Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 10. februar 2010 - Strasbourg

13. Aftale EU/USA om behandling og overførsel af finansielle betalingsdata fra Den Europæiske Union til Amerikas Forenede Stater til brug for programmet til sporing af finansiering af terrorisme (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af fru Hennis-Plasschaert for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om henstilling om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om behandling og overførsel af finansielle betalingsdata fra Den Europæiske Union til USA til brug for programmet til sporing af finansiering af terrorisme (05305/2010 – C7-0004/2010 – 2009/0190(NLE)) (A7-0013/2010).

Som bekendt har Europa-Parlamentet været meget aktivt i dette spørgsmål. Vores parlament består af medlemmer, der vælges direkte af de europæiske borgere. Borgernes rettigheder er vores hovedansvar, og vi må beskytte disse rettigheder. Vi er fuldt ud klar over dette. Det er vores første og største ansvar. Samtidig erkender vi, hvor vigtig SWIFT-aftalen er – af helt andre årsager. Derfor var det vigtigt at finde den gyldne middelvej her. Mens dette skete i de forløbne måneder, trådte Lissabontraktaten i kraft.

I november sidste år skrev jeg til hr. Reinfeldt, som var formand for Det Europæiske Råd på det tidspunkt, med en anmodning om at udskyde beslutningen og om, at der blev taget hensyn til Europa-Parlamentets beslutning i overensstemmelse med Lissabontraktaten. Som bekendt skete dette ikke, og den 30. november traf Rådet beslutning om spørgsmålet og vedtog SWIFT-aftalen. Den 21. december sendte jeg et nyt brev til hr. Reinfeldt. Parlamentet gav udtryk for to forventninger i dette brev. Medtagelse af vores holdning i forhandlingsmandatet om en permanent aftale og også fuld information af Parlamentet under fremtidige forhandlinger. Den 21. januar skrev jeg et tilsvarende brev til hr. Zapatero, som i øjeblikket er leder af formandskabet, og jeg sendte det samme brev igen den 8. februar. Jeg har også skrevet et brev til hr. Barroso, hvori jeg skriver de samme ting. Jeg har også været i kontakt med repræsentanter for den amerikanske regering og med fru Clinton. Jeg har også modtaget et brev om dette spørgsmål, hvori redegøres for den amerikanske regerings holdning til SWIFT-aftalen.

Måske ved parlamentsmedlemmerne alt dette, for dokumenterne er alle tilgængelige, og jeg har sendt alle dokumenterne til de politiske grupper, så de kan bruge dem til enhver tid. Dette er vigtigt. Vi må være fuldt orienteret, så vi kan træffe beslutninger om dette spørgsmål på en ansvarlig måde. De foranstaltninger, vi har truffet, vil også blive fremmet af vores forhandling her i dag. Det er grunden til, at denne forhandling om SWIFT er så vigtig. Jeg er meget glad for, at vi har repræsentanter for Rådet og Europa-Kommissionen med os her i dag, som vil kunne tale, og så kommer vi til vores forhandling og vores ansvar for en beslutning om dette spørgsmål.

  Jeanine Hennis-Plasschaert, ordfører. – (EN) Hr. formand! Jeg vil starte med at sige, at også jeg støtter et stærkt, udadskuende EU, som er i stand til at handle skulder ved skulder som en reel modpart til USA, og inden for disse rammer mener jeg, at det har afgørende betydning at være åben, retfærdig og gennemsigtig, hvis vi skal løse spørgsmålet om, hvordan Europa bør samarbejde med USA om bekæmpelse af terrorisme, herunder brug af data om retshåndhævelse indsamlet til kommercielle formål.

Den målrettede udveksling og brug af data til bekæmpelse af terrorisme er uden tvivl nødvendig og vil fortsat være nødvendig, men lad mig slå en ting fast. De europæiske borgere skal kunne have tillid både til sikkerhed og datakrav. Det bør være målet, at det lykkes første gang, og med al respekt så har Rådet ikke været tilstrækkelig stærkt til at gøre dette.

Den foreslåede interimsaftale er en betydelig afvigelse fra europæisk ret om, hvordan håndhævelsesorganisationer opnår enkeltpersoners finansielle data, nemlig via retskendelser eller stævninger om undersøgelse af bestemte transaktioner, men med den foreslåede interimsaftale er vi i stedet afhængige af brede administrative stævninger vedrørende millioner af data for europæiske borgere.

I henhold til selve SWIFT's karakter er det ikke muligt at henvise til såkaldte "begrænsede" anmodninger. Af tekniske årsager skal SWIFT overføre bulk data, hvorved de grundlæggende principper i EU's databeskyttelseslovgivning såsom nødvendighed og proportionalitet tilsidesættes. Der kan ikke rettes op herpå ved hjælp af ex post-mekanismer for tilsyn og kontrol.

Det må til enhver tid stå klart, at Parlamentet ikke blot passivt vil notere sig Rådets og Kommissionens handlinger. Det er en kendsgerning, at Parlamentet altid loves noget i morgen, hvis bare vi er tålmodige. Vi kan dog ikke vedblive med at falde for falske løfter om noget i morgen. Vi har brug for et klart engagement nu, og bolden befinder sig på Rådets banehalvdel. Jeg gjorde dette klart i sidste uge, men indtil videre har det ikke handlet i overensstemmelse hermed.

Rådet tilkendegiver, at det ønsker at sikre den største respekt for privatlivets fred og datasikkerhed, men det beskæftiger sig ikke med især de registreredes adgangsret, ret til berigtigelse, ret til kompensation og ret til erstatning uden for EU. Rådet tilkendegiver, at det deler Parlamentets bekymringer og opfordrer derfor Kommissionen til at vedtage et udkast til forhandlingsretningslinjer.

Hvorfor gemme sig bag Kommissionen? Det er Rådet, som vil vedtage forhandlingsdirektiverne i sidste ende. Hvorfor er forhandlingsretningslinjerne ikke allerede blevet fremlagt? Rådet erklærer endnu en gang, at det ønsker at sikre, at TFTP videreføres. Det forholder sig imidlertid ikke til den omstændighed, at EU på denne måde fortsat outsourcer sin finansielle efterretningstjeneste til USA. Den manglende gensidighed tages ikke op. Ægte gensidighed ville tillade EU's myndigheder at opnå tilsvarende data lagret i USA, og på lang sigt overveje muligheden for at opbygge vores egen EU-kapacitet.

Rådet viser ikke noget engagement i efterlevelse af gældende lovgivning såsom direktivet om lagring af data for telekommunikationsselskaber, som behandler specifikke og målrettede data. Rådet præciserer ikke klart den offentlige myndigheds rolle. Et push-system betyder ikke noget, hvis SWIFT i praksis skal overføre bulk data. Overførsel og lagring er med andre ord pr. definition uforholdsmæssig i henhold til interimsaftalen, og Rådet forholder sig ikke til en europæisk løsning på overvågning af dataudveksling.

Hr. formand for Rådet, fortæl mig, hvordan i alverden jeg kan fortælle 500 mio. europæere, at vi sælger ud af vigtige beskyttelsesmekanismer og principper, blot fordi vi ikke er i stand til at stå fast, fordi Rådet ikke er i stand til at få styr på tingene. Fortæl mig det. Jeg er lutter øre.

(Bifald)

  Alfredo Pérez Rubalcaba, formand for Rådet. – (ES) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne indlede min tale med en utvetydig erklæring. Spanien har klart vist uforbeholden støtte til Lissabontraktaten, og det har det gjort helt fra starten. Det gjorde vi i vished om, at gennemførelsen af den nye traktat bl.a. ville betyde, at de europæiske institutioner ville blive bragt tættere på borgerne.

Det er også et mål, som Lissabontraktaten i vid udstrækning pålægger Parlamentet. At give Parlamentet en større rolle og større deltagelse i spørgsmål såsom området med frihed, sikkerhed og retfærdighed er den måde, hvorpå traktaten har forsøgt at bringe borgerne og institutionerne tættere på hinanden.

Lad mig da begynde med at forsikre alle parlamentsmedlemmerne om, at Rådet går ind for at arbejde tæt og ærligt sammen med Parlamentet. For det spanske formandskab er denne konklusion resultatet af vores faste engagement i Lissabontraktaten og dens mål.

Rådet deler også Parlamentets ønske om at garantere sikkerheden for alle europæiske borgere, for sikkerhed betyder garanti for, at de fuldt ud kan udøve deres frihed. Det er den sammenhæng, i hvilken vi sammen bekæmper terrorisme – alle former for terrorisme.

Som det fremgår af den beslutning, som Parlamentet vedtog den 17. september, "bekræfter [Europa-Parlamentet], at det er fast besluttet på at bekæmpe terrorisme og er overbevist om nødvendigheden af at finde den rette ligevægt mellem sikkerhedsforanstaltninger og beskyttelse af borgerlige frihedsrettigheder og grundlæggende rettigheder". Jeg er helt enig i denne udtalelse.

Jeg ser gerne denne forhandling gennemført inden for denne ramme. Det er en ny ramme under Lissabontraktaten, og den er baseret på ærligt, interinstitutionelt samarbejde og et fælles ønske – og det er ikke et nyt ønske – om at bekæmpe terrorisme, samtidig med at principperne om proportionalitet og nødvendighed respekteres, hvilket også er kritisk, hvis vi skal bekæmpe terrorisme effektivt.

Det er bredt anerkendt, at international terrorisme har medført nye udfordringer for vores samfund. Dette er en relativt ny form for terrorisme, som ikke har nogen klar organisation, er yderst dødelig og opererer på globalt plan. Der er derfor behov for en global strategi for at udrydde den. Den mangler en stram, hierarkisk struktur, så den kan kun bekæmpes med en ekstraordinær efterretningsindsats. Den er så dødelig, at vi må være så årvågne som muligt på steder, hvor mange mennesker forsamles.

Forebyggelse, koordinering og efterretning er de tre ord, der kendetegner vores strategi for håndtering af denne enorme trussel.

Alle landene har bestræbt sig på at forbedre intern og ekstern koordinering for at være bedre informerede og i sidste ende samarbejde med dem, der indgår i den samme kamp. EU har også forbedret sine fælles undersøgelsesorganer og -teams, informationsudveksling og fælles analyse.

