Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 8. marts 2010 - Strasbourg

19. Årsregnskaberne for visse selskabsformer for så vidt angår mikroenheder (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A7-0011/2010) af Klaus-Heiner Lehne, for Retsudvalget om årsregnskaberne for visse selskabsformer for så vidt angår mikroenheder (KOM(2009)0083 – C6-0074/2009 – 2009/0035(COD)).

  Klaus-Heiner Lehne, ordfører. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Denne betænkning handler om et projekt, som Parlamentet har forfulgt i mange år, og som nu muligvis bliver bragt et skridt nærmere succes.

Vi ønskede at fritage mikroenheder – og her taler vi om virksomheder, der er særlig små med få ansatte, en minimumsomsætning og et minimumsoverskud, og som reelt opererer på regionalt eller lokalt plan, dvs. en lille bager, en maler og dekoratør – fra regnskabsforpligtelser. I samarbejde med Rådet – fjerde direktiv, som vi taler om, og som er blevet ændret adskillige gange – har Parlamentet gentagne gange forsøgt at få gennemført dette. Det sidste forsøg blev gjort inden for rammerne af fru van den Burgs betænkning i slutningen af 2008. Vi havde ikke held med at nå dette mål i forhandlingerne med Rådet dengang. Resultatet var, at Parlamentet i december 2008 vedtog en beslutning, næsten enstemmigt, hvori det opfordrede Kommissionen til at få denne mulighed for at fritage mikroenheder fra start ud fra et lovgivningsmæssigt synspunkt. Det er nøjagtig det, der er sket i mellemtiden. Kommissionen har fremsat et forslag og har dermed gjort nøjagtig, som Parlamentet ønskede. Derudover har et udvalg indkaldt af Kommissionen – nemlig hr. Stoibers gruppe, som har beskæftiget sig med at fjerne bureaukrati – også fremsat sin holdning til dette problem og har sagt, at det ville være et nøgleinstrument i lettelsen af byrden på mikroenheder i Europa. Vi taler om mulige samlede besparelser i omegnen af 6,3 mia. EUR. Samtidig bør man huske på, at mikroenheder i særlig høj grad er tynget af bureaukratiske byrder.

Dette forslag fra Kommissionen er på en måde flagskibet i kampen mod bureaukrati og politikken for bekæmpelse af bureaukrati i EU, og det er derfor ret centralt og af stor betydning. Der er en lang række fornuftige årsager til, at forslaget er rigtigt. Det direktiv, vi nu drøfter, stammer fra 1978. Det vedrører store og mellemstore virksomheder. Det var aldrig beregnet på mikroenheder. Den omstændighed, at mikroenheder er underlagt dette direktivs forpligtelser, nemlig udarbejdelse af regnskaber, som med hensyn til deres struktur og de elementer, de indeholder, hovedsageligt er de samme som dem, der kræves af store virksomheder, ser helt bort fra, hvad der rent faktisk er nødvendigt, og fra mikroenhedernes behov. Hvis en sådan mikroenhed har behov for et lån, har denne statusopgørelse stort set ingen værdi. Jeg ville gå så langt som til at sige, at de fleste af disse mikrovirksomheder – og dette bekræftes af Kommissionens forskning – ikke forstår deres egne regnskaber overhovedet. Jeg vil endnu en gang understrege, at værdien er praktisk taget nul. Det vigtige i forbindelse med tildeling af lån er spørgsmålet om cash flow. Det er f.eks. spørgsmålet om likviditet, spørgsmålet om reserver, der kan aktiveres. Dette er dog alt sammen noget, som i princippet ikke kan udledes af en statusopgørelse i denne form. Den er kun et øjebliksbillede og afgør ikke, om en sådan virksomhed fortjener et lån eller ej.

Det er heller ikke et spørgsmål om konkurrence i modsætning til meget af det, som dele af lobbyen her fremførte. Som regel konkurrerer disse virksomheder ikke på det indre marked, i grænseoverskridende aktiviteter. De opererer kun på regionalt eller lokalt plan. Det er grunden til, at dette problem ikke har nogen relevans for det indre marked. Desuden er det indre marked ikke et mål i sig selv. Det er vigtigt og en god ting, at vi har det. Men dets regler bør finde anvendelse på det indre markeds funktion, på grænseoverskridende handel, ikke på spørgsmål, der kun vedrører den nationale økonomi internt.

På denne baggrund bør vi sætte en stopper for denne uendelige historie. Vi bør vedtage denne betænkning. Det ville bane vejen for, at Rådet kan genoverveje dette spørgsmål og muligvis bryde det eksisterende kvalificerede flertal. Det ville være godt for Europas mindste virksomheder.

  Michel Barnier, medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest takke for og hilse de to ordføreres arbejde velkommen: Hr. Lehne, formand for Retsudvalget, som netop har talt, og hr. Sterckx. Jeg vil gerne minde om, som hr. Lehne sagde, at dette forslag til direktiv fra Kommissionen er et svar på Parlamentets ønsker. Parlamentets beslutning er dateret den 18. december 2008. Heri opfordredes Kommissionen til at fremlægge et lovgivningsforslag, som skulle gøre det muligt for medlemsstaterne at udelukke mikroenheder fra regnskabsdirektivernes anvendelsesområde.

Samtidig udtalte gruppen på højt plan af uafhængige aktører vedrørende de administrative byrder under ledelse af hr. Stoiber sig klart til fordel for forslaget, som hr. Lehne sagde for et øjeblik siden.

Endelig støttede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg dette forslag om forenkling af regnskabsprocedurerne. Så her er vi.

Hvorfor er denne foranstaltning vigtigt? Ved at indføre et enkelt indberetningssystem burde dette forslag gøre det muligt for medlemsstaterne at gøre indberetningskravene for alle mikroenheder mere ensartede og mere konsekvente. Denne nye fremgangsmåde burde muliggøre en betydelig nedbringelse af omkostningerne for disse enheder.

Hr. Lehne talte om adskillige milliarder euro. Personligt har jeg det tal, som mit personale har givet mig, og hvor besparelserne anslås til maksimum 6,3 mia. EUR. Selv hvis dette tal var lavere, ville det i mine øjne berettige, at vi går videre med drøftelsen af dette spørgsmål for at fremme aktivitet i de europæiske mikroenheder. Det er en anden grund til, at jeg opfordrer til, at forslaget om mikroenheder vedtages hurtigt.

Hvis vi skulle medtage dette forslag i den mere generelle gennemgang af regnskabsdirektiverne, sådan som Økonomi- og Valutaudvalget ønskede det, ville det helt sikkert vare længere. Det kunne endog vare adskillige år, før bestemmelserne kunne træde i kraft.

Lige nu hører jeg kritik, bemærkninger og forslag fra begge sider, og jeg vil gerne forsøge at svare eller berolige parlamentsmedlemmerne med hensyn til tre specifikke spørgsmål.

For det første giver forslaget medlemsstaterne en mulighed, som de måske eller måske ikke vælger at benytte sig af. Med andre ord kan medlemsstater, der ønsker det, beholde de nuværende regler uden at ændre deres egne nationale regler.

