Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 19. april 2010 - Strasbourg

23. EU's landbrug og klimaændringerne (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Stéphane Le Foll for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om EU's landbrug og klimaændringerne (SEK(2009)0417 – 2009/2157(INI)) (A7-0060/2010).

  Stéphane Le Foll, ordfører. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær! I den betænkning, jeg fremlægger for Parlamentet, præciseres det, at landbrugssektoren har sin plads og spiller en rolle i forbindelse med bekæmpelse af den globale opvarmning.

Naturen – denne gang i form af vulkaner – har i denne uge mindet os om, at den kan have stor indvirkning på menneskets aktiviteter og klimaet. Men det gør det trods alt alligevel nødvendigt, at menneskeheden og især Europa påtager sig et ansvar for at bekæmpe det, vi kalder den globale opvarmning.

Formålet med min betænkning er at vise, at landbrugssektoren fortsat kan reducere både sine CO2-emissioner og sit forbrug af fossile brændstoffer – og frem for alt samtidig kan yde et meget aktivt bidrag til kulstofbinding, således at vi på verdensplan kan opnå lavere CO2-emissioner og sikre, at en større andel af CO2-udledningen opfanges og lagres.

Betænkningen er bl.a. et forsøg på at illustrere behovet for, at landbruget bevæger sig væk fra en sektoropdelt tilgang, der jo består i at indføre et nyt direktiv om jordbund, vand, pesticider osv., når der måtte opstå et problem, og hen imod et forsøg på at tage fat på de landbrugsmæssige spørgsmål på en mere helhedsorienteret og systematisk måde.

I forbindelse med denne type tilgang vil vi skulle finde frem til fremgangsmåder, der som tidligere nævnt sikrer, at landbrugssektoren ikke alene reducerer sit energiforbrug, men samtidig aktivt bidrager til kulstofbinding. Denne rolle relaterer sig især til fotosyntese og biomasse og specielt til et område, der ligger mit hjerte nært, nemlig jordbunden og dens evne til at lagre organisk kulstof.

Jeg tror, at denne tilgang, som jeg omtaler i den foreliggende betænkning, og som forhåbentlig finder støtte under den afstemning, der skal finde sted under mødeperioden i Bruxelles, vil sætte landbruget i Europa i stand til at bevæge sig ind i en nye fase præget af bæredygtighed og skabe en overgang til en større miljøbevidsthed, der ville give EU en førerposition i forhold til mange andre dele af verden og andre landbrugssystemer. Ved at gøre dette ville landbruget i EU få en mere positiv virkning både økonomisk og miljømæssigt – og som følge heraf en mere positiv virkning rent socialt.

Den foreliggende betænkning omhandler derfor det specifikke spørgsmål om landbrugets rolle i forbindelse med bekæmpelse af den globale opvarmning, men den er også ment som – og det håber jeg i hvert fald den er – inspiration til at undersøge andre måder, hvorpå vi især kan holde gang i de drøftelser, der skal finde sted vedrørende den kommende landbrugspolitik efter 2013.

Jeg henvender mig til Kommissionen, jeg henvender mig, sådan som jeg ofte har gjort det, til landbrugsudvalgene, og jeg henvender mig også til de forskellige ministre, når jeg har mulighed for det. Jeg tror, vi er nødt til at ændre kurs. Den fælles landbrugspolitik efter 2013 skal være ambitiøs. Den skal bygge på mål, som kan være med til at få borgerne til at forstå, hvorfor vi har brug for en fælles landbrugspolitik.

Vi har brug for en fælles landbrugspolitik, fordi landbruget i EU både skal sørge for fødevaresikkerhed og begive sig ud på bæredygtighedens vej. Det er under alle omstændigheder den kurs, jeg foreslår i min betænkning, og forhåbentlig vil et stort flertal i Parlamentet følge efter mig.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Mange tak til ordføreren for hans betænkning. Landbrug er den økonomiske sektor, der allerede gør – og stadig kan gøre – mest for at beskytte miljøet. Det er således allerede lykkedes for os at reducere udledningen af drivhusgasser i landbruget med 20 %. Desuden trækker landbrugsjorden og planterne store mængder CO2 ud af atmosfæren. Landbruget er derfor en del af løsningen på problemet med klimaændringerne. På den anden side skal fødevareproduktion til 500 mio. EU-borgere have høj prioritet, idet man samtidig anvender ressourcerne så effektivt som muligt og tilvejebringer det højest mulige beskyttelsesniveau for miljøet og den biologiske mangfoldighed.

