Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 24. februar 2010 - Bruxelles

20. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager

  Formanden. – Næste punkt er indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager, jf. forretningsordenens artikel 150.

De medlemmer, der ikke talte under indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager, jf. forretningsordenens artikel 150, på det sidste møde, vil få forrang frem for dem, der talte sidste gang.

  Traian Ungureanu (PPE). – (RO) Hr. formand! Den 4. februar 2010 bekendtgjorde Traian Băsescu, præsident for Rumænien, en beslutning, som bekræftede det øverste nationale forsvarsråds godkendelse af Rumæniens deltagelse i det amerikanske antimissilsystem. Denne aftale vil blive forlagt det rumænske parlament til godkendelse. Samtidig anførte præsidenten, at aftalen ikke er målrettet mod Rusland. Jeg mener, at dette giver Rumænien mulighed for at demonstrere sin evne til at handle som USA's strategiske partner i Sortehavsregionen og blive en europæisk nettoleverandør af sikkerhed.

I den aktuelle situation med vanskelige globale udfordringer vil aftalen mellem Rumænien og USA uløseligt konsolidere sikkerhedssystemet for de europæiske allierede. Jeg er overbevist om, at EU vil hilse denne vigtige aftale velkommen.

  Joanna Katarzyna Skrzydlewska (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min dybfølte bekymring over den drastisk forværrede situation for mine polske landsmænd i Litauen. Litauen er medlem af EU. På trods af dette krænkes de grundlæggende rettigheder for det polske nationale mindretal i Litauen. Der er næsten 300 000 polakker i Litauen. I nogle regioner udgør de 60-80 % af befolkningen, men de har ikke ret til at bruge deres modersmål som andetsprog i officielle situationer. En domstol har beordret, at tosprogede gadenavne skal fjernes. Domstolskontrollanter udsendes for at håndhæve denne ordre. Polske navne gøres litauiske. Polakker udsættes for forskelsbehandling ved tilbagelevering af tidligere beslaglagt jord. Polske børns ret til at blive undervist på polsk indskrænkes. Deres forældres valgrettigheder begrænses.

EU's fremtid er i dag uvis. Ønsker vi stadig at leve i et Europa med illusoriske værdier eller med reelle værdier? Det afhænger delvist af os, hvilken retning EU bevæger sig i. Vil vi vende det blinde øje til åbenlys diskrimination af et mindretal, eller vil vi i virkeligheden opbygge et sikkert Europa i en ånd af respekt for menneskerettighederne?

  Andres Perello Rodriguez (S&D). – (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne berette noget for Parlamentet og anmode om dets støtte. I den sydlige del af EU, i den driftige og foretagsomme by Valencia, er der et historisk havnekvarter, der kaldes Cabañal, som risikerer at blive ødelagt af en plan, som byrådet ønsker at gennemføre efter at have forsømt området i næsten 20 år.

De lokale indbyggere har protesteret mod denne plan. På højesterets anmodning har kulturministeriet afgjort, at planen vil medføre ødelæggelse af kulturarv, og forfatningsdomstolen har også for nylig forsøgt at stoppe den eller afgjort, at den skal stoppes.

De offentlige myndigheder har svaret ved at nægte at underkaste sig institutionerne med heraf følgende risiko, fare og mangel på politisk hensyn.

Jeg anmoder om, at vi støtter de lokale indbyggere, så de får den hjælp, de anmoder Parlamentet om i forbindelse med denne ødelæggelse af kulturarv, så vi sikrer, at en så betydelig og barbarisk handling ikke kan finde sted i et område som Cabañal i den sydlige del af EU.

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE) . – (RO) Hr. formand! I sidste uge deltog jeg i et møde i Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Moldova. Resultaterne af dette møde er særdeles opmuntrende, hvad angår de bilaterale forbindelser, og Republikken Moldova nærmer sig EU.

Den proeuropæiske regering i Chişinău har gjort synlige fremskridt i de få måneder, siden den overtog magten. Dette fremskridt er efter min mening et klart tegn på det oprigtige ønske om at slå ind på en ensrettet rute mod Europa. Den nuværende moldovanske regerings politiske vilje til at fremme reformer, som har til formål at opbygge et sund demokrati og en velstående økonomi, fremgik tydeligt af drøftelserne i sidste uge. Jeg glæder mig til påbegyndelsen af forhandlingerne om en ny associeringsaftale i januar i år. Parlamentet skal efter min mening inddrages aktivt i denne proces og støtte indgåelsen af en sådan aftale og en visumfritagelsesordning.

