Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 16. december 2009 - Strasbourg

10. Belarus (forhandling)

  Formanden. – Det næste punkt på dagsordenen er Rådets og Kommissionens erklæringer om Belarus.

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (SV) Hr. formand, mine damer og herrer! EU's forbindelser med Belarus er ikke uden komplikationer. Jeg vil gerne indlede denne forhandling med at forklare, hvorfor Rådet traf sin beslutning i november om EU's forbindelser med Belarus. Jeg ved, at dette spørgsmål er af interesse for mange medlemmer.

Da vi drøftede det, fokuserede vi på to vigtige aspekter. På den ene side ønskede EU at sende et klart signal om, at vi ikke er tilfredse med manglen på positive fremskridt i de seneste måneder. På den anden side ønskede vi at fastlægge de efterfølgende skridt inden for rammerne af vores dialog med Belarus med det formål at opfordre Minsk til at handle på en række områder.

Jeg føler, at resultatet var en velafbalanceret beslutning, hvori disse aspekter inddrages. Den består af tre hovedelementer.

For det første udvider vi vores sanktioner, mens vi samtidig suspenderer rejserestriktionerne for næsten alle de berørte enkeltpersoner. Undtagelserne er fire personer, der har direkte forbindelse til de politiske forsvindinger, og formanden for Belarus' centrale valgkommission.

For det andet er vi åbne over for muligheden for visumlempelses- og tilbagetagelsesaftaler mellem EU og Belarus.

For det tredje er der udsigt til en partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Belarus. Det vil naturligvis kræve en positiv udvikling med hensyn til demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Kommissionen er blevet bedt om at udføre noget forberedende arbejde på grundlag af disse handlingsplaner, som blev udviklet i forbindelse med den europæiske naboskabspolitik.

Under vores drøftelser tog vi hensyn til, at situationen i Belarus er bedre, end den var for 18 måneder siden til trods for, at der er sket visse tilbageskridt. Bortvisningen af en studerende fra universitetet, efter at den pågældende havde deltaget i et østpartnerskabsforum, er et meget alvorligt eksempel herpå.

Overgangen fra et autoritært samfund til demokrati er – som mange medlemmer af Parlamentet ganske udmærket ved – en gradvis proces. Det vil tage tid for Belarus, og der vil være mange hindringer på vejen. Vores fulde støtte er derfor nødvendig.

Den globale finanskrise skaber faktisk muligheder for indflydelse. Belarus' økonomi er i knæ, og Rusland er ikke længere parat til at stille garantier for landet. I energisektoren er de lave gaspriser kun et minde.

Kan vi så udnytte situationen til at få Belarus til at ændre kurs? Der er ingen anden vej end gennem dialog. Vi må hjælpe med at styrke den forsigtige bevægelse mod større åbenhed. Vi må overveje, hvor effektiv vores sanktionspolitik er. Sidste års beslutning om at suspendere visumrestriktionerne, efter at Minsk havde frigivet de sidste fanger i august 2008, bidrog til at skabe fremskridt i vores dialog.

Brugen af sanktioner er en vigtig måde, hvorpå EU kan udøve pres. Samtidig har Kommissionen taget en række skridt i retning af samarbejde med Belarus, og landet er en del af det østlige partnerskab. Vores støtte til Belarus i Den Internationale Valutafond har også været et positivt skridt.

Vi har fastsat betingelserne, og nu må vi gå videre rimeligt og forsigtigt. Beslutningen om at udvide suspensionen af visumforbudslisten sendte et signal om, at vi mener det alvorligt med at belønne de positive skridt, der tages. Hvis tingene fortsat udvikler sig i den retning, kan vi gå et skridt videre.

I øjeblikket fokuserer drøftelserne på to mulige alternativer. Det ene er udvikling af en formel aftale, og det andet er muligheden for visumlempelses- og tilbagetagelsesaftaler. Rådets holdning har lagt grunden til mere specifikke overvejelser om disse spørgsmål.

En partnerskabs- og samarbejdsaftale kunne resultere i, at vi formaliserede forbindelserne mellem EU og Belarus på en ny måde. Det er en måde at kombinere betingelser med vores forskellige måder at udøve pres på inden for rammerne af en juridisk bindende aftale. En partnerskabs- og samarbejdsaftale ville også give Belarus mulighed for at deltage fuldt ud i det bilaterale element af det østlige partnerskab.

I forbindelse med visumlempelse er det hensigten, at den skal gælde almindelige mennesker, den brede befolkning, frem for den politiske elite. Det ville være en vigtig mulighed for at fremme kontakter mellem civilsamfundet og borgere i Belarus og EU. Det kunne blive en afgørende faktor for åbning og påvirkning af den belarussiske kultur. Det er helt i overensstemmelse med målene for det østlige partnerskab.

Visumlempelse hænger sammen med tilbagetagelse. Det burde ikke blive det store problem, eftersom Belarus har demonstreret sin evne til at samarbejde om spørgsmål i forbindelse med grænsekontrol.

Belarus har en vigtig beliggenhed ved EU's østlige grænse. Derfor har vi interesse i, at Belarus bliver moderne, udvikler sig og bevæger sig i retning af at blive et demokratisk frit land. Betydningen af at have demokratiske nabolande er en hjørnesten i vores sikkerhedsstrategi.

Vi må arbejde på at bibringe Belarus vores værdier – såsom demokrati, markedsøkonomi og respekt for menneskerettigheder. Der er her en tydelig parallel til, hvordan vi udvikler partnerskaber med en række lande både mod øst og mod syd.

