Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 5. maj 2010 - Bruxelles

14. Stemmeforklaringer

Stemmeforklaringer

Betænkning: José Manuel García-Margallo y Marfil (A7-0061/2010)

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg tilslutter mig ordføreren fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) i dette spørgsmål og også Kommissionens forslag til bekæmpelse af skattesvig i EU. Jeg mener, at forslaget kan forbedre det administrative samarbejde om transaktioner inden for Fællesskabet, for så vidt angår beregning af moms og overvågning af den korrekte anvendelse af denne afgift.

Det er stadig uklart, om Kommissionens forslag om at udvide Eurocanet og indføre en ny struktur, Eurofisc, som skulle operere på frivillighedsgrundlag uden nogen juridisk kapacitet, vil forbedre bekæmpelsen af skattesvig på EU-plan.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Det europæiske administrative momssamarbejde, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1798/2003, skal forbedres, især bekæmpelsen af skatteunddragelse. Betænkningen af García-Margallo y Marfil støtter denne tilgang med sin opbakning til Kommissionens forslag, der fokuserer på at lette dataudvekslingen mellem medlemsstater. Jeg stemte for denne betænkning, fordi den også i høj grad forbedrer Kommissionens tekst, især vedrørende databeskyttelsen for den enkelte borger.

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) Under Parlamentets høringsprocedure stemte jeg for betænkningen af min fortræffelige spanske kollega García-Margallo y Marfil om forslaget til Rådets forordning om forslag til Rådets forordning om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift. Momssvig er ofte organiseret på et grænseoverskridende grundlag, og derfor skal EU og medlemsstaterne sikre en bedre koordination af bekæmpelsen af momssvig og skatte- og afgiftssvig generelt. Det glæder mig, at Kommissionens forslag fastlægger princippet om et retsgrundlag for oprettelsen af en fælles struktur, Eurofisc, som kan bruges til multilateral, hurtig og målrettet informationsudveksling, så medlemsstaterne kan reagere hensigtsmæssigt og koordineret for at bekæmpe alle nye former for svig og trække på fælles risikoanalyser. Jeg er som ordføreren bekymret over beskyttelsen af personoplysninger, som skal respekteres. Denne datatype må kun bruges til at forebygge og bekæmpe skattesvig.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg støttede denne betænkning, da jeg mener, at det er nødvendigt at styrke bestemmelserne om bekæmpelse af svig. Svig med henblik på skatteunddragelse har alvorlige konsekvenser for de nationale budgetter, overtræder princippet om retfærdig beskatning og kan fordreje konkurrencen og påvirke det indre markeds funktion. De nugældende reguleringer sikrer ikke et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne, selvom svig på merværdiafgiftsområdet ofte er organiseret på tværs af flere lande, og derfor skal medlemsstaterne samarbejde om at forhindre det. Det er opmuntrende, at den nye version af forordningen styrker EU's database over momsydere og deres transaktioner, hvilket vil give medlemsstaterne adgang til oplysninger, forbedre det administrative samarbejde og sætte os i stand til at bekæmpe momssvig mere effektivt.

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for en europæisk strategi for bekæmpelse af skattesvig og -unddragelse i relation til moms. Jeg mener, at der skal oprettes en mekanisme på europæisk plan til bekæmpelse af svig, fordi dette fænomens omfang understreger, at foranstaltninger til håndtering af dette problem ikke længere kan forvaltes på nationalt plan alene.

International VAT Association nævner skøn over momstab på 60-100 mia. EUR årligt i hele EU. Derfor opfordrer jeg til et tæt samarbejde mellem de administrative myndigheder i medlemsstaterne og Kommissionen for at undgå de skadelige følger, som skattesvig kan have for de nationale budgetter og for konkurrencen.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne i bekæmpelsen af svig og finansiel kriminalitet er yderst vigtigt af hensyn til rimelighed og retfærdighed og på grund af den store indvirkning, som denne form for kriminalitet har på et lands økonomiske situation. Der er utallige eksempler på svig på merværdiafgiftsområdet, hvorfor det er af afgørende betydning at have retlige rammer med konsekvente foranstaltninger, så vi kan få reduceret antallet af disse tilfælde.

Et tættere samarbejde i form af informationsudveksling mellem de centrale myndigheder er ønskeligt, så længe den enkeltes ret til privatlivets fred respekteres. Samtidig er der brug for fuldstændige databaser og tjenestemænd, der er ordentligt uddannet til at afdække og behandle disse sager. Medlemsstaterne skal hurtigst muligt gennemføre de foranstaltninger, som EU har foreslået, så der kan skabes et mere gennemsigtigt system, der effektivt kan bekæmpe skattesvig.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Konkurrencefordrejninger på grund af merværdisvig påvirker den generelle balance i vores system med egne ressourcer, som skal være retfærdigt og gennemsigtigt for at sikre EU's funktion. Da de offentlige myndigheder har pligt til at erstatte det pågældende indtægtstab, lægger det stigende antal af tilfælde af svig større økonomisk pres på de virksomheder, der overholder skattereglerne. Selvom der ikke er foretaget undersøgelser af omfanget af momsunddragelser i alle medlemsstater, anslår International VAT Association, at momstabet i EU årligt andrager mellem 60 og 100 mia. EUR. Vi bør have et tættere samarbejde mellem centraladministrationerne i form af informationsudveksling, som overholder den enkeltes ret til privatlivets fred. Medlemsstaterne skal hurtigst muligt gennemføre de foranstaltninger, som EU har foreslået, så der kan skabes et mere gennemsigtigt system, der effektivt kan bekæmpe skattesvig.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) EU bør prioritere bekæmpelse af skattesvig højt, især momssvig. Det er på den baggrund, at vi bør fremme en politik for alle sektorer til bekæmpelse af svig i alle medlemsstaterne, især baseret på informationsudveksling. Det er navnlig interessant, at svig er en af de største årsager til uretfærdighed i EU, fordi det fører til uretfærdig konkurrence og et marked i ubalance.

