Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 20. april 2010 - Strasbourg

15. Særlige foranstaltninger for landbrugsmarkederne (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om mundtlig forespørgsel til Kommissionen af Paolo De Castro for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om særlige foranstaltninger for landbrugsmarkederne (O-0036/2010 – B7-0208/2010).

Da hr. De Castro ikke er til stede, giver jeg ordet til hr. Le Foll, som træder i stedet for De Castro.

  Stéphane Le Foll, stedfortræder for spørgeren. – (FR) Hr. formand! Derfor tilfalder det os at afslutte forhandlingerne i aften, og det er allerede sent. Først og fremmest vil jeg gerne undskylde på vegne af formanden for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, hr. De Castro, som ikke kan være her i aften af de grunde, som De kender. Som andre medlemmer af Parlamentet har han ikke kunnet tage af sted hjemmefra for at deltage i vores forhandlinger i Strasbourg.

De spørgsmål, vi beskæftiger os med i dag, udspringer af den generelle krise, som hele landbrugssektoren oplever. Som vi ved i dag, oplever vi en krise og frem for alt et fald i priser og landbrugsindkomster, der påvirker kornproducenter, kødproducenter, af både svinekød og oksekød, og ligeledes – og dette siger jeg på hr. De Castros vegne – olivenolieproducenter, og som rammer har og har ramt mælkeproducenterne utroligt hårdt.

I lyset af denne krise og dette prisfald er det klart, at Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ønsker at høre fra Kommissionen, hvad vi kan gøre lige nu og fremover for at komme ud af denne krise, og især hvilke foranstaltninger vi kan indføre i de kommende måneder for at støtte landmændene og sikre, at landbrugsmarkederne er mindre volatile.

Mit første spørgsmål til kommissæren drejer sig mere specifikt om krisen inden for mejeriprodukter: Hvordan er situationen med hensyn til de foranstaltninger, som Parlamentet og Rådet har vedtaget over for mælkekrisen, og navnlig anvendelsen af den famøse mælkefond på 300 mio. EUR, som man har aftalt? Det er mit første spørgsmål, fordi jeg mener, at hvis vi skal træffe lovgivningsbeslutninger, skal vi vide, hvordan de anvendes.

Som sagt bliver alle former for produktion i øjeblikket ramt af prisfald og en dyb krise på markederne. Det bringer os videre til et spørgsmål om det, vi kan kalde markedsregulering, og hvordan vi kan begrænse denne berygtede prisvolatilitet.

Der høres ingen klager, når priserne stiger, især ikke fra landmændene. Det er de europæiske forbrugere, der frygter prisstigninger inden for landbruget, som begrænser deres købekraft og påvirker deres evne til at købe landbrugsprodukter.

Det er, når priserne er lave, og når de falder gennem længere perioder, at producenterne straffes på deres indkomst og især, og det er det alvorligste for europæisk landbrug, på deres evne til at investere og forberede sig på fremtiden. Landbruget er en hård branche. Investeringerne er betydelige, og det tager lang tid at tjene disse investeringer hjem. Vi er nødt til at stabilisere priserne.

Hr. kommissær, spørgsmålet fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og dets formand, hr. De Castro, består af to punkter.

For det første har De annonceret, at der skal gennemføres en række foranstaltninger inden for mælkesektoren inden årets udgang. Det er vigtigt, så kan De give os nogle nærmere oplysninger om dem? For det andet er der specifikke foranstaltninger, der skal gennemføres på alle markeder, ikke kun inden for mælk.

Endelig vil vi gerne spørge Dem, hvordan Kommissionen planlægger at foregribe og forhindre disse prisfald på mellemlang sigt. Hvilken markedsreguleringsmekanisme kan man bruge til at begrænse pludselige stigninger og frem for alt pludselige prisfald? Hvad gør Kommissionen i øjeblikket, og hvordan ser den på dette spørgsmål?

Det er de tre elementer, jeg gerne vil nævne, nemlig mælkefonden, perspektiverne med mælkekrisen og mere generelt, hvordan Kommissionen har til hensigt at håndtere spørgsmålet om prisvolatilitet og prisfald.

  Dacian Cioloş, medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke hr. De Castro og hr. Le Foll fra Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for at have taget disse problemer op til debat her i Parlamentet.

Det er korrekt, og jeg må også erkende, at landmændenes indkomster faldt markant i 2009, hvilket blot var en fortsættelse af tendensen fra 2008. Derfor er der tale om en situation, som vi sjældent har oplevet på det europæiske marked. Den falder sammen med, at dette marked i stigende grad åbnes mod verdensmarkedet og følger efter de seneste reformer af den fælles landbrugspolitik.

Denne krise har især ramt mælkesektoren. Sidste år var vi vidner til, at producenterne inden for denne sektor stod i en vanskelig situation, navnlig i landdistrikter, hvor mælkeproduktionen er vigtig, ikke bare for landbrugssektoren, men for den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen i almindelighed.

