Forhandlinger

Tirsdag den 20. april 2010 - Strasbourg

5. koordination af den humanitære bistand og genopbygningen i Haiti (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om koordination af den humanitære bistand og genopbygningen i Haiti.

  Kristalina Georgieva, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min værdsættelse af, at Parlamentet fortsat beskæftiger sig med situationen i Haiti.

Før jeg overlader ordet til Andris Piebalgs, som vil underrette Dem om genopbygningen og udviklingen i Haiti, vil jeg gerne gøre rede for de fire humanitære udfordringer, vi står over for i de kommende måneder, og hvordan Kommissionen agter at håndtere dem.

Det drejer sig i første omgang om at fortsætte den humanitære bistand. Her drejer det sig især om husly, sanitet og sundhedstjenester. Flytning af de 1,3 millioner hjemløse i Port-au-Prince til midlertidige boliger er et meget kompliceret arbejde på grund af praktiske spørgsmål som f.eks. ejerskab til jorden, fjernelse af murbrokker og bygningsaffald, byplanlægning og sikkerhed. Den største bekymring i dag er de ca. 10 000-30 000 mennesker, der bor i midlertidige lejre i oversvømmelsestruede områder. Nu, hvor årstiden for orkaner nærmer sig, haster det med at få dem flyttet. Det er en prioritet i vores program, ligesom det er en prioritet at forbedre administrationen af lejrene. Vi er meget opmærksomme på spørgsmålet om forlods placering af nødhjælpslagrene. De fleste lagre var fuldstændig tømt efter jordskælvet. Vi fylder dem nu op igen, og vi opbygger kapaciteten i Haitis civilbeskyttelsestjeneste, der faktisk er blevet stærkere efter krisen, og som nu kan bruges.

For det andet følger vi en "følg behovet"-tilgang, og for at undgå yderligere masseflugt giver vi bistand der, hvor folk befinder sig. Vi har sørget for, at vores bistand når ud til hele landet og ikke kun Port-au-Prince. Vi har derved været med til at lette presset på hovedstaden. I forlængelse heraf bruger vi også en "hele øen"-logik, enten det drejer sig om spøgsmålet om de haitianske flygtninge eller om logistiske spørgsmål i forbindelse med levering af bistanden eller placering af nødhjælpslagrene forud for orkansæsonen. Den Dominikanske Republik spiller også en rolle og er ikke glemt i vores hjælpeprogram.

For det tredje sørger vi for, at donorkoordinationen fører til, at man bygger videre på hinandens relative fordele. Med de mange aktører i Haiti er det ikke nogen helt let opgave, men vi har konsekvent talt for en koordination af den humanitære bistand under FN. Da jeg var i Haiti, var det mit indtryk, at vi faktisk har klaret det godt, både når det gælder civilbeskyttelsesholdene fra de enkelte lande og vores eget arbejde.

For det fjerde skal vi sikre overgangen fra den humanitære bistand til rehabilitering og genopbygning. Vi arbejder tæt sammen med Andris Piebalgs for at lette denne overgang, når det er muligt. Jeg skal give Dem to konkrete eksempler. For det første hvad angår fødevaresektoren, tilskynder vi til, at fødevarerne købes lokalt. Vi beder vores partnere – også selv om det er lidt dyrere – om at henvende sig til de lokale landmænd for at skabe en efterspørgsel og hjælpe dem til at komme videre. Det fører så igen til genopbygningsarbejde. For det andet støtter vi et "kontanter for arbejde"-program, således at vi kan bygge bro fra nødhjælp til genopbygning.

Sidst, men ikke mindst er vi meget fokuserede på resultater. Europa er nummer et, når det gælder bistandens størrelse, og vi skal også være nummer et, når det gælder resultater.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! På den internationale donorkonference i New York gav EU tilsagn om 1,235 mia. EUR. Vi er den største bidragyder til Haitis genopbygning, og vi er dermed også den største bidragyder til den haitianske regerings handlingsplan for genopbygningen. Jeg er også stolt over den måde, vi gjorde det på, fordi det var et fælles EU-tilsagn, som bestod af støtte fra mange EU-lande som f.eks. Spanien, Frankrig og Fællesskabet generelt. Men jeg er også stolt over, at mit land, som ikke har haft særlig stor tilknytning til Haiti, lovede yderligere midler ud over de midler, der blev kanaliseret via Fællesskabets budget.

Konferencen i New York forløb i en god atmosfære. Vi fik et stærkt finansielt resultat. Haitis regering påtog sig sit ansvar, og der var mange aktører. Medlemmerne fra Europa-Parlamentet kunne se, at ngo'erne, herunder også europæiske ngo'er, blev hørt. Europæiske virksomheder var ligeledes involveret, og der blev foreslået en midlertidig koordinationsmekanisme under ledelse af premierminister Bellerive og Bill Clinton. Da alle de involverede parter er med i denne mekanisme, er det sikret, at pengene ikke bliver spildt eller brugt til andre formål.

Det er nu vigtigt, at vi får samlet vores bistand så hurtigt som muligt. Kommissionen og medlemsstaterne er allerede i gang med at udarbejde et landestrategipapir og et nationalt indikativprogram for Haiti. For at underbygge vores fælles indsats fremskynder vi åbningen af et EU-hus i Haiti, som vil give os større synlighed, men som også kan være med til at involvere ikkebosiddende donorer.

Jeg tager til Haiti i denne uge for på første hånd at give konkret støtte til den langsigtede genopbygning på områderne infrastruktur og regeringsførelse. Jeg skal i denne uge underskrive fem finansielle aftaler til et samlet beløb på mere end 200 mio. EUR, og jeg skal også indvie noget af det arbejde, vi allerede har udført, som f.eks. genetableringen af vejen mellem Port-au-Prince og Cap Haitian, hvilket er helt på linje med regeringens handlingsplan og også er i tråd med "hele øen"-tilgangen.

