Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 20. januar 2010 - Strasbourg

SWIFT (forhandling)

  Manfred Weber, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. López Garrido, mine damer og herrer! Hele denne forhandling var selvfølgelig i begyndelsen præget af den frustration og irritation, som mange medlemmer af Parlamentet følte, fordi vi havde indtryk af, at det hele endnu en gang blev jaget igennem Rådet, inden Lissabontraktaten trådte i kraft. Derfor er jeg nu taknemmelig over, at Rådet har indset, at det er godt at høre Parlamentet, at anvende den nye Lissabontraktat nu under ratifikationsprocessen og også at give os lejlighed til at bedømme, om denne aftale skal anvendes eller ej.

Hvis vi starter denne lovgivningsproces nu, vil Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) anvende tydelige kriterier for beslutningsprocessen. Medaljen har to sider. På den ene side har vi i PPE-Gruppen det klare princip, at der bør gælde europæiske databeskyttelsesstandarder for europæiske data, uanset hvor disse lagres. Vi har det princip, at vi ønsker en appelret for folk, der mener, de er blevet behandlet uretfærdigt, da de blev underkastet datakontrol. Vi har det grundlæggende princip, at data kun skal videregives i individuelle tilfælde og kun, hvis personen mistænkes for noget, ikke blot som en almindelig regel. Disse ting anser vi for vigtige.

På den anden side er der den kendsgerning, at vi selvfølgelig ønsker at samarbejde med USA. Vi ønsker at samarbejde med vores partnere i bekæmpelsen af terror. Vi ønsker ikke en situation, hvor individuelle stater – hvis aftaler udløber – sættes under særligt pres, som f.eks. Belgien, for så ville nogle lande måske begynde at indgå bilaterale aftaler. Også her er omhyggelige overvejelser nødvendige. Vi i PPE-Gruppen vil overveje dette, når lovgivningsforslaget forelægges.

Jeg vil gerne endnu en gang bede Rådet og Kommissionen om ikke at trække tiden ud, men om at sende teksten nu, så vi kan behandle den. Vi i Parlamentet er i stand til at arbejde hurtigt, og vi kan behandle dette hurtigt. Det vil da være op til ministrene – nærmere bestemt indenrigsministrene – at overbevise Parlamentet om, at de metoder, der nu foreslås i denne aftale, virkelig er nødvendige for at bekæmpe terror.

Vi er åbne over for denne proces, men det er stadig den udøvende magts, med andre ord ministrenes, opgave at overbevise os.