Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 9. marts 2010 - Strasbourg

15. Handelsaftale vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA) (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om mundtlig forespørgsel af Carl Schlyter for Verts/ALE-Gruppen, Daniel Caspary for PPE-Gruppen, Kader Arif for S&D-Gruppen, Niccolò Rinaldi for ALDE-Gruppen, Helmut Scholz for GUE/NGL-Gruppen og Syed Kamall for ECR-Gruppen om gennemsigtighed i og status for forhandlingerne om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA) (O-0026/2010 – B7-0020/2010)

  Carl Schlyter, spørger. – (SV) Hr. formand! Hver institution må forsvare sin rolle. Parlamentet taler for EU's befolkning og må forsvare borgernes interesser. Kommissionen kalder sig for traktatens vogter, men i dette tilfælde er det principperne gennemsigtighed, menneskerettigheder og parlamentariske rettigheder, som De skal forsvare. Hvis vi ikke får adgang til dokumenterne, vil ingen af EU's institutioner opfylde deres rolle eller leve op til borgernes forventninger.

Nogle af kommissærerne understregede under deres høringer, at Parlamentet skal have adgang til dokumenter på lige fod med Rådet, og Parlamentet forventer, at Kommissionen lever op til sine løfter. Mange af vores borgere er bekymrede over, at de bliver berøvet deres friheder og rettigheder af den fortsatte strøm af invaderende lovgivning, f.eks. loven om lagring af data, Ipred 1, Ipred 2, SWIFT osv. EU kan ikke fortsætte med at forhandle om ACTA, medmindre dets borgere får lejlighed til at involvere sig i processen.

Dagens hovedemne er gennemsigtighed, selv om indholdet naturligvis også er følsomt. EU må tydelig markere, at betingelserne for vores deltagelse i ACTA-processen er gennemsigtighed og forsvaret for menneskerettigheder og frihedsrettigheder. Først når vi har opstillet de umistelige rettigheder, der eksisterer i et frit og åbent samfund, kan vi inden for rammerne af disse rettigheder bekæmpe kriminalitet og drøfte den form, forskellige aftaler skal have.

Det er en fuldstændig absurd og uacceptabel situation, hvis vi er nødt til at spørge Kommissionen bag lukkede døre om indholdet af de aftaler, som vi forventes at træffe beslutninger om. Vores borgere vil have garantier for, at deres elektroniske enheder ikke bliver gennemsøgt ved grænserne, at de har ret til at have forbindelse, og at de ikke får trukket strafferetlige sanktioner ned over hovedet. Vi forventer, at De i dag lover os fuld deltagelse i ACTA. Ellers må jeg svare med den klassiske sætning: Vi mødes i retten.

  Daniel Caspary, spørger. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Forfalskning, smugling og krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder udgør utvivlsomt et kæmpe problem, først og fremmest for os som EU som helhed, men også for mange medlemsstater. Det er et problem for iværksættere, arbejdstagere og forbrugere, at flere og flere forfalskede produkter også finder vej til det europæiske indre marked. Vi vurderer nu, at forfalskede varer til en værdi af omkring 250 mia. EUR oversvømmer vores marked. I bedste fald, hvis et lægemiddel som p-pillen er forfalsket og ikke virker – som det for nylig blev sagt ved et arrangement – så bliver kvinden ganske enkelt gravid. Men i værste fald, hvis medicinen ikke virker, kan det være et spørgsmål om liv eller død, og det kan ikke være i vores interesse.

Vi er nødt til øjeblikkeligt at gøre noget ved krænkelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, smugling og forfalskning. Det er uacceptabelt, at vi i 2008 konfiskerede 178 mio. forfalskede varer ved vores grænser, hvoraf 20 mio. var farlige, og at over 50 % af disse varer stammer fra Kina. Derfor må vi gøre noget i denne sag. Problemet er tydeligt, nemlig at Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december. Forhandlingerne om ACTA har været i gang i tre år, og derfor har vi, Parlamentet, ikke været nær så involveret førhen, som vi er nødt til at være fremover.

Derfor håber jeg, at vi i de næste par uger og måneder vil opnå større gennemsigtighed på området. Vi har brug for adgang til data, der klart fortæller os, hvad der i øjeblikket sker under forhandlingerne, og hvilken holdning Kommissionen indtager. Forhandlingerne må fortsætte. Vi har brug for en vellykket indgåelse af en passende aftale. Kritikpunkterne fra de forskellige grupper er udmærket kendt her i Parlamentet. Af hensyn til arbejdstagerne, arbejdsgiverne, industrien og forbrugerne håber jeg, at vi når et meningsfuldt resultat, men at vi under forhandlingerne tager den gældende fællesskabsret i betragtning og ikke overskrider den.

  Bernd Lange, for spørgeren. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg har tre spørgsmål. Det første er, hvorfor vi stadig savner gennemsigtighed, når Lissabontraktaten har været i kraft siden 1. december, og vi har haft en interinstitutionel aftale med Kommissionen siden 10. februar? Jeg kan ikke forstå, hvorfor Rådet sidder med ved bordet som observatør i forhandlingerne, Parlamentet ikke er involveret, og dokumenterne ikke er offentligt tilgængelige. Hvordan kan det være, hr. kommissær?

Det andet spørgsmål, der ligger mig på sinde, er, hvem der faktisk forhandler om ACTA-aftalen? Der forhandles ikke om den som en form for opfølgningsaftale til TRIPS inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen. Der forhandles kun om den af individuelle stater, og – efter hvad vi hører fra USA – af magtfulde økonomiske interesser. Jeg spørger mig selv, om der ikke faktisk bliver fastsat standarder, der i sidste ende vil gælde for alle, selv om alle ikke er med ved forhandlingsbordet.

Det tredje spørgsmål, jeg vil stille kommissæren, er, hvad indholdet af forhandlingerne faktisk er? Under Deres høring besvarede De mit spørgsmål og forsikrede mig om, at den gældende fællesskabsret ikke er i fare. Men når jeg ser på individuelle dokumenter, der er blevet lækket, kommer jeg desværre i tvivl. Jeg forstår, at der forhandles, at internetfiltre er en mulighed, at udbyderne så at sige skal bruges til at hjælpe med at overvåge internettet på økonomiske interessers vegne, at der kan indføres restriktioner på forskning og videnskaberne, og at nogle mennesker endda forsøger at indføre generelle overvågningssystemer. Derfor spørger jeg mig selv, hvor den gældende fællesskabsret er henne i alt det her?

Der er også spørgsmålet om kompensation. Det, at der forhandles om at indregne mistede indtægter i kompensationen, er ikke passende for vores politik.

Mit tredje spørgsmål til kommissæren er naturligvis, hvad det faktiske forhold er mellem online og offline? Når jeg læser, at både online og offline skal repræsentere den digitale verden, betyder det så dybest set, at der også skal være restriktioner på og gennemsøgninger af bærbare pc'er, iPods og MP3-afspillere ved grænserne? Vil De venligst svare på disse tre spørgsmål.

  Niccolò Rinaldi, spørger. – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg synes, der er en arvesynd i den sag, vi drøfter i aften, og det er det hemmelighedskræmmeri, der har omgivet forhandlingerne indtil nu. Dette hemmelighedskræmmeri er muligvis blevet forværret af en ubalance, hvis det er sandt, at amerikanske virksomheder i modsætning til den europæiske offentlighed og de europæiske institutioner har haft adgang til en række informationskilder på baggrund af en fortrolighedspagt. Forhandlingernes manglende gennemsigtighed er et problem, som vi også støder på i andre sager – vi talte om det i forbindelse med aftalen med Korea – og det er noget, som må slutte nu med Lissabontraktatens ikrafttræden.

På mig virker det, som om denne arvesynd også er resultatet af et misbrug, nemlig ved at bruge kampen mod forfalskning til at føre andre kampe med, som var det en form for parole, i hvis navn alt er tilladt. Desuden er det bestemt en utrolig vigtig kamp for en handelsmagt som EU. Jeg er fra Venedig, en by, som kommissæren kender ganske godt, hvor bestemmelserne om forfalskning af produkter – jeg tænker f.eks. på Muranoglas – engang var meget alvorlige og endda omfattede dødsstraf. Derfor er det bestemt noget, vi må tage alvorligt i en i stigende grad global økonomi som vores.

Men denne aftale medfører alvorlige farer, der skræmmer offentligheden, og det må Kommissionen være opmærksom på. Faktisk burde dette emne høre under Udvalget om International Handel, men det gør det i mindre og mindre grad, samtidig med at dette udvalg i stigende grad udfører det arbejde, som Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender skulle gøre.

