Forhandlinger

Tirsdag den 20. april 2010 - Strasbourg

14. Generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden, for så vidt angår forenkling af visse krav og visse bestemmelser vedrørende økonomisk forvaltning (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A7-0055/2010) af Evgeni Kirilov for Regionaludviklingsudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden, for så vidt angår forenkling af visse krav, og for så vidt angår visse bestemmelser vedrørende den økonomiske forvaltning (KOM(2009)0384 – C7-0003/2010 – 2009/0107(COD)).

Ordføreren for betænkningen, hr. Kirilov, har ikke kunnet komme på grund af flysituationen. Jeg giver ordet til fru Krehl, der erstatter hr. Kirilov.

  Constanze Angela Krehl, stedfortræder for ordføreren. – (DE) Hr. formand! Jeg er meget ked af, at hr. Kirilov ikke kan fremlægge betænkningen selv. Han har arbejdet meget hårdt med denne betænkning for Parlamentet om et emne, der er meget vigtigt for EU's regioner og borgere. Derfor vil jeg gerne læse hans noter op. De er på engelsk, hvilket er meget overraskende for et bulgarsk medlem. Men det er da godt, at jeg ikke skal tale bulgarsk. Jeg glæder mig over at kunne repræsentere ham her i Parlamentet, selv om han ikke kunne få et fly fra Sofia.

(EN) Hr. formand! Det glæder mig, at vi her i aften har mulighed for at diskutere vigtige ændringer af den generelle forordning om strukturfondene. Disse ændringer udgør et vigtigt element i vores fælles bestræbelser på europæisk og nationalt niveau for at afhjælpe konsekvenserne af den økonomiske krise. De er en logisk fortsættelse af de dokumenter, vi vedtog sidste år.

Dengang opfordrede jeg som ordfører om samhørighedspolitikkens rolle i forbindelse med investeringer i realøkonomien Rådet og Kommissionen til at arbejde for en forenkling af reglerne for strukturfondene og dermed lette adgangen til disse fonde, når medlemsstaterne har brug for dem.

Det glæder mig, at Parlamentets vigtigste henstillinger om en yderligere forenkling er blevet taget op. Jeg er overbevist om, at de nye ændringer af de generelle forordninger, der indebærer en forenkling af de eksisterende procedurer, fortjener vores støtte. En begrænsning af unødvendige administrative byrder, bureaukrati og uklare regler vil bidrage til større gennemsigtighed, bedre kontrol og færre uregelmæssigheder.

Dette betyder også en bedre gennemførelse og korrekt anvendelse af EU-midlerne. Her er bare ét eksempel. Gennem ændringsforslaget til artikel 88 opfordres medlemsstaterne desuden til at identificere og afhjælpe uregelmæssigheder, før EU's kontrolinstitutioner finder dem. I dette tilfælde vil medlemsstaterne ikke miste de bevilgede penge, men vil kunne anvende dem igen til andre projekter inden for det relevante program.

Den anden gruppe af ændringsforslag drejer sig om reglerne om finansiel forvaltning. Forskudsudbetalingerne til de lande, der er hårdest ramt af krisen, vil blive øget i 2010. Alle medlemsstater vil få mere tid til at bruge forpligtede 2007-midler til projekter, der ikke er blevet godkendt eller gennemført inden for fristerne.

Begge grupper af foranstaltninger er vigtige på grund af deres signalværdi til modtagerne og deres praktiske anvendelighed. Foranstaltninger til bekæmpelse af krisen er en tydelig demonstration af solidaritet. De vil bidrage med nye penge for at få medlemsstaterne ud af krisen.

Alle foranstaltninger vil føre til gennemførelse af flere projekter, især nu. Dette er vigtigt for jobskabelse, investeringer og infrastruktur og for arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasning til de økonomiske forandringer.

Begge typer af foranstaltninger er nyttige og mere værdifulde, hvis de gennemføres på det rigtige tidspunkt, men de er endnu ikke endeligt godkendt. Desværre opstod der en meget stor forsinkelse i Rådet med hensyn til indgåelsen af aftalen, da Rådet havde ansvaret for vedtagelsen af den ændrede forordning.

Jeg tror fuldt og fast på, at nu, hvor Parlamentet har de samme beføjelser som Rådet, vil vi ikke udsætte godkendelsen og gennemførelsen af disse længe ventede og tiltrængte foranstaltninger yderligere.

  Johannes Hahn, medlem af Kommissionen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne sige mange tak til fru Krehl for fremlæggelsen af betænkningen. Jeg vil også bede Dem viderebringe min tak til hr. Kirilov. Han har arbejdet meget hårdt for at sikre, at vi kan behandle de foreslåede ændringer til den generelle forordning i dag, efter at de er kommet så hurtigt gennem alle de institutionelle faser, og jeg håber ligeledes, at vi snart kan få dem vedtaget i Parlamentet med bredt flertal, så de relevante punkter kan blive gennemført hurtigt. Dette er et godt eksempel på den positive dialog mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen og ligeledes på, at samspillet mellem institutionerne fungerer effektivt.

Hvad er formålet med disse ændringer? På lang sigt ønsker vi at forenkle forordningerne, men på kort sigt ønsker vi også at hjælpe de medlemsstater, der er blevet hårdest ramt af den igangværende økonomiske krise. Vi accepterer Rådets kompromisforslag, der har opnået bred opbakning i Parlamentet, fordi det er vigtigt for os at yde hurtig og målrettet hjælp og få programmet i gang.

Det fælles, overordnede mål med dette initiativ er at fremskynde gennemførelsen af programmerne. For nylig har vi fremlagt den første strategibetænkning og har identificeret de ting, der ikke fungerer særlig godt, og de områder, hvor udviklingen i de første par år af den igangværende programperiode har været positiv. Vi skal være selvkritiske og kigge på reglerne, som i visse tilfælde er meget komplicerede. Efter min mening har den nuværende tredje række af ændringer af det igangværende program bidraget til at løse dette problem. Desuden ønsker vi at bidrage til at komme ud af krisen.

Hvad kan vi gøre? For at give Dem et par isolerede eksempler kan jeg nævne standardisering af tærsklerne for store projekter ved 50 mio. EUR, forenkling af bestemmelserne for ændring af operationelle programmer, hvis – og dette er meget vigtigt – dette er nødvendigt for at komme ud af krisen, mulighed for at yde tilskud til foranstaltninger for energieffektivitet i forbindelse med opførelse og renovering af boliger, hvilket ikke kun vil føre til energibesparelser, men også vil få positiv indvirkning på de sektorer, der er knyttet til byggeriet.

Den nuværende forordning er især rettet mod de eksisterende likviditetsproblemer i de fem berørte lande – Rumænien, Ungarn og de tre baltiske stater – og skal som sagt fremskynde optagelsen af midlerne i kraft af øget fleksibilitet. Det bliver muligt at gennemføre mange projekter hurtigere ved hjælp af den lovede finansiering på 775 mio. EUR, som kan stilles til rådighed tidligere end planlagt.

