Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 8. februar 2010 - Strasbourg

14. Administrativt samarbejde på beskatningsområdet – Gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger – Fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig (ændring af direktiv 2006/112/EF) - Fremme af god politik og forvaltning på skatteområdet (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om de fire betænkninger om beskatning.

Det drejer sig om:

– betænkningen af Magdalena Alvarez om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (A7-0006/2010),

– betænkningen af Theodor Dumitru Stolojan om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (A7-0002/2010),

– betænkningen af David Casa om en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og tjenesteydelser (A7-0008/2010),

– betænkningen af Leonardo Domenici om fremme af god politik og forvaltning på skatteområdet (A7-0007/2010).

Jeg giver ordet i fire minutter til ordfører Magdalena Alvarez.

  Magdalena Álvarez, ordfører. – (ES) Hr. formand, mine damer og herrer! EU bygger på et solidaritetsforhold mellem medlemsstaterne. Et meget godt eksempel på denne solidaritet er så afgjort det administrative samarbejde på beskatningsområdet, der er et centralt element i EU's funktionsmåde. Kernen i dette samarbejde er loyalitet mellem medlemsstaterne og deres skattemyndigheder. Denne loyalitet omsættes i tillid, som indebærer, at parterne har tillid til hinanden og kommer til at se hinanden som allierede, der ikke vil tillade skattesnydere at søge tilflugt på deres område og fortsætte deres svindelvirksomhed der.

Skattesvig skader økonomien som helhed og har alvorlige konsekvenser for de nationale budgetter, da disse aktiviteter mindsker det økonomiske råderum og muligheden for at foretage investeringer. Endvidere krænkes princippet om skattelighed i forhold til de borgere, der overholder reglerne. Der bliver tale om illoyal konkurrence, hvilket sætter markedsvilkårene ud af kraft. Alle disse konsekvenser vækker især bekymring, da de seneste skøn lyder på, at skattesvig i EU årligt beløber sig til 200 mia. EUR. Hvis vi tager i betragtning, at dette tal svarer til det dobbelte af prisen på Kommissionens foreslåede økonomiske genopretningsplan, kan man danne sig et indtryk af beløbets størrelse.

Vi står derfor over for en stor udfordring, som vi bør håndtere på en håndfast måde. Der hersker ingen tvivl om, at det gældende direktiv udgjorde det første skridt på vejen. Desværre har den praktiske gennemførelse af direktivet ikke udmøntet sig i de ønskede resultater på trods af alle de gode hensigter, der er knæsat heri.

Nu er det på tide at gå et skridt videre og benytte os af nye instrumenter, således at beskatningsspørgsmål håndteres på linje med markedsintegration og -liberalisering. Jeg glæder mig derfor over kommissær László Kovács' forslag og ønsker at lykønske ham med det arbejde, han har udført i hele sin embedsperiode, og i dag navnlig med hensyn til dette nye forslag til direktiv.

Med dette forslag vil vi få mange flere effektive redskaber til at bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse i Europa. Dette nye direktiv er et kvalitativt og kvantitativt spring fremad på dette område. Det udgør et kvantitativt spring fremad, da det indebærer nye forpligtelser, og kvalitativt udgør det en forbedring, da de nuværende forpligtelser udvides og gøres mere detaljerede. Anvendelsesområdet udvides fra udveksling af oplysninger på anmodning til automatisk udveksling.

Det tredje nye element er ophævelsen af bankhemmelighed. Som jeg ser det, er det den mest bemærkelsesværdige foranstaltning i forslaget, idet den gældende praksis med bankhemmelighed er den væsentligste hindring, som skattemyndighederne støder på. OECD har længe opfordret til, at bankhemmeligheden blev ophævet, og G20 har nu taget emnet op. Hvis dette blev gennemført, ville vi få et meget effektivt redskab, som ville kunne anvendes til at sætte en stopper for den uholdbare situation, som tilstedeværelsen af skattely i EU udgør.

Samme målsætning udtrykkes i den betænkning, der foreligger i dag. I denne betænkning sigter vi faktisk mod at øge effekten af Kommissionens forslag. Idéen er at forbedre det nye direktivs virkning og anvendelsesområde.

Jeg agter ikke at komme med en udtømmende kommentar, men vil fokusere på de væsentligste ændringsforslag. For det første udvides anvendelsesområdet, gennemførelsen af den automatiske udveksling af oplysninger styrkes, og med hensyn til bankhemmelighed foreslås det, at anvendelsesområdet udvides, således at det bliver i overensstemmelse med direktivets øvrige bestemmelser. Betænkningen indeholder ligeledes kompromisændringsforslag, nemlig dem, der vedrører automatisk udveksling af oplysninger, databeskyttelse og fortrolighed samt udveksling af oplysninger med tredjelande.

Afslutningsvis ønsker jeg at takke udvalgsmedlemmerne for deres indsats og deres samarbejdsvilje. Jeg bifalder deres holdning. Vi er et langt stykke hen ad vejen nået til enighed. Parlamentet udsender et klart signal om, at det er fast besluttet på at bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse samt at styrke de vigtige EU-principper om loyalitet, gennemsigtighed og loyal konkurrence.

  Theodor Dumitru Stolojan, ordfører. – (RO) Hr. formand! Den nylige finansielle og økonomiske krise har klart fremhævet nødvendigheden af at have sunde, bæredygtige offentlige finanser i hver enkelt medlemsstat. De medlemsstater, der har godt styr på deres offentlige finanser og en konjunkturudlignende finanspolitik, har været i stand til at give økonomiske incitamenter, som har bidraget til at få deres økonomier helskindet gennem krisen.

I min egenskab af ordfører glæder jeg mig i denne forbindelse over Kommissionens initiativ og Rådets forslag til direktiv om forbedring af den gensidige bistand indbyrdes mellem medlemsstaterne ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og afgifter. Dette direktiv vil ikke blot bidrage til en øget effektivitet inden for dette område med hensyn til inddrivelse af fordringer, men vil ligeledes bidrage til en forbedring af det indre markeds funktion. Jeg ønsker at nævne, at forslaget til direktiv indeholder væsentlige forbedringer af en række vigtige aspekter i forbindelse med inddrivelsen af fordringer, nemlig udveksling af oplysninger mellem myndighederne, metoder til inddrivelse af fordringer samt Kommissionens krav om tilbagemeldinger med henblik på overvågning af en aktivitet i konstant vækst, hvilket afspejles i det antal sager, som medlemsstaterne behandler.

Der er blevet udarbejdet ændringsforslag. Jeg ønsker at takke alle de medlemmer, som har stillet disse ændringsforslag, hvormed direktivets anvendelsesområde er blevet nærmere defineret.

  David Casa, ordfører. – (MT) Hr. formand! Efter min mening vil denne betænkning med al ønskelig tydelighed illustrere EU's effektivitet i kraft af sine institutioner, når EU bliver stillet over for et problem, der kræver en hurtig og særlig håndtering.

Med hensyn til svig i forbindelse med forsvundne forhandlere skal vi efter min mening rette fokus mod de foranstaltninger, der skal træffes inden for rammerne af denne overgangsordning, og som er beregnet til at sætte en stopper for dem, der misbruger de europæiske momsordninger. Som jeg allerede har nævnt, betegnes denne type svig "svig i forbindelse med forsvundne forhandlere". I de mest alvorlige tilfælde kaldes denne form for svindel for "momskarruseller", der er en strafbar handling, som udføres af eksperter og professionelle svindlere.

Af nylige undersøgelser fremgår det, at denne type svindel tegner sig for ca. 24 % af alle former for momsrelateret svindel. Måden, det foregår på, er, at en person udbyder en tjeneste eller sælger en vare og modtager momsbeløbet fra en køber i Fællesskabet, hvorefter dette beløb bogstavelig talt forsvinder, uden at disse svindlere og disse kriminelle personer afregner momsbeløbet til statskassen.

Denne form for svindel kaldes derfor "karruselmodellen", da momsbeløbet gang på gang forsvinder fra de lande, hvor denne type handelstransaktioner gennemføres. Med Kommissionens forslag bliver det således muligt at fjerne denne risiko, som man løber, når der gennemføres handler inden for Fællesskabet. Vi skal sikre, at vi ikke øger bureaukratiet og lader den ærlige forretningsmand lide under virkningerne. Vi var også påpasselige med ikke at anvende denne overgangsforanstaltning på en lang række produkter, men derimod kun på dem, der kan kontrolleres og vurderes.

Ordningen med handel med emissioner bør nævnes, da den ændres som følge af dette forslag fra Kommissionen. Vi anfører, at der som følge af sårbarheden af ordningen med handel med kvoter er blevet gennemført en anden ændring, hvorefter det bestemmes, at når en medlemsstat beslutter, at den er klar til at indføre denne ordning, skal ordningen for omvendt betalingspligt gøres obligatorisk for alle betalinger vedrørende drivhusgasemissioner, da det er altafgørende at sikre koordinering og en omgående indsats fra alle medlemsstaternes side.

På nuværende tidspunkt og indtil 2012 er omkring 90-95 % af kreditterne tildelt dem, der skaber den største mængde emissioner. Kreditterne udstedes af medlemsstaternes regeringer, og mellem 5 og 10 % af dem bortauktioneres. Fra 2013 og derefter vil hovedparten af disse kreditter blive bortauktioneret, og inden denne ordning fastlægges og gennemføres, er vi derfor nødt til at sikre, at markedet beskyttes mod dem, der forsøger at misbruge ordningen.

Jeg mener, at dette bør bane vejen for en mere pålidelig ordning, når man tager enigheden i Økonomi- og Valutaudvalget i betragtning, navnlig med hensyn til de kompromiser, det lykkedes mig at opnå i samarbejde med socialdemokraterne, de liberale og alle de politiske grupper. Med vedtagelsen af min betænkning vil vi således for alvor kunne tage fat på bekæmpelsen af svig og vil opnå et bedre resultat i spørgsmål vedrørende momsordningen i EU.

  Leonardo Domenici, ordfører. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Selv om spørgsmålet om en god skattelovgivning altid har været af stor betydning, er det blevet endnu mere relevant og væsentligt efter den omfattende økonomiske og finansielle krise, der indtraf for to år siden. Spørgsmålet er blevet drøftet og drøftes fortsat på de europæiske og internationale topmøder, G20, og navnlig når disse møder omhandler bekæmpelsen af skatteunddragelse og skattely.

Alt dette er væsentligt. Det er et tegn på engagement og viljestyrke, men vi bør ikke narre os selv til at tro, at en bekendtgørelse er tilstrækkelig Det, der er nødvendigt, er en effektiv og vedvarende politik. Der er stadig mange problemer, som vi mangler at løse. Det er virkelig stadig alt for nemt at købe eller oprette et skuffeselskab for at undgå at blive beskattet. En hurtig søgning på internettet viser, at der er tusindvis af websteder, hvor virksomheder udbydes til salg, også i EU-lande. Ofte er alt, hvad du behøver at gøre, at sende en e-mail og vedhæfte en fotokopi af et indskannet pas for at oprette et selskab. Vi bliver nødt til at sætte en stopper for den praksis, der gør det muligt at oprette fiktive juridiske enheder med henblik på skatteunddragelse.

Den betænkning, som jeg fremlægger, er baseret på Kommissionens meddelelse af 28. april 2009 om fremme af god politik og forvaltning på skatteområdet. Betænkningen giver anledning til fremlæggelse af konkrete forslag og forudsætter et stærkt engagement fra Kommissionen og Rådet, således at disse forslag kan gennemføres. Bekæmpelsen af skattely, skatteunddragelse og ulovlig kapitalflugt skal anses for prioriteringer i EU.

Altså skal vi fremme princippet om god politik og forvaltning, der er baseret på gennemsigtighed, udveksling af oplysninger, grænseoverskridende samarbejde og fair konkurrence på skatteområdet. Pointen er, at vi har behov for et tættere skattesamarbejde og en øget interaktion på skatteområdet i EU.

Det overordnede mål, som vi skal sætte os for at nå, er en automatisk udveksling af oplysninger på globalt og multilateralt plan, men denne skal naturligvis sættes i gang i EU først. Som allerede nævnt af Magdalena Alvarez skal vi afskaffe bankhemmelighed i EU's medlemsstater fuldstændigt, og hurtigt sætte en stopper for den midlertidige undtagelse, der gør det muligt at anvende en kildeskat, som ofte gøres til genstand for unddragelse eller undervurdering, i stedet for udveksling af oplysninger.

Jeg vil ikke dvæle ved de håndgribelige forslag i betænkningen. Jeg vil imidlertid understrege, at det især er nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for direktivet om indtægter fra opsparing fra 2003, at bekæmpe momssvindel, at oprette et offentligt EU-register med angivelse af de navne på personer og virksomheder, der har oprettet selskaber eller konti i skattely, samt på ny at sætte skub i skatteharmoniseringsprojekter, idet det første projekt skal være det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag.

EU skal ligeledes begrænse sig til at udsende et enkelt budskab internationalt og kæmpe for en forbedring af OECD's standarder for at opnå en automatisk udveksling af oplysninger i stedet for en udveksling på anmodning.

