Siiri Oviir (ALDE). – (ET) Fru formand! Gennem årene har omfanget af EU's forbrugerbeskyttelsespolitik gennemgået en meget omfattende udvikling med henblik på at afspejle ændringer i borgernes behov og forventninger. Frem for alt er EU's forbrugermarkeders grænseoverskridende dimension øget betragteligt som følge af e-handelens rivende udvikling, hvilket har gjort det endnu vigtigere at beskytte forbrugeren og nærmere bestemt at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.
Efter min mening er en intensivering af tilsynet med markedet og bedre håndhævelsesmekanismer samt en effektiv og omfattende gennemførelse heraf af afgørende betydning for en styrkelse af forbrugernes tillid. Jeg støttede derfor vedtagelsen af betænkningen, og jeg støttede betænkningens forslag om forandring.
Zigmantas Balčytis (S&D). – (EN) Fru formand! Jeg støttede denne betænkning. En effektiv gennemførelse af forbrugerpolitikken er af meget stor betydning for det indre markeds funktion.
Vi bliver nødt til at have et rigtigt og velfungerende indre marked med et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, hvilket desværre ikke er tilfældet i dag. Lovgivningen er vedtaget, men medlemsstaterne har ikke gennemført den korrekt. Hvad vigtigere er, føler de europæiske forbrugere sig ikke sikre, for de er ikke bekendt med reglerne, og i mange tilfælde fungerer kompensationsmekanismerne ikke efter hensigten.
Kommissionen bør intensivere sine bestræbelser og sikre, at medlemsstaterne anvender direktiverne korrekt, og at borgerne informeres om deres rettigheder, samt at de frem for alt er i stand til at udøve disse rettigheder i praksis.
Viktor Uspaskich (ALDE). – (LT) Fru formand, hr. ordfører, mine damer og herrer! Jeg kan fuldt ud tilslutte mig dette initiativ. Jeg er især enig i styrkelsen af SOLVIT-netværket og i udvidelsen af dets aktiviteter. Vi bør gøre alt, der står i vores magt, for at få oplysninger om dette europæiske systems aktiviteter og muligheder udbredt via de nationale medier, på internettet eller i tv-programmer. Jeg kan imidlertid afsløre, at der er tale om dobbeltmoral, idet lovgivningen ikke anvendes ens, og da der sågar er forskellige sanktioner for de samme aktiviteter. Det er præcis det, jeg ønskede at understrege.
Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for Buşoi-betænkningen, da jeg mener, at SOLVIT-tjenesten er af grundlæggende betydning, fordi den udgør en tydelig og gennemsigtig forbindelse mellem institutionerne, borgerne og virksomhederne, som er en af hjørnestenene i EU.
SOLVIT har vist sig at være et vigtigt redskab i forbindelse med løsningen af problemer for borgere og virksomheder, der ønsker at udnytte det indre markeds muligheder fuldt ud. Mange lande i EU har stadig hindringer i deres nationale lovgivning, som skal fjernes. Jeg mener derfor, at vi bør støtte bevillingen af yderligere midler, ansættelsen af mere specialiseret personale og forbedringen af denne tjenestes synlighed, herunder i forbindelse med de lokale myndigheder, hvor den kunne være til stor gavn.
Zuzana Roithová (PPE). – (CS) I min egenskab af skyggeordfører ønsker jeg at takke alle medlemmerne for, at vores betænkning om SOLVIT-netværket er blevet vedtaget af Parlamentet med dette overbevisende absolutte flertal. Dette sender et klart signal til Rådet og Kommissionen om, at vores henstillinger skal tages alvorligt og burde sikre en bedre udnyttelse af dette nyttige redskab til gavn for borgerne og iværksætterne. Det eneste, der kræves, er at iværksætterne og borgerne faktisk får kendskab til dette instrument. Jeg håber og tror, at Kommissionen næste år vil forelægge en udførlig årsberetning for Parlamentet, hvori offentligheden kan få kendskab til klager over situationer, hvor rettigheder, der ellers skulle forestille at være sikret i EU-lovgivningen, er blevet nægtet.
Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Fru formand! Jeg ønsker at begrunde den måde, jeg stemte på i forbindelse med fru de Brúns betænkning. Mange tak for, at dette dokument er blevet udarbejdet. Fastlæggelsen af krav til transport af dyr betyder ikke blot, at vi beskytter dyrene, men at vi frem for alt drager omsorg for menneskers sikkerhed og sundhed. Jeg ønsker at udtrykke min støtte til foranstaltninger, der har til formål at forlænge overgangsordningen og som følge heraf sætte en stopper for rabiesproblemet i EU. Vi bør naturligvis være omhyggelige og rimelige med hensyn til spørgsmålet om selskabsdyrs frie bevægelighed i EU og bør ligeledes tage ekspertudtalelser fra forskningsinstitutter i betragtning.
Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Fru formand! Jeg stemte for en forlængelse af overgangsperioden, således at nogle stater i denne periode kan vedtage undtagelser, da disse stater har meddelt, at de i fremtiden ikke vil ansøge om en yderligere forlængelse af undtagelser vedrørende veterinærforhold. Jeg har forståelse for de bekymringer, som Irland, Malta, Sverige og Det Forenede Kongerige giver udtryk for, da de har strengere krav vedrørende dokumentation for selskabsdyr, der rejser med deres ejere til disses hjemlande. De største risici er rabies, echinococcose og sygdomme, der overføres via mider og flåter. Selvfølgelig er den manglende konsekvens som følge af, at nogle stater indrømmes en overgangsperiode, noget, som vi skal sætte en stopper for i fremtiden, og det er af afgørende betydning for os at handle i fællesskab og harmonisere lovgivningen.
Peter Jahr (PPE). – (DE) Fru formand! Jeg kan på den ene side forstå, at det er i de enkelte medlemsstaters interesse at fastholde kravet om en forlængelse af særordningerne i forbindelse med indførelsen af selskabsdyr. Imidlertid skal vi på den anden side til enhver tid sikre, at udgifterne står i rimeligt forhold til fordelene. Det har vi ikke formået at gøre tilfredsstillende i denne sag. Jeg undlod derfor at stemme. Det, der især er brug for, er dels en passende effektiv ekstern beskyttelse, for så vidt angår indførsler inden for EU, men ligeledes i stigende grad dels harmonisering inden for EU, da det ligeledes er i forbrugernes interesse, idet forbrugerne på et tidspunkt kan blive temmelig forvirrede, hvis andre betingelser finder anvendelse på indførsler til land A end på indførsler til land B.
Nicole Sinclaire (NI). – (EN) Fru formand! Jeg stemte imod forslaget, hvilket hovedsagelig skyldes, at jeg kommer fra Det Forenede Kongerige. Efter min mening har vi allerede en god lovgivning på området, og vi ønsker ikke, at truslen om rabies skal ramme vores land.
Jeg er også lettere forvirret over, hvorfor der i dette forslag kun henvises til hunde, katte og fritter, og jeg bemærker ligeledes, at den navnkundige Screaming Lord Sutch foreslog dette for 25 år siden, og han må så afgjort sidde oppe i himlen og gnide sig i hænderne i dag.
Dette har blot den konsekvens, at mange af mine vælgere i West Midlands i Det Forenede Kongerige må tro, at mange af de politikker, der vedtages af Parlamentet, er politikker, der er helt hen i vejret.
Daniel Hannan (ECR). – (EN) Fru formand! Det glæder mig at se Dem som formand igen.
Fra tid til anden hører vi budskaber fra Kommissionen om, at EU yder en tilstrækkelig indsats. EU burde gøre mindre, men gøre det bedre og koncentrere sig om de virkelig store ting.
Og så har vi alle disse beslutningsforslag om ting, såsom hvilke selskabsdyr vi må tage med hvorhen. Jeg tror, at vi har at gøre med et proportionalitetsproblem, har jeg ikke ret? Landene har forskellige nationale forhold. Vores land er en ø uden landegrænser, og vi er fuldt ud i stand til at indgå fornuftige, afpassede bilaterale eller multilaterale aftaler med hinanden.
Mener vi helt seriøst, at det ville være bedre, hvis vi skabte et nyt administrativt bureaukrati og lagde det i hænderne på de samme genier, der gav os den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik, de ureviderede budgetter, og i det hele taget resten af den store mængde EU-lovgivning, som vi skulle gennemføre? Der hersker ingen tvivl om, at dette er noget, der kunne overlades til medlemsstaterne.
Siiri Oviir (ALDE). – (ET) Fru formand! Målet med Schengenområdet er den frie bevægelighed. Det er ulogisk, at mange indehavere af et visum til længerevarende ophold har væsentlig mindre fri bevægelighed i Schengenområdet end dem, der er i besiddelse af et visum til kortvarige ophold. EU's visumkodeks skulle træde i kraft om en måneds tid, selv om det fremgår af analyserne af medlemsstaternes tiltag vedrørende visum til længerevarende ophold og udstedelsen af opholdstilladelser, at adskillige versioner og gennemførselsbestemmelser er vedtaget med det resultat, at borgernes grundlæggende rettigheder er blevet krænket.
Kommissionens forslag vil bidrage til, at praktiske problemer og forsinkelser med hensyn til udstedelsen af opholdstilladelser kan undgås, hvilket som nævnt indtil videre er blevet bemærket i mange medlemsstater. Det er en meget presserende sag, da visumkodeksen bør træde i kraft meget snart, og jeg støttede forslagene i betænkningen.
Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Fru formand! Jeg har støttet denne forordning, som vil fremme bevægeligheden for personer med visum til længerevarende ophold i Schengenområdet. Det er logisk, at studerende, forskere og iværksættere fra tredjelande bør have ret til at flytte rundt i hele EU, hvis de har fået udstedt et visum i en af medlemsstaterne.
Jeg ønsker imidlertid at gentage min appel til andre lande som et udtryk for solidaritet med Den Tjekkiske Republik, der kæmper forgæves mod Canadas indførelse af visumkrav. Dette medfører en hidtil uset ulighed mellem EU's borgere. Canada overvejer nu at indføre visumpligt for andre lande f.eks. Ungarn, og vi kan ikke bare vende den anden kind til. Det er de alt for gunstige og derfor fristende vilkår for asylansøgere, der er skyld i dette. De fremprovokerer bogstavelig talt misbrug af systemet. Canada har lovet at ændre dem, men foretager sig intet. Jeg beklager, at jeg igen benytter lejligheden til at henlede opmærksomheden på dette problem.
Kinga Gál (PPE). – (HU) Fru formand! Som sagt under forhandlingerne er formålet med forslaget at fremme rejser inden for EU for tredjelandsborgere med et "D"-visum til længerevarende ophold, der er udstedt af en medlemsstat. Målet er at tilvejebringe en løsning i situationer, hvor nogle medlemsstater af en eller anden grund ikke er i stand til eller ikke ønsker at udstede en opholdstilladelse til tredjelandsborgere i tide eller ikke anvender rammerne i Schengenbestemmelserne korrekt. Den ungarske Fidesz-delegation undlod at stemme i forbindelse med den sidste afstemning om denne lov, da Ungarn hidtil har formået at gennemføre lovgivningen korrekt. Der har ikke været problemer, og ved at benytte de muligheder, som Schengenbestemmelserne giver, kunne vi gøre dette mere effektivt. Samtidig ønsker vi at fremhæve, at det er til fordel for de ungarske mindretal, der lever som tredjelandsborgere i EU's nabolande, at de kan opholde sig lovligt på EU-medlemsstaternes områder uden for store administrative byrder. Dette kræver lovgivning på både fællesskabsplan og i medlemsstaterne, som ikke modarbejder hinanden, men som derimod styrker vores målsætninger.
Marian Harkin (ALDE). – (EN) Fru formand! Denne betænkning indeholder en masse gode ting, men jeg kan simpelthen ikke støtte punkt 35, hvori der opfordres til indførelse af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB).
En af de ting, vi får at vide om CCCTB, er, at det vil være mere effektivt, og at det vil forenkle tingene. I lyset af at virksomhederne på nuværende tidspunkt kan vælge til eller vælge fra, ville vi ende med at have 28 skattegrundlag i stedet for de nuværende 27, og så er der næppe tale om en forenkling længere.
I henhold til det aktuelle forslag ville CCCTB ligeledes komme til at betyde, at fortjenester i Europa ville blive omfordelt i hele EU, således at et land som mit hjemland, Irland, der udfører meget af det, som det producerer, ville blive straffet, fordi fortjenesten naturligvis ville blive opnået på salgsstedet. Det forekommer at være lidt mærkeligt, da en af hjørnestenene i EU er den frie bevægelighed for varer, og da vi derfor ved anvendelse af CCCTB ville ende med at straffe eksportlande.
Endelig mener jeg også, at indførelsen af denne ordning ville skade Europas evne til at tiltrække udenlandske direkte investeringer, da disse regler ikke ville finde anvendelse på den medlemsstat, hvori investeringen blev foretaget, men ville fremgå af en kompliceret formel, der kun kan beregnes med tilbagevirkende kraft, så jeg mener bestemt, at det ville skade vores evne til at tiltrække udenlandske direkte investeringer.
Betænkning: Róża Gräfin Von Thun Und Hohenstein (A7-0084/2009)
Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Fru formand! Jeg ønsker at starte med at takke min kollega for udarbejdelsen af denne betænkning, som er vigtig for den økonomiske vækst. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig forfatterens observationer og bemærkninger om indførelse og håndhævelse af fællesskabsretten i medlemsstaterne. Et effektivt fungerende indre marked er en uundværlig del af en stabil økonomi og meget nødvendigt i krisetider. Effektiv anvendelse af dette markeds potentiale afhænger af et effektivt samarbejde mellem institutionerne på nationalt og europæisk plan. Reduktion af den administrative byrde, effektiv kommunikation mellem de relevante ministerier, forenkling af procedurer og harmonisering af lovgivning vil resultere i hurtig og effektiv gennemførelse af direktiverne i medlemsstaterne. Derudover vil offentliggørelse af nye data og effektiv oplysning til borgerne og erhvervslivet om deres rettigheder og situationen på markedet bidrage til at fremme markedets funktion og gennemsigtigheden af principperne for det indre marked og dermed sikre lige konkurrencevilkår.
Viktor Uspaskich (ALDE). – (LT) Fru formand, fru ordfører, mine damer og herrer! Jeg tilslutter mig initiativet og er sikker på, at det kan hjælpe borgerne og virksomhederne på nationalt plan. Uden klar og tydelig og strengt reguleret overvågning af situationen på det indre marked og retssystemet tvivler jeg dog på, at det vil være muligt effektivt at redde disse markedsaktører, uanset størrelse og anvendte tjenesteydelser. Der skal fastlægges strenge sanktioner, hvis det efter en undersøgelse vurderes, at der er tale om oplagte overtrædelser. Det er uhyre vigtigt, at de forskellige former for praksis observeres i forbindelse med undersøgelser af klager på internationalt plan og for at fastsætte kriterier. Desværre viser de kedelige statistikker i Litauen, at det er statslige institutioner eller domstole, som har handlet forkert i otte ud af de 10 internationale sager, der undersøges i øjeblikket. Derfor er jeg af den opfattelse, at det vil være umuligt at opnå det ønskede resultat uden tydelig regulering af sanktioner. Jeg ønsker at henlede opmærksomheden på dette forhold.
Siiri Oviir (ALDE). – (ET) Fru formand! Det er af afgørende betydning at have et velfungerende indre marked for at kunne skabe et stabilt og innovativt økonomisk miljø. Det indre marked kan imidlertid ikke fungere optimalt, medmindre EU's bestemmelser, der påvirker funktionen heraf, vedtages af alle medlemsstaterne. Vedtagelsen heraf vil dog kun skabe resultater, hvis medlemsstaternes parlamenter er involveret i beslutningsprocessen i forhold til lovgivningen. Vedtagelsen heraf er også uhyre vigtig ud fra perspektivet om parlamentarisk tilsyn. Da dette synspunkt også blev afspejlet i betænkningen, støtter jeg betænkningen fuldt ud.
Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Fru formand! Parlamentet har som forventet godkendt alle tre betænkninger om funktionen af det indre marked. Med hensyn til betænkningen fra Gräfin von Thun Und Hohenstein har Socialdemokraterne og Gruppen De Grønne taget afstand fra forslaget om gennemførelse af jævnlig kontrol af det indre markeds funktion. De hævder, at det vil skade de fastsatte sociale og miljømæssige standarder. Vi ved imidlertid alle, at der er en pris at betale for disse standarder, og vi ved også, at de skaber mulighed for højere livskvalitet i EU. Venstrefløjen har i dagens debat ikke klarlagt, hvorfor de er så bange for at få målt denne værdi. Jeg kan tilslutte mig hele betænkningen.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionens forslag omhandler fordelingen af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) til opgørelse af medlemsstaternes bruttonationalindkomst (BNI) med henblik på Den Europæiske Unions budget og egne indtægter.
FISIM repræsenterer en del af produktet fra de finansielle institutioner, som ikke kommer fra direkte salg af tjenesteydelser til en fast pris, men snarere gennem opkrævning af en rente på lånene, som er højere end den rente, der opkræves for indskud.
Kommissionen foreslår at gå videre til fordelingen af FISIM til opgørelse af BNI og vurderer, at dette kan gennemføres med tilbagevirkende kraft fra og med den 1. januar 2005, ikrafttrædelsesdatoen for forordning (EF) nr. 1889/2002. Med den foreslåede tilbagevirkende gennemførelse fra og med den 1. januar 2005 opstår der problemer med det nøjagtige omfang af denne tilbagevirkende kraft.
