Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 20. april 2010 - Strasbourg

4. Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2010 (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er erklæringen fra José Manuel Barroso, formand for Kommissionen, om Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2010.

Jeg ønsker at understrege, at der også er et pænt antal kommissærer til stede i mødesalen. Kommissionen er stærkt repræsenteret, da emnet er uhyre vigtigt for os alle. Vi har været nødt til at begrænse emnet noget på grund af ændringen af dagsordenen, og efter hr. Barrosos indlæg vil der være taler fra formændene for de politiske grupper, som vil afgive politiske udtalelser om Kommissionens forslag for 2010. Derefter vil vi anmode hr. Barroso om at tage ordet endnu en gang og svare på kommentarerne fra formændene for de politiske grupper.

  Formanden. - Jeg vil gerne takke hr. Barroso for hans tilstedeværelse i dag. Det har ikke været let for nogen af os at nå frem til Strasbourg. Mange af medlemmerne er ikke er nået frem til Parlamentet, så der er en meget lav mødeprocent. Vi har besluttet ikke at stemme ved dette delmøde, da alle skal have mulighed for at stemme, og da en del af medlemmerne slet ikke har kunnet nå frem til Strasbourg. Der er derfor nogle helt nye regler for dette delmøde.

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har i dag den store ære og glæde at fremlægge denne kommissions første arbejdsprogram. Det er også det første arbejdsprogram siden Lissabontraktaktens ikrafttræden. Det glæder mig at kunne fremlægge arbejdsprogrammet sammen med næsten alle medlemmer af Kommissionen – som et tegn på vores respekt for Parlamentet.

Programmet fremlægges på et afgørende tidspunkt for Europa – nu må der handles. Programmet er det direkte resultat af vores politiske dialog. Efter intensive høringer baseret på de politiske retningslinjer, som jeg fremlagde for de næste fem år, gav Parlamentet mig i september muligheden for et nyt mandat. Inden afslutningen af de detaljerede høringer, som gjorde det muligt for os at få et overblik over de foreslåede foranstaltninger, vandt Kollegiet Deres tillidsvotum i februar. Dette arbejdsprogram er med andre ord helt i tråd med de politiske prioriteter, som Parlamentet har fastsat og givet udtryk for. Arbejdsprogrammet er derfor en solid platform til opnåelse af ambitiøse resultater.

Vores første prioritet skal være at komme ud af krisen og etablere et grundlag for bæredygtig jobskabende vækst. Først og fremmest er der de mest presserende spørgsmål. Vi drøftede for nylig resultaterne af Det Europæiske Råds møde. I mellemtiden blev den foreslåede støttemekanisme for Grækenland endelig etableret den 11. april. Kommissionen vil spille en central rolle i gennemførelsen af denne mekanisme, når Grækenland anmoder om at få den aktiveret. Det er den logiske konsekvens af det faktum, at Kommissionen fra starten har været dybt involveret i bestræbelserne på at finde en løsning på Grækenlands økonomiske problemer og opretholde stabiliteten inden for euroområdet. Vores involvering har altid været i tråd med solidaritetsprincippet, men også med ansvarlighedsprincippet.

Vi skal dog yde en større indsats og spørge os selv, hvorfor disse problemer er opstået, og hvordan de kan undgås i fremtiden. Derfor gennemgår vi Stabilitets- og vækstpagten for at styrke det finansielle tilsyn og udvide dette tilsyn, således at det ikke kun omfatter spørgsmålet om underskud. Der skal være en permanent mekanisme til løsning af kriser. Kort sagt skal vi vise, at EU og især euroområdet kan imødegå de nuværende udfordringer, og vi skal udnytte alle de muligheder, der skabes med Lissabontraktaten.

Derfor vil et af Kommissionens første store initiativer i den kommende måned være at offentliggøre en meddelelse om den forbedrede koordinering af de økonomiske politikker. Vi ved alle, at den fælles interesse i Europa er på spil. EU skal styrke det finansielle system og tage højde for hele spektret af risici og økonomiske ubalancer. Det er nødvendigt at fremme de interne mekanismer. Europa kan med stærkere strukturer og en mere koordineret tilgang hjælpe de offentlige finanser på vej på en ny og bæredygtig måde og skabe rammerne for en bredere og mere bæredygtig genopretning.

Mine damer og herrer, i de seneste 18 måneder har vi gjort enorme fremskridt med hensyn til etableringen af et finansielt system, der er mere etisk, mere robust og mere ansvarligt. Vi skal fortsætte i denne retning, lukke de sidste huller i lovgivningen og sikre, at vores tilsynsstrukturer opfylder kravene til en sektor, der er i konstant forandring.

Jeg er overbevist om, at vores forslag om hedgefonde og kapitalfonde snart vil være færdiggjort. Kommissionen er af den faste overbevisning, at lovgivningsmyndigheden vil tilslutte sig vores fælles mål, som er at sikre at den nye europæiske tilsynsstruktur for den finansielle sektor vil være fuldt funktionsdygtig inden starten af næste år.

Kommissionen vil i 2010 udarbejde flere forslag på vigtige områder, f.eks. derivatmarkeder, garantiordninger og markedsmisbrug. Der vil være særligt fokus på beskyttelsen af de almindelige forbrugere af finansielle tjenester. Vi vil også fokusere på andre vigtige aspekter forbundet med "currency-default swaps" og baissesalg, og vi vil om kort tid fremlægge et forslag om retningslinjer for anvendelse af midler til genoprettelse efter bankkrak.

Hr. formand, kære kolleger! Kommissionen har ydet en hurtig indsats. Med fremlæggelsen af strategien for Europa 2020 lige efter Kommissionens tiltrædelse har vi fokuseret på at hjælpe med at bringe Europa tilbage på sporet – med henblik på at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det er vigtigt, at vi samarbejder – Parlamentet, medlemsstaterne og Kommissionen – om at opbygge og opretholde momentum.

Gennemførelsen af visionen om en bæredygtig, social markedsøkonomi inden udgangen af 2020 vil kræve en stor indsats fra beslutningstagerne på alle planer og samfundet generelt. På europæisk plan skal vores indsats have reel europæisk merværdi. Det er målsætningen for flagskibsinitiativerne for Europa 2020 – en digital dagsorden for Europa, en omfattende industripolitik, en europæisk plan for forskning og innovation, et ressourceeffektivt Europa, nye kvalifikationer til nye arbejdspladser, "Unge på vej", bekæmpelse af social udstødelse. Det er her, at Europa kan gøre en forskel.

Derfor skal vi lette overgangen på vej til en ressourceeffektiv og klimaændringsstærk økonomi. Bekæmpelse af klimaændringerne vil fortsat stå øverst på vores dagsorden, både internt og eksternt. Der vil være særligt fokus på energi- og transportsektorerne i år – som begge er af afgørende betydning for at vende udfordringen i forbindelse med et bæredygtigt Europa til vores konkurrencefordel.

Det indre marked, der understøtter arbejdspladser, konkurrenceevne, rimelige priser og forbrugervalg, vil som hjemmemarked for 500 millioner forbrugere fortsat være grundlaget for den europæiske økonomi. Udnyttelse af det indre markeds fulde potentiale er især vigtigt for små og mellemstore virksomheder, som er de vigtigste kilder til jobskabelse i EU.

Tilpasningen af det indre marked til det 21. århundrede er en prioritet for Kommissionen, som vil fremlægge nye forslag inden udgangen af 2012. Det er også emnet for en betænkning, som jeg har anmodet Mario Monti om at udarbejde, og som vi vil fremlægge snarest.

Jeg ønsker at understrege betydningen af social samhørighed i vores vision for Europa 2020. Samfundets reelle styrke hviler på de muligheder, som det skaber for de svageste borgere. Vi skal gribe enhver chance for at fremme beskæftigelsen og den sociale samhørighed. Det betyder, at vi skal være rede til at udnytte de nye sektorer, som vil skabe nye arbejdspladser. Det betyder, at vi skal gøre det muligt for borgerne at tilegne sig de nødvendige kvalifikationer for at skabe og opretholde høj beskæftigelse og lette den økonomiske overgang. Det betyder, at vi skal yde en indsats for at afhjælpe virkningerne af krisen for de unge gennem fremme af overgangen fra uddannelse og erhvervsuddannelse til arbejdslivet. Til dette formål vil der blive etableret en europæisk platform mod fattigdom ud over det nuværende europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og udstødelse. Dagsordenen er naturligvis et bidrag til overholdelsen af vores principper om økonomisk, social og territorial samhørighed.

