Formanden. – Det næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel til Kommissionen (O-0027/2010) af Sharon Bowles om det fælles eurobetalingsområde (SEPA).
Sharon Bowles, spørger. – (EN) Hr. formand! Min forgænger på posten som formand for Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål fremlagde en beslutning om SEPA for Parlamentet den 12. marts 2009. Ikke meget har ændret sig, og nu fremlægger jeg min her i marts 2010. Må jeg have lov at sige, at vi virkelig forventer fremskridt før marts 2011.
Kommissionen gjorde en indsats i sin køreplan for SEPA fra september 2009. Vi er enige i indsatsen på de seks prioriterede områder, men et stort flertal af respondenterne i Kommissionens egen høring sagde, at det var nødvendigt at fastsætte en slutdato for at give dem, der holder sig tilbage, et incitament. Det er Kommissionens egne ord. Det kan ikke siges mere klart, og vi foreslår, at den bindende slutdato fastsættes til senest den 31. december 2012.
Vi lever i en tid, hvor der er et voksende antal grænseoverskridende indkøb og kontrakter. Fælles standarder for disse grænseoverskridende betalinger, kreditoverførsler og direkte debiteringer er en vigtig del af det indre markeds sundhed og vækst. Det er meget bedre for forbrugerne, når de ikke skal kontrollere, om der findes forskellige ordninger fra land til land, eller de bliver taget på sengen, fordi der er.
Så forbrugerne er ikke ugunstigt indstillet over for dette projekt, men de må have sikkerhed, og det er et problem, hvis der ikke er tilstrækkelige beskyttelsesmekanismer i forbindelse med forvaltning og kontrol med mandatet til direkte debiteringer. Betalingssystemerne tegner sig for en tredjedel af bankernes driftsomkostninger, så bankerne har meget at tjene på at få SEPA korrekt indført, men de kan ikke selv bestemme. European Payments Council må erkende, at forbrugerne er bekymrede for svig og misbrug af tillid, og over, hvem der passer på dem. Nogle travle mennesker opdager måske ikke en ny transaktion, navnlig hvis beløbet er et almindeligt beløb. Derfor skal forbrugerne have mulighed for ekstra beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med oprettelsen af direkte debiteringer. Det dur ikke at sige, at bankerne vil fange al svindel. Bankerne har ikke fanget svigagtig anvendelse af checks. I f.eks. Frankrig har der været problemer med svindel med underskrifter bag på bankchecks, som indbetales til en tredjeparts konto. Dette er sket fire år efter, at Financial Services Authority i Det Forende Kongerige lukkede det smuthul. Det er ikke tilfredsstillende at løse disse problemer med tillægsløsninger eller ekstra tilbud om tjenesteydelser, der ikke beskytter alle. Det er svindlerens dagsorden. Det er ikke tilfredsstillende, at det gøres land for land. Det er de grænseoverskridende svindleres dagsorden.
Så vi ser frem til, at kommissæren står fast og løser disse problemer og fremkommer med løsninger vedrørende SEPA direkte debiteringer inden den 30. september 2010.
I år bør de offentlige myndigheders anvendelse af SEPA vokse betydeligt, så tiden er inde til at skubbe på, og navnlig anmode de medlemsstater, der ikke har lagt planer, om at deltage i undersøgelserne. Vi anmoder også de – eller måske den – medlemsstater, som ikke har løst problemet med fortsat juridisk gyldighed af eksisterende mandater til direkte debiteringer, om at komme videre og løse problemet. Måske er den anden vigtige forhindring multilaterale interbankgebyrer for kortbetalinger, og igen må dette løses på en måde, som også er i overensstemmelse med konkurrencepolitikken.
Der er tale om vigtige spørgsmål, og vi vil gerne sige til kommissæren, at tiden er inde til at stå fast og fastsætte en slutdato, så vi med succes kan gå over til SEPA og virkelig få dette projekt – som er meget vigtigt for det indre marked – fra start.
