Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 11. februar 2010 - Strasbourg

Rammeaftale om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren (forhandling)

  Stephen Hughes, forslagsstiller. − (EN) Hr. formand! Det drejer sig om et vigtigt stykke lovgivning om sundhed og sikkerhed. Elizabeth Lynne har forklaret noget af baggrunden herfor. Lovgivningen har været længe undervejs – seks år fra de første møder, som hun nævnte. Det er positivt, at kommissær Andor er til stede her til morgen, men det er lidt ærgerligt, at kommissær Špidla ikke er til stede. Vi har ofte kritiseret ham i Parlamentet, men vi kunne have lykønsket ham her til morgen med endelig at have taget initiativ til at stille forslaget om nålestikskader og skader forårsaget af spidse eller skarpe medicinske instrumenter.

Det tog en rum tid at overbevise ham om at handle. Det var rent faktisk hans tjenestegrene, der vedholdende rådede ham til ikke at handle og hævdede, at direktivet om biologiske agenser under arbejdet, som blev vedtaget i 2000, samt aspekterne af konsekvensanalysen af rammedirektivet fra 1989 var nok til at forhindre disse skader, men vi fik omsider overbevist de pågældende tjenestegrene om, at der med en million skader om året tydeligvis var et problem. Vi har brug for specifik lovgivning for at løse problemet, som de har i USA og visse dele af Spanien, hvor det fungerer meget effektivt.

Kommissæren accepterede endelig, at der skulle træffes foranstaltninger, og som Elizabeth Lynne nævnte, udarbejdede kommissæren i 2008 et ændringsforslag til direktivet fra 2000, men herefter gav HOSPEEM og EPSU, de offentlige arbejdsmarkedsorganisationer, udtryk for deres ønske om at formulere en aftale. De formulerede den pågældende aftale. Og det er jeg glad for, at de gjorde. Det er en fornuftig aftale, selv om den er lidt tvetydig her og der. Derfor har jeg stillet et ændringsforslag, som er godkendt i Beskæftigelsesudvalget, for at opfordre Kommissionen til at udarbejde retningslinjer, som skal ledsage direktivet for at sikre effektiv og ensartet gennemførelse af direktivet i alle medlemsstaterne.

Vi støtter fuldt ud Kommissionens direktivforslag, og vi forstår, at aftalen fra arbejdsmarkedets parter ikke kan ændres. Vi kan ikke ændre aftalen. Rådet kan heller ikke. Det er arbejdsmarkedsparternes aftale. Imidlertid er der i den vigtigste del af aftalen, § 6, som dækker fjernelse, forebyggelse og beskyttelse, uheldigvis nogen tvetydighed om risikovurdering og nøjagtigt hvilke forebyggende foranstaltninger, der skal træffes af arbejdsgiverne, og hvornår.

Hvis denne tvetydighed ikke klarlægges, risikerer vi meget store forskelle i anvendelsen af direktivet. Derfor anmoder vi om, at Kommissionen udarbejder retningslinjer om gennemførelse for at lette arbejdsgivernes forståelse af de pågældende risici og de nødvendige forebyggende foranstaltninger, der skal træffes for at sikre ensartet gennemførelse af direktivet.

Nålestikskader er de mest almindelige og farligste former for skader forårsaget af spidse eller skarpe instrumenter. Når der anvendes en nål med hulrum på en patient, er der risiko for nålestikskader, som kan resultere i alvorlige infektioner for sundhedspersonalet, da hulrummet virker som opbevaringsrum for patientens blod eller andre kropsvæsker.

Der er mange uafhængige beviser på, at fremme af uddannelse og sikre former for arbejdspraksis og anvendelse af medicinske anordninger, der inkorporerer sikkerhedsbeskyttelsesmekanismer, vil forhindre størstedelen af nålestikskader. Alle disse foranstaltninger er nødvendige, ikke blot en eller to – alle disse foranstaltninger er nødvendige.

Undersøgelser har endvidere vist, at manglende gennemførelse af en af de tre foranstaltninger resulterer i betydeligt forringet virkning. Ligeledes vil forsøg på kun at inkorporere sikkerhedsbeskyttelsesmekanismer på visse områder eller på visse patienter hverken være praktiske eller effektive.

I de lande, hvor der er effektiv lovgivning, f.eks. USA, Canada og visse dele af Spanien, er det fastsat, at alle tre foranstaltninger skal træffes for at undgå stikskader. Det er ikke et tilfælde, at der er tale om de samme foranstaltninger i denne sammenhæng. Det er derfor tvetydigheden i § 6, som vi forsøger at få klarlagt gennem udarbejdelsen af retningslinjer.

Elizabeth Lynne har nævnt det traume, som personer, der er ofre for stikskader, gennemlever. Jeg har mødt mange ofre for stikskader i løbet af de seks år, vi har arbejdet med spørgsmålet, og jeg vil meget gerne understrege, hvilket frygteligt traume der er tale om. Jeg har mødt en læge, der opgav sin lægepraksis på grund af en nålestikskade. Jeg har mødt en person, der er smittet med hiv på grund af en nålestikskade. Jeg har mødt personer, der viste sig ikke at være smittet, men først efter måneders uvished om, hvorvidt de var smittet eller ej. Jeg har også mødt renovationsarbejdere og fængselspersonale, der er ofre for stikskader. De er ikke dækket af aftalen. Det er endnu et område, som vi skal tænke på med henblik på fremtiden.

Det er ikke desto mindre en fornuftig aftale, og hvis aftalen ledsages af gode retningslinjer for at sikre ensartet gennemførelse i EU, er jeg sikker på, at vi vil have ydet en god indsats og forhåbentlig reducere de over en million stikskader om året.