Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 20. januar 2010 - Strasbourg

10. SWIFT (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om redegørelsen fra Rådet om SWIFT.

  Diego López Garrido, formand for Rådet. – (ES) Hr. formand! Dette er en redegørelse fra Rådet om et program i form af en aftale mellem EU og USA, som De ved, om sporing af finansieringen af terrorisme med det formål at udveksle og videregive finansielle data, hvilket jeg tror, at alle er enige om. Denne aftale har været på plads i de seneste måneder. Den har fungeret godt, og den skaber kontinuitet, hvad angår strømmen af oplysninger til programmet til sporing af finansiering af terrorisme.

Denne aftale udløber formelt den 31. januar. Derfor tænkte Rådet under det foregående svenske formandskab over behovet for at undertegne en aftale for at muliggøre en fortsættelse af dette program til sporing af finansiering af terrorisme. Det er grunden til, at Rådet den 30. november 2009 vedtog en afgørelse om undertegnelse af denne aftale, TFTP (Terrorist Finance Tracking Programme).

Det er en foreløbig aftale. Den gælder derfor for en kort periode, der i princippet udløber den 31. oktober 2010. Derfor vil den foreløbige aftale, som Rådet som sagt blev enig om sidste år, under alle omstændigheder blive ugyldig i 2010, medmindre Parlamentet træffer en beslutning forinden.

Sådan ser situationen ud i øjeblikket. I den forløbne periode har der ikke været nogen meddelelse fra Kommissionen om denne aftales indhold, som Parlamentet stadig ikke kender, men jeg kan fortælle Dem nu, at den vil blive fremlagt i næste uge, den 25. januar. Parlamentet vil kende aftalen den 25. januar. Oversættelser af den vil blive sendt til Parlamentet til godkendelse.

Dette er ikke sket før af følgende grund, som Kommissionen har givet os: Kommissionen er ikke færdig med de relevante oversættelser, og derfor har Rådet ikke modtaget dem. Som jeg netop fortalte Dem, bliver der stadig arbejdet på disse forskellige sprogversioner, og som De ved, kan Rådet først sende aftalen til Parlamentet, når de forskellige sprogversioner er til rådighed, hvilket Kommissionen sørger for. De vil være færdige den 25. januar.

Endvidere agter Kommissionen i fremtiden at udarbejde henstillinger herom med henblik på en aftale, ikke en foreløbig, men en endelig, langsigtet aftale – ikke en aftale, der udløber i oktober eller til næste år som den, vi taler om nu. Denne langsigtede aftale skal forhandles på plads, og den skal indgås ifølge det nye retsgrundlag i henhold til Lissabontraktaten, som Parlamentet fuldt ud er involveret i. Parlamentet er allerede fuldt ud involveret i disse aftaler, og sådan vil det også blive for den kommende aftale, som Kommissionen endnu ikke har udarbejdet henstillinger om.

Til sidst vil jeg gerne sige, at dette er et overordentlig vigtigt anliggende. Det er en procedure og et program til at bekæmpe terrorisme. Episoden med flyet til Detroit har vist, at der i øjeblikket er en risiko, at der stadig er trusler, og derfor må medlemsstaterne ikke tillade, at den fortsatte strøm af finansielle data til TFTP opgives. Det forklarede dommeren, hr. Bruguière, i sin tale, der var filmet for Parlamentet i november. Han sagde, at flere medlemsstater efter hans opfattelse havde kunnet høste fordel af de oplysninger, der blev givet til USA for at afsløre og undgå terroraktiviteter.

Dette fik Rådet til, under det foregående svenske formandskab, midlertidig at søge at opnå en ny aftale for at undgå, at den nuværende aftale udløber den 31. januar, og at en eventuel informationsstrøm derfor ville ophøre. Det var Rådets eneste mulighed, og selvfølgelig er Parlamentets opfattelse, hvad angår erhvervelse af oplysninger, forståelig. Denne aftale er som sagt ikke forelagt, fordi Kommissionen er forsinket med udarbejdelsen af de relevante oversættelser.

  Manfred Weber, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. López Garrido, mine damer og herrer! Hele denne forhandling var selvfølgelig i begyndelsen præget af den frustration og irritation, som mange medlemmer af Parlamentet følte, fordi vi havde indtryk af, at det hele endnu en gang blev jaget igennem Rådet, inden Lissabontraktaten trådte i kraft. Derfor er jeg nu taknemmelig over, at Rådet har indset, at det er godt at høre Parlamentet, at anvende den nye Lissabontraktat nu under ratifikationsprocessen og også at give os lejlighed til at bedømme, om denne aftale skal anvendes eller ej.