Kommissionens aktioner vil altid være centreret omkring de europæiske borgeres interesser og velfærd. Gennemførelsen af en omfattende handlingsplan for Stockholmprogrammet, som Kommissionen vil vedtage senere i dag, har netop til formål at sikre, at fordelene af europæisk integration på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed vil være mere håndgribelige for borgerne.

Denne handlingsplan er i sig selv et omfattende arbejdsprogram for Kommissionen på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed. I handlingsplanen er der i politikkerne fokuseret på borgerne gennem fremme af respekten for deres specifikke rettigheder. Arbejdsplanen vil derudover have til formål at udvikle et åbent og sikkert Europa med særligt fokus på bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og indførelse af en fælles indvandrings- og asylpolitik.

Med hensyn til området for frihed, sikkerhed og retfærdighed har EU i de sidste 10 år bevæget sig fra forsøget på at etablere fri bevægelighed for personer til en fælles politik på området. Resultaterne har indtil nu været imponerende, men i denne periode, hvor vi skal kæmpe os ud af krisen, har vi mere end nogensinde brug for at fremme og forsvare de europæiske værdier og ikke mindst udnytte det potentiale, som Lissabontraktaten har skabt. Handlingsplanen indeholder en omfattende liste over foranstaltninger til gennemførelse af vores foruddefinerede prioriteter på dette område, både på europæisk og globalt plan.

Med Lissabontraktatens ikrafttræden har vi også værktøjerne til at vise større ambitioner. Parlamentets stigende rolle, mere effektive beslutningsprocesser i Rådet, perspektivet om mere ensartethed og konsekvens i medlemsstaterne i forbindelse med Det Europæiske Råds beslutninger og EU-Domstolens domstolsprøvelse vil styrke EU's engagement i forsøget på at leve op til borgernes forventninger og fokusere på deres interesser.

Når vi ser fremad til 2020, skal vi også se på en række langsigtede tendenser med direkte betydning for borgernes dagligdag. De foranstaltninger, som vi træffer nu, vil betale sig i fremtiden. F.eks. vil Kommissionen lancere en offentlig debat om pensioner i fremtiden og undersøge mulighederne for at sikre pensionsordningernes bæredygtighed og tilstrækkelighed. På ethvert område som dette vil mange af løftestængerne naturligvis være nationale – men det må ikke afholde os fra at sikre, at EU yder et maksimalt bidrag.

På det eksterne område vil den nye rolle for den højtstående repræsentant/næstformand og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil give os værktøjerne til at fastlægge en stærkere og mere sammenhængende udenrigspolitik for EU. Vi vil fastlægge strategiske handelspolitiske prioriteter, indlede handelsforhandlinger og samarbejde med partnere om spørgsmål om markedsadgang, retsgrundlag og globale ubalancer. Vi vil projektere vores målsætninger for Europa 2020 på det globale marked, f.eks. gennem G20.

Kommissionen vil endvidere tackle de geografiske udfordringer vedrørende energi for at garantere sikker og bæredygtig energi til overkommelige priser.

En anden vigtig prioritet for Kommissionen er at følge den internationale udviklingsdagsorden og fremlægge en EU-handlingsplan i opløbet til topmødet i 2015 om millenniumudviklingsmålene. Initiativet vil danne grundlag for Rådets møde i juni, hvor der skal udarbejdes en fælles EU-holdning i lyset af FN's gennemgang på højt plan i september af millenniumudviklingsmålene, som er rettet imod vedtagelsen af en global handlingsplan med henblik på at nå millenniumudviklingsmålene inden udgangen af 2015. Vi ønsker et Europa, der er åbent, og som i konkrete handlinger viser sin solidaritet med de mest sårbare grupper i verden.

Endelig vil vi som aftalt med Parlamentet offentliggøre budgetrevisionen i tredje kvartal i år. Revisionen vil indeholde de principper og parametre, der efter vores opfattelse er de vigtigste, med henblik på den mest effektive anvendelse af EU's økonomiske midler under fuld hensyntagen til strategien for Europa 2020. Vi vil samtidig foretage mere detaljerede vurderinger af de vigtigste områder, herunder landbrug og samhørighed. Jeg kan forsikre Dem om, at Parlamentet vil være fuldt ud orienteret om alle trin i budgetrevisionen.

Inden jeg slutter, vil jeg helt kort klarlægge en række innovative punkter i arbejdsprogrammet. Programmet og fremtidige programmer skal skabe det rette grundlag for, at institutionerne kan nå til enighed om, hvad Europa skal fokusere på. Vi skal derfor være mere politiske, og vi skal også overveje den flerårige udfordring, som initiativer i den størrelsesorden, vi forudser, vil udgøre. Efter min opfattelse skal udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne i fremtiden være en konkret demonstration af det særlige partnerskab, som jeg og Kommissionen ønsker at etablere med Parlamentet under dette mandat.

I programmet identificeres 34 strategiske initiativer, som vi er forpligtet til at fremlægge inden slutningen af december. Jeg er sikker på, at alle er enige med mig i, at det er en ambitiøs dagsorden for de næste otte måneder.

Samtidig omfatter programmet mange andre initiativer for 2010 og fremover. Denne vejledende liste omfatter initiativer, som Kommissionen har til hensigt at fokusere på i de kommende år. Ikke nødvendigvis alle initiativer vil resultere i konkrete forslag. Vi skal i tråd med principperne om intelligent regulering nøje vurdere, hvilke punkter der skal arbejdes videre med, og i hvilke udformninger.

Arbejdsprogrammet vil blive gennemgået hvert år for at identificere nye strategiske initiativer og om nødvendigt tilpasse det flerårige element. Denne flerårige tilgang vil øge gennemsigtigheden og forudsigeligheden for alle interessenter og samtidig bevare den nødvendige fleksibilitet til at reagere på en uforudset udvikling. Én ting, vi har lært i de senere år, er, at vi altid skal forudse det uforudsigelige. De senere år har vist, at man ikke kan fastlægge strategiske planer – de skal kunne tilpasses den reelle situation.

Jeg kan understrege over for Parlamentets medlemmer, at Kommissionens arbejdsprogram for 2010, som vi er stolte over at kunne præsentere i dag, er et ambitiøst, men også nødvendigt og realistisk grundlag for europæisk politik i det kommende år. Det er realistisk, hvis alle institutioner er rede til at samarbejde med henblik på at levere rettidige resultater til Europas borgere. Det er nødvendigt, idet "business as usual" ikke længere er en mulighed, hvis vi ønsker, at 2010 skal være et vendepunkt, og det er ambitiøst, da der mere end nogensinde er brug for et stærkt Europa, hvis vi skal kunne gennemføre de løsninger, som borgerne ønsker. Borgerne forventer det af os, og vi har pligt til at yde en indsats for deres fremgang og velfærd.

  Formanden. – Hr. Barroso! Tak for en omfattende redegørelse for Kommissionens vigtigste initiativer for de kommende 8 måneder.

Jeg vil gerne understrege, at det strategiske partnerskab, som De talte om, er meget vigtigt for os. Vi skelner mellem den udøvende og lovgivende myndighed, men det er af afgørende betydning for vores borgere, at vi samarbejder, og jeg har derfor med stor glæde lyttet til det, De sagde om, at der skal være så tæt kontakt som muligt mellem Kommissionen og Parlamentet. Deres og kommissærernes tilstedeværelse her i dag er det bedste bevis på, at Kommissionen også lever op til sine ord.

  József Szájer, for PPE-Gruppen. – (HU) Hr. formand! Jeg vil gerne på vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) udtrykke vores tilfredshed med, at Kommissionen har arbejdet så ambitiøst og fremlagt sit arbejdsprogram for 2010. Vi opfatter Kommissionens tilstedeværelse som et udtryk for respekt for Parlamentet og et udtryk for, at man tager Parlamentet alvorligt, og vi er glade for, at hele Kommissionen er til stede. Samtidig beklager vi, at man allerede har spildt meget tid i år, da forsinkelsen af ratificeringen af Lissabontraktaten betød, at lovgivningsprogrammet ikke kunne passes sammen med budgettet i år. Vi er overbevist om, at denne proces kan genindføres i 2011, efter at nogle mindre vanskeligheder er blevet overvundet.