Det er baggrunden for den aftale, vi behandler her i dag, mellem EU og USA om overførsel af finansielle betalingsdata. Dataudveksling uden en aftale har fungeret uafbrudt i mange år.

Da jeg gav møde for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender for to år siden, spurgte adskillige medlemmer mig om resultaterne af denne dataudveksling. Det er et relevant spørgsmål, som jeg tror, er blevet taget op og besvaret i anden rapport fra dommer Bruguière, som er blevet henvist til Parlamentet, og hvorfra jeg kan citere følgende: "i 2009 har TFTP været et meget værdifuldt redskab, som efterretnings- og retshåndhævelsesorganer har brugt som hjælp til kortlægning af terrornetværk, til fuldstændiggørelse af manglende led i undersøgelserne, til at bekræfte identiteten af mistænkte, til at lokalisere mistænktes fysiske opholdssted og til at identificere nye mistænkte samt til at afbryde planlagte terrorangreb". Jeg vil også gerne tilføje, at dette ikke kun gælder 2009, men også tidligere i USA, Europa og over hele verden: i Barcelona i januar 2008, i Tyskland i sommeren 2007, i London efter angrebene den 7. juli og i undersøgelserne af angrebene den 11. marts i Madrid, drabene i Bangkok i april 2005 og bomberne på Bali i 2002. Dette er blot nogle af de eksempler, som dommer Bruguière nævner i sin rapport.

Dataudveksling har således givet positive resultater. Dette har gjort det muligt for os at efterforske og forebygge angreb. Det har gjort det muligt for os at arrestere terrorister efter, at de har gennemført angreb, og vigtigst af alt, før de har haft held til at gennemføre dem.

Selv om SWIFT i 2007 oplyste, at det havde besluttet at ændre sine databaser, gjorde det det ikke før for nogle få måneder siden. Det betød, at vi var nødt til at revidere de protokoller, som indtil da havde gjort det muligt for os at udveksle finansielle data. Dette måtte gøres inden for et meget kort tidsrum. Rådet godkendte mandatet i sommeren 2009, hvor der stadig herskede usikkerhed om Lissabontraktatens ikrafttræden.

Den beslutning, der blev truffet, er velkendt. Vi underskrev en ni måneders interimsaftale, som skulle ratificeres her i Parlamentet. En interimsaftale af ni måneders varighed, og i løbet af disse ni måneder skulle Parlamentet, Rådet og Kommissionen indføre en ny forhandlingsproces for udarbejdelse af en definitiv aftale. Det var den beslutning, der blev truffet.

Det var måske ikke den bedste beslutning. Det er dog vigtigt at sige klart til Parlamentet, at den underskrevne ad referendum-aftale, som vi drøfter her i dag, med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred er en stor forbedring i forhold til de protokoller, der fandtes forud for denne aftale.

Det er en forbedring, fordi denne interimsaftale indebærer yderligere garantier blandt andre elementer, som Parlamentet anbefalede, og som ordføreren har medtaget i den betænkning, der er blevet fremlagt for os her i dag.

På nuværende tidspunkt vil jeg gerne sige, at det spanske formandskab for Rådet har taget fuldt hensyn til de beslutninger, der er vedtaget i Parlamentet, og til de breve, som formanden for Parlamentet har sendt, samt til den betænkning, som fru Hennis-Plasschaert har udarbejdet, og som Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender stemte om den 4. februar. Derfor godkendte Rådet en erklæring, som blev sendt til Parlamentet i går, og hvis nøglepunkter jeg nu skal sammenfatte.

For det første er Rådet forpligtet til at indarbejde de sunde garantier i en endelig aftale, der vil styrke en egentlig beskyttelse, sletning af data og større præcision med hensyn til udveksling af data, som TFTP har fået fra nationale myndigheder og tredjelande.

Vi er naturligvis også forpligtet til at styrke de garantier, der er indeholdt i den aktuelle aftale. Disse garantier bør bevares – og styrkes – i den endelige aftale, og det samme bør en streng begrænsning af slutbrugen af data og et absolut forbud mod at ekstrahere data og bruge profiler.

Endelig er Rådet som svar på den nye situation, der blev skabt med Lissabontraktatens ikrafttræden, forpligtet til at forhandle en interinstitutionel aftale for at muliggøre lettere adgang til klassificerede dokumenter i tilknytning til internationale aftaler.

I denne forbindelse vil jeg gerne gentage dette punkt så klart som muligt – det spanske formandskab er fuldstændig forpligtet til Lissabontraktaten og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 8, og anerkender fuldt ud de legitime bekymringer, som Parlamentet har givet udtryk for.

Vi ved nu, at det engagement, jeg netop har beskrevet, er muligt. I et brev fra USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, og finansminister, Timothy Geithner, til Parlamentets formand har den amerikanske regering givet udtryk for sit ønske om at indarbejde de krævede garantier i overensstemmelse med Europa-Parlamentets holdning.

Det er muligt, at Rådet kunne have gjort tingene bedre i forbindelse med godkendelsesprocessen for den aftale, vi drøfter her i dag. Det, der imidlertid er sikkert, er, at Rådet i denne proces har taget ved lære og har taget behørigt hensyn til Parlamentets bekymringer. Det er også sikkert, at den aftale, vi drøfter her i dag, har bidraget – og jeg håber, den fortsat vil bidrage – til forbedring af borgernes sikkerhed over hele verden og naturligvis også i Europa.

  Formanden. Tak, hr. Rubalcaba. Jeg vil gerne minde alle om, at jeg, som jeg tidligere sagde, har modtaget et svar fra Rådet på de breve, jeg har sendt. De foreligger i de politiske grupper, så de kan konsulteres til enhver tid. I sit svar svarede Rådet på vores forventninger, på Parlamentets forventninger. Tak, hr. Rubalcaba, for denne erklæring og for forklaringen af Rådets holdning i dette spørgsmål. Det er meget vigtigt for os.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Lad mig begynde med at takke alle for, at Parlamentet i går viste os og mig den tillid at stemme ja til den nye Kommission.

Det er en interessant første dag på arbejdet, og jeg er taknemmelig over at drøfte dette vigtige spørgsmål om deling af information med USA med henblik på bekæmpelse af terrorisme, denne gang i relation til programmet til sporing af finansiering af terrorisme (TFTP) med Parlamentet.

Europa-Parlamentet har naturligvis udvist stor interesse for dette spørgsmål. Og med rette, da TFTP igen konfronterer os med den udfordring at forene dataudveksling med databeskyttelse, og hvis vi tager denne udfordring op, hjælper det os til at give borgerne sikkerhed, beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse.

Et af målene med interimsaftalen har været at sikre gennemførelsen af betingelserne i Europa-Parlamentets beslutning af september 2009. Vi agter helt klart at styrke databeskyttelsesdelen yderligere, når vi forhandler den langsigtede aftale, særlig med hensyn til retten til at modtage oplysninger om, hvorvidt ens rettigheder er blevet respekteret i henhold til aftalen, og stærkere garantier om effektiv erstatning, lovlig databehandling og sletning af data.

Den anden Bruguière-rapport blev stillet til rådighed for medlemmerne af Europa-Parlamentet sidste mandag, og den viser betydningen og værdien af TFTP i efterforskningen og forhindringen af terrorisme, herunder også i EU. Rapporten bekræfter, at TFTP er blevet brugt til at identificere og arrestere personer, som efterfølgende er blevet dømt for terrorisme i medlemsstaterne. Det understreges også i rapporten, at TFTP er en værdifuld kilde til pålidelig information, der er nødvendig i kampen mod terrorisme. Der findes specifikke eksempler, og Rådet henviste til nogle få af dem.

Vi ved, at terrortruslen i nogle af vores medlemsstater er så høj som nogensinde, og jeg er sikker på, at parlamentsmedlemmerne kan se, at Parlamentets forkastelse af interimsaftalen ville være et alvorligt slag mod EU's sikkerhed.

Nogle af medlemsstaterne har gjort det meget klart, at de ønsker, at TFTP fortsætter, fordi de tidligere har draget fordel heraf og fortsat vil gøre det. De har fortalt os, at den pålidelige information, som TFTP leverer om kendt terrorisme og mistanke om terrorisme, er en vigtig kilde til legitime efterretninger, der er nødvendige for at håndtere den komplekse trusse, navnlig fra al-Qaeda-inspireret terrorisme. Interimsaftalen er ikke blot til glæde for USA. Den er i vores fælles interesse.

Der er blevet sagt meget om databeskyttelsesniveauet i interimsaftalen, og dette er naturligvis en nøglebekymring. Jeg opfordrer medlemmerne til at læse interimsaftalen meget nøje, og jeg er sikker på, at de fleste allerede har gjort det. Man vil se, at den indeholder væsentlige og detaljerede, juridisk bindende forpligtelser om, hvordan USA's finansministerium kan behandle data under aftalen. De omfatter f.eks. en streng begrænsning af formålet med behandlingen, der er begrænset til efterforskning, sporing og retsforfølgelse af terrorisme. Den indeholder et absolut forbud mod datamining – søgninger i databasen kan kun ske, hvor det er muligt at påvise, at der er grund til at tro, at genstanden for søgningen er involveret i terrorisme.

Det betyder, at de data, der findes i TFTP-databasen, reelt er anonyme. Kun hvis der er grund til at tro, at en identificeret person er terrorist, kan denne persons data ses og ekstraheres af databasen. Dette er vigtigt. Interimsaftalen forpligter finansministeriet til at slette data inden for fem år fra modtagelsen – en periode, der er i overensstemmelse med opbevaringsperioden i EU-lovgivningen om finansiering af terror. Aftalen omfatter også en detaljeret EU-gennemgang, hvor nogle af vores egne databeskyttelsesmyndigheder vil deltage for at sikre, at disse og mange andre databeskyttelsesforpligtelser overholdes.

Aftalen omfatter ikke overførsel af næsten alle SWIFT data til USA's finansministerium. Jeg kan forsikre om, at kun en brøkdel af SWIFT-dataene vil blive overført under interimsaftalen. Den påvirker ikke på nogen måde databeskyttelsesmyndighedernes beføjelser med hensyn til SWIFT's eller de finansielle institutioners behandling i EU.