Michel Barnier, medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er glad for at se Dem alle igen, og jeg vil gerne starte med at sige, at jeg er enig i det, fru Bowles netop har sagt, nemlig at forbrugerne har behov for sikkerhed. Det stemmer overens med en ambition, jeg gav udtryk for under min høring her i Parlamentet, om, at forbrugerne igen skal gøre krav på hjemmemarkedet gennem specifikke projekter. Et af disse er det fælles eurobetalingsområde (SEPA). Det er et kompliceret projekt, men dets mål – enkle finansielle overførsler i Europa – helliger vores indsats.
Jeg vil gerne takke Parlamentet for dets støtte til SEPA og give konkrete svar på de fem punkter, som fru Bowles nævnte, idet hun helt korrekt påviser de problemer, vi skal løse. Jeg er også opmærksom på det indledende arbejde, der er blevet udført, og på fru Berès' og hr. Gauzès' yderst positive betænkninger om spørgsmål i tilknytning til SEPA.
Det er korrekt, som fru Bowles sagde, at en deadline kunne give SEPA-projektet noget af den drivkraft, det har behov for. Det er min mening. En deadline ville helt klart have flere positive virkninger. Det ville gøre retsstillingen klarere, muliggøre planlægningen af nødvendige investeringer og sætte en stopper for sameksistensen af to betalingssystemer – et nationalt og et europæisk – som fører til unødvendige udgifter.
En deadline forudsætter lovgivning. Mit personale er i øjeblikket ved at analysere forskellige muligheder, og deres analyser skulle være klar næste forår. Vi vil træffe beslutning om den mest effektive fremgangsmåde på det grundlag. Jeg kan bekræfte, at den vil blive baseret på lovgivning.
Vi er i begyndelsen af marts, og det er virkelig for tidligt på nuværende tidspunkt at meddele denne slutdato. Jeg har noteret mig fru Bowles' forslag om 2012, og jeg vil have det in mente. Uanset hvad må vi give operatørerne en tilpasningsperiode på f.eks. 12 måneder for overførsler og mindst 24 måneder for hævninger. En anden fordel ved et lovgivningsinitiativ kunne være at løse nogle af de spørgsmål, der rejses i beslutningen og af Økofinrådet, for at forbedre kvaliteten af SEPA-produkter for brugerne.
Mit andet punkt er, at vi har brug for en tydeliggørelse vedrørende multilaterale interbankgebyrer. Det er et vigtigt spørgsmål for finansieringen og dermed udviklingen af SEPA-kort og -hævninger. I slutningen af 2009 offentliggjorde Kommissionen et debatoplæg, der omfattede nye data og forskellige brugertypers holdninger til dette spørgsmål. Jeg skal vende tilbage til resultatet af denne offentlige høring om et øjeblik. Spørgsmålet skal naturligvis analyseres på grundlag af dets kompatibilitet med konkurrencepolitikken, som min kollega, hr. Almunia, har ansvaret for.
Jeg vil dog gerne fremsætte en række bemærkninger. Der findes en kortsigtet overgangsordning for hævninger frem til november 2012, som muliggør multilaterale interbankgebyrer på op til 8,8 % for grænseoverskridende transaktioner. Jeg skal dog gøre opmærksom på, at over 70 % af hævningerne i Europa nu gennemføres, uden at der pålægges transaktionen nogen multilaterale interbankgebyrer. Det multilaterale interbankgebyr ser derfor ikke ud til at være den eneste finansieringsmekanisme eller endog den mest effektive.
Med hensyn til betalingskort har Kommissionen som bekendt vedtaget en beslutning imod MasterCards grænseoverskridende, multilaterale interbankgebyrer. Vi gjorde det samme for Visa. Proceduren med hensyn til MasterCard er anket for Domstolen. Som en del af denne procedure har Kommissionen allerede specifikt med hensyn til størrelsen og typen af disse gebyrer tydeliggjort spillets regler. Domstolens endelige afgørelse skulle bidrage til at give dette et fastere retsgrundlag.
