(Afstemningsresultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)
Robert Atkins (ECR). – (EN) Hr. formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen. Jeg tror, at hvis De gennemførte den første afstemning kl. 12.00, ville folk sætte sig ned og deltage, i stedet for at De skal vente på, at de sætter sig og så gennemføre afstemningen derefter.
(Bifald)
Formanden. – Jeg er meget hensynsfuld.
Sergio Paolo Francesco Silvestris (PPE). – (IT) Hr. formand! Jeg undskylder dette indlæg, men som medlem af Europa-Parlamentet valgt i Italien anser jeg det for min pligt her fra salen at sende en respektfuld og ærbødig hilsen til mit lands præsident, Giorgio Napolitano, vogter af Italiens forfatningsmæssige værdier og den nationale enhed.
I denne sal bør den italienske præsident altid kun omtales med respekt og ærbødighed.