Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 10. februar 2010 - Strasbourg

14. Kropsscannere - Efterretningstjenesternes virksomhed i forbindelse med terrorbekæmpelsesstrategier (forhandling)

  Formanden. Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om bekæmpelse af terrorisme og udtalelser fra Rådet og Kommissionen om kropsscannere og efterretningstjenesternes funktion i forbindelse med terrorbekæmpelsesstrategier.

  Alfredo Pérez Rubalcaba, formand for Rådet. – (ES) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne indlede denne forhandling med at takke Parlamentet for denne lejlighed til at lægge en dæmper på debatten om terrorbekæmpelsespolitik og navnlig om visse elementer af terrorbekæmpelsespolitikken. Jeg glæder mig også over timingen af denne forhandling, da der er gået et rimeligt tidsrum siden den verdensomspændende uro som følge af det fejlslagne angreb i Detroit i december sidste år.

Når der sker noget som dette, når det gælder håndtering af en trussel såsom terrortruslen, tror jeg på, at der skal reageres, men jeg går langt mere ind for at arbejde stille og kontinuerligt, langsomt, men sikkert, som vi siger i mit land. Jeg vil gerne understrege over for Parlamentet, at terrortruslen stadig er lige så reel, som den hele tiden har været i alle EU-landene.

Vi ved, at terroristerne iagttager os, vi ved, at de er innovative og forsøger at ændre deres metoder for at undgå vores strategier til bekæmpelse af terrorisme. Derfor skal vores strategi også være innovativ og varieret. Den skal forbedres, og vigtigst af alt må vi lære af vores fejltagelser, eftersom vi helt klart begår fejltagelser.

Når dette er sagt, er vi alle klar over, at hvis der ikke havde været et fejlslagent angreb i Detroit i december, så ville vi sandsynligvis ikke have drøftet dette emne på denne måde her i Parlamentet. Med andre ord er denne forhandling afledt af behovet for forholdsregler, og navnlig for konklusioner, som vi alle har draget på grundlag af den succes i Detroit, jeg lige har nævnt.

Centralt i dagens forhandling er også en analyse af, hvor vi fejlede i håndteringen af det påståede angreb, og de foranstaltninger, som forskellige lande vedtager for at forhindre, at sådanne fejl begås igen. Derfor taler vi om analyse af data, om terrorbekæmpelsesenheder. Vi taler om udveksling af data, og vi taler om kropsscannere. Vi taler om fejl begået i et angreb, der heldigvis ikke indtraf.

Da dette er emnet for vores forhandling, vil jeg gerne nævne nogle af de mest indlysende konklusioner, som jeg mener, vi kan drage af det fejlslagne angreb i Detroit. Der er fem konklusioner.

For det første understreger Detroit den omstændighed, at terroristerne fortsat prioriterer den civile luftfart.

For det andet understreger Detroit betydningen af dataindsamling, men også af at integrere og analysere dem.

For det tredje understreger Detroit, at al-Qaedas støtter befinder sig i en situation, hvor de kan udføre angreb uden for det, vi ville kalde deres eget territorium. Dette gælder al-Qaeda på Den Arabiske Halvø (den terrororganisation, der mistænkes for at stå bag det fejlslagne angreb i Detroit) eller al-Qaeda i de islamiske Maghreb-lande, som udgør en trussel mod os alle.

Den fjerde konklusion, jeg har draget, er, at begivenhederne i Detroit bør minde os om, hvor vigtigt det er at arbejde på at vende radikaliseringsprocessen. Efter min mening er mistænkte terroristers personlighed en meget vigtig faktor i forbindelse med dette spørgsmål.

Endelig tilskynder Detroit os til at være meget opmærksomme på fejlslagne stater, eller stater, der er i fare for at blive fejlslagne stater på grund af deres omstændigheder.

Den første og den anden konklusion vedrører den løbende trussel mod den civile luftfart og behovet for at integrere alle de data, vi er i besiddelse af. De fører os direkte til denne eftermiddags forhandling eller forhandlinger vedrørende data og brugen heraf og kropsscannere.

Jeg må sige, at dette ikke er en ny forhandling, og det er heller ikke første gang, at vi har drøftet spørgsmålet her i Parlamentet. Hr. de Kerchove, koordinatoren af terrorbekæmpelsen, talte om informationsforvaltning og beskyttelse af persondata i sin interessante og klare rapport under en forhandling om emnet her i Parlamentet den 26. november. Data og dataanalyse er et nøgleelement i kampen om at forebygge og håndtere terrorisme, som er genstanden for denne eftermiddags forhandling.

Vi må identificere terroristerne. Vi må vide, hvor de planlægger et angreb, hvem, der forsyner dem med våben. Vi må kende den infrastruktur, der støtter dem. Vi må kende deres kommunikationssystemer. Og vi kan finde ud af dette ved hjælp af databaser og specialiserede kilder. Vi har brug for dataudveksling, så vi kan opnå alle de tilgængelige oplysninger, og vi må forvalte dem ordentligt.

Jeg skal skynde mig at tilføje, at nogle af de angreb, vi har været udsat for tidligere, kunne have været undgået, hvis oplysningerne var blevet stillet til rådighed i god tid for de ansvarlige for terrorbekæmpelsesforanstaltninger. Med andre ord, hvis oplysningerne var blevet håndteret på en integreret og undskyld udtrykket intelligent måde, hvilket ikke altid er tilfældet. Dette bringer os til debatten om informationshåndtering.

Vi har rammer i EU, inden for hvilke vi kan udveksle information korrekt. Den strategi, vi vedtog for nylig, udgjorde en del af Rådets konklusioner i november sidste år. Den sigter mod at forsyne sikkerhedsstyrkerne og efterretningstjenesterne med de nødvendige data med henblik på at forbedre nytten og effektiviteten af terrorbekæmpelsesstrategien. De nødvendige data og kun dem, ikke andet, da bulk data nogle gange har en negativ virkning på deres egen værdi og effektivitet.

Som denne strategi indikerer, bør beslutningerne om dataudveksling være sammenhængende, professionelle, effektive, bæredygtige, pålidelige og forståelige for alle borgere og alle fagfolk, der arbejder med dem. Ifølge retningslinjerne skal strategien omfatte de udtalelser og bekymringer, vi har beskæftiget os med her i Parlamentet. Behovet for bekæmpelse af terrorisme samt spørgsmål om menneskerettigheder, retten til privatlivets fred og beskyttelse af persondata.

Som jeg sagde i starten af forhandlingen er en af de konklusioner, vi kan drage af det påståede angreb i Detroit, at den kommercielle luftfart fortsat er et grundlæggende mål for terroristerne. Den påståede terrorist havde naturligvis held til at boarde flyet med en tilstrækkelig mængde sprængstoffer til at sprænge det i luften, og omgik dermed alle vores overvågningssystemer og alle vores sikkerhedssystemer og -mekanismer i lufthavnene. Med andre ord må vi tydeligvis tage disse sikkerhedsmekanismer op til fornyet overvejelse, for de var tydeligvis utilstrækkelige til at forhindre et angreb som det påståede angreb i Detroit, som heldigvis ikke indtraf.

For at sammenfatte må vi forbedre vores sikkerhedstjenester for at forsøge at forhindre terrorister eller mistænkte terrorister i at boarde kommercielle fly. Vi må forhindre, at nogen kan boarde et fly med våben, sprængstoffer eller kemiske prækursorer til sprængstoffer. Såfremt disse to sikkerhedsforanstaltninger slår fejl, må vi gøre mere for at beskytte vores fly og undgå hændelser under flyvningen.

Dette er netop rammerne for den forhandling, vi gennemfører om et emne af betydning for Parlamentet og Rådet, nemlig spørgsmålet om kropsscannere.

Som det vil være parlamentsmedlemmerne bekendt har Kommissionen de relevante beføjelser til at fastsætte mål og udarbejde forordninger, når det gælder luftfartssikkerhed. Disse spørgsmål drøftes formelt og uformelt i Rådet (transportministrene). Jeg vil dog gerne nævne, at spørgsmålet om luftfartssikkerhed var genstand for en debat på det uformelle ministerrådsmøde, der fandt sted for nogle få uger siden i Toledo.

Vi blev enige om forskellige ting på dette ministerrådsmøde. For det første, at det er rigtigt og passende, at EU indtager en fælles holdning til kropsscannere og mere generelt til alle beskyttelsesmekanismer i vores lufthavne. Det giver ingen mening, at nogle lufthavne er dårligere beskyttet end andre, for det betyder grundlæggende, at vi alle er dårligere beskyttet. Vi ville derfor være glade, hvis EU kunne nå frem til en aftale og indtage en fælles holdning i denne debat.

For det andet om et vanskeligere og mere ømtåleligt emne, hvor der er forskellige aspekter, der skal tages i betragtning. For det første og indlysende nok må vi finde ud af, hvor effektiv denne form for kropsscanner er til at forhindre terrorister i at boarde fly med sprængstoffer eller kemiske prækursorer til sprængstoffer. For det andet må vi finde ud af og analysere, om disse scannere er kompatible med folks ret til privatlivets fred og intimitet, som er af stor betydning for Rådet, Kommissionen og Parlamentet. Det tredje spørgsmål, vi blev enige om, var at finde ud af, om der kan være nogen sundhedsrisici forbundet hermed for dem, der passerer igennem maskinen for at boarde kommercielle fly.

Med hensyn til disse tre spørgsmål arbejder Kommissionen på tre undersøgelser af kropsscanneres effektivitet, deres indflydelse på helbredet og deres kompatibilitet med folks menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Disse undersøgelser vil være tilgængelige for Rådet og Parlamentet i nær fremtid.

Derfor blev det uformelle råd i Toledo enig om at finde frem til og formidle disse oplysninger, så vi kan gennemføre en grundig debat og forhåbentlig nå frem til en enstemmig holdning til dette spørgsmål, hvilket ville være meget ønskeligt.

Når vi har opnået denne fælles holdning, vil vi fuldt ud tage hensyn til den beslutning, som Parlamentet vedtog den 23. oktober 2008 efter en forhandling om kropsscannere. Under forhandlingen drøftede vi behovet for en evaluering af indflydelsen på menneskerettighederne, sundhedsrisiciene og den økonomiske indvirkning samt behovet for at konsultere Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Disse overvejelser må tages i betragtning i vores kommende debat.

Jeg vil gerne endnu en gang takke Parlamentet for lejligheden til at gennemføre en forhandling om disse spørgsmål, og jeg vil gerne takke Parlamentet for dets fleksibilitet med hensyn til timingen af forhandlingen.

  Siim Kallas, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Vi er her for at fremlægge et fælles syn på visse aspekter af bekæmpelsen af terrorisme. Min prioritet som kommissær med ansvar for transport er helt klart passagerernes sikkerhed. Dette er en stor prioritet for vores fælles transportpolitik, og dette er altid yderst vigtigt.

Det planlagte terrorangreb på Northwest Airlines' fly 253 til Detroit den 25. december har endnu en gang bekræftet, at der findes en reel trussel mod den civile luftfart. Jeg vil gerne understrege, at de eksisterende EU-standarder om flysikkerhed blev korrekt gennemført i Amsterdams Schiphol lufthavn den 25. december.

Hændelsen viste først og fremmest en fejlslagen efterretning, en manglende "forbindelse af punkterne". Luftfarten er fortsat et mål for terrorister. Vi kan ikke se bort fra denne omstændighed. Luftfartssikkerhed må derfor sikres med alle passende midler med fuld respekt for de grundlæggende rettigheder.

De rejsende, medierne og aktørerne inden for luftfarten spørger os alle med rette, om de eksisterende sikkerhedsordninger er gode nok, eller om vi skal træffe yderligere foranstaltninger. I denne forbindelse drøftes de nye screeningteknologier, de såkaldte kropsscannere, overalt i dag.

