Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om seks beslutningsforslag om Madagaskar(1).
Raül Romeva i Rueda, forslagsstiller. − Hr. formand! Dette er virkelig et vigtigt emne. Det er et emne, vi er nødt til at diskutere. Madagaskar er ramt af en politisk krise, og det kræver, at vi reagerer på de behov, der gør sig gældende i dette land.
Magtdelingsaftalen mellem den siddende præsident Rajoelina og den tidligere præsident Ravalomanana blev forhandlet på plads under ledelse af Den Afrikanske Union.
Vi har Maputo-aftalen og Addis Abeba-tillægsakten, som er den eneste politiske og demokratiske løsning på den nuværende krise. Det må vi ikke glemme. I Maputo-aftalen taler man om at etablere en national enhedsregering med en overgangsperiode på 15 måneder.
Jeg vil også gerne gøre opmærksom på, at der derudover findes en række særlige og lokale situationer, der vækker bekymring, idet regeringen har udstedt et dekret, der lovliggør eksport af uforarbejdet tømmer af truede træsorter, hvilket truer biodiversiteten i landet. Det kan forårsage masser af problemer fremover, fordi man risikerer, at de går tabt for altid.
I den forbindelse må vi minde Kommissionen og medlemsstaterne om, at det kan være en fejl at udsende en valgobservationsmission til Madagaskar. Vi anmoder om, at man ikke sender nogen delegation til landet under de nuværende omstændigheder, til det valg, som den siddende regering afholder til marts, fordi valget er en omgåelse af Maputo-aftalen. Jeg vil gerne gentage, at inden for disse rammer, i henhold til denne aftale og med udgangspunkt i Maputo-aftalen, skal vi ikke udsende nogen valgobservationsmission.
Dette skal også ledsages af fuldstændig overholdelse af menneskerettighederne i landet og fuld respekt for demokratiske principper og retsstatsprincippet. Hvis disse betingelser bliver opfyldt, kan vi tale om dette, men i den nuværende situation vil det efter min mening være en fejl.
Renate Weber, forslagsstiller. – (FR) Hr. formand! Der er fortsat problemer med manglende stabilitet i Madagaskar trods initiativerne fra Den Afrikanske Union og FN. Hr. Rajoelina nægter at deles om magten og fjerner enhver, der sætter sig op imod ham. For nylig bekræftede han, at han har til hensigt at afholde parlamentsvalg uden hensyntagen til tidsplanen i Maputo- og Addis Abeba-aftalerne.
Uden at overdrive kan man sige, at Andry Rajeolinas forfatningsstridige regime har overtaget de tre stænder og gør sit bedste for også at overtage medierne.
Desværre for Madagaskar er menneskerettighedskrænkelserne under den foregående præsidents regime fortsat, efter at Andry Rajeolina udråbte sig selv til leder af den høje overgangsmyndighed. Sikkerhedsstyrkerne, som han leder, har ofte grebet voldsomt ind for at sprede oppositionens demonstrationer, og der har været både dræbte og sårede.
I sin rapport fra den 4. februar 2010 påviser Amnesty International, at parlamentarikere, senatorer, advokater, oppositionsledere og journalister er blevet arresteret og udsat for vilkårlig og ulovlig tilbageholdelse, og at nogle blev mishandlet under deres fængsling, mens myndighederne ikke har undersøgt sagerne.
Dette beviser desværre endnu en gang, at de, der bruger magt for at komme til magten, også regerer med magt.
Véronique De Keyser, forslagsstiller. – (FR) Hr. formand! Der er enighed om dette beslutningsforslag. Det ulovlige overgangsstyre ledet af Andry Rajoelina er i færd med at kaste Madagaskar ud i kaos. Man gør klar til at afholde valg i marts 2010 som afslutning på en proces, der ikke har noget demokratisk over sig, og som finder sted uden for Maputo- og Addis Abeba-aftalerne.
