Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 11. marts 2010 - Strasbourg

12.1. Sagen Gilad Shalit

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om tilfælde af overtrædelse af menneskerettigheder, demokratiet og retsstatsprincippet (forretningsordenens artikel 122), først sagen Gilad Shalit (fire⁽¹⁾ beslutningsforslag).

  Bastiaan Belder (IND/DEM), forslagsstiller. − (NL) Hr. formand! Kl. ca. 8 i morges besøgte jeg det websted, der er dedikeret til Gilad Shalit, og her gik de forfærdelige fakta op for mig. I 1 355 dage, 3 timer, 12 minutter og 37 sekunder har Gilad, der er blevet bortført, ikke været i kontakt med hverken sin far, mor, bror eller søster. På samme websted læste jeg dog også en passage fra Jeremias' bog: "Der er håb for dine efterkommere, siger Herren. Dine børn skal vende tilbage til deres land". Noam Shalit, der er hos os i dag, sætter sit håb og sin lid til Dem og til Israels Gud om at få frigivet sin dyrebare søn.

I dag drøfter vi sagen om Gilad Shalit. Under et særligt møde med den israelske delegation i går eftermiddags forsikrede jeg Noam Shalit om, at hans sag – frigivelsen af Gilad Shalit – også er vores sag. Lad denne forhandling og denne beslutning sende et klart signal om netop det, der selvfølgelig kræver opfølgning af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender. I går morges talte jeg personligt med Baroness Ashton om det. Sagen om Shalit er vores sag, en europæisk sag.

Lad ikke denne sag gå i glemmebogen i tiden, der kommer. Jeg regner med Dem. Lad Europa gøre en forskel i Mellemøsten. Sammen med Noam Shalit og hans familie ser vi frem til, at rabbinerens bøn for Shalit, salme 126, vers 1: "Da Herren hjemførte Zions fanger, var vi som drømmende", går i opfyldelse.

  Frédérique Ries, forslagsstiller. − (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Gilad Shalit var 19 år gammel, da han blev kidnappet under et Hamasangreb i nærheden af Gaza. Ikke i Gaza, men i Israel, i en kibbutz, hvor hans enhed var udstationeret.

I næsten fire år har denne unge mand boet i en kælder uden ret til hverken at få besøg, til at se en læge, en advokat, til at modtage post eller til en retssag. Der er ingen Genèvekonvention for Gilad, ingenting. Han, der – helt forkert faktisk – er kendt som soldaten Gilad Shalit, aftjente bare sin værnepligt som alle andre unge mennesker i sit land.

Han er en forholdsvis genert ung mand – ligesom sin far faktisk, som vi har mødt flere gange, og som vi igen i dag har fornøjelsen at kunne byde velkommen til Parlamentet – en ung mand, der elskede matematik, elskede fodbold, og som ville være vendt tilbage til sit civile liv, hvis han da altså ikke lige havde tilbragt de sidste fire år i et hul, afskåret fra omverdenen og sin familie.

Jeg vil ikke snakke med Dem om politik her i eftermiddag. Jeg vil ikke snakke om Mellemøsten, konflikter, forhandlinger eller fangeudvekslinger. Parlamentet beder Dem i dag enstemmigt om at hjælpe en ung mand – en ung israeler, en ung franskmand, en ung europæer – med at vende hjem.

Derfor vil jeg sammen med mine medforslagsstillere til denne beslutning og medlemmer af seks politiske grupper, fru Essayah, hr. Cohn­Bendit, hr. Howitt, hr. Tannock og hr. Belder, der netop talte, i dag skrive til Baroness Ashton.

Vi opfordrer indtrængende Baroness Ashton, der rejser til Israel og Gaza næste onsdag, til at udøve al sin indflydelse og kræve Gilad Shalits frigivelse, den indflydelse, som hun fik gennem det mandat vores beslutning gav hende i dag, indflydelsen fra de 500 mio. europæiske borgere vi repræsenterer i Parlamentet.

(Bifald)

  Proinsias De Rossa, forslagsstiller. − (EN) Hr. formand! Jeg hilser den tværpolitiske beslutning om frigivelse af den israelske soldat, Gilad Shalit, der er blevet holdt til fange siden 2006 af Hamas' militære fløj, velkommen. Jeg er enig med Gilads far, der har bedt om, at hans søns sag bliver behandlet som et humanitært spørgsmål og ikke som et politisk spørgsmål. Vi må aldrig i den politiske debat glemme, at både israelske og palæstinensiske familier lider under tabet af deres kære, der er blevet taget fra dem i denne konflikt.