Med hensyn til brugen af kropsscannere i lufthavne, mener flysikkerhedseksperter, at disse maskiner har en bedre sporingskapacitet end det aktuelle screeningudstyr. Nogle mener, at de er betydelig bedre. Nogle mener, at dette ikke er så stort et fremskridt, men det står endnu ikke helt klart i dag, hvor stor en merværdi disse maskiner har for lufthavnssikkerheden, og hvilke sundhedsmæssige konsekvenser og følger for privatlivets fred, de har.

Som Parlamentet tidligere bemærkede i 2008, rejser brugen af kropsbilledteknologi en række spørgsmål, navnlig i tilknytning til privatlivets fred, databeskyttelse og sundhed. Jeg agter at fremlægge en rapport for Parlamentet i april om billeddannelsesteknologi og brugen heraf i EU's lufthavne. Denne rapport vil omhandle de spørgsmål, der rejses i Europa-Parlamentets beslutning af 2008.

Vi må drøfte disse spørgsmål seriøst. Vi må også beslutte, om disse spørgsmål løses bedst på nationalt eller europæisk plan. Efter min mening vil EU-rammen være bedst. Jeg siger dette på grundlag af vores erfaring med en fælles strategi siden 11. september og med henblik på effektiviteten af det indre marked for luftfart. En EU-ramme sikrer ens standarder i tilknytning til såvel sikkerhed som respekt for individets rettigheder.

Til slut vil jeg gerne understrege, at lufthavnssikkerhed er et meget bredere spørgsmål end indførelsen af en ny screeningteknologi. For at bekæmpe terrorisme rettet mod den civile luftfart har vi behov for en lang række kombinerede og koordinerede foranstaltninger – efterretninger, udarbejdelse af profiler, forskellige søgemetoder og internationalt samarbejde. Som ministeren netop sagde, udvikler terroristerne sig. Vi må også udvikle os, og kropsscannere er blot et element heri.

Jeg ser frem til at høre parlamentsmedlemmernes synspunkter og vil gerne sige tak for deres opmærksomhed.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Dette er Kommissionens nye dobbelte strategi. Som den foregående forhandling viste, går samarbejdet på EU-plan nu ind i en ny fase med Lissabontraktatens ikrafttræden. Jeg er meget glad for og beæret over, at jeg skal arbejde sammen med Parlamentet i bekæmpelsen af terrorisme og andre sikkerhedsrelaterede spørgsmål. Vi vil alle gøre dette, samtidig med at vi naturligvis fuldt ud respekterer, at det er medlemsstaterne, som har det endelige ansvar for alt det operationelle arbejde og efterretningsarbejdet på dette område.

Jeg vil gerne minde om – nogle af parlamentsmedlemmerne deltog i min høring for nogle få uger siden – at jeg lovede, at jeg ville foretage en evaluering af alle terrorbekæmpelsespolitikker. Som et første skridt har jeg bedt mine tjenestegrene om at udarbejde en oversigt over og en vurdering af alt det, vi har opnået indtil nu. Dette vil danne grundlag for min beslutning om, hvordan vi skal fortsætte. Vi må evaluere og opnå en fuld forståelse for, hvad vi har, virkningerne heraf, hvad, der eventuelt mangler, og hvad der overlapper, så vi kan foreslå nye foranstaltninger og mere gennemtænkte foranstaltninger. Jeg ser frem til at forelægge denne evaluering for Parlamentet og til at drøfte den med Parlamentet.

Men denne statusopgørelse betyder ikke, at jeg ikke er helt klar over den omstændighed, at terrortruslen ikke er blevet mindre. Som min kollega, hr. Kallas, og Rådets formand har sagt, ved vi, at terrorismen stadig er en af de største trusler mod vores værdier og vores demokratier. Denver-flyvningen for nylig viste dette.

Statistikker fra Europol viser, at EU's medlemsstater i 2008 indberettede i alt 515 fejlslagne eller vellykkede terrorangreb i Europa. 359 personer blev anklaget for terror i i alt 187 sager. 50 % af disse havde tilknytning til al-Qaeda-relateret eller islamisk terrorisme, og 39 % til separatistterror som f.eks. ETA's aktiviteter i Spanien. Vi ved også, at vi i 2008 havde de tragiske hændelser og den frygtelige bombning i Mumbai, som også var rettet mod europæiske borgere blandt dem medlemmer af Parlamentet. Disse hændelser og tallene fra Europol taler deres klare sprog. Terroren er her stadig, og det er vigtigt, at vi ikke sænker paraderne, og at vi sikrer, at alle redskaber anvendes i bekæmpelsen af terrorisme, selvfølgelig altid med fuld respekt for de grundlæggende rettigheder.

Hvis vi ser på de instrumenter, vi har i dag, har vi EU's terrorbekæmpelsesstrategi, der blev udviklet efter angrebene i Madrid og London. Denne strategi understreger EU's forpligtelse til at bekæmpe terrorisme på globalt plan med respekt for menneskerettighederne og til at gøre Europa sikrere og give dets borgere mulighed for at leve i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Dette er naturligvis en forpligtelse, der stadig er gældende.

Der kan ikke være frihed uden sikkerhed, og der kan ikke være sikkerhed uden frihed. Det er grunden til, at respekt for grundlæggende rettigheder i kampen mod terrorisme ikke blot er et krav fra ethvert demokratisk samfund, men er en nødvendighed for at sikre, at vores politikker forbliver troværdige, legitime og bæredygtige. Derfor vil Kommissionen kun foreslå foranstaltninger, som fortsat vil være underlagt kontrollen af EU-lovgivningen, særlig med hensyn til grundlæggende rettigheder og en stram vurdering af virkningerne, herunder virkningerne på persondata og enkeltpersoner.

Terrorisme er som bekendt et globalt fænomen, og derfor vil vi fortsat samarbejde med alle vores allierede og partnere og internationale organisationer over hele verden.

Med hensyn til den interne dimension af bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme har vi i vores terrorbekæmpelsesstrategi nogle centrale mål for, hvordan EU kan bidrage til kampen mod terrorisme. Jeg er helt enig i disse mål, særlig behovet for at stoppe voldelig radikalisering, beskytte vores kritiske infrastruktur, støtte ofre, forbedre udveksling af oplysninger mellem nationale myndigheder og samarbejde med alle relevante aktører. Vi må reagere på ikkekonventionelle trusler og forbedre opsporingen af trusler. Vi må afskære terroristerne fra finansielle ressourcer og investere mere i forskning og teknologisk udvikling.

Kommissionen har naturligvis på det kraftigste støttet denne udvikling af politikkerne i samarbejde med medlemsstaterne. I de seneste år har Kommissionen ydet et væsentligt bidrag til tilnærmelsen af medlemsstaternes retlige rammer for dette arbejde. Vi har f.eks. den europæiske arrestordre, som skabte en EU-omfattende fælles forståelse for terrorkriminalitet og lettede udleveringsprocedurerne i EU's medlemsstater. Vi har også iværksat vigtige foranstaltninger til at imødegå terroristers misbrug af internettet, idet vi har taget betingelser, der fremmer terrorradikalisering, op, vi har iværksat et europæisk program for beskyttelse af kritisk infrastruktur og begrænset terroristers adgang til de midler, de har brug for for at kunne udføre deres handlinger – finansiering og sprængstoffer.

EU's handlingsplan for forbedring af sikkerheden i forbindelse med sprængstoffer indeholder vigtige foranstaltninger for at hæve tærsklen for terrorister, som ønsker at anvende sprængstoffer til et angreb. Jeg vil foreslå en lovramme om farerne i tilknytning til prækursorer, som kan bruges til at fremstille improviserede eksplosive anordninger. Jeg vil gøre det i år.

Vi har også KBRN-handlingsplanen, som Kommissionen fremsatte forslag om i juni sidste år, og som Rådet har tilsluttet sig. Denne handlingsplan indeholder 130 foranstaltninger. Kommissionen har øremærket op til 100 mio. EUR, som kan stilles til rådighed fra dens eksisterende finansielle programmer for at fremme gennemførelsen.

Jeg går fuldt ud ind for at sikre, at Kommissionen i de kommende år fortsat vil udvikle sin rolle som facilitator og katalysator for samarbejde, ekspertnetværk, udveksling af bedste praksis, samling af ressourcer, forbedring af forskning og udvikling af fælles strategier i tilknytning til transnationale udfordringer. Vi må også overveje igen, hvordan vi anvender vores finansielle ressourcer. Det kan måske være ved at oprette en intern sikkerhedsfond, som det bestemmes i Stockholmprogrammet.

I stor skala skal international udveksling af oplysninger om indsamling af data og lagring af data om tusindvis af borgere tage hensyn til – og dette fremgik meget klart af den foregående forhandling – meget høje databeskyttelsesstandarder for at forhindre misbrug og forkert behandling. Vi må også, som kommissær Kallas sagde, sikre, at vi forbinder punkterne på en ordentlig måde. Sammen med min kollega, Viviane Reding, vil jeg i nærmeste fremtid fremlægge en kombineret databeskyttelsesordning, som også vil omfatte politi- og retssamarbejde.

Alt dette vil blive taget i betragtning i evalueringen, og det vil indgå i den interne sikkerhedsstrategi, som vi vil fremlægge for Parlamentet inden længe.

Lad mig slutte med at understrege, at vi på lang sigt kun kan få held til at bekæmpe terrorisme, hvis vi fortsat er i stand til at kommunikere vores værdier og respektere de grundlæggende rettigheder. Vi må undgå, at vores politikker opfattes som tvetydige, eller at de anses for at være dobbeltmoralske. Vi kan kun forsvare den moralske overhånd og forhindre fremmedgørelse fra vores samfund og vores levevis, hvis vi forbliver tro mod vores værdier om demokrati og retsstatsforhold.

  Formanden. – De gav os meget håbefulde udsigter. Måske både De, hr. Kallas, og fru Reding en dag repræsenterer Kommissionen samtidig.

  Manfred Weber, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. Rubalcaba, hr. og fru kommissær! Jeg er glad for, at vi ikke blot taler om SWIFT og kropsscannere i dag, men gennemfører en generel forhandling om krigen mod terror, for det er et emne, der berører os alle. Når vi ser tilbage, må vi sige, at terrorisme udgør en reel trussel mod Europas befolkning. Vi træffer positive foranstaltninger, og jeg vil gerne rette en oprigtig tak til de offentlige myndigheder. Folk med ansvar for sikkerhed har gjort et godt stykke arbejde i de senere år. Jeg vil også gerne takke vores partnere.

Nu må vi se fremad. Hvad vil der ske i de kommende få år? I den henseende har jeg tre specifikke anmodninger eller forslag. Den første vedrører samarbejde mellem myndighederne i Europa. Alle dokumenter er forsynet med en overskrift, hvori betydningen af samarbejde og styrkelse af vores samarbejde understreges. Det er pragtfulde ord, men der er intet sket i praksis. Og der skete heller ikke noget i Toledo med hensyn til praktisk samarbejde. Det skorter ikke på handling – dette stod klart efter hændelserne i Detroit. Det, der mangler, er samarbejde mellem myndighederne. Det er her, problemet ligger. Derfor vil jeg gerne bede Rådet om endelig at gøre sit arbejde på dette område og opfordre Kommissionen til at lægge nogle relevante forslag på bordet.

Mit andet punkt er, at vi bør undersøge vores eksisterende lovgivning i lyset af dataindsamling og mobiltelefondata, f.eks. såfremt der tilbageholdes data. Derfor støtter Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) denne evaluering. Efter et tidsrum på nogle få år er det vigtigt at afprøve den.

For det tredje har vi lige gennemført en forhandling om SWIFT. Jeg vil gerne spørge Parlamentet, hvorfor vores samarbejde med USA skal organiseres på denne måde. Det skal organiseres således, fordi vi europæere ikke befinder os i en situation, hvor vi kan evaluere dataene selv. Derfor opstår spørgsmålet, om vi har selvtillid nok til at evaluere dem selv. Det er noget andet at tænke over i fremtiden.