Jeg vil gerne slutte af med at understrege, at vi naturligvis skal fortsætte med at fastsætte klare betingelser i vores forbindelser med Belarus. Landet skal fortsætte med at bevæge sig fremad. Præsident Lukashenkos repressive politikker må erstattes af større demokrati og større tolerance. Retsstatsprincipperne skal respekteres. Det er det budskab, vi sender i alle bilaterale kontakter, der finder sted mellem medlemsstaterne og Belarus.

Dialog er væsentlig, hvis vores krav skal bringe resultater. Derfor har vi i Rådet også hilst de øgede kontakter med det formål at styrke en overgang til demokrati velkommen. Vi vil fortsætte med at udvikle vores støtte til demokratibevægelsen og civilsamfundet, der arbejder for reform og europæisk integration i Belarus. Vi er meget taknemmelige for den betydelige støtte og det engagement, Europa-Parlamentet udviser i dette arbejde.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand, kære kolleger, hr. rådsformand, mine damer og herrer! Det er en fornøjelse her i dag at drøfte vores meget vigtige, men også meget udfordrende forbindelser med Belarus med Dem. Jeg synes, det er vigtigt, fordi Belarus ligger i et knudepunkt på vores kontinent, og det er udfordrende, fordi Belarus' egne valg for landets egen fremtid og for dets forhold til EU, fortsat er uklare. Vi mangler stadig at se, hvad de vil være, så vi bliver nødt til at fortsætte med at arbejde med dem.

I løbet af de sidste to år har EU søgt gradvist at samarbejde med Belarus og tilskynde til yderligere reformer og bygge på de, det er jeg nødt til at sige, beskedne foranstaltninger, der er truffet indtil nu. Jeg er overbevist om, at den mest produktive tilgang til Belarus vil være en, der bygger på pragmatisme. Vores samarbejde med det land skal afspejle de positive skridt, Belarus selv tager, men vi må også vise i det mindste en vis fleksibilitet.

Vi har klart signaleret, at vi gerne vil se Belarus indtage sin plads som en fuldgyldig deltager i EU's naboskabspolitik, og at det bilaterale spor til det østlige partnerskab kan åbnes for Belarus, hvis det gennem vedvarende handling viser sit ønske om at træffe uigenkaldelige foranstaltninger i retning af demokratisk reform.

I mellemtiden har vi vist vores gode vilje på flere vigtige måder. En række EU-besøg på højt niveau i Belarus i år har bidraget til at styrke de politiske udvekslinger. Vi iværksatte en dialog om menneskerettighedsspørgsmål i juni 2009. Kommissionen er i gang med et stigende antal tekniske dialoger med Belarus om spørgsmål af gensidig interesse.

I sidste måned besluttede Rådet (eksterne anliggender) f.eks. at udvide de eksisterende restriktive foranstaltninger, især visumforbudet og indefrysningen af aktiver, til oktober 2010 på baggrund af manglen på væsentlige fremskridt med hensyn til menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

For at fremme demokratiske fremskridt udvidede Rådet imidlertid også suspensionen af de restriktive foranstaltninger. Og Rådet traf også yderligere to beslutninger for at tilskynde Belarus til at blive på reformvejen. Jeg ser meget positivt på, at Kommissionen nu kan begynde at arbejde på spørgsmålet om visumlempelse og på en skyggehandlingsplan for EU-naboskabspolitikken, den "fælles interimsplan". Disse skridt skaber et incitament for tiltag i retning af demokrati i Belarus, og jeg er overbevist om, at de vil blive forstået på den ene side af regeringen, men på den anden, især, af befolkningen.

Den fælles interimsplan vil blive udarbejdet i samarbejde med både myndighederne og civilsamfundet i Belarus, og jeg håber, den vil åbne døren til en dybere dialog med Belarus, også om vanskelige politiske spørgsmål.

Mine tjenestegrene er i gang med at udarbejde henstillinger om forhandlingsdirektiver om visumlempelse og tilbagetagelsesaftaler. Visumlempelsen er en prioritet for det belarussiske folk, og jeg kunne godt tænke mig, at flere belarussere besøgte EU, rejste frit, studerede og gjorde forretninger. Men naturligvis ligger den endelige beslutning om forhandlingsdirektiverne hos Rådet.

Endvidere er Kommissionen indstillet på at øge bevillingerne til finansiel bistand til Belarus for perioden 2010-2013. Vi har foreslået en makrofinansiel bistandspakke på 200 mio. EUR, som vi søger Parlamentets godkendelse af. Kommissionen støtter idéen om, at EIB skal omfatte Belarus i bankens nye mandat. Jeg håber virkelig, det lykkes.

Men hvis Belarus ønsker at komme tættere på EU, er det klart, at det må vise det gennem sine handlinger. Der skal sættes en stopper for politiske fanger og politisk begrundede forfølgelser. Reform af valglovgivningen i overensstemmelse med henstillingerne fra OSCE/ODIHR er hårdt tiltrængt. Pressefrihed, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed skal tillades og blive normen. EU opfordrer også Belarus til at ophæve eller udstede et moratorium for dødsstraffen. Vi opfordrer til bedre vilkår for ngo'er, civilsamfundet og menneskerettighedsaktivister. Alle disse skridt kan bidrage til at fremskynde udviklingen af et tættere partnerskab mellem Belarus og EU.

Vores tilbud til Belarus er derfor klart. EU er parat til at arbejde tæt sammen med Minsk og støtte dets politiske og økonomiske udvikling. Men vi vil se velvilligt på betydelige positive skridt fra lederne i Belarus, så vi kan udvikle vores forhold på samme måde, som vi gør med andre østlige partnere, hvis de gør deres til det.