  Siiri Oviir (ALDE), skriftlig. − (ET) Jeg stemte for Rådets udkast til forordning om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift, fordi denne retsakt vil sætte medlemsstaterne i stand til sammen og mere effektivt at bekæmpe grænseoverskridende skatteunddragelse. Skatteunddragelse har alvorlige følger for medlemsstaternes budgetter. Det overtræder lighedsprincippet på skatteområdet og medfører konkurrencefordrejninger. Selvom foranstaltningerne til bekæmpelse af skatteunddragelse først og fremmest er medlemsstaternes ansvar, mener jeg, at også EU bør prioritere foranstaltninger mod skatteunddragelse i nutidens globale verden.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Kommissionens forslag giver medlemsstaterne midler til at bekæmpe grænseoverskridende momssvig effektivt, fordi det supplerer og ændrer den nugældende lovgivning og skaber et retsgrundlag for et målrettet samarbejde om at bekæmpe svig, nemlig Eurofisc. Skattesvig har alvorlige følger for medlemsstaternes budgetter. Det overtræder princippet om retfærdig beskatning og medfører konkurrencefordrejninger. Vi må heller ikke glemme, at de offentlige myndigheder har pligt til at erstatte indtægtstabet, hvilket lægger større økonomisk pres på de virksomheder, der overholder skattereglerne. Bekæmpelsen af skattesvig i EU skal være et supplement til medlemsstaterne initiativer. Udkastet til forordning sigter ikke blot mod at sikre en korrekt beregning af momsen, men også at overvåge, at lovgivningen anvendes korrekt, især i forbindelse med samhandel i EU, og mod at bekæmpe momssvig. Generelt indføres der flere forbedringer i relation til informationsudveksling, nemlig en klarere definition af de tilfælde, hvor medlemsstaterne må foretage en administrativ undersøgelse, herunder foranstaltninger i sager, hvor der ikke er foretaget en undersøgelse.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. − (IT) Det glæder mig, at ulovlighedernes omfang, i den udstrækning det er blevet fastlagt, faldt fra 1 024 mio. EUR i 2007 til 783,2 mio. EUR i 2008, og at dette fald gør sig gældende inden for alle udgiftsområder undtagen direkte udgifter og førtiltrædelsesmidler. Jeg støtter helt Kommissionens arbejde og vil påpege, at bekæmpelse af svig og korruption er en vigtig opgave for de europæiske institutioner og alle medlemsstater.

I lyset af den særlige økonomiske situation, som hele Europa befinder sig i, er jeg enig i, at det er nødvendigt at beskytte EU's finansielle interesser og bekæmpe organiseret kriminalitet, som ifølge nationale indikatorer bliver bedre og bedre til at trænge inden for institutionernes egne mure, især i form af svig mod Fællesskabets budget.

Derfor er det vigtigt at gennemføre en effektiv lovgivning og forbedre det administrative samarbejde om at håndtere skadelig skattepraksis og sikre det indre markeds funktion. I den forbindelse støtter jeg forslaget om Rådets direktiv om administrativt samarbejde på skatteområdet, samtidig med at jeg understreger vigtigheden af at gøre medlemsstaterne mere ansvarlige, begyndende med kvaliteten af de oplysninger, der lægges ind i databaserne.

Betænkning: David Casa (A7-0065/2010)

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Kommissionens forslag om forenkling, modernisering og harmonisering af reglerne for fakturering med hensyn til merværdiafgift er en forbedring, især bestemmelserne om, at små og mellemstore virksomheder må bruge forenklede fakturaer, samt garantien for skattemyndighedernes accept af elektroniske fakturaer på samme vilkår som almindelige fakturaer. Ordførerens forslag om at give skattemyndighederne mulighed for at indføre yderligere krav såsom løbenumre til forenklede fakturaer er en enkel sikkerhedsforanstaltning, som styrker Kommissionens forbedringer.

Vedrørende det fælles momssystem og reglerne for fakturering skal Kommissionen støtte medlemsstater, der kræver teknisk bistand til at modernisere deres e-administration, enten gennem Fællesskabsprogrammet Fiscalis 2013 eller via strukturfondene. Jeg synes, at ordførerens ændringsforslag forbedrer Kommissionens forslag. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (LT) Hr. formand! Jeg stemte for hr. Casas betænkning om bestemmelser for momsfakturering. Rådets direktiv fra 2001 indeholder fælles EU-regler til forenkling, modernisering og harmonisering af momsfaktureringsbestemmelserne. De er dog i nogle tilfælde forskellige fra medlemsstaternes regler, især vedrørende e-fakturering. Men disse forskelle stiller sig hindrende i vejen for ensretning inden for denne form for fakturering, selvom den er en kilde til forenkling. Kommissionens forslag til større harmonisering af bestemmelserne, som støttes af ordføreren, er derfor en god nyhed for alle virksomheder i Europa, da de derved får adgang til e-fakturering, og deres administrative byrde således bliver mindre.

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) Under Parlamentets høringsprocedure stemte jeg for betænkningen af min fortræffelige maltesiske kollega hr. Casa om forslaget til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem med hensyn til faktureringsregler. Det er vigtigt at få fjernet det administrative set-up i tilknytning til fakturering. Historisk har medlemsstaterne udviklet forskellige regler, især for e-fakturering. Disse regler er en hindring for virksomhederne, især de virksomheder, der bruger nye dematerialiseringsteknologier, i det indre marked i en tid, hvor unødige administrative byrder i Europa hindrer den økonomiske vækst. Jeg støtter alle de forenklingsforslag, der foreslås i betænkningen, især dem, der er rettet mod SMV, og især forslagene om at ophæve kravet om en faktura, der overholder formalia i alle medlemsstaterne, at bekræfte, at papir- og e-fakturaer er lige gyldige og at ophæve bestemmelsen om, at de medlemsstater, hvor momsen skal betales, kan kræve, at bestemte fakturaer bliver oversat til deres officielle sprog.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg hilser på mange måder vedtagelsen af denne betænkning velkommen. Især som ordfører for og forfatter af nogle centrale ændringsforslag vil jeg dog kun henvise til de vigtigste aspekter, som begge specifikt resulterer i en reduktion af virksomhedernes administrative byrder.

Det første er medlemsstaterne pligt til at indføre et regnskabssystem baseret på indtægter og udbetalinger (kasseregnskab) for SMV (som på EU-plan defineres som virksomheder med en omsætning på under 2 mio. EUR), hvilket er et velkomment incitament for forretningssektoren. Det indføres i en tid, hvor virksomhederne de betaler moms på en faktura, så snart den er udstedt, men den pågældende faktura (og dertil knyttede moms) betales først flere måneder senere, hvis overhovedet. Under alle omstændigheder er grundprincippet, at fradrag af moms hænger uløseligt sammen med betalingen af den.

