Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 9. februar 2010 - Strasbourg

12. De vigtigste mål for konferencen mellem parterne i CITES-konventionen (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om:

– den mundtlige forespørgsel om vigtige mål for konferencen mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) i Doha den 13. – 25. marts 2010 af Jo Leinen for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (O-0145/2009 – B7-0003/2010), og

– den mundtlige forespørgsel om vigtige mål for konferencen mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) i Doha den 13. – 25. marts 2010 af Jo Leinen for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (O-0146/2009 – B7-0004/2010).

  Jo Leinen, spørger. – (DE) Fru formand, fru formand for Rådet, hr. Samecki! 2010 er det internationale år for biodiversitet, og EU er ved at udarbejde en ny strategi for biodiversitet eller med andre ord for beskyttelse af planter og dyr i EU's område. Det ville i høj grad forbedre EU's troværdighed, hvis vi også kunne arbejde på internationalt plan for at beskytte truede planter og dyr globalt og støtte dette.

Der bliver mulighed herfor i næste måned på den 15. konference mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) i Doha. EU skal gøre sig selv til forkæmper for alle arter, der på grund af forskellige faktorer, men i særdeleshed på grund af overudnyttelse eller destruktiv og ulovlig praksis er i fare eller tilmed udryddelsestruede. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har drøftet dette spørgsmål indgående, og det vil stille forslag til en henstilling på plenarmødet i morgen, og vi ville blive meget glade, hvis Rådet og Kommissionen kunne tilslutte sig disse henstillinger.

På grund af tidspres vil jeg blot nævne nogle få eksempler på arter, der efter vores mening har brug for et højt eller meget højt beskyttelsesniveau. For det første er der den afrikanske elefant. Vi er stærke modstandere af at flytte dette dyr ned fra bilag I til bilag II. Forbuddet mod international handel med specielt elfenben skal bevares. For det andet er der den asiatiske tiger. Den er nu på kanten af udryddelse, og vi forlanger strengere beskyttelsesbestemmelser for mange af konventionens parter – i særdeleshed for at forhindre den ulovlige handel med tigerens kropsdele og afledningsprodukter. Vi ved, at der er et stort marked for tigerknogler og -kropsdele i Asien, og at det truer dyrets eksistens. For det tredje er der beskyttelsen af isbjørne. Klimaforandringer truer med at ødelægge levestederne for denne art, og der er også en stigende handel med dens kropsdele. Vi går derfor ind for at flytte isbjørnen fra bilag II til bilag I. Jeg vil også gerne nævne beskyttelsen af forskellige hajarter. Der finder en overfiskning sted af forskellige hajarter – specielt af sildehajen og den almindelige pighaj, men også af andre hajarter.

Hidtil har der været enighed blandt os. Nu kommer jeg til det kontroversielle emne. Stridens æble er klassifikationen af den atlantiske tun, der findes i Middelhavet og Atlanterhavet. Vi kender alle til henstillingerne fra FAO's ad hoc-arbejdsgruppe, der ønsker at bevare den atlantiske tun i bilag II. Vi er imidlertid også opmærksomme på forslagene fra CITES's videnskabelige udvalg om at flytte den atlantiske tun op i bilag I. Baggrunden for dette forslag er oplysninger om, hvad der sker med denne art. Bestanden af atlantisk tun faldt med 75 % mellem 1957 og 2007, og bare i de seneste 10 år har der været en tilbagegang på 60,9 %. Truslen mod denne fisk bliver stadig større, og derfor mente langt de fleste medlemmer af udvalget, at denne art skulle medtages i bilag I.

Det betyder, at der kun bliver restriktioner og forbud mod internationale fiskerflåder og ikke mod lokalt fiskeri. Dermed kan de små lokale fiskere fortsat fange denne fisk, og bevarelsen af fisken i økosystemet er under alle omstændigheder vigtigere end en generel tilgængelighed af sushi og sashimi. Det er den konflikt, vi står over for. Vi er nødt til at tænke langsigtet, og vi skal sikre en ordentlig beskyttelse af den atlantiske tun i bilag I.

  Silvia Iranzo Gutiérrez, formand for Rådet. – (ES) Fru formand, mine damer og herrer! Det er mig en stor ære at være her på vegne af Rådets formandskab. Jeg er meget taknemlig for Deres interesse i de beslutninger, der skal træffes på den næste konference mellem parterne i CITES-konventionen – konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter – der afholdes i Doha den 13. – 25. marts.

Rådet mener, at Washingtonkonventionen er et grundlæggende instrument for beskyttelsen af udryddelsestruede vilde dyr og planter. Vi er derfor nødt til at spille en aktiv rolle for at bevare CITES som et effektivt redskab til at bevare og sikre en bæredygtig forvaltning af naturressourcer.

I denne henseende skal det pointeres, at EU anvender langt mere restriktive bestemmelser end selve konventionen, idet man anvender forsigtighedsprincippet for at bevare biodiversiteten eller om nødvendigt reducere tabet heraf.

Den næste partskonference, der skal afholdes i Doha i marts, og som benævnes COP XV, er en stor mulighed for at drøfte en række forslag om at ændre klassifikationen af forskellige dyre- og plantearter i bilagene til konventionen i henhold til trusselsniveauet samt andre forslag om at forbedre anvendelsen og overholdelsen af konventionen.

EU vil spille en konstruktiv rolle i partskonferencen, og jeg er særlig ivrig efter at høre Parlamentets synspunkter vedrørende forskellige aktuelle sager.

Vi har med interesse fulgt forhandlingerne i Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed i forbindelse med udarbejdelsen den beslutning, der skal med til afstemningen i morgen om EU's strategiske mål for konferencen.

Jeg må sige, at Rådet fortsat venter på et forslag fra Kommissionen om den holdning, som EU skal vedtage vedrørende de dokumenter og forslag, der er indgivet til partskonferencen med henblik på drøftelse og eventuel vedtagelse. Det er derfor vanskeligt på nuværende tidspunkt at give detaljerede svar i disse spørgsmål.

Så snart Rådet modtager forslaget fra Kommissionen, vil det spanske formandskab sørge for, at det bliver undersøgt, og at den tilhørende beslutning kan vedtages, inden partskonferencen begynder. Det spanske formandskab vil også informere Parlamentet om Rådets holdning, når den er vedtaget.

Som i tidligere møder mellem parterne i CITES vil medlemmerne samarbejde for at forsvare den holdning, der er vedtaget i EU, ligesom de vil sikre overensstemmelse med EU's politikker.

I denne forbindelse er det vigtigt at pointere, at enhver ændring i bilagene til CITES skal baseres på konventionens inklusionskriterier, der tager hensyn til de berørte arters bevaringsstatus.

I disse ændringer skal der også tages hensyn til betydningen af kontroller inden for rammerne af CITES for at forbedre deres bevaringsstatus, minimere unødvendige administrative byrder og sikre en direkte allokering af ressourcer til de områder, der virkelig har betydning for bevarelsen.

Konferencen mellem parterne i CITES vil endnu en gang skulle vedtage flere afgørende beslutninger for at beskytte arter, der trues af overudnyttelse, hvilket den internationale handel kan medvirke til.

EU skal sikre, at konventionen fortsat er et væsentligt instrument, der bidrager til bevarelsen og den bæredygtige forvaltning af værdifulde vilde dyr og planter.

Formandskabet, der arbejder tæt sammen med medlemsstaterne og Kommissionen, vil deltage i Dohakonferencen i denne ånd, og det vil arbejde konstruktivt for at skabe succes på konferencen.

Jeg venter på at høre Deres synspunkter vedrørende de målsætninger, der skal forsvares på denne 15. konference mellem parterne i CITES, og som jeg vil videregive til Rådet. Jeg ved, at Rådet har Parlamentets støtte til at deltage i denne konference med det fælles mål, at CITES-konventionen fortsat skal yde et væsentligt bidrag til vores klodes bæredygtighed til gavn for os såvel som for de kommende generationer.

  Paweł Samecki, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Den forestående 15. partskonference er bestemt en enestående mulighed for at forbedre bevarelsen af og status for en lang række arter, der påvirkes af handel.

EU er et af de store markeder for produkter fremstillet af vilde dyr, og det har derfor et særligt ansvar for at sikre, at handelen med vilde dyr er bæredygtig, og at der vedtages stærke internationale regler inden for rammerne af CITES-konventionen til dette formål.

Det er vigtigt for Kommissionen at sikre, at den internationale handel ikke skader overlevelsesmulighederne for udryddelsestruede plante- og dyrearter. I denne henseende har EU spillet en førende rolle inden for CITES, og det vil fortsat gøre det på det næste møde. Kommissionen vil i de kommende dage vedtage et forslag til en holdning fra EU med henblik på dette møde. Dernæst vil EU's fælles holdning blive vedtaget af Rådet.

I sine drøftelser med medlemsstaterne vil Kommissionen sikre sig, at den endelige fælles holdning støtter ambitiøse og videnskabeligt funderede foranstaltninger. Jeg vil også takke Parlamentet for dets holdning til de mest iøjnefaldende emner, der bliver diskuteret på CITES-partskonferencen. Denne beslutning udsender et klart budskab, som vi skal tage med i vores overvejelser.

Mens EU's detaljerede holdning endnu ikke er færdiggjort, kan jeg forklare de principper og prioriteter, der vil lede vores beslutninger om de mest følsomme emner, der skal drøftes i Doha.

I første omgang mener EU, at CITES er et passende instrument til regulering af handel med alle arter, der er påvirket af handel. Det gælder både for land- og havdyr samt for arter af større eller mindre kommerciel interesse.

