Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Marit Paulsen for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om evaluering og analyse af handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010 (A7-0053/2010).
Marit Paulsen, ordfører. – (SV) Hr. formand! Dyrevelfærd er faktisk noget, som de fleste af borgerne i Europa bekymrer sig om. Dyrevelfærd drejer sig ikke bare om dyr. Det er også et spørgsmål om vores egen identitet, hvad vi synes, at vi er, og at Europa er, og hvad vores civilisation skal indeholde – samt om respekten for og behandlingen af vores fællesskabninger her på livets vej.
Efter min vurdering, som finder støtte i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, er det allermeste af den femårsplan, som Parlamentet vedtog i 2006, og som fru Jeggle var ordfører for, blevet gennemført nogenlunde rimeligt. Der mangler en særdeles vigtig bid, og det er overholdelse. Som følge deraf har jeg, da jeg skitserede den kommende femårsplan – som både jeg og udvalget virkelig håber, kommer i år – fokuseret på at skærpe overholdelsen af den allerede bestående lovgivning.
Det handler frem for alt lige nu om direktivet om grises liv og velfærd samt den måde, hvorpå vi håndterer dem. Det handler også om det evigt tilbagevendende spørgsmål om de lange og til tider meget pinefulde dyretransporter. Så det handler om overholdelse, kontrol og sanktioner i de love, direktiver og forordninger, vi allerede har vedtaget.
Desuden så jeg gerne, at vi fik lidt nytækning – og især en mere helhedsorienteret tilgang. Jeg så gerne en generel dyrebeskyttelseslov, som fastsætter en grundlæggende standard for Europa, EU og det indre marked – og med fastlagte minimumsniveauer.
Dette er vigtigt af to grunde. For det første på grund af konkurrencen inden for EU på det indre marked – dvs. at intet land skal kunne høste konkurrencefordel som følge af vanrøgt af dyr. Den anden og muligvis vigtigste grund er, at vi stiller store krav til europæiske landbrugere og producenter. De skal derfor beskyttes mod unfair konkurrence fra tredjelande. Det er ikke rimeligt, at vi stiller så høje krav til dem, hvis vi ikke er indstillet på at sørge for fair konkurrencevilkår. Desuden skal vi – og det er måske ikke så populært – på en eller anden måde betale for dyrenes velfærd. Hvorvidt dette sker i butikken eller via skattebilletten, er så en anden diskussion. Vi er også nødt til at etablere et fast, velorganiseret netværk – og bemærk venligst, at jeg her ikke taler om nogen ny myndighed, men snarere om koordineringsfunktioner for de særdeles gode videnskabelige institutioner, vi allerede har i Europa.
Sidst, men ikke mindst gælder det om at få styr på og kontrol med brugen af antibiotika i forbindelse med dyrehold. Jeg taler her ikke om risikoen for antibiotikarester i maden, men snarere om resistens over for antibiotika – især blandt zoonotiske bakterier – hvilket udgør en betydelig trussel mod folkesundheden.
Chris Davies (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne henvise til en lovgivning, som kommissæren – der jo var energikommissær i fem år – må være særdeles godt bekendt med. Det drejer sig om direktivet om æglæggende høner, hvor det kræves, at dyrevelfærdsstandarderne for de bure, hvori æglæggende høner holdes, skal skærpes inden udgangen af næste år.
Jeg troede, at dette ville koste nogle få tusinde pund. Men faktisk koster det for mange industrielle centre flere millioner pund, idet der her er tale om industriudstyr i stor skala. I mange lande overholder man direktivet. Mange landbrugere har foretaget investeringer for at sikre, at dyrevelfærdsstandarderne kommer op på det foreskrevne niveau, men jeg tror ikke, det er sandsynligt, at alle EU-lande overholder direktivet inden udgangen af næste år.
Jeg vil gerne vide, hvilke tiltag Kommissionen agter at gennemføre, og hvilke tiltag den er ved at iværksætte for at forsøge at sikre, at direktivet bliver overholdt.
Ordføreren har opfordret til et forbud mod handel med æg, hvis lovgivningen ikke er blevet overholdt. Jeg er ikke sikker på, at det kan lade sig gøre. Men jeg vil gerne være sikker på, at Kommissionen er proaktiv med hensyn til at forsøge at sikre, at medlemsstaterne og landbrugerne holder fast i at skærpe disse dyrevelfærdsstandarder, og at der er lige konkurrencevilkår for alle.