Det andet aspekt er, at elektroniske fakturaer får samme retlige status som papirfakturaer, således at fakturaer, der sendes via e-mail, sandsynligvis kommer til at erstatte de nuværende papirfakturaer og dermed gøre det lettere ikke blot at udstede og sende fakturaer, men også at administrere og arkivere dem.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. − (EN) Jeg vil gerne lykønske ordføreren, hr. Casa, med hans store arbejdsindsats. Min parlamentsgruppe har altid støttet små og mellemstore virksomheder, der er den reelle drivkraft i Europas økonomi, og som vi politikere har pligt til at støtte.

Navnlig støtter jeg Kommissionens forslag om, at leverandøren skal have lov til først at betale moms, når han får betaling for sin leverance. Jeg tilslutter mig også princippet om, at det skal være muligt at give e- og papirfakturaer samme gyldighed. Så er der en række foranstaltninger, som efter min mening indgår i den bredere proces med at reducere bureaukratiet, hvilket er nyttigt for europæiske virksomheder, især i økonomisk vanskelige tider.

Derfor håber jeg, at disse foranstaltninger bliver vedtaget hurtigst muligt inden for nogle bredere støtterammer for små og mellemstore virksomheder, som skal arbejde i et lettere økonomisk og skattemæssigt miljø.

  David Casa (PPE), skriftlig. − (EN) Dette var min egen betænkning om momsregler for fakturering. Vi har haft held til at kræve, at muligheden for kasseregnskab bliver indført som obligatorisk i alle medlemsstater, hvilket giver SMV mulighed for at vælge, om de vil følge denne ordning eller ikke. Med betænkningen er det også lykkedes at reducere de unødige byrder for virksomheder, som lå i Kommissionens forslag. Det er derfor med betænkningen lykkedes at nå de fastsatte mål, og jeg har stemt for den.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Større integration af det indre marked og reduktion af uberettigede udgifter for virksomhederne gennem en forenklingsproces og reduktion af de administrative barrierer er målsætninger, som ikke må glemmes i udarbejdelsen af EU-lovgivning.

Dette direktiv, der sigter mod at skabe et fælles faktureringssystem med hensyn til merværdiafgift, er derfor vigtigt, for at vi kan nå disse mål. Jeg mener især, at den traditionelle faktureringsmetode skal erstattes med e-fakturering, som er hurtigere og billigere for virksomheder og enkeltpersoner, forudsat at princippet om gennemsigtighed respekteres.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Dette direktiv sigter mod at indføre et fælles momsfaktureringssystem via en forenkling og reduktion af den administrative byrde. Dette er vigtigt for at opnå større integration i det indre marked og reducere uberettigede omkostninger for virksomhederne. Jeg mener, at dette direktiv er et positivt skridt i retning af skabe klarhed og juridisk sikkerhed, både for skatteborgerne og for myndighederne, samtidig med at vi får flere midler til at bekæmpe momssvig.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Et fælles merværdiafgiftssystem (moms) med hensyn til faktureringsregler er en vigtig forudsætning for en forenkling, modernisering og harmonisering af reglerne for momsfakturering. Dette nye system giver også selskaberne store besparelser, hvilket er af største betydning i disse krisetider. Vedtagelsen af denne betænkning er også endnu et skridt i bekæmpelsen af afgifts- og skattesvig og -unddragelse.

  Siiri Oviir (ALDE), skriftlig. − (ET) Som liberal stemte jeg for direktivet om ændring af faktureringsreglerne, fordi jeg ikke mener, at vi har nået målet med den metode, vi har i dag, hvor dette kapitel blev indarbejdet i momsdirektivet, nemlig at forenkle, modernisere og harmonisere udsendelsen af momsfakturaer. Jeg mener, at de nye regler vil reducere bureaukratiet for iværksættere og også sikre, at der gælder samme regler for udformning og udstedelse af fakturaer i alle medlemsstater. I et åbent marked med fri bevægelighed for tjenesteydelser er det det eneste fornuftige.

Betænkning: Ryszard Czarnecki (A7-0079/2010)

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) På grundlag af de henstillinger, min polske kollega, hr. Czarnecki, fremsætter i sin betænkning, stemte jeg for at meddele Domstolens justitssekretær decharge for gennemførelsen af Domstolens budget for regnskabsåret 2008. Jeg tilslutter mig Revisionsrettens anmodning til Domstolen om at forbedre sine udbudsprocedurer. Jeg glæder mig over, at Domstolen fungerer godt og smidigt. Alligevel forstår jeg ikke, at den tøver med at offentliggøre medlemmernes erklæringer om økonomiske interesser, og jeg støtter Parlamentets anmodning om uden ophør at indføre denne praksis.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Denne betænkning giver en udtømmende analyse af Domstolens budgetsituation. Der påpeges en række vigtige spørgsmål, som øjeblikkelig bør undersøges, f.eks. udbudsprocedurerne, for at gøre det nemmere for de anvisningsberettigede at afholde udbudsprocedurer og kontrollere, at retsreglerne håndhæves. Det glæder mig, at Domstolen har etableret en praksis med at lade aktivitetsrapporten indeholde et kapitel, som beskriver opfølgningen i årets løb på Parlamentets tidligere dechargeafgørelser og Revisionsrettens beretninger.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om Domstolen.

