Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 19. april 2010 - Strasbourg

17. Flysikkerhed: sort fællesskabsliste over luftfartsselskaber (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel med forhandling (O-0024/2010) af Brian Simpson for Transport- og Turismeudvalget til Kommissionen om flysikkerhed: sort fællesskabsliste over luftfartsselskaber (B7-0205/2010).

  Silvia-Adriana Ţicău, stedfortræder for stilleren. – (EN) Fru formand! Forespørgslen blev afgivet af Brian Simpson for Parlamentets Transport- og Turismeudvalg efter Kommissionens beretning om effekten af EU's sortliste. EU's sortliste blev oprettet i 2006 for at sætte navn på flyselskaber, som ikke overholdt de internationale sikkerhedsnormer, og give dem driftsforbud. Den blev opstillet som reaktion på bekymringer over graden af håndhævelse af de internationale sikkerhedsnormer og på baggrund af flere flystyrt med dødsofre over en kort periode i 2004 og 2005.

Fire år senere ved vi, at sortlisten har vist sig at være et virkningsfuldt og værdifuldt redskab til at fremme håndhævelsen af ICAO's sikkerhedsnormer og beskytte EU's borgere. I dag er spørgsmålet, hvordan vi bygger videre herpå. Hvordan kan vi med andre ord udvide beskyttelsen til at række ud over vores egne grænser og yderligere arbejde os tættere på målet om bedre global flysikkerhed? Sortlisten indebærer et ansvar for ikke kun at identificere, hvor sikkerhedsrisiciene ligger, men også at sikre, at denne information effektivt kommunikeres ud til EU-borgerne. Hvordan kan vi i fortsættelse heraf sørge for, at EU's borgere, når de flyver uden for Europa, er vidende om flyselskaber, der trods driftsforbud fortsat opererer i andre egne af verden?

Hvordan sikrer vi, at passagererne informeres om situationer, hvor flyselskabets licens er blevet inddraget, og det derfor ikke figurerer på sortlisten? Vi har set, hvor effektivt det har været at samle forskellige nationale sortlister til én altomfattende tværeuropæisk liste. Men sortlisten er kun så god som den adgang, vi har til oplysninger om flyselskabernes sikkerhed. Hvordan kan vi bygge på den information, som danner grundlag for sortlisten, ved at forbedre adgangen til pålidelige oplysninger, der kan kontrolleres? Det indebærer ikke kun, at vi skal styrke de tilsyn, der foretages i EU's medlemsstater, men også godkende de data, som tredjelande indsender.

Vil Kommissionen overveje at indføre harmoniserede og standardiserede procedurer for rampeinspektioner og rapportering? Vil Kommissionen med hensyn til forbedring af data fra tredjelande overveje at indføre et effektivt system til international udveksling af pålidelige data, der kan bringe os tættere på en slags global sortliste, som jeg har hørt forslag om tidligere? Desuden er det værd at påpege, at sortlisten har vist sig at være et effektivt redskab til at give flyselskaber incitament til at overholde de internationale sikkerhedsnormer. Men hvordan kan vi arbejde mere proaktivt hen mod endemålet om bedre global flysikkerhed? Med andre ord: Hvordan agter Kommissionen at støtte de nationale tilsynsmyndigheder for civil luftfart i at afhjælpe de sikkerhedsmangler, der konstateres i forbindelse med ICAO-revisioner, og forbedre deres tilsynskapacitet?

Det er afgørende, at vi garanterer effektive kommunikationskanaler til offentligheden, men det er også af afgørende betydning, at vi på langt sigt fortsætter arbejdet med at fremme håndhævelsen af de internationale flysikkerhedsnormer i hele verden. Det vil i sidste ende være den mest virkningsfulde måde at forbedre sikkerheden på for alle passagerer. Parlamentets Transport- og Turismeudvalg glæder sig til at arbejde sammen med Kommissionen om at forsøge at bygge videre på resultaterne af EU's sorte liste.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg takker fru Ţicău for hendes meget positive vurdering af tilgangen til sortlisten. Kommissionen er overbevist om, at de eksisterende foranstaltninger allerede giver mulighed for et højt informationsniveau og mange rettigheder for offentligheden med hensyn til flyvninger inden for og uden for EU.