Hvis vi starter denne lovgivningsproces nu, vil Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) anvende tydelige kriterier for beslutningsprocessen. Medaljen har to sider. På den ene side har vi i PPE-Gruppen det klare princip, at der bør gælde europæiske databeskyttelsesstandarder for europæiske data, uanset hvor disse lagres. Vi har det princip, at vi ønsker en appelret for folk, der mener, de er blevet behandlet uretfærdigt, da de blev underkastet datakontrol. Vi har det grundlæggende princip, at data kun skal videregives i individuelle tilfælde og kun, hvis personen mistænkes for noget, ikke blot som en almindelig regel. Disse ting anser vi for vigtige.

På den anden side er der den kendsgerning, at vi selvfølgelig ønsker at samarbejde med USA. Vi ønsker at samarbejde med vores partnere i bekæmpelsen af terror. Vi ønsker ikke en situation, hvor individuelle stater – hvis aftaler udløber – sættes under særligt pres, som f.eks. Belgien, for så ville nogle lande måske begynde at indgå bilaterale aftaler. Også her er omhyggelige overvejelser nødvendige. Vi i PPE-Gruppen vil overveje dette, når lovgivningsforslaget forelægges.

Jeg vil gerne endnu en gang bede Rådet og Kommissionen om ikke at trække tiden ud, men om at sende teksten nu, så vi kan behandle den. Vi i Parlamentet er i stand til at arbejde hurtigt, og vi kan behandle dette hurtigt. Det vil da være op til ministrene – nærmere bestemt indenrigsministrene – at overbevise Parlamentet om, at de metoder, der nu foreslås i denne aftale, virkelig er nødvendige for at bekæmpe terror.

Vi er åbne over for denne proces, men det er stadig den udøvende magts, med andre ord ministrenes, opgave at overbevise os.

  Martin Schulz, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Dette er en seriøs lovgivningsproces, som vi nu indleder med Lissabontraktaten.

Når hr. López Garrido fortæller os, at oversættelser eller manglende oversættelser på et så følsomt område forårsager forsinkelser, som vi simpelthen må acceptere, må jeg med al respekt, sige, at det blot er en undskyldning for at beskytte Dem selv og pacificere os lidt, hr. López Garrido. Det kan vi imidlertid ikke tage alvorligt. Jeg vil blot tage det til efterretning nu og derefter forbigå det.

Sagens kerne er noget helt andet, nemlig den manglende inddragelse af Parlamentet. Når det gælder internationale aftaler med en så vidtrækkende betydning, er det simpelthen utilladeligt. Vi ønsker, at Parlamentet virkelig inddrages i gennemførelsen af denne aftale lige fra første dag. Hvorfor? Hr. Buzek, Parlamentets formand, udtrykte det meget præcist i sit brev, da han skrev, at SWIFT-aftalen i vid udstrækning krænker borgernes grundlæggende frihedsrettigheder, der er konstitutionelt garanteret i de fleste medlemsstater og ligeledes garanteres af EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Hvis der imidlertid på grundlag af en sådan aftale skal træffes gennemførelsesforanstaltninger, der medfører krænkelser af borgernes grundlæggende frihedsrettigheder, skal den juridiske beskyttelse af borgere mod sådanne krænkelser absolut garanteres. Det betyder, at databeskyttelse skal garanteres i enhver henseende, fjernelsen af data efter en vis, rimelig periode skal garanteres, og appelmuligheder for borgere skal defineres præcist i tilfælde af krænkelse af deres grundlæggende rettigheder. En af bestanddelene i retsstatsprincippet er, at borgere er i stand til at beskytte sig selv mod vilkårlig behandling fra statens side.

EU kan ikke bryde denne juridiske tradition, der følges i 27 landes systemer, ved at henvise til manglende oversættelser. Hvis vi virkelig ønsker at udvikle retsstaten på europæisk plan, må vi også overføre til europæisk plan, at intervention er nødvendig af sikkerhedsgrunde, og at borgerne skal beskyttes juridisk.

