad angår arbejdet med at fremme lighed i Europa. EU kan ikke fortsætte med at ignorere dette. Jeg hilser derfor beslutningen om afskaffelse af vold mod kvinder velkommen og opfordrer den nye Kommission og Rådet til også at tage deres del af ansvaret i denne sag. Jeg agter at sikre, at Kommissionen bliver tvunget til at fremlægge et forslag, som skal forbedre situationen i forhold til vold mod kvinder.

  Anna Maria Corazza Bildt (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte helhjertet for denne beslutning, fordi jeg mener, at vi skal gå sammen på tværs af de politiske grupper for at nå et fælles mål – at fordømme, øge bevidstheden om og bekæmpe alle former for vold mod kvinder.

Jeg er særlig bevidst om kvinder i konflikter, fordi jeg deltog i, ydede hjælp under og gennemlevede hele konflikten i Bosnien-Herzegovina og delvist også sammen med Røde Kors i Darfur. Jeg mener, at vi nu har et fantastisk instrument i form af Stockholmprogrammet, som gør os i stand til at gå fra ord til handling. Jeg vil gerne takke det svenske formandskab for at have inkluderet styrkelse af kvinders indflydelse og bekæmpelse af vold mod kvinder i Stockholmprogrammet. Jeg vil helt sikkert arbejde for, at bekæmpelsen af vold mod kvinder bliver prioriteret højt i gennemførelsen af Stockholmprogrammet.

  Zbigniew Ziobro (ECR). – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne understrege, at spørgsmålet om vold mod kvinder er ekstremt vigtigt, og jeg er meget glad for, at Parlamentet har taget problemet op. Noget, som fortjener særlig opmærksomhed, er problemet med de mest aggressive og brutale seksuelt begrundede forbrydelser, som begås mod kvinder, men hvor reaktionen fra retssystemet i visse europæiske lande ikke altid er tilstrækkelig. De domme, som domstolene afsiger i sådanne sager, er ofte yderst milde, hvilket i nogle tilfælde betyder, at kvinderne ikke længere er motiveret for at anmelde de voldsomme hændelser, de har været udsat for, til de retshåndhævende myndigheder. Det fører til en usynlig kriminalstatistik. Derfor skal vi i sager med disse yderst voldsomme og alvorlige forbrydelser mod kvinder, hvor der bruges vold, og som er seksuelt motiverede, fokusere mere på bestræbelserne på at standardisere strafudmålingen for at opnå en fornemmelse af sikkerhed og også en følelse af retfærdighed og moralsk tilfredsstillelse for de kvinder, der er blevet behandlet på sådan en grusom måde.

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke kunne stemme for beslutningens endelige tekst på grund af dens ideologiske og radikale holdning til abortspørgsmålet, en holdning, som strider mod kristne værdier.

  Janusz Wojciechowski (ECR). – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne afgive en stemmeforklaring om spørgsmålet om bekæmpelse af tobaksrygning, hvis det er muligt. Jeg skal gør det meget kort.

  Formanden. – Hr. Wojciechowski, ifølge reglerne skal vi behandle emnerne ét efter ét. Vi har netop drøftet afskaffelsen af vold mod kvinder og går nu videre til spørgsmålet om en politisk løsning på sørøveri ud for Somalia. Én ting ad gangen!

– Forslag til beslutning: En politisk løsning på sørøveri ud for Somalia (RC-B7-0158/2009)

  Louis Bontes (NI). – (NL) Hr. formand! Det nederlandske frihedsparti (PVV) stemte mod dette beslutningsforslag om Somalia, og jeg vil gerne forklare hvorfor.

PVV er af den opfattelse, at overvågning af skibe ud for Somalia ikke er en opgave for EU. Det er i stedet helt igennem en opgave for NATO. Europa har ingen hær, og det har heller ikke noget at gøre der. Dette er helt igennem en opgave for NATO.

PVV er også af den opfattelse, at der skal være marinesoldater ombord på handelsskibe for at gøre det muligt at modstå direkte angreb fra sørøvere. Jeg vil derfor gentage, at sørøveri i farvandet ud for Somalia skal standses, men ikke på denne måde.

– Forslag til beslutning: Røgfrie miljøer (B7-0164/2009)

  Anna Záborská (PPE). – (SK) Hr. formand! Rådets anbefalinger vedrørende røgfrie miljøer har til formål at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at beskytte borgerne mere effektivt mod tobaksrøg. Det er i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, der følger af WHO's rammekonvention om tobakskontrol.

Jeg støtter denne anbefaling. Rygning er fortsat den hyppigste årsag til sygdomme, som fører til for tidlige dødsfald. Disse omfatter hjerte-kar-sygdomme, kræft og kroniske luftvejssygdomme og i mindre grad nedsat frugtbarhed hos unge kvinder og mænd.

I en situation med demografisk krise og udvikling af nye, dyre fertilitetsmetoder skal vi fokusere mere på at øge bevidstheden om problemet. Det er nødvendigt at begynde i familien for at beskytte vores børn mod rygningens negative konsekvenser.

Jeg vil gerne afslutningsvis komme med en vigtig anmodning om, at tobaksindustriens reaktioner på aktiviteterne konsekvent bliver overvåget for at forhindre, at den skyder antirygekampagnerne i sænk.

  Axel Voss (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne tale om to aspekter i forhold til det røgfrie miljø. For det første har jeg stemt for, at medlemsstaterne får bemyndigelse på dette område, dels på grund af subsidiaritetsbegrebet, dels fordi vi ikke har nogen bemyndigelse. Selv om jeg går stærkt ind for røgfrie miljøer, mener jeg, at vi skal følge reglerne i denne sag.

Det andet aspekt er, at jeg synes, det er irriterende, at EU støtter dyrkningen af tobak. Den bliver udfaset, og jeg har også stemt for det, fordi jeg ikke kan få det til at hænge sammen med tanken om helt at forbyde rygning. Derfor skal vi være konsekvente. Hvis vi ønsker at bekæmpe rygning, skal vi ikke støtte tobaksdyrkning.

  Anja Weisgerber (PPE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Den tyske konservative gruppe (CSU) ønsker klare og praktiske regler for beskyttelsen af ikkerygere i hele Europa. Efter min mening betyder "i hele Europa" ikke nødvendigvis "fra Europa". Mange medlemsstater har allerede regler om beskyttelse af ikkerygere, og andre er ved at indføre sådanne regler.

Jeg mener ikke – på linje med størstedelen af mine kolleger her i Parlamentet, hvilket jeg er meget glad for – at vi i Bruxelles skal gennemtvinge regler om beskyttelse af ikkerygere, eller at vi kan gøre det mere effektivt. EU har ingen bemyndigelse på dette område. Vi er kun ansvarlige for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Det er her, problemet ligger, fordi det vigtigste for mig er at beskytte børn og unge, og denne gruppe, som specifikt har brug for beskyttelse, vil ikke være dækket af regler, som udelukkende angår sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Derfor skal medlemsstaterne skride til handling på dette område. Jeg har stemt for beslutningen, og jeg er glad for, at dette ændringsforslag er blevet vedtaget.

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg kommer fra et land, som har indført et forbud mod rygning på arbejdspladsen. Faktisk var jeg medlem af det irske parlament på det tidspunkt, og jeg støttede forbuddet fuldt ud.

Vi står imidlertid i en lidt anden situation her i Parlamentet, hvor vi skal tage hensyn til subsidiaritetsprincippet. Det er korrekt, at der kan være en problemstilling i forhold til beskyttelsen af arbejdstagernes helbred – vi har allerede lovgivning på dette område, f.eks. om udsættelse for elektromagnetisk stråling – men vi kan ikke, som vi gjorde i punkt 7, opfordre medlemsstaterne til, at de, hvor der allerede findes rygeforbud, respekterer princippet om lighed mellem forskellige typer etablissementer inden for hospitalssektoren. I går stemte vi om de nationale parlamenters rolle og deres beføjelser i forhold til foreslået EU-lovgivning på subsidiaritetsområdet i henhold til den nye Lissabontraktat, så vi skal være meget påpasselige med, at vi er konsekvente i den måde, vi stemmer på.

Endelig talte jeg med min kollega helt i begyndelsen og gik glip af afstemningen om det europæiske år for frivilligt arbejde. Jeg vil gerne anføre, at jeg fuldt ud støtter Parlamentets forslag om et sådant år, idet jeg har stået i spidsen for kampagnen for at sikre 2011 denne status i sidste valgperiode.

  Bruno Gollnisch (NI). – (FR) Hr. formand! Det er en smule følelsesladet for mig at afgive denne stemmeforklaring, da min mor blev født på den tobaksfabrik her i Strasbourg, hvor min bedstefar arbejdede. Denne fabrik er netop lukket.

Da den franske fabrik, der producerede tobak og tændstikker, en offentlig tjeneste på det tidspunkt, blev omdannet til et aktieselskab, fik medarbejderne at vide, at det ikke ville få nogen konsekvenser for deres arbejde. I dag kan vi også forstå bekymringen i andre dele af den offentlige sektor, som står over for de samme problemer.

Vi kan helt bestemt forstå og retfærdiggøre kampagnen mod rygning med alle de skadelige konsekvenser, dette har for folks helbred. Den franske tobaksproduktion er imidlertid desværre forsvundet. Tobaksfabrikken i Strasbourg er lukket, men folk ryger stadig. De er fortsat med tobak, der er importeret fra udlandet.

Derfor støtter jeg personligt de priser, der er aftalt for europæiske tobaksproducenter, i det mindste så længe folk fortsætter med at ryge i Europa. Jeg foretrækker, at det bliver dyrket her i stedet for at blive importeret fra andre steder.

  Janusz Wojciechowski (ECR). – (PL) Hr. formand! Tak, fordi jeg får lejlighed til at få ordet. Jeg støtter EU's tiltag i forhold til at reducere tobaksforbruget, men jeg mener ikke, at disse tiltag skal baseres på en reduktion af støtten til tobaksproducenterne. Det skyldes, at tobaksproduktionen ikke er forbundet med tobaksforbruget. Hvis vi mindsker eller afvikler produktionen, eller hvis vi fjerner støtten til de landbrug, som producerer tobak, vil der stadig være et forbrug, men af importeret tobak. Bekæmpelse af tobaksproducenterne er ikke måden at reducere rygning på. Det ville svare til at prøve at mindske ølindtaget blandt unge ved at lægge ud med at bekæmpe humleproducenterne. Derfor støttede jeg med min stemme den holdning, at produktionen af tobak ikke har nogen indflydelse på forbruget deraf.

– Beslutningsforslag: FAO's verdenstopmøde om fødevaresikkerhed – udryddelse af sult i verden (RC-B7-0168/2009)

  Anna Záborská (PPE). – (SK) Hr. formand! Fødevarekrisen er ikke kun et økonomisk og humanitært problem, den handler også om verdensfred og sikkerhed.