Efter også at have lyttet til indlæggene om de øvrige betænkninger, László Kovács, har vi ligeledes brug for et stærkt engagement fra Kommissionens side, og nu er det ligeledes nødvendigt at fremhæve disse prioriteringer over for den nye Kommissionen i forbindelse med overdragelsen. Som Parlament er vi berettiget til at opfordre Rådet og Kommissionen til at redegøre for deres arbejde.

Jeg takker udvalgsmedlemmerne og især skyggeordførerne for deres bidrag til dette stykke arbejde, som jeg håber, at Parlamentet vedtager.

  László Kovács, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er mig en glæde at drøfte skatteområdet med Dem i dag, som er den sidste dag i min embedsperiode som kommissær for beskatning og toldunion.

Først og fremmest ønsker jeg at takke Parlamentet og navnlig Økonomi- og Valutaudvalget for den støtte, som Kommissionen og jeg selv har fået i løbet af de seneste fem år til hovedparten af, hvis ikke alle, de forslag på skatteområdet, som vi har fremlagt.

De skattepolitiske spørgsmål, som De drøfter for øjeblikket, er af stor betydning for opnåelsen af Kommissionens målsætning om en bedre håndtering af skattesvig og skatteunddragelse, som hvert år ender med et tab på mellem 200 mia. EUR og 250 mia. EUR på EU-plan. Vi sigter ligeledes mod at øge gennemsigtigheden og opnå et tættere samarbejde.

Jeg vil gerne rette en særlig tak til Leonardo Domenici, Magdalena Alvarez, Theodor Dumitru Stolojan og David Casa for deres konstruktive behandling af disse skattemæssige initiativer. Jeg glæder mig meget over, at det centrale budskab i betænkningerne er støtte til Kommissionens initiativer. Jeg er enig i tilskyndelsen i betænkningerne til en øget indsats med hensyn til, for det første, god politik og forvaltning på skatteområdet i og uden for EU og, for det andet, administrativt samarbejde på skatteområdet og, for det tredje, gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og afgifter samt, for det fjerde, bekæmpelsen af momssvindel, herunder især momskarruseller.

For så vidt angår god politik og forvaltning på skatteområdet, er formålet med Kommissionens politik at fremme principperne om gennemsigtighed, udveksling af oplysninger og fair skattekonkurrence på verdensplan. Kommissionen vedtog meddelelsen i april 2009 med henblik på at fremme disse principper for at bekæmpe grænseoverskridende skattesvig og -unddragelse såvel i og uden for EU samt for at få fastlagt ens spilleregler.

Kommissionen har fremlagt adskillige forslag for at forbedre politikkerne og forvaltningen i EU. Forhandlingerne om disse forslag fortsætter, men jeg håber, at forslagene snart bliver vedtaget, og at dette vil styrke vores argumenter for, hvorfor andre jurisdiktioner bør tage tilsvarende skridt.

Kommissionen er af den faste overbevisning, at en udbygning af de økonomiske relationer mellem EU og dets partnerjurisdiktioner til enhver tid bør ledsages af tilsagn om overholdelse af principperne om god politik og forvaltning. Med udgangspunkt i Rådets konklusioner fra 2008 er målet at indføre en bestemmelse i relevante aftaler med tredjelande, hvorefter EU's partnere anerkender og giver tilsagn om selv at gennemføre principperne om god politik og forvaltning på skatteområdet.

Der skal navnlig fokuseres på udviklingslandene. Kommissionens tjenestegrene er i øjeblikket i færd med at udarbejde en meddelelse, som kommer til at omhandle god politik og forvaltning på skatteområdet med særlig fokus på udviklingssamarbejdet. Denne meddelelse vil komme til at handle om, hvilken rolle god politik og forvaltning på skatteområdet kan spille med hensyn til en øget mobilisering af udviklingslandenes ressourcer, herunder især gennem kapacitetsopbygning.

Jeg glæder mig over Deres støtte til en fuldstændig inddragelse af Kommissionen i arbejdet i OECD's verdensforums gennemgang, især med hensyn til kortlægningen af ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, udviklingen af en proces for vurdering af overholdelse samt gennemførelsen af foranstaltninger til fremme af tilslutningen til standarderne. Kommissionen bør fortsat være en aktiv medspiller for at sikre, at alle partnere lever op til deres løfter.

Med hensyn til antallet af aftaler om udveksling af skatteoplysninger, og der er 12 aftaler, som et land skal indgå for at opnå status som samarbejdsvillig jurisdiktion, er Kommissionen enig i, at det er nødvendigt at revidere dette antal og tage kvalitative aspekter i betragtning som f.eks. først og fremmest, hvilken jurisdiktion aftalerne er blevet indgået med. For lige at skære det ud i pap kan jeg omformulere det således, at et skattely med 12 aftaler med andre skattely så afgjort ikke ville blive lukket ind.

Det andet aspekt omhandler en jurisdiktions vilje til fortsat at undertegne aftaler, selv efter kravene er opfyldt, og det tredje vedrører effektiviteten af gennemførelsen.

For så vidt angår Parlamentets anmodning om at undersøge en række muligheder for sanktioner og incitamenter til fremme af god politik og forvaltning på skatteområdet, er Kommissionen allerede i færd med at undersøge en række incitamenter til fremme af god politik og forvaltning på EU-plan såsom øget anvendelse af udviklingsbistand for at tilskynde visse tredjelande til at tage afstand fra unfair skattekonkurrence. Arbejdet med eventuelle sanktioner er knap så langt fremme, og i enhver EU-aktion skal der naturligvis tages højde for de enkelte medlemsstaters skattepolitikker.

Der er imidlertid to konkrete spørgsmål, som jeg ikke er helt enig med Dem i. Det ene vedrører de offentlige registre og afsløringen af oplysninger vedrørende investorer i skattely. Efter min mening skal der findes en balance mellem fortroligheden og jurisdiktionernes behov for at håndhæve skatte- og afgiftslovgivningen.

Selv om der ikke bør være grænser for udvekslingen begrundet i bankhemmelighed eller krav om renter på forbrugsskat, skal man respektere skatteydernes rettigheder og en strengt fortrolig behandling af de udvekslede oplysninger. Disse grænser skal overholdes, så måske er et offentligt register ikke den mest optimale løsning.

Det andet forbehold vedrører transfer pricing. De foreslår, at vi skifter til profitmetoden for bedre at kunne kortlægge ukorrekte transaktionsomkostninger og de hyppigste skatteunddragelsesmetoder. Selv om De har ret i, at en sammenligning af industrisektorens fortjeneste kan give et fingerpeg om, at noget er galt, mener jeg ikke, at denne ene indikator isoleret set er nok til endegyldigt at kortlægge upræcise transfer pricing-forhold og kan kun udgøre et element i en meget bredere risikovurdering af nøjagtigheden af de priser, der tages for transaktioner mellem en multinational virksomheds datterselskaber.

Profitmetoden kan accepteres, men kun hvis den giver samme resultat som transaktionsmetoderne. En direkte anvendelse af profitmetoden, der, som jeg læser det, er det, der foreslås i ændringsforslaget, ville ikke nødvendigvis give os et korrekt og objektivt svar.

Formålet med forslaget om et nyt direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet er at forbedre og ensrette alle metoder til udveksling af oplysninger og andre former for samarbejde mellem medlemsstaterne for bedre at kunne forebygge skattesvig og skatteunddragelse. I direktivet foreslås det især at ophæve bankhemmeligheden i forholdet mellem medlemsstaterne af hensyn til det administrative samarbejde. Jeg glæder mig meget over den konstruktive holdning og støtte til dette forslag, som Magdalena Alvarez udviser i denne betænkning.

Jeg er klar over, at det mest kontroversielle punkt i drøftelserne i udvalgene har været ændringsforslagene til den automatiske udveksling af oplysninger, der kun har til formål at gøre anvendelsen af denne automatiske udveksling fakultativ på baggrund af medlemsstaternes beslutning.

Jeg erindrer om, at målet med dette forslag er en forbedring inden for EU af alle former for udveksling af oplysninger og andre former for administrativt samarbejde og især af automatisk udveksling, som er en væsentlig faktor i forbindelse med hindringen af skattesvig og skatteunddragelse.

Fremme af udveksling af oplysninger på anmodning som en OECD-standard er bestemt en acceptabel fremgangsmåde i forhold til tredjelande, men i et fuldt ud integreret indre marked som EU, skal medlemsstaterne være mere ambitiøse og gå skridtet videre. De skal kunne benytte de bedste instrumenter, de har til rådighed, for at nå de politiske mål med hensyn til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse.

Jeg har bemærket, at der i udkastet til betænkning om god politik og forvaltning på skatteområdet er fremhævet nødvendigheden af at udvikle den automatiske udveksling af oplysninger som et generelt princip og som en metode til at sætte en stopper for anvendelsen af fiktive juridiske personer for at undgå beskatning. Jeg har ligeledes bemærket, at der i betænkningen udtrykkes glæde over dette forslag til et nyt direktiv om administrativt samarbejde, da direktivet indebærer en udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte enhver form for skatter og afgifter og en afskaffelse af bankhemmelighed. Jeg opfordrer således medlemmerne til ikke at stemme for det nye ændringsforslag, der er stillet af PPE-Gruppen, om at slette enhver henvisning i betænkningen til automatisk udveksling af oplysninger.

Med hensyn til ændringsforslagene om fastlæggelse af mere konkrete bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger ønsker jeg at understrege, at medlemsstaterne under alle omstændigheder er forpligtede til at overholde den gældende fællesskabslovgivning på dette område, og at disse bestemmelser derfor ville skulle overholdes, selv uden nogen yderligere ændring af det nærværende direktivforslag. Af præcisionshensyn kunne jeg imidlertid forestille mig en generel betragtning, hvori der blev henvist til de gældende fællesskabsbestemmelser.

For så vidt angår ændringsforslagene om vurderingsordningen og -kravene, mener jeg, at de bestemmelser, der er fastlagt i forslaget, og som er fremhævet i formandskabets kompromistekst, udgør en passende ramme, der afspejler ånden i de foreslåede ændringsforslag.

Kommissionen kan i princippet acceptere visse ændringsforslag som f.eks. de ændringsforslag, der omhandler muligheden for, at Kommissionen vedtager delegerede retsakter vedrørende tekniske forbedringer af de indkomst- og kapitalkategorier, der er omfattet af den automatiske udveksling af oplysninger, men de pågældende kategorier bør defineres i selve direktivet og ikke i henhold til en komitologiprocedure. Dette er ligeledes i overensstemmelse med holdningen i de igangværende drøftelser i Rådet.

Kommissionen kan i princippet også acceptere ændringsforslagene om bankhemmelighed, hvorefter der ikke ville blive skelnet mellem skatteyderne på grundlag af deres skattemæssige bopæl. Kommissionen accepterer i princippet også ændringsforslagene om politiets tilstedeværelse og deltagelse i administrative undersøgelser.

Kommissionen vil forsvare den tankegang, der ligger til grund for disse ændringsforslag, i forbindelse med Rådets overvejelser uden formelt at ændre sit forslag, da disse bestemmelser tilsyneladende allerede er afspejlet i kompromisteksten.

Lad mig nu gå videre til Kommissionens forslag om gensidig bistand ved inddrivelse af skatter og afgifter. Anvendelsesområdet for de nationale bestemmelser om inddrivelse af skatter og afgifter er begrænset til de enkelte medlemsstater, og svindlere har udnyttet dette og organiseret konkurser i de medlemsstater, hvor de har gæld. Medlemsstaterne anmoder derfor i stadig stigende grad andre medlemsstater om bistand til at inddrive skatter og afgifter, men de eksisterende bestemmelser har kun gjort det muligt at inddrive 5 % af gælden.

Formålet med Kommissionens forslag er at opnå en bedre bistandsordning med bestemmelser, der er lettere at anvende, samt at opnå mere fleksible betingelser for anmodning om bistand. Som bekendt blev der på Økofin-mødet indgået en aftale den 19. januar 2010 om en generel strategi vedrørende forslaget til direktiv. Jeg glæder mig meget over den positive holdning til dette forslag, som der gives udtryk for i betænkningen af Theodor Dumitru Stolojan.

Kommissionen kan i princippet acceptere ændringsforslaget om at lade den anmodende medlemsstats politis udøvelse af inspektionsbeføjelserne i den anmodede medlemsstat være omfattet af en aftale mellem de pågældende medlemsstater. Dette afspejles ligeledes i Rådets kompromistekst. Kommissionen kan imidlertid ikke acceptere andre ændringsforslag som f.eks. indførelse af systematisk og automatisk udveksling af oplysninger inden for inddrivelse, da dette kunne resultere i en uforholdsmæssig stor administrativ byrde, da ordningen ligeledes ville komme til at omfatte uproblematiske inddrivelsessituationer. Ikke desto mindre vil Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne undersøge de mulige metoder til at opnå en yderligere forbedring af bistanden med hensyn til inddrivelse af skatter og afgifter samt håndtere de problemer, der måtte være.