Moldova deler EU's værdier. Derfor mener jeg, at både Kommissionen og Parlamentet skal støtte denne regering med økonomisk støtte, som skal ydes så hurtigt som muligt, og gennem den ekspertise, som EU kan tilbyde på forskellige områder målrettet mod reform, herunder f.eks. retlige anliggender og økonomi.

  Ryszard Czarnecki (ECR). – (PL) Hr. formand! Jeg er desværre nødt til endnu en gang at tale om situationen for det polske mindretal i en EU-medlemsstat – Litauen. Man skulle tro, at en stat, der tilhører EU, ville overholde alle europæiske standarder. Det gør Vilnius dog ikke.

Der er stadig ingen enighed i Litauen, hvad angår tosprogede gadenavne på steder, hvor den polske befolkning snarere udgør flertallet end mindretallet. Der er betydelige problemer med gennemførelse af undervisning med polsk som undervisningssprog. Som følge af de litauiske undervisningsmyndigheders foranstaltninger vil omkring 100 polske skoleklasser blive lukket. For nylig blev lignende begrænsninger pålagt kunstnergrupper, der udbreder polsk kultur.

Der er en skævhed her, fordi litauere i Polen garanteres alle deres rettigheder og modtager store tilskud fra det polske statsbudget. Tiden er inde til et grundlæggende og civiliseret svar. Det er på tide, at internationale organisationer, herunder Parlamentet, tager fat på problemet med forskelsbehandling af polakker i Litauen.

  Gerard Batten (EFD). – (EN) Hr. formand! I eftermiddag deltog jeg i en reception for ensemblet "Shen Yun Performing Arts Group" i medlemmernes salon. Sidste år havde jeg den glæde at opleve Shen Yun-ensemblets show i London. Det har til formål at genoplive interessen for og illustrere traditionel kinesisk kultur, en kultur, som det kinesiske kommunistparti og den kinesiske regering har gjort deres bedste for at ødelægge gennem de sidste 60 år.

Jeg har med forfærdelse hørt, at en planlagt forestilling i Rumænien i april er blevet aflyst efter pres fra den kinesiske regering. Det er fuldstændig uacceptabelt, at Rumænien, et land, der påstår at være et demokrati, lader sig afpresse på denne måde af et kommunistisk tyranni. Jeg skal også fremhæve, at Shen Yun fremmer filosofien om sandfærdighed, tolerance og barmhjertighed, så det er ikke overraskende, at regeringen og kommunistpartiet i Kina frygter denne kontrære ideologi.

Jeg foreslår formanden, hr. Buzek, at vi råder bod på dette ved at invitere Shen Yun til at give en forestilling i Parlamentet så hurtigt som muligt. Dette ville være en klar gestus til støtte for disse mageløse tapre kinesiske demokratiforkæmpere.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil benytte lejligheden til her i Parlamentet at fordømme brugen af falske irske, britiske, franske og tyske pas under det nylige drab på en Hamasleder. Chefen for politiet i Dubai sagde, at han var 99 % sikker på, at Mossad stod bag drabet.

Hvis det er tilfældet, var dette et åbenlyst misbrug af EU-pas til at begå en forbrydelse i et tredjeland og navnlig et tillidsbrud, hvad angår Irland, fordi vi har, siden vi blev uafhængige i 1922, været et neutralt og venligsindet land, som har tilladt vores borgere at rejse, måske mere frit, i lande, hvor andre mennesker ikke havde tilladelse til at rejse.

Brugen af falske pas i en sådan situation har bragt denne holdning i fare, navnlig i Dubai. Jeg opfordrer navnlig den højtstående repræsentant til at undersøge denne sag. Vi og de øvrige lande bør gives genoprejsning, hvis regeringen eller Mossad stod bag drabet.