Rådet skal derfor forklare os, hvilken merværdi SWIFT-aftalen har, hvis den – som Rådet ønsker – nu træder i kraft midlertidigt. Jeg vil ikke tale om de amerikanske sikkerhedstjenesters utallige overtrædelser af databeskyttelsesreglerne. Der er nogen, der stopper sprængstof ind under undertøjet og flyver over Atlanterhavet. Det er det, de amerikanske efterretningstjenesters intensive sikkerhedsarbejde hidtil har opnået. Det kan dog ikke være det, det afhænger af.

Jeg spekulerer på, hvorfor vi er nødt til at anvende denne fast-track-procedure, når der har eksisteret en aftale mellem EU og USA siden den 1. februar om midlertidig retshjælp. Artikel 4 i denne aftale beskriver præcist, hvordan bankoplysninger skal videregives, når der er berettiget grund til mistanke. Dette betyder, at SWIFT-aftalens ikrafttræden ikke ville skabe en merværdi, når det gælder beskyttelse.

Derfor er denne unødige hast – eller grisegalop, som vi kalder det på tysk – dette pres for at fremskynde det hele uforståelig, og derfor skal vores enstemmige anmodning til Rådet udtrykkes meget præcist: Send os de relevante dokumenter! Vi vil drøfte denne sag og afslutte den parlamentariske procedure med den nødvendige hast, fordi vi ønsker sikkerhed, men ikke kun for sikkerhedsorganerne. Vi ønsker sikkerhed for borgerne, der også formodes at være beskyttet af disse sikkerhedsorganer. Jeg mener, at det er formålet med denne aftale, men i det tilfælde ønsker vi også, at det vedtages som en passende lov.

  Guy Verhofstadt, for ALDE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Lad os begynde med de gode nyheder. Det spanske formandskab har meddelt, at dokumentet vil blive fremlagt mandag den 25. januar, med andre ord næste mandag, hvilket jeg har noteret. Dette betyder derfor, at vi har en uge til at drøfte det i Parlamentet. Det er realiteterne.

Jeg anmoder om – jeg har allerede bebudet dette, og jeg håber, at de andre grupper vil støtte mig – at der på Formandskonferencen træffes beslutning om, at der både afholdes et udvalgsmøde og en mødeperiode for at undersøge denne midlertidige aftale. Det ville nemlig være meningsløst at lade den træde i kraft den 1. februar, uden at Parlamentet har drøftet den først.

Der er derfor to muligheder, hr. Zapatero, ja eller nej. Jeg kan fortælle Dem, at et ja afhænger af en række betingelser. Det er vigtigt at vide, at vi skal have et svar på dette inden den 25. januar. Der er ikke modtaget et svar på de betingelser, som Parlamentet har stillet.

Disse betingelser er følgende: For det første at Parlamentet orienteres fuldt ud og modtager alle de nødvendige oplysninger. For det andet at Parlamentet inddrages i forhandlingerne om den endelige aftale. Og for det tredje er der de specifikke betingelser, ni i alt, som Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har stillet i sit beslutningsforslag – som Parlamentet har vedtaget – om aftalens faktiske indhold.

Vores anmodning til Dem er ganske simpel, hr. Zapatero. De skal ikke blot sende os den midlertidige aftale den 25. januar. De skal også svare på Parlamentets tre anmodninger. Hvis Deres svar på vores tre anmodninger er positivt, er det muligt, at vi godkender aftalen. Hvis det ikke er positivt, regner jeg med, at afstemningen bliver negativ. Det er i hvert fald min gruppes opfattelse.

Jeg må gøre opmærksom på, at en negativ afstemning vil betyde, at den midlertidige aftale ikke træder i kraft den 1. februar. Det er den aktuelle situation, og jeg vil derfor i morgen bede Formandskonferencen om både at indkalde et passende udvalg til møde om denne sag og at afholde en mødeperiode for at drøfte denne midlertidige aftale.

  Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Al Parlamentets frustration hagler nu ned over det spanske formandskab, der først lige har overtaget formandskabet. Det spanske formandskab må acceptere det på Rådets vegne som helhed, men jeg mener stadig, at De selv er involveret i denne sag. Jeg ærgrer mig over, at der ikke er nogen repræsentanter for Kommissionen på stol 21 og 22, for hvis jeg har forstået det rigtigt, ville Kommissionen have haft pligt til at fremskynde hele denne sag, efter at Parlamentet havde bedt om at sætte godkendelsesproceduren i gang. Kommissionen unddrager sig imidlertid sit ansvar ved at blive væk fra forhandlingen.