På denne baggrund vil jeg endelig gerne nævne de 6,2 mia. EUR, der allerede er blevet udbetalt som forskud i 2009. Det viser, at selv om strukturfondene ikke oprindelig var tænkt som nødfinansiering og heller ikke fremover skal betragtes som sådan, kan de om nødvendigt være tilstrækkeligt fleksible til at yde et passende bidrag i krisetider.

Jeg vil gerne takke alle, og jeg ser frem til forhandlingen.

  Regina Bastos, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. – (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender vil jeg gerne starte med at lykønske hr. Kirilov, også i hans ufrivillige fravær, og fremhæve, at det er lykkedes ham at udarbejde denne vigtige betænkning og fremme dens hovedmålsætning. Jeg vil også gerne takke fru Krehl for hendes fremlæggelse af betænkningen.

For at gå lige til sagen vil jeg sige, at hovedformålet er at forenkle procedurerne og fremskynde gennemførelsen af programmer, der finansieres via Samhørighedsfonden, strukturfondene og Den Europæiske Regionaludviklingsfond.

I den nuværende finansielle, økonomiske og sociale krise er presset på de enkelte landes finansielle ressourcer vokset. Dette pres vil blive reduceret gennem en bedre anvendelse af fællesskabsfinansiering og en hurtigere levering af disse ressourcer til de modtagere, der er hårdest ramt af den økonomiske nedtur.

Flere end 20 mio. europæere er arbejdsløse. Det er 4 mio. flere end for et år siden, og desværre viser prognoserne, at tallet vil stige yderligere. Denne situation kræver, at vi sørger for, at samhørighedsprogrammerne gennemføres korrekt, idet de udgør en vigtig og effektiv hjælp til realøkonomien, navnlig for de små og mellemstore virksomheder og for beskæftigelsen. SMV'erne er motoren i den europæiske økonomi og skaber bæredygtig vækst gennem skabelse af talrige kvalitetsjob.

En yderligere forenkling og præcisering af reglerne for samhørighedspolitikken vil utvivlsomt have en positiv indvirkning på tempoet i programgennemførelsen, navnlig ved at give de nationale, regionale og lokale myndigheder tydeligere og mindre bureaukratiske regler, der kan give dem større fleksibilitet, når de skal tilpasse programmerne til de nye udfordringer.

  Sophie Auconie, for PPE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Efter at have samarbejdet konstruktivt i månedsvis med ordføreren, hr. Kirilov, vil jeg gerne udtrykke min dybtfølte tak til ham her.

Jeg vil også gerne fremhæve kvaliteten af det arbejde, som Rådet har udført, navnlig siden starten på det spanske formandskab. Dette er så meget desto vigtigere, fordi vi i aften forhandler om en forordning, hvis foranstaltninger er ventet af tusindvis af aktører i marken. Jeg er overbevist om, at for disse aktører er det regionalpolitikken, der er det mest konkrete udtryk for EU i deres område eller region.

Men selv om regionalpolitikken skal hjælpe dem, opfattes den ofte som kompliceret og restriktiv. Derfor er tiden inde til at ændre dens image gennem en tilbundsgående forenkling af gennemførelsesbestemmelserne. De 350 mia. EUR i europæiske midler er til for vores europæiske medborgere. I dag udviser vi den lydhørhed, man forventer rundt omkring, i denne periode med økonomisk og social krise, som vi alle oplever.

Hvis jeg skulle pege på nogle bestemte aspekter af denne vigtige tekst, ville jeg sige, at den giver os større fleksibilitet og solidaritet i Europa. Større fleksibilitet, fordi de foreslåede forenklinger af foranstaltningerne giver mulighed for at reducere mængden af oplysninger, der skal tilvejebringes, færre kontroller og større fleksibilitet inden for indtægtsskabende projekter.

Men den styrker også solidariteten, fordi man indfører exceptionelle foranstaltninger for at bekæmpe den økonomiske krise, som f.eks. økonomiske forskud – som kommissæren og fru Krehl var inde på – og et nyt beregningssystem. Den endelige afstemning i begyndelsen af maj vil derfor give os mulighed for at yde stor hjælp til modtagerne af EU-finansiering og til planlægningsafdelingerne, men vi må ikke glemme, at der stadig er meget at gøre med hensyn til at opnå forenklinger.

  Karin Kadenbach, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. Hahn, mine damer og herrer! Jeg synes, at hr. Hahn har sammenfattet formålet med vores forhandlinger her i aften, nemlig at yde hurtig og målrettet hjælp. Vi er nødt til meget hurtigt at fremskynde gennemførelsen af disse programmer. Jeg mener, at det tredje ændringsforslag til den generelle strukturfondsforordning er et svar på finanskrisen og dermed kan give mulighed for hurtig og navnlig nem adgang til disse fonde.

Vi ved af erfaring, at midler fra strukturfondene har ydet et betydningsfuldt bidrag til at forbedre livskvaliteten, skabe beskæftigelse og sikre folk en fremtid i regionerne. Jeg mener, at der i tider som disse er behov for EU's solidaritet for at yde nødfinansiering. Som sagt er der behov for både fleksibilitet og solidaritet.

Foranstaltninger til bekæmpelse af krisen er tegn på denne solidaritet, og vi har brug for fleksible forskudsbetalinger, således at disse projekter, der forbedrer livskvaliteten og skaber arbejdspladser, kan gennemføres. Som ordføreren – eller i dette tilfælde her i aften fru Krehl – allerede har nævnt, opstod der en nærmest utilgivelig forsinkelse i vedtagelsen af denne forordning. Især med udgangspunkt i dette perspektiv bør den fremtidige samhørighedspolitik udformes således, at der ikke lægges proceduremæssige og tekniske hindringer i vejen for en hurtig og effektiv gennemførelse af regionalpolitikken.

Derfor støtter jeg ordførerens opfordring om, at denne ændring af strukturfondforordningen skal træde i kraft hurtigt. Vi skal yde hurtig og målrettet hjælp.

  Elisabeth Schroedter, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Lad os sige tingene ligeud, hr. Hahn. Den forenkling, som alle her går så kraftigt ind for, vil betyde, at store rensningsanlæg og store forbrændingsanlæg ikke som i dag skal godkendes af Kommissionen, når investeringen er større end 25 mio. EUR, men først når beløbet overstiger 50 mio. EUR. For projekter med en værdi på mindre end 50 mio. EUR vil Kommissionen ikke længere gennemgå cost-benefit-analyserne, og det kan være, at disse analyser ikke længere vil blive foretaget. I modsætning til den nuværende situation vil man ikke længere foretage kontroller for at afgøre, hvorvidt disse projekter overholder EU's miljølovgivning eller ej.