Det er i denne forbindelse, at Kommissionen sidste år indførte forskellige foranstaltninger, først ved at mobilisere mekanismer for intervention på markederne for at bremse prisfaldet. Dette frigjorde betydelige midler, mere end 400 mio. EUR, til at finansiere disse interventioner på markederne. Men som hr. Le Foll påpegede, mobiliserede vi også en fond på 300 mio. EUR for at give medlemsstaterne mulighed for at komme de hårdest ramte mælkeproducenter til undsætning.

Denne beslutning blev så truffet sidste år. Den gav medlemsstaterne mulighed for at fastsætte kriterier for, hvordan midlerne skulle fordeles. De blev især kanaliseret ud til de producenter, der havde hårdest brug for dem.

Jeg vil også gerne slå fast, at disse kriterier blev fastsat af medlemsstaterne og ikke krævede Kommissionens godkendelse. Medlemsstaterne skulle blot meddele Kommissionen, hvilke kriterier de havde valgt.

Jeg kan fortælle Dem, at så vidt jeg ved, gav alle medlemsstater Kommissionen meddelelse om deres beslutning om at anvende disse foranstaltninger. De har derfor opstillet kriterier for fordelingen af disse midler, og selve processen med at fordele støtten kan gå i gang. Medlemsstaterne har frem til juni til at fordele disse midler.

Så som sagt har der først været en fase med markedsinterventioner for at få dem på ret køl igen. Jeg mener, at den nuværende situation viser os, at denne intervention har været en succes, for priserne har stabiliseret sig. Der er naturligvis stadig variationer, men de holder sig inden for rimelige grænser, inden for de normale grænser for markedet. For det andet har vi støtteforanstaltningerne, der snart vil nå ud til producenterne. Det er så de foranstaltninger, der allerede er gennemført.

Jeg vil gerne her gentage, hvad jeg for nylig sagde i Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Som kommissær håber jeg at tage ved lære af den specifikke situation, vi oplevede sidste år. Jeg ønsker ikke at vente på reformen af den fælles landbrugspolitik efter 2013, hvor vi helt sikkert vil komme med mere solide svar til hele landbrugssektoren. Jeg vil ikke vente til afslutningen af reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013 med at fremsætte specifikke forslag til mælkesektoren på grundlag af konklusionerne fra gruppen på højt plan, der blev nedsat sidste år i kølvandet på krisen, og som nu er i gang med sit arbejde. Denne gruppe vil fremlægge sine resultater i juni.

Umiddelbart efter vil jeg foreslå en diskussion i Rådet (landbrug) og i Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter med udgangspunkt i disse resultater. Så inden efteråret eller slutningen af året vil jeg komme her med forslag, der vil give os mulighed for at forudse og så vidt muligt forhindre kriser af denne art – navnlig i mælkesektoren, fordi den har oplevet den vanskeligste situation af alle – og dermed foreslå løsninger, ikke bare på kort sigt, men også på mellemlang og lang sigt.

Vi vil naturligvis tage ved lære af dette og bruge denne lektion inden for andre landbrugssektorer, hvor vi skal intervenere. Måske skal jeg nu benytte lejligheden til at give Dem nogle oplysninger til brug efter vores forhandling i dag.

Kommissionen er meget opmærksom på markedsudviklingen i andre sektorer. Ved hjælp af de interventionsmetoder, vi råder over i øjeblikket – mekanismer for intervention på markederne, som især bruges som sikkerhedsnet – vil vi gøre vores bedste for at forhindre en gentagelse af situationer, der minder om den, der har ramt mælkesektoren.

Mange tak skal De have. Jeg vil lytte opmærksomt til de spørgsmål og problemer, De tager op, og jeg tager ordet igen til sidst for at fremsætte en række bemærkninger.

  Peter Jahr, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. Cioloş, mine damer og herrer! Den grundlæggende reorientering af landbrugspolitikken, så den i højere grad er fokuseret på markedsøkonomien, er den rette fremgangsmåde. Beslutningen om at styrke sammenhængen mellem europæisk landbrug og verdensmarkedet er også rigtig. Den første succes for denne politik var meget synlig frem til 2007 eller starten af 2008. Den europæiske landbrugspolitik gav mere for pengene. Der var stort set ingen markedsinterventioner, og landmændenes indkomster var stabile og stigende. Men i øjeblikket oplever vi bagsiden af denne reorientering, der omfatter store prisudsving og faldende landbrugsindkomster. Både landmændene og de politikere, der udformer landbrugspolitikken, skal fremover kunne håndtere store udsving i producentpriserne, ikke bare i mælkesektoren.