  Saïd El Khadraoui, for S&D-Gruppen. – (NL) Hr. formand! I den korte tid, der er indrømmet mig, vil jeg gerne på vegne af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet fastsætte tre grundlæggende betingelser, som vi mener er vigtige, når spørgsmålet om en eventuel indførelse af kropsscannere, der for ikke så længe siden blev beskrevet som en mirakelkur, skal vurderes.

For det første må vi gennemføre en koordineret, harmoniseret europæisk strategi. Vi må derfor have europæiske regler, ellers flytter man blot sikkerhedsproblemet og skaber kaos, og formanden for Rådet henviste hertil, men jeg vil gerne påpege over for det spanske formandskab, at en række medlemmer af Rådet i mellemtiden har vedtaget deres egen strategi, og jeg beder formanden for Rådet udtrykkeligt fordømme dette.

For det andet har vi brug for en global sikkerheds- og terrorbekæmpelsesstrategi, og det betyder, at vi må undgå at træffe forhastede konklusioner, at vi må ophøre med en meddelelsespolitik, at den potentielle indførelse af kropsscannere heller ikke kan ses som et isoleret spørgsmål, der ikke indgår i en bredere sammenhæng af eksisterende eller potentielle foranstaltninger, og at vi helt klart også må se det i sammenhæng med andre aspekter såsom folkesundhed og budgetmæssige indvirkninger.

Det tredje punkt er, at vi også må ophøre med at give indtryk af, at disse kropsscannere vil yde 100 % garanti. Som bekendt vil dette udstyr være i stand til at finde sprængstoffer på, men ikke i kroppen.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at jeg derfor støtter Kommissionens strategi med først at gennemføre forsøg, før der fremsættes et forslag.

  Gesine Meissner, for ALDE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Hr. Rubalcaba har med rette sagt, at vi ikke i øjeblikket har et sikkert system for flyrejser. Der er behov for mere sikkerhed på dette område. Begivenhederne i Detroit og München har vist, at der findes sikkerhedsmangler. Derfor indføres der kropsscannere i al hast, som om de var en mirakelkur. De findes allerede i USA, i Nederlandene og i andre lande.

Dette rejser dog spørgsmålet om, hvorvidt kropsscannere virkelig vil gøre flyrejser mere sikre. Dette er et af de afgørende spørgsmål, som vi må stille os selv. Der er en lang række spørgsmål forbundet med kropsscannere. Hvilken form for teknologi anvendes der? Hvilken type stråling udsender de? Kan de forårsage sundhedsskader? Hvad tillader de folk at se? Blot nogle få grønne eller røde prikker eller hele den person, der scannes? Endelig kan vi sikre, at dataene beskyttes? Disse scannere er også dyre. Hvis vi skal installere dem, hvem skal så betale?

Der er mange spørgsmål, som skal besvares, og vi er ved at gøre dette. De ønsker også at gøre dette og forelægge en løsning for os. Uanset hvad der sker, har vi brug for en løsning, der omfatter hele Europa. Vi må også tage hensyn til Tel Aviv og muligheden for at anvende en anden metode. Vi må søge efter bombemændene og ikke bomberne. Vi kan ikke vedtage denne metode en gros, for den indebærer diskrimination, men vi må undersøge alle mulighederne samtidig med, at vi beskytter vores grundlæggende rettigheder.

  Judith Sargentini, for Verts/ALE-Gruppen. – (NL) Hr. formand! For nogen tid siden fastsatte Parlamentet de krav, som kropsscannere skal opfylde, hvis de indføres. Disse specifikationer omfattede privatlivets fred, databeskyttelse, menneskelig værdighed, sundhed og valgfrihed.

Der findes teknologier, som opfylder alle disse krav, hvilket betyder, at røntgen, radiogrammer og nøgenbilleder er forældede, og det er her vi går galt i byen i øjeblikket. I Heathrow Airport i London anvendes dette udstyr uden valgfrihed. Der indføres nyt udstyr i Italien. Den nederlandske justitsminister opfordrer til, at dette udstyr indføres i alle lufthavne i Europa ikke blot for fly til USA, men for alle fly.

Hvis vi blot fortsætter med den samme gamle forhandling om teknologi, vil vi fortsat undgå at stille det virkelige spørgsmål, det alvorlige spørgsmål, nemlig om dette rent faktisk virker, og er dette det samfund, vi ønsker. Jeg er enig med mine kolleger i Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, som rent faktisk stiller disse spørgsmål. Vi må overveje, hvilket Europa, vi ønsker at bo i, for fuldstændig sikkerhed findes ikke.

  Peter van Dalen, for ECR-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Den seneste generation af scannere opfylder de krav, som Parlamentet har opstillet. Sikkerhedspersonalet får vist billeder af de menneskelige konturer med pletter, der viser, hvor folk bærer væsker, våben eller andre forbudte genstande. Hvis der ses sådanne pletter, kontrolleres de pågældende passagerer separat på stedet.

De nyeste scannere har heller ingen sundhedsskadelig virkning. Den stråling, de afgiver, er mindre en fra mobiltelefoner. Ydermere er scannerne også brugervenlige. Køerne ved sikkerhedstjekket vil blive kortere, da der kan scannes flere passagerer hver time. Det vil derfor også gøre en forskel for omkostningerne for de flyrejsende.

Men de nyeste scannere er ekstra sikkerhedsredskaber. Der er også i allerhøjeste grad brug for udarbejdelse af profiler og god udveksling af efterretninger. For min skyld kan vi hurtigt indføre disse redskaber som ekstraredskaber.

  Rui Tavares, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! For nogle dage siden modtog jeg en e-mail fra en lobbyist, der sælger kropsscannere. I e-mailen blev der talt om "post-Detroit-æraen". Det var ingen overraskelse. Hver maskine koster 250 000 EUR. Der kan tjenes en formue på salg af kropsscannere, men da jeg læste e-mailen og tænkte på post-Detroit-æraen efter et amatøragtigt forsøg udført af en terrorist, der blev overmandet af andre passagerer på flyet, spurgte jeg mig selv, om dette angreb virkelig fortjente at få en historisk æra opkaldt efter sig.

Det gjorde det ikke, med mindre der henvises til æraen for ren skamløshed. Ikke alt kan tjene som en undskyldning for at øge indgriben i offentlighedens privatliv. De europæiske borgere skal også vide, at vi i Parlamentet har et ansvar. Ja, vi skal undersøge terrorisme. Det er rigtigt, at politiet altid har behov for flere data, og det samme har lufthavnene, men det er også vigtigt at basere efterforskningen på klare antagelser, og Rådet og Kommissionen foretager mange antagelser. Jeg er ked af at sige, at disse ikke er rigtige.

Tanken om, at terrortruslen ikke er blevet mindre, kan diskuteres og bør drøftes her. Tanken om, at terrorisme udvikler sig, og at vi også må udvikle os, er rigtig, men det første, vi må gøre, er at gøre vores arbejde godt, for angrebet i Detroit, eller snarere forsøget på et angreb, kunne meget nemt have været undgået. Nu drøfter vi fremtidens databaser og politipraksis.

Når man opdager, at terroristerne kan sluge materialer til fremstilling af bomber, vil man så begynde at foretage endoskopier i lufthavnene? Ønsker vi at ende der? Der kommer et tidspunkt, hvor Parlamentet må sætte sig ned og drøfte dette spørgsmål nøje med respekt for offentlighedens rettigheder.

  Rolandas Paksas, for EFD-Gruppen. – (LT) Hr. formand! Europa-Parlamentet må gøre sit yderste for at sikre, at efterretningstjenesterne ikke bruger krigen mod terror som en undskyldning for tortur, hemmelige fængsler eller endog et statskup, hvor der er modstand imod dette.

Lad mig citere den britiske ambassadør i Usbekistan, Craig Murray, der i sit vidneudsagn for Europa-Parlamentets midlertidige udvalg sagde følgende. "Jeg har set mange beviser på tortur i Usbekistan. Jeg er stødt på journalen for en tilbageholdt, som døde under forhør som følge af waterboarding i kogende vand". En anden embedsmand, der aflagde vidnesbyrd, Sir Michael Wood, forklarede, at "modtagelse af efterretninger indhentet under tortur er ikke ulovligt i henhold til FN's konvention mod tortur, forudsat at vi ikke selv udfører torturen."

Kan man gøre mere grin med menneskerettighederne?

Jeg opfordrer Parlamentets formand til at genåbne parlamentsundersøgelsen og genindkalde det midlertidige udvalg om ekstraordinær tilbageholdelse og fængsling af CIA-fanger i Europa.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Hr. formand! Vi må passe på, at en forhandling om terrorisme ikke indsnævres til en debat om kropsscannere eller databeskyttelse. Det er slående, at Rådet og Kommissionen i deres udtalelser ikke nævnte den radikale islamisme, der stadig er udklækningssted og grobund for international terrorisme. Da vi ikke længere må se sandheden i øjnene på grund af politisk korrekthed, er alle strategier dømt til at mislykkes, før de endog bliver iværksat.

Kommissionen og Parlamentet lægger vægt på respekt for civile rettigheder, noget, der er rigtigt og nødvendigt, men faren er, at vi mister os selv i formaliteter, og det var det, vi så i forhandlingen om programmet til sporing af finansiering af terrorisme. Nogen gør sig skyldige i oppiskning af en offentlig stemning mod enhver tænkelig strategi til håndtering af terrorisme, og det er ikke på den måde, vi tjener Europas borgere.

  Werner Kuhn (PPE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! For Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) er krigen mod terror det 21. århundredes største udfordring. Vi tager denne udfordring op både på et teknisk og et parlamentarisk grundlag.

I Transport- og Turismeudvalget har vi ikke blot gennemført regler om forbud mod væsker i håndbagage, men vi ser også nærmere på kropsscannere. Jeg vil først og fremmest gerne sige en ting. Vi har ikke i øjeblikket fuldstændig sikkerhed, som mange af de foregående talere allerede har understreget, og vi vil ikke få det i fremtiden. Vi kan dog udvikle naturlige teknikker, som vil gøre det muligt for os at komme tæt på fuldstændig sikkerhed uden problemer.

Vi må tage nogle grundlæggende regler i betragtning både i og uden for Parlamentet. Vi er allerede enige i alle grupperne om, at der bør være så lille en indvirkning på passagerernes helbred som muligt. Derfor er det nødvendigt at indføre avancerede kropsscannere, som arbejder i henhold til et specifikt princip. Det er naturligvis indlysende, at individets rettigheder skal beskyttes. Derudover må vi ikke blot henvise til de kropsscannere, der scanner den nøgne krop, når vi giver eksempler på den form for screening, der skal anvendes.

I Transport- og Turismeudvalget er vi blevet enige med Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om, at Kommissionen skal fremlægge et forslag til lovgivning for os om kropsscannere inden udgangen af marts eller i begyndelsen af april, under alle omstændigheder inden sommerferien. Der er en række faktorer, som skal tages i betragtning på dette område. Det drejer sig bl.a. om konsekvent samarbejde mellem Transport- og Turismeudvalget, som indtager en førende rolle, og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, om udstyrets pålidelighed, europæisk certificering og indførelse af de samme vilkår i hele Europa, så vi kan garantere sikkerheden på vores kontinent.

  Claude Moraes (S&D). – (EN) Hr. formand! Det blev sagt, at der var tre kommissærer, som havde ansvaret på dette område. Vi er meget glade herfor. Må jeg citere den eneste, der ikke er til stede. Kommissær Reding sagde i sidste uge, at det, vi ved, er, at kropsscannere potentielt kan gribe væsentligt ind i privatlivets fred, så vi må tage fuldt hensyn til deres indvirkning.