Lissabontraktaten er nu trådt i kraft, og vi kan ikke længere i Europa-Parlamentet, og det kan Kommissionen og Rådet heller ikke, komme med undskyldninger for ikke at udvise handlekraft og for ikke at påbegynde vores arbejde, dvs. gennemføre Lissabontraktaten og opfylde borgernes ønske, nemlig at sætte dem i centrum for vores politiske arbejde.

Det Europæiske Folkeparti har forberedt to lister vedrørende Kommissionens program. Kommissionen fik tilsendt detaljerne, inden programmet blev fastlagt. De to lister, som jeg nu ganske kort vil komme ind på, består af en liste med ting, som Kommissionen ikke bør gøre, og en liste, der opregner, hvad vi gerne vil have den gør.

For det første vil vi anmode om, at Kommissionen ikke fortsætter sin hidtidige praksis, nemlig at kun 40 % af Kommissionens lovgivningsforslag for året er fremlagt, når man når frem til oktober, for det ville gøre denne forhandling meningsløs. Hvis det fortsætter på denne måde i fremtiden, så er sådanne forhandlinger nyttesløse. Parlamentet kan ikke udøve sin ret til at øve indflydelse på, hvilke forslag Kommissionen skal fremlægge. Derfor er det efter vores opfattelse vigtigt, at man ikke opfatter disse lovgivningsforslag eller arbejdsprogrammer som de gamle kommunistiske femårsplaner, hvor intet var rigtigt fra begyndelse til ende. Og hvor de endelige resultater ikke havde noget som helst med målsætningerne at gøre.

En anden ting, som vi vil anmode Kommissionen om, er, at den ikke tolererer løgne og bedrag. For øjeblikket befinder flere europæiske lande sig i en krise, fordi de fortiede de korrekte data og løj om størrelsen af deres budgetunderskud. De fortiede disse oplysninger for de andre lande, men vi er jo alle i samme båd, og en sådan adfærd rammer mange mennesker. Det var tilfældet i Ungarn, det var tilfældet i Grækenland. Vi forventer, at Kommissionen i sådanne tilfælde ikke holder sig tilbage, men at den afgørende fordømmer disse lande, for ellers opstår der mange problemer senere.

Den berømte ungarske tænker under reformtiden i det 19. århundrede, grev Széchenyi, sagde, at når man skjuler problemerne, bliver de større. Vi skal altså ikke skjule problemerne, men lægge dem på bordet, og dernæst gøre, hvad der er nødvendigt. Kommissionen bør udøve sine beføjelser i den forbindelse. De må ikke misforstå mig. Jeg siger ikke, at det er Kommissionen, der bærer skylden for disse kriser. Det er regeringerne i de pågældende lande, der er ansvarlige for kriserne, men vi burde i almenvellets interesse have talt højere og tydeligere for at opnå resultater.

Jeg skal nu komme ind på, hvad Kommissionen bør gøre. For det første skal Kommissionen handle og træffe beslutninger og udarbejde et ambitiøst jobskabelsesprogram. Kommissionen skal sætte borgerne i centrum for sit arbejde. Arbejdspladser, arbejdspladser, arbejdspladser skal være vores ledetråd. Jeg skal indlede med at sige, at vi, når vi henvender os til borgerne, naturligvis skal tale et sprog, de forstår. Når vi taler om 2020, sætter jeg, som kommer fra et tidligere kommunistisk land, dette i forbindelse med en femårsplan eller de numre, man plejede at tildele fanger. Hvorfor kalder vi ikke 2020-programmet for EU's jobskabelsesprogram? Hvorfor kalder vi ikke Stockholmprogrammet – et navn som ingen ud over os forstår – for det europæiske program for borgernes sikkerhed? Det, jeg ønsker at sige, er, at de ord, vi bruger, også er en vigtig del af hele denne proces.

Vi mener, at det er vigtigt, at de små og mellemstore virksomheder deltager aktivt i jobskabelsesprocessen. De ville ikke synes om, at 2020-jobskabelsesprogrammet blev proppet ned i halsen på Parlamentet. Der er behov for en grundig drøftelse om dette i Parlamentet og også i de nationale parlamenter, og de nationale beslutningstagende myndigheder skal ligeledes inddrages. Vi skal lære af fejltagelserne fra Lissabonprogrammet – endnu et ord, som ingen forstår. Vi skal arbejde for vores borgeres sikkerhed, og vi skal træffe de nødvendige foranstaltninger i den forbindelse. Og blot endnu en bemærkning: Mennesket lever ikke af brød alene – det er også vigtigt at styrke vores fælles værdier. Vi forventer af Kommissionen, at den fortsætter de værdibaserede programmer, som beskæftiger sig med kommunisme, sameksistens mellem nationale mindretal og med Europas fælles fortid. Det Europæiske Folkeparti vil støtte Kommissionen, men vi vil også kritisere den skarpt, hvis den afviger fra det oprindelige program.

  Hannes Swoboda, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. Barroso, kommissærer! Jeg vil gerne takke Dem for at møde så talstærkt op. Det samme kan jeg desværre ikke sige om mine kolleger. Jeg må med skam melde, at ikke alle, som ikke er her, ikke er her. De er i Strasbourg, men de er ikke i salen, hvor de burde være. Det finder jeg trist.

Da vi ikke har et fælles beslutningsforslag, fremlægger vi vores individuelle synspunkter, og Kommissionen kan så vurdere dem i detaljer. Vi er enige med hr. Barroso om, at det først og fremmest drejer sig om konkurrenceevne kombineret med social sikring i et bæredygtigt Europa. Vi skal naturligvis stadig i første række fortsætte med at bekæmpe fattigdommen og arbejdsløsheden, som stadig stiger i nogle områder eller stadig er på et uacceptabelt højt niveau. Jeg vil gerne takke hr. Barroso for hans udtalelser om dette, da det er noget, som regeringscheferne ikke synes at være overbevist om. Hvordan kan vi sikre, at det sker i en tid med budgetkonsolidering? Det er indlysende, at vi skal konsolidere vores budgetter. Men det skal holdes inden for rimelighedens grænser – og det vil jeg gerne bede Kommissionen om at notere sig – og det skal ske i kronologisk rækkefølge for at sikre, at andre vigtige målsætninger som f.eks. bekæmpelse af fattigdom og arbejdsløshed ikke lægges i ruiner.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige, hvor vigtigt dette spørgsmål er på baggrund af det nylige Roma-topmøde i Cordoba, hvor hr. Barroso ikke var til stede, men hvor to medlemmer af Kommissionen deltog, nemlig fru Reding, næstformand i Kommissionen, og hr. Andor, kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion. Jeg har for nylig besøgt Roma-bosættelser i Serbien, og det er helt ufatteligt, at der stadig eksisterer sådanne steder i Europa. Jeg opfordrer Kommissionen til at sætte alt ind på at bekæmpe fattigdoms- og arbejdsløshedsproblemet også i den forbindelse.

Jeg skal dernæst komme ind på budgetkonsolideringen. Vi har brug for flere investeringer. Vi drøftede dette tidligere på dagen med hr. Kallas. Vi har f.eks. investeret for lidt i de transeuropæiske net. Vi kan nu se, hvor problemerne ligger, fordi vi stadig ikke har gennemført forslagene i den såkaldte Delors-plan. Når hr. Barroso taler om partnerskab, bør det erindres, at vi især har brug for et sådant partnerskab i forbindelse med budgetspørgsmålet og den fremtidige budgetplanlægning, for det står allerede klart, at Rådet har til hensigt at foretage nedskæringer på mindre poster på europæisk plan. Det kan vi ikke acceptere.