For at kunne forvalte alvorlige fald på markedet mere effektivt har landbrugspolitikken brug for værktøjer, der kan give den mulighed for at reagere hurtigt, konsekvent og uden en masse bureaukrati. Derfor opfordrer jeg til, at man ikke afskaffer foranstaltninger som interventioner eller eksportsubsidier fuldstændig, men at de medtages på budgettet til nulværdi. Disse instrumenter skal kun tages i brug i ekstraordinære situationer og ikke til konstante markedsinterventioner. Men vi har brug for disse instrumenter, de skal være klar til brug. Vi skal også identificere foranstaltninger for landmændene, der kan skabe lighed på markedet. Disse omfatter navnlig en styrkelse af producentsammenslutningernes juridiske stilling.

Jeg håber, at Kommissionen vil holde ord og overveje bedre grundlæggende juridiske bestemmelser og herefter hurtigt træffe foranstaltninger, når dette er nødvendigt for at forhindre, at landmænd og forbrugere lider alvorlig skade.

  Marc Tarabella, for S&D-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Jeg bakker op om Deres første skridt som kommissær for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, for siden Deres høring og ved flere andre lejligheder har vi glædet os, når De har givet udtryk for Deres ønsker, fordi De har forstået, at de ekstreme prisudsving udgør en alvorlig trussel mod landbruget og dets fremtid. Det samme gælder landmændene, som ikke længere kan langtidsplanlægge, fordi investeringerne – navnlig for de yngste af dem – beregnes over perioder på 20 eller 30 år.

For blot seks måneder siden underskrev jeg sammen med hr. Le Foll og et par andre kolleger et ændringsforslag om dette spørgsmål og om alvorlig prisvolatilitet, der havde til formål at begrænse den stigning på 1 %, man havde besluttet, især inden for mælkeproduktion, fordi vi rent faktisk befinder os i en periode med overproduktion. Ændringsforslaget blev forkastet med næsten 250 stemmer mod 350.

De sagde, at vi fremover bør overveje regulering. Gruppen på højt plan holder møder, og så vidt jeg har forstået, består den af personer af høj kaliber, og det er ikke bare producenterne, der er repræsenteret, men også distributørerne.

Jeg ønsker ikke, at aktører, der befinder sig mellem disse to grupper, mellem producenter og distributører – nemlig forædlingsleddet – bliver glemt. Jeg håber ikke, at vi glemmer dem, for det er også gennem dem, frem for alt faktisk, at der skabes overskud, efter min mening i højere grad end gennem distributørerne. Jeg vil gerne forsikre dem om, at de ikke vil blive glemt i diskussionen.

Ud over mælkesektoren rammes alle sektorer inden for landbruget af volatilitet, og jeg vil også være så dristig at sige, at priserne er høje. Lad os være forsigtige, for det er ikke nødvendigvis en fordel for landbruget, når forædlingsindustrien – brugerne – vender sig mod alternative produkter. Når priserne vender tilbage til et mere normalt eller lavere leje, vil disse brugere ikke nødvendigvis vende tilbage til det oprindelige produkt.

Hr. kommissær, i denne situation vil jeg gerne vide – selv om det er lidt tidligt – om De virkelig har til hensigt at indføre de reguleringsmekanismer, som producenterne venter så ivrigt på, inden for alle andre produktionsområder.

  Martin Häusling, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne sige til hr. Cioloş, at situationen er forholdsvis fredelig på landet i øjeblikket, ikke fordi landmændene er tilfredse, men fordi mange landmænd i øjeblikket er meget frustrerede. Vi kan ikke bare afvise dem alle ved at sige, at vi vil identificere en fremragende løsning på landbrugskrisen i 2013. Vi er nødt til at give dem nogle svar nu. Det er vi enige om. Protesterne kan meget hurtigt komme tilbage til Bruxelles, så vi er nødt til at komme med nogle svar.

Inden for mælkesektoren er der behov for en grundlæggende ændring af politikken. Jeg deltog i konferencen for gruppen på højt niveau og fandt, at svarene på krisen i mælkesektoren var interessante, men på ingen måde tilstrækkelige. Hvis der skal ske en ændring i politikken, er vi nødt til at sætte spørgsmålstegn ved beslutningen for nylig om at afskaffe reguleringen. Når denne proces er ved at være til ende, kan vi sige, at ophævelsen af kvoterne førte til en meget hård landing, ikke en blød landing. Nu må vi så hurtigst muligt overveje, hvordan vi kan indføre en ny politik, hvordan vi kan indføre nye benchmarks, og hvordan vi kan bringe staten, med andre ord EU, tilbage i spillet, så vi kan få nogle klarere regler for markedet. Markeder kan ikke fungere uden hjælp. Det er svaret på finanskrisen og ligeledes krisen inden for landbruget. Vi skal opstille regler.