Listen over flyselskaber med driftsforbud i EU er gjort bredt tilgængelig for offentligheden på internettet og gennem målrettede oplysningskampagner. Kommissionen arbejder tæt sammen med europæiske og internationale rejsebureausammenslutninger, hver gang listen ajourføres. Dermed har de den bedste mulighed for at hjælpe deres passagerer.

Nationale tilsynsmyndigheder for civil luftfart og lufthavne på medlemsstaternes område har pligt til at bekendtgøre EU-listen over for passagererne, både via deres websteder og på den fysiske adresse, hvis det er relevant.

Listen giver nyttige oplysninger til folk, der ønsker at rejse uden for EU, så de kan undgå at flyve med disse selskaber. Listen har ikke nogen international virkning – den gælder ikke uden for EU. Derfor fastlægges det i forordningen, at passagererne har ret til at kende identiteten på hvert flyselskab, de flyver med undervejs på hele turen. Den kontraherende transportør – eller rejsebureauet – har pligt til at informere passagererne, når disse foretager en reservation, om identiteten af det eller de flyselskaber, som faktisk står for flyvningen. Passagererne skal også holdes orienteret om enhver ændring af flyselskab enten ved check-in eller senest ved boarding. Forordningen giver også passagererne ret til refusion eller omlægning af rejsen, hvis en transportør, som passageren har booket hos, efterfølgende er kommet på sortlisten og dermed har måttet aflyse den pågældende flyvning.

Der bruges forskellige informationskilder til at overvåge og vurdere selskabernes overholdelse af de internationale sikkerhedsnormer, nemlig sikkerhedsrevisioner udført af ICAO, Organisationen for Internationale Civil Luftfart, informationer fra de kompetente myndigheder i tredjelande, informationer fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur i forbindelse med dets inspektioner og undersøgelser i EU eller tekniske missioner uden for EU, resultaterne af rampeinspektioner udført på fly eller flyselskaber i EU-lufthavne i forbindelse med programmet for sikkerhedsvurdering af udenlandske fly i henhold til kravene i de relevante EU-regler og endelig begrundede ulykkesrelaterede oplysninger hentet i undersøgelsesrapporter om ulykker eller alvorlige hændelser.

Jeg bør også nævne, at Kommissionen ikke på dette stadium har en udtømmende liste over lande, der har en lignende lovgivning, men flere stater – Republikken Korea, Bahrain og Saudi-Arabien – anvender de samme restriktioner som dem, der er defineret i EU's liste.

Jeg kan bekræfte, at Kommissionen er klar til at arbejde sammen med Parlamentet for virkelig at forbedre denne sortlistelovgivning, men den rummer allerede mulighed for flysikkerhed, som der er så meget brug for.

  Christine De Veyrac, for PPE-Gruppen. – (FR) Fru formand! Eftersom jeg var ordfører for denne forordning for snart fem år siden, glæder det mig at erfare, at vi har fået indført en mekanisme, der fungerer, og som endda er blevet udvidet i årenes løb. Kommissionens rapport om anvendelsen af sortlisteforordningen virker til at være grundig og giver interessant stof til eftertanke. Jeg støtter især idéen om en international sortliste, som er den eneste garanti for en harmoniseret flysikkerhed på globalt niveau.

Jeg vil dog gerne stille et par spørgsmål til Kommissionen. For det første vil jeg gerne vide, hvordan retten til forsvar garanteres, når det ikke kun er ét luftfartsselskab, men alle luftfartsselskaberne i et land, der sortlistes. Skal alle disse luftfartsselskaber fremføre deres synspunkter eller tilfalder det den civile luftfartsmyndighed i det pågældende land at gøre det, og hvordan kan eventuelle sikre luftfartsselskaber i den sammenhæng undgå at blive opført på sortlisten?