Vi kan derfor tilslutte os ordførerens synspunkt om, at fordelingen af FISIM til opgørelse af BNI ikke skal iværksættes før den 1. januar 2010. Dette vil sikre, at fordelingen af FISIM gennemføres korrekt fra 2010, hvorved det er muligt at foretage en mere nøjagtig beregning af BNI.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Fordelingen af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) til opgørelse af medlemsstaternes bruttonationalindkomst (BNI) med henblik på Den Europæiske Unions budget og egne indtægter er et spørgsmål, der har eksisteret i lang tid, og som burde have været gennemført i 2005. Gennemførelsen heraf er imidlertid forsinket på grund af behovet for at afprøve denne metode for at vurdere metodens nøjagtighed og klarlægge, om den rent faktisk har skabt pålidelige resultater for den korrekte vurdering af den pågældende økonomiske aktivitet. Jeg er enig i, at gennemførelsen af denne metode ikke skal have tilbagevirkende gyldighed, da man således undgår konflikter mellem medlemsstaterne og eventuelle søgsmål.
Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. – (IT) Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen som et godt instrument til at håndtere konsekvenserne af den økonomiske og finansielle krise er et meget fint initiativ, som også er en praktisk foranstaltning, hvad angår økonomisk støtte. Det er vigtigt at understrege, at anvendelsen af denne fond skal være rettet imod at hjælpe arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer, med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Jeg håber, at anmodningerne fra andre lande, f.eks. Italien, som er nødt til at bede om hjælp fra denne særlige fond for at støtte ansatte i de virksomheder, der er ramt af krisen, og som er tvunget til at skære ned, også efterkommes. I denne sammenhæng ønsker jeg ikke desto mindre at anmode Kommissionen om mere fleksibilitet i vurderingen af kriterier for berettigelse til støtte fra fonden, som også skal aktiveres i forbindelse med strukturelle problemer i lokalområder med små og mellemstore virksomheder.
Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. Anvendelsesområdet for Globaliseringsfonden er udvidet til at omfatte ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, så den nu også omfatter – helt korrekt – støtte til arbejdstagere, der er afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise.
Jeg går ind for det nuværende forslag om at støtte Tyskland med et beløb på 6 199 341 EUR som reaktion på Tysklands anmodning den 13. august og dermed støtte de arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer i Karmann-koncernen, som er et bilfirma.
I 2008 bekræftede de tre institutioner betydningen af at garantere, at der findes en hurtig procedure til godkendelse af beslutninger om anvendelse af fonden med det formål at hjælpe mennesker inden for en rimelig tidsperiode. Det tog syv måneder at vedtage denne beslutning. Jeg håber, at proceduren til aktivering af Solidaritetsfonden vil være hurtigere, således at det vil være muligt at hjælpe i problematiske situationer, som kræver hurtige reaktioner, f.eks. i forbindelse med den tragiske situation i Madeira for nylig.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den tyske Karmann-koncern, en gang en velstående og konkurrencedygtig virksomhed, har haft problemer med krisen i bilsektoren og været nødt til at indgive konkursbegæring, efter at Folkevogn for nylig købte en del af virksomheden. Mobiliseringen af 6 199 341 EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er nødvendig for at støtte og hjælpe 1 793 arbejdstagere fra den pågældende koncern, der har mistet arbejdet som følge af strukturelle ændringer.
Kriterierne for berettigelse til støtte fra fonden er ifølge Kommissionen opfyldt, og det betyder, at EU er fuldt ud berettiget til hurtigst muligt at støtte de arbejdstagere, der har problemer.
Jeg håber, at denne vanskelige periode for de arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer, vil gøre det muligt for dem at forbedre deres kvalifikationer, og at disse nye kvalifikationer vil give dem mulighed for hurtigt at komme ud på arbejdsmarkedet igen.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. På denne måde forsøger man at finde løsninger, således at de pågældende personer kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for anvendelse af Globaliseringsfonden inden for det årlige loft på 500 mio. EUR. Det nuværende forslag omhandler mobiliseringen af et samlet beløb på 6 199 341 EUR fra Globaliseringsfonden til Tyskland med det formål at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer i Karmann-koncernen, som er et bilfirma.
I henhold til artikel 6 i EGF-forordningen skal vi sikre, at fonden støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers genindslusning på arbejdsmarkedet i nye virksomheder. Globaliseringsfonden er ikke en erstatning for foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at træffe i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, og finansierer heller ikke foranstaltninger, der er rettet imod omlægning af virksomheder eller sektorer.
Det skal endnu en gang understreges, at Kommissionen i forbindelse med anvendelse af Globaliseringsfonden ikke systematisk kan overføre betalingsbevillinger fra Den Europæiske Socialfond, eftersom Globaliseringsfonden blev oprettet som et særskilt, målrettet instrument med egne mål og frister.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Anmodningerne om støtte fra denne fond er behandlet med positivt udfald. I dette tilfælde drejer det sig om en anmodning fra Tyskland om støtte på grund af strukturarbejdsløshed i bilindustrien, i dette tilfælde Karmann-koncernen.
Først og fremmest er det vigtigt at bemærke, at fonden kun delvist kan afhjælpe nogle af konsekvenserne af den alvorlige økonomiske og finansielle krise i lyset af de pålagte budgetbegrænsninger (som begrænser fondens midler til 500 mio. EUR om året) og de restriktive kriterier for støtteberettigelse, hvorunder fonden fungerer. Det er allerede et stykke tid siden, at det antal arbejdstagere, som mistede arbejdet på grund af de såkaldte "omstruktureringer", betydeligt oversteg Kommissionens indledende beregninger i forhold til det antal arbejdstagere, der kunne få glæde af fonden.
Det, der er brug for, er en klar afvisning af de neoliberale politikker, som forårsager en økonomisk og social katastrofe i EU-medlemsstaterne lige for øjnene af os. De foranstaltninger, der træffes som reaktion på denne katastrofe, skal naturligvis også være mere end blot lappeløsninger. Vi er også nødt til at påpege det uretfærdige i en forordning, der i højere grad gavner lande med gode økonomiske forhold, især lande med højere lønninger og arbejdsløshedsunderstøttelse.
Vi ønsker at fremhæve, at der er hårdt brug for en reel plan for at støtte jobskabelse og arbejdspladser med rettigheder i EU-medlemsstaterne.
Peter Jahr (PPE), skriftlig. – (DE) Det glæder mig meget, at Europa-Parlamentet i dag har besluttet at tildele 6,2 mio. EUR i støtte til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer i bilkoncernen Karmann. EU bidrager således med 65 % af det samlede beløb på 9 mio. EUR, der er til rådighed. Støtten skal anvendes til at tilbyde ca. 1 800 personer yderligere uddannelse og erhvervsuddannelse for at gøre det muligt for dem at vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt. EU har dermed ydet et håndgribeligt bidrag til at støtte mennesker i krise. EU viser meget tydeligt med denne handling, at EU både er villig og i stand til at yde støtte til mennesker i krisesituationer. Det er vigtigt, at disse midler stilles til rådighed uden problemer og hurtigt for at gøre det muligt for de pågældende personer at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Ud over denne individuelle støtte til de berørte arbejdstagere skal EU imidlertid også træffe yderligere foranstaltninger for at håndtere virkningerne af den finansielle og økonomiske krise. Globalisering i form af arbejdsdeling på internationalt plan (velfærdsdeling) er relevant og af stor betydning. Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne skal dog yde en større indsats for at fremme rimelige konkurrencevilkår i deres internationale økonomiske forhold for at undgå at stille enkelte lande eller sektorer i en ugunstig position.
Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Forslaget om anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til de tyske arbejdstagere – samt forslaget om den litauiske køleskabssektor – var blandt de første modtagere af fonden i 2010. Begge lande er eksempler på værdige modtagere. Jeg bifalder den nye kommissions indsats for at opretholde fonden, som frem for bare at uddele almisser hjælper og støtter de arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer. Min egen valgkreds har draget fordel af fonden, og jeg håber, at den fortsat vil drage fordel heraf. Den globale krise har reduceret behovet for luksusvarer betydeligt, og selv om det forklarer bilindustriens nuværende problemer, er det alligevel meget kedeligt. Situationen i Tyskland er særlig vanskelig på grund af situationens omfang. 2 476 arbejdstagere har mistet arbejdet som følge af strukturelle ændringer i samme område og inden for samme industri. Jeg håber, at de 6 199 mio. EUR vil gøre det muligt at finde en måde, hvorpå arbejdstagerne, deres pårørende og området kan komme over krisen.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område, der er præget af solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er en del af denne solidaritet.
Støtten er af afgørende betydning for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de omlægninger, som forekommer i en globaliseret verden. Et stigende antal virksomheder flytter produktionen for at udnytte de lavere arbejdsomkostninger i forskellige lande, især Kina og Indien, ofte til ulempe for lande, der overholder arbejdstagernes rettigheder.
Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der er ofre for virksomhedsomlægninger, og helt grundlæggende hjælpe dem med at få adgang til nye arbejdspladser i fremtiden. Globaliseringsfonden er allerede anvendt tidligere i forbindelse med andre EU-lande, især Portugal og Spanien, så det er vigtigt nu at yde støtte til Tyskland.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Jeg har stemt for betænkningen om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. I dette tilfælde har Tyskland anmodet om støtte i forbindelse med strukturarbejdsløsheden i bilindustrien – især i Karmann-koncernen. I denne sammenhæng er det vigtigt at nævne, at midlerne fra fonden skal anvendes til genindslusning på arbejdsmarkedet af arbejdstagere, der er afskediget som følge af strukturelle ændringer, og ikke til finansiering af virksomheders eller sektorers eventuelle nødvendige omstruktureringsforanstaltninger. For at være solidariske med vores naboland og med arbejdstagerne skal den støtte, som desværre er nødvendig på grund af den kontinuerlige globalisering og den økonomiske og finansielle krise forårsaget af spekulanter på begge sider af Atlanten, efter min opfattelse stilles til rådighed hurtigst muligt.
Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg har stemt for Europa-Parlamentets forslag om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til at støtte de 2 476 personer, der er arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer i Tysklands bilindustri. De tyske myndigheder vil udnytte arbejdsløshedsperioden til en bred opgradering af kvalifikationer, ikke blot med hensyn til erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, men også for at gøre det muligt for indvandrere og lavtuddannede arbejdstagere at opnå grundlæggende kvalifikationer, således at de kan blive genindsluset på arbejdsmarkedet.
På europæisk plan oplever vi inden for bilindustrien lignende situationer i Sverige, hvor 2 258 arbejdstagere er arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer, i Østrig, hvor 774 arbejdstagere har mistet arbejdet på som følge af strukturelle ændringer i virksomheder, der producerer motorkøretøjer, anhængere og sættevogne, og i Belgien, hvor over 2 500 arbejdstagere har mistet arbejdet i bilindustrien som følge af strukturelle ændringer. I Europa vil der blive nedlagt over 8 000 arbejdspladser på grund af omstruktureringer i bilindustrien.
Den økonomiske støtte, der tilbydes de arbejdstagere, som har mistet arbejdet som følge af strukturelle ændringer, skal stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt. Det er imidlertid en kortsigtet foranstaltning, som ikke vil løse problemet med de svindende arbejdspladser. EU har brug for en stærk industripolitik inden for bilindustrien for at opretholde de eksisterende arbejdspladser og eventuelt skabe nye arbejdspladser.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Vi har i dag stemt om tre betænkninger om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Jeg har støttet alle tre forslag om anvendelse, da jeg mener, at borgerne i øjeblikket har hårdt brug for den støtte, som fonden yder. I maj 2009 besluttede Kommissionen, at der kunne afviges fra forordningens bestemmelser under særlige omstændigheder, og gav på grund af den situation, som er opstået under den økonomiske og finansielle krise, mulighed for at yde målrettet støtte til arbejdsløse borgere.
Jeg beklager dybt, at nogle af medlemsstaterne med særlig høj arbejdsløshed ikke har haft mulighed for at ansøge om støtte i tide og drage fordel af de muligheder, som denne fond giver, og tilbyde støtte til deres arbejdsløse borgere. Efter min opfattelse bør Kommissionen også klarlægge, om den støtte, som fonden yder, anvendes effektivt, og om støtten virkelig hjælper de personer, som den er rettet imod.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg har stemt for betænkningen, da økonomisk støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen vil hjælpe de arbejdstagere, der har mistet arbejdet som følge af strukturelle ændringer, med at vende tilbage til og blive integreret på arbejdsmarkedet. Under den finansielle og økonomiske krise steg arbejdsløsheden i Litauen betydeligt i løbet af 12 måneder, og det er derfor nødvendigt at tilpasse sig virkningerne af krisen og som minimum sikre midlertidig økonomisk støtte for at skabe arbejdspladser til de arbejdstagere i virksomheden Snaigė, der har mistet arbejdet som følge af strukturelle ændringer. I dette tilfælde taler vi ikke om enkelte ansatte, der er opsagt af virksomheden som følge af strukturelle ændringer, men om et meget stort antal mennesker, ca. 651 ansatte i aldersgruppen 25-54 år. Det glæder mig, at den længe ventede afstemning om ydelse af midlertidig økonomisk støtte har fundet sted i dag, da afklaringen af dette følsomme spørgsmål om den litauiske virksomhed og de arbejdstagere, der har mistet arbejdet som følge af strukturelle ændringer, har været forsinket, og da nogle af den pågældende virksomheds ansatte allerede mistede deres arbejde i november 2008. Jeg håber, at den støtte, som er godkendt med dagens afstemning, vil blive ydet målrettet og effektivt.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det er karakteristisk for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, at den har til formål at fremme iværksætterkulturen. Fremme af iværksætterkulturen skal forstås af de europæiske institutioner og nationale regeringer som et uhyre vigtigt element i imødegåelsen af de udfordringer, som den europæiske produktionssektor står over for.
Jeg erkender, at offentlige tiltag ikke blot skal iværksættes gennem denne form for promovering, men også – og af afgørende betydning – ved at fjerne kunstige og bureaukratiske hindringer for aktiviteter i iværksætterkulturen. Der skal dog fortsat ydes en stor indsats i denne sammenhæng.
Det er korrekt, at der skal træffes foranstaltninger med henblik på afprøvning, omfordeling og omskoling af de personer, der har mistet deres arbejde som følge af globaliseringen, f.eks. de ansatte i den litauiske køleskabssektor, især i virksomheden Snaigė og to af virksomhedens leverandører. Men det er stadig lige så vigtigt at træffe foranstaltninger, som gennem sikring af retfærdige og fornuftige konkurrencevilkår har til formål at styrke virksomheder og deres arbejdstagere inden for en økonomi, der er åben og i stigende grad konkurrencedygtig.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område, der er præget af solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er en del af denne solidaritet.
Støtten er af afgørende betydning for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de omlægninger, som forekommer i en globaliseret verden. Et stigende antal virksomheder flytter produktionen for at udnytte de lavere arbejdsomkostninger i forskellige lande, især Kina og Indien, ofte til ulempe for lande, der overholder arbejdstagernes rettigheder.
Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der er ofre for virksomhedsomlægninger, og helt grundlæggende hjælpe dem med at få adgang til nye arbejdspladser i fremtiden. Globaliseringsfonden har allerede været anvendt tidligere i forbindelse med andre EU-lande, især Portugal og Spanien, så det er vigtigt nu at yde støtte til Tyskland.
Vilja Savisaar (ALDE), skriftlig. – (ET) Dagens beslutning om, at EU støtter anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen med tre betænkninger, hvoraf de to omhandler henholdsvis Litauen og Tyskland, skal hilses velkommen på alle planer og viser helt konkret, at EU direkte kan afhjælpe situationen for arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer, og at EU kan hjælpe med deres efteruddannelse. I Estland har over 30 000 personer i bygge- og anlægssektoren mistet arbejdet i løbet af de sidste 18 måneder, og jeg vil derfor gerne opfordre den estiske regering og ministeriet for sociale anliggender til uden tøven at anmode om hjælp fra EU-fonden, som er oprettet med henblik på situationer som denne. Selv om Tyskland og Litauen har modtaget hjælp i dag, er det værd at bemærke, at arbejdsløsheden ifølge Eurostat er højest i Spanien, Letland og Estland, og overveje, hvordan EU kan yde disse lande direkte støtte.
Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Jeg bifalder initiativet til at støtte virksomhedsansatte, der har lidt tab på grund af globaliseringsprocessen. Jeg støtter initiativet fuldt ud, og det glæder mig, at borgerne i Litauen i dette tilfælde modtager hjælp. Generelt mener jeg, at fondens samlede beløb mindst skal fordobles gennem reducering af andre tildelinger. Efter min opfattelse bør en sådan fond også omfatte virksomhedsejere. De får efterfølgende ofte så store problemer, at de ikke har mulighed for at komme op igen og etablere en ny virksomhed. I mange tilfælde lider virksomhedsejere langt større tab end de ansatte. I forbindelse med virksomhedsførelse og de risici, som indgår heri, jobskabelse og betaling af skat stiller virksomhedsejerne ikke blot deres aktier, men også deres private ejendom som sikkerhed. Det vil derfor være værdifuldt, hvis vi – i hvert enkelt tilfælde – undersøger muligheden for også at yde støtte til virksomhedsejere, der har lidt tab på grund af globaliseringen og den globale økonomiske krise.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg bifalder, at vi i dag har stemt om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen med det formål at øremærke 1 118 893 EUR i økonomisk støtte til arbejdstagere, der har mistet arbejdet som følge af strukturelle ændringer, i 128 virksomheder i bygge- og anlægssektoren i Litauen. Bygge- og anlægssektoren i Litauen befinder sig i en krise, da der har været stor nedgang i efterspørgslen efter byggeri på grund af den finansielle og økonomiske krise, og i denne nedgangsperiode har det været meget vanskeligt for de litauiske borgere at optage lån til at bygge eller købe huse. Jeg har stemt for betænkningen, da EU's økonomiske støtte vil hjælpe de borgere, der er ofre for globaliseringen, med at finde arbejde og vende tilbage til arbejdsmarkedet og komme over krisen. I denne situation skal vi derfor vise solidaritet med de arbejdstagere, som har mistet arbejdet netop på grund af ændringer i den globale økonomi og nedlagte arbejdspladser i visse sektorer som følge af finanskrisen.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det faktum, at flere og flere europæiske lande har ansøgt om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, viser tydeligt, at virkningerne af dette fænomen mærkes af alle, hvilket i sig selv berettiger fondens betegnelse.