For det andet vil jeg gerne understrege, at dette forslag sigter mod forenkling og subsidiaritet. Hvis medlemmerne af offentligheden og virksomhederne skal kunne forstå og drage fordel af hjemmemarkedet, må vi ikke indføre regler på europæisk plan, medmindre det er absolut nødvendigt. Jeg mener, at de aktuelle regler kunne forekomme overdrevne, når det specifikt gælder mikroenheder.

For det tredje indebærer dette forslag, i modsætning til, hvad der måtte være blevet sagt, ikke nødvendigvis en fuldstændig fritagelse af mikroenheder fra alle regnskabskrav. Jeg ved, at der er blevet udtrykt bekymring herfor i nogle medlemsstater. Det kompromis, som Retsudvalget har foreslået, er ret klart på dette punkt. Disse virksomheder skal fortsat føre dokumentation, der klart viser de gennemførte transaktioner og deres egen finansielle situation.

Som afslutning på disse indledende ord, og inden jeg lytter til, hvad parlamentsmedlemmerne har at sige, vil jeg personligt opfordre parlamentet til at støtte dette forslag. De involverede parter afventer denne beslutning, og jeg tror, at et stærkt signal fra Parlamentet nu er nødvendigt for at komme videre med dette spørgsmål. Vi går alle ind for forenkling. Jeg mener, at dette forslag, som formanden for Retsudvalget er en varm fortaler for, er et eksempel på en sådan forenkling, og jeg håber, at mikroenhederne snart vil kunne drage fordel af de besparelser, som dette forslag forventes at resultere i.

  Dirk Sterckx, ordfører for udtalelsen for Økonomi- og Valutaudvalget. – (NL) Hr. formand! Jeg er glad for, at Økonomi- og Valutaudvalgets holdning alligevel kunne præsenteres for plenarforsamlingen. Det var ikke tilfældet for nogle uger siden. Jeg er enig i Kommissionens grundlæggende tanke om, at den administrative byrde på små virksomheder skal nedbringes, og at der – som hr. Lehne sagde – må skelnes mellem store og små virksomheder.

Men det foreliggende forslag når ikke dette mål, hvilket forklarer holdningen i Økonomi- og Valutaudvalget. Hvis der ikke foreligger nogen årsregnskaber, er det vanskeligere for små virksomheder at få oplysninger om kolleger. I øjeblikket oplever vi forskellige situationer i forskellige medlemsstater, som jeg ikke hilser velkommen, særlig når det gælder små virksomheder, som ikke er specialister i sådanne ting. Derfor vil jeg gerne anmode om mine kollegers støtte til vores holdning.

Vi opfordrer til, at der gennemføres en indgående konsekvensvurdering, der ikke blot omfatter 6,3 mia. positive konsekvenser, men også de negative konsekvenser. Dette har været en forsømmelse fra Kommissionens side. Administrativ forenkling gennemføres bedst som en del af revisionen af direktiverne om selskabsret, da den ville berøre alle i lige høj grad. Inden for en sådan ramme kan der foretages forenklinger, og der kan foretages sondringer. For det tredje ville vi ende med et ensartet direktiv for alle medlemsstater, et stærkere indre marked og en ægte administrativ forenkling.

  Tadeusz Zwiefka, for PPE-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Vi ved, hvordan mikroenheder adskiller sig fra små og mellemstore virksomheder, for ikke at nævne store økonomiske enheder. Jeg vil derfor gerne henlede opmærksomheden på eksterne faktorer, som er ugunstige for disse virksomheders aktivitet. Der er både tale om makroøkonomiske faktorer såsom lovgivning, beskatning og bureaukrati samt mikroøkonomiske faktorer såsom problemer med at holde næsen oven vande og dårlig finansiel likviditet. Hvad er resultatet af denne situation? Det har i de seneste få år betydet, at andelen af mikroenheder, der overlever det første år, har svinget omkring 60 %. Det betyder, at over en tredjedel af de nyetablerede mikroenheder ikke har holdt det første år på markedet. Hvis vi desuden tager i betragtning, at mikroenheder i mange medlemsstater udgør over 90 % af alle de økonomiske enheder, så bliver forhandlingen om nedbringelse af administrative hindringer og forskellige former for byrder, særlig i tilknytning til bogføring, absolut afgørende.

Det er også vigtigt, at debatten fokuserer ikke blot på forenkling, men også på den virkning, som regnskabskrav har på små virksomheder af denne art. Debatten om forenkling fokuserer generelt på omkostninger, mens debatten om forenkling af regnskabskrav indebærer fordele med hensyn til finansiel indberetning og de individuelle brugeres behov. En række karakteristika adskiller disse virksomheder fra store virksomheder, og taler for, at der indføres forenklede regler. For det første er der helt klart færre fordele ved at gennemføre ensartede standarder end det er tilfældet med store virksomheder. Dette fører til en ubalance i rentabiliteten med hensyn til anvendelse af standarderne. Indførelse af en passende rentabilitetsbalance kræver en reduktion af omkostningerne.

For det andet spiller finansiel indberetning ikke en væsentlig rolle med hensyn til opfyldelse af oplysningskravene for ejere af mikroenheder, for der er generelt tale om familiemedlemmer. Når vi drøfter behovet for ændringer i forbindelse med finanskrisen, så lad os huske på, at det ikke var mikroenhederne, der forårsagede krisen.

  Françoise Castex, for S&D-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som både ordføreren og kommissæren har bemærket er dette forslag til direktiv rent faktisk en opfølgning på en afstemning i Parlamentet.

Alligevel er Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet stadig kritisk over for dette forslag, fordi det risikerer at blive vendt mod de mennesker, vi ønsker at støtte. I et ønske om at lette byrden for virksomhederne risikerer vi at fratage dem den gennemsigtighed og tillid, der er afgørende for deres forvaltning og for dynamikken i deres aktivitet.

Først og fremmest mener jeg, at vi må klarlægge tærsklerne, og hvad en mikroenhed helt nøjagtig er. Det er en lille eller mellemstor virksomhed med over 10 ansatte og en omsætning på over 1 mio. EUR. Uanset hvilken medlemsstat, man ser på, er det størstedelen af virksomhederne.

De er måske lokale og har en ringe tilstedeværelse på fællesskabsmarkedet, men det betyder ikke, at regnskabsbestemmelserne ophæves for dem. De skal opfylde regnskabsbestemmelserne, hver gang de ønsker kontakt med en bank eller med partnere, eller når de forhandler med fiskale, økonomiske og sociale institutioner. De vil så blive pålagt regnskabsregler, og de skal måske betale en højere pris, end de ville have gjort for almindelig regnskabsførelse for at opfylde kriterier, som de ikke nødvendigvis vil overvinde.

Jeg ønsker ikke at se fremskridt i retning af et system, hvor forpligtelsen til at udarbejde årsregnskaber pålægges uden for den fælles EU-ramme. Det er ikke blot et konkurrenceproblem. Det er ganske enkelt et spørgsmål om økonomisk integration og fællesskabsret og om ligebehandling af alle virksomheder i EU.