Genèvekonventionerne skal respekteres af begge sider. Det er helt uacceptabelt, at Gilad Shalit er blevet nægtet sine rettigheder som krigsfange, hvilket det i Goldstonerapporten helt kategorisk gøres klart, at han er berettiget til. Hans familie har ingen oplysninger om hans helbredstilstand, hverken fysisk eller psykisk.

Samtidig er der blandt de 7 200 palæstinensiske fanger, der tilbageholdes i israelske fængsler i strid med Genèvekonventionen, 1 500, der tilbageholdes i en ubegrænset periode, og 13, som allerede har afsonet 25 år. 44 er børn, og 23 medlemmer af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd tilbageholdes som gengæld for tilfangetagelsen af Gilad Shalit. Igen er Goldstonerapporten klar: Disse tilbageholdelser af medlemmer af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd strider mod international lov.

Jeg tager disse spørgsmål op på den parlamentariske forsamling for Euromed i Jordan denne weekend. Jeg opfordrer Catherine Ashton til under hendes kommende besøg i regionen at presse de israelske og palæstinensiske myndigheder, herunder myndighederne i Gaza, til at frigive Gilad Shalit og de palæstinensiske børn samt medlemmerne af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd og til at sikre, at de sikkert og hurtigt kan vende tilbage til deres familier.

  Charles Tannock, forslagsstiller. − (EN) Hr. formand! Oversergent Gilad Shalit er nu blevet holdt til fange af Hamas' Jihadfanatikere i mere en tre år. Hamas hævder, at de er lovlige aktører, der overholder Genèvekonventionen, og at han derfor er krigsfange, mens Israel, efter min mening helt korrekt, opfatter ham som værende bortført fra det øjeblik, han blev pågrebet. Uanset hans juridiske status og international lov har han været isoleret i en enecelle i Gaza, frarøvet al kontakt med omverdenen og uden kontakt til Røde Kors, som det ellers foreskrives i Genèvekonventionen. Hans familie har ikke fået nogen oplysninger om hans tilstand, bortset fra en video og sporadiske indikationer fra Hamas om, at han stadig er i live og har det godt.

Hvis Hamas vil tages alvorligt af det internationale samfund, bør de i det mindste utvetydigt vise, at hans tilbageholdelse er i overensstemmelse med international humanitær folkeret.

Men vi kræver mere end det. Vi kræver, at han frigives omgående og uden betingelser. Jeg prøver på ingen måde at skjule min modvilje mod at indgå i dialog med terroristerne i Hamas, en organisation, der arbejder for Israels tilintetgørelse, men hvis jeg nogensinde skal have noget med dem at gøre, kan det først ske, når Gilad Shalit er blevet befriet fra sit tarvelige fangenskab.

  Sari Essayah, forslagsstiller. − (EN) Hr. formand! Når Parlamentet normalt træffer en beslutning, der har det mindste at gøre med Mellemøsten, er det svært at finde frem til en fælles forståelse. Det er ikke tilfældet i denne sag, takket være de kolleger, der har gjort det muligt.

Gilad Shalit-sagen er et humanitært spørgsmål og vores fælles beslutning understreger det faktum, at han, siden sin tilfangetagen for næsten fire år siden, har været tilbageholdt på et ukendt sted i Gaza, hvor han ikke nyder godt af basale rettigheder i overensstemmelse med de humanitære standarder, herunder den tredje Genèvekonvention. Det er ud fra dette humanitære perspektiv, at vi kræver øjeblikkelig frigivelse af Gilad Shalit. Indtil det sker, er det dog et minimumskrav, at Røde Kors og Shalits forældre får lov at kontakte ham.

Værdien af et menneskeliv kan ikke måles. Det er umåleligt. Gilad Shalit skal ikke være en forhandlingsbrik for terroristorganisationen Hamas, men skal derimod frigives omgående. Det er den besked, vi ønsker, at den høje repræsentant, Baroness Ashton, skal tage med sig til Gaza under hendes kommende besøg.

  Takis Hadjigeorgiou , forslagsstiller. – (EL) Hr. formand! I går deltog jeg og andre medlemmer i et møde, hvor Shalits far også var til stede, og jeg må sige, at det er umuligt ikke at blive påvirket af denne familietragedie. Derfor er det vores holdning, at Gilad Shalit, medlem af den israelske hær, arresteret på israelsk territorium den 24. juni 2006, lever op til de kriterier, der gør, at han kan betragtes som krigsfange i henhold til den tredje Genèvekonvention.