I øjeblikket står vi over for en vanvittig koncentrationsproces inden for landbruget. Jeg bliver meget bekymret, når jeg kan læse i avisen, at bedrifter på helt op til 8 000 køer er under opførelse i det sydlige England. På den anden side må mange mindre brug i ugunstigt stillede områder lukke. Den slags ændringer vil ikke føre til en europæisk, men en amerikansk landbrugsmodel med større og større virksomheder, hvilket i sidste ende vil føre til, at mange små mælkebrug i Europa forsvinder. Vi skal huske på, at dette også betyder tab af arbejdspladser.

Hr. Jahr, vi er enige om én ting, selv om vi ikke er enige i, at vores landbrugspolitik skal være fokuseret på verdensmarkedet. Vi har brug for en tydelig retsstilling for landmændene. De er det svageste led i forretningskæden. De er de første, der bliver ramt af dumpingpriser, som bliver stadig mere udbredte på mange områder. Vi er enige om, at det haster med en klar politisk stillingtagen om, hvordan vi kan regulere markederne bedre i fremtiden.

Vi er nødt til at kigge ud over Europas grænser for at se, hvordan andre regioner løser dette problem. Ingen vil fortælle os, hvordan og hvornår vi skal regulere vores markeder. I de senere år er vi gået for vidt med afskaffelsen af mange af markedsreguleringerne. Lad os kigge på andre lande – gruppen på højt plan bør gøre det samme – for at se, hvilke regler man anvender andre steder. Det er klart, at Canada har hvad mange landmænd og mange forbrugere mener er en velafprøvet model. Vi bør ikke udelade den af diskussionen allerede fra begyndelsen. I stedet bør vi også levere nogle svar.

Som led i retningsændringen for vores politik skal vi sørge for, at vi indfører politikker for regionale markeder. Fokus skal altid ligge på regionerne og ikke på de 5 % af produkterne, der sælges på verdensmarkedet. Vi skal ikke betragte eksportsubsidier og interventioner som de normale regler for påvirkning af markedet fremover. Vi skal nu endeligt bringe denne proces til ophør.

  James Nicholson, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Først og fremmest glæder jeg mig over muligheden for at få denne forhandling. Jeg mener, at den er meget relevant, og den seneste krise inden for mælkesektoren, der har sendt så mange af vores landmænd rundt om i EU til tælling, har bestemt været et tegn på den alvorlige volatilitet, der kan påvirke vores landbrugsmarkeder. Der forekommer betydelige prisudsving fra år til år og endda fra måned til måned, og de skyldes ofte faktorer, der ligger uden for vores kontrol, såsom den globale finanskrise og endda olieprisen.

Virkningerne af det dramatiske fald i mælkeprisen i 2009 blev forstærket af EU's manglende evne til at reagere hurtigt nok på situationen. Selv om vi til sidst kunne gennemføre en blanding af markedsforvaltning og indtægtsstøtteforanstaltninger såsom intervention i mælkefonden og eksportrestitutioner, som til en vis grad lindrede smerten, endte mange landmænd med at gå konkurs, og mange har lidt store økonomiske tab.

Efter min mening er vi nødt til at anvende en tosidet metode for at forsøge at afbøde de lave prisers virkninger for vores landmænd. For det første skal vi blive enige om et minimumssikkerhedsnet for alle sektorer, der er sårbare over for prisudsving. For det andet skal vi sikre os, at vi, uanset hvilke værktøjer vi indfører, kan reagere hurtigt og effektivt, uanset hvilken krise vi kommer ud for.

I øjeblikket diskuteres det ihærdigt i Parlamentet og andre steder, om landmændene får en retfærdig og stabil pris for deres produktion. Hvem der er inde, og hvem der er ude i fødevareforsyningen og fødevareforsyningskæden er et emne, som er relevant for både landmænd og forbrugere. Den forestående reform af den fælles landbrugspolitik giver os en reel mulighed for at løse disse spørgsmål. Naturligvis er det vigtigt ikke at undergrave den europæiske agrofødevareindustris konkurrenceevne. Men en reformeret fælles landbrugspolitik skal kunne reagere på forskellige kriser inden for landbruget for at stabilisere markederne og sikre vores landmænd en rimelig indtægt.

  Georgios Papastamkos (PPE). – (EL) Hr. formand! Jeg går ud fra, at der er tale om en høj grad af ustabilitet på landbrugsmarkederne. Det er sket et betydeligt fald i priserne på de grundlæggende landbrugsprodukter. Samtidig er der sket en stigning i forbrugerpriserne og et betydeligt fald i landbrugsindkomsterne.