Når det er sagt, står det helt klart, at der er behov for en forenkling af regnskabsforpligtelserne for SMV'er. Der er i øvrigt tre initiativer, der arbejder i retning af dette mål: Det forslag, vi drøfter her i dag, International Financial Reporting Standards og revisionen af fjerde og syvende regnskabsdirektiv, som Kommissionen inden lægge skulle fremsætte forslag om.

Vi blev lovet disse forslag i 2010. Det ser ud til, at fristen er blevet forlænget, men jeg tror ikke, at denne forlængelse er begrundelse nok for at skynde sig og udføre et halvhjertet arbejde, for disse tre forslag vil, selv om de har det samme formål, måske ikke blive formuleret på samme måde, og jeg mener, at det er at foretrække og klarere for virksomhederne, hvis vi giver dem et enkelt, generelt svar, der gør det muligt for dem at forene forenklingen af forpligtelser, som alle ønsker, med virkeligheden for de små virksomheder, som har behov herfor.

Det nuværende problem er, at Kommissionen forsinker forslagene om en revision af disse direktiver, hvilket er skadeligt for vores behandling af spørgsmålet. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at fremskynde dialogen om dette spørgsmål om fritagelse, som i øjeblikket splitter både økonomiske institutioner og økonomiske kredse i Europa, og til at udarbejde en konsekvensanalyse.

  Alexandra Thein, for ALDE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Som skyggeordfører for Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa kan jeg simpelthen ikke forstå, hvordan nogen kan være imod at fritage mikroenheder – og jeg understreger mikroenheder, ikke små og mellemstore virksomheder – fra årlige regnskabsforpligtelser. Her taler vi ikke om den eksportorienterede mellemstore virksomhed fra Baden-Württemberg med hundrede ansatte, men om små håndværksvirksomheder, blomsterforretningen, bageren på hjørnet, den nyetablerede it-virksomhed. I årevis har politikerne gentaget igen og igen både på nationalt og på europæisk plan, at byrden på netop disse mikroenheder skal lettes. Fritaget for unødvendige omkostninger, i dette tilfælde unødvendige omkostninger til en skatterådgiver, ikke fra de andre væsentlige omkostninger – i Belgien er det advokater, der udarbejder disse årsregnskaber, i Frankrig revisorer – og fritaget fra en unødvendig mængde arbejde og administrative byrder, nu mere end nogensinde under den aktuelle finansielle og økonomiske krise.

Nu, hvor Kommissionen endelig har fremlagt et forslag, som Parlamentet så længe har opfordret den til at gøre, giver skeptikere og nejsigere pludselig udtryk for bekymring. Kun syv procent af de mikrovirksomheder, vi taler om, er involveret i grænseoverskridende aktiviteter. Derfor bør der under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet ikke være nogen regler overhovedet på europæisk plan. For at gøre tingene endnu værre har regnskabsreglerne hele tiden været fokuseret på de store og mellemstore virksomheders behov, og de har helt fra starten været helt uegnede for de mikroenheder, vi taler om her.

Jeg hører oppositionens argumenter, for det første at en mikroiværksætter kan have brug for et lån, og så kan han eller hun ikke fremlægge noget for sin bank. Alle, der er bekendt med Basel II, ved, at en årlig statusopgørelse for banken i bedste tilfælde er en dejlig bonus, intet andet. For det andet den formodede kreditorbeskyttelse: Det er et mindretal af kreditorerne, der er afhængige af den årlige statusopgørelse. I al min tid som advokat, har jeg aldrig oplevet i forbindelse med salg af en virksomhed af denne størrelse, at en køber var afhængig af årsregnskaberne i nogen som helst form. For det tredje ønsker EU's sydlige medlemsstater – ja, netop dem, som lige nu er genstand for konstante vanærende beretninger i vores aviser – at opretholde de gamle regler. Det kan de gøre, fordi reglerne er valgfrie. Men stater, der kræver årlige finansielle opgørelser fra mikrovirksomheder, fordi de ikke har en effektiv skatteforvaltning og ikke foretager nogen kontrol ud over at modtage en årlig finansiel opgørelse, kan næppe være overraskede, hvis de mangler skatteindtægter eller oplever skattesvig.

Jeg opfordrer derfor alle parlamentsmedlemmerne, særlig socialdemokraterne, til at godkende denne fornuftige forordning, især da hr. Lehne fra Retsudvalget tog hensyn til alle bekymringer via kompromisbestemmelser, hvorefter der ikke blev fremsat nogen yderligere relevante argumenter.

  William (The Earl of) Dartmouth (EFD). – (EN) (Stiller et spørgsmål i henhold til blå kort-proceduren i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 149, stk. 8) Hr. formand! Accepterer fru Castex, at hendes forslag om, at forslaget skal udskydes, mens der gennemføres en konsekvensanalyse, i det store og hele svarer til at sige "nej"?

  Françoise Castex (S&D). – (FR) (Besvarer et spørgsmål i henhold til blå kort-proceduren i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 149, stk. 8) Hr. formand! Jeg forstod spørgsmålet helt klart. Hvis dette forslag forkastes, må det tilbage til tegnebrættet, og hvis det sker, kan vi overveje en konsekvensvurdering.

Som jeg sagde, er vi ikke imod en forenkling af regnskabsreglerne for små virksomheder, særlig fordi direktiver og foranstaltninger har hobet sig op i en sådan grad, at de må omarbejdes for at klarlægge situationen.

Vi mener blot, at dette forslag i stedet for at forenkle tingene skaber usikkerhed for virksomhederne.

  Kay Swinburne, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Forslaget om at fritage mikroenheder fra visse regnskabskrav ser ud til at være langt fra perfekt, og i ECON-udvalget stemte min gruppe til støtte for ECON-ordføreren, hr. Sterckx, og hans ønske om, at Kommissionen går længere for at hjælpe alle mikroenheder og SMV'er i EU til at nedbringe deres byrde væsentligt ved at forkaste dette forslag og fremskynde en meget nødvendig revision af hele fjerde og syvende direktiv om selskabsret, så vi kan nå frem til et mere betydningsfuldt forslag med et større anvendelsesområde.

Kommissionens konsekvensanalyse og dens påstande om, hvor meget godt, dette forslag vil medføre, giver også anledning til bekymring. Det ser ud til, at det har en meget begrænset rækkevidde. Men i økonomisk hårde tider er det vigtigt at huske på, at ethvert lille skridt hjælper.

Jeg håber, at mindst en lille virksomhed i min valgkreds i Wales vil drage fordel af denne fritagelse, hvis vi støtter denne foranstaltning. Det vil ikke være en sølvkugle, der løser alle problemer forårsaget af recessionen, og vi bør ikke præsentere denne lille foranstaltning som et enormt resultat fra vores side. Hvis denne fritagelse kan hjælpe selv nogle få virksomheder til bedre at stå imod i disse vanskelige økonomiske tider, så vil vi imidlertid ikke stå i vejen for den.