I denne retning har EU stillet forslag om at regulere handelen med to hajarter: sildehaj og almindelig pighaj. Det er yderst vigtigt, at hajer efter årtiers overfiskning omsider får den beskyttelse, de fortjener.

En opførelse på CITES, bilag II, ville sætte en stopper for ureguleret international handel med hajprodukter, der er en af de vigtigste årsager til overudnyttelsen af disse arter. Med en sådan opførelse vil der kun blive handlet med hajprodukter fra bæredygtige bestande.

EU foreslår også, at CITES skal beskytte tigeren, der er en af de mest udryddelsestruede arter i verden. 2010 er det internationale år for tigre, og det er en perfekt lejlighed til at styrke de aktuelle mekanismer i CITES for at muliggøre en nådesløs kamp mod ulovlig handel med denne art og give større gennemsigtighed vedrørende bevarelse af tigerpopulationer i de stater, hvor tigeren findes.

Jeg vil også gerne komme ind på nogle af de andre vigtige forslag, som Parlamentet også tydeligt har identificeret. Det første drejer sig om den almindelige tun. Jeg er nødt til at gentage, at der ikke findes nogen endelig holdning til dette emne. Jeg kan sige, at Kommissionen er bekymret over bestandens aktuelle tilstand, og at vi arbejder hårdt for at finde et passende forslag, der kan medvirke til at løse dette problem på internationalt plan. I det endelige kommissionsforslag vil der blive taget hensyn til de seneste videnskabelige informationer om bestanden samt til resultatet af mødet i Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet den 11. november 2009.

Det andet emne drejer sig om elefanter og elfenbenshandel. Det har været et mangeårigt stridsspørgsmål i CITES – specielt blandt de afrikanske lande. Kommissionen er meget bekymret over det omfattende krybskytteri mod elefanter og den ulovlige elfenbenshandel, der er blevet observeret for nylig.

Beskyttelsen af elefanter skal styrkes, og Kommissionen vil ikke støtte løsninger, der indebærer en risiko for stigende krybskytteri. I den forbindelse finder vi det ikke passende, at man på den næste partskonference bliver enige om at genoptage den kommercielle handel med elfenben.

Vi mener også, at forslag til CITES om en flytning af nogle elefantbestande fra CITES, bilag I, til CITES, bilag II, skal vurderes objektivt på baggrund af regler vedtaget af CITES.

Nu vil jeg gerne sige nogle få ord om USA's forslag vedrørende et forbud mod international handel med isbjørne. Vi ved alle, at den smeltende is i de arktiske egne udgør en voldsom trussel mod overlevelsen af denne art. Dette problem skal først og fremmest løses med en meget ambitiøs politik for klimaændringer, og efter min mening har EU klart vist vejen i denne forbindelse. Vi finder det også værd at undersøge, hvordan man kan mildne yderligere trusler mod denne art. Der er en begrænset international handel, men den kan øge presset mod denne art. Vores endelige holdning vil afhænge af, om forslaget fra USA får reel betydning for artens bevarelse.

Endelig er der med hensyn til koraller ingen tvivl om, at røde og lyserøde koraller er blevet overhøstet i mange egne af verden. På det seneste CITES-møde i 2007 støttede EU et forslag fra USA om at regulere den internationale handel med begge arter, og vi har atter støttet et forslag fra USA til COP15. Jeg synes, at EU skal være konsekvent i sin støtte, da de nye tilgængelige oplysninger ikke viser nogen fremgang i situationen. Jeg vil også gerne understrege, at sådanne bestemmelser på ingen måde vil forbyde handelen, men blot sikre en bæredygtig handel.

FORSÆDE: Libor ROUČEK
Næstformand

  Sirpa Pietikäinen, for PPE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Hvad angår beslutningstagning i forbindelse med CITES, går jeg ind for, at beslutningsproceduren er gennemsigtig og alene baseret på pålidelige videnskabelige fakta. Det er baggrunden for Parlamentets betænkning om isbjørne, elefanter, tigre, store asiatiske kattedyr og hajer.

Særligt i hensyn til spørgsmålet om at optage almindelig tun i CITES-konventionens bilag I vil jeg gerne bringe et par ting på bane. For det første er et bredt flertal af videnskabsfolk enige i behovet for et forbud mod international handel for at sikre artens eksistens i fremtiden. Ifølge ICCAT er den nuværende gydebiomasse under 15 % af, hvad den var, inden fiskeriet begyndte. Ifølge disse videnskabelige estimater er der en meget realistisk risiko for, at gydefiskene stort set vil være uddøde i 2012.

Et flertal i FAO's rådgivende ad hoc-ekspertudvalg var af den opfattelse, at de foreliggende beviser understøttede forslaget om at optage almindelig tun i CITES-konventionens bilag I, og erklærede desuden, at optagelsen i det mindste ville medføre en reduktion i den senere tids uholdbare fangster i det østlige Atlanterhav og i Middelhavet. Udvalgets beslutninger skal være enstemmige, så på grund af kraftig modstand fra Japan blev dette ikke udvalgets endelige henstilling. Men holdningen hos et ubestrideligt flertal i udvalget kan ikke ignoreres. På baggrund af videnskabsfolks beslutninger konkluderede det endvidere, at kriterierne for optagelse af almindelig tun i CITES-konventionens bilag I er opfyldt.

Det handler i flere tilfælde om politiske holdninger, men i forhold til biodiversitet og udryddelse kan vi ikke gå på kompromis, og vi kan ikke diskutere frem og tilbage. Når der ikke er flere fisk, bliver der heller ikke flere fangster.

  Kriton Arsenis, for S&D-Gruppen. – (EL) Hr. formand! Hr. Leinen har sagt næsten alt det, jeg ville sige, så jeg vil koncentrere mig om spørgsmålet om tun.

Det er virkelig nødvendigt, at vi betragter sagen fra en videnskabelig synsvinkel. Almindelig tun er i overhængende fare for udryddelse. Derfor er absolut global handelsbeskyttelse, dvs. handel uden for EU, den eneste passende løsning. I sidste uge meddelte CITES-sekretariatet, at det foreslår at optage tun i bilag I, hvilket indebærer et globalt handelsforbud.

Sekretariatet udtalte, at det er enig med flertallet i FAO's rådgivende ad hoc-ekspertudvalg i, at disse arter opfylder kriterierne for optagelse i bilag I. Med andre ord støtter det forslaget i det modsvarende FAO-forslag, som er baseret på ICCAT-forslaget.

Så den videnskabelige del af diskussionen er afklaret. Lad os så betragte det fra en politisk og social synsvinkel. Bestandene af tunfisk er ved at kollapse. Videnskabelige institutioner fastholder, at hvis global handel ikke forbydes, vil der om nogle få år ikke være nogen almindelige tunfisk tilbage. Reguleringen af fiskeriet har ikke hidtil levet op til sin opgave. Det anslås, at der blev fanget 50 000 t almindelig tun i stedet for de 19 000 t, som ICCAT foreslog for 2008.

Vi foreslår, at den globale handel standses i dag, mens vi stadig kan nå at redde tunfisken, at handelen fortsættes inden for EU, som ikke er underlagt CITES, og at EU samtidig kompenserer fiskere og virksomheder, der påvirkes af eksportforbuddet.

S&D-Gruppen har fremlagt et ændringsforslag, der vil have denne virkning. Det vil give bestandene af almindelig tun mulighed for at blive genoprettet og handelen for at blive genoptaget. På dette punkt er der lavet en undtagelse, der gør det muligt at løfte det globale handelsforbud, så snart tunfiskebestandene er genoprettet i stedet for gradvist, som reglen er for andre arter. Hvis global handel ikke forbydes, vil bestandene af almindelig tun kollapse, fiskeriet vil gå nedenom og hjem, og så er der ingen, der er berettiget til kompensation.

Hvis vi virkelig vil beskytte fiskerne, må vi støtte optagelsen af almindelig tun i CITES-konventionens bilag I. Ellers vil arbejdspladserne og en smuk og enestående art være tabt for altid.

  Chris Davies, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Dagen i dag skulle repræsentere en ny start for Europa, men hvad har vi? Vi har en kommissær og en minister, der leverer en halvhjertet indsats. Det er ikke kommissærens skyld, men vi er nødt til at føre forhandlinger med de kommissærer, der har ansvaret på de pågældende områder. Vær venlig at give den besked videre til kollegiet, hr. kommissær.

Det er næsten lige så skammeligt som den foreliggende beslutning, som blot fremhæver den ene art efter den anden, der er i fare for at uddø. Det afspejler virkelig menneskehedens manglende evne til at lægge planer for fremtiden. Spørgsmålet om almindelig tun, som utvivlsomt vil dominere forhandlingen, understreger virkelig pointen, retter søgelyset mod den, og det er naturligvis udelukkende en art i europæisk farvand. Det er den dyreste fiskeart i verden. En enkelt fisk kan sælges for titusindvis af euro. Japan hamstrer i stor stil. I Japan betyder ordet "bevaring" åbenbart at købe i stor stil, slå fiskene ihjel og fryse dem ned i 20 eller 30 år, så man kan spise dem om et par årtier. Til den tid er der ingen fisk tilbage i Middelhavet, men folk vil stadig kunne spise sushi, hvis de ellers har råd.

