Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 8. marts 2010 - Strasbourg

13. International kvindedag

  Formanden. – Det næste punkt på dagsordenen er erklæring fra formanden om den internationale kvindedag.

Kvindedagen i Europa er i dag en anderledes dag end den, vi husker i hvert fald i Central- og Østeuropa. I dag drejer det sig ikke blot om at give de kvinder, vi kender, blomster. I dag frembyder kvindedagen også en lejlighed til at drøfte vigtige spørgsmål som ligestilling, støtte til mødre i familier med mange børn og en afslutning på volden mod kvinder. Europa-Parlamentet deltager aktivt i disse drøftelser.

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling er et meget vigtigt udvalg. I november 2009 vedtog vi et beslutningsforslag om afskaffelse af vold mod kvinder, hvor vi opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde konsekvente handlingsprogrammer til bekæmpelse af denne form for vold. Det er vores ambition, at EU vil kunne fremstå som eksempel for hele verden i dette spørgsmål.

Kvinder fortjener mere i dag, for vi ønsker jo at redde Europa fra et demografisk sammenbrud, men det bør ikke gøres på kvindernes bekostning. Mødre med tre eller fire børn skal have de samme beskæftigelses- og forfremmelsesmuligheder som mænd. Vuggestuer og børnehaver, der er bredt tilgængelige, og jobs er kun ét aspekt i bestræbelserne på at nå dette mål. På den anden side bør de kvinder, der ønsker at blive hjemme hos deres børn, også have mulighed for det f.eks. ved hjælp af et passende skattesystem, der er baseret på hele familien og ikke kun de to ægtefæller.

Det er vores mål at opnå fuld ligestilling, hvor det er muligt, og hvor det er vigtigt, dvs. overalt. Forskelsbehandling på arbejdspladsen og i samfundet skal være noget, der blot hører fortiden til. I EU er kvinder og mænd ligeværdige, og de har lige rettigheder, og det er også vores opgave i Europa-Parlamentet at forsvare disse rettigheder.

Det er mit ønske for alle kvinderne i Europa-Parlamentet, at hver dag er deres dag, således at de aldrig føler sig udsat for forskelsbehandling, og jeg ønsker, mine damer, at vi får mange flere af Dem i Europa-Parlamentet.

  Corien Wortmann-Kool, for PPE-Gruppen. – (NL) Hr. formand! De sagde, at det i dag er den internationale kvindedag. Det er også hundredeårsdagen for den internationale kvindedag. Er det noget, der skal fejres? Vi har opnået meget, men der er stadig lang vej igen, og vi kan kun opnå resultater, hvis vi alle – kvinder og mænd – arbejder sammen.

I år er et af temaerne for den internationale kvindedag kvindernes solidaritet og gennemslagskraft i verden, og det er et vigtigt tema på et tidspunkt med økonomisk krise. Det fortæller, hvordan mænd og kvinder sammen kan arbejde for en bedre fremtid for os og vores børn, fordi det kun er i fællesskab, at vi kan sikre ligestilling mellem kvinder og mænd ikke bare over for loven, men også i det daglige liv og i det økonomiske og sociale liv. Kvinderne udgør jo ca. 50 % af verdens befolkning, men deres indtægter udgør kun ca. 10 % af den samlede indtjening i verden. Kun 5 % af verdens ledere er kvinder. Kvinderne udgør 75 % af verdens fattige. Det kan og skal gøres meget bedre.

Men det er ikke kun et spørgsmål om fattigdom. Hvis vi især ser på andre dele af verden – store dele af Asien f.eks. – kan vi konstatere, at drenge anses for mere værd end piger, de giver familien mere. Det fører til, at døtre bliver udstødt, og pigefostre bliver aborteret. Desværre er kvindehandel også et velkendt og hyppigt fænomen. I Afrika bliver mange unge kvinder og piger ofre for krig og voldtægt. Der er mange bagvedliggende kulturelle årsager, og også disse årsager skal tages med i betragtning, hvis kvindernes stilling skal kunne forbedres. Kvinder og piger lider under undertrykkelse især i muslimske lande, hvor grundene hertil er religiøse.