Hr. Barroso nævnte Monti-rapporten. Det er naturligvis en vigtig rapport, og det er godt, at han har bedt hr. Monti om at udarbejde den, da han er ekspert på området. Men når vi taler om det indre marked, skal vi også nævne den sociale markedsøkonomi. De offentlige tjenesteydelser er i denne sammenhæng særdeles vigtige for os. Hr. Barroso har lovet at fremlægge forslag om et rammedirektiv. Vi ønsker ikke at komme ind på alle detaljer her og nu, men jeg mener, at vi, når det drejer sig om den europæiske identitet, må sætte vores lid til disse offentlige tjenesteydelser især i lyset af de transportproblemer, vi har haft, og som f.eks. viser, hvor vigtige offentlige jernbanetjenesteydelser er. Uanset om de leveres af den private eller offentlige sektor, skal de reguleres og sikres via en fælles europæisk politik for offentlige tjenesteydelser.

Jeg kommer nu til det sidste og afgørende punkt. Hr. Barroso talte om den økonomiske krise og om Grækenland og andre lande i vanskeligheder. I tidligere drøftelser med hr. Van Rompuy fastslog vi, at Det Europæiske Råds indsats her ikke var det ypperste, som Europa kan tilbyde. Hvis alt dette var blevet gjort for to-tre måneder siden, ville Grækenland ikke skulle betale så høje renter. Hr. Barroso nævnte det, men efter min mening er det ikke nok blot at nævne det. Det er nødvendigt, at Kommissionen kræver disse ting med høj og stærk røst.

Jeg er enig i, at det ikke er et spørgsmål om at gribe ind, når krisen først er der, og når underskuddene er tårnhøje, for det misforstås ofte. Det drejer sig om at hindre, at noget sådant sker, og det skal så vidt muligt gøres ved at holde øje med de økonomiske og budgetmæssige ændringer. Jeg hører allerede nu igen regeringerne sige, at vi ikke kan få indsigt i deres statistikker og budgetprocedurer. Det kan ikke accepteres. Hvis vi ønsker at forhindre, at det, der er sket i de seneste måneder og år, sker igen, så er det nødvendigt at gøre dette. Hvorfor skal regeringerne holde deres statistikker og budgetprocedurer hemmelige? Naturligvis skal regeringerne have et vist spillerum. De skal have et råderum, og især i euroområdet skal dette være i overensstemmelse med de europæiske mål og målsætninger.

Vi er rede til at deltage i det særlige partnerskab, hr. Barroso nævnte. Men dette partnerskab skal bygge på en stærk position for Parlamentet og for Kommissionen. Vi skal i de kommende dage forhandle om rammeaftalen. Den præciserer visse detaljer, men det afgørende er ånden i partnerskabet. Det betyder også, at hr. Barroso, når visse regeringschefer misbruger Lissabontraktaten for at styrke deres egen stilling, klart skal sige, at hensigten med Lissabontraktaten er at styrke Europa. Derfor skal Kommissionen have en stærk stemme. Så vil vi følge Kommissionen og støtte den, også selv om vi ikke altid er enig i detaljerne. Men vi skal begge kæmpe for et stærkt Europa. Det er meget vigtigt især i lyset af visse regeringschefers adfærd i de seneste dage.

  Marielle De Sarnez, for ALDE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen! Jeg synes måske, at dette program er lidt for forsigtigt i lyset af den uro og de udfordringer, vi står med, og efter min opfattelse har vi ret til at forvente os et mere ambitiøst program fra Kommissionen, og det så meget desto mere fordi Kommissionen havde lovet os det.

Jeg vil først i forbindelse med den finansielle regulering sige, at jeg forstår, hvad det er, hr. Barnier prøver at gøre. Det er et skridt i den rigtige retning, men jeg mener, at vi kunne være gået længere og have overvejet andre løsninger som f.eks. adskillelse af bankaktiviteterne, beskatning af finansielle transaktioner eller simpelt hen et forbud mod derivatprodukter, som nu overvejes i USA.

Men – og det er for mig endnu vigtigere – det er efter min mening aldeles nødvendigt at gøre alt, hvad vi kan for at styrke realøkonomien og bæredygtige investeringer, som rent faktisk skaber beskæftigelse til forskel fra den nuværende økonomi, der i alt for stor udstrækning er båret af de finansielle tjenesteydelser. Det ville glæde mig, hvis vi arbejdede med konkrete projekter, der går i den retning. Men jeg kan ikke se sådanne projekter i dette program i dag.

Jeg mener også, at vi har brug for vidtrækkende projekter. Hvis der er et tidspunkt, hvor vi skal genoplive idéen om et jernbanernes Europa, er det i dag med den krise, vi gennemlever. For øjeblikket har vi 28 000 flyafgange om dagen i EU. Nu er tiden virkelig inde til at genoplive det jernbanernes Europa, som man har talt om i årtier.

Men det er min opfattelse, at man ikke kan opnå resultater uden en reel økonomisk koordinering og økonomisk styring. I den henseende er jeg ked af, at det er en arbejdsgruppe under Rådet, der har ansvaret for dette spørgsmål. Jeg ville have foretrukket en arbejdsgruppe under Kommissionen.

Vi har et presserende behov for en budgetmæssig, økonomisk og industriel koordinering. Det er nødvendigt at oprette en europæisk monetær fond og samtidig hermed at gennemføre foranstaltninger, der kan stabilisere medlemsstaternes offentlige finanser. Selv om det er et ord, der ikke længere anvendes, er det nødvendigt at arbejde for en skattemæssig konvergens. Her tænker jeg især på spørgsmålet om selskabsbeskatning. Derudover skal vi arbejde med spørgsmålet om en egen indtægt for EU-budgettet. Det ville efter min mening være stærke tiltag, der måske igen kunne føre os tilbage til vejen til vækst.

Jeg vil gerne sige endnu en ting om Unionens fremtidige økonomiske strategi for 2020. Vi må ikke opgive at sætte tal på målsætningerne i forbindelse med fattigdom og uddannelse. Jeg tror, at Kommissionen her støttes af hele Europa-Parlamentet. Det drejer sig jo om den europæiske samfundsmodel, som vi ønsker, og som vi elsker.

  Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. Barroso, kommissærer! Jeg ville også ønske, at Parlamentet havde gengældt den respekt, De har udvist over for Parlamentet, med en større tilstedeværelse. Det må vi gøre noget ved.

Det arbejdsprogram, som Kommissionen har forelagt, er meget omfattende og indeholder overskrifter, der lyder meget ambitiøse. Selv i indledningen er overskriften "En ny epoke". Jeg er imidlertid ikke sikker på, at indholdet under disse overskrifter yder denne positivt klingende tilgang retfærdighed. Det drejer sig stadig om klimakrisen og den finansielle og økonomiske krise. Grækenland har endnu en gang vist, at vi ikke blot står med en voksende økonomisk kløft, men at vi også har en social kløft, fordi levevilkårene for de europæiske borgere i syd, øst og nordvest er meget forskellige. Det betyder, at vi står over for store udfordringer.

Jeg må erklære mig enig med hr. Swoboda, især når det gælder et socialt Europa og mere retfærdighed. Det er et område, som vi helt klart skal arbejde videre med. Vi er ikke alle overbeviste om, at det, der nu ligger på bordet, er tilstrækkeligt til at bekæmpe den stigende fattigdom i EU.

Har vi draget de rigtige konklusioner af finanskrisen og den efterfølgende økonomiske krise? Med henblik på den finansielle og økonomiske integration mener vi, at det rigtige ville være at udarbejde nye forslag om en ændring af selskabsskatten. I Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance har vi længe talt for at gå videre med dette spørgsmål. Vi støtter også en energibeskatning. Kommissionen vil kunne regne med os, hvis dette endelig bliver ført ud i livet. Men i lyset af vores erfaringer med finanskrisen er det vores opfattelse, at vi stadig mangler en klar målsætning for en skat på finansielle transaktioner. Vi kan naturligvis sige, at vi venter på medlemsstaterne, men sommetider er det nødvendigt at fremlægge mere præcise og mere konkrete krav og så kæmpe for dem, som det også blev sagt af hr. Szájer. Det er klart, at vores reaktion på den græske krise har været utilstrækkelig. Vi finder det uacceptabelt, at der ikke er blevet stillet forslag om euroobligationer.