Manglende godkendelse vil sætte en stopper for interimsaftalen, herunder de betydelige databeskyttelsesmekanismer, den indeholder. Hvis USA kan få adgang til data på andre måder – f.eks. via bilaterale forbindelser med Nederlandene – vil disse mekanismer ikke længere være gældende. Hvis interimsaftalen falder, vil det sandsynligvis vare temmelig længe, før en alternativ løsning kan indføres. Så manglende godkendelse risikerer at føre til både en databeskyttelseskløft og en sikkerhedskløft.

Endelig er interimsaftalen kun en interimsaftale. Det er måske ikke verdens bedste aftale. Den kan og vil blive forbedret. Kommissionen lægger nu sidste hånd på et udkast til mandat, og retningslinjerne for den langsigtede aftale, og vi vil vedtage dem hurtigt.

Jeg kan personligt forsikre om, at der vil blive taget hensyn til Europa-Parlamentets bekymringer, og at vi vil søge en stærk beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse i den nye aftale. Europa-Parlamentet vil blive fuldt informeret i alle denne procedures faser. Jeg håber, at dette besvarer nogle få af parlamentsmedlemmernes spørgsmål.

  Formanden. Tak, fru Malmström, for Deres redegørelse. Den var virkelig meget vigtig for os. Rådet og Europa-Kommissionen har netop fremsat visse erklæringer om vores forventninger til forhandlingsmandatet og om at holde Parlamentet orienteret.

Der er også et andet vigtigt element i det, vi gør: Europa-Parlamentet er blevet medansvarlig for den europæiske lovgivning. Vi er også ansvarlige for internationale aftaler såsom SWIFT-aftalen, og vi sender et stærkt signal om, at situationen har ændret sig, nu hvor Lissabontraktaten er trådt i kraft. Dette er vigtigt. Jeg mener, at de seneste signaler fra den amerikanske regering viser, at det er blevet klart, at Europa-Parlamentet i dag er fuldt ansvarlig for lovgivningen. Vi ønskede, at det skulle være et stærkt signal. Vi er imidlertid ansvarlige over for vores borgere. Vi er medlemmer af Europa-Parlamentet valgt ved direkte valg. Vores ansvar for at forsvare borgernes rettigheder er af grundlæggende betydning, og vi understreger altid dette.

  Ernst Strasser, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! For det første vil jeg gerne hilse kommissæren velkommen til hendes første arbejdsdag og forsikre om, at hun har vores gruppes fulde samarbejde. I begyndelsen af denne forhandling vil vi gerne sige, at vi ønsker et godt partnerskab med amerikanerne, navnlig i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme. For det andet støtter vi på det kraftigste vores borgeres sikkerhed og også borgernes rettigheder og databeskyttelse. For det tredje har vi arbejdet meget hårdt på at sikre, at retningslinjerne for forhandlingerne og vores holdning var på plads så tidligt som midt i september, og vi ønsker nu at se dem gennemført. For det fjerde vil jeg gerne med al respekt sige til fru Malmström, at det ikke er, fordi Parlamentet har en stærk interesse på dette område, men snarere, at vi betragter lovgivningsprocessen som vores ansvar, som formanden sagde, og vi ønsker at blive inddraget i denne proces på lige fod med Rådet og Kommissionen.

Vores svar på forhandlingsteksten er at gøre to ting meget klart. For det første kan vi ikke acceptere den måde, hvorpå denne tekst er blevet udarbejdet. For det andet er nogle af punkterne i Parlamentets beslutning ikke medtaget, særlig retten til at anlægge sag, sletning af data og nogle andre ting, selv om Rådet hævder, at "der er taget fuldt hensyn til punkterne i Parlamentets beslutning". Det er grundene til, at vi i Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar sagde, at dette var uacceptabelt for os. Det er også blevet klart, at det først var herefter, at tingene begyndte at tage fart. USA's indenrigsminister har ikke accepteret noget, med mindre Rådet har modtaget andre oplysninger end dem, som Parlamentet har fået. Dette er angiveligt sket ved visse lejligheder. Rådet har sendt os opmuntrende signaler i denne uge, men det har ikke givet nogen garantier. Jeg vil gerne gøre dette meget klart. Derfor siger vi, at vi ønsker at drøfte dette yderligere, at vi ønsker en god aftale, og at vi går meget ind for flere drøftelser, hvis der er garanti for, at dette vil resultere i en god aftale.

  Martin Schulz, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Den irske forfatter Jonathan Swift sendte i sin berømte bog "Gullivers rejser" sin helt Gulliver til Lilleputland, hvor indbyggerne var seks tommer høje. Gulliver troede dog, at han var kommet til giganternes land. For mig ser det ud som om det amerikanske diplomati er fulgt i Gullivers fodspor og tror, at det kan true Europa-Parlamentet, som om vi var en organisation af små mennesker. Det er en fejl.

Jeg vil gerne lykønske fru Malmström med valget og flytningen fra en stol til en anden. Hun skal dog være klar over, at det ikke blot var en fejl begået af amerikanske diplomater, men også af EU's regeringer, som troede, at en aftale af denne art kunne hastes igennem Parlamentet, og ikke var klar over, at vi ikke kan stemme for en så mangelfuld aftale. Denne aftale er et udtryk for ånden i USA's sikkerhedsideologi, men den er ikke et udtryk for beskyttelse af grundlæggende rettigheder, som vi medlemmer af Europa-Parlamentet må garantere for Europas borgere.

Muligheden for at overføre store mængder data uden specifikationer og uden specifikke detaljer i enkeltsager er grundlæggende i strid med den databeskyttelseslovgivning, vi har vedtaget i Europa i alle vores parlamenter, herunder de nationale parlamenter. De alvorlige problemer med hensyn til databeskyttelse er allerede blevet nævnt. Kommissæren har selv nævnt dem. Hvor længe vil dataene blive opbevaret? Hvem opbevarer dem? Hvem giver dem videre til hvem? Hvilke muligheder har jeg for at finde ud af, hvad der sker med mine data, hvem der får adgang til dem, og om det er korrekt? Hvilken retsbeskyttelse har jeg, som sikrer, at der ikke kan indsamles ukorrekte data om mig, som overdrages til tredjeparter, hvem de så end måtte være? Hvornår vil mine data blive slettet, hvis de er blevet indsamlet og opbevaret? I henhold til Homeland Security Act kan data opbevares i op til 90 år. Hvis dette indebærer en garanti for, at jeg vil blive 90 år, vil jeg med glæde drøfte det. Det er værd at gentage, at disse data kan opbevares i op til 90 år! Alle disse faktorer udgør alvorlige mangler ved aftalen.

Derfor må jeg sige til hr. Rubalcaba, at dette er en dårlig aftale, og vi kan ikke stemme for den. Hvis vi forkaster den, er det hans job at forhandle en ny og bedre aftale på plads med USA, som respekterer sikkerhedsinteresserne, men samtidig også respekterer borgernes sikkerhedsinteresser med hensyn til deres frihed. Hvis han kan gøre dette, vil vi støtte den nye aftale. Målet med en ny runde forhandlinger skal være at finde frem til et kompromis mellem disse to ting.

Jeg kan ikke anbefale medlemmerne af min gruppe at stemme for denne aftale på nuværende tidspunkt og i denne form. Her i aften vil jeg foreslå, at min gruppe stemmer imod denne aftale.

  Sophia in 't Veld, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne byde min tidligere kollega og gode ven, Cecilia Malmström, velkommen. Det er en fornøjelse at have hende her.

Dette er den første centrale beslutning, som Europa-Parlamentet skal træffe, efter at det med Lissabontraktaten har fået nye beføjelser, og forventningerne er store, men vi må holde hovedet koldt. Vi skylder vores borgere at træffe en velovervejet beslutning, der ikke ligger under for eksternt pres eller skræmmetaktikker, såsom falske påstande om en sikkerhedskløft, for USA kan stadig opnå data uden problemer, og vi ved det. Lad os ikke glemme, at medlemsstaterne heller ikke var enstemmigt enige om denne aftale. Vi kan kun give vores tilslutning til en aftale, der har fuld demokratisk legitimitet af hensyn til indhold og procedure. Dette handler ikke om viljernes kamp mellem Rådet og Europa-Parlamentet og heller ikke om transatlantiske forbindelser. Dette handler om europæiske borgere, der har ret til en ordentlig demokratisk og transparent procedure.

Rådets svar er indtil videre yderst utilstrækkelige, og de europæiske borgeres demokratiske rettigheder kan ikke forhandles væk med løfter om rejser til USA eller vage løfter fra Rådet om fremtidige aftaler. Rådet har haft talrige muligheder siden 2007 for at håndtere dette på en ordentlig måde og garantere sikkerhed samt beskyttelse af persondata og borgerlige rettigheder eller garantere ordentlig demokratisk kontrol fra de nationale parlamenter eller siden den 1. december Europa-Parlamentet, men Rådet har været utrolig stædigt. Parlamentet kan og bør ikke træffe en beslutning, hvis det ikke har adgang til alle relevante oplysninger og dokumenter. Vores vælgere har ret til at vide, at vi tager alle elementer seriøst i betragtning, og at vi ikke blot sætter et gummistempel på Rådets beslutninger.

Endelig har Europa-Parlamentet i mange år været meget klar omkring dets bekymringer og forventninger, og i stedet for at komme med flere vage løfter burde Rådet endelig give os en udtalelse fra dets egen juridiske tjeneste og de ønskede oplysninger om brugen af data til bekæmpelse af terrorisme. Jeg mener ikke, at den anden Bruguière-rapport er tilstrækkelig. Så hvis Rådet ønsker Parlamentets godkendelse, må det opfylde vores krav. Rådet skal være klar over, at det er den eneste måde.

(Bifald)

  Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! For det første vil jeg gerne kommentere møderne med eksperterne og USA's ambassadør. På de to møder, som jeg var formand for, følte jeg ikke på nogen måde, at vi blev betragtet som små personer fra Europa, tværtimod. Under disse møder med eksperter fra USA, lærte jeg enormt meget om de meget vanskelige retssystemer vedrørende beskyttelse af grundlæggende rettigheder i USA og Europa. Jeg er taknemmelig over for amerikanerne over, at de har deltaget i denne vidtrækkende dialog. Arten af den opgave, der ligger foran os, er blevet klar for mig. Rådet har ikke tidligere ydet denne opgave retfærdighed. Arten af den opgave, som europæerne står over for, er også blevet klar for mig, hvis vi ønsker at kombinere en effektiv bekæmpelse af terrorisme med en effektiv beskyttelse af grundlæggende rettigheder i den samme aftale.