Vi bekymrer os om sager med forbindelse til informationsfrihed og ytringsfrihed på internettet, beskyttelse af privatlivets fred og de mulige straffe- og civilretlige konsekvenser for internetudbydere. Der er en form for linje, der ikke må overtrædes, og jeg vil bede Kommissionen om at gå meget forsigtigt frem i denne sag.

Mere alvorligt fra et handelssynspunkt vil jeg bede kommissæren om at bekræfte, at handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA) ikke kan bruges til at blokere for salget af lægemidler, der kan findes til mere konkurrencedygtige priser – sikre, generiske lægemidler, der ikke krænker nogens ophavsret, og hvis eneste forbrydelse er, at de fremstilles af udviklingslande som Indien og Brasilien, og at de måske trænger sig ind på vestlige medicinalselskaber.

  Helmut Scholz, spørger. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvis kommissær De Gucht mødes med repræsentanter for 10 regeringer i en lille gruppe i korridorerne for at blive enig om regler for global overvågning, der indeholder kapitler med så følsomme overskrifter som "håndhævelse af loven" og "civilretlige straffeforanstaltninger i forbindelse med grænsekontrol og internettet," kan han dårligt blive overrasket, hvis der begynder at løbe rygter, og hvis der stilles spørgsmål, som borgerne med rette ønsker svar på.

Jeg er fuldstændig enig med kritikken fra mine kolleger her i Parlamentet. Men De skal være klar over de bekymringer, der ligger til grund for spørgsmålene fra Udvalget om International Handel, som nyder støtte på tværs af grupperne, nemlig at en aftale, der oprindeligt skulle handle om at beskytte tekniske bedrifter og patenter, nu breder sig langt ind på områder som borgerrettigheder, demokratiske principper i forbindelse med kommunikation, det decentraliserede potentiale for innovation og kulturel udvikling og beskyttelse af personlige data. Men artikel 7 og 8 i chartret om grundlæggende rettigheder regulerer også Deres forhandlinger, hvilket vi vedvarende vil minde Dem om.

En sådan aftale vil påvirke hele verden. Men De udelukker vækstøkonomierne og udviklingslandene foruden civilsamfundets organisationer, fagforeninger og nationale parlamenter fra forhandlingerne – kort sagt udelukker De den offentlighed, som De burde tjene, og under hvis kontrol De burde være. De forhandler uden mandat fra Parlamentet. De fortsætter med at spise os af med tosiders referater af resultaterne af hele forhandlingsrunder. De nægter at følge den nye lov og give os adgang til de samme dokumenter, som medlemsstaterne får i forbindelse med disse forhandlinger. Hvis De påstår, at min gruppes bekymringer er grundløse, så bevis det. Fremlæg forhandlingsdokumenterne med det samme. Hvis De drømmer om en dag at få Parlamentets godkendelse af resultaterne af Deres forhandlinger, bør De tage ved lære af erfaringen af den demokratiske beslutning truffet imod SWIFT-aftalen. Det eneste, jeg kan sige til Dem, er velkommen til demokratiet. Parlamentet vil ikke længere tillade korridorforhandlinger og -beslutninger.

  Syed Kamall, spørger. – (EN) Hr. formand! Jeg tror godt, kommissæren kan fornemme de stærke følelser i hele Parlamentet, på tværs af de parlamentariske grupper. Uanset vores uenigheder om forskellige aspekter af ACTA og handel med forfalskninger og om intellektuelle ejendomsrettigheder er vi alle enige om behovet for større gennemsigtighed. Det håber jeg, står fuldstændig klart.

Vi er alle bekymrede for, at når kommissæren fører forhandlinger uden tilstrækkelig gennemsigtighed – vi kender ikke principperne og vores forhandlingsposition under disse drøftelser – så vil der ske det, at De skaber et tomrum, og når man skaber et tomrum, ved vi alle, at det bliver fyldt op med rygter. Vi har set dokumenter, der giver sig ud for at være lækkede officielle dokumenter. Vi har ingen mulighed for at vide, om de faktisk er officielle dokumenter, eller om de er falske, men det viser bare, hvad der sker, når man ikke har tilstrækkelig gennemsigtighed og ikke deler informationer.

Jeg tror, at nogle af os virkelig også forstår behovet for lidt fortrolighed indimellem. Det er klart, at vi ikke midt under forhandlinger ønsker at afsløre vores forhandlingspositioner, vi ønsker ikke at forære det hele væk.

Det, vi beder om, er en rimelig grad af gennemsigtighed. Hvorfor kan vi ikke få adgang til de dokumenter? Hvorfor kan vi ikke få adgang til teksterne? Og hvis De føler, at De af hensyn til gennemsigtighed og forhandlingerne ikke kan give os dem, så giv os i det mindste sammendrag af positionerne og fortæl os, hvad vores grundlæggende principper er i forhandlingerne.

Vil vi f.eks. støtte forslag, der tilsyneladende er på bordet, hvis man skal tro blogosfæren, om, at MP3-afspillere og bærbare pc'er kan blive konfiskeret ved grænserne? Vil der være strafferetlige sanktioner? Støtter EU dette? Jeg synes, vi er nødt til at vide det, og jeg synes, det viser de stærke følelser i hele Parlamentet, at vi har været i stand til at finde sammen om et bredt kompromis, blive enige om en fælles tekst, selv om små forskelle og nuancer måske adskiller os.

Derfor er det op til Dem at vise gennemsigtighed og vise, at De anerkender det demokratiske ansvar, som vi alle ønsker, hr. kommissær.

  Karel De Gucht, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg forstår medlemmernes bekymringer om ACTA-forhandlingerne.

Lad mig først minde om, at vi forhandler om denne aftale for at beskytte europæisk innovation bedre på alle områder, hvor intellektuelle ejendomsrettigheder kan blive krænket. Hvis vi ønsker at bevare vores økonomis konkurrenceevne, er vi afhængige af innovation, kreativitet og mærkeeksklusivitet. Det er en af vores største konkurrencemæssige fordele på verdensmarkedet. Så vi har brug for værktøjer til at sikre, at denne konkurrencemæssige fordel er ordentligt beskyttet på vores vigtigste eksportmarkeder.

Vi har forsøgt at tage sagen op i flere år i multilaterale organisationer som WTO og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret. Disse forsøg er blevet systematisk blokeret af andre lande. Så på trods af, at vi foretrækker en virkelig global løsning, har vi ikke haft andet valg end at indlade os på en koalition af de villige.

Den endelige aftale bliver kun bindende for de lande, der har skrevet under, selv om det naturligvis ville glæde os, hvis flere lande, især vækstøkonomier, kunne slutte sig til den efterfølgende.

Som jeg sagde under min høring, er disse internationale forhandlinger fortrolige. Det er ikke usædvanligt. Forhandlingerne handler om at nå frem til en fælles aftale, og det kræver et minimum af fortrolighed, for at hver part kan føle sig tryg ved at komme med indrømmelser og/eller at afprøve muligheder, før der til sidst indgås en aftale.

På den anden side er jeg enig i, at Parlamentet er nødt til at være informeret i passende grad om udviklingen i forhandlingerne. Vi gør vores yderste på to områder, nemlig for at informere Parlamentet og for at overbevise vores forhandlingspartnere om at acceptere større gennemsigtighed. For det første vedrørende information til Parlamentet, her har vi forsynet Dem med retningslinjerne for forhandlingerne, komplette rapporter om forhandlingsrunderne og generelt alle de relevante dokumenter fra GD for Handel, der er blevet delt med medlemsstaterne via Handelspolitikudvalget. Det har vi gjort i overensstemmelse med rammeaftalen. Desuden er ACTA blevet drøftet flere gange i Udvalget om International Handel inden for de sidste tre år.

Lad mig også tilføje, at Kommissionen arrangerede to konferencer for interesserede parter om ACTA i juni 2008 og april 2009, der var åbne for alle borgere, industrien, ikkestatslige organisationer og medierne. Der vil blive afholdt endnu en offentlig konference den 22. marts i Bruxelles.

Jeg forstår, at De kan føle, at det ikke er tilstrækkelig til, at De kan danne Dem et klart billede af, hvor vi står i forhandlingerne. Jeg har bedt mine tjenestegrene om at afholde særlige orienteringsmøder for interesserede medlemmer af Parlamentet om alle aspekter af forhandlingerne. De vil stå til Deres rådighed for drøftelser før og efter hver kommende forhandlingsrunde.