  Alan Kelly (S&D). – (EN) Hr. formand! Vi vil til sidst overvinde denne forvirring. Der er et påtrængende behov for at forny regionalstøttekortet for statsstøttereglerne i Europa. Et væsentligt problem i den forbindelse er, at den forrige Kommission, da jeg henvendte mig til den om dette, baserede sin politik på Eurostats tal fra 2006. Nu hvor regionalstøttekortet skal revideres, er det særdeles vigtigt, at vi anerkender, at den europæiske økonomi befinder sig i kontekst, som er ændret dramatisk. Hvis vi tager et enkelt eksempel fra mit land, så er ledighedsprocenten i den midtvestlige del af landet steget med mere end 40 % i løbet af det sidste år, og her taler jeg ikke om de forudgående år, hvor tallene allerede var stigende. Områder i midtvesten, som f.eks. Limerick, Clare og Tipperary, har brug for omfattende statsstøtte med henblik på at stimulere primær jobskabelse, og det nærmer sig kritiske niveauer.

I betragtning af den dramatiske omvæltning i den irske økonomi kunne årene 2006 og 2007 lige så godt have været for en menneskealder siden. Jeg anerkender, at det til dels er medlemsstaternes opgave at informere Kommissionen om ændringer i deres økonomiske status, men Kommissionens tilgang bør alligevel ikke forblive uændret.

  Corneliu Vadim Tudor (NI). – (RO) Hr. formand, mine damer og herrer! Den vigtigste gave, som Gud har givet mennesket, er efter min mening hunden. De ved, hvad Madame Roland sagde, da hun var på vej til guillotinen under den franske revolution: "Jo mere jeg kender mennesket, jo mere beundrer jeg hunde", mens Lord Byron skrev: "Hunde har alle menneskets dyder, men ikke dets laster".

Jeg repræsenterer i Parlamentet flere millioner dyreelskere fra mit land, som er forfærdede over den brutalitet, der udvises mod herreløse hunde, som aflives hensynsløst. Udenlandske besøgende i Rumænien er forfærdede over at se døde hundekroppe på vejene, et barbarisk syn, som selv børn er vidner til. I øjeblikket anmoder præfekten i Bukarest det rumænske parlament om at ændre loven, så herreløse hunde udryddes. Men hunde er skytsengle. Det er også almindeligt kendt, at hunde tidligere hjalp med at sikre sundheden blandt indbyggere i forskansede byer, fordi der aldrig er rotter eller slanger de steder, hvor der er hunde.

Jeg anmoder Parlamentet om at sikre, at den rumænske regering overholder den universelle dyrerettighedserklæring, som blev udstedt i Paris i 1978. Vi skal standse massakren på herreløse hunde i Rumænien. Mennesker, der ikke elsker dyr, elsker heller ikke mennesker. Vi lever for himlens skyld trods alt i det tredje årtusinde efter Kristi fødsel!

  Ramon Tremosa i Balcells (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne tage afstand fra situationen i den catalanske og europæiske svinesektor. Prisen på svin er faldet konstant i mere end et år, og i flere måneder har den nu ligget langt under produktionsprisen. En af grundene til det er importen af svin fra vækstlande. I for mange tilfælde indføres disse svin i EU uden at være blevet kontrolleret tilstrækkeligt af de europæiske toldmyndigheder.

I for mange tilfælde opfylder svineimporten ikke en række europæiske forordninger om kvalitet og fødevaresikkerhed, som EU kun pålægger europæiske producenter. Dette ser ud til at fortsætte i de kommende år: øgede krav til dyrevelfærd for europæiske producenter, men ingen kontrol af import fra vækstlande.

Dette er et klart eksempel på uretfærdig konkurrence. På denne måde vil Europa miste sine landbrugere og svineproducenter, og uden dem vil Europa miste en vigtig del af sin landbrugsfødevareindustri. Disse bekymringer ønskede jeg at dele med Dem.

  Valdemar Tomaševski (ECR). – (PL) Hr. formand! Jeg vil tale om situationen for nationale mindretal i Litauen, hvor deres rettigheder konstant forringes.