Jeg vil slutte af med et par ord om Kommissionens forslag om en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt. Formålet med dette forslag, der udgør en hurtig reaktion på nye og bekymrende mønstre med hensyn til svig, som adskillige medlemsstater har indberettet, er at give de berørte medlemsstater mulighed for fakultativt og midlertidigt at anvende den såkaldte ordning for omvendt betalingspligt, hvorefter det er kunden, der skal afregne momsen inden for et begrænset antal områder, som i særlig grad er udsat for svig. Ifølge direktivforslaget ville medlemsstaterne kunne vælge højst to kategorier varer, der er særlig udsat for svig, såsom mobiltelefoner, og en kategori af tjenesteydelser såsom kvoter for drivhusgasemissioner, som er områder, inden for hvilke der er blevet opdaget svigagtige kredsløb af et væsentligt omfang i løbet af den seneste sommer, af en liste på fem kategorier.

De ville skulle vurdere denne foranstaltnings effektivitet samt indvirkningen heraf på en eventuel flytning af de svigagtige aktiviteter til andre medlemsstater, til andre varer eller tjenesteydelser samt andre svigmønstre.

Det glædede mig at høre, at Rådet tog dette forslag op så hurtigt og indgik en aftale herom på Økofin-mødet den 2. december. Det er naturligvis beklageligt, at der kun kunne indgås en aftale om en del af forslaget (kvoter af drivhusgasemissioner), men jeg er fuldt ud klar over, at dette område netop var det område, hvor det hastede mest med en reaktion.

Kommissionen vil fortsat bidrage så konstruktivt som muligt til Rådets forhandlinger om de øvrige dele af forslaget.

Afslutningsvis ønsker jeg igen at takke Parlamentet for den lynhurtige reaktion samt for den utvetydige støtte. Selv om Kommissionen ikke på nuværende tidspunkt er i stand til formelt at acceptere alle de stillede forslag, vil forslagene give os et nyttigt input til de kommende rådsdrøftelser. Det, der står på spil, er i høj grad vores evne til at reagere hurtigt på en omfattende svindelmetode, men ligeledes troværdigheden i forhold til EU's ordning for handel med emissioner.

  Formanden. – Tak, kommissær Kovács. Som De nævnte, var dette Deres sidste indlæg i Parlamentet, så lad mig ligeledes takke Dem for det fremragende samarbejde, vi har haft med Dem i Deres mandatperiode.

  Astrid Lulling, for PPE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Tilfældet har ofte en finger med i spillet. På dette tidspunkt, hvor vi drøfter beskyttelse af privatlivets fred og af enkeltpersoner, og hvor disse drøftelser har nye følger, har medlemmerne en storslået mulighed for at bekræfte nogle stærke principper. Uanset om det drejer sig om indførelsen af kropsskannere i lufthavne eller SWIFT-aftalen med USA, vil dem, der indædt går i brechen for de individuelle frihedsrettigheder, denne uge ikke tøve med at give deres stemme til kende, selv hvis dette betyder, at der bliver skabt betydelige diplomatiske spændinger.

Jeg beklager imidlertid, at deres kamp for borgerrettigheder er skiftende og inkonsekvent. Når det drejer sig om beskyttelse af bank- og finansoplysninger, forvandles det gode pludselig til det onde. Det, der inden for andre områder skal beskyttes, skal man blæse på i en ny prioriterings navn, nemlig den almene, obligatoriske skattemæssige granskning. Den automatiske udveksling i stor stil, som ligger til grund for betænkningerne af Magdalena Alvarez og Leonardo Domenici, er den skanner, der klæder dig helt af til skindet, hver gang du bevæger dig en millimeter – den er en stor udgave af SWIFT-aftalen, som der ikke er nogen vej tilbage fra. Dette parlament lader sig imidlertid ikke stoppe af en modsigelse. Det kan vedtage den automatiske udveksling af enhver tænkelig form for oplysninger mellem de europæiske skattemyndigheder og samtidig forkaste SWIFT-aftalen med USA i de individuelle frihedsrettigheders navn.

Kan denne fornuftsstridighed, denne inkonsekvens forstås eller sågar til tider retfærdiggøres i effektivitetens navn? Svaret er nej. Den gyldne regel, Deres gyldne regel, altså den automatiske udveksling af alle skattemæssige oplysninger og bank- og finansoplysninger vedrørende alle udlændinge, vil uundgåeligt resultere i et væld af uhåndterbare oplysninger. Erfaringerne med beskatning af indtægter fra opsparing bør imidlertid fungere som en advarsel. Men det er ikke tilfældet. Nok en gang har Parlamentet bevæget sig ind i en blindgyde og slår til lyd for en ordning, der ikke fungerer. Ingen er så døv, som den, der ikke vil høre.

Til dem af mine venner, der tilsyneladende bekymrer sig over det bureaukrati, som gennemførelsen af dette system kan medføre, vil jeg blot sige, at den eneste løsning på dette er at gå imod forslaget, ikke at indføre det og derefter blive overrasket over de katastrofale konsekvenser.

Jeg vil gerne tilegne de sidste par ord til kommissær László Kovács, der kæmper sin sidste kamp i aften. Jeg ønsker ham en god tredje alder. De har i Deres karriere ofte valgt at satse pengene på den forkerte hest, men som det venlige menneske, jeg er, vil jeg ikke her på falderebet holde det så meget op imod Dem. Nyd Deres tredje alder.

(Taleren indvilligede i at besvare et spørgsmål, jf. proceduren med blåt kort i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8).

  Miguel Portas (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Jeg ønsker blot at stille Astrid Lulling et enkelt spørgsmål. Med hensyn til Deres indlæg vil jeg gerne vide, hvad den automatiske udveksling af skatteoplysninger har at gøre med ophævelsen af hemmelighedsprincippet, når disse emner er to fuldstændig særskilte emner? Bankhemmelighed eksisterer ikke i hovedparten af de europæiske lande. Der findes automatiske mekanismer til rundsendelse af oplysninger mellem skattemyndigheder, og de enkeltes formuer offentliggøres ikke på internettet. Kan vi ikke holde disse to emner adskilt?

  Astrid Lulling, for PPE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Desværre har min kollega misforstået det hele, men da jeg ikke har taletid, vil jeg forklare ham situationen under fire øjne. Jeg regner med, at han vil have forstået pointen inden afstemningen.

  Liem Hoang Ngoc, for S&D-Gruppen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! I denne krisetid er der i høj grad blevet trukket på de offentlige finanser, først for at redde finanssystemet og siden for at afdæmpe de sociale og økonomiske følgevirkninger.

Der har i den forbindelse været megen tale om offentlige underskud, og medlemsstaternes udgifter er under angreb, men de faldende skatteindtægter får lov til at træde i baggrunden. Vi glemmer, at der i EU hvert år er 200 mia. EUR, der ikke bliver beskattet, og det er ressourcer, som kunne være blevet brugt til vigtige genopretningspolitikker, ressourcer, som kunne give os mulighed for roligt at imødegå det, som nogle i gåseøjne kalder for en demografisk tidsbombe.

Derfor er de tekster, som vi drøfter i dag, så vigtige. Indførelsen af fælles instrumenter og absolut gennemsigtighed mellem medlemsstaterne med hensyn til inddrivelsen af fordringer er et afgørende skridt, hvis vi skal sikre, at borgere og virksomheder ikke unddrager sig deres skattepligt, og at alle bidrager til den fælles indsats.

Vi må give skattemyndighederne i hver medlemsstat midlerne til at fuldføre deres opgave. Vi skal også understrege, i hvor høj grad det er vigtigt at have en sund skattepolitik.

Alle er i øjeblikket bekymrede over Grækenland. Vi er i dag vidne til, hvilke ekstremer et manglende effektivt skatteapparat kan føre til. Det er ikke alene krisen, der skader Karamanlis-regeringen, det er først og fremmest forgængerens manglende politiske vilje til at reformere Grækenlands skatteforvaltning og dermed skabe et effektivt redskab til inddrivelse af skatter.

Vi håber, at EU i denne sag vil anvende alle de ressourcer, det råder over, til at bekræfte sin solidaritet med Grækenland. Jeg håber, at vores afstemning på onsdag bekræfter afstemningen i udvalget og resulterer i nogle opmuntrende tekster om skatteinddrivelse.

  Sharon Bowles, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Det glæder mig, at vi lige kan nå at få drøftet disse betænkninger i kommissærens embedsperiode. Det har udvalget arbejdet hårdt på at sikre. Vi har i mange og faktisk de fleste spørgsmål haft en indbyrdes konstruktiv dialog, selv om vi naturligvis ikke har været enige om alt, hr. kommissær! Vi var f.eks. enige om moms for leveringer inden for Fællesskabet, men var uenige om den solidariske hæftelse inden for rammerne af grænseoverskridende transaktioner, og vi har ved flere lejligheder været skuffede over medlemsstaternes træghed eller manglende opbakning. CCCTB er et af disse forslag.

Til trods for disse skuffelser har De sørget for mere intensive og traditionelle kontrolmetoder, som bygger på samarbejde, informationsudveksling og aktindsigt. Så jeg vil både personligt og som formand for Økonomi- og Valutaudvalget benytte mig af lejligheden til at takke Dem for Deres arbejde og entusiasme i Deres embedsperiode. Som nogle kolleger har nævnt, er det endnu vigtigere i en tid med skattemæssigt pres, at medlemsstaterne kan få inddrevet alle de skatter, der forfalder. Med den drivkraft må Rådet være mere progressivt i fremtiden. Dem, der forsætligt planlægger at undgå at betale skat, skader samfundet og skal ikke behandles med eftergivenhed, når de pågribes, og vi skal have redskaberne til at pågribe dem.

Hvad angår det administrative samarbejde, mener jeg, at det er gavnligt at have en automatisk informationsudveksling. Det er i tråd med direktivet om beskatning af renteindtægter, som jeg håber snart bliver vedtaget i Rådet. Men Deres aktive indsats på området har allerede skabt en positiv udvikling både i og uden for EU. Jeg bifalder også direktivet om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer, men mener, at det er mere hensigtsmæssigt med en lavere gennemførelsestærskel. Endelig må jeg undskylde over for Dem og mine kolleger, at jeg ikke kan blive under resten af forhandlingen, da der som altid er flere møder på én gang her i Parlamentet.

  Philippe Lamberts, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Det har nu i nogle uger været populært at bekymre sig om budgetunderskuddet i visse medlemsstater. Vi kan naturligvis kritisere visse eksempler på offentlige udgifter, og det skal vi heller ikke afholde os fra at gøre. Vi kan henvise til de milliarder af euro, der ydes i tilskud til fossile brændstoffer, men lad os ikke glemme, at de stigende offentlige underskud, som det socialdemokratiske parlamentsmedlem sagde, først og fremmest er et resultat af den finansielle og økonomiske krise.

Jeg mener ikke, at regeringerne skal undervises i forsvarlig forvaltning af dem, der i kraft af deres forkærlighed for risikable operationer – som, tro det eller ej, blev finansieret af gæld – var årsagen til krisen.

Når det er sagt, er vi enige om, at det nuværende omfang af offentlige underskud er uholdbart, fordi de svækker Europas mulighed for at gå i spidsen for en grøn "New Deal", som er så hårdt tiltrængt. Vi skal derfor ikke bare tage fat på problemet fra "udgiftssiden", men også fra "indtægtssiden", og det er i det lys, at vi læser dagens betænkninger, navnlig dem, som fru Alvarez og hr. Domenici har fremsat.

Hvis den automatiske udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne bliver normen, giver det medlemsstaterne en seriøs mulighed for at håndtere skattesvig. Jeg vil gerne minde Dem om, at omfanget af skattesvig anslås at ligge på mellem 200-250 mia. EUR årligt eller to procent af BNP. Før vi overhovedet går i gang med at omstrukturere det europæiske beskatningssystem, bør vi sikre, at den skat, der opkræves, bliver betalt.

Derudover bliver der i udkastet slået til lyd for indførelsen af et fælles beskatningsgrundlag for erhvervsbeskatning, hvilket gør tingene enklere både for skatteyderne og medlemsstaterne. Det vil være et skridt fremad, men det skal ikke bane vejen for en øget konkurrence, men for et øget samarbejde. Tiden er inde til at sætte en stopper for skattemæssig dumping og vejen mod ruin, som udhuler medlemsstaternes skatteindtægter, og på hvis bekostning? Skatteyderne og SMV'erne, som ikke har de store multinationale selskabers ressourcer til at spille medlemsstaterne ud mod hinanden.

Det konsoliderede beskatningsgrundlag er derfor efter vores opfattelse en forudsætning for, at vi − i tråd med det, vi gør med moms − kan indføre en gradvis harmonisering af skattesatserne for virksomheder med udgangspunkt i fastsættelsen af minimumstærskler.

Endelig vil det kræve langt mere dybtgående ændringer at skabe et holdbart grundlag for medlemsstaternes skattesystemer, såsom at reducere indkomstskatten og opveje denne reduktion med indførelsen af en progressiv afgift på konventionelle energikilder og en skat på finansielle transaktioner og fortjenester. Men som min bedstemoder plejede at sige, er det en ganske anden historie.

Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance roser dog fru Alvarez og hr. Domenici for deres fremragende arbejde, som ikke bare er en gentagelse af Parlamentets tidligere holdninger, men gør dem mere ambitiøse og praktiske.

Jeg vil til slut også tage min afsked med hr. Kovács. Jeg var her ikke, da De kom. Mine kolleger har fortalt mig, at De har gjort et langt bedre indtryk på dem gennem Deres handlinger, end da De først blev udnævnt. De har derfor overrasket os positivt. Jeg ønsker Dem det bedste fremover.