Jeg finder det rent faktisk flovt, at folk har måttet rejse over Atlanterhavet for at forklare dette kontroversielle spørgsmål for os, og at Rådet indtil videre ikke har været i stand til at gennemføre en ærlig debat af denne art med Parlamentet. Ordføreren har gjort det fuldstændig klart, på hvilke områder de grundlæggende rettigheder, som nyder den største beskyttelse i Europa, vil blive overtrådt. Jeg vil gerne nævne et andet punkt, som jeg anser for at være et stort problem ud fra et juridisk og politisk perspektiv, hvis vi ser nærmere på spørgsmålet. USA og Europa har helt forskellige definitioner af terrorisme, og dette er et problem, der gennemsyrer aftalen.

Som det med rette er blevet sagt, står medlemmerne af Parlamentet til ansvar over for Europas borgere, når det gælder om at sikre, at deres rettigheder beskyttes. Efter min mening bør vi ikke stemme for en aftale, som mange af os, herunder hr. Weber, hr. Langen, som ikke er her i øjeblikket, og hr. Schulz gentagne gange har sagt offentligt, er et brud på lovgivningen. Vi må handle nu. I løbet af den offentlige forhandling, har vi fortalt de europæiske borgere, at vi ville gøre det. Vi må stemme imod interimsaftalen, og vi må ikke udskyde vores stemme.

Parlamentet må ikke løbe fra sit ansvar igen, som det gjorde i november. Dengang havde vi mulighed for at sætte en stopper for det hele, men flertallet ønskede ikke at gøre dette. Nu må vi handle og – jeg siger dette efter høringerne med amerikanerne – dette vil bringe os i en bedre forhandlingsposition og på lige fod, hvilket vil gøre det muligt for os at forbedre EU-borgernes og måske endda de amerikanske borgeres sikkerhed og rettigheder.

  Timothy Kirkhope, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Som mine kolleger her har jeg været enormt frustreret og vred over Rådets behandling og den dårlige høring af Parlamentet om aftalen. Høring af Parlamentet og dets accept bør ikke være et retrospektivt redskab. Gensidighed i databeskyttelse bør være dadelfri, og den måde, hvorpå aftalen er blevet forhandlet og indgået, må aldrig gentages.

Jeg er dog blevet beroliget i det mindste af de amerikanske myndigheder og af de lagdelte databeskyttelsessystemer og retlige beskyttelsesforanstaltninger, der findes takket være denne interimsaftale. Så Rådets dårlige behandling af os burde ikke kompromittere EU-aftalen med USA eller eventuelle fremtidige aftaler om Europas sikkerhed, Vi modtager nu mange forsikringer og løfter fra Rådet og Kommissionen. Jeg kan endnu ikke bedømme, om disse opfylder alle de rimelige krav, vi har stillet, så efter min mening, har vi brug for tid, før vi fortsætter vores behandling af denne vigtige foranstaltning.

  Lothar Bisky, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! SWIFT-aftalen blev forhandlet på grundlag af en tvivlsom procedure og hurtigt presset igennem blot en dag før Lissabontraktatens ikrafttræden for at omgå Parlamentet. Jeg vil dog gerne fokusere specifikt på aftalens indhold. Big Brothers lillesøster venter på vores godkendelse. Fru Clinton tror, at hun kan overtale medlemmerne af Parlamentet til at gøre noget, som vi ikke ville acceptere fra vores egne regeringer.

Ud fra mit synspunkt er det grundlæggende forkert, at påståede terrorefterforskere skal have en så omfattende adgang til databasser, fordi det underminerer folks selvbestemmelsesret over deres egne persondata. Persondata vil blive opbevaret i årtier, og ingen vil have nogen kontrol med, hvordan de anvendes. Desuden kan data stadig opbevares efter aftalens udløb Det vil ikke være muligt at træffe retlige foranstaltninger for at finde ud af, hvor dataene befinder sig, eller at kræve erstatning for tredjelandes ulovlige brug af dem. Dette giver staten forrang frem for borgerne, som vil blive reduceret til mistænkelige subjekter. Medlemsstaterne tillader andre regeringer at udspionere vores borgere indirekte via EU.

Bør Deutsche Telekom, Deutsche Bahn eller Schlecker apotekskæden i Tyskland eksempelvis være bekymrede over at indhente oplysninger om deres medarbejdere? Vil det nu blive standard for den tyske regering at købe data fra skatteefterforskere, som er blevet indhentet ulovligt. Vi befinder os i en situation, hvor Parlamentet må stå fast på det, det tror på, og træffe en beslutning. Hvorfor bør Google kunne fastsætte datatærsklerne i fremtiden? Det er vigtigt at bekæmpe terrorisme, og navnlig dens årsager, og jeg tror, vi alle er enige herom, men ikke på bekostning af grundlæggende rettigheder. I denne forbindelse har jeg hørt mange taler, hvori der henvises til EU som et værdifællesskab. Vi står i begreb med at feje en af disse værdier ind under gulvtæppet, og min gruppe kan ikke stemme for dette.

  Simon Busuttil (PPE). - (MT) Hr. formand! Lad mig gøre det klart, at Det Europæiske Folkeparti går ind for denne aftale. Det går fuldt ud ind for SWIFT-aftalen, og i morgen vil vi stemme for. Lad mig forklare hvorfor. Det Europæiske Folkeparti vil bakke denne aftale op, fordi dets primære bekymring er folks sikkerhed, vores borgeres sikkerhed.

Vores borgeres sikkerhed vil blive forbedret som følge af denne aftale, og derfor støtter vi den. Dette er ikke blot min egen holdning, men ekspertholdningen hos dem, der specifikt havde til opgave at undersøge og evaluere, om denne aftale øger sikkerheden for de borgere, som vi alle her i Parlamentet repræsenterer.

Der vil ske en forbedring af sikkerhedsniveauet i hele Europa, og dette vil blive udvidet til at omfatte andre borgere i hele verden, herunder USA. Jeg er enig med dem, der har sagt, at Rådet ikke opførte sig ordentligt over for Europa-Parlamentet, men jeg tror, at det budskab, som Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender sendte i sidste uge, har givet Rådet en lærestreg, en lærestreg, som det tydeligvis forstod. Jeg har også forståelse for mine kollegers bekymringer med hensyn til privatlivets fred, men her må vi igen huske på, at der er tale om en interimsaftale. Dette betyder, at der skal udarbejdes en ny aftale, som vil give bedre garantier med hensyn til sikkerhed.

Hr. formand! De nævnte i Deres indledning ansvar. Jeg opfordrer mine kolleger til at benytte de beføjelser Parlamentet har, de nye beføjelser, vi har, fuldt ansvarligt, så vi virkelig kan se 500 mio. borgere i øjnene og fortælle dem, at vi forsvarer deres sikkerhed. Om muligt bør morgendagens afstemning udskydes, så der kan opnås større enighed her i Parlamentet. Vi er parat til at overveje en udsættelse af afstemningen, men hvis den ikke indrømmes, vil vi stemme for.

  Claude Moraes (S&D). – (EN) Hr. formand! Også vi socialdemokrater ønsker at kæmpe for de europæiske borgere, og vi ønsker at bekæmpe terrorisme, så derfor anbefaler vi, som min gruppeleder sagde, et "nej" ved afstemningen i morgen for at sikre, at vi her i Parlamentet ved den første godkendelsesprocedure under Lissabontraktaten stemmer imod en aftale, der er dårlig for hele Parlamentet.

Dette er ikke et snæversynet spørgsmål for os, men et reelt spørgsmål. Dette er et spørgsmål om, hvorvidt en dårligt uarbejdet aftale tjener sikkerheden og terrorbekæmpelsen. Som en af mine rådgivere engang sagde – og han er en advokat, jeg var engang advokat, og hr. Kirkhope var også advokat – idet han citerede Benjamin Franklin: Den, der sætter sikkerhed så langt højere end frihed, fortjener ingen af delene.

Så vi er alle enige om, at vi ønsker en god aftale for EU-borgerne. Det er helt rigtigt, at Rådet i Coreper fremkom med alle de spørgsmål, som vi som gruppe anser for at være vigtige spørgsmål. Også fru Clinton erkendte i sit brev, at Parlamentet havde fat i noget, men ingen af disse dokumenter gik længere og gav os en handlingsplan for løsning af dette problem, og det er grunden til, at et "nej" efter vores mening vil gennemtvinge en bedre aftale for hele Parlamentet.

Så vi i vores gruppe opfordrer alle parlamentsmedlemmerne ikke blot i vores gruppe til at støtte ordføreren i det, hun forsøger at gøre, nemlig at opnå en bedre aftale om bekæmpelse af terrorisme. Ingen har den moralske overhånd her. Vi ønsker en effektiv bekæmpelse af terrorisme, hvilket betyder en bedre aftale, og det er, hvad vi vil anbefale socialdemokraterne i vores gruppe her i aften.

  Agustín Díaz de Mera García Consuegra (PPE). - (ES) Hr. formand! Jeg forkaster de metoder og den tid, der er brugt på denne aftale. Parlamentets rolle er en vigtig del af Lissabontraktaten, og den bør respekteres af alle de berørte parter.

Lad mig gå videre til selve substansen i spørgsmålet. Den største skade, et demokratisk samfund kan gøre på terrorismen, er at afskære dets finansielle ressourcer. Det er grunden til, at interimsaftalen bør forblive i kraft, mens den endelige aftale hurtigt forhandles på plads. Ved mindst ni lejligheder har SWIFT og TFTP vist deres effektivitet og værdi med hensyn til at forhindre og undertrykke terroraktiviteter i Europa, Asien, Afrika og USA i relation til interimsaftalens tekst og databeskyttelse.