  Cornelis de Jong, for GUE/NGL-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Som regel glæder jeg mig over, når EU fjerner regler fra tid til anden, da der allerede findes alt for mange af dem, og de er en byrde for både borgere og virksomheder. Men lad os vælge de rigtige f.eks. indkøbsreglerne, som er unødvendigt strenge og komplekse.

Forpligtelsen til at fremlægge årsregnskaber er på den anden side ikke en regel, vi bør ophæve, selv for de allermindste virksomheder (mikroenheder). Uden en sund, gennemsigtig finansiel forvaltning kan virksomhederne ikke opnå kredit, og det bliver generelt betydeligt vanskeligere at drive forretning. Jeg forstår på kilder på området, at finansforvaltningen ofte er et problem blandt mikrovirksomheder. Hvis årsregnskaberne ikke længere er obligatoriske og derfor går tabt som en kilde til information, er den eneste tilbageværende mulighed at anmode om de dokumenter, der udarbejdes til skatteformål. Men hvem vil garantere, at disse er lige så pålidelige som attesterede årsregnskaber? Hvis deres pålidelighed skal fastslås objektivt, vil det betyde en 100 % revision af selvangivelsen, hvilket indebærer overdragelse af alle referencedokumenter. Det er lige netop det, skatteforvaltningerne og de små virksomhedsejere ikke har brug for.

Derfor er jeg enig med Økonomi- og Valutaudvalget, når det foreslår, at Kommissionens forslag forkastes. Den pågældende foranstaltning er en, som mange små virksomheder kunne blive ofre for, og det er noget Parlamentet ikke ønsker på sin samvittighed især på nuværende tidspunkt, hvor der er så stort behov for, at små og mellemstore virksomheder skaber job.

  William (The Earl of) Dartmouth, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! I Det Forenede Kongerige er der nu 2 460 000 arbejdsløse. Ungdomsarbejdsløsheden er på 20 % i Det Forenede Kongerige. I Frankrig er ungdomsarbejdsløsheden på 24 %. I Italien er den på 25 %, og den er helt utroligt på 39 % i Spanien. Store virksomheder har fyret folk i de seneste to år, og det vil de fortsætte med.

De små virksomheder og mikrovirksomhederne er de arbejdsløses bedste håb. Men EU-direktiver gør det vanskeligt for mikrovirksomheder at fungere ordentligt. EU-regler begrænser deres vækst og for en gangs skyld gør Kommissionen noget fornuftigt med sit forslag om at fritage mikrovirksomhederne fra nogle regnskabsbestemmelser. I Det Forenede Kongerige har vi over 1,7 mio. mikrovirksomheder. Hvis disse virksomheder kun ansætte blot en ekstra person, ville Det Forenede Kongeriges arbejdsløshedsproblem for en stor dels vedkommende være løst.

Vi har alle modtaget cirkulæret fra hr. Sterckx og hans venner. Hr. Sterckx og hans venner er imod dette til dels fordi fritagelse af meget små virksomheder fra at være fuldt omfattet af EU's regnskabsdirektiver på en eller anden måde er i strid med det indre marked. Det er et fuldstændig latterligt argument, som kun et belgisk medlem af ALDE-Gruppen på nogen måde kunne være kommet frem med. Jeg ved, at man her i Parlamentet får en bøde for at kritisere Belgien eller belgierne, men jeg vil gerne minde om lidt historie. For 96 år siden gik Storbritannien ind i Første Verdenskrig for at beskytte Belgiens territoriale integritet. Jeg vil foreslå, at hr. Sterckx til dels tilbagebetaler den skyld ved at ophøre med at ødelægge Storbritanniens økonomi og Storbritannien som en nationalstat.

(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til blå kort-proceduren i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Dirk Sterckx (ALDE). – (NL) Hr. formand! Lad mig først og fremmest takke den forrige taler for, hvad Storbritannien gjorde for os for så mange år siden.

Jeg har et spørgsmål til ham. Når vi beder Kommissionen om en revision af de to direktiver, der er planlagt til at blive gennemført i år, og om en generel ramme, vil det så virkelig være en hindring for det, vi ønsker at opnå, nemlig administrativ forenkling?

  William (The Earl of) Dartmouth (EFD). – (EN) Hr. formand! Jeg vil blot svare med et ord: ja. Små virksomheder har behov for administrativ forenkling nu.

  Diogo Feio (PPE). – (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at lykønske hr. Lehne med den betænkning, han har fremlagt for os, med den evne til dialog og den åbenhed, han har lagt for dagen i dette spørgsmål og med hans overbevisninger med hensyn til forsvar for mikroenheder.

Selv om den foranstaltning, vi drøfter her i dag, har en historie, er den særlig vigtig med hensyn til håndtering af krisen, og fordi den fritager små virksomheder fra foranstaltninger, der er dyre, bureaukratiske og uvigtige for gennemsigtigheden.

Det, der er vigtigt for gennemsigtigheden i forholdet mellem virksomhederne og staten er, at deres skattemæssige ansvar opretholdes. Helt forskellige virksomheder kan ikke behandles på samme måde. Små og store virksomheder kan ikke behandles på samme måde.

Tiden er også inde til at forsvare små og mellemstore virksomheder og sætte handling bag vores ord. Tiden er inde til at slå til lyd for enklere, mindre omkostningsfulde foranstaltninger for SMV'er, som naturligvis vil føre til muligheden for flere job og mere vækst.

Desværre ser vi i Europa, at mange af disse små virksomheder lukker, og derfor bør vi ikke foretage vurderinger. Derfor bør vi handle.

Og det er netop, hvad det parti, jeg repræsenterer her, forelagde for det portugisiske parlament. Det er grunden til, at jeg her opfordrer de forskellige portugisiske medlemmer til at stemme for denne foranstaltning og dermed tvinge den portugisiske regering til at sætte en stopper for den blokerende holdning, den desværre indtager i Rådet.

Jeg vil gerne slutte med at sige, at dette er den betænkning, der kan bidrage væsentligt til ikke blot en håndtering af krisen, men også til forenkling og færre omkostninger for små virksomheder, som de har så hårdt brug for.

  Evelyn Regner (S&D). – (DE) Hr. formand! Målet om at nedbringe den administrative byrde for mikrovirksomheder bør naturligvis modtage vores fulde støtte, og det samme bør målet om at forhindre, at mikrovirksomheder behandles på samme måde som de store aktører, når det gælder finansiel indberetning. Men kan dette mål rent faktisk nås med Kommissionens forslag eller hr. Lehnes betænkning, og hvem taler vi om, når vi taler om mikroenheder? Fru Castex har allerede henvist til dette. Jeg vil gerne uddybe dette punkt lidt.

Mikroenheder er ofte ikke så små endda. I Østrig f.eks. er det ikke et spørgsmål om kasseregnskaber, men om aktieselskaber og begrænsede handelspartnerskaber og kapitalselskaber. Samlet set tegner de sig for 90 % af alle virksomheder i Østrig, som beskæftiger under 10 ansatte, blot for at gøre forholdet klart her.