I Litauen er der i områder med koncentrationer af nationale mindretal et generelt forbud mod brugen af tosprogede informationsskilte, som har været brugt i 20 år. Skoler for nationale mindretal har fået beskåret deres tilskud, og en lukning af dem forberedes som et led i en såkaldt "reform". Den oprindelige stavemåde for udenlandske navne må ikke bruges på identitetsdokumenter. Endvidere lægges der hindringer i vejen for polakker i Litauen, som forsøger at få jord, der var beslaglagt af det kommunistiske system, tilbage, og for nylig er også mindretallenes kulturelle liv blevet ramt. Wilia, det ældste traditionelle polske sang- og danseensemble i Litauen, har fået sit offentlige tilskud beskåret til en fjerdedel af det tidligere niveau, og tre fuldtidsstillinger er blevet nedlagt, så der kun er én tilbage.

Rettighederne for de nationale mindretal i Litauen skal respekteres, som EU kræver i sit motto: forenet i forskellighed.

  Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Hr. formand! Hr. Tremosa i Balcells rejste problemet med billig produktion i landbruget, og det er et problem, som jeg – lige som mange andre i Parlamentet – er meget bekymret over. Jeg er dog mere bekymret over Kommissionen og dens holdning til landbrug, landdistrikter og også fødevareindustrien, fordi den i EU 2020-strategien praktisk talt har glemt denne afgørende sektor i EU. Jeg opfordrer indtrængende Kommissionen til ikke at ignorere dette vigtige område. Jeg håber ikke, at det afspejler, at denne sektor ikke vurderes at have så stor betydning længere, navnlig når vi overvejer at reformere EU's budget.

Jeg vil minde Kommissionen om, at landbrugs- og fødevaresektoren er afgørende for fødevaresikkerheden, beskyttelsen af miljøet og beskæftigelsen i landdistrikterne. Denne holdning skal efter min mening afspejles i EU 2020-strategien.

Jeg takker Macra na Feirme, en irsk organisation for unge landbrugere, som repræsenterer både mænd og kvinder, for at have gjort mig opmærksom på dette, og jeg håber, at Kommissionen lytter.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Hr. formand! Ledigheden nåede op på 10 % i euroområdet i begyndelsen af året sammenlignet med 9,6 % i EU-27. Tallet for unge overstiger 21 %. Der findes omkring 20 mio. virksomheder i EU uden for den finansielle sektor, hvoraf 99 % af disse er små og mellemstore virksomheder. To tredjedele af den samlede arbejdsstyrke i den private sektor er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder.

Jeg opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme en pakke med foranstaltninger, der specifikt har til formål at støtte små og mellemstore virksomheder og hjælpe dem ud af den økonomiske og finansielle krise. Denne pakke med foranstaltninger skal også være målrettet mod personer, som ønsker at etablere små og mellemstore virksomheder. Disse foranstaltninger kunne f.eks. omfatte relevant tilpasning af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og det syvende rammeprogram for forskning samt en forenkling af de administrative kriterier og procedurer med det formål at give de små og mellemstore virksomheder lettere adgang til projekter, som gennemføres med europæiske midler.

Sidst, men ikke mindst foreslår jeg, at der, som ved landbrugerne, ydes statslige garantier for lån, der optages af små og mellemstore virksomheder, med henblik på at hjælpe dem ud af krisen – naturligvis i en fast periode og op til et bestemt loft.

  Georgios Papanikolaou (PPE). – (EL) Hr. formand! Problemet med illegal indvandring i Grækenland er langt mere alvorligt end i resten af EU, som vi alle ved. Der er forskellige grunde til dette, der varierer lige fra geografisk beliggenhed til Grækenlands lange kystgrænse.

Under disse omstændigheder er den græske regerings initiativ, som fremmer indvandreres opnåelse af græsk nationalitet på en hidtil uset måde, i bedste fald en improvisation i tider som disse, og det har skabt følgende paradoks: Forslaget fra regeringen i landet med det mest akutte problem indeholder de lempeligste bestemmelser på ethvert niveau i hele EU.

Dette tilskynder snarere end bekæmper illegal indvandring til skade for den legale indvandring. Det underminerer den sociale samhørighed og repræsenterer en fragmenteret tilgang til problemet, idet man kun undersøger det sidste led i en kæde, der består af illegal indrejse, asyl, deportation samt tilladelse til at opholde sig og arbejde i EU. Det åbner op for opnåelse af europæisk nationalitet for et ubestemt antal illegale indvandrere.