Her har vi et eksempel på, at selv den organiserede kriminalitet er involveret i fiskeindustrien, og det er ingen overraskelse, når der kan tjenes så mange penge. Mafiaen går ind i branchen. Og så betragter man ICCAT, Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet. "Bevarelse af tunfiskebestanden"! Arten er reduceret med 80 til 90 %. Tunfisken er på randen af udryddelse, og De har en organisation, der angiveligt har til formål at passe på den! Den har svigtet fuldstændigt. De mål, den har sat for sig selv, vil slå fuldstændig fejl. Den ignorerer de videnskabelige anbefalinger og fastsætter konstant alt, alt for høje kvoter. Nu vil nogle medlemmer sige, at bilag II er nok, men det er der ingen beviser for. Bilag II vil ikke gøre nogen forskel. Om et par år vil de komme og sige: "Beklager, vi tog fejl." Så er der ingen tunfisk tilbage.

Så lad os støtte forslaget om, at denne fisk optages i bilag I. Lad os bare huske på, at tiden er inde til, at vi forsøger at styre menneskehedens grådighed. Tiden er inde til, at vi forsøger at tænke lidt over havenes fremtid.

  Bart Staes, for Verts/ALE-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Menneskers måde at behandle naturressourcer på, menneskers måde at drive rovdrift på vilde planter og dyrearter på og ødelægge deres levesteder, menneskers måde at handle ulovligt med vilde dyr og planter på – det repræsenterer alt sammen et igangværende angreb mod biodiversiteten på rumskibet Jorden.

Selve denne biodiversitet er afgørende vigtig. Det forklarer vigtigheden af CITES (Konventionen om International Handel med Udryddelsestruede Vilde Dyr og Planter), og det er grunden til, at konferencen næste måned i Doha er så vigtig. Vi skal tage stilling til en slagkraftig beslutning. Men vi må medgive, at der i kulissen arbejdes på at svække beslutningen. Der udkæmpes en intens kamp. Derfor beder jeg alle, især mine kolleger fra de sydlige lande, fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) og fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, om at gøre alt for at sikre, at anbefalingen i henhold til Kommissionens miljøpolitik om at optage almindelig tun i CITES-konventionens bilag I bliver vedtaget. Det er afgørende for artens overlevelse.

  Kartika Tamara Liotard, for GUE/NGL-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Lad mig takke hr. Leinen, som har sagt alt, hvad der skulle siges. Vi kan tale om mange dyr, elefanten, den asiatiske tiger, koraller. Men jeg vil koncentrere mig om et enkelt.

I går meddelte Blijdorp Zoo i Rotterdam, at det ikke er lykkedes for en eneste zoologisk have i Europa at få isbjørne til at yngle. De europæiske avlsprogrammer for isbjørne er slået fejl, og det er rigtig dårligt nyt, især fordi isbjørnen er truet af udryddelse i naturen. Havisen bliver mindre, og isbjørnenes levesteder forsvinder gradvist. Mere end 70 % af bestanden af isbjørne i naturen kan forsvinde inden for de næste 45 år. Desuden er isbjørnen også truet af trofæjagt og handel. Folk synes tilsyneladende, at det er spændende at skyde isbjørne for sjov, hvilket jeg finder fuldstændig afskyeligt.

Derfor opfordrer jeg EU til at støtte forslaget om et forbud mod kommerciel handel med isbjørne, inden det er for sent. Almindelig tun hører også uden videre til i bilag I.

  Anna Rosbach, for EFD-Gruppen. – (DA) Hr. formand! Vi sidder i dag og taler om truede dyrearter. Vi taler om hajer, tun, isbjørne, store katte og elefanter. Vi taler om fangstkvoter, fredning, bevarelse af levesteder osv. osv. Vi taler om, hvorvidt disse dyr skal være opført under bilag 1 eller 2, eller om vi bare kan bruge løs af dem.

Her i salen er mindst 2 sider med forskellige holdninger repræsenteret. Den ene side ønsker at totalfrede en lang række arter, som er på randen af udryddelse. Den anden side kan ikke få fangst- og forbrugskvoterne høje nok og lover lokale fiskere kortsynede fangstrettigheder, som fører til total udryddelse af visse arter i løbet af kort tid.

Vi har brug for en velafbalanceret mellemvej, der sikrer, at vi og vores planet kan trives også i fremtiden. Dokumenterne, vi sidder med, er fulde af så mange tekniske detaljer, at man kan få det indtryk, at vi alle er specialister på området. Men burde vi ikke bruge tiden på f.eks. i fællesskab at forhindre, at fisk og skaldyr fiskes i yngleperioden generelt, at sørge for, at dyr, planter og have forbliver leveringsdygtige fødeleverandører langt ud i fremtiden, at give de dyr, vi spiser, et for dyrearten fornuftigt liv, inden de slagtes på en human måde?

Vi tænker for kortsynet og ikke på klodens nødvendige biodiversitet. Det drejer sig nemlig ikke kun om truede dyre- og plantearter, men om et langt mere komplekst emne. Der er rigeligt at tage fat på, og hvor ville det være rart, om vi begyndte at forebygge i stedet for at reagere i sidste øjeblik.

  Claudiu Ciprian Tănăsescu (NI). – (RO) Hr. formand! Statistikken viser, at der fiskes langt større mængder almindelig tun end tilladt, hvilket vil sige, at bestanden af almindelig tun svinder ind for hvert år, der går. Monacos forslag om at optage almindelig tun i CITES-konventionens bilag I kan vise sig at være nyttigt, eftersom arten er dømt til udryddelse, medmindre der iværksættes akutte og drastiske foranstaltninger for at beskytte den.

I 1992 vedtog Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet anbefalingerne om at overvåge handelen med almindelig tun. Desværre har det vist sig langt fra at være et effektivt instrument. I 2007 indførte ICCAT et langt mere omfattende program kendt som dokumentationsprogrammet for fangster af almindelig tun, som tråde i kraft i foråret 2008. Selv om det er et fremskridt, er det stadig for tidligt at vurdere programmets effektivitet. Derfor føler jeg mig forpligtet til at spørge, i hvilket omfang EU's støtte til at optage almindelig tun i bilag I som led i CITES-konferencen kan modvirke ønsket hos visse organisationer og stater, der ikke er medlem af EU, om at indføre en ventepolitik, indtil de hypotetiske resultater af de initiativer, ICCAT har iværksat for nylig, kan blive vurderet?

  Elisabetta Gardini (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har hørt ministeren beskrive CITES-konventionen som et effektivt instrument og Kommissionen beskrive den som et passende instrument.

Jeg er enig. Så lad os ikke ændre dette instrument, som indtil nu har fungeret særdeles godt i modsætning til, hvad mange medlemmer har sagt. Efter at fiskeriet af tunfisk blev reguleret, og der blev indført mindre kvoter, er fiskerne begyndt at se ikke bare flere tunfisk, men også større tunfisk.

Instrumentet virker. Optagelsen af en art, der heldigvis stadig består af millioner af levende individer, i bilag I, som vedrører virkelig udryddelsestruede arter, ville skabe en meget farlig præcedens.

Vi venter på de nye tal, som jeg håber, vi vil basere vores regulering på, for som man siger, så lyver tal ikke, men det gør mennesker, og hvor de dog lyver! Specielt når talen falder på miljøet er vi vant til at høre vildt usammenhængende tal. Nogle af dem lyver, og andre gør ikke.

Den almindelige tun er ikke på randen af udryddelse, men den skal reguleres. Lad os huske, at der er hele samfund, hvis eksistens er baseret på denne ældgamle aktivitet, som kan dateres mindst 11 200 år tilbage, af hvilken grund UNESCO betragter det som en aktivitet, der skal bevares og fremmes.

  Edite Estrela (S&D). – (PT) Hr. formand! Ifølge FN befinder den biologiske mangfoldighed sig i øjeblikket i sin værste krise siden dinosaurerne uddøde for 65 mio. år siden. Ødelæggelsen af koralrev i troperne, den voksende ørkendannelse i Afrika og skovrydning truer biodiversiteten og påvirker mange sektorer i økonomien negativt, f.eks. fødevareproduktion, turisme, medicinalindustrien og energiproduktion.

FN anerkender også, at det ikke er lykkedes at opfylde målet fra 2002 om at reducere den aktuelle hastighed, hvormed den biologiske mangfoldighed forsvinder, inden 2010. CITES udgjorde den primære globale aftale om bevarelse af vilde arter med det formål at undgå rovdrift på vilde dyre- og plantearter til international handel. Det menneskelige forbrug af naturressourcer, ødelæggelsen af levesteder, klimaforandringer, rovdrift på vilde arter og ulovlig handel udgør de primære årsager til udpiningen af biodiversiteten.

Her i det internationale år for biodiversitet er det derfor vigtigt at garantere, at EU's grundlæggende strategiske mål i forbindelse med den kommende konference for CITES-medlemsstaterne vil omfatte beskyttelse af den biologiske mangfoldighed, hvilket er grundlæggende for menneskehedens trivsel og overlevelse.

Vi må være ambitiøse og forlange beskyttelse af alle arter, der er truet af udryddelse.

  Gerben-Jan Gerbrandy (ALDE). – (NL) Hr. formand! Jeg kunne tale om alle de arter, der er på dagsordenen til CITES-konferencen i slutningen af marts, men jeg vil nøjes med at fremhæve en, fordi den perfekt repræsenterer det, vi som art er optaget af i øjeblikket, nemlig den almindelige tun.

Det er en storslået, imponerende fisk, som vi har fisket og spist i århundreder. Desværre er denne fisk nu lige ved at uddø. Efter mange års dårlig forvaltning på grund af politikere, der gang på gang ignorerede biologiske anbefalinger, som tillod kortsigtede økonomiske interesser at gå forud for sektorens langsigtede perspektiver, har vi nu intet andet valg end fuldstændig at forbyde handel med almindelig tun.