Jeg støttede med stor glæde den vedtagne beslutning, selv om jeg har forbehold i forhold til løsningen på problemet med sult i verden. Verdenstopmødet om fødevaresikkerhed udviklede sig ikke, som arrangørerne havde håbet. Selv om spørgsmålet om sult har socioøkonomiske, finansielle og kulturelle dimensioner, foregik drøftelserne på topmødet kun på det tekniske plan. Selv FAO's generaldirektør, Jacques Diouf, var skuffet over mødet og over, at der ikke deltog nogen repræsentanter for de vestlige lande i mødet. Repræsentanterne for ilandene vedtog ingen konkrete forpligtelser.

Jeg kan ikke lade være med at se spørgsmålet om at løse problemerne med sult og fattigdom som noget, der foregår i medierne, snarere end som et konkret problem, der kræver en hurtig løsning. Grundlaget for solidaritet er viljen til at påtage sig et reelt ansvar, når man mødes med folk i nød.

Skriftlige stemmeforklaringer

– Betænkning: Marco Scurria (A7-0077/2009)

  John Stuart Agnew, Marta Andreasen, Gerard Batten, John Bufton, Derek Roland Clark, Trevor Colman, Nigel Farage, Mike Nattrass og Nicole Sinclaire (EFD), skriftlig. – (EN) UKIP beundrer frivilligt arbejde og anerkender det bidrag til samfundet, det kan udgøre. Men denne betænkning opfordrede til utilsløret politisering af frivilligt arbejde til EU-formål og til at bruge britiske skatteyderes penge til at opnå denne politisering. Derfor kunne vi ikke støtte forslaget.

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Frivilligt arbejde er en afgørende faktor i moderne samfund. Det er noget, den pågældende gør af egen fri vilje, og det kan have en utrolig positiv indvirkning på en masse andre menneskers liv. Derfor er det europæiske år for frivilligt arbejde et vigtigt initiativ. Jeg er enig med ordføreren. Af disse årsager har jeg valgt at stemme for betænkningen.

  Diane Dodds (NI), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for forslaget som en anerkendelse af de mange frivillige, der udfører en uvurderlig indsats uden at få den anerkendelse, de fortjener. Uden deres bidrag til samfundet, som de ikke modtager noget økonomisk vederlag for, ville Det Forenede Kongerige være et ringere sted. Selv om jeg er imod hele princippet om europæisk statsborgerskab, anerkender jeg værdien af den indsats, frivillige yder. Derfor støttede jeg forslaget.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for hr. Scurrias betænkning om det europæiske år for frivilligt arbejde (2011), der slår til lyd for større støtte fra EU's institutioner til denne sektor, som millioner af europæiske borgere er involveret i, og som er afgørende for at fremme solidaritet og social inklusion. Jeg mener, at både budgettet og koordineringen skal forøges på fællesskabsniveau for at konsolidere de initiativer, der er en del af det europæiske år for frivilligt arbejde, såsom oplysningskampagner og transnationale udvekslinger med fokus på idéer og god praksis.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den mest grundlæggende definition af frivilligt arbejde er goodwill i aktion. Det tilbydes generøst og uden beregning, utvungent og uden betingelser. Det er også en fundamental hjørnesten i ethvert samfund, for det arbejde, der udføres af tusindvis af frivillige – unge som gamle, i officielle eller uofficielle stillinger inden for sundhed, velfærd, uddannelse, miljøet eller kultur – gør en forskel for tusindvis af mennesker hver eneste dag.

Set i det lys burde vi glæde os over initiativet til det europæiske år for frivilligt arbejde, som vil give de mange anonyme frivillige den opmærksomhed, de fortjener, og derved gøre os alle bevidst om deres enorme indsats og forsøge at skabe gunstigere forhold for dem i udførelsen af deres aktiviteter.

Denne tanke falder i tråd med tankerne hos Det Socialdemokratiske Centrumsparti – Folkepartiet, som er det første og eneste portugisiske politiske parti, der har set på spørgsmålet om frivilligt arbejde og fremlagt praktiske forslag for at hjælpe frivillige og give dem den værdighed og anerkendelse, de fortjener.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte for denne betænkning på trods af visse selvmodsigelser og mindre afsnit, som vi er uenige i.

Frivilligt arbejde spiller utvivlsomt en vigtig rolle for samfundet. Det fremmer værdier som solidaritet og gensidig hjælp, bidrager til social integration og hjælper med at overvinde diskriminerende opfattelser for blot at nævne nogle få fordele.

Betænkningen tager fat om grundlæggende aspekter såsom forskellen mellem betalt og frivilligt arbejde og social støtte til den frivillige ved at kaste lys på spørgsmål som arbejdsmiljø og uddannelse.

Ikke desto mindre mener vi, at det er nødvendigt at sikre, at frivilligt arbejde ikke erstatter en indsats fra medlemsstaterne, og at det ikke må bruges til at opfylde behov, der hører under socialforsorgen. Vi går ind for at fremme almennyttige organisationers aktiviteter ved hjælp af effektiv og tilstrækkelig støtte. Disse organisationer omfatter kooperative grupper, kollektiver og lokale foreninger, beboerforeninger, sports-, fritids-, kultur- samt børne- og ungdomsorganisationer.

Vi må også understrege, at frivilligt arbejde er lige så afhængigt af, at arbejdstagere har fritid, og at det er uforeneligt med udnyttelse, ureglementerede eller urimelige arbejdstider, lav løn og jobusikkerhed.

  Seán Kelly (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg har med stor glæde stemt for at kalde 2011 for det europæiske år for frivilligt arbejde. Det er en stor fordel for de utallige frivillige organisationer i alle EU's medlemsstater. Jeg vil gerne fremhæve den centrale rolle, sportsforeninger spiller for frivilligt arbejde, og det skal de anerkendes for, selv om det ikke omtales specifikt i lovteksten. Den største frivillige forening i Irland er rent faktisk sportsforeningen Gaelic Athletic Association. Den indsats, som alle med forbindelse til denne fantastiske forening yder, fortjener anerkendelse og ros.

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. – (IT) Frivilligt arbejde er udtryk for europæiske sociale værdier såsom solidaritet og ikkediskrimination. Samtidig med at det bidrager til de frivilliges personlige udvikling, skaber det også social samhørighed. Derfor fortjener det anerkendelse og støtte fra de europæiske institutioner, medlemsstaterne, lokale og regionale myndigheder og forskellige medlemmer af civilsamfundet i overensstemmelse med deres respektive ekspertise.

Det europæiske år for frivilligt arbejde (2011) vil gøre det muligt at give de aktiviteter, der arrangeres inden for dette område, en europæisk dimension, og derfor er det håbet, at det vil have en betydelig indflydelse på civilsamfundet.

De anslåede 3 mio. EUR til forberedende initiativer i 2010, forøgelsen af de af Parlamentet godkendte bevillinger til 8 mio. EUR for 2011 og en høj samfinansieringsgrad – 1,8 % for at være præcis – for projekterne vil gøre det muligt at opnå de fastsatte mål gennem samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Sluttelig er det værd at nævne den rolle, som frivilligt arbejde, hvis det støttes ordentligt, kan spille i forhold til pensionerede arbejdstagere i betragtning af det voksende antal ældre i civilsamfundet.

  Iosif Matula (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for udkastet til betænkning om det europæiske år for frivilligt arbejde af flere årsager. Det er velkendt, at frivillige aktiviteter giver dobbelt udbytte, nemlig både for personen og for samfundet. På den ene side giver frivilligt arbejde borgerne lejlighed til at lære og tilegne sig nye færdigheder og til selvudvikling. På den anden har det også en social funktion, fordi det bidrager til at skabe en følelse af solidaritet og et tilhørsforhold. I betragtning af lokalsamfunds stadig voksende indbyrdes afhængighed i en globaliseret verden og den sideløbende negative udvikling i form af stadig mere individualistisk opførsel bliver det vigtigere og vigtigere at tilskynde til borgernes sociale deltagelse. Her taler jeg om aktiviteter, der både involverer unge og ældre. Desuden tror jeg, at den direkte udveksling af erfaringer mellem frivillige organisationer fra ethvert tænkeligt hjørne af EU har betydelig indflydelse i betragtning af, at de værdier, der motiverer dem alle, er de samme. Formålet er identisk, nemlig at hæve levestandarden og forbedre livskvaliteten, sikre høj beskæftigelse, forbedre den sociale samhørighed og bekæmpe udstødelse. Det er med andre ord præcis de værdier, som EU bygger på.

  Emma McClarkin (ECR), skriftlig. – (EN) På trods af den anmodning om budgetforøgelse, som jeg var imod og stemte imod under udvalgsbehandlingen, støtter jeg fuldt ud den samlede betænkning om det europæiske år for frivilligt arbejde. Frivillige er ofte ubesungne helte. De har umådelig indflydelse på deres samfund og på folks liv. I hårde økonomiske tider som nu bliver frivilligt arbejde så meget vigtigere, og det er grunden til, at jeg og andre, der har fremlagt denne betænkning, er ivrige efter ikke kun at skabe større opmærksomhed om fordelene ved frivilligt arbejde, men også efter at skabe et europæisk år, hvor ordentligt finansierede initiativer vil give frivillige organisationer mulighed for at tilskynde nye frivillige til at melde sig.

Vi må sørge for, at det europæiske år for frivilligt arbejde udnyttes som platform for at anerkende det bidrag, de frivillige yder til vores samfund, men også benytte lejligheden til at opnå en bedre forståelse af de hindringer, der står i vejen for frivilligt arbejde, og af, hvad vi kan gøre for at hjælpe med at nedbryde dem og fremme frivilligt arbejde. Det er et eksempel på, hvad EU burde beskæftige sig med – udveksle god praksis på områder såsom frivilligt arbejde i stedet for at skabe mere og mere unødvendigt bureaukrati.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg støttede betænkningen om det europæiske år for frivilligt arbejde i 2011, der har til hensigt at fremme dialog og udveksling af god praksis i forbindelse med frivilligt arbejde mellem myndigheder og interessenter i medlemsstaterne. Med de senere års mere og mere individualistiske opførsel, søgningen efter nye måder at udtrykke sig individuelt på og sågar de demografiske tendenser, der er i forandring, har det aktive medborgerskab oplevet betydelige forandringer.

Derfor må det frivillige arbejde også tilpasse sig for at gøre det muligt for et stort antal mennesker at involvere sig i frivilligt arbejde på forskellige måder og på forskellige tidspunkter i deres liv. Det kan indebære at udnytte det potentiale, der udgøres af de ældre, og at definere nye former for involvering med større fleksibilitet i forhold til varighed og måder at deltage på.