Hr. Barroso understregede i sin kampagne i forbindelse med sin anden embedsperiode betydningen af tjenesteydelser af almen interesse. De politiske grupper i Europa-Parlamentet har også stillet spørgsmål om dette. Jeg mener, at det, hr. Barroso har sagt om de offentlige tjenesteydelser og om, hvordan de skal reguleres under overskriften "Et Europa, der sætter mennesket i centrum" er helt utilstrækkeligt. Det betyder, at han allerede har brudt et af sine løfter.

Hvad angår beskyttelsen af klimaet, arbejder de forskellige generaldirektorater, der for øjeblikket beskæftiger sig med klimabeskyttelse, med forskellige scenarier med forskellige målsætninger for 2050. Når det drejer sig om transport er den langsigtede målsætning en reduktion på 70 %, mens målsætningen for energi er 75 %. Fru Hedegaards folk har endnu ikke truffet en afgørelse. Jeg håber, at de vil fastlægge mere ambitiøse mål. Men det er klart, at Bali og målsætningen på to grader ikke spiller nogen rolle for generaldirektoraterne. Hvad nytter det med al den snak om et nyt stort europæisk klimadiplomati, når vi helt klart har opgivet Bali og de aftaler, der blev indgået af G8? Programmets indhold er ikke tilstrækkeligt til, at Europa kan optræde med succes i Bonn, i Cancun eller i Sydafrika. Der er stadig meget, der skal gøres.

  Timothy Kirkhope, for ECR-Grppen. – (EN) Hr. formand! Når vi taler om programmer, vil jeg gerne minde om det, vi lærte af 1992-programmet, nemlig at Kommissionen, hvis den skal opnå resultater, skal fastlægge én prioritet og koncentrere sig om én politik ad gangen. Bestræbelserne på at oprette det indre marked var en nyttig og rigtig målsætning, som alle implicerede parter – og endnu mere afgørende offentligheden – let kunne forstå, men vi har siden alt for ofte set, at Kommissionen ud fra et nytteløst håb om, at det ville gøre den populær, har startet det ene initiativ efter det andet uden at tage hensyn til, om Europa var det rigtige forum, eller om Kommissionen reelt kunne levere konkrete fordele. Den tilgang var forkert, og den slog fejl. Vi er derfor glade for den nye kurs, hr. Barroso er slået ind på.

Den europæiske økonomi befinder sig stadig i dyb krise, og den situation kan kun ændres, hvis man handler konsekvent. Her tænker jeg ikke kun på den aktuelle krise, der blev udløst af sammenbruddet i banksystemet eller det ekstra pres, vi er underlagt på grund af de akutte problemer i transportsektoren. Jeg tænker på den dybereliggende krise, hvor vi har set, at den europæiske økonomi er blevet overhalet af mere konkurrencedygtige og innovative økonomier på den anden side af Atlanten og i Asien. Vi støtter derfor kraftigt Kommissionens centrale initiativ, dvs. 2020-strategien. Vi mener, at der skal tilføjes flere ting, og der kan foretages flere ændringer, men hovedlinjen i politikken er korrekt. Europa har brug for en strategi for en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, som kan levere høj beskæftigelse, produktivitet og social inklusion – ros for det! Det bør være Kommissionens altoverskyggende prioritet.

Vores fremtidige økonomiske velstand og de deraf følgende fordele afhænger af succesfulde virksomheder og iværksættere. Det er dem, der skaber velstand og bæredygtige og produktive jobs, og det er den bedste politik til bekæmpelse af fattigdom, der endnu er set. Kommissionen skal være deres allierede og ikke deres modstander. Vi er derfor glade for, at man satser på at sætte fornyet skub i det indre marked og udvide det, at man understreger intelligent regulering og vil sikre, at gennemførelsen af reglerne er konsekvent og retfærdig i hele Unionen, at man vil reducere den administrative byrde betydeligt og begrænse bureaukratiet og gøre noget ved de eksisterende flaskehalse, og at man skal dele bedste praksis inden for uddannelse, modernisere arbejdsmarkedet og reducere handelshindringerne.

Hvis hr. Barroso tager føringen i udviklingen af en robust og dynamisk europæisk økonomi, vil han få vores støtte. Vi kan naturligvis ikke lide alt. Vi nærer bekymring for, at nogle foranstaltninger kunne føre til en krænkelse af medlemsstaternes rettigheder og ansvar. Det gælder f.eks. idéen om et borgernes Europa og visse aspekter af Stockholm-programmet. Vi er glade for udsigten til en reform af den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik, men er bekymrede for, at dette måske vil føre til mere bureaukrati i stedet for en fair løsning for vores landmænd og fiskere. Og endelig er vi ikke enige i, at de fælles initiativer, som medlemsstaterne tager inden for udenrigspolitikken, helt skal overgå til Kommissionen. Vi ønsker, at de forbliver i Rådet.

ECR blev grundlagt for at opretholde nærhedsprincippet. Vi ønsker et Europa, der koncentrerer sig om sine nøgleopgaver og leverer konkrete resultater, og vi håber, at hr. Barroso og hans kommission – som er fuldtalligt til stede i dag, en for hver af os – vil gribe den lejlighed, der ligger i en stor del af det forelagte arbejdsprogram, til at fremme et Europa, der spiller sin rolle og er med til at udforme den økonomiske genopretning, og som kan lægge fundamentet til vores langsigtede velstand i de vanskelige og krævende år forude.

  Miguel Portas, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Overskriften for det program, vi drøfter i dag, er "Tid til handling". Når det tog fem dage at organisere en videokonference med Unionens ministre, så må jeg gratulere hr. Barroso med hans humoristiske sans. Men hvorfor er tiden nu inde til handling? Er det, fordi ingen indtil videre har handlet, og er overskriften en form for selvkritik? Eller er det, fordi denne overskrift som alle andre overskrifter i vores bureaukratiske kommunikationssystem blot er et tomt løfte, der skjules af en masse ord?

Jeg skal komme med et eksempel. Vi befinder os i det europæiske år til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, men de fattige kender ikke til det. Kommissionens dokument taler om – og jeg citerer – "at sikre, at vækst og jobskabelse kommer så mange til gode som muligt". Er det endnu en vittighed? Hvilken slags initiativ er det, og hvordan kan det opveje den sociale støtte, som medlemsstaterne fjerner som led i deres stabilitetsprogrammer?

Hvordan agter Kommissionen at dele fordelene ved noget, som ikke eksisterer, dvs. økonomisk vækst? Hvordan vil Kommissionen nedbringe antallet af fattige uden at røre ved de riges og de meget riges indtægter? Vi er uenige i Kommissionens politik. En tilbagevenden til underskuddets diktatur fanger økonomierne i en fælde, skærer i lønningerne, skærer i støtten og tvinger de offentlige investeringer på tilbagetog. Det er en opskrift på arbejdsløshed.

Skønt tiden er inde til handling, mener Kommissionen, at Unionen i sidste ende har kunnet stå sammen i bekæmpelsen af krisen. Spørg grækerne, om det er deres opfattelse, om vi har handlet hurtigt, og om vi har handlet retfærdigt. Hvornår får vi det europæiske kreditvurderingsinstitut? Spørg portugiserne, hvis rente stiger, hver gang en kommissær taler om økonomi. Spørg den europæiske offentlighed. Spørg den europæiske offentlighed, hvorfor tingene er, som de er, og de vil se på spørgeren og smile, for der er jo ingen skat på humoristisk sans.

  Fiorello Provera, for EFD-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! De små og mellemstore virksomheder, som udgør 99 % af Europas produktionsgrundlag, har brug for fire grundlæggende ting, nemlig lettere adgang til kredit, større arbejdsmarkedsfleksibilitet, mindre bureaukrati i forbindelse med oprettelse og drift af virksomheder og endelig beskyttelse mod illoyal konkurrence.

Vi værdsætter Kommissionens arbejde med at strømline den europæiske lovgivning med annulleringen af 1 600 retsakter under den sidste embedsperiode, og vi støtter de forslag, der er stillet af gruppen på højt plan ledet af Edmund Stoiber.

Et andet vigtigt aspekt for virksomhedernes konkurrenceevne er den internationale handelssituation. I disse krisetider er det vigtigt at styrke EU's handelsforsvarssystem. Virksomhederne kan ikke konkurrere med de sociale og miljømæssige dumpingstrategier, der føres af visse nye økonomier som f.eks. Kina, hvor arbejdskraften er ekstremt billig, og hvor der ikke er nogen socialsikring med dertil hørende omkostninger eller høje standarder for miljøbeskyttelse.