Fra dette perspektiv er det et europæisk spørgsmål, som vi skal behandle intensivt i nær fremtid.

  Ioan Enciu (S&D). – (RO) Hr. formand! Respekt for retten til privatlivets fred er blevet et særlig aktuelt emne på det seneste med indførelsen af nye informationsteknologier. Ud over den gavnlige indvirkning af disse teknologier på en lang række områder er der opstået problemer vedrørende indtrængen på borgernes privatliv og i forlængelse deraf et behov for at regulere adgangen til personoplysninger. Jeg henviser her til den kendsgerning, at borgere skal garanteres retten til at bekræfte indsamlingen, lagringen, brugen og distributionen af deres personoplysninger.

Den nuværende databeskyttelseslovgivning er sakket bagud og kan ikke længere løse alle de problemer, der er opstået. En stor mængde tilbagemeldinger fra offentligheden støtter tydeligvis behovet for stram regulering af retten til privatlivets fred. EU's indsats for at skabe et tilfredsstillende dataregister på dette område er velkommen, men den er efter min mening ikke nok til at imødekomme de nye udfordringer.

(Bifald)

  Oldřich Vlasák (ECR). – (CS) Hr. formand! Der er gået mere end seks måneder, siden Canada tog det hidtil usete skridt og genindførte visumkrav for en af EU's medlemsstater, i dette tilfælde for borgere fra Tjekkiet. Canada begrundede tiltaget med, at tjekkiske borgere, navnlig romaer, i massevis ansøgte om visum på den anden side af havet. Under disse omstændigheder vil jeg sige, at de samme betingelser gælder for alle i Tjekkiet, uanset om de er af tjekkisk, slovakisk, vietnamesisk eller ukrainsk nationalitet, eller om de er af tjekkisk, afroamerikansk eller romani oprindelse. I henhold til chartret om grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som er en del af vores forfatning, gælder der lige nationale og etniske rettigheder for alle borgere. At Canada forklarer sine foranstaltninger med henvisning til romaerne er i sig selv diskriminerende, fordi det derved indrømmes, at visumbetingelserne ændres på grund af én etnisk gruppe. I stedet for dyre og administrativt krævende visa burde Canada om noget overveje disse betingelser nøje.

  Agustín Díaz de Mera García Consuegra (PPE). – (ES) Hr. formand! Som De ved, sagde Parlamentet den 11. februar nej til programmet til sporing af finansiering af terrorisme, SWIFT-programmet. Som følge deraf er aftalen blevet suspenderet, og ingen data overføres.

Kommissionen har dog et nyt forhandlingsmandat. Det spørgsmål, jeg gerne vil stille Parlamentets formand – ikke Dem, men den faktiske formand – er, om vi har en forhandlingspartner, om USA forhandler med EU efter sammenbruddet, eller om USA forhandler bilateralt med visse medlemsstater fra sag til sag.

Hvis disse forhandlinger finder sted, kræver jeg under alle omstændigheder, at Parlamentet spiller en rolle i forhandlingerne, et krav, som vi sandsynligvis alle deler.

  Mario Borghezio (EFD). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Som følge af en usædvanlig udledning af kulbrinter fra en tank i et nedlagt raffinaderi i Villasanta, Lombardia, blev den nærliggende flod Lambro den 23. februar 2010 udsat for omfattende forurening.

Miljøkatastrofen, som skyldes udledning af tusindvis af kubikmeter olie, er ikke kun til fare for økosystemet i floden Lambro, men truer også (på trods af de iværksatte indgreb) med at sprede sig til floden Po, som løber tværs igennem hele Podalen og udløber i Adriaterhavet.

Situationens usædvanlige omfang og hastende karakter, som allerede har fået regionen Lombardia til at anmode om, at der erklæres undtagelsestilstand, kræver også indgreb fra EU – og jeg opfordrer til et signal via formandskabet – hvad angår både koordinering af miljøinitiativer i de udsatte områder, herunder helt sikkert Poområdet, og hvad angår de finansielle ressourcer, der kræves til den absolut nødvendige genopretning af miljøsituationen i dette store område, som er ramt af en enorm miljøkatastrofe.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE). – (PT) Hr. formand! Regionale skævheder er stadig en udfordring for EU. Det er derfor afgørende, at samhørighedspolitikken fortsat støtter mindre udviklede regioner. Jeg glæder mig derfor over initiativet til en EU-strategi for Østersøområdet og det igangværende initiativ for Donauregionen.