  Jacek Protasiewicz, for PPE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Hvorfor har min politiske gruppe insisteret på at få beslutningen efter forhandlingen? Ikke blot for at udtrykke vores støtte til den beslutning, Rådet har taget – fordi det er en klog beslutning og en ordentlig beslutning, og jeg er enig i begge de fremsatte argumenter – men hovedårsagen er den stigende undertrykkelse, der er foregået i Belarus på det seneste. I beslutningen vil der derfor blive henvist til alle de tilfælde, og hvis nogen opgives under udarbejdelsen af beslutningen, kan De være sikker på, at de vil blive fremsat i et ændringsforslag enten skriftligt af EPP eller mundtligt af mig i morgen.

Der er et andet problem, der først er blevet afsløret i medierne i dag, nemlig et nyt lovudkast, som Alexander Lukashenko har udarbejdet for at kontrollere internettet fuldstændig, ligesom i Kina eller endda i Nordkorea. Det synes jeg også, vi skal nævne.

Hvorfor sker der sådan noget i Belarus? Min personlige opfattelse er, at det delvis skyldes premierminister Silvio Berlusconis uovervejede – jeg vil kalde det ukloge – besøg, hvor han mødtes med Alexander Lukashenko og priste ham som en demokratisk valgt leder, men ikke fandt tid til at mødes med oppositionen, og også lidt tidligere Litauens præsidents besøg, hvor han, noget uovervejet må jeg sige, inviterede Lukashenko til Litauen.

Lad mig endelig henvise til Sergei Kovalevs indlæg i formiddag, hvor han citerede Sakharov og sagde, at den vestlige verden skulle tilbyde og kræve. Det er sagen. Vi bør tilbyde et tæt samarbejde med Belarus, men vi bør også kræve reelle fremskridt fra de belarussiske myndigheder på områderne menneskerettigheder, demokrati og frihed.

  Kristian Vigenin, for S&D-Gruppen. – (BG) Hr. formand, fru minister, fru kommissær! Jeg kan kun tilslutte mig den vurdering, at Belarus er en vanskelig partner for EU.

Vi kan imidlertid ikke støtte den tilgang, Kommissionen og Rådet har valgt, i forhold til det land i det sidste år. Denne tilgang, der er baseret på en gradvis åbning af døren for Belarus på betingelse af, at myndighederne i Belarus træffer passende beslutninger, forekommer os ikke at være den bedste måde til, at dette land gradvist kan blive eller i det mindste komme så tæt som muligt på vores idé om et demokratisk land.

Vi vil gerne se lidt mere substans i de foranstaltninger, Kommissionen og Rådet træffer, samt lidt mere fokus på de konkrete borgere i Belarus, fordi det er på den måde, vi kan få borgerne selv til at slutte op om sagen, som vi forsøger at fremme i landet i dialog med de belarussiske myndigheder, dvs. demokratisering, åbenhed og afholdelse af frie og demokratiske valg. I vore dages Europa er det utænkeligt, at denne proces ikke kan foregå i et europæisk land.

De problemer, vi har med det østlige partnerskab, hænger også sammen med dette spørgsmål. De er klar over, at Europa-Parlamentet ikke støtter officielle forbindelser med det belarussiske parlament, fordi vi ikke anser parlamentsmedlemmerne i Belarus for at være valgt ved fair og demokratiske valg, hvilket betyder, at parlamentet ikke kan være vores officielle partner.

I den forbindelse skal også nævnes den nært forestående oprettelse af østpartnerskabets parlamentariske forsamling, der står over for visse problemer. Vores tilgang vil imidlertid være sammen med Kommissionen og Rådet at prøve at følge en fælles strategi, således at vi på parlamentarisk niveau er klar dels til at gennemføre passende foranstaltninger for Belarus, hvis belarusserne på deres side gennemfører deres foranstaltninger og opfylder de krav, vi stiller dem.

I den forbindelse anmoder jeg indtrængende Parlamentet, Kommissionen og Rådet om i fællesskab at bestræbe sig på at undgå uafhængige aktioner, såsom premierminister Berlusconis, idet de skader den generelle sag og opmuntrer Lukashenko yderligere. Det skal undgås.

  Ivars Godmanis, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne fremsætte et forslag mere, fordi forbindelserne virkelig er frosset til mellem Parlamentet og myndighederne, men vi har faktisk forbindelser til oppositionen. Mit forslag er, at jeg vil tilbyde at afholde en konference i Letland eller et andet sted, hvor der skal være deltagere fra myndighederne og fra oppositionen. Temaerne på konferencen skal for det første være energi, sikkerhed, økonomi og transitproblemer, der i Belarus er meget betydelige, som det også gælder for EU, for det andet visumspørgsmål, naboskabsspørgsmål vedrørende borgere og for det tredje problemerne med den demokratiske situation, partiproblemer og menneskerettigheder og for det fjerde den virkelige opfattelse fra Belarus' side – hvordan ser de på det østlige partnerskab i den nærmeste fremtid. Ved afslutningen af dagen mener jeg, at det er en af de måder, hvorpå vi kan skabe et tøbrud i den frosne situation, som vi virkelig har. Det skal være en tovejsproces, for med en envejsproces vil det ikke lykkes.

  Werner Schulz, for Verts/ALE Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! For omkring to uger siden blev den italienske premierminister den første vestlige regeringsleder, der besøgte Belarus i mange år. Han priste præsident Lukashenkos arbejde og politik og anerkendte den høje stemmeprocent som udtryk for befolkningens store beundring for og kærlighed til deres præsident. Desværre glemte han at besøge oppositionen, hvilket ellers er kutyme. Reaktionen var ikke at erkende, at der var taget skridt i retning af liberalisering i Belarus, i stedet for blev linjen over for oppositionen mindre tolerant. Det resulterede i undertrykkelse, og der var skubberi, slagsmål og den slags.