Hvilken rapport bør være gældende? Rapporten fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse eller rapporterne fra en særlig dommer, for begge er velfunderede, men modstridende. Nej, vi har ikke gennemført forhandlinger og er heller ikke nået frem til en løsning om dette spørgsmål. Interimsaftalens ordlyd garanterer rettigheder. Det fremgår, at de leverede data udelukkende må bruges til forebyggelse af terrorisme eller finansiering heraf, at de leverede data ikke må kopieres, at de leverede data ikke må samkøres med eventuelle andre databaser, og at kun de offentlige sikkerhedsmyndigheder skal have adgang til dataene.

Jeg har tillid til USA's regering og til det store demokrati, der står bag den. Vi har pligt til at styrke vores forbindelser med landet, for vi er naturlige, gensidigt pålidelige partnere.

Af alle disse årsager støtter jeg en positiv stemme fra Parlamentet om interimsaftalen, og jeg glæder mig over det meget positive skridt Parlamentet har taget for at bekræfte sin autoritet, og over den omstændighed, at fru Clinton og hr. Geithner har anerkendt denne autoritet som et uundgåeligt element nu og i fremtiden.

Endelig ved Rådet og Kommissionen, hvad der forventes af dem. Der er behov for en interinstitutionel aftale hurtigst muligt.

  Stavros Lambrinidis (S&D). – (EN) Hr. formand! Et simpelt brev fra Rådet om, at forhandlingsretningslinjerne fuldt ud vil omfatte Parlamentets bekymringer, at der vil blive indledt forhandlinger med USA med det samme og ikke på et eller andet tidspunkt i fremtiden, og at Parlamentet vil blive inddraget fuldt ud i disse forhandlinger, kunne have været nok, og det ville ikke have været så svært at skrive for at lette Parlamentets frustration over, hvordan det tidligere er blevet behandlet, ignoreret og trukket rundt i manegen.

Men Rådet kunne end ikke gøre dette. Overførsel af bulkdata er ifølge kommissæren ikke noget problem. Kun nogle data vil blive overført. SWIFT fortæller os, at det ikke er tilfældet. USA's administration fortæller os, at det ikke er tilfældet. Der er ingen beviser for det, kommissæren sagde i sin erklæring.

Kommissæren nævnte forhandlingsretningslinjerne, som Kommissionen næsten er færdig med. Hvor er de? Hvorfor kan kommissæren ikke på baggrund af det pres, der findes i dag, fortælle os helt nøjagtigt, hvor Kommissionen er enig med Parlamentet, og hvor den er uenig, i stedet for at fremkomme med generelle erklæringer?

Jeg mener, at det er yderst vigtigt at kæmpe sammen med USA mod terrorisme. Jeg opfordrer indtrængende USA og Rådet til at arbejde meget seriøst sammen med os efter vores afstemning i morgen, og til ikke at vælge bilaterale veje eller drømme om at bryde solidariteten, men at arbejde sammen for at beskytte de grundlæggende rettigheder, samtidig med at vi beskytter sikkerheden.

  Birgit Sippel (S&D). – (DE) Hr. formand! Alle, der har fulgt de mange forhandlinger om SWIFT i de seneste uger, kan få det indtryk, at vi uden SWIFT ville havne i kaos, og at en forkastelse af aftalen ville sætte en stopper for de transatlantiske forbindelser og den fælles krig mod terror. Disse forsøg på at true os kan beskrives med ét ord, nemlig latterligt. USA og Rådet forsøger ikke at redde et vigtigt redskab. De redder blot ansigt.

Der findes mange aftaler og foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme. SWIFT kunne være en nyttig tilføjelse hertil. Det fejlslagne angreb den 25. december har klart vist, at det ikke er data, der mangler, men evnen til effektivt at udnytte de data, vi allerede har. Det er tanken at lede opmærksomheden væk fra denne omstændighed. Interimsaftalen kunne simpelthen ikke være værre. Den er fuld af selvmodsigelser og uoverensstemmelser. I stedet for, at der træffes passende forholdsregler for at sikre, at kun data vedrørende personer, som rent faktisk er under mistanke, overføres, vil store mængder data blive sendt til USA hver måned. Aftalen er et skamløst brud på borgernes rettigheder, databeskyttelse og principperne om retsstatsforhold. Hvis Rådet og USA virkelig var parate til at tage imod denne kritik og indarbejde disse punkter i en ny aftale, ville der ikke være noget behov for, at vi skulle acceptere denne forfærdelige aftale. Af hensyn til borgerne må vi sige nej til interimsaftalen, og vi må straks indlede nye forhandlinger, så vi kan få indført en virkelig god aftale, der fungerer som et ekstra, effektivt redskab til bekæmpelse af terrorisme, og som bevarer vores grundlæggende rettigheder.

  Juan Fernando López Aguilar (S&D). - (ES) Hr. formand! Med Lissabontraktaten er et nyt kapitel åbnet for Parlamentet, men også for Rådet og Kommissionen.

Formanden for Rådet noterede sig i sin tale, at Parlamentet skal høres, og at der skal tages hensyn til dets bekymringer og krav.

Han noterede også, at forhandlingen af denne aftale ikke var blevet gennemført særlig godt eller godt nok. Han fremsatte dog først og fremmest en fremtidig forpligtelse. En forpligtelse om hurtigt at forhandle om en endelig aftale, som opfylder de krav, der stilles i ordførerens betænkning, som omfatter krav om en garanteret ret til appel, til oplysning og til efterfølgende ændring eller sletning af private data.

Vi må derfor finde en ny ligevægt mellem privatlivets fred, borgernes frihed og sikkerhed, der også er en grundlæggende rettighed for de borgere, som vi repræsenterer her i Parlamentet.

Så uanset udfaldet af forhandlingen opfordrer Parlamentet indtrængende ministeren til at indlede denne forhandling snarest muligt og dermed leve op til Lissabontraktaten, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og de 500 mio. borgere, som dette Parlament repræsenterer, og som har en grundlæggende ret til sikkerhed.

  Axel Voss (PPE). – (DE) Hr. formand! I mobilitetens tidsalder kan vi ikke have sikkerhed uden en effektiv og hurtig udveksling af data, og det er vores opgave at beskytte vores borgere mod terrorangreb. Derfor må vi finde en ligevægt mellem sikkerhed og privatlivets fred. Denne ligevægt skal afspejles i den aftale, vi i øjeblikket forhandler.

Dette spørgsmål er af stor betydning, og Rådet har virkelig opført sig amatøragtigt i denne sag. Jeg vil derfor gerne se flere indrømmelser til ordføreren, herunder specifik hjælp, så vi måske kan opnå flertal i Parlamentet.

Hvis vi ikke får dette, vil programmet til sporing af finansiering af terrorisme forblive et enkelt centralt program, og det vil være vigtigt for os at sikre, at SWIFT kun overfører individuelle dataemner. Hvis vi ikke gør det, så er den fulde aftale det rigtige, og den aktuelle aftale er fortsat vigtig. Derfor tror jeg, at vi bør sigte mod en udsættelse og i sidste ende...

(Formanden afbrød taleren)

  Formanden. – Kære kolleger, dette er en meget vigtig forhandling. Jeg ønsker ikke at forstyrre, men alle bruger et halvt minut længere, end de burde gøre. Der er 11 personer på listen. Hvis alle taler så længere, kan jeg ikke give ordet til andre.

  Jörg Leichtfried (S&D). – (DE) Hr. formand! Ingen er i tvivl om behovet for at bekæmpe terrorisme. Spørgsmålet for avancerede demokratier baseret på retsstatsforhold er dog altid, hvad der bør gøres, og hvordan det bør gøres. I dette tilfælde er spørgsmålet nemt at besvare. Vi må ikke handle på en sådan måde, at 500 mio. mennesker sættes under mistanke, og der sker omfattende indgreb i deres rettigheder uden at give dem mulighed for retsbeskyttelse. Disse foranstaltninger må navnlig ikke indføres med fuldstændig tilsidesættelse af eksisterende demokratiske regler.

Parlamentet befinder sig nu i den situation, at det skal tage skraldet for det arrogante svenske formandskab. Vi må ikke gøre dette. Jeg går derfor ind for, at vi stemmer imod i morgen.

  Carl Schlyter (Verts/ALE). – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne sige, at intet vil blive stoppet – ingen terrorangreb vil blive stoppet – med dette forslag. Ingen af de fire angreb, som formandskabet nævnte, ville være blevet stoppet, selv om den efterfølgende efterforskning måske ville være blevet gjort lettere. Denne aftale nedbringer sikkerheden på samme måde som enhver lov om fuldstændig overvågning om internettet nedbringer sikkerheden, for hvis der foregår total overvågning, vil folk forsøge at undgå det – selv ærlige borgere. Så oprettes der anonymiseringstjenester på nettet, ligesom det sker i øjeblikket inden for banksektoren. Hvis terrorister kan gemme sig blandt almindelige mennesker, nedbringes sikkerheden. Det er en dårlig aftale.

Jeg opfordrer i stedet til, at der foretages en fuldstændig gennemgang af disse terrorbekæmpelseslove. Hvad koster de, og hvad er deres kollektive virkning på privatlivets fred og frihed? Kun da vil jeg bare overveje at stemme for endnu flere antiterrorlove. Vis os, hvor effektive disse foranstaltninger er, ved hjælp af åbne dokumenter og ikke hemmelige dokumenter.

  Janusz Władysław Zemke (S&D). – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på to spørgsmål, som efter min mening er meget vigtige. Det er uomtvisteligt, at vi bør bekæmpe terrorisme, men forhandlingen drejer sig om, hvordan dette bør ske, og hvilken form for aftale, der bør indgås med amerikanerne herom. Jeg vil gerne rejse to spørgsmål. Det første er, at aftalen kun berører en af parterne – det er en ensidig aftale. Har vi tænkt på, at de relevante tjenester i europæiske lande også kunne opnå data fra USA, og at dette ville fremme bekæmpelsen af terrorisme her i Europa. Det andet spørgsmål − den grundlæggende indsigelse vedrører den omstændighed, at det vil være muligt at opnå alle finansielle data. Jeg lægger stor vægt på ordet "alle". Jeg mener, at vi bør arbejde i retning af at tillade amerikanske og europæiske specialtjenester kun at opnå data fra de enheder, der er under mistanke.