Jeg opfordrer af samme grund indtrængende Parlamentet til nøje at overveje muligheden for nye strategier for andre regioner. I det sydvestlige Europa står f.eks. Makaronesien (Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer og Kap Verde) over for en række fælles udfordringer, og derfor ville en strategi for regionen forbedre kommunikationssystemerne, beskytte miljøet, fremme vækst, udveksling af videnskabelige data, jobskabelse og sikkerhed og styrke kampen mod illegal indvandring. Dette ville også være et fremskridt for Europas grænse mod Atlanterhavet og ville skabe endnu en bro mellem Europa og Afrika.

  Luís Paulo Alves (S&D). – (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne påpege, at lufttransport i øregioner er den eneste adgangsmulighed, og at driftsbetingelserne afhænger af mængden af passagerer og fragt. Der er visse øregioner, hvor disse mængder er store nok til at tiltrække mange luftfartsoperatører – hvilket sikrer konkurrence og lave transportpriser og dermed forbedrede adgangsmuligheder, men der er andre områder, som f.eks. Azorerne, hvor disse mængder er meget lavere, hvilket bevirker, at de ikke er tiltrækkende for operatører. Billetpriserne er derfor højere, hvilket hindrer borgernes mobilitet og begrænser områdets muligheder for at tiltrække turister, som kunne bidrage til realiseringen af deres enorme udviklingspotentiale og spredningen af deres økonomiske base, så de kan blomstre og blive stærkere. Denne begrænsning er særlig hård i krisetider som den periode, vi i øjeblikket oplever.

Midlertidig bistand er derfor afgørende med henblik på at fremme en stigning i passager- og fragtmængderne, så markedet kan begynde at fungere. Dette ville også give disse regioner, som har et stort potentiale med hensyn til turisme, mulighed for at blive inddraget i målsætningerne om de transeuropæiske net, som efterstræber udvidelse ud mod kanten af Europa.

  Czesław Adam Siekierski (PPE). – (PL) Hr. formand! Selv om mange økonomer og politikere allerede har annonceret afslutningen på krisen i Europa, kæmper vi stadig med dens negative konsekvenser. De månedlige data om ledighedsniveauet i EU bliver mere og mere deprimerende. Der er i øjeblikket mere end 23 mio. mennesker i Europa uden arbejde. Det betyder, at krisen har ødelagt mange års arbejde for at fremme beskæftigelsen. Et særlig skadeligt fænomen er det stadig stigende antal ledige unge. I øjeblikket er hver femte unge europæer uden arbejde. Vi må antage, at denne situation vil have usædvanlig skadelige konsekvenser, herunder f.eks. øget kriminalitet, alkoholisme, narkotikamisbrug og problemfamilier. Hvad angår mulige veje til at få os hurtigt ud af recessionen, bør vi efter min mening udnytte vores største aktiv, nemlig Fællesskabets indre marked. Der kræves øget koordination på europæisk plan for at udnytte mulighederne i det fælles økonomiske rum fuldt ud. Vi har brug for yderligere forenkling af reglerne for dets gennemførelse, og vi skal udvikle en ægte økonomisk union.

  Claudiu Ciprian Tănăsescu (NI). – (RO) Hr. formand! Som følge af udløbet af GMP-standarden i begyndelsen af februar har Cantacuzino (Rumæniens nationale forsknings- og udviklingsinstitut for mikrobiologi og immunologi) med base i Bukarest fået sin licens til fremstilling og markedsføring af produkter til injektion, herunder vacciner, kaldt tilbage. Efter gennemførelse af den afhjælpende handlingsplan, som ledelsen i Cantacuzino har udformet i samarbejde med Rumæniens lægemiddelstyrelse, og som er blevet godkendt af sundhedsministeriet, forventes det, at Cantacuzino igen vil få tilladelse til at fremstille vacciner i anden halvdel af april.

Vi må dog ikke glemme, at afbrydelsen af driften i et institut af national og europæisk strategisk betydning, som f.eks. Cantacuzino, medfører en høj potentiel risiko. Derfor er det efter min mening vigtigt, at de europæiske institutioner udøver strammere kontrol, som kan forhindre, at en sådan situation igen opstår på europæisk plan.