Landbrugerne kan ikke håndtere dette alene. Der er brug for en stærk europæisk landbrugspolitik, som støtter dem. Kun på den måde kan det lykkes dem at producere tilstrækkelig mange fødevarer til en voksende verdensbefolkning og samtidig beskytte miljøet med henblik på at bekæmpe klimaændringerne.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). – (FI) Hr. formand! Hr. Le Folls betænkning er særdeles vigtig, fordi EU's fødevareproduktion og landbrug er vigtige emner.

Man bør i EU være selvforsynende. Det er også et vigtigt punkt med henblik på at forhindre klimaændringerne, fordi korte transportafstande og lokalt producerede fødevarer er den bedste måde, hvorpå man kan forhindre klimaændringerne.

Landbruget skal miljømæssigt set være bæredygtigt, og på dette punkt er der meget, vi skal gøre. EU's medlemsstater kan i den henseende indtage en førerposition, og i den forstand er EU og medlemsstaterne godt stillet i og med, at vi har mulighed for at investere i forskning.

  Martin Häusling (Verts/ALE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne sige hjertelig tak til hr. Le Foll for hans betænkning. Den indeholder nogle særdeles vigtige punkter, som vi er nødt til at tage højde for i fremtiden. Klimabeskyttelse skal også være en del af den nye landbrugsreform. Det skal indarbejdes i denne reform. Vi får i fremtiden brug for bæredygtige og miljømæssigt fornuftige bestemmelser, der sikrer, at miljøet beskyttes. Landbruget skal ikke alene indtage en offerrolle i forbindelse med klimabeskyttelse, men spiller også en væsentlig rolle som årsag. 10 % af drivhusgasserne stammer immervæk fra landbruget. Der skal også ske en reduktion her.

Vi ligeledes nødt til at tage højde for et emne, der er nævnt i Le Folls betænkning, nemlig at vi importerer en masse soja fra f.eks. Brasilien. Europæiske landbrug er også medansvarlige for, at områder med primærskov i andre lande bliver omdannet til meget intensivt dyrket landbrugsjord, hvilket i sidste ende så også har en virkning her hos os. Det er noget, vi er nødt til at overveje fremover. Vi skal også fremover bestræbe os på at genetablere vores egne proteinkilder her i Europa. Det er også en del af løsningen på miljøproblemerne i forbindelse med klimabeskyttelse.

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). – (HU) Hr. formand! Et særdeles vigtigt aspekt af Le Folls betænkning er, at vi uden landbruget slet ikke har mulighed for at gribe ind over for de globale klimaændringer. Jeg tænker her samtidig på især skovbruget, der indtil nu ikke får tilstrækkelig støtte. Jeg er fuldstændig enig i, at landbruget i fremtiden skal være grønnere og mere miljøvenligt. På den ene side er dette særdeles vigtigt, og på den anden frembringes der i landbruget en lang række offentlige goder på miljøområdet – biologisk mangfoldighed, beskyttelse af landskabet, rent grundvand osv. – hvilket hverken markedet eller den fælles landbrugspolitik belønner i tilstrækkelig grad. Der skal med vores fælles landbrugspolitik fra 2013 og fremefter derfor skabes et marked for offentlige goder på miljøområdet, således at landbrugere kan få yderligere serviceydelser og kompensation for at levere disse supplerende tjenester.

  Sari Essayah (PPE). – (FI) Hr. formand! Denne initiativbetænkning vedrører et særdeles vigtigt område, fordi landbrugets rolle blot bliver endnu større fremover. Efterspørgslen efter fødevarer er hastigt stigende på verdensplan, samtidig med at klimaændringerne reducerer det landareal, der på verdensplan er tilgængeligt til landbrugsformål. Desuden stiger forbrugernes krav vedrørende fødevarekvaliteten.

Samtidig med at Europa på pålidelig måde skal sørge for sin egen fødevaresikkerhed, bør man fra europæisk side også spille en rolle med hensyn til at opretholde fødevareforsyningen i andre dele af verden.

Investering i bæredygtigt skovbrug og bedre udnyttelse af skovene skal også betragtes som en vigtig opgave i forbindelse med EU's klimapolitik. Jeg var af den grund også lidt skuffet over, at der i EU's 2020-strategi kun var afsat et mikroskopisk beløb til investering i land- og skovbrug. Land- og skovbrug spiller trods alt en meget afgørende rolle vedrørende fødevaresikkerheden i EU, en mere effektiv bioenergiproduktion og landdistrikternes overlevelse.