For at styrke regeringskapaciteten skal jeg også indvie genopbygningen af indenrigsministeriet finansieret med EU-midler. Jeg skal ligeledes indvie en skole i Mirabelais. Vi fokuserer især på uddannelse, som præsident Préval har ønsket, og vi annoncerer en større budgetstøtte. Budgetstøtte er ikke en blind støtte. Vi har truffet mange forholdsregler og aflagt mange besøg, og jeg kan garantere Dem, at pengene vil blive brugt som bestemt.

Jeg kan ligeledes love kontrol med byggeprocessen via regelmæssige besøg, og vi vil fremskynde leveringen af bistanden. Jeg skal løbende holde Europa-Parlamentet underrettet om fremskridtet i Haitis genopbygning.

Jeg vil ligeledes gerne understrege, at det ikke kun er et spørgsmål, der vedrører mig, det vedrører hele kollegiet, herunder Kristalina Georgieva, den højtstående repræsentant, Baroness Ashton, og nogle af mine andre kolleger, som skal være med til at føre tilsyn med genopbygningen som f.eks. Michel Barnier, der tager til Haiti om et par måneder.

Det er også nødvendigt, at vi drøfter nogle spørgsmål med myndighederne om, hvordan bistanden kan gøres bedre. En langsigtet indsats fra det internationale samfunds side fører ikke til resultater, hvis Haiti hurtigt falder tilbage til tidligere tiders praksis. For at forhindre, at noget sådant sker, skal vi bestræbe os på at være effektive, og vi har allerede nævnt nogle af de måder, det kan gøres på. Men myndighederne og befolkningen i Haiti har tilsvarende et stort ansvar for at genopbygge et bedre Haiti.

To aspekter skal fremhæves. På den sociale front skal regeringen tilskyndes til at arbejde tæt sammen med oppositionen og med hele civilsamfundet. Derved kan der opnås en ægte national konsensus omkring udviklingsplanen, hvilket skaber den nødvendige stabilitet til, at den kan gennemføres. På den økonomiske front skal den makroøkonomiske ramme, der blev fremlagt i New York, være mere stringent, og den skal ledsages af en klar vej mod beskæftigelse og vækst, således at den onde cirkel med fattigdom og ulighed brydes.

  Gay Mitchell, for PPE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke de to kommissærer. Jeg har tre punkter. Det første drejer sig om den metode og den målestok, der skal bruges til at vurdere genopbygningsbehovene i Haiti. Det andet vedrører nødvendigheden af at sikre, at de forpligtelser, vi indgår, bliver overholdt, og det tredje handler om ejendomsretten og sårbarheden hos de mennesker, som f.eks. bor i skure, der er bygget på jord, som de ikke ejer.

Jeg skal først komme ind på genopbygningsarbejdet og vil i den forbindelse sige, at jeg for nylig for Verdensbanken forestod lanceringen af et dokument, der i en fremragende håndbog nøjagtigt forklarer, hvordan genopbygningen bør foregå. Vil vi bruge den håndbog, eller vil vi bruge lignende målestokke for at sikre, at genopbygningsbestræbelserne i Haiti gennemføres professionelt? Verdensbanken har gjort et fremragende stykke arbejde på det område. Haitis ambassadør var til stede, da jeg lancerede bogen.

Hvad angår vores tilsagn, glædede det mig for det andet at høre, hvad kommissæren kunne fortælle om de 200 mio. EUR, som vi sender med det samme. Men skal vi vende tilbage hertil om et år eller om fem år, eller vil vi endelig leve op til vores donorforpligtelser over for et fattigt land, som vi simpelt hen ikke længere kan lade være knækket?

Det tredje, jeg gerne vil sige, er følgende. Omfanget af ødelæggelserne i Haiti var så overvældende, at vi bliver nødt til ikke blot at se på den forvoldte skade, men også på årsagerne til, at ødelæggelserne blev så omfattende. Folk, som ikke ejede ejendom, levede i kløfter eller på bjergsiderne, i skure, eller hvad de nu ellers kunne få flikket sammen, fordi de ikke ejede den ejendom, de boede i. Hvis folk har ejendomsretten, vil de investere i og bygge ejendomme, som har en chance for at modstå lignende skader i fremtiden. Jeg vil derfor bede om, at dette forhold bliver taget med i betragtning, når vi skal finde en løsning på dette problem.

Jeg vil endnu en gang takke de to kommissærer for deres redegørelser.

  Corina Creţu, for S&D-Gruppen. – (RO) Hr. formand! Situationen i Haiti er langt fra stabiliseret, som de to kommissærer, fru Georgieva, som var i Haiti i slutningen af marts, og hr. Piebalgs har understreget. Det samme fortælles også af de humanitære hjælpearbejdere, der befinder sig på stedet og hjælper i genopbygningsprocessen. Selv om det ser ud til, at situationen i hovedstaden igen er normal, i hvert fald når det gælder folks daglige liv, mener jeg, at indsatsen nu bør koncentreres om landdistrikterne, som fortsat oplever store problemer.

Situationen er endnu mere presserende og endnu mere bekymrende, fordi regntiden nærmer sig, og transportinfrastrukturen er i en så dårlig forfatning, at den bistand, der skal sørge for befolkningens daglige behov, risikerer at blive afbrudt. Genopbygningsarbejdet er først ved at komme i gang, som De netop har fortalt os. Det er indlysende, at der vil blive ved med at dukke andre problemer op i forbindelse med infrastrukturerne, uden hvilke man ikke kan sikre anstændige levevilkår for befolkningen, og at et minimum af offentlige tjenesteydelser, uddannelse og sundhedstjenester fungerer. Det bliver også et problem at få den nødvendige arbejdskraft med tilstrækkelig uddannelse.