Modstykket til begrænset ansvar skulle derfor være forpligtelsen til finansiel indberetning, skønt ikke som nævnt i begyndelsen på samme måde som for store virksomheder, men vi bør ikke fjerne forpligtelser til finansiel indberetning. I stedet for at fjerne mikroenheder fuldstændig fra fjerde direktiv, bør der klart fastsættes et mindsket krav til regulering inden for rammerne af den planlagte revision af fjerde og syvende direktiv.

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! Den aktuelle økonomiske krise viser os klart, at Europa begynder at blive forpustet og ikke længere kan følge med økonomierne og den økonomiske udvikling i andre dele af verden som f.eks. Asien.

Organiseringen af vores virksomhedsklima er byrdefuldt og dybt forældet. Se på forretningsfolk fra Kina og Indien. Gæt hvor meget tid, de bruger på at udfylde alle former for indberetninger og erklæringer om deres virksomheder i stedet for at arbejde? Ingen! Og se på vores forretningsfolk. For eksempel tvinger lovene i mit land en virksomhedsejer til at sende de samme data og de samme beretninger om sin virksomhed med forskellige ændringer til fire forskellige regeringsinstitutioner: skattemyndighederne, handelsregistret, sundhedsvæsenet og det statistiske kontor. Hvis noget glemmes, vil virksomheden i bedste fald blive idømt en stor bøde, og i værste fald vil myndighederne lukke den. Fire statslige institutioner lever for at chikanere virksomheder og fratage dem både tid og ressourcer, fordi hele det bureaukratiske cirkus lever af skatter af det arbejde, som disse virksomheder udfører. Alle dataene kunne helt sikkert indsamles til regeringen af blot et kontor, og det behøver end ikke at være et stort kontor.

Hvordan får man det til at fungere? Enten opgiver vi nyttesløse handlinger, forenkler og strømliner vores forvaltning og giver de fleste af vores tjenestemænd muligheden for at begynde at tjene til deres udkomme som ærlige forretningsfolk, eller også giver vi op som vores legendariske kongelige regenter, som blev kastet ud af vinduerne i slottet i Prag af utilfredse tjekker i maj 1618. Det ville være dejligt, hvis vi gjorde det første så snart som muligt.

  Othmar Karas (PPE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg er en af formændene for den tværgående arbejdsgruppe om SMV'er. Mange af os samarbejdede om loven om små virksomheder. Forhåbentlig deler vi alle ønsket om at sætte de små virksomheder i første række, og vi går derfor ind for forenklinger og mindre byrder for små og mellemstore virksomheder.

Det, vi har hørt her i dag, lyder naturligvis meget tiltrækkende. Hvis det er så tiltrækkende, hvorfor bifalder ikke alle sider så? Hvorfor er der så mange forskellige eksempler, som til trods for denne "forenkling" ikke møder op med entusiastisk bifald? Der er flere årsager hertil. Er denne nye bestemmelse forenelig med Basel II? I mange år har vi slået til lyd for fælles regnskabsprocedurer, og nu fjerner vi pludselig regnskabsprocedurer.

Vi ønsker europæiske løsninger og forenklinger, ikke nationale løsninger, ikke juridisk fragmentering. Mikroenheders grænseoverskridende aktiviteter ville blive hæmmet. Frihed fra forpligtelsen til at udarbejde årsregnskaber ville rent faktisk ikke betyde en lettelse, fordi vi i mange medlemsstater er nødt til at indsamle de samme data på en anden måde. Evnen til at overvåge kreditværdighed ville blive vanskeliggjort. De små virksomheder bør også opfylde standarderne for indberetninger om virksomhedernes kvalitet. Ellers er der fare for tab af gennemsigtighed.

Efterhånden som virksomhederne vokser, skal de opfylde lovgivning, der måske er åbne for dem som mikroenheder, og medlemsstaternes valgfrihed svækker under disse omstændigheder det indre marked. Derfor går jeg ind for en revision af fjerde og syvende direktiv om selskabsret, fordi det vil føre til en konsekvent lovgivning og en lettelse.

  Marianne Thyssen. – (NL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Naturligvis skal bureaukratiet indskrænkes, naturligvis skal Europa spille sin rolle heri, og naturligvis gælder dette navnlig de små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som lider mest som følge heraf. Alligevel betyder dette ikke, at vi skal smide barnet ud med badevandet.

Godkendelse af Kommissionens forslag ville give anledning til forskellig årlig indberetningspraksis afhængigt af, hvor virksomheden er etableret, og måske også af, hvorvidt dens virksomhed i større eller mindre grad består af handel inden for Fællesskabet. Under alle omstændigheder ville denne form for regel begrænse små virksomheders vækst og udgøre en hindring for grænseoverskridende aktivitet.

Derudover – og andre parlamentsmedlemmer har ligeledes givet udtryk for denne frygt – vil den forventede forenkling blive erstattet af andre administrative byrder såsom anmodninger om oplysninger fra skatteforvaltningerne, potentielle kreditgivere og endog fagforeninger, der alle søger gennemsigtighed. Vi bør heller ikke glemme, at virksomhederne selv også har brug for det indblik i deres egen tilstand, som god regnskabsførelse, sunde årsregnskaber og god indberetning kan give.

Selv om der forventes en nedbringelse af byrderne, er en forøgelse mulig, og dette er, hvad de repræsentative SMV-organisationer i mange lande og på europæisk plan frygter. Jeg deler denne frygt. Med al behørig respekt for Kommissionens gode hensigter og det arbejde, som hr. Lehne og Retsudvalget har udført, kan jeg dog ikke støtte denne betænkning.

Jeg støtter dog opfordringerne i udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget om en detaljeret konsekvensvurdering forud for den generelle revision af fjerde selskabsretsdirektiv, som er blevet annonceret. Det er også blevet annonceret i år, så det betyder ikke en alt for stor forsinkelse.

  Hella Ranner (PPE). – (DE) Hr. formand! Min tale vil blot være en sammenfatning. Alt er blevet sagt både for og imod dette direktiv i dets nuværende form. Jeg tror ikke, at nogen her kan være imod, at vi ønsker at nedbringe bestemmelserne om finansiel indberetning for at gøre tingene lettere for mikroenheder. Jeg har dog det indtryk, at vi er stoppet på halvvejen eller gerne ville stoppe og ikke rigtig har modet til at føre tingene ud i livet.

Vi ved alle, at vi har brug for bestemmelser om finansiel indberetning, og at selv de mindste virksomheder har brug for regnskaber til at beskrive og bevise deres virksomheders tilstand. Det kan være Basel II, det kan være skatteindberetninger, det kan være mange ting. Fremover kan der komme nye bestemmelser, som måske kommer til os fra andre lande – fra USA eller andre steder – og som vi skal tage os af. Det må dog være muligt at gå videre her og se på, hvordan vi fortsat vil håndtere bestemmelserne om finansiel indberetning. Det må være muligt i et konkurrenceområde som Europa en gang for alle at frembringe virkelig konkrete direktiver og navnlig, og især, og det vil jeg gerne understrege, ikke blot for mikroenheder, men også for større virksomheder.