Det er også derfor, vi har fremlagt denne beslutning i dag med henblik på at gøre det klart, hvilke beføjelser og hvilke tilgange til civilsamfundet vi støtter, og for at præcisere, at vi først vil kunne tale om et partnerskab – noget, der naturligvis, pt. er lagt på is – når vi også i fuldt omfang kan fortsætte dialogen om menneskerettigheder med Belarus. Det betyder ytringsfrihed, retten til at udtale sig, oppositionens frihed til at arbejde, tilladelse af oppositionspartier osv. Vi mener, at dette er vigtigt, og at det skal definere vores partnerskab i fremtiden. Vi håber, at EU vil finde en fælles linje her, og at den kommende højtstående repræsentant også vil lægge mange kræfter i at fremme den.

  Valdemar Tomaševski, for ECR-Gruppen. – (LT) Hr. formand! Det centraleuropæiske land Belarus er Storhertugdømmet Litauens historiske vugge. Hertugdømmet forsvarede den vestlige civilisations værdier i sin nordøstlige periferi. Derfor er det godt, at Rådets konklusioner af 17. november i år skaber nye muligheder for dialog samt større samarbejde mellem EU og Belarus.

Dog må vi bevæge os fra ord og gestus til noget mere konkret. Lad os begynde med mellemfolkelige forbindelser. Disse skal styrkes ved at inkludere Belarus i processerne på EU-plan og regionalt. Jeg opfordrer Kommissionen til hurtigt at udarbejde henstillinger til direktiver om forenkling af visumordninger og om fuldstændig afskaffelse af visumordningen inden for 50 km-zonen i grænseområdet. Mennesker i centrum af Europa skal have ret til og mulighed for at bevæge sig frit til begge sider.

  Jiří Maštálka, for GUE/NGL-Gruppen. – (CS) Hr. formand! Jeg har nøje gennemlæst udkastet til beslutninger om det pågældende spørgsmål, og jeg har lyttet til drøftelserne med interesse. Det forekommer mig, at man i de fleste fremlagte udkast forsøger at foretage en positiv ændring af de hidtil kølige forbindelser mellem EU og Belarus. Jeg betragter det østlige partnerskabsprojekt som en god lejlighed til at sikre en betydelig forbedring i vores relationer. Jeg vil for det første gerne understrege, at det på det økonomiske område er en pragmatisk tilgang, der er fremherskende, men det må ikke kun være en ensidig proces. EU skal også åbne for belarussiske varer og tjenesteydelser. For det andet er det efter min mening væsentligt hurtigt at frigive finansielle ressourcer til Belarus inden for rammerne af østpartnerskabet. For det tredje kan dialogen lettes gennem en lempelse af EU's visumpolitik. For det fjerde bør vi yde mere støtte til den miljømæssige del af vores samarbejde. Vi ved alle, at Belarus led under Tjernobylkatastrofen, og vores bistand vil være mere end velkommen. Skønt jeg forstår Belarus' historiske og politiske forhold, er det min faste overbevisning, at tiden er kommet til, at Belarus også tilslutter sig de lande, der har forbudt dødsstraffen.

  Fiorello Provera, for EFD-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Som svar til den foregående taler ønsker jeg at gentage enhver stats- eller regeringschefs ret til at besøge regeringer i eller uden for Europa, forudsat at dette er i overensstemmelse med Rådets ønsker. Jeg finder derfor denne forcensur af den italienske premierminister meget generende.

Men for at vende tilbage til den foreliggende sag har Belarus med underskrivelsen af østpartnerskabet vist sin vilje til at kaste sit lod i den europæiske skål på vejen mod økonomisk udvikling og reform. Kommissionen har anerkendt, at der er gjort visse fremskridt i Belarus som f.eks. frigivelse af politiske fanger, reform af valgloven og muligheden for, at visse oppositionsaviser kan udkomme, om end under regeringens kontrol. Det betyder ikke et fuldgyldigt demokrati, men er bestemt en kursændring i forhold til tidligere.

EU står derfor over for valget mellem at fremme reform gennem dialog inden for det østlige partnerskab og inden for Euronest og samtidig opretholde årvågenheden med hensyn til opnåede resultater og gennemførte foranstaltninger. Jeg er derfor enig i, at hr. Vigenin bør få til opgave at nå frem til en aftale med Minsk om en tilfredsstillende repræsentation i Euronest-forsamlingen, som ikke er kun er begrænset til civilsamfundet, men også omfatter medlemmer af det belarussiske parlament.

Det vil gøre det muligt for os at indlede en dialog med de politiske beslutningstagere om emner, der omfatter menneskerettigheder, og oprette en kommunikationskanal med regeringen for at støtte reformprocessen. De vil herefter ikke have nogen undskyldning for ikke at svare eller fremsætte utilfredsstillende svar.

  Peter Šťastný (PPE). – (SK) Hr. formand! Belarus fortjener mere opmærksomhed, både fra EU og fra Europa-Parlamentet. Jeg bifalder afgjort vores tilbud om en hjælpende hånd, så længe svaret fra den anden side er specifikt målbart og tilstrækkeligt. Vi må imidlertid være principfaste i vores krav. Det vil være til gavn for demokratiet, de gode relationer mellem EU og Belarus og afgjort for borgerne i landet.

Jeg ser derfor positivt på invitationen til Belarus om at tilslutte sig den blandede parlamentariske forsamling Euronest på den klare betingelse om et 5+5-format for de delegerede, som Europa-Parlamentet bakker kraftigt op om. På den anden side er det grove brud på princippet for EU-medlemmers repræsentanters officielle besøg beklageligt. Et sådant princip, der er nødvendigt for et officielt besøg i Belarus, er et møde med oppositionen. Det er netop dette princip, som skamløst blev krænket, da der ikke blev gennemført et sådant møde under et besøg, en leder for en indflydelsesrig EU-medlemsstat aflagde for nylig. En sådan adfærd spænder ben for vores bestræbelser, skader EU og dets institutioners gode navn og rygte og bidrager bestemt ikke til at styrke demokratiet i Belarus.