Med sin lange tradition for frivilligt arbejde må Europa hjælpe med at frigive dette potentiale. Frivilligt arbejde giver de involverede adgang til at lære (det er tydeligt, at deltagelse i frivilligt arbejde giver borgerne nye færdigheder, bidrager til deres personlige udvikling og forøger deres samhørighedsfølelse i forhold til samfundet). Det er også udtryk for europæiske værdier som solidaritet, aktivt medborgerskab og ikkeforskelsbehandling i så forskellige sektorer som uddannelse, kultur, miljø, social velfærd og sundhed.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg støttede betænkningen om det europæiske år for frivilligt arbejde (2011). Vi må tillægge spørgsmålet om frivilligt arbejde større vigtighed i EU's medlemsstater, ligesom vi bør iværksætte politiske initiativer, der støtter de frivilliges indsats. Parlamentets ændringsforslag indfører mange betydelige ændringer i Kommissionens forslag, og de bør medtages af Rådet. Det budgetterede beløb, der er øremærket til opfyldelse af målene for det europæiske år for frivilligt arbejde (2011), og som beløber sig til 6 mio. EUR, er utilstrækkeligt (til sammenligning er budgettet for det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse næsten tre gange større).

Frivilligt arbejde er vederlagsfri aktiviteter, men det betyder ikke, at det ikke genererer udgifter. Frivilligt arbejde har behov for økonomisk og politisk støtte fra alle interessenter, dvs. ikkestatslige organisationer, regeringer, administrative myndigheder på både nationalt og lokalt plan samt virksomheder. Der burde forekomme politisk engagement i form af fordelagtige politikker, der støtter frivilligt arbejdes udvikling og infrastruktur. Det er et særlig vigtigt spørgsmål for Polen, som overtager formandskabet for EU i 2011. Jeg vil gerne bede den polske regering om at følge Parlamentets eksempel og tage initiativ til at forøge den økonomiske støtte til det europæiske år for frivilligt arbejde. Jeg støtter fuldt ud forslaget om at afsætte midler til oprettelsen af en interaktiv database for frivillige og frivillige organisationer, der skulle være tilgængelig for alle interessenter, og som fortsat skulle være i drift efter 2011.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) 2011 vil være det europæiske år for frivilligt arbejde, som har til formål at hædre og ære frivillige og deres bidrag til samfundet. Det er et vidunderligt forslag. Frivilligt arbejde forekommer i mange forskellige former over hele Europa, men alle vegne, uanset hvor det er, er det karakteriseret ved, at folk ønsker at hjælpe andre uden at få penge for det, eller at de med glæde involverer sig i miljøbeskyttelse eller i at arbejde for at sikre, at alle borgere kan leve et værdigt liv.

Det er værd at understrege, at frivilligt arbejde utvivlsomt har en positiv indflydelse på Europas fremvoksende identitet, som har rødder i disse værdier og udgør et godt grundlag for at udvikle en forståelse mellem borgere fra forskellige sociale grupper og lande fra hele det europæiske samfund. Desuden er frivilligt arbejde vigtigt for integrationen, socialpolitikken og uddannelse. Vi skal også huske, at det har stor betydning for interkulturel dialog og for dialog mellem generationerne, og det bidrager til udviklingen af en social ansvarsfølelse.

Frivilligt arbejde har også økonomisk værdi, det det må vi ikke glemme. Der er jo tale om vederlagsfri aktiviteter, men det betyder ikke, at der ikke er økonomiske udgifter forbundet med det. Derfor er det vigtigt, at frivilligt arbejde støttes af Fællesskabet. Der er behov for en politik baseret på velvillige relationer, der vil støtte frivilligt arbejdes udvikling og infrastruktur. Jeg tror, at støtte til belønning og anerkendelse af frivillige aktiviteter ved hjælp af økonomiske midler vil motivere enkeltpersoner, virksomheder og organisationer.

  Oldřich Vlasák (ECR), skriftlig. – (CS) Jeg vil gerne forklare min stemme om Marco Scurrias betænkning om forslag til Rådets beslutning om det europæiske år for frivilligt arbejde. Jeg betragter personligt vederlagsfri frivillige aktiviteter som en vigtig del af vores samfund. I mit land, Tjekkiet, er de frivillige organisationer, der er flest af, og som har eksisteret længst, de frivillige brandmænd. Deres traditioner går langt tilbage til en tid, hvor behovet for at forhindre katastrofale basale ulykker såsom brand altid kunne samle nogle håndfulde frivillige, hvis mål det var at beskytte deres egen, deres naboers og andre lokales ejendom. Blandt de mest udbredte og ældste organisationer, der har med frivilligt arbejde at gøre, finder man også det tjekkiske Røde Kors, Czech Tourists’ Club, gymnastikforeningen Sokol, ungdomsorganisationen Junák og den frivillige bjergredningstjeneste. Alle disse mennesker, der hjælper til i skoler og sportsklubber, på hospitaler og i bjergene, eller som rejser udenlands for at hjælpe, fortjener anerkendelse. På den måde er det helt sikkert gavnligt at dedikere 2011 til dette tema. Derfor stemte jeg for betænkningen.

– Betænkning: Herbert Reul (A7-0074/2009)

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Enhver aftale, der forbedrer samarbejdet med EU's nabostater, kan generelt hilses velkommen. Hvis vi sammenligner situationen for de stater, der ligger op til EU, ser vi, at næst efter Rusland er den vigtigste partner Ukraine. Udveksling af informationer på det videnskabelige og teknologiske område, fælles gennemførelse af programmer, udveksling af arbejdstagere og deling af ekspertise inden for forvaltning af videnskabelige institutioner og forskningsinstitutter er mål, man kun kan støtte.

Jeg vil dog gerne fremføre et specifikt forbehold over for den måde, hvorpå aftalen vurderes. Hvis forfatterne indfører effektivitetsindikatorer såsom "antal arbejdsbesøg og møder" og endda "antal forskellige samarbejdsområder," er jeg stærkt i tvivl om, i hvor høj grad betænkningens forfatter kender til emnet. Afsnit 7, "Forholdsregler mod svig," giver et temmelig desperat indtryk, mens punkt 8.2.2 får mig til at tvivle på min egen forstand. I den elektroniske kommunikations tidsalder forstår jeg ikke, hvorfor en betænkning skulle gøre det nødvendigt for specialister og tjenestemænd fra EU og Ukraine at foretage arbejdsbesøg og deltage i møder. Afslutningsvis glæder det mig at støtte denne rammeaftale, for jeg ved, at allerede under det sjette rammeprogram blev udviklinger på det videnskabelige og forskningsmæssige område integreret meget aktivt og med virkelig gode resultater. Så på trods af førnævnte forbehold støtter GUE/NGL-Gruppen Rådets beslutning.

– Betænkning: Herbert Reul (A7-0075/2009)

  John Stuart Agnew, Marta Andreasen, Gerard Batten, John Bufton, Derek Roland Clark, Trevor Colman, Nigel Farage, Mike Nattrass og Nicole Sinclaire (EFD), skriftlig. – (EN) UKIP er ikke imod samarbejde inden for energieffektivitet, men insisterer på, at et sådant samarbejde skal udføres af demokratisk valgte regeringer og ikke af deres stedfortrædere, der ikke kan holdes ansvarlige, i en antidemokratisk, overstatslig organisation som EU.

– Beslutningsforslag: Udvidelsesstrategien 2009 vedrørende det vestlige Balkan, Island og Tyrkiet (B7-0185/2009)

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Eftersom vi står over for en flodbølge af ansøgninger om medlemskab af EU, kunne afstemningen om denne beslutning ikke være kommet på et bedre tidspunkt. EU er en klippe af stabilitet på dette kontinent. Det kan ikke fortsætte som en klub, der er lukket for andre europæiske stater, men det kan heller ikke holde sine døre åbne i det uendelige. EU må frem for alt sørge for, at de udvidelser, der allerede er gennemført, bliver en succes for de nye medlemsstater. Hvad angår de andre stater, der banker på, er forudsætningerne for at indlede tiltrædelsesforhandlinger fortsat nøje overholdelse af Københavnskriterierne (demokrati, retsstat, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, markedsøkonomi osv.) foruden ubetinget overholdelse af folkeretten. Tiltrædelsesforhandlinger med kandidatlande skal være baseret på objektivt målbare kriterier såsom respekt for rettigheder og økonomiske kriterier og undgå enhver form for subjektiv standard baseret på værdier, religion eller kultur. Efter min mening er det derfor nødvendigt, at vi bekræfter Balkans egnethed til EU-medlemskab, husker, at udvidelse og konsolidering er uløseligt forbundet, i Tyrkiets tilfælde insisterer på overholdelse af tiltrædelseskriterierne og i tilfælde af sammenbrud i forhandlingerne foreslår en særlig associeringsaftale.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) På trods af den store kritik, der kan rettes mod EU, kan man tydeligt se, at mange lande har et enormt ønske om at blive en del af EU. Flere af disse lande, især på Balkan, har haft en brutal og turbulent fortid, som har styrket deres overbevisning om, at de vil kunne slippe for både deres naboers ekspansionistiske tendenser og Ruslands indflydelse, hvis de kom ind under EU's beskyttende fællesskab.

Når man kigger på landene på listen, er det forholdsvis nemt at få øje på uligheden mellem forskellige lande, hvad angår deres entusiasme for og accept af betingelserne for at blive medlem af EU. Som jeg ser det, skiller Island sig ud, for landets demokratiske tradition og respekt for fællesskabsretten og borgernes høje levestandard giver det førsteret til tiltrædelsesprocessen.

Eftersom EU er klar over behovet for streng overholdelse af Københavnskriterierne og for at leve op til de deraf følgende forpligtelser, bør EU ikke på grund af hårdnakket stædighed nægte at være imødekommende over for dem, der demonstrerer deres villighed til netop dette.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne beslutning er endnu et eksempel på, at flertallet i Parlamentet i forhold til udvidelse og en meddelelse fra Kommissionen med titlen "Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2009-2010" ønsker at anerkende Kosovo og endda går så vidt som at sige, at de "glæder sig over Kommissionens intention om at styrke relationerne med Kosovo, herunder ved at undersøge muligheden for Kosovos deltagelse i fællesskabsprogrammer."

Det opfordrer til fremtidig tiltrædelse for et territorium, der har erklæret sig uafhængigt i åbenlys strid med folkeretten og uden hensyntagen til, at det er en stat, der er resultatet af en ulovlig krig, en stat, der fungerer på baggrund af en ulovlig lov, som ikke er anerkendt af FN.

Spørgsmålet om Tyrkiet behandles ligeledes utilstrækkeligt i lyset af, at landet fortsætter sin militære besættelse af en EU-medlemsstat – Nordcypern – og ikke respekterer det kurdiske folks rettigheder, som det burde.

Selv om vi mener, at spørgsmålet om udvidelse af EU primært er en beslutning, som skal træffes af befolkningerne i hvert land, der ønsker at blive medlem, stemte vi i lyset heraf imod betænkningen i sin nuværende form på grund af de negative aspekter ved den strategi, som den tilsigter at følge, selv om den ikke har nogen juridisk værdi.