Efter min mening er den fælles landbrugspolitik efter reformerne og afkoblingen af støtten tilstrækkeligt markedsorienteret. Mit vigtigste forslag – og det vil jeg gerne gøre klart – går ud på, at landbrugssektoren ikke udelukkende kan overlades til markedsreglerne. Den fremstiller offentlige varer, og den har brug for offentlig, økonomisk støtte fra EU. Jeg kan ikke følge modsigelserne i argumenterne fra de medlemmer, der foreslår en markedsorientering her i lande, der opretholder, dyrker og intensiverer forbrugerpatriotismen. Men de nuværende markedsforvaltningsordninger giver ikke det nødvendige sikkerhedsnet, som den foregående taler, hr. Nicholson, var inde på. Vi har behov for supplerende foranstaltninger, mere fleksible og effektive foranstaltninger, foranstaltninger, der garanterer markedsstabilitet i krisetider. Og efter min mening skal vi også "bevæbne" den fælles landbrugspolitik med en finansiel mekanisme til at håndtere krisesituationer, en slags krisestyringsfond. Når man skal garantere producenternes indtægter, er man nødt til at sikre gennemsigtighed i fødevareforsyningskæden.

Her til sidst må vi ikke begrænse os til at udforme de fremtidige markedsværktøjer til perioden efter 2013. Vi ved, at situationen – frem for alt i mælkesektoren – også er kritisk inden for andre ekstremt vigtige sektorer, som er forskellige fra region til region i Europa.

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). – (HU) Hr. formand! Forhandlingen har indtil videre vist, at dette er et meget kompliceret problem. I en vis udstrækning har hr. Tarabella og hr. Nicholson m.fl. nævnt, at problemet på den ene side drejer sig om fødevarekæden som helhed, hvilket også tages op i José Bovés betænkning, især at EU hidtil har været ude af stand til at give et bud på, hvordan vi kan sikre en rimelig balance mellem producenter, forædlingsvirksomheder og detailhandlere. Hvad angår hr. Cioloş, er jeg fuldstændig enig i, at det ville være fint at finde en løsning på mellemlang og lang sigt. Der er fire teoretiske muligheder.

Den ene, som hr. Jahr også har nævnt, er at undersøge det neoliberale synspunkt, hvor man hidtil har afvist og forsøgt at afvikle de interventionistiske systemer. Så jeg er helt enig i, at vi skal tænke grundigt over, hvorvidt disse interventionistiske systemer kan afskaffes, eller om de rent faktisk kan bruges til at regulere markedet.

Den anden mulighed, som den franske regering har foreslået vedrørende den amerikanske model, er regulering for at imødegå den cykliske udvikling. Spørgsmålet er, hvorvidt dette kan lade sig gøre i Europa, men det skal vi også undersøge, eftersom hele markedet er så volatilt, at alle muligheder skal overvejes.

Den tredje er løsningen med en børs. For ikke så længe siden blev der afholdt en konference om Borsa Merci Telematica Italiana, et onlinebørssystem, og så skal vi undersøge, i hvilken udstrækning børssystemet kan anvendes. Jeg skal straks tilføje, for hr. Cioloş' skyld, at i Østeuropa og de baltiske lande er børssystemet desværre ikke særlig anvendeligt.

Det franske formandskab nævnte også muligheden for at indføre et prisovervågningssystem i EU. Det skal vi også gennemtænke, og vi skal gennemtænke – og det ligger, så vidt jeg kan vurdere, tæt på hr. Cioloş' måde at tænke på – muligheden for at oprette en form for fond efter samme model som reformen af frugt- og grønsagsmarkederne, som kan anvendes inden for risikostyring. Inden for kornområdet vil dette kræve utroligt store beløb. Jeg er med andre ord helt enig med kommissæren i, at vi skal overveje alle muligheder, for i øjeblikket er EU ude af stand til at regulere markederne korrekt.

  Michel Dantin (PPE). – (FR) Hr. formand! Som De udmærket ved, hr. kommissær, er landbruget en økonomisk sektor, der omfatter nogle specifikke kendetegn, som betyder, at der undertiden kan være behov for offentlig intervention, om end det ikke er ønskværdigt, af hensyn til producenter, forbrugere og det offentlige. Der er mindst tre grunde til, at offentlig intervention i denne økonomiske sektor er lige så velbegrundet i EU som i andre dele af verden.

Kendetegnene ved levering af landbrugsvarer og efterspørgslen på foder gør landbrugsmarkederne ustabile. Landbruget fremstiller også ikke-markedsmæssige varer og bidrager til at sikre en vis grad af social stabilitet i vores lande og vores landdistrikter i kraft af de arbejdspladser, det skaber. Frem for alt er landbruget grundlaget for en rigelig, varieret og sund fødevareforsyning. Kan vi så være tilfredse med den nuværende økonomiske situation for vores landdistrikter og vores landmænd?

For nogle få dage siden, hr. kommissær, gav en højtstående embedsmand mig følgende tal for hans département – det er tilfældigvis et fransk département, som De kender godt, hvor man opdrætter kvæg. Det administrative center har 2 500 landbrugsbedrifter. Heraf har 800 en gældsprocent på over 80 %, og 20 % har en gældsprocent på 100 % eller derover.