Derudover er tilsynet med fly efter min mening et andet meget vigtigt punkt. Fører Kommissionen specifikt tilsyn med alle de fly i et luftfartsselskab, der er blevet opført på sortlisten, eller som har fået inddraget deres licens, så det sikres, at disse fly ikke flyver igen under et andet navn? Har Kommissionen i den forbindelse identificeret de stater, der mistænkes for at blive brugt som bekvemmelighedsflag, og som accepterer sortlistede luftfartsselskaber, der derefter ændrer navn og registreringsland? Ligger Kommissionen desuden i tilfælde af et sortlistet luftfartsselskab inde med oplysninger om, hvordan rejseselskaber og billetudstedere har underrettet og kompenseret de rejsende eller tilbudt dem alternativer?

Endelig har jeg afslutningsvist et spørgsmål til en bestemt sag. En del parlamentsmedlemmer har med hensyn til Indonesien, som har fået alle sine luftfartsselskaber opført på sortlisten, modtaget vedholdende meddelelser om, at vi skal anmode Kommissionen om at tage Indonesien af sortlisten. Jeg finder denne form for pres upassende, eftersom kommercielle hensyn ikke giver ret til at bringe passagerernes liv i fare. Jeg vil gerne gøres bekendt med den aktuelle situation i Indonesien, og om landet efter flere år på sortlisten har truffet foranstaltninger til at afhjælpe de sikkerhedsmangler, som det blev beskyldt for.

  Saïd El Khadraoui, for S&D-Gruppen. – (NL) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det er jo lidt surrealistisk at have en debat om sortlisten på et tidspunkt, hvor hele luftfartsindustrien i Europa er kaotisk, men jeg kan forstå, at vi i morgen får mulighed for at have en aktuel og uopsættelig debat, og det er netop det, vi vil få.

Sortlisten i sig selv er et vigtigt emne, og vi kan sige, at den har været en succes, bl.a. takket være fru De Veyracs ihærdighed, for hun gjorde virkelig en stor indsats for nogle år siden for at gøre det til virkelighed. Vi må bygge på og tage ved lære af de erfaringer, vi har indhøstet. Der er nogle områder, hvor der er behov for yderligere tiltag.

Først og fremmest hvad angår kommunikation med passagererne. Det er rigtigt, at passagererne skal informeres, hvis de f.eks. via et rejsebureau reserverer plads på et sortlistet fly, men det sker ofte, at passagererne først beslutter sig for at benytte en indenrigsflyvning, når de allerede er kommet til et bestemt land. Mit forslag er derfor, at vi må undersøge, om de rejsebureauer og flyselskaber, der reserverer flyrejser til lande med usikre flyselskaber eller usikre fly, automatisk kan oplyse passagererne herom, selv om de naturligvis ikke selv står på sortlisten. Det er en ting, vi må overveje.

Et andet aspekt her er at hjælpe passagerer med at undgå de fly, flyselskaber og lande, der er blevet opført på sortlisten. Med hensyn til bistand til kapacitetsopbygningen i tredjelande, og især de fattigste lande, kan EU bidrage med meget mere hjælp og knowhow og sikre, at luftfartsmyndighederne også har den nødvendige kapacitet til at løse de problemer, de står med. Et punkt, som fru De Veyrac nævnte, er naturligvis vildledning af forbrugerne. Har vi virkelig et vandtæt system? Er vi sikre på, at der ikke er smuthuller her og der, som flyselskaber fra et sortlistet land rent faktisk kan operere igennem via andre lande eller øer? Det har vi set nogle eksempler på.

Til slut mener jeg også, at vi bør arbejde på at få en verdensomspændende sortliste. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilken indsats De har gjort med Deres kolleger fra andre lande, f.eks. på ICAO-niveau, for at gøre en sådan liste til virkelighed?

  Gesine Meissner, for ALDE-Gruppen. – (DE) Fru formand! I øjeblikket er vores luftrum lukket. Det ved vi, for det er allerede blevet nævnt. Vi skal snart drøfte, hvordan vi kan afhjælpe den situation. Vi kan faktisk også komme til at frygte, at flyselskaberne navnlig på det økonomiske plan snart vil få endnu større problemer. Det behøver naturligvis ikke at påvirke sikkerheden.