For det tredje går jeg, som jeg havde lejlighed til at nævne under min høring, ind for at iværksætte et europæisk initiativ om betalingskort. Der udvikles en række initiativer inden for den private sektor, f.eks. Monnet-projektet, PayFair og European Alliance of Payment Schemes. Jeg vil inden længe mødes med de vigtigste aktører på dette marked, så vi i fællesskab kan vurdere deres vilje til at bevæge sig fremad og måske koordinere deres initiativer og fastsætte en handlingsramme. Samtidig vil Kommissionen på grundlag af konkurrencereglerne analysere de argumenter, som kortsystemerne har fremsat som begrundelse for deres finansieringssystem.
Det fjerde punkt vedrører forvaltningens fremtid. Som bekendt nyder SEPA ikke godt af et paneuropæisk styringssystem. Det er grunden til, at vi har lanceret et fælles initiativ sammen med Den Europæiske Centralbank om at nedsætte et SEPA-råd, som har deltagelse af et begrænset antal højtstående repræsentanter for betalingsindustrien og brugerne. Målet er ikke at træffe beslutninger, men at fremme dialog for at sikre, at SEPA-projektet gennemføres ordentligt. Det første møde vil finde sted i foråret.
Jeg vil personligt holde Parlamentet velorienteret om SEPA-rådets arbejde, navnlig når jeg deltager i møder i Økonomi- og Valutaudvalget.
Mit sidste punkt vedrører respekt for brugernes interesser, et emne, som fru Bowles nævnte. Det er uheldigt, men bankbetalingsindustrien ser ofte ud til at være noget utilbøjelig til at anerkende brugernes bekymringer. European Payments Councils forvaltning kan forbedres, hvilket vil fremme gennemsigtighed og anerkendelse af brugernes bekymringer. SEPA-rådet vil udgøre en god platform for gennemførelse af disse forbedringer.
Jeg agter også at træffe mere direkte handlinger om specifikke punkter, navnlig de forbedringer, der skal foretages af hævesystemet. Kommissionen og Den Europæiske Centralbank vil inden længe skrive til European Payments Council for at anmode det om at indarbejde visse ændringer i reaktionen på forbrugernes bekymringer. Jeg kan ikke udelukke muligheden for, at Kommissionen kan træffe foranstaltninger, hvis den bemærker hindringer herfor, for at tage hensyn til forbrugernes bekymringer.
Som alle vil kunne forstå, er jeg fast besluttet på at handle og få SEPA til at fungere, som jeg sagde i januar. Jeg vil naturligvis være afhængig af støtte fra Parlamentet og af Parlamentets beslutsomhed på at gennemføre disse forbedringer.
Jean-Paul Gauzès, for PPE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg tvivler ikke på kommissærens beslutsomhed, og han har i de punkter, han nævnte, allerede besvaret de fleste af de spørgsmål, som vi ville stille, og som rejses i denne beslutning.
Jeg vil blot gerne minde om, at problemet i denne forbindelse skyldes, at det fælles eurobetalingsområde (SEPA) er betalingsinstitutionernes, særlig bankernes, initiativ. Jeg vil også gerne sige, at formålet med direktivet om betalingstjenester, som jeg havde den ære at være ordfører for, var specifikt udformet til at sætte os i stand til at identificere og definere de retsinstrumenter, der er nødvendige for at få indført dette europæiske betalingssystem. Et andet formål med direktivet var at forbedre konkurrencen på betalingsområdet, og Afsnit II indeholdt bestemmelser om oprettelse af betalingsinstitutioner for at bryde bankernes monopol.
Denne komplicerede start forklarer helt klart en del af forsinkelsen, men det er, som kommissæren sagde, også helt klart rigtigt, at de institutioner, der udfører betalingstjenester, dvs. bankerne, har udvist en vis tilbageholdenhed med at gennemføre denne mekanisme. Der er en forklaring herpå, nemlig omkostningerne. Jeg er sikker på, at dette vil være velkendt, men blot for at nævne et eksempel. I Frankrig f.eks. er omkostningerne i forbindelse med indførelse af SEPA højere end ved overgangen til euroen.