  Ashley Fox, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordførerne og de andre skyggeordførere for det store arbejde, de har lagt i disse betænkninger.

Beskatning, især enhver form for harmonisering, er altid et følsomt emne. Vi er nødt til at skabe ligevægt mellem behovet for at have et effektivt indre marked med behovet for at beskytte medlemsstaternes skattebeføjelser. Jeg vil gøre hr. Lamberts opmærksom på, at man bedst kan mindske skatteunddragelse ved at have enklere skatter og lavere skattesatser. Skattekonkurrence er en virkelig god ting. Det beskytter skatteyderen mod griske regeringer.

Medlemsstaterne må frit kunne underskrive bilaterale aftaler med tredjelande. Det Forenede Kongerige og USA udveksler oplysninger på grund af deres samarbejde om kampen mod terrorisme. Hvis sådanne oplysninger blev udvekslet i hele EU, ville mange tredjelande nægte at underskrive lignende aftaler i fremtiden. Samarbejdet ville høre op, og den nationale sikkerhed ville blive bragt i fare.

Jeg opfordrer parlamentsmedlemmerne til at behandle disse betænkninger pragmatisk. Vi er nødt til at sikre, at vi ikke indlader os på en unødvendig harmonisering, der truer den nationale sikkerhed.

  Nikolaos Chountis, for GUE/NGL-Gruppen. – (EL) Hr. formand! De pågældende betænkninger er uden tvivl et positivt skridt hen imod skabelsen af en lovgivningsramme for det administrative samarbejde på europæisk niveau om andre former for direkte og indirekte beskatning end moms og punktafgifter.

Jeg må dog sige, at betænkningerne og direktivforslagene berører problemet med skatteunddragelse og skattesvig.

Der er imidlertid to typer skatteunddragelse, som har været iøjnefaldende under krisen. Den første har med skattekonkurrence i Europa at gøre. Solidaritet og økonomisk og social samhørighed mellem medlemsstaterne er det sidste, som den fremmer. Det er et problem, vi må tage op og løse.

Den anden har med offshoreselskaber at gøre. Som vi alle ved, er disse virksomheder et middel til skatteunddragelse og hvidvaskning af penge. Den græske regerings intentioner om f.eks. at opkræve 10 % skat af sådanne transaktioner er skandaløse.

Når det er sagt, og som talrige medlemsstater har fremhævet, er alle medlemsstaterne i den økonomiske krise konfronteret med finansielle problemer for ikke at tale om, at Den Europæiske Centralbank og stabilitetspagten ikke fungerer hensigtsmæssigt, og at de snarere forværrer end løser problemet. Vi har derfor brug for fælles løsninger på fælles problemer, bl.a. skatteunddragelse.

Vi skal bekæmpe skatteunddragelse og skattesvig, så regeringerne får indtægter i en tid, hvor der er et presserende behov for omfordelings- og udviklingspolitikker.

  Godfrey Bloom, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Skattebegrebet har ikke ændret sig særlig meget i de sidste 3 000 år, vel? De rige og magtfulde stjæler penge fra almindelige borgere for at gøre deres eget liv mere behageligt.

Det, der i moderne tid har ændret sig, er, at beskatning nu er "til fordel for skatteyderne", altså at vi på en eller anden måde beskattes for vores egen skyld.

For at bevare denne myte opfinder vi jævnligt skræmmehistorier for at tvinge folk til lydighed. Den seneste skræmmehistorie er selvfølgelig, at vi alle bliver kogt til døde, hvis vi ikke hoster op med grønne afgifter. Det minder om religionen i Middelalderen, der spillede det samme spil: Betal eller brænd op i helvede.

Skatteharmonisering er et koncept, som den politiske klasse har fundet på for at sikre, at der ikke er en regering, som stjæler for lidt fra sine borgere, altså et slags kartel af tyve.

Hvis De virkelig ønsker at harmonisere skatteområdet, må jeg så foreslå, at Kommissionen og bureaukratiet betaler de samme skatter som vælgerne, og at de bærer den samme skattebyrde som resten af os, før vælgerne stormer denne bygning og hænger os fra tagspærene, som de er i deres gode ret til at gøre.

  Hans-Peter Martin (NI). – (DE) Hr. formand! Vi er nødt til at indhente den demokratiske proces. Som ung forfatter og journalist betalte jeg 62 % i skat, fordi jeg var overbevist om og havde indtryk af, at vi blev styret af fornuftige mennesker. Siden jeg er blevet medlem af Europa-Parlamentet har jeg dog set, hvad der i virkeligheden bliver af skatteindtægterne. Dengang betalte vi millioner af schilling om året. Det, der plager mig i denne debat om at fremme en god politik og forvaltning på skatteområdet, er, at vi ikke ser på vores egne udgifter, men bare taler om de slemme skattesvindlere.

Dengang, da skattesatsen lå på 62 %, var min skatterådgiver Christoph Matznetter, som siden blev den østrigske statssekretær for finansielle anliggender. Han sagde til mig: "De kommer fra Vorarlberg, tag over grænsen til Liechtenstein eller Schweiz!". Det gjorde jeg ikke, men det gjorde andre. Hvis De dog på baggrund af disse erfaringer rationelt betragter situationen som én, der ikke er tjenestemand, der ikke er til byrde for socialsikringssystemet, og som ikke arbejder i det offentlige, som de fleste af parlamentsmedlemmerne gør, så må De spørge Dem selv, hvordan De overhovedet kan redde Deres hårdt tjente penge fra denne ødselhed?

Mit forslag er derfor følgende: Lad os begynde med at demonstrere, at en fornuftig administration kan anvende pengene fornuftigt, altså med os selv. Hvorfor har vi brug for endnu 200 nye arbejdspladser? Hvorfor er vi nødt til at finansiere skiundervisning i skolerne denne uge? Hvad er formålet med alt dette? Hvis De virkelig ønsker at tage bekæmpelsen af skattely, inddrivelsen af skattegæld og borgernes interesse for det europæiske projekt alvorligt, må vi begynde med os selv og vise borgerne, at de institutioner, vi repræsenterer, anvender skatteydernes penge på fornuftig vis. For ellers vil vi fortsat miste skatteindtægter uden at have mulighed for at stille de skyldige til ansvar.

  Enikõ Gyõri (PPE). – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Et fald i BNP på 4 %, 21 mio. arbejdsløse EU-borgere, procedurer mod 20 medlemsstater som følge af underskud, 80 % statsgæld. Har EU i sådan en situation råd til den luksus det er bare at lade milliarder i skatter slippe bort? Det er ikke acceptabelt, at vi har brugt kæmpebeløb på økonomisk vækst og bevarelsen af arbejdspladser, men at vi på EU-niveau samtidig ikke er kommet videre med f.eks. at få øget inddrivelsen af grænseoverskridende skatteforpligtelser fra det pinligt lave niveau på 5 %. Eller at udvide den automatiske udveksling af oplysninger til alle former for indkomster, så regeringerne ikke er nødsaget til at hente oplysninger fra stjålne datalagringsmedier om deres borgeres ubeskattede indkomster, som investeres her og der.

På nuværende tidspunkt svarer skattesvindelen i EU til to og en halv gange det samlede EU-budget. Jeg er overbevist om, at medlemsstaternes skattemyndigheder er nødt til at samarbejde for at slå ned på skattesvig. Ingen bør kunne gemme sig bag bankhemmeligheden, og lad os afskaffe delvise skattely i EU, selv om det rammer de pågældende medlemsstater. EU's interesser som helhed skal have forrang for partiske synspunkter. Ærlige skatteydende borgere i EU forventer, at vi vedtager bindende regler for alle, uden bagdøre.

I Domenici-betænkningen redegøres der for, hvordan disse bagdøre kan lukkes. Det handler ikke om skatteharmonisering, men om hvordan vi kan inddrive skatter, der opkræves efter de enkelte medlemsstaters regler, om nødvendigt med hjælp fra andre. Alle de andre elementer i den skattepakke, vi har foran os, tjener det samme formål. Jeg har på vegne af PPE tilføjet flere forslag til Domenici-betænkningen, som også har fået støtte fra andre politiske grupper. For det første har jeg foreslået, at der oprettes et incitamentsystem, som skal sikre, at en medlemsstat, som handler på vegne af en anden medlemsstat i forbindelse med inddrivelsen af grænseoverskridende skatter, modtager en del af de inddrevne beløb. På den måde kan vi sætte skub i det tøvende samarbejde mellem skatteforvaltningerne. For det andet kan vi med et system med sammenlignelige fortjenester effektivt gribe ind over for multinationale selskaber, der manipulerer med de interne afregningspriser for at unddrage sig skat. Jeg ved, at kommissær Kovács nærer betænkeligheder ved dette, men jeg tror, at vi kan påbegynde arbejdet i den retning.

Endelig er jeg glad for, at Kommissionen støtter behovet for at stramme op på kravene om at udveksle oplysninger i skattesager, som fastlagt i OECD-modelaftalen, der gælder i 12 lande. Jeg tror, at vi ved at fortsætte ad denne vej kan få en mere ærlig skattepolitik.

  Olle Ludvigsson (S&D). – (SV) Hr. formand! Her i aften drøfter vi en række foranstaltninger til bekæmpelse af forskellige former for skattesvig og skatteunddragelse. Det er spørgsmål af stor vigtighed. Det ville være yderst positivt, hvis vi i EU kunne styrke vores instrumenter og vores samarbejde om at bekæmpe skatteunddragelse på den måde, der er blevet foreslået.

Den økonomiske og finansielle krise har fremskyndet behovet for at gøre vores skattesystemer så effektive, pålidelige og retfærdige som muligt. Jeg ser positivt på forslaget om at udvide anvendelsen af ordningen for omvendt betalingspligt. Det er bl.a. et afgørende skridt hen imod udviklingen af vores klimaarbejde. Når emissionsrettighederne bliver udbudt i 2013, er vi nødt til at have et troværdigt handelssystem på plads, der ikke er plaget af momssvig og lignende problemer. Ordningen for omvendt betalingspligt er sandsynligvis en udmærket metode til bekæmpelse af dette momssvig. Det vil både sikre systemets troværdighed og effektivitet.

Arbejdet med betænkningen om ordningen for omvendt betalingspligt har været meget konstruktivt. Jeg har med glæde kunnet konstatere, at Kommissionen, Rådet og de berørte parlamentsmedlemmer har været indstillet på hurtigt at finde frem til en god løsning. Et centralt element i betænkningen er skabelsen af et omfattende vurderingssystem, der bygger på ensartede kriterier. Det er meget vigtigt, at vi omhyggeligt overvåger, hvor godt denne ordning for omvendt betalingspligt fungerer i praksis på det pågældende område. De foranstaltninger til bekæmpelse af skatteunddragelse, som nu foreslås, er et vigtigt skridt på vejen, men de skal ses som et lille element i en mere omfattende og langsigtet proces.

Der er stadig meget at gøre på dette område. EU-samarbejdet bør styrkes, og EU bør lede udviklingen, når det gælder skabelsen af effektive internationale aftaler til bekæmpelse af skatteunddragelse.

  Sylvie Goulard (ALDE). – (FR) Hr. formand! Denne tilsyneladende temmelig tekniske pakke berører i virkeligheden nogle ret politiske spørgsmål. For det første er det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne på skatteområdet et afgørende spørgsmål for det indre marked. Jeg mener, at det er vigtigt at få det understreget, for den frie bevægelighed for personer og kapital udgør en af de dyrebare principper i EU, som vi lægger meget stor vægt på. Det må dog ikke resultere i en uretfærdig skattemæssig situation, hvor nogle velinformerede og mobile borgere unddrager sig deres skattepligter, mens de mere fastboende borgere fortsat er underkastet dem.

Det skal heller ikke fungere som en opmuntring til konkurrence mellem medlemsstaterne, og her mener jeg en opmuntring til svig eller unddragelse. Det forklarer, hvorfor vi går ind for et konsolideret beskatningsgrundlag for erhvervsbeskatning og den automatiske udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, som vi allerede har været inde på.

Hvis fru Lulling havde gjort os den ære at blive, kunne jeg have fortalt hende, at spørgsmålet om borgerrettigheder faktisk dukker op, når vi taler om udvekslingen af følsomme oplysninger, men at der efter min opfattelse er en stor forskel mellem de oplysninger, som vi inden for rammerne af det indre marked kan udveksle mellem medlemsstaterne i EU, og de oplysninger, som vi udveksler med andre lande, selv med venligtsindede lande som USA.

Det andet højst politiske spørgsmål, navnlig efter krisen, er bekæmpelsen af skattely, men også af gråzoner eller en eftergivende praksis, der desværre stadig findes i EU eller associerede territorier. Efter udtalelserne fra G20 forventer borgerne resultater og et troværdigt EU. Det har været holdningen i mange ændringsforslag, og jeg mener, at Parlamentet bør lægge fornyet vægt på dette spørgsmål.

Endelig vil jeg gerne til slut sige til kommissær Kovács, at det er ret sjældent, at man kan tage afsked med nogen netop den aften, hvor deres mandat ophører. Men frem for alt vil jeg gerne give et råd til den indstillede kommissær, Algirdas Šemeta, hvis første skridt på området vi bifalder, ligesom vi også bifalder de første skridt taget af Barroso II-Kommissionen, som synes opsat på at løse problemet, navnlig ved at betro kommissær Monti opgaven at udarbejde en rapport om det indre marked med alle disse aspekter.