  Tunne Kelam (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for ændringsforslag 4. Jeg tror fuldt og fast på, at vi er nødt til at understrege, at vi med ikkemuslimer først og fremmest mener kristne, og at der derfor er behov for specifikt at nævne kristne sammen med andre religiøse samfund. Kristne forfølges fortsat i Tyrkiet, og det er en af vores største bekymringer. Kristne og deres samfund er stadig ikke i stand til frit at praktisere deres tro, som de burde være i en demokratisk stat. Jeg er overbevist om, at Tyrkiet vil være klar til at tiltræde EU i samme øjeblik, det bliver lige så nemt at opføre en kristen kirke i Tyrkiet, som det er at opføre en moske i Bruxelles.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU's udvidelsesproces skal altid overvejes nøje, og alle nye tiltrædelser skal altid respektere de fælles referencepunkter mellem de lande, der udgør EU.

Jeg forstår godt, at Tyrkiets tiltrædelse betragtes som årsag til en indledende debat, men det peger på, at der er tvivlsspørgsmål, der som absolut minimum berettiger denne debat. Debatten ville omfatte spørgsmål som, hvorvidt Tyrkiet rent geografisk kan betragtes som en del af Europa, om landets verdslighed kun skyldes, at hæren holder det under kontrol, om et EU med grænser, der når til irakisk Kurdistan, er en klog ting, og om Tyrkiets tiltrædelse ville gøre EU ustabilt på grund af landets enorme demografiske masse.

Endvidere er der en forpligtelse til at respektere Københavnskriterierne, som ikke er til forhandling, og hvoraf det første omhandler menneskerettigheder.

  Francisco José Millán Mon og José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE), skriftlig. – (ES) Hvad angår beslutningen om Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2009, vil vi gerne på vegne af den spanske delegation i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) gøre det klart, at vores overordnede støtte til det på ingen måde betyder, at vi er enige i anerkendelsen af Kosovo som en uafhængig stat. Kosovo er efter vores mening et enkeltstående tilfælde, og vi vil gerne påpege, at Spanien og fire andre medlemsstater ikke har anerkendt det.

Derfor har vi både i Udenrigsudvalget og i dag i plenum støttet de ændringsforslag, der er i tråd med vores synspunkt.

Når vi stemte for beslutningen, skyldes det, at vi ikke ønsker, at vores holdning til Kosovo skal tolkes som en negativ holdning til den udvidelsesproces, som landene i det vestlige Balkan, Tyrkiet og Island nu befinder sig i.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Jeg er stærkt imod Kommissionens udvidelsesstrategi i forhold til Tyrkiet. Et klart flertal af EU's borgere er imod, at Tyrkiet bliver medlem af EU, men på trods heraf må de være med til at betale milliarder af euro til Tyrkiet på grund af landets status som officiel tiltrædelseskandidat. Tyrkiet er ikke et europæisk land, hverken geografisk eller kulturelt eller i forhold til overholdelse af menneskerettighederne, demokratiet eller retsstatsprincipperne. Udvidelsesstrategien tager næsten ikke hensyn til Europas borgeres bekymringer. I stedet repræsenterer den USA's geostrategiske interesser. Desuden vil de uløste konflikter på Tyrkiets grænser blive EU's problem, hvis Tyrkiet bliver medlem. Jeg beklager, at hele udvidelsesstrategien, som ud over Tyrkiet omfatter Island og landene i det vestlige Balkan, blev drøftet samlet, da det umuliggjorde en passende, selektiv og differentieret forhandling. Den arrogance, hvormed spørgsmålet om Tyrkiets tiltrædelse behandles, afspejles i denne procedure. De uønskede røster fra dem, der er imod tiltrædelse, og som repræsenterer størstedelen af befolkningen, ignoreres i det store hele.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for Parlamentets beslutning om Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2009 vedrørende landene på Vestbalkan, Island og Tyrkiet, eftersom Litauen for 6-15 år siden sammen med de baltiske stater og andre central- og østeuropæiske lande befandt sig i en situation mage til kandidatlandenes. Medlemskab af EU gav mit land og de andre nye EU-medlemsstater og deres borgere mange nye muligheder og var med til at give økonomien et skub og styrke demokratiet og menneskerettighederne. Med Lissabontraktatens ikrafttræden får EU en ny og kraftigere motor, der vil føre vores skib fremad med større succes og ud af den finansielle og økonomiske krises vande til et nyt trin i EU's udvidelse. Først når Balkanlandene, Europas berygtede krudttønde, hvor verdenskrigene er blevet udløst, er blevet medlem af EU, vil de kunne nedbryde de barrierer for samarbejde mellem de forskellige staters borgere, virksomhedsstrukturer og kulturelle og videnskabelige eksperter, der er opstået der gennem de senere år. Det er vigtigt ikke at lukke døren for Tyrkiet, som kan betegnes som Europas bindeled til den muslimske verden. Tyrkiets tilnærmelse til EU er i færd med at ændre landet i positiv retning, og der er tegn på mange positive skridt i retning af en styrkelse af demokratiet og menneskerettighederne. Selv om vi endnu ikke har indledt konkrete drøftelser om EU-medlemskab for Ukraine, Moldova eller landene i Sydkaukasus, kan udsigten til medlemskab en gang i fremtiden bidrage til stabilitet, økonomisk styrkelse, mindre korruption og konsolidering af retsstatsprincippet i disse lande.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) EU's udvidelsesproces finder i øjeblikket sted på baggrund af en dyb, vidtrækkende recession, der har ramt både EU og de lande, der er involveret i udvidelsesprocessen. Jeg glæder mig over Tyrkiets fremskridt i forhold til at opfylde kriterierne for at blive medlem af EU, især landets underskrivelse af den mellemstatslige aftale om Nabuccorørledningen.

Gennemførelsen af denne aftale er fortsat et af de vigtigste punkter for EU's energisikkerhed. Jeg støtter opfordringen til den tyrkiske regering om at fortsætte reformerne af landets socialpolitikker, om at forbedre den sociale dialog på arbejdsmarkedet og om at styrke indsatsen i forhold til kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene, især i forhold til at bekæmpe kønsbaseret vold.

  Nikolaos Salavrakos (EFD), skriftlig. – (EN) Vi stemmer imod Gabriele Albertinis beslutningsforslag om Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2009 vedrørende landene på Vestbalkan, Island og Tyrkiet, fordi vi mener, at der ingen fremskridt er at spore i forhold til opfyldelse af Københavnskriterierne hos hverken Tyrkiet eller Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, ligesom de ikke udviser nogen form for politisk opførsel, der kunne give dem mulighed for at blive medlem af EU. Vi håber, at de vil styrke deres indsats for at opfylde tiltrædelseskriterierne, hvilket vil blive undersøgt i fremtiden. Under alle omstændigheder ønsker vi ikke at stemme for et beslutningsforslag, der vil skabe grobund for forfængelige håb og alene vil blive brugt til interne formål.

  Renate Sommer (PPE), skriftlig. – (DE) Beslutningsforslaget om Kommissionens aktuelle udvidelsesstrategi er meget afbalanceret. Det roser tiltrædelseskandidaternes fremskridt, men påpeger samtidig tydeligt problemerne. Især Tyrkiet har taget et stort skridt baglæns. Derfor hilser jeg med tilfredshed den tydelige kritik af den alvorlige trussel mod og reelle begrænsning af ytrings- og pressefriheden. Skattebøden mod mediekoncernen Dogan er fuldstændig ude af proportioner og udgør et målrettet angreb mod regeringens kritikere. Der er med rette protesteret mod diskriminationen af religiøse minoriteter og mod, at Tyrkiet nægter at gennemføre Ankara-protokollen. Det er også vigtigt, at vi kigger nøje på Tyrkiets udenrigspolitik. Landets åbenhed over for Armenien og kurderne har indtil nu ikke været andet end politisk spil for galleriet og har endda mødt modstand hos det tyrkiske parlament og store dele af befolkningen. Den tyrkiske premierministers udtalelser rejser også tvivl om Tyrkiets rolle som bindeled mellem øst og vest, som der var forhåbninger om. Tyrkiets smiger over for Irans præsident, landets invitation af Sudans præsident, som er eftersøgt for folkemord, til at deltage i en konference og dets forhold til Israel tyder på, at det er ved at vende Vesten ryggen. Derfor er vores opfordring til den tyrkiske regering om at koordinere sin udenrigspolitik med EU's og til at opgive sin modstand mod samarbejdet mellem NATO og EU ganske enkelt konsekvent.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Jeg går ind for, at EU er åben over for lande, der opfylder kriterierne for medlemskab. Det bekymrer mig, at denne beslutning fremstiller udvidelsen som bydende nødvendig både for de pågældende lande og for EU. Den overvejer ikke den mulighed, at det kan være i de pågældende landes bedste interesse at forblive uden for EU af en række sociale, økonomiske eller andre årsager. Medlemskab af EU er et stort skridt for de pågældende lande, og det fortjener en så tilbundsgående debat med og høring af landenes borgere som muligt. Derfor undlod jeg at stemme.

– Beslutningsforslag: Afskaffelse af vold mod kvinder (B7-0139/2009)

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder er et initiativ fra FN og Europarådet, der har til formål at drøfte ofrene for vold i hjemmet og andre former for mishandling og give dem større synlighed.

Situationen på området i Portugal er bekymrende. Antallet af tilfælde af vold i hjemmet, som den portugisiske organisation for støtte til ofre (APAV) registrerer, er øget med 9 % i forhold til samme periode i 2008. Ifølge APAV er der sket en betydelig stigning i fysisk og psykisk misbrug, trusler og seksuelle overfald sammenlignet med tallene fra 2008. 26 kvinder er allerede døde i år i Portugal som følge af vold i hjemmet. Ikke desto mindre bliver langt de fleste voldshandlinger aldrig anmeldt på grund af frygt og skam.

EU må intensivere sin indsats for at bekæmpe problemet. Jeg er enig i, at der er behov for at tilskynde medlemsstaterne til at udarbejde nationale handlingsplaner til bekæmpelse af vold mod kvinder. Vi støtter ethvert initiativ, der i forbindelse med det europæiske år til bekæmpelse af vold mod kvinder kan være med til at ændre holdninger og dermed afsløre og skabe opmærksomhed om denne bekymrende situation både i offentligheden og hos myndighederne.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget om afskaffelse af vold mod kvinder, fordi jeg mener, at Kommissionen og Rådet er nødt til at konsolidere EU's tiltag på området. EU har akut brug for en mere omfattende politik til bekæmpelse af vold mod kvinder, mere specifikt ved, at Kommissionen udarbejder et udkast til et direktiv for at sikre et klart juridisk grundlag for at bekæmpe alle former for vold mod kvinder, herunder menneskehandel. Vi bør anerkende og hilse velkommen, at det spanske formandskab sætter dette emne højt på dagsordenen i sin handlingsplan.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I en uge, hvor de skræmmende tal for tilfælde af vold i hjemmet har været forsidestof i Portugal, mener jeg, at vold mod kvinder og børn er et emne, der kræver overvejelse og alvorlig handling fra regeringernes side.