Betænkning: Ryszard Czarnecki (A7-0097/2010)

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) På grundlag af de henstillinger, min polske kollega, hr. Czarnecki, fremsætter i sin betænkning, stemte jeg for at meddele Revisionsrettens generalsekretær decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2008. Som mange af mine kolleger glæder det mig, at Revisionsretten fungerer godt, og at dens finansielle forvaltning er sund. Jeg beklager, at de erklæringer om medlemmernes finansielle interesser, som Revisionsretten fremsender til Revisionsrettens formand i overensstemmelse med adfærdskodeksen, ikke offentliggøres eller i det mindste sendes til medlemmerne af Budgetkontroludvalget.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Det glæder mig, at en ekstern virksomhed, PricewaterhouseCoopers, har revideret Revisionsrettens regnskaber og konkluderet, at man "ikke blevet opmærksom på forhold, der giver anledning til at mene, at: a) de midler, Retten har fået tildelt, ikke i al væsentlighed og på grundlag af (nærmere fastlagte) kriterier er blevet anvendt i overensstemmelse med hensigten [og] b) de indførte kontrolprocedurer ikke i al væsentlighed og på grundlag af ovennævnte kriterier frembyder den fornødne garanti, så det sikres, at de finansielle transaktioner stemmer overens med de gældende regler og forordninger". Det glæder mig også, at Revisionsretten har medtaget et kapitel om opfølgningen i årets løb på Parlamentets tidligere dechargeafgørelser.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Som et organ, der i høj grad er ansvarligt for at revidere de europæiske institutioner, er det nu Revisionsrettens tur til at få sine regnskaber revideret. Det står klart, at den revision, der er udført af en ekstern enhed, nemlig PricewaterhouseCoopers, er meget positiv. Den interne revisors rapport var også positiv, og flertallet af henstillinger er blevet accepteret og gennemført før tid under flere handlingsplaner.

Betænkning: Ryszard Czarnecki (A7-0070/2010)

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) På grundlag af de henstillinger, min polske kollega, hr. Czarnecki, fremsætter i sin betænkning, stemte jeg for at meddele Den Europæiske Ombudsmand decharge for gennemførelsen af sit budget for regnskabsåret 2008. Det glæder mig, at Ombudsmanden, hr. Diamandouros, har besluttet at offentliggøre sin årlige interesseerklæring og lægge den ud på sit websted.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Revisionsretten angav i sin årsberetning, at revisionen ikke havde givet anledning til bemærkninger af betydning vedrørende Ombudsmanden. Den bemærkede dog, at nogle aspekter af den offentlige udbudsproces kan forbedres. Jeg tilslutter mig ordførerens varme tilslutning til Ombudsmandens beslutning om at offentliggøre sin årlige interesseerklæring på internettet. Jeg tilslutter mig desuden ordførerens opfordring til Ombudsmanden om i sin næste aktivitetsrapport (for regnskabsåret 2009) at medtage et kapitel om opfølgningen i årets løb på Parlamentets tidligere dechargeafgørelser.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om Den Europæiske Ombudsmand.

Betænkning: Ryszard Czarnecki (A7-0098/2010)

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) På grundlag af de henstillinger, min polske kollega, hr. Czarnecki, fremsætter i sin betænkning, stemte jeg for at meddele Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse decharge for gennemførelsen af sit budget for regnskabsåret 2008. Det glæder mig, at denne institutions valgte medlemmers erklæringer om finansielle interesser offentliggøres årligt.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler er blevet brugt. Jeg tilslutter mig ordførerens positive vurdering af indsatsen for at konsolidere forvaltningen af de finansielle og menneskelige ressourcer, samt at de interne kontrolfunktioner har fungeret bedre og mere effektivt i 2008. Ligeledes glæder jeg mig over, at de valgte medlemmer af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses institution nu årligt får offentliggjort deres erklæringer om finansielle interesser, som indeholder relevante oplysninger om aflønnede poster eller aktiviteter og professionelle aktiviteter, der skal opgives. Det er vigtigt for at opbygge borgernes tillid til offentligt ansatte. Jeg tilslutter mig ordførerens opfordring til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om i sin næste aktivitetsrapport (for regnskabsåret 2009) at medtage et kapitel om opfølgningen i årets løb på Parlamentets tidligere dechargeafgørelser.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0071/2010)

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) På grundlag af de henstillinger, min fortræffelige kollega og ven, fru Mathieu, fremsætter til Parlamentet i sin betænkning, stemte jeg for at meddele direktøren for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer decharge for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2008. Jeg forstår ikke, hvorfor dette organ akkumulerer åbenbart nødvendige overskud, f.eks. et overskud på næsten 27 mio. EUR i 2008 og akkumulerede midler pr. 31. december 2008 på næsten 50 mio. EUR. Det overrasker mig, at pensionsstriden ikke er løst endnu.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Revisionsretten fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organers årsregnskab for regnskabsåret 2008 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Vedrørende centrets aktiviteter fandt Revisionsretten, at manglende præcision i overslagene over anmodninger om oversættelser, der modtages fra kunderne, hvilket medførte et akkumuleret budgetoverskud i strid med forordning (EF) nr. 2965/94. Denne situation skal derfor ændres. Som ordføreren finder jeg det beklageligt, at konflikten mellem centret og Kommissionen om arbejdsgiverens andel af pensionsbidragene til de ansatte endnu ikke er løst.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0091/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Revisionsretten fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelses årsregnskab for regnskabsåret 2008 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Det betyder, at centret har gjort enorme fremskridt med hensyn til proceduren for udarbejdelse af aktivfortegnelsen til identifikation, registrering og kapitalkonvertering af aktiver, til dokumentation for interne styringsprocesser og til udbudsprocedurerne. Der er dog ikke sket noget på det personalepolitiske område, eftersom målsætningerne for personale og resultatindikatorer hverken var målelige eller fokuseret på resultater. Som ordføreren glæder det mig dog, at centret har til hensigt at indføre et pilotsystem i 2010 til registrering af hver enkelt medarbejders arbejdstidsforbrug.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0105/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Revisionsretten fastslår i sin beretning, at EF-Fiskerikontrolagenturets årsregnskab for regnskabsåret 2008 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Det bekymrer mig, at agenturet i henhold til revisionsretten ikke udarbejder et flerårigt arbejdsprogram, hvilket er vigtigt for en effektiv finansiel styring og fastsættelsen af klare mål. Bestyrelsen bør derfor lykønskes med sin beslutning om at begynde at udvikle denne form for program. Et sådant program er en forudsætning for at forbedre agenturets budgetmæssige og finansielle forvaltning. Skønt Revisionsretten har godkendt forvaltningen, skal der stadig rettes op på visse mangler. Som ordføreren mener jeg, at man bør indføre et vigtigt værktøj for at styre medarbejdernes arbejdstid effektivt, nemlig en fastsættelse af antallet af anbefalede arbejdstimer for hvert projekt.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om EF-Fiskerikontrolagenturet.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0072/2010)