Jeg mener, at det uanset medlemsstaternes modstand må være op til Kommissionen at gøre, sådan som De har gjort, og udøve initiativretten, men måske i videre udstrækning. Medlemsstaternes statskasser er tomme. Beskatning er en anden måde at fylde dem op på, og hvis det gøres med omtanke, går vi ind for det.

  Eva Joly (Verts/ALE). – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Takket være hr. Domenicis indsats er den betænkning, som vi skal have en endelig afstemning om denne uge, et dokument af høj kvalitet. Jeg håber oprigtigt, at det bliver vedtaget på onsdag på plenarmødet. Mange af de fremskridt, som dokumentet indeholder vedrørende spørgsmålet om finansiel gennemskuelighed, skattepolitik og bekæmpelsen af skattely, hvis store konsekvenser vi med rette fremhæver her, er simpelthen uden fortilfælde.

For det første bør vi glæde os over det faktum, at det i teksten erkendes, at den hidtidige bekæmpelse af skattely har været meget begrænset. Skatteaftaler og OECD's liste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, for at bruge de officielle termer, er utilfredsstillende og udgør endda en del af det problem, som de er til for at løse.

Derfor er forslagene i denne betænkning, der sigter mod at gå videre og vedtage en ny definition af skattely og indføre nye redskaber, bl.a. sanktioner, for at bidrage til denne bekæmpelse, utrolig vigtige. Det er i øvrigt tilfældet med forslaget om at indføre en automatisk udveksling af skatteoplysninger både i EU og på internationalt niveau.

Det er også tilfældet med regnskaber for de enkelte lande, hvilket er et krav i betænkningen, og hvilket vil gøre det muligt at måle virksomhedernes reelle aktivitet i de lande, som de er etableret i, og kontrollere, at de rent faktisk betaler den skat, som de efter loven skylder der. Det er to grundlæggende krav, som mange eksperter i lang tid har støttet. Vi kan kun være glade for, at Parlamentet vedtager dem og derved bliver en af de institutioner, som er mest involveret i denne kamp.

Problemet med skattely er ikke bare et teknisk problem. Det har med grundlæggende valg at gøre. Ønsker vi at give udviklingslandene mulighed for at drage fordel af deres egne ressourcer i stedet for at få dem konfiskeret? Ønsker vi at sikre, at alle vores virksomheder og borgere bidrager efter evne til finansieringen af det civile liv? Ved at stemme for hr. Domenicis betænkning, svarer vi positivt på disse to spørgsmål. Det er et svar, som jeg synes vi kun kan være stolte af.

Rent personligt vil jeg gerne takke kommissær Kovács for det seminar, som vi i fællesskab afholdt i Bruxelles den 9. december for at sætte dette emne på dagsordenen. Tak for det og held og lykke fremover.

  Ivo Strejček (ECR). – (CS) Hr. formand, hr. kommissær! Vi drøfter i dag en pakke af omstridte økonomiske og politiske forslag, der antageligt skal forbedre samarbejdet betydeligt på skatteområdet. Skattesvig er uden tvivl et stort problem, som svækker statens budgetindtægter. Hvad er imidlertid årsagerne til skatteunddragelse, og hvilke motiver har de, der tyr til skattesvig?

For det første høje skattesatser. Jo højere skat, jo mere vil skatteyderne søge efter at omgå deres skattepligt. Vi skal huske på denne velkendte økonomiske sandhed, især nu hvor de fleste politikere går ud fra, at statsgælden kan dækkes af højere skatter, altså på budgettets indtægtsside, snarere end at skære i udgifterne. Jeg vil gerne komme med en kommentar, nemlig at skattely netop eksisterer af denne grund, for borgerne flytter deres kapital til områder med lavere skat. Hvis De ønsker at afskaffe eller begrænse eksistensen af skattely, må De reducere skatten.

Den anden vigtige årsag til skatteunddragelse er skattesystemernes uigennemskuelighed og kompleksitet. Jo flere undtagelser, jo mere svig. Statistikker og forskellige undersøgelser bekræfter, at vanskelighederne ved f.eks. at inddrive moms primært skyldes forvirrende forklaringer og de tusinder af vidt forskellige undtagelser. Desværre foreslår hverken Kommissionen eller parlamentsmedlemmerne, at medlemsstaterne kan reducere skatterne eller gennemføre grundlæggende korrektioner, der kan gøre skatteforvaltningerne mere gennemskuelige.

De omstridte forslag er som følger: For det første er der indførelsen af princippet om, at der er pligt til at dele oplysninger om skatteydere. For det andet er de obligatoriske oplysninger om skatteydere klart definerede. For det tredje finder pligten til at dele oplysninger om alle former for skat anvendelse for første gang, og for det fjerde brydes bankhemmeligheden, hvilket i lovgivningsmæssig forstand er noget helt nyt.

  Miguel Portas (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Denne forhandling er meget vigtig, fordi regeringerne og Kommissionen selv har fortalt os, at strategien til bekæmpelse af krisen i de kommende år afhænger af planerne om drastiske nedskæringer i de offentlige investeringer og sociale udgifter. Og det, der lægges stor vægt på i de forskellige betænkninger, som vi har drøftet i dag, er, at der i sidste ende er en anden vej fremad, en bedre vej fremad, nemlig en vej fremad, der tilskynder til ærlighed og tilfredsstillelse blandt skatteyderne!

Denne vej fremad er også vejen ud af krisen ud fra et indtægtsmæssigt synspunkt, da det vil sætte en stopper for det mareridt, der forårsages af skattely og udbredt skatteunddragelse og skattesvig blandt store selskaber og i banksystemet.

Det er netop derfor, at jeg er helt enig med hr. Domenici, når han i betænkningen siger, at der ikke gøres nok for at gøre en ende på bankhemmeligheden. Det er netop det, vi skal gøre, for det er rigtigt, at en lille smule retfærdighed i økonomien aldrig har været til skade for nogen.

  Arturs Krišjānis Kariņš (PPE). – (LV) Hr. formand, hr. kommissær! Spørgsmålet er ikke, om vi er for eller imod bekæmpelsen af skattesvig. Selvfølgelig er vi for. Spørgsmålet er snarere, hvilke midler vi ønsker at tage i brug for at opnå den målsætning. Den nuværende situation i medlemsstaterne er, at der er medlemsstater, som ikke er villige til at udveksle oplysninger om skatteydere med andre medlemsstater, selv når de anmodes herom. Det forslag, der er til behandling, vedrører indførelsen af et automatisk system, hvor alle oplysninger om statsborgere og virksomheder, der er etableret i et andet land, vil blive udvekslet mellem skattemyndighederne. Efter min mening er det vigtigt ikke at øge bureaukratiet, uanset hvordan vi udveksler oplysninger. Lige nu befinder EU sig i en krise. I Spanien nærmer arbejdsløsheden sig de 20 %, i Letland ligger den på mere end 20 %, og i mange andre lande er den langt over 10 %. Desværre er der tale om en opadgående tendens. Resultatet er, at medlemsstaterne er tvunget til at begrænse de offentlige udgifter, hvilket faktisk er i direkte modstrid med en større bureaukratisk maskine. Vi har ikke råd til at udvide den bureaukratiske maskine. Det kan dog ikke undgås, at indførelsen af dette system med automatisk informationsudveksling udvider den bureaukratiske maskine. Efter min opfattelse har de europæiske skatteydere simpelthen ikke råd til dette på nuværende tidspunkt. Der er efter min mening et andet forslag, som vi bør drøfte, nemlig at vi i stedet for at gå til ekstremerne og udveksle alle oplysninger automatisk, sikrer, at alle medlemsstaterne i det mindste udveksler alle oplysninger efter anmodning. Altså en automatisk udveksling af oplysninger efter anmodning.

  Arlene McCarthy (S&D). – (EN) Hr. formand! Med et tab på over 200 mia. EUR om året skal bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse i EU fortsat være en prioritet for Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer. Jeg kan ikke tro, at der er nogen her i Parlamentet, der mener, at retten til privatliv er retten til at unddrage sig skat.

Der er naturligvis på verdensplan enighed om, at manglen på en god politik og forvaltning på skatteområdet tilskynder til skattesvig og skatteunddragelse. Skattesvig har en stor indvirkning på de nationale budgetter. Det udhuler de offentlige tjenesteydelser, sundhed, uddannelse og forskning for væsentlige ressourcer. Desuden har de superriges og globale virksomheders skatteunddragelse ifølge en stor velgørende institution alvorlige konsekvenser for mere end 5 mio. børn i udviklingslandene.

Regeringerne i de fattigste udviklingslande bedrages årligt for 92 mia. EUR i skatteindtægter, mens Verdensbanken skønner, at bare en tredjedel af beløbet, 30-34 mia. EUR, kunne dække FN's millenniumudviklingsmål. Endnu mere chokerende er det, at en britisk velgørende institution, Christian Aid, fastholder, at omkring 7 bio. EUR gemmes af vejen i skattely.

Derfor er de foranstaltninger og henstillinger, som fremsættes i disse betænkninger, vigtige for at støtte lige konkurrencevilkår og håndtere forvridninger og misbrug, der understøtter skatteunddragelse og skattesvig. De formuer, der skjules i udlandet, svarer nu til en tredjedel af verdens formuer...

(Formanden anmodede taleren om at tale mindre hurtigt af hensyn til tolkningen)

... halvdelen af verdenshandelen passerer gennem skattely, og der er allerede truffet foranstaltninger for at bekæmpe dette. Skattely er under efterforskning, og der fremsættes forslag i EU og OECD.

Et tættere skattesamarbejde er den eneste vej frem. Det svækker ikke den nationale suverænitet, men styrker tværtimod de nationale skattesystemer, da der sættes en stopper for dem, som søger at underminere disse systemers integritet og funktion.

Hvis vi har lært én ting af den globale finanskrise, er det, at vi har brug for mere åbenhed og gennemsigtighed omkring finansielle transaktioner. Derfor støtter jeg vores ordførers forslag om at arbejde hen imod en global aftale og standard om en automatisk udveksling af skatteoplysninger.

Jeg vil afslutningsvist sige, at dem, der søger at udvande disse forslag, og som gemmer sig bag skrækkampagner om beskyttelse af personoplysninger, hverken yder nogen seriøs eller ambitiøs støtte til den globale indsats for at håndtere problemerne med skatteunddragelse og fremme en god politik, godt medborgerskab og socialt ansvar.

  Wolf Klinz (ALDE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Momssvig er ikke bare en lille forseelse. Det er en kriminel handling og et problem, som med tiden enten eskalerer eller aftager. Ifølge de seneste vurderinger mister borgerne, og dermed skatteyderne, op mod 100 mia. EUR årligt, og måske endnu mere.

I en tid med en hastigt stigende offentlig gæld og krise har borgerne ingen forståelse for, at EU hidtil ikke har haft held til at løse dette problem. Derfor bifalder jeg det nye forsøg på at indføre ordningen for omvendt betalingspligt, som vi skal stemme om i overmorgen. Det, vi forsøger at gøre med ordningen for omvendt betalingspligt, er at fjerne problemet med momsunddragelse på effektiv vis eller i det mindste at begrænse problemet. Vi må dog vente og se, om ordningen resulterer i den forventede stigning i momsindtægterne og afværger nye tilfælde af svig. Om ikke andet er det absolut umagen værd. Vi vil nøje følge resultaterne af ordningen, som foreløbig kun skal anvendes i 2014, og foretage en kritisk vurdering.

Jeg havde dog gerne set et ændringsforslag til et bestemt punkt. Jeg går ind for, at virksomheder, der tilsidesætter kravet om agtpågivenhed i forbindelse med en kontrol af deres momsregistreringsnumre, fritages for ethvert ansvar, selv om modtageren begår svig. Jeg beklager dybt, at mit ændringsforslag i den retning ikke fik støtte fra et flertal i Økonomi- og Valutaudvalget.

  Vicky Ford (ECR). – (EN) Hr. formand! Skattesvig er en forbrydelse, der ikke bare udplyndrer regeringerne, men også hver enkelt skatteyder, som indbetaler skat til tiden. OECD, G20 og de forskellige ordførere i Parlamentet har gjort en stor indsats for at bidrage til bekæmpelsen af skattesvig. Jeg vil gerne specifikt tale om hr. Domenicis betænkning og takke ham for den store åbenhed, han har udvist i samarbejdet med Parlamentet for at forbedre dokumentet. Jeg har dog tre betænkeligheder.

For det første skal bekæmpelsen af skattesvig ikke bruges som en let undskyldning for dem, der ønsker at indlede en debat om skatteharmonisering i hele EU. I dokumentet henvises der til det fælles konsoliderede beskatningsgrundlag for virksomheder, og jeg tror, at vi skal vente på, at Kommissionen vender tilbage senere på året med deres konsekvensanalyse, før vi drager forhastede slutninger om fordele og ulemper ved den debat.

Den anden betænkelighed handler om det kontroversielle spørgsmål om udvekslingen af oplysninger. Det er helt klart, at der under visse omstændigheder er brug for en bedre udveksling, og den automatiske udveksling har ligesom beskatningen af renteindtægter sine fordele. Dette dokument går langt videre og kræver en automatisk udveksling inden for alle områder. Jeg ville foretrække, at vi ser nærmere på hver enkelt omstændighed for at se, hvor der er behov for en automatisk udveksling.