Det er netop den form for erklæring, vi bør fremsætte i denne tidlige fase. Vi socialdemokrater tror, at teknologi kan bekæmpe terrorisme, og fru Malmström anbragte den med rette i en potentielt bredere retlig ramme, som hun talte om.

Dette er en seriøs kamp. Jeg er mange gange blevet stoppet i lufthavne. Hvis teknologien kan gøre det hurtigere for mig at komme igennem, så jeg ikke forveksles med en anden, så vil det være fantastisk, men de mange mennesker, jeg repræsenterer i min valgkreds, som behandles dårligt i sikkerhedskontrollen eller udpeges, ønsker sikkerhed. Det vil vi få fra Transportudvalget i denne gode, fælles strategi, men de ønsker deres borgerlige frihedsrettigheder beskyttet mod virkningerne af terrorisme, så der ikke er noget svagt led i lufthavnene. De medlemsstater, der er begyndt herpå, skal vide, at der bør foreligge en paneuropæisk strategi, en effektiv og sikker strategi.

  Sarah Ludford (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne tale om efterretningstjenesternes respekt for retsstatsforhold. En afgørelse afsagt i dag af den britiske Court of Appeal har sprængt hul i den britiske regerings forsøg på hemmelighed. Den har, som Parlamentet sagde for tre år siden, bekræftet den chokerende sandhed, at de britiske efterretningstjenester deltog i tortur af en britisk borger og offer for overførsel, Binyan Mohamed.

Hvad mener Rådet om denne fuldstændige tilsidesættelse af artikel 6 i EU-traktaten og torturkonventionen? I 2006 ledede jeg en delegation af medlemmer af Europa-Parlamentet fra vores midlertidige udvalg om ekstraordinær overførsel og tortur til London. Den daværende britiske forsvarsminister, Geoffrey Hoon, spildte halvdelen af mødet på at gennemhegle mig blot for at sige, at vi undersøgte Det Forenede Kongeriges medvirken. Han skylder mig, og endnu vigtigere den britiske og den europæiske offentlighed en undskyldning.

Der må nu ske fire ting i Det Forenede Kongerige. Der må gennemføres en fuldstændig og uafhængig undersøgelse af Det Forenende Kongeriges medvirken til misbrug begrundet i krigen mod terror i de år, hvor den britiske Labourregering optrådte som præsident Bush' puddelhund. Der må gennemføres en hurtig politiundersøgelse og om nødvendigt retsforfølgelse for brud på torturkonventionen. Det må komme for en dag, hvilke instruktioner de britiske efterretningsofficerer fik, og om de fik besked på at tie om tortur. Og fuldt parlamentarisk ansvar – hvilket vi ikke har i Det Forenende Kongerige for efterretningstjenesterne.

  Philip Bradbourn (ECR). – (EN) Hr. formand! For at vende tilbage til kropsscannere. Jeg er fortsat af den opfattelse, at enhver foranstaltning, der øger sikkerheden for de rejsende, må hilses velkommen.

Den må dog også være proportional og give uskyldige rejsende – det store flertal – den respekt, de fortjener. Efter forsøget på at sprænge et fly i luften i USA juledag har vi set mange rygmarvsreaktioner for at gennemtvinge alle tænkelige midler til at øge sikkerheden. I nogle medlemsstater, navnlig min egen, er brugen af sådanne maskiner nu obligatorisk, og der er ingen alternativer såsom en kropsvisitering – den såkaldte "ingen scanning, ingen flyvning"-taktik.

Jeg er grundlæggende imod denne politik. Med hensyn til privatlivets fred må jeg sige, at den britiske regerings beslutning om at tilsidesætte lovgivningen om beskyttelse af børn for at indføre kropsscannere er intet mindre end en skandale. Vi må se i øjnene, at det juledag – det spørgsmål, der genåbnede denne debat – ikke skyldtes dårlig sikkerhed i lufthavnene. Det skyldtes for at citere den amerikanske præsident "en mangel i systemet i forbindelse med ordentlig udveksling af efterretninger".

Nogle eksperter har allerede sagt, at de sprængstoffer, der blev anvendt, ikke ville være blevet sporet af sådanne scannere.

Endelig må jeg beklageligvis sige, at jeg nu tror, vi må have et ordentligt system til udarbejdelse af profiler for passagerer.

  Mario Borghezio (EFD). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Terrorisme udvikler sig til stadighed, og vi må være på forkant med de ændrede forhold.

Det er vanskeligt at identificere individuelle terrorister, og her drøfter vi lovgivning om privatlivets fred, og om der skal indføres teknologisk mere avancerede foranstaltninger. Jeg mener, at vi i stedet bør være mere optaget af visse domme afsagt af Domstolen i Luxembourg, som åbner kløfter i Vestens forenede front mod terrorisme, eller for at benævne den med dens egentlige navn – islamisk terrorisme – og være meget omhyggelige med juridisk politisk korrekthed.

Juridisk politisk korrekthed gavner ingen, den fører ingen steder hen og den svækker os, når vi i stedet bør fremvise en meget stærk front, fordi der findes en vedvarende trussel, som er endnu mere alvorlig nu, hvor terroristerne er så vanskelige at identificere. Så meget for kropsscannere. De kan komme ind alle steder. I morgen tidlig er de måske på det fly, som vi netop skal til at tage.

Hvis Europa fortsætter med at overgarantere civile frihedsrettigheder, vil vi åbne en yderst farlig kløft i vores landes interne sikkerhed, og det er det kommissæren bør være optaget af. I stedet er han efter min mening overgenerel og kujonagtig, når han ikke vil identificere islamisk terrorisme og den fare, den udgør.

  Martin Ehrenhauser (NI). – (DE) Hr. formand! I 2000 døde 1 200 mennesker i hele verden som følge af terrorangreb. Otte år senere i 2008 var tallet nået op på 16 000 mennesker. Til sammenligning dør der hver dag 6 000 mennesker af aids.

Hvad fortæller disse tal os? For det første, at terrorisme skaber hysteri, som resulterer i, at borgernes rettigheder begrænses urimeligt, som det er tilfældet med kropsscannere eller den aktuelle SWIFT-aftale. For det andet, at krigen mod terror er slået fejl. Den har kun haft held til at øge problemet. Med hensyn til samarbejde mellem sikkerhedstjenesterne i EU vil jeg gerne sige, at Europa-Parlamentet har et stort behov for demokratiske kontrolrettigheder på dette område, som det er normen i alle de demokratiske medlemsstater. Derudover vil jeg gerne anbefale, at Kommissionen støtter indførelsen af Common Standardised User Interface (CSUI). Vi må fremskynde udviklingen af denne grænseflade, og Kommissionen må finansiere den.

  Teresa Jiménez-Becerril Barrio (PPE). – (ES) Hr. formand! Når vi drøfter et emne så alvorligt som terrorisme, bør vi ikke vente på, at tingene sker, før vi handler. Vi burde foregribe begivenhederne, men det gør vi ikke. Desværre ændrer vi os kun som reaktion på hvert enkelt angreb såsom det fejlslagne angreb i Detroit, som i dag tvinger os til at træffe beslutninger for at garantere lufttrafikkens sikkerhed.

En beslutning om kropsscannere i lufthavne er et ansvar, vi ikke kan undgå. Vi kan ikke vente længere, for terroristerne venter ikke.

Derfor må Kommissionen snarest muligt garantere, at den enkeltes værdighed og privatliv beskyttes, og at der ikke vil være nogen sundhedsskadelige virkninger.

Når dette er sikret, må vi vedtage beslutninger for EU som helhed. Til dem, der er bekymrede over tilsidesættelsen af vores grundlæggende rettigheder, vil jeg sige, at der ikke findes nogen større rettighed end retten til liv, og de af os, der sætter frihed frem for alt andet, skal kunne leve sikkert for virkelig at kunne føle os frie.

  Juan Fernando López Aguilar (S&D). – (ES) Hr. formand! Terrorisme er en global trussel, og håndtering af den er et ansvar, vi alle deler. Også i denne henseende danner Lissabontraktaten grundlaget for, at vi endelig kan udvikle en fælles antiterrorpolitik i EU.

Jeg er helt enig i de bemærkninger, som formanden for Rådet fremsatte, og jeg vil gerne understrege nogle af de elementer, som en sådan fælles politik bør baseres på.

Det første element er en intensivering af informationsudvekslingen, særlig i relation til bestræbelserne på at forhindre terrorangreb og efterforskning af finansieringsmekanismer.

Det andet element er anvendelse af de videnskabelige og teknologiske fremskridt, som er opnået i bekæmpelsen af terrorisme med behørig respekt for den enkeltes grundlæggende rettigheder.

Det tredje element er samarbejde med tredjelande, særlig Afghanistan, Pakistan og landene på Afrikas Horn.

Det fjerde element går ud på, at vi i forhandlingen om flysikkerhed må sikre, at teknologiske fremskridt, navnlig kropsscannere, er forenelige med menneskets sundhed og privatliv, og først og fremmest, at de ikke påvirker behandlingstiden i lufthavnene eller passagerernes komfort.

Der findes dog også tre institutionelle elementer. Det første er COSI, Den Stående Komité for den Indre Sikkerhed. Det andet er erklæringen om terrorbekæmpelsesforanstaltninger fremsat på Rådets (retlige og indre anliggender) seneste uformelle møde i Toledo. Det tredje element er det transatlantiske sikkerhedsområde, som skal sikre udvikling af et tæt samarbejde med USA om bekæmpelse af denne fælles trussel.

  Charles Goerens (ALDE). – (FR) Hr. formand! Et af midlerne til forebyggelse af terrorisme er information. Selv da bør informationen flyde. Er det reelt tilfældet i dag? Intet er mindre sikkert. Holder de amerikanske efterretningstjenester deres europæiske modparter opdateret? Under alle omstændigheder er der stadig grundlag for tvivl med hensyn til den påståede terrorist, der blev tilbageholdt på Amsterdam-Detroit flyvningen.

Bortset fra denne hændelse er der spørgsmålet om, hvorvidt systemet for udveksling af terrorbekæmpelsesdata generelt set virkelig overholder gensidighedsprincippet. Der haster med at få oprettet et parlamentarisk tilsynsorgan i denne forbindelse.

Der er rent faktisk ingen grund til at opfordre Parlamentet til at støtte overførsel af flere og flere af vores borgeres persondata, hvis de amerikanske myndigheder tværtimod foreholder vores tjenester vigtige terrorbekæmpelsesdata. Dette indebærer oprettelsen af et parlamentarisk tilsynsudvalg i Europa-Parlamentet.

  Mara Bizzotto (EFD). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg må indrømme, at jeg, når vi kun taler om bekæmpelse af terrorisme i form af efterretninger og teknologi, altid føler det, som om vi stadig ikke kommer til bunds i tingene, som om vi ønskede at kurere en sygdom ved kun at koncentrere os om dens symptomer og ikke dens årsager.

Er tiden ikke inde til at håndtere problemet med terrorisme ved at se på spørgsmålets kerne i stedet for at begrænse os til de eksterne virkninger? Håndtering af problemets kerne betyder f.eks., at vi skal være klar over, at terrorisme også er et direkte udtryk for etniske gruppers manglende evne eller vilje til at integrere sig i den europæiske samfundsstruktur.

Jeg undrer mig og spørger Parlamentet: Ønsker vi en forhandling om terrorisme? Har Parlamentet mod til at indgå i den politiske debat om muslimers integrationsniveau i Europa og deres vilje til at dele vestlige værdier, rettigheder og frihedsrettigheder? Med henblik herpå har jeg sendt en forespørgsel til Kommissionen om burkaer for at tvinge Parlamentet til at se åbent på dette spørgsmål. Det ser ud til, at ingen er villige til at beskæftige sig med emnet.

Jeg undrer mig og spørger alle min kolleger fra de politiske grupper om følgende. Hvis det politiske forum, der repræsenterer Europas befolkning, ikke kan give udtryk for en holdning til disse emner, hvad kan det så give udtryk for en holdning til.