Det handler om flysikkerhed for europæiske passagerer. For os i Europa er det en stor bedrift, at folk kan bevæge sig frit, og at forbrugerne frit kan beslutte, hvordan de ønsker at rejse, og hos hvilke flyselskaber de vil bestille flyrejser. For at de frit kan træffe deres beslutninger, er det naturligvis nødvendigt, at de faktisk også modtager de relevante oplysninger.

Nu har vi lige hørt, at vi allerede har haft denne sortliste siden 2006, og at folk i princippet skal informeres om, hvorvidt de kan nå sikkert frem eller ej. For mig er spørgsmålet i virkeligheden, ligesom fru De Veyrac og hr. El Khadraoui allerede har sagt, om der er egentlige huller i systemet, og om folk virkelig altid får de sikkerhedsoplysninger, som de har brug for. Vi ønsker simpelthen, at alle dem, der flyver her i Europa, transporteres sikkert og når sikkert frem.

Endelig er der en anden ting, der spiller en vigtig rolle med hensyn til sikkerhed, nemlig om et flyselskab er økonomisk stærkt. Flyselskaber skal regelmæssigt ansøge om tilladelse hos de nationale myndigheder for at sikre, at de faktisk har lov til at flyve i det europæiske luftrum, og den proces indebærer ikke bare, at de faktisk skal opfylde alle deres sikkerhedsforpligtelser, udføre de nødvendige kontroller og være i stand til sikkert at transportere passagerer, men også en kontrol af, om de er økonomisk stærke nok til at blive i transportbranchen på lang sigt. Så vidt jeg ved, har vi til dato ikke haft et europæisk flyselskab på sortlisten. Til trods herfor har vi dog faktisk så sent som sidste år haft episoden med SkyEurope. Det, der skete, var, at europæiske borgere havde reserveret hos et europæisk flyselskab, men ikke vidste, at selskabet befandt sig på fallittens rand. De tog flyet og strandede og var ikke i besiddelse af oplysninger, der kunne have beskyttet dem.

Det får mig faktisk til at spekulere på, selv om Kommissionen har sagt, at den ligger inde med oplysningerne og offentliggør dem, og at der er en pligt til at offentliggøre dem, hvorfor den f.eks. ikke var bekendt med dette. Har vi virkelig garanti for, at passagererne altid modtager alle de oplysninger, de har brug for, og som er påkrævet? Det vil jeg gerne have et generelt svar på i debatten.

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Fru formand, hr. kommissær! Parlamentet udviste stort initiativ i forbindelse med udarbejdelsen af denne sort liste. Det blev også gjort på ansvarlig vis, hvilket betyder, at listen yder forbrugerne mest mulig sikkerhed. Vi må dog tjekke, og det er også et spørgsmål nu, om den virkelig har fungeret godt nok i den nuværende situation.

Mit første spørgsmål til dette er følgende. Det er muligt at få adgang til oplysninger på internettet, men det er ikke altid let med de forskellige flyselskaber. Jeg har selv prøvet det. Man kan ikke altid med det samme finde oplysninger f.eks. om tilsluttende flyforbindelser, som kræver, at man lander i et tredjeland. Så her har vi et problem.

Et andet uafklaret spørgsmål, og det er jeg interesseret i: Hvilke erfaringer har folk haft med wet-leasing? Der har her været alvorlige bekymringer for, at det kunne blive et smuthul for virksomheder, som ikke er særlig hæderlige. Har der været nogen positiv eller negativ udvikling i den sammenhæng?

For det tredje, og det er et meget vigtigt punkt: Har denne måde at regulere virksomheder på gennem en sortliste haft en forebyggende virkning, så især de ikkeeuropæiske flyselskaber i højere grad har overholdt sikkerhedsbestemmelserne? Hvordan fungerer den selektive tilladelse til nogle få fly, som tilhører bestemte flyselskaber, altså hvor vi kun tillader dem at anvende visse fly i Europa?