  Justas Vincas Paleckis (S&D). – (LT) Hr. formand! I seks år har jeg i Europa-Parlamentet fastholdt, og jeg fastholder fortsat, at EU vil gøre mest godt for borgerne i Belarus og EU, især dem, der bor i nabolandene, ikke ved at gennemføre sanktioner eller restriktioner, men ved at åbne dørene så meget som muligt for et samarbejde mellem mennesker, især de unge, og for tættere kontakter inden for erhverv, kultur, videnskab og andre områder.

Det er rigtig godt, at Bruxelles på andet år pragmatisk kæmper for ændring ved at bevæge sig tættere på Belarus og dets befolkning. Ja, den politik mangler stadig at give alle de forventede positive resultater, men at vende tilbage til fortiden ville virkelig være forkert. Derfor støtter jeg Rådets og Kommissionens foranstaltninger, især udsigten til en handlingsplan for Belarus.

Da de nye EU-lande tilsluttede sig Schengenaftalen for to år siden, skiftede resterne af Berlinmuren billedligt talt til Øst. Mens indbyggere i Litauen, Letland, Polen og Belarus, som ofte er i familie, tidligere kunne rejse over til hinanden uden nogen afgifter, skal belarussere nu betale næsten halvdelen af deres månedsløn for et Schengenvisum. Sådanne bureaukratiske og finansielle mure må rives ned snarest muligt. På den anden side sår Minsks handlinger for at forsinke aftalen med Litauen og andre stater om lettere overgang for indbyggere i grænseområdet tvivl om myndighedernes gode vilje.

Ifølge undersøgelser går omkring 30 % af indbyggerne i Belarus ind for bedre forbindelser med EU. I mellemtiden vil 28 % af indbyggerne gerne have bedre forbindelser med Rusland. Det er ikke en modsigelse. EU har virkelig ikke til hensigt at rive Belarus fra Rusland eller gøre dem til fjender. Det er ikke Vesten, som behøver reformer, men belarusserne selv.

Måske kan en dynamisk økonomisk modernisering og deltagelse i østpartnerskabspolitikken bidrage til at løse den opgave.

  Paweł Robert Kowal (ECR). – (PL) Hr. formand! Mens jeg lytter til vores forhandling, har jeg indtryk af, at vi siger for lidt om hovedformålet, som er frie valg i Belarus. Det bør vi altid være opmærksomme på. Som medlemmer af Europa-Parlamentet valgt ved et demokratisk valg må vi ikke se bort fra dette hovedformål.

Jeg er overbevist om, at mange mennesker både i oppositionen og i regeringslejren venter på, at vi skal tale om frie valg. De venter også på dette signal. Jeg ved det af egen erfaring. De fortjener et klart og tydeligt svar. Vi kæmper for, at Belarus kan få frie valg og for, at Belarus kan blive en fri partner i Europa. I går kunne vi få en redegørelse fra fru Ferrero-Waldner om Sarkozyplanen, og det takker jeg hende for.

I dag har jeg en anden idé. Jeg vil gerne have fru Ferrero-Waldner til at fremsætte en klar erklæring om, at vi, indtil der afholdes frie valg i Belarus, ikke vil have nogen politiske kontakter med landet inden for de områder, hun har ansvaret for, med undtagelse af oppositionen, som ikke vil blive udelukket på denne måde. Vær venlig at sige det offentligt. Det vil vi være Dem meget taknemmelige for. Det vil være en julegave til os.

  Bastiaan Belder (EFD). – (NL) Hr. formand! I begyndelsen af året, nærmere betegnet onsdag den 14. januar, havde jeg også fornøjelsen af at deltage i en forhandling i Parlamentet om Belarus, hvor kommissær Ferrero-Waldner også var til stede. Ved slutningen af et parlamentsår er det naturligt at se tilbage på, om der har været nogen væsentlige ændringer i forbindelserne mellem EU og Belarus, og efter min mening har 2009 været karakteriseret ved status quo mellem Minsk og Bruxelles. Hvilke konklusioner skal EU-institutionerne drage af det? For det første er der fortsat fare for, at præsident Lukashenkos styre i Belarus simpelthen vil fortsætte med at svinge mellem Moskva og Bruxelles eller mellem forstilt integration med Rusland og forstilt tilnærmelse til EU. På den ene side er der Europas økonomiske affektivitet, på den anden den belarussiske politiske elites ønske om at konsolidere sin magt. De seneste holdningsændringer på det øverste politiske niveau i Minsk peger på en hårdere linje.

EU bør følge en afbalanceret strategi for at gribe lejligheden til at skabe en gradvis mentalitetsændring hos befolkningen og eliten, en lejlighed, der opstår af de dialog- og samarbejdsstrukturer, som nu er etableret, kombineret med den globale økonomiske krise, der også tvinger Lukashenkoregeringen til at handle.

Kort sagt må alle EU-institutioner med henblik herpå kontakte alle belarussiske målgrupper, herunder statslige myndigheder, kræfter i oppositionen, civilsamfundet og endda civilbefolkningen. Naturligvis skal Europa-Parlamentet også i høj grad søge selvstændig kontakt med det belarussiske parlament.

  Konrad Szymański (ECR). – (PL) Hr. formand! Forsøget med et tøbrud i forbindelserne mellem EU og Belarus giver fortsat tvetydige resultater. Politisk pres fra EU er derfor en væsentlig betingelse for at opretholde den meget svagt skitserede retningsændring i Minsk. Åbning af kommunikationskanaler til myndighederne må gå hånd i hånd med en afvisning af det udemokratiske parlament i Minsk. Vi må også passe nøje på, at frie belarussere ikke føler sig afvist, og derfor er det ekstremt uansvarligt i tankeløshed at undlade at mødes med repræsentanter for oppositionen.