For det andet er jeg klar over, at den bedste måde for Dem at finde ud af, hvad der foregår ved disse forhandlinger, ville være ved at læse udkastet til forhandlingsteksten. Det ville give Dem et meget klart billede af, præcis hvor vi står i forhandlingerne. Som De formentlig er klar over, er der en aftale mellem ACTA-parterne om, at forhandlingsteksten kun kan offentliggøres, hvis alle parter indvilger. Kommissionen går ind for at offentliggøre forhandlingsdokumenterne snarest muligt. Men et par af partnerne i ACTA-forhandlingerne er forsat imod en tidlig offentliggørelse. Jeg er stærkt uenig med dem, men jeg kan ikke ensidigt bryde et fortrolighedsløfte. Min troværdighed som forhandler er på spil.

Ikke desto mindre vil jeg sørge for, at Kommissionen ved den næste forhandlingsrunde i april lægger stort pres på sine forhandlingspartnere for at indvilge i at offentliggøre teksten, og jeg vil tage Parlamentets bekymringer op bilateralt med de ACTA-parter, f.eks. USA, som jeg skal mødes med inden. Det er i alles interesse, at alle har en klar idé om, præcis hvad disse forhandlinger handler om og endnu vigtigere hvad de ikke handler om.

Sluttelig, hvad angår Deres bekymringer om indholdet, vil jeg gerne minde om de hovedprincipper, der styrer Kommissionen under forhandlingerne om denne aftale.

For det første er målet at gøre noget ved storstilede krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, hvilket har betydelige kommercielle konsekvenser. Det vil ikke medføre begrænsninger af borgerrettigheder eller chikane af forbrugere.

For det andet handler ACTA kun om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Aftalen vil ikke indeholde bestemmelser, der ændrer væsentlig lovgivning om intellektuel ejendomsret og f.eks. skaber nye rettigheder eller ændrer beskyttelsens anvendelsesområde eller varighed. Men den skal udstikke minimumsregler for, hvordan innovatorer kan håndhæve deres rettigheder ved domstolene, ved grænser eller på internettet. F.eks. kan en europæisk modedesigner, der oplever forfalskning af sine kreationer uden for Europa, sikre, at hans rettigheder beskyttes i tilstrækkelig grad i udlandet.

For det tredje må og vil ACTA holde sig inden for grænserne af gældende fællesskabsret, herunder det nuværende niveau for harmonisering af håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, e-handelsdirektivet, retsgrundlaget for telekommunikation og sidst, men ikke mindst gældende EU-lovgivning om databeskyttelse og pirateri. Der vil ikke ske nogen harmonisering eller ændringer af EU-lovgivningen ad bagdøren.

I denne sammenhæng vil ACTA-aftalen ikke få nogen indflydelse på Europas borgere, eftersom den hverken vil skabe nye forpligtelser for EU eller et behov for at gennemføre lovgivning. Men den vil give vores innovatorer bedre beskyttelse på udenlandske markeder.

Jeg er klar over de bekymringer, som nogle af Dem har givet udtryk for om indførelsen af en obligatorisk "three strikes"-regel eller gradueret respons til bekæmpelse af ophavsretskrænkelser og pirateri på internettet. Lad mig være helt klar her, så der ikke er risiko for misforståelser. "Three strikes"-reglen eller gradueret respons-systemer er ikke obligatoriske i Europa. Forskellige EU-lande har forskellige tilgange, og vi ønsker at bevare denne fleksibilitet, samtidig med at vi fuldt ud respekterer grundlæggende rettigheder, friheder og borgerrettigheder. EU støtter ikke og vil ikke acceptere, at ACTA indfører en forpligtelse til at afbryde folks forbindelse til internettet på grund af ulovlig downloading.

Ligeledes vil vi sørge for, at ACTA ikke hæmmer adgang til generisk medicin. Jeg ved, at der har været en vis polemik om EU's toldreglers indvirkning på handel med generisk medicin. Som jeg allerede har fortalt Dem under min høring, vil det problem blive håndteret ved den kommende revision af vores toldregler.

Sluttelig spurgte De mig også om en konsekvensvurdering af ACTA. I betragtning af at Kommissionen ikke vil træde uden for gældende fællesskabsret, har vi faktisk som grundlag brugt de undersøgelser, der blev foretaget i forbindelse med direktivet fra 2004 om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og forslaget til et direktiv fra 2005 om strafferetlig håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, som ikke blev vedtaget.

Vi så også på konklusionerne fra OECD-undersøgelsen fra 2008 om forfalskningers og pirateris økonomiske konsekvenser. Den undersøgelse ansætter værdien af fysiske, internationalt handlede forfalskninger til 250 mia. USD, altså mere end 150 landes individuelle BNP. Den indeholder også en omfattende analyse af pirateri af digitalt indhold.

Kort sagt så er jeg opmærksom på Deres bekymringer og vil forsvare dem så godt, jeg kan. Deres tillid og støtte vil hjælpe mig med denne vigtige opgave.

  Tokia Saïfi, for PPE-Gruppen. – (FR) Fru formand, hr. kommissær! Siden Lissabontraktatens ikrafttræden har vi fået nye beføjelser, som skal respekteres i fremtiden. Vi har derfor lyttet til Dem og beder Dem indføre en løbende, gennemsigtig høringsprocedure om handelsaftalen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning (ACTA), så vi sikrer, at Parlamentet og de borgere, det repræsenterer, regelmæssigt informeres om forhandlingernes fremskridt, samtidig med at de fortrolighedsbestemmelser, der, som De netop har beskrevet, er knyttet til aftalen, overholdes. Vi ønsker at få adgang til teksten og resuméet af forhandlingerne, så vi kan inddrages helt i lovgivningsprocessen.

Min gruppe og jeg opfordrer Dem til at fortsætte forhandlingerne, så vi kan få en multilateral traktat, der forbedrer normerne for anvendelse og overholdelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, som vækstøkonomierne og i sidste instans Kina kan acceptere. Forfalskning er en svøbe, en undergrundsaktivitet og et af aspekterne ved urimelig konkurrence, der er en fare for både krop, samfund, økonomi og hjerne.

Ved at berøve ophavsmænd og de virksomheder, der har investeret mange år i forskning og udvikling, frugterne af deres arbejde, afholdes andre fra at innovere og skabe. Men vi ved, at det er her, EU's konkurrenceevne ligger.

Endelig mener jeg, at vi med udviklingen af vores digitale miljø ikke kan benægte, at forfalskning nu også sker på det immaterielle område. Derfor er jeg stadig overbevist om, at det er muligt at holde internetbrugerne og især dem, som stjæler andres ophavsret, ansvarlige uden at sætte grundlæggende rettigheder og borgerrettigheder på spil. Lad os sammen arbejde for at finde den rette balance mellem rettigheder og ansvar.

  David Martin, for S&D-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg takker kommissæren for hans indlæg. Kommissæren sagde i slutningen af sit indlæg, at han havde lyttet til vores bekymringer og vil reagere på dem. Men efter min mening er det kun sket til en vis grad. Jeg er ikke overbevist om, at han helt har forstået vores bekymringer over ACTA-forhandlingerne. Det er rigtigt, at vi er enige om, at indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheder fortjener et rimeligt udbytte af deres rettigheder, men kopivarer kan udgøre og udgør også en trussel mod menneskers sundhed.

Som De er vi ikke imod internationalt samarbejde om håndtering af piratkopiering, af forfalskninger og andre former for misbrug af intellektuel ejendomsret. Men vi gentager, at det skal være baseret på eksisterende acquis communautaire. Hvis De kan give os absolut sikkerhed for, at det bliver sådan, så vil jeg acceptere det; De sagde, at De ikke ville snige det ind ad bagdøren, hvilket efter min mening stadig giver Dem mulighed for at gøre det ad fordøren, men hvis De siger, at der under ingen omstændigheder bliver rørt ved acquis communautaire, så bliver jeg glad, og så tror jeg på, hvad De siger.

De sagde også, at De ikke ville kriminalisere enkeltpersoner for at downloade materiale fra internettet, men så talte De om EU's ydre grænser, og hvad der kan ske med personer, der rejser ud af og ikke ind i EU, så jeg vil gentage, at vi ikke kan acceptere, at ACTA kommer til at indeholde noget om at kriminalisere enkeltpersoner. Selvom vi måske misbilliger det, de gør, bør ingen blive kriminaliseret for personlig brug af ophavsretligt beskyttet materiale.