Som sådan skal han behandles humanitært og gives tilladelse til at kommunikere. Internationalt Røde Kors skal have lov til at besøge ham, og hans familie skal have ret til at modtage underretninger om hans situation og selvfølgelig til at besøge ham. Samtidig udtrykker vi vores overbevisning og ønske om, at denne person frigives.

Uden dog på nogen måde at bestride hvad jeg tidligere har sagt, mener jeg, at vores holdning om, at dette spørgsmål kan differentieres fra en række andre palæstinensere i fængsel i nogen grad er apolitisk. Deres tilstedeværelse i disse fængsler er ligeledes et humanitært spørgsmål. Jeg mener, at vi giver denne familie falske forhåbninger, hvis vi tror, at vi opnår noget ved som Parlament udelukkende at fokusere på frigivelsen af en enkelt person, som, jeg gentager, vi kræver frigivet.

Er det faktum, at dusinvis af 16-årige palæstinensiske børn sidder i fængsel, ikke et humanitært spørgsmål? Hvordan kan man skelne mellem disse to spørgsmål? Vi kan ikke undlade at nævne det faktum, at han bor i Gaza, der i sig selv er et usselt hul. De 1,5 mio. palæstinensere, der bor der, bor i et fælles hul. Der er 7 200 palæstinensere i israelske fængsler. Disse omfatter 270 børn i alderen 16 til 18, og 44 børn under 16. 750 000 palæstinensere er blevet arresteret og sat i fængsel siden 1967.

Derfor kræver vi, at Shalit frigives, men vores holdning om, at dette kan opnås ved at adskille denne sag fra Palæstina generelt er apolitisk.

Afslutningsvis vil jeg gerne tilføje, at det eneste sted i verden, der har en minister for fanger, er Palæstina. Jeg vil gerne endnu en gang give udtryk for vores kærlighed til og sympati for familien. Jeg er sikker på, at dette problem bliver løst inden for kort tid.

  Nicole Kiil-Nielsen, forslagsstiller. − (FR) Hr. formand! Beslutningen om Korporal Gilad Shalit, som vi behandler i dag, supplerer de mange andre beslutninger, der er tidligere er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet vedrørende menneskerettighedssituationen i Mellemøsten.

Korporal Gilad Shalit, der er blevet holdt som gidsel i 1 355 dage, skal frigives så hurtigt som muligt. Vi kræver, og vi håber inderligt, at han bliver frigivet. Den unge fransk-palæstinenser, Salah Hamouri, der er blevet tilbageholdt af de israelske myndigheder siden 13. marts 2005, skal frigives. De børn, der sidder fængslet i Israel i strid med bestemmelserne i international lov og konventionerne om børns rettigheder, skal frigives. Oprørerne i organisationen Non­Violent Popular Resistance Against the Occupation, såsom Abdallah Abu Rahmah fra Bil’in, skal frigives. De valgte repræsentanter, medlemmerne af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd – herunder Marwan Barghouti – skal frigives.

Det er på tide, at EU kraftigt insisterer på, at menneskerettigheder og international lov skal respekteres i Mellemøsten. Løsningerne skal ikke findes i hele tiden at være på forkant i et undertrykkende og voldeligt miljø, hvilket attentatet på en Hamasleder i Dubai er et eksempel på, og hvilket vi fordømmer, ikke mindst fordi det gør frigivelsen af Gilad Shalit endnu mere vanskelig.

  Elena Băsescu, for PPE-Gruppen. – (RO) Hr. formand! Dette er anden gang inden for de sidste to uger, at jeg har talt om Gilad Shalit på plenarmødet, og jeg er glad for, at den fælles indsats, jeg har ydet sammen med mine kolleger, har resulteret i denne beslutning. "Sagen om Gilad Shalit" viser den særlige interesse, EU har i den humanitære situation i Gaza. Gilads rettigheder, der fremgår af Genèvekonventionen, bør ikke gøres betinget af konflikten mellem Israel og Palæstina. Faktisk har Gilad Shalits far, Noam, gentagne gange bekræftet, at hverken han eller hans familie er involveret i politik. De har ikke valgt at stå i den situation, de står i for øjeblikket. Det ideelle for os europæere vil være to stater, der eksisterer side om side i fred og sikkerhed.