For det tredje foreslås det i Domenici-betænkningen, at der indføres en EU-afgift på finansielle transaktioner til og fra visse områder. Der er forskellige sanktioner og incitamenter, der, som Kommissionen har påpeget, kan bruges til at fremme en god adfærd på området. Jeg er bange for, at vi risikerer at stå tilbage med bare et forslag, der kan blive meget kontroversielt på grund af henvisningen til en afgift på EU-niveau.

  Diogo Feio (PPE). – (PT) Hr. formand! Med behandlingen af disse fire betænkninger, som lader til at have en meget iøjnefaldende teknisk struktur, drøfter vi nogle betydningsfulde politiske spørgsmål. For det første og for at gøre situationen klar bør skattesvig og skatteunddragelse til enhver tid bekæmpes. Det handler om hensynet til dem, der betaler skat og overholder reglerne.

Jeg vil også gøre det klart, at det her ikke er et problem, der specifikt har noget at gøre med en krise. Det er et spørgsmål om det offentliges etik. Det er et spørgsmål, der bør drøftes, ligesom EU og medlemsstaterne også bør drøfte spørgsmålet om skattekonkurrence med henblik på at fremme den økonomiske vækst gennem skattepolitikker.

Det er også nødvendigt at se kampen mod skattesvig og skatteunddragelse i et lovgivningsmæssigt perspektiv. Love skal være ligefremme. Love skal være gennemsigtige, og de administrative organer skal også handle på hensigtsmæssig vis. Det er netop derfor, at spørgsmålet om udvekslingen af oplysninger er relevant, og at vi må vurdere beslutningerne truffet af de internationale organisationer, som virkelig har undersøgt spørgsmålet, bl.a. først og fremmest OECD. Det er i den sammenhæng vigtigt at udveksle erfaringer, så foranstaltninger, der forekommer gode i teorien, ikke virker stik modsat i praksis.

Vi skal navnlig med hensyn til skattely støtte de beslutninger og skridt, der blev taget på G20-mødet, og frem for alt må vi huske på, at foranstaltningerne på området skal vær passende, proportionelle og effektive.

  Elisa Ferreira (S&D). – (PT) Hr. formand, hr. kommissær! Her er nogle tal, som det er værd at huske på. Ifølge OECD blev formuer på 5-7 bio. EUR gemt af vejen i skattely i 2008. I EU udgør skatteunddragelse, som allerede nævnt, mellem 2 % og 2,5 % af EU's velstand, dvs. to gange EU-budgettet.

Der hersker i dag heller ikke nogen tvivl om, at skattely, de vage nye finansielle produkter, det manglende administrative samarbejde, den mislykkede regulering og overvågning af markederne og operatørernes overdrevne ambitioner alle har bidraget til den forfærdelige krise, som vi nu står i.

På verdensplan gør vi fremskridt, og vi tager ved lære af disse erfaringer, som indgår i initiativerne fra Den Internationale Valutafond, OECD, G20 og Forummet for Finansiel Stabilitet. EU har, navnlig under ledelse af kommissær Kovács, som jeg gerne vil lykønske, været inddraget i en række initiativer. Det drejer sig om administrativt samarbejde, direktivet om beskatning af renteindtægter, en adfærdskodeks og øget samarbejdsvillighed fra Belgien, Østrig, Luxembourg, Isle of Man og selv nabolande som Schweiz, Monaco og Liechtenstein.

Det er dog vigtigt, at denne fælles indsats ikke fører til det, som hr. Domenicis landsmand meget rigtigt beskrev, da han i "Leoparden" sagde, at mange ting må ændres, hvis alting skal forblive det samme. Det er et eksempel på, hvad der ikke må ske!

De europæiske borgere lider nu under arbejdsløshed, trusler om højere skatter og tabet af grundlæggende pensionsrettigheder. Små og mellemstore virksomheder får ikke kredit, og det er der mange, der lider under. Det er disse borgere, der forventer, at vi som deres repræsentanter her i Parlamentet lærer af erfaringerne og virkelig garanterer konkurrence, retfærdighed, gennemsigtighed og ærlighed i EU.

De fire betænkninger, navnlig hr. Domenicis og fru Alvarez', går i den retning. Jeg håber, at betænkningerne får bred støtte fra parlamentsmedlemmerne, og at de giver EU den nødvendige politiske vilje til at lære af erfaringerne og også tilskynder til, at man på internationalt niveau bliver bekendt med disse erfaringer.

  Olle Schmidt (ALDE). – (SV) Hr. formand! Vi ved alle, at skatter er et følsomt emne, som vi har hørt. Medlemsstaterne mener med rette, at skatter primært er et nationalt anliggende, men i forbindelse med den finansielle krise er der dog flere og flere lande, som indser, at der skal være et bedre samarbejde i EU.

Skattekonkurrence er en god ting. Der skal dog være retfærdige regler, og ingen medlemsstat skal kunne drage fordel af, at et lands regler kan anvendes til skatteunddragelse. Skattesvindel er ulovligt, umoralsk og forvrider situationen i de enkelte medlemsstater.

Man kan være kritisk over for skattetrykket i sit eget land. Det har jeg også til tider været. Vi må dog arbejde på at ændre politikken i vores egne lande og ikke løbe fra vores ansvar. Den mest effektive informationsudveksling er den, der sker automatisk. EU har ofte kritiseret forskellige former for skattely. Det er derfor vigtigt, at vi viser, at vi også internt arbejder på at forbedre gennemsigtigheden, åbenheden og samarbejdet på skatteområdet, samtidig med at vi respekterer privatlivets fred.

For at undgå unødige administrative udgifter og skabe et klarere retsgrundlag har Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa indgivet et ændringsforslag om, at medlemsstaterne ikke skal tvinges til at bistå en anden medlemsstat, hvis sagen drejer sig om mindre end 1 500 EUR om året. Jeg mener, at det sætter tydelige grænser for myndighedernes beføjelser, og hvis jeg har forstået det ret, accepterer kommissær Kovács ændringsforslaget.

(EN) Til slut vil jeg gerne takke hr. Kovács, som er kommissær i endnu 18 timer eller deromkring. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Dem. De har ikke nået det hele, men De har gjort Deres bedste. Tak for det og held og lykke fremover.

  Jacek Włosowicz (ECR). – (PL) Hr. formand! I sjette valgperiode vedtog Kommissionen en række lovforslag som led i bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse i EU. Et nøgleelement her er direktivforslaget om administrativt samarbejde på skatteområdet. Praktisk talt alle medlemsstaterne vedtog direktivet, som nu er i kraft, og det var uden tvivl det første skridt i retning af et administrativt samarbejde på dette område, selv om det var indlysende, at der manglede nogle håndgribelige resultater med hensyn til dets gennemførelse. Vi har dog i dette forslag styrket de enkelte medlemsstaters nationale suverænitet på skatteområdet ved at indføre en mere specifik og effektiv forvaltning af de enkelte landes skatteindtægter og ved også at fremskynde den europæiske integration, der i stigende grad bliver nødvendig på skatteområdet fra både et politisk og økonomisk såvel som et administrativt synspunkt.

  Thomas Mann (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg takker Dem for Deres enestående arbejde, kommissær Kovács! Det administrative samarbejde mellem EU's medlemsstater i skattesager, hvilket er mit område, er et ambitiøst projekt. Det er nødvendigt, fordi skatteunddragelse ikke bare er en lille forseelse. Det berører lande på tværs af grænserne.

Vi må arbejde sammen for at bekæmpe skattesvig og tvivlsomme skattely. Medlemsstaternes synspunkt om, at man ikke kan løse alting på europæisk niveau, er en åbenlys fejl. En undersøgelse af muligheden for at erhverve ulovligt indsamlede oplysninger om skattesvindlere, hvilket er lovmæssigt problematisk og et problem, som vi i Tyskland har tumlet med, bør ikke være vores eneste handlingsmulighed. Det kan dog meget vel vise sig, at en sådan erhvervelse er nødvendig.

I dette direktiv bifalder jeg for det første den planlagte automatiske udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder, dernæst den styrkede procedure for den gensidige udveksling af personale mellem administrationer og endelig den hårdt tiltrængte foranstaltning om at lempe på bankhemmeligheden langt ud over EU's grænser.

Vi er godt nok nødt til at fjerne nogle af hindringerne, navnlig modsætningen mellem dataudveksling på den ene side og databeskyttelse på den anden. Vi er nødt til at finde en balance mellem dem og ikke prioritere den ene frem for den anden.

Endvidere bør der lægges mere vægt på den grænseoverskridende dobbeltbeskatning. Jeg har talt med en række små og mellemstore virksomheder, der opererer i forskellige medlemsstater samtidig. De siger, at situationen er alt for vanskelig, og at der ikke er nok gennemsigtighed og erfaringer, og de er derfor ikke i stand til at træffe de rette investeringsbeslutninger. Det må vi tage højde for. Vi må også mindske bureaukratiet og være mere opmærksom på, hvad der faktisk er behov for, så skatteforvaltningerne kan hjælpe os med at få et tættere samarbejde og forenkle vores procedurer. Hvis vi kan opnå det, og hvis vi kan få rodfæstet disse forenklede procedurer i erhvervslivets hverdag, har vi gjort et stort fremskridt. Direktivet er en klar erklæring om vores intentioner om at gøre dette.

  George Sabin Cutaş (S&D). – (RO) Hr. formand! Vores forhandling om de foreslåede skattereformer finder sted i en situation, der uundgåeligt præger skattepolitikkerne. Den økonomiske og finansielle krise er skyld i de stigende underskud verden over, hvilket til gengæld øger vigtigheden af de ressourcer, der tildeles det offentlige budget.

Som allerede nævnt fremhæves det i de seneste betænkninger om emnet, at det alarmerende omfang af skattesvig i EU beløber sig til mere end 200 mia. EUR årligt, hvilket svarer til 2-2,5 % af BNP.

Vores kolleger, som har udarbejdet disse betænkninger, og hvis indsats jeg værdsætter, har præsenteret os for et grelt billede af bedrageriets omfang. Kommissionens økonomiske genopretningsplan, der skal begrænse krisens konsekvenser, kræver, at der afsættes et beløb, som i alt svarer til 1 % af BNP. Jeg mener, at situationen kræver skrappe foranstaltninger mod svig og et tættere samarbejde i skattesager mellem medlemsstaterne, især fordi krisen mere end nogensinde før har fremhævet de negative aspekter ved den gensidige afhængighed mellem nationale økonomier.

På det grundlag markerer direktivforslaget et skridt fremad, da det både vil bringe den europæiske skattelovgivning i tråd med den økonomiske udvikling og styrkelsen af den europæiske integrationsproces. I den sammenhæng kan den automatiske udveksling af oplysninger, afskaffelsen af bankhemmeligheden og foranstaltninger til forbedring af den gensidige bistand ved inddrivelse af fordringer bidrage betydeligt til at gøre det administrative samarbejde mellem de 27 medlemsstater mere effektivt.

Endelig vil jeg gerne ønske kommissær Kovács al mulig succes i hans fremtidige virke.

  Carl Haglund (ALDE). – (SV) (indledning uden mikrofon) … det nærværende direktiv kommer på et belejligt tidspunkt i en tid, hvor skatteindtægterne verden over er faldende. I et fælles marked kan vi bestemt ikke acceptere den nuværende situation, hvor skattepligtige indkomster kan skjules og forblive ubeskattet i en anden medlemsstat. Som nævnt mister EU's medlemsstater hvert år flere milliarder euro i skatteindtægter på grund af en mangelfuld informationsudveksling mellem medlemsstaterne. Jeg skal også minde Dem om, at så længe nogle personer skjuler deres indkomst og dermed undgår at betale skat, skal resten af os i stedet betale mere i skat. Det kan næppe have været hensigten, i det mindste ikke efter min mening.

Det er forbløffende, at nogen forsvarer det gældende system, som faktisk gør det muligt for folk at undgå at betale skat. Jeg er klar over, at nogle medlemsstater har meget at miste, men fremsætter de egentlig et troværdigt argument? Nej, det gør de ikke.

Vi bør fremme et internationalt skattesamarbejde og udarbejde fælles standarder for at forhindre skattesvig både på europæisk og globalt niveau. Samtidig skal jeg gøre Dem opmærksom på, at der er dem, der mener, at det er vigtigt at beskytte privatlivet, og at det skal beskyttes på passende vis. Det er vigtigt at huske på, eftersom systemet, som vi er ved at skabe, ellers ikke har nogen troværdighed i borgernes øjne, hvilket er en forudsætning for, at det skal lykkes os.

  Sirpa Pietikäinen (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg mener, at det står lysende klart her i den økonomiske krise, at vi enten kan vælge at slå fejl hver for sig i EU eller få succes i fællesskab. Vi har været længe om at nå frem til et punkt, hvor vi virkelig kan få en reel automatisk udveksling af oplysninger om skattespørgsmål i EU og fuld gennemsigtighed med et effektivt administrativt samarbejde mellem embedsmænd og nationalstater.