  Marian-Jean Marinescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Rådet sendte aftalen til Europa-Parlamentet på et meget sent tidspunkt, hvilket er usædvanligt. Jeg håber, at dette ikke vil ske igen fremover. På den anden side har jeg været meget behageligt overrasket over det intense samarbejde mellem de amerikanske myndigheder og Europa-Parlamentet. Helt uventet har de lyttet til Parlamentet, noget jeg håber, vil ske fremover også.

Jeg forventer den samme grad af interesse fra de amerikanske myndigheders side i forbindelse med ligebehandling af medlemsstaterne med hensyn til visumfritagelsesprogrammet. USA har endnu ikke indført klare, gennemsigtige kriterier for afvisning af visa i nogle medlemsstater. Jeg mener dog alligevel, at den midlertidige aftale bør støttes, for den vil bidrage til de europæiske borgeres sikkerhed. Godkendelsen af denne aftale må dog ikke sætte en stopper for forhandlingerne med USA om en langsigtet aftale, som vil omfatte alle Europa-Parlamentets indsigelser.

  Eva Lichtenberger (Verts/ALE). – (DE) Hr. formand! I dag har Rådet indrømmet, at resultaterne af forhandlingerne måske ikke er så gode, som de kunne have været. Vi bør notere os dette og benytte lejligheden til at forbedre aftalen. Det vil dog ikke hjælpe blot at udskyde tingene, for udskydelsesprocessen er ikke underlagt nogen betingelser. Vi vil derfor befinde os i nøjagtig den samme situation igen på næste plenarmøde. Jeg mener ikke, at dette vil ændre noget.

For det andet vil jeg gerne sige, at vi allerede har fået nok løfter om, at tingene vil blive bedre i næste forhandlingsrunde uden Parlamentets deltagelse. Allerede inden denne aftale blev vi lovet, at denne gang ville sagen stille sig helt anderledes. Endnu en gang, udskydelse vil ikke hjælpe. Det eneste, der vil hjælpe i dette tilfælde, er at udsende et klart signal.

For det tredje eksisterer de sikkerhedsmangler, som det gentagne gange er blevet hævdet vil opstå, hvis vi ikke stemmer for interimsaftalen, ganske enkelt ikke. Vi har juridiske rapporter, der viser dette, og vi har aftaler om gensidig juridisk bistand.

  Sajjad Karim (ECR). – (EN) Hr. formand! Vores borgeres sikkerhed er af største interesse for os alle, og det er alt for nemt for os at blive betegnet som eftergivende i bekæmpelsen af terrorisme, når vi står og kræver, at vores borgeres civile frihedsrettigheder beskyttes. Jeg har set det ske igen og igen hos mange nationale parlamentsmedlemmer, når det gælder de handlinger, som Parlamentet træffer.

SWIFT har naturligvis mange eksempler på succes, og vi støtter alle disse eksempler, men det er også vigtigt, at vi koncentrerer os om de tilfælde, hvor SWIFT har fejlet eller ladt os i stikken. Der har været mange fejlslagne eller dårlige efterforskninger i EU. Alene i min valgkreds blev 12 uskyldige personer tilbageholdt og kunne ikke sigtes. På det tidspunkt, hvor de blev tilbageholdt, blev vi informeret om, at finansielle transaktioner var en del af de væsentlige beviser imod dem.

Hvad kan vi lære af disse fejlslagne sager? Jeg vil sige til Rådet, at det skal lade os træde tilbage. Vi har tid. Vi står ikke med ryggen mod muren. Der er en vej frem. Lad os udsætte spørgsmålet. Rådet bør gå tilbage og gøre dette ordentligt – ikke af hensyn til Parlamentet, men af hensyn til vores borgere.

  Carlos Coelho (PPE). – (PT) Hr. formand! I mit land skal en politimand have en ransagningskendelse, hvis han ønsker adgang til en bankkonto. Jeg kan ikke acceptere en aftale, der tillader, at tusind millioner af bankoplysninger overføres til en amerikansk politimand, som kan gennemgå dem uden en retskendelse. Den forhandlede interimsaftale mangler databeskyttelse. Databeskyttelse er ikke en luksus – det er en forudsætning for vores frihed. Der mangler gensidighed og proportionalitet. Vi kan ikke tillade dette.

Vi håber helt klart, at den endelige aftale vil blive forhandlet ordentligt. Hvordan kan den forhandles? Forhandles den på et dårligt grundlag eller på et rimeligt grundlag? Jeg tror, det er bedre for os ikke at have en dårlig interimsaftale end at have en aftale overhovedet. Hvis vi afviser interimsaftalen, betyder det, at vi har et godt grundlag for forhandling af den endelige aftale.

  Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Hr. formand! Det siges, at gode aftaler indgås mellem ligeværdige parter. Der er dog ikke noget i den aftale, der udarbejdes i øjeblikket, der viser, at vi er en ligeværdig partner, men snarere, at USA stiller krav til os og forventer, at vi vil være enige i deres synspunkter.

Efter Lissabontraktatens ikrafttræden har Europa-Parlamentet imidlertid langt flere beføjelser, og det er parlamentsmedlemmernes opgave at forsvare EU-medlemsstaternes 500 mio. borgeres interesser og rettigheder, grundlæggende rettigheder. Jeg støtter derfor forslaget om, at denne aftale omarbejdes, og at de forslag, som vi, medlemmerne af Europa-Parlamentet, som er de eneste direkte valgte repræsentanter i alle EU-institutionerne, forventer indarbejdet i aftalen, indarbejdes i den.

Jeg ved, at der er lande i EU, der har enorme problemer med terrorisme. Spanien er et af de lande, der har kæmpet længe mod terrorisme, og jeg mener, at Rådet i denne sag skal være Europa-Parlamentets partner og ikke USA's partner.

  Alfredo Pérez Rubalcaba, formand for Rådet. – (ES) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest gerne sige, at jeg har lyttet med stor interesse og anerkendelse til parlamentsmedlemmernes taler, taler, der indeholdt både støtte og kritik, selv om jeg må indrømme, at der var mest kritik, men jeg hilser den velkommen.

For det første vil jeg gerne sige, at jeg er meget glad for endnu en gang at få bekræftet under forhandlingen her i Parlamentet, at Parlamentet, Kommissionen og Rådet er helt enige, når det gælder forsvar for vores fælles værdier, og, som jeg sagde i min tale, indtagelse af en fælles holdning til enhver form for terrorisme. Efter min mening er denne enighed yderst vigtig, og vi bør ikke glemme dette.

Jeg vil gerne skelne mellem de to radikalt forskellige kritikpunkter, som vi har hørt med hensyn til SWIFT-aftalen, som vi har behandlet her i eftermiddag. Kritik af proceduren og kritik af indholdet.

Det er rigtigt, at der har været konstant kritik af denne aftales indhold, selv blandt de medlemmer, der udtrykkeligt støttede en aftale som denne. Jeg vil gerne gentage det, jeg sagde i min tidligere tale, nemlig at tingene sandsynligvis kunne være gjort bedre, de kunne helt sikkert være gjort bedre. Jeg sagde dog også, og jeg vil gerne gentage dette, at tidsbegrænsningerne, som det vil være parlamentsmedlemmerne bekendt, var som de var, så Rådet og Kommissionen måtte handle inden for en meget kort tidsramme. Under alle omstændigheder vil jeg gerne slå en ting helt fast, og det er, som jeg sagde tidligere i eftermiddag, at det er Rådets ønske, at tingene skal foregå anderledes fremover, og ikke som de er foregået tidligere.

Nogle medlemmer har, sandsynligvis på grundlag af deres erfaringer, sagt, at dette er et løfte, en forpligtelse, som gentagne gange er blevet brudt. Jeg vil gerne sige til Rådets forsvar, at det er en forpligtelse, der tager udgangspunkt i en grundlæggende forpligtelse i Lissabontraktaten, hvis centrale mål er, at Parlamentet bør spille en stadig vigtigere rolle i EU's institutionelle liv, så borgerne føler sig bedre repræsenteret.

Denne forpligtelse fra mit land, der er en grundlæggende forpligtelse i Lissabontraktaten, er årsagen til, at jeg gerne her helt kategorisk vil sige, at Rådet under det spanske formandskab vil gøre tingene anderledes.

Hvis der er nogen, der ikke tror Rådet på dets ord, og det er deres ret ikke at gøre dette, bør de huske på, at traktaten tvinger os til at gøre tingene anderledes. Hvis Rådets politiske vilje derfor ikke er tilstrækkelig, er traktaten der for at sikre, at tingene foregår anderledes i fremtiden. Den er baseret på, at Parlamentet samarbejder med Kommissionen, og den er naturligvis afhængig af den fælles ånd, som medlemmerne har udvist, en ånd, der søger en ligevægt mellem forsvar for sikkerheden og opretholdelse af vores centrale værdier. Det er en paneuropæisk ånd, som Rådet er helt enig i.

Jeg vil gerne fremsætte tre kommentarer til selve spørgsmålet. Jeg vil ikke nævne nogle af de mere specifikke spørgsmål, der er blevet kritiseret, nogle af dem med urette efter min mening. Det er f.eks. blevet sagt ved forskellige lejligheder, at SWIFT-aftalen, sådan som den foreligger nu her i Parlamentet, tillader bulk overførsel af data. Det er dog ikke blevet sagt, og det bør klart fastslås, at dette ikke er logikken bag aftalen, og at bulk overførsel kun er tilladt i henhold til SWIFT-aftalen under særlige omstændigheder, altid og kun når der foreligger juridisk mistanke (artikel 4, stk. 6, i aftalen). Dette er blot et eksempel. Der har været andre noget overfladiske anklager om aftalens indhold, som jeg mener kan stå for en nærmere kontrol, men jeg vil ikke beskæftige mig med dem på nuværende tidspunkt.

Jeg vil gerne sige to andre ting i denne forbindelse. For det første vil jeg gerne sammen med Kommissionen og nogle af parlamentsmedlemmerne understrege, at aftalen har været nyttig i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme. Jeg har givet nogle eksempler, og der er flere i dommer Bruguières rapport, som medlemmerne har fået. Jeg kan give et andet eksempel eller endnu bedre to eksempler, som jeg tidligere nævnte fra mit eget land.