Der har også været spørgsmålet om interbankgebyrer, som skal løses. Der er to problemer. Det første er, som kommissæren nævnte, overensstemmelsen med konkurrencereglerne, men det andet spørgsmål, som ikke må overses, er, at betalingstjenesten er en kommerciel aktivitet for betalingsinstitutionerne, som derfor må belønnes i rimeligt omfang. Det, der er blevet fordømt, er muligheden for at fastsætte interbankmarginer ensidigt, vilkårligt og uden høring, når disse med rette forekommer overdrevent store.
Vi sætter alle vores lid til, at kommissæren vil sikre, at de fremskridt, vi har gjort med indførelsen af et indre betalingsmarked, kan resultere i en hurtig gennemførelse af europæiske redskaber for overførsler og direkte debiteringer.
Udo Bullmann, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Det fælles eurobetalingsområde er et vigtigt, ja centralt instrument i det europæiske indre marked. Takket være hr. Gauzès har vi fået det fra start. Min gruppe bakker fuldt ud op herom og ser gerne, at det fungerer godt. Jeg har personligt heller ikke noget imod, at vi fastsætter en frist for overgang til dette system, og her handler det for mig ikke så meget om, om det tager tre, fire eller fem måneder, men om, at det så rent faktisk fungerer.
Om det rent faktisk fungerer, afhænger af to ting. For det første appellen til industrien om, at det skal være slutbrugervenligt. I denne tid har vi ikke råd til nogen rygter, nogen hemmelig modstand, nogen længsel efter det gamle system. Derfor skal det fungere ordentligt, også når det gælder dem, der i sidste ende skal bruge det.
For det andet skal det naturligvis også fungere til gavn for økonomien. Her vil jeg gerne nævne et punkt, som stadig er et stridsspørgsmål, nemlig spørgsmålet om, hvordan direkte debiteringer vil blive beregnet. Her ser økonomien endnu ikke ud til at være i stand til at foreslå en fornuftig model. Der er stadig hindringer, der er stadig stridspunkter, og hvis økonomien ikke er i stand til at fremlægge en fælles model, der fungerer i EU, så må Kommissionen – som anført i dette beslutningsforslag – fremsætte et konkret forslag inden for en vis frist, lad os sige inden årets udgang. Vi bør ikke konfrontere økonomien og kræve en frist for overgangen, men tag ikke initiativ til at fjerne den modstand, som leverandørerne af betalingstjenester tydeligvis ikke er i stand til at overvinde alene. Vi har behov for et fællesskabsinitiativ her, så det hele kan fungere. Det er vores strategi i forbindelse med drøftelserne.
Martin Ehrenhauser, for NI løsgængerne. – (DE) Hr. formand! Det er godt, at vi har euroen. Ellers ville små lande som mit fødeland Østrig være blevet sat under voldsomt pres under finanskrisen i 2007.
Den anden side af euromønten er dog den manglende konsekvens og manglende ansvarlighed, og her er naturligvis nogle spørgsmål, som Kommissionen bør tage op. For det første: Hvem er ansvarlig for den manglende kontrol inden for eurosystemet? For det andet: Hvem er ansvarlig for den kendsgerning, at de falske budgettal fra Grækenland ikke blev påvist tidligere? For det tredje: Er sagen så ikke, at det virkelige problem er Spanien, selv om vi taler om Grækenland i dag? For det fjerde: Kan Kommissionen garantere, at Spanien ikke vil indgive falske budgettal, og hvad gør den i denne forbindelse?
Jeg kræver klarhed og transparens og først og fremmest, at de mennesker, der har ansvaret, i sidste ende står til ansvar. Først da, når disse mennesker rent faktisk stilles til ansvar, kan vi garantere, at spillets regler endelig vil blive fulgt konsekvent.
Markus Ferber (PPE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Indledningsvis er det rigtigt, at fælles procedurer bør gå hånd i hånd med en fælles valuta. Det er rigtigt at se på, hvordan disse fælles procedurer, der endnu ikke er blevet gennemført alle steder i det fælles eurobetalingsområde, kan håndhæves lidt bedre.