Et andet spørgsmål, som Kommissionen bør tage sig mere aggressivt af, er bekæmpelse af forfalskninger og beskyttelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder.

Jeg kan kort sagt ikke se nogen initiativer i Kommissionens arbejdsprogram, der sigter mod at gennemføre de samhørighedsretningslinjer, der er indeholdt i Lissabontraktaten.

Traktatens artikel 174 anerkender for første gang bjergregionernes særlig rolle. Bjergregionerne udgør 40 % af vores territorium og har en befolkning på mere ende 90 millioner europæiske borgere. Derfor vil jeg opfordre til, at man i Kommissionens næste lovgivningsprogram medtager et forslag til et rammeprogram til støtte for udvikling af og beskyttelse af bjergregionerne, således at de kan udnytte og drage fordel af de muligheder, de frembyder for vedvarende energikilder.

  Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Hr. formand! I Kommissionens arbejdsprogram for 2010 siges det, at EU skal se de langfristede udfordringer som f.eks. globaliseringen i øjnene, og at det er nødvendigt, at EU genvinder sin konkurrenceevne. Problemet er, at EU ikke har set globaliseringen i øjnene, EU har taget den til sig. Man har tilladt en overflod af import fra de nye økonomier, hvis lønninger ligger på en brøkdel af lønningerne i Europa. Den eneste måde, hvorpå vi kan blive konkurrencedygtige igen, ville være at sænke lønningerne til deres niveau.

Jeg er naturligvis ikke en gang tilhænger af medlemskab af EU. Men hvis jeg var for, ville jeg beskylde EU's herrer for at forråde deres befolkningers økonomiske interesser. Jeg ville sige, at EU ikke er en europæisk union, men en global union, der forsøger at opnå global bevægelighed for alle varer og tjenesteydelser.

Jeg mener, at de suveræne nationalstater skal genopbygge deres produktionsgrundlag og dernæst beskytte deres markeder og deres borgeres arbejdspladser. Men mit budskab er også stilet til EU-tilhængere. Vi kommer til at stå i en farlig situation, hvis Europa ikke kollektivt eller enkeltvis beskytter sin industriproduktion og sit landbrug mod konkurrencen fra den tredje verden. Globaliseringen skal modarbejdes kollektivt eller individuelt, ellers vil den ødelægge os alle.

I Kommissionens dokument nævnes det, at det er nødvendigt at udarbejde yderligere politikker for lovlig indvandring for at afbøde farerne ved den demografiske aldring. Der er ingen tvivl om, at en aldrende befolkning er et problem i mange lande. Men vi skal se på, hvorfor disse problemer er opstået. Mange kvinder vælger et uafbrudt karriereforløb og fravælger børn – og det er deres naturlige ret – men mange andre arbejder, fordi det er økonomisk nødvendigt. De arbejder for at betale regningerne, ikke fordi de ringeagter moderrollen.

Der er ingen tvivl om, at denne udvikling har påvirket fødselstallet, som kunstigt er blevet holdt nede under indflydelse af de økonomiske kræfter. Men vi behøver ikke at lade stå til over for de økonomiske kræfter. En økonomisk indgriben kan ændre disse økonomiske kræfter, og en ændring i disse kræfter vil medføre en tilsvarende ændring i familiedemografien. Den idé, at vi kan importere store familier fra den tredje verden som erstatning for ufødte europæiske børn, bygger på en farlig og forkert antagelse, nemlig at vi er et produkt af opfostring, og at den tredje verdens kulturer er som en overfrakke, der kan tages af ved indrejsen og erstattes med en europæisk kulturel overfrakke, som kan uddeles sammen med opholdsdokumenterne og statsborgerskabspapirerne.

Man påstår, at disse indvandreres børn er lige så europæiske som den indfødte befolkning, men det er ikke rigtigt. Distinkte kulturer formes af distinkte befolkninger og ikke omvendt. Vi er ikke et produkt af vores kulturer, vores kulturer er et produkt af vores befolkninger. Når vi erstatter europæere med folk fra den tredje verden, betyder det, at Europa bliver erstattet af den tredje verden. Der sker en langsom, men støt etnisk udrensning af europæere i Europa.

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. – (FR) Hr. formand! Jeg mener at kunne sige, at der generelt i Parlamentet – og her medtager jeg ikke dem, der klart og ærligt har sagt, at de er imod Unionen og imod medlemskab af EU – ikke desto mindre er bred tilslutning til det program, vi lige har fremlagt.

Hvis jeg skal nævne en fællesnævner i de taler, jeg har hørt fra de mest repræsentative politiske grupper, er det idéen om ambition. Vi skal have større ambitioner i Europa. I den forbindelse vil jeg gerne komme ind på et par idéer, der er blevet fremført, og som jeg, skal jeg tilføje, især er enig i.

Vores ven, hr. Szájer, sagde, at man skulle undgå de kommunistiske styrers model med femårsplaner. Det er netop grunden til, at vi ønsker at bibeholde denne fleksibilitet, som er nødvendig, for at vi kan tilpasse os skiftende omstændigheder.

Samtidig vil jeg gerne endnu en gang som svar til hr. Szájer og hr. Swoboda bekræfte, at de har ret i at kræve mere handling fra EU på det økonomiske og finansielle plan, og de har også ret i at understrege, at medlemsstaterne har modsat sig en større rolle for Kommissionen i tilsynet med de nationale offentlige regnskaber.

Den første Kommission, som jeg havde den ære at være formand for, fremlagde et forslag til en særlig forordning, der skulle give Eurostat større revisionsbeføjelser, og det blev forkastet af medlemsstaterne, som ikke ønskede, at Kommissionen skulle spille den rolle.

Jeg håber derfor, at vi kan lære af denne krise og erkende, at vi i stigende grad er afhængige af hinanden, og at den økonomiske politik i Europa ikke kun er et nationalt anliggende. Det er naturligvis et nationalt anliggende, men det er også et spørgsmål af fælles europæisk interesse, i og med at vi har brug for større koordinering. I den forbindelse mener jeg at kunne konstatere, at hr. Szájer, hr. Swoboda, fru De Sarnez og mange andre er enige i, at det er nødvendigt med en øget koordinering af den økonomiske politik.

Det er sådan, vi gør fremskridt, og i den henseende vil jeg især fremhæve hr. Swobodas udtalelser, som jeg takker ham for, om et tættere partnerskab mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet, når vi taler om finansoverslagene, og om at, at vi skal undgå fortolkninger, der går i retning af et regeringssamarbejde, som man sommetider hører i dag. En sådan fortolkning er overraskende, for Lissabontraktaten er jo netop det stik modsatte af et regeringssamarbejde, da den styrker den europæiske dimension.

Jeg håber, at den lære, vi drager af denne krise, er, at vi skal bevæge os i retning af mere Europa, ikke mindre. Et eksempel, som fru De Sarnez nævnte, er finansreguleringen. Det er da lidt mærkeligt, for ikke at sige ironisk, at medlemsstaterne efter at have fremsat så mange anmodninger om foranstaltninger vedrørende en finansregulering, så bagefter enstemmigt vedtog at dæmpe ambitionsniveauet i de forslag, Kommissionen fremlagde som opfølgning af de Larosière -rapporten.

Dette viser derfor, at der undertiden er en kløft mellem det, der siges, og det, der besluttes. Jeg håber, at Europa-Parlamentet og Kommissionen sammen kan bygge bro over denne kløft, således at vi kan være lidt mere konsekvente på europæisk plan, for det er faktisk nødvendigt med en sådan ambition.

Jeg vil gerne understrege, at det, der er vigtigt nu, er en korrekt forståelse af nærhedsprincippet. Jeg går ind for nærhedsprincippet. Jeg vil også sige til hr. Kirkhope, at jeg højt og tydeligt ønsker at sige, at jeg er enig i nærhedsprincippet, men det er vigtigt at forstå, hvad det reelt betyder. Nærhedsprincippet betyder, at vi skal afgøre, på hvilket niveau en beslutning bedst kan træffes.