Minsk skal forstå, at vores politik har et formål – demokrati i Belarus. Politiske ændringer vil kun være mulige, når vi sikrer, at belarusserne har adgang til uafhængig information. Et projekt, som i dag kræver vores støtte, er især fjernsynsstationen Belsat, der i to år har sendt den eneste belarussisksprogede kanal, som giver adgang til ucensureret information om situationen i landet, og som nyder stigende interesse blandt belarussere.

  Paul Rübig (PPE). – (DE) Hr. formand, fru Malmström, fru kommissær! Jeg er særdeles glad for, at fru Ferrero-Waldner som vores kommissær altid har støttet demokrati og markedsøkonomi og også har fastlagt nye standarder i den henseende i Belarus. I den forbindelse vil jeg gerne oprigtigt takke hende for hendes arbejde som kommissær for eksterne forbindelser og den europæiske naboskabspolitik og ønske hende alt det bedste i fremtiden.

  Marek Siwiec (S&D). – (PL) Hr. formand! Vi står i en situation, der tyder på en slags skizofreni i vores forhold til Belarus. For EU-ledere taler med præsidenten og med en belarussisk regering, som repræsenterer det belarussiske parlament og politiske system. Dette er godt. Imidlertid ønsker vi ikke at tale med et parlament, der blev valgt ved valghandlinger, som blev dårligt gennemført og hverken var frie eller gennemsigtige, fordi vi har vores principper. Denne skizofreni må høre op på et eller andet tidspunkt, og det bør siges klart.

Det tidspunkt, hvor vi definitivt skal sige, hvad vores politik over for Belarus er, bliver næste års lokalvalg. Enten bliver de afholdt i overensstemmelse med standarder, vi accepterer, og viser betydelig åbenhed, eller de bliver ikke afholdt på den måde, og så må vi simpelthen holde op med at tænke på åbenhed fra Belarus, fordi det vil være indlysende, at hr. Lukashenko ved, hvad han vil, mens vi ikke rigtig ved, hvad vi ønsker.

Med hensyn til hr. Berlusconi derimod har han afsløret en masse om sig selv, for hvis ideelt lederskab for ham er det, Lukashenko udviser, betyder det, at det er en lederskabsmodel, der imponerer ham, og så kan vi bare lægge hænderne i skødet og udtrykke beklagelse over, at der skal findes en sådan leder blandt de 27 ledere for EU-landene.

  Charles Tannock, (ECR) . – (EN) Hr. formand! Som langvarig iagttager af Belarus mener jeg, det vigtigt, at EU fastholder samarbejdet med Belarus, der er et mellemstort europæisk land, og som i stigende grad isolerer sig og gør sig til en slags europæisk Cuba. Præsident Lukashenko, der er prototypen på homo sovieticus, forstår ikke desto mindre fuldt ud, hvad magtpolitik handler om, og derfor må vi have rimelige handelsmæssige og politiske kontakter og relationer mellem EU og Belarus Jeg er derfor enig i, at vi efterhånden er nødt til at ophæve de målrettede sanktioner og efterhånden ratificere en PSA.

Så efter at EU i årevis har isoleret Belarus, er jeg nu enig i, at en pragmatisk stok-og-gulerodsstrategi er den rigtige. Vi må fremme kontakter med civilsamfundet i Belarus og billigere visumordninger og give Belarus observatørstatus i Euronest-forsamlingen samt adgang til programmerne under det østlige partnerskab.

Vi har givet det en generøs start, og jeg opfordrer nu Minsk til at møde os på halvvejen ved at forbedre sin menneskerettigheds- og demokratisituation.

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Hr. formand! EU's politik over for Belarus er afgjort et eksempel på en fornuftig naboskabspolitik. Vi burde takke den afgående kommissær, fru Ferrero-Waldner, for hendes vellykkede arbejde i den forbindelse.

EU bør afgjort støtte Belarus i dets reformproces og også i landets demokratisering. Imidlertid skal EU og EU-medlemsstaterne ikke være så arrogante, at de tror, deres egne demokratiske standarder skal være en model for resten af verden.

En ting er sikker, når det gælder Belarus. Hvis vi ønsker, at vores forbindelser med Rusland skal blomstre, bliver vi også nødt til et eller andet sted at respektere Kremls historiske og geopolitiske interesser. Det er sandsynligvis det mest følsomme punkt i forbindelse med den europæiske politik over for Belarus.

  Filip Kaczmarek (PPE). – (PL) Hr. formand! Der er blevet talt her om behovet for kulturudveksling for unge mellem EU og Belarus. Jeg er bange for, at det vil blive meget vanskeligt. Den 3. december fik talspersonen for oppositionsorganisationen Ung Front, Tatiana Szapućko, sit navn slettet af listen over studerende ved det juridiske fakultet på det belarussiske statsuniversitet. Hvorfor blev hendes navn fjernet? Fordi hun havde deltaget i et forum om østpartnerskabet i Bruxelles. Universitetsmyndighederne havde den opfattelse, at hun var rejst uden deres tilladelse, og derfor blev hun smidt ud af universitetet.

Måske er det for en kvinde i Belarus ikke så farligt, men for mænd, der smides ud af universitetet i Belarus, kan følgerne være meget mere smertefulde, fordi militærtjenesten der betragtes som en straf, som en erstatning for fængsel. Der er unge soldater som f.eks. lederen af ungdomsorganisationen, den Belarussiske Ungdomsfront, Franek Wieczorka, og Ivan Szyła, som også er fra organisationen Ung Front; de forfølges under militærtjenesten, hvor de afskæres fra adgang til information, og det betragtes som en straf. Vi bør bekæmpe dette og bør støtte dem, der straffes på den måde.