Jeg fordømmer enhver form for vold, men især imod personer, der er i en mere sårbar position – socialt, økonomisk eller følelsesmæssigt – hvilket børn og kvinder ofte er. Medlemsstaterne bør derfor tilstræbe at eliminere enhver form for vold mod kvinder og børn, især menneskesmugling med henblik på seksuel udnyttelse, seksuelt motiverede overfald og vold i hjemmet.

Respekt for menneskers liv og værdighed er uforeneligt med forbrydelser, hvis ofre er masser af europæiske kvinder og børn, og derfor er der behov for effektive politikker til at forhindre vold og til at straffe gerningsmændene.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) På den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder ønsker vi at skabe større opmærksomhed om de alvorlige sociale, økonomiske og politiske problemer, der underminerer kvinders rettigheder inden for masser af områder, bl.a. på arbejdet, i familien og i samfundet generelt. Vold mod kvinder er en overtrædelse af menneskerettighederne og til hinder for, at de deltager i det sociale og politiske liv, og det forhindrer dem i at fungere som hele borgere i deres offentlige og professionelle liv.

Selv om de mange former for vold varierer afhængigt af kultur og traditioner, forøger kapitalismens økonomiske og sociale krise kvinders sårbarhed, både kollektivt og individuelt, og forøger dermed udnyttelsen af dem og presser dem ud i fattigdom og marginalisering, hvilket også skaber grobund for handel med kvinder og prostitution.

Derfor er det afgørende, at vi konsoliderer finansielle tiltag og politikker, der virkelig har til formål at styrke kvinders rolle i samfundet ved at styrke lige rettigheder både på Fællesskabsplan og nationalt plan, og ved at gennemføre reelle planer til bekæmpelse af enhver form for vold mod kvinder samt ved at eliminere rester af diskrimination og beskytte og støtte ofrene.

  Marine Le Pen (NI), skriftlig. – (FR) Nu, hvor vi fejrer 10-års-jubilæet for den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder, skal det siges, at de forebyggende foranstaltninger, der er blevet indført med dette mål for øje, ikke har opnået de forventede resultater. Hvordan kan det forklares? Vurderet ud fra de forhandlinger, vi har haft her i Parlamentet, kan vi sætte ord på det: kønsbestemt ulighed.

Hvis denne ulighed var den grundlæggende årsag til fænomenet, burde lande i Nordeuropa, som er kendt for deres meget progressive kultur og skikke, have de bedste resultater. Men det er ikke tilfældet. Om noget forholder det sig omvendt. Ifølge den norske avis Aftenposten er 6 % af de unge kvinder på mellem 15 og 25 i Sverige blevet voldtaget på et år.

Det kræver mod at sige, at stigningen i voldshandlinger mod kvinder falder sammen med ankomsten af indvandrere i stort tal fra uden for Europa, hvis kultur og traditioner er fuldstændig modsat vores. Burkaer, tvangsægteskaber, polygami, kvindelig kønslemlæstelse, æresforbrydelser og andre former for opførsel fra en anden tid er uacceptable.

Derfor er det fuldstændig absurd fortsat at tilskynde til denne indvandring samtidig med, at man ønsker at bekæmpe vold mod kvinder.

  Astrid Lulling (PPE), skriftlig. – (FR) Nu, hvor vi fejrer den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder, giver det perfekt mening, at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling minder os om, at på trods af talløse retsakter og FN-erklæringer for ikke at nævne de utallige beslutninger, Parlamentet har vedtaget gennem årene, er vi stadig langt fra at have nultolerance over for vold mod kvinder. Man kan ikke nægte, at mænds vold mod kvinder er en overtrædelse af menneskerettighederne og skal straffes som sådan.

Derfor må Parlamentet minde medlemsstaterne om deres forpligtelse til at styrke deres love og politikker, så de bliver i stand til effektivt at bekæmpe alle former for vold mod kvinder.

Desværre er vi igen gået for langt med den fremlagte beslutning, især ved at ignorere subsidiaritetsprincippet.

At anmode Rådet og Kommissionen om at skabe juridisk grundlag for at bekæmpe alle former for vold mod kvinder er udtryk for topmålet af uvidenhed om traktaterne. Man kan ikke skabe et juridisk grundlag. Enten findes det, eller også findes det ikke.

At bede om endnu en konference på højt plan vil kun påføre os udgifter, der kan bruges bedre til specifikke foranstaltninger.

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg hilser med tilfredshed afstemningen i Parlamentet om beslutningen om at afskaffe vold mod kvinder på denne internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder. FN's erklæring dateret på denne dato i 1999 og vedtagelsen af denne beslutning i dag er værdifulde instrumenter til at minde nationale regeringer om deres forpligtelser baseret på de internationale traktater om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder. Derfor støtter jeg beslutningen med en øjeblikkelig anmodning om, at medlemsstaterne styrker deres nationale love og politikker til bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder. På EU-plan er det særlig afgørende at sikre hjælp og støtte til alle ofre for vold, især dem, der rammes af menneskesmugling, uanset deres nationalitet, samt at sikre beskyttelse for kvinder, der er ofre for vold i hjemmet, hvis juridiske status kan afhænge af deres partner.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Når vi taler om vold mod kvinder, diskuterer vi noget, der tydeligvis er en kendsgerning i alle medlemsstaterne, eftersom én ud af fire kvinder er offer for vold.

I et EU, der ser sig selv som forkæmper for rettigheder og friheder for alle sine borgere, må vi gøre alt, hvad vi kan for at udrydde denne svøbe. Vedtagelsen af dette beslutningsforslag er et meget vigtigt skridt i retning af at finde nye løsninger, og derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for beslutningen, fordi vold mod kvinder stadig er et problem, som er alt for udbredt i Rumænien og resten af verden, og derfor er det nødvendigt at indføre akutte foranstaltninger til bekæmpelse af denne svøbe. Det er ikke længere lovgivningen, der er problemet. Det er derimod håndhævelsen af den i en situation, hvor mange kvinder er modvillige til at melde de voldshandlinger, de udsættes for, til myndighederne, og i stedet foretrækker at lide i stilhed.

Jeg mener, at der er behov for en effektiv kampagne i hele samfundet baseret på vedvarende langsigtede aktiviteter, der tilsigter at påvirke folks holdninger, så det går op for alle, at vold mod kvinder ikke kan tillades og ikke kan undskyldes. Jeg er enig i, at der samtidig er brug for koordineret handling fra myndighedernes og civilsamfundets side for at støtte ofre for vold i hjemmet.

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg hilser Parlamentets engagement i denne sag velkommen. Det er især altafgørende at sikre, at kvinder, der befinder sig under nogle af de mest sårbare omstændigheder, f.eks. handel med kvinder, falder ind under denne støtte.

Det forfærder mig, at ECR-Gruppen, som rummer de britiske konservative, har fremlagt et ændringsforslag, der vil indskrænke forslagets rækkevidde. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at mange ofre skal findes blandt fattige, indvandrere eller minoriteter i vores befolkninger. Det er lige så ulogisk, som det er umenneskeligt at hindre disse kvinder i at få gavn støtte, der har til formål at hjælpe de svageste.

Jeg er lige så forfærdet over, at De Grønne er uenige og går ind for at slette en fornuftig formulering, der omfatter tolerance med prostitution, hvor en stor del af volden mod kvinder tydeligvis finder sted.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Kvinder er lette ofre for enhver form for vold på grund af deres ulige position i alle klassesamfund, hvor de er udsat for klasse- og kønsundertrykkelse.

Fysisk misbrug, voldtægt, menneskehandel og så videre er former for vold, der demonstrerer den kønsmæssige dimension af klasseaspektet ved kvinders ulighed.

Men vold er et socialt fænomen med specifikke økonomiske, politiske og sociale årsager. Disse årsager, som har rod i produktionens kapitalistiske forhold, kan ikke elimineres, så længe disse forhold eksisterer. Græsrodsbevægelserne må kræve tiltag til at forhindre dette fænomen og undsætte ofrene, kvinder og børn, ved at tilstræbe radikale ændringer til fordel for folket på socialt og politisk plan.

Vi er grundlæggende imod ikkestatslige organisationers og private enkeltpersoners oprettelse af rådgivningscentre til støtte for mishandlede kvinder. Alene staten må tage ansvaret for disse centre.

Ikke alene vil de foranstaltninger, der foreslås i beslutningen, ikke være i stand til at løse problemet, fordi de ikke berører årsagerne, men de forsøger også at behandle og dermed bevare problemet.

  Marina Yannakoudakis (for ECR Gruppen), skriftlig. – (EN) ECR-Gruppen støtter fuldt ud og understreger det store behov for at forøge opmærksomheden om og tiltag mod vold mod kvinder. Men vi støtter ikke opfordringerne til et EU-retsgrundlag og yderligere direktiver (som i punkt 10, 11 og 27), der skal gøre noget ved problemet.

Selv om vi anerkender, at der skal gøres noget, mener vi, at det er op til nationalstaterne at lovgive på området. Endvidere mener ECR-Gruppen, at seksuelle og reproduktive valg og sundhedsrettigheder er et samvittighedsspørgsmål, som hvert enkelt medlem af Parlamentet og hver enkelt medlemsstat må gøre op med sig selv. Af disse årsager har ECR-Gruppen besluttet at undlade at stemme.

– Beslutningsforslag: En politisk løsning på sørøveri ud for Somalia (RC-B7-0158/2009)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Somalia er et af de mest åbenlyse eksempler på centralmagtens totale sammenbrud og en tilbagevenden til en krigerisk stammelevevis, og landet er et epicenter af vold og ustabilitet, der spreder sig langt ud over landets egne grænser. Somalias kyster har konstant været truet af væbnede grupper, der ikke kun kæmper om kontrollen over kystområderne, men også udfører utålelige piratoverfald mod andre fartøjer, især kommercielle og humanitære fartøjer, fragtskibe, fiskerbåde og lystfartøjer.

Alvorligheden og hyppigheden af disse episoder nødvendiggør en kompromisløs reaktion fra hele det internationale samfund, hvilket må indbefatte EU. EU må kaste sig ind i bekæmpelsen af pirateri og gøre alt, hvad det kan, ikke kun for at analysere fænomenets årsager og konsekvenser, men også for at mobilisere alle somaliske og internationale kræfter, der er til rådighed og i stand til at håndtere problemet.