Med hensyn til denne krise for lufttrafikken er det, der sker, trods alt lidt underligt. Jeg har set i pressen i dag – og det gælder ikke kun den euroskeptiske eller antieuropæiske presse, det er ikke kun i boulevardpressen, men også i den seriøse presse – at EU nu indrømmer, at det var en fejltagelse at beslutte at indstille flyvningen. Det er utroligt.

Hvis der er et område, der falder ind under den nationale jurisdiktion, er det kontrollen med den europæiske flytrafik. Beslutningen blev truffet af hver enkelt national myndighed. Men alligevel er det de selvsamme mennesker, som er imod beføjelser på europæisk plan, som nu protesterer over for Europa. Man kan sikkert inden længe høre, at det var Kommissionen og Bruxelles, som skabte vulkanen i Island. Det er virkelig ret mærkværdigt.

(Bifald)

Lad os gøre det klart. Der er forskellige ansvarsniveauer, nemlig nationale niveauer og europæiske niveauer. I hvert enkelt tilfælde skal vi se, hvad der er det bedste niveau. Jeg kan fortælle Dem, at Kommissionen er rede til at påtage sig sit ansvar, men det er nødvendigt at indgå en alliance med Europa-Parlamentet for klart at sige, hvad der er vores ansvar, og hvad der ikke er vores ansvar.

Uden en sådan alliance vil vi altid instinktivt føle behov for – og vi ved, at det i krisetider er lettere at forfalde til en nationalistisk, populistisk retorik – at sige, som man sommetider gør, at det er Bruxelles' ansvar eller måske Strasbourgs ansvar, når det i virkeligheden helt tydeligt er et nationalt ansvar.

Vi skal udvise sund fornuft. Vi skal koncentrere os om det, vi kan gøre på europæisk plan på områder, hvor vores indsats giver en merværdi, samtidig med at vi naturligvis skal respektere medlemsstaterne, som er demokratiske medlemsstater. Efter min opfattelse fokuserer Europa med 2020-dagsordenen på det, der er vigtigst.

Vi har brug for vækst, men ikke en hvilken som helst vækst. Vi har brug for en mere retfærdig, mere åben, mere bæredygtig og mere intelligent vækst med fokus på fremtiden.

Vi skal skabe nye kilder til vækst, for at vi med succes kan tackle vores største problem, som vi skal diskutere i eftermiddag, nemlig arbejdsløsheden og især ungdomsarbejdsløsheden. Det er på det område, at det er nødvendigt at udbygge en alliance mellem de europæiske institutioner, samtidig med at vi ærligt og loyalt samarbejder med medlemsstaterne om at opnå konkrete resultater for borgerne.

Jeg tror, at vi her har et godt grundlag for vores arbejde i de kommende år, og efter denne forhandling føler jeg mig – og det samme gælder mine kolleger – opmuntret af Deres støtte og i visse tilfælde af Deres krav. Vi skal prøve på at vise, at vi er den opgave voksen, som De har betroet os.

(Bifald)

  Formanden. – Hr. Barroso! Mange tak for Deres redegørelse. Jeg vil gerne sige, at Kommissionen har en stor allieret i Europa-Parlamentet i dens arbejde for vores Europæiske Fællesskab. De fleste medlemmer støtter Kommissionens bestræbelser og er enige i, at Kommissionen skal have mere ansvar, især i den krisesituation, som vi drøftede tidligere. Det er i krisetider, at vi forstår, at vi virkelig har brug for Europa og for, at Kommissionen handler. Europa-Parlamentets ansvar er ligeledes blevet markant større efter Lissabontraktatens ikrafttræden, og det glæder os. Vi mener, at det er godt for europæerne – at det er godt for vores borgere. Vi skal nu acceptere mere ansvar og bruge de muligheder, traktaten giver os. Hr. Barroso! Jeg vil endnu en gang gerne forsikre Dem om, at De og Kommissionen har allierede her, og jeg taler for flertallet i Europa-Parlamentet.

  Diego López Garrido, formand for Rådet. – (ES) Hr. formand! Jeg vil blot gratulere Kommissionen og dens formand, José Durão Barroso Manuel, med det ambitiøse og meget proeuropæiske program, der er blevet fremlagt her i dag. Det er helt i overensstemmelse med det spanske formandskabs målsætninger og med programmet for den trio af formandskaber, der består af Spanien, Belgien og Ungarn.

Jeg skal understrege, at Rådet arbejder sammen med Kommissionen og også med Europa-Parlamentet, som jeg ligeledes vil takke for de konstruktive taler til støtte for Kommissionens lovgivningsprogram.

Kommissionen har gjort et godt stykke arbejde. Vi ved alle, at den nye Kommission – også kaldet Barroso II Kommissionen – skulle være tiltrådt allerede den 1. november, men det skete af forskellige grunde først nogle måneder senere. Kommissionen arbejder hårdt og konstruktivt på at indhente den forsømte tid, og det er det spanske formandskab meget taknemmelig for. Hr. Barroso og alle medlemmerne af Kommissionen – næstformænd og kommissærer – ved også, at vi har et positivt samarbejde med Kommissionen, og at vi anerkender de bestræbelser, der gøres.

Jeg er også taknemmelig over for Europa-Parlamentet. Hver gang man har drøftet disse spørgsmål, har Europa-Parlamentet altid indtaget en meget konstruktiv rolle. Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til endnu en gang at bede Europa-Parlamentet om at vedtage disse lovgivningsinitiativer – i dag taler vi hovedsageligt om lovgivningsinitiativer – og jeg vil bede om, at det sker så hurtigt som muligt, således at vi kan indhente den forsømte tid, som jeg sagde før. Jeg er sikker på, at vi også kan regne med Parlamentets samarbejde.

  Formanden. – Tak for Deres erklæring på vegne af Rådet og for Deres støtte til Kommissionens program. Jeg vil endnu en gang gerne takke hr. Barroso, alle næstformændene i Kommissionen og kommissærerne for deres tilstedeværelse. Det viser, at Kommissionen lægger stor vægt på samarbejdet med Parlamentet, og det var, hvad vi havde håbet.

Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (Artikel 149)

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Kommissionens arbejdsprogram for 2010 er et ambitiøst og fleksibelt flerårigt program, hvor følgende vigtige målsætninger fremlægges: tackling af krisen og opbakning om Europas sociale markedsøkonomi, udarbejdelsen af en dagsorden for EU's borgere, som sætter mennesket i centrum for Europas indsats, udviklingen af en ambitiøs og konsekvent udenrigspolitisk dagsorden med en global dimension og sidst, men ikke mindst en modernisering af EU's arbejdsredskaber og -metoder. Et kerneelement i borgernes dagsorden er Stockholm-programmet om et åbent og sikkert Europa, der tjener og beskytter borgerne, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd på dets møde i december 2009. Jeg vil udtrykke min glæde over, at Kommissionen har taget initiativ til at fremlægge en handlingsplan for gennemførelsen af Stockholm-programmet, således at vi kan sikre, at de europæiske borgere virkelig kan drage fordel af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Programmet fokuserer især på bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, og det konsoliderer håndhævelsen af den fælles indvandrings- og asylpolitik, der især dækker områder som bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terrorisme og andre trusler gennem et forbedret politi- og retligt samarbejde.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Europa står for øjeblikket med en stigende arbejdsløshed, og næsten 17 % af Europas indbyggere lever under fattigdomsgrænsen. Mange europæere, selv dem, der har arbejde, kæmper hver dag med fattigdom, og de har ikke mulighederne for at nyde livet til fulde, da recessionen presser mange folk med mellemindkomster ud i fattigdom. Derfor skal vi først og fremmest koncentrere vores opmærksomhed om problemet med fattigdom for dem, der er i arbejde. For at øge beskæftigelsen skal vi oprette nye arbejdspladser, og det er ikke ligegyldigt, hvilke arbejdspladser der skabes. Vi skal prøve at sikre en beskæftigelse af høj kvalitet, der lever op til arbejdsmarkedets krav. Vi skal være særlig opmærksomme på den stigende ungdomsarbejdsløshed, der er et af samfundets mest akutte problemer. Hvis unge ikke får mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet, løber man en risiko for, at Europa vil tabe en hel generation af unge på gulvet. Europas demografiske situation har også længe tvunget os til at overveje ældre menneskers beskæftigelse. Vi skal sørge for arbejdsmarkedsforhold, der fremmer beskæftigelsen og sikrer muligheden for livslang læring. Jeg vil gerne understrege, at vi også bør drøfte beskæftigelsen for handicappede. Det er vigtigt at skabe de nødvendige forudsætninger for, at de kan komme ind på arbejdsmarkedet, ikke blot på grund af de demografiske ændringer, men for deres egen skyld, for deres værdigheds og deres selvværds skyld. Jeg vil derfor spørge Kommissionen, hvordan man agter at skabe nye arbejdspladser. Hvilke reelle muligheder er der for, at folk kan komme i arbejde? Hvordan kan vi sikre arbejdspladser af høj kvalitet, således at vi kan reducere fattigdommen for dem, der arbejder?