Et andet problem drejer sig om de børn, der er blevet forældreløse eller midlertidigt adskilt fra deres familier, og som befinder sig i en yderst sårbar og farlig situation, hvad deres fremtid angår. Efter min opfattelse bør vi give dette aspekt af den humanitære krise i Haiti meget større opmærksomhed på grund af de eksisterende problemer med børnehandel og ulovlige adoptioner. Sidst, men ikke mindst vil jeg gerne sige, at det glæder mig, at løsningen af Haitis problemer stadig er en prioritet for Kommissionen. Jeg kan forsikre Dem om, at det samme gælder for alle medlemmerne af Udviklingsudvalget.

  Charles Goerens, for ALDE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Orkansæsonen nærmer sig i Haiti, og det betyder, at det er absolut nødvendigt at fortsætte den humanitære indsats, og at der sandsynligvis bliver behov for andre nødforanstaltninger.

I første omgang skal vi sørge for, at der er tilstrækkeligt solide tilflugtssteder, og at der er nok af dem. Det er en nødvendig foranstaltning, for det første fordi det tager tid at genopbygge de ødelagte hjem, og for det andet fordi Haiti er direkte udsat for orkaner, og man kan frygte det værste, som vi har set for nylig.

Det ville simpelt hen være uansvarligt at prøve at trække sig ud af den humanitære indsats nu. En forsinkelse af genopbygningsprocessen ville være lige så uansvarlig. Det hele skal med andre ord gøres samtidig – den humanitære indsats, så vi ikke ser flere unødvendige dødsfald, genopbygningen, således at man så hurtigt som muligt kan få genindført noget, der ligner et normalt liv, genopretning af økonomien, som er nødvendig for at skabe ressourcer på lang sigt, styrkelse af Haitis budgetkapacitet på det meget korte sigt og en fast forpligtelse til decentralisering.

Donorkonferencen, som blev afholdt i FN den 31. marts, var en succes. Hvad bliver der tilbage af den konference, når alt er glemt? Ud over den humanitære indsats skal vi først og fremmest huske på, at det er vigtigt, at økonomien hurtigt kommer i gang igen, og det er noget, som generaldirektøren for Den Internationale Valutafond håber på og beder for, eftersom han regner med en årlig vækstkapacitet på 8 % over de næste fem år.

For det andet er en genoplivning af landbrugssektoren en økonomisk prioritet. Haiti skal i dag bruge 80 % af sine eksportindtægter for at betale for sin import af landbrugsvarer. Vi skal huske på, at der tidligere var tidspunkter, hvor Haiti var selvforsynende med fødevarer.

For det tredje skal vurderingen af Haitis udvikling bygge på kriterier som relevans, effektivitet, ydeevne og bæredygtighed.

For det fjerde er det absolut afgørende for den fortsatte og vedvarende udvikling i Haiti, at befolkningen selv tager ansvaret for den.

For det femte viser jordskælvet i Haiti endnu en gang – hvis det skulle være nødvendigt – at der er behov for med det samme at etablere et hurtigt humanitært bistandssystem, hvor man samler alle EU-medlemsstaternes materielle og menneskelige kapaciteter

Hvad venter man på for at føre forslagene i hr. Barniers rapport ud i livet?

Og endelig vil jeg gerne understrege, at Europas store indsats for at hjælpe Haiti har været afgørende. Jeg vil gerne takke den højtstående repræsentant, kommissær Piebalgs og kommissær Georgieva samt deres generaldirektører, som fortjener vores taknemmelighed.

  Ryszard Czarnecki (ECR). – (PL) Hr. formand! Jeg taler på vegne af min politiske gruppe og på vegne af vores gruppes koordinator, hr. Deva. Jeg vil gerne understrege det yderst vigtige faktum, at bistanden til Haiti for øjeblikket er næsten tre gange større, end den haitianske regering og FN havde håbet. Denne bistand beløber sig samlet til 11,5 mia. EUR, og det er værd at understrege, at Haitis regering havde håbet på et beløb på lidt under 4 mia. EUR over de næste to år. Det er helt afgørende at fokusere på genopbygningen af infrastrukturen, som min kollega, hr. Deva, for øvrigt også understregede under sidste forhandling.

Jeg vil gerne understrege en anden vigtig faktor, nemlig tilsynet med bistanden. Regeringen i Haiti er meget svag, og distributionen af bistanden ligger i det store og hele i hænderne på en forskelligartet og meget mærkelig elite, og det er vigtigt, at de internationale organisationer og EU ved, hvem pengene virkelig går til.

  Patrick Le Hyaric, for GUE/NGL-Gruppen – (FR) Hr. formand, kommissærer! Vi skal sørge for, at de løfter om donationer, der blev afgivet på donorkonferencen, udmøntes i reelle midler, og at disse midler også når frem til de modtagere, de er bestemt for. Men jeg tror naturligvis ikke, at disse midler er nok til at sikre en varig genopbygning af Haiti, selv om vi skylder Haitis befolkning så meget.

Europas befolkninger har været meget generøse i deres solidaritet, men desværre er der en stor risiko for, at folk glemmer eller lader den store tragedie, som vores haitianske brødre lider under, gå i glemmebogen. Men, som det er blevet sagt, haster det. Det haster, fordi der kan forekomme andre cykloner, og det ville gøre folks vilkår endnu værre. Det haster med at få genopbygget huse og bygninger som f.eks. skoler og hospitaler nu på dette tidspunkt, hvor Haitis regering begynder at evakuere lejrene. Det haster med at få koordineret og distribueret fødevarehjælpen og lægehjælpen bedre. Og det haster også med at få udviklet et nyt bæredygtigt landbrugs- og landdistriktprojekt for at sikre Haitis fødevareforsyning.