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) På grundlag af de henstillinger, min fortræffelige kollega og ven, fru Mathieu, fremsætter til Parlamentet i sin betænkning, stemte jeg for at meddele direktøren for Det Europæiske Genopbygningsagentur decharge for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2008. I henhold til aftalememorandummet af december 2008 mellem Kommissionen og agenturet om visse sluttransaktioner og især om, at agenturets overskydende aktiver skal blive Kommissionens ejendom efter 31. december 2008, mener jeg, at Kommissionen bør udarbejde en detaljeret afsluttende rapport om sluttransaktioner for både de sociale og de finansielle aspekter. Jeg tilslutter mig alle opfordringer til afklaring af finansieringen til Kosovo, eftersom EU's og denne unge nations troværdighed er på spil, og dette land ønsker at blive medlem af EU på et tidspunkt.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Jeg vil understrege, at Revisionsretten har registreret, at ingen af de formelle betingelser for tildeling af direkte støtte til en international organisation til en værdi af 1 399 132 EUR (hvilket er 0,31 % af aktionsbudgettet) var opfyldt. Som ordføreren beklager jeg, at Det Europæiske Genopbygningsagentur er blevet nedlagt, og forvaltningen af dets midler overført til delegationerne. Jeg kræver, at Kommissionen fremsender en rapport med detaljerede oplysninger om, hvor mange medarbejdere der er blevet overtaget af delegationerne til at løse agenturets opgaver. Og jeg opfordrer Kommissionen til at fremlægge omfattende og fuldstændige oplysninger om, hvorvidt der er ydet budgetstøtte fra midler overført fra agenturet til delegationerne.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om Den Europæiske Genopbygningsagentur.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0068/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Revisionsretten fastslår i sin beretning, at Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs årsregnskab for regnskabsåret 2008 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Der er gjort fremskridt i de senere år og en stor indsats for at gennemføre de foranstaltninger, som tidligere er blevet foreslået af både Revisionsretten og den interne revision. Men som ordføreren påpeger, skal mekanismerne for fastsættelse af agenturets målsætninger styrkes for at gøre det lettere at vurdere, om de er nået, og der bør indføres en ny personalepolitik, som skal omfatte hele processen fra ansættelse til arbejdsevaluering.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0104/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Revisionsretten fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdommes årsregnskab for regnskabsåret 2008 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Det skal understreges, at centret har konsolideret sine folkesundhedsfunktioner, forbedret kapaciteten i de sygdomsspecifikke programmer, videreudviklet partnerskaber og forbedret sine ledelsesstrukturer. Jeg beklager dog, at centret ikke i fuldt omfang har opfyldt forpligtelsen til at sende dechargemyndigheden en rapport udarbejdet af direktøren med en oversigt over antallet af interne revisioner foretaget af den interne revisor.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0089/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Revisionsretten fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at Det Europæiske Kemikalieagenturs årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Agenturet udfylder en funktion, som Kommissionen ikke kan påtage sig. Dette er i fuld overensstemmelse med EU's strategiske prioriteringer, og agenturets aktiviteter supplerer andre agenturers. Det bør bemærkes, at Revisionsretten understreger forsinkelser i de operationelle aktiviteter, som skyldtes vanskeligheder med at implementere it-systemet og mangel på kvalificeret personale.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om Det Europæiske Kemikalieagentur.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0092/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Revisionsretten har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at Det Europæiske Miljøagenturs årsregnskab for regnskabsåret 2008 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Jeg lykønsker agenturet med den eksterne evaluering af EU's decentraliserede agenturer, som Kommissionen bestilte i 2009, og hvis hovedresultater var meget positive. Navnlig lykønsker jeg agenturet med opbygningen af et veludviklet aktivitetsbaseret forvaltningssystem, et flerårigt arbejdsprogram, et præstationsmålingssystem (balanced scorecard) med indikatorer og et integreret forvaltningskontrolsystem, der alle bidrager til en effektiv forvaltning af agenturet.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om Det Europæiske Miljøagentur.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0086/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Revisionsretten har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets årsregnskab for regnskabsåret 2008 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Autoriteten opnåede en høj budgetgennemførelsesgrad for både forpligtelses- og betalingsbevillinger (hhv. 97 % og 95 %). Alligevel skal det bemærkes, at der stadig ikke er rettet op på de svagheder, som Revisionsretten tidligere har identificeret, nemlig fremførsel af bevillinger til det følgende år og annulleringer af forpligtelser for aktioner, der er fremført fra det tidligere år. Denne situation er i strid med princippet om etårighed og viser svagheder i autoritetens programmering og budgettering, som skal afhjælpes. Det er dog en yderst positiv udvikling, at det er lykkedes for autoriteten til at forbedre sine resultater i de seneste år.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0067/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Revisionsretten har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrugs årsregnskab for regnskabsåret 2008 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Som ordføreren mener jeg centret bør fastsætte klaremålsætninger i det årlige arbejdsprogram for at gøre det lettere at evaluere dets resultater. Det bør også medtage procedurer for HR-ledelse for at gøre denne ledelse mere effektiv, f.eks. ved at fastsætte målsætninger for medarbejdernes arbejdstid i programmeringen og bestemme, hvor meget tid de gennemsnitligt skal afsætte til hvert projekt.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle europæiske institutioner, som er opført i EU's budget, skal revideres tilbundsgående af Revisionsretten og alle organer med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges ordentligt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om ressourcer går til spilde. Med enkelte undtagelser kan man generelt, hvis man skal dømme efter de revisioner, vi allerede har set, sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler forsvarligt og opfylder de målsætninger, der er fastlagt for dem. Derfor stemte jeg for betænkningen om Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0078/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Revisionsretten har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at Det Europæiske Lægemiddelagenturs årsregnskab for regnskabsåret 2008 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Jeg vil som ordføreren lykønske agenturet med dets indførelse af et avanceret aktivitetsbaseret budgetteringssystem og brugertilfredshedsovervågning. Agenturet skal dog forbedre kvaliteten af sine udbudsprocedurer for at afhjælpe de svagheder, Revisionsretten har konstateret (f.eks. mangelfulde metoder til vurdering af priskriterier og utilstrækkelig begrundelse for valg af procedure).