Det er derfor vigtigt, at vi i EU også understreger ligestilling mellem piger og drenge og mellem mænd og kvinder i vores bistandsprogrammer og i vores internationale forbindelser. Det drejer sig derfor ikke kun om at begrænse fattigdommen, men også om at fjerne kulturelle fordomme. Det er en stor opgave for den højtstående repræsentant, kommissær og næstformand Ashton og også for kommissær Georgieva.

Men der er stadig meget, der skal gøres tættere på os og endog i vores egen gruppe især med støtte fra vores formand, hr. Daul. Mine sidste bemærkninger skal dreje sig om os selv i EU. Det starter alt sammen i en meget ung alder under et barns uddannelse, og alle piger i Europa er endnu ikke sikret en uddannelse. I vores civilisation burde adgangen til uddannelse være på 100 %. Det burde være en vigtig målsætning i den nye EU 2020-strategi.

  Martin Schulz, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Et samfund, hvor mænd og kvinder ikke har lige rettigheder i arbejdet og i livet, er ikke et demokratisk og menneskeligt samfund. Den helt grundlæggende forudsætning for et samfunds retfærdighed er, at denne retfærdighed sikres uanset menneskets køn. Det er noget, vi mænd tager for givet, men det er langt fra tilfældet for kvinder selv i de mellemeuropæiske samfund. Det kan tydeligst ses i en af de største skandaler, som jeg mener vi bør skaffe os af med så hurtigt som muligt. Vi kan i Parlamentet yde et stort bidrag til det.

For hvordan kan et samfund med rette hævde, at det er lige, når mænd og kvinder får forskellig løn for det samme arbejde på samme arbejdssted? Ingen andre steder i vores samfund bliver forskelsbehandlingen af kvinder hyppigere accepteret uden kommentarer end i arbejdslivet, hvor kvinder udfører det samme arbejde som mænd og i en vis udstrækning under meget vanskeligere livsvilkår og får omkring 30 % eller 40 % mindre i løn. Denne skamplet skal fjernes fra EU. Hvis vi skal udsende et budskab fra Europa på den internationale kvindedag, skal det være lige løn for lige arbejde på samme arbejdssted for både kvinder og mænd. Det er et centralt krav for social retfærdighed.

(Bifald)

Vi har erkendt, at Kommissionen gør en indsats. Det kan vi se i dag, hvor det europæiske charter for kvinders rettigheder er ved at løbe af stabelen. Det er godt, og vi hilser det velkommen. Men vi er lidt skuffede, og vi beder om, at det bliver bragt videre til fru Reding og hr. Barroso. Vi kunne have ønsket os, at denne søsætning ville være blevet markeret med mere end blot en erklæring. Det ville have glædet os, hvis det løfte, der oprindelig blev givet, var blevet holdt, nemlig at Parlamentet ville blive inddraget, og at civilsamfundets agenturer skulle inddrages. Det er ikke sket. Men det kan der stadig laves om på. Vi ville ikke desto mindre sætte pris på at få lidt mere end blot en formel erklæring, og at de forskellige institutioner arbejdede sammen på at rette op på det forhold, jeg lige nævnte. Min kollega, fru Wortmann-Kool, har givet andre eksempler.

På den internationale kvindedag er der en ting, som vi europæere alle må erkende, nemlig at vi stadig ikke har opnået lige rettigheder på vores kontinent. Men vi skal især erkende, at den overvældende uretfærdighed, der bliver kvinder i andre dele af verden til del, lige fra genital lemlæstelse til tvungen brug af slør, og at alle de grundlæggende rettigheder, som kvinder og især piger i verden er berøvet, ikke kun bør interessere os den 8. marts.

Af den grund vil jeg gerne rette en tak til menneskerettighedseksperterne i Parlamentet. Hver torsdag eftermiddag under Strasbourg-ugen mødes vi for bl.a. at drøfte krænkelse af kvindernes menneskerettigheder. På den internationale kvindedag bør vi også sige, at disse drøftelser torsdag eftermiddag fortjener i det mindste den samme tilstedeværelse, som vi ser her i salen i dag.