  Cecilia Malmström, formand for Rådet. – (EN) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg synes, det er særdeles værdifuldt, at vi blandt alle EU-institutionerne har en så stærk opbakning til strategien for Belarus.

Det er ganske vist en meget vanskelig partner, men det er vores nabo, et land, vi deler grænser med. Nogle lande her har meget tætte og historiske forbindelser med befolkningen der, så vi må gøre vores yderste for at støtte udviklingen mod demokrati, menneskerettigheder, retsstat og markedsøkonomi.

Vi er bekymrede over visse tilbageskridt på det seneste, f.eks. de unge studerende, der blev bortvist. Det svenske formandskab har reageret meget bestemt i Minsk og har også udsendt masser af erklæringer. Det er naturligvis noget, vi beklager, og det burde ikke ske.

Vi har haft mange kontakter med civilsamfundet i årets løb. Der var en konference for bare nogle få uger siden i Bruxelles med civilsamfundet. Jeg mødte personligt oppositionsrepræsentanter i Stockholm for nogle få uger siden, og der er stadige bestræbelser i gang på at knytte kontakter med civilsamfundet og oppositionen. De er svage, men de er der, og de har brug for vores støtte, og den støtte vil fortsætte.

Jeg synes, hr. Godmanis' idé om konferencetemaet er vældig interessant. Det fortjener bestemt at blive undersøgt nærmere for at se, om vi kan komme videre.

Denne dobbelte strategi over for Belarus – "stok og gulerod", som jeg tror, hr. Tannock kaldte den – er forhåbentlig den, der kan lykkes. Den viser, at vi virkelig er engagerede, vi rækker hånden frem. Vi kan vise hr. Lukashenko og styret i Belarus, at hvis de bevæger sig i retning af demokrati, hvis de bevæger sig i retning af at respektere internationale værdier, så er der en anden vej for dem. Der er en vej til europæisk integration, der er en vej til samarbejde med EU, til visumlempelse og uddybning af det østlige partnerskab.

Nu er det op til dem at reagere. Vi har rakt dem hånden, og med fuld støtte fra alle EU-institutioner, så tag imod den, Minsk, for De og den belarussiske befolkning har meget at vinde.

  Karel De Gucht, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg synes – og jeg taler naturligvis også på vegne af Benita Ferrero-Waldner – at vores udvekslinger i dag har været meget ærlige og særdeles nyttige. Jeg ønsker at takke Dem for en konstruktiv og fremsynet forhandling.

EU er i princippet rede til at arbejde tæt sammen med Minsk og støtte de hårdt tiltrængte politiske og økonomiske reformer. Hvis de belarussiske ledere skulle tage væsentlige skridt i retning af en demokratisering, vil EU være indstillet på at se Belarus som et fuldt medlem af det østlige partnerskab. I mellemtiden beder EU indtrængende Belarus om at træffe yderligere uigenkaldelige foranstaltninger i retning af demokratiske standarder, uden hvilke vores forhold ikke kan udvikles til sit fulde potentiale. Jeg håber oprigtigt, at vi i 2010 vil være i en position, hvor vi gradvist og intelligent kan samarbejde med Belarus og tilbyde den belarussiske befolkning en vision og håndgribelige fordele ved et tæt forhold til EU.

EU forventer, at Belarus træffer en række ledsageforanstaltninger til demokratiske reformer med henblik på at nærme sig EU, så vi sammen kan bidrage til at udvide området med fred, stabilitet og velstand for alle seks østpartnerskabslande samt EU's strategiske partner, Rusland.

Der er fem foranstaltninger, vi forventer, at Belarus træffer beslutsomt og uigenkaldeligt.

For det første at sikre, at der ikke sker tilbageskridt med hensyn til politiske fanger og politisk begrundet strafferetlig forfølgelse. For det andet at gennemføre en gennemgribende reform af valglovgivningen i overensstemmelse med henstillingerne fra OSCE/ODIHR. For det tredje at påbegynde liberaliseringen af mediemiljøet og støtte ytrings- og forsamlingsfriheden. For det fjerde at forbedre arbejdsbetingelserne for ngo'er gennem forskrifts- og lovgivningsmæssige foranstaltninger. For det femte at ophæve eller udstede et moratorium for dødsstraffen.

Et væsentligt træk til at vise Belarus' forpligtelse på fælles værdier ville være en omgående indførelse af et moratorium for dødsstraffen og efterfølgende ophævelse heraf som et afgørende skridt fremad på vejen til medlemskab af Europarådet. I sine konklusioner fra november bad Det Europæiske Råd indtrængende Belarus om at indføre et moratorium for dødsstraffen. Endvidere har Kommissionen gennemført kommunikationsaktiviteter i kølvandet på den 10. internationale dag mod dødsstraf.

Hvad kan EU gøre for Belarus? Hvad kan vi tilbyde? Kommissionen mener, at den mest produktive tilgang til Belarus vil være en, der bygger på pragmatisme. Et gradvist EU-samarbejde med Belarus skal afspejle, at Belarus selv tager positive skridt, men vi har også brug for at udvise fleksibilitet. I henhold til Rådets (almindelige anliggender og eksterne forbindelser, GAERC) konklusioner fra november 2009 har EU mulighed for at tilbyde Belarus incitamenter for de skridt, vi ønsker at se, samtidig med at vi forbliver tro mod vores principper. Det er det, jeg mener med pragmatisme.