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om Det Europæiske Lægemiddelagentur.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0081/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Revisionsretten har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerheds årsregnskab for regnskabsåret 2008 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Agenturet har dog ikke udarbejdet et flerårigt arbejdsprogram, og dets årlige arbejdsprogram er ikke kædet sammen med forpligtelsesbudgettet. Agenturet udarbejder dog en femårsstrategi og udvikler nøgleresultatindikatorer, som skal fremsendes til Parlamentet. Det fremgår også af betænkningen, at procedurerne for udarbejdelse af budgettet ikke var stramme nok, hvilket har ført til et stort antal bevillingsoverførsler og annulleringer af betalingsbevillinger, hvilket tyder på svagheder i planlægning og overvågning. Dette kan være et enkeltstående tilfælde på grund af agenturets flytning til den endelige kontorbygning.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0087/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Revisionsretten har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerheds årsregnskab for regnskabsåret 2008 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Den understreger dog svaghederne i udbudsprocedurerne, navnlig hvad angår undervurdering af budgetterne for en rammekontrakt, hvilket i sidste instans hindrer fair konkurrence. Disse mangler skal der derfor rettes op på. På grund af vigtigheden af e-kommunikationsnet bør agenturet lykønskes med forbedringen i modstandsdygtigheden i de europæiske e-kommunikationsnet samt udviklingen og det fortsatte samarbejde med medlemsstaterne.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0084/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler er blevet brugt. Revisionsretten har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at Det Europæiske Jernbaneagenturs årsregnskab for regnskabsåret 2008 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Revisionsretten påpeger dog, at agenturet har svagheder med hensyn til at fastlægge målsætninger og præstationsindikatorer og problemer med udbudsprocedurerne. På grund af den større kontrol med offentlige organers aktiviteter bør agenturet indføre hensigtsmæssige foranstaltninger for at løse disse problemer. Endelig lykønsker jeg agenturet med at have iværksat 32 af de 36 henstillinger fra den interne revisionstjeneste siden 2006. Blandt de 4 henstillinger, der stadig ikke er afsluttet, betragtes 1 som "kritisk" og 3 som "meget vigtige", og jeg henstiller derfor indtrængende til agenturet at gennemføre visse interne kontrolstandarder i tilknytning til bankunderskrifter, adskillelse af funktioner, følsomme stillinger og uddelegering af beføjelser som nævnt i disse henstillinger.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om Det Europæiske Jernbaneagentur.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0083/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Revisionsretten har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstituts årsregnskab for regnskabsåret 2008 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Den advarer dog mod uregelmæssigheder og den manglende gennemsigtighed i forbindelse med personaleudvælgelsesprocedurerne, og Kontoret for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har endog indledt en undersøgelse af instituttet. Det skal dog bemærkes, at instituttet erklærer, at det har foretaget en grundig gennemgang af sine ansættelsesprocedurer som svar på resultaterne af Revisionsrettens konstateringer, om end vi dog ikke er blevet informeret herom endnu. Til sidst er det vigtigt at understrege, at instituttets støtte til Kommissionen i 2008 opnåede en tilfredshedsrate på 97 % hos sidstnævnte.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om Den Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0069/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Revisionsretten har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs årsregnskab for regnskabsåret 2008 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Agenturet har forbedret sin økonomiske forvaltning væsentligt i de sidste tre år, hvilket er yderst positivt, og det bør fortsat stræbe efter de højeste standarder inden for budgetplanlægning, -gennemførelse og -kontrol. Der er dog stadig enkelte uregelmæssigheder, især i relation til udbudsprocedurerne, som der bør rettes op på.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om Den Europæiske Arbejdsmiljøagentur.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0076/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Revisionsretten har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at Euratoms Forsyningsagenturs årsregnskab for regnskabsåret 2008 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Det bør bemærkes, at agenturet i 2008 ikke modtog tilskud til at dække sine transaktioner, og at Kommissionen afholdt alle agenturets udgifter i forbindelse med gennemførelsen af 2008-budgettet. Det skal endvidere bemærkes, at de fremførte 2007-forpligtelser blev dækket af den uudnyttede del af 2007-tilskuddet. Agenturet er derfor – uden et selvstændigt budget – reelt er integreret i Kommissionen. Dette kan give anledning til spørgsmål vedrørende dets struktur og uafhængighed, som kan drøftes i fremtiden.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om Euratoms Forsyningsagentur.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0088/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Efter at have konstateret, at der i det foregående år var svagheder i ansættelsesprocedurerne har Revisionsretten fastslået, at Det Europæiske Institut for Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårenes årsregnskab for regnskabsåret 2008 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Dette er en forbedring i forvaltningen af instituttets regnskaber og interne revisionssystem, hvilket er meget velkomment. I lyset af instituttets vigtighed håber jeg, at det vil forsætte sin indsats for at sikre budgetdisciplin, forbedre sine procedurer for forvaltning af de menneskelige ressourcer og opføre personalestyrke, inklusive kontraktansatte, transparent i årsberetningen.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om Det Europæiske Institut for Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0093/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Trods Revisionsrettens udtalelse om, at Eurojusts årsregnskaber er rigtige, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige, bliver jeg bekymret over ordførerens ord om "at manglende indikatorer, utilstrækkelig måling af brugertilfredsheden og manglende samordning af budget og arbejdsprogram gør det vanskeligt at evaluere Eurojusts præstationer". Jeg bemærker også Revisionsrettens konklusion om, at Eurojust i 2008 havde et problem med bevillingsoverførsler, selvom beløbet var lavere end det foregående år, og Eurojust bør træffe foranstaltninger for at udgå, at denne situation gentager sig. Til sidst deler jeg ordførerens bekymring over, at ingen af den interne revisions 26 henstillinger er blevet gennemført fuldt ud af Eurojust.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om Eurojust.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0090/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Jeg lykønsker Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder med dets indsats for at afhjælpe de svagheder, som Revisionsretten og den interne revisionstjeneste begge har konstateret tidligere. Jeg vil især understrege indførelsen af foranstaltninger for at forbedre vurderingen af dets præstationer. Disse foranstaltninger bør videreudvikles.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om Den Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0085/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Revisionsretten fastslår i sin beretning, at den har fået rimelig sikkerhed for, at Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænsers (Frontex) årsregnskab for regnskabsåret 2008 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Vi bemærker, at agenturets budget er steget væsentligt i løbet af de sidste tre år og steg med 60 % i 2008. Revisionsretten har dog fundet flere svagheder, især: i) et højt antal fremførsler og bortfald (49 % af de disponible bevillinger i 2008 blev ikke brugt i løbet af regnskabsåret, knap 69 % i 2007 og 55 % i 2006), ii) det forhold, at retlige forpligtelser blev indgået inden de tilsvarende budgetforpligtelser var indgået og iii) det forhold, at ansættelsesprocedurer ifølge Revisionsretten ikke var i overensstemmelse med reglerne, navnlig med hensyn til åbenhed og ligestilling i procedurerne.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om Det Europæiske Agentur for Forvaltning af Det Operative Samarbejde ved De Ydre Grænser.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0073/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Det bekymrer mig, at Den Europæiske GNSS-Tilsynsmyndighed har besluttet at fremlægge resultaterne af sine aktiviteter uden at tage i betragtning, at tilsynsmyndighedens forvaltning af Galileo- og Egnosprogrammerne skulle afbrydes, efter at aktiverne og midlerne var blevet overført til Kommissionen, hvilket var planlagt til første kvartal af 2008. Jeg beklager også, at Revisionsretten har tilføjet en bemærkning til sin revisionserklæring for regnskabsåret 2008, hvad angår regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om Den Europæiske GNSS-Tilsynsmyndighed.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0094/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Revisionsretten har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudviklings årsregnskab for regnskabsåret 2008 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Det skal bemærkes, at Revisionsretten har konstateret et overskud på 57 600 000 EUR i resultatopgørelsen, svarende til 38 % af de periodiserede indtægter, og at en del af dette overskud blev overført til regnskabsåret 2009. Dette kan skyldes, at fællesforetagendet befandt sig i opstartfasen og ikke fuldt ud har implementeret sit system for intern kontrol og sit finansrapporteringssystem i løbet af 2008.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0077/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er vigtigt, at tjenestemænd gøres ansvarlige over for offentligheden. De skal derfor objektivt og konsekvent gøre rede for, hvordan de offentlige midler, som de har til rådighed, bliver brugt. Revisionsretten har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at SESAR-fællesforetagendets årsregnskab for regnskabsåret 2008 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Som ordføreren må jeg dog påpege, at fællesforetagendets bestyrelse godkendte det endelige budget for perioden august 2007 til december 2008 i april 2008, hvilket viste sig at være stærkt urealistisk, hvilket kommer til udtryk i udnyttelsesgraden for forpligtelses- og betalingsbevillinger, som var henholdsvis 1 og 17 %. Jeg vil også understrege, at kontrollen med transaktionerne i en række tilfælde ikke fungerede korrekt, og at der ikke var etableret en hensigtsmæssig intern kontrol med kontrakter og indkøb. SESAR bør træffe de relevante foranstaltninger for at løse de her beskrevne problemer i løbet af næste regnskabsår.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der afhænger af EU's budget, skal revideres indgående af Revisionsretten og alle enheder med denne funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU's midler bruges godt, om disse institutioner opfylder deres målsætninger, og om man spilder ressourcer. Med et par enkelte undtagelser, at dømme efter de revisioner, vi allerede har set, kan vi generelt sige, at de pågældende institutioner bruger deres midler ordentligt og opfylder deres målsætninger. Derfor stemte jeg for betænkningen om SESAR-fællesforetagendet.