  Diana Wallis, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg skal begynde med at sige, at dette er en tale, som jeg ikke forventede at skulle holde før for et par minutter siden, men det er vigtigt, at vi fejrer den internationale kvindedag og især i år, hvor det er mere eller mindre hundrede år siden, man først forslog denne kvindedag. Ja, det burde være en dag, hvor vi fejrede, hvor langt kvinder er nået, men også en dag, hvor vi gør os klart, hvor lang vej der stadig er, før vi opnår virkelig ligestilling.

Hr. formand! De opfordrede til, at der skulle være flere kvinder i Parlamentet. Vi har opnået gode resultater, men de er stadig ikke gode nok. Hvis jeg tager mit eget parlament, forudses det fra visse sider, at det vil tage op til 200 år at opnå paritet med den hastighed, der sker fremskridt for øjeblikket. Det betyder, at vi ikke arbejder hurtigt nok på at opnå virkelig ligestilling.

Det andet spørgsmål, som Parlamentet arbejder med i denne uge, er menneskehandel og vold mod kvinder. I sidste uge besøgte jeg en udstilling i min valgkreds, hvor der blev vist malerier og fotografier af kvinder, som var blevet solgt fra et land, som er nabo til EU – Moldova – til Unionen. Det anslås, at der bliver handlet med kvinder – og også mænd – i et omfang, der i antal kan sammenlignes med hele den afrikanske slavehandel over 350 år, men det er først og fremmest kvinderne, der er ofre for denne handel. Hvis vi ikke kan gøre noget ved dette i EU og hjælpe de kvinder, som er ofre for denne handel, ville det være dårligt, hvis vi ikke gjorde fremskridt på denne dag.

Det andet spørgsmål, som vi bør koncentrere os om, er de mange kvindespecifikke sundhedsspørgsmål, som der bør gøres noget ved, og som ikke får tildelt den nødvendige tid og energi. Der er blevet opnået meget, der er meget at fejre, men der er meget, meget mere, der skal gøres.

  Marije Cornelissen, for Verts/ALE-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Den internationale kvindedag den 8. marts er en dag, jeg har fejret lige så længe, jeg kan huske, ligesom min mor og bedstemor gjorde det før mig. Jeg føler mig sommetider modløs, når jeg tænker på alt det, der stadig skal gøres, for at mænd og kvinder reelt får lige muligheder. Der er så mange kvinder, for hvem vold er en daglig foreteelse, så mange kvinder, der lever i fattigdom, så mange kvinder, der er nødt til alene at tage vare på deres børn og forældre. Og der er så få kvinder, som når toppen inden for erhvervslivet, den akademiske verden og i politik.

Men så tænker jeg på min bedstemors generation, hvor kvinderne måtte holde op med at arbejde, når de blev gift, og hvor de absolut ingen uddannelsesmuligheder havde, og på min mors generation, som kæmpede hårdt for at få lov til at bestemme over sin egen krop, og jeg kan se, hvor langt vi er nået på et århundrede. Jeg kan se, at forandring er mulig. Men hvis verden skal blive bedre i den nærmeste fremtid, skal vi gøre vores bedste.

EU kan yde et stort bidrag, men kun hvis vi ikke lader os nøje med fine ord. Kampen for lige rettigheder er allerede blevet bebyrdet med alt for mange fine ord i alt for lang tid, og der er kommet mange flere til. I fredags fremlagde Kommissionen et charter for kvinders rettigheder, der indeholder mange fine ord. Jeg nærer en sund skepsis med hensyn til gennemførelsen. Denne skepsis bestyrkes af, at hverken Europa-Parlamentet eller de ikkestatslige organisationer (ngo'erne) blev hørt, som hr. Schulz allerede har sagt. Men da det er kommissær Redings første handling som kommissær for ligestilling, er jeg mere end villig til at lade tvivlen komme hende til gode.

Det, der tæller, er de initiativer, der vil ledsage hendes fine ord. Hvis hun under denne valgperiode forelægger os et direktiv til bekæmpelse af vold mod kvinder, et direktiv om fædreorlov, stærke foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling af kvinder, stærke foranstaltninger til at øge erhvervsfrekvensen for kvinder – f.eks. ved at forbedre overensstemmelsen mellem arbejdstider og skoletider – og kvoter for kvinder i topstillinger, i det mindste blandt hendes egne rækker i Kommissionen, hvis Kommissionen omsætter sine fine ord i praksis og virkelig gør noget, vil jeg og mine kolleger i Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance være de første til at rejse os og vise vores værdsættelse.