  Marit Paulsen (ALDE). – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne have lov til at takke ordføreren for en meget forfriskende nytænkning. Jeg er personlig overbevist om, at land- og skovbrug er de absolut vigtigste faktorer med hensyn til vores indsats for at reducere CO2-emissionerne, især hvis vi får bundet kulstoffet i træer, planter og rødder og indfanger det i jordbunden. Det handler ikke om at beherske nogen ny teknologi eller udføre forskningsprojekter, fordi vi allerede har den viden og de redskaber, der skal til.

Eftersom jeg lige har talt om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, vil jeg gerne gå så vidt som til at spørge, om det ikke er selve den fælles landbrugspolitik, vi er nødt til at ændre. Hvis vi betalte landbrugerne for alle de goder, de leverer, og som er af livsafgørende betydning – som i dette tilfælde – for hele vores samfund, ville vi så betale for, hvad man gør, frem for, hvad man ejer.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D). – (RO) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest gerne rose ordføreren for den helhedsorienterede tilgang, han har anlagt ved behandlingen af et af de mest presserende problemer i øjeblikket. Klimaændringerne udgør en af de alvorligste trusler ikke alene for miljøet, men også for økonomien og samfundet. Høstudbyttet svinger fra det ene år til det andet og påvirkes kraftigt af variationer i de ekstreme klimatiske betingelser, hvilket har en indirekte indvirkning på alle sektorer i økonomien, skønt landbruget fortsat er den mest udsatte sektor.

I Kommissionens strategier skal der på den baggrund tages hensyn til både forebyggelse og modvirkning af de negative konsekvenser for landbruget i EU ved gennemførelse af en handlingsplan i de værst ramte områder. Jeg tænker her på en tilpasning af landbrugsaktiviteterne til de nye betingelser: skovrejsning, forvaltning af landbrugets vandressourcer og sanering af forurenet jord.

Den anden foranstaltning skal være en plan for fremtiden med henblik på at fjerne årsagerne til klimaændringerne ved at fremme en global lav-CO2-økonomi kombineret med større energiforsyningssikkerhed. EU skal fastholde sin førerposition i kampen mod klimaændringerne, idet punktet ikke må glide ned ad prioriteringslisten som følge af de nuværende økonomiske problemer.

  Czesław Adam Siekierski (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg er imponeret over den helhedsorienterede tilgang i den foreliggende betænkning. Jeg har dog et enkelt spørgsmål: Hvilket reelt ansvar har landbruget for, og hvilken reel indflydelse og indvirkning har det på klimaændringerne? Jeg tænker her på både positive og negative indvirkninger. Kan man sige, at den videnskabelige status og resultaterne af vores forskning er tilstrækkelig stærke argumenter for, at man kan forvente en så stor stigning i udgifterne til bekæmpelse af den globale opvarmning, der endnu ikke er fuld afklaring omkring? Når alt kommer til alt, er der jo akut behov for at bekæmpe virkningerne af den økonomiske krise, arbejdsløsheden og de øvrige store problemer som følge af den socioøkonomiske situation i EU.

I hvilket omfang tages der i den fælles landbrugspolitik allerede højde for kravene i forbindelse med klimabeskyttelse, og hvilke redskaber kan fremover anvendes i den fælles landbrugspolitik på dette område?

  Chris Davies (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil blot gerne omtale mit hjem. Jeg er så heldig at bo i udkanten af Saddleworth Moorlands mellem byerne Manchester og Leeds. Det ligger i den sydlige ende af et tørvemoseområde, der strækker sig nede fra England og helt ind i Skotland.

Det er et meget sjældent habitat i hele Europa, men det er også et habitat, som er blevet særdeles blotlagt gennem 250 års industriforurening, som har ødelagt det antal arter, landskabet kan brødføde. Problemet er blevet forværret af overgræsning, muligvis forårsaget af fåreflokke, og af ildebrande. Efterhånden som tørvemosen tørrer ud, frigives der naturligvis gasser, der bidrager til den globale opvarmning. Der frigives en enorm mængde gas, som potentielt bidrager til den globale opvarmning, fra det, der burde være et helt fantastisk område.