Eftersom disse projekter delvis er lånefinansierede, vil der heller ikke blive gennemført undersøgelser for at fastslå, hvorvidt det giver mening at bebyrde regionens borgere med massiv låntagning, og at identificere, hvorvidt kreditbyrden står i rimeligt forhold til de fordele, som projektet vil have for borgerne. Der er tale om attraktive transaktioner for bankerne, fordi de kan opkræve høje gebyrer i projektets første år. Derfor var forudgående evalueringer af store projekter tidligere vigtige for at sikre en effektiv anvendelse af EU-midlerne. Derfor mener vi i Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, at kontrollen med store projekter skal styrkes snarere end begrænses, som det kræves i forslaget. Derfor er vi modstandere af at hæve undersøgelsestærsklen.

Desuden ønsker vi, at cost-benefit-analyserne og overholdelsen af EU-lovgivningen skal være gennemsigtig for offentligheden og ikke sminket, som det har været tilfældet tidligere. Strukturfondsforordningen lider fortsat under, at store projekter, der modtager finansiering, kun må vare fem år fra det tidspunkt, hvor investeringen foretages. Derfor har vi hos De Grønne allerede anmodet om en forlængelse til 10 år for at sikre reel bæredygtighed af investeringerne og for at skabe permanente job i regionerne.

Hvis projekterne er til stede i regionerne i en længerevarende periode, vil det forhindre de projektansvarlige i at stikke EU-støtten i lommerne og så bare forsvinde efter fem år. Sagen med Nokia i Nordrhein-Westfalen er et eksempel på den skade, der kan forvoldes i regionerne, når støtte-surfing bliver almindeligt anerkendt. Efter vores mening bør vi derfor holde fast i levedygtighedsklausulen for små og mellemstore virksomheder i fem år og ikke i tre år som foreslået i ændringsforslaget.

Hos De Grønne er vi også modstandere af dette, fordi en kombination af større investeringer uden kontroller og en kortere varighed af projekterne med stor sandsynlighed vil betyde, at pengene forsvinder i et stort, sort hul. Derfor mener vi ikke, at vi kan retfærdiggøre dette over for de europæiske skatteydere.

Hvis vores ændringsforslag ikke vedtages, kan vi ikke stemme for betænkningen. Vi vil også bede om afstemning ved navneopråb, så vi senere, når borgerne klager over, at penge er blevet spildt, kan vise dem, hvordan medlemmerne har stemt.

(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Lambert van Nistelrooij (PPE). – (NL) Hr. formand! Jeg har et spørgsmål til fru Schroedter. I sin analyse har hun valgt at anlægge en temmelig negativ indfaldsvinkel. Jeg vil gerne spørge hende, om det ikke forholder sig således, at de lokale regeringer, der gennemfører programmerne i medlemsstaterne inden for de strategiske rammer, der er aftalt for de enkelte lande, takket være samfinansiering inden for reglerne skal overholde deres eget ansvar. Hvorfor tegner hun et så negativt billede i dag? Der er ingen grund til at rette al den negativitet mod dette forslag i dag.

  Elisabeth Schroedter (Verts/ALE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil med glæde besvare spørgsmålet. Investering i store projekter bliver enklere. Dette gælder investeringer på op til 50 mio. EUR, som hidtil har skullet evalueres af EU, fordi vi er ansvarlige for skatteydernes penge. Jeg mener, at situationen bør forblive uændret for store projekter, fordi disse projekter efter vores erfaring ofte starter med uforholdsmæssigt store investeringer og ender med, at borgerne kommer til at bære byrden.

  Oldřich Vlasák, for ECR-Gruppen. – (CS) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi forhandler om et kompromisforslag om ændring af forordningen, et forslag, der sigter mod at forenkle adgangen til de europæiske fonde og gøre den hurtigere. Vi har helt klart en fælles interesse i at nå dette mål, og det skal vi huske på ved diskussionerne om samhørighedspolitikkens fremtid efter 2014. Den foreslåede ordning gælder frem for alt store projekter inden for miljø og infrastruktur, projekter, der giver overskud, og drejer sig om tilskud til energiprojekter og vedvarende energi inden for boligsektoren. Kompromisforslaget medfører derfor ikke nogen radikal indgriben i de europæiske fondes struktur. Gennemgribende ændringer er slet ikke en mulighed i øjeblikket. Vi kan kun klare en gradvis modernisering af det eksisterende system. Forslaget er et kompromis.

Her vil jeg gerne sige, at jeg støtter erklæringen fra Ungarn vedrørende brugen af finansieringstekniske instrumenter inden for rammerne af Samhørighedsfonden til operationer vedrørende energieffektivitet og vedvarende energikilder. På den anden side er jeg bekymret over foranstaltningen med tilbagevirkende kraft vedrørende forpligtelser, for den bliver først godkendt i 2010, mens ressourcerne burde tilbagebetales til EU's kasser ved udgangen af 2009. I denne forbindelse er det derfor af vital betydning at præcisere alle de tekniske detaljer i denne lovgivning. Men vi har fundet et kompromis, og derfor skal forhandlingen afsluttes. Jeg anser det for vigtigt, at den forenkling af de europæiske fonde, vi godkender i dag i Strasbourg, kan mærkes i praksis rundt om i medlemsstaterne. I denne forbindelse har vi stadig meget at nå i vores regioner.

Jeg vil gerne rose indsatsen fra det nuværende ministerium for lokaludvikling i Den Tjekkiske Republik, som midt på året godkendte et ændringsforslag til lovgivningen om enkeltbeløb fra strukturfondene og Samhørighedsfonden. Denne administrative forenkling omfatter især godkendelsesprocedurer og finansiel planlægning og forvaltning, herunder kontrolaktiviteter og afhjælpning af skævheder.

  Cornelia Ernst, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Jeg tager ordet på vegne af min kollega, som ikke er i stand til at være her, og jeg vil gerne fremsætte et par bemærkninger. Den første er, at vi i høj grad glæder os over forenklingen af strukturfondene. Der er bestemt nogle ting, som vi vil kritisere, og fru Schroedter har været inde på disse, men jeg mener ikke, at vi skal holde os tilbage udelukkende af denne grund. Vi glæder os over forenklingen og mener også, at forordningen skal gennemføres hurtigst mulig. Vi har allerede spildt for meget tid.

Men jeg vil gerne sige tingene lige ud. Kompromisset er ikke præcis, som vi havde forestillet os. Som alle ved, fremsatte Kommissionen et andet forslag vedrørende engangsbetalingen på 100 % af midlertidige betalingsanmodninger i en begrænset periode og med henblik på arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Dette blev ikke godkendt af en række grunde, som blev drøftet grundigt i Regionaludviklingsudvalget. Men vi skal spørge os selv, om vi har gjort nok for at indføre det, Kommissionen henviste til i sin meddelelse af 3. juni 2009 som et engagement i beskæftigelse, der kan bruges til at modvirke krisen.