Den indsats, der kræves – og jeg ved dette fra mit arbejde som advokat – for at indsende de nødvendige indberetninger og så analysere dem med hjælp fra adskillige kolleger, er også enorm i større virksomheder. Den indebærer meget arbejde og koster mange penge. Mikroenheder har desuden ikke råd til dette overhovedet. Men hvis vi fokuserer på disse virksomheder og virkelig ønsker at håndtere bestemmelserne om finansielle indberetninger inden for rammerne af det fjerde og syvende direktiv, beder jeg om, at vi overvejer en forenkling af den administrative byrde generelt og skaber fornuftige, sunde direktiver.

  Arturs Krišjānis Kariņš (PPE). – (LV) Hr. formand, hr. kommissær! Hvis nogen af os her skulle oprette en virksomhed i dag, ville det i det mindste i starten være en mikrovirksomhed.

Vi ved alle, at der i øjeblikket er krise i EU og arbejdsløshed. For at løse arbejdsløshedsproblemet i Europa har vi brug for så mange virksomheder som muligt. Det følger heraf, at vi har brug for så mange nye mikrovirksomheder som muligt, så vi bør gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe mikrovirksomhederne til at fungere problemfrit. Vi har rent faktisk mulighed for at gøre dette, nemlig Kommissionens forslag om at fritage mikrovirksomhederne fra forpligtelsen til at indgive finansielle erklæringer, så de bliver lettere at drive og lettere at oprette i praksis. Dette ville nedbringe arbejdsløshedsproblemet i Europa. Der er forskellige årsager hertil. For det første må vi, som jeg allerede har understreget, forstå, at praktisk taget alle nye virksomheder er mikrovirksomheder, i det mindste i starten. Hvis vi derfor nedbringer forpligtelserne, nedbringer vi omkostningerne, og ved at nedbringe omkostningerne gør vi det lettere for dem at fungere. For det andet står den indsats, der er nødvendig i en sådan virksomhed for at udarbejde finansielle erklæringer, ikke i forhold til fordelene herved hverken for virksomheden selv eller staten. Hvis der er behov for at ansøge om et banklån, vil banken kræve en ajourført erklæring, der afspejler den aktuelle situation, ikke det, der var gældende for et halvt eller endog et helt år siden. For det tredje er dette en praktisk måde, hvorpå vi kan begynde at gennemføre Kommissionens mål om at nedbringe byrden på SMV'er med 25 % i 2020. Derfor opfordrer jeg mine kolleger til ikke blot at tale om at støtte SMV'er, men rent faktisk omsætte deres ord til handling ved at vedtage denne beslutning om at lette byrden på mikrovirksomheder.

  Lara Comi (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Selv om de små og mellemstore virksomheders betydning i det europæiske økonomiske landskab er vokset, har de små og mellemstore virksomheder fortsat ikke tilstrækkelige incitamenter til rådighed.

Kommissionen har udviklet og gennemført en række foranstaltninger specifikt med henblik på at hjælpe sådanne virksomheder. Princippet om at "tænke småt først", i henhold til hvilket det er vigtigt og passende først at se på små virksomheder for at fremme deres eksistens i et iværksætterklima, er relevant.

Nedbringelse af administrative omkostninger, procedurer til forenkling og forbedring af adgangen til markeder og dermed en forbedring af konkurrencedygtigheden er vigtige metoder til at kunne komme ud på den anden side af krisen. Jeg mener, at hr. Lehnes forslag om at fritage mikroenheder fra den byrde, det er at skulle udarbejde årsregnskaber og dermed reducere det administrative bureaukrati, er positivt.

Jeg går også ind for, at medlemsstaterne får frihed, skønt i begrænset omfang, til at beslutte, hvordan de vil anvende et sådant direktiv. Da EU endnu ikke har opnået en fuldstændig harmonisering inden for den juridiske sektor, mener jeg, at det er nødvendigt at nå frem til en trinvis fritagelse.

Når jeg ser på mit eget land, der er så berømt for alt for meget bureaukrati, mener jeg, at der absolut bør være en indledende forenkling af regnskabsprocedurerne, som det allerede er sket i nogle regioner, via onlineprocedurer, som ikke kræver teknisk rådgivning eller ekstraomkostninger. Dette burde være det første skridt.

  Monika Hohlmeier (PPE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er overrasket over udtalelserne fra en del af mine kolleger, som på den ene side taler om forenklinger for små og mellemstore virksomheder, men som, når det gælder om at tage det allerførste skridt for mikroenheder – og det er alt, hvad vi taler om i dag, ikke om nogen anden skala – allerede er tilbøjelige til at sige nej igen. Vi kan ikke altid bede om noget og så efterfølgende sig nej.

Jeg har talt med mange mikroenheder. De håber og venter på denne forordning. Jeg har talt med regionale banker, som understregede meget klart over for mig, at det ikke ville være noget problem for dem overhovedet, hvis den finansielle indberetning blev ændret. Det bruger alligevel andre data. Desuden vil der overhovedet ikke være nogen ændringer med hensyn til gennemsigtighed, fordi bestemmelserne – som kommissæren har forklaret – vil forblive gældende, så gennemsigtighed også opretholdes. Handel vil ikke blive berørt, fordi mikroenhederne ikke har nogen indflydelse på det europæiske marked i den forstand, at de handler i hele Europa.

Jeg opfordrer mine kolleger til at tage dette første skridt sammen med os, og samtidig vil jeg sige tak til hr. Lehne og udvalget for deres fremragende arbejde.

  Jean-Paul Gauzès (PPE). – (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg er enig i mange af de argumenter, som fru Thyssen, hr. Karas og fru Castex har fremsat. Alligevel spørger jeg mig selv om følgende: Efter det kompromis, vi er nået frem til, hvor nationale løsninger får lov til at fortsætte, behøver vi så blokere dette direktiv, der er et positivt tegn på forenkling for mikroenhederne?

Jeg vil gerne fremsætte et uforpligtende forslag over for kommissæren. For det første foreslår jeg, at Parlamentet støtter hr. Lehnes forslag, og at kommissæren tager hensyn til det, der netop er blevet sagt om ændring af andre direktiver. På den måde vil vi hurtigt nå frem til en aftale. Regnskabsregler for små virksomheder og et europæisk system på dette område.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Som mange af mine kolleger stod jeg op kl. 4 i morges for at komme her, men jeg er meget glad for, at jeg har ventet indtil slutningen af forhandlingen her i aften, fordi disse sidste to emner, der er blevet drøftet, har fyldt mig med stort håb.

Besparelser på 6,5 mia. EUR stort set med et pennestrøg fra vores side, er meget væsentligt. På den anden side kan man sige, at det viser, hvad mange kritikere har sagt, nemlig at EU er alt for bureaukratisk, men at vi i det mindste har integriteten og modet til at se denne omstændighed i øjnene og træffe korrigerende foranstaltninger – i modsætning til bankerne, som indtil videre ikke har udvist nogen skyld eller anger for deres handlinger.