Der er fremlagt ændringsforslag, der foreslår en anden fremgangsmåde end at forbyde handelen, men det er desværre for sent. For et par uger siden blev der betalt 120 000 EUR for en enkelt tunfisk. Det er realiteterne i øjeblikket. Det forklarer også de enorme ulovlige fangster, der anslås at være dobbelt så store som de fastlagte kvoter. Derfor er kvoter ikke til nogen hjælp. De er meningsløse på grund af de ulovlige fangster. Den eneste redning for den almindelige tun er et internationalt handelsforbud.

Jeg ved, at konsekvenserne for branchen bliver hårde, det er jeg helt klar over, men lad os tage ved lære af denne oplevelse. Når havet er tomt, vil det virkelig være slut for branchen. Lad os derfor behandle vores miljø med støre omtanke, både af økonomiske og økologiske årsager.

Jeg opfordrer Kommissionen til hurtigt at fremlægge beslutningen for Rådet for at få optaget almindelig tun på bilag I, og jeg opfordrer det spanske formandskab til at træde ud af sin egen skygge og vedtage beslutningen.

I det 17. århundrede udryddede menneskene dronten. Lad os mennesker vise, at vi har evnen til at tage ved lære og undgå, at tunfisken bliver det 21. århundredes dronte.

  Bas Eickhout (Verts/ALE). – (NL) Hr. formand! Til marts skal der afholdes endnu et FN-topmøde, denne gang om handel med truede dyrearter. Det er EU's mulighed for at tale med én stemme igen og frem for alt videnskabens chance for at spille en vigtig rolle. Lad os se på, hvad videnskaben fortæller os. At vælge kortsigtede interesser kan betyde at vælge fiskeres og jægeres kortsigtede interesser, men på lang sigt vil det blive dyrearters og mange branchers endeligt.

Alternativet er at vælge den lange sigt. I forhold til almindelig tun vil det sige 2012! Det er ikke lang sigt, det er i morgen. Derfor må De følge Parlamentets anbefalinger om handelsforbud for almindelig tun, men også for isbjørne, og derudover må De få den afrikanske elefant optaget på omtalte liste for at forhindre, at den igen bliver jaget i tiltagende grad.

Sluttelig, der vil være en delegation fra Parlamentet i Doha. Det er mit ønske, at Parlamentets delegation også vil spille en rolle i forhold til at afklare EU's holdning, så vi sammen kan sikre, at disse dyrearter bliver reddet.

  Willy Meyer (GUE/NGL). – (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne bede det spanske formandskab om faktisk at bevare den almindelige tun, men også om at bevare de traditionelle almadraba-fiskemetoder i Middelhavet. Disse metoder har eksisteret side om side med almindelig tun i over tusind år og har aldrig udgjort en trussel for arten. Det, der i virkeligheden udgør en fare for den almindelige tun, er ulovligt fiskeri, industrifiskeri, vodfiskeri og den voksende udbredelse af dambrug.

Det er almindelig tuns virkelige problem. Lad os ikke være urimelige. Vi er nødt til at kunne skelne mellem, hvad der virkelig udgør en fare for almindelig tun, og det er denne form for industrifiskeri – vodfiskeri – og traditionelle fiskemetoder.

Politikken skal være retfærdig, og derfor er vi nødt til at følge en rute, der bevarer tunfisken, men som naturligvis ikke straffer disse traditionelle fiskemetoder. Det synes jeg, er den perfekte balance, som til tider er umuligt at opnå, men vi er nødt til at forsøge at finde denne rute, så vi kan bevare arten og sikre, at den ikke uddør, uden at straffe de traditionelle fiskemetoder i Middelhavsområdet såsom almadraba-teknikken.

  Bogusław Sonik (PPE). – (PL) Hr. formand! Der er konstateret mange tilfælde af ulovlig smugling af truede dyrearter i EU's medlemsstater. Ved grænsekontroller finder toldere fugle, der er blevet presset ned i flasker, og skildpadder, som er mast ind mellem bilers karosseri og indtræk. Ifølge en rapport fra det polske toldvæsen blev der i 2008 ved grænsen beslaglagt et rekordstort antal på 200 889 levende dyr tilhørende fredede dyrearter og produkter lavet af fredede dyr. I Indien har en forkludret kamp mod smuglere f.eks. ført til en situation, hvor en dramatisk stigning i krybskytteri endnu en gang truer bestanden af bengalske tigre.

EU, som har fælles ydre grænser, bør anstrenge sig særligt for ikke at blive et marked, hvor beskyttede dyre- eller plantearter bliver smuglet ind eller indført uden risiko for straf. Kommissionen bør lægge særlig vægt på en oplysningskampagne og passende kommunikation med borgerne. Målet med denne politik skulle være at gøre europæiske turister mere opmærksomme på problemet. Hvert år finder toldere produkter fremstillet af truede dyre- eller plantearter i kufferter tilhørende europæere, der vender hjem fra udlandsrejser. Den diskussion, der finder sted i øjeblikket om bestanden af almindelig tun, er bestemt berettiget. Statistikken taler for sig selv. Gennem de sidste 50 år er bestanden af denne art blevet reduceret med op til 75 %. Bestanden af tunfisk i Middelhavet er også alvorlig truet. Optagelse af den almindelige tun i CITES-konventionens bilag I synes at være fuldt ud berettiget og den eneste måde til at forhindre, at arten uddør.

  Antolín Sánchez Presedo (S&D). – (ES) Hr. formand! Jeg deler bekymringen over den biologiske situation for bestanden af almindelig tun, og jeg er enig i, at vi er nødt til at indføre effektive foranstaltninger til fredning og forvaltning, der ikke kun forhindrer, at bestanden kollapser, men også garanterer bæredygtigt fiskeri og ansvarlig handel.

Det har mit land arbejdet for i årevis. Ud over de ældgamle almadraba-fisketeknikker har det oprettet en beskyttelseszone i Middelhavet, det har begrænset antallet af vodfiskere til seks både, og det er gået forrest i forhold til at vedtage en genopretningsplan for arten og har dokumenteret overvågningen af handelen.

Optagelse af almindelig tun i CITES-konventionens bilag I ville forbyde international handel uden at løse de underliggende problemer. Mængden af fangster er ikke begrænset, man kan skifte til at fiske under et forbrugerlands flag, og det er at træde uden for de aftaler, der for nylig er indgået af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), den regionale fiskeriforvaltningsorganisation, der har ansvaret for at forvalte dette fiskeri. Derfor ville det svække den internationale kontrol med havene og princippet om ansvarligt fiskeri.

Vi er nødt til at gribe fat om problemets rod. Vi slår til lyd for den reduktion i fangster, der allerede er aftalt i ICCAT, og endda et moratorium, hvis det er konklusionen i de videnskabelige rapporter, der er undervejs for næste sæson. Vi ønsker, at EU skal styrke kontrollen og leve op til ICCAT's anbefalinger om at sikre sporbarheden af fangstprocesser og salg.

Denne fremgangsmåde er forenelig med optagelsen af almindelig tun i CITES-konventionens bilag II, men harmonerer ikke med bilag I, som bør være forbeholdt et andet scenario og ikke gøres til genstand for forhold, der ville undergrave dets troværdighed som CITES-instrument.

Under alle omstændigheder må denne forhandling sende et klart signal om, at EU er dybt engageret i den almindelige tuns bæredygtighed og vil indføre de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre den. Branchen må bevise, at kvoter virker og overholdes og at ulovligt fiskeri kan holdes under kontrol.

Hvis vi skal redde fiskeriet, må vi redde arterne.

  Pat the Cope Gallagher (ALDE). – (GA) Hr. formand! Bestanden af almindelig tun i Atlanterhavet og Middelhavet befinder sig i en tilstand, der bekymrer os alle. De videnskabelige oplysninger kan ikke bestrides. Men ICCAT – den internationale kommission med ansvar for at bevare den almindelige tun og for at genoprette og bevare bestanden – har gjort en enorm indsats. Hvis almindelig tun optages i CITES-konventionens bilag I, vil fiskeri af denne art være fuldstændig forbudt i mindst 10 år.

– (EN) Det er uacceptabelt at behandle den europæiske fiskeindustri på denne måde. Det er afgørende vigtigt, at ICCAT får lov at gøre sit arbejde.

I 2006 var den samlede tilladte fangstmængde f.eks. 36 000 t. I år er den samlede tilladte fangstmængde blevet reduceret til 13 500 t. I 2011 vil dette tal i overensstemmelse med ICCAT's forslag blive sænket mindst 50 % til under 6 750 t. Der vil ske yderligere reduktioner i den samlede tilladte fangstmængde i 2012 og 2013.

De foranstaltninger, ICCAT iværksætter, må overvåges nøje. Hvis de viser sig ikke at virke, må et totalforbud i henhold til bilag I komme i betragtning.

Set fra et irsk perspektiv – og lad mig sige, at vi ikke har nogen direkte interesse i almindelig tun bortset fra en bifangst på 100 t – hvis vi fanger almindelig tun som bifangst, og de allerede er døde, skal vi så smide dem tilbage i havet? Det er bestemt ikke fornuftigt. Jeg mener, at det er vigtigt at iværksætte fornuftige og realistiske foranstaltninger for at beskytte både bestandene og fiskeriet i Europa.

Der er folk her, der er meget ivrige efter at beskytte tunfisken, men lad mig sige til dem, der måske kommer fra landdistrikter, som er afhængige af fiskeri, at De også må tænke på den anden udryddelsestruede art, nemlig fiskerne.

Derfor vil jeg stemme for ændringsforslaget om at optage almindelig tun i bilag II.