Målet var at gøre det lettere at bruge strukturfondene til at klare krisen, og det er det, vi drøfter nu. De europæiske strukturfonde er i særdeleshed et af de vigtigste værktøjer til investering i borgerne samt til bekæmpelse af krisen og jobskabelse. Hvis vi ser på Europa, bliver det tydeligt, at krisen har haft kolossal indvirkning på medlemsstaternes arbejdsmarkeder, og at der virkelig er behov for en indsats. Der er sket massive stigninger i arbejdsløsheden, ikke bare i de fem lande, men i alle medlemsstaterne, hvis vi kigger nærmere på situationen. Desuden spiller arbejdsløsheden også en vigtig rolle uafhængigt af krisen. I Europa har vi en meget høj arbejdsløshed, som stadig stiger, og som ikke hænger sammen med krisen.

Det alternative forslag fra Kommissionen udgør bestemt et fremskridt, hvilket vi glæder os over, fordi mindst fem medlemsstater med et BNP, der er faldet med 10 % siden 2008, vil modtage et ret stort beløb i støtte. Disse medlemsstater vil få gavn af dette og af yderligere forskudsudbetalinger fra Samhørighedsfonden og de europæiske strukturfonde. Det er alt sammen udmærket, men vi vil gerne have, at man gør mere. De kender vores holdning fra vores udtalelser i udvalget. På den ene side er vi tilfredse og på den anden mindre tilfredse, men ethvert fremskridt bringer os fremad, og det er den vej, vi skal.

(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Elisabeth Schroedter (Verts/ALE). – (DE) Hr. formand! Det eneste spørgsmål er, hvorfor Deres gruppe, fru Ernst, ikke har fremsat et ændringsforslag på plenum? Der var mulighed for at fremsætte ændringsforslag, så Kommissionens oprindelige udkast kan genbruges. Det kunne også have været muligt at genforhandle 100 %-finansieringen af de europæiske strukturfonde med Rådet.

  Cornelia Ernst (GUE/NGL). – (DE) Hr. formand! Jeg tror, at vi mente, at vi kun havde begrænsede muligheder for det og derfor besluttede ikke at gøre det, fru Schoedter. Jeg går ud fra, at min kollega mente det samme. Da jeg kiggede på Kommissionens samlede initiativ, blev jeg begejstret. Men efter lange diskussioner om disse emner i de seneste par dage, har jeg lært et par ting. Jeg ville gerne have set mere. Det er korrekt, at vi kunne have fremsat et ændringsforslag, det er rigtigt. Men hvis vi skal være ærlige, ved vi, hvad der vil ske, og derfor besluttede min gruppe sig for ikke at fremsætte et ændringsforslag. Jeg vil selv tage det ad notam.

  Lambert van Nistelrooij (PPE). – (NL) Hr. formand! Ekstraordinære tider kræver ekstraordinære foranstaltninger. I dag er Parlamentets gamle drøm om en forenklet procedure og hurtigere resultater blevet til virkelighed. Det, vi i sidste ende ønsker os, er at bevare og skabe arbejdspladser, og i denne uge har vi, som hr. Hahn var inde på, set nogle tal, der viser, hvad samhørighedspolitik har kunnet udrette, nemlig 1,4 mio. flere arbejdspladser i den foregående periode. De europæiske midler kan nu formidles hurtigere og enklere hele vejen rundt, ikke bare til store projekter, men også til mindre, så vi kan fortsætte med at fremme innovation, miljøforbedringer, byudvikling osv.

Der er et punkt, som Parlamentet var modstander af, og det var forslaget om at skrotte medfinansiering. Det ville true en af hovedhjørnestenene i vores system, hvor nationale myndigheder, lokale myndigheder og om muligt enkeltpersoner bidrager til det fælles projekt for regional- og byudvikling. Så nu må vi koncentrere os om at opretholde finansieringen i en lidt længere periode, i tre frem for to år, hvilket er endnu et punkt, som De har accepteret. Det vil give penge på bordet, medfinansiering vil blive muligt, og det gode ved det er, at vi i tilfælde af forsinkelser stadig vil kunne lade disse værdifulde projekter køre videre. Det betyder ikke, at pengene forlader regionen, næh nej, men derimod at pengene bliver brugt. Det er den ordning, vi har brugt i 2007. Jeg har et spørgsmål til hr. Hahn. Ønsker han ikke at lade dette gode eksempel efterfølge af et andet? Hvorfor kan vi ikke gentage denne ordning i 2008 og 2009? Det ville være et meget positivt skridt. Kan De svare på det?

Afslutningsvis kan vi også udvise solidaritet. Der findes nogle lande, der ikke bruger alle de ESF-midler, de får tildelt, og lader omkring 30 eller 40 % være ubrugt. Hvorfor har de ikke udvist solidaritet og overført disse ressourcer til andre lande? Det er fuldt ud tilladt og ville give disse lande mulighed for at komme på fode igen. Det ville være et virkeligt tegn på solidaritet, men desværre er det ikke sket. Derfor har jeg en ret positiv holdning til dette, i det mindste over for ordføreren. Denne procedure har nu varet ni måneder, og jeg spørger med fru Krehl, om det ikke er muligt at afslutte den under den næste fælles forhandlingsrunde mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen?

  Pat the Cope Gallagher (ALDE). – (GA) Hr. formand! Siden 1973 har mit land modtaget omkring 18 mia. EUR fra EU's strukturfonde og Samhørighedsfonden. Gennem årene har samhørighedspolitikken spillet en vigtig rolle for udviklingen og genoprettelsen af den irske økonomi. Den Europæiske Socialfond er særligt vigtig, når vi skal forsøge at bekæmpe arbejdsløsheden i Irland og naturligvis over hele Europa.

Siden Irland blev medlem af EU i 1973, har landet modtaget mere end 7 mia. EUR i økonomisk støtte under Den Europæiske Socialfond.

(EN) Disse tilskud er især blevet brugt til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og langtidsarbejdsløshed. Under EU's operationelle program for menneskelige ressourcer for Irland for perioden 2007 til 2013 yder EU 375 mio. EUR til Irland under Den Europæiske Socialfond. Det samlede budget for dette program er på 1,36 mia. EUR.

Disse tilskud bruges til at tilbyde uddannelseskurser til arbejdsløse, handicappede, unge, der har forladt skolen i utide, og de marginaliserede i vores samfund. Vi lever i globaliseringens tidsalder. For at reagere på de udfordringer og muligheder, som globaliseringen skaber for den irske arbejdsstyrke, yder Den Europæiske Socialfond i Irland også støtte til kurser med livslang læring, der kan tilpasses situationen på et globaliseret arbejdsmarked. Så den nuværende økonomiske og finansielle krise har demonstreret relevansen og værdien af denne vigtige fond – Den Europæiske Socialfond.

  Kay Swinburne (ECR). – (EN) Hr. formand! Grundlæggende indeholder denne betænkning tilsyneladende nogle meget fine målsætninger om at hjælpe de af EU's medlemsstater, der er blevet hårdt ramt af den økonomiske og finansielle krise, via EU-finansiering. Den har det prisværdige mål at mindske belastningen af medlemsstaternes budgetter, når der stilles krav til dem fra alle sider. En sænkelse af tærsklerne for projekter og en forenkling af processen vil hjælpe på situationen, og det samme vil forfinansiering af godkendte projekter for at kickstarte økonomierne hurtigt.

Når Europa står over for arbejdsløshedstal på over 10 %, og langt værre i mange medlemsstater, og økonomien først nu tilsyneladende langsomt er ved at komme sig, er der mange ting, som medlemsstaterne burde gøre for at genopbygge deres statsfinanser. Men denne betænkning er ret begrænset og tager tilsyneladende ikke særligt mange af dem op.

En lille advarsel: Tanken om, at medlemsstaterne ikke længere vil skulle medfinansiere projekter med deres egne midler virker som en politik med høj risiko. Allerede nu gøres der ikke korrekt rede for EU-tilskuddene i forbindelse med projekter på grund af utilstrækkelige tilsynsprocedurer. Hvis man fjerner medlemsstaternes egen interesse i at sikre, at deres egne midler bruges rigtigt, må det ikke være en opfordring til misbrug.

Vi skal sikre, at en lempelse af medfinansieringskriterierne ikke fører til mindre ansvarlighed. Men dette problem vil i sig selv ikke have den store betydning for mine vælgere i Wales, for hvis EU får sin vilje, vil vi efter 2013 ikke få flere penge til at bruge på igangværende projekter, som modtager generøs medfinansiering fra EU's side i øjeblikket. Selv om det er udmærket at sige, at nogle af de nye medlemsstater er fattigere end de gamle og derfor har brug for særlig hjælp, betyder den kolossale gæld i Det Forenede Kongerige og det meget lave BNP pr. indbygger i min region i Wales, som for nylig desværre blev sammenlignet med de økonomiske resultater i Rwanda, forhåbentlig ikke, at vi vil blive glemt. Jeg har hørt en lille fugl synge om, at der er planer på vej om at fratage regioner som Wales deres støtteberettigelse, og jeg håber, at vi fremover vil være berettiget til tværnational finansiering.

  Andrey Kovatchev (PPE). – (BG) Hr. formand, hr. kommissær! Først og fremmest vil jeg gerne lykønske hr. Kirilov med hans betænkning. Jeg glæder mig over og støtter ethvert skridt, der garanterer og letter den lovlige brug af de europæiske solidaritetsfonde. EU kan ikke tillade, at borgerne sammenligner EU med en vulkan, der udspyr bureaukratisk aske, der drysser ned over ønsket om at mindske forskellene mellem Europas regioner. Det er vanskeligt eller sågar umuligt at bruge strukturfondene, som vi ønsker at bruge til at nå vores økonomiske, sociale og politiske mål. Jeg mener, at ændringer i retning af at forenkle procedurerne ikke kun skal ses i lyset af den nuværende krise, men også på lang sigt skal lette adgangen til EU's solidaritetsinstrumenter.

Jeg mener, at forslaget fra Kommissionen trods forsinkelsen og sammen med ændringerne i denne betænkning vil give medlemsstaterne og de endelige støttemodtagere bedre mulighed for at forbedre deres situation inden for den igangværende krise. Jeg vil gerne understrege betydningen af ændringen vedrørende udskudt anvendelse af de planlagte ressourcer for 2007. Denne ændring vil give alle medlemsstaterne, inklusive Bulgarien, endnu en chance, hvor anvendelsesgraden for disse ressourcer fortsat er meget lav, for at gennemføre projekter med brug af ressourcer, der ellers ville gå tabt. Vi skal appellere til de regionale og lokale myndigheder og til alle andre interessenter og opfordre dem til at udnytte denne anden chance. Jeg mener, at den fleksibilitet, man fokuserer på i betænkningen, i lyset af gennemførelsen af programmer for anvendelsen af midlerne er den rette fremgangsmåde, når fremtidens privatiseringspolitik skal udformes.

Med hensyn til forenkling af de administrative bestemmelser for anvendelsen af strukturfondene er betænkningen et skridt i den rigtige retning med henblik på at finde en balance mellem at lette de europæiske fondes koordinering af projekter mest muligt og kontrollen med anvendelsen af disse ressourcer. Reformen af forordningerne skal være det centrale med henblik på at sikre større gennemsigtighed i de europæiske borgeres og skatteyderes øjne og skal hjælpe med til at skabe brugbare betingelser for medlemsstaterne. Under hele processen må vi ikke glemme det endelige mål, som er at opnå sammenlignelige sociale og økonomiske betingelser over hele EU.

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). – (HU) Hr. formand! Siden den økonomiske krise brød ud, er EU ved flere lejligheder blevet kritiseret for at være ud af stand til at reagere hensigtsmæssigt på krisesituationen. Mit syn på dette er, at den nuværende forhandling og hr. Kirilovs fremragende betænkning er et enestående dementi af dette og et bevis på, at EU har været i stand til at reagere på disse processer. Jeg forstår ikke de kolleger, der er bekymrede for, at de nuværende forenklinger vil betyde, at processerne ikke vil blive overvåget, eftersom det virkelig værdifulde ved samhørighedspolitikken netop er, at den har en meget nøjagtig tilsynsmekanisme. Derfor bør ingen bekymre sig, og hvis mine kolleger er bekymrede over dette, håber jeg ikke, at det skyldes manglende solidaritet fra deres side over for de medlemsstater – f.eks. mit eget land, Ungarn – som efter deres mening ikke vil anvende disse midler korrekt. Vi vil virkelig bruge dem helt korrekt. Denne forhandling er også meget vigtig for at bekræfte, at der er behov for samhørighedspolitikken. Det glæder mig, at hr. Hahn og hr. Cioloş er til stede. Det bekymrer mig meget, at hr. Barrosos første dokument ikke en gang indeholder en bemærkning om den fælles landbrugspolitik, og selv samhørighedspolitikken nævnes kun meget overfladisk, selv om der er tale om fantastisk vigtige samhørigheds- og fællesskabspolitikker, der er uundværlige for grøn vækst, innovation og jobskabelse, med andre ord for at gennemføre de nye målsætninger i Europa 2020-strategien. Derfor bør samhørighedspolitikken ikke svækkes, men derimod styrkes.

  Iosif Matula (PPE). – (RO) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som følge af alle ændringsforslagene til de lovgivningsmæssige rammer på fællesskabsplan og nationalt plan, der har til formål at afbøde krisens virkninger, mærkes dens indflydelse på realøkonomien og arbejdsmarkedet i øjeblikket meget tydeligt mange steder. Høj arbejdsløshed har alvorlige følger for medlemsstaternes økonomier, men der er stadig store problemer med at stille finansiering til rådighed.

Det er vigtigt med en effektiv gennemførelse af programmerne inden for samhørighedspolitikken, eftersom dette skaber en betydelig forøgelse i støtten til realøkonomien i form af de 347 mia. EUR, der er afsat for perioden 2007-2013. Yderligere bestræbelser bør rettes mod de støttemodtagere, der er blevet ramt hårdest, for at fremskynde finansieringsstrømmen til medlemsstaternes regioner. Jeg mener, at en vigtig ændring, man har foretaget, er muligheden for at finansiere enkelte vigtige projekter fra forskellige programmer, når der er tale om projekter, der dækker flere regioner.

Jeg vil gerne lykønske ordføreren med det arbejde, han har udført. Men jeg er nødt til at fremsætte en bemærkning om, at selv om betænkningen var længe ventet, gik det langsomt med at få den udarbejdet. Jeg mener, at vi er nødt til at finde løsninger og prioritere målsætningerne langt højere for at undgå situationer, hvor fremragende foranstaltninger forsinkes for længe. En forenkling af de administrative procedurer i almindelighed vil bidrage til at fremme evnen til at absorbere disse midler, herunder i lande, der står med dette problem, med andre ord mit hjemland, Rumænien. Vulkanudbruddet har vendt op og ned på verden på fem dage og kan udløse endnu en krise. Hvor længe vil det tage os at få mulighed for at reagere? En ting, som står meget klart for mig, er, at vi fremover er nødt til at træffe beslutningerne langt hurtigere.

(Bifald)

  Monika Smolková (S&D). – (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at rose ordføreren, hr. Kirilov, for hans arbejde. Det er udmærket, at de europæiske institutioner med henblik på at reagere på den økonomiske krise har besluttet at fremskynde finansieringsprocessen for regionale udviklingsprojekter og ligeledes at forenkle reglerne for regulering af brugen af strukturfondene. Desuden vil der ske en forlængelse af fristen for anvendelse af EU-midler, der blev godkendt i 2007, for at give medlemsstaterne bedre tid til at gøre brug af dem.

I Slovakiet har vi en talemåde, der siger, at hurtig hjælp er dobbelt hjælp. De medlemsstater, der er hårdest ramt af den økonomiske krise, ser frem til den forordning, vi diskuterer i dag. Kommissionen fremlagde det første udkast helt tilbage i juli sidste år. Vi træffer først beslutningen i maj måned. Hele lovgivningsprocessen har taget ni måneder frem til i dag. Måske er tiden inde til at begynde at overveje enklere og kortere lovgivningsprocesser i konkrete, specifikke tilfælde.

Krise, arbejdsløshed, fattigdom og stadig større regionale forskelle er præcis den slags tilfælde, hvor det er nødvendigt at handle hurtigere og mere fleksibelt. Vi får svært ved at forklare de arbejdsløse, at det tog os mere en trekvart år at vedtage lovgivningen, som skal hjælpe dem nu, hvor de har behov.

  Pascale Gruny (PPE). – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I dag er vi alle enige om at hilse foranstaltningerne til forenkling af strukturfondene, som foreslås i hr. Kirilovs betænkning, velkommen.

Ikke desto mindre vil jeg som formand for Parlamentets arbejdsgruppe om Den Europæiske Socialfond sige, at jeg er fortørnet over, hvor længe den igangværende revisionsprocedure har taget. Kommissionens oprindelige forslag stammer fra juni 2009. Selv om formålet med denne revision var at hjælpe medlemsstaterne med at bekæmpe den økonomiske og sociale krise, tog det Rådet seks måneder at nå frem til en aftale. Det er uacceptabelt. Det er korrekt, at lovgivningsproceduren er blevet ændret hen ad vejen for at give Parlamentet de samme beføjelser som Rådet. Men som folkevalgte repræsentanter i EU kan vi ikke i dag retfærdiggøre disse forsinkelser over for befolkningen.

Nu vil jeg gøre et lille sidespring og udtrykke min glæde over det ansvar, som Parlamentet har udvist ved i videst mulig udstrækning at acceptere Rådets holdning for ikke at forsinke proceduren yderligere. Men jeg vil gerne igen give udtryk for min skuffelse. Vi har behov for et EU, der kan træffe hurtige beslutninger, der kan få reel praktisk betydning.

Lad os nu for et øjeblik vende os mod fremtiden. De forenklinger, der foreslås i dag for at bekæmpe den økonomiske krise, er positive, men jeg vil gerne tilføje, at de kunne have været endnu mere ambitiøse, hvis foranstaltningerne i den nuværende programmeringsperiode, 2007-2013, ikke havde været så klodsede og komplicerede.

Hvis vi derfor kigger fremad mod forhandlingerne om de flerårige lovgivningsrammer for 2014-2020, vil jeg opfordre Europa-Parlamentet til at udvise mod i sine forslag om forenkling af forvaltningen og anvendelsen af strukturfondene og Samhørighedsfonden.

  Sergio Paolo Francesco Silvestris (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil også gerne give udtryk for min tilfredshed med hr. Kirilovs betænkning og sige, at jeg er ked af, at han ikke kan være til stede i dag.

En yderligere forenkling af mekanismerne for Regionaludviklingsfonden, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden er en god idé og vil være godt for udgifterne. På et tidspunkt, hvor disse fonde også bruges til at bekæmpe krisen, skal vi sætte de udbetalende organer i en situation, hvor de kan bruge alle deres penge. Men vores foranstaltning betyder også, at der er en undskyldning mindre.

En undskyldning mindre for hvem? For de regioner, der f.eks. bruger Samhørighedsfonden, og som ofte ikke kan bruge alle deres penge, fordi de er ude af stand til det, men stadig skyder skylden for deres manglende udgifter på de europæiske procedurers kaotiske karakter og det overdrevne bureaukrati.

I dag gælder den undskyldning ikke mere. I dag er alle organer, der har til opgave at formidle europæiske midler, i en situation, hvor …

(Formanden afbrød taleren)

  Ioan Enciu (S&D). – (RO) Hr. formand! Vi har følt virkningerne af den økonomiske krise siden 2008. De største problemer, vi står over for i øjeblikket, er arbejdsløshed, faldende levestandard og fattigdom. Med hensyn til EU's politikker har man konstant bestræbt sig på at udvide og forbedre de instrumenter, der kan bruges til at afhjælpe disse virkninger, som også betyder tilskyndelse til økonomisk vækst i Europa. Hr. Kirilovs betænkning er et godt eksempel på dette. Den er blevet udarbejdet på grundlag af nogle fremragende og velkomne forslag fra Kommissionen, der har til formål at forenkle ansøgningsproceduren ved at give medlemsstaterne adgang til de relevante midler.

Jeg glæder mig over og støtter betænkningen af hr. Kirilov både med hensyn til sammenlægning af beløbene til større projekter og tilpasning af specifikke tekniske kriterier og betingelser for at lette forvaltningen af de midler, der er til rådighed. Disse ændringsforslag er i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, der tilskynder til jobskabelse og støtter investeringer i miljøbeskyttelse.

  Sidonia Elżbieta Jędrzejewska (PPE). – (PL) Hr. formand! De foregående talere har allerede nævnt samhørighedspolitikkens fordele, og jeg ønsker ikke at gentage det. Jeg vil blot understrege, at mit land, Polen, og min region, Wielkopolska, også nyder godt af samhørighedspolitikken. Jeg er meget glad for dette, og det er sådan, jeg forstår ændringsforslaget til forordningen. Jeg er glad for den konstante indsats for en bedre absorption af midlerne – bedre absorption af midler som led i samhørighedspolitikken. For at forbedre gennemførelsen og absorptionen er det vigtigt med en løbende forenkling og løbende liberalisering af lovgivningen, der styrer gennemførelsen af denne politik. Derfor opfatter jeg forordningen som det næste skridt, en forenkling af gennemførelsen. Det glæder jeg mig over. Jeg vil også gerne sige, at disse bestræbelser skal ske løbende. Vi skal til enhver tid bekæmpe overdrevet bureaukrati og altid søge at sikre os, at lovgivningen er gavnlig for støttemodtagerne.

  Othmar Karas (PPE). – (DE) Hr. formand! Samhørighedspolitikken er et vigtigt politisk værktøj. Den giver os mulighed for at bidrage til at bekæmpe krisen, stimulere efterspørgslen på kort sigt og samtidig investere i langsigtet vækst og konkurrenceevne. Det er vigtigt at gøre det meget klart, at samhørighedspolitikken og navnlig forskudsudbetalingerne og en hurtigere lokal gennemførelse i 2009 ydede et meget vigtigt bidrag til at forbedre købekraften, hvilket gavnede økonomien og bidrog til at begrænse tilbagegangen i privatforbruget. Samhørighedspolitikken udgør også en meget vigtig del af Europa 2020-strategien. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor Deres kollega, hr. Rehn, har kædet sanktionsmekanismer ved manglende overholdelse af forordningen for det fælles finansmarked sammen med restriktioner på regionalpolitikken…

(Formanden afbrød taleren)

  Marie-Thérèse Sanchez-Schmid (PPE). – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi skal stemme om Kirilov-betænkningen inden for de næste par uger, og det glæder mig, for det haster.

Befolkningen og vores folkevalgte repræsentanter har nu ventet i næsten et år på konkrete og permanente foranstaltninger fra samhørighedspolitikken som reaktion på krisen. Nationale og lokale aktører har brugt et år på at opfordre til større fleksibilitet og tilpasningsevne ved tildeling af europæiske midler.

I dag, hvor Parlamentet overvejer nye foranstaltninger i retning af større gennemsigtighed i brugen af Samhørighedsfonden, har vi mere end nogensinde brug for at få held med vores forsøg på at forenkle disse krav. Kirilov-betænkningen er et første skridt i retning af denne forenkling. Vi skal opfordre til, at man tager flere skridt, for det er troværdigheden og synligheden af EU's foranstaltninger i det daglige, der står på spil.

Denne betænkning er også bevis på Europas solidaritet, således at vi i denne tid, hvor der hersker tvivl om vores enhed, kan tilbyde de medlemmer, der har brug for det, foranstaltninger, der er tilpasset deres situation. I disse mørke og overskyede tider kan Kirilov-betænkningen være et frisk pust. Jeg håber, at denne betænkning kun bliver et første skridt.

  Johannes Hahn, medlem af Kommissionen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke alle, der er nået frem til salen her langt væk fra eller tæt på for at udvise et sådant engagement i forhandlingen. Jeg vil gerne takke Dem, fordi De har givet Deres brede opbakning til samhørighedspolitikken og den erkendelse, at den giver os mulighed for at hjælpe vores regioner og deres befolkninger. Det tjekkiske medlem henviste til talemåden om, at hurtig hjælp er dobbelt hjælp. Jeg vil gerne sige, at det er en europæisk erkendelse. På trods af alle problemerne og fejltagelserne har vi holdt fast i dette princip i initiativet.

Mit korte svar til fru Schroedter er, at De ikke skal være bekymret for, at kontrolmekanismerne vil blive ramt, fordi vi har standardiseret tærsklerne, så vi kan evaluere projekter, der ofte dækker begge områder, på en ensartet måde. Der findes også kontrolmekanismer på lokalt og nationalt niveau. Dette er princippet bag fælles forvaltning. Vi er også styret af andre forordninger, f.eks. inden for offentlige indkøb og statsstøttesystemet. De omfatter også bestemte frister, som vi som regionalpolitikere ikke bare kan ignorere.

Med hensyn til forlængelsen af N+3-forordningen mener jeg, at vi bør anlægge en meget restriktiv tilgang. Vi skal sikre os, at reglerne ikke lempes, og at regionerne ikke tror, at de bare kan læne sig tilbage og gøre ingenting. I stedet skal de være engagerende i at bruge de midler, der er til rådighed.

Vil De ikke sige til fru Swinburne, at der overhovedet ikke er nogen tegn på, at alt det, hun er bange for, vil ske, hvis budgettet er tilstrækkelig stort. Vi vil stille tilgængelige regionale midler til rådighed for Wales og alle andre regioner fremover. Derfor kan jeg ikke give tilladelse til, at vi anvender penge fra strukturfondene i vanskelige tider til at indføre synlige sanktioner, der er uden virkning.

Endnu en gang tak for Deres brede opbakning. Jeg vil også gerne takke medarbejderne i generaldirektoratet for Regionalpolitik, som har arbejdet meget hårdt på dette område.

  Karin Kadenbach, stedfortræder for ordføreren. – (DE) Hr. formand! Jeg vil meget gerne bringe al rosen og alle de positive vurderinger fra dagens forhandling videre til hr. Kirilov. Jeg vil gerne fremhæve to ting endnu en gang.

Vi har kun de europæiske skatteyderes penge at bruge, og derfor skal vi gøre adgangen til fondene så enkel og gennemsigtig som mulig. Det er formålet med denne betænkning. Men jeg mener også – og denne anmodning er rettet til fru Schroedter – at vi ikke bør antyde, at de enkelte medlemsstater ikke gør alt, hvad der er muligt, for at overholde den europæiske lovgivning. Det er, hvad jeg har forstået ved at læse mellem linjerne i dag, og jeg mener ikke, at vi bør antyde dette om nogen. Jeg arbejder ud fra den antagelse, at alle medlemsstaterne og alle institutionerne gør alt, hvad de kan, for at sikre, at de europæiske fonde anvendes effektivt og korrekt.

Jeg har endnu en bemærkning til fru Swinburne, men ikke kun til hende. Dette handler ikke om at uddele almisser til fattige regioner. Vi yder støtte til regionerne for at øge købekraften og skabe arbejdspladser, fordi købekraften i disse regioner udgør en del af det samlede bidrag til at sikre, at Europa kan begynde at fremstille og sælge varer igen. Dette vil styrke det indre marked. Det er med andre ord ikke blot en handling, der er udtryk for generel solidaritet. Alle, der ved noget om økonomi og forretningsverdenen, vil forstå, ikke kun ud fra et socialt perspektiv, men også ud fra et forretningsmæssigt og økonomisk synspunkt, hvorfor vi har brug for regionalpolitik, og hvorfor vi kan bruge den som en hurtig og effektiv foranstaltning, især i krisetider, til at stimulere den europæiske økonomi i alle Europas regioner.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted under mødeperioden i første uge af maj.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Denne betænkning om ændring af den generelle forordning om gennemførelsen af strukturfondene og Samhørighedsfonden er af særlig betydning for EU's borgere. En række medlemsstater, herunder Rumænien, har hidtil haft en lav absorptionsgrad for europæiske midler. Et stort antal borgere, virksomheder og lokale myndigheder har kritiseret de komplicerede procedurer, der bremser dem, når de forsøger at opnå finansiering til deres projekter.

Denne betænkning viser Europa-Parlamentets ønske om at løse de problemer, der fremhæves i denne forbindelse. Jeg støtter forslaget, der har til formål at forenkle procedurerne for adgang til de europæiske fonde. En begrænsning af mængden af unødvendige administrative procedurer og bureaukrati vil sammen med indførelsen af klarere regler bidrage til at øge absorptionsniveauet for europæiske midler.

Jeg hilser disse foranstaltninger velkommen, navnlig på et tidspunkt, hvor medlemsstaterne er ramt af den økonomiske krise. Fem europæiske lande, herunder Rumænien, vil deltage i en proces, der har til formål at fremskynde absorptionen af europæiske midler. Indførelsen af en ny procedure for forskudsbetalinger vil gøre det muligt at gennemføre flere projekter hurtigere. Desuden vil Rumænien få gavn af ændringsforslaget til reglerne om mindre risiko for at miste midler, der ikke anvendes hurtigt nok.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Den økonomiske krise har vist behovet for en offentlig indsats for at støtte private aktiviteter, der er i problemer. EU's samhørighedspolitik spiller en væsentlig rolle i den forbindelse. Ved at yde økonomisk støtte til dem, der er ramt af den økonomiske nedgang, udgør strukturfondene et håndtag, der kan bruges til at stimulere aktivitet.

Men det er fortsat vanskeligt at opnå adgang til europæisk finansiering for en række potentielle støttemodtagere. Procedurerne er komplicerede og forsinkelserne for store, selv om der her i krisen er behov for enkle og hurtige foranstaltninger.

Som led i dette ønske om præcisering hilser jeg Kommissionens initiativ, der har til formål at forenkle den finansielle forvaltning af strukturfondene, velkommen. De forskellige forslag går alle i retning af en mere effektiv samhørighedspolitik, som dog ikke har alt for store konsekvenser for Fællesskabets budget. Jeg glæder mig over denne pragmatiske tilgang.

Kommissionen skal imidlertid ikke stoppe her. Denne reform er nødvendiggjort af krisen og skal være det første skridt i en radikal forenkling af vores måde af forvalte de europæiske fonde på. Samhørighedspolitikken skal blive et instrument til en mere effektiv offentlig intervention med henblik på at yde reel støtte til den økonomiske aktivitet.

  Ramona Nicole Mănescu (ALDE), skriftlig. – (RO) Jeg vil gerne lykønske ordføreren med det arbejde, han har udført. Jeg glæder mig også over den aftale, der endelig er indgået inden for Rådet og Regionaludviklingsudvalget. Jeg mener, at det er meget vigtigt for os at vedtage denne betænkning hurtigst mulig, så vi kan tilbyde de medlemsstater, der har været hårdtest ramt af krisen, den økonomiske støtte, der er nødvendig for økonomisk genopretning. Et af de centrale aspekter, der fremhæves i denne betænkning, er forenklingen af procedurerne for adgang til og anvendelse af de europæiske fonde. Vi har behov for foranstaltninger for at lette en hurtig genopretning, navnlig nu under en økonomisk krise.

Derfor mener jeg, at udbetaling af forskud på 2 % fra Den Europæiske Socialfond og på 4 % fra Samhørighedsfonden er den ideelle løsning for medlemsstater, der har betydelige likviditetsproblemer, og giver dem mulighed for at opnå en konsekvent bistand. Midlerne fra Den Europæiske Socialfond skal yde et aktivt bidrag til den økonomiske genopretning i de medlemsstater, der er blevet ramt hårdest af krisen, og hjælpe dem i deres bestræbelser på at bevare arbejdspladser, forbedre det faglige kvalifikationsniveau og dermed forebygge og bekæmpe arbejdsløshed.

  Georgios Stavrakakis (S&D) , skriftlig. – (EL) Jeg vil gerne starte med at lykønske ordføreren, Evgeni Kirilov, og alle medlemmerne af vores udvalg, for takket være deres vedholdenhed og beslutsomhed er det lykkedes os at afholde en forhandling i dag og gå direkte til vedtagelsen af denne exceptionelt vigtige betænkning uden at spilde mere kostbar tid. Jeg vil gerne understrege ændringsforslagenes afgørende rolle med hensyn til absorptionen af bevillingerne, begrænsning af bureaukratiet og reglernes kompleksitet, maksimering af finansieringens indvirkning på økonomien som helhed og dermed en styrkelse af fordelene for borgerne. Ved sin høring påpegede kommissær Hahn med rette, at selv om det måske er den mest succesfulde EU-politik, har den politiske samhørighed både fjender og venner. Vedtagelsen af disse ændringsforslag, som vi diskuterer i dag, er et vigtigt skridt, men det haster endnu mere med, at Kommissionen tager det næste skridt, som er at fremlægge dens fremtidsvision for den politiske samhørighed sammen med sine idéer og forslag til de nødvendige ændringer af rammerne, operationen og kompetencerne, nye værktøjer osv.

(EN) Det er på høje tid, at vi tager det næste skridt, inden nye dokumenter uden ejermand dukker op.