Det viser imidlertid også, at der er meget mere bureaukrati, som vi må bortskære for at opfylde målet på 25 %, og jo hurtigere vi gør det, desto bedre.

  Georgios Papanikolaou (PPE). – (EL) Hr. formand! Vi befinder os midt i en økonomisk krise, og det er indlysende, at fritagelse af mikroenheder fra de lovbefalede krav om at udarbejde og offentliggøre årsregnskaber er en velkommen foranstaltning til støtte for små og mellemstore virksomheder, og jeg er naturligvis enig med ordføreren heri. Det er et faktum, at denne form for indsats nedbringer virksomhedernes driftsomkostninger, øger deres rentabilitet og muligvis yder et positivt bidrag til bevarelse af arbejdspladser.

Men, og jeg tror, at dette er, hvad der optager mange medlemmer, vi må være meget omhyggelige med, hvilke metoder og midler vi tager i anvendelse for at yde hurtig og umiddelbar hjælp til denne sårbare økonomiske sektor. Målet må være at lette byrden på virksomhederne og ikke – og jeg gentager ikke – en mulighed for disse virksomheder for at skjule deres faktiske finansielle status med alt, hvad det indebærer for deres fremtidige udvikling.

Jeg mener derfor, at vi i princippet bør hilse Kommissionens forslag velkommen og støtte det varmt, og naturligvis passe på, at de ordninger, vi indfører i fremtiden, ikke ændrer vores egentlige intentioner, som er at støtte virksomhederne.

  Zigmantas Balčytis (S&D). – (LT) Hr. formand! I dag er der sikkert ikke nogen, der nærer nogen tvivl om, at mikroenheder skal fremmes og støttes fuldt ud, og jeg mener, at den bedste metode hertil vil være en så stor skattelettelse som muligt i EU's medlemsstater samt en forenkling af kravene til registrering og afmelding af dokumenter og meget andet. En idé, der er blevet nævnt her i dag, er, at vi, når vi ønsker at optage et lån i en bank, stadig skal fremlægge visse oplysninger og ikke blot regnskaber, men skal forsyne bankerne med yderligere oplysninger. Jeg går ind for, at staten ved, hvilke processer der anvendes og derfor mener jeg stadig, at det med hensyn til fremlæggelse af regnskaber er meget vigtigt at forenkle disse regnskaber, men på en sådan måde, at det ikke tilsidesætter grundlæggende krav til gennemsigtighed og virksomhedsprincipper.

  Michel Barnier, medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. formand! Selv om det er sent, drøfter vi et emne, som er yderst vigtigt, som det blev sagt for et øjeblik siden. Jeg har lyttet til alle, og jeg tror ikke, der er en af Dem, som ikke støttede behovet for at nedbringe omfanget og kompleksiteten af den administrative byrde på det, vi kalder mikroenheder. Jeg vil gerne minde om – og jeg har kontrolleret dette tal med mit personale – at det forslag, vi drøfter, vil kunne berøre næsten fem millioner virksomheder i Europa.

Efter at have hørt alle talerne har jeg bemærket, at der er forskellige opfattelser af og uenighed om tidsplanen og/eller om, hvordan det skal ske, fru Castex. Jeg vil gerne endnu en gang fremføre min overbevisning. Jeg fremførte over for Parlamentet – da det anmodede mig om at deltage her – at offentligheden, forbrugeren og navnlig, som jeg også har fremført tidligere, de små og mellemstore virksomheder igen må gøre krav på det indre marked, dvs. det europæiske marked.

Det er grunden til, at vi med stor beslutsomhed kan forbedre denne tekst yderligere i forbindelse med den dialog, vi skal have med Rådet. Jeg mener, at vi har brug for dette operationelle signal – som hr. Lehne sagde. Jeg var helt klar over, at Earl of Dartmouth gav Kommissionen en ret sjælden kompliment. Han sagde: "for en gangs skyld gør Kommissionen noget". Jeg har noteret mig parlamentsmedlemmernes fornuftige bemærkninger. Nu, hvor vi skal arbejde sammen, håber jeg, at jeg kan vise, at Kommissionen ofte gør ting, der er fornuftige, nyttige og konkrete, og jeg håber stadig, at jeg kan overtale parlamentsmedlemmerne til at støtte Kommissionens bestræbelser mere konsekvent og oftere. Det er mine tanker om Parlamentet. Noget utopiske, men i sidste ende opgiver jeg ikke at overbevise Parlamentet om, at Kommissionen gør nyttige ting med støtte og ofte på anmodning fra Parlamentet.

Jeg mener, at dette konkrete, progressive og fornuftige forslag indebærer en betydelig forenkling af byrden på de mindste virksomheder. Bogføring afskaffes ikke med dette forslag. Det vil ikke forhindre virksomhederne i at overføre de oplysninger, som forskellige involverede parter har behov for. Det vil ikke forhindre nogen i at følge direktivets bestemmelser, hvis de ønsker det. Det er mit klare svar på de bekymringer, som hr. Sterckx har givet udtryk for.

Dette forslag vil give mulighed for at tilpasse reglerne om offentliggørelse af finansiel information på nationalt og regionalt plan. Regnskabsregler for meget små virksomheder er bedre, når de vedtages på det niveau, hvor de fungerer. Med andre ord på lokalt plan.

Endelig mener jeg, at tidsplanen er meget vigtig. Dette forslag kan gennemføres hurtigt. Det er en mulighed for at hjælpe små virksomheder, som vi ikke må gå glip af. Jeg hørte tydeligt fru Castex nævne det andet perspektiv, nemlig forpligtelsen til at gennemføre en generel revision af regnskabsdirektiverne i fremtiden. Den frist, vi arbejder på – som fru Castex sagde i slutningen af 2010, men det vil sandsynligvis blive starten af 2011 – er en frist, vi ikke ønsker at overskride. Jeg hørte også klart hr. Gauzès' anbefaling, som var både uforpligtende og klar. Vi vil også gøre brug af dette redskab med en generel revision af regnskabsdirektiverne.

Med Parlamentets støtte vil dette dog ikke forhindre os i at føre de øjeblikkelige fremskridt, som dette forslag om mikroenheder repræsenterer, ud i livet. Vi kan så gå videre og gøre yderligere fremskridt, når vi gennemfører en generel revision af regnskabsdirektiverne. Lad os ikke vente. Denne globale revision – som sagt i starten af 2011 – vil tage tid.

Jeg har noteret mig de yderst nøjagtige taler, som mange af parlamentsmedlemmerne har fremsat. Hr. de Jong tidligere, hr. Kariņš, hr. Feio, fru Swinburne og andre nævnte krisen og de økonomiske problemer, vi oplever i øjeblikket. Vores beregninger viser, at vi kan opleve en ekstra vækst på mellem 0,5 % og 1,5 % i Europa, hvis vi får held til at genlancere det indre marked, som kommissionsformand Barroso forsøger at gøre, og – dette er grundlæggende for mit mandat – hvis vi får held til at gøre det indre marked yderst effektivt og mere flydende.