På den anden side vil jeg helt klart sige, at vi stadig må tilpasse reglerne nogle få steder. Jeg kommer selv fra et land, hvor proceduren med direkte debiteringer er en meget udbredt procedure, som anvendes til at fremme behandlingen af visse regelmæssige betalinger.
Den procedure, der i øjeblikket planlægges i regelsættet, er en meget bureaukratisk, meget kompliceret procedure, og jeg ville derfor være meget glad, hvis dette område tages op endnu en gang i forbindelse med en slutdato – noget, vi alle ønsker. På den anden side burde der ikke være nogen sårbarhed over for svindel – det er et problem på det grænseoverskridende område – men det burde også være muligt at debitere lokale gebyrer, og at et tidsskriftabonnement, en forsikringspræmie, en mobiltelefonregning osv. fortsat opkræves i en enkel procedure af de berørte virksomheder.
Det er min anmodning, og der er også en tilsvarende passage i vores beslutningsforslag om dette spørgsmål, så vi kan bidrage til at sikre, at de procedurer, der har været vellykkede i medlemsstaterne, også kan garanteres efter den endelige indførelse af det fælles eurobetalingsområde.
Othmar Karas (PPE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi kan sandsynligvis alle godkende de svar, som kommissæren gav på dette spørgsmål, og vi er taknemmelige for dem. De ligger på linje med Europa-Parlamentets mål.
Dernæst vil jeg gerne sige, at den metode med selvregulering på bankområdet, vi har valgt for SEPA, er en metode, hvor organerne fungerer godt, og adskillige hundrede banker har tilsluttet sig SEPA på meget kort tid. SEPA er en del af det indre marked, det er større end euroområdet, men det er ikke fuldstændigt. Jeg går meget ind for en konsekvent og juridisk bindende slutdato, fordi jeg håber, at vi med en sådan dato vil øge presset for at få løst udestående problemer og den juridiske forpligtelse til at få en konsekvent gennemførelse sat i værk. Dette vil gøre det muligt for alle deltagerne endnu en gang at fremlægge alt det, der endnu skal gøres. En fælles dato er vigtig for gennemførelse af SEPA så hurtigt og effektivt som muligt og for at sikre en maksimal tilpasning til det indre marked.
David Casa (PPE). – (EN) Hr. formand! SEPA er et prisværdigt initiativ, som uden tvivl vil bidrage meget til at forbedre effektiviteten af grænseoverskridende betalinger og til at gøre de fragmenterede nationale markeder for eurobetalinger til et enkelt hjemmemarked ved at gøre det muligt for kunderne at foretage betalinger til enhver, der befinder sig et hvilket som helst sted i området ved hjælp af en enkelt bankkonto og et enkelt sæt betalingsinstrumenter.
Nedbringelsen af de samlede omkostninger for den europæiske økonomi ved at flytte kapital rundt i regionen, der i dag skønnes at ligge på to til tre procent af det samlede bruttonationalprodukt, vil være en anden stor fordel. Vi må huske på, at målet med SEPA var at skabe et reelt indre betalingsklima i hele Europa, og det er forståeligt, at realisering af et sådant mål på ingen måde er let, navnlig i betragtning af den uheldige nødvendighed af at finde kompromisser mellem de ofte modstridende interesser i det paneuropæiske banksamfund.
Den økonomiske krise har kun forhindret processen med gennemførelse af SEPA-standarder. Dette er en dyr proces, og bankerne har forståeligt nok haft andre, mere presserende prioriteter i den senere tid. Der bør foretages en analyse af den aktuelle situation, og jeg mener, at en realistisk tidsplan bør fastsættes snarest muligt.
Det er nu vigtigt at der fastsættes en juridisk bindende deadline for overgang til brugen af SEPA-instrumenter, som min kollega, hr. Karas, netop har sagt. Det er uacceptabelt, at der hidtil ikke har eksisteret nogen konkret plan. Tanken om, at nationale standarder bør kunne fungere parallelt med SEPA, er ineffektiv og virker imod hensigten.