  Ryszard Czarnecki, for ECR-Gruppen. – (PL) Fru formand, hr. Piebalgs! Jeg håber, men er på ingen måde sikker på, at konsekvenserne af vulkanudbruddet i Island ikke tilfældigvis væltes over på de europæiske passagerer, når det kommer til billetpriserne. For De har nemlig ret i, at denne afbrydelse i luftfarten sandsynligvis vil blive opvejet af højere billetpriser. Det er værd at bemærke af hensyn til varetagelsen af de europæiske forbrugeres interesser. Parlamentet har endnu en gang taget dette spørgsmål op. Det viser, hvor stor betydning vi tillægger spørgsmålet. Jeg talte om dette for et par måneder siden. Mange af Dem talte også om det, og jeg kan huske, at vi også talte meget åbent om det i den forrige valgperiode. Efter alt det, der er blevet sagt, har jeg en personlig bemærkning. En journalist fra den mest indflydelsesrige avis i Polen spurgte mig: ”Hvad bestiller I i Parlamentet? Det er jo ikke et vigtigt spørgsmål.” Det er først nu, at medierne er begyndt at blive klar over, at det er et yderst vigtigt spørgsmål, et spørgsmål om sikkerhed og et absolut grundlæggende spørgsmål for de europæiske borgere, skatteydere, vælgere og forbrugere.

Det er ikke normalt, at vi kender sortlisten i EU, men ikke ved, hvordan situationen er uden for EU. Det er en fuldstændig skizofren situation.

Nu til det endelige og meget vigtige punkt, nemlig, at det ikke skal være de europæiske passagerer, der betaler for sikkerheden, da det når alt kommer til stykket er en opgave for stater og regeringer.

  Mathieu Grosch (PPE). – (DE) Fru formand, hr. kommissær! Set i dette lys er sortlisten en interessant præstation, der blev ydet her i Parlamentet under ledelse af fru De Veyrac og hendes kolleger fra den forrige valgperiode.

Sortlisten kan påvirke virksomheder, lande eller fly, og jeg mener, at Kommissionen i den forbindelse bør give nogle mere detaljerede svar på de spørgsmål, der er blevet rejst, særlig med hensyn til i hvilken udstrækning virksomheder kan give deres besyv med i beslutningstagningen i forskellige lande, og hvorfor denne procedure finder sted i forbindelse med individuelle fly.

Det er også vigtigt for os, at der kommer en yderligere udvikling. Vi forklarede allerede i debatten for et par år siden, at det stadig er vigtigt for os, at Kommissionen forbedrer opfølgningen på disse tiltag og foranstaltninger i meddelelser, især til Parlamentet. Det er fordi, der stadig foreligger uafklarede spørgsmål, ikke mindst overvågningen af flyselskaber og spørgsmålet om fly, der pludselig kan flyve under et andet navn, og det faktum, at der i dag kræves en vis gennemsigtighed, især hvad angår de beslutninger, der kan blive taget i sidste øjeblik.

Her kommer jeg så til det punkt, der for mig er det vigtigste, nemlig information. I det store og hele mener vi, og jeg tror, det gælder alle politiske grupper, at borgerne og passagererne har retten på deres side, og at virksomhederne derfor skal være forpligtet til systematisk at oplyse dem om, at information om sortlisten uden problemer kan indhentes i lufthavne og rejsebureauer, og at rejsebureauerne, navnlig i tilfælde af flyrejser til "bestemte lande", som allerede i dag betragtes som problematiske, oplyser, hvilke virksomheder der er problematiske, når der foretages ombookinger.

For os er målet, at denne foranstaltning, der allerede nu i væsentlig grad har forbedret sikkerheden, ikke kun udbredes til Europa og de europæiske passagerer, men vedtages på verdensplan.

  Fiona Hall (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne pege på et problem, der er nøje forbundet med luftfartssikkerheden, og som fremhæver behovet for at få EU’s sortliste til at fungere så effektivt som muligt.