Med sådanne tal – som faktisk overraskede selv mig – drejer det spørgsmål, vi behandler i dag, sig ikke kun om indkomst, men om kapitaldræning af det europæiske landbrug. Mindre støtte, mindre offentlig intervention og flere restriktioner på produktionen, det er virkelig en eksplosiv blanding.

Det er korrekt, at den generelle økonomiske krise forværrer situationen. Men vi skal også sætte spørgsmålstegn ved visse beslutninger, som Kommissionen har truffet, visse beslutninger truffet af Deres kolleger, hr. kommissær. Landbruget er fortsat en forhandlingsparameter i handelsaftalerne. På trods af situationen i Europa er kød, visse kornsorter, frugt og grønsager alle berørt. Aftalen for nylig mellem EU og Andeslandene, især Peru og Colombia, vil ofre producenterne i de ultraperifere regioner. Vi kan ikke fortsætte med en sådan politik.

  Sergio Paolo Francesco Silvestris (PPE). – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg kommer fra Syditalien. I min region, i vores regioner, er produktionen centreret omkring middelhavsafgrøder, olie, markafgrøder og grønsager. Der er ikke blevet sagt meget om dette, eftersom Europas og Kommissionens fokus altid hovedsagelig har ligget på mælkeproduktion og kødproduktion. Men vi skal også henlede opmærksomheden på middelhavsafgrøder.

Jeg kan forsikre Dem om, at vi er vidner til affolkning af landdistrikterne i vores områder på grund af følgerne af klimaændringer og ørkendannelse. For os kommer ørkendannelsen til udtryk ved, at der nu gror ukrudt der, hvor man engang dyrkede markafgrøder, grønsager og frugt, hvor olivenlundene ikke længere passes, og jorden ikke længere pløjes.

Jeg kan fortælle Dem, at i 1995, før euroen kom, fik olivenproducenter 170 000 ITL, hvilket svarer til omkring 90 EUR. I år har olivenproducenterne fået 30 EUR pr. hundrede kg. Der er gået 13 eller 14 år, og prisen er nu en tredjedel af, hvad den plejede at være. Vores producenter sælger olie en gros for 2 EUR literen. Indtægter i den størrelsesorden giver dem ikke engang mulighed for at få dækket deres udgifter, og bedrifterne sætter sig i gæld, fordi de sælger til under kostprisen.

Vi oplever også et sært fænomen, nemlig at olien købes en gros til 2 EUR, og vi kan se, at den sælges en detail i supermarkederne for 2 EUR eller mindre. Der findes helt klart et behov for at indføre større kontrol. Jeg vil gerne mødes med Dem for at skitsere problemet med ajourføring af forordning (EF) nr. 2568/1991. Der er nye kontrolsystemer, og vi skal kæmpe imod komplicerede løsninger og forfalskning til gavn for forbrugere og producenter.

Vi kan ikke overveje at nationalisere støtten i den næste fælles landbrugspolitik, og vi kan heller ikke overveje at reducere den direkte støtte, eftersom manglende direkte støtte eller reduktion af midlerne vil føre til en landbrugskrise i Syditalien og Middelhavsområdet.

Hr. kommissær, jeg vil gerne slutte med at fortælle Dem, at de, der ejer jorden i dag, ikke ejer den, fordi de har vundet den i lotteriet, men fordi de har arvet den af deres far eller bedstefar, som har dyrket jorden, som har gødet den med deres sved og blod og efterladt den til deres sønner.

De, der efterlader deres gård til deres børn i dag, risikerer at efterlade dem med en håndfuld gældsbeviser. Europa skal levere et energisk og stærkt svar for at bidrage til og støtte genoplivningen af vores landbrugssektor.

  Sari Essayah (PPE). – (FI) Hr. formand! Stabiliseringen af markedet skal være et af de centrale fælles mål for den økonomiske politik. I dette spørgsmål er vi her i salen tilsyneladende enige. Inden for den fælles landbrugspolitik har vi brug for et sikkerhedsnet af markedsordninger, både for at beskytte landmændene og ligeledes for at beskytte alle dem, der er involveret i fødevarekæden.

Perioden efter 2013 virker særligt alarmerende, f.eks. på grund af ophævelsen af eksportsubsidier og mælkekvoter og den øgede import fra andre lande. Derfor er det godt, at kommissæren nu siger, at han planlægger at indføre foranstaltninger inden 2013.

Nu skal vi undersøge, hvordan vi kan tage de nye administrative værktøjer for markedet i brug, f.eks. de mange forskellige foranstaltninger til udvikling af et indkomstsikringssystem, som gør producenter og virksomheder stærkere og forbedrer gennemsigtigheden på markedet.

  Ulrike Rodust (S&D). – (DE) Hr. formand! Jeg sidder med en analyse af den økonomiske situation inden for den tyske landbrugssektor, hr. Cioloş. Analysen omfatter en gennemgang af 19 100 regnskaber fra fuldtids- og deltidslandbrug. Resultaterne er blevet fremskrevet på grundlag af fordelingen af bedrifter fra landbrugsstrukturundersøgelsen i 2007.