Mens vi kræver, at den private sektor og bankerne skal være mere gennemsigtige og troværdige efter den finansielle krise, mener jeg virkelig, at det også er noget, vi må kræve af vores nationalstater og af os selv. Jeg bifalder derfor de skridt, der er blevet taget her, men der er lang vej endnu. Jeg opfordrer Kommissionen til at være meget ambitiøs og stå fast på det internationale samarbejde for at få en international aftale på plads om skattely og en automatisk udveksling af oplysninger.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Beskatning har afgørende betydning for landene, det er de fleste borgere vist enige om. Mange borgere tager dog ikke imod betalingen af skatter med åbne arme og smil. Det går tilbage til Kristus tid, da denne bemærkede, at en af de mest forhadte personer i hans tid var skatteopkræveren, som blev opfattet som en skurk.

Jeg ved ikke, om deres omdømme er blevet så meget bedre siden da. Nu opfattes de som Revenue Commissioners, men de vil formentlig ikke vinde en popularitetskonkurrence.

Om ikke andet er det samtidig historisk sådan, at dem, der unddrog sig deres skattepligter, nærmest blev opfattet som helte, som narrede regeringen. Det er nu heldigvis også ved at ændre sig, men samtidig er skatteunddragelse almindelig udbredt i hele landet og verden. Selv i mit eget land var det i 1980'erne og 1990'erne bankerne selv, der gav folk adresser på offshoreselskaber, så de kunne undgå at betale skat. Når det blev opdaget, var det selvfølgelig den enkelte, der måtte betale.

Det, vi har brug for at gøre i fremtiden, er at sikre, at skatteunddragelsen begrænses. OECD skønner, at 2,5 % af det samlede BNP går tabt på grund af skatteunddragelse. Smugling af cigaretter er et eksempel på, at cigaretter er gået fra lavt til højt beskattede økonomier, hvilket har været meget skadeligt for helbredet og naturligvis også for økonomien.

Samtidig har EU et begrænset spillerum, fordi Lissabontraktaten ikke giver det mange beføjelser på skatteområdet. Det kom i Lissabontraktaten med garantierne til Irland.

Derfor kan der ikke blive noget fælles konsolideret beskatningsgrundlag for virksomheder, og princippet om fair skattekonkurrence må fortsætte. Så det vi må gøre er, at vi med samarbejde, overbevisning og overtalelse må gå videre med arbejdet, men vi kan ikke gøre det med tvang.

  Sari Essayah (PPE). – (FI) Hr. formand! Disse forslag afspejler en enestående indsats for at lette bekæmpelsen af skattesvig og forbedre samarbejdet mellem myndighederne.

Vi skal huske på, at beskatning aldrig er et mål i sig selv, men et samfundsmiddel til gennemførelsen af politisk vedtagne målsætninger om udjævning af indkomstfordelingen, beskatning af skadelig adfærd og skabelsen af et økonomisk grundlag for fælles velfærdsydelser. Et godt skattesystem bygger på et retfærdigt og bredt beskatningsgrundlag og rimelige skattesatser.

Skatteunddragelse og skattesvig udhuler beskatningsgrundlaget, og ærlige borgere og virksomheder må betale regningen for de skatter, som svindlerne unddrager sig fra at betale. Som vi har hørt her, er bruttonationalproduktet nu nået krisepunktet flere steder i Europa. Skattesvig og -unddragelse resulterer i dårligere resultater for BNP svarende til omkring 200 mia. EUR årligt. Det kan vi virkelig ikke tillade os.

Jeg vil gerne fremsætte et par bemærkninger til selve betænkningerne. Når man overvejer, hvordan man skal bekæmpe momssvig, skal man huske at tage højde for cost/benefit-aspektet, retssikkerhed og proportionalitetsprincippet. De bliver meget tydeligt understreget i hr. Casas betænkning. I kampen mod momssvig er det rimeligt at fokusere på de varer og tjenesteydelser, som især er genstand for svig, og ordningen for omvendt betalingspligt giver disse medlemsstater mulighed for at anvende en ordning med omvendt rækkefølge som en undtagelse fra hovedprincippet i momsdirektivet.

Det administrative samarbejde er en måde at supplere de nationale lovgivninger på, men vi er nødt til at huske på, at det aldrig kan erstatte dem eller føre til en tilnærmelse mellem dem.

Det mest kontroversielle punkt i disse direktiver har været spørgsmålet om informationsudveksling. En effektiv informationsudveksling mellem medlemsstaternes told- og skattemyndigheder bidrager til bekæmpelsen af overtrædelser, og derfor tror jeg, at vi bør fremme og ikke hindre udvekslingen af skatteregistre. I Finland er skatteregistre offentlig tilgængelige, og landet er et af de mindst korrupte i verden. Når det er sagt, kan jeg ikke se, hvordan den automatiske udveksling af skatteregistre kan true borgerrettighederne, sådan som nogle af mine kolleger mener.

  Paul Rübig (PPE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Den økonomiske lovgivning er naturligvis et nationalt ansvar, og det vækker medlemsstaternes egennytte. Her i EU bør vi dog overveje, hvordan vi i fremtiden skal opretholde det indre marked, navnlig de fire frihedsrettigheder.

Et af de vigtigste problemer, som vi skal løse her, er naturligvis dobbeltbeskatning. Små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som ikke kan holde sig ajour med al lovgivningen på dette område, har særlig svært ved at udbyde deres tjenester i andre lande. Kommissionen bør derfor fremsætte et forslag om, hvordan man skal forholde sig til dobbeltbeskatning, og det skal være et forslag, der indfører et ligefremt og gennemsigtigt beskatningssystem for disse virksomheder, for det er i sidste ende en virksomheds kreditvurdering, der bestemmer, om den kan overleve på markedet og forblive solvent. Jeg ser også meget gerne, at der etableres en one-stop-shop for SMV'er, så de kan få et særligt kontaktpunkt, og så de hurtigt, effektivt og på gennemsigtig vis kan få tilbagebetalt overskydende skat.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne komme ind på e-forvaltningstjenester, som allerede er blevet udviklet i forskellige medlemsstater for at udføre følgende typer opgaver: elektronisk indbetaling af skat og moms eller initiativer såsom e-fakturering. Vi taler om en ny digital dagsorden for de næste fem år, hvilket betyder, at medlemsstaterne også er nødt til at bruge informationsteknologi for at forbedre deres administrative samarbejde i skattesager.

Jeg mener, at der med hensyn til e-fakturering blev oprettet en gruppe på højt niveau i 2008, som udarbejdede en rapport og fremsatte henstillinger til Kommissionen i november. Kommissær Tajani forpligtede sig også i den efterfølgende periode til at fremsætte initiativer til støtte for e-fakturering, så det kunne blive taget i brug i alle medlemsstaterne. Jeg vil gerne spørge Kommissionen om, hvorvidt og hvornår den agter at fremsætte et sådant forslag.

  Nick Griffin (NI). – (EN) Hr. formand! Drøftelserne af skattesamarbejdet under den nuværende eurokrise er som at flytte rundt på liggestolene på Titanic.

På engelsk henvises der til de sydlige lande med initialordet PIGS (Portugal, Italien, Grækenland og Spanien). Dem, der bliver ofre for euroen er ikke svin, men mennesker, der lider under utopiske "én for alle"-dogmer. Deres økonomier vil enten gå til grunde som følge af tusinder af nedskæringer eller blive reddet på bekostning af skatteyderne i Det Forenede Kongerige og andre steder. Der vil kun være en meget lille mængde skat at samarbejde om.

Der er to udveje: Enten afskaffer vi euroen og giver de stavnsbundne lande deres egen valuta tilbage, eller vi udviser problemlandene fra euroen. Det kunne være PIGS. Det ville dog retfærdigvis snarere være Tyskland og dets franske samarbejdspartner, for roden til dette kaos skyldes, at Tyskland styrer euroen efter sine egne interesser.

Denne endeløse krise kommer til at ødelægge det føderale projekt, herunder skattesamarbejdet. Tragedien er, at så mange uskyldige ofre kastes ud i fattigdom, før det kommer til at ske.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Stolojan for hans arbejde med betænkningen om inddrivelse af fordringer. EU har brug for en fælles lovgivning, der håndhæves ensartet i alle medlemsstater, til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse. Det indre marked og medlemsstaternes budgetter kan påvirkes af manglende indbetalinger af skatter og afgifter. Kapitalens og personers frie bevægelighed har nødvendiggjort en udvidelse af lovgivningens anvendelsesområde. Obligatoriske socialsikringsbidrag vil også blive medtaget fra begyndelsen af i år.

Et vigtigt skridt i arbejdet med at inddrive fordringer internt i EU er en hurtig udveksling af oplysninger. Fælles standardinstrumenter og formularer, der bliver oversat til alle de officielle EU-sprog, vil lette de relevante myndigheders daglige arbejde. Et fælles automatisk system vil gøre det lettere at besvare forespørgsler hurtigere og billigere.

  Udo Bullmann (S&D). – (DE) Hr. formand! Når vi i dag gratulerer fru Alvarez, hr. Domenici og vores andre kolleger med deres fremragende betænkninger, når vi gratulerer kommissær Kovács med hans engagerede arbejde og ønsker ham held og lykke med hans fremtidige arbejde, og selv når vi udtrykker håb om, at han vil bibringe sin efterfølger den samme lidenskab, med hvilken han selv har kæmpet for en fælles skattepolitik, skal vi også nævne de medlemsstater, som fortsat tøver med at gøre det, der er absolut nødvendigt i denne krisesituation, nemlig endelig at lægge et bedre samarbejde for dagen.

Det er temmelig chokerende, at vi endnu ikke har set noget gennembrud i spørgsmålet om skattegrundlaget. Alle dem, der tror, at de kan forsvare deres suverænitet på denne måde, vil miste den, ligesom de vil miste skatteindtægter. Derfor er hovedbudskabet i disse betænkninger, at vi skal skabe et bedre samarbejde i Europa. Det er det eneste, der kan føre til fremskridt!

  Michael Theurer (ALDE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er nødvendigt at bekæmpe skattesvig. Det er naturligvis ikke skatteunddragelse og skattesvig, der er årsagerne til den økonomiske og finansielle krise. Det er vigtigt for mig endnu en gang at slå fast her i Parlamentet, at vi skal genvinde skatteborgernes tillid gennem et enkelt skattesystem med en lav og retfærdig beskatning. Men det betyder ikke, at vi ikke aktivt skal bekæmpe skatteunddragelse og skattesvig, fordi enhver form for skatteunddragelse undergraver vores retfærdighedssans.

Det fører så til spørgsmålet om skattely. Tysklands nabo, Schweiz, frygter at blive sat under pres. I den sammenhæng vil jeg gerne udtrykkeligt spørge Kommissionen, om der vil blive stillet forslag om eller snarere, om der vil blive truffet foranstaltninger til, at lægge særligt pres på Schweiz. Det er min personlige opfattelse, at Schweiz ikke har råd til at behandle EU dårligere end USA. Det betyder derfor, at Schweiz er nødt til at tilslutte sig vores fælles bestræbelser på at bekæmpe skatteunddragelse.

  László Kovács, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har fundet denne forhandling interessant og inspirerende. Jeg er ligesom Dem overbevist om, at vores bestræbelser på at bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse og forstærke samarbejdet på skatteområdet er umagen værd. Jeg er taknemmelig for Deres støtte og for de fire ordføreres arbejde, og jeg er meget glad for støtten til disse meget vigtige initiativer fra Kommissionen.

Fremme af god forvaltning i skatteanliggender er et kompliceret spørgsmål, der omfatter mange forskellige aspekter. Deres betænkninger har dækket næsten alle disse aspekter, lige fra det formelle lovgivningsforslag om fremme af det administrative samarbejde til vores arbejde med tredjelande. Det glædede mig, at mange af Dem opfordrede Kommissionen til at være mere ambitiøs. Jeg er fuldstændig enig, og jeg er sikker på, at den nye Kommission med Deres støtte og med støtte fra medlemsstaternes regeringer vil kunne tackle de kommende udfordringer. Jeg ved, at også min efterfølger vil prioritere disse sager. Kommissionen, Parlamentet og Rådet bør forsat arbejde på at få godkendt de lovgivningsforslag, der ligger på bordet eller er under udarbejdelse, og ligeledes det arbejde, der pågår i gruppen om adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning.

Hvad angår de eksterne aspekter af princippet om god forvaltning i skatteanliggender, bør alle de aktioner, der er nævnt i meddelelsen, fremmes med særlig opmærksomhed på de aspekter, der vedrører udviklingslandene.

Med hensyn til de specifikke forslag om administrativt samarbejde, gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og den fakultative og midlertidige anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt vil jeg også gerne takke Dem for Deres bemærkninger og synspunkter. Jeg er glad for at kunne konstatere, at Europa-Parlamentet og Kommissionen er enige om det, der skal gøres for at bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse i og uden for EU. Jeg kan ligeledes konstatere, at der er generel støtte til de tre forslag.

Det er en af det spanske formandskabs prioriteter hurtigt at opnå fremskridt og enighed om forslaget om administrativt samarbejde. Det er ligeledes nu en prioritet for de fleste medlemsstater. Det haster for EU at nå til enighed internt for således på den internationale scene at kunne vise, at Unionen er fast besluttet på at arbejde videre på grundlag af OECD-standarden og G20-henstillingerne og bane vejen for fremtidige resultater på internationalt plan ved at bevise, at det er muligt at opbygge et flyvefærdigt administrativt samarbejde.