Jeg ønsker ikke at gentage, hvad andre medlemmer har sagt, men jeg vil gerne sige, at jeg tror, det ville være overordentlig farligt, hvis Rådet får denne midlertidige SWIFT-aftale til at træde i kraft, uden at Parlamentet først har stemt om, hvad Rådet agter at forelægge for os. Hvis Rådet fortsætter med at presse denne sag igennem inden den 1. februar i en halsbrækkende fart, eller i grisegalop, som hr. Schulz med rette beskrev hele proceduren, anser jeg ikke blot proceduren for at være en provokation mod Parlamentet, men også en overtrædelse af traktaterne, en overtrædelse af Lissabontraktaten, som først lige er trådt i kraft, og det er uansvarligt.

I uopsættelige sager har Rådet enhver mulighed for at udveksle livsvigtige oplysninger gennem bilaterale lovlige aftaler med USA og med et hvilket som helst andet land i verden, som der findes sådanne aftaler med. Der er derfor ingen hast.

Jeg vil gerne understrege endnu en gang, at EU-borgerne med interesse følger med i, hvordan vi reagerer på Lissabontraktaten, der er rost i høje toner. Hvis vi ikke på dette punkt sikrer parlamentarisk kontrol, hvis vi accepterer dette brud på nationale databeskyttelseslove og handler i modstrid med chartret om grundlæggende rettigheder, der blev citeret meget ofte under debatten om Lissabontraktaten, tror jeg, det vil blive en slags selvmordsaktion, som er fuldstændig utilbørlig. De deler imidlertid ansvaret herfor med Kommissionen, hr. López Garrido.

Jeg vil gerne bede Dem om endnu en ting. Jeg har lige i en sms fået oplyst, at nogle sprogversioner af SWIFT-aftalen allerede er offentliggjort. Kunne De venligst fortælle os, hvilke sprogversioner der er offentliggjort i EU-Tidende, hvornår dette skete, og hvorfor disse versioner endnu ikke er stillet til rådighed for Parlamentet?

  Timothy Kirkhope, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! De seneste begivenheder har endnu en gang mindet os alle om, hvor vigtigt det er, at vi deler information for at sikre EU-borgernes sikkerhed. SWIFT har været et værdifuldt redskab til at opnå dette. Efter at jeg for nylig i Washington har mødt amerikanske embedsmænd, især hr. David Cohen, chef for kontoret vedrørende finansiering af terrorisme i det amerikanske finansministerium, er jeg heldigvis beroliget på grund af kontrolsystemerne og sikkerhedsforanstaltningerne på flere plan og det uafhængige tilsyn, der forhåbentlig vil føre til, at gennemførelsen af denne nye aftale bliver hævet over al kritik.

Jeg må, ligesom andre har gjort, udtrykke alvorlig bekymring, når det gælder Rådets underlødige høring af Parlamentet og Kommissionens påståede forsinkelser. Det er væsentligt, at Parlamentet og dets valgte repræsentanter informeres ofte og behørigt, og parlamentarisk samtykke må ikke være et redskab med tilbagevirkende kraft. Hvis Rådet behandler det sådan, underminerer det værdierne og de demokratiske principper, der udgør kernen i Parlamentet. Jeg håber virkelig, at Rådet, og faktisk formandskabet, nøje vil tage disse bemærkninger til efterretning.

  Rui Tavares, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Parlamentet har været udsat for en fornærmende og næsten ydmygende behandling under hele denne proces. At fortælle os, at vi må vente på sprogversionerne, er uacceptabelt, når vi ved, at adskillige versioner cirkulerer i pressen, efter at der er lækket oplysninger.

Ikke desto mindre blev vi præsenteret for et aftaleudkast på en fredag i Bruxelles, hvor parlamentsmedlemmerne var taget til Strasbourg. Kun ét parlamentsmedlem var til stede i Bruxelles, og dette medlem var tilfældigvis mig.

De gentagne referencer til Bruguière-rapporten, en hemmelig rapport, er også uacceptable. Den er næppe overbevisende, for alle, der har læst Bruguière-rapporten, ved, at den næsten ikke indeholder nogen erfaringsbaserede oplysninger.