Hvis vi ønsker at se forandringer, skal vi alle arbejde sammen. Det gælder Kommissionen, Rådet og venstrefløjen og højrefløjen i Parlamentet. Dagen i dag, den 8. marts, er ikke blot den internationale kvindedag. Det er også min søns fødselsdag. Han bliver to år i dag. Jeg håber af hele mit hjerte, at han om 30 år vil leve i et Europa, hvor han og hans kone – eller mand – deler ansvaret for børnepasning ligeligt, og hvor kvinder har lige så store muligheder for at blive professor, erhvervsleder eller kommissær i EU. Hans mor vil i de kommende år gøre, hvad hun kan for at opnå dette, og hun er heldigvis ikke den eneste.

(Bifald)

  Marina Yannakoudakis, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Den internationale kvindedag giver os en lejlighed til i fællesskab at sætte fokus på forskellige former for forskelsbehandling, som kvinder kommer ud for, men også til at fejre det, kvinder har opnået i de sidste hundrede år.

I Det Forenede Kongerige er vi især stolte over at kunne fejre kendte personer, som har bidraget til, at vores land har gjort fremskridt med hensyn til kvinders rettigheder, som f.eks. Emily Pankhurst, leder af de britiske suffragetter, som fik gennemtvungent stemmeret for kvinder, Shirin Ebadi, vinder af Nobels fredspris i 1993, for hendes indsats for at fremme menneskerettighederne, især for kvinder, og Margaret Thatcher, den første kvindelige britiske premierminister, som blev valgt i 1979.

Spørgsmålet om, at kvinder kan opnå høje stillinger, og at de får samme muligheder som mænd, er lige så relevant i dag i Det Forenede Kongerige, som det var, da den første kvindelige premierminister blev valgt.

Vi kan give uddannelsesmuligheder og beskæftigelse, men lønforskellen eksisterer stadig. Vi kan lovgive mod forskelsbehandling på arbejdspladsen, men vi kan ikke lovgive mod det pres, der ligger i at skulle klare arbejde, familieliv og pasning af et hjem.

Som Parlament bør vi arbejde for at hjælpe kvinderne, således at de kan vælge, hvad de ønsker at gøre. Hvis de vælger at forfølge en karriere, skal de have hjælp til at kunne gøre det på lige vilkår. Hvis de vælger at blive hjemme og tage vare på deres familie, må de ikke undervurderes. Sætningen "kun en husmor" skal forbydes. Ingen kvinde er "kun" et eller andet. Hver enkelt kvinde værdsættes for hendes bidrag.

Så når vi taler om store kvinder, der har gjort en indsats, er der en gruppe af kvinder, som efter min mening bør stå øverst på listen, og i Det Forenede Kongerige fejrer vi deres bidrag den 14. marts. Jeg tænker her på verdens mødre, de kvinder, som frivilligt har opgivet deres egne ambitioner og bruger deres liv på at opdrage deres børn. For når de gør det rigtigt, yder de et bidrag til et mål, vi alle er fælles om, nemlig et samfund, der bygger på lighed og tolerance, og hvor menneskerettighederne respekteres uanset køn.

  Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Når vi i dag fejrer den internationale kvindedag, er det 15 år siden, man oprettede FN's platform for kvinders rettigheder. Halvvejs gennem den opfølgning, der nu foregår i New York, kan jeg og andre medlemmer af Europa-Parlamentets delegation blot konstatere, at kvinder verden over må stille sig tilfreds med status quo. Til trods for de positive beslutningsforslag, der for nylig blev vedtaget i Parlamentet, Tarabella-betænkningen og beslutningsforslaget om Beijing+15 har mødet i FN desværre endnu ikke ført til resultater.