Selv om globaliseringen har vist sig at være gunstig på globalt plan, er det ikke desto mindre nødvendigt at henlede opmærksomheden på de situationer, hvor de mindre konkurrencedygtige sektorer påvirkes netop på grund af globaliseringen. Litauens bygge- og anlægssektor oplever netop denne situation.
Fonden giver mulighed for en hurtig, specifik og tidsbegrænset form for støtte, der kræver at alle politiske beslutningstagere, erhvervsledere og arbejdstagere udvikler nye måder, hvorpå man kan genoprette tabt konkurrenceevne og få adgang til nye markeder. Ellers vil støtten fra Globaliseringsfonden blot være palliativ og i sidste ende utilstrækkelig.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. På denne måde forsøger man at finde løsninger, således at de pågældende personer kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.
EU skal udnytte alle eksisterende foranstaltninger for at afhjælpe konsekvenserne af den globale økonomiske og finansielle krise, og Globaliseringsfonden kan i denne sammenhæng spille en afgørende rolle i genindslusningen på arbejdsmarkedet af arbejdstagere, der har mistet arbejdet som følge af strukturelle ændringer.
Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for anvendelse af Globaliseringsfonden inden for det årlige loft på 500 mio. EUR. Det nuværende forslag omhandler anvendelsen af et samlet beløb på 1 118 893 EUR fra Globaliseringsfonden til Litauen med det formål at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer i 128 virksomheder i bygge- og anlægssektoren.
Det skal endnu en gang understreges, at Kommissionen i forbindelse med anvendelse af Globaliseringsfonden ikke systematisk kan overføre betalingsbevillinger fra Den Europæiske Socialfond, eftersom Globaliseringsfonden blev oprettet som et særskilt, målrettet instrument med egne mål og frister.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Anmodningerne om støtte fra denne fond er behandlet med positivt udfald. I denne sammenhæng drejer det sig om en anmodning fra Litauen om støtte på grund af alle de tabte arbejdspladser i 128 virksomheder i bygge- og anlægssektoren.
Først og fremmest er det vigtigt at bemærke, at fonden kun delvist kan afhjælpe nogle af konsekvenserne af den alvorlige økonomiske og finansielle krise i lyset af de pålagte budgetbegrænsninger (som begrænser fondens midler til 500 mio. EUR om året) og de restriktive kriterier for støtteberettigelse, hvorunder fonden fungerer. Det er allerede et stykke tid siden, at det antal arbejdstagere, som blev arbejdsløse som følge af de såkaldte "omstruktureringer", betydeligt oversteg Kommissionens indledende beregninger i forhold til det antal arbejdstagere, der kunne få glæde af fonden.
Det, der er brug for, er en klar afvisning af de neoliberale politikker, som forårsager en økonomisk og social katastrofe i EU-medlemsstaterne lige for øjnene af os. De foranstaltninger, der træffes som reaktion på denne katastrofe, skal naturligvis også være mere end blot lappeløsninger. Vi er også nødt til at påpege det uretfærdige i en forordning, der i højere grad gavner lande med gode økonomiske forhold, især lande med højere lønninger og arbejdsløshedsunderstøttelse.
Vi ønsker at fastslå, at der er hårdt brug for en reel plan for at støtte jobskabelse og arbejdspladser med rettigheder i EU-medlemsstaterne.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område, der er præget af solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er en del af denne solidaritet.
Støtten er af afgørende betydning for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de omlægninger, som forekommer i en globaliseret verden. I dette særlige tilfælde er målet at hjælpe de arbejdstagere, der har mistet arbejdet som følge af strukturelle ændringer, i over 120 virksomheder i bygge- og anlægssektoren, som har været tvunget til at lukke på grund af den store krise, der har ramt denne sektor.
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen har til formål at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. Globaliseringsfonden har allerede været anvendt tidligere i forbindelse med andre EU-lande, især Portugal og Spanien, så det er vigtigt nu at yde støtte til Litauen.
Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (PT) I september 2009 indgav Litauen en ansøgning om støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på grund af alle de arbejdstagere, der har mistet arbejdet som følge af strukturelle ændringer i 128 virksomheder i bygge- og anlægssektoren. Jeg har stemt for Europa-Parlamentets afgørelse om at anvende Globaliseringsfonden til at støtte bygge- og anlægssektoren i Litauen.
En miljøeffektiv økonomi og opførelse af energieffektive bygninger kan efter min opfattelse bidrage til den økonomiske genopretning i EU. Det er beregnet, at disse sektorer kan skabe ca. 2 millioner arbejdspladser i Europa inden udgangen af 2020.
I 2006 var der ca. 2,9 millioner virksomheder inden for bygge- og anlægssektoren, som genererede 510 mia. EUR og beskæftigede 14,1 millioner mennesker i EU-27. Som følge af den økonomiske og finansielle krise faldt omfanget af aktiviteter i første og andet kvartal af 2009 i bygge- og anlægssektoren i Litauen med henholdsvis 42,81 % og 48,04 % sammenlignet med den første del af 2008. Dette har haft negative konsekvenser for Litauen i en periode, hvor landet har en af de største arbejdsløshedsprocenter i EU. Bygge- og anlægssektoren er særlig hårdt ramt og tegner sig for næsten 10 % nedlagte arbejdspladser i Litauen i 2008 alene.
Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Jeg støtter initiativet fuldt ud og stemmer til fordel for at støtte de ansatte i bygge- og anlægssektoren, der er ramt af den globale krise og globaliseringsprocessen. Jeg er sikker på, at vi alle bærer en lille del af skylden for ikke at kunne bremse det luftkastel, som ejendomsmæglere og bygge- og anlægsorganisationer har opbygget. Det var tydeligt, at situationen ville udvikle sig til en krise. Politikerne har pligt til at tjene folket og forhindre problematiske situationer. Med tilslutningen til dette projekt foreslår og anmoder jeg derfor om, at den økonomiske støtte forøges, da 1 mio. EUR blot er en dråbe i havet for de mange hundrede virksomheder, der har lidt tab, og som beskæftiger mange tusinde arbejdstagere. Under samtaler med personer, der arbejder i netop disse virksomheder, har jeg erfaret, at borgerne ikke længere tror på hverken deres eget land eller EU. Men hvis vi øger denne form for støtte, kan vi forbedre EU's ry og styrke tilliden i medlemsstaterne.
Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg støtter fuldt ud de to betænkninger fra Reimer Böge, som Parlamentet har vedtaget, om økonomisk støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til arbejdstagere i Litauen, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer, og jeg glæder mig over andre kolleger, som har støttet betænkningerne. Desværre kom jeg for sent til afstemningen, da elevatoren ikke virkede, da jeg var på vej til mødesalen.
Begge betænkninger – om situationen i bygge- og anlægssektoren og virksomheden Snaigė – omhandler de mest akutte arbejdsløshedskriser i Litauen. EU's økonomiske støtte vil afhjælpe de problemer, som de litauiske arbejdstagere står over for.
Bygge- og anlægssektoren er en af de hårdest ramte sektorer i Litauen. Over 100 virksomheder har været tvunget til at indgive konkursbegæring. De 1,1 mio. EUR i støtte vil kunne hjælpe næsten 1 000 arbejdstagere i denne meget følsomme og hårdt ramte sektor.
Der er tale om en lignende situation for virksomheden Snaigė. Den økonomiske støtte på 258 000 EUR fra Globaliseringsfonden vil kunne hjælpe 650 arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer, i en by, som har en af de største arbejdsløshedsprocenter – næsten 20 %.
Selv om dette kun er toppen af isbjerget i forhold til arbejdsløshedsproblemet i Litauen, vil den økonomiske støtte trods alt hjælpe dem, der trænger mest.
Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet i 2006 for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Anvendelsesområdet for Globaliseringsfonden er udvidet til at omfatte ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009 og omfatter nu også støtte til arbejdstagere, der er afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise. På dette tidspunkt, hvor vi står midt i denne alvorlige økonomiske og finansielle krise, er den stigende arbejdsløshed en af de alvorligste konsekvenser. EU skal anvende alle de midler, som er til rådighed, for at afhjælpe konsekvenserne af krisen, især gennem støtte til de personer, der oplever arbejdsløshedens realiteter dagligt.
Jeg har af disse årsager stemt for forslaget om anvendelse af Globaliseringsfonden for at yde støtte til Litauen med det formål at støtte arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer, i 128 virksomheder inden for bygge- og anlægssektoren.
Andrew Henry William Brons (NI), skriftlig. – (EN) Selv om vi er imod EU-medlemskab og derfor også EU-støtte, er midlerne fra fonden allerede tildelt og er derfor ikke "nye" midler.
Vi ville foretrække, at hjælpen til de arbejdstagerne, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer, finansieres af de nationale regeringer. Men så længe EU er den kompetente myndighed, vil støtten til arbejdstagere, der har mistet arbejdet som følge af strukturelle ændringer, tilsyneladende komme fra denne fond.
Der vil være kritik fra Det Forenede Kongerige i forbindelse med udbetalingen af midler til tyske og litauiske arbejdstagere. Men hvis det havde været et forslag om ydelse af støtte til (f.eks.) vores stålarbejdere fra Corus, ville vi ikke kunne afvise en sådan støtte. Rent logisk kan vi derfor ikke afvise denne støtte.
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Vi har stemt for hr. Böges betænkninger om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen af hensyn til de arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer. Men det er ikke uden bekymring, at vi har stemt for betænkningerne. Hvis sandheden skal frem, er denne fond ikke løsningen på problemerne på grund af de vidtrækkende sociale konsekvenser af Deres uansvarlige og alt for frie markedspolitik.
Trods de mange afvisninger heraf virker det sommetider, som om de europæiske skatteyderes penge bruges til at finansiere politikker, der har til formål at flytte og omstrukturere store virksomheder, og hvorved EU i Bruxelles med alt for stor lethed kan erklære sig solidarisk med de arbejdsløse, som EU selv har skabt. En anden begrundelse for vores bekymring er de kriterier, som er påkrævet for at kvalificere sig til de pågældende midler, især med hensyn til antallet af arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer. For det er hovedsageligt og endnu en gang – undtagen i meget særlige tilfælde – de meget store virksomheder, der drager fordel af midlerne. Tilsyneladende springes arbejdstagerne fra mellemstore, små og meget små virksomheder og de små virksomhedsejere, som må lukke deres virksomheder, endnu en gang over, hvad angår den økonomiske politik og socialpolitikken.
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) «Vi har stemt for forslaget med henblik på at sikre miljømæssig bæredygtighed i de atlantiske regioner, især øerne i EU. De er en uhyre vigtig del af EU's maritime område og står over for store problemer, f.eks. miljøproblemer, og har helt specifikke behov.
I forbindelse med Azorerne er det værd at bemærke, at det er den største eksklusive økonomiske zone i EU. Det er i forbindelse med denne forhandling nødvendigt at sikre, at der er etableret miljøovervågning af Atlanterhavets kyster og vande, da befolkningen på disse øer er afhængig af gode miljøforhold i de pågældende farvande. Det er derfor vigtigt at definere minimumskravene til miljøkvalitet klart og tydeligt og etablere overvågningsprogrammer, der kan sikre sunde miljøforhold.
Det er endvidere nødvendigt at tackle de problemstillinger, som ordføreren har nævnt, f.eks. navigationsulykker eller plasticposer, som kan have meget ødelæggende konsekvenser for den økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed i de atlantiske regioner. Derfor er det nødvendigt at træffe specifikke foranstaltninger rettet mod den miljømæssige og samfundsøkonomiske situation i relation til økosystemerne i Atlanterhavets kyster og vande.
Og derfor er det vigtigt at undertegne sådanne aftaler for at opnå en bæredygtig udvikling for den befolkning, der er afhængig af Atlanterhavet.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg bifalder undertegnelsen af tillægsprotokollen med henblik på løsningen af den politiske strid, som har forhindret Spanien og Marokko i at ratificere overenskomsten om samarbejde om beskyttelse af det nordøstlige Atlanterhavs kyster og vande mod forurening (Lissabonoverenskomsten). Beskyttelsen af kyster og vande er af strategisk betydning for kystsamfundenes samfundsøkonomiske velfærd, lokale udvikling, beskæftigelse og opretholdelse og etablering af økonomiske aktiviteter. Vi skal sikre, at alle miljøforholdene i EU's farvande er fornuftige for at garantere en bæredygtig udvikling. Nærværende protokol er direkte forbundet med spørgsmål som f.eks. miljøbeskyttelse, klimaændringer, sikkerhed, folkesundhed, regionaludvikling, forbindelser med tredjelande og udviklingssamarbejde. Denne protokol, som vil gøre det muligt at bekæmpe en række forskellige former for forurening i Atlanterhavet, er af afgørende betydning for at sikre, at kontamination af eller anden fare for forurening i farvande og kyster bekæmpes via en mekanisme, der har til formål at sikre parternes samarbejde i tilfælde af ulykker, som forårsager forurening, og som forpligter parterne til at fastlægge egne beredskabsstrukturer og -planer.
Diane Dodds (NI), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt imod betænkningen og var i denne sammenhæng opmærksom på en god nyhedshistorie om vores havmiljø. Ordføreren nævner "plasticsuppen", den drivende masse af plastic og gummi i Stillehavet og det, der beskrives som et stigende problem i Atlanterhavet, nemlig spørgsmålet om tabte fiskenet. Det er i denne sammenhæng værd at nævne indsatsen fra KIMO International og projektet "Fishing for Litter". Projektet, der oprindeligt blev iværksat i marts 2000 af den nederlandske regering, havde til formål at fjerne affald fra Nordsøen ved anvendelse af fiskenet. KIMO International har siden da med økonomisk støtte fra EU udvidet projektet til at omfatte havne i Det Forenede Kongerige, Sverige og Danmark.
Fiskere i EU har siden 2001 fjernet mange hundrede tons affald fra vores farvande og bragt det tilbage på land, hvor det er opsamlet og bortskaffet på en ansvarlig måde. Alle de fiskere fra EU, der har været involveret i projektet, fortjener stor tak for deres indsats, som har medvirket til permanent at fjerne affald fra havet til gavn for fiskeindustrien, naturen og miljøet.
Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) EU har undertegnet en række aftaler med de enkelte medlemsstater og tilstødende tredjelande i forhold til farvande, herunder Helsinkikonventionen, Bonnoverenskomsten, Barcelonakonventionen og den såkaldte Lissabonoverenskomst. Formålet med disse overenskomster er at sikre individuelle og kollektive foranstaltninger i tilfælde af forurening, som allerede forefindes i farvande og kystområder. Selv om Lissabonoverenskomsten blev undertegnet i 1990, trådte den aldrig i kraft på grund af en territorial strid mellem Spanien og Marokko. Alle deltagere undertegnede en tillægsprotokol i 2008, hvormed der blev fundet en løsning på striden, og derfor skulle der ikke være noget til hinder for vedtagelsen af Lissabonoverenskomsten. Ordføreren nævner i betænkningen to vedvarende og stigende problemer forbundet med forurening af farvande og kystområder, hvor det første problem er den enorme drivende masse af plastic og gummi i Stillehavet, der dækker et område, som er 34 gange større end en mellemstor medlemsstat som f.eks. Nederlandene. Det andet vedvarende problem, som Anna Rosbach nævner, og som hun ønsker at finde en løsning på, er mængden af gamle, kasserede og tabte fiskenet. Betænkningen er et eksempel på et konstruktivt stykke arbejde, som har til formål at løse de største problemer i et hav- og kystområde, der er præget af forurening, og jeg støtter derfor betænkningen.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) 20 år efter, at overenskomsten om samarbejde om beskyttelse af det nordøstlige Atlanterhavs kyster og vande mod forurening blev undertegnet af Portugal, Spanien, Frankrig, Marokko og EU, er den omsider klar til at træde i kraft efter alle overenskomstparternes ratifikation heraf. Rådet foreslår nu på vegne af EU at indgå en tillægsprotokol, som endelig vil muliggøre overenskomstens ikrafttræden.
Overenskomsten er uhyre vigtig for Portugal på grund af den lange kyststrækning og betydningen af havet for landets nationaløkonomi – og vi skal heller ikke glemme katastroferne med Erika og Prestige. Jeg ønsker derfor at takke Rådet og medlemsstaterne for indgåelsen af tillægsprotokollen, og jeg håber på en hurtig og effektiv ikrafttræden af overenskomsten, da det vil give større beskyttelse af vores kyststrækninger mod miljøkatastrofer som de katastrofer, der desværre har ødelagt vores kyster for ikke så længe siden.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg bifalder i høj grad vedtagelsen af betænkningen, da den vil resultere i et netværk af regionale overenskomster om havforurening, der er undertegnet af EU og visse medlemsstater og tilstødende tredjelande.
Her drejer det sig om Lissabonoverenskomsten, der blev undertegnet i oktober 1990, men som aldrig trådte i kraft på grund af en territorial strid mellem Spanien og Marokko – to af overenskomstparterne – om sydgrænsen (Vestsahara) på grund af overenskomstens artikel 3, litra c.
Tillægsprotokollen, hvormed der blev fundet en løsning på striden og en acceptabel formulering af artikel 3, litra c, blev først undertegnet i maj 2008 af Portugal, Spanien, Frankrig og Marokko.