Det er uacceptabelt at sige, at det er en foreløbig rapport, når de oplysninger, der indsamles i de næste ni måneder, vil være i kløerne på den amerikanske regering inden for fem år, og det kan måske være en Sarah Palin-regering snarere end Obama-regeringen. Hvordan kan en EU-borger føle sig tryg? De giver os helt klart ikke noget andet valg end at afvise denne aftale, og De gør ikke tingene lettere for os.

Ved at afvise den gør vi imidlertid Kommissionen en tjeneste, idet der er to nye kommissærer, fru Malmström og fru Reding, om hvem vi ved, at de absolut vil kunne forhandle den bedst mulige aftale fra bunden af, og vi er sikre på, at de er indstillet på at gøre det.

  Martin Ehrenhauser (NI). – (DE) Hr. formand! Der er vedtaget rigtig mange foranstaltninger de seneste år under dække af bekæmpelse af terrorisme, herunder af Rådet. Rigtig mange af disse foranstaltninger står imidlertid ikke i et rimeligt forhold til den reelle trussel, terrorisme udgør. Tværtimod har de medført uacceptable begrænsninger af borgernes rettigheder. Den systematiske dataudveksling, som SWIFT-aftalen giver mulighed for, og som ikke er begrundet i nogen form for mistanke, er helt klart ikke nogen undtagelse herfra. Selv det tyske forbundskontor for kriminalpolitiet, som egentlig ikke er kendt som en databeskyttelsesgruppe, har måttet indrømme, at denne foranstaltning har en uforholdsmæssig karakter. Vi må og skal sætte en stopper for disse vedvarende begrænsninger af borgernes rettigheder, og vi må ikke godkende den foreløbige aftale.

Hvad angår Rådets metoder, vil jeg gerne igen sige meget tydeligt, at man i USA har undersøgt og gemt data fra SWIFT-brugere uden nogen form for begrænsninger overhovedet. Rådet godkendte imidlertid ikke denne procedure, det lovliggjorde den! Jeg vil selvfølgelig også gerne indtrængende anmode Rådet om at videregive alle oplysninger om denne sag til Parlamentet.

  Diego López Garrido, formand for Rådet. – (ES) Hr. formand! Der var et bestemt indlæg, jeg tror, det var fru Harms, hvor en eventuel offentliggørelse af én af sprogversionerne blev nævnt. Den oplysning har jeg selvsagt ikke. Jeg vil undersøge det og orientere Dem skriftligt herom. Det, jeg har fortalt Dem, er, at den 25. januar vil Parlamentet få den aftale i hænde, der vil træde i kraft midlertidigt den 1. februar. I henhold til EU-lovgivningen, i henhold til artikel 218 i Lissabontraktaten og i henhold til Wienerkonventionen kan undertegnede aftaler træde i kraft midlertidigt. Derfor er den gyldig.

For EU og selvfølgelig for Rådet er det vigtigt, at denne aftale vedbliver at være i kraft. Det er vigtigt, at disse aftaler om programmet til sporing af finansiering af terrorisme vedbliver at være i kraft. Vi mener, at det er et positivt skridt, at det bidrager til kampen mod terrorisme, og at det indebærer et samarbejde med USA, som er et pålideligt land, et partnerland, en nabo, som har det samme mål som os, nemlig kampen mod terrorisme. Det har ikke noget at gøre med den forsinkede modtagelse af sprogversionerne, det er bestemt ikke nogen undskyldning, hr. Schulz. Det drejer sig ikke om at vinde tid, hr. Weber.

Som De ved, foreslog det svenske formandskab, Rådet, for nogle få uger, eller endda måneder, siden, at denne version skulle sendes i én enkelt sprogudgave til Parlamentet, fra Rådet, og Kommissionen indså, at det ikke var muligt, at det skulle være Kommissionen selv, der skulle producere sprogversionerne og sende dem alle videre. Rådet havde gode intentioner fra det svenske formandskabs side, men det var enten retligt eller teknisk ikke muligt. Det er årsagen til, at den er kommet nu. Jeg forstår, at Parlamentet gerne ville have haft denne version tidligere. Det er jeg helt enig i. Hvis jeg havde været parlamentsmedlem, ville jeg tænke nøjagtig det samme, og jeg ville have ønsket at få disse versioner tidligere. Af den årsag, jeg har nævnt for Dem, skete det ikke. Det har ikke noget at gøre med at vinde tid eller skjule noget, og det er heller ikke nogen undskyldning. Absolut ikke.