  Isabella Lövin (Verts/ALE). – (SV) Hr. formand, mine damer og herrer! Se Dem omkring her i Parlamentet. Man kan sige, at de tomme sæder repræsenterer alle de rovfisk, der er forsvundet fra verdenshavene i løbet af ca. 50 år. Det er lykkedes verdens fiskeflåder at tømme planeten for de rovfisk, der er så vigtige for økosystemerne. Det gælder tunfisk, torsk og laks. EU er verdens næststørste fiskerination, og vi har et indiskutabelt ansvar for de nedfiskede bestande.

Mellem 2000 og 2008 udbetalte EU's fiskerifond f.eks. over 23 mio. EUR i forbindelse med byggeri af nye tunfiskerbåde – med andre ord til en industri, der også koster skatteyderne millioner hvert år i tilsyn for at begrænse ulovligt fiskeri, og alt sammen for at 70 % af fisken kan blive eksporteret til Japan for at blive spist til eksklusive forretningsmiddage!

Jeg vil gerne minde Dem alle om, at optagelse af almindelig tun i CITES-konventionens bilag I ikke betyder, at fiskeriet af små mængder i Europa bliver forbudt, det vil alene sætte en stopper for en eksport, som skatteyderne støtter med store beløb. Det ville være en god start på FN's internationale år for biodiversitet.

  Catherine Soullie (PPE). – (FR) Hr. formand! I dag er der under 15 % af den oprindelige bestand af almindelig tun tilbage. Når tallene ser sådan ud, virker løsningen indlysende. Ikke desto mindre må vi ikke glemme de arbejdspladser, der bliver ramt af den beslutning, vi diskuterer i dag. Det skal påpeges, at målet med CITES ikke er at forbyde fiskeri, men kun at forbyde international handel med denne type fisk, hvoraf 80 % eksporteres til Japan.

Ved at beskytte tunfisken beskytter vi med sikkerhed en truet art, men vi tilskynder også til videreførelsen af en mere afbalanceret og bæredygtig fiskeaktivitet, som er bestemt for vores indre marked og skaber beskæftigelse. Jeg går ind for at optage almindelig tun i CITES-konventionens bilag I, og selv om jeg mener, at denne beslutning vil være positiv, er Kommissionens hjælp afgørende, for den vil betyde, at fiskerisektoren kan få en grundig gennemgang.

Derfor drejer mig spørgsmål sig om vilkårene for denne støtte. Frankrig ønsker en 18 måneders forlængelse ledsaget af finansielle foranstaltninger til fordel for de fiskere og skibsejere, der påvirkes af et handelsforbud. Hvad er Kommissionens holdning til det?

Endvidere er jeg ligesom mange af mine kolleger bekymret over rimelighed. Hvordan kan vi garantere, at både, der sejler under tunesisk eller libysk flag eller andre flag tilhørende den slags lande, vil overholde det internationale handelsforbud lige så nøje som os? Hvad vil de nye kontrol- og straffeforanstaltninger bestå af?

Vores politik med bæredygtige økonomiske aktiviteter må være praktiske, og nogle gange endda upopulære i visse sektorer, men jeg håber, at Kommissionen og Rådet ikke glemmer de justeringer, der er nødvendige for at kunne gennemføre foranstaltningerne.

  Guido Milana (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg støtter optagelsen af almindelig tun i bilag II, og jeg har også fremlagt ændringsforslag i den forbindelse. Jeg føler mig bestemt ikke kriminel, fordi jeg støtter det. Tværtimod føler jeg mig i høj grad på bølgelængde med dem før mig, startende med fru Gardini, der støtter en anden holdning.

Det er helt forkert at betragte tigre, isbjørne, elefanter og tunfisk på lige fod. FAO ville aldrig give sig selv lov til at sige noget andet eller til at støtte en anden holdning for disse andre truede arter. At have en anden holdning til, hvordan man griber spørgsmålet om tun an, betyder ikke, at man har glemt, at biodiversitet er en værdi, der skal forsvares for enhver pris.

Beslutningsforslagets ånd fortjener bestemt støtte. Men hvis man går efter hurtig optagelse i bilag I på et tidspunkt, hvor nogle lader til at tage et skridt baglæns i forhold til at vurdere biomassen for tun i havet, vil man formentlig overse bivirkningerne ved dette valg, som er alvorlige og nogle gange uoprettelige for mange sektorer i vores økonomi.

På nogle måder gælder det samme for spørgsmålet om koraller og deres optagelse i bilag II. Her er der også data, der ikke endegyldigt peger på, at dybhavskoraller, dvs. koraller, der lever på en dybde af mere end 150-200 meter, er truet eller ved at blive udryddet, hvilket er, hvad foranstaltningen omhandler.

  Carl Haglund (ALDE). – (SV) Hr. formand! Der var engang, hvor det faktisk var muligt at fiske tun oppe i min del af Østersøen, men vi ved godt, hvordan situationen er i dag. Den almindelige tun er truet af udryddelse på grund af voldsomt overfiskeri.

Vi har denne ret sørgelige forhandling, fordi man ikke traf den rette beslutning på det rette tidspunkt. Vi er endt i denne situation, fordi vi beslutningstagere i årevis har nægtet at lytte til de videnskabelige anbefalinger. Resultatet er, at vi er havnet i en situation, hvor der er behov for drastiske tiltag. Lad mig i den forbindelse minde Dem om menneskehedens tidligere fiaskoer på denne front. Den canadiske kyst er et godt eksempel på, hvordan det lykkedes mennesket fuldstændig at smadre torskebestanden. Den kollapsede fuldstændig på grund af overfiskeri, og de havde samme diskussion, som vi har her i dag. Vi må ikke tillade, at den almindelige tun lider samme skæbne. Derfor er bl.a. det franske forslag ikke et særlig godt forslag, for det kunne føre til præcis dette resultat.

Det, at halvdelen af – eller næsten hele – Fiskeriudvalget sidder her, viser naturligvis også, at Parlamentet ikke behandler disse emner på bedste vis, dvs. at Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed fører drøftelser og finder på idéer, og så møder dem af os, der arbejder med fiskerispørgsmål, op her og forhandler om dem. Det burde vi tænke lidt over. Ikke desto mindre synes jeg, at udvalgets forslag er godt. Det har et pålideligt videnskabeligt grundlag, og der er ingen grund til at ændre Miljøudvalgets tilgang til emnet.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). – (ES) Hr. formand, mine damer og herrer! Der har været katastrofealarm for den almindelige tun i et stykke tid, og i årevis har vi hørt klare meldinger om, at bestandene er svage, og hvordan vi har bidraget til den situation, bl.a. gennem offentlig støtte. EU har brugt op til 34 mio. EUR på modernisering i de senere år.

Det synes jeg, vi er nødt til at sige. Vi er nødt til at tage ansvar for den situation, vi befinder os i. Vi har presset bestandene af almindelig tun til randen af udryddelse, og nu kan vi ikke komme og sige, at vi ikke har noget som helst ansvar. Nu har vi lejlighed til at rette op på problemet ved at optage almindelig tun i bilag I til Konventionen om International Handel med Udryddelsestruede Vilde Dyr og Planter (CITES), og det er den eneste måde, vi kan gøre det på, for jeg vil gerne understrege, at mange menneskers levebrød er afhængige af det.

Det er sandt, at der er sektorer, der har gjort det rigtige og kan og bør fortsætte med at gøre det, men der skal findes tun for at de kan gøre det rigtige. Hvis der ikke findes tun, kan de slet ikke gøre noget. Den eneste garanti herfor er bilag I, og derfor er alle andre tiltag, der kunne modvirke dette forslag, dårlige tiltag, der vil forlænge pinen, ikke stoppe den. Så lad os ikke tage fejl, lad os ikke snyde. Vi har et historisk ansvar for denne art og for de mennesker og deres familier, hvis levebrød er afhængige af den. Lad os modigt påtage os vores ansvar med den ære, som EU har fortjent.

  Ioannis A. Tsoukalas (PPE). – (EL) Hr. formand! Mine kolleger i Parlamentet har allerede været inde på alle aspekter af emnet. Jeg vil gerne sige, at jeg støtter de holdninger, som hr. Milana gav udtryk for tidligere, og at vi skal huske, at det vil have talrige sociale og økonomiske følger at optage almindelig tun på bilag I, f.eks. fallitter for og lukning af talrige virksomheder, især små og mellemstore virksomheder, jobtab og mistet konkurrenceevne for Europa.

Vi må huske, at almindelig tun mætter et globalt marked til en værdi af 6 mia. EUR. Faktisk vil jeg gerne høre et par videnskabeligt understøttede forslag, der har til formål at sikre den fremtidige levedygtighed for bestandene af almindelig tun, men som også tager højde for europæiske fiskeres og deres familiers levedygtighed. Efter min mening er den bedste og mest passende måde at optage arten i bilag II.

Vi skal heller ikke glemme, at EU ikke er alene om at fiske, hverken i Middelhavet eller Atlanterhavet. Fiskeri efter almindelig tun er en global aktivitet. Europæiske fiskere står over for intens – ofte uhæderlig – konkurrence fra lande i Nordafrika. Ensidig levedygtighed for bestande af tunfisk giver ingen mening. Vi må sørge for, at alle spiller efter samme regler.

Og den kendsgerning, at Japan har 30 000 t frossen tunfisk, er måske af en vis interesse, og forbuddet kan meget vel få prisen på lagerbeholdningen til at vokse fra 10 mia. USD i dag til 20 mia. USD.

  Daciana Octavia Sârbu (S&D). – (EN) Hr. formand! Alle dele af denne aftale er vigtige, men jeg vil gerne fokusere på spørgsmålet om almindelig tun.