Michel Dantin (PPE). – (FR) Hr. formand! Tak for Deres betænkning, fru Paulsen. Jeg vil gerne rose det arbejde, som en række skyggeordførere har stået bag som led i udarbejdelsen af denne betænkning – og navnlig ordføreren for min gruppe, fru Jeggle.
Dette spørgsmål vinder ikke samme genklang i de forskellige europæiske lande. Ikke alle producenter eller forbrugere opfatter spørgsmålet på samme måde. På trods heraf er det via EU-lovgivning efterhånden ved at lykkes at skabe en meget skrap standard, hvilket jeg føler, vi skal gøre meget bedre brug af i internationale forhandlinger og især i forbindelse med kontrol af importerede produkter.
Som allerede nævnt er der dog omkostninger forbundet med disse regler, og hver dag ser vi, at disse omkostninger stiger for landbrugerne og de øvrige aktører på netop det tidspunkt, hvor rentabiliteten i landbruget er hårdt ramt. Dette er derfor en klar begrundelse for den fælles landbrugspolitik. Hvis vi årlig bruger 100 EUR pr. indbygger til at finansiere en fælles landbrugspolitik, er dyrevelfærd én god grund til, at der er brug for disse midler.
Vasilica Viorica Dăncilă (S&D). – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne rose fru Paulsen for den foreliggende betænkning, hvor der er nogle løsninger vedrørende dyrevelfærd og de problemer, som dette emne giver anledning i forhold til EU's politikker. Det er velkendt, at dyrenes sundhed omfatter deres trivsel og et vist minimalt niveau for biologisk komfort, idet de ellers ikke fuldt ud kan udtrykke deres vitalitet, heriblandt deres naturlige adfærd, alt afhængigt af ændringerne i deres livsbetingelser.
Jeg mener derfor, at vi skal fastholde forbedringen og den øgede konkurrenceevne inden for landbrugssektoren på EU-plan ved at fremme og overholde de nuværende forordninger om dyrevelfærd, der også skal opfylde kravene med hensyn til dyrebeskyttelse. Dette indebærer, at medlemsstaterne skal overveje en revision af deres dyreholdsteknologier og erstatte gamle teknologier med nye, moderne og højeffektive teknologier, hvor man tager højde for dyrenes fysiologiske behov og gør det muligt at udnytte deres produktive biologiske potentiale under ideelle betingelser, hvilket også resulterer i langt bedre fødevaresikkerhed. Dette forudsætter selvsagt både tildeling af passende midler til dette område og effektiv anvendelse af de støttemuligheder, der står til rådighed, således at medlemsstaterne kan investere i moderne, innovative løsninger til gavn for dyrenes velfærd.
Jeg tror, at det for at finde de bedste løsninger kan spille en betydningsfuld rolle at få inddraget almindelige borgere og civilsamfundet ved udarbejdelse og gennemførelse af programmer på dette område – tilpasset til formålet til de faktiske situationer i hver enkelt medlemsstat.
Anneli Jäätteenmäki (ALDE). – (FI) Hr. formand! Dyrevelfærd er også et mål for, hvor civiliseret vi, befolkningen i EU, er. EU skal sørge for, at lovgivningen er opdateret, og at kontrolforanstaltningerne virker – og i øjeblikket skorter det på begge dele.
Spørgsmålet om transport af dyr er blevet nævnt. Der har været vist nogle grusomme og barske film i fjernsynet, og vi forventer på dette område såvel som for alle spørgsmål i forbindelse med dyrevelfærd et hurtigt indgreb fra Kommissionens side, så vi kan være sikre på, at dyrene bliver behandlet anstændigt.
Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Parlamentet og især fru Paulsen for initiativbetænkningen om EU's handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd. Betænkningen afspejler ikke alene det, der er blevet vedtaget, men indeholder også væsentlige og nyttige idéer til en fremtidig dyrevelfærdsstrategi.
Handlingsplanen, der blev vedtaget i 2006, har i bund og grund været en succes. Den har betydet, at flere separate EU-initiativer er blevet kogt sammen til et enkelt syn på dyrevelfærd, og gennemførelsen har i brede træk været tilfredsstillende. Når det så er sagt, er Kommissionen også af den opfattelse, der kom til udtryk under "catch the eye-proceduren", at håndhævelse fortsat er et spørgsmål, man skal tage alvorligt, og at der fortsat skal gøres en indsats – og en forstærket indsats – for at sikre, at handlingsplanen bliver gennemført korrekt.