Forhandlinger om Gilads frigivelse har fundet sted helt siden 2006 gennem forskellige mellemmænd, og der har været fremsat det yderst kontroversielle forslag, at han skulle udleveres i bytte for 1 000 palæstinensiske fanger. Gilad og hans familie har brug for vores hjælp.

  Olga Sehnalová, for S&D-Gruppen. – (CS) Hr. formand! Sagen om Gilad Shalit er blevet et symbol på den uendelige desperation og frustration i Mellemøsten. Det gælder for både dem, der bor der, og for det internationale samfund, der er involveret i området. Gilad Shalit er et gidsel med et navn, hvis skæbne vi følger med sympati og bekymring. Folk i Mellemøsten er de navnløse gidsler i denne endeløse konflikt. Øje for øje og tand for tand. Eller er der håb for Gilad og alle de andre ofre?

Ingen standarder i international lov kan gøre det ud for det vi hører så uendelig lidt om i denne konflikt – en appel om menneskelighed. At forsøge at gå væk fra det geopolitiske syn på verden, hvor mennesker og deres skæbner manipuleres med, som var det et kortspil. At forsøge at sætte os i familierne til ofrenes sted og i alle de uskyldige fangers og fattige menneskers sted.

Hvad forhindrer så frigivelsen af Gilad Shalit og af alle dem, hvis skyld ikke er blevet endegyldigt bevist af domstolene? For slet ikke at tale om motivationen blandt dem, der ønsker at leve i fred. Nøglen til fred er tillid, kompromiser og modet til at forsvare freden over for alle dem, der er uforsonlige. Jeg vil gerne bede Dem om at tage det første skridt.

  Margrete Auken, for Verts/ALE-Gruppen. − (DA) Hr. formand! Den drøftelse, vi har i dag, er med til for alvor at sætte navn og ansigt på menneskelig lidelse, og det udvider vores medfølelse og vores indlevelsesevne. I den forstand er det rigtigt værdifuldt, at vi har Gilad Shalit på som emne i dag. Det får os til at udvide vores medfølelse til andre, så vi kan indleve os i deres lidelser og i deres familiers lidelser. Der sidder tusindvis af palæstinensere som fanger under helt uacceptable forhold og i enhver henseende i strid med internationale regler, og det er nøjagtig lige så slemt for dem, som det er for Gilad Shalit og hans familie. Vi må gøre vores yderste - og det fornemmer jeg, at vi alle sammen er indstillede på - og virkelig tage dette problem alvorligt. Problemet drejer sig jo ikke specielt om én fange, men om tusindvis af fanger, der er ofre for denne store konflikt.

Jeg vil godt hertil føje, at det er vigtigt, at vi ser årsagen til disse lidelser sandt i øjnene, at vi forstår, at hvis vi ikke får gjort noget ikke bare ved belejringen af Gaza, men også besættelsen af Palæstina i det hele taget, og får skabt den tostat, som jeg tror vi alle sammen beder om og ønsker, så bliver der ikke en fremtid for disse mennesker. Jeg synes, det er en virkelig frugtbar vej til at finde en fælles løsning, og jeg håber, at fru Ashton vil bidrage til, at EU kan andet end bare at betale og betale og betale og så rømme sig lidt en gang imellem.

  Louis Bontes (NI). – (NL) Hr. formand! Den 25. juni 2006 blev en værnepligtig fra den israelske hær, Korporal Gilad Shalit, bortført som følge af en terrorinfiltration fra Gazastriben. Han er siden blevet holdt som gidsel af Hamas. Hamas har holdt Shalit fuldstændig afskåret fra omverdenen. Han er blevet fængslet i dybeste hemmelighed, og ikke engang Røde Kors har fået lov at besøge ham.

Shalit-sagen viser igen, at Europa og Israel er på samme side. Barbariske islamiske kræfter fører krig mod den vestlige civilisation. Israel står i frontlinjen i den krig. I Israel og Europa tæller hvert enkelt menneskeliv. For islamiske terrorister er menneskeliv ingenting værd, eller det vil sige, et menneskeliv er tusinder af liv værd, for Hamas kræver, at Israel i bytte for Shalit skal løslade 1 000 fanger, herunder en lang række terroristmordere.