Jeg mener, at det er en aftale, hvor Parlamentet får fuld habilitet til at deltage, idet Lissabontraktaten er trådt i kraft, og vi – jeg mener langt de fleste af os – har godkendt den traktat. Det vil give Parlamentet habilitet som suveræn deltager. Hvis Parlamentet ønsker det, vil det kunne begrænse gyldighedsperioden for denne midlertidige aftale. Parlamentet vil deltage i forhandlingen om den efterfølgende langtidsaftale. Parlamentet vil, naturligvis sammen med Rådet, få fuld myndighed til at påvirke SWIFT-aftalen, som vi finder meget vigtig, og som fortjener en grundig, seriøs og ikke forhastet forhandling i Parlamentet, for at anvende et udtryk, som De selv allerede har anvendt.

Dertil kommer, at vi, hr. Verhofstadt og andre talere, er fuldstændig enige i, at det her er nødvendigt at respektere folks grundlæggende rettigheder, privatlivets fred og EU's lovgivning om databeskyttelse. Desuden har vi nu endnu et instrument til at garantere disse rettigheder, nemlig EU's charter om grundlæggende rettigheder, som lige er trådt i kraft, fordi det er forbundet med Lissabontraktaten, og denne er fuldt ud trådt i kraft. En af de rettigheder, den garanterer, er retten til privatlivets fred og databeskyttelse. Derfor har vi alle de nødvendige betingelser for at lave en god aftale.

Hvad angår hr. Verhofstadts forslag om at sende et brev eller om straks at nå til en holdning i Rådet om de forhold, Parlamentet har fastslået, tror jeg, det vil være bedst, at vi, når Parlamentet har det dokument, er til Deres rådighed for at forhandle om det i alle henseender og i relation til alle disse forhold, således at vi uden pres kan opnå en seriøs og detaljeret aftale om dette spørgsmål.

Jo, i øjeblikket mener vi naturligvis, at det er afgørende at få denne midlertidige aftale til at træde i kraft, og under alle omstændigheder vil Parlamentet få den fulde myndighed, der er tildelt det i Lissabontraktaten, til i sidste ende at beslutte, om aftalen skal fortsætte eller ej. Det vil afhænge af Dem. Det vil afhænge af Parlamentet som helhed.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet. Jeg sagde tidligere, at det ikke er muligt at give ordet til andre. Hvis der er en anmodning om en bemærkning til forretningsordenen, kan jeg give ordet. Fortsæt venligst.

  Sophia in 't Veld (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil blot gerne forstå dette: Hvis kun én eller nogle få sprogversioner er tilgængelige, vil jeg gerne have noget at vide om sprogkundskaberne hos de kommissions- og rådsmedlemmer, som undertegnede aftalen, og som traf beslutning om aftalen den 30. november – så den må være tilgængelig.

  Formanden. – Det var ikke en bemærkning til forretningsordenen, men vi tillod den, fordi fru in ’t Veld var så høflig, da hun anmodede om ordet. Fortsæt venligst, hr. minister.

  Diego López Garrido, formand for Rådet. – (ES) Hr. formand! Jeg gentager det, jeg sagde. Jeg vil undersøge de oplysninger, jeg fik vistnok fra fru Harms om dokumentet. Jeg er ikke sikker, for jeg har det selvfølgelig ikke med mig, og jeg vil meddele hende, hvad der er sket i denne sag.

Jeg gentager, at De under alle omstændigheder vil have aftalen foran Dem den 25. januar, og vi vil kunne drøfte den, så meget De ønsker. Det spanske formandskab, regeringen og Rådet står til Deres rådighed for at tale indgående og så længe, De ønsker, om denne aftale, hvis fremtidige ikrafttræden vil afhænge af Parlamentet.

  Formanden. – Én undtagelse bliver hurtigt til mange, og jeg kan ikke nægte hr. Schulz ordet. Værsgo, hr. Schulz.

  Martin Schulz (S&D). – (DE) Hr. formand! Jeg beder Dem undskylde, at jeg tager ordet igen. Det sker sjældent, at jeg gør det, men vi er her ikke for sjov. Aftalen blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 13. januar, hr. López Garrido. Det er De ikke ansvarlig for, men hvis De nu siger til os, at De først er nødt til at finde ud af, hvilke sprogversioner der er tilgængelige, så må jeg igen sige, at dette ikke er nogen fritidsforlystelse til fælles glæde for parlamentsmedlemmer og ministre. Dette er et lovgivningskammer, hvor der kræves seriøst arbejde!