Vores budskab til Belarus er klart. For det første er EU0 parat til at arbejde tæt sammen med Minsk og støtte landets politiske og økonomiske udvikling, og hvis der sker væsentlige positive skridt fra det belarussiske lederskabs side, er vi indstillede på at se Belarus som et fuldt medlem af det østlige partnerskab. Det ville medføre udvikling af vores forhold gennem det bilaterale østpartnerskabsspor, iværksættelsen af en grundig politisk og økonomisk dialog samt styrket sektorsamarbejde.

I mellemtiden blev Belarus i maj 2009 inviteret til at tilslutte sig den multilaterale dimension af østpartnerskabet. Det deltager konstruktivt på viceministerniveau i de fire multilaterale fora – demokrati og regeringsførelse, økonomisk integration, energisikkerhed og mellemfolkelige kontakter.

For det andet forventer vi, at Belarus tager yderligere uigenkaldelige skridt i retning af demokratiske standarder, uden hvilke vores forhold ikke kan udvikle sit fulde potentiale.

For det tredje er manglen på en partnerskabs- og samarbejdsaftale ikke kun et tab for Belarus, det fratager os også retsgrundlaget for strukturer som en formel menneskerettighedsdialog og behandling af handels- eller energitransitspørgsmål. I Kommissionen mener vi fortsat, at ratificeringen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen vil være et nyttigt fremskridt, men vi vil klart fortsætte med at bruge det som et incitament til at fremme yderligere skridt fra Belarus' side.

For det fjerde og sidste har Kommissionen indledt arbejdet på at gennemføre GAERC's konklusioner fra november 2009 og vil vende tilbage med forslag til Ministerrådet så hurtigt som muligt.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Jeg har modtaget syv beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2.

Afstemningen finder sted i morgen torsdag den 17. december 2009.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. – (RO) Demokratiske værdier og respekt for menneskerettigheder og individuelle friheder er det fundament, som EU er bygget på. Eftersom vores hovedmålsætning er at hjælpe nabolandene med at blive demokratiske, og Belarus er et af de sidste lande i Europa med et autoritært regime, mener jeg, at vi bør opstille meget tydelige og stringente politiske betingelser for Belarus, før der etableres nogen form for politisk kontakt. Belarus har gennemført visse reformer, men de blegner i forhold til de problemer, der findes, navnlig med hensyn til respekt for menneskerettigheder, pressefrihed og ytringsfrihed. Vi skal støtte de aktivister, der kæmper for respekt for menneskerettighederne og de individuelle friheder. Jeg støtter tanken om at etablere kontakter med oppositionen og er navnlig tilhænger af individuelle kontakter mellem borgere fra EU og Belarus. Som følge heraf vil borgerne fra Belarus kunne tale frit med mennesker, der deler demokratiske værdier. Dette vil bidrage til at udvikle civilsamfundet og lette demokratiseringsprocessen, som vil nyde folkelig opbakning og blive iværksat af befolkningen selv. Kun på denne måde kan man skabe et sundt demokrati, hvor alles rettigheder respekteres. Derfor skal brugen af sanktioner som middel til at udøve pres kombineres med bedre kontaktmuligheder mellem borgere fra EU og Belarus.

  Kinga Göncz (S&D), skriftlig. – (HU) Jeg vil gerne hilse Belarus' konstruktive engagement i østpartnerskabsprocessen velkommen sammen med det forhold, at der er indledt en menneskerettighedsdialog mellem EU og Belarus. I løbet af det seneste år har man indledt positive processer i landet med løsladelse af politiske fanger, men vi kan se, at denne proces sidenhen er gået i stå. Dette skyldes problemer med registreringen af politiske partier og tilladelser til uafhængige medier og civile organisationer. Derfor var EU nødt til at forlænge foranstaltningerne med indrejserestriktioner. Jeg håber virkelig, at Belarus vil fortsætte ad vejen mod positive forandringer, som landet slog ind på sidste år, og derved give mulighed for, at EU også kan reagere positivt. Indtil da mener jeg, at det også er vigtigt at overveje, hvorvidt vi kan gå videre med visumlempelser, fordi menneskelige kontakter kan yde et vigtigt bidrag til større politisk åbenhed og ligeledes til demokratiseringsprocessen.

  Bogusław Sonik (PPE), skriftlig. – (PL) Når man diskuterer respekt for menneskerettigheder i Belarus og medlemsstaternes beslutning om at udvide sanktionerne over for en række repræsentanter for det belarussiske regime frem til oktober 2010, er man nødt til at sige, at situationen i Belarus gradvis ændrer sig.

I konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 17. november 2009 kunne vi læse, at der er opstået nye muligheder for dialog og øget samarbejde mellem EU og Belarus. Ud fra et ønske om at tilskynde myndighederne i Belarus til at gennemføre reformer accepterede medlemsstaterne en midlertidig ophævelse af sanktionerne på fri bevægelighed, der havde været anvendt over for højtstående repræsentanter for de belarussiske myndigheder. Kommissionen er i færd med at udarbejde et direktiv, der skal gøre det lettere for belarussere at få EU-visa, og en tilbagetagelsesaftale.

Men vi må ikke glemme, at menneskerettighederne fortsat krænkes i Belarus, og at de lovende og positive skridt, man har taget siden oktober 2008, såsom løsladelsen af de fleste politiske fanger og tilladelsen til at udgive to uafhængige aviser, stadig ikke er nok. Et slående eksempel på krænkelser af menneskerettighederne er den fortsatte brug af dødsstraf, idet Belarus er det eneste europæiske land, der stadig benytter dødsstraf, og i de seneste måneder er der afsagt yderligere dødsdomme.

Derfor kræver vi, at beslutningstagerne i Belarus som minimum respekterer menneskerettighederne, herunder indførelsen af et moratorium på eksekvering af dødsstraf, ændringer af valgloven og en garanti for ytrings- og mediefrihed.

FORSÆDE: Pál SCHMITT
Næstformand

(1) Se protokollen.