Jeg må også rose besætningen på den portugisiske fregat Corte Real, repræsenteret ved skibsføreren, der alle har udmærket sig i kampen mod denne svøbe, og som for nylig blev hyldet af Den Internationale Søfartsorganisation.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Når vi drøfter Somalia, er vi nødt til at huske, at der ikke findes nogen militær løsning på krisen i landet, og at vi må tage landets mangel på økonomiske ressourcer i betragtning. Denne mangel er forårsaget på internationalt plan af gældskrisen, som har skabt et vakuum, der blev udnyttet til ulovligt fiskeri i landets territorialfarvande, hvilket igen var en af hovedårsagerne til, at somaliske fiskere mistede deres levebrød, eftersom den somaliske regering var tvunget til at nedlægge landets kystvagt på grund af manglende ressourcer.

Et af de væsentlige spørgsmål er derfor at sikre forsyningen af teknisk og økonomisk støtte, herunder støtte til en forligs- og mæglingsproces mellem borgerkrigens parter.

Kommissionen og Rådet bør derfor revidere deres politiske strategi for Somalia, herunder operation EUNAVFOR Atalanta, og fokusere på den mere overordnede situation i landet i øjeblikket, især behovet for at gøre noget ved den humanitære situation på landjorden og hjælpe med at udrydde de underliggende årsager til denne katastrofale situation, som er årsag til millioner af somaliers lidelser.

Sluttelig vil vi gerne understrege, at ressourcer, der er tilsigtet bistand og udvikling eller Den Europæiske Udviklingsfond, under ingen omstændigheder må bruges til militære formål.

  Richard Howitt (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg er meget stolt over at se, at Det Forenede Kongerige leder arbejdet under EU's første FSFP-flådemission, operation Atalanta, der har en britisk øverstkommanderende, og hvis operative hovedkvarter ligger i Det Forenede Kongerige. Atalantas arbejde med at beskytte fartøjer, der leverer fødevarehjælp til fordrevne i Somalia, og med at beskytte sårbare fartøjer ud for Somalias kyst, er utrolig vigtigt.

Labourmedlemmerne af Parlamentet støtter opfordringen til betingelsesløs frigivelse af alle gidsler, herunder de to briter – Paul og Rachel Chandler fra Kent – som tilbageholdes af somaliske pirater. Vores tanker går forsat til deres familie, og vi hylder den igangværende indsats fra Det Forenede Kongeriges udenrigsministerium, som trækker på alle sine forbindelser i Østafrika for at sikre en hurtig frigivelse af parret.

Sluttelig tager vi opfordringerne i beslutningen om at overveje at udvide omfanget af Atalantamissionen til efterretning. Men jeg vil gerne officielt sige, at vi ikke betragter det som en mulighed i øjeblikket, og understrege, at vi må koncentrere os om at sikre fortsat succes for den aktuelle mission i sin nuværende form.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den aktuelle situation ud for Somalias kyst er uacceptabel på enhver tænkelig måde og påvirker alle lande.

Jeg synes derfor, at det er afgørende, at mens vi afventer en politisk løsning på problemerne i Somalia, og mens området fortsat er ustabilt, bør vi følge en strategi med forhøjet sikkerhed for operation Atalanta og endda styrke sidstnævnte, hvad angår de virkemidler, der står til rådighed for de styrker, der er udsendt i denne operation.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte imod beslutning RC-B7-0158/2009, fordi pirateri efter min mening ikke er et militært, men et udviklingsmæssigt problem. Derfor mener jeg, at man skal tage fat om problemets rod, og at løsningen ikke kan være militær, hverken til lands eller til vands. Officeren med ansvar for operation Atalanta har udtalt, at en flådeløsning er umulig, og at det er nødvendigt at stabilisere situationen i området. Jeg tror, vi er nødt til at tackle problemet med ledelse, institutionernes stabilitet og økonomisk udvikling i området. Uanset hvor meget vi forsøger at male sprækkerne over, vil problemet bestå. Ved at stemme imod beslutningen ønsker jeg også at fordømme privatiseringen af aktiviteter, der hører under de væbnede styrker, eftersom private sikkerhedsselskaber i Spanien får lov til at stå til havs med krigsvåben. Desuden synes jeg, at vi er nødt til at sætte en stopper for piraterne i Somalia, men også for de udenlandske pirater, der foretager plyndringer i somalisk farvand.

  Charles Tannock (ECR), skriftlig. – (EN) Den relative succes med operation Atalanta, der nu er blevet forlænget med et år, understreger, at selv om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik har potentialet til at sikre medlemsstaterne betydelige resultater, står det stadig ikke klart, hvorfor NATO alene ikke kunne løfte opgaven og dermed undgå overlapning. Men pirateri udgør fortsat en klar og aktuel fare i farvandene omkring Afrikas Horn. Vi er nødt til at forstærke vores indsats for at nedkæmpe denne trussel, ikke kun for at beskytte skibsfarten, men også for at sende et tydeligt signal om vores beslutsomhed til de tilhængere af al-Qaeda, der i øjeblikket kan opholde sig ubekymret i Somalia.

Nationale sikkerhedshensyn stopper ikke ved de nationale grænser. Hvis der ikke gøres noget ved den svøbe, som pirateri er, vil EU's sikkerhedsproblemer mangedobles på langt sigt. Jeg opfordrer også indtrængende Kommissionen til at genoverveje, hvordan større politisk støtte til det relativt stabile, fremgangsrige og demokratiske, tidligere britiske udbryderterritorium Somaliland kunne være med til at bekæmpe truslen fra pirateri i området.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Parlamentets beslutning om en politisk løsning på problemet med pirateri ud for Somalias kyst, fordi pirateri til havs er et reelt problem og vil fortsætte med at være et problem i farvandene ud for Somalias kyst. EU må beskytte skibe på vej igennem området ved hjælp af internationale forhandlinger og beskyttelsesforanstaltninger. Som en del af løsningen er der behov for international hjælp med at stabilisere Somalia. Den anden del af løsningen er operation Atalanta, der for nylig blev iværksat af EU for at stoppe pirateri ud for Somalias kyst. Seks fregatter, tre marinepatruljefly og en styrke på 1 200 mand fra Det Forenede Kongerige, Frankrig og Grækenland vil deltage i operationen. Andre stater vil bidrage til operationen senere hen. Det er lykkedes for operation Atalanta at beskytte meget udsatte skibslaster ved at eskortere dem. 36 piratfartøjer er blevet opbragt og 14 direkte angreb afværget. Men for at kunne få nytte af fordelen ved en sådan eskorte skal de ansvarlige nationale myndigheder og skibene kontakte operation Atalanta og anmode om beskyttelse. Det er afgørende vigtigt, at skibe undgår unødvendige risici og ad officielle kanaler og i god tid anmoder om beskyttelse fra operation Atalanta.

  Geoffrey Van Orden (ECR), skriftlig. – (EN) Vi går ind for at møde pirateri med håndfast international handling, og vi er ikke i tvivl om, at Royal Navy og allierede flåder fra USA og andre europæiske lande vil gøre et godt stykke arbejde. Men vi ser ingen grund til, at EU skal hejse flaget over flådeoperationer. Vi er imod indblanding fra EU som institution i militærspørgsmål. Det styrker ikke det militære beredskab og skaber blot overlapning med eller større kompleksitet i de gennemprøvede arrangementer under NATO. Operation Atalanta blev udtænkt som en politisk mulighed for at tilføje en maritim dimension til FSFP under det franske formandskab. Trods tilstedeværelsen af den amerikanskledede Combined Task Force 151 og en maritim NATO-gruppe i farvandene omkring Afrikas Horn blev det besluttet at udpønse endnu en flåde og endnu en kommandovej. Vi er også alvorligt bekymrede over forslag om en FSFP-træningsmission i Somalia på et tidspunkt, hvor EUPOL-missionen i Afghanistan er slået fejl, og mange europæiske lande har været modvillige mod at stille soldater og politifolk til rådighed for hastende træningsmissioner i Afghanistan. I øvrigt anerkender vi ikke udtryk som EU-fiskefartøjer.

– Beslutningsforslag: Røgfri miljøer (B7-0164/2009)

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg hilser med tilfredshed denne beslutning, der gør det muligt for Parlamentet at støtte Kommissionens fuldstændig frivillige antirygepolitik. Udsættelse for cigaretrøg er den største sygdoms- og dødsårsag i Europa, og rygning belaster også sundhedsvæsnerne hårdt. Jeg håber, at Kommissionens tiltag vil række længere, og at vi i de kommende år vil få ret til et sundt miljø i alle lukkede rum og på arbejdspladsen. Jeg er nødt til at nævne, at vi stadig har en hyklerisk politik i Europa. Vi ønsker færre sundhedsproblemer som følge af rygning, men samtidig støtter vi en bevarelse af subsidierne til cigaretproducenterne, selv om de gradvis reduceres. Jeg synes, at den fælles landbrugspolitik skulle udformes, så den belønner produkter, der er med til at bevare og forbedre folks helbred, ikke dem, der udsætter det for fare. Jeg håber, at Rådet på sit møde i december vil drøfte beskyttelse af børn, især i sager, hvor de udsættes for voksnes rygning i private biler eller andre lukkede rum. Jeg mener, at voksne har et ansvar her, og hvis lovgiveren kan skride ind, skal den gøre det.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg mener, at vi skal beskytte ikkerygere mod passiv rygning, men også gøre rygere opmærksom på deres afhængigheds indvirkning på dem selv og andre. De må ikke kunne være i tvivl om det. I Belgien har vi også et forspring, hvad dette spørgsmål angår, for vores land har allerede gjort sig til talsmand for et totalforbud mod rygning i hotel- og restaurantbranchen og på alle arbejdspladser inden 2012.

Når det er sagt, vil jeg stadig gerne udtrykke to bekymringer. For det første, er vi på vej mod et samfund, der indfører generelle forbud? Hvad gør vi med det individuelle ansvar? Jeg bliver urolig over et samfund, der ligner det, som George Orwell beskrev i sin roman "1984". For det andet, hvis rygere skal tvinges til at opgive deres skadelige vane af hensyn til dem selv og andre, skal det ske med den største respekt. Tobak er et narkotikum. At forbyde det fuldstændig ville svare til at benægte, at de fleste rygere befinder sig i en tilstand af afhængighed. Et totalforbud vil kunne betragtes som en udelukkelse, hvilket kan vise sig at virke mod hensigten. Så hvorfor har vi ikke åbnet for muligheden for at reservere særlige områder til dem?

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Selv om jeg stemte sammen med Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), må jeg give udtryk for nogle bekymringer, som jeg har i forhold til beslutningsforslaget.

For det første mener jeg, at røgfri politikker bør besluttes af medlemsstaterne, og at de europæiske institutioner, hvis de vil overholde subsidiaritetsprincippet, må nøjes med uforpligtende henstillinger. På den anden side mener jeg også, at medlemsstaterne bør fremme røgfri politikker, men at de ikke bør begrænse erhvervsdrivendes valgfrihed, især i hotelbranchen, hvor ejere bør kunne vælge at være røgfri eller ikke. Set i det lys var den lov, der for nylig blev vedtaget i Portugal, ganske afbalanceret.