Det er vigtigt, at vi får frigivet Shalit, uden at Israel skal løslade terrorister til gengæld. Vi har trods alt set, hvad sådanne udvekslinger tidligere har ført til: Terrorister, deres sympatisører og ledere i eufori over sejren, hvilket uundgåeligt fører til mere terror. Vi kan ikke tillade, at folk profiterer på terrorisme, og det ville være uansvarligt, hvis vi opfordrede Israel til at reagere på en sådan gidseltagning med en udveksling, for det næste Hamasgidsel kunne komme fra Paris, Amsterdam eller Bruxelles. Og hvilken position ville det efterlade os i?

Vi må tage skeen i den anden hånd med det samme. Det er Hamas, ikke Israel, der skal bøde for at have taget Gilad Shalit, en europæer, som gidsel. Prisen skal være så høj, at de frivilligt frigiver ham. I den henseende beder vi om et fuldstændigt forbud mod at rejse til og gennem Europa for alle embedsmænd i Hamasregimet, også for dem, der ikke formelt set er allieret med Hamas, og dem, som ikke er på den europæiske liste over terrororganisationer.

  Tunne Kelam (PPE). – Hr. formand! Denne unge mand er blevet holdt fanget i næsten 1 400 dage i fuldstændig despekt for internationale normer, og uden at nogen har haft adgang til ham, selv ikke Røde Kors. Jeg mener, at denne sag udelukkende skal opfattes og løses som en menneskelig tragedie. Jeg er glad for den brede støtte i Parlamentet under denne forhandling og for den varme modtagelse, vores kolleger i går gav Shalits far.

Shalits sag må ikke blive et forhandlingsobjekt. I stedet er det i Hamas' interesse, hvis de ønsker at opnå legitimitet i fredsprocessen. Afslutningsvis vil jeg sige, at det bedste bevis på deres troværdighed er at frigive Gilad Shalit uden betingelser og at afstå fra yderligere kidnapninger.

  Filip Kaczmarek (PPE). – (PL) Hr. formand! Den beslutning, vi drøfter i dag, er ikke politisk, og den er ikke et forsøg på at løse konflikten i Mellemøsten. Det eneste, vi er interesserede i, er, at en uskyldig dreng får lov til at vende hjem til sin far og til sin familie. Jeg ved ikke, om mine kolleger kender til en organisation, der hedder Parents Circle. Det er en organisation bestående af israelske og palæstinensiske familier, der har mistet familiemedlemmer under konflikten. Vi snakker i dag om en individuel sag, fordi vi ikke ønsker, at Gilad Shalits far skal tilslutte sig dem, der har mistet deres allernærmeste familiemedlemmer – nemlig deres egne børn.

Vi appellerer til frigivelsen af et gidsel, fordi vi ikke mener, at målet helliger midlet. At kæmpe for en retfærdig sag undskylder ikke handlinger, der på verdensplan opfattes som forkerte eller som terrorhandlinger. Organisationer, der ønsker vores godkendelse og respekt, skal ikke tage gidsler.

(Bifald)

  Cristian Dan Preda (PPE), – (RO) Hr. formand! Jeg ønsker også at give udtryk for min støtte til dem, der her i Parlamentet, både i dag og i går, har stillet krav om løsladelse af Gilad Shalit, og jeg vil desuden gerne udtrykke sympati for hans familie.

Jeg vil gerne dedikere min tale til dem, der måske stiller sig selv spørgsmålet: "Hvorfor træffe en beslutning vedrørende Gilad Shalit-sagen og hvorfor lige nu?" Andre kolleger har mindet os om, at unge Gilad Shalit snart er blevet holdt som gidsel i fire år under brutale betingelser i strid med internationale standarder, der anerkendes af den tredje Genèvekonvention om behandling af krigsfanger. Som alle vel kan forestille sig, er hver eneste ekstra dag i fangenskab en forfærdelig lidelses for både Shalit og hans familie.

Jeg vil også gerne anføre en anden grund til at udvise støtte, nemlig at Gilad Shalit er europæisk borger, han er et europæisk offer for terrorisme, og på denne dag, der er den europæiske dag til minde om ofre for terrorisme, kan jeg ikke tænke mig nogen mere symbolsk gestus end denne beslutning.

  Ana Gomes (S&D). – (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne hylde Gilad Shalits familie for deres indsats for at få ham frigivet, hvilket vi støtter af hele vores hjerte. Det er den besked, vi ønsker at give gennem denne beslutning. Vi mener, at Goldstonerapporten fremhæves, at han i allerhøjeste grad er berettiget til en status som krigsfange, ligesom fangerne i Israel, hvoraf mange er børn.