Vi kan søge efter vækst eksternt i verdensomspændende konkurrence, men vi vil starte med at finde den hjemme. Jeg mener – som det fremgår af filosofien bag hr. Lehnes betænkning – at størstedelen af denne vækst skal findes i de fem millioner meget små virksomheder i Europa, hvis vi gør deres arbejde lettere. Det er filosofien bag dette forslag.

Jeg hørte tydeligt hr. Karas og fru Ranner nævne minimumskrav eller minimumsstandarder. Jeg har også bemærket, at minimumskrav ikke udelukkes i hr. Lehnes betænkning. Dertil har vi brug for tid. Vi vil se, hvad vi kan gøre sammen med Rådet på dette område. Jeg beder Parlamentet acceptere denne betænkning og forslaget for det, de er, nemlig konkrete fremskridt, en fase og en del af den indsats, der er nødvendig, så fem millioner meget små europæiske virksomheder og de millioner af arbejdspladser, de leverer, kan udvikle sig i lyset af de aktuelle vanskeligheder.

Derfor ønsker jeg at benytte denne lejlighed til at takke hr. Lehne og forsikre ham om, at jeg, når Parlamentet forhåbentlig har vedtaget forslaget, vil være i stand til og er meget opsat på at arbejde hurtigt med Rådet for at få færdiggjort de konkrete og praktiske fremskridt, vi har gjort for at støtte de mindste virksomheder på det centrale europæiske marked.

  Klaus-Heiner Lehne, ordfører. – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle mine kolleger og kommissæren for denne forhandling. Jeg har seks grundlæggende bemærkninger.

Den første vedrører konsekvensvurderingen. Kommissionen har fremlagt en udtømmende konsekvensvurdering af dette forslag fra Kommissionen, og den har ligeledes fremlagt den for Retsudvalget. Da Sterckx-betænkningen blev vedtaget i Økonomi- og Valutaudvalget, spurgte vi i Retsudvalget specifikt om, hvilken yderligere konsekvensvurdering der så skulle gennemføres. Vi ventede i ugevis, men vi fik ikke noget svar.

For det andet er det ganske rigtigt helt korrekt, at kompromiset åbner mulighed for minimumsbestemmelser. Det betyder på ingen måde en fjernelse af alle forpligtelser, men en nedbringelse af forpligtelserne til det, der virkelig er nødvendigt, og til det, virksomhederne har brug for.

For det tredje, forhindres ingen, der har brug for sådanne regnskaber for at få et banklån, i at få udarbejdet sådanne regnskaber. Hvis mikroenheder imidlertid ikke har behov for et sådant banklån overhovedet, så er det objektivt set uforståeligt, hvorfor de skal bebyrdes med disse ekstraomkostninger til revisorer og skatterådgivere.

For det fjerde forbliver bestemmelserne om det skattemæssige regnskab de samme, og de berøres ikke overhovedet. Dette handler udelukkende om almindelige statusopgørelser, og om de ekstraomkostninger udarbejdelsen af regelmæssige statusopgørelser medfører.

For det femte er det ikke nogen lille opgave at revidere fjerde og syvende direktiv. Det er en ret stor opgave. Syvende direktiv vedrører også fusioner. Det er yderst komplekst og meget vanskeligt. Jeg vil vove at forudsige, at der, hvis vi ikke træffer denne beslutning nu, er en akut risiko for, at små og mellemstore virksomheder med en større revision af fjerde og syvende direktiv vil gå nedenom og hjem, fordi de ikke reelt vil spille en rolle i denne debat, fordi deres lobby heller ikke vil spille nogen rolle i denne debat. Derfor er det vigtigt at træffe denne beslutning nu, og ikke senere, når vi ikke længere ved, om den vil fungere overhovedet.

Min sjette bemærkning vedrører virksomhedssammenslutningernes holdning. Jeg ved, at kun én af de store europæiske virksomhedssammenslutninger, som repræsenterer SMV'ernes interesser, er imod. Alle de andre er for. Jeg tror, at vi på nuværende tidspunkt bør gøre denne klart endnu en gang.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen vil finde sted onsdag den 10. marts 2010 kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) EU's velstand vil afhænge af SMV'ernes succes. EU og medlemsstaterne bør derfor skabe et gunstigt klima for disse virksomheder. Den største hindring, som SMV'erne nævner, er opfyldelse af administrative formaliteter. Faktisk bærer SMV'erne en lovgivningsmæssig og administrativ byrde, som er uforholdsmæssigt stor sammenlignet med store virksomheder. Det anslås, at en lille virksomhed for hver euro en stor virksomhed bruger på en arbejdstager som følge af lovgivningsmæssige forpligtelser, skal bruge op til 10 EUR. I dette forslag fra Kommissionen udvides begrebet mikrovirksomheder til at definere dem som virksomheder, der på statusdatoen ikke overskrider grænserne for følgende to kriterier: en status på i alt 500 000 EUR, en nettoomsætning på 1 000 000 EUR og/eller gennemsnitligt 10 ansatte i regnskabsåret. Medlemsstaterne kunne vælge at fritage disse mikrovirksomheder fra gennemførelsen af fællesskabsdirektivet om årsregnskaber. Under alle omstændigheder vil mikrovirksomhederne fortsat føre deres salgs- og transaktionsjournaler til forvaltningsmæssige og skatteoplysningsmæssige formål. I Portugal vil 356 140 virksomheder kunne være omfattet af denne fritagelse.

  Zbigniew Ziobro (ECR), skriftlig. – (PL) Jeg er meget glad for, at vi ved at vedtage nye indberetningskrav for mikroenheder nedbringer den bureaukratiske byrde på virksomhederne. Hindring af menneskelig iværksætterånd med dusinvis af forordninger er en af årsagerne til, at målene i Lissabonstrategien ikke kunne nås. Bureaukratiske restriktioner berører navnlig små og mellemstore virksomheder og i disse virksomheder er udgifterne til bogføring og juridiske tjenester uforholdsmæssigt store i forhold til deres indtægter. Hvordan kan EU være den mest konkurrencedygtige økonomi i verden, hvis virksomhederne underlægges så mange forordninger? Jeg er ked af at sige, at Bruxelles er ophavsmanden til alt for mange af disse forordninger, som begrænser virksomheder, og Bruxelles bidrager på denne måde til en yderligere begrænsning af den økonomiske frihed. Kommissionens initiativ var derfor fuldt ud værdigt til at modtage støtte selv med vedtagelsen af de ændringer, som Retsudvalget har foreslået, for det giver ingen mening at opretholde komplicerede indberetningskrav for små virksomheder. Hvis EU skal udvikle sig med den hastighed, som vi alle ønsker, må vi tage yderligere skridt til at fjerne unødvendige hindringer. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at føje et klart mål til EU 2020-strategien i form af en nedbringelse af antallet af EU-forordninger, som hæmmer virksomhederne. Områder, der er reguleret unødvendigt, bør hurtigt identificeres, og sådanne forordninger fjernes. Ellers vil Europa forblive en region, som udvikler sig langsommere end andre udviklede økonomier på verdensplan.