Enhver sag, der indbringes via ACTA, skal naturligvis stå i forhold til formålet. Det er ikke en blankocheck til rettighedshavere. Som andre medlemmer har sagt, er problemet, at vi ikke kender situationen på grund af det hemmelighedskræmmeri, der omgærder den.

Det glæder mig, at De har givet et stærkt tilsagn med hensyn til udkastet til forhandlingstekst, og at De vil lægge pres på de øvrige parter. Jeg tror dog, at De bliver nødt til at fortælle de øvrige parter, at dette ikke styrker Dem som forhandler, for det vil svække Dem som forhandler, hvis De ikke kan frigive tekstudkastet, for De får ikke Parlamentets støtte, hvilket også er fremgået klart her i aften, hvis vi ikke kan se det udkast, De arbejder med.

Og så til sidst lidt mere positivt – jeg glæder mig over Deres bemærkninger vedrørende generiske lægemidler, og jeg glæder mig til at se revisionen af toldforordningen.

  Sophia in 't Veld, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Da jeg forberedte mig til forhandlingen om ophavsret, intellektuelle ejendomsrettigheder, og hvordan vi ønsker at beskytte vores medborgeres kreative og intellektuelle arbejder, kom jeg til at tænke tilbage til dengang for et par år siden, hvor nogen stjal en lastbil med den nye Harry Potter-bog, kun et par dage før den skulle udkomme. Men i dag ville tyven da ikke stjæle en lastbil, han ville simpelthen bare downloade den ulovligt på sin laptop eller mp3-afspiller og så tage den med over grænsen.

Jeg glæder mig over, at Kommissionen ønsker at styrke gennemsigtighed, men ifølge det notat, som Deres medarbejdere så venligt har stillet til vores rådighed, er påstanden om, at forhandlerne skulle underskrive en fortrolighedsaftale, ukorrekt. De har til gengæld sagt, at De eller rettere den tidligere Kommission underskrev sådan en aftale, og at De derfor er bundet af den. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilken af de to udtalelser der er den rigtige. Hvis der ikke findes en fortrolighedspassus, skal alle relevante dokumenter med det samme gøres offentligt tilgængelige.

Men hvis der på den anden side findes sådan en bestemmelse, skal vi høre fra kommissæren, hvad han vil gøre for at sikre fuldstændig gennemsigtighed og information til offentligheden, ikke kun til Parlamentet, for begrænset adgang for Parlamentets medlemmer med forbehold af fortrolighed er ikke nok. De europæiske borgere har ret til at få kendskab til beslutninger, som påvirker deres rettigheder og friheder radikalt. Under alle omstændigheder skal sådanne fortrolighedsaftaler være noget, der hører fortiden til. Fremover skal EU insistere på, at der anvendes europæiske normer for gennemsigtighed.

Disse forhandlingers demokratiske legitimitet er svag. Der har ikke været nogen forhandling om EU's mål og principper. Mandatet er ikke blevet godkendt af Parlamentet. Så kan De sige, at dette ikke er et retligt krav, men det er irrelevant, for hvis 27 individuelle ministre, nationale ministre, mener, at de kan give sig selv et mandat til at forhandle i hemmelighed om de europæiske borgeres grundlæggende rettigheder og friheder, kan jeg kun konkludere, at deres forståelse af demokrati er væsensforskellig fra min.

Parlamentet mener det alvorligt. Ikke noget med "tre forsøg, og man er ude", ikke noget med uberettigede undersøgelser og konfiskation af laptops eller mobiltelefoner. Parlamentet skal have en vandtæt garanti for, at der ikke indføres sådanne bestemmelser ad bagdøren i en international aftale.

Til sidst ønsker jeg Dem god tur til New Zealand i næste måned. Husk nu at sørge for, at Deres iPod ikke indeholder ulovligt downloaded materiale!

  Christian Engström, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Lad mig først lykønske Kommissionen med, at den endelig har opnået, hvad EU's ledere har talt om i årtier. Det er endelig lykkedes at gøre den almindelige borger interesseret i EU-politik.

ACTA er et spørgsmål, som folk på nettet virkelig bekymrer sig om. Men når det er sagt, føler jeg, at jeg er nødt til at kritisere Kommissionen for den metode, den har fulgt. Grunden til, at så mange borgere følger ACTA-diskussionen, er, at de er rasende. De er rasende over forslagene om at begrænse deres frihed og invadere deres privatliv, bare fordi nogle store selskaber kræver det.

De er rasende, fordi deres grundlæggende borgerrettigheder bliver vejet op mod industriens interesser – og bliver fundet for lette. De er rasende over den fuldstændige mangel på gennemsigtighed. Det er ikke sådan, forholdene skal være i et demokrati.

I morgen skal vi stemme om en beslutning med en opfordring til Kommissionen om at leve op til traktaten og lægge ACTA-dokumenter på bordet. Jeg håber, at beslutningen bliver vedtaget med et overvældende flertal. Retten til privatlivets fred, til informationsfrihed og til en retfærdig rettergang er hjørnestenene i et frit og åbent samfund.

I morgen viser vi, at Parlamentet er rede til at kæmpe for disse rettigheder her i informationstidsalderen. Vi kræver de oplysninger, som vi har ret til at få som valgte repræsentanter, og vi minder i al respekt Kommissionen om, at dette er et Parlament og ikke en dørmåtte.

  Edvard Kožušník, for ECR-Gruppen. – (CS) Hr. formand! Oprindelig ønskede jeg at takke kommissær Karl De Gucht for at bryde med sin forgængers politik, som var at omgå Parlamentet som den eneste direkte valgte europæiske institution og ikke oplyse om forhandlingerne om denne aftale, men jeg er ret pinligt berørt, for jeg har altid lært, at man skal vise respekt for vigtige personer, og det forhold, at hr. De Gucht demonstrativt pudsede briller, da min kollega, hr. Kamall, stod her, har rystet mig. Men nu vil jeg alligevel gå over til det, vi taler om.

Personligt glæder det mig, at aftalen nu bliver til noget, da intellektuel ejendomsret fortjener en bedre beskyttelse, end det er tilfældet nu. Alligevel bekymrer det mig, at man blandt dem, der har underskrevet aftalen, ikke finder Rusland og Kina, som er hovedkilderne til overtrædelser af ophavsretten. Jeg er også bekymret over aftalens effektivitet i praksis. Eftersom aftalens indhold altid er indhyllet i en slags tåge, som mange medlemmer også har sagt, vil jeg opfordre Kommissionen, som forhandler om aftalen på vegne af medlemsstaterne, til at sikre, at den ikke kommer til at fungere som et instrument til at eksportere den franske digitale guillotine til andre stater, og samtidig ikke bliver en importør af softwarepatenter til EU.

  Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. – (SV) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg er overrasket og dybt bekymret over, at Kommissionen forsvarer fortrolige forhandlinger, når det drejer sig om lovgivning om vores borgeres friheder, grundlæggende rettigheder, privatliv osv. At forholde vores borgere oplysninger om sådanne forhandlinger kan aldrig forsvares.

Jeg kræver, at forhandlingerne afbrydes med det samme. Vi kan genoptage forhandlingerne, når ACTA-parterne bliver enige om, at forhandlingerne skal afvikles i gennemsigtighed og demokrati. Jeg vil have alle dokumenter på bordet nu og for alle borgerne. Gennemsigtighed og information er blandt de vigtigste grundlæggende principper i et demokrati, især i henseende til grundlæggende friheder og borgerrettigheder. Vi kræver derfor, at alle dokumenter kommer på bordet nu og for alle borgere, da dette naturligvis kun er, hvad man bør forvente sig af et demokrati.

  Laurence J.A.J. Stassen (NI) . – (NL) Hr. formand! Når der laves rævekager bag lukkede døre, begynder alarmklokkerne at ringe i min gruppe. Aftalen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning (ACTA) er en af den slags kager. Mange i mit land spørger sig selv, hvorfor Det Nederlandske Frihedsparti (PVV) skulle vælges ind i Parlamentet, men her kommer grunden. Det var, så vi kunne gå imod EU-køkkenet, som er parat til at lave alle mulige former for ulækre kager bag lukkede døre, uden at offentligheden har noget at skulle have sagt.