Min anden bekymring drejer sig om det foreslåede stop for direkte subsidier knyttet til tobaksproduktion. Eftersom Portugal også er tobaksproducent, mener jeg, at denne form for politik skal analyseres meget nøje, da den ellers kunne vise sig at være stærkt ødelæggende for landmænd, der mister muligheden for at fortsætte produktionen uden at få stillet alternativer til rådighed. Det er min holdning til beslutningens punkt 9.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Beskyttelsen af menneskers sundhed og af befolkningens livskvalitet, herunder medarbejderes livskvalitet på arbejdspladsen, er grundlaget for denne beslutning, og det er grunden til, at vi stemte for.

Det er nødvendigt at styrke beskyttelsen af ikkerygere ved at forhindre passiv rygning, men også at etablere de nødvendige forudsætninger for at overvåge rygere og tilskynde dem til at holde op. Forbudspolitikken bør indføres i situationer, hvor det har vist sig at være nødvendigt.

Hvad angår direkte produktionskoblede subsidier, går vi ind for incitamenter til at omstille tobaksproduktionsfaciliteter. Vi mener dog, at vi ikke bør skabe en situation, hvor vi er nødt til at fremme import af tobak til EU og dermed gavne de store, multinationale tobaksselskaber.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for at slette punkt 13 fra den oprindelige tekst. Det lød: "opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag om indførelse i 2011 af et rygeforbud på alle indendørs arbejdspladser, herunder i alle indendørs offentlige bygninger og offentlige transportmidler i Den Europæiske Union, på området beskyttelse af arbejdstagernes sundhed." Punktet blev slettet i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet på dette område.

Jeg mener, at der stadig er lang vej for hver medlemsstat i forhold til at skabe røgfri miljøer, gennemføre effektive oplysningskampagner og indføre god praksis for gennemførelse af artikel 14 (foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen afhænger af graden af afhængighed og dem, der holder op med at ryge).

Jeg mener dog, at disse initiativer i første omgang bør gennemføres af hver medlemsstat. Beslutningens oprindelige tekst blandede produktion og brug af tobak sammen og forvekslede de to ting. Derfor hilser jeg med tilfredshed vedtagelsen af ændringsforslaget fremlagt af Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), som fjerner en del af punkt 9 fra den oprindelige tekst og sletter henvisninger til tobaksproduktion. Disse to ændringer har forbedret den endelige beslutning. Jeg ser positivt på de resterende punkter og har derfor stemt for.

  Robert Goebbels (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg undlod at stemme om beslutningen om rygning. Jeg har aldrig røget, men jeg betragter denne konstante chikane af rygere som det stik modsatte af frihed. De nuværende forbud er mere end tilstrækkelige.

Jeg tager afstand fra denne konstante chikane, der virker mod hensigten. Ønsket om at få nedlagt tobaksplantager i Europa vil føre til forøget import fra tredjelande.

  Elisabeth Jeggle (PPE), skriftlig. – (DE) Sundhedspolitik og dermed beskyttelsen af ikkerygere hører tydeligvis under medlemsstaterne og bør ikke gøres til genstand for central lovgivning. Medlemsstaterne skal have friheden til at afgøre, i hvilket omfang de ønsker at beskytte ikkerygere. Det må gøres helt klart, at EU ikke har nogen myndighed på dette område. Derfor har jeg stemt for Parlamentets beslutning til næste uges topmøde med EU's sundhedsministre.

  Eija-Riitta Korhola (PPE), skriftlig. – (FI) Jeg stemte for, selv om jeg gerne havde set en skrappere beslutning. Rygning er den største enkeltstående årsag til, at folk dør for tidligt i Europa. Tobaksrøg er en kilde til forurening af miljøet, som indeholder over hundrede stoffer, der er skadelige for helbredet. Ikke desto mindre tillader dele af Europa, at ikke kun tobaksbrugere, men også folk omkring dem bliver udsat for det. Passiv rygning er et moralsk problem, for dem, der lider under det, har intet valg. Det er især nødvendigt at beskytte børn.

Undersøgelser tyder på, at et barn med en forælder, der bruger tobak, faktisk "ryger" hver fjerde cigaret, som hans eller hendes forælder ryger. Rygning er hvert år årsag til over 100 000 europæeres for tidlige død. Mange medlemsstater har allerede gennemført fortrinlige tiltag. Da Finland langt om længe også forbød rygning på restauranter og barer, lød der et ramaskrig. Men nu, to år senere, er folk taknemmelige. Det afspejler den offentlige sundhedspolitiks natur. Der kan måske opnås varige resultater ved hjælp af forebyggelse og oplysning, men det kræver, at beslutsomme lovgivere kan håndtere modstanden. Jeg er uenig med nogle af de andre medlemmer i, at Fællesskabet ikke behøver bindende lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Man må erkende, at anbefalingerne ikke har været nok alle vegne. Jeg støtter beslutningens punkt 13, hvori Kommissionen opfordres til at fremlægge et lovforslag, der skal forbyde rygning på indendørs arbejdspladser og i offentlige transportmidler.

Rygning er dyrt for samfundet, og regningen havner oven i købet hos de 70 % af europæerne, der ikke ryger. Derfor er jeg enig i den holdning, som Parlamentet udtrykte i 2007, nemlig at tobaksvaredirektivet skal strammes, og at producenternes erstatningsansvar for omkostningerne til sundhedspleje som følge af tobaksbrug skal skrives ind i det. EU skal starte med at feje for sin egen dør. Det er på høje tid, at vi går fra gradvis udfasning af subsidier til tobaksdyrkning til et fuldstændigt stop.

  Elisabeth Morin-Chartier (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningen til støtte for røgfri miljøer, fordi jeg mener, at det er afgørende vigtigt at overvåge fremskridtet i retning af udbredt indførelse af røgfri miljøer i EU og at fremme udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne og koordineringen af politikker til beskyttelse af borgerne mod de risici, der er forbundet med rygning. Jeg stemte også for at bevare punkt 9, ifølge hvilket direkte produktionskoblede subsidier til tobaksdyrkning skal ophøre inden 2010 på grund af dens følger for sundheden. Jeg støtter også mine kolleger fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som har mindet os om, at rygning fortsat er den største påviste årsag til dødsfald og sygdom i EU.

  Mariya Nedelcheva (PPE), skriftlig. – (BG) Jeg stemte for at fjerne den eksplicitte omtale af 2010 i beslutningsforslagets punkt 9. I mit land er tobaksdyrkning en afgørende vigtig og kritisk industri for en stor del af befolkningen i områder, hvor det udgør deres eneste levebrød. Et af dem er det område, jeg stammer fra, Blagoevgrad.

Mit land var en af de otte største tobaksdyrkere i Europa, som for et år siden ønskede de nuværende subsidier forlænget indtil 2013 på trods af aftalen om, at størrelsen af det bevilgede beløb fra 2010 ikke længere skulle være knyttet til produktionsmængden. Hver gang vi mødes med tobaksdyrkerne, er et af de hyppigste spørgsmål, de stiller: Hvad skal der ske med os?

Jeg kan ikke love dem mirakler, men vi arbejder sammen med vores regering om at udtænke foranstaltninger, der ikke vil tillade, at de efterlades uden noget valg efter at have mistet deres primære indtægtskilde. Jeg forstår godt argumenterne fra dem, der ønsker at afskaffe rygning. Men jeg opfordrer indtrængende til, at vi ikke blander kampen mod rygning sammen med risikoen for at ødelægge tobaksdyrkningen i Europa. Her midt i den økonomiske krise opfordrer jeg til, at vi bevarer vores forsigtighed og sunde fornuft.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg støtter alle rimelige tiltag med henblik på at bekæmpe rygning og beskytte ikkerygere, og derfor stemte jeg for denne beslutning. Men jeg har nogen tvivl om de virkninger, som enhver form for tiltag rettet mod tobaksdyrkere ville have. Rumænien har i øjeblikket ca. 1 600 hektar tobaksplantage, der producerer omkring 3 000 t. Men produktionen af tobak i Rumænien er lille sammenlignet med den mængde, som rumænske forarbejdningsvirksomheder har behov for, hvilket anslås til ca. 30 000 t.

Mængdeforskellen på ca. 27 000 t udfyldes med import, primært fra områder i Afrika og Asien. Hvis vi søger at begrænse tobaksproduktion i medlemsstaterne, vil vi kun tilskynde til endnu større import fra tredjelande til skade for europæiske producenter.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Her er tale om en proaktiv og ambitiøs beslutning. Men jeg er fortvivlet over, hvordan flertallet af mine kolleger har stemt, især de kristelige demokrater, som i kølvandet på intenst lobbyarbejde fra relevante pressionsgrupper og interessenter har forkastet punkt 13.

De mener altså, at Europa ikke bør spille nogen rolle i denne debat og ikke byder på nogen merværdi i form af en garanti til Europas borgere om sunde områder på alle offentlige steder, på arbejdspladser og i offentlige transportmidler. De bekymrer sig med andre ord ikke over, at der skabes diskrimination blandt arbejdstagere i Europa. Blot for at give et eksempel vil folk i Irland være vældig godt beskyttet af den nationale lovgivning, mens vi kun kan gætte på, om folk i Grækenland eller Tjekkiet en dag vil få denne chance, eller rettere denne ret.

Som yderligere bevis for pressionsgruppernes "hjernevask" af dem har de også forkastet punkt 9, der blot henviser til en af de reformer af den fælles landbrugspolitik, der allerede er besluttet, nemlig at direkte produktionskoblede subsidier til tobaksdyrkning skal ophøre inden 2010.

  Vilja Savisaar (ALDE), skriftlig. – (ET) Beslutningens forslag vedrørende røgfri områder indebærer en betydelig forandring, nemlig indførelsen af rygeforbud i offentlige institutioner og på offentlige steder i hele Europa. Beslutningens hensigt var at pålægge Kommissionen at udarbejde det nødvendige retsakt, som skulle træde i kraft i 2011. Selv om vældig mange medlemmer, herunder mig selv, stemte for et forbud mod at ryge i offentlige rum (især på arbejdspladser), satte Folkepartiet sig desværre imod. Flertallet i Parlamentet har ikke taget hensyn til at beskytte alle europæiske borgeres helbred, især dem, der ikke selv ryger, men er tvunget til at indånde røg på offentlige steder og som følge deraf selv blive påført sundhedsproblemer. Jeg håber, at denne sag ikke går i glemmebogen, og at den kommer på dagsordenen igen, eftersom mange medlemsstater endnu ikke har indført et forbud mod rygning på offentlige steder, selv om de har haft lejlighed til at gøre det.