I december 2008 vedtog Rådet endelig EU’s adfærdskodeks om våbeneksport. Denne kodeks kontrollerer EU’s eksport af militærteknologi og -udstyr. Det giver dog fortsat anledning til bekymring, at det ikke er alle EU’s våbeneksporterende lande, der retter sig efter denne kodeks, og at der stadig transporteres europæiske våben til konfliktzoner.

Men en foranstaltning, der har vist sig at være meget effektiv med hensyn til at begrænse den ulovlige våbentransport, er EU’s sortliste over luftfartsselskaber. En svensk undersøgelse fra 2008 viste, at de luftfragtsoperatører, som er indblandet i våbentransport til konfliktzoner, er de samme operatører, som jævnligt overtræder flysikkerhedsbestemmelserne.

Det er måske ikke overraskende, at tvivlsomme operatører med en sløset indstilling til sikkerhed også afsløres som tvivlsomme operatører, når det gælder den fragt, de transporterer. Men den positive konsekvens af denne forbindelse er, at de foranstaltninger, der skal sikre en streng kontrol med fly, og som skal beskytte de europæiske borgere, også er med til at beskytte borgere på andre kontinenter, navnlig Afrika, fra den ødelæggelse, der finder sted, når konflikter blusser op på grund af rigelige mængder tilgængelige håndvåben og lette våben.

Så jeg vil gerne spørge hr. Piebalgs, om han i sin egenskab af udviklingskommissær kan gøre en særlig personlig indsats i Kommissionens bestræbelser for at sikre, at sortlisten anvendes effektivt og systematisk.

  Marian-Jean Marinescu (PPE). – (RO) Fru formand! Sortlisten over usikre luftfartsselskaber er en foranstaltning, der skal beskytte de europæiske passagerer, og det hilser jeg varmt velkomment. Listen skal gøres bredt tilgængelig af både Kommissionen og medlemsstaterne, og navnlig af turistbureauerne. Når alt kommer til alt, drejer det sig faktisk om rejsearrangørernes og rejsebureauernes gode tro og gode vilje.

På den anden side skal der findes en løsning i de tilfælde, hvor et bestemt rejsemål kun betjenes af usikre luftfartsselskaber. En stor del af de sortlistede luftfartsselskaber betjener rejsemål i udviklingslande eller underudviklede lande i Afrika, Sydøstasien og Centralasien. Det er et legitimt spørgsmål. I hvilket omfang kan man stadig garantere en rimelig konkurrence mellem de store luftfartsselskaber i Europa, USA og Fjernøsten og de små transportvirksomheder, der er blevet etableret i disse udviklingslande?

I den sammenhæng synes jeg, at vi er nødt til at overveje, hvordan EU kan støtte deres udvikling ved at forbedre flyenes sikkerhed snarere end ved at udelukke dem fra markedet med et forbud. Det ville også give EU mulighed for at opfylde en moralsk pligt ved at støtte den bæredygtige udvikling af luftfartssektoren i disse dårligere stillede stater.

  Jörg Leichtfried (S&D). – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne komme med en generel bemærkning og derefter stille to eller tre spørgsmål, afhængig af hvor meget tid jeg får. Den generelle bemærkning er som følger. Jeg finder det nærmest latterligt, at vi i Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet i den nuværende situation har fået tildelt i alt ni minutters taletid til tre betænkninger om luftfartssikkerhed. Der er godt nok et særligt plenarmøde i morgen, men jeg mener, at det er på tide, at Parlamentet i højere grad tager hensyn til de ting, der virkelig optager borgerne, og måske skærer ned på de debatter, hvis relevans er kunstigt skruet i vejret.

Hvad angår selve spørgsmålene, er det vigtigste for mig, hvordan situationen ser ud med hensyn til flyvninger med fælles selskabskode, altså de fly, som et europæisk flyselskab normalt skal flyve, men som så kan overtages af et andet flyselskab, selv et sortlistet flyselskab? Hvad gøres der her for at oplyse de personer, som skal flyve? Det er virkelig et påtrængende spørgsmål, og jeg afventer et svar fra Deres side. Jeg nøjes med det ene spørgsmål.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Fru formand! Nu, hvor vi har beskæftiget os med luftfartssikkerhed, og vi skal også tale og stemme om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur i overmorgen, vil jeg gerne benytte mig af lejligheden til at bringe et andet problematisk område på bane.