Jeg opfordrer derfor kommissæren og Kommissionen til at bringe vished til denne allerede sårbare sektor og sikre, at en juridisk bindende slutdato for overgang til SEPA-instrumenterne endelig fastsættes.
Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne oplyse om, at mit land, Rumænien, tager nogle vigtige skridt med hensyn til gennemførelse af overgangen til SEPA. I oktober 2009 blev direktiv 64/2007/EF om betalingstjenester i det indre marked gennemført i rumænsk lovgivning. Tilbage i 2007 påtog den rumænske banksammenslutning, der er medlem af European Payments Council, sig rollen som støtteorganisation for tilslutningen til SEPA-ordningerne. Rent faktisk vil overgangen til SEPA-kreditoverførsel være fuldført på den dato, hvor euroen indføres, mens kun fem banker indtil videre planlægger at tilslutte sig SEPA-ordningen for direkte debiteringer inden for de kommende tre år.
Den offentlige forvaltning spiller en nøglerolle i overgangen til SEPA. Offentlige institutioner, offentlige værker, telekommunikationsoperatører og forsikringsselskaber kan skabe den kritiske masse, der er nødvendig for at sætte skub i omstillingsprocessen til SEPA. Rumæniens minister for offentlige finanser har meddelt, at Rumænien vil tilslutte sig SEPA-ordningerne, når euroen er blevet vedtaget.
Michel Barnier, medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle talerne for deres bidrag. Det, der især slog mig under fru Bowles' indledende tale, var den omstændighed, at hele Parlamentet har udvist enstemmig støtte til gennemførelse af det fælles eurobetalingsområde (SEPA), som det allerede til overflod har vist tidligere. Det bekræftes af beslutningsforslaget. Det er et projekt, som er to år gammelt, og jeg mener, at det skal gennemføres nu. Jeg vil gerne gentage endnu en gang, at den enstemmighed, der for et øjeblik siden blev givet udtryk for med hensyn til behovet for at fastsætte en deadline, har slået mig.
Jeg kan derfor bekræfte, at jeg går ind for fastsættelse af denne deadline. Giv mig nogle få uger, så jeg har tid – og jeg mener, at denne tid vil være brugt godt – til at mødes med alle nøgleaktørerne inden for banksektoren. Jeg vil gennemføre denne korte høring – om dette spørgsmål og om andre spørgsmål i relation til en ordentlig gennemførelse af SEPA – og så vil jeg træffe beslutningerne hurtigt, sådan som fru Bowles anmodede om.
SEPA vil kun blive en succes, hvis det fuldt ud lever op til forbrugernes og de andre brugeres forventninger. Jeg taler om virksomhederne, navnlig små virksomheder, forbrugere og nationale forvaltninger. Kommissionen håber – og den vil bevæge sig i den retning – at der tages hensyn til brugernes bekymringer ved gennemførelsen af SEPA. Jeg vil gerne sige til fru Băsescu, at jeg også vil være opmærksom på de nye medlemsstaters bestræbelser – og jeg ved, at der udfoldes sådanne bestræbelser i hendes land og i andre lande – på at blive fuldt integreret i SEPA-projektet, hvilket er i alles interesse.
Endelig ser der ud til at være behov for større klarhed med hensyn til kreditkort, som jeg nævnte under min høring. Endnu en gang har jeg brug for et par uger eller nogle få måneder allerhøjst, hvor jeg vil afholde møder for at klarlægge nøgleaktørernes intentioner og bestemme, i hvilket omfang de er parate til at koordinere eller kombinere deres bestræbelser vedrørende finansieringsmodellen for et potentielt paneuropæisk kortsystem. Med hensyn til den konkurrenceramme, hvori det skal fungere, er det et spørgsmål, som jeg må rejse over for banksektorens nøgleaktører.
Jeg vil gerne takke parlamentsmedlemmerne for den konstruktive og ihærdige støtte, som de endnu en gang har givet udtryk for over for SEPA-projektet. Kommissionens engagement modsvarer denne.
Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen vil finde sted onsdag den 10. marts 2010 kl. 12.00.