Den ulovlige udnævnelse af tvivlsomme politiske personligheder, de omfattende menneskerettighedskrænkelser og chikanen og den vilkårlige anholdelse af parlamentsmedlemmer, religiøse ledere og civile har rystet det internationale samfund og fået det til at indføre sanktioner. Madagaskars medlemskab af Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab og Den Afrikanske Union er blevet fastfrosset. USA nægter at give landet adgang til fordele i loven om vækst og muligheder i Afrika. Donorerne i Den Internationale Valutafond har reduceret deres budget med 50 %, FN vil behandle situationen i landet den 15. februar, og EU har, så vidt jeg ved, suspenderet sin udviklingsbistand, men opretholdt sin humanitære bistand.
Situationen er derfor tragisk og katastrofal for en befolkning, der lever for under en dollar om dagen. Vi er meget bekymrede over denne situation, og dette fælles nødråb i form af et beslutningsforslag beviser vores bekymring. Vi støtter Joaquim Chissanos, Republikken Mocambiques tidligere præsident, mæglingsbestræbelser og opfordrer de fire politiske grupper til at vende tilbage til forhandlingsbordet. Det er den eneste løsning. Vi opfordrer også Den Afrikanske Union og Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab til at genoptage kontakten for at gennemføre overgangsprocessen korrekt, og vi opfordrer Kommissionen til at melde tilbage til os om den igangværende høringsproces med Madagaskar i henhold til artikel 96 i Cotonou-aftalen.
Bernd Posselt, forslagsstiller. − (DE) Hr. formand! I nogle af verdens hovedstæder hersker der bekymring for, om vores beslutningsforslag vil føre til en eskalering af situationen i Madagaskar. Men vores ønske er at skabe fred i regionen. Jeg henviser navnlig til artikel 14 og 15, som helt klart er fokuseret på dialog.
Den Afrikanske Union, EU, FN, nabolandene, kontaktgruppen og sidst, men ikke mindst Frankrig, er alle blevet bedt om at spille deres rolle for at sikre, at de (mindst) fire forskellige politiske bevægelser, der findes i Madagaskar, kan nå til enighed, at staten Madagaskar ikke falder fra hinanden, at landet ikke rykker endnu nærmere på en katastrofe og i stedet når frem til en fredelig forhandlingsløsning. Men dette vil kun være muligt, hvis ingen forsøger at etablere et diktatur der, ingen trækker sig tilbage fra fredsprocessen, og alle parter vender tilbage til forhandlingsbordet, for ellers vil dette smukke, men hærgede land ikke have nogen fremtid.
Marie-Christine Vergiat, forslagsstiller. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Der sker det samme i Madagaskar som i adskillige andre lande rundt om i verden, over for hvilke EU har demonstreret manglende politisk magt. Det gælder især i Afrika.
Et år efter at Andry Rajoelina ulovligt tiltog sig magten, synes den store ø Madagaskar at glide dybere og dybere ned i en social, økonomisk og finansiel krise, som befolkningen ikke har brug for.
Landet er rent faktisk blevet et af verdens fattigste, og langt størstedelen af befolkningen lever for under en dollar om dagen. Menneskerettighederne krænkes oftere og oftere. Religiøse ledere, parlamentarikere, journalister og ledere inden for civilsamfundet udsættes for trusler og chikane, de arresteres og kastes i fængsel.
Det internationale samfund har imidlertid først meget sent erkendt, at dette rent faktisk er et statskup, og at den regering, som Andry Rajoelina har etableret i Madagaskar, rent faktisk er en militærregering.
Madagaskar er blevet suspenderet fra Den Afrikanske Union og Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab. Siden den 2. februar 2009 er der gjort talrige forsøg, også fra FN's og EU's side, hvilket har ført til Maputo- og Addis Abeba-aftalerne. Men siden november 2009 er disse aftaler tilsyneladende blevet udvandet på grund af splittelsen mellem de forskellige hovedpersoner, og fordi nogle af dem har afvist at deltage i gennemførelsen af disse aftaler.
Vi i Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre mener, at tiden er inde til, at Madagaskars befolkning kommer til orde, og at det er på høje tid, at de demokratiske regler bliver overholdt.