Vedrørende spørgsmålet fra Chris Davies vil vi komme med et skriftligt svar på dette specifikke spørgsmål, men Kommissionen har primært fokus på, at direktivet bliver gennemført. De bestemmelser, der er vedtaget, skal gennemføres. Det er ikke kun et spørgsmål om retsstatsprincippet, men også om fair konkurrence.
Vi er også enige i, at der er behov for at fremme fair konkurrence mellem producenterne i og uden for EU. Dyrevelfærd er også et "ikkehandelsmæssigt hensyn", der skal forfægtes og præciseres i WTO-forhandlingerne. Dette skal klart fremgå af vores kommende strategi.
Jeg har bidt mærke i opfordringen til en ny handlingsplan for 2011-15, og jeg kan med glæde oplyse om, at Kommissionen allerede har påbegyndt arbejdet i den henseende. Det er vores ambition at udarbejde en ny strategi for dyrevelfærd, hvor vi anlægger en helhedsorienteret tilgang under hensyntagen til de samlede omkostninger for producenterne i EU og velfærdsforanstaltningernes indvirkning på konkurrenceevnen.
Som nævnt i betænkningen understreges det i artikel 13 i traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at der er behov for at tage alle dyr i betragtning. Idéen om en generel europæisk dyrevelfærdslov, der omfatter alle dyr, er også vældig interessant. En sådan generel lov kunne danne grundlag for kommende initiativer, herunder lovgivning, men også informationskampagner over for forbrugerne, uddannelse, forskning og fremme af højere standarder.
Jeg har også bemærket og sætter pris på, at der er støtte til etablering af et europæisk netværk af referencecentre til dyrebeskyttelse og dyrevelfærd. Dette ville være til hjælp for EU's institutioner, medlemsstaterne og de berørte parter i forbindelse med deres tiltag med henblik på at fremme dyrevelfærdsinitiativer.
Jeg deler den opfattelse, at man i den kommende strategi nøje skal se på omkostningerne og konkurrenceevnen. Vi skal sikre, at der er sammenhæng mellem vores politikker, idet der skal tages hensyn til, at vores forslag overordnet set er bæredygtige set ud fra et globalt perspektiv.
Det fremhæves i betænkningen også, at EU's budget skal svare til vores ambitioner – idet der navnlig skal tilvejebringes tilstrækkelige ressourcer til forskning samt nye teknologier og teknikker inden for dyrevelfærd. Det fremhæves også, at der er behov for tilstrækkelige ressourcer til passende kontrol og støtte til EU's producenter.
Som sagt ser Kommissionen positivt på alle disse idéer – der samlet set viser, at dyrevelfærd står højt på EU's dagsorden. Kommissionen har planer om at forelægge en ny EU-strategi for dyrevelfærd i 2011.
Formanden. – Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted om to ugers tid under mødeperioden i Bruxelles.
Skriftlige erklæringer (artikel 149)
Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Dyrevelfærd er et vigtigt anliggende. EU's lovgivning på dette område skal håndhæves strengt, sådan som det anbefales i fru Paulsens betænkning. Vi skal desuden sikre, at de dyrevelfærdsstandarder, der er indført i EU, også finder anvendelse for de varer, der kommer ind i EU. Vores landbrugere og den europæiske landbrugsfødevareindustri skal bestemt ikke straffes i en tid, hvor de skal betale yderligere omkostninger for at opfylde krav fra EU's side. Dyrevelfærdsstandarder skal være i harmoni med EU's handelspolitik, beskyttelsen af vores arbejdspladser og jagtudøvelsen med henblik på den forvaltning af dyrelivet, der er afgørende med henblik på at kunne opretholde den balance, som giver biologisk mangfoldighed. Jeg vil desuden gerne udtrykke forbehold over for etableringen af et europæisk netværk af referencecentre for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd. Som ordfører for decharge 2008 for de decentraliserede agenturer i EU er jeg udmærket klar over problemerne med at etablere agenturer, der desværre ikke indgår i nogen overordnet sammenhæng. Dette spørgsmål, som den interinstitutionelle arbejdsgruppe om agenturer kigger på, skal løses, inden man overvejer at etablere nye agenturer.