Det er klart, at der ikke kun er én global løsning på problemet med at eliminere skattesvig og skatteunddragelse, men de forslag, vi har drøftet i dag, er vigtige fremskridt inden for rammerne af EU's strategi om bekæmpelse af skattesvig.

Endelig vil jeg gerne dagen før afslutningen på mit mandat igen takke for støtten til Kommissionens skatte- og toldinitiativer, og især for det gode samarbejde i ECON- og IMCO-udvalgene.

  Magdalena Álvarez, ordfører. – (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne forklare, hvorfor vi går videre end de etablerede OECD-standarder for automatisk udveksling af oplysninger.

Der kan anføres mange argumenter herfor, men det er klart, at OECD-modellen vedrører de bredere internationale forbindelser, hvor spillereglerne er meget forskellige fra dem, der gælder i EU.

Som hr. Kovács sagde, har vi et fælles økonomisk område i Europa, hvor skatteoplysninger bør nyde den samme frie bevægelighed som personer, således at de enkelte medlemsstater kan gennemføre deres skatteordninger. Vi har i EU et indre marked, hvor der ikke er hindringer for varer og personer. Derfor er der ingen grund til at have hindringer, når det gælder skatteoplysninger.

Medlemsstaterne er en del af et politisk projekt, og forbindelserne mellem landenes skattemyndigheder bør være i overensstemmelse med dette politiske projekt. Det er de politiske principper, der er på spil her, og de overtrumfer spørgsmålene om praktisk gennemførlighed.

Jeg vil også gerne understrege, at den nationale suverænitet på skatteområdet forstærkes, når man bekæmper svig, den svækkes ikke. Det betyder med andre ord, at medlemsstaternes suverænitet på skatteområdet vil blive styrket, efterhånden som mere effektive instrumenter til gennemførelsen af deres egne skattesystemer bliver stillet til rådighed for dem. Vi bør erindre os alt dette, og det påhviler os derfor at støtte dette direktiv.

Og derudover er svig, som hr. Klinz så rigtigt har sagt, en lovovertrædelse. Det kan ikke retfærdiggøres med svage argumenter som f.eks. det høje skattetryk i visse skattesystemer. Jeg vil tværtimod gå så langt som til at hævde, at hvis skattesvig blev reduceret, kunne man sænke skatterne. Vi skal bestemt fortsætte med vores bestræbelser på at forenkle de forskellige skattesystemer.

Til slut vil jeg gerne understrege, at de fire betænkninger og de fire direktiver, som vi støtter, har en stor afskrækkende virkning, for når det går op for skatteborgerne, at bedragere som følge af disse bestemmelser vil have mindre spillerum og færre sikre skattely, vil fristelsen til at begå skattesvig være meget mindre. Og selv om visse personer alligevel vil begå svig, vil vi have mere effektive instrumenter til vores rådighed til at bekæmpe et sådant svig.

Endelig skal jeg nævne, at disse foranstaltninger kommer på det rigtige tidspunkt, da krisen har vist farerne ved mangelen på gennemsigtighed, overførsel fra det ene land til det andet og behovet for offentlige stimuli. I denne forbindelse vil jeg gerne nævne hr. Lamberts støtte. Han har gjort det klart, at man i tider som disse og i forbindelse med de offentlige finanser skal gøre en særlig indsats for at vedtage foranstaltninger, der tager sigte på et økonomisk genopsving og social beskyttelse for at afbøde krisens virkninger.

Af alle disse grunde er borgerne i dag mere end nogen sinde klar over, hvor alvorligt skattesvig er, og hvilke konsekvenser det har for økonomien generelt. De ønsker også, at deres repræsentanter træffer de nødvendige foranstaltninger til at imødegå svig.

  Theodor Dumitru Stolojan, ordfører. – (RO) Jeg har med stor opmærksomhed lyttet til mine kollegers synspunkter. Jeg bemærkede mig også forbeholdene, hvad angår den automatiske udveksling af oplysninger. Men jeg er af den faste overbevisning, at vi i Parlamentet og i de europæiske institutioner skal vise alle de europæiske borgere, som er ærlige, og som betaler alle de gældende afgifter og skatter, at vi er fast besluttet på at vedtage de fornødne foranstaltninger til at holde skatteunddragelsen nede på et minimum, således at afgørelserne om at inddrive fordringer på skatter og afgifter kan håndhæves, uanset hvilken medlemsstat skyldneren bor i.

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

  David Casa, ordfører. – (MT) Fru formand! Jeg lyttede også opmærksomt til det, der blev sagt, og hvis jeg skulle drage en konklusion af denne vigtige forhandling er det, at vi skal bruge alle de til rådighed stående midler til at bekæmpe skatteunddragelse og de forskellige former for svig, der finder sted i de forskellige lande. Det skal gøres ved at vedtage de foranstaltninger, som er blevet foreslået i dag, uden at det kommer til at skade handelen – især de små og mellemstore virksomheder – og uden at øge bureaukratiet. Jeg mener tværtimod, at vi fortsat skal forsøge at bekæmpe bureaukratiet på områder, som ofte hæmmer handelen.

Vi skal sikre, at vi ikke straffer ærlige borgere, som betaler, hvad de skal, og som ikke unddrager sig skat. Det gælder også for erhvervslivet og de mennesker, som handler på tværs af grænserne, og som ikke unddrager sig skat, og som derfor ikke er kriminelle.

Jeg er derfor af den opfattelse, at vi med disse forslag vil styrke emissionshandelsordningens troværdighed og de dertil knyttede betalinger. Vi skal samtidig, som jeg har understreget, begrænse den administrative byrde for ærlige erhvervsdrivende, og vi skal desuden sikre, at Parlamentet bliver holdt underrettet under hele forløbet med vedtagelsen af ordningen for omvendt betalingspligt.

Som mine kolleger vil jeg takke kommissæren for det arbejde, han har udført i de seneste år. Vi har ikke altid været enige med kommissæren, men jeg mener ikke desto mindre, at vi, når vi ser tilbage på beskatningssektoren, i dag har et mere retfærdigt og et mere effektivt system for vores borgere, dvs. borgerne i Den Europæiske Union.

  Leonardo Domenici, ordfører. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne sige tak for kommentarerne til vores betænkninger, som er et resultat af en kollektiv indsats. Jeg håber, at disse kommentarer vil vise sig at være et godt varsel for afstemningen i Europa-Parlamentet.

Jeg mener ligesom hr. Stolojan og hr. Casa, at vores betænkninger fortjener at blive støttet, om ikke andet så for vores medborgeres skyld, dvs. de ærlige skatteborgere, som er de første, der kommer til at lide under skattesvig og skatteunddragelse. Formålet er at få alle til at betale, således at alle kommer til at betale mindre.

Jeg vil gerne fremsætte to kommentarer. Fru Lulling talte ved begyndelsen af forhandlingen om skattekoloskopi. Jeg ved af erfaring, at en koloskopi ikke er nogen behagelig undersøgelse, selv om den i høj grad kan være til gavn for menneskets sundhed. På skatteområdet er det meget nemt at undgå en sådan undersøgelse. Man skal blot lade være med at skjule sin indtægt og unddrage sig sine retlige forpligtelser.

Min anden bemærkning går på, at det altid er rigtigt at bekymre sig om, hvordan de offentlige penge bruges, men det er især rigtigt at gøre det, når regeringerne er tvunget til at bruge offentlige penge til at hjælpe bankerne og de finansielle institutioner, som har spekuleret med deres penge.

  Formanden. – Den fælles forhandling er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 10. februar 2010.

Skriftlige erklæringer (Artikel 149)

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Momssvindel er en kriminel aktivitet, som har meget store konsekvenser for budgettet. Ulovlige refusionsordninger anvendes i alle medlemsstater, og Rumænien er ingen undtagelse (f.eks. karrusel-svig)

Ordningen for omvendt betalingspligt, som visse medlemsstater, herunder Rumænien, har gennemført, har fungeret godt. Men det var imidlertid nødvendigt at tilpasse momsdirektivet 2006/112/EF til situationen i dag for at holde risikoen for ulovlige momsrefusionsordninger (de ordninger, der er baseret på fiktiv eksport) på et absolut minimum. Derfor er det en sikker fremgangsmåde at anvende ordningen for omvendt betalingspligt på produkter, hvor risikoen for skattesvig er stor, og denne fremgangsmåde giver overordnet positive resultater for budgettet, selv om der sker forsinkelser i betalingerne til det nationale budget af den moms, der opkræves på sådanne produkter.

Jeg vil slutte med at konkludere, at hvis man skal vælge mellem først at modtage momsen ved afslutningen af det økonomiske forløb, når varen eller tjenesteydelsen er nået frem til slutforbrugeren, eller at undgå svig i form af ulovlige momsrefusioner, er det bedst at vælge den første løsning. Det ville være bedst, hvis det var reglen i stedet for undtagelsen at bruge ordningen for omvendt betalingspligt. Men før man tager dette skridt, skal der foretages en grundig undersøgelse af konsekvenserne for budgettet.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg vil blot rejse et spørgsmål vedrørende samarbejdet på beskatningsområdet mellem medlemsstaterne. Det var et spørgsmål, der var stor opmærksomhed om under kampagnen før den irske folkeafstemning om Lissabontraktaten. Jeg vil blot mane mine kolleger i Parlamentet til lidt forsigtighed. Samarbejde mellem medlemsstaterne er grundlaget for Unionen, men det samarbejde har altid bygget på gensidigt samtykke. I forbindelse med beskatningsområdet skal vi passe på med at ignorere visse medlemsstaters behov. Der er visse lande, som har behov for at bruge reglerne anderledes. Hvis et land f.eks. er en ø, eller hvis det ikke har det fornødne befolkningsgrundlag til at udgøre et stort, funktionsdygtigt marked, er det nødvendigt for landet at udnytte alle sine fordele til at tiltrække investeringer. Jeg opfordrer mine kolleger til at holde sig det for øje, når de stiller forslag om dette spørgsmål. Forslagene må ikke gribe ind i nærhedsprincippet. Alle forslag skal godkendes af medlemsstaterne. Det er et ikke uvigtigt element i denne forhandling.

  Ramona Nicole Mănescu (ALDE), skriftlig. – (RO) De skatterelaterede initiativer, som vi drøfter i dag, spiller en vigtig rolle i kampen mod grænseoverskridende skattesvig og skatteunddragelse. Det er spørgsmål, som har et vigtigt politisk aspekt, og som har alvorlige konsekvenser for medlemsstaternes budgetter. Fremme af god forvaltning i skatteanliggender kræver en indsats på EU-plan, uden for EU og i medlemsstaterne. Vi har brug for stærke foranstaltninger, enkle, gennemsigtige love og i forlængelse heraf mindre bureaukrati. Og sidst, men ikke mindst skal vi sikre, at borgerne har adgang til hjælp.

Foranstaltninger, der garanterer gennemsigtighed og udveksling af oplysninger på alle niveauer, der forbedrer hjælpen til medlemsstaterne og etablerer et effektivt samarbejde på tværs af grænserne og fair skattekonkurrence, er afgørende målsætninger, især nu under den aktuelle økonomiske krise, hvor vi har set, hvor vigtig bæredygtigheden i skattesystemerne er. De medlemsstater, der har en god forvaltning af skattesystemet, har kunnet reagere meget hurtigere og meget mere effektivt på den økonomiske krise.

Jeg er glad for Kommissionens initiativ og ordførernes arbejde. Jeg mener, at der er den nødvendige politiske vilje til at fremme god forvaltning i skatteanliggender. men vi skal sikre, at disse forslag ikke kun er politiske slagord, og derfor skal vi gøre det fornødne for at få dem gennemført så hurtigt som muligt.

  Marianne Thyssen (PPE), skriftlig. – (NL) Skattemyndighederne står over for store udfordringer i den globaliserede digitale verden. Det er kompliceret at påvise skattemæssigt og socialt bedrageri selv i det indre marked. Desuden er det problematisk, at der ikke for øjeblikket findes en europæisk lovgivning vedrørende grænseoverskridende administrativt samarbejde mellem skattemyndighederne. Oprettelsen af et beskatningsforbindelseskontor i hver medlemsstat med henblik på at fremskynde og forenkle det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne fortjener vores støtte. For øjeblikket tager det så lang tid at få behandlet anmodninger om udveksling af skatteoplysninger, at skattemyndighederne ofte simpelt hen beslutter ikke at vente på oplysningerne. Jeg giver min fulde støtte til Kommissionens forslag om en automatisk udveksling af oplysninger, og det af to grunde. Det vil for det første gøre det muligt for medlemsstaterne at inddrive deres skatter mere effektivt, og det er kun ret og rimeligt i krisetider og bestemt ikke en luksus. For det andet betyder det, at aktørerne på det indre marked behandles ens. Princippet om gensidighed i udvekslingen af skatteoplysninger ligger også på linje med aftalerne inden for OECD og G20. Det er et budskab, som ikke kan misforstås, og noget som den belgiske revisionsret også med rette for ikke så lang tid siden indtrængende opfordrede til. Jeg vil derfor med stor overbevisning støtte fru Alvarez' betænkning.