Al bistand og koordinationen af den internationale bistand skal sigte mod at sikre, at Haitis befolkning har adgang til grundlæggende rettigheder. Man kunne f.eks. kræve, at alle offentlige genopbygningskontrakter skal gøres afhængige af disse rettigheder, og de skal indeholde klausuler om beskæftigelse, boliger, uddannelse og sundhed. Man kan ikke have en ordentlig koordination af bistanden og genopbygningen uden at inddrage befolkningen og fagforeningerne, de ikkestatslige organisationer og landbrugsorganisationerne.

Vi skal opfordre til, at der udarbejdes et nyt projekt for Haiti med sigte på at udrydde eksklusion, fattigdom, afhængighed og økonomisk og politisk dominans.

Vi må aldrig glemme, at Haitis frygtelige fattigdom ikke kun skyldes et frygteligt jordskælv. Det er ligeledes en følge af mange landes dominans og udplyndring af Haiti. Vi skylder landet at udvise reel solidaritet og samtidig respekt for dets økonomiske og politiske suverænitet, den haitianske befolknings økonomiske og politiske suverænitet.

  Bastiaan Belder, for EFD-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Kort tid efter katastrofen blev der foretaget en vurdering med henblik på at fastlægge prioriteterne. Men jeg har fra pålidelig kilde, en hollandsk ngo, hørt, at man næsten ikke gjorde brug af den lokale ekspertise. Det burde efter min opfattelse være en første forudsætning, hvis vi skal få den lokale befolknings støtte. Det er derfor absolut nødvendigt, at Haitis myndigheder og organisationer inddrages i genopbygningsbestræbelserne. De europæiske ngo'er kunne her spille en særlig nyttig rolle takket være deres gode lokale kontakter, og det glædede mig at høre, at de to kommissærer også er af den opfattelse. Det er med andre ord nødvendigt at mobilisere støtte hos befolkningen i Haiti.

Jeg vil gerne sige endnu en ting, nemlig at selvom fødevarehjælpen fra USA og andre lande ligner et velkomment initiativ, har den ikke desto mindre kraftigt reduceret det haitianske landbrug og fødevaresikkerheden. Det har ført til, at Haiti er afhængig af import for 50 % af fødevarernes vedkommende, og at der ingen efterspørgsel er på 35 % af den lokale høst. Det er nødvendigt at foretage betydelige investeringer i det lokale landbrug, hvis vi skal sikre fødevaresikkerheden. Jeg kan forstå på de to kommissærers synspunkter, at de har samme opfattelse, og det giver mig anledning til optimisme. Jeg læste i dag i Frankfurter Allgemeine en artikel om den aktuelle situation i Haiti. Det er virkelig hjerteskærende. Jeg kan forstå, at boliger og uddannelse er Kommissionens prioriteter. Bliv ved med at arbejde på det. Jeg ønsker Dem al mulig succes og frem for alt Guds hjælp.

  Mario Mauro (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil også gerne takke kommissærerne for den sunde fornuft, de har udvist. Der er allerede blevet gjort meget, men efter min opfattelse er det ikke nok. Det er mere end nogen sinde før nødvendigt, at vi får et meget langsigtet – ja næsten et permanent – program i lyset af den katastrofale situation, som landet befinder sig i.

Den kritiske periode er sandsynligvis endnu ikke overstået. Lige som i begyndelsen dør folk af sult, tørst og fattigdom, og mere end en million mennesker på øen er stadig hjemløse, og inden længe skal de også kæmpe med regntid og orkaner.

Hvad skal der derfor gøres? Som kommissæren allerede har sagt, skal koordinationen mellem institutionerne forbedres, og der bør etableres et mere produktivt samarbejde med de ikkestatslige organisationer og især de organisationer, som, fordi de arbejder i felten, kan få det bedste ud af Haitis borgere, kan trække på borgernes ansvarsbevidsthed.

Vi skal gøre os klart, at vi, da vi i en vis forstand er Haitis og dets befolknings referencepunkt, skal få dem til at forstå, at vi ønsker at arbejde for hvert eneste menneskes værdi og værdighed, således at de igen kan nære forhåbninger om lykke midt i de enorme lidelser, som jordskælvet har forvoldt.

  Enrique Guerrero Salom (S&D). – (ES) Hr. formand, kommissærer! Jeg vil først gerne kondolere og takke familierne og kollegerne til de fire spanske soldater, som døde i Haiti i sidste uge.

De var specialofficerer fra den spanske hær, men de tog til Haiti som menige soldater som led i den internationale bistandsindsats, og de udførte hjælpearbejde, da deres helikopter styrtede ned.

Deres eksempel viser, at der i de fleste tilfælde ikke er noget modsætningsforhold mellem sikkerhed og humanitært arbejde. Og det er desuden vanskeligt at opretholde uafhængighed og neutralitet i det humanitære arbejde uden sikkerhed. Det er en anerkendelse, vi skal vise mange af de væbnede styrker i Europa, og også i Spanien.

I Haiti har vi set, at fattigdom alvorligt forværrer den skade, naturkatastrofer forvolder, og at manglende regeringsførelse også hindrer en effektiv respons.

Fattigdom og dårlig regeringsførelse går ofte hånd i hånd, og det var tilfældet i Haiti, og det betyder, at vi udover at støtte genopbygningsprocessen også skal støtte god regeringsførelse i Haiti, for kun derved vil vi kunne nå det mål, der blev sat i New York, nemlig at det er Haiti selv, der skal stå i spidsen for landets genopbygning, og at civilsamfundet skal deltage i arbejdet.

  Louis Michel (ALDE). – (FR) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest gerne rose de to kommissærer, der har ansvaret for disse anliggender, for deres taler og deres stadige ønske om at være særdeles lydhøre.

Jordskælvet i Haiti har resulteret i en bølge af solidaritet og broderskab af et usædvanligt og helt berettiget omfang. Jeg glæder mig også over det mod og de bestræbelser, der udfoldes af det haitianske folk, de haitianske myndigheder, civilsamfundet, ngo'er, haitianske indvandrersamfund i udlandet og naturligvis af donorer rundt om i verden.

De strukturelle og institutionelle svagheder i Haiti er velkendte, og denne katastrofe har naturligvis afsløret disse svagheders tragiske omfang. Den 31. marts gjorde donorerne det klart i New York, at deres økonomiske bistand skulle bidrage til Haitis genopbygnings- og udviklingsplan. Der er således givet et principielt tilsagn, således at Haitis befolkning endnu en gang kan have tillid til deres institutioner, hvilket er et presserende krav.

Donorernes bistand skal naturligvis være velkoordineret og af høj kvalitet. Som præsident Préval siger, skal genopbygningen udføres mere effektivt. Det ser ud til, at dette skal ske ved bl.a. at skabe en interimskommission for genopbygning af Haiti og ved at oprette en multidonortrustfond, der skal føre tilsyn med donorernes generøse bidrag.

En mere effektiv genopbygning betyder også stærkere styring og institutioner baseret på retsstatsprincippet og decentralisering, som er centrale elementer i genudviklings- og genopbygningsplanen. Jeg håber, at kommissærerne vil inddrage denne strategi, og det er jeg sikker på, at de vil.

  Michèle Striffler (PPE). – (FR) Hr. formand, fru kommissær, hr. kommissær! Netop i dette øjeblik lever mange tusinde mennesker stadig i nødlejre, og da regn- og orkansæsonen nærmer sig, er situationen virkelig akut.

Over for de talløse humanitære aktører på stedet og i mangel af statslig kapacitet skal alle mulige ressourcer tages i anvendelse for at forbedre koordineringen af hjælpen under FN's auspicier, så støtten kan leveres konsekvent og effektivt.

Jeg tog til den internationale donorkonference i New York den 31. marts, og jeg hilser EU's bidrag på 1,3 mia. EUR til genopbygningen af Haiti over de næste tre år, velkommen. For første gang talte EU med én stemme gennem Baroness Ashton.

Det internationale samfund har ganske vist givet tilsagn om en betydelig hjælpepakke, men vanskelighederne ligger nu i at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af disse midler og i at træffe beslutninger om metoderne til implementering af bistanden samt de involverede organer, eftersom de vigtigste aktører i denne genopbygningsproces skal være Haitis befolkning.

Landbrugssektoren skal være et indsatsområde, og vi må styrke landets landbrugsproduktionskapacitet. Europa-Parlamentet vil overvåge genopbygningsprocessen og anvendelsen af disse midler meget nøje, og jeg vil gerne understrege, hvor vigtigt det er i det mindste at overveje at oprette den civile beskyttelsesstyrke, som vi har ventet så længe på.

  Kriton Arsenis (S&D). – (EL) Hr. formand, fru kommissær, hr. kommissær! Den humanitære katastrofe i Haiti fremhævede og fortsætter desværre med at fremhæve problemerne med de europæiske beredskabsforanstaltninger i tilfælde af internationale humanitære kriser. Vi har brug for at skabe faste finansieringsordninger. Kort sagt har vi stadig ikke faste poster på EU-budgettet til økonomisk bistand til tredjelande, og bistanden til Haiti blev hovedsagelig givet af EU-landene på bilateralt niveau. Bistanden skal komme omgående, og for de mennesker, der blev ramt af jordskælvet i Haiti, var bistanden stadig ikke kommet frem en uge senere. EU-ressourcer skal bruges effektivt. Vi har brug for specialister, der kan udforme og gennemføre humanitære bistandsprogrammer hurtigt og effektivt.

Det var naturligvis et jordskælv, der skabte katastrofen i Haiti. Lignende humanitære kriser kan imidlertid meget vel blive forårsaget af andre vejrfænomener, såsom tyfoner, tropiske storme, oversvømmelser og tørke, som er fænomener, hvis frekvens og intensitet vil øges betydeligt i forbindelse med klimaforandringen.

Vi ved alle, at klimaforandring er et fænomen, som vi i de udviklede lande har forårsaget. Desværre er det imidlertid ofte de fattige lande, der mærker følgerne heraf. Vi har en klimagæld over for de sårbare lande, og vi må lære af vores fejl i håndteringen af krisen i Haiti, så vi kan reagere på vores stigende globale forpligtelser i fremtiden.

  Ria Oomen-Ruijten (PPE). – (NL) Hr. formand, kommissær Georgieva og kommissær Piebalgs! Efter den enorme tragedie i Haiti har vi brug for at se frem, som De begge har bemærket. På donorkonferencen i New York for fjorten dage siden blev der rejst 7 mia. EUR, eller det var i det mindste det beløb, der blev givet tilsagn om. På grundlag af den haitianske regerings handlingsplan har EU givet tilsagn om 1,6 mia. EUR. Mit spørgsmål til begge kommissærer er nu: Hvordan vil det nu blive udmøntet i varig og stabil genopbygning af øen? Det vil efter min mening blive en lang proces.

Mit andet spørgsmål til begge kommissærer er: Hvordan er Deres vurdering af den haitianske regerings genopbygningsplan, og kan De sikre, at de betydelige beløb, der er givet tilsagn om, vil blive brugt effektivt? Når alt kommer til alt, har haitianerne ikke kun kortsigtede behov, men også langsigtede behov. Hvordan kan vi yderligere intensivere støtteindsatsen for de 1,3 mio. hjemløse og sikre, at infrastrukturen kan blive genopbygget på mellemlang sigt? Det er vigtigt, ikke kun for den ramte befolkning, men også for den politiske stabilitet på denne ø, hvis regering er utrolig skrøbelig i øjeblikket. Det har De selv bekræftet. Det er befolkningens opfattelse, at hjælpen ikke når ud til de steder, hvor der er brug for den. Hvordan kan vi sikre, at den politiske situation i dette land og dens regerings strategi forbedres?

Jeg vil gerne spørge, hvordan De opfatter inputtet af både menneskelige og finansielle ressourcer til den midlertidige haitianske genopbygningskommission, som Bill Clinton er formand for?

  Filip Kaczmarek (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke fru Striffler, fordi hun har rejst denne sag på dagens møde, og fru Georgieva og hr. Piebalgs for deres udtalelser. Jeg mener, at mange af de foranstaltninger, der er foreslået i beslutningen om Haiti, som blev vedtaget i februar, er et skridt i den rigtige retning og kan danne grundlag for genopbygning af et land, der er ramt af katastrofen. Disse foranstaltninger har to grundlæggende trin, og vi taler om disse to trin i dag. Den første fase handler om nødhjælp på kort og mellemlang sigt for at hjælpe mennesker med deres mest presserende behov, og det talte fru Georgieva om. Den anden fase vedrører den permanente genopbygning, som skal koordineres, og vurderingen af behovene for denne genopbygning, samtidig med at vi aldrig må overse, at Haitis befolkning og regering skal have ejerskab til processen. Hr. Piebalgs fortjener ros, fordi han kan se, at ansvaret også skal bæres af haitianerne.

Den tredje fase er noget, der kun vedrører os. Jeg taler om de konklusioner, der bør drages, således at vores bistand bliver koordineret bedre, og det glæder mig, at Kommissionen arbejder på det.

  Philippe Juvin (PPE). – (FR) Hr. formand! EU har bidraget med millioner af euro, telte, fødevarer, soldater og læger. Det er alt sammen udmærket, men jeg vil gerne citere borgmesteren for Port-au-Prince, Jean-Yves Jason, der i februar brugte ordet "katastrofe", ikke om følgerne af jordskælvet, men til at beskrive den fuldstændige og totale mangel på organisering af det humanitære arbejde, der fulgte.

Vi bør stille os selv følgende spørgsmål: Hvordan kan vi forebygge en gentagelse af denne mangel på organisering, der har kostet Haiti dyrt? Der er ét svar på det spørgsmål, og det er et, vi alle kender, og som er blevet sagt her, nemlig ved at oprette en europæisk civilbeskyttelsesstyrke.

Jeg vil spørge igen. Hvornår vil Kommissionen endelig beslutte at foreslå Parlamentet at oprette en specifik styrke af denne art, én styrke, der har de samme operationsregler og de samme kommando-, transport- og kommunikationssystemer? Det er muligt. Den kan oprettes hurtigt før den næste katastrofe. Jeg opfordrer Dem nu til at holde op med at tale om koordinering og til at handle.

  Sergio Paolo Francesco Silvestris (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er tilfreds med udfaldet af donorlandenes møde, fordi de store beløb, der blev stillet til rådighed, er et glimrende resultat. Endnu vigtigere var dog det overordnede princip for anvendelsen af midlerne, dvs. ikke kun "build back", men "build back better".

Haiti skal komme stærkere ud af krisen med offentlige bygninger og private boliger, som er mere avancerede end dem, der eksisterede, før jordskælvet udslettede dem. Vi skal ikke tro, at genopbygningen vil betyde en tilbagevenden til barakbyerne eller de socioøkonomiske betingelser som dem, der herskede før.

Som sådan er der bestemt brug for penge, men da de betydelige ressourcer, der blev stillet til rådighed af nationale institutioner og EU, kun er et første skridt, er der også brug for en langsigtet plan og for stærk og handlekraftig koordinering.

Da Parlamentet også har kritiseret visse indledende forsinkelser, hvor EU, nærmere bestemt EU's udenrigspolitiske repræsentation, hverken udviste særlig effektivitet eller særlig spontanitet, kan vi i dag se positivt på det fortrinlige arbejde, vores institutioner gør i forbindelse med koordinering, og håbe, at indsatsen på grundlag af denne holdning og dette engagement vil fortsætte med en langsigtet plan, der kan virkeliggøres gennem vores institutioners handlekraftige tilstedeværelse.

  Anna Záborská (PPE). – (SK) Hr. formand! Jordskælvet i Haiti blev omgående fulgt af international humanitær bistand. Ud over det amerikanske og canadiske militær må jeg også rose den hurtige og effektive udsendelse af grupper fra Slovakiet og den internationale militære malteserorden. Ikke mange lande sørgede for hurtig og effektiv bistand.

I dag må det efter de indledende vurderinger foretaget af prof. MUDr. Krčmér, som er ekspert og doktor og forstår sig på humanitær bistand, erklæres, at der kom mange mennesker og betydelige finansielle ressourcer fra Europa, men uden det nødvendige udstyr, maskineri, fødevarer, vand og brændstof, der var nødvendig til en effektiv intervention ved redning af ofre, der lå under faldne træer. Flere redningsholds erfaringer var ikke engang tilstrækkelige. Gode hensigter kræver også en praktisk side for at være effektive.

Jeg opfordrer derfor de kompetente nationale EU-institutioner til hurtigst muligt at oprette en fælles humanitær bistandstjeneste, som vi anmodede om i beslutningen om Haiti. Endvidere finder jeg det meget vigtigt at støtte uddannelse i humanitær bistand og at have det nødvendige materiel og udstyr klar i tilfælde af en naturkatastrofe.

  Franziska Keller (Verts/ALE). – (EN) Hr. formand! Tak til kommissærerne for deres redegørelse og for alle de kræfter, de lægger i Haiti-sagen. Jeg er også enig i, at det vil være godt at fokusere på hele øen. Selv om jeg er meget kritisk over for hele EU-tilgangen, kan jeg udmærket være enig i strategien for "hele øen".

Jeg vil også opfordre Dem til ikke at glemme de fremtidige forpligtelser, vi må indgå. Vi må holde de løfter, vi afgiver nu. Hvis vi ser, at medlemsstater ikke tager det så nøje med at overholde deres tilsagn på 0,7 %, må De virkelig være skrappe her og sørge for, at de fremlægger deres planer. Vi skal også sikre, at vi ikke gør de aktuelle fremskridt i Haiti forældede ved at iværksætte andre EU-politikker, der faktisk forhindrer fremskridt i Haiti og andre steder. Vi skal virkelig sørge for sammenhæng i foranstaltningerne, så vi ikke har succes i Haiti for blot at få alle vores fremskridt ødelagt på grund af andre skadelige politikker.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). – (FI) Hr. formand! EU har hjulpet Haiti, hvilket er en god ting, men denne katastrofe har efter min mening tydeligt vist, at EU skal have hurtige humanitære indsatsgrupper, og at vi skal udvikle civil krisestyring.

Det er ikke nok at give penge, EU bør også kunne træffe hurtige foranstaltninger til at sørge for bistand og sende folk ud i den form for katastrofesituation. Folk skal modtage konkret hjælp og ikke først efter lang tid. Selv om denne hjælp afgjort er vigtig, mangler EU i øjeblikket kapacitet til lokal hjælp og hurtig hjælp.

Jeg håber, at folk vil fokusere på denne sag, og at der vil blive etableret hurtige indsatsgrupper.

  Kristalina Georgieva, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Med Deres tilladelse vil jeg levne lidt tid til hr. Piebalgs, så han kan tage sig af nogle af spørgsmålene om langsigtet genopbygning.

Dette har været meget nyttigt og meget opmuntrende for os. Før jeg går over til spørgsmålene, vil jeg gerne tilslutte mig hr. Guerrero Salom og udtrykke sympati for familierne til de fire spanske soldater, der døde, og også for alle dem, som mistede livet under katastrofen og nu i genopretningsbestræbelserne i Haiti.

Jeg vil gerne begynde med det største politiske spørgsmål om, at EU skal forbedre sin reaktionskapacitet. Det glædede mig at se min kollega, kommissær Barnier, i salen, fordi han har lagt en stor indsats i dette spørgsmål. Den 26. april vil vi få lejlighed til at drøfte arbejdsprogrammet nærmere i Udviklingsudvalget, idet programmet for 2010 omfatter en styrkelse af reaktionskapaciteten og en meddelelse om emnet.

Jeg kan forsikre om, at det har meget høj prioritet for vores hold. Vi vil arbejde meget tæt sammen med medlemsstaterne og med Parlamentet for at komme med en løsning, som forbedrer vores kapacitet til at reagere på katastrofer, og det er der en helt enkelt logisk grund til. På et tidspunkt hvor katastrofernes intensitet og frekvens er stigende, og vores landes budgetter bliver stramme i mange år fremover, er der ingen anden udvej end at styrke europæisk koordinering og opbygge et grundlag af aktiver, der kan bruges effektivt med hensyn til virkninger, omkostninger og resultater. Jeg kan fortælle, at vi i morgen tager på vores første landebesøg om dette emne. Det bliver en meget høj prioritet for vores hold i de kommende måneder.

Lad mig gå over til fire spørgsmål, der er blevet rejst.

Det første vedrører spørgsmålet om at kombinere en reaktion på umiddelbare behov med langsigtet genopbygning og udholdenhed. Det er virkelig vigtigt, for hvis vi for hurtigt går over til genopbygning væk fra støtte til mennesker i nød, risikerer vi en meget alvorlig tragedie. Det var vi nødt til at forholde os til i forbindelse med fødevarelevering, hvor Haitis regering foreslog, at vi gik væk fra fødevarelevering og over til kun at give penge-for-arbejde og mad-for-arbejde, hvilket er stærkt ønskværdigt, men ikke kan gøres alle steder på samme tid. Det er noget vi følger meget nøje.

Stort set er vores nye EU-politik om fødevaresikkerhed meget progressiv, fordi vi understreger alt andet lige og tilskynder til lokale indkøb af fødevarer til humanitær bistand, når som helst det er muligt at få lokalt. Vi satte dette emne på dagsordenen for en drøftelse på et morgenmøde i New York, hvor vi inviterede både haitianske og internationale ngo'er, og jeg var meget stolt over, at det var de europæiske ngo'er, der bragte spørgsmålene om landbrugssikkerhed for Haiti og højt udbytte af landbrugsproduktionen op til drøftelse i Haiti.

Jeg vil gerne tage spørgsmålet om husly op. Det er slet ikke et trivielt spørgsmål, for mennesker ønsker faktisk ikke at flytte fra det sted, de er nu. De ønsker ikke at flytte af mange forskellige grunde. En er, at selv om deres huse er sikre, er de bange for at vende tilbage på grund af det trauma, de oplevede. En anden grund er, at de flyttede som hele kvarterer, og de derfor er bange for at miste det sociale netværk, der holder dem sammen. Så det er ikke bare dårlig politik eller manglende ønske. Det er også det sociale fænomen, som følger med en katastrofe af den art, og som gør, at det ikke er så let at få folk til at flytte fra oversvømmelsestruede områder til sikrere steder. Men vi tager fat på det som et højt prioriteret område.

Lad mig slutte af med spørgsmålet om langsigtet bæredygtighed. Det er bæredygtig regeringsførelse, det er også økologisk bæredygtighed. Jeg havde det tvivlsomme privilegium at flyve over Haiti og Chile med nogle få ugers mellemrum. I Haiti påvirkede det naturligvis omfanget af denne ødelæggelse, at det er en økologisk set ødelagt ø. I Chile har regeringen i årevis gennemført et skovgenplantningsprogram, der har stabiliseret jordbunden og som følge heraf har skabt et bedre miljø, der naturligvis hjælper befolkningen meget. Vi tænker langsigtet, når vi tænker på Chile.

Det ligger ikke inden for mit område, men jeg er nødt til at tage det op som tidligere ansat i Verdensbanken. Jeg er helt enig i, at det, Verdensbanken foreslår om denne koordinering i multidonortrustfonden, men også som en institutionel tilgang til projektstyring, er noget, vi skal tage til os og følge.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Hvis jeg kun havde ét ønske i mit politiske liv, ville det som sædvanlig være at have mere tid i Parlamentet til at besvare de spørgsmål, jeg får stillet. Jeg vil ikke kunne besvare alle de spørgsmål, der er stillet i dag, men jeg vil gå igennem nogle af dem.

Parlamentets støtte er meget vigtig for Kommissionen, fordi Haiti ikke er en sag, som kun Kommissionen er opmærksom på. Den følte, at hele det europæiske samfund ønskede, at EU skulle gøre en stor indsats for genopbygningen.

Det er ligesom en lærebog. Der blev foretaget en vurdering på internationalt plan, regeringerne lavede planer, disse blev drøftet med ngo'er, der var forskellige godkendelser, og der er en midlertidig kommission, som koordinerer hele processen. Vi skaber bestemt ikke nogen parallel. Vi arbejder på samme grundlag og på et velforberedt grundlag.

Med hensyn til EU's engagement, så har vi givet et politisk tilsagn, og det vil vi leve op til. Jeg mener, at det samme også gælder for de andre deltagere. Vi arbejder med ejendomsrettigheder. Det er et af risikoelementerne. Vi har en matrikel, og vi vil arbejde på den, men der kan være risici.

Risiciene kan bestemt komme fra ejerskabet til den politiske proces. Genopbygningsindsatsen kan opretholdes, hvis der er en politisk proces til støtte for den langsigtede udvikling i Haiti, og hvis befolkningen tror på den. Det er her, den store udfordring ligger, og alt, hvad vi kan gøre, er at støtte den haitianske befolkning og Haitis politiske samfund heri. Jeg mener, at det kan iværksættes og kan blive en succes.

Med hensyn til processens gennemsigtighed er hele den internationale donorstruktur blevet etableret på en meget klar og strømlinet måde med stor gennemsigtighed. Alle EU-processer er afgjort gennemsigtige og vil give fuld sikkerhed for, at pengene bliver brugt ikke blot til formålet, men også godt og effektivt.

Til sidst mener jeg, at vi ikke skal undervurdere de mennesker, der arbejder på stedet – fra medlemsstaterne, Fællesskabet og også det bredere internationale samfund. Jeg vil også gerne kondolere over for familierne til de mennesker, der er døde, mens de hjalp med at genopbygge Haiti. Der er mange flere mennesker, som stadig arbejder og prøver at gøre deres bedste. De er garantien for, at processen vil lykkes, hvis den er velorganiseret.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 13.10 og genoptaget kl. 15.05)

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Det er nu på tide, at vi foretager en foreløbig undersøgelse af bistandsindsatsen i Haiti. De vigtigste spørgsmål, vi skal stille os selv, er følgende: Hvor hurtigt og effektivt blev og bliver hjælpen ydet? Støtter hjælpen bæredygtig udvikling i Haiti? Hvordan blev hele bistandsindsatsen koordineret? Hvordan var EU repræsenteret udenrigspolitisk? Jeg er særlig interesseret i de to sidste spørgsmål, fordi det ødelæggende jordskælv var den første test for den højtstående repræsentant, Baroness Ashton. Formålet med embedet som højtstående repræsentant er at styrke EU's rolle som en global aktør. Imidlertid fandt Baroness Ashton det ikke umagen værd at rejse til Haiti kort tid efter jordskælvet for at yde en symbolsk støtte, og hun var heller ikke i stand til at sikre, at den hjælp, der blev ydet til Haiti, blev koordineret effektivt. Nogle medlemsstater iværksatte individuelle hjælpekampagner, og andre handlede i fællesskab. Baroness Ashton skulle have været ansvarlig for at sikre en bedre koordinering. Endvidere har Haitis regering ikke været inddraget i tilstrækkelig grad. Den højtstående repræsentant bør nu endelig forstå, hvad hendes job handler om. Hun bør fremsætte konstruktive forslag til at strukturere den humanitære og økonomiske bistand efter store katastrofer. Der skal gøres en hel del udviklingsarbejde i de næste par måneder, og det gælder også Baroness Ashton.

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE), skriftlig. – (PL) Vi er samlede her i dag for at drøfte EU-koordinering af hjælpen til Haiti. I mellemtiden kritiserer internationale kommentatorer vores ukoordinerede indsats. Der er allerede gået tre måneder siden det tragiske jordskælv, og det ser ud til, at vi stadig er ude af stand til at udarbejde en fælles holdning til støtte til Haiti. I januar lyttede vi til mange taler om EU's rolle på den internationale scene, men det er en skændsel at se, hvor svagt og ubeslutsomt EU har handlet indtil nu. EU's bevilling af 1,2 mia. EUR til hjælp til Haiti er prisværdig. Verdens donorer har erklæret, at de vil give 5,3 mia. USD til genopbygning af Haiti over to år. På længere sigt skal værdien af deres støtte stige til 9,9 mia. USD. Det er meget optimistiske beløb. Naturkatastrofen i Haiti fik mig imidlertid til at stoppe op og tænke over et land, der egentlig kollapsede for længe siden. Jordskælvet var en naturkatastrofe, men fattigdommens nuværende omfang i Haiti er resultatet af økonomisk, politisk og socialt kollaps. Sammenbruddet og volden i Haiti i de senere år er resultatet af brutale relationer med verden udenfor – med visse stater og internationale koncerner – som går flere hundrede år tilbage. Det internationale samfund har svigtet Haiti. Lad og gøre mere for at rette op på det nu.

FORSÆDE: Jerzy BUZEK
Formand