De personer, der dyrker sportsflyvning i Østrig og andre medlemsstater, står med det problem, at de overordentlig vigtige regler for denne sport kun foreligger på engelsk. De pågældende sportsudøvere taler ofte udmærket engelsk, men det er alligevel ikke altid nemt inden for så komplekst et emne at forstå fagjargonen på et andet sprog. Medlemsstaterne prøver derfor at indhente ekspertudtalelser fra EU. Den tid og indsats kan man efter min opfattelse spare, hvis reglerne foreligger på de relevante sprog. Jeg forsøger også at gøre de yderst vigtige bestemmelser for udøverne af sportsflyvning tilgængelige på tysk og fransk, altså på de to andre vigtige arbejdssprog.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Fru formand! Sortlisten, der blev opdateret den 30. marts i år, omfatter 278 virksomheder fra 17 lande. EU må udvikle sin tekniske og administrative kapacitet for at sikre, at de nødvendige standarder for civil luftfart overholdes, så det kun er de flyselskaber, som overholder de internationale sikkerhedsbestemmelser, der kan flyve i EU. Samtidig må vi dog også hjælpe tredjelandene med at forbedre deres sikkerhedsstandarder for civil luftfart.

De kompetente myndigheder i tredjelandene skal forbedre deres tilsyn med de luftfartsselskaber, som de udsteder licens til. I betragtning af sidste års alvorlige flyvehændelser og ulykker, skal den flysikkerhedsvurdering, som EU foretager af operatører i tredjelande, også omfatte de inspektioner, der udføres på stedet af disse flyselskabers fly. Passagererne skal dog modtage oplysninger under hele deres rejse, bl.a. også om alle de flyselskaber, de benytter på rejsen. Disse oplysninger skal senest være dem i hænde ved købet af billetten.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg takker Dem for spørgsmålene. Det har bestemt vist, at Parlamentet går stærkt ind for strategien med en sortliste. Jeg kan på vegne af næstformanden, hr. Kallas, love, at vi vil forbedre kommunikationen med Parlamentet om disse spørgsmål.

Jeg kan også love, at jeg vil sende alle de spørgsmål, der er blevet stillet, videre til skriftlig besvarelse, for jeg får bestemt ikke tid til at følge op på spørgsmålene i det resterende halvandet minut. Jeg vil derfor besvare nogle af dem, men det er ikke, fordi jeg ikke kan svare på alle de fremsatte spørgsmål.

For det første, hvad angår de internationale aspekter, stræber Kommissionen så vidt muligt efter at styrke det internationale samarbejde med tredjelandene ved at tilskynde medlemsstaterne til at tage del i programmet for sikkerhedsvurdering af udenlandske luftfartøjer, der omfatter alle 40 stater i Europa, men også gennem tekniske bistandsprojekter for at opnå standarder på verdensplan.

Vi har også et meget tæt samarbejde med ICAO. Vi deltog i ICAO’s højniveaukonference om sikkerhed i slutningen af marts i Montreal, og vi forhandler også i øjeblikket om et samarbejdsmemorandum, så vi kan få yderligere samarbejde med ICAO. De har ret. Vi har brug for en global strategi til dette problem, men vi bør ikke undervurdere de resultater, som strategien med sortlisten afstedkommer i andre lande.

Jeg vil nævne eksemplet med Indonesien, som jeg blev anmodet om. Indonesien har lagt et stort arbejde i at modernisere sit luftfartssystem, herunder sin lovgivning, organisationen af myndigheden og dermed procedurerne for certificering af og tilsyn med de flyselskaber, der opererer i landet. Til dato har landet vist, at det har opnået en væsentlig forbedring med hensyn til fire luftfartsselskaber: Garuda, Airfast, Mandala og Premier. Det er sket med hjælp fra Kommissionen og også fra medlemsstaterne og industrien. Det er en proces, der kræver tilstrækkelige midler, men Kommissionen har et yderst tæt samarbejde med myndighederne og luftfartsselskaberne i dette land, så den positive udvikling kan fortsætte. Vores strategi tilskynder bestemt andre lande til at ændre deres indstilling til luftfartssikkerhed, og det er blot et enkelt eksempel.