Det er korrekt, at SWIFT-aftalen blev brugt til at efterforske angrebene i Madrid den 11. marts og med gode resultater. Det er også værd at huske på, at SWIFT-aftalen blev anvendt til at forhindre et angreb på byen Barcelona for lidt over et år siden. Ophavsmændene til disse angreb afsoner nu alle fængselsstraffe i spanske fængsler.

Vi kan derfor sige, ja, den har virket, og ja, den har gjort det muligt for os at opnå resultater. Da dette nu er tilfældet, er jeg sikker på, at parlamentsmedlemmerne er enige med mig i, at en ophævelse af aftalen vil betyde i det mindste lidt lavere sikkerhedsstandarder for de europæiske borgere. Parlamentsmedlemmerne må indrømme, at hvis aftalen fungerer, og den har fungeret for os, så vil en ophævelse af den gøre os lidt mindre sikre, og jeg vælger mine ord nøje, så ingen kan anklage Rådet for at være overdramatisk. Vi vil helt sikkert være lidt mindre sikre. Så enkelt er det.

Derfor vil jeg gerne på Rådets vegne, og jeg tror også Kommissionen er enig, understrege, at det er afgørende, at denne aftale ikke ophæves. Det er muligt, at aftalen kan kritiseres, og jeg vil gerne endnu en gang understrege, at vi anerkender den hårde kritik, som vi har hørt her i eftermiddag. Parlamentsmedlemmerne vil dog være enige med mig i, at denne aftale er meget bedre end protokollen for dataudveksling, som USA og EU har måttet følge i årevis.

Den aftale, der drøftes her i dag, er sandsynligvis ikke perfekt. Den kan helt sikkert forbedres, og jeg er endog enig i nogle af de kritikpunkter, der er fremsat fra visse sider, men jeg beder medlemmerne anerkende, at dette er en forbedring i forhold til før, sådan som jeg gør. EU, Rådet og Kommissionen har indført adskillige forslag i aftalen, som giver anledning til bekymring blandt nogle parlamentsmedlemmer, som hovedsageligt forsøger at garantere, at sikkerheden ikke opnås på bekostning af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder – og med rette.

Derfor vil jeg gerne gentage det, kommissæren sagde, nemlig at det er vigtigt ikke at ophæve aftalen. Jeg vil også gerne gentage over for Parlamentet, at det er Rådets oprigtige ønske at forhandle en ny aftale – en endelig aftale – en aftale, som vil omfatte mange af de spørgsmål, der er blevet nævnt her i eftermiddag, spørgsmål, som Rådet er enig i og gerne vil tilslutte sig offentligt. Rådet forpligter sig til at gøre dette. Den fungerende formand har allerede fremsat denne forpligtelse i et brev til Parlamentets formand, men vi skal fortsat leve op til den, når tiden er inde til forhandlinger.

Vi drøfter derfor en interimsaftale i dag, som forbedrer den aktuelle situation. Vi drøfter en aftale, som vil vare i ni måneder, som er den tid, det vil tage Kommissionen, Rådet og Parlamentet at nå frem til en ny aftale – som vil være en endelig aftale – en aftale, der helt sikkert vil omfatte de meget rimelige sikkerhedsforanstaltninger, som er blevet drøftet i Parlamentet her i eftermiddag.

Rådet kan ikke se bort fra denne eftermiddags forhandling. Vi kan ikke se bort fra den omstændighed, at denne aftale er blevet udsat for en hel del kritik. Som jeg sagde, er noget af kritikken mere velbegrundet end andet, men der har været kritik, og jeg mener, at denne kritik fortjener at blive taget seriøst. På Rådets vegne beder jeg Parlamentet om at give os tid til overvejelse.

Tid naturligvis til at analysere og drøfte denne forhandling med mine kolleger i Rådet, tid til at drøfte den med Kommissionen og tid til især at undersøge muligheden for at indgå en bedre aftale med USA, hvilket efter min mening er en reel mulighed. Vi beder om tid til, at vi kan komme tilbage til Parlamentet om nogle få uger, nogle få måneder, til at vi kan garantere, at vi har skabt grundlaget for underskrivelse af en endelig aftale, som tager behørigt hensyn til de bekymringer, som nogle af parlamentsmedlemmerne har givet udtryk for i dag. Bekymringer, der som sagt falder sammen med Rådets bekymringer i mange tilfælde.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Dette har været en yderst vigtig forhandling. Det er helt rigtigt, for vi taler om så vigtige spørgsmål som, hvordan vi kan opretholde vores borgeres sikkerhed, men også opretholde gode informations- og udvekslingsordninger med en høj grad af databeskyttelse.

Som formanden for Rådet sagde, har der været nogle få spørgsmål, og nogle få misforståelser, tror jeg. Nogle af dem besvares i Bruguière-rapporten, så jeg vil virkelig opfordre parlamentsmedlemmerne til at læse den. Men jeg tror, at vi må forstå og huske på, hvorfor vi har en interimsaftale. Hvorfor har vi den? Det var, fordi SWIFT bevægede sig, og vi befandt os i en situation, hvor vi ikke havde nogen regler om overførsel af data, så Rådet og Kommissionen handlede hurtigt for at få noget på plads. Vi opnåede visse indrømmelser fra USA, og nogle rigtig gode databeskyttelsesmekanismer. Endvidere bad to berørte medlemsstater Kommissionen om at deltage, så vi kunne nå frem til en europæisk strategi i dette spørgsmål og undgå bilaterale aftaler. Dette er vigtigt at huske på.

Dette er som sagt en interimsaftale. Den kan og vil blive forbedret. Det er Kommissionens og Rådets hensigt at inddrage Europa-Parlamentet i henhold til Lissabontraktaten i den permanente aftale. Vi har brug for en yderligere afklaring af erstatning, lovlig databehandling og sletning af data. Den permanente aftale vil også omfatte garantier om berigtigelse, adgang til oplysninger.

Hr. Lambrinidis spurgte, hvorfor Kommissionen ikke gør dette. Hr. Lambrinidis, Kommissionen har fungeret i 16 timer og 20 minutter. Dette er et yderst vigtigt forhandlingsmandat. Vi skal kunne drøfte dette sammen i den nye Kommission, før vi formulerer det fuldstændige forhandlingsmandat, der skal drøftes med Europa-Parlamentet. Vi er først for nylig blevet indsat, så man kan ikke forvente, at vi har gjort dette. Men vi vil sikre – og hr. Barroso gjorde dette meget klart i sit brev til hr. Buzek – at vi arbejder på forhandlingsmandatet. Vi vil fremlægge det for Europa-Parlamentet snarest muligt og sikre os, at Parlamentet holdes fuldt orienteret hele vejen i dette spørgsmål.

Det er måske en rigtig god idé at udskyde afstemningen, og vi kan have brug for mere tid til at drøfte dette mandat. Parlamentet vil få forhandlingsmandatet at se. Det vil få tid til at se på papirerne, rapporterne osv. Og Kommissionen er som sagt villig til at arbejde sammen med Parlamentet og Rådet om en god – og meget bedre – permanent aftale herom.

  Formanden. – Kære kolleger, "blå kort"-proceduren fungerer ikke under Rådets og Kommissionens præsentationer, men dette er en yderst vigtig forhandling. Vi må træffe en beslutning i morgen.

Dette er ikke i overensstemmelse med forretningsordenen, men vil gerne bede formanden for Rådet om at besvare to korte – og jeg mener korte – spørgsmål fra hr. Schultz og hr. Lambridinis – ikke mere, da vi kunne drøfte dette i yderligere to timer.

  Martin Schulz (S&D). – (DE) Hr. formand! Jeg har lyttet nøje til det, hr. Rubalcaba har sagt, og det medlemmerne af Parlamentet har sagt. Hr. Rubalcaba sagde følgende: "Giv mig mere tid til at drøfte dette med de øvrige medlemmer af Rådet. Giv mig mere tid til at komme tilbage til Parlamentet med en bedre aftale." Jeg vil derfor gerne spørge meget specifikt, om Rådet ikke længere insisterer på denne aftale og på afstemningen om denne aftale, og om De ønsker mere tid til at forhandle med USA om en ny og bede aftale. Har jeg forstået Dem rigtigt?

  Stavros Lambrinidis (S&D). – (EN) Hr. formand! Er Rådet klar over, at SWIFT i de seneste år ikke en eneste gang har overført specifikke data, fordi det ikke kan ekstrahere dem, og at der altid overføres bulk data?

Er Rådet klar over, at det netop er årsagen til, at der foreligger en aftale mellem USA og SWIFT om, at der skal udstationeres SWIFT-personale i finansministeriet for at sikre, at der ikke bliver foretaget en bulk søgning i de bulk data, som finansministeriet modtager?

Er Rådet klar over, at interimsaftalen ikke indeholder den mindste indrømmelse til Parlamentet? Hvis jeg har ret – hvilket jeg håber, jeg har – har Rådet og Kommissionen så forpligtet sig til at tage spørgsmålet om bulk data yderst seriøst i forhandlingsmandatet?

  Alfredo Pérez Rubalcaba, formand for Rådet. – (ES) Hr. formand! Rådet vil gerne endnu en gang gentage, hvor vigtigt det er ikke at afskære strømmen af finansielle data, der udveksles mellem Europa og USA.

Rådet er dog også opmærksomt på den omstændighed, at de sikkerhedsforanstaltninger, kritikpunkter og forslag, som parlamentsmedlemmerne har fremsat, skal tages seriøst i betragtning.

Derfor bad jeg om tid til at samarbejde med alle EU-landene, med alle medlemsstaterne om at se på, om vi skal indarbejde denne form for overvejelser i den nye aftale. Vigtigere endnu bad jeg om tid til at forhandle med USA. Jeg tror, USA er villig til at indarbejde mange af de forsigtighedsforanstaltninger, forbehold og begrænsninger, der er kommet til udtryk her i dag i Europa-Parlamentet. Kort sagt, at USA er villig til at søge en større ligevægt mellem sikkerhed og frihed i den endelige aftale, hvilket hovedsageligt er det, vi taler om her i dag.