Denne gang ved vi ikke engang endnu, hvad der kommer ud af dette EU-køkken. Parlamentet formodes at have en mening om noget, som stadig er skjult i køkkenet. Findes der noget mere latterligt? Dette er et tegn på foragt for Parlamentet og for offentligheden. De oplysninger, der er kommet for dagens lys om denne ACTA-ret, er meget nedslående. Forbrugeren bliver offer, og borgerne bliver måske udelukket fra internettet. Det er en meget alvorlig sag.

Europa har altid været et kontinent, hvor intet står over borgernes frihed til at indsamle viden. Denne frihed er nu alvorligt truet, hvilket den hverken må eller skal. Desuden er subsidiaritetsprincippet blevet overtrådt. Medlemsstaterne har absolut ikke noget at skulle have sagt i denne sag mere. Min gruppe står for fuldstændig gennemsigtighed og er arg modstander af at kriminalisere borgerne. ACTA skaber en kultur med kvælende kontrol og beskyldninger. Staten holder øje med dig. ACTA omgår alle de eksisterende organer, såsom Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Hvad har Kommissionen at gøre i dette hemmelige køkken? Hvorfor er det næsten kun amerikanske selskaber, der er med i høringerne? Hvad har de at gøre der? Er de der for at varetage deres egne kommercielle interesser? Men hvad så med de europæiske borgeres interesser? Er det måske, fordi de er mindre vigtige? Det er her, PVV's betydning bliver tydelig. Vi kæmper for borgernes interesser, uanset hvor hemmelighedskræmmeriet og bagdørspolitikken skal findes.

Jeg vil også gerne have ført til protokols, at PVV er imod piratkopiering af lægemidler og -produkter. Det er ikke det, diskussionen handler om. Den handler om, at medlemmerne af Parlamentet ikke kan fremsætte en ordentlig udtalelse om denne sag, simpelthen fordi den er mørklagt, så vi kender ikke indholdet af den. Vi kan ikke forestille os en mere frapperende overtrædelse af Parlamentets mandat. Vi synes, at hele dette stinkende, hemmelige køkken skal nedlægges, og der skal hænges et stort skilt på døren, hvor der står "Lukket på grund af overtrædelse af reglerne".

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi ved, at globaliseringen og især Kinas indtræden i WTO har skabt et enormt problem. Europa bliver oversvømmet af piratkopierede varer, der er mere og mere farlige for mennesker og repræsenterer store økonomiske tab for virksomhederne. Borgerne og virksomhederne er bestemt ikke glade for, at medlemsstaternes kontrolmekanismer er fuldstændig utilfredsstillende, og de kræver med rette mere effektive foranstaltninger på europæisk plan, bl.a. store bøder til producenterne af varemærkeforfalskninger. Denne aftale bør i bund og grund forbedre det internationale samarbejde om at afsløre disse producenter, men jeg mener ikke, at vores mål skal være at forfølge teenagere, som downloader spil fra internettet. Indholdet af den aftale, der har været genstand for forhandlinger i to år, er hemmeligt, så vi får kun drypvist adgang til oplysninger om kontroversielle artikler, som kan påvirke europæernes nuværende rettigheder. Det har vi ikke givet Kommissionen mandat til.

Derfor frygter jeg, at ratificeringen af denne yderst nødvendige aftale vil blive forkastet i Parlamentet på samme måde som SWIFT-aftalen, medmindre Kommissionen regelmæssigt kan informere Parlamentet om strukturen i og grænserne for denne aftale. Jeg ønsker ikke at blive stillet over for en færdig artikel, med andre ord en akt, som vi enten skal vedtage eller forkaste, uden at kunne diskutere dens indhold i detaljer og berolige vores borgere.

Jeg mener også, at det er en strategisk fejl, at Kina, som er den største kilde til forfalskninger, ikke blev inviteret med til forhandlingerne om denne aftale. Derfor vil jeg gerne spørge kommissæren, om De kan forklare os den fulgte taktik, og om De har indledt forhandlinger med kineserne om at få dem til at tiltræde aftalen på et senere tidspunkt? Tror De virkelig, at det kommer til at ske?

  Gianluca Susta (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Europas ambition om fortsat at være verdens førende økonomi skal i stigende grad knyttes an til en genoplivning af vores konkurrenceevne, til kvaliteten af vores produktionssystem og vores evne til at erobre nye markeder.

Kampen mod forfalskninger og overtrædelser af handelsbestemmelser spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng. Men beskyttelse af varemærker, patenter og intellektuel ejendomsret er ikke blot ikkefinansielle instrumenter, der gør systemet mere konkurrencedygtigt, det er også et materielt eksempel på, at der i den industrielle økonomi anvendes principper fra en demokratisk, juridisk kultur baseret på overholdelse af reglerne, af de regler, som er blevet overtrådt i de sidste ti år under pres fra international finansiel spekulation.

Aftalen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning (ACTA) er et grundlæggende instrument til at bekæmpe forfalskninger, et fænomen, som årligt giver et utrolig stort udbytte på helt op til 500 mia. USD, og som hænger sammen med organiseret kriminalitet og påvirker, ja, endog truer grundlæggende menneskerettigheder såsom retten til sundhed, og her behøver vi bare tænke på forfalskninger af lægemidler. Hvis vi skal se på nødvendigheden af ACTA, skal vi huske på denne internationale sammenhæng.

På den anden side skal vi sikre, at denne traktat også overholder visse grundlæggende principper om sameksistens, der er baseret på overholdelse af reglerne. Vi kan ikke skjule, at vi er bekymrede over traktatens retsgrundlag, over forhandlingsmandatet og dets gennemsigtighed. Vi i Parlamentet, der repræsenterer 500 millioner borgere, skal informeres officielt, ikke i fortrolighed. Forhandlerne fra Kommissionen skal rapportere tilbage til Parlamentet om sagens forløb, og der skal gives adgang til dokumenter og information, så vi kan fremlægge en detaljeret udtalelse.

Det vanskelige, men frugtbare samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen kan bidrage til at få EU til at udnytte sine muligheder på den bedste måde. Beslutningen stemmer overens hermed og fortjener derfor vores støtte.

  Alexander Alvaro (ALDE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær De Gucht! De overtager en tung arv, og hvis sagen ikke var så alvorlig, ville jeg næsten smile over de spekulationer, som ACTA har udløst. Men der er to grunde til, at jeg ikke kan smile. For det første er forfalskninger og overtrædelser af ophavsretten noget, der skader både økonomiens integritet og borgernes helbred.

Det globale økonomiske tab, der følger af forfalskninger og overtrædelser af ophavsret og lov om varemærker, anslås til at udgøre 185 mia. EUR, bare i 2007. Det er betydelig mere end EU’s budget. Det skader vores virksomheder, øger kriminaliteten og ødelægger arbejdspladserne. Det kan bestemt ikke være i vores interesse.

Derudover kan forfalskede lægemidler være en livstruende risiko for folk, der uafvidende tager disse forfalskede lægemidler. Dette er også en uacceptabel risiko.

Det er indlysende, at det i høj grad er i vores egen interesse at gøre noget på dette område. Desuden skal det klart fremgå, at Kommissionens forhandlingsmandat inden for rammerne af acquis communautaire skal være strengt begrænset til at sikre, at ACTA ikke fremover kommer til bare at blive endnu en tåbelig traktat.

Efter Lissabontraktatens ikrafttræden vil dette sige at give Parlamentet omfattende ad hoc-oplysninger om status for forhandlingerne om aftalen. For når alt kommer til alt, er det jo os, der skal godkende den. Med andre ord forventer Parlamentet fuldstændig gennemsigtighed og offentliggørelse af forhandlingsdokumenter og alle andre relevante dokumenter. Hvis Kommissionen ønsker at undgå rygtedannelser og formodninger omkring ACTA, ser jeg ikke anden mulighed, end at den giver de interesserede parter detaljerede oplysninger.

Jeg har tre vigtige spørgsmål i den forbindelse. For det første: Kan Kommissionen, selvom De allerede har været inde på dette, sikre, at der ikke indføres en regel om "tre forsøg, og man er ude"? Dette ville naturligvis være i strid med det nye rammedirektiv om elektronisk kommunikation.

For det andet: Kan Kommissionen garantere, at der ikke indføres en regel om, at internetserviceudbydere påføres ansvaret for det indhold fra tredjemand, som de formidler? Dette ville naturligvis være i strid med e-handelsdirektivet.