  Georgios Papastamkos (PPE). – (EL) Hr. formand! Med behørig respekt for Dem anmoder jeg Dem hermed om i morgen at give os en liste over alle, der har anmodet om at tale i et minut baseret på to kriterier, nemlig for det første: at de ikke talte på det forrige plenarmøde, og for det andet det tidspunkt, de indgav deres anmodning.

Med behørig respekt for både Dem og Præsidiet mener jeg ikke, at Præsidiet har ret til at fordele taletid efter behag. Der er visse principper, og det første er princippet om gennemsigtighed.

Vi afventer listen i morgen – og jeg kan se, at andre medlemmer er enige og tilslutter sig – med de to kriterier, nemlig hvornår de indgav deres anmodning, og om de talte på det forrige møde eller ej.

  Formanden. – De kriterier, vi anvender, er ligelig fordeling af indlæggene mellem de forskellige politiske grupper baseret på gruppens størrelse og præference til dem, der ikke talte på det forrige møde. Det er de kriterier, vi bruger.

  Michail Tremopoulos (Verts/ALE). – (EL) Hr. formand! Ikke én person fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance har talt i dag, mens fem eller endda syv medlemmer har talt fra andre grupper. Jeg spørger Dem

  Formanden. – Dette er, hvad jeg forklarede før, hr. Tremopoulos. Vi har modtaget tre anmodninger om at tale fra Deres gruppe. Alle disse medlemmer talte på det forrige møde. Vi brugte derfor dette kriterium til at fordele indlæggene ligeligt.

  María Muñiz De Urquiza (S&D). – (ES) Hr. formand! Har De eller tjenestegrenene valgt disse kriterier for mødet? Er de nedfældet nogen steder?

  Formanden. – Listen over medlemmer, der har anmodet om ordet, viser, hvilke medlemmer der talte i henhold til artikel 150 på det forrige møde.

Ud fra disse oplysninger giver Formandskonferencen ordet til alle de politiske grupper. Tilfældigvis havde de tre medlemmer fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, der anmodede om ordet, allerede talt på det forrige møde. Vi gav dem derfor ikke fortrinsret. Det er, hvad der sker. Vi forsøger at sikre, at alle får mulighed for at tale i overensstemmelse med størrelsen af den pågældende gruppe og det kriterium, jeg forklarede vedrørende dem, der ikke talte på det forrige møde.

  María Muñiz De Urquiza (S&D). – (ES) Hr. formand! Det er muligvis et meget rimeligt kriterium, men er det nedfældet i nogen regel eller i forretningsordenen for plenarmødet eller Parlamentet?

  Formanden. – Formandskonferencen bruger sine beføjelser og fortolker, hvordan mødet ledes på en retfærdig og afbalanceret måde for alle grupper.

  Chrysoula Paliadeli (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg vil også gerne vide, om jeg er på listen over dem, der har anmodet om at tale i dag, og om jeg også er på listen over dem, der talte på sidste plenarmøde. Kan jeg få et svar lige nu?

  Formanden. – Jeg kan svare Dem lige nu. De er på listen over talere fra De Europæiske Socialdemokraters Gruppe, fru Paliadeli! Talerækkefølgen er den rækkefølge, hvori De har anmodet om ordet. De registreres i den rækkefølge, De anmoder om ordet i. Vi har givet ordet til seks medlemmer af Deres gruppe.

  Chrysoula Paliadeli (S&D). – (EN) Hr. formand! På hvilket grundlag?

  Formanden. – Kronologisk rækkefølge – tidsmæssig rækkefølge. På denne liste var De nummer ni.

Jeg vil fortsætte mødet.

(Indvendinger fra salen)

Jeg har forklaret kriterierne. Hvad ellers vil De vide?

  Corina Creţu (S&D). – (EN) Hr. formand! Det eneste problem, vi har, er, at det ville være godt på forhånd at vide, hvem der får ordet. Klokken er 22, og vi bliver her forgæves, hvis vi ikke får taletid. Vi bør efter min mening have en regel om, at vi skal have besked mindst to timer i forvejen om, hvem der får ordet under indlæg af et minuts varighed.