Jeg vil slutte af med et særlig vigtigt spørgsmål, der blev rejst, nemlig forbrugerinformation. Vi kræver, at rejsebureauerne enten mundtligt eller skriftligt oplyser passagererne i forbindelse med reservationen. Rejsebureauerne kræver også ofte, at passagerer, der accepterer at rejse med et sortlistet luftfartsselskab, giver afkald på enhver ret til erstatning på et senere tidspunkt, men jeg skal med glæde også besvare spørgsmålene skriftligt, for jeg kan se, at jeg er ved at opbruge formandens tålmodighed.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne tale i overensstemmelse med artikel 173 i forretningsordenen på grund af en hændelse, der indtraf her for et par minutter siden under dagsordenens punkt om indlæg af et minuts varighed. Da De kaldte på hr. Martin, var han her faktisk og spadserede lige forbi os. Som reaktion på vores godmodige spørgsmål om, hvorvidt han havde sovet under sin egen tale, indtog hr. Martin en bestemt holdning her, slog hælene sammen og lavede en Hitler-hilsen.

Fru formand, det er uacceptabelt. Det er ifølge artikel 9 en alvorlig overtrædelse af adfærdsreglerne i Parlamentet, og jeg opfordrer Dem derfor til på passende vis at kalde til orden og fordømme denne usømmelige og uacceptable adfærd. Jeg anmoder Dem også om at tjekke, om denne adfærd i den forbindelse kan optages i mødeprotokollen. Det er uacceptabelt. Selv om det antagelig var en godmodig provokation, hører sådanne vittigheder ikke hjemme her i Parlamentet.

  Formanden. - Jeg takker Dem mange gange for at gøre os opmærksomme på det. Vi vil følgelig undersøge det nærmere for at se, hvad der skete.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz (PPE), skriftlig. – (PL) Med henvisning til hr. Simpsons spørgsmål, vil jeg gerne anmode Kommissionen om at forklare, hvilke nye principper og planer den har for at sikre sikkerheden for de europæiske passagerer, der rejser med flyselskaber, som foretager indenrigsflyvninger i luftrum uden for EU’s jurisdiktion og hyppigt overtræder bestemmelserne og dermed udsætter passagererne for fare. Jeg foreslår, at Kommissionen med hjælp fra den højtstående repræsentant skal udarbejde en international aftale om spørgsmålet, der kan fungere som en garanti for vores fælles sikkerhed. Herudover ønsker jeg, at der stilles præcise oplysninger til rådighed om luftfartsselskaberne på sortlisten, som skal indeholde omfattende data og statistikker og angive de sikkerhedsrisici, som passagererne udsættes for.

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Dagens drøftelser er uden tvivl afgørende for sikkerheden for de passagerer, som rejser med fly i EU. Det glæder mig, at EU’s medlemsstater overholder ICAO’s standarder med hensyn til principper og teknikker for international lufttrafik. Det er dog klart, at luftfart ikke udelukkende begrænser sig til EU's luftrum. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi kan sikre EU-borgernes sikkerhed uden for EU’s territorium. Efter min opfattelse bør Kommissionen tilskynde de ikkeeuropæiske lande til i fællesskab at udarbejde en sortliste baseret på EU-standarder, og den skal også spille en førende rolle i skabelsen af en sortliste på verdensplan. Herudover vil jeg gerne gøre opmærksom på et muligt problem. Når Kommissionen overvåger et luftfartsselskab, som står på sortlisten, overvåger den så også nøje alle de fly, der tilhører luftfartsselskabet? For det kan godt være, at et fly ikke bliver brugt af det luftfartsselskab, som står på sortlisten, men f.eks. bliver brugt af en anden virksomhed, som under et andet logo chartrer individuelle fly.