For det tredje: Kan Kommissionen garantere, at der ikke inden for rammerne af ACTA indføres straffeforanstaltninger, der ligger uden for EU's kompetenceområde, og her ved jeg udmærket, at det bliver medlemsstaterne, der kommer til at påtage sig ansvaret. Men jeg formoder, at Kommissionen som traktaternes vogter gør, hvad der forventes af den.

  Jan Philipp Albrecht (Verts/ALE). – (DE) Hr. formand, hr. De Gucht! For over et år siden bad Parlamentet meget tydeligt Kommissionen om at gøre forhandlingerne om ACTA-aftalen gennemsigtige og at inddrage offentligheden og parlamenterne i forhandlingerne. Vi opfordrede Dem også til snævert at fokusere på bekæmpelse af forfalskninger som angivet i aftalens titel. Hvad har De gjort siden da? Ingenting, absolut ingenting. Tværtimod forhandler De i Deres såkaldte uhellige koalition med dem, der er parate til det, nemlig især de rige industrinationer, i et yderst udemokratisk, endda ulovligt hemmeligt diplomati, og på mange områder går denne aftale langt videre end de nuværende love om håndhævelse af intellektuelle rettigheder i Europa. Vi kan naturligvis ikke være sikre på dette, for vi har ikke fået nogen oplysninger fra Dem.

Men jeg er ikke kommet til den faktiske skandale endnu. Fra 1. december sidste år vil De ikke længere kunne ignorere os og føre Deres politik bag lukkede døre med Rådet, for borgerne, repræsenteret ved dette Parlament, har med Lissabontraktaten endelig fået sat en stopper for denne adfærd. Derfor spørger jeg mig selv om, hvad De så rent faktisk gør i den henseende? De er som Kommission sat til at vogte traktaterne. De er derfor ansvarlig for, at den klart formulerede EU-traktat rent faktisk også overholdes. Hvis De ikke kan sikre fuld overholdelse af traktaten, vil De igen få et "nej" fra Parlamentet. Hvis De ikke mener, at De kan sikre overholdelse af traktaterne i disse forhandlinger, så synes jeg, De skal standse dem, indtil De kan. Derfor siger Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance: Gør noget nu. Gør noget med ACTA!

  Patrick Le Hyaric (GUE/NGL) . – (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Vi er alle imod forfalskninger og piratkopier. Men De har netop fortalt os et eventyr, hr. kommissær, for at begrunde, at De fører forhandlinger om en international aftale bag befolkningens og deres repræsentanters ryg.

Jeg vil gerne minde kommissæren om, at der står følgende i Lissabontraktatens artikel 218: "Europa-Parlamentet skal straks underrettes fuldt ud om alle faser i proceduren" inden for rammerne af forhandlinger om eller indgåelse af internationale aftaler. Aftalen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning (ACTA) er netop sådan et tilfælde, så hold ord og overhold Deres egen traktat! Vi kan kun være bekymrede over de grundlæggende rettigheder. Det ser ud til, at fortolkningen af en overtrædelse, piratkopiering, og straffen herfor ikke længere delegeres ud til en retlig myndighed, men til udbydere af internetadgang.

Og fremover får toldmyndighederne i de lande, der undertegner aftalen, åbenbart ret til at undersøge telefoner, laptopcomputere og stereoanlæg under påskud af at bekæmpe piratkopier, nøjagtig lige som Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication-aftalen (SWIFT), der formodes at bekæmpe terrorisme. Men kommissæren må ikke glemme, at Parlamentet vandt over Kommissionen i SWIFT-sagen og også vil vinde i ACTA-sagen, hvis det bliver nødvendigt.

Man ønsker derfor at sammenblande bekæmpelse af forfalskning og piratkopiering, overtrædelser af privatlivets fred, overtrædelser af intellektuel ejendomsret og endog, i forbindelse med lægemidler, overtrædelser af retten til sundhed. Læg denne aftale frem til diskussion med det samme, hr. kommissær.

  Cristiana Muscardini (PPE). – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Handelsaftalen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning (ACTA) er en betingelse for at opnå fuldstændig harmonisering af foranstaltningerne til beskyttelse af europæisk handel mod forfalskninger og piratkopiering. ACTA-forhandlingerne vedrører følsomme europæiske lovgivningsspørgsmål såsom sikring af overholdelse af regler om intellektuelle ejendomsrettigheder, dataoverførsel og -beskyttelse, og det er grunden til, at vi nok en gang kræver store gennemsigtighed.

Kommissionen skal forpligte sig i overensstemmelse med fortrolighedsniveauet. De foreliggende forhandlingstekster skal stilles til Parlamentets rådighed, så vi kan gennemgå aftalerne og evt. fremsætte forslag til ACTA-deltagerne. Kommissærens ord her i aften giver os håb, men vi ønsker handling bag disse ord.

Parlamentet har altid kæmpet for at forsvare Europas forbrugere og producenter mod forfalskning og forhold, der overtræder privatlivets fred på internettet. Det er grunden til, at det er så vigtigt, at Kommissionen fortsat spiller en aktiv rolle i de nuværende forhandlinger og tiltrækker så mange deltagere som muligt. Desværre er der kun tolv nu. Vi håber, at et stigende antal lande, både udviklingslande og nye vækstøkonomier, får lyst til at komme med i forhandlingerne og underskrive den endelige aftale, så vi kan få et bredere perspektiv på sagen.

Landene skal opfylde og overholde deres fælles forpligtelser til bekæmpelse af forfalskning og piratkopiering mere effektivt. Denne økonomiske svøbe ødelægger mange fremstillingssektorer, der arbejder efter reglerne. Forbrugerne, hvis helbred også udsættes for stor fare, skal have klare regler, for hvis der ikke findes klare regler, der overholdes, herunder for brug af internettet, er internettet ikke længere en mulighed, men kommer tværtimod til at virke som en boomerang. Vi skal alle arbejde for at stoppe noget sådant, for det handler ikke kun om retten til privatlivets fred, det handler også om vores landes sikkerhed.

  Emine Bozkurt (S&D). – (NL) Hr. formand, hr. kommissær! En aftale, der indgås bag lukkede døre, er ikke noget, som den europæiske offentlighed hverken fortjener eller ønsker. EU deltager i forhandlinger om en meget vigtig handelsaftale, aftalen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning (ACTA), og igen sker det bag lukkede døre. De nationale parlamenter og Europa-Parlamentet har ikke haft en eneste mulighed for at demokratisk at undersøge indholdet eller det samlede omfang af forhandlingerne, da forhandlingsparterne har indgået en aftale om fortrolighed.

Derfor bliver Parlamentet og den europæiske offentlighed nok en gang kørt ud på et sidespor, hvilket igen er med til at skade offentlighedens tiltro til Europa. Denne gang er det handelsinteresser og ikke bekæmpelse af terrorisme, det drejer sig om. Misforstå mig ikke: Europas økonomi skal bestemt stimuleres, og her er intellektuel ejendom et meget vigtigt aspekt. Men den usikkerhed, der opstår, fordi man har aftalt at fortroligholde forhandlingsdokumenterne, har givet anledning til megen rygtedannelse.

Jeg vil gerne spørge om, hvordan kommunikationen fungerer mellem kommissæren med ansvar for handel og kommissæren med ansvar for grundlæggende rettigheder i denne henseende. Vil kommissær De Gucht informere sine kolleger om aftalens indhold på et eller andet tidspunkt? Planlægger kommissær Reding på et eller andet tidspunkt at bede sin kollega, kommissæren med ansvar for handel, om at sikre gennemsigtighed? Parlamentet kræver gennemsigtighed, og nu er tiden inde til at give det, før vores institution skal godkende denne handelsaftale.

  Eva Lichtenberger (Verts/ALE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Under høringerne af de nye kommissærer var gennemsigtighed et af de ord, der blev brugt oftest. Igen i dag har De sagt, at alt er kommet for en dag. Helt ærligt kan jeg ikke tilslutte mig denne definition af ordet gennemsigtighed. Og det er tydeligvis også tilfældet for mange af mine kolleger her i Parlamentet. Gennemsigtighed er andet og mere end blot at tilkaste os et par oplysninger og sige "desværre kan vi ikke afsløre resten, for vi har lovet, at det alt sammen skal holdes fortroligt".