Andry Rajoelina, regimets stærke mand, foretrækker at afholde sit valg ensidigt uden at rådføre sig med befolkningen, hvilket er i strid med ovennævnte aftaler. Han fastsatte ensidigt en første dato for såkaldt demokratiske valg i marts 2010, men nu taler han tilsyneladende om en dato, der ligger et sted mellem udgangen af marts og udgangen af 2010.
Derfor ønsker vi en styrkelse af den humanitære bistand, at der indledes retssager, og at EU sætter hele sin vægt ind på at sikre, at civilsamfundet inddrages i de skridt, der skal tages.
Charles Tannock, forslagsstiller. − (EN) Hr. formand! Hvis Den Afrikanske Union ønsker at have noget af den myndighed og respekt, der tillægges EU i internationale anliggende, er Madagaskar helt klart et tilfælde, hvor AU skal handle beslutsomt. I stedet har vi set den sædvanlige vaklen og lunkne diplomatiske tiltag efter præsident Marc Ravalomananas fald, hvilket desværre giver mindelser om situationen i Zimbabwe. Tiden er inde til, at Den Afrikanske Union påtager sig sit ansvar over for Madagaskar, hvor politiske spændinger og kaos har været udbredt i et stykke tid. Hvis AU ikke kan få sig selv til at rydde op i dette rod, kan man med rimelighed spørge, hvorfor EU skal gøre det.
Men vi skal fortsat engagere os i Madagaskar for at lette en smertefri tilbagevenden til et demokratisk styre og fremme forsoningen. Det er vigtigt, at de politikere og officerer, der er blevet nævnt, og som har begået krænkelserne af menneskerettighederne, bliver stillet for retten. Målrettede sanktioner mod Andry Rajoelinas ulovlige regering er også en effektiv straf til dem, der fastholder denne ustabilitet, uden at det skader det overvældende flertal i befolkningen på Madagaskar, der må være dødtrætte af spændingerne og den sporadiske vold i deres smukke land.
Cristian Dan Preda, for PPE-Gruppen. – (RO) Hr. formand! Som det allerede er blevet fremhævet, har en situation med usikkerhed og politisk ustabilitet været fremherskende i Madagaskar i et godt stykke over et år. Selv om der til tider har været enkelte glimt af håb i løbet af forhandlingsprocessen, tjener Andry Rajoelinas foranstaltninger kun til at bremse processen og gøre en tilbagevenden til den forfatningsmæssige orden mere kompliceret.
Jeg henviser til afsættelsen af premierministeren, der blev udnævnt efter Maputo-aftalen, de politiske grupperingers tilbagetrækning fra forhandlingsprocessen og den seneste beslutning om at afholde et hurtigt valg uden hensyntagen til tidligere aftaler.
Jeg mener, at dette er et forsøg på at give et regime, der er kommet til magten efter et statskup, hvilket Rajoelina ikke kan benægte, et skær af lovlighed og legitimitet. Det er klart, at man kun kan sikre genoprettelsen af den forfatningsmæssige orden ved at gennemføre Maputo- og Addis Abeba-aftalerne fuldt ud.
Martin Kastler (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at alle grupper har støttet dette beslutningsforslag. Det er, som det skal være, for dette er et meget vigtigt emne. I modsætning til de foregående talere vil jeg gerne sige, at vi ikke bare skal fremme ytringsfrihed og pressefrihed i dette land, men at vi også aktivt skal stille krav om dette, nu hvor vi undersøger, hvordan vi kan bidrage til at skabe fremskridt forud for et forhåbentligt fredeligt valg. Vi skal sikre, at vi som europæere indfører pressefrihed inden for alle områder med al den økonomiske bistand, der er nødvendig for at gøre dette muligt. Vi skal også bidrage med vores fulde støtte og bestræbe os på at samarbejde om at yde økonomisk støtte inden for rammerne af vores aftaler med landet.