I finansåret 2008-2009 forværredes den samlede situation betydeligt. Tallene for de 18 200 fuldtidsmælkebedrifter og plantebedrifter faldt fra 45 400 EUR til 34 400 EUR. Det er et fald på 24 %. Der var navnlig store tab i 2008-2009. Driftsresultaterne faldt til 29 300 EUR (minus 45 %) og til 43 000 EUR (minus 18 %).

Derimod har bedrifter med blandede dyrehold …

(Formanden afbrød taleren)

  Dacian Cioloş, medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. formand! Jeg mener, at den forhandling, vi netop har haft, viser, at det er vigtigt at vi tager ved lære af denne mælkekrise. Desuden skal vi, som hr. Le Foll sagde indledningsvis, overveje at indføre mekanismer til regulering af markederne som led i den fælles landbrugspolitik efter 2013.

Jeg mener virkelig, at den fælles landbrugspolitik både skal respektere mangfoldigheden i det europæiske landbrug, omfatte forslag til foranstaltninger vedrørende vores fælles målsætninger på europæisk plan, der kan give den mulighed for at udfylde sin rolle, som den har fået tildelt i henhold til Lissabontraktaten. Vi skal med andre ord garantere stabilitet i landmændenes indkomster og sørge for leverancer til markederne. De fremtidige instrumenter i den fælles landbrugspolitik skal derfor give os mulighed for bl.a. at nå disse mål. Der er naturligvis også andre mål, men disse er de grundlæggende, som vi skal tage hensyn til.

Markedsregulerende foranstaltninger, der kan give os mulighed for at undgå situationer med pris- eller markedsvolatilitet eller for at intervenere i sådanne situationer, vil være det centrale for vores prioriteringer og for det forslag, Kommissionen vil fremsætte som led i den fælles landbrugspolitik efter 2013. Jeg kan forsikre Dem for, at vi arbejder med dette i øjeblikket. Jeg er fuldt overbevist og bevidst om, at markedsforvaltningsmekanismerne skal kunne spille en rolle ved siden af den direkte støtte, som vi skal beholde, selv om vi skal tilpasse kriterierne for tildeling af denne støtte. Markedet skal naturligvis kunne fungere. Vi skal lade markedet fungere, når det kan, men jeg er også enig med hr. Dantin, når han siger, at landbrugssektorens særlige karakter retfærdiggør intervention fra det offentlige. Den skal naturligvis være målrettet og være rettet mod en løsning af problemerne med markedets funktion for at sikre, at det fungerer korrekt. Det er i denne ånd, at vi vil fremsætte forslag til den fælles landbrugspolitik efter 2013.

Jeg har fuld forståelse for, at andre sektorer end mælkesektoren også oplever problemer for tiden. Derfor er frugt- og grønsagssektoren ofte også underlagt store variationer på markedet, variationer i priser og markedsførte eller solgte mængder. Sektoren gennemgik en reform for få år siden. Vi vil også tage ved lære af gennemførelsen af denne reform, som gav producenter inden for producentorganisationer forhandlingsbeføjelser. Jeg mener også, at vi på dette niveau kan udnytte nogle erfaringer, som kan anvendes i andre sektorer.

Jeg mener også, at ud over offentlige interventioner skal producenterne have mulighed for at forhandle kontrakterne og dermed forhandle priserne bedre, idet de samtidig sikrer en vis stabilitet med hensyn til, hvilke produkter der markedsføres ved hjælp af private kontrakter. Derfor mener jeg, at vi ud over den offentlige intervention kan finde andre måder at få markedet til at fungere korrekt på, idet vi samtidig giver de offentlige myndigheder beføjelser til at intervenere, når markedet er ude af stand til at udfylde sin rolle, idet landbruget ikke kun skal levere til markederne, men også fortsætte med at fremstille offentlige varer. Det er vi enige om. For at landbruget skal kunne udføre alle sine funktioner, er vi nødt til at hjælpe det.

Med hensyn til problemerne vedrørende fødevarekæden og i særdeleshed beføjelserne til at forhandle om en bedre fordeling af merværdien har Parlamentet udført et stykke arbejde, Kommissionen har udsendt en meddelelse, og der har været forhandlinger inden for Rådet. På grundlag af alle disse elementer mener jeg, at vi kan fremsætte forslag for at finde frem til mekanismer, der vil give producenterne bedre mulighed for at forhandle om deres fortjeneste.