  Diane Dodds (NI). – (EN) Hr. formand! Som repræsentant for Nordirland ved jeg kun alt for godt, hvilken frygtelig indvirkning terrorisme har på uskyldige civile. Der blev begået mord og ødelæggelse, mens folk var på lørdagsshopping i Shankhill Road i Belfast. Unge og ældre blev sprængt i luften ved en højtidelighed for de faldne i verdenskrigene i Enniskillen – handlinger udøvet i den irske republikanske ånds navn. Vi taler her om samarbejde mellem sikkerhedsstyrkerne. Vi kan lære af erfaringerne fra Nordirland, at deres bidrag forhindrede tab af mange menneskeliv. Det er jeg ikke i tvivl om. Vi må støtte vores sikkerhedsstyrker med det udstyr, de har brug for for at kunne forhindre terrorisme.

Dem, der i dag har stillet sikkerhed op mod valgfrihed og databeskyttelse, må overveje, hvor de står. Tro mig, terrorisme ødelægger liv og samfund. Jeg har endog hørt her i Parlamentet i dag, at terrorisme er hysteri. Det er ren nonsens! Tro mig, når en pistolmand forsøger at tage et liv, så er det kold og dødelig virkelighed – noget, mine vælgere ved en hel del om.

  Carlos Coelho (PPE). – (PT) Hr. formand! Jeg tror, vi alle er enige om behovet for at beskytte folk og ting og for at garantere sikkerheden af den offentlige transport. Kropsscannere giver anledning til legitime bekymringer. Jeg håber, at tre af dem vil blive løst via de undersøgelser, som Kommissionen gennemfører. Jeg vil opfordre til, at de afsluttes hurtigt og sendes til Parlamentet. For det første, er de nødvendige og effektive? For det andet, er de eller er de ikke sundhedsskadelige? For det tredje, er de eller er de ikke en overtrædelse af privatlivets fred og den enkeltes værdighed?

Der er dog også andre ting. Oprindeligt fik vi at vide, at de ville være valgfrie. Folk kunne vælge mellem at blive scannet og det gamle system med kropsvisitering. Det ser dog ud til, at nogle medlemsstater gennemfører "ingen kontrol, ingen flyvning"-princippet som obligatorisk.

Jeg vil gerne lykønske kommissær Cecilia Malmström med den detaljerede vurdering, som hun skal drøfte med Parlamentet, og jeg vil gerne understrege, at vi har et ansvar for at finde løsninger, som fremmer sikkerheden uden at kompromittere den enkeltes rettigheder.

  Nathalie Griesbeck (ALDE). – (FR) Hr. formand! Vi ønsker alle at bekæmpe terrorisme og den trussel, den indebærer mod demokratier. Jeg tror, der er enighed herom her i Parlamentet. Sentensen om, at "et folk, der er parat til at ofre lidt frihed for at opnå lidt sikkerhed, ender med at miste begge dele", forekommer mig at være fuldstændig overdreven. Jeg er dog overbevist om, at vi må gøre alt, hvad der står i vores magt, for at finde frem til en ligevægt mellem frihed og sikkerhed, for det er grundlaget for vores demokrati, og fordi terroristerne uden denne ligevægt vil have vundet, hvis de får held til at terrorisere os alle sammen.

Jeg har to spørgsmål vedrørende kropsscannere. Med hensyn til sikkerhed gør disse skannere det så muligt i dag virkelig at garantere sikkerheden? Med hensyn til frihed tænker jeg som medlem af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender på, om der ikke er en sundhedsrisiko og naturligvis en risiko med hensyn til tilsidesættelse af privatlivets fred og dermed grundlæggende rettigheder og med hensyn til brugen af disse billeder. Lad os vente beslutsomt på Kommissionens arbejde, så vi kan gøre fremskridt, og så vi kan gøre det som EU, alle sammen for at garantere vores sikkerhed i et europæisk demokratisk område.

  Formanden. – På grund af tidspres kan jeg ikke acceptere flere indlæg i henhold til "blå kort"-proceduren eller "catch-the-eye"-proceduren.

  Gerard Batten (EFD). – (EN) Hr. formand! Terrorisme defineres som brug af vold og intimidering for at opnå politiske mål.

De af os, der sætter pris på fred, frihed og demokrati, bør være opmærksomme på terrorisme, fordi den fungerer. Sinn Féin/IRA har nu poster i Nordirlands regering. De bombede, skød og myrdede sig vej til succes ved stemmeboksene.

Hvilke bedre eksempler på vellykket terrorisme findes der end kommunismen i Rusland, Østeuropa og Asien.

Kina terroriseres fortsat af det kinesiske kommunistparti efter 61 år ved magten. Der findes ikke noget bedre eksempel på terrorisme end det.

Europa-Kommissionen, som Parlamentet stemte om i går, har medlemmer, der er kommunister, tidligere apparatchiks i brutale kommunistregimer i Østeuropa og deres medløbere. Og så er der naturligvis formanden for Europa-Kommissionen, hr. Barroso, som er tidligere maoist. Fremtidige terrorister vil uden tvivl finde alt dette yderst opmuntrende.

  Carlo Fidanza (PPE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vores samfunds sikkerhed er en værdi, der ikke står til forhandling, og som vi må forfølge beslutsomt.

Det står meget klart, at mere effektive kontroller ved sikkerhedsgaten må bakkes op af samarbejde på højere plan mellem efterretningssystemer og brugen af højteknologiske instrumenter. De europæiske ministre har heldigvis ikke ladet sig rive med af en tidevandsbølge af følelser og har i stedet koncentreret sig om, hvordan denne operation koordineres.

Nogle regeringer er helt legitimt begyndt at afprøve kropsscannere på mere følsomme ruter. Hvis vi ikke skal ende med et europæisk rum, som anvender uens standarder, må vi dog have resultaterne af de undersøgelser, der er ved at blive gennemført, snarest muligt. Vi må naturligvis forsvare personlige rettigheder, men uden at drive rovdrift på folks frygt.

Lad os tale om sundhed, lad os fastslå forsigtighedsprincippet, lad os bede om bekræftelse på mulige skader som følge af eksponering for radiobølger eller røntgenstråler, men ophøre med at pibe over indgriben i privatlivets fred blot på grund af nogle få uklare billeder af ansigtsløse kroppe, der øjeblikkeligt slettes, som om GPS, mobiltelefoner og tv-kameraer ikke har været en del af vores liv i årevis.

Indtil de internationale terrorcentre er blevet udryddet, må vi lære at leve med disse ofre og give borgerne indgående svar og effektive løsninger med en enkelt begrænsning. Individets fysiske integritet.

  Formanden. – Mine damer og herrer! Vi kommer nu til catch-the-eye-proceduren. Her er de navne, jeg vil råbe op. Jeg vil simpelthen afbryde mikrofonen efter et minut. Jeg vil ikke bruge min hammer, jeg vil ikke tigge, og jeg vil ikke misforstås.

Jeg vil give ordet til talerne i den rækkefølge, jeg har her:

Hr. Zasada

Hr. Iacolino

Hr. Matula

Hr. Leichtfried

Hr. Enciu

Fru Flašíková Beňová

Hr. Tannock

Fru Ernst

Fru Rivasi

og hr. Mölzer.

Et minut hver, og det er det. Undskyld til resten af jer.

  Artur Zasada (PPE). – (PL) Hr. formand! I lyset af dagens forhandling er der stadig mange ubesvarede spørgsmål om brugen af kropsscannere i lufthavne. De rejsendes sikkerhed er naturligvis af altoverskyggende betydning, men vi må ikke glemme behovet for en proportionalitetssans i de beskyttelsesmetoder, der anvendes. Brugen af denne type udstyr giver stadig anledning til en række ubesvarede spørgsmål. Hvilken helbredsindvirkning har scannerne på de passagerer, der scannes. Hvordan vil beskyttelsen af billederne af de mennesker, der scannes, blive sikret? Er det ikke bedre at stramme op på det eksisterende system end at bruge milliarder af euro på udstyr, når det er velkendt, at udstyret ikke sporer sprængstoffer skjult i menneskekroppen? Vi bør være imod den tvungne indførelse af scannere i europæiske lufthavne, indtil vi har fået besvaret disse spørgsmål.

Til slut har jeg en kommentar – jeg har indtryk af, at vi har fundet en løsning, og nu leder vi efter et problem, som den kan løse. Scannere er måske en løsning, men de vil helt sikkert ikke løse problemet med sikkerhed i lufthavne.

  Salvatore Iacolino (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I det væsentlige ville jeg gerne fastslå følgende. Der findes ikke nogen problemer, der er så alvorlige som personrettigheder og beskyttelse af privatlivets fred, når denne ret ikke beskyttes ordentligt.

Når vi vedtog resolutionen om Stockholmprogrammet for nogle få uger siden her i Parlamentet, så var det, fordi vi opnåede en ligevægt mellem forskellige behov: for det første individuel frihed, for det andet privatlivets fred og for det tredje sikkerhed.

Når vi i dag beskæftiger os med at sikre, at EU håndterer dette fælles problem, fordi medlemsstaterne er gået i forvejen, er det sandsynligvis, fordi en væsentlig udfordring som beskyttelse af krydsningspunkter og andre spørgsmål måske ikke nødvendigvis tages op i praksis.

Jeg opfordrer derfor det spanske formandskab og kommissærerne til at samarbejde med hinanden på grundlag af øget samarbejde og en informationskultur.

  Iosif Matula (PPE). – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne helt fra starten af min tale gøre det klart, at vi med denne forhandling ikke blot bekræfter tilstedeværelsen af en risiko for terrorisme, men vi understreger også behovet for at være et skridt foran i kampen mod dette fænomen.

Forhandlingen om indførelse af kropsscannere i lufthavne i alle EU's medlemsstater har imidlertid bredere forgreninger. Denne foranstaltnings effektivitet kan diskuteres, da denne teknologi ikke kan spore stoffer, der er blevet slugt, eller sprængstoffer i pulverform. For os indebærer det dog også problemet med sikkerhed med hensyn til passagerernes sundhed, særlig dem, der hyppigt passerer igennem disse screeningsanordninger.

Vi kan ikke se bort fra hverken spørgsmålet om borgernes grundlæggende rettigheder eller retten til privatliv og værdighed, så længe scannerne giver et detaljeret billede af menneskekroppen. Efter min mening bør der gennemføres uafhængige undersøgelser for at fastslå ikke blot sikkerheden i forbindelse med den teknologi, der anvendes, men også effektiviteten …

(Formanden afbrød taleren)

  Jörg Leichtfried (S&D). – (DE) Hr. formand! Et princip, der finder anvendelse på sikkerhed i forbindelse med flyrejser, er, at europæisk ansvar hele tiden vokser. Det er ikke længere muligt for de enkelte medlemsstater at gøre, hvad de vil. Dette gælder navnlig kropsscannere. Vi har et fælles sikkerhedsprincip, hvilket betyder, at der enten skal foreligge europæiske regler for kropsscannere eller ingen regler og ingen kropsscannere. Alternativet er princippet om, at alle gør, hvad de vil, og ingen gør, hvad de bør, men alle gør noget.

Hvis en foranstaltning af denne art skal indføres, må vi drøfte, hvem der skal betale for den, og hvordan den vil blive finansieret, for både væskescannere og kropsscannere koster mange penge. Jeg er ordfører for dette område, og jeg ser gerne, at Rådet gradvist begynder at bevæge sig i dette spørgsmål, for det er vigtigt at fastslå, at offentlig sikkerhed i princippet er et offentligt spørgsmål og i det mindste delvist skal finansieres via offentlige midler.

  Ioan Enciu (S&D). – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede Rådets, Kommissionens og mine kollegers opmærksomhed på bivirkningerne og den øgede risiko for kræft og genetiske mutationer, der følger af gentagen udsættelse for gamma-, røntgen- og T-stråling.