Vi ønsker, at de alle frigives. Vi ønsker, at Gilad Shalit og alle de unge palæstinensiske mænd og kvinder frigives. Det er nemlig den eneste vej mod fred i den region. Vi opfordrer Baroness Ashton til at gøre alt for at fremtvinge Gilad Shalits og alle de palæstinensiske krigsfangers løsladelse, især de unge mennesker, der sidder i fangenskab.

  Ryszard Czarnecki (ECR). – (PL) Hr. formand! Sagen om Gilad Shalit har en helt særlig personlig dimension. Det er en tragisk sag om en ung mand på samme alder som min søn, og det er også en tragisk sag om hans familie. Men lad os nu ikke foregive, at sagen ikke også indgår i en bredere politisk kontekst. Den gør os faktisk opmærksom på, at den sort/hvide film, der ofte præsenteres helt ensidigt her i Parlamentet, den film, der udelukkende drejer sig om ofrene på den palæstinensiske side, i virkeligheden slet ikke er så objektiv.

Jeg synes, at vi i dag klart og tydeligt skal kræve, at denne unge mand bliver frigivet, men også, at vi skal huske på, at dem, der affyrer missiler mod Sderot, er ansvarlige for det faktum, at han stadig holdes fanget.

  Eija-Riitta Korhola (PPE). – (FI) Hr. formand! Som vi alle ved, var baggrunden for denne beslutning politisk set meget følsom, men det burde ikke forhindre os i at vedtage en meget humanitær beslutning, der ikke skal udvandes af generelle politiske bemærkninger om situationen som et hele.

Jeg er glad for, at denne beslutning holder sig inden for emnet. Jeg har tænkt mig at stemme for den. Den understreger tanken om, at alle parter, der er involveret i krisen i Mellemøsten, skal overholde international humanitær folkeret og menneskerettighedslovgivningen. Jeg håber, den får Parlamentets uforbeholdne støtte.

(Bifald)

  Janez Potočnik, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Sagen om den bortførte israelske soldat, Gilad Shalit, vækker stor bekymring i EU.

Min tidligere kollega, kommissær Ferrero-Waldner, opfordrede indtrængende i Parlamentet til hr. Shalits frigivelse allerede den 5. juli 2006, mindre en to uger efter hans tilfangetagelse. EU har i løbet af årene og i flere tilfælde, også i forbindelse med det seneste møde i Associeringsrådet med Israel i juni sidste år og i Rådets (udenrigsanliggender) konklusioner fra december 2009, konsekvent bedt hr. Shalits tilfangetagere om straks at frigive ham. Derfor tilslutter vi os Parlamentets beslutningsforslag vedrørende hans frigivelse.

Det er vores overbevisning, ligesom det er mange menneskerettighedsorganisationers, at de betingelser og vilkår, som hr. Shalit tilbageholdes under, strider mod international humanitær folkeret. Derfor opfordrer vi indtrængende dem, der har taget ham til fange, til at respektere sådanne forpligtelser og særligt til at tillade delegerede fra Den Internationale Røde Kors Komité at besøge ham. Endelig er vi klar over, at der pågår mæglingsaktiviteter med det formål at få frigivet Gilad Shalit. Vi støtter hele den indsats, der gøres på dette område, og udtrykker vores håb om, at det snart vil ske. Jeg vil også gerne personligt videregive det klare signal fra Dem til min kollega, Cathy Ashton.

Selvfølgelig går vores tanker til Gilad Shalits familie. Jeg ved, at hans far har besøgt Parlamentet i denne uge, og jeg kan forstå, at han sidder blandt os lige nu.

(Bifald)

Jeg vil gerne forsikre ham om, at vores tanker og indsats er med ham og selvfølgelig med alle andre, der lider under konsekvenserne af denne langstrakte konflikt.

(Bifald)

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingerne.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Indrek Tarand (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg vil gerne udtrykke beklagelse over fængslingen af Gilad Shalit. Hans bortførelse sammen med tilbageholdelsen af de andre fanger i området er helt uacceptabel. Situationen skal ændres så hurtigt som muligt. Det er min overbevisning, at en frigivelse af Shalit generelt vil bidrage til fredsprocessen i Mellemøsten.

(FR) Frankrig har i øvrigt netop besluttet at sælge Mistral-klassen af krigsskibe til Rusland. Vi tror, at landet bittert vil fortryde dette.

(1) Se protokollen.