Vi er nu kommet ind i en ny æra. Det er ikke længere muligt at bruge internationale traktater til at indgå blinde aftaler med handelspartnere, som så efterfølgende kommer til at påvirke europæisk lovgivning. Nu da vi har fået Lissabontraktaten, er dette ikke længere muligt. Det betyder, at blinde aftaler, hemmelighedskræmmeri og mangel på gennemsigtighed skal stoppes ved Parlamentets dør. Vi skal have troværdighed for at beskytte innovation, som er Deres hovedargument her. Men De opnår ikke troværdighed, hvis De forhandler alting bag lukkede døre og så forsøger at trøste folk med at sige, at det nok skal gå alt sammen. Det er den forkerte vej, hr. kommissær.

  Catherine Trautmann (S&D). – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg skal fatte mig i korthed. Den måde, som forhandlingerne om aftalen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning gennemføres på, er uacceptabel for Parlamentet.

Som ny medlovgiver på dette område sikrer Lissabontraktaten os nu retten til fuldstændig information samtidig med Rådet. De dokumenter, som indtil nu er blevet "lækket", har vist os, at denne dimension slet ikke er blevet overholdt, for så vidt angår formalia.

Hvad kan der siges om indholdet? Den dårlige handel, som udbyderne af internetadgang ser ud til at få tilbudt, går ud på følgende: Hvis de beslutter at samarbejde om en systematisk overvågning af det indhold, der ligger på deres netværk, vil de fortsat ikke være ansvarlige for dette indhold. Hvis ikke, udsætter de sig selv for sagsanlæg fra rettighedshavernes side og vil systematisk blive straffet.

Sådan en handel er utrolig farlig, da det sætter spørgsmålstegn ved acquis communautaire, ikke kun om princippet om ren videreformidling ("mere conduit") – det, der på fransk hedder simple transport – i direktivet om e-handel, men også i relation til overholdelse af borgernes grundlæggende rettigheder, som kom op for nylig i vores forhandling om telekompakken.

Her til sidst vil jeg minde om, at Parlamentet allerede har vist sin tilslutning til disse principper, da vi forkastede Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication-aftalen (SWIFT). Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan gøre det igen. Derfor ligger det mig meget på sinde at understrege vigtigheden af den beslutning, der er til forhandling i aften. Jeg glæder mig over det arbejde, som vores koordinator, hr. Arif, og alle forhandlerne fra Udvalget om International Handel har udført, for det signal, som Parlamentet sender i morgen, vår meget stor symbolsk værdi, fordi det er enstemmigt.

  Georgios Papastamkos (PPE). – (EL) Hr. formand! Varemærkeforfalskning skader ikke blot de europæiske virksomheders konkurrenceevne, men indebærer også farer for folkesundheden. Svaret er at styrke de intellektuelle ejendomsrettigheder på globalt plan.

Vi skal have så mange handelspartnere som muligt med i den multilaterale aftale, vi diskuterer. Den aftale, der forhandles om, skal være i fuldstændig overensstemmelse med det relevante EU-acquis, skal overholde grundlæggende friheder og beskytte persondata, skal sikre den frie informationsstrøm og må ikke påføre den lovlige handel en urimelig byrde.

Endelig skal Parlamentet have fuldstændig, omfattende information i alle forhandlingens faser under behørig hensyntagen til rimelig fortrolighed.

  João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand, hr. kommissær! Der er kommet noget relativt klart ud af den dunkle proces, som Kommissionen har styret, nemlig hensigten om at udvide anvendelsesområdet af og omkostningerne til intellektuelle ejendomsrettigheder, hvilket vil skabe endnu store overskud for de store selskaber.

Hvor det har været nødvendigt for at sikre denne målsætning, er grundregler om demokratiske, gennemsigtige procedurer blevet tilsidesat, information er blevet tilbageholdt og derfor ikke gjort til genstand for demokratisk undersøgelse og kontrol. Hvor det har været nødvendigt for at nå dette mål, er den globale adgang til livsvigtige produkter såsom sikre lægemidler, herunder generiske udgaver, blevet begrænset, og retten til privatlivets fred og fortroligholdelse af korrespondance samt beskyttelse af personlige oplysninger blevet overtrådt.

Markedets allestedsnærværelse og forsvaret for økonomiske interesser med det formål at opfylde sektorens egne målsætninger er ikke foreneligt med forsvar for og sikring af det fælles bedste. Resultaterne af denne politik ser vi nu klart.

  Karel De Gucht, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Efter at have lyttet til indlæggene efter min tale, må jeg sige, at det forekommer mig, at mange af Dem ikke har hørt efter, hvad jeg sagde, for jeg gjorde det meget klart, at vi vil overholde acquis communautaire, og at jeg vil forsøge at sikre, at de andre parter i aftalen accepterer at videregive den tekst, der forhandles om. Jeg gjorde det klart, at den kun vil finde anvendelse på kommerciel overtrædelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, og sådan kunne jeg blive ved. Så jeg vil ikke besvare alle de spørgsmål igen, for jeg mener helt ærligt, at jeg besvarede dem i min første tale.

David Martin spurgte, hvad der sker, når nogen ikke blot rejser ud af EU, men forlader et land, der har underskrevet ACTA-aftalen. Det er et interessant spørgsmål, fordi det naturligvis afhænger af, hvor den pågældende tager hen. Hvis han tager til et land, der ikke er med i ACTA-aftalen, afhænger det af told- og politimyndighederne i det pågældende land, men det har vi ingen indflydelse på. Med hensyn til hvad der ligger inden for vores kompetenceområde, skal vi sørge for, at det ikke sker, men vi kan naturligvis ikke tale på andres vegne.

Jeg er ikke enig i hele fru in ’t Velds argumentation om Parlamentets godkendelse og Parlamentets kontrol, men jeg vil gerne slå helt fast, hvad jeg mener, at der står i Lissabontraktaten. Sagen er, at Rådet giver Kommissionen et mandat, og Kommissionen forhandler, og Rådet træffer en beslutning om et mandat efter sin egen forretningsorden. Om en minister fra Ministerrådet skal have forhåndsgodkendelse fra sit eget nationale parlament, henhører ikke under europæisk lovgivning, men under national lovgivning, og den er forskellig fra land til land. Jeg ved f.eks., at en minister i Deres land skal have forhåndsgodkendelse fra parlamentet i mange af denne slags situationer – ok, men der er andre lande, hvor det ikke forholder sig sådan. Jeg mener ikke, at vi skal dømme den måde, som Rådet træffer beslutning på. I det omfang Rådet respekterer traktaten og sin egen forretningsorden, mener jeg, at det er op til Rådet og ikke direkte os.

De beskyttede mig til en vis grad med, at de ikke skal tjekke min iPod. Jeg har ikke nogen iPod, så der er ikke noget problem her endnu. Jeg har nu faktisk haft en siden i går, men jeg har ikke brugt den endnu, og jeg skal ikke til New Zealand. Det er lidt for langt væk. Det kræver embedsmænd, som har lidt mere tid til at tage dertil.

(NL) Jeg vil overlade hele diskussionen om køkkenet til fru Stassen …

Interessant spørgsmål, hvad med Kina? Tja, som fru Roithová ved, er Kina ikke med i de nuværende forhandlinger. Kina har et alvorligt problem, fordi de, som De også sagde, er den største kilde til varemærkeforfalskning.

Nu har vi flere forhandlinger og diskussioner med dem, også den økonomiske dialog på højt plan. Vi har gentagne gange understreget intellektuelle ejendomsrettigheder, der er et af de største problemer, ikke kun i forbindelse med internethandel, men også en lang række andre aktiviteter. Når ACTA-aftalen er indgået, kan alle lande komme med, og jeg håber, at Kina når til den konklusion, at det også for deres egen industri vil være en fordel med en bedre beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, og det kommer før eller senere. Se bare på andre lande, hvor det også skete tidligere. Nu har de meget stor interesse i intellektuelle ejendomsrettigheder.

Jeg er ikke enig i den måde, som hr. Le Hyaric og fru Trautmann fortolker artikel 218 på. Det, der står i denne artikel, er, at Parlamentet skal informeres om alle trin i proceduren. Jamen, det bliver De også, ja, mere end det. Hvad vi gør med hensyn til information, går langt videre end det, der står i artikel 218, meget længere, men det har jeg ikke noget problem med. Jeg gjorde det klart i min indledende tale, at vi vil insistere på, at andre parter skal tilslutte sig, at vi skal kunne videregive det nuværende udkast til aftale, men det er ikke rigtigt, at vi ikke overholder artikel 218.