Eija-Riitta Korhola (PPE). – (FI) Hr. formand! Det er utåleligt at følge situationen i Madagaskar, hvor magten ligger i hænderne på en person, der overtog landet med voldelige midler, og som styrer det på samme brutale måde, og som ikke er blevet anerkendt af det internationale samfund. Derfor bruger jeg ordet "person" og ikke "præsident".
Flertallet af Madagaskars befolkning lever under fattigdomsgrænsen, 7 000 børn lider af alvorlig fejlernæring, og situationen bliver kun værre med den politiske krise. Derfor er det vigtigt, at vi sammen med resten af det internationale samfund øger mængden af humanitær bistand til Madagaskar.
Det er desuden meget vigtigt at efterforske og opklare de politiske drab, der har fundet sted, og dette skal overlades til en uafhængig og upartisk myndighed. Medmindre det sker, bliver det vanskeligt at skabe tillid og gå i retning af demokrati.
Det skal være en prioritering, at Madagaskars fire politiske fraktioner kan sætte sig til forhandlingsbordet og blive enige om, hvad de skal gøre for at muliggøre afholdelse af demokratiske valg næste år. Det er også vigtigt, at Madagaskar ikke indgår aftaler om naturressourcer, før landet har en regering med mandat fra befolkningen.
Michael Gahler (PPE). – (DE) Hr. formand! I forbindelse med Madagaskar er det udmærket, at vi kan melde om, at det ikke bare er EU, der er bekymret for landets overholdelse af artikel 96 i Cotonou-aftalen, men at også Den Afrikanske Union og SADC som regionale organisationer har erklæret, at endnu et statskup i Afrika er uacceptabelt. For Den Afrikanske Union og for de regionale organisationer er det forholdsvis nyt ikke bare at træffe denne type beslutninger, men også at gennemføre dem og handle.
Jeg håber, at alle de deltagende parter, når den internationale kontaktgruppe mødes igen i Addis Abeba den 18. februar, vil påtage sig deres opgaver og pligter og sørge for, at alle aftaler fra Maputo også gennemføres. Det er min appel til alle deltagerne.
Viviane Reding, næstformand i Kommissionen. – (FR) Hr. formand! Først vil jeg gerne fremhæve vores store bekymring over forhindringernefor gennemførelsen af Maputo-aftalerne.
Siden krisen startede, og siden samtalerne med Madagaskar blev indledt i henhold til artikel 96 i Cotonou-aftalen, har Kommissionen aktivt støttet det internationale samfunds mæglingsbestræbelser, der er blevet omsat til betydelige fremskridt, men som desværre ikke har resulteret i en effektiv overgangsproces. Vi er meget bekymrede, for der sker ikke fremskridt, vi glider baglæns, og der er risiko for, at vi ender, hvor vi startede i marts 2009.
De er sikkert enige med mig i, at dette naturligvis kan forværre den politiske situation og menneskerettighedssituationen og føre til sammenstød mellem befolkningsgrupperne i Madagaskar. Vi har ved flere lejligheder klart givet udtryk for, at vi afviser enhver ensidig proces, der fører til i al hast organiserede valg, der ikke indebærer en varig løsning på krisen.
Som svar på medlemmets spørgsmål vil jeg gøre opmærksom på, at vi ikke er parate til at støtte en sådan proces hverken politisk eller økonomisk.
Initiativet, som formanden for kommissionen under Den Afrikanske Union har taget, er vores sidste håb. Vi er parate til sammen med det internationale samfund at evaluere svaret fra bevægelserne på Madagaskar i en international kontaktgruppe og afhængigt af situationen fremsætte forslag til Rådets beslutning i henhold til artikel 96 i Cotonou-aftalen.
Hvis det ender med en negativ beslutning, skal dette ikke påvirke projekter, der direkte gavner befolkningen, og vi vil om nødvendigt fortsat øge den humanitære bistand til de sårbare befolkningsgrupper.
Endelig vil jeg gerne forsikre Dem om Kommissionens aktive, tålmodige og beslutsomme engagement i at finde en mindelig løsning på krisen.
Formanden. − Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted efter denne forhandling.