Med indgåelsen af denne tillægsprotokol kan Lissabonoverenskomsten træde i kraft 20 år efter undertegnelsen. Protokollen dækker ud over sikkerhedsaspekterne miljøbeskyttelse. Vi er alle klar over de miljøkatastrofer, der har truet vores landes kyster i de seneste år. Det er håbet, at disse regler vil medvirke til at undgå ulykker som med Erika og Prestige, da havet ikke har fysiske eller politiske grænser og således kræver samarbejde og fælles tiltag.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU har undertegnet forskellige regionale overenskomster om havforurening, som giver mulighed for fælles hjælp og samarbejde blandt medlemsstaterne. Netværket af overenskomster indgår i overenskomsten om samarbejde om beskyttelse af det nordøstlige Atlanterhavs kyster og vande mod forurening (Lissabonoverenskomsten), som Portugal har ydet en indsat for at fremme, men som ikke er trådt i kraft på grund af en territorial strid mellem Spanien og Marokko. Jeg tror på, at Lissabonoverenskomsten i lyset af EU's miljøbestemmelser endelig kan føres ud i livet, når tillægsprotokollen er undertegnet.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Tillægsprotokollen til overenskomsten om samarbejde om beskyttelse af det nordøstlige Atlanterhavs kyster og vande mod forurening indgår i et netværk af regionale overenskomster om beskyttelse af havmiljøet, som EU har undertegnet med de enkelte medlemsstater og tilstødende tredjelande. Beskyttelsen af vores farvande, der er en kilde til fødevarer for millioner af EU-borgere, er også en vigtig opgave for EU, og jeg støtter derfor betænkningen fuldt ud. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at der ud over Lissabonoverenskomsten, som vi drøfter her, også er Helsinkikonventionen, Bonnoverenskomsten og Barcelonakonventionen.
Alle disse overenskomster dækker forskellige dele af de farvande, der omgiver EU's medlemsstater, og har til formål at foranledige individuel eller kollektiv indgriben af overenskomstparterne i tilfælde af forurening eller fare for forurening af farvandene eller kysterne som følge af en ulykke. Lissabonoverenskomsten blev undertegnet i oktober 1990, men trådte aldrig i kraft på grund af en territorial strid mellem to overenskomstparter, Spanien og Marokko, om "sydgrænsen" (Vestsahara). Tillægsprotokollen, hvormed der blev fundet en løsning på striden og en acceptabel formulering, blev først undertegnet i maj 2008 af Portugal, Spanien, Frankrig og Marokko og endelig den 25. marts 2009 af EU.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Næsten 50 % af befolkningen i EU lever i kystområder, og alene denne omstændighed kræver, at der fokuseres langt mere på integreret bevaring og forvaltning af disse regioner. Det er derfor af afgørende betydning, at der etableres integreret kystzoneforvaltning inden for EU som henstillet af Kommissionen i en offentliggjort meddelelse om dette emne.
Det er endvidere vigtigt at slå fast, at 80 % af affaldet og forureningen i farvandene kommer fra land, og det er derfor nødvendigt med en fælles strategi, som også involverer bekæmpelse af problemet på land.
Ud over miljøproblematikken er havforurening og ødelæggelse af kysterne i Europa også et økonomisk problem. Det skyldes, at turismen i visse lande, f.eks. Portugal, er rettet imod havaktiviteter som ture til iagttagelse af hvaler, dykning og andre aktiviteter og derfor udgør en betydelig indtægtskilde for nogle regioner, herunder Azorerne, Madeira og Algarve.
Ligesom overfiskeri har forureningen af vores farvande også bidraget betydeligt til de nuværende faldende bestande af visse fiskearter, som er vigtige for fiskeriet. Derfor skal havstrategidirektivet – et vigtigt miljøkapitel i strategien for integreret havpolitik – gennemføres fuldt ud.
Farvande og kystområder skal være en strategisk prioritet for Europa, og derfor støtter jeg Parlamentets betænkning fuldt ud.
Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning for at bidrage til, at tillægsprotokollen til Lissabon-overenskomsten kan træde i kraft. Med denne aftale skabes der en mekanisme til sikring af, at overenskomstparterne samarbejder i tilfælde af ulykker, der medfører forurening, samtidig med at parterne forpligtes til at udtænke og gennemføre deres egne foranstaltninger og planer for håndtering af nødsituationer.
Denne aftale udgør en del af et netværk af regionale havaftaler, som EU har indgået med en række enkelte medlemsstater og nabotredjelande. Netværket omfatter Helsinki-konventionen, Bonn-overenskomsten, Barcelona-konventionen og i dette tilfælde også Lissabon-overenskomsten. Hver af disse aftaler omfatter forskellige dele af havet rundt om EU-landene og sigter imod individuel eller kollektiv indgriben fra overenskomstparternes side i tilfælde af forurening eller trussel om forurening af havene eller kysterne for at beskytte miljøet og borgernes sundhed.
Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Forbrugerbeskyttelsespolitikken sigter mod at fremme forbrugernes sundhed og sikkerhed samt økonomiske og juridiske interesser såvel som deres ret til oplysning. Forbrugerbeskyttelse er en overordnet og grundlæggende politik i EU, der fokuserer på at sikre sunde markeder, hvor forbrugerne kan handle trygt og sikkert, og som fremmer innovation og handel over grænserne.
Jeg stemte for denne betænkning, da jeg finder det altafgørende, at forbrugerbeskyttelsespolitikken i EU styrkes og gøres mere effektiv og væsentlig for borgerne. Trygge og velinformerede forbrugere, som er i stand til at træffe valg, er afgørende for, at det indre marked fungerer effektivt. Dette skal sigte mod at give forbrugerne betydelige muligheder for at vælge mellem produkter og tjenesteydelser af høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser, samtidig med at der er en høj grad af beskyttelse. Det vil således spille en afgørende rolle med hensyn til at gøre EU konkurrencedygtigt, dynamisk og innovativt globalt set.
Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) EU's indre marked er blevet udvidet betydeligt i de seneste år og omfatter nu næsten 500 mio. forbrugere i 27 medlemsstater. Det er opnåeligt at standardisere principper og regler for forbrugerbeskyttelse på EU-niveau og at forbedre mekanismerne til understøttelse af deres gennemførelse, uden at man dog må forestille sig, at produkter og tjenesteydelser i alle 27 medlemsstater vil komme op på det samme kvalitetsniveau på kort eller mellemlang sigt.
Den aktuelle, vanskelige økonomiske situation, som hele Europa befinder sig i, understreges af faldende indkomster og stigende arbejdsløshed, hvilket afspejles i hele EU i det reelle behov for bedre at klare de daglige indkøb. De europæiske forbrugeres holdning, som påvirkes direkte af den økonomiske afmatning, er særlig tydelig i forhold til de varer og tjenesteydelser, de køber, og som de ønsker i en god kvalitet, så de kan forbruge så meget heraf som muligt. Derfor bliver forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger stadig vigtigere. En konsolidering af strukturerne til overvågning af markedet i alle medlemsstaterne for at sikre, at de produkter, der markedsføres, lever op til de højeste sikkerhedsstandarder, er en løsning, der vil vise, hvordan tingene forholder sig i øjeblikket.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) EU's forbrugere spiller en afgørende rolle for at skabe vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, og deres interesser er en hovedprioritet, når det drejer sig om at udforme nøglepolitikker inden for bl.a. sundhed, handel og industri, miljø, energi og transport. Hvad angår energi, kan det indre marked ikke fungere ordentligt og konkurrencedygtigt på grund af de såkaldte 'energi-øer' som f.eks. Baltikum, som er isoleret fra resten af Europa i relation til energi og er afhængig af én enkelt ekstern leverandør. Tilvejebringelse af et el-net og en gasrørledning, der dækker hele Europa, skal opprioriteres, fordi Europa er stærkt afhængig af energiimport. El-markedet skal også indføre en række foranstaltninger til at gøre markedet fuldstændig åbent til gavn for de europæiske forbrugere. Der skal skabes gunstige forhold, for at der kan være ægte og fair konkurrence og et reelt indre marked. Medlemsstaterne skal træffe alle fornødne foranstaltninger, så de kan gennemføre klare målsætninger, herunder især beskyttelse af sårbare forbrugere, beskyttelse af grundlæggende forbrugerrettigheder samt økonomisk og social samhørighed.
Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Fremme af forbrugernes rettigheder og velfærd er et grundlæggende forhold i EU. Jeg støtter alle bestræbelser i den retning, som genopretter offentlighedens tillid til markederne. Forbrugerbeskyttelse bliver endda endnu vigtigere set i lyset af den økonomiske krise, som har øget presset på de dårligst beskyttede forbrugere – dem med lave indkomster. Det er nødvendigt med en koordineret indsats, der skal sikre, at forbrugerne trygt kan udøve deres rettigheder. På den baggrund understreger jeg behovet for først og fremmest at fremme politikker til oplysning af forbrugerne (for EU's og medlemsstaternes vedkommende) via kampagner og informationskontorer, ved at skaffe flere midler til de Europæiske Forbrugercentre og dernæst at anvende de allerede eksisterende regler effektivt, idet man styrker overvågningen af markedet og reguleringsmekanismerne og lægger pres på medlemsstaterne med henblik på korrekt inddrivelse af fællesskabsmidler.
Jeg gentager, at kun på denne måde vil forbrugerne være i stand til at træffe velovervejede valg uden at ligge under for alle mulige former for pres fra producenterne. Det forstærker deres tillid til markedet, skaber øget konkurrence, forbedrer kvaliteten af produkter og tjenesteydelser og øger forbruget (en faktor, der er væsentlig for den økonomiske fremgang).
Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Forbrugerbeskyttelse hænger tæt sammen med markedets evne til at tilbyde et bredt udvalg af varer og tjenesteydelser af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Det er klart, at større forbrugertillid, -bevidsthed og -ansvar kræver varer og tjenesteydelser af stadig højere kvalitet, som så igen skaber en øget konkurrence mellem leverandørerne, der vil blive tilskyndet til at forbedre deres produkter, samtidig med at de holder priserne på et konkurrencedygtigt niveau.
Jeg er enig i den betydning, Kommissionen og medlemsstaterne lægger i at iværksætte en kommunikationsstrategi for forbrugerrettigheder via internetportaler, oplysningskampagner og informationskontorer, idet man også vil fremme brugen af hjemmesiden ‘eYouGuide’ og samtidig sikre pålideligheden, troværdigheden og uvildigheden hos de organer, der skal varetage forvaltningen og organiseringen.
Med resultattavlens fem forbrugermarkedsindikatorer, som er defineret i beslutningen – men som ikke er udtømmende – vil folk afgjort kunne få nyttige oplysninger til, hvordan de lovgivningsmæssige referencerammer om nødvendigt kan forbedres, forudsat at de oplysninger, medlemsstaterne bidrager med, er udførlige og kan indsamles på et letsammenligneligt grundlag. Jeg stemte for betænkningen, selv om jeg er usikker med hensyn til udnævnelsen af forbrugerombudsmanden og de kollektive klagemuligheder.
Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at efter Lissabontraktatens ikrafttræden og under den aktuelle økonomiske krise skal forbrugerne garanteres en stærk beskyttelse og varetagelse af deres interesser. Forbrugerne skal have særlige instrumenter til sikring af, at deres interesser indarbejdes effektivt i alle EU's politikker.
Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) Ordføreren tager udgangspunkt i resultaterne fra resultattavlerne for forbrugermarkederne, hvilket er en logisk og pragmatisk tilgang. Forbrugernes tilfredshed såvel som deres problemer kan udledes af de statistiske rapporter, hvori der fokuseres på emnet. En yderligere udvikling af den fortrolige database over forbrugerproblemer er afgørende for at kunne identificere markederne. Imidlertid er det nødvendigt at forbedre dataindsamlingen på en sådan måde, at man i den kan tage højde for forskellene mellem systemerne i medlemsstaterne, som på grund af mangfoldigheden undertiden er ekstreme. Efter min opfattelse er det mest problematiske spørgsmål, hvorvidt lovgivning og kontraktlige forpligtelser kan håndhæves. Når det drejer sig om handel navnlig på tværnationale markeder, er håndhævelse af lovgivningen ikkeeksisterende. Det vil være virkningsløst at indføre regler for forbrugerbeskyttelse i EU, hvis reglerne ikke gennemføres ordentligt i de nationale lovgivninger og ikke anvendes og håndhæves på medlemsstatsniveau. Ordføreren har på acceptabel vis taget spørgsmålet om forbrugerbeskyttelse op på grundlag af resultattavlerne. Jeg ville dog bifalde mere konkrete forslag til forbedring af den nuværende situation. Trods dette forbehold bidrager betænkningen til forbrugerbeskyttelsen i EU, og jeg vil derfor stemme for dens vedtagelse.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) EU's forbrugerpolitik er et grundlæggende element i konsolideringen af det indre marked. Af den grund skal denne politik medvirke til, at de europæiske forbrugere og offentligheden får adgang til produkter og tjenesteydelser af høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser, samtidig med at de nyder godt af et højt niveau for beskyttelse af deres rettigheder.
Øget oplysning og større bevidsthed om både deres rettigheder og forpligtelser, såvel som en ansvarlig holdning hos virksomhederne, vil bidrage til en mere dynamisk handel over grænserne og dermed til en tæt integration af det indre marked, hvilket har betydning for konkurrenceevnen i Europa.
Man skal også ramme den rigtige balance mellem forbrugernes rettigheder og forpligtelser og virkningen af relevant lovgivning i forhold til virksomheders og tjenesteyderes rettigheder og forpligtelser.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I Lissabontraktaten betragtes forbrugerbeskyttelse som en overordnet og grundlæggende politik i EU, hvilket betyder, at der skal tages hensyn til forbrugerbeskyttelseskrav.
I den sammenhæng er det væsentligt at styrke forbrugerbeskyttelsespolitikken i EU og gøre den mere effektiv og meningsfuld i forhold til offentligheden. Det er afgørende, at der reageres på den europæiske offentligheds behov og problemer.
I den henseende er det berettiget at indføre instrumenter til overvågning af markedet, som f.eks. en resultattavle for forbrugermarkederne. En god forbrugerbeskyttelsespolitik skal bidrage til at sikre sunde markeder samt sikkerhed og tillid, hvilket vil fremme handel over grænserne og innovation.
Jeg er fortaler for en gennemsigtig politik, hvor det er obligatorisk at anføre det oprindelige varemærke. Forbrugerbeskyttelse er vigtig, når man står over for importerede produkter, der ikke er sikre, og det kræver et tættere samarbejde mellem myndigheder, der overvåger markederne, og toldmyndigheder.
Produktsikkerhed for varer på det indre marked forudsætter en fælles indsats sammen med myndighederne i tredjelande, og det begrunder derfor Kommissionens initiativ til at intensivere det internationale samarbejde og underskrive formelle aftaler med relevante myndigheder i tredjelande, navnlig Kina, USA og Japan.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for Hedh-betænkningen. Skotland mangler i øjeblikket en stemme i EU, når det drejer sig om forbrugerspørgsmål. Vi har ikke nogen uafhængig repræsentant i Rådet, og det er London, der overvejende tager sig af forbrugerlovgivning. Da vi har separate retsinstitutioner, er det afgørende, at disse magtbeføjelser gives tilbage til det skotske parlament, så Skotland kan spille sin egen rolle i den fortsatte EU-forhandling om disse spørgsmål.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Forbrugerbeskyttelse er og har altid været ét af EU's prioriteringsområder, og det blev styrket med vedtagelsen af Lissabontraktaten. Forbrugere, der er velinformerede om deres rettigheder og forpligtelser, bidrager til et mere gennemsigtigt og konkurrencepræget marked.
Med den aktuelle økonomiske krise er det meget vigtigt at beskytte de mest sårbare forbrugere og dem med lave indkomster. Den øgede kompleksitet i detailmarkederne, især inden for tjenesteydelsesområdet, gør det sværere for forbrugerne at træffe de bedste valg.
For at kunne vurdere markederne effektivt og vedtage politikker, der giver de bedst mulige resultater for forbrugerne, kræves der redskaber til markedsovervågning. Derfor er resultattavlen for forbrugermarkederne meget vigtig.
Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) For at sikre en effektiv forbrugerbeskyttelse er det vigtigt at give forbrugerne bedre oplysninger og uddanne dem bedre. Målet er at få ‘handlekraftige forbrugere’ i det indre marked. I betænkningen tages der imidlertid ikke i tilstrækkelig grad fat på problemerne i forbindelse med et fuldstændig ureguleret marked. EU's standarder overholdes ikke altid, hvad enten det drejer sig om kvalitets- og sikkerhedsstandarder eller endog miljø- og sundhedsforordninger. Jeg undlod derfor at stemme.
Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) For Kommissionen er forbrugerbeskyttelse et ekstremt vigtigt spørgsmål at tackle. Blot at gennemføre effektive foranstaltninger på området vil naturligvis ikke være nok, hvis forbrugerne ikke involveres. Forbrugerne skal være bevidste om deres rettigheder. At gøre maksimal brug af mulighederne i det indre marked i EU er en kolossal udfordring for Kommissionen. For at klare denne udfordring skal en effektiv forbrugerbeskyttelse være ét af EU's prioriteringsområder. Jeg mener, at set fra forbrugerens side kan det kun være til stor nytte at bruge resultattavlerne for forbrugermarkederne, der er et redskab til markedsovervågning. Resultattavlerne viser klart, hvilke markeder der ikke i tilstrækkelig grad opfylder forbrugernes behov. Ved at analysere dem kan vi bl.a. konstatere, at forbrugerne oplever særlige problemer på tjenesteydelsesmarkedet, og at internethandel mellem visse medlemsstater i stor udstrækning begrænses på grund af tværnationale hindringer. Jeg er glad for, at der planlægges yderligere resultattavler. Desuden håber jeg, at de vil forsyne os med endnu mere detaljerede oplysninger end før. Takket være sådanne redskaber er det betydeligt lettere at forstå forbrugernes problemer og imødekomme deres behov. Der er ingen tvivl om, at en indførelse af EU-forordninger om forbrugerbeskyttelse i de enkelte EU-lande vil gavne vores borgere.
Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Jeg stemte for fru Hedhs betænkning om forbrugerbeskyttelse. I denne initiativbetænkning anerkender man med rette forbrugerorganisationernes afgørende vigtige rolle. Disse organisationer er ideelle, når det drejer sig om at gøre myndighederne opmærksomme på de problemer, forbrugerne oplever i dagligdagen. Jeg støtter naturligvis også kravet om, at medlemsstaterne i passende omfang hører forbrugerorganisationerne i alle faser af beslutningsprocessen og ved omsætningen og gennemførelsen af forbrugerlovgivning. Det er ligeledes meget vigtigt også at udvide resultattavlen for forbrugermarkederne med langsigtede indikatorer vedrørende f.eks. markedsandele, kvalitet, reklame, tilbuds gennemskuelighed og sammenlignelighed, indikatorer vedrørende retshåndhævelse og forbrugerindflydelse såvel som sociale, miljømæssige og etiske aspekter samt indikatorer til måling af henholdsvis erstatnings- og skadesomfang for forbrugere.
Som jeg ser det, er de eneste to ulemper ved betænkningen, at man ikke har inddraget ændringsforslaget fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance om at tage ved lære af energisektorens markedssvigt og vores ændringsforslag om ændring af legetøjsdirektivet. At dette ændringsforslag ikke trængte igennem er beklageligt. Ikke desto mindre vil jeg gerne lykønske ordføreren og hendes kolleger i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse med denne velfunderede betænkning.
Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg bifalder dette bidrag fra Parlamentet til forbruger-resultattavlen, som er en vigtig indikator for, hvor effektive og kompetente medlemsstaterne er med hensyn til at gennemføre EU-lovgivning. Jeg bifalder ordførerens opfordringer til større gennemsigtighed og synlighed i overvågningsforanstaltningerne og støtter hendes opfordring om at indføre bedre kollektive klagemuligheder i EU.
Alf Svensson (PPE) , skriftlig. – (SV) Det frie marked i EU gør Unionen til en stærk aktør, men betyder også, at forbrugerne skal have ordentlige og klare oplysninger om det udvalg, der fås på markedet. Forbrugernes position skal styrkes. Derfor stemte jeg for betænkningen om forbrugerbeskyttelse i dag. Betænkningen indeholder dog en vis ordlyd, der er problematisk. Der er risiko for, at hvis forbrugerorganisationerne skal høres i alle faser af beslutningsprocessen, vil denne proces blive noget langtrukken. Civilsamfundet spiller en vigtig rolle for at opnå en hensigtsmæssig forbrugerbeskyttelse, men denne rolle kan antage forskellige former i forskellige lande, uden at det ødelægger resultatet. Subsidiaritetsprincippet skal gælde i spørgsmålet om etablering af forbrugerbeskyttelsesmyndigheder og forbrugerombudsmandsinstitutioner såvel som i ordlyden angående læseplaner i skolerne. EU skal fastlægge minimumsniveauer og -målsætninger for en fælles forbrugerpolitik, men bør ikke ned i mindste detalje beslutte, hvordan medlemsstaterne skal nå disse målsætninger. I betænkningen opfordres alle medlemsstater til at indsamle og registrere oplysninger om uheld og skader i en fælles database. En sådan database må ikke skabe et behov for administrativt arbejde i overdrevet omfang. Forvaltningen af den skal være rimelig og af forholdsmæssig karakter til fordel for den enkelte bruger. Forbrugerrettigheder og forbrugerbeskyttelse i det indre marked er imidlertid så vigtigt et spørgsmål, at jeg stemte for betænkningen trods de problemstillinger, jeg lige har skitseret.
Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Jeg er glad for, at vi seriøst prøver at tage os af beskyttelse af forbrugerrettighederne. Det har vi dog gjort i adskillige år, men vi er stadig ikke i stand til at oprette en ideel mekanisme og stramme de obligatoriske vilkår ved at udføre disse opgaver på nationalt plan. Somme tider ligner det næsten et spil eller hykleri. Medmindre vi indfører en streng regulering af monopolaktiviteter inden for et hvilket som helst område, så monopolernes profitter klart begrænses, og så driftsomkostninger, gager og bonusser kontrolleres strengt – dvs. råvareforsyninger, fremstilling, produktforsyninger – er det svært at forestille sig, at forbrugerne får billige varer eller tjenesteydelser af høj kvalitet. Da jeg har en betydelig erfaring på området, er jeg parat til at samarbejde om spørgsmålet.
Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg bifalder vedtagelsen af denne betænkning. Jeg finder det vigtigt at beskytte forbrugerne og sætte større fokus på en styrkelse af markedsovervågningen, således at produkter bestemt for borgerne lever op til de højest mulige standarder. Jeg bifalder initiativet til at optrappe det internationale samarbejde om produktsikkerhed og at tilstræbe, at der indgås formelle aftaler med retshåndhævelsesmyndigheder i tredjelande. Jeg støtter opfordringerne til at etablere en særlig forbrugerombudsmandsinstitution til udenretslig bilæggelse af tvister og mener, at mere effektive mekanismer for tværnationalt samarbejde vil bidrage til at forbedre forbrugerbeskyttelsen i hele EU.
Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (FR) I artikel 12 i Romtraktaten bekræftes det igen, at forbrugerbeskyttelseskrav skal tages i betragtning, når andre politikker og aktiviteter i Unionen defineres og gennemføres. Kommissionen skal sikre, at forbrugernes interesser reelt indarbejdes i alle politikker, og skal i sine konsekvensundersøgelser studere de potentielle virkninger af ny lovgivning og politikker, der direkte eller indirekte berører forbrugerne. Forbrugerklager er en vigtig indikator for markedssvigt, men deres fravær betyder ikke altid, at markederne fungerer godt, idet forbrugere i nogle tilfælde er mindre tilbøjelige til at klage, f.eks. på grund af forskellige traditioner blandt forbrugerne eller på grund af deres opfattelse af sandsynligheden for, at der vil blive taget hensyn til deres klage. Forbrugerorganisationerne spiller en væsentlig rolle med hensyn til at gøre myndighederne opmærksomme på forbrugernes problemer. Redskaberne bør optimeres, så de kan fungere mere effektivt på alle niveauer. Jeg opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at forbrugerorganisationerne høres på korrekt vis i alle faser af beslutningsprocessen og ved omsætningen og gennemførelsen af forbrugerlovgivning.
Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg stemte for denne betænkning om SOLVIT. Forbrugerne i EU bør være helt bevidste om deres rettigheder, og dette problemløsningsnetværk bør være lettilgængeligt for alle.
I EU som helhed er der en stigning i antallet af mennesker, der kontakter SOLVIT for at få råd og bistand. Deraf kan det udledes, at SOLVIT's betydning som problemløsende værktøj for EU's borgere og virksomheder vokser.
Jeg bakker fuldt ud op om betænkningens krav om bedre og bredere oplysning om SOLVIT's tjenesteydelser, og jeg er enig i, at borgernes og virksomhedernes rettigheder i det indre marked skal tydeliggøres, så alle kan drage fordel af disse rettigheder i deres dagligdag.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (EN) For at forbrugerne kan nyde fordelene ved det indre marked, har de brug for et effektivt klageredskab, når reglerne for det indre marked ikke anvendes korrekt. SOLVIT-netværket blev oprettet for at garantere hurtig klageadgang, uden at man behøver at gå rettens vej. Jeg tror, at dette netværk vil kunne være til stor nytte, men i øjeblikket fungerer det ikke effektivt, og dets potentiale udnyttes ikke fuldt ud. Mange af vores borgere og mindre virksomheder er ikke klar over netværkets eksistens. Jeg mener derfor, at medlemsstaterne bør bruge flere kræfter og ressourcer på at fremme SOLVIT og gøre borgerne og virksomhederne mere bevidste om det. I øvrigt får nogle SOLVIT-centre flere sager, end de kan overkomme, fordi centrene er underbemandede. Jeg mener, at medlemsstaterne skal styrke de nationale SOLVIT-centres rolle ved at sikre, at nationale, regionale og lokale myndigheder samarbejder, og aktivt at udveksle synspunkter og bedste erfaringer med andre medlemsstater for til fulde at udnytte mulighederne i SOLVIT-netværket.
Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) SOLVIT har eksisteret siden 2002 og er et online problemløsningsnetværk med deltagelse af EU's medlemsstater. Dets formål er at levere pragmatiske løsninger på de problemer, der opstår som følge af myndigheders ukorrekte anvendelse af EU-lovgivning.
Selv om det indre marked for tiden fungerer forholdsvis godt, hænder det dog, at der opstår fejl eller fortolkningsspørgsmål i relation til offentlighedens og virksomheders rettigheder, når disse forsøger at få mest muligt ud af de fordele, det indre marked giver.
Jeg stemte for denne betænkning, eftersom SOLVIT-netværket har vist sig at være af enorm betydning for løsningen af alle mulige problemer, lige fra den person, der søger efter en anden medlemsstat at studere, arbejde eller forenes med en partner i osv., til virksomheder, der er stødt ind i problemer med offentlige myndigheder, problemer med momsrefusion eller andet. SOLVIT-netværkets formål er at levere tjenesteydelser af høj kvalitet på grundlag af væsentlige kvalitets- og resultatkriterier.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg bifalder Buşoi's betænkning om SOLVIT. Dette uformelle netværk til løsning af problemer i forbindelse med det indre marked har været afgørende med hensyn til at give både offentligheden og virksomheder gratis bistand til løsning af specifikke problemer med myndigheder. Dets betydning afspejles i det stigende antal sager, der er indløbet i det sidste år. Når man betænker de tværgående problemer på nationalt plan, er det imidlertid absolut nødvendigt at overveje en række tiltag til forbedring af centrenes effektivitet. Jeg mener derfor, at medlemsstaterne skal intensivere deres indsats for at oplyse offentligheden og virksomhederne om de rettigheder, de har i det indre marked, ved at gøre brug af de øgede finansielle og menneskelige ressourcer samt uddannelsen af ansatte i SOLVIT-netværket i bestemmelserne om det indre marked. Det er også vigtigt, at de ansatte i SOLVIT har et godt kendskab til engelsk såvel som til deres modersmål. Jeg opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme adgangen til SOLVIT-netværket for offentligheden og virksomhederne, således at bestemmelserne om det indre marked kan gennemføres effektivt.
Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Det indre marked hverken er eller bør være en blot og bar bureaukratisk indretning. For reelt at kunne udnytte dets indlysende fordele skal virksomhederne og befolkningen i EU være i stand til at udøve deres rettigheder i praksis ved hjælp af hurtige, lydhøre og effektive redskaber. På denne baggrund er SOLVIT-netværket af grundlæggende betydning.
Set i lyset af det stigende antal sager, som SOLVIT-centrene har været involveret i det seneste år, anser jeg det for afgørende for forbrugernes velfærd, at vi bevæger os hen imod en række reformer og forbedringer, som Parlamentet har foreslået i så henseende. F.eks. en styrkelse af Kommissionens kontrol med, om bestemmelserne om det indre marked anvendes effektivt, markante forhøjelser af de ressourcer, SOLVIT-centrene får tilført (bemyndigelse af eksperter inden for det indre markeds enkelte områder, øgede midler til de nationale centre, særlig og opdateret uddannelse af det nuværende fagpersonale, koordinerede online forbindelser mellem lokale centre og Kommissionens tjenester), samt betydelige investeringer i Kommissionens og medlemsstaternes fremme af og oplysning om SOLVIT-netværket via alle sociale kommunikationsmidler, således at der skabes en virkelig god forbindelse til borgerne og virksomhederne. Af alle disse grunde støtter jeg Buşoi-betænkningen om SOLVIT.
Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) SOLVIT-netværket har vist, at det er et meget nyttigt redskab til at finde en udenretslig løsning på de problemer, borgere og virksomheder støder på som følge af, at offentlige myndigheder ikke anvender lovgivningen om det indre marked korrekt. Det bør derfor støttes på flere måder ved et forbedret samarbejde mellem Kommissionen, Parlamentet og medlemsstaterne. Frem for alt er det nødvendigt at gøre borgerne og virksomhederne mere bevidste om dets eksistens og at styrke samarbejdet mellem nationale, regionale og lokale myndigheder. Der bør også lægges større vægt på uddannelse af de embedsmænd, der arbejder på området, som f.eks. uddannelse af SOLVIT-netværkets personale, hvilket også bør udvikles med midler fra Den Europæiske Socialfond, sådan som det er understreget i Kommissionens meddelelse.
Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg mener, at en styrkelse af SOLVIT-netværket virkelig kan bidrage til at forbedre lovgrundlaget for det indre marked, som vi prøver så hårdt på at opbygge. At fremme gennemsigtigheden af data via en interaktiv online database styrker bevidstheden om standarder, muliggør en hurtigere problemløsning og øger tilliden til operatører.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) SOLVIT-netværket blev etableret af Kommissionen og medlemsstaterne for via udenretslige midler at løse problemer, som borgerne og virksomhederne får som følge af ukorrekt anvendelse af lovgivningen om det indre marked.
Netværket har vist sig effektivt til problemløsning, men bruges stadig i for ringe omfang af offentligheden. Af den grund har Kommissionen til hensigt at fremme en hurtig og fuldstændig anvendelse af SOLVIT-netværket ved at øge gennemsigtigheden, så hindringer for den frie bevægelighed overvindes, og ved at oplyse offentligheden om dens rettigheder, således at mulighederne i det indre marked realiseres.
Med tanke herpå opfordrer Kommissionen indtrængende medlemsstaterne til på behørig vis at fremme SOLVIT-netværket i offentligheden og hos virksomhederne, idet man husker på netværkets muligheder og den merværdi, det repræsenterer.
Eftersom mange af de problemer, der kunne klares via SOLVIT-netværket, i øjeblikket løses retligt, hvilket øger borgernes og virksomhedernes spild af tid og penge, og eftersom SOLVIT-netværket kunne bidrage med alternative, hurtigere og mere effektive løsninger på retstvister, mener jeg, at man ved at gøre SOLVIT-netværket fuldt funktionsdygtigt vil gavne aktiviteterne i det indre marked og i højere grad beskytte borgernes og virksomhedernes interesser og rettigheder.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) SOLVIT-netværket trådte i funktion i juli 2002 efter at være etableret af Kommissionen og medlemsstaterne med det formål at løse de problemer, borgerne og virksomhederne oplevede som følge af forkert anvendelse af lovgivningen om det indre marked, og muliggjorde hurtige, gratis og effektive reaktioner uden at gå rettens vej.
Alle EU-medlemsstaterne samt Norge, Island og Liechtenstein har på nationalt plan etableret SOLVIT-centre, som for de flestes vedkommende er integreret i de respektive økonomi- eller udenrigsministerier. Disse centre samarbejder direkte via en elektronisk database om at finde hurtige og pragmatiske løsninger på de problemer, borgere og virksomheder fremlægger.
Medlemsstaterne skal intensivere deres indsats for at oplyse borgerne og virksomhederne om de rettigheder, de har i det indre marked, således at de kan udøve disse rettigheder. Borgerne og virksomhederne skal på en effektiv måde gøres bekendt med de tjenester, SOLVIT stiller til rådighed.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) SOLVIT-netværket, hvis formål er at være en effektiv løsning på problemerne i det indre marked, har haft stor succes med at løse disse problemer. SOLVIT-netværket blev etableret i 2002 til at tage sig af de problemer, som borgerne og virksomhederne står med som følge af ukorrekt anvendelse af EU-lovgivningen om det indre marked.
SOLVIT-netværket erstatter domstolene på en mere effektiv og mindre bureaukratisk måde, da det finder frem til løsninger inden for 10 uger. Det øgede antal sager i SOLVIT har imidlertid medført adskillige mangler i netværkets svartider. Det betyder, at det er meget vigtigt, at der gøres en indsats for at øge de menneskelige og økonomiske ressourcer, og at der sørges for behørig uddannelse af embedsmændene i SOLVIT-netværket, så de kan forbedre deres effektivitet med hensyn til at håndtere det stigende antal sager, de får forelagt.
Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Det indre marked tilbyder borgere og virksomheder en vrimmel af muligheder. Det indre marked fungerer i det store og hele godt, selv om der undertiden også sker fejl.
SOLVIT er et problemløsningsnetværk, hvor EU-medlemsstaterne samarbejder om at finde udenretslige løsninger på problemer, som er opstået på grund af offentlige myndigheders ukorrekte anvendelse af lovgivningen om det indre marked. Der er et SOLVIT-center i hver medlemsstat i EU (såvel som i Norge, Island og Liechtenstein).
Jeg stemte for denne betænkning for at give SOLVIT-centrene et skub fremad med hensyn til at tackle de klager, både borgere og virksomheder indgiver.
Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Det indre marked er for europæerne med sine mere end 1 500 ofte komplekse dokumenter et ret uforståeligt 'monstrum', som tilmed ikke altid gennemføres korrekt i medlemsstaterne (her tænker jeg især på anerkendelse af faglige kvalifikationer). SOLVIT er følgelig ved at vise sig som et uvurderligt redskab. I dette samarbejdsnetværk har man i årevis arbejdet på uformelle løsninger på problemer i forbindelse med offentlige myndigheders forkerte anvendelse af lovgivningen for det indre marked, og netværket har dermed været en ægte støttetjeneste for forbrugere og virksomheder i spørgsmål vedrørende det indre marked. Jeg stemte for betænkningen om SOLVIT.
Trods dets fremragende succesrater (mere end 80 % af sagerne løses med succes), og trods det, at SOLVIT står for en hurtig, udenretslig og gratis løsning på problemet med at opnå klageadgang, er netværket stadig forholdsvis ukendt i den almindelige befolkning. Vi skal gøre mere for at styrke dets profil. Endelig beklager jeg, at SOLVIT-centret i visse medlemsstater, inklusive min egen, får tildelt så få midler og så lidt personale. Jeg mener, at tiden er inde til, at medlemsstaterne anerkender, hvor nyttige disse centre er, og til at tildele dem midler, så de kan fungere ordentligt.
Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Hr. Buşois betænkning om SOLVIT er meget vigtig. Under udførelsen af mine parlamentariske opgaver bliver jeg mange gange om ugen kontaktet af borgere, der stiller mig spørgsmål af ofte meget personlig og meget specifik karakter om, hvordan EU-lovgivningen fungerer. Jeg kan ofte hjælpe ved straks at henvise dem til SOLVIT.
I den betænkning, vi vedtog i dag, beskrives fordelene ved dette redskab tydeligt. Den udgør et yderst afbalanceret stykke arbejde, idet man i den meget klart udtrykker, hvilke handlinger der skal til for at forbedre redskabet. Der er absolut behov for en god mediestrategi for at øge kendskabet til SOLVIT. Oprettelse af en unik internetadresse kan bidrage hertil.
Der er tydeligvis behov for, at SOLVIT's effektivitet yderligere øges. Det kan netop opnås ved at forbedre samarbejdet mellem embedsmænd, der har en tilstrækkeligt stor viden. Der er også en meget væsentlig anbefaling til medlemsstaterne om at øge bemandingen af SOLVIT-centrene, så der opbygges administrativ kapacitet i de forskellige ministerier på nationalt plan. Målsætningen må være, at alle SOLVIT-centre skal besvare spørgsmål hurtigt og finde reelle løsninger. Det er selve formålet med SOLVIT's etablering.
Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Jeg støtter dette initiativ og er helt enig i, at SOLVIT-netværket skal styrkes, og at dets aktiviteter skal udvides. Der bør ikke spares på at få oplysninger om denne EU-institutions aktiviteter og muligheder bragt i nationale medier, på internettet eller i tv-programmer. Jeg kan dog fortælle Dem, at der sker forskelsbehandling, idet lovgivningen ikke anvendes ens, og idet der endog er forskellige straffe og bøder for samme slags aktiviteter.
Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (FR) SOLVIT blev etableret for at løse de problemer, borgere og virksomheder oplever som følge af forkert anvendelse af lovgivningen om det indre marked. Alle medlemsstater såvel som Norge, Island og Liechtenstein har etableret et nationalt SOLVIT-center. De samarbejder direkte for at finde frem til hurtige og pragmatiske løsninger på de problemer, borgere og virksomheder fremlægger. Centrene har behov for forsvarlig juridisk rådgivning om den retlige beskaffenhed af fremlagte problemer og foreslåede løsninger. De har adgang til juridisk rådgivning både inden for deres center og inden for den kompetente forvaltning. Hvor der er tale om forskelle i den juridiske opfattelse af sager, der behandles sammen, komplekse juridiske spørgsmål eller simpelthen ikke ordentlig adgang til juridisk rådgivning i deres eget land, henvender SOLVIT-centre sig ofte til Kommissionen for at få rådgivning. Medlemsstaterne bør sikre, at centrene har ordentlig adgang til juridisk ekspertise inden for deres egen forvaltning. Kommissionen bør fremskynde sin afgivelse af uformelle juridiske vurderinger til centrene på forlangende. Jeg bifalder medlemsstaternes engagement med hensyn til at overvåge EU-lovgivningen og dens anvendelse. Det er ikke godt nok, hvis medlovgiverne i EU gennemfører love, der skaber flere problemer, end de løser.
Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Vi har meget høje standarder for dyresundhedsmæssige betingelser i Irland, og derfor stemte jeg for denne væsentlige betænkning, der vil bidrage til at beskytte irske dyrs sundhed. Betænkningens anbefaling med hensyn til en forlængelse af overgangsordningen for transport af dyr indtil udgangen af december 2011 er nødvendig og betimelig.
Med disse regler etableres der et generelt system til identificering af selskabsdyr (katte, hunde og fritter), der transporteres mellem medlemsstaterne, og alle dyr vil skulle have et pas med, der viser, at de er vaccineret mod rabies.
Disse beskyttelsesforanstaltninger er nødvendige, da sundhedsstandarden i Irland i dag er ekstremt høj, og landet følgelig er fri for rabies, for visse flåter og for bændelorm, som kan være til sundhedsmæssig fare for både mennesker og dyr.
Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Jeg stemte for betænkningen om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om veterinære betingelser for ikkekommerciel transport af selskabsdyr, selv om jeg ikke er enig i hele forslagsteksten. Jeg er især bekymret over, at den forlænger den overgangsperiode, hvorunder der gælder strengere krav for import af hunde og katte til Irland, Malta, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige. F.eks. kræver man i Malta, Irland og Det Forenede Kongerige, at hunde og katte, der holdes som selskabsdyr, skal underkastes yderligere undersøgelser for flåter, hvilket også skal attesteres i deres dyrepas. Det er allerede den anden forlængelse i træk af overgangsperioden, hvilket jeg betragter som højst ureglementeret i forhold til lovgivningspraksis i EU. Kommissionen bør snarest muligt vurdere muligheden for at udvide den generelle ordning til de medlemsstater, som i øjeblikket hører under overgangsordningen, og bør til det formål bestille en rådgivende udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. Jeg er helt overbevist om, at gentagne forlængelser af overgangsperioden ikke er i EU-borgernes interesse. De nuværende forskelle i de tidligere nævnte medlemsstaters beskyttelsesforanstaltninger, som f.eks. forskellige tidsintervaller for vaccinationer og serumundersøgelser samt forskellige tidsfrister for undersøgelser for parasitter, gør det mere besværligt og dyrere at rejse med selskabsdyr i EU.
Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) I EU-lovgivningen reguleres ikkekommerciel transport af selskabsdyr ind i EU, og inden for rammerne heraf er der etableret en såkaldt generel ordning, hvorunder hunde, katte og fritter, der holdes som selskabsdyr, og som transporteres mellem medlemsstaterne i EU, skal være ledsaget af identitetspapirer og oplysning om lovpligtige vaccinationer mod rabies og om de sygdomme, de har haft. Med forordning (EF) nr. 998/2003 etableres der også en såkaldt overgangsordning, ifølge hvilken medlemsstaterne kan anvende strengere krav for disse dyrs indrejse i og transport på deres territorier. Især Storbritannien gør i betydeligt omfang brug af denne dispensation. Kommissionen foreslår at forlænge den fastsatte overgangsordning til 31. december 2011, og ordfører fru de Brún støtter dette udspil. Set i lyset af, at der er opnået et kompromis i både Rådet og ENVI-udvalget, og idet den foreliggende betænkning er en del heraf, har jeg stemt for dens vedtagelse.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Med forordning (EF) nr. 998/2003, som Kommissionen foreslår en ændring af, harmoniseres normerne for ikkekommerciel transport af selskabsdyr inden for EU såvel som for deres indrejse i EU. I forordningen regnes der dog med et midlertidigt system, hvorunder nogle medlemsstater kan pålægge mere restriktive betingelser i tilfælde af visse sygdomme som f.eks. rabies, echinococcus og flåtangreb.
Til trods for betydningen af selskabsdyrs frie bevægelighed inden for EU's område gentager jeg min overbevisning om, at det er væsentligt, at sådanne selskabsdyr skal overholde alle sundhedskriterier, så de ikke udgør en risiko for menneskers og dyrs helbred.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Der angives i denne betænkning regler for transport af selskabsdyr inden for EU og for, hvordan den skal foregå i overensstemmelse med målsætningen om at undgå spredning af sygdomme, især rabies.
Fri bevægelighed er en af de væsentligste søjler i EU's indre marked. Dette spørgsmål er af særlig betydning for borgerne i et EU uden grænser, hvor vi har set en øget transport af selskabsdyr mellem medlemsstaterne.
Vi er alle enige om, at det skal være muligt at rejse med selskabsdyr, men vi er alle også enige om, at det skal foregå i overensstemmelse med de eksisterende offentlige sundhedskriterier, så der sikres større beskyttelse af menneskers og dyrs helbred.
Jeg bifalder derfor det generelle passystem, som vil bidrage til at harmonisere sundhedsforanstaltningerne, og kontrolforanstaltningerne, som vil virke fremmende for selskabsdyrs frie bevægelighed.
I betænkningen foreslås der også en overgangsordning indtil udgangen af 2011, således at nogle lande kan nå at få den nødvendige infrastruktur på plads.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for fru de Brúns betænkning. Den frie bevægelighed, som er et kernepunkt i det indre marked, betyder, at dette spørgsmål er af betydning for temmelig mange borgere i hele EU. Spørgsmål om offentlig sundhed og dyresundhed er også af afgørende betydning, og jeg mener, at ordføreren har gjort et godt stykke arbejde med hensyn til at finde en balance.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) De dyresundhedsmæssige betingelser, der skal gælde for tværnational transport af selskabsdyr, som ikke er beregnet til salg, tager sigte på både at sikre en større beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed og at gøre det lettere at transportere selskabsdyr, der ledsages af deres respektive ejere. Hvis de gældende regler følges, og hvis der medbringes en rabiesvaccinationsattest samt resultat af en analyse af immunsystemets reaktion på denne vaccine under rejser inden for EU's område, vil man på denne måde fremme ikkekommerciel transport af selskabsdyr.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for denne vigtige betænkning, fordi vi ved at gøre dét støtter Kommissionens forslag om en forlængelse af overgangsordningen for rabies, således at ordningens ophør falder bedre sammen med den periode, hvor Kommissionen forventer at afslutte EU's finansiering af vaccinationsprogrammer til udryddelse af sylvatisk rabies i nogle medlemsstater, hvilket er det største rabiesproblem i EU. Derudover har Kommissionen valgt en forsigtig og præventiv holdning ved at prioritere forebyggelse og yderligere sundhedshensyn i forbindelse med det indre marked og selskabsdyrs frie bevægelighed. Flere mulige politikker er blevet sammenlignet og overvejet af Kommissionen, der har taget hensyn til de forskellige udtalelser fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Med den foreslåede dato for afslutning af overgangsordningerne vil man kunne nå at omlægge infrastrukturen og gradvis omskole det nuværende personale, så det kan tilpasse sig den nye situation.
Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg bifalder denne betænkning, der vil medvirke til, at medlemsstaterne kan fortsætte deres beskyttelsesforanstaltninger mod spredning af rabies, og som også vil medføre, at selskabsdyr kan transporteres frit og sikkert i hele Europa efter 2011. En forlængelse af dispensationen for visse lande frem til 2011 vil bevirke, at de fortsat kan foretage test og sundhedstjek vedrørende sygdomme som f.eks. rabies. Denne overgangsperiode er et vigtigt skridt hen imod selskabsdyrs endelige frie bevægelighed og sikre transport i EU.
Jeg vil gerne lykønske alle dem, der har arbejdet for at sikre aftalen om den nye udvalgsprocedure. Den er et godt kompromis, som vil sikre, at der reageres effektivt, hvis medlemsstater med rette er bekymret over spredning af andre sygdomme. Den sikrer også, at Kommissionen ved uddelegering af beføjelser vil konsultere en række eksperter – eksperter fra Kommissionen, medlemslandene, ngo'er og Parlamentet. Vi skal sikre, at denne forpligtelse opretholdes. I en større sammenhæng har vi modtaget skriftlige forsikringer om, at der med denne betænkning ikke skabes præcedens for fremtidig brug af uddelegerede beføjelser. Dermed tages der hensyn til Parlamentets bekymringer for så vidt angår præcedens for den nye udvalgsprocedure i henhold til Lissabontraktaten.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) EU 2020-strategien er et dokument, der giver store forhåbninger. I de seneste tider har man talt meget om bedringen i EU's økonomi, men de fleste medlemsstater er endnu ikke kommet ud af krisen. I offentligheden begrænser snakken om krisen sig til, hvordan de offentlige finanser har det, selv om den hastigt stigende arbejdsløshed i nogle medlemsstater allerede har nået et kritisk niveau. Det er besynderligt at høre højtstående EU-embedsmænd rose nogle regeringer for deres fortræffelige arbejde, når arbejdsløshedstallet i disse lande stiger måned for måned i et katastrofalt tempo, de sociale forsikringer reduceres, og antallet af mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, stiger. Det er ved at være meget svært for folk i disse lande at forstå, om EU gennemfører en politik til nedbringelse af fattigdommen eller faktisk øger fattigdommen på det sociale område. Efter min mening bør man ikke give regeringer, der end ikke har været i stand til at løse problemer med hensyn til at stabilisere beskæftigelsessituationen, ufortjent ros. Kommissionen bør påtage sig et større ansvar og på ansvarlig vis overvåge gennemførelsen af de nationale regeringers krisestyringsplaner, samtidig med at den meget præcist vurderer sådanne reformers indvirkning på befolkningen.
Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Schengenaftalen er en traktat mellem EU-landene om princippet om personers frie bevægelighed inden for Schengenområdet. Enhver, der er i besiddelse af et dokument, der beviser, at han har lovlig bopæl i en medlemsstat, bør kunne bevæge sig frit inden for et område, hvor der ikke findes interne grænser.
Ikke alle lande opfylder imidlertid deres forpligtelse til at udstede opholdstilladelser til de tredjelandsstatsborgere, som er indehavere af denne form for visum til længerevarende ophold. Det er således ulogisk, at en studerende, som har fået et visum for at kunne deltage i et kursus i Portugal, ikke har mulighed for at tage til f.eks. Belgien for at finde oplysninger i et specialbibliotek til brug for skrivningen af sit speciale.
Af denne årsag stemte jeg for den foreliggende betænkning, idet jeg mener, at det er vigtigt at fremme den frie bevægelighed inden for Schengenområdet for tredjelandsstatsborgere, der har lovlig bopæl i én af medlemsstaterne på grundlag af et type D-visum til længerevarende ophold, som den givne medlemsstat har udstedt. Jeg lykønsker ordfører Coelho med endnu engang at have opnået en aftale ved førstebehandlingen, således at situationen kan blive løst, før visakodeksen træder i kraft i næste måned.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for de nye forslag til ændring af denne forordning, eftersom tredjelandestatsborgere, der er indehavere af visa til længerevarende ophold, hidtil er stødt ind i problemer med begrænsning af den frie bevægelighed. De har ikke kunnet rejse frit fra en EU-medlemsstat til en anden og har endog haft problemer med at vende tilbage til deres hjemlande. Denne forordning udvider princippet om ækvivalens mellem opholdstilladelser og visa til kortvarige ophold udstedt af medlemsstater, der fuldt ud har gennemført Schengenreglerne, til også at omfatte visa til længerevarende ophold. Det skal understreges, at et visum til længerevarende ophold bør have samme virkning som en opholdstilladelse, hvad angår den frie bevægelighed i Schengenområdet uden interne grænser. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at det er meget vigtigt, at når først bevægeligheden for tredjelandsstatsborgere i Schengenområdet er blevet forenklet, må sikkerhedsgarantierne i medlemsstaterne ikke krænkes. Gennemførelse af denne forordning bør ikke resultere i ringere sikkerhed, eftersom staterne ifølge forordningen er forpligtet til at tjekke persondata i Schengeninformationssystemet, før de udsteder visa til længerevarende ophold, og til om nødvendigt at spørge andre EU-medlemsstater om den pågældende person. Hidtil blev dette kun gjort i forbindelse med udstedelse af opholdstilladelser.
Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg bifalder vedtagelsen af denne forordning med et meget stort flertal – med 562 stemmer mod 29 og med 51, der undlod at stemme. Fra nu af vil enhver tredjelandsstatsborger, der er indehaver af et visum til længerevarende ophold udstedt af en medlemsstat, kunne rejse til de andre medlemsstater i tre måneder i en hvilken som helst seksmåneders periode på de samme vilkår, som gælder for én, der har en opholdstilladelse. Det var et tiltag, som mange studerende og forskere, som f.eks. dem, der deltager i EU's udvekslingsprogrammer (Erasmus Mundus), har ventet på. Det er et skridt fremad med hensyn til at gøre Unionen til en mere eftertragtet destination for studerende, akademikere og forskere fra tredjelande. Desuden kan det ses som en påmindelse om Parlamentets anmodning til medlemsstaterne om at tage skridt til fremover at indføre et visum, der er beregnet særligt på studerende, som deltager i udvekslingsprogrammer. Det ærgrer mig dog, at Det Forenede Kongerige, Irland og Danmark ikke har vedtaget denne forordning og ikke vil være omfattet af den, selv om disse lande tiltrækker et stort antal udenlandske studerende og forskere, der befinder sig i Schengenområdet.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Med Schengenaftalen blev der etableret et område i Europa uden grænsekontrol, og det var et vigtigt skridt i konstruktionen af et åbent, indre marked med fri bevægelighed for mennesker og varer.
Af selvsamme årsag er det aftalens afgørende vigtige og grundlæggende mål at sikre personers frie bevægelighed inden for et område, hvor der ikke er interne grænser. Derfor finder vi det absurd, at borgere, som kommer fra lande uden for EU, men som besidder visa til længerevarende ophold udstedt af en af staterne, der er omfattet af Schengenaftalen, ikke kan bevæge sig frit inden for dette område.
De eksempler, ordføreren har givet, forekommer os at være et bevis på de absurde forhold, som findes i praksis i systemet. Af den grund er jeg enig i Kommissionens forslag, i den af Parlamentet foreslåede ordlyd, om at behandle visa til længerevarende ophold som opholdstilladelser, således at visumindehaverne sikres fri bevægelighed.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Allerførst bifalder jeg den fremragende kvalitet af denne betænkning. I overensstemmelse med eksisterende EU-lovgivning har tredjelandsstatsborgere, som besidder et visum til længerevarende ophold (et visum til ophold ud over tre måneder), ikke ret til at rejse til andre medlemsstater under deres ophold eller til at rejse gennem andre medlemsstater, når de rejser tilbage til deres oprindelsesland, eftersom der ikke findes nogen bestemmelse herom i Schengenaftalen.