Virkningerne og risiciene i forbindelse med røntgenstråling er velkendte inden for lægevidenskaben, hvor gentagen udsættelse for denne form for stråling frarådes. Offentligheden er mindre klar over virkningerne af terahertz-stråling. Bortset fra at T-strålingsscannere kan frembringe nøjagtige 3D-billeder af menneskekroppen, som er i strid med den enkeltes ret til privatliv, kan gentagen udsættelse for denne form for stråling medføre skader på dna-kæder og forårsage genetiske anormaliteter på et senere tidspunkt.

Jeg vil gerne understrege, at de risici og bekymringer, vi kan udsættes for, hvis kropsscannere muligvis anvendes i stor stil, sammen med usikkerheden omkring deres effektivitet ikke berettiger en sådan løsning …

(Formanden afbrød taleren)

  Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Hr. formand! Terrorisme har ingen værdier, og den har heller ikke nogen dybere mening. Terrorismens eneste mål er død. Civiles død med de lavest mulige omkostninger. Dette er måske forskellige selvmordsangriberes historie. Det er også et sørgeligt faktum i forbindelse med dette mål, at terrorisme har fået os til at indføre forskellige foranstaltninger, der fokuserer på beskyttelse af civilbefolkningen ved hjælp af metoder, som på nogle måder begrænser civilbefolkningens rettigheder.

Det ville derfor være en rigtig god ting, hvis denne plenarforsamling nogle gange godkendte scannere, og hvis vi kunne begynde at tænke på at vedtage lovgivning og gennemføre harmonisering på området retlige og indre anliggender, fordi kun vedtagelse af nye teknologiske foranstaltninger virkelig vil hjælpe os i kampen mod terrorisme.

  Charles Tannock (ECR). – (EN) Hr. formand! Den britiske premierminister, Gordon Browns, seneste meddelelse om obligatoriske kropsscannere med ekkorøntgenteknologi i britiske lufthavne er efter min mening skammelig.

Dette er første gang nogensinde, at folk, herunder børn og gravide kvinder, påtvinges ioniserende stråling, og at den anvendes bredt på raske mennesker til andre formål end lægelige.

Bløde lavenergi røntgenstråler absorberes rent faktisk mere end de højenergiske kosmiske stråler, man modtager, når man flyver, og de er således farligere og ikke mindre farlige for huden og bløde væv. Desuden giver diagnostiske røntgenstråler brugeren, patienten, mulighed for at beskytte sine kønskirtler for at nedbringe den samlede populationsdosis, der forårsager dna-skader og fremtidige genetiske mutationer – hvilket heller ikke er muligt med disse anordninger.

Som læge og hyppig flyrejsende forkaster jeg fuldstændig denne drastiske foranstaltning af sundhedsmæssige årsager for ikke at nævne privatlivets fred og ineffektivitetshensyn, og jeg håber, at EU afviser sådanne obligatoriske foranstaltninger på europæisk plan. I stedet går jeg ind for, at vi udarbejder profiler af passagererne ligesom israelerne.

  Cornelia Ernst (GUE/NGL). – (DE) Hr. formand! Det er absolut uomtvisteligt, at kropsscannere helt klart indebærer en invasion af privatlivets fred og en alvorlig invasion. Vi må stille os selv to spørgsmål. Det første spørgsmål vedrører det omfang, i hvilket dette svar er proportionalt og virkelig kan bidrage til at nå målet om bekæmpelse af terrorisme. Vi har i øjeblikket ikke nogen klare svar på dette spørgsmål. Det er grunden til, at jeg støtter det, fru Malmström har sagt om behovet for at evaluere alle typer af scannere. Jeg ser gerne, at denne vurdering færdiggøres, før vi gør noget andet.

Det andet spørgsmål vedrører sundhedsrisici. Alle her i lokalet og også de medlemmer, der i øjeblikket befinder sig andre steder, skal gå igennem kropsscannere adskillige gange om ugen. Jeg ville skulle gøre det mindst to gange om ugen. Dette er en langsigtet foranstaltning, og jeg vil gerne vide, hvorvidt den vil skade mit helbred. Der er ikke blevet gennemført nogen egentlige vurderinger på dette område. Jeg vil gerne gøre det helt klart, at jeg ikke er parat til at udsætte mig selv for kropsscannere, før disse vurderinger er blevet foretaget. Jeg ønsker derfor klare svar og ikke hurtige reaktioner.

  Michèle Rivasi (Verts/ALE). – (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne knytte forbindelsen mellem scanneren, sundhed og terrorisme. Hvad siger Interagency Committee on Radioprotection, som har deltagelse af Europa-Kommissionen, IAEA – Den Internationale Atomenergiorganisation – atomenergiagenturet? Den siger, at gravide kvinder og børn ikke må udsættes for kropsscannere, selv om doserne er meget små.

Vi bør være klar over, at hyppig udsættelse for lave strålingsdoser kan forårsage kræft og misdannelser. Mit spørgsmål vedrører derfor berettigelse af risiciene. Da der findes alternative teknologier, som gør det muligt at nå samme mål, skal disse scannere virkelig berettiges i tilknytning til dette mål, og vi må vide …

(Formanden afbrød taleren)

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Hr. formand! Vi må ikke glemme, at misinformation og dårlige beslutninger truffet af USA's efterretningstjenester gentagne gange har gjort det muligt at gennemføre internationale terrorhandlinger. Til trods herfor er der aldrig blevet sat spørgsmålstegn ved nytten af de forskellige terrorbekæmpelsesforanstaltninger. I stedet efterfølges hvert angreb af yderligere begrænsninger af borgerlige rettigheder og frihedsrettigheder. Europa-Parlamentet vågner først op nu, hvor EU-borgerne bogstaveligt og finansielt bliver tvunget til at klæde sig af over for USA. Den gennemsigtige borger bliver i stigende grad en realitet, og alt dette er baseret på data og information fra efterretningstjenester, hvis rolle og pålidelighed er blevet yderst kontroversiel ikke mindst efter krigene i Afghanistan og Irak.

Ud over tvivlen med hensyn til fordelene, gennemførligheden og kropsscannernes forenelighed med personlige rettigheder er det højst usandsynligt, at de vil afholde radikale islamister fra at gennemføre deres terror. Vi må træffe konsekvente foranstaltninger til bekæmpelse af islamisk terrorisme, men vi må sætte en stopper for, at EU-borgerne hele tiden …

(Formanden afbrød taleren)

  Alfredo Pérez Rubalcaba, formand for Rådet. – (ES) Hr. formand! Jeg har lyttet nøje til alle gruppernes og medlemmernes taler om dette emne. Vi har hørt nogle yderst interessante synspunkter, og jeg hilser dem velkommen.

Jeg vil gerne, ligesom jeg gjorde i min første tale, minde om, at jeg helt klart ikke går ind for at gennemføre forhandlinger om et så komplekst og følsomt emne som bekæmpelse af terrorisme efter angreb eller noget, der ligner angreb.

Vi må naturligvis undersøge disse angreb eller det, der ligner angreb, for at finde ud af, hvad der gik galt med vores sikkerhedssystemer, men der er ingen tvivl om, som det er blevet sagt igen og igen her i eftermiddag, at terrorbekæmpelsespolitikken skal være en nøje udtænkt, stille og velovervejet politik, og den skal gennemføres på en proportional måde.

Hvis vi vedtager foranstaltninger, som vil underminere vores principper, så begår vi sandsynligvis en alvorlig fejltagelse. Som følge heraf må vi f.eks. analysere, hvad der skete i Detroit for at forsøge at forhindre fejltagelser, men vi må ikke reagere med rygmarvsreaktioner efter hvert angreb, for dette vil sandsynligvis resultere i, at vi vedtager foranstaltninger, der i nogle tilfælde ganske enkelt ikke giver mening.

Europa har en strategi for sin terrorbekæmpelsespolitik. Vi har en god strategi for bekæmpelse af terrorisme i EU, en strategi, der har vist sig at være effektiv i de senere år. Vi behøver blot at se på sikkerhedsstyrkernes indsats i forskellige lande for at se, i hvilken udstrækning denne indsats ved mange lejligheder var baseret på anvendelsen af den fælles strategi, vi indførte for nogle år siden.

Vi har en vigtig figur, en antiterrorkoordinator, hvis taler er meget interessante. Jeg vil endnu en gang anbefale, at parlamentsmedlemmerne læser hans seneste tale her i Parlamentet, for jeg mener, det er en fremragende tale, som understreger omfanget af vores strategi. Vi har for nylig forsøgt at give denne strategi et konkret udtryk gennem forebyggelse i modsætning til de første år, den blev gennemført, hvor vi lagde langt større vægt på sporing.

Det vigtigste element i kampen mod terrorisme er naturligvis forebyggelse med andre ord forhindring af angreb. Derfor fokuserer vi som sagt vores fælles indsats omkring forebyggelse. Det er også grunden til, at vi koncentrerer os om aspekter såsom radikalisering, som jeg nævnte i min tale, og det samme gjorde kommissæren. Vi er ivrige efter at analysere de politikker, der gennemføres i de enkelte lande for at forhindre radikalisering, som uden tvivl er roden til mange af de terrorangreb, vi har oplevet i de senere år.

Vi er også ivrige efter at sikre korrekt udveksling af oplysninger. Dette er blevet understreget over for Parlamentet ved forskellige lejligheder. Det vigtige er ikke at overføre alle de oplysninger, vi er i besiddelse af, men at overføre de oplysninger, som er relevante for dem, der modtager dem. Det er de oplysninger, der skal overføres. Målet er ikke at drukne os selv i oplysninger, men at have et informationshåndteringsredskab, som gør udvekslingen så effektiv som muligt.

Der er for nylig blevet gennemført væsentlige forbedringer i EU på dette område. Vi har en strategi, som, når den gennemføres, f.eks. vil forbedre vores udvekslingssystemers funktion. Når jeg taler om udveksling, tænker jeg på Europol, jeg tænker på Eurojust, jeg tænker på COSI, som nogle af medlemmerne her i Parlamentet nævnte, og endelig tænker jeg på informationsudvekslingen og på, hvordan den kan gøres mere effektiv.

Endelig står de kontroversielle kropsscannere nu på dagsordenen, og jeg tror, jeg sagde i min første tale, og at kommissæren også sagde, at det er et spørgsmål, som vi må håndtere. Ideelt set vil vi være i stand til at træffe en fælles beslutning på europæisk plan. Hvis ikke vil de enkelte lande naturligvis kunne gennemføre deres egne politikker, og selv om vi træffer beslutning om en fælles løsning, vil der sandsynligvis være nogle lande, som beslutter at gå videre med deres egne politikker i henhold til deres egen lovgivning. Der hersker dog ingen tvivl om, at en fælles holdning til dette spørgsmål ville være meget nyttig.

For at vedtage en sådan holdning og i tråd med det, jeg sagde i starten af denne tale, har vi brug for en rolig og velovervejet debat, der fokuserer på tre elementer, som Kommissionen i øjeblikket er ved at undersøge. For det første effektiviteten af scannerne (om de er effektive eller ej, hvilke begrænsninger de har, og om de kan gøre det, vi ønsker, de skal, eller ej). For det andet deres kompatibilitet med grundlæggende rettigheder og individuelle frihedsrettigheder. Og for det tredje deres kompatibilitet med sundheden hos de mennesker, der vil skulle passere igennem dem.

Jeg mener, at dette er de tre emner, som vi bør undersøge. Når rapporterne foreligger, vil vi vedtage en fælles holdning, hvilket jeg mener er nødvendigt.

Jeg vil gerne endnu en gang give udtryk for, hvor meget jeg sætter pris på de taler, der er blevet holdt her i Parlamentet, og som jeg finder yderst nyttige for Rådets arbejde.