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Kommissionens arbejdsprogram for 2010 består af 14 sider, der indeholder de sædvanlige floskler og banaliteter. Det er rigtigt, at Europa skal reagere i fællesskab på krisen. Men det var på grund af Kommissionens politik og den ubegrænsede liberalisering på alle områder, at denne krise fik så negative følger. Der er imidlertid ingen, der ønsker at ændre noget. Den videre afvikling af handelshindringerne, som Kommissionen vil presse igennem, øger tværtimod globaliseringen, gavner de store virksomheder og skader medlemsstaterne og deres borgere.

Man vil imødegå den aktuelle krise med Europa 2020-strategien. Hvad angår de konkrete foranstaltninger forekommer de økonomiske og finanspolitiske tiltag fornuftige, og det gælder ligeledes udarbejdelsen af en europæisk tilsynsarkitektur, der skal holde øje med finansmarkederne. En strengere kontrol med de offentlige finanser og budgetdisciplinen i medlemsstaterne vil forhåbentlig sætte os i stand til i fremtiden at undgå de problemer, vi for øjeblikket oplever med Grækenland. Vi bør forkaste Kommissionens nye skatteplan og ligeledes revisionen af direktivet om energiskat, der drejer sig om at beskatte energiprodukter på grundlag af deres energiindhold, for klimaforandringerne, som først og fremmest er et naturligt fænomen, kan ikke afbødes ved blot at fokusere på CO2. Det ville desuden sætte den europæiske økonomi under endnu større pres i forhold til vores konkurrenter i USA og Asien, hvor der ikke er planer om sådanne initiativer.

  Richard Seeber (PPE), skriftlig. – (DE) Kommissionens arbejdsprogram for 2010 fastlægger de rigtige prioriteter. Udover at modernisere arbejdsmetoderne, som er en afgørende faktor for en stimulering af økonomien, og en større inddragelse af de europæiske borgere, koncentrerer Kommissionen sig først og fremmest om at bekæmpe finanskrisen. Især de EU-borgere, der har mistet deres arbejde under den nuværende krise, skal hurtigst muligt stilles nye fremtidsmuligheder i udsigt.

Jeg er talsmand for miljøet for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), og det er mig magtpåliggende, at vi får skabt så mange bæredygtige jobs som muligt, og at vi kan tilføje arbejdsmarkedet en merværdi som følge af den førende rolle, Europa spiller inden for miljøbeskyttelse. For at kunne gennemføre overgangen til en ny og bæredygtig industrialder bør vi ikke længere opfatte jobskabelse og en omfattende miljøbeskyttelse som modsatrettede målsætninger. Kommissionen har efter min mening været lidt for forsigtig i den henseende. Vi kan opnå meget, hvis vi forbedrer anvendelsen af de gældende bestemmelser.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg gratulerer hr. Barroso med Kommissionens ambitiøse lovgivnings- og arbejdsprogram for 2010. Men det er desværre lidt sent – der er kun otte måneder tilbage. Men jeg håber alligevel ikke, at prioriteterne viser sig at være tomme løfter. Programmets styrke ligger i foranstaltningerne til bekæmpelse af krisen. Desværre vedrører de hovedsagelig den økonomiske situation. I afsnittet om borgernes dagsorden er der intet om initiativer til bekæmpelse af forskelsbehandling, som f.eks. bekæmpelse af vold mod kvinder, intet om større beslutsomhed og en større indsats, når det gælder de sociale målsætninger, og intet om en langsigtet strategi til forbedring af kommunikationen med Unionens borgere. Vi har arbejdet med fænomenet vold mod kvinder i årevis. Det er på høje tid, at vi får effektive europæiske retlige bestemmelser på det område. Det ville glæde mig i Kommissionens program at se et forslag til direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder. Hvad angår de sociale målsætninger, er initiativet om at skabe en europæisk platform mod fattigdom vigtigt. Men desværre indeholder forslaget ingen nærmere præciseringer. Detaljerne fremlægges efter mødet i Rådet i juni. Hvad angår moderniseringen af Unionen og dens redskaber, vil jeg gerne henlede opmærksomheden på spøgsmålet om kommunikation med borgerne. Det skal være en proces og ikke en valgkampagne. Der er en kommunikationskløft mellem EU og borgerne, og den skal vi forsøge at gøre mindre og helt fjerne i fremtiden. Vi skal give EU's borgere en følelse af, at de står i centrum for Unionens indsats. Kun hvis det sker, vil resultaterne af folkeafstemningerne ikke længere komme bag på os.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig – (PT) Forhandlingen om Kommissionens arbejdsprogram er særlig vigtig, fordi den falder sammen med begyndelsen til en ny epoke i EU. I disse krisetider er det nødvendigt at træffe foranstaltninger, der kan løse problemerne på lang sigt, og derfor er det afgørende at prioritere jobskabelsen, reguleringen af finansmarkederne og stabiliseringen af euroen, som vil kunne genskabe tilliden i offentligheden og hos de økonomiske og sociale aktører.

Jeg vil gerne understrege samhørighedspolitikkens betydning i forbindelse med gennemførelsen af de forskellige europæiske politikker. Europas regioner kan kun opnå en bæredygtig, integreret vækst gennem en samhørighedspolitik, der giver konkrete resultater, og som overholder nærhedsprincippet, og gennem styring på forskellige niveauer, dvs. nationalt, regionalt og lokalt. Unionens indsats skal være styret af økonomisk, social og territorial samhørighed, og dette mål skal nås gennem en tilstrækkelig fællesskabsfinansiering med større gennemsigtighed, forenkling og effektivitet i anvendelsen af strukturfondene.

Det er vigtigt at fastlægge retningslinjerne for samhørighedspolitikken og de finansielle overslag for perioden efter 2013. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på situationen i de yderste perifere regioner, som på grund af deres permanente strukturelle træk står over for hindringer, der har alvorlige konsekvenser for deres økonomiske udvikling, og de har derfor brug for særlige foranstaltninger.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Den vigtigste opgave for EU er at bekæmpe den økonomiske krise og støtte den sociale markedsøkonomi. Arbejdsløsheden i EU nåede op på 10 % ved begyndelsen af året, og ungdomsarbejdsløsheden nåede helt op på 20 %. Stigningen i arbejdsløsheden hænger tæt sammen med EU's industripolitik. Hvilke lovgivningsinitiativer påtænker Kommissionen vedrørende EU's fremtidige industripolitik og vedrørende oprettelse af nye arbejdspladser?

Det Europæiske Råd, som mødtes den 25. og 26. marts 2010, fastlagde for første gang i EU en målsætning om en stigning på 20 % i energieffektiviteten i 2020. Denne målsætning kunne vi ikke finde i Kommissionens arbejdsprogram, selv om det er nødvendigt med initiativer på dette område både rettet mod de europæiske husholdninger og erhvervslivet.

Derudover er der næsten intet afsat i Fællesskabets budget til transportinfrastruktur for perioden 2010-2013, selv om udfordringerne og behovene for udvikling er enorme. Vi skal sikre intermodalitet mellem de forskellige former for transport, udvikling af højhastighedsjernbanenet, der kan betjene alle medlemsstaternes hovedstæder og andre store europæiske byer, udvikling af jernbanetransportkorridorer og det fælles europæiske luftrum samt modernisering af havne og udvikling af søtransporten. Hvornår fremsætter Kommissionen et forslag om den nødvendige finansiering til udviklingen af det transeuropæiske transportnet?

FORSÆDE: Libor ROUČEK
Næstformand