For øvrigt vil jeg sige til fru in ’t Veld, at vi sendte Dem bilag 16 til den udtalelse, som alle ACTA-deltagerne har fremsat om opretholdelse af dokumenternes fortrolighed. Den fik De fra generaldirektøren, hr. David O’Sullivan, den 21. januar 2009. Det var naturligvis ikke Parlamentet i dets nuværende sammensætning, men de er stadig de samme personer. Hr. O’Sullivan er den samme, og fru in ’t Veld er den samme, så det har De fået. Så derfor er det da lidt svært at spørge mig, hvad dette her handler om.

Endelig vil jeg slå helt fast, at det, jeg har sagt her, og hvad jeg sagde under høringen, skal tages meget seriøst. Jeg vil gøre mit bedste for at få de kontraherende parters samtykke til at informere Dem fuldt ud. Så længe det ikke er tilfældet, kan jeg ikke give Dem udkastene til aftalen, for det ville være et brud på fortrolighedsaftalen, og et brud på en sådan aftale ville få følger, der ikke begrænser sig til ACTA-forhandlingerne, men også for en lang række andre forhandlinger, som vi fører med de pågældende lande. Det ville være et brud på fortrolighed generelt, og det ville gøre alle forhandlinger meget vanskelige, men jeg vil gøre mit bedste for at give Dem det hele.

  Formanden. Jeg har modtaget fem beslutningsforslag⁽¹⁾ fremlagt i medfør af forretningsordenens artikel 115, stk. 5.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 10. marts 2010.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Selvom Parlamentet har bedt om adgang til teksterne i månedsvis, er aftalen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning (ACTA) blevet forhandlet i den største hemmelighed bag ryggen på borgerne og deres repræsentanter, og det er uacceptabelt. Kommissionen selv kan hverken finde hoved eller hale i det. De fortæller os, at de allerede har sendt dokumenterne, og samtidig at de vil bede Rådet offentliggøre alting. Hvem forsøger de at narre?

Ud over spørgsmålet om gennemsigtighed vil vi minde Kommissionen og Rådet om, at de skal have Parlamentets godkendelse, når forhandlingerne er slut. Ud fra det, vi har hørt, ser det ud til, at vi har en trojansk hest her. Under påskud af en helt legitim bekæmpelse af varemærkeforfalskning ønsker medlemsstaterne med den franske regering i front at få vedtaget en tekst, der kan underminere adgang til lægemidler, ytringsfrihed, internettets neutralitet og aktørernes juridiske ansvar.

Parlamentet vil sætte sig imod enhver underminering af acquis communautaire. Hvis Kommissionen og Rådet ikke ændrer strategi, vil vi beskytte vores medborgeres individuelle friheder ved at forkaste ACTA, lige som vi forkastede Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication-aftalen (SWIFT).

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg glæder mig over, at Kommissionen har fået et spørgsmål om gennemsigtighed og status over forhandlingerne om aftalen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning (ACTA). Der skal hurtigst muligt tages skridt til at komme ud af den situation, vi befinder os i. Det er uacceptabelt, at Kommissionen udelukker Parlamentet fra forhandlingerne om udformningen af ACTA, da vi skal godkende denne aftale. Som det allerede er sagt, skal Kommissionen så hurtigt som muligt offentliggøre alle forhandlinger, der har fundet sted i forbindelse med ACTA, samt dokumenter til mødet i april. Spørgsmål såsom at tvinge internetudbydere til at overvåge trafikken og indføre restriktioner i deres netværk kan få en negativ indvirkning på befolkningen, både i henseende til at respektere deres ret til privatlivets fred og på grund af yderligere omkostninger, der skal afholdes af brugerne. Disse spørgsmål skal drøftes åbent, og offentligheden skal høres om dem. Europas borgeres og industriens holdning til disse foranstaltninger skal være kendt og overholdes for at undgå enhver form for ulovlig, antidemokratisk adfærd.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig. – (PL) Aftalen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning, som Kommissionen forhandler om, går ud over proportionalitetsprincippet, som er knæsat i EU-lovgivningen. Ifølge dette princip må EU's initiativer ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at virkeliggøre traktatens målsætninger. Kapitlet om internettet er grund til særlig bekymring. Vi har hørt, at aftalen indeholder bestemmelser, som dels kan begrænse ytringsfriheden på internettet, dels begrænse kommercielle aktiviteter. Det bliver resultatet af det, der angiveligt er foreslået med hensyn til at gøre internetudbydere ansvarlige for det formidlede informationsindhold og strafferetligt ansvarlige for downloading af filer til privat brug. Jeg siger angiveligt, for oplysningerne om aftalens indhold stammer ikke fra officielle kilder, men kun fra sladder og lækager, eftersom Kommissionen ikke holder Parlamentet informeret om forhandlingsforløbet. Men nu omfatter Lissabontraktaten sådan en procedure. Desuden er Parlamentets godkendelse med et flertal af de afgivne stemmer vigtig for enhver aftale, der skal indgås med Rådet. Den nye traktat indebærer også en kompetence, nemlig til at træffe foranstaltninger vedrørende intellektuel ejendomsret, og denne kompetence ligger også hos Parlamentet og Rådet. Derfor tilslutter jeg mig mine kolleger i deres anmodning om større gennemsigtighed i de pågående forhandlinger, og jeg mener, at et interinstitutionelt samarbejde om ACTA bør vise, at alle institutioner behandler den nye traktat, der nu er i kraft, alvorligt. Men det er ikke tilfældet for øjeblikket.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Aftalen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning har et mandat, som er vigtigt for beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder. I tiden efter krisen er der behov for at anspore intellektuelle og kunstnere til at bruge deres kreativitet og trygt offentliggøre nyt materiale online. Denne ret skal ses i forhold til den enkeltes ret til adgang til information, og sanktioner skal kun rettes mod de større kommercielle brugere af ophavsretligt beskyttet materiale. Men det er ikke det, vi skal diskutere her i dag. Lige nu er jeg mest bekymret over, i hvilket omfang Parlamentet informeres om forhandlingerne. I henhold til Lissabontraktaten kræver denne aftale Parlamentets godkendelse, og jeg udleder af mine kollegers indlæg, at den måde, som aftalen udvikler sig på, vil få en kølig modtagelse. Forhandlingerne om ACTA skal være mere åbne, og Kommissionen og Rådet skal vise, at de er parate til denne åbenhed ved at sikre Parlamentet bred adgang til dokumenter om dette spørgsmål.

  Stavros Lambrinidis (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg håber, at den skriftlige erklæring om ACTA, som jeg indsendte for to uger siden sammen med mine kolleger Castex, Alvaro og Roithová, og denne forhandling vil fungere som et forsinket wake-up call til Rådet og Kommissionen. Parlamentet vil ikke se roligt til, mens millioner af borgeres grundlæggende rettigheder forhandles bag lukkede døre. Vi er imod "lovgivningshvidvaskning" på internationalt plan af en lov, som det ville være meget vanskeligt at få gennemført i de fleste nationale parlamenter og da slet ikke Parlamentet. Her tænker jeg naturligvis på den skændige lov om "tre gange, og man er ude". Parlamentet er fast overbevist om, at intellektuelle ejendomsrettigheder skal beskyttes, ikke ved at give private selskaber eneret til uden forskel at overvåge hver enkelt borgers aktiviteter på internettet, noget, vi ikke engang ville tillade politiet at gøre i bekæmpelsen af terrorismen, og da bestemt ikke gennem uforholdsmæssigt hårde straffe som at afskære hele husholdninger fra adgang til internettet. Adgang til internettet er i sig selv en grundlæggende ret. Og sådan skal den også behandles og beskyttes.

  Michael Theurer (ALDE), skriftlig. – (DE) Kommissionens forhandlinger om aftalen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning (ACTA) har givet anledning til et par spørgsmål. Selvom aftalen vedrører berettigede bekymringer, nemlig bekæmpelse af forfalskninger og indsmugling af produkter og varemærker, skal den være mere fast baseret på vores europæiske principper. Den må ikke føre til harmonisering af lovene om ophavsret, patenter eller varemærker i EU – tværtimod skal subsidiaritetsprincippet fortsat være vores vigtigste princip. Handelsaftaler må ikke misbruges til at begrænse den enkeltes grundlæggende rettigheder og friheder. Før Parlamentet kan give den godkendelse, der er nødvendig for at ratificere aftalen, skal der ske betydelige forbedringer, og her tænker jeg ikke kun på indholdet. Parlamentet skal inddrages mere i forhandlingerne, og forhandlingsdokumenterne skal stilles til vores rådighed i deres fulde ordlyd.

(1) Se protokollen.