  Sarah Ludford (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg stillede et direkte spørgsmål til Rådet, og jeg vil gerne have et svar. Jeg spurgte om, hvad Rådet mener om den store tilsidesættelse af artikel 6 – bestemmelsen om grundlæggende rettigheder – i EU-traktaten i lyset af den britiske Court of Appeals afgørelse, der bekræftede, at Det Forenede Kongerige var skyldigt…

(Formanden afbrød taleren)

  Siim Kallas, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Mange tak for alle indlæggene, men jeg må sige, at vi i dag ikke har et forslag om obligatorisk indførelse af nogle nye maskiner i alle medlemsstater og alle lufthavne. Dette er ikke tilfældet. Vi befinder os blot i en proces med omhyggelig undersøgelse af disse nye teknologier, og vil vende tilbage efter april, når der foreligger en vægtig rapport, hvori undersøges alle aspekter af disse nye teknologier.

Jeg nærer selv nogen tvivl, navnlig med hensyn til effektiviteten, og som en eller anden sagde her proportionaliteten af at anvende denne nye teknologi, men vi bør ikke direkte forkaste nye teknologier. Terrorismen udvikler sig, og vi må også anvende alle teknologiske udviklinger til at forsvare vores borgere og passagerer. Så lad være med at dæmonisere de nye teknologier. Vi vil sammen med kollegerne Cecilia Malmström og Viviane Reding foreslå en fælles europæisk strategi med alle de nødvendige krav vedrørende alle teknologiske, juridiske og grundlæggende rettigheder og spørgsmål og aspekter i tilknytning til privatlivets fred. Vi vil helt klart foreslå en form for fælles europæisk strategi, en strategi, som jeg tror, der er fælles forståelse for, og som foretrækkes her og, hvis jeg har forstået det ret, også i mange medlemsstater.

Så det er det, vi vil gøre i den nærmeste fremtid. Vi vil komme med en rapport, og så vil vi fortsætte denne drøftelse. Tro mig, vi har ikke nogen sammensværgelse om straks at indføre en form for nye maskiner. Der er ingen teknologisk løsning, der er fuldstændig vandtæt, eller som garanterer 100 % sikkerhed, og luftfartssikkerhed er et særlig komplekst område, hvor vi har brug for en lang række forskellige foranstaltninger og også et meget stærkt internationalt samarbejde.

Når denne rapport foreligger, vil vi fremsætte nogle konkrete forslag, og vi vil helt klart foreslå en fælles europæisk strategi for, hvilke standarder der kan være tale om, og hvad kravene kan være, hvis medlemsstaterne vælger at indføre eller bruge nye screeningteknologier.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Dette er en yderst vigtig forhandling. Terrorbekæmpelse er et vigtigt redskab til bekæmpelse af terrorisme. Vi har smertelige erfaringer i EU med virkningerne af terrorisme og den trussel, den indebærer, ikke blot mod enkeltpersoner, men også mod samfund, demokrati og vores grundlæggende værdier.

Medlemsstaterne har naturligvis det operationelle ansvar, og ansvaret for deres efterretninger, men jeg er overbevist om, at vi kan gøre meget mere på europæisk plan for at koordinere og finjustere de redskaber, vi har. Derfor har jeg bedt mine tjenestegrene om meget hurtigt at gennemføre en analyse af politikkerne, af rammerne, af de redskaber, som vi allerede råder over, for at se, hvad der kan forbedres, og hvordan vi kan anvende dem på en mere intelligent måde. Jeg er enig med de medlemmer, som har sagt dette. Jeg er også overbevist om, at Europol, Eurojust og medlemsstaternes myndigheder kan arbejde meget bedre og på en meget mere koordineret måde. Der findes helt sikkert foranstaltninger til at gøre dette.

Hændelser som den i Detroit er vigtige, da de tjener som en form for alarmklokke, der advarer os om, at terrorismen stadig er til stede. Det er stadig en meget vigtig trussel. Der er krav og pres på os politikere for at gøre tingene hurtigt, for at indføre forbedringer og beskytte borgerne straks. Dette er helt naturligt. Vi har et ansvar for at beskytte sikkerheden, men også til at handle efter en grundig analyse, vurdering og drøftelse, så vi foreslår passende og proportionale foranstaltninger, som kommissær Siim Kallas og Rådet også har sagt. Vi vil gøre dette. Vi vil også tage fuldt hensyn til respekten for grundlæggende rettigheder.

Det er sådan, Kommissionen vil arbejde. Vi vil vende tilbage med mere detaljerede forslag, når denne evaluering er blevet gennemført, og drøfte dette mere indgående med Parlamentet. Mange tak for en vigtig og meget engageret forhandling.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

  Inés Ayala Sender (S&D). – (ES) Hr. formand! Inden vi slutter vil jeg blot gerne give udtryk for overraskelse, for da catch-the-eye-proceduren begyndte, rakte jeg hånden op, idet jeg troede, at den begyndte på det tidspunkt, men De havde allerede en fuldstændig liste. Jeg vil blot gerne have, at catch-the-eye kriterierne standardiseres, så vi alle kan tale, for der var åbenbart andre medlemmer, der talte, selv om De sagde, De havde en fuldstændig liste.

Jeg vil derfor blot give udtryk for min overraskelse og anmode om, at vi alle inden næste gang ved, hvad vi skal gøre, for at kunne få lov til at tale.

(Formanden forklarede catch-the-eye-proceduren, og hvorfor han ikke havde givet taleren ordet)

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Terrorisme udgør fortsat en stor trussel i EU. Det er grunden til, at medlemsstaterne har intensiveret deres bestræbelser på at forbedre de redskaber, der anvendes til at forhindre og bekæmpe den. Vedtagelsen af Lissabontraktaten giver mulighed for at reagere langt mere effektivt på alle områder, der har direkte eller indirekte tilknytning til bekæmpelse af terrorisme. Brugen af kropsscannere er et ømtåleligt spørgsmål. Jeg mener, at der er vigtige faktorer, som skal undersøges nøje, inden der træffes en beslutning herom. De vedrører scannernes effektivitet, respekt for retten til privatliv, den finansielle betydning af at anvende dem på grund af de meget høje anskaffelsesomkostninger og først og fremmest den måde, hvorpå brugen af disse maskiner påvirker sundheden hos dem, der screenes med dem. Kommissionen skal udarbejde tre undersøgelser om brugen og virkningerne af kropsscannere. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at vi afventer eksperternes konklusioner og nøje analyser dem og først da træffer en beslutning om en fælles holdning til spørgsmålet.

  John Attard-Montalto (S&D), skriftlig. – (EN) Når spørgsmålet om terrorbekæmpelsesforanstaltninger opstår, fokuserer debatten altid på indvirkningen på de borgerlige frihedsrettigheder. Jeg har altid haft den holdning, at det er et spørgsmål om prioritering. Det er et spørgsmål om, hvorvidt passagererne er parate til at ofre deres utryghed for deres sikkerhed. Borgerrettighedsgrupper har pligt til at afveje alle de nye foranstaltninger, der foreslås. Dem, der foreslår nye foranstaltninger såsom kropsscannere, har pligt til at bevise nødvendigheden af dem. Selv om løsningerne normalt er baseret på kompromiser, er et kompromis i denne forbindelse måske ikke muligt. Det er indlysende, at de nuværende procedurer, navnlig kropsvisiteringer, ikke er tilstrækkelige. Det er blevet fastslået, at kropsscannere er mere effektive. Problemet er, at de kan undertrykke passagerernes værdighed. Det er derfor dette spørgsmål, der skal løses. Der findes mange muligheder.

F.eks. forskellige kropsscannere til forskellige køn bemandet af personale med samme køn.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Garanti for luftfartssikkerheden i bekæmpelsen af terrorisme er uden tvivl vigtig, men vi må fastslå, hvilken indvirkning de foranstaltninger, der indføres for at garantere denne sikkerhed, har på vores helbred, grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, privatliv og værdighed. Brugen af kropsscannere, som er en af de mulige tekniske løsninger, er et meget alvorligt spørgsmål, der vedrører brugen af nye teknologier til gavn for borgernes sikkerhed, og jeg håber derfor, at Kommissionen i sidste ende vil fremlægge en vurdering af virkningen af kropsscannere på menneskers sundhed og grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på den omstændighed, at det, samtidig med at der anvendes nye tekniske foranstaltninger, som sigter mod at nå en høj grad af lufthavnssikkerhed, også er meget vigtigt at fastlægge grænserne mellem menneskerettigheder og selve sikkerheden, da disse foranstaltninger ikke kun hænger sammen med beskyttelsen af borgerne, men også med påvirkningen af deres rettigheder og frihedsrettigheder. Kommissionen har endnu ikke fremlagt en konsekvensanalyse, der fastslår, at netop kropsscannere vil sikre en effektiv beskyttelse af mennesker, som rejser med fly, og der hersker derfor stadig tvivl om, hvorvidt disse tekniske sikkerhedsforanstaltninger virkelig vil være sikre, effektive og sunde. Når vi har vurderet den eksisterende situation, må vi derfor fortsætte vores arbejde på dette følsomme område.

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Europa-Parlamentet kan ikke tilslutte sig indførelsen af kropsscannere, der hovedsageligt er en form for røntgenstråling, før de sundhedsspørgsmål og spørgsmål i tilknytning til privatlivets fred, som er forbundet med dem, er blevet ordentligt behandlet af de europæiske myndigheder. Jeg er klar over, at mennesker, der flyver hyppigt, er bekymrede, og jeg er bekymret over, at andre passagerer som f.eks. gravide kvinder og børn udsættes for kropsscannere. Der hersker også stor bekymring med hensyn til disse billeders invaderende karakter, og vi må sikre, at de europæiske borgeres privatliv beskyttes, før vi accepterer en omfattende udbredelse af disse tidskrævende og dyre maskiner. Da de amerikanske myndigheder har indrømmet, at det var en fejl fra deres sikkerhedstjenesters side og ikke en fejl ved lufthavnsteknologien, der førte til den seneste terrorfrygt i Detroit, mener jeg, at vi bør undersøge en lang række billigere metoder – f.eks. forbedrede efterretninger, forskellige søgemetoder og øget internationalt samarbejde. Benjamin Franklin, som var en af ophavsmændene til den amerikanske forfatning, sagde engang, at den, der sætter sikkerhed så langt højere end frihed, ikke fortjener nogen af delene, og jeg mener, at Europa bør lytte til dette lille råd i de kommende måneder.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Den internationale journalistsammenslutning, der repræsenterer 600 000 journalister i 125 lande, har opfordret de israelske myndigheder til at ophæve en udvisningsordre for journalisten Jared Malsin, som blev udvist, fordi hans reportager om situationen på Vestbredden og i Gaza var kritiske over for den israelske regering. De har fordømt udvisningen som en uacceptabel tilsidesættelse af pressefriheden. Derudover har 13 israelske menneskerettighedsorganisationer protesteret over for det israelske Knesset og den israelske premierminister, Netanyahu, over den stadig mere systematiske kampagne mod menneskerettighedsorganisationer i Israel. Det er blevet oplyst, at Israel nu kræver, at EU indstiller sin finansielle støtte til menneskerettighedsorganisationer i Israel og i de besatte palæstinensiske områder. Jeg vil gerne bede formanden for Parlamentet om at tage kontakt til premierminister Netanyahu og gøre det klart, at EU er baseret på respekt for ytringsfriheden, retten til at kritisere sin egen regering, en fri presse og retten til fredelig protest, som er grundlæggende for en demokratisk stat. Premierminister Netanyahu skal også mindes om, at EU's handelsaftaler kræver, at dem, vi handler med, respekterer disse rettigheder.