De EU-regeringer, der fører forhandlingerne, har helt klart ikke de samme store ambitioner, når det gælder kvinders rettigheder, som Parlamentet gav udtryk for i de førnævnte beslutningsforslag. Det forekommer mig sommetider, at EU's regeringer først og fremmest bruger Beijing-platformen til at belære ikke-EU-lande om ligestilling. Det er ofte lettere at fortælle andre, hvad de skal gøre, end selv at frembringe resultater.

Før han blev valgt, lovede formanden for Kommissionen, hr. Barroso, at der ville blive udarbejdet et charter for kvinders rettigheder. Vi har i dag haft lejlighed til at læse Kommissionens dokument. Jeg og min gruppe, Den Europæiske Venstrefløjs Gruppe/Nordisk Grønne Venstre, er dybt bekymret over det svage indhold og over den måde, chartret er udformet på. Der er stor risiko for, at det ikke vil være det papir værd, det er skrevet på. Parlamentet, de nationale instanser eller de europæiske frivillige organisationer har ikke medvirket og deltaget i arbejdet med chartret, og Europas borgere deltog naturligvis heller ikke.

Jeg vil gerne forklare hr. Barroso, at det ikke er nok at komme med en erklæring om fælles værdier. Det, som Europas kvinder og mænd har brug for, er et stærkt dokument, som er blevet udviklet og udarbejdet i samarbejde med alle de berørte parter.

Lad dette være et første udkast til et charter for kvinders rettigheder. Brug tiden indtil den næste internationale kvindedag til forhandlinger og drøftelser med Parlamentet, de nationale instanser og de frivillige organisationer i Europa. Når vi så skal fejre den næste internationale kvindedag, vil vi kunne se, at der er gjort fremskridt.

Vi arbejder ikke kun for kvinders rettigheder den 8. marts, men hver eneste dag året rundt. Det er det, som kvinder og mænd i Europa har brug for.

  Marta Andreasen, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! På denne dag vil jeg bede alle politikere og lovgivere om at holde op med at udstede alle disse demagogiske love om ligestilling, som gør livet vanskeligere for de kvinder, der ønsker at arbejde. De skræmmer organisationerne fra at ansætte kvinder. Ligestilling drejer sig ikke om love, det drejer sig om adfærd.

Som arbejdende mor er jeg i alle mine 30 år på arbejdsmarkedet aldrig blevet ansat eller forfremmet på grundlag af andet end mine kvalifikationer og efter fortjeneste, og jeg ville føle det som en fornærmelse, hvis jeg fik særbehandling udelukkende på grund af mine kromosomer. Men jeg har nogle helt specifikke krav til Parlamentet med henblik på at forsvare verdens kvinder.

Jeg ønsker, at man diskuterer det spanske ejendomsproblem og får det løst, således at der kan bringes en afslutning på den smertelige situation, mange kvinder og mænd befinder sig i, fordi de risikerer, at deres huse bliver revet ned, og at de ikke længere kan bo i dem. Mener De ikke, at det er vold?

Jeg ønsker, at Parlamentet sætter en stopper for strømmen af EU-midler til de regioner, hvor denne enorme krænkelse af menneskerettighederne finder sted. Mener De ikke, at det er vold?

Jeg ønsker, at Parlamentet hører og beskytter dem, der ønsker at udtrykke deres bekymringer vedrørende strukturelle uregelmæssigheder i det europæiske budget, som jeg gjorde for otte år siden, og at man sikrer, at de ikke kommer til at lide samme skæbne som mig. Mener De ikke, at det er vold?

Jeg ønsker, at der ikke gives Kommissionen decharge, før revisorerne uden forbehold har godkendt hele budgettet. Det er sådan, jeg ønsker, at Parlamentet ærer Europas kvinder og mænd, som med deres skatter muliggør EU's eksistens.

  Krisztina Morvai (NI). – (HU) Hr. formand! Jeg vil gerne understrege over for mine kolleger, at det er en alvorlig fejl at tale om europæiske kvinder og rettighederne for de kvinder, der lever i EU, generelt, uden at gøre sig klart, at situationen for kvinderne i de nye postkommunistiske medlemsstater i Central- og Østeuropa er meget ringere. Det er på tide, at EU iværksætter en undersøgelse af kvindernes manglende rettigheder i disse lande, og at man på grundlag af resultatet af disse undersøgelser gør noget ved den alvorlige forskelsbehandling, som kvinder udsættes for internt i Europa.