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Via denne beslutning tager jeg del i interessen for at forsøge at opnå fremskridt i kampen mod passiv rygning, som påtvinges folk, der ikke selv ryger. Men der er nogle, der udnytter situationen til at tilføje en bestemmelse til beslutningen, som går imod subsidier til tobaksdyrkere. Personligt går jeg ind for på denne måde at støtte folk, der praktiserer denne uddøende kunst. Man skal være klar over, at tobak udgør mindre end 10 % af ingredienserne i cigaretter. Stilles der lige så mange spørgsmål om de tilsætningsstoffer, der udgør over 90 % af indholdet, og om deres skadelige virkninger?

– Beslutningsforslag: FAO's verdenstopmøde om fødevaresikkerhed – udryddelse af sult i verden (RC-B7-0168/2009)

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (EN) I betragtning af at over 40 mio. mennesker dør af sult og fattigdom hvert år, herunder et barn hvert 6. sekund, og at den globale fødevarekrise er en af de største trusler mod fred og sikkerhed i verden, har jeg stemt for denne berettigede beslutning. Beslutningen opfordrer Kommissionen til at gennemføre en komplet konsekvensvurdering af EU's politikker og programmer på områderne landbrug, udvikling og handel for at sikre en sammenhængende, bæredygtig politisk tilgang til global fødevaresikkerhed. Eftersom beslutningen slår fast, at alle har ret til sikker og næringsrig føde, må EU aktivt sørge for, at disse politikker kan sikre bæredygtig fødevaresikkerhed.

  Ole Christensen, Dan Jørgensen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen (S&D), skriftlig. – (DA) Socialdemokraterne går ind for en afvikling af EU's landbrugsstøtte. Vi støttede i dag beslutningen om "FAO-topmødet og fødevaresikkerhed" – en beslutning, der fokuserer på de store udfordringer, vi står over for, når det gælder om at udrydde sult og sikre udviklingslandene bedre muligheder i fremtiden – men vi tager kraftigt afstand fra de forherligende ting, der står om landbrugspolitikken og -støtten i eksempelvis punkterne 3, 9 og 14.

  Corazza Bildt, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE), skriftlig. – (SV) De svenske konservative har i dag stemt imod beslutningen (B7-0168/2009) om FAO's verdenstopmøde om fødevaresikkerhed. Vi er bekymrede over sult i verden og mener, at det er vigtigt at have fokus på fødevaresikkerhed. Men i modsætning til beslutningen mener vi svenske konservative, at den fælles landbrugspolitik er en del af problemet, ikke af løsningen, og at den trænger til at blive ændret.

  Lena Ek, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. – (SV) Verden befinder sig i en underlig situation. En milliard mennesker er overvægtige, og samtidig er der en milliard mennesker, der sulter. Denne situation er en katastrofe, der kræver effektive tiltag, især fra det rige EU's side. Men vi mener ikke, at EU's fælles landbrugspolitik i sin nuværende form er løsningen. Vores landbrugspolitik har været en succes førhen, men den har ingen plads i fremtiden. Eftersom denne beslutning er imod en revidering af det nuværende europæiske system for landbrugsstøtte (hvilket kunne være til gavn for klimaet, verdens fattige og Europas landmænd), kunne vi ikke se anden mulighed end at undlade at stemme.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om FAO's verdenstopmøde om fødevaresikkerhed – udryddelse af sult i verden, fordi jeg mener, at der er akut behov for tiltag, der kan sætte en stopper for denne svøbe, som påvirker en sjettedel af verdens befolkning. I lyset af klimaforandringernes indvirkning på landbruget, især reduceret produktivitet på grund af vandknaphed, ikke mindst i lande, der allerede kæmper med disse problemer, må vi sørge for at udvikle sammenhængende landbrugspolitikker, der er forenelige med at beskytte klimaet og bekæmpe sult.

  Göran Färm (S&D), skriftlig. – (SV) Vi svenske socialdemokrater har i dag valgt at stemme for det fælles beslutningsforslag om FAO's verdenstopmøde om fødevaresikkerhed. I øjeblikket er der over en milliard mennesker, der sulter. Ekstreme prisudsving og en dramatisk forøgelse i prisen på fødevarer på verdensmarkedet har været med til at forårsage en global fødevarekrise, der har gjort det endnu sværere for verdens fattige at få adgang til mad.

Men vi vil gerne påpege, at vi ikke deler Parlamentets holdning om, at vi ikke bør indskrænke markedsstøtteforanstaltninger og udbetalingen af støtte til landmænd inden for rammerne af EU's fælles landbrugspolitik. Vi mener ikke, at disse støtteforanstaltninger og udbetalinger på længere sigt vil være med til at forbedre forsyningssikkerheden for fødevarer til ulande. Tværtimod vil disse tiltag have den modsatte effekt. Subsidierede, billige europæiske fødevarer bliver eksporteret til ulande, og på grund af deres konkurrencedygtige priser skubber de ofte disse landes egen fødevareproduktion ud af markedet og ødelægger dermed landenes chance for at blive selvforsynende på længere sigt.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Man kan ikke undgå at blive påvirket af dette globale problem, når man ved, at 40 mio. mennesker dør af sult hvert år, og at et barn dør af fejlernæring hvert 6. sekund.

EU er den største giver af udviklingsstøtte og humanitær bistand, men kun en lille del af det kanaliseres til landbrugssektoren, som kunne opfylde fødevarebehovet for tusindvis af mennesker, der fortsat lider af fejlernæring. EU bør derfor hurtigst muligt revidere sine bistands- og udviklingspolitikker og opprioritere støtte til landbruget i ulandene, en sektor, som er indtægtskilde for over 70 % af arbejdsstyrken.

Den fælles landbrugspolitik må også tilpasses internt til den aktuelle krise, som medfører højere produktionsomkostninger for europæiske landmænd, ved at undlade at ophæve markedsstøtteforanstaltninger og/eller reducere landbrugsstøtten med særlig vægt på støtte til små og mellemstore landbrug og deres kreditmuligheder, så de kan opretholde deres produktionsniveauer på trods af de voksende omkostninger til materialer til produktionen.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Selv om vi ikke er enige i samtlige punkter i beslutningen, valgte vi at støtte den, fordi den understreger vigtigheden af principper, som vi anser for grundlæggende for en egentlig kamp mod sult i verden, i særdeleshed:

– understregning af, at "kampen mod sult skal være baseret på anerkendelse af retten til fødevaresuverænitet"

– anerkendelse af "den indenlandske befolknings ret til kontrol med landbrugsjorden og andre naturrigdomme, der er af afgørende betydning for deres fødevaresikkerhed".

Beslutningen henleder også opmærksomheden på landbrugets betydning for bekæmpelse af sult og understreger vigtigheden af landmænds indtægter. Tiden må vise, om Parlamentet i fremtiden vil leve op til det, det har vedtaget her i dag, eller om det som så ofte før siger fine ting for senere, når tingene skal udmøntes i praksis, at byde sine løfter og vedtage lovgivning, der bryder disse principper.

Vi må ikke glemme, at rækken af reformer af den fælles landbrugspolitik, der fulgte WTO's liberalisering af markederne for landbrugsvarer, og som kun falder sammen med de store landbrugsfødevareselskabers interesser, har bidraget til forarmelsen af den globale landbrugssektor. Landbrugsproduktionen bør primært bruges til at bespise folk, ikke til at give eksportmonopoler fordele.

  Anne E. Jensen og Jens Rohde (ALDE), skriftlig. – (DA) Venstres medlemmer har stemt for beslutningen om fødevaresikkerhed, da vi ønsker at understrege vigtigheden af, at EU tager et globalt ansvar i kampen mod sult og fattigdom. Vi tager dog afstand fra beslutningens artikel 9, hvori der stilles spørgsmålstegn ved den fortsatte liberalisering af EU's landbrugspolitik. Venstre ønsker en gradvis afskaffelse af landbrugsstøtten og fælles regler, der sikrer lige konkurrencevilkår for de europæiske landmænd.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Langsigtet fødevaresikkerhed er en af de centrale udfordringer for den fælles landbrugspolitik. Især i lyset af fødevareknaphed må vi understrege vigtigheden af en stærk fælles landbrugspolitik, der i fremtiden kan påtage sig en nøglerolle for at overvinde de globale udfordringer. Det betyder, at der er behov for tilstrækkelig langsigtet finansiering af den fælles landbrugspolitik. Den fælles landbrugspolitik er et vigtigt element i EU's fødevare- og sikkerhedspolitik, og efter 2013 vil den spille en væsentlig rolle for udviklingspolitikken og den eksterne fødevaresikkerhedspolitik.

Derfor har økosystemer, der fungerer perfekt, frugtbar jord, stabile vandressourcer og yderligere diversificering af økonomien i landdistrikterne den højeste prioritet. Internationalt samarbejde og solidaritet kombineret med afbalancerede handelsaftaler, der fremmer fødevaresikkerheden i stedet for at bringe den i fare, er grundlæggende elementer i den globale fødevaresikkerhed, og det er her, en stærk fælles landbrugspolitik kan yde et vigtigt bidrag. Det er de lande, der er nettoimportører af fødevarer, som bliver hårdest ramt af stigende fødevarepriser, men mange af disse lande i hele verden er de mindst udviklede. Det må EU iværksætte foranstaltninger til at modvirke.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Sult er en svøbe, der påvirker et voksende antal mennesker. Eftersom EU er et solidarisk sted, må det gå forrest i kampen mod dette voksende problem. Den globale fødevarekrise udgør en af de største trusler mod fred og sikkerhed i verden, så alle globale og europæiske fødevaresikkerhedspolitikker må optrappes.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) På trods af, at forfatterne af denne beslutning var tvunget til at fremhæve sultproblemet og de problemer, der var oppe på fødevare- og landbrugstopmødet i almindelighed, har de skjult den grundlæggende årsag til problemet, nemlig det kapitalistiske udnyttelsessystem og den strategi, som også EU loyalt tjener, så kapitalen kan få sin profit. De multinationale selskaber inden for fødevareproduktion og -distribution udrydder landmænd og koncentrerer jorden, hvilket er et hårdt slag for fattige og gennemsnitlige landmænd. Selv i ilande finder arbejder- og landbrugsklasserne det sværere og sværere at sikre sunde og sikre fødevarer, mens de multinationale fødevareselskaber skovler massive profitter ind og opkøber enorme landområder, især i Afrika, i forventning om, at fødevareproduktionen skal fordobles frem mod 2050. EU går forrest med liberalisering og privatisering af alle fødevarerelaterede produktionsfaktorer – vand, energi, transport og teknologi – og pålægger tredjelande det samme gennem WTO og bilaterale aftaler.

Den fælles landbrugspolitik understøtter politikken med at udrydde små og mellemstore landbrug og støtte monopolerne og deres profit. Landmænd og arbejdere kæmper mod denne politik, kæmper for at omstyrte dette udnyttelsessystem og garantere tilstrækkelige, sunde og sikre fødevarer til alle.