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Næsten 10 år efter 11. september findes terrortruslen stadig, og fly er et af terroristernes foretrukne mål til at ramme vores lande. Vi må finde ud af, hvordan vi beskytter vores borgere og forhindrer, at de bliver ofre for terrorhandlinger. Kropsscannere kan være en af metoderne til at styrke sikkerheden i lufthavne og om bord på fly. Før vi træffer en beslutning, må vi dog sikre os, at disse maskiner ikke tilsidesætter individuelle frihedsrettigheder, og at de ikke er sundhedsskadelige for de rejsende eller for lufthavnspersonalet. Jeg afventer med stor interesse den undersøgelse, som Kommissionen vil fremlægge om dette spørgsmål i marts. Når det drejer sig om alle de forskellige aspekter i tilknytning til brugen heraf, bør denne rapport gøre det muligt at certificere scannere i hele Europa og dermed beskytte borgerrettigheder og sundhed, samtidig med at sikkerheden forbedres. For at alle borgere kan nyde godt af den samme beskyttelse, håber jeg, at vi, når Kommissionen har fremlagt denne undersøgelse, vil opfordre medlemsstaterne til at nå frem til en aftale om dette spørgsmål.

  Kinga Gál (PPE) , skriftlig. – (HU) Den række sikkerhedsforanstaltninger, der anvendes i internationale lufthavne, udvides løbende, da flysikkerheden – vores sikkerhed – står over for flere og flere udfordringer. Samtidig overstiger antallet af foranstaltninger, der allerede er truffet, planlagt eller afprøvet for at forbedre flysikkerheden, allerede de rent flyvetekniske eller flysikkerhedsmæssige krav. Derfor bør disse spørgsmål undersøges i deres generelle sammenhæng. Sikkerhed er et nøglespørgsmål i vores liv – det er det vigtigste spørgsmål. Vi føler os dog kun sikre, når sikkerhedsforanstaltningerne ikke begrænser vores rettigheder uforholdsmæssigt, ikke tilsidesætter vores individuelle rettigheder og i nogle tilfælde ikke er sundhedsskadelige, og når de foranstaltninger, der træffes for at garantere vores sikkerhed generelt, ikke er uforholdsmæssige, ikke kan omgås og har et passende effektivitetsniveau. Vi har brug for anordninger, som f.eks. kropsscannere, som medfører en effektiv passagertrafikovervågning, som anvendes på grundlag af frivillig accept, under hensyntagen til bl.a. passagerer, som har vigtige medicinske implantater (elektroniske pacemakere eller metalimplantater), som ikke er sundhedsskadelige, skadelige for børn, gravide eller personer, der rejser meget, og endelig som ikke registrerer billeddata, og som kun anvendes til at give en passende advarsel, hvis der findes en risiko. Derfor er en yderligere forhandling om indførelse af testscannere kun nyttig, når der er gennemført en tilstrækkelig detaljeret konsekvensanalyse af ovenstående betingelser. Vi kan kun acceptere brugen af anordninger, der opfylder alle disse krav.

  Jim Higgins (PPE), skriftlig. – (EN) Vi kan ikke vente, indtil der indtræffer en ny katastrofe, før vi griber ind for at beskytte flypassagererne. Dublin Airport Authority (DAA) har sendt en kontrakt til en værdi af op til 2 mio. EUR på kropsscannere i Dublin lufthavn i udbud. DAA sagde, at scannerne, hvis transportministeriet giver grønt lys, hvilket er meget sandsynligt, og udstyret viser sig at være brugbart, også kan blive indført i Cork og Shannon lufthavne. Men kommissæren for databeskyttelse er optaget af, at alle de irske myndigheders tiltag for at indføre scannere skal overvejes ordentligt, og at sikkerhedskravene afvejes i forhold til de individuelle rettigheder til et privatliv. Manchester Airport, hvor der udføres forsøg med en af scannerne, insisterer på, at de sorthvide billeder ikke er pornografiske eller erotiske og kun ses af en enkelt ansat et andet sted, hvorefter de straks tilintetgøres. Kropsscannere er ikke ufejlbarlige, men de er den bedste tilgængelige teknologi i øjeblikket, så vi må bruge de redskaber, vi råder over, for at nedbringe terrortruslen. Vi har brug for en paneuropæisk strategi i forbindelse med spørgsmålet om scannere – lufthavnssikkerheden skal være ensartet. Jeg afventer spændt konklusionen på Kommissionens rapport om kropsscanneres indvirkning.

  Danuta Jazłowiecka (PPE), skriftlig. – (PL) Når man lytter til forhandlingerne i dag, kunne man få det indtryk, at det vigtigste problem, som de europæiske lande står over for i øjeblikket, er, om brugen af kropsscannere i lufthavne skal udvides, eller om mulighederne for indførelse af disse skal begrænses. Det forekommer mig dog ikke at være en korrekt forståelse af spørgsmålet. Ud fra dette synspunkt er problemet med beskyttelse af menneskerettighederne heller ikke særlig vigtigt. Det grundlæggende spørgsmål, vi bør stille os selv, er, om de nye metoder og instrumenter, der foreslås af specialtjenesterne, vil blive anvendt effektivt. Hvis vi opgiver en del af vores frihed til fordel for sikkerhed, vil vores sikkerhed så virkelig være garanteret? De oplysninger, vi modtager om dette, gør os meget skeptiske. Hvis de kompetente tjenester end ikke er i stand til at sikre en effektiv paskontrol, og hvis de ikke kan anvende de oplysninger, de er i besiddelse af – hvilket hændelsen med flyet til Detroit helt klart viste – hvilken garanti har vi så for, at de vil være i stand til at udnytte de nye instrumenter effektivt? Historien har lært os, at efterretningstjenesterne i krisesituationer ønsker at springe over, hvor gærdet er lavest. De kræver nye beføjelser, flere penge og bedre værktøjer, men de er ude af stand til at udnytte alle de muligheder, de allerede har. Nogen bør slå til lyd for almindelig sund fornuft og sund skepsis, og det forekommer mig, at Europa-Parlamentet kan spille en ikke ubetydelig rolle i denne henseende.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) Begivenhederne i de seneste år har tvunget os til at lede efter nye løsninger, der vil garantere rejsende den størst mulig sikkerhed. Terrortruslen har fået os til mere villigt at begrænse vores egen frihed. Jeg håber, at der, inden der træffes beslutning om en generel indførelse af kropsscannere i lufthavne, vil blive gennemført en grundig analyse af deres effektivitet og sikkerhed samt af de omkostninger, de vil indebære. Vi ønsker ikke en gentagelse af det, der skete med masseindførelsen af vacciner mod A1/H1N1-influenza, da regeringerne i en bølge af panik købte lagre af vacciner med enorme omkostninger til følge uden at opnå garanti for deres sikkerhed fra producenterne, og nu er disse lagre uudnyttede. Måske ville det være mere effektivt at anvende de løsninger, som israelerne har udviklet, hvor der lægges vægt på observation af passagerernes adfærd og på en grundig kontrol af dem, der giver anledning til størst mistanke, og ikke af alle. Dette system har gennem mange år vist sit værd.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Det er vores pligt som medlemmer af Europa-Parlamentet at engagere os i en løsning af de spørgsmål, der opstår i forbindelse med kropsscannere både med hensyn til bekæmpelse af terrorisme og med hensyn til europæernes borgerlige og personlige rettigheder.

Jeg er helt indforstået med at finde bæredygtige løsninger til forbedring af vores borgeres sikkerhed. Vi har imidlertid en forpligtelse til at sikre beskyttelsen af alle vores medborgeres rettigheder i EU. Dette indebærer retten til privatlivets fred og den grundlæggende ret til personlig værdighed, som må afvejes mod lufthavnsmaskinernes sikkerhedsaspekt. I denne forbindelse opstår der et spørgsmål om, hvorvidt disse kropsscannere er den mest bæredygtige løsning på sikkerhedsproblemerne i lufthavne.

Jeg mener, at Europa må sige JA til at finde løsninger på bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet og NEJ til tilsidesættelse af retten til privatlivets fred og personlig værdighed, som er demokratiets grundlæggende aspekt.

  Ioan Mircea Paşcu (S&D), skriftlig. – (EN) Hver gang en reel terrorist eller terrorist in spe boarder et fly og undgår vores modige sikkerhedsvagters årvågenhed og deres vidunderlige maskiner, får millioner af passagerer et dårligere liv i årene efter. Terroristerne den 11. september har haft succes ud over deres vildeste fantasi. De har haft held til at ændre vores liv – til det værre – for altid! Vi i østlandene ønskede at blive fri for vores "Big Brother", og vi fik i stedet den "vestlige" variant, mere avanceret, men ikke mindre skræmmende. Mange "sikkerhedsvagter" i nogle lufthavne opfører sig ikke ordentligt. De betragter sig selv som stående over loven og betragter alle passagerer som mistænkte. De tager sig frihed til at kontrollere al bagage uden forklaring og naturligvis uden undskyldning, når deres "mistanke" viser sig at være ubegrundet. Og når man vover at protestere, griner de en op i ansigtet. Alle vil være enige i, at det er misbrug. Det er på høje tid, at Kommissionen ser nærmere på disse selskabers aktivitet og indfører nogle standarder for deres adfærd over for den store masse af ærlige borgere. Vi har, når alt kommer til alt, et charter om grundlæggende rettigheder, som skal respekteres af alle europæere, herunder dem, der står for sikkerheden i vores lufthavne.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Hvis vi skal bekæmpe terrorismen effektivt, skal vi gennemføre en koordineret indsats, herunder EU-bestemmelser om scannere. De principper, vi accepterer, må omfatte beskyttelse af grundlæggende rettigheder og persondata samt noget, der ikke er mindre vigtigt, nemlig borgernes sundhed. Der må træffes en beslutning om obligatorisk anvendelse af scanningudstyr. Det nytter ikke noget at tale om det overhovedet, hvis scannerne skal være frivillige. For det er vanskeligt at forestille sig, at terrorister vil acceptere at blive scannet. Et meget vigtigt spørgsmål er naturligvis scannernes sundhedsmæssige sikkerhed. Meningerne er delte i dette spørgsmål, fra udtalelsen fra det tjekkiske kontor for nuklear sikkerhed, der viser, at scanningudstyr udsender stråling, der er sundhedsskadelig for mennesker, til det franske centrale civilflyvningsdirektorat, der mener, at udstyret er helt sikkert. Yderligere afprøvninger er vigtige for at finde ud af, hvilken type scanner der er sikker for helbredet, og hvilke bivirkninger der eventuelt er ved brugen af dem. Forskningen bør koordineres af Kommissionen med medlemsstaternes fulde samarbejde. De anvendte scannere skal være forsynet med et sikkerhedscertifikat, der tillader brugen af dem i alle medlemsstaterne. På denne måde vil vi undgå, at alle de enkelte medlemsstater får forskningsudgifter, og vi vil sikre, at borgernes sundhed beskyttes ens i alle medlemsstaterne.

  Joanna Katarzyna Skrzydlewska (PPE), skriftlig. – (PL) En ny metode til undersøgelse af passagerer er blevet indført i nogle lufthavne. Ud over de aktuelle sikkerhedsforanstaltninger er fuldkropsscannere blevet taget i brug. De fleste flypassagerer er absolut imod dette, da de oplever denne form for visitering som en tilsidesættelse af grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til privatliv og til beskyttelse af personlig værdighed. Derudover, og dette er meget vigtigt, øges denne modstand som følge af manglende viden om, hvilken indflydelse scannerne har på de scannede personers helbred.

Der findes ingen klare regler om lagring og beskyttelse af data indsamlet ved scanning. Det er også blevet fremført, at scannerne ikke er nær så effektive, som producenterne af dem påstår. Man må håbe, at deres effektivitet ikke viser sig at svare til effektiviteten af de vacciner mod svineinfluenza, som har vist sig kun havde den virkning at øge lægemiddelkoncernernes indtægter. Under hensyntagen til denne begrundede tvivl mener jeg, at Kommissionen bør fastsætte principper for beskyttelse af passagerernes rettigheder, der samtidig garanterer deres sikkerhed.