Jeg vil nu gerne sige noget til Dem – ikke til det spanske formandskab, men til Rådet – og det er, at den måde, Rådet har behandlet disse sager på, viser, at det ikke tager noget som helst hensyn til Parlamentet. Det er på tide nu, at vi siger til Rådet, at det er slut med disse små julelege. Der findes en seriøs lovgivningsprocedure – i EU betyder det naturligvis, at alle dokumenter og alle sagsakter er til rådighed på alle sprog ved begyndelsen af proceduren, og ikke, at vi er nødt til at lede efter dokumenterne med en pilekvist, efter at proceduren skal forestille at være slut. Det er ikke nogen forsvarlig procedure. Jeg beder Dem nu fortælle os, hvilke sprogversioner der var tilgængelige, da aftalen blev offentliggjort i EU-Tidende den 13. januar. Det er noget, jeg nu formelt anmoder om at få at vide for vores gruppe.

  Formanden. – Mine damer og herrer! Efter at hr. Schulz har talt, vil vi nu give ministeren ordet, så han kan give sit sidste svar. Derefter vil vi afslutte forhandlingen.

  Diego López Garrido, formand for Rådet. – (ES) Hr. formand! Vi vil informere Parlamentet om alt, det har anmodet om, om sprogversionerne, om hvilke der er tilgængelige osv. Frem for alt vil vi gøre det grundigt og seriøst.

Jeg mener ikke, at Rådet har udsat Parlamentet for en ydmygende behandling, og det har heller ikke på nogen måde nægtet at give Parlamentet oplysninger. Jeg refererer til det svenske formandskab, som på det tidspunkt gjorde, hvad det kunne, for at aftalen kunne fremlægges, men dette var ikke retligt muligt, fordi nogle af sprogversionerne endnu ikke var oversat. Nu hvor Lissabontraktaten er trådt i kraft, vil Parlamentet kunne drøfte denne sag fuldt ud, og Rådet er parat til at give Parlamentet alle ønskede oplysninger og etablere en dialog om sagen.

Jeg mener ikke, at det er at udsætte Parlamentet for en dårlig behandling, og jeg deler derfor ikke hr. Schulz' opfattelse af spørgsmålet. Det vil fakta vise. En fuld tekst vil blive tilgængelig for Parlamentet, som vil kunne forhandle med Rådet om teksten så længe og så indgående, det vil, og Parlamentet vil få det endelige ord i sagen.

Så enkelt er det. Derfor mener jeg, at der ikke er grund til at bekymre sig om, om Rådet tilbageholder oplysninger om noget som helst emne. Rådet tror helt og fuldt på respekten for Unionens grundlæggende rettigheder, og det tror helt og fuldt på respekten for Parlamentet, som repræsenterer EU's befolkning.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet. Jeg vil ikke give ordet til nogen anden om dette emne.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Det, der refereres til som SWIFT-aftalen (Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication), regulerer videregivelse af data fra det globale netværk af banker. Dagligt kommunikerer 8 000 monetære institutioner fra 200 lande med hinanden via kanalerne i selskabet, som er baseret i Belgien og har datacentre i Nederlandene og USA. Ifølge Kommissionen kan anmodning om data kun vedrøre internationale overførsler, og brug af tjenesten er strengt begrænset til efterretningstjenesternes undersøgelser af terrorisme. Højtstående politikere såvel som kriminaleksperter tvivler imidlertid på, at man i USA udelukkende vil bruge dataene til bekæmpelse af terroristaktiviteter. Misbrug af data, krænkelser af borgerlige rettigheder og videregivelse af data til tredjeparter er alle meget reelle trusler, som kunne blive et resultat af SWIFT-aftalen. Som medlemmer af Europa-Parlamentet må og skal vi afgjort ikke tillade, at denne aftale træder i kraft, eller at data i forbindelse hermed overføres til USA, og da slet ikke uden Parlamentets godkendelse. En midlertidig ikrafttræden af aftalen indtil forhandlingen i Parlamentet i februar ville udgøre en voldsom krænkelse af det grundlæggende demokratiske princip.