Betænkning: Brian Simpson (A7-0101/2010)

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om transportabelt trykbærende udstyr, som erstatter det eksisterende direktiv og en række andre dermed forbundne direktiver. Eftersom nogle af de tekniske bestemmelser i det eksisterende direktiv strider mod internationale regler om transport af farligt gods, er det vigtigt at få fjernet uoverensstemmelserne og bringe de tekniske krav i overensstemmelse med de internationale regler.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Transport af trykbærende udstyr såsom tanke, beholdere og flasker er omfattet af direktiv 1999/36/EF, der fastlægger sikkerhedskravene til transport ad vej og med jernbane. Desuden fastlægger direktivet fælles normer for design, konstruktion og gentagne kontrolundersøgelser af denne type udstyr.

Men disse bestemmelser er ikke i overensstemmelse med de internationale regler for transport af farligt gods, og Kommissionen har derfor stillet et forslag til et revideret direktiv. Forslaget medfører ingen betydelige ændringer af de eksisterende lovgivningsmæssige rammer med hensyn til anvendelsesområde og de vigtigste bestemmelser. Formålet er blot at fjerne ovennævnte inkonsekvenser og skabe overensstemmelse mellem de tekniske krav til godstransport med de gældende internationale regler.

Jeg er derfor enig med ordføreren i, at sagen, da der ikke findes nogen horisontal løsning mellem institutionerne om ordlyden af de nye komitologibestemmelser, skal afsluttes så hurtigt som muligt med en aftale ved førstebehandlingen.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Transport af trykbærende udstyr såsom tanke, beholdere og flasker er for indeværende omfattet af direktiv 1999/36/EF. Direktivet sikrer fri bevægelighed for denne type udstyr i EU, herunder markedsføring, ved at opstille fælles normer for design, konstruktion og gentagne kontrolundersøgelser. Nogle af de tekniske bestemmelser i det eksisterende direktiv er imidlertid ikke i overensstemmelse med de internationale regler for transport af farligt gods. Kommissionen har derfor stillet et forslag til et revideret direktiv, som erstatter det eksisterende direktiv om transport af trykbærende udstyr og en række andre dermed relaterede direktiver. Af ovennævnte grunde stemte jeg for dette beslutningsforslag, hvor udvalget opfordres til at vedtage betænkningen uden andre ændringsforslag og give ordføreren mandat til at indlede forhandlinger med Rådet på dette grundlag.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Den stigende bekymring over spørgsmål vedrørende miljø og miljøbeskyttelse betyder, at vi skal være ekstra omhyggelige med bestemmelser for transport af trykbærende udstyr. Formålet med dette direktiv er at styrke sikkerheden og sikre fri bevægelighed for denne type udstyr i EU gennem fastlæggelse af klare, gennemsigtige og obligatoriske sikkerhedsbestemmelser for transport af trykbærende udstyr i alle medlemsstater og standardisering af procedurerne i hele EU.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Hovedformålet med dette direktiv er at få fjernet de eksisterende uoverensstemmelser i den tidligere lovgivning ved at skabe overensstemmelse mellem de tekniske krav og de internationale bestemmelser for transport af farligt gods. Forslaget sigter desuden mod at forenkle og ensrette forskellige bestemmelser, især bestemmelserne vedrørende procedurer for overensstemmelsesvurdering. Endelig indeholder forslaget nogle bestemmelser for udstyr til transportoperationer på det indre marked, og der skabes således nogle generelle rammer for markedsføring af produkter i det indre marked.

Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at forslaget efter dets vedtagelse vil sikre et højt sikkerhedsniveau for trykbærende udstyr og dets brugere. Ved at gennemføre det på medlemsstatsniveau styrkes miljøbeskyttelsen og beskyttelsen af folkesundheden.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for Simpson-betænkningen om transport af trykbærende udstyr, selvom vores ændringsforslag ikke blev vedtaget.

Betænkning: Jörg Leichtfried (A7-0035/2010)

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Luftfartssikkerhed og gennemsigtige forbrugerafgifter for at øge standarden og niveauet – det er emnerne for dette forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om luftfartssikkerhedsafgifter.

De nuværende systemer til dækning af omkostninger i relation til luftfartssikkerhed, som reguleres på nationalt plan, er ikke altid klare for slutbrugerne, som ofte ikke engang høres, før afgifterne beregnes, eller der foretages ændringer i et afgiftssystem, som har betydning for dem. Blandt andre forslag foreslås det i betænkningen at inddrage passager-/forbrugerbeskyttelsesorganisationer i samrådene mellem det sikkerhedsansvarlige organ og luftfartselskaberne for at sikre, at omkostningerne til sikkerhedsforanstaltninger fastlægges korrekt, så de kan sammenholdes med den pris for flybilletten, som slutbrugeren betaler.

Jeg bifalder også et andet punkt i betænkningen, nemlig opfordringen til, at direktivet kun skal gennemføres i lufthavne i medlemsstater, som i praksis har indført afgifter for sikkerhedsforanstaltninger, og ikke lufthavne, hvor denne form for foranstaltninger ikke er indført. Derfor stemte jeg for betænkningen.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) De seneste ugers begivenheder har vist, at lufthavnssikkerhed er en vigtig opgave for medlemsstaterne, og at vi skal træffe alle de vigtigste sikkerhedsforanstaltninger. Hver enkelt medlemsstat vedtager sine egne metoder til finansiering og anvendelse af luftfartssikkerhed. Det er meget vigtigt, at direktivet fastlægger grundprincipperne og -procedurerne for det organ, der er ansvarligt for sikkerheden, og flyselskaberne. Selvom der er store forskelle mellem medlemsstaternes krav til lufthavnsregulering, bør operatøren stille rimelige oplysninger til rådighed for luftfartsselskaberne, så høringsprocessen mellem lufthavne og luftfartsselskaber får mening. Direktivet fastlægger derfor, hvilke oplysninger lufthavnsdriftsorganet regelmæssigt skal stille til rådighed. Luftfartsselskaberne skal så formidle oplysninger om deres trafikprognoser, brug af flåde samt nugældende og fremtidige krav til lufthavnen, så lufthavnsdriftsorganet kan udnytte sin kapital og kapacitet så godt som muligt.

  Ole Christensen, Dan Jørgensen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen (S&D), skriftlig. − De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har undladt at stemme for dette forslag da de for det første mener, at det er unødig lovgivning, da der allerede er den nødvendige lovgivning på området. Og da de for det andet mener, at det ikke er EU's rolle at pålægge staterne at betale evt. merudgifter til lufthavnssikkerhed. Dette spørgsmål om finansiering af sikkerhedsudgifter bør overlades til den enkelte medlemsstat.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om luftfartssikkerhedsafgifter. Forslaget er yderst vigtigt for at beskytte forbruger- og passagerrettigheder, fordi det indeholder en række grundprincipper, som lufthavnsoperatørerne skal overholde, når de fastlægger deres sikkerhedsafgifter. Det er ikkeforskelsbehandling, samråd og klageadgang, åbenhed om omkostninger og sikkerhedsafgifternes omkostningsægthed og oprettelse af en tilsynsmyndighed.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionen har fremlagt et forslag til fastlæggelse af grundprincipper, som lufthavnsoperatører skal overholde, når de fastlægger deres sikkerhedsafgifter: (i) ikkeforskelsbehandling, (ii) samråd og klageadgang, (iii) åbenhed om omkostninger og sikkerhedsafgifternes omkostningsægthed og (iv) oprettelse af en tilsynsmyndighed.

Det vigtigste spørgsmål, der melder sig i denne sammenhæng, er finansieringen af eventuelle strengere sikkerhedsforanstaltninger. Parlamentet har indtil flere gange opfordret til at regulere finansieringen af sikkerhedsafgifter, men uden held. Ordføreren siger helt rigtigt, at finansieringen af disse strengere foranstaltninger ikke kun skal pålægges passagerne (i form af eksternalisering af omkostningerne), men bør finansieres af medlemsstaterne, som i sidste instans har ansvaret for sikkerheden i deres lufthavne. Til sidst vil jeg påpege, at man aldrig kan investere for meget i passagersikkerhed, hvilket klart fremgår af de seneste forsøg på terroristangreb mod civil luftfart, som heldigvis blev afværget.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Europa-Parlamentet har flere gange forgæves opfordret til at få reguleret finansieringen af sikkerhedsafgifter for at opnå større åbenhed, og til, at sikkerhedsafgifter sættes i forhold til deres reelle formål. Parlamentet mener, at det er medlemsstaterne, som skal betale regningen for gennemførelsen af strengere foranstaltninger. Terroristhændelsen for et par uger siden har igen vist, at lufthavnssikkerhed er medlemsstaternes ansvar, og at formålet med eksisterende og planlagte sikkerhedsforanstaltninger er at forebygge terroristhandlinger. Noget, der imidlertid indtil videre ikke er blevet nævnt i forhandlingen om dette spørgsmål, er, at det i sidste instans er passagererne, der betaler regningen for disse foranstaltninger. Jeg tilslutter mig ændringsforslagene til beslutningsforslaget, som gør det muligt at forebygge unødige parallelