Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 20. april 2010 - Strasbourg

11. Topmøde EU - Canada (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra næstformand i Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om topmødet mellem EU og Canada.

  Catherine Ashton, næstformand i Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. – (EN) Hr. formand! Canada er en af EU's ældste og mest ligesindede partnere. Vi samarbejder om en lang række emner både bilateralt og selvfølgelig også rundt omkring i verden.

Vores forhold er forankret i en fælles historie, der går langt tilbage i tiden, samt i dybt rodfæstede fælles værdier. Det er på dette grundlag, at vi samarbejder om at beskytte vores fælles interesser. Det gør vi selvfølgelig af hensyn til borgerne i Europa og Canada, men også for at fremme sikkerheden og velstanden på verdensplan.

Derfor er det et vigtigt forhold. Vi er nødt til at nære det og investere i det, så vi udnytter dets fulde potentiale. Det er formålet med det næste topmøde mellem EU og Canada, der finder sted i Bruxelles den 5. maj.

Timingen er god, for da Canada er formand for G8- og G20-topmødet i slutningen af juni, kan vi på topmødet EU-Canada gøre status og trimme vores strategier for de globale temaer, der kommer til debat på G8- og G20-topmødet – f.eks. om fremme af et bæredygtigt økonomisk opsving, samarbejde om finansmarkedsreformer og -reguleringer, klimaforandring og bekæmpelse af atomvåbenspredning.

For nylig deltog jeg i G8-udenrigsministrenes møde i Canada, hvor man debatterede mange af disse emner.

Vi får også chancen for at diskutere de bilaterale forbindelser mellem EU og Canada samt vores samarbejde om regionale kriser. Vi stræber efter at få et fokuseret og forretningsmæssigt topmøde.

Med vores bilaterale forbindelser vil topmødet handle om indsatsen for at opgradere og modernisere forbindelserne mellem EU og Canada. Det vil give os en fortræffelig mulighed for snarest muligt og på højeste politiske niveau at fremme mulighederne for at indgå en ambitiøs og omfattende økonomisk og handelsmæssig aftale.

Vi vil gøre status over fremskridtet under de første tre forhandlingsrunder, men vi vil også sætte nyt liv i disse forhandlinger med tanke på fremskridtets betydning for at øge handelen og jobskabelsen. Med hensyn til handelen på et mere generelt plan bør topmødet sende et klart signal om, at EU og Canada afviser protektionisme med tanke på vores tilsagn om at nå frem til en ambitiøs, omfattende og afbalanceret afslutning på Doha-udviklingsrunden.

Topmødet skal også tage fat på emnet om gensidig visumfrihed i forbindelse med rejser. Vores mål er klart: Vi ønsker snarest muligt at få visumfri rejser til Canada for alle EU-borgere.

Vi får også mulighed for at diskutere vores krisestyringssamarbejde, der heldigvis er i hastig fremmarch. Vi har også adskillige igangværende krisestyringsoperationer – navnlig vores politimission i Afghanistan, hvor vi har et eksemplarisk samarbejde med Canada.

Haiti kommer også på dagsordenen for topmødet af indlysende årsager. Canada spiller en meget vigtig rolle i Haiti, og et af de områder, hvor vi kan og bør styrke vores fælles indsats, er inden for sammenkædning af krisestyring med langsigtet udvikling. Det var også dette punkt, jeg fremhævede under New York-konferencen om Haiti den 31. marts, der som medformænd havde både EU og Canada sammen med Frankrig, Spanien og Brasilien.

Sammen med mine kommissærkolleger, Andris Piebalgs (udvikling) og Kristalina Georgieva (internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring), kunne jeg i New York med glæde bekendtgøre, at EU vil bidrage med over 1,2 mia. EUR til Haitis genopbygning og udvikling.

EU og Canada har begge en langsigtet forpligtelse om at hjælpe Haiti på vejen til genopbygning og en bedre fremtid.

Topmødet vil dække klimaændring. Under hensyntagen til konteksten efter klimakonferencen i København vil tilpasning til samt bekæmpelse af klimaændringer fortsat være øverst på dagsordenen og kræve støttende energipolitikker. Der er bred opbakning til tanken om, at et samarbejde mellem EU og Canada skal fokusere på finansieringsmekanismer samt på støtte til ren udvikling i tredjelande.

Klimaændringernes konsekvenser for Arktis bliver et andet vigtigt element af vores diskussioner på topmødet. Ingen andre steder mærker man så stærkt effekten af klimaændringerne som i den arktiske region. Miljømæssige forandringer har en voksende effekt på Arktis' befolkning, biodiversitet og landskab – både til lands og til vands. Beskyttelse af regionen og dens befolkning er et vigtigt mål for EU's udvikling af den arktiske politik, som De måske kan huske fra min præsentation på plenarmødet i marts måned. Med mere end 40 % af sin landmasse i nord deler Canada vores interesse i at beskytte det arktiske miljø og sikre en bæredygtig økonomisk og social udvikling af regionen.

Endelig, når vi taler om at opgradere og modernisere forbindelserne mellem EU og Canada, har vi rammeaftalen fra 1976 mellem EU og Canada. Den gælder fortsat, men den er forældet. Samarbejdet mellem EU og Canada er udvidet til andre områder som f.eks. udenrigs- og sikkerhedspolitikken samt et tættere samarbejde om retlige og indre anliggender.

Vi har derfor brug for en moderniseret rammeaftale, der kan fungere som en paraply for alle vores sektoraftaler inklusive den omfattende økonomiske og handelsmæssige aftale, og i øjeblikket afholder vi sonderende drøftelser med Canada for at føre denne aftale up to date.

Der er store udfordringer i verden, og hvor forandringen er konstant, har vi brug for partnere. Canada er en af EU's vigtigste partnere. Vi stiler efter et frugtbart topmøde med klare resultater.

  Elisabeth Jeggle, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, Baroness Ashton, mine damer og herrer! Jeg vil takke Baroness Ashton for hendes omfattende redegørelse. Som næstformand for Europa-Parlamentets delegation for forbindelserne med Canada er jeg specielt glad for, at vi her i Europa-Parlamentet diskuterer det kommende topmøde mellem EU og Canada. Som bekendt er afstemningen desværre blevet udskudt til starten af maj. Jeg vil imidlertid gerne kort præsentere de punkter, der er vigtige for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristlige Demokrater).

Canada har siden 1959 været en af EU's nærmeste og ældste partnere. Canada og EU har mange fælles værdier, og begge er stærke tilhængere af en multilateral tilgang til håndteringen af globale udfordringer. I 2010 har Canada formandskabet for G8, og det er også vært ved det næste G20-topmøde. Med hensyn til de aktuelle forhandlinger om en omfattende økonomisk og handelsmæssig aftale mellem EU og Canada er det vigtigt for os at uddybe og styrke det gode forhold mellem de to partnere på det kommende topmøde.

Derfor opfordrer vi i vores fælles beslutning til en koordineret og sammenhængende tilgang til de udfordringer, vi står over for med hensyn til den økonomiske og finansielle krise, udenrigs- og sikkerhedspolitik, udviklingssamarbejde, klima- og energipolitik samt forhandlingerne i Doha-runden. Vi opfordrer imidlertid også til, at man på det kommende topmøde mellem EU og Canada finder en løsning på problemet med det visumkrav, som den canadiske regering delvis har genindført over for EU-borgere fra Tjekkiet, Bulgarien og Rumænien. På baggrund af dette glæder vi os meget over åbningen af et visumkontor på den canadiske ambassade i Prag samt over oprettelsen af en ekspertgruppe om dette emne.

Endelig vil jeg endnu en gang understrege, at jeg er overbevist om, at topmødet mellem EU og Canada vil styrke det allerede tætte politiske forhold mellem de to parter. Mange tak for Deres engagement og opmærksomhed.

  Ioan Enciu, for S&D-Gruppen. – (RO) Hr. formand! Som den højtstående repræsentant også har sagt, er Canada en af EU's ældste partnere, og dette års topmøde er vigtigt for at fortsætte og konsolidere dette samarbejde inden for alle områder: økonomi, handel, klimaændringer og militær. Jeg glæder mig også over de foranstaltninger, der hidtil er truffet med henblik på at underskrive en handelsaftale mellem EU og Canada, og forhåbentlig vil dette års møde give det nødvendige incitament til at få aftalen i hus.

I betragtning af den aktuelle økonomiske situation og klimaets tilstand må jeg understrege behovet for et tæt samarbejde om at finde alternativer til de traditionelle kilder til energiproduktion, der vil respektere de særlige træk hos både EU og Canada, der er involveret i udviklingen og brugen af lavemissionsteknologi. Samtidig bør man også fremme et samarbejde i energiklimasektoren og den maritime sektor i den arktiske region.

På topmødet vil der også være følsomme emner. Her tænker jeg på økologiske emner, global opvarmning, ACTA, CETA, banksektoren, en stabilisering af de finansielle og økonomiske markeder, CITES-konferencen og aftalen mellem EU og Canada om PNR-oplysninger. I betragtning af tidligere tiders erfaringer tror jeg, at det vil lykkes for EU og Canada at finde en løsning på flest mulige af disse problemer. Man skal imidlertid nærme sig disse emner med takt og forståelse og uden gensidige beskyldninger og ganske enkelt se fremad og tage hensyn til interesserne hos borgerne på begge sider. En sikring af gensidighed i bilaterale forbindelser er et af EU's grundprincipper. Vi håber, at Canada i den nærmeste fremtid vil opgive visumkravene til borgere fra Rumænien, Tjekkiet og Bulgarien og dermed sikre ligebehandling af alle EU-borgere.

I betragtning af at Europa-Parlamentet skal udtale sig forud for underskrivelsen af enhver international traktat, skal det involveres og høres helt fra starten af ethvert projekt. Jeg benytter lejligheden til at bede Kommissionen om at etablere en effektiv kommunikation med Europa-Parlamentet for at skabe bæredygtige resultater.

  Wolf Klinz, for ALDE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Partnerskabet mellem EU og Canada fungerer fint, ikke kun på det økonomiske område, men også med hensyn til udenrigspolitiske spørgsmål som f.eks. Iran, Afghanistan, Haiti mv.

Trods dette står vi med en række alvorlige udfordringer. Jeg er sikker på, at vi kan klare dem, fordi vi har så tæt et venskab og partnerskab. Jeg tænker især på fem punkter. For det første skal vi indføre en ordentlig regulering af finanssektoren. G20 har lovet meget, og efter min mening er det vigtigt, at man på G20-topmødet i Toronto, der har Canada som vært, viser, at G20-landene træffer konkrete foranstaltninger og ikke kun giver løfter.

Mit andet punkt er allerede blevet nævnt. Vi har meget ens klimapolitiske målsætninger. Vi europæere kan helt sikkert lære noget af Canada om projekter vedrørende opsamling og oplagring af CO2 og andre landvindinger i denne sektor. Vi kan forhåbentlig blive enige om fælles reduktionsstandarder.

Mit tredje punkt vedrører behovet for en ny handelsaftale, og jeg synes også, at vi har meget ens målsætninger på dette område. Jeg vil gerne fremhæve to punkter, hvor der er brug for en indsats, og hvor vi ønsker at komme tættere på hinanden, men hvor vi fortsat står et stykke fra hinanden. Et af disse anliggender drejer sig om visumfri rejser, som Baroness Ashton allerede har nævnt. Det bliver forhåbentlig muligt at behandle etniske minoriteter fra EU's medlemsstater på samme måde som alle andre EU-borgere.

Mit sidste punkt vedrører den aftale om passagerdata, der udløb sidste efterår. I praksis gælder den stadig, men den har ikke længere et retsgrundlag. Vi har brug for et nyt retsgrundlag, så vi kan indgå en ny aftale. Dette nye retsgrundlag skal sikre respekt for borgerlige rettigheder. De moderne teknologiske muligheder for netværkssamarbejde skal ikke bruges til at gøre alle disse oplysninger om navne, fødselsdatoer, flyvemæssige detaljer, kreditkort mv. så lettilgængelige, at oplysningerne kan misbruges. Vi håber, at vi kan samarbejde om at skabe et retsgrundlag, der svarer til vores europæiske opfattelse af borgerlige rettigheder.

  Reinhard Bütikofer, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, Baroness Ashton! Canada er EU's gode ven og vigtige partner. Det er også en vigtig international aktør, der i lang tid har været et modent demokrati, som vi kan lære meget af, men da det er lang tid siden, vi har vedtaget en beslutning om Canada her i Europa-Parlamentet, bør vi benytte lejligheden til at se nærmere på forholdet mellem Europa og Canada, end denne beslutning gør.

Jeg finder det temmelig pinligt, at beslutningen kun refererer til de mange fælles udfordringer, men ikke medtager politikken om Arktis iblandt dem. Der nævnes ikke noget om at beskytte Arktis ved hjælp af målsætninger og standarder. Arktis nævnes kun en passant, og man overser fuldstændig det faktum, at Canada i marts måned på en ganske uvenlig måde forhindrede Sverige, Finland, Island og de oprindelige indbyggere i at deltage i et internationalt møde om Arktis

Jeg er flov over, at man ikke ser på problemerne med tjæresand, tun og forbuddet mod slagtning af sæler. Det handler ikke kun om at provokere Canada, men hvis vi har en seriøs drøftelse med en ven, er det tåbeligt og skændigt ikke at nævne vores problemer. Der tales ikke om det faktum, at Canada ikke spillede en særlig positiv rolle i København. Man bør sætte større fokus på problemet med visumpolitikken i forhold til specielt Tjekkiet og dets romaer.

Vi skal samarbejde i venskab, men vi skal ikke feje problemerne ind under gulvtæppet, da det ikke gavner nogen. Derfor vil min gruppe under afstemningen forsøge at sørge for, at problemerne med tjæresand og import af sælprodukter kommer med i beslutningen.

  Philip Bradbourn, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Som formand for delegationen for forbindelserne med Canada glæder jeg mig meget over denne beslutning, der faktisk er første del af et topmøde mellem EU og Canada. Som tidligere nævnt er Canada en af Europas ældste partnere, og en styrkelse af vores forbindelser på tværs af Atlanten er blevet en prioritet for begge parter. Som den ædle frue sagde i sine indledende bemærkninger, sker der fremskridt i samtalerne med Canada om en omfattende aftale om handel og økonomi, der forhåbentlig vil sætte standarden for fremtidige handelsaftaler mellem EU og tredjelande.

Parlamentet skal godkende disse aftaler, og forhåbentlig vil Kommissionen holde medlemmerne og specielt den interparlamentariske delegation og Udvalget om International Handel fuldt informeret og involveret på hvert trin af disse samtaler.

Jeg kan fuldt ud støtte nærværende beslutning, der er koncis og trofast mod topmødets emner og vores forbindelser med den canadiske regering. Beslutningen anslår en positiv tone for fremtidige samtaler og illustrerer Europa-Parlamentets vilje til at engagere sig i vores ældste handelspartner. Der kan bygges videre på dette for at fremme ikke kun Parlamentets rygte, men også de fremtidige forhandlinger med andre tredjelande.

  Joe Higgins, for GUE/NGL-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Der har ikke været nogen vurdering af de sociale, miljømæssige og økonomiske effekter af en økonomisk aftale mellem EU og Canada.

Den canadiske fagforening for offentligt ansatte, der har 600 000 medlemmer inden for områder som f.eks. sundhedspleje, uddannelse, lokaladministration, offentlige tjenesteydelser og transport, bekymrer sig meget om virkningerne af en sådan aftale. Den nationale sammenslutning af offentligt og privat ansatte, der har 340 000 medlemmer i Canada i de offentlige og private sektorer, samt alliancen for offentlige tjenester med 165 000 medlemmer er ligeledes bekymrede.

Disse arbejdstagere er bekymrede, fordi de forstår, at en sådan aftale primært vil blive implementeret i storkapitalens interesse i både Canada og EU og ikke primært af hensyn til arbejdstagerne eller social retfærdighed.

Nu ønsker både europæiske og canadiske multinationale selskaber at kaste sig ud i leveringen af offentlige ydelser i Canada – naturligvis med henblik på profitmaksimering. De ser en aftale mellem EU og Canada som et middel til at gennemtvinge en omfattende privatisering inden for områder som offentlig transport, vandforsyning og elektricitet. En sådan udvikling vil være ildevarslende for de canadiske arbejdstageres løn- og arbejdsforhold. Det kunne være begyndelsen på et væddeløb mod bunden på præcis samme måde, som vi har set i Europa, hvor Kommissionen selv støtter rettighederne for de private virksomheder, der leverer tjenesteydelser for at udnytte arbejdstagere, sådan som man f.eks. så, da Kommissionen sagsøgte Luxembourg for at ville give vandrende servicearbejdere samme beskyttelse som luxembourgske arbejdstagere.

Nu er canadisk vand et særligt mål for de multinationale vandselskaber. Nogle EU-baserede multinationale selskaber har tidligere skabt ravage i lande som f.eks. Bolivia med vandprivatisering, og deres ødelæggende indflydelse mærkes allerede i Canada.

Heldigvis er almindelige mennesker i Canada villige til at kæmpe for at beskytte deres offentlige vandforsyning. De er nødt til at være på vagt.

De europæiske fagforeninger for arbejdstagere i den offentlige sektor er også bekymrede, og jeg opfordrer både canadiske og EU-baserede fagforeninger til at iværksætte en ægte kampagne for at beskytte offentligt ejerskab af offentlige tjenester med demokratisk kontrol frem for privat profitmaksimering, men der skal ikke kun være tale om et møde på ledelsesniveau, men om et ægte engagement fra de menige medlemmer for at beskytte deres offentlige tjenester.

  Anna Rosbach, for EFD-Gruppen. – (DA) Hr. formand! Europa og Canada har i mange år haft et godt samarbejde, og derfor er det naturligt, at vi søger at øge den frie handel. Men er den nuværende metode den bedste, når forhandlingerne har taget så lang tid? Er EU's apparat for tungt og bureaukratisk til at løfte opgaven?

Canada vil gerne have en frihandelsaftale med EU, men samtidig ønsker Canada ikke at forbyde den grufulde metode til slagtning af sæler, hvilket er helt imod alle dyrevelfærdsregler.

Ligeledes ønsker Canada ret til at beskatte søtransporten ad en isfri nordvestpassage. Men en vej nord om Amerika må være til fri rådighed for alle. Nordvestpassagen er ideel for at kunne spare tid, penge og brændstof og tjene miljøet. Det styrker konkurrencemuligheden for alle lande på den nordlige halvkugle. Derfor vil jeg opfordre Canada til, at man følger tankerne for frihandelsaftalen og dropper alle ideer om en eventuel beskatning af brugen af det åbne hav.

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Hr. formand! Som om det ikke var pinligt nok, at der er sivet oplysninger ud midt under forhandlingerne om den omfattende økonomiske og handelsmæssige aftale (CETA), er der også fremsat beskyldninger om, at Canada tvinges til at tilpasse sin ophavsretslovgivning til USA's og EU's standarder som en del af CETA og handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA). Det ser ud til, at CETA refererer til en betydelig privatisering, deregulering og omstrukturering. Det betyder, at de lokale myndigheder forhindres i at anvende konkrete lokale eller etniske retningslinjer for indkøb. Det giver selvfølgelig mening at sende større kontrakter i udbud, og der skal selvfølgelig være regler, der kan sikre, at korruption og nepotisme ikke går i svang.

Når vores lokale myndigheder allerede klager over, at de ikke har lov til at bruge virksomheder, der udviser socialt engagement, men i stedet generelt tvinges til at give kontrakter til de markedsledende virksomheder, bliver det endnu mere uforståeligt, at vi tvinger andre lande til at anvende lignende bestemmelser. Når frihandelsaftaler tillader multinationale selskaber at sagsøge regeringer for at få skadeserstatning på grund af deres miljømæssige og sundhedspolitiske beslutninger, er det klart, at EU har lært alt for lidt af den finansielle og økonomiske krise, og at det fortsætter sin forkerte, neoliberale kurs.

Hvis EU virkelig ønsker at være der for borgerne, sådan som folketalerne altid siger, skal det holde op med at tage den forkerte vej og gøre sig selv til et bolværk mod globalisering, mens det støtter venlige magter som f.eks. Canada.

  Cristian Dan Preda (PPE). – (RO) Hr. formand! I lighed med andre kolleger vil jeg først og fremmest understrege, at topmødet mellem EU og Canada er en vigtig mulighed for at uddybe vores partnerskab med dette vigtige demokrati. Forholdet er utrolig vigtigt for EU, da det involverer partnere, der har de samme værdier, og som har samarbejdet i lang tid.

Samtidig vil jeg gerne minde Dem om erklæringen fra det forrige topmøde mellem EU og Canada i Prag i maj 2009, hvor man gentog partnernes fælles mål om, og jeg citerer, "at forbedre personers frie og sikre bevægelighed mellem EU og Canada med henblik på hurtigst muligt at give alle EU-borgere mulighed for at tage på visumfri rejser til Canada".

Et år senere må vi konstatere, at vi er langt fra at nå dette mål. I øjeblikket er ikke kun rumænere og bulgarere fortsat underlagt et tvunget visumkrav, idet visa som bekendt blev genindført for Tjekkiet sidste år.

Efter min mening er her først og fremmest tale om et gensidighedsproblem. Som De alle ved, har alle EU's medlemsstater fritaget canadiske statsborgere for et visumkrav i overensstemmelse med vores lovgivning, mens vi på den anden side har et – om jeg så må sige – konsistensproblem, da Canada har fjernet visumkravet for et af ansøgerlandene, Kroatien, mens det bibeholder visumkravene for borgere fra EU's medlemsstater.

Efter min mening bør der på topmødet i maj gøres betydelige hvis ikke afgørende fremskridt i spørgsmålet om at fritage alle borgerne fra EU's medlemsstater for visumkravet. Efter min mening er der behov for særlige foranstaltninger, og dette mål skal placeres højest muligt på dagsordenen, da vi ikke længere er tilfredse med principerklæringer. Denne form for diskrimination er ekstremt urimelig – specielt i den EU-medlemsstat, jeg kommer fra, og som har gjort betydelige tekniske fremskridt med hensyn til visumfritagelse.

  Jörg Leichtfried (S&D). – (DE) Hr. formand! Hvorfor mon jeg altid føler, at jeg skal mistænke Kommissionen for ikke at ville fremlægge ting for Europa-Parlamentet? Det er tilfældet med den frihandelsaftale, der er til forhandling med Canada. Jeg vil gerne tilslutte mig kritikken fra mine kolleger, der har sagt, at nogle fakta er mistænkelige – især det, som hr. Higgins nævnte, og som jeg er helt enig i.

Efter min mening er handelsaftaler gode, hvis de fremmer generel velstand på begge sider, men ikke når de næsten udelukkende tjener nogle få store multinationale selskabers interesser. Når man opdager, at områder som sundhed, uddannelse eller offentlig sikkerhed pludselig er blevet genstand for handelsaftaler, og at de skal dereguleres og privatiseres, begynder man at få mistanke om, at aftalen er til gavn for de få og til skade for mange andre. Jeg vil gerne advare de mennesker, der forsøger at omgå Europa-Parlamentet i forbindelse med indførelsen af sådanne aftaler.

Jeg vil gerne fremsætte endnu et punkt. Hvis man mødes til forhandlinger med en langsigtet partner som f.eks. Canada, er man nødt til at komme ind på visse ubehagelige emner. Efter min mening bør en samtale og en aftale af denne type omfatte spørgsmålet om slagtning af sæler. Det er ikke for at genere nogen, men for at præcisere Europas holdning og finde en løsning, der kan gøre en ende på den rystende profittagning på bekostning af små dyr.

  Marian-Jean Marinescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Min kollega Sebastian Bodu kunne ikke komme til Strasbourg i dag, og jeg træder derfor i hans sted.

I øjeblikket er 39 millioner europæiske borgere fra Rumænien, Tjekkiet og Bulgarien ude af stand til at rejse til Canada uden visum. Mere end halvdelen af disse – 22 mio. – er rumænere. At bevare visumordningen for adgang til Canada, sådan som det også er tilfældet i den amerikanske ordning, skaber en situation, hvor nogle europæere er andenklassesborgere.

De europæiske statsborgeres frie bevægelighed skal behandles ensartet. Visumspørgsmålet påvirker forholdet mellem EU og Canada. På det forrige møde bad Kommissionens formand om en beslutning om denne sag. Emnet skal fortsat behandles.

I tilfældet med Rumænien er andelen af afviste visumansøgninger fra rumænske statsborgere faldet fra 16 % til 5 % mellem 2004 og 2008. Der bor omtrent 200 000 rumænere i Canada, og langt størstedelen af dem er kommet ind i landet via den canadiske stats officielle immigrationsordninger. Jeg forstår ikke, hvorfor Canada har forskellige strategier. I 2009 blev der indført visumfritagelse for et europæisk land, der ikke er en EU-medlemsstat, fordi et stort antal borgere fra det pågældende land allerede boede i Canada.

Jeg mener også, at Tjekkiet atter skal nyde godt af visumfritagelsen. Årsagerne til genindførelsen af visa skal ikke blive en faktor for de øvrige stater. Europa-Parlamentet har fået visumemnet på dagsordenen for topmødet mellem EU og Canada. EU skal bevare sin holdning fra oktober 2009 om at håndhæve solidaritetsklausulen, hvis ikke problemet løses inden udgangen af 2010.

Det vil være en stor succes for Kommissionens næstformand, hvis hun kan få indført en visumfritagelse for EU-medlemsstaterne, og jeg ønsker hende al mulig held og lykke hermed.

  Kriton Arsenis (S&D). – (EL) Hr. formand! Canada er af EU's ældste og tætteste allierede siden 1959. Vores samarbejde skal imidlertid altid baseres på fælles værdier og gensidig respekt.

Canada er en af verdens 10 værste udledere af drivhusgasser og det eneste land, der efter sin underskrivelse og ratifikation af Kyoto-protokollen offentligt bekendtgjorde, at det ikke agtede at leve op til sine retlige forpligtelser. I stedet for at reducere emissionerne med 6 % i forhold til 1990 er Canadas emissioner steget med 26 %. Det skyldes primært produktionen af tjæresand. Emissioner af drivhusgasser fra produktionen af tjæresand er 3-5 gange større end ved konventionel produktion af olie og naturgas. Produktionen af tjæresand kræver også 2-5 tønder vand for hver tønde udvundet tjære, og så skaber det en række affaldsprodukter, der truer både biodiversiteten og de indfødtes liv. Denne produktion ødelægger også den boreale skov, der er en af klodens største CO2-dræn. I 2020 vil tjæresand sandsynligvis have produceret flere emissioner end Østrig og Irland. Canada bruger blot 77 USD pr. person til grøn støtte sammenlignet med 1 200 USD for Korea, 420 USD for Australien og 365 USD for USA.

Det er utrolig vigtigt, at man beskytter den boreale skov, og det er vigtigt, at vi beder Canada om at overholde de internationale aftaler, som vi i fællesskab har underskrevet, men som kun vi ensidigt respekterer, og det skal være grundlaget for ethvert videre samarbejde.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! Canada har siden 1959 været en af EU's nærmeste og mest stabile partnere. Jeg er glad for, at Canadas økonomiske situation er forbedret under den nuværende højreorienterede regering, hvilket ikke er sket i landets foregående valgperioder.

Den forbedrede økonomiske situation og den stærkere canadiske dollar, der giver større velstand for de canadiske borgere, sender også et positivt signal til andre lande og skaber gunstige forhold for udviklingen af ikke kun et politisk, men også et økonomisk samarbejde. Efter min mening vil topmødet i Bruxelles mellem EU og Canada føre til konkrete fremskridt i forhandlingerne om en kompliceret aftale om økonomisk partnerskab.

Canada er EU's ellevtestørste handelspartner og tegner sig for op til 1,7 % af EU's samlede udenrigshandel, og EU er den andenstørste investor i Canada, mens Canada er den fjerdestørste investor i EU.

I 2008 nåede værdien af den samlede varemængde næsten op på 50 mia. EUR, mens tjenesteydelserne tegnede sig for 20,8 mia. EUR. Liberaliseringen af handelen med varer og tjenesteydelser mellem EU og Canada vil sammen med større markedsadgang gøre det muligt at styrke og uddybe den bilaterale handel, hvilket helt sikkert vil give markante fordele for både EU's og Canadas økonomi.

  Jan Březina (PPE). – (CS) Hr. formand, Baroness Ashton, mine damer og herrer! EU's fælles visumpolitik står nu over for en stor udfordring i form af det visumkrav, som Canada i de seneste 10 måneder har stillet til borgerne fra Tjekkiet. Canada har med sin ensidige foranstaltning over for Tjekkiet også på helt uacceptabel vis omgået de EU-organer, der er ansvarlige for den fælles visumpolitik. Det truer rettighederne for borgerne i en medlemsstat samt prestigen hos de EU-institutioner, der værner om disse rettigheder. Den canadiske regerings hidtil usete aktion over for en EU-medlemsstat stiller hele EU over for en solidaritetstest.

De tjekkiske borgere stoler på, at Kommissionen meget snart påtager sig rollen som repræsentant og forsvarer for en medlemsstat og dens legitime interesser. Der er en enestående mulighed for at manifestere dette på det kommende topmøde mellem EU og Canada, hvor visumspørgsmålet er blandt debatpunkterne. Det er på høje tid at tage alle mulige skridt til at skabe et gennembrud i denne langvarige affære. Det glædede mig, at Kommissionen i oktober 2009 vedtog en rapport, hvori den opfordrede Canada til at åbne et visumkontor i Prag og opstille en tidsplan for at ophæve visumkravet. Canada har opfyldt det første krav, men endnu ikke det andet, og derfor bør hverken Kommissionen eller Rådet være tilfredse med den hidtidige udvikling. Presset på Canada bør ikke lettes, men tværtimod øges. I denne forbindelse vil jeg gerne opfordre Kommissionen til at udsende en klar erklæring vedrørende dens forpligtelse til i tilfælde af utilstrækkelige fremskridt at foreslå modforanstaltninger, der omfatter indførelsen af visumkrav for canadiske embedsmænd og diplomater.

Jeg mener helt sikkert, at vi skal holde op med at slæbe på fødderne. Tjekkiske borgere forventer ikke fine løfter og forståelse fra EU's organer, men konkrete og målrettede aktioner. Efter min mening ligger bolden nu hos Kommissionen og i særdeleshed hos dens formand, hr. Barroso, der bliver den primære forhandlingspartner med den canadiske premierminister på topmødet. Hvis ikke vi begynder at optræde selvsikkert og magtfuldt over for den canadiske regering, vil enhver indsats fra vores side miste sin effekt, hvilket vil resultere i en voldsom underminering af de tjekkiske borgeres tiltro til EU-institutionerne, og de vil opfatte vores tale om europæisk solidaritet som varm luft.

  Othmar Karas (PPE). – (DE) Hr. formand, Baroness Ashton, mine damer og herrer! Som medlem af EU's delegation for forbindelserne med Canada vil jeg gerne understrege, at Canada og EU har fælles værdier. Vores fælles værdier danner grundlaget for vores samfundsstruktur, og de har grundlæggende betydning i denne henseende. Vi skal gøre større brug af dette fælles fundament for at tage et fælles ansvar for en omstrukturering af de grundlæggende globale vilkår. Vores tætte historiske og kulturelle forbindelser og vores respekt for multilateralisme inklusive vores støtte til De Forenede Nationers pagt danner grundlaget for vores partnerskab. Vi skal forbedre og styrke vores forbindelser på en række planer – selvfølgelig primært på det politiske plan.

Den aftale, vi drøfter i dag, bliver den første, der bygger på den nye traktat, hvilket Kommissionen skal være opmærksom på. Hovedkravene for en vellykket beslutningsproces i forbindelse med denne aftale er gennemsigtighed, samarbejde og inddragelse af Parlamentet. To vigtige emner er kommet på bordet under denne drøftelse. De ensidige visumregler for tjekkiske borgere er uacceptable og bør afskaffes. Canadas kritik af de skrappe bestemmelser vedrørende salg af sælprodukter er ikke en indikation af, at vi skal ændre noget, men at Canada skal ændre noget.

Et af målene med aftalen mellem EU og Canada er imidlertid, at vi skal samarbejde om at skabe et stærkere handelsområde end det område, der dækkes af den nordamerikanske frihandelsaftale (NAFTA). Det handler ikke kun om et økonomisk samarbejde, men også om at udsende et klart signal om, at protektionisme er uacceptabel. Det er et heldigt sammentræf, at Joe Biden taler i Europa-Parlamentet samme dag, som topmødet mellem EU og Canada finder sted, da et effektivt og professionelt samarbejde med begge dele af det nordamerikanske kontinent er vigtigt for os, og da vi sammen ønsker at tage et større ansvar i verden.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Hr. formand, Baroness Ashton! Jeg vil gerne pointere over for Dem, at akilleshælen vedrørende en vellykket ratifikation af aftalen mellem EU og Canada er det unilaterale visumkrav til Tjekkiet, Rumænien og Bulgarien, da det skaber en uacceptabel form for andenklasses statsborgerskab i EU. Ikke alene de andre lande, der er solidariske med os, men også mange medlemmer af Europa-Parlamentet vil være i deres gode ret til at blokere en ratifikation, hvis Canada løber fra sit løfte om at stramme sin slappe asylpolitik, der angiveligt er en forudsætning for at hæve visumkravene. Har Baroness Ashton over for Canada pointeret, at det er uacceptabelt for landet at udskyde en opstramning af dets generøse asylpolitik – der kan misbruges – indtil 2013, og at det snarest muligt skal ændre loven i betragtning af dets fælles værdier og gode økonomiske forbindelser med EU, hvilket skal afspejles i den nye handelsaftale? Og ser De det som Deres opgave at stille spørgsmålet om en fremrykning af denne tidsfrist på topmødet med Canada om to uger og at få visumkravet ophævet, inden aftalen med Canada underskrives? Hvis ikke det er tilfældet, ved De så, at denne vigtige aftale risikerer ikke at blive ratificeret her i Europa-Parlamentet, fordi vi ikke agter at acceptere en sådan opførsel fra Canada over for de tre EU-medlemsstater?

Jeg vil endnu en gang på vegne af millioner af borgere takke de tilstedeværende i mødesalen for deres solidaritet og hylde det faktum, at udkastet til den fælles beslutning, som vi stemmer om i Bruxelles, omfatter en klar opfordring til at ændre det canadiske asylsystem og til, at visumkravet for næsten 50 mio. EU-borgere snarest muligt ophæves.

  Sergio Paolo Francesco Silvestris (PPE). – (IT) Hr. formand, højtstående repræsentant, mine damer og herrer! Efter min mening er drøftelserne og forhandlingen her i mødesalen med til at styrke Europa-Parlamentets aktioner vedrørende topmødet i maj.

Der er ingen tvivl om de tanker, som alle har givet udtryk for: betydningen af vores forbindelser med Canada, betydningen af partnerskabet og vores fælles værdier med et stort demokratisk land, med hvilket vi har et strategisk behov for at samarbejde.

Der er imidlertid stillet nogle spørgsmål, der efter min mening og på baggrund af Europa-Parlamentets mandat bestemt skal besvares og om muligt løses, da det er løsningerne og ikke kampene, der i sidste ende tæller.

Det første af disse spørgsmål vedrører behovet for at understrege gensidighedsprincippet vedrørende fri bevægelighed for canadiske og europæiske borgere. Jeg er hverken tjekke, rumæner eller bulgarer, og rumænske kolleger har talt før mig, men som europæisk statsborger føler jeg mig ikke desto mindre i lige så høj grad snydt for mine rettigheder, hvis ikke europæiske borgere kan bevæge sig frit rundt i Canada – jeg taler hurtigt, fordi formanden forstår mig, men han vil sikkert gerne have mig til at gentage det af hensyn til oversættelsen – men ikke desto mindre føler jeg mig snydt, hvis ikke andre borgere fra andre europæiske lande kan bevæge sig frit omkring i Canada, mens canadiske statsborgere kan rejse frit rundt i alle europæiske lande.

Nu vil jeg gå videre til spørgsmålet om sælmassakren. Det berører os altid, når fjernsynsprogrammer eller presseundersøgelser viser de ondskabsfulde og frygtelige aktioner i forbindelse med visse former for jagt. Her i Europa-Parlamentet har vi mulighed for at give vores mening til kende, og efter min mening skal vi ikke længere være rystede og protestere, men skride til handling.

I vores forhold til et stort demokratisk land som Canada skal det også være muligt at tale om problemer og opfordre til moratorier. Jeg takker Baroness Ashton for den indsats, hun vil gøre, samt for hendes tilbagemeldinger til Europa-Parlamentet i forbindelse med topmødet i maj.

  Olga Sehnalová (S&D). – (CS) Hr. formand, fru næstformand for Kommissionen, mine damer og herrer! I forbindelse med det kommende topmøde mellem EU og Canada vil jeg gerne nævne et af de grundlæggende principper, som EU bygger på, nemlig solidaritetsprincippet. Denne værdi skal under alle omstændigheder respekteres, hvis EU ønsker at bevare borgernes tillid – selv i sager, der kun er et problem for en enkelt medlemsstat. Som det allerede er blevet sagt, introducerede Canada i juli 2009 et visumkrav for borgere fra Tjekkiet. På Tjekkiets anmodning blev spørgsmålet om visumforbindelserne med Canada medtaget som et punkt på februars møde i Rådet (retlige og indre anliggender). Rumænien, Bulgarien, Ungarn, Slovakiet samt det spanske formandskab udtrykte i klare vendinger deres solidaritet med Tjekkiet på dette møde. Kommissionen proklamerede også sin solidaritet, skønt der ikke er nogen konkret løsning i syne selv efter forhandlingerne mellem ekspertgrupperne. Tiden går, og den arbejder bestemt ikke til fordel for EU og dets borgere. For unionsborgere fra Tjekkiet er det hårdt at vente på vedtagelsen af en ny canadisk asyllov som en forudsætning for at ophæve visumkravet med den nærmeste realistiske deadline i 2013. I denne forbindelse forventer de ægte hjælp fra EU. Hvis vi ofte taler om borgere, der har en tillidskrise til de europæiske institutioner, bør vi også søge efter årsager til denne krise i en strategi, der desværre ikke hidtil har været helt solidarisk.

  Chris Davies (ALDE). – (EN) Hr. formand! Forhåbentlig vil den højtstående repræsentant lykønske canadierne med deres diplomatiske evner, da de kan lære os noget. På den nyligt afholdte konference om handel med udryddelsestruede arter (CITES) slog de sig sammen med deres japanske allierede for eftertrykkeligt at forpurre vores forsøg på at indføre et handelsforbud mod almindelig tun.

CITES-konferencen gav tydelige mindelser om klimakonferencen i København, hvor EU's holdning var uklar. Vi syntes at have brugt lang tid på at diskutere indbyrdes i stedet for dagligt at diskutere med andre, og vi endte med at blive eftertrykkeligt kasseret.

Forinden havde Japan og dets canadiske allierede brugt måneder på at tage på besøg, vinde venner og købe lidt indflydelse her og der for at få de nødvendige stemmer til at nå de ønskede resultater. Vi endte med at se usammenhængende, desorganiserede og svage ud.

Kommissæren for miljø har sagt, at det aldrig må ske igen. Han er fast besluttet på at skabe forandring. Der finder imidlertid konstant sådanne konferencer sted i hele verden, og vi er nødt til at sørge for, at vi fuldt ud udnytter EU's diplomatiske evner til at sikre en langsigtet strategi, at vi anvender vores ressourcer effektivt, og at vi holder op med at lægge fingrene imellem.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne fremhæve et meget alvorligt problem med håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder under disse forhandlinger. Kritiske kommentarer fra canadiske juraprofessorer og fra Harvard indikerer, at den planlagte aftale kan føre til en fuldstændig revision af de canadiske love om ophavsrettigheder, patenter og varemærker.

På den ene side mener canadierne, at deres suverænitet og deres ret til at udnytte deres egen intellektuelle ejendomsret begrænses. På den anden side er det imidlertid nødvendigt med strenge og præcise regler vedrørende kopibeskyttelse og en udvidelse af denne beskyttelse til at omfatte film.

Jeg finder det særligt afgørende at medtage internettet i alle drøftelser om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, da det er umuligt at beskytte intellektuel ejendomsret på internettet uden grænseoverskridende aftaler. Jeg går ind for et specifikt forbud mod videooptagelser i biografer. Det bør håndhæves i Canada. Det er imidlertid vigtigt for os at finde en mellemvej. Vi bør støtte beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, men gå imod en generel overvågning og forfølgelse på internettet.

Det er selvfølgelig også vigtigt at tage højde for, at Canada har en anderledes juridisk tradition og et anderledes retssystem. Det er et meget vanskeligt problem at løse, men forhåbentlig kan vi finde en effektiv løsning.

  Paul Rübig (PPE). – (DE) Hr. formand, Baroness Ashton, mine damer og herrer! Vi skal primært bekymre os om at yde støtte til små og mellemstore virksomheder – specielt under en økonomisk krise. Disse virksomheder beskæftiger to tredjedele af alle arbejdstagere og genererer 80 % af skatteindtægterne. Det er derfor meget vigtigt, at de offentlige udbud fokuserer på at give små og mellemstore virksomheder mulighed for at få offentlige kontrakter. Selvfølgelig skal der i denne aftale også tages tilstrækkeligt hensyn til de tekniske forskrifter eller med andre ord de handelsfremmende foranstaltninger. Jeg vil gerne vide, om der er en aftale med Verdenshandelsorganisationen om at integrere de grundlæggende principper fra Doha-forhandlingerne i denne frihandelsaftale.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Hr. formand, fru kommissær! Lufttransport er afgørende for at bringe EU og Canada tættere på hinanden ved at fremme transporten af varer og personer. Lufttransportaftalen mellem EU og Canada, der blev underskrevet den 18. december 2009, og aftalen om den civile luftfartssikkerhed mellem EU og Canada, der blev underskrevet i Prag den 6. maj 2009, er to vigtige elementer i den transatlantiske dialog mellem EU og Canada. Den første aftale håndhæves provisorisk indtil dens ikrafttræden efter ratifikationen. Rådet har endnu ikke modtaget nogen indberetning herom.

Den anden aftale håndhæves ikke provisorisk. Rådet skal sende forslaget til en rådsafgørelse og aftaleteksten til Europa-Parlamentet, så det kan komme med en udtalelse.

I betragtning af lufttransportens betydning i samarbejdet mellem EU og Canada vil jeg gerne spørge Kommissionens næstformand, hvornår de to aftaler mellem EU og Canada træder rigtigt i kraft.

  Fiona Hall (ALDE). – (EN) Hr. formand! Canada er en tæt allieret, men EU skal være en kritisk ven, hvor det er nødvendigt. Canada har et dårligt generalieblad med hensyn til klimaændringer, og Canada hang i bremsen under klimakonferencen i København. Som hr. Arsenis sagde, er tjæresandsindustrien særligt bekymrende. Olieudvinding fra tjæresand kræver langt mere energi end andre former for olieudvinding, ligesom den er meget forurenende for lokalmiljøet.

I betragtning af, at den canadiske regering i øjeblikket prøver hårdt på at svække Kommissionens strategi for kulstofmåling i gennemførelsen af direktivet om brændstofkvalitet, vil jeg gerne spørge den højtstående repræsentant, om hun vil rejse spørgsmålet om tjæresand under topmødeforhandlingerne?

  Catherine Ashton, næstformand i Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. – (EN) Hr. formand! Det har været en meget nyttig og værdifuld forhandling om forberedelserne forud for topmødet. Medlemmerne af Europa-Parlamentet har dækket en lang række forskellige emner, og jeg vil ikke mindst sørge for, at de to formænd (formanden for Kommissionen og formanden for Rådet), der selvfølgelig vil stå i spidsen for EU på topmødet, er helt opmærksomme på de emner, der har været debatteret i dag.

Jeg er meget taknemmelig for, at medlemmerne af Europa-Parlamentet har været meget behjælpelige med at give mig oplysninger og stille spørgsmål på områder, som jeg må indrømme, at jeg ikke ved meget om – f.eks. lufttransport, som jeg er nødt til at indhente oplysninger om til dem.

Jeg vil gerne samle op på to eller tre af de nøgleområder, der har været debatteret. I denne sammenhæng syntes der at være en generel opfattelse blandt medlemmerne af, at det er en vigtig forbindelse. Nogle af de frustrationer, jeg bemærkede i mødesalen, skyldtes måske erkendelsen af Canadas betydning samt betydningen af vores fælles værdier. Frustrationen hos medlemmerne fra de lande, der er hårdest ramt af visumspørgsmålet, er derfor helt forståelig.

Lad mig starte med handelen, da ganske mange af indlæggene handlede om den. Vi går med rette efter en ambitiøs handelsaftale. Det bliver ikke let, og vi erkendte fra starten – og jeg startede faktisk handelsforhandlingerne – at det på grund af EU's og Canadas særlige interesser aldrig bliver en let forhandling. Vi bør imidlertid være ambitiøse på begge sider.

Et eksempel er intellektuelle ejendomsrettigheder, hvor jeg er meget optaget af, at Canada er nødt til at sikre sig en ordentlig ordning. Jeg ved, at landet ser på det, at drøftelserne og runderne hidtil har været utrolig positive og konstruktive, og at tingene bevæger sig i et godt tempo.

Jeg er enig i, at vi er nødt til at holde Udvalget om International Handel fuldt informeret – såvel som folk med en særlig interesse i Canada, sådan som hr. Bradbourn sagde. Der bliver en konsekvensanalyse – som der allerede nu arbejdes med – og selvfølgelig vil Parlamentet spille sin rolle ved at sige ja eller nej til aftalen, når den bliver præsenteret. Her kommer Parlamentet til at spille en meget tydelig og afgørende rolle.

Så vil jeg blot tilføje to ting. For det første vil en god handelsaftale faktisk gavne vores indbyggere. Det er det, den er der for. Den skal sikre flere valg til forbrugerne og større muligheder for arbejdstagerne. Vi skal sikre os, at alle vores handelsaftaler giver ægte muligheder i hele EU.

Med hensyn til de små og mellemstore virksomheder – som jeg også finder meget betydningsfulde – blev jeg mindet om en af de statistikker, som jeg altid har fundet meget interessant, og ifølge hvilken kun 8 % af vores små og mellemstore virksomheder faktisk handler, mens kun 3 % af dem handler uden for EU.

Jeg har altid følt, at hvis vi kunne hæve disse tal og give muligheder – og de offentlige indkøb kan bestemt være et af de områder, hvor det er muligt – vil det være en gavnlig mulighed i begge retninger for vores små og mellemstore virksomheder.

En række af parlamentsmedlemmerne talte om Arktis, og vi har også haft drøftelser herom i Parlamentet på det seneste. Jeg erkender, at det er et meget vigtigt emne, ikke mindst fordi det kædes sammen med det andet vigtige emne, jeg vil ind på, inden jeg nævner visa, nemlig klimaændringer.

Som vi ser det, hørte Canada til i den gruppe af lande, der under klimakonferencen i København slet ikke gik langt nok. Vi kan tale mere om klimakonferencen i København, og der bliver utvivlsomt mulighed for at gøre det under andre samtaler med den ansvarlige kommissær. Vi fandt det interessant, at den canadiske regering i sin trontale den 3. marts erklærede, at den fuldt ud støtter klimaændringsaftalen fra København. Det er bemærkelsesværdigt, og i forbindelse med topmødet ønsker vi at tilskynde og opfordre Canada til at være ambitiøst – specielt med hensyn til at hæve dets målsætning for at begrænse udslippet frem mod 2020.

Det internationale CO2-marked er vigtigt for at få flere investeringer dirigeret i retning af en lavemissionsøkonomi, og noget af det, vi kan gøre i vores bilaterale forbindelser, er at være vedholdende i de strategiske spørgsmål om investeringer, grøn teknologi og samarbejde i vores bestræbelser på at støtte alle de foranstaltninger, vi skal træffe for at mildne problemerne med klimaændringer.

Det sidste emne – og der var mange, men jeg vil blot kommentere tre af dem – som jeg selvfølgelig gerne vil tale om, er hele visumspørgsmålet. Det er utrolig vigtigt, og som lande, der er repræsenteret ved deres medlemmer her i mødesalen, har sagt, er tre af medlemsstaterne faktisk berørt heraf.

Der arbejdes hårdt på at forsøge at løse problemerne. Vi har haft mange samtaler med Canada, og mange af emnerne er velkendte, og der er mange problemer, som Canada skal løse for at få den nødvendige lovgivning på plads for fremtiden. Parlamentsmedlemmerne gjorde ret i at tage sagen op, og den bliver en del af drøftelserne.

Ekspertgruppens andet møde fandt sted i Prag, hvor man diskuterede de spørgsmål, der var særlig relevante for Tjekkiet, og Kommissionen lettede denne proces, så Kommissionen er fuldt ud involveret.

Jeg bemærkede frustrationen hos de parlamentsmedlemmer, der har nævnt behovet for at arbejde hurtigere og se på dette problem og anerkende det vigtigste element heraf, nemlig delen om, at det ikke er et bilateralt spørgsmål, men en sag mellem EU og Canada, som vi skal behandle som sådan.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted under den første mødeperiode i maj.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) I øjeblikket er 39 mio. borgere fra Rumænien, Tjekkiet og Bulgarien ude af stand til at rejse til Canada uden et visum. Over halvdelen af disse – 22 mio. – er rumænere. At bevare visumordningen for indrejse til Canada er for nogle af os en uholdbar situation, da den skaber to klasser af europæiske borgere. De europæiske borgeres frie bevægelighed skal behandles på en fælles og ensartet måde, mens visumspørgsmålet vedrører forholdet mellem EU og Canada og ikke bilaterale forbindelser mellem Canada og de respektive stater.

I tilfældet med Rumænien er andelen af afviste visumansøgninger fra rumænske borgere faldet fra 16 % til 5 % mellem 2004 og 2008. Der bor ca. 200 000 rumænere i Canada, og nogle af dem er kommet ind i landet via de officielle canadiske immigrationsordninger. Det er en af årsagerne til et stort antal visumansøgninger. Det var Europa-Parlamentet, der satte visumtemaet på dagsordenen for topmødet mellem EU og Canada.

EU bør anvende solidaritetsbestemmelsen, hvis ikke problemet er løst inden udgangen af 2010. Visumfritagelse for medlemsstater bliver den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks første resultat.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Efter min mening bør et af de vigtigste spørgsmål på dagsordenen for topmødet mellem EU og Canada, der finder sted i Bruxelles den 5. maj, være at opgive visumkravet til alle EU-borgere på baggrund af gensidighed og for at eliminere den aktuelle forskelsbehandling, der forhindrer rumænske, bulgarske og tjekkiske borgere i at besøge Canada uden et visum.

Situationen er endnu mere underlig i betragtning af, at de canadiske myndigheder i fjor fjernede det obligatoriske krav om korttidsvisa til statsborgere fra Kroatien, der fortsat forhandler om en tiltrædelse af EU. Rumænien har gjort betydelige fremskridt i de seneste år – bl.a. med hensyn til visse importkriterier for fjernelse af visumordningen. Frekvenserne for afvisning af visumansøgninger, den retlige bopælsperiode og antallet af asylansøgninger er i støt tilbagegang.

Derfor vil en visumfritagelse afspejle denne udvikling for ikke at nævne det faktum, at ligebehandling af europæiske og canadiske borgere vil medvirke til at styrke den gensidige tillid.

(Mødet blev udsat et kort øjeblik)

FORSÆDE: Stavros LAMBRINIDIS
Næstformand