Det er afgørende, at vi handler nu for at forhindre, at bestanden kollapser, og for at give antallet af almindelige tunfisk mulighed for at rette sig op. I 2006 vedtog Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet en handlingsplan, der havde til formål at forbedre rapporteringen om og overvågningen af bestandene og inspektioner af fartøjer.

Men det er tydeligt, at det ikke er nok. Bestandene, især den østlige bestand i Middelhavet, er stadig kritisk lav, og der er en meget reel fare for, at vi snart vil blive vidner til udryddelsen af denne truede art.

Derfor bør man på CITES-medlemsstaternes konference aftale at optage almindelig tun i konventionens bilag I, og medlemsstaterne og Kommissionen må gøre mere for at bekæmpe ulovligt fiskeri og håndhæve de vedtagne restriktioner og kvoter.

  Ramon Tremosa i Balcells (ALDE). – (ES) Hr. formand! Hvad angår det mulige forbud mod fiskeri af almindelig tun i Middelhavet, er jeg meget bekymret for, at lovligt fiskeri vil blive skubbet ud af ulovligt fiskeri, og at de uskyldige vil ende med at betale for de skyldiges synder.

I Katalonien er hundredvis af arbejdspladser på spil. Den form for fiskeri, der praktiseres der, er respektfuld, helt igennem reguleret og overvåget både i forhold til forvaltning af fiskeriet og handelen.

Siden 2006 er fiskeriet af almindelig tun i det østlige Atlanterhav og i Middelhavet blevet reduceret med 30 000 t til 13 500 t. Mindstemålet for fisk er blevet forøget fra 10 til 30 kg, og en fiskesæson på 11 måneder er blevet til en periode med fiskeforbud på 11 måneder.

Sluttelig mener jeg ikke, at der er enighed blandt de internationale specialister om faren for udryddelse af almindelig tun. Hvis man sammenligner bestandene fra 1970 og 2010, som der findes data fra, er bestanden af almindelig tun på over 15 %. Den er på mellem 21 % og 30 % og dermed klart over de 15 % for bilag I til Konventionen om International Handel med Udryddelsestruede Vilde Dyr og Planter (CITES).

  Carmen Fraga Estévez (PPE). – (ES) Hr. formand! Jeg vil også gerne tale om arter, der fiskes kommercielt, og jeg vil gerne gøre det helt klart, at regionale fiskeriorganisationer allerede er ansvarlige for forvaltningen og bevaringen af disse arter. Faktisk behøver man bare kigge Konventionen om International Handel med Udryddelsestruede Vilde Dyr og Planter (CITES) igennem for at indse, at den muligvis er udarbejdet for elefanter og isbjørne, men naturligvis ikke for arter, der fiskes kommercielt.

Jeg er ikke imod at beskytte den almindelige tun, for det ville være absurd, om ikke andet så på grund af artens betydning for flåden. Men jeg mener, at foranstaltningerne skal vedtages af organer, der har de bedste specialister i både fiskeriforvaltning og videnskabelig forskning, for der er en grund til, at CITES skal tage imod rådgivning udefra, når den modtager forslag om disse arter.

Derfor mener jeg, at forslaget om at optage almindelig tun i CITES-konventionens bilag I er unødvendigt og uberettiget, for den indeholder allerede de foranstaltninger, der er pålagt af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT). Det er urimeligt, fordi det ville være til unødig skade for en flåde, der netop har kastet sig ud i en enorm indsats for at reducere fiskeriet, og det ville endda virke imod hensigten, for det kunne føre til, at der opstod et sort marked for almindelig tun, der var umuligt at kontrollere.

Jeg forstår det enorme pres, som den offentlige mening i almindelighed og Parlamentet i særdeleshed – som vi kan se – er udsat for fra ikkestatslige miljøorganisationer. Min politiske gruppe har derfor besluttet at støtte optagelsen i bilag II som et kompromis mellem forslaget fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og de af os, der mener, at fiskeriforvaltningen ikke skal fjernes fra de regionale fiskeriorganisationer. Vores forslag er faktisk baseret på de videnskabelige anbefalinger til CITES. De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) har anbefalet, at almindelig tun kun optages i CITES-konventionens bilag II, hvilket viser, at mange slet ikke har læst FAO's rapport.

  Catherine Bearder (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig over de tilsagn, vi har fået her i aften, om at EU ikke vil støtte forslag, der ville føre til en forøgelse af ulovligt krybskytteri efter elfenben, men det ærgrer mig at høre, at Kommissionen derefter udtaler, at forslag om at nedklassificere den afrikanske elefant fra CITES-bilag I til bilag II skal vurderes objektivt ud fra CITES' regler.

Disse to udtalelser er i direkte modstrid med hinanden. Enhver diskussion om at lempe beskyttelsen af elefanter i henhold til CITES-konventionen vil være som at give grønt lys til krybskytter, som vil håbe på, at der snart opstår et marked for de varer, som de har fået fat i på ulovlig og grusom vis.

Zambia og Tanzania overtræder konventionen, eftersom de ikke har rådført sig med alle stater, der er hjemsted for elefanter, som krævet i resolution 9.24 under CITES-kriterierne for ændringsforslag. Vi forventer, at Kommissionen og Rådet tilser, at CITES' vedtægter og det vedtagne moratorium respekteres. Hvordan har de tænkt sig at forhindre, at de ulovlige forslag fra Tanzania og Zambia overhovedet sættes på dagsordenen?

  Antonello Antinoro (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg mener, at jeg med tilstrækkelig sikkerhed kan erklære, at indlægget fra formanden for Fiskeriudvalget, fru Fraga Estévez, indeholdt nogle tekniske oplysninger, som vi enten lader som om, vi ikke kender til, eller som vi sandsynligvis rent faktisk ikke kender til.

Hun nævnte, hvad FAO's anbefaling er, hvad sandheden er og hvad der opfordres til. Alt andet er manipulation og påvirkning af Parlamentet og af mange af dets medlemmer. Jeg ønsker ikke, at vi glemmer, at politik skal være suveræn, og at vi må holde indflydelsen og pressionen fra økonomiske grupper, der sandsynligvis ønsker andre ting, ude af Parlamentet.

Vi ved, at prisen på tun i de sidste to år er faldet, og vi ved, at vi har indført restriktioner, der allerede har ført til en reduktion på 40 %. Vi baserer os på undersøgelser, som ingen af os er sikre på, er korrekte, og alt andet er manipulation udført af aktører med økonomisk magt, som formentlig ønsker det stik modsatte af, hvad vi går efter, nemlig at forøge prisen på tun i urimelig grad og sørge for, at de eneste, der kommer til at betale til sidst, er de små fiskeflåders små økonomier, som mange regioner i vores skønne Europa er afhængig af.

Dernæst vil jeg gerne anbefale, at Kommissionen og kommissæren – også i lyset af, at der i den nye Kommission er en udenrigsminister, som nu bestemt må have større beføjelser end tidligere – sørger for, at der indgås aftaler med andre ikkeeuropæiske stater, så forbuddet mod fiskeri af almindelig tun ikke kun gælder for Europa, og forsøger at kontrollere priserne, herunder for ikkeeuropæiske lande.

Vi støtter naturligvis fru Fraga Estévez' ændringsforslag og alt, hvad det medfører i forhold til bilag II.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE). – (PT) Hr. formand! I november sidste år vedtog ICCAT skrappe foranstaltninger, der begrænser fangstmængden af almindelig tun, nærmere bestemt en reduktion i fangstmængden fra 22 000 t til 13 500 t i 2010 og en begrænsning i notfiskeri mellem 15. maj og 15. juni. Ambitiøse foranstaltninger uden fortilfælde, udtalte den daværende kommissær, Joe Borg. Disse beslutninger blev taget i overensstemmelse med de nyeste videnskabelige holdninger til arten, og virkningen af dem skulle evalueres inden udgangen af 2010.

Derfor giver det ingen mening at foreslå nye restriktioner, der vil straffe sektoren økonomisk og socialt, især under den alvorlige krise, som den oplever i øjeblikket, som dem, der svarer til at optage almindelig tun i bilag I. Fiskerisektoren har behov for en dynamisk balance mellem dens miljømæssige, økonomiske og sociale søjle.

Hvad angår dens miljømæssige krav, skal de være videnskabeligt funderede, hvilket faktisk var tilfældet på det ICCAT-møde, hvor EU deltog aktivt. Eftersom det forholder sig sådan, ville en optagelse af almindelig tun i bilag I udgøre en alvorlig præcedens for at ignorere nødvendigheden af for det første et videnskabeligt grundlag for at bebude restriktioner og for det andet en balance mellem de miljømæssige, økonomiske og sociale søjler. Derved ville det åbne døren for at tage andre beslutninger på en forhastet og partisk måde, hvilket ville fordærve normerne for ansvarlig forvaltning.

  Alain Cadec (PPE). – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg mener, at forslaget fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om at optage almindelig tun i CITES-konventionens bilag I er for radikal en foranstaltning. Derfor vil jeg gøre det afhængigt af tre krav, som jeg mener, muliggør et rimeligt kompromis.

Det første vedrører den uafhængige videnskabelige udtalelse, der skal offentliggøres i oktober 2010 og godkendes af CITES-mødet i september 2011. Jeg mener, at denne videnskabelige udtalelse er afgørende vigtig. Vi må være sikre på, at arten virkelig er udryddelsestruet, før vi træffer en radikal beslutning om fiskeri af og handel med almindelig tun.

For det andet er det afgørende at have en garanti for, at forordning (EF) nr. 865/2006 om CITES bliver ændret, eftersom det vil medføre en generel undtagelse for intern handel med almindelig tun. Dette ændringsforslag vil betyde, at vi opnår det, vi alle ønsker, nemlig bevarelse af vores kystfiskeri af mindre omfang, især i Middelhavet.