  Formanden. – Vi vil tage Deres bemærkninger i betragtning.

  John Bufton (EFD). – (EN) Hr. formand! Det er ikke Deres fejl, men det er et værre rod. Vi har ventet her i aften i mange timer for at tale. Klokken er nu 22. Indlæggene af et minuts varighed kommer, vi får tildelt tid, men det er patetisk. Hvis vi skal bruge vores tid her på emner, der er vigtige for vores egne regioner, skal vi jo have mulighed for at tale.

Der må være en ordning i Deres organisation, i denne forestilling af et Parlament, så vi faktisk kan sige, at vi vil være her, og så vi kan få tildelt tid til at tale. Det er absurd at tænke på, at vi bruger så lang tid på at vente i håb om at få taletid. Vores vælgere i vores land, i Det Forenede Kongerige, er trætte af dette vås, fordi vi ikke får mulighed for at tale for deres rettigheder og deres problemer.

Dette er en sand parodi. Jeg beder Dem tage det med tilbage til hr. Barroso. Jeg har tidligere sagt til ham, at det hele her er en farce. Hvis jeg skal være her kl. 22 på en mandag, tirsdag, onsdag og torsdag aften, så skal vi i det mindste have chancen for at tale om vigtige problemer vedrørende vores medlemsstater. Jeg beder Dem fortælle dette til Deres ledere, fordi dette er ikke et demokrati, det er et diktatur.

  Formanden. – Tak! Jeg bør minde Dem om, at hr. Barroso er formand for Kommissionen, ikke for Parlamentet.

  Sonia Alfano (ALDE). – (IT) Hr. formand! Hvis vi i stedet for dette kævleri havde haft lejlighed til at få ordet, kunne vi måske have gjort noget for vores vælgere, da klokken er 22, og vi alle ved, at vi burde have haft ordet. Vi kommer her alle for at slå til lyd for vores vælgeres krav. Et minuts taletid er allerede meget lidt, og afkortning af listen er efter min mening også ganske arrogant.

  Formanden. – Mine damer og herrer! Situationen er helt klar. Vi har en halv time til disse indlæg, så jeg skal holde dem inden for den halve time. De medlemmer, der har anmodet om ordet, ville fylde meget mere end en halv time. Det, som Formandskonferencen gør, er at anvende rationelle og retfærdige kriterier, og det er en del af dens beføjelser.

Jeg kan forstå Deres frustrationer. Vi vil sammen med direktøren for tjenestegrenene undersøge, hvordan vi kan få en omtrentlig idé – da det aldrig kan blive præcis, men i det mindste en idé – om, hvem af medlemmerne der vil få taletid, så vi kan minimere det antal medlemmer, der venter. Det vil vi gøre med glæde og efter bedste evne.

Om forlov vil vi nu fortsætte mødet, fordi vi ellers kommer til at blive her og tale om det samme hele natten.

Dette punkt er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Tunne Kelam (PPE), skriftlig. – (EN) Dette er en periode med kritiske beslutninger i forholdet mellem EU og Belarus. Det østlige partnerskab har givet regimet i Belarus mulighed for at slække på dets stramme kontrol over samfundet og åbne vejen for demokratiske reformer. Denne proces skal dog være gensidig. EU's økonomiske bistand og iværksættelsen af samarbejdsprojekter kan kun skabe pålideligt fremskridt, hvis hvert velvilligt skridt fra EU's side ledsages af ægte foranstaltninger med henblik på at genskabe et åbent demokratisk samfund i Belarus. Sakharovprismodtageren Milinkevich er pessimistisk med hensyn til vurderingen af situationen. Som han fortalte os, er menneskerettighedssituationen ikke blevet bedre. Den er faktisk blevet værre. EU har dog en effektiv indflydelse på regimets videre adfærd, idet Lukashenko-regimet er mere afhængigt af vestlig teknologi, vestlige penge og vestlige markeder end nogensinde før. Men vi skal først indse, at diktatoren i Belarus afprøver, hvor seriøse hans EU-partnere i virkeligheden er, når det gælder betydningen af demokratiske reformer. Det er derfor afgørende, at vi sender et klart budskab om, at EU's prioritet er reelle ændringer i menneskerettighedssituationen.