Jeg skal blot nævne to områder. De har begge relation til globaliseringen, den neoliberale økonomi, den liberaliserede frihandel og ulemperne herved. Det første vedrører det forhold, at de multinationale selskaber og de store EU-registrerede europæiske virksomheder bruger forskellige standarder for arbejdsret og sundhed på arbejdspladsen. Jeg tænker f.eks. på store detailhandlere, supermarkeder, som f.eks. dem, der findes på begge sider af grænsen mellem Østrig og Ungarn. Den samme virksomhed bruger forskellige standarder, når det gælder hvilepauser, frokostpauser og opsigelsesfrister. De holder praktisk talt de østeuropæiske kvinder, i dette tilfælde ungarske kvinder, i slaveri.

Det andet område, som er fuldstændig uudforsket, er kvinders migration internt i EU. Kvinder, der befinder sig i en andenklasses stilling i Central- og Østeuropa, som f.eks. ungarere, søger ansættelse som hushjælp i Vesten, hvor de lever som tjenestefolk, som økonomiske flygtninge, som ofte har måttet lade deres børn blive i hjemlandet. Når det gælder deres rettigheder og deres værdighed, ligner deres situation meget mere situationen for kvinderne i den tredje verdens udviklingslande, end den ligner situationen for deres søstre i Vesteuropa, som er borgere i EU's medlemsstater. Det er nødvendigt hurtigt at få rettet op på det.

  Formanden. – Jeg vil gerne byde kommissær Dalli hjertelig velkommen. Velkommen, hr. Dalli! Kommissæren vil nu fremsætte en erklæring for Kommissionen.

  John Dalli, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Det glæder mig meget, at mit første fremmøde på plenarmødet i Europa-Parlamentet finder sted på denne vigtige dag, den 8. marts, den internationale kvindedag. Det er ligeledes en ære for mig at repræsentere Kommissionen, og især næstformand Reding, som vil stå i spidsen for Kommissionens indsats for at beskytte de grundlæggende rettigheder.

Dette er en enestående lejlighed til i fællesskab at fejre det, kvinderne har opnået på det økonomiske, politiske og sociale plan i går, i dag, og i morgen. I 1957 blev ligestilling mellem kvinder og mænd stadfæstet i de europæiske traktater. Et imponerende antal retlige instrumenter, efterfulgt af en række afgørelse fra Den Europæiske Unions Domstol, har skabt et retligt arsenal på EU-niveau.

Jeg vil gerne minde om, at ligestilling mellem kvinder og mænd ikke blot er en grundlæggende værdi, der er stadfæstet i traktaten, men at ligestillingspolitikkerne har vist sig at være en drivkraft for den økonomiske vækst. I fredags understregede formanden for Kommissionen og næstformand Reding på ny Kommissionens engagement i ligestillingsværdierne, da de fremlagde chartret for kvinders rettigheder.

Chartret for kvinders rettigheder repræsenterer Kommissionens politiske løfte om at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd på fem områder, nemlig økonomisk uafhængighed, lige løn for lige arbejde af lige værdi, lighed i beslutningstagningen, værdighed, integritet, en afslutning på kønsbestemt vold og ligestilling også uden for Unionen.

I september 2010 vil chartret for kvinders rettigheder blive fulgt op af en ny omfattende strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd. Denne strategi skal føre principperne i chartret for kvinders rettigheder ud i livet gennem konkrete foranstaltninger, der skal gennemføres i de næste fem år.

Der er tale om ambitiøse projekter og målsætninger, som Kommissionen ikke vil kunne gennemføre alene. Kommissionen vil skulle arbejde tæt sammen med dens vigtigste partnere på EU-plan og især med Dem, med Europa-Parlamentet og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. Den internationale kvindedag er en god lejlighed til at minde os alle om dette engagement.

  Formanden. – Vi har hermed afsluttet talerne ikke kun om den internationale kvindedag, men også i forbindelse med vores konstante indsats for at opnå ligestilling for kvinder og for at udrydde volden.