For det tredje mener jeg, at eftersom vi beslutter at indføre denne optagelse i bilag I, er finansiel støtte fra EU til de fiskere og skibsejere, der påvirkes af beslutningen, afgørende.

Sluttelig vil denne beslutning, såfremt den vedtages under de forhold, jeg netop har nævnt, skulle ledsages af betydelig strengere kontrolforanstaltninger til bekæmpelse af ulovligt fiskeri. Det er kun under disse omstændigheder og disse betingelser, at jeg kan støtte optagelsen af almindelig tun i CITES-konventionens bilag I. Uden disse tilsagn er en optagelse i bilag II fortsat den mindst dårlige løsning om ikke faktisk den bedste.

  Esther de Lange (PPE). – (NL) Hr. formand! Vi kan ikke tillade os at ignorere tabet af biodiversitet. Det kunne have været mine ord, men de stammer fra Kommissionen, nærmere bestemt fra miljøkommissæren, hr. Dimas, under fremlæggelsen af en meddelelse om biodiversitet sidste måned.

Jeg formoder, at den nye Kommission har præcis samme holdning og betragter vigtigheden af biodiversitet lige så alvorligt. Hvis ikke, vil jeg gerne have det at vide. Netop i lyset af Kommissionens engagement i biodiversitet overrasker det mig, at det er Kommissionen, der på den ene side gør alt for at redde arter og forhindre tab af biodiversitet samtidig med, at den samme Kommission ikke – eller endnu ikke – har modet til ganske enkelt at foreslå at optage en udryddelsestruet art som den almindelige tun i CITES-konventionens bilag I. Det lyder som to sider af samme sag. Vi må naturligvis støtte de fiskere økonomisk, som arbejder i god tro, hvis vi vedtager dette indgreb. På det punkt er jeg enig med den foregående taler. Desuden må vi gribe hårdere ind over for ulovligt tunfiskeri.

Men jeg ville gå et skridt videre. Jeg betragter CITES og især den almindelige tun som en prøvesag, der vil vise, om Kommissionen er i stand til at lade handling følge ord, og om den nye Kommission kan udvise lederskab, eller om den permanent vil lytte beredvilligt til medlemsstaterne, der, som vi alle ved, ikke vil gå ind for dette, og om den kan undgå at fortabe sig i formuleringer og meddelelser, men i stedet faktisk vil gøre noget.

Jeg har netop citeret Dem. De siger, at De er indstillet på at gøre det, så nu er tiden inde til at gå fra ord til handling, og jeg vil sige til Kommissionen, at den skal starte med den almindelige tun.

  Simon Busuttil (PPE). – (MT) Hr. formand! Hvis vi lader fiskerne gøre, som de vil, vil vi bidrage til nedfiskningen og udryddelsen af bestandene af tun. Men hvis vi fuldstændig forbyder handel med tun, ville vi tilsvarende undergrave fiskerne, fiskersamfundet, deres familier og det samfund, der er afhængigt af dem.

Det er efter min mening to yderpunkter. Vi bør hverken udslette bestandene af tun eller ødelægge den sektor, der er fuldstændig afhængig af dem. Men mellem disse to yderpunkter er der en rute, som vi kan følge, og som fører til et kompromis. Der er den rute, der fører til, at vi kan kontrollere fiskesektoren i langt højere grad end tidligere uden at lukke den fuldstændig.

Derfor mener jeg, at det at optage tun i CITES-konventionens bilag I er en ekstrem foranstaltning, der bør undgås. Det ville være bedre at gøre, hvad ICCAT foreslår, for den har i årevis løbende reduceret kvoterne for fangstmængder. Men for at nå et kompromis kunne vi også optage det i CITES-konventionens bilag II.

Det er ikke nødvendigt at udrydde de mange fiskere, der er afhængige af tun, for at undgå at nedfiske bestandene. Det er muligt at forene de to mål.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg tror, at det her er et uløseligt dilemma for mange af os, for hvis vi gør det forbudt at fange fisk, især almindelig tun, vil fiskerne forsvinde. Hvis vi ikke forbyder det, er der snart intet at fange.

Jeg synes, at et af de centrale elementer her – og det dukker konstant op i mange af vores forhandlinger – er de videnskabelige beviser. Folk har sagt, at de videnskabelige beviser ikke er pålidelige nok, de er ikke omfattende nok, og de er ikke tilstrækkelig tidssvarende.

Jeg vil gerne spørge Kommissionen og Rådet, om de er tilfredse med de videnskabelige beviser, der bliver fremlagt? For man kan henvise til videnskabelige beviser, men så kommer der måske nogen med et andet eksempel på en anbefaling fra andre videnskabsfolk.

Så det tror jeg, er et centralt element i det her, og jeg vil gerne høre, hvad Kommissionen og Rådet har at sige om det.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Hr. formand! I dag har vi hørt ulovligt fiskeri blive blandet sammen med mafiaen, og jeg vil også gerne slå til lyd for en sektor, der ved mange lejligheder har vist, at den er ansvarlig.

Jeg forfægter behovet for at kontrollere fiskeriet. Jeg forfægter også behovet for at kontrollere mafiaen. Men det er ikke noget argument for at optage almindelig tun i bilag I.

Jeg må også sige, at den baskiske fiskeflåde, som vil blive stærkt påvirket af denne beslutning, hvis den bliver truffet, har vist, at den er meget ansvarlig, for som forsvar for sektoren må jeg nævne, at den ved flere lejligheder har anmodet om, at fiskeri efter andre arter, f.eks. ansjoser, skulle suspenderes.

Jeg må også sige, at vi bør lytte til, hvad Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) siger, for i 2009 vedtog den mere restriktive og strengere forvaltningsforanstaltninger i overensstemmelse med anbefalingerne fra det videnskabelige udvalg.

Jeg vil gerne påpege, at der er vedtaget en fiskekvote på 3 500 t for 2010. I 2009 var den på 22 000 t og i 2006 på 32 000 t. Derfor indgik man kompromiset om at indføre nye kontrolforanstaltninger, hvis det blev nødvendigt.

Jeg går ikke ind for at optage almindelig tun i bilag I, fordi det kunne være til skade for mange sektorer, herunder kystfiskeri af mindre omfang, som ikke har været i betragtning i dag. Derfor bør vi kun støtte optagelsen, hvis disse foranstaltninger ikke er effektive.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Hr. formand! Tillad mig som europæer fra Alperegionen at flytte diskussionen væk fra vandet og tilbage på land. Jeg ser gerne, at Kommissionen fremlægger en anmodning for Doha om forslaget om et krav om mærkning. Som vi ved, er opdrættede rovfugle – jeg tænker specifikt på falke – underlagt et krav om mærkning, når de handles. Dyrene registreres, ringmærkes eller, hvis der er tale om større dyr, mærkes med chip, så de kan identificeres efter behov. Uden denne mærkning kan der ikke handles.

Min pointe er derfor, at dette krav ikke eksisterer for andre truede eller opdrættede dyrearter, f.eks. lossen i Centraleuropa. Derfor kan det ske, at dyr, der strejfer frit, er stukket af eller er blevet handlet, ikke er mærket og ikke kan identificeres præcist. Det er ikke godt, hverken for adfærdsforskning eller for forskning i bestandstørrelser, og så gør det naturligvis ulovlig handel nemmere. Derfor foreslår jeg, at mærkningen tages op i Doha som et nyttigt bidrag til debatten.

  Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg mødte op i Parlamentet for at få mere at vide, det håbede jeg i hvert fald, for der er to meget velbegrundede sider i denne diskussion, især hvad angår almindelig tun.

Min første pointe er, at vi har talt om ulovligt fiskeri, og som jeg ser det, er dem, der fisker ulovligt, ligeglade med, hvilket bilag ting er opført i. De vil fortsætte, medmindre vi kan håndhæve disse regler og bestemmelser effektivt.

På den ene side kan vi godt se en vis logik i en bilag I-klassifikation, men der er socioøkonomiske problemer. Jeg tror, vi er nødt til at koncentrere os om resultaterne.

Der er spørgsmålet om udsmid og om, hvilke konsekvenser en bilag I-klassifikation vil have for fiskerne. Jeg hælder imod – men jeg vil tale med mine kolleger senere og diskutere det i vores gruppe – at de ikke bør optages i bilag I, og måske er bilag II bedre. Det viser bare, at selv efter denne lange og glimrende forhandling er der stadig forvirring, i hvert fald i mit hoved.

  Giovanni La Via (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I lyset af de kontroversielle videnskabelige data, som vi har hørt om fra flere sider, og af en bestand, der bestemt endnu ikke, end ikke i værste fald, berettiger obligatorisk optagelse i bilag I, mener jeg ikke, at en så restriktiv foranstaltning, selv med de begrænsninger, der tydeligvis ville blive indført for visse territorier i forhold til fiskeri, er den bedste løsning.

I lyset af de senere års indsats for at reducere specialiserede tunfiskerselskabers fiskeri er vi endvidere efter min mening nødt til at fortsætte ad denne rute, bibeholde optagelsen af tun i bilag II og undgå at forhaste os, hvilket ville være yderst farligt for visse territorier og for selskaber i sektoren.

  Silvia Iranzo Gutiérrez, formand for Rådet. – (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at takke Dem alle for Deres indlæg, som jeg synes, er med til at udforme den fælles holdning, som EU bør indtage forud for den næste konference for CITES-medlemsstaterne (Konventionen om International Handel med Udryddelsestruede Vilde Dyr og Planter). Det store flertal har fremhævet CITES' berettigelse i forhold til at hjælpe med at bevare udryddelsestruede arter.