Den britiske ornitologiske forening, Royal Society for the Protection of Birds, forsøger nu at genetablere habitatet og få det tørvemos, der skabte mosearealet, til at vokse igen. Det beløb, der er brug for, skal ikke tælles i millioner af pund – der er tale om mellem 10 000 og måske flere hundrede tusinde pund. Det er en lille brik, som kan bidrage både til genoprettelse og fremme af den biologiske mangfoldighed og også beskyttelse af dette tørvemosehabitat, hvilket sikrer, at drivhusgasserne er lagret i mosen. Når vi ser på reformen af den fælles landbrugspolitik, er dette er en ting, vi skal holde os meget for øje.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Hr. formand! Landbruget står for en betydelig del af den samlede mængde CO2-emissioner. Det er baggrunden for, at vi fokuserer på behovet for at forbedre energiudnyttelsen i denne sektor. Jeg opfordrer kraftigt Kommissionen til løbende at undersøge forbindelsen mellem de høje fødevarepriser og de stigende energipriser, især med hensyn til de brændstoffer, der bliver benyttet.

Jeg vil gerne understrege, at incitamenterne til at tilskynde til en bæredygtig dyrkning af energiafgrøder ikke må sætte fødevareproduktionen på spil. Vi opfordrer derfor Kommissionen til at overvåge virkningerne af den øgede produktion af biobrændstoffer i EU og i tredjelande, får så vidt angår den ændrede anvendelse af jordarealer, fødevarepriserne og adgangen til fødevarer.

Vi opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme forskning og udvikling for at forhindre og sætte os i stand til at tilpasse os til klimaændringerne. Jeg tænker her navnlig på forskning i den fremtidige produktion af biobrændstoffer.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Le Foll, for denne særdeles vigtige betænkning om landbruget og klimaændringerne.

Bekæmpelse af klimaændringerne har absolut høj prioritet på verdensplan. EU yder også et enormt bidrag, og landbrugssektoren bidrager også allerede til at bekæmpe klimaændringerne. Vi har en politik, der sætter grænser for drivhusgasudledningerne. Landbruget leverer også energi fra vedvarende energikilder ved at gøre bedre brug af den samlede cyklus og alle de produkter, der kommer fra landbruget. EU's landbrugspolitik virker ligeledes med henblik på, at landbrugsjorden bedst muligt kan anvendes som kulstofdræn.

Siden reformen i 1992 er der sket betydelige fremskridt med hensyn til at få indarbejdet alle miljømæssige overvejelser i den fælles landbrugspolitik. Den seneste "sundhedstjek"-reform var et yderligere skridt i den retning med specifik vægt på modvirkning af klimaændringerne og tilpasning.

De nuværende rammer for den fælles landbrugspolitik giver en afbalanceret tilgang mellem bindende krav håndhævet via krydsoverensstemmelse, hvor der sættes grænser for visse typer landbrugsaktivitet, og positive incitamenter til klimavenlige landbrugsaktiviteter ved udvikling af landdistrikterne.

Kommissionen deler fuldt ud den opfattelse, at der nu skal gøres noget ved klimaændringerne på globalt plan, og det er vigtigt, at andre også følger vores eksempel. Vi er på den ene side nødt til yderligere at hjælpe landbruget i EU med hensyn til at modvirke klimaændringerne ved at reducere EU's egne drivhusgasudledninger, forbedre CO2-bindingen i jordbunden og gøre brug af vedvarende energikilder fra andre kilder og på den anden side at være mere produktive, være mere effektive til at fremskaffe fødevareforsyninger, idet man på denne måde skal vise, at man kan nå begge mål, dvs. fødevaresikkerhed på den ene side og miljømæssig bæredygtighed på den anden side.