Jeg vil gerne udforske denne mulighed, så jeg kan komme tilbage til Parlamentet og sige, på et møde som dette inden en afstemning, at Kommissionen og Rådet har en forpligtelse fra USA om, at disse forslag fra Europa-Parlamentet indarbejdes i den nye aftale.

Under disse omstændigheder tror jeg, at vi vil se en helt anden forhandling end den, vi har haft her i dag.

  Manfred Weber (PPE). – (DE) Hr. formand! Det var en stor hjælp. Mange tak for at gøre dette muligt. Hvis jeg har forstået det hele rigtigt, for det er et følsomt spørgsmål, vi drøfter, så kan hr. Rubalcaba ikke forsikre os om, at den eksisterende aftale ikke vil træde i kraft. Med andre ord vil den træde i kraft, hvis vi udskyder spørgsmålet og giver os selv mere tid.

Derfor er mit næste spørgsmål dette. Kan hr. Rubalcaba garantere os, at en langsigtet aftale f.eks. vil være på plads inden for f.eks. en måned med højere standarder, eller fortæller Rådet os, at vi stadig må vente i ni måneder, indtil periodens udløb? Det er meget svært for Parlamentet at acceptere en uforbeholden garanti. Derfor må vi have klare betingelser i tilknytning til Rådets garanti, så vi i morgen kan træffe beslutning om en mulig udskydelse.

  Agustín Díaz de Mera García Consuegra (PPE). – (ES) Hr. formand! Tak for, at De udviser så stor fleksibilitet i anvendelsen af Parlamentets forretningsorden og for at tillade de to repræsentanter at tale, først fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet og dernæst fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater).

De satte lige fingeren på det ømme punkt, hr. Rubalcaba. De fleste af de argumenter, der er blevet fremsat under forhandlingen, har været retfærdige. Jeg har stor respekt for alt det, der er blevet sagt. Disse ord bør dog have en dokumenterende og informativ komponent med fuldt kendskab til de faktiske omstændigheder, og jeg har faktisk været meget overrasket over at høre, at nogle af udtalelserne tyder på noget andet. Sådanne udtalelser giver indtryk af, at meget få mennesker rent faktisk har læst den aftale, de kritiserer, da de, hvis de havde læst den, ikke på nogen måde havde kunnet fremkomme med disse argumenter.

Derfor vil jeg gerne stille hr. Rubalcaba det spørgsmål, som min kollega, hr. Weber, fremførte, og som fru Hennis-Plasschaert nævnte i sit brev (som bekendt går jeg ind for at opretholde interimsaftalen, mens en ny aftale forhandles på plads). Fru Hennis-Plasschaert stiller i sit brev det samme spørgsmål som hr. Weber. Kan Rådet garantere over for Parlamentet, at det med Parlamentets hjælp vil fremlægge en endelig tekst til den nye aftale for udvalget i juni og for plenarforsamlingen i juli?

  Alfredo Pérez Rubalcaba, formand for Rådet. – (ES) Hr. formand! Nogle af parlamentsmedlemmerne opfordrer til, at der indgås en interimsaftale, nogle til, at der indgås en permanent aftale.

Med hensyn til timingen er det helt klart ikke det samme at komme til Parlamentet med grundlaget for en endelig aftale, med andre ord at komme med en forpligtelse fra USA om at medtage nogle af de sikkerhedsforanstaltninger og forslag, som Parlamentet har fremsat, som det er at lægge en ny aftale på bordet.

Hvis parlamentsmedlemmet spørger mig, om vi kan forelægge en ny aftale for Parlamentet inden for en måned, er svaret nej. Hvis parlamentsmedlemmet spørger, om vi inden for et par måneder kan forelægge Parlamentet resultaterne af dialogen mellem USA og Parlamentet, hvis deltagelse er meget vigtig, så vi kan drøfte, om vi har ret, når vi tror, at den endelige aftale vil være meget bedre end den nuværende aftale, så er mit svar ja. Efter min mening kan vi opnå dette.

Dette er netop det, jeg beder om. Derfor henviser jeg ikke specifikt til ordførerens forslag, som jeg må indrømme, jeg ikke har taget seriøst i betragtning her i eftermiddag, efter at have vurderet den generelle stemning og de mange aktioner og taler imod underskrivelse af interimsaftalen. Lad mig gentage, at det er min mening, at det, da tingene nu stiller sig, som de gør, er langt mere realistisk at anmode Parlamentet om en frist på f.eks. tre måneder til at fremlægge grundlaget for en aftale med USA til forhandling i Parlamentet. Med andre ord ville denne aftale omfatte de elementer, som vi i EU (Kommissionen, Rådet og Parlamentet) og USA mener bør indarbejdes i den endelige aftale, der efterfølgende skal forhandles.

Jeg tror, at den forhandling, vi har i dag, under disse omstændigheder vil være radikalt anderledes.

  Jeanine Hennis-Plasschaert, ordfører. – (EN) Hr. formand! Der er blevet sagt meget. Lad mig understrege over for især hr. Busuttil og formanden for Rådet, at de europæiske borgeres sikkerhed ikke bringes i fare ved, at vi ikke godkender interimsaftalen. Jeg mener, at det er meget uretfærdigt at bruge den form for argument. Der findes andre juridiske instrumenter til målrettet transatlantisk dataudveksling, og som hr. Moraes sagde, har ingen den moralske overhånd her.

Med hensyn til brevet fra USA sætter vi naturligvis pris på dette brev, det skal der ikke herske nogen tvivl om, men at fastslå, at Parlamentets synspunkter vil blive hørt, taget i betragtning og besvaret er lidt svagt, er det ikke? Der er ikke megen forpligtelse i den udtalelse. Det fastslås også, at dette kun gælder, såfremt interimsaftalen forbliver i kraft, hvilket efter min mening er ren afpresning. Jeg bliver vred, og jeg er ked af det, men denne forhandling går mig lidt efter lidt på nerverne.

TFTP er ikke og kan ikke anses for at være i overensstemmelse med de stærkeste europæiske traditioner om borgerlige frihedsrettigheder. Det må opfattes, og jeg ønsker, at dette anerkendes, som værende i strid med europæisk lov og praksis. Jeg har sagt dette før, og jeg ønsker at gøre det tydeligt igen. Jeg vil også sige, at ingen tvivler på behovet for et fortsat og stærkere samarbejde mellem USA og EU, selv om EU og dets medlemsstater, særlig i Rådet, må stå fast og fastsætte deres egne mål. I den henseende er Parlamentet og Rådet ikke enige endnu.

Lad mig sluttelig understrege, at det hele handler om europæisk ansvar, og der skal findes en europæisk løsning. Nederlandene og Belgien kan ikke ende med at være til grin i alt dette. Jeg har lyttet nøje til alle udtalelser, til anmodningen om mere tid, og jeg er villig til at overbringe denne anmodning til Formandskonferencen, men jeg fik ikke de forsikringer, jeg ønskede. De var for vage. Jeg vil dog overbringe anmodningen til Formandskonferencen, som vil mødes senere her i eftermiddag.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 10. februar 2010.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Samarbejde med USA om bekæmpelse af terrorisme er vigtigt, men ikke for enhver pris. Aftalen med USA om overførsel af finansielle data indebærer åbning og læsning af alle europæiske borgeres personlige post eller overvågning af deres e-mails under det påskud, at der er sandsynlighed for, at terrorister udveksler breve eller elektroniske meddelelser. Den aftale, vi taler om, sikrer ikke respekt for persondata og endnu mindre for anvendelsen heraf. Risikoen for at blande sig i millioner af uskyldige borgeres privatliv eller i europæiske virksomheders fuldt lovlige finansielle transaktioner udelukkende på en regerings foranledning er uacceptabel. Jeg kan stadig huske "Echelon"-sagen, det aflytningssystem, som angiveligt var beregnet på militære og sikkerhedsmæssige opgaver, og som viste sig at være et alarmerende og potentielt kommercielt og politisk spionagesystem rettet mod de allierede. Vi kan acceptere en udveksling, dvs. en gensidig overførsel, af målrettede data på anmodning fra en juridisk myndighed i en specifik sammenhæng. Vi ønsker helt klart at hjælpe SWIFT til at bryde det tekniske dødvande, som forhindrer det i at udføre noget andet en masseoverførsel af data. Vi kan dog ikke acceptere denne aftale.

  Indrek Tarand (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Vi anbefaler vores kolleger at stemme imod denne betænkning for at give medlemmerne af Rådet og Kommissionen mulighed for at foretage nogle justeringer og dermed ændre deres holdning. Vi håber meget, at de vil gribe denne mulighed. Frankrig har i øvrigt netop besluttet at sælge Mistral-klassen af krigsskibe til Rusland. Vi tror, at landet bittert vil fortryde dette.

  Zbigniew Ziobro (ECR), skriftlig. – (PL) Terrortruslen bliver ikke mindre. En selvmordsbombers seneste forsøg på at sprænge et fly fra Europa til USA i luften, viser, at der er mennesker, som er parate til at dræbe hundredvis af uskyldige mennesker på grund af fanatiske overbevisninger. Det vil dog være en fejl at betragte terrorhandlinger udelukkende som desperate enkeltpersoners handlinger. For bag alle terrorister står en organisation, som uddannede dem, forsynede dem med sprængstoffer og finansierede dem. Terrorisme skal være velorganiseret for at overleve, og derfor har den i princippet behov for penge. Vi må ikke indstille vores bestræbelser på at spore finansielle bevægelser og fastslå kilden til midler, der anvendes til at støtte terrorisme. En effektiv udveksling af information mellem regeringer og gensidig bistand med at identificere mistænkelige mennesker og organisationer er et spørgsmål af altoverskyggende betydning for sikring af vores borgeres sikkerhed. Vi bør udfolde alle tænkelige bestræbelser på at sikre, at den endelige aftale sikrer den nødvendige beskyttelse af persondata.

Vi må dog ikke glemme, at vores primære mål bør være at begrænse terrorisme, for terrorisme er stadig en reel trussel, også i Europa. Når vi taler om sikkerhed, bør politiske spil glemmes. Europa-Parlamentet bør ikke vise sin autoritet ved at forkaste interimsaftalen med USA om behandling af finansielle betalingsdata, for denne aftale forbedrer vores kontinents sikkerhed.

FORSÆDE: Stavros LAMBRINIDIS
Næstformand