Som jeg sagde i starten, når Kommissionen har fremlagt sit forslag for Rådet, vil Rådet kunne udforme sin holdning over for CITES i forhold til de forskellige punkter på dagsordenen for mødet om de vigtigste truede arter. Folk har f.eks. talt om tigre og elefanter – fru Bearder – om isbjørne – fru Liotard – men langt størstedelen af indlæggene har drejet sig om den almindelige tun. Hvad dette emne angår, har vi hørt en række synspunkter baseret på en række argumenter.

Rådet kender naturligvis resultaterne af det sidste møde i ICCAT's (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet) videnskabelige udvalg i oktober 2009 og anbefalingerne fra FAO's panel af uafhængige eksperter i december 2009. Rådet er derfor helt klar over implikationerne af forslaget om at optage tunfisk i CITES-konventionens bilag, og ikke kun for bevarelsen af arten, men også for bevarelsen af visse traditionelle fiskemetoder, der har bevist, at de er bæredygtige for arten. Derfor vil Rådet nøje evaluere alle spørgsmål, før det indtager en holdning.

Lad mig afslutningsvis gentage formandskabets tak til Dem for Deres indlæg og bidrag under denne afgørende fase af dannelsen af EU's holdning forud for den næste CITES-konference, og det vil glæde mig at viderebringe indholdet af Deres indlæg til Rådet sammen med Deres store interesse for de spørgsmål, der skal diskuteres i Doha. Jeg vil også gerne forsikre Dem om det spanske formandskabs engagement i at sikre truede arters bevarelse og bæredygtige udvikling. Vi ved, at Rådet har Parlamentets fulde støtte på dette område.

  Paweł Samecki, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Lad mig starte med overordnet at sige, at jeg virkelig sætter pris på alle talernes bidrag om målene for drøftelserne på konferencen.

Jeg kan forsikre Dem om, at Kommissionen vil være for bæredygtig handel både af hensyn til biodiversiteten og de samfund, der er nødt til at leve i harmoni med de pågældende arter.

Dernæst et par mere specifikke bemærkninger til Deres indlæg. For det første, som jeg forklarede, fastlægger Kommissionen meget snart sin overordnede holdning til almindelig tun. Det er en vigtig sag, fordi den primært vedrører EU's fiskerflåders fangster. Man har følt, at det er mere passende, at den nye Kommission i stedet for den afgående Kommission indtager en klar holdning i sagen, fordi det vil være den nye Kommissions opgave at forsvare eller arbejde for EU's holdning på konferencen.

Jeg føler mig ganske overbevist om, at forslaget vil sikre en bæredygtig fremtid både for arten og for fiskeindustrien. Det skal skabe balance mellem sagens kortsigtede og langsigtede perspektiver. Men hvad angår de mere specifikke punkter og de spørgsmål, som medlemmerne af Parlamentet har rejst om muligheden for støtte til de berørte fiskere, tror jeg, at vi skal understrege, at Kommissionen ville være indstillet på at vurdere muligheden for at yde en sådan støtte i videst mulige omfang, men vi er også nødt til at huske på, at der er vedtaget budgetmæssige omlægninger mange år frem i tiden, og at vi også ville være nødt til at vurdere de finansielle konsekvenser i forhold til et ufleksibelt budget for 2007-2013.

Der er en konkret problemstilling i forbindelse med forslaget om at optage almindelig tun i bilag II, og det er, at det er vigtigt at bemærke, at CITES indeholder meget konkrete bestemmelser, der ville finde anvendelse i tilfælde af optagelse i bilag II. Der ville være en masse juridiske og tekniske diskussioner om, hvad en optagelse i bilag II faktisk ville indebære. De praktiske konsekvenser af en sådan optagelse ville være uvisse. Og derfor er vi nødt til at tænke over, hvad de praktiske konsekvenser af at optage almindelig tun i bilag II ville være.

Hvad angår fru Bearders spørgsmål om elefanter, er der proceduremæssige svagheder i Tanzanias og Zambias forslag, men det er vores juridiske vurdering, at disse fejl ikke er tilstrækkelige til på forhånd at afvise forslagene af proceduremæssige grunde.

Til sidst vil jeg kommentere hr. Kellys spørgsmål. Er Kommissionen tilfreds med de videnskabelige beviser på mange områder? Jeg tror, det er vanskeligt for Kommissionen at stille spørgsmålstegn ved videnskabelige beviser, fordi det ville betyde, at Kommissionen har bedre videnskabelig eller forskningsmæssig kapacitet end forskningsinstitutterne, og det er ikke tilfældet. Derfor er det nogle gange meget vanskeligt at have en holdning til de videnskabelige beviser.

  Formanden. – Jeg har modtaget syv beslutningsforslag⁽¹⁾, der er fremsat i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk. 5.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) Dagens forhandling om den 15. konference for CITES-medlemsstaterne til marts er særlig vigtig for den fornuftige anvendelse af vilde dyr og planter.

Beslutningsforslaget om emnet synes at hælde i retning af at støtte et forbud mod brugen af mange ressourcer. Jeg henviser især til forslaget om at optage rød middelhavskoral i CITES-konventionens bilag II. Jeg vil gerne påpege, at opfattelsen blandt videnskabsfolk er, at arter i coralliidae-familien ikke er udryddelsestruet, baseret på den store mængde af disse arter i alle de vande, hvor de lever. Derfor virker det for vidtgående og uunderstøttet af videnskabelige data at optage koraller i bilag II. Handel med røde koraller er en væsentlig indtægtskilde i store områder omkring Middelhavet, og hvis de optages i CITES, vil det have betydelige konsekvenser for flere landes økonomier, herunder Italiens, med voldsom offentlig uro og mistede arbejdspladser.

Derfor er vi imod optagelse af denne artsfamilie i CITES-konventionens bilag II. Endvidere vil jeg anmode Kommissionen om at revidere sin hidtidige holdning, som lader til snarere at være resultatet af umådeholden miljøekstremisme end velovervejet videnskabelig analyse.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Europa har altid været opmærksom på problemer i forbindelse med rovdrift på vilde arter og ulovlig handel med dyr og planter.

Men lad os huske, at CITES-konferencen bør basere sine beslutninger på resultater og videnskabelige data fra relevante internationale organer. Især to punkter er følsomme, nemlig forslaget om at optage arterne corallium spp. og paracorallium spp. i bilag II og anmodningen om at optage almindelig tun i bilag I.

Hvad koraller angår, føler vi, at det rigtige er at gentage vores modstand i lyset af den negative erklæring udsendt af FAO's videnskabelige panel medio december 2009, som viste, at der ikke findes data for arternes tilbagegang til støtte for at optage dem i bilag II. Alt dette ville udgøre en alvorlig fare for konkurrenceevnen hos den kunsthåndværksindustri, der fremstiller produkter af koraller, og som har væsentlig betydning for økonomien og beskæftigelsen i nogle områder af Italien (især Torre del Greco samt Alghero og Trapani).

Hvad tunfisk angår, er der lande såsom Frankrig og Italien, der er meget bekymret over fiskeriet af almindelig tun og dermed optaget af at beskytte arten, så den kan udnyttes på bæredygtig vis. Vi kan støtte dette forslag, men beder dog om, at denne optagelse betinges af, at beslutningens gennemførelse udskydes 12-18 måneder, og af kompensation til sektoren.

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) I modsætning til, hvad nogle har en tendens til at give indtryk af, er CITES-konventionen ikke et instrument til at forbyde handel med. Dens formål er derimod at sikre, at den internationale handel med vilde dyre- og plantearter ikke er til fare for deres overlevelse. For to uger siden havde jeg lejlighed til at møde den namibiske miljø- og turismeminister. Ved at knytte en konkret pengeværdi til elefanter i Namibia og derved gøre det muligt at etablere en meget nøje reguleret handel med elefanter er forudsætningerne for at kunne forvalte og beskytte mod krybskytteri i dag til stede. Takket være disse foranstaltninger er antallet af individer af denne art – hvis overlevelse ikke er truet – vokset betydeligt. I lyset heraf opfordrer jeg Dem til at støtte Tanzanias og Zambias forslag om at flytte den afrikanske elefant fra CITES-konventionens bilag I til bilag II og til at forkaste Kenyas forslag.

  Edward Scicluna (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg tror fuldt og fast på bæredygtig udvikling og betvivler ikke, at der drives rovdrift på den almindelige tun, og at den har behov for beskyttelse. CITES er med succes blevet brugt til at beskytte eksotiske arter mod udryddelse i tilfælde, hvor det er umuligt at kontrollere utallige krybskytter og jægere, især i ulande. Men er det samme situation, vi befinder os i?

En håndfuld fiskeriselskaber driver rovdrift på den almindelige tun i det nordøstlige Atlanterhav og fanger hver tusindvis af tons. Disse fiskeriselskaber er fra førende EU-lande, nemlig Frankrig, Spanien og Italien. EU behøver ikke en international miljøorganisation til at hjælpe med at kontrollere fiskeriindustrien i sine medlemsstater.

Vi er naturligvis nødt til at være pragmatiske. Hvis den internationale politiske holdning betyder, at vi ikke kan forhindre, at almindelig tun optages i CITES-konventionen, så lad os bruge den sunde fornuft og anlægge de rette proportioner ved at optage arten i bilag II, som FAO's ekspertgruppe har anbefalet. Hvis almindelig tun optages i CITES-konventionens bilag I, vil det koste mit land tæt på 2 % af BNP. Det er det samme som at bede Skotland om at lukke hele sin lakseindustri på én gang. Næsten 1 % af arbejdsstyrken ville miste deres arbejde.

(1) Se protokollen.