Ved udarbejdelse nu af den fælles landbrugspolitik for perioden efter 2013 og set i lyset af resultaterne af de igangværende forhandlinger om klimaændringerne vil Kommissionen undersøge måder, hvorpå man kan fremme og bedre få indarbejdet tilpasnings- og modvirkningsmål i redskaberne inden for den fælles landbrugspolitik.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om to ugers tid under den næste mødeperiode i Bruxelles.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) Landbruget er og vil fortsat være direkte berørt af klimaændringerne, fordi der er tale om levende organismer, og udbyttet påvirkes frem for alt af jord-, vand- og luftkvaliteten. Landbruget står desværre for tiden også for næsten 10 % af udledningen af drivhusgasser. Der frigives dinitrogenoxid fra kvælstofgødning, og der dannes methan via fordøjelsesprocesserne hos husdyr. Det er selvfølgelig lige præcis landbruget, som kan bidrage i kampen mod den globale opvarmning, især via nye dyrkningsmetoder rettet mod bevarelse af jordbunden og til reduktion af CO2-oplagring via støtte til skovbruget og agroskovbruget og via støtte til økologisk landbrug. Jeg glæder mig over og er helt enig i ordførerens holdning vedrørende indførelse af en reel europæisk skovpolitik, hvor det vil være muligt at støtte forvaltningen og den efterfølgende produktion i skovene, og ikke at udnytte skovene hovedsagelig af økonomiske grunde med fokus primært på indtjening af et økonomisk overskud, det være sig for halvvejs nationaliserede eller private enheder. Videnskabelig forskning viser, at denne sektor helt unikt er i stand til at indfange kulstof i naturlig og ikkeforurenende form. Skovene er også med til at løse problemerne med erosion og nedbrydning af jordbunden, vandmangel og forurening samt bevare den biologiske mangfoldighed hos plante- og dyrearter. Jeg går af alle ovenstående grunde fuldt ud ind for at vedtage betænkningen.

  Mairead McGuinness (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over den foreliggende betænkning, der kommer på et godt tidspunkt, og hvor man tager fat på, hvilken rolle landbruget kan spille med hensyn til at modvirke følgevirkningerne af klimaændringerne. I FAO's rapport "The State of Food and Agriculture 2009" ("Status for fødevare- og landbrugssituationen 2009") understreger man nødvendigheden af husdyrhold i forbindelse med den globale fødevareproduktion. For at kunne efterkomme den globale efterspørgsel efter fødevarer, er det af afgørende betydning, at vi opretholder vores nuværende produktionsniveauer. Vi bliver dog nødt til at finde en balance mellem at tilvejebringe tilstrækkelige mængder fødevarer til verdens befolkning og samtidig at producere disse fødevarer på en måde, der ikke medfører flere negative indvirkninger på verdens klima. Den rolle, de europæiske landbrugere kan spille i den forbindelse, vil fremgå mere tydeligt under de igangværende forhandlinger om den kommende udformning af den fælles landbrugspolitik efter 2013, og det er absolut nødvendigt, at EU bistår vores landbrugere med at finde denne balance.

Jeg støtter fuldt ud opfordringen i denne betænkning fra Parlamentet om at godtgøre landbrugerne for deres indsats med hensyn til at reducere emissionerne og yde støtte i forbindelse med tilpasningen til klimaændringerne og de afbødende foranstaltninger. Forslaget i betænkningen om at udvikle en strategi på EU-plan for at gøre noget ved virkningen af de ugunstige vejrforhold for landbruget i EU bifalder jeg meget, og det er helt klart yderst relevant i betragtning af de usædvanlig barske klimatiske forhold, landbrugerne har oplevet i de sidste måneder.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Klimaændringerne har en direkte indvirkning på landbruget. De alvorligste virkninger er særdeles iøjnefaldende blandt befolkningen i landdistrikterne, hvor man er afhængig af at tjene til føden ved landbrug. Kvinder er blandt dem, der er mest udsat for at mærke virkningerne af klimaændringerne. Grunden hertil er på den ene side, at de i mange lande udgør hovedparten af arbejdsstyrken i landbruget, samtidig med at de på den anden side ikke har de samme muligheder som mænd med hensyn til indkomst ved erhvervsarbejde.

Den metode til landbrug, der anvendes i det årtusinde, vi lige er kommet ind i, kræver en menneskelig indsats, der skal opfylde store krav. Der skal nemlig være fødevaresikkerhed for verdens befolkning (som forventes at stige til 9 mia. inden 2050), harmonisering af tiltag, der støtter den kvantitative og kvalitative stigning i landbrugsproduktionen med fokus på produktion af fødevarer, med de udviklingskrav, der opstår som følge af produktionen af biobrændstoffer – sammenholdt med beskyttelsen af økosystemerne og afkobling af sammenhængen mellem økonomisk vækst og ødelæggelse af miljøet.

Jeg mener, der skal indføres en ny strategi på basis af en ny indfaldsvinkel, hvor man fokuserer på bæredygtige modeller til landbrugsproduktion, kræver kompensation til dækning af de yderligere omkostninger i forbindelse med disse målsætninger (f.eks. lokale kontrakter vedrørende certificering af økologiske brug) samt skabelse af "grønne arbejdspladser" og integration af kvinder på arbejdsmarkedet (bevarelse af landdistrikterne, bevarelse af biologisk mangfoldighed, drivhuse til grøntsager og blomster).