De foreslåede nye regler betyder, at et visum til længerevarende ophold vil have samme virkning som en opholdstilladelse med hensyn til fri bevægelighed inden for Schengenområdet, uden interne grænser, eller at en person, som besidder et visum til længerevarende ophold udstedt af en medlemsstat, vil kunne rejse til andre medlemsstater i tre måneder inden for en periode på seks måneder og på de samme vilkår som indehaveren af en opholdstilladelse.
For at dette system kan fungere, bør der være kontrolmekanismer i lighed med dem, der i øjeblikket findes på andre områder, så der sikres en god kommunikation mellem medlemsstaterne og sammenhæng i udstedelsen af visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser og udsendelse af alarmer under Schengeninformationssystemet.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det er godt, at en udlænding, der er i besiddelse af et visum til længerevarende ophold udstedt af en medlemsstat, kan rejse til andre medlemsstater i mindst tre måneder inden for en periode på seks måneder på samme vilkår som en indehaver af en opholdstilladelse. Da dette er hovedpunktet i den forordning, som denne betænkning handler om, stemte vi for.
Som vi ved, forholder det sig i øjeblikket og i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning således, at tredjelandsstatsborgere, som er indehavere af visa til længerevarende ophold, og som f.eks. kan være studerende, der ønsker at foretage en studierejse til en anden medlemsstat, eller videnskabsfolk, akademikere, slægtninge til tredjelandsstatsborgere og EU-borgere, ikke må rejse til andre medlemsstater under deres ophold eller rejse gennem andre medlemsstater, når de vender tilbage til deres oprindelsesland, en situation, der ikke er taget højde for i Schengenaftalen.
De nye regler, der nu er vedtaget, vil betyde, at en person, der er indehaver af et visum til længerevarende ophold (et visum til et ophold på mere end tre måneder, eller et type D-visum), vil få de samme rettigheder som indehaveren af en opholdstilladelse med hensyn til fri bevægelighed inden for Schengenområdet.
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Vi stemte imod hr. Coelhos betænkning. At give indehavere af et visum til længerevarende ophold, dvs. ophold af mere end seks måneders varighed, mulighed for automatisk at drage fordel af den frie bevægelighed i alle stater i Schengenområdet, som om de var indehavere af en opholdstilladelse, er ganske uansvarligt. Deres eksempler er misvisende. Det er ligegyldigt, om vi taler om studerende, der ønsker at besøge Europas hovedstæder (med undtagelse af London, Dublin og København, som er uden for Schengenområdet), forskere, hvis forskning forventes at vare mindre end et år, eller skattemæssige udlændinge uden relevante opholds- og arbejdstilladelser – det er alt sammen af perifer betydning og blot et påskud.
Faktisk er denne foranstaltning blot endnu en nægtelse af staters suveræne ret til at beslutte, hvem der må eller ikke må komme ind på deres territorier, på hvilke vilkår og for hvor længe. Ved at standardisere rettighederne gør man i sidste ende visa til længerevarende ophold komplet meningsløse, af hensyn til at fremme en slags automatisk bopælsstatus, som tildeles fra det øjeblik, en person ønsker at komme til Europa i mere end tre måneder og med et andet formål end turisme. Det er uacceptabelt.
Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg støttede Coelho-betænkningen om fri bevægelighed for personer med visa til længerevarende ophold, fordi jeg, når det gælder spørgsmål om administrative formaliteter, mener, det er vigtigt f.eks. for unge udlændinge, som kommer for at studere i vores lande, ikke at blive begrænset til at bo i ét land, men frit at kunne rejse fra ét land til et andet for at studere eller opdage den europæiske kulturs mangfoldighed og rigdom. Til forskel fra dem, der truer med sikkerhedsspøgelset og kampen mod illegal indvandring, skal vi her forsvare nødvendigheden af at udvikle et videnbaseret samfund i Europa såvel som andre steder.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg undlod at stemme om Coelho-betænkningen, da den omhandler forhold vedrørende Schengen, som ikke finder anvendelse i Skotland.
Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Allerførst vil jeg gerne takke hr. Coelho for kvaliteten af hans betænkning og for den virkelige ekspertise, han viser i alt sit arbejde i forbindelse med visumpolitik. Det er nødvendigt at vedtage denne forordning, og det haster. Det er nødvendigt, fordi vi på grund af en yderst omtvistet praksis i medlemsstater, der ikke længere konverterer visa til længerevarende ophold til opholdstilladelser, er endt i absurde situationer, hvor alle tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold på EU's territorium i kraft af et D-visum forhindres i at rejse inden for de andre medlemsstater i Schengenområdet. Denne praksis skaber unødvendige hindringer for bevægeligheden inden for Schengenområdet og er i modstrid med selve filosofien i Schengenreglerne. Det haster også med en vedtagelse af denne tekst på grund af den snarlige ikrafttræden af en fællesskabskodeks for visa, der afskaffer D- og C-visa. Ud over at bidrage til opretholdelsen af et højt sikkerhedsniveau inden for Schengenområdet, takket være forpligtelsen til at konsultere Schengeninformationssystemet ved behandling af ansøgninger om D-visa, leverer denne betænkning en fair og afbalanceret løsning på situationer, der ikke længere må opstå fremover.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den hidtidige lovgivning, ifølge hvilken en tredjelandsstatsborger med visum til længerevarende ophold udstedt af en medlemsstat ikke måtte rejse til andre medlemsstater, dækkede ikke det behov for mobilitet, som de fleste af disse borgere har. Vi taler om studerende, videnskabsfolk, akademikere og andre, der som led i deres faglige og/eller akademiske arbejde har brug for at rejse mellem flere medlemsstater og ikke ville kunne gøre det med den nuværende lovgivning.
Med de foreliggende ændringer retter man således op på denne skæve situation, samtidig med at man fortsat opretholder alle sikkerhedsregler for tredjelandsstatsborgeres bevægelighed inden for EU.
Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne forordning, fordi jeg mener, at den er en velkommen forbedring af en tidligere foranstaltning, der begrænsede rettighederne for indehavere af visa til længerevarende ophold i en medlemsstat. Ligesom samfundet er underkastet stadige forandringer, skal EU-lovgivningen heller ikke stå stille, for vi konfronteres med nye problemer og udfordringer. Samtidig får vi nye redskaber til håndtering af spørgsmål i forbindelse med f.eks. fri bevægelighed.
Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Formålet med denne betænkning er at gøre det betydeligt lettere for tredjelandsstatsborgere med D-visa til længerevarende ophold at bevæge sig frit i hele EU. Dermed ser man helt bort fra, at det burde ligge inden for medlemsstaternes kompetenceområde at beslutte, om og til hvilke tredjelandsstatsborgere man vil give indrejsetilladelse, og hvem man vil nægte indrejsetilladelse. Af den grund stemte jeg imod betænkningen.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Sammen med min gruppe stemte jeg for denne betænkning, fordi man med de forslag, der fremlægges i den, søger at gøre det lettere for tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i en medlemsstat at bevæge sig inden for Schengenområdet på basis af et D-visum til længerevarende ophold udstedt af den pågældende medlemsstat. Forslagene sigter mod at tilvejebringe en løsning på situationer, hvor medlemsstater af forskellige årsager ikke tids nok er i stand til at udstede opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der opholder sig på deres territorium, ved at man udvider det nuværende princip om ækvivalens mellem opholdstilladelser og C-visa til kortvarige ophold til også at omfatte D-visa til længerevarende ophold.
Et visum til længerevarende ophold vil således have samme virkning som en opholdstilladelse, når det drejer sig om bevægelse inden for Schengenområdet. Det vil gøre det muligt for enhver indehaver af et dokument, der viser, at han har lovlig bopæl i en medlemsstat, at bevæge sig frit inden for Schengenområdet i korte perioder på højst tre måneder inden for et halvt år.
Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Personers frie bevægelighed er et af de grundlæggende principper i EU, og Schengenområdet blev etableret for effektivt at nå dette mål i praksis. Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, som jeg tilhører, har altid forsvaret princippet om personers frie bevægelighed ud fra det princip, at regler og fælles procedurer for visa, opholdstilladelser og grænsekontrol skal være en del af det samlede Schengenkoncept.
I den sammenhæng støtter jeg de nye tiltag, der er vedtaget, idet man med dem tager hensyn til, at den frie bevægelighed for tredjelandsstatsborgere, dvs. personer med bopæl i en medlemsstat på basis et type D-visum til længerevarende ophold, som rejser til andre medlemsstater inden for Schengenområdet, sommetider besværliggøres på grund af forsinket konvertering af deres visa til opholdstilladelser.
I overensstemmelse med dokumentet vil princippet om ækvivalens mellem opholdstilladelser og visa til kortvarige ophold nu blive anvendt for visa til længerevarende ophold. Af disse grunde, og fordi de vedtagne foranstaltninger udgør en naturlig og nødvendig udvikling af Schengenkonceptet, samtidig med at de ikke påvirker forhold i forbindelse med udstedelse af visa, herunder sikkerhedsmæssige forhold, stemte jeg for dokumentet.
Liam Aylward og Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Medlemmerne af Fianna Fáil i Parlamentet, Pat the Cope Gallagher og Liam Aylward, opponerer kraftigt imod det, der foreslås i denne betænkning med hensyn til indførelse af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB på engelsk).
Centret for europæiske økonomiske studier udførte for nylig en undersøgelse af, hvor praktisk gennemførligt det ville være at indføre et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag i Europa, og undersøgelsens konklusioner sagde klart, at et sådant skattesystem ikke ville være brugbart, praktisk gennemførligt eller ønskeligt set fra et politisk synspunkt.
Et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag i Europa ville ikke forbedre EU's konkurrenceevne eller det indre markeds funktion, og desuden kunne CCCTB genere små, åbne økonomier som f.eks. Irlands. Spørgsmålet om beskatning hører ind under de enkelte medlemsstaters kompetenceområde, og den irske regering har ret til at bruge sin vetoret i forbindelse med alle skattetiltag, herunder CCCTB. Denne ret er holdt i hævd i traktaterne, herunder Lissabontraktaten.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) En effektiv konkurrence inden for levering af varer og tjenesteydelser reducerer priserne, forbedrer kvaliteten og giver forbrugerne et større udvalg. Den sikrer også fortsat teknologisk fornyelse. Forskning inden for energisektoren er sammen med investeringer i infrastruktur, navnlig i gas- og elektricitetssammenkoblinger, afgørende for at fremme konkurrencen. Forsyningssikkerhed og reel konkurrence på energimarkedet afhænger af, at energiinfrastrukturerne er sammenkoblet og fungerer gnidningsløst. En stærk konkurrenceevne er også vigtig inden for telekommunikationssektoren, hvor man med præferenceordninger kan fremme konkurrenceevnen. For at opnå dette er det vigtigt at analysere det pågældende marked. Jeg vil netop påpege betydningen af at overvåge den konkurrencemæssige adfærd på EU's brændstofmarkeder. Jeg vil gerne understrege, at støttemekanismer som f.eks. statsstøtte ikke må bruges til at beskytte nationale industrier på bekostning af det indre marked og de europæiske forbrugere, og at disse mekanismer bør anvendes med det formål at retablere en bæredygtig videnøkonomi.
Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Beretningen om konkurrencepolitikken viser, hvordan vi kan forbedre markedernes funktion til gavn for europæiske forbrugere og virksomheder. Der lægges særlig vægt på spørgsmål om karteller og forbrugere. Det er afgørende at bekæmpe karteller og sikre, at fordelene ved en konkurrenceordning når ud til slutbrugerne. Faktisk repræsenterer de en af de alvorligste krænkelser af konkurrencelovgivningen, idet operatører får lov til at øge priserne, begrænse produktionen og opdele markedet imellem sig. Kommissionen spiller en sanktionerende rolle ved at forebygge konkurrencebegrænsende adfærd og pålægge kartelmedlemmerne bøder og således hindre enhver virksomhed i at kaste sig ud i eller fortsætte en konkurrencebegrænsende adfærd.
Under en økonomisk krise er der risiko for øget protektionisme. Det er derfor nødvendigt at undgå offentlige indgreb, der kan ændre konkurrencevilkårene på det indre marked, men vi må samtidig erkende, at statsstøtte undertiden er væsentlig for at imødegå krisen. Jeg stemte for, eftersom konkurrencebegrænsende betingelser fremmer misbrug af dominerende stilling til skade for SMV'er, og det er derfor afgørende, at EU gør sit bedste for at sikre større garantier og beskyttelse af varer.
Derk Jan Eppink, for ECR-Gruppen, skriftlig. – (EN) ECR-Gruppen bakker kraftigt op om en stærk og effektiv konkurrencepolitik som et værktøj til både at beskytte forbrugerne og fremme en fair adgang til markederne. Det glæder os at støtte de foranstaltninger, Kommissionen har truffet i de seneste år for at nå disse mål, især deres foranstaltninger mod uberettiget statsstøtte.
Vi er derfor bestyrtede over, at beretningen, som oprindelig var udmærket, er blevet gjort mindre effektiv, idet der er tilføjet irrelevante og uønskede afsnit, hvori man foregriber resultatet af forhandlingerne om den finansielle tilsynsstruktur, opfordrer til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag og angriber virksomhedernes ret til at ansætte medarbejdere på midlertidige kontrakter.
Medlemmer af vores gruppe har tidligere stemt for beretninger om Kommissionens konkurrencepolitik, og vi håber, at disse beretninger i fremtiden ser bedre ud, når de kommer fra Økonomi- og Valutaudvalget. Når vi afholder os fra at stemme, skyldes det denne bekymring, og vi gentager i denne stemmeforklaring vores støtte til Kommissionens fortsat gode arbejde på konkurrenceområdet.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Større konkurrence betyder større valgmuligheder for den europæiske befolkning og et bedre konkurrenceklima for virksomhederne. Som sådan bør der ikke være nogen adskillelse mellem EU's konkurrencepolitik og forbrugerpolitik. Derfor er udvalgets indsats for at sikre et effektivt konkurrenceklima på det indre marked afgørende, hvis vi skal sikre, at disse mål nås, skønt der kan sætte spørgsmålstegn ved denne institutions absolutte magt.
I løbet af de sidste par måneders krise har godkendelsen af statsstøtten, som er begrundet i de seneste begivenheder, været grundlægende for økonomiens genopretning. Endvidere er bekæmpelse af karteller og virksomheders misbrug af dominerende stilling grundlæggende, hvis vi skal sikre, at et redeligt konkurrenceklima kan bestå på det indre marked og give de forskellige erhvervsdrivende mulighed for at få gavn af vilkår, der er fremmende for deres aktiviteter.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den økonomiske krise, som vi stadig oplever virkningerne af, kræver ekstraordinære foranstaltninger, såsom statsstøtte. Det skal imidlertid sikres, at dette ikke i urimelig grad forvrider konkurrencen eller øger budgetunderskuddene og den offentlige gæld. På den baggrund bør anvendelsen heraf ske efter nøgtern overvejelse.
Den hurtigt stigende offentlige gæld vil være en byrde for de kommende generationer og en hindring for økonomisk opsving og vækst. Uforholdsmæssig stor gæld og budgetunderskud bringer ikke kun euroens stabilitet i fare, men medfører også betydelige begrænsninger i de offentlige udgifter til prioriterede områder som f.eks. uddannelse, sundhedspleje, innovation og miljø.
Der er derfor brug for en grundig vurdering af rednings- og genopretningspakken og af statsstøttens effektivitet. Protektionisme og opsplitning af det indre marked skal undgås, da de svækker Europas position i verdensøkonomien.
Et velfungerende indre marked er nøglen til en sund økonomi og bestemt også til et økonomisk opsving. Endelig skal de økonomiske politikker have mere legitimitet ved, at Europa-Parlamentet får mere indflydelse i forbindelse med proceduren for fælles beslutningstagning.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Politikker og effektive regler for konkurrence har altid været afgørende for en sund sameksistens mellem alle økonomiske operatører i euroområdet. EU har i høj grad har været ramt af den seneste globale økonomiske krise, men sandheden er, at en stærk valuta, et sammenhængende indre marked, sunde offentlige finanser og et godt socialt sikringssystem har gjort meget for at hjælpe os med at overleve virkningerne af krisen.
Imidlertid kan den statsstøtte, forskellige medlemsstater har uddelt uden hensyntagen til, hvad der gavner EU som helhed, føre til betydelige konkurrenceforvridninger. Det er derfor afgørende, at der foretages en vurdering af alle de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet for at bekæmpe krisen, således at EU i fremtiden vil kunne reagere harmonisk og i fællesskab med henblik på at undgå protektionisme og opsplitning af det indre marked. Sådanne situationer kan kun skade EU, som ønsker at være stærk i den globale økonomi.
Sławomir Witold Nitras (PPE), skriftlig. – (PL) Konkurrencepolitikken er en af Fællesskabets vigtigste politikker og var en af de første, der blev vedtaget. Når det var legitimt og nødvendigt at indføre den, hænger det direkte sammen med et af de vigtigste mål for De Europæiske Fællesskaber, som var at oprette et fælles marked i medlemsstaterne. Konkurrencepolitikken har til formål at sikre, at virksomheder og regeringer ikke erstatter de barrierer for intern handel, der blev ophævet som led i det fælles marked, med andre foranstaltninger, fordi dette vil føre til konkurrenceforvridning. Konkurrencepolitikken har primært til formål at beskytte forbrugernes interesser og prøve at sikre dem let adgang til varer og tjenesteydelser, som udbydes på det indre marked til priser, der ligger så tæt som muligt på hinanden i hele EU. Jeg vil gerne lige gøre opmærksom på den alvorlige krise, der har ramt Europa og sige, at et velfungerende indre marked er nøglen til en sund økonomi og nu helt bestemt er nøglen til det genopbygningsarbejde, som venter os i den nærmeste fremtid.
Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Denne beretning indeholder nogle følsomme forslag såsom forskelsbehandling ifølge konkurrencelovgivningen af multinationale koncerner på den ene side og små og mellemstore virksomheder på den anden. Jeg mener imidlertid ikke, at det er rigtigt at deregulere, eller ikke regulere, detailpriser på telekommunikationsområdet. Generelt anser jeg indholdet af beretningen, som er udtryk for, at det frie marked er helt igennem effektivt, for at være fejlagtigt. Af den grund har jeg stemt imod beretningen.
Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beretningen af fru in 't Veld, der glæder sig over Kommissionens beretning om konkurrencepolitikken 2008. Jeg deler nemlig denne positive indstilling, idet der er grund til at bemærke ændringen i Kommissionens holdning.
I beretningen forklarer Kommissionen faktisk, at den sætter forbrugerhensyn i fokus i forbindelse med sine konkurrenceaktiviteter, og finder det vigtigt, at konkurrencepolitikkens hovedvægt lægges på fremme af forbrugernes velfærd. Det glæder jeg mig over. Kan det tænkes, at Kommissionen endelig handler helt i overensstemmelse med Lissabontraktatens artikel 12, hvori det fastsættes, at forbrugerbeskyttelseshensyn skal inddrages ved udformningen og gennemførelsen af andre af Unionens politikker og aktiviteter?
Jeg opfordrer også Kommissionen til at fortsætte med den løbende dialog, som den har besluttet at etablere mellem sine tjenestegrene, forbrugere og de sammenslutninger, der repræsenterer dem. I den forbindelse var det en god ting, at der i 2008 blev oprettet et kontor til varetagelse af forbrugerrelationer i Generaldirektoratet for Konkurrence. Vi anmoder nu om en fuldstændig rapport over dette kontors aktiviteter, således at vi kan få en bedre idé om, hvor nyttigt det er.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte sammen med min gruppe, de Grønne/EFA, for fru in 't Velds årsberetning om konkurrencepolitikken (2008), fordi den giver Parlamentet lejlighed til at fastlægge sine prioriteter og foretage sin vurdering af den måde, hvorpå Kommissionen fører sin konkurrencepolitik. Jeg er glad for, at fru in 't Velds beretning på linje med afstemningen i ECON (som forventet) blev vedtaget med et stort flertal (De Grønne var for, og det gjaldt også de største politiske grupper).
Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Da Europa blev ramt af den økonomiske krise, var det i stand til at reagere hurtigt og afbøde virkningerne af krisen takket være sin fælles valuta, sit stærke indre marked og sit stabile sociale sikringssystem. Det betyder ikke, at der nu ikke er nogen mærkbare følgevirkninger, men tegnene på en forbedring af situationen er synlige. Desværre kæmper forbrugerne stadig med problemer med at udnytte konkurrencens fordele. Deres rettigheder skal beskyttes, men de skal også blive mere bevidste og få større viden. Når det europæiske marked og konkurrencen fungerer, betyder det, at forbrugerne kan udnytte konkurrencesystemet ved at vælge produkter, tjenesteydelser og lavere priser. Utilstrækkelig konkurrence er imidlertid noget, vi oplever i øjeblikket, især på lægemiddel- og telekommunikationsområderne. Manglende konkurrence er direkte skadelig for forbrugerne, og det er det også for økonomien. Der er også behov for overvågning af den konkurrencemæssige adfærd på EU's brændstofmarkeder. Der bør iværksættes sanktioner for brud på loven om beskyttelse af konkurrencen, som står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, og der bør anvendes sanktioner med en mere afskrækkende virkning i tilfælde af gentagne lovbrud. Frem for alt har krisen imidlertid vist den europæiske økonomis svaghed og har afsløret, hvilke områder der bør styrkes. Alle økonomisk politiske strategier skal stadig være underlagt demokratisk kontrol og skal gennemføres forsigtigt til fælles bedste og med respekt for de europæiske borgeres rettigheder.
Betænkning: Róża Gräfin Von Thun Und Hohenstein (A7-0084/2009)
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Et indre marked, der fungerer effektivt, er en forudsætning for, at der kan skabes et stabilt og innovativt økonomisk klima. Det indre marked kan imidlertid ikke fungere effektivt, medmindre EU-bestemmelserne gennemføres, anvendes og håndhæves korrekt i national ret. Desværre er antallet af overtrædelsesprocedurer fortsat for højt i medlemsstaterne.
En sådan situation forvrider det indre marked og efterlader forbrugerne uden tilstrækkelig beskyttelse. I 2008 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at fremlægge mere detaljerede oplysninger om, hvilke direktiver der ikke er blevet gennemført i medlemsstaterne, og jeg håber meget, at Kommissionen vil kunne fremlægge disse oplysninger i den nærmeste fremtid.
Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) I 1997 offentliggjorde Kommissionen den første resultattavle for det indre marked, som fokuserede på medlemsstaternes gennemførelse af reglerne for det indre marked på baggrund af, at betydelige forsinkelser forhindrede borgere og virksomheder i at udnytte det indre marked.
Gennem vurdering og offentliggørelse af udviklingen i gennemførelsen har evalueringspanelet bidraget til at nedbringe niveauet for medlemsstaternes manglende gennemførelse af direktiver. Jeg stemte for denne betænkning, da jeg finder det afgørende nødvendigt, at medlemsstaterne rettidigt indarbejder lovgivningen om det indre marked i deres nationale lovgivning, fordi det indre marked kun kan fungere ordentligt, hvis EU-reglerne om dets funktionsmåde gennemføres og anvendes korrekt, og hvis der foretages kontrol af overensstemmelsen.
Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Uanset at medlemsstaterne har opnået de højeste standarder for, hvor lang tid det tager at indarbejde lovgivningen om det indre marked i deres nationale lovgivning, mener jeg ikke, at dataene i den seneste resultattavle for det indre marked er tilfredsstillende. Der kan ikke oprettes et stabilt og innovativt indre marked, som opfylder forbrugernes behov, og hvor virksomheder kan skabe flest muligt nye job, når der samtidig sker systematiske forsinkelser i gennemførelsen af Fællesskabets lovgivning, og direktiverne ikke anvendes.
Det er enkeltpersoner og virksomheder, der lider mest under forsinkelsen i gennemførelsen af politikkerne vedrørende det indre marked på grund af de omkostninger, som følger af mindre valgmuligheder, mindre konkurrence og mindre åbne markeder. På den baggrund mener jeg, det er vigtigt, at Parlamentet presser på, for at reglerne om det indre marked bliver anvendt. Det var medlemsstaterne, der fastsatte gennemførelsesperioderne for disse direktiver. De skal i det mindste overholde de mål, de selv har sat. Det er et grundlæggende mål for et indre marked i en periode med økonomisk krise.
Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Nu hvor gennemførelsesefterslæbet for direktiverne er mindsket – det ligger nu på 1 % – er det fortsat afgørende at fokusere på at forbedre den faktiske gennemførelse af lovgivningen om det indre marked i de nationale retssystemer. Kommissionen, Parlamentet og medlemsstaterne må gøre en større indsats i den forbindelse og arbejde sammen om det.
Kommissionen selv bør gøre mere for at støtte medlemsstaterne i hele gennemførelsesperioden ved hjælp af dialog og informationsudveksling for at løse problemer før udløbet af gennemførelsesfristen. Den bør også afholde et årligt forum for det indre marked og undersøge nye måder, hvorpå resterende hindringer for at gennemføre det indre marked kan fjernes, herunder forenkling af lovgivningen.
Vi medlemmer af Europa-Parlamentet må som repræsentanter for borgerne benytte enhver lejlighed til at informere dem om EU-lovgivningen ved at fremme undersøgelser, workshopper, konventioner og høringer. De nationale parlamenter skal på den anden side inddrages tæt i EU's lovgivningsprocesser for at blive bevidste om de foreslåede foranstaltninger i tide og forbedre samarbejdet mellem nationale, regionale og lokale myndigheder. I den forbindelse giver Lissabontraktaten valgte forsamlinger en skarpere rolle, som de må få det meste ud af. Af alle de ovennævnte årsager, som tydeligt forklares i betænkningen, stemte jeg for.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Efter den seneste offentliggørelse (marts 2010) af resultaterne af resultattavlen for det indre marked, er det blevet påvist, at procentdelen af direktiver om det indre marked, der ikke er blevet indarbejdet i national lovgivning, er 0,7 %, hvilket er et lavere resultat end det, som blev præsenteret i juli 2009, der som bemærket af ordføreren var 1,0 %.
En rettidig og korrekt gennemførelse af Fællesskabets lovgivning er afgørende for en større integration af det indre marked i lyset af dets direkte indvirkning på retssikkerheden og den europæiske offentligheds tillid. Af den grund må medlemsstaterne indtage en ansvarlig holdning til anvendelsen af denne lovgivning, således at der ikke i fremtiden bliver tale om manglende gennemførelse, men snarere om større retssikkerhed og mulighed for, at offentligheden kan drage fordel af rimelige vilkår på det indre marked.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Det indre marked kan ikke fungere korrekt, hvis Fællesskabets regler om dets funktion ikke gennemføres og implementeres korrekt, og det ikke kontrolleres, om de overholdes. Det er derfor bydende nødvendigt, at medlemsstaterne rettidigt gennemfører lovgivningen om det indre marked i deres nationale lovgivning.
Der er 22 direktiver, hvis gennemførelsesfrist udløb for over to år siden. Endvidere blev 6 % af direktiverne ikke gennemført af alle medlemsstater, hvilket betyder, at 100 direktiver om det indre marked ikke blev så effektive, som de kunne have været i EU.
Medlemsstaterne og Kommissionen skal handle resolut som reaktion på denne situation. Jeg går ind for, at Kommissionen på sit websted offentliggør de direktiver, der ikke blev gennemført i hver medlemsstat, så den situation bliver offentligt kendt. Det ser ud til, at antallet af overtrædelsessager stadig er for højt, idet nogle medlemsstater ligger et godt stykke over EU-gennemsnittet på 47.
Medlemsstaterne opfordres også til at sikre driften af de grænseoverskridende net af elektroniske informationssystemer, som Kommissionen har oprettet.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I modsætning til, hvad det hævdes i betænkningen, er det i dag klart, at processen med liberalisering af markederne og privatisering af offentlige tjenester, som stadig er i gang, ikke har skabt nogen nævneværdige gevinster i form af priser, servicekvalitet eller nedbringelse af de offentlige udgifter. Tværtimod rapporterer forbrugerbeskyttelsesorganisationer og brugere af offentlige tjenester om prisstigninger, nedgang i servicekvalitet og stigende priser på serviceydelser. Liberaliseringen har nemlig bidraget til tab af arbejdspladser og oprettelse af private monopoler, hvilket skaber fare for arbejdstagernes, brugerne af offentlige tjenesters og forbrugernes rettigheder, som det klart er sket i forbindelse med telekommunikation, transport, elektricitet og posthuse. Denne situation har i sig selv bidraget til at forværre den økonomiske og sociale krise.
Hvis man fastholder en sådan politik, er det af disse årsager, fordi man går ind for en fortsat forværring af den socioøkonomiske situation for millioner af mennesker. Det betyder, at man går ind for at sætte offentlige tjenester, som er en offentlig ressource, over styr og overføre dem til private koncerner. Det betyder, at man går ind for usikkerhed, arbejdsløshed og fattigdom. Det betyder, at man udvider kløften mellem de rigeste og de fattigste. Det betyder, at man går ind for et mere uretfærdigt samfund. Derfor har vi ikke stemt for.
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Vi stemte imod fru Thun Und Hohensteins betænkning. Parlamentet er fikseret på antallet af gennemførte direktiver, den berømte resultattavle for det indre marked. Ingen sætter nogensinde spørgsmålstegn ved den iboende kvalitet af denne lovgivning eller ved, om der overhovedet er et reelt behov for den, eller om de 90 000 siders tekst, som udgør det, man kalder "acquis communautaire", eller de ca. 1 700 direktiver om det indre marked overhovedet er relevante. Og der er for resten heller ikke nogen, der går op i at finde ud af, om de mål, som blev opstillet, da disse retsakter blev vedtaget, er nået, om konsekvensanalyserne har været nøjagtige, og om subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne er blevet respekteret.
Alle mangler hævdes at være medlemsstaternes ansvar, men de har mindre og mindre spillerum til at tilpasse disse dokumenter til nationale forhold, eftersom den allermindste lille detalje fastsættes, mens der i traktaterne anføres en forpligtelse, som skal opfyldes, men ingen ressourcer. En lille smule selvanalyse og selvkritik ville virkelig gavne EU-institutionerne.
Małgorzata Handzlik (PPE), skriftlig. – (PL) Resultattavlen for det indre marked er et meget vigtigt værktøj, der giver information om, hvordan det går med medlemsstaternes gennemførelse af EU-lovgivningen. Til trods for deres forpligtelser forsinker medlemsstaterne gennemførelsen og foretager også gennemførelsen ukorrekt. Resultattavlen viser, at medlemsstaterne bliver stadig bedre til at forvalte gennemførelsen af lovgivningen, selv om et betydeligt antal stadig ligger uden for det fastsatte mål. Vi har brug for en klar forpligtelse for medlemsstaterne til at forbedre disse indikatorer. For nylig sagde vi en masse i Europa-Parlamentet om, at det var nødvendigt at styrke det indre marked. Det indre marked vil imidlertid ikke komme til at fungere ordentligt, hvis lovgivningen, som er grundlaget for et korrekt fungerende indre marked, ikke gennemføres ordentligt og til tiden.
Det indre marked skal også have støtte fra borgerne. Derfor går jeg ind for ordførerens forslag om at afholde et årligt forum om det indre marked og også forslaget til en "indre marked-test", som er et forslag om at kontrollere lovgivningen i lyset af de fire frihedsrettigheder på det indre marked: fri bevægelighed for kapital, varer, tjenesteydelser og mennesker.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Resultattavlen for det indre marked giver et nyttigt overblik over anvendelsen af Fællesskabets regler på områder af afgørende betydning for europæiske forbrugere og virksomheder. Desværre er Skotland endnu ikke opført som et selvstændigt land på resultattavlen. Jeg finder det væsentligt, at det skotske parlament får fulde beføjelser på de områder, som i øjeblikket er forbeholdt London. Når det sker, har jeg tillid til, at Skotland ligger blandt de medlemsstater, der gennemfører foranstaltninger til gavn for forbrugere og virksomheder.
Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter fuldstændig idéen med resultattavlen for det indre marked som et værktøj til at måle det indre markeds succes. Det er et væsentligt værktøj, der viser, hvordan medlemsstaterne behandler EU-lovgivningen. Det viser også, at den overdrevne regulering, som ofte skæmmer billedet af EU, ofte ikke skyldes nogen EU-institution, men medlemsstaten selv. Her kan vi lære noget, og der er brug for større gennemsigtighed i fremtiden.
Eija-Riitta Korhola (PPE), skriftlig. – (FI) Et effektivt fungerende indre marked er afhængigt af tilfredse forbrugere, der har tillid til det. Europæiske forbrugere er livsvigtige, når vi bevæger os fra recession til vækst. De betænkninger, vi har vedtaget, rejser vigtige spørgsmål om, hvordan vi kan forbedre forbrugerbeskyttelsen og det indre markeds funktionsevne, som jeg støttede under udvalgets drøftelser og i dagens afstemning. Jeg vil gerne nævne tre af disse. For det første er resultattavlen for det indre marked et velkomment værktøj. De fem vigtigste indikatorer er bestemt afgørende for at vurdere, hvordan det indre marked fungerer generelt og set ud fra forbrugernes synsvinkel. Jeg synes, vi bør støtte idéen om, at resultattavlen i fremtiden skal indeholde oplysninger om gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked i de medlemsstater, hvor der stadig er konstateret mangler. Vi er nødt til at gøre op med den mentalitet, hvor man piller det bedste ud. For det andet er jeg overrasket over den meget negative holdning hos Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet til den foreslåede indre marked-test. Det skyldes formentlig en fejlagtig konklusion, for testen kan også bruges til at fremme specifikt sociale og miljømæssige mål. For det, hele integrationsprocessen handler om, er jo at sikre, at økonomien og et levedygtigt indre marked tjener mere almene mål. Historien har bevist, at Schuman-erklæringen var klog. For det tredje vil jeg gerne udtrykke min støtte til udviklingen af retsmidler til at sikre retsbeskyttelse af forbrugerne. I Finland fungerer vores ordning for udenretslig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet og forbrugerombudsmandsinstitutionen udmærket. Kommissionen må føre en intensiv dialog med medlemsstaternes myndigheder for at få udbredt god praksis. Ikke desto mindre må vi huske, at bevidste og aktive forbrugere er vigtigere end officiel overvågning og retsbeskyttelse, hvis forbrugerbeskyttelsen og det indre marked skal styrkes.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Et sundt indre marked er afgørende, hvis der skal være en sund konkurrence og den økonomiske udvikling, som følger med. Hvis det skal blive virkelighed, skal Fællesskabets direktiver imidlertid vedtages af alle medlemsstater på samme måde, uden undtagelser.
Resultattavlen for det indre marked og forbrugerpanelet spiller en afgørende rolle med at forbedre det indre markeds funktionsevne. Selv om vi er på rette vej, er vi stadig langt fra at nå alle de mål, der er opstillet for et mere effektivt indre marked. Alle må derfor gøre en indsats, også de nationale parlamenter, som spiller en meget vigtig og afgørende rolle.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg besluttede i sidste ende at stemme imod betænkningen, fordi det ikke lykkedes os at fjerne artikel 10 fra teksten. Opretholdelsen af denne artikel er afgørende, fordi Kommissionen opfordres til at indføre systematiske "indre marked-test" for på forhånd at kontrollere, om EU-lovforslag er i overensstemmelse med alle reglerne for det indre marked.