Jeg tror, at jeg mere eller mindre har dækket alle spørgsmålene og alle de problemer, der er blevet nævnt. Jeg vil gerne endnu en gang takke Dem for at have givet mig mulighed for at forklare mig. Forhandlingen er bare begyndelsen. Jeg har også iværksat en offentlig debat, før der fremsættes forslag til en fælles landbrugspolitik for perioden efter 2013. Jeg tror, at vi efter denne forhandling og det arbejde, der pågår inden for Parlamentet, inden efteråret, hvor jeg vender tilbage med en meddelelse fra Kommissionen om den fælles landbrugspolitiks fremtid, vil kunne fremsætte forslag, der vil give landmændene større tiltro til deres aktiviteter. Vi har brug for disse landmænd, ikke kun på grund af det, de leverer til markedet, men også på grund af det, de gør med deres jord.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Der er sket et fald i priserne på de forskellige landbrugsmarkeder i de seneste måneder som følge af den økonomiske og finansielle krise, der har ramt EU, og som igen har påvirket efterspørgslen på disse produkter. Lavere priser er til gavn for forbrugerne og vil på mellemlang sige føre til øget efterspørgsel, men i mellemtiden bliver mange producenter hårdt ramt. Derfor er det vigtigt at udforme en europæisk landbrugspolitik, der kan reagere på det centrale spørgsmål, nemlig behovet for at garantere en bæredygtig fødevaresikkerhed til rimelige markedspriser. Det, der er behov for, er en landbrugsmodel, der er konkurrencedygtig og økonomisk levedygtig, og som tager højde for borgernes behov med hensyn til fødevarer og miljø og deres sociale behov. Selv om den fælles landbrugspolitik er markedsorienteret, skal den omfatte en række instrumenter vedrørende behovet for at kompensere for produktionen af offentlige aktiver, som markedet ikke belønner, og for at kontrollere den ekstreme volatilitet på markedet. Det skal også have en hensigtsmæssig regulering, et stærkt sikkerhedsnet og en fornuftig risikostyring. Der skal også ske forbedringer af fødevareforsyningskæden ved hjælp af større gennemsigtighed og en bedre kontraktpraksis, der ikke skader producenterne. Endelig er det vigtigt at sikre en ligelig behandling af importerede landbrugsmaterialer og produkter.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Først vil jeg gerne sige, at jeg glæder mig over indsatsen fra mine kolleger, navnlig Senor de Castro, som har taget initiativ til forhandlingen om dette spørgsmål. I dag er det et faktum, at vores landmænd står over for overvældende problemer med at opnå en rimelig pris for deres produkter. Virkningen på priserne under den seneste mælkekrise er bare ét eksempel. Opkøb til lagre har spillet en rolle for stabilisering af markedet, og det samme gælder nødfonden for mælkeprodukter, men vi er endnu ikke ude af krisen. Supermarkederne udgør en hindring, når vi skal sikre en rimelig aftale for landmændene. Vi ved alle, hvordan supermarkederne ynder at fremstille sig selv over for forbrugerne som prispresser. Vi skal imidlertid passe på, at supermarkedet ikke også fortsætter med at presse priserne, som vores landmænd får. Hvis det nuværende system fik lov til at fortsætte i al evighed, ville der ikke findes noget incitament til at drive landbrug, og hvor ville vores landdistrikter så være. Dette skal laves om. Jeg håber, at Kommissionen er lige så bekymret over dette som Parlamentets medlemmer.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) I 2009 har de europæiske landmænd oplevet betydelige problemer. Indkomsten er faldet med næsten en fjerdedel, og krisen har berørt de fleste landbrugsmarkeder, herunder mælk, korn, svinekød, oksekød, oliven osv. Den vanskeligste situation fandt man uden tvivl på markedet for mejeriprodukter. Som følge af det verdensomspændende prissammenbrud led de europæiske mælkeproducenter betydelige tab. Landmændene gjorde offentligt opmærksom på deres vanskelige situation på en række møder, og der var også masseprotester fra landmændene i mange lande. I øjeblikket er prisudsvingene ikke længere så store, men det betyder ikke, at problemerne er forsvundet. Vi står stadig over for lav efterspørgsel og prisudsving inden for mange landbrugssektorer. De nuværende interventionsmekanismer inden for mælkesektoren og oprettelsen af mælkefonden viser sig at være utilstrækkelige. Vi kan allerede forestille os, hvad der sker, når disse instrumenter udløber. Vi kan bestemt forvente yderligere fald i indtægterne og turbulens på markederne. Jeg er enig med hr. Cioloş i, at vi straks skal finde en løsning på den vanskelige situation på markedet for mejeriprodukter, og at vi ikke skal vente til 2013, hvor der er planer om en større reform af den fælles landbrugspolitik. Vi forventer en beslutning fra gruppen på højt niveau, som vil fremlægge sine overvejelser og tanker om forbedringer af situationen inden for mælkesektoren. Jeg håber, at dette organ vil opfylde vores forventninger og fremlægge et afbalanceret program med stabiliseringsforanstaltninger. Det glæder mig, at hr. Cioloş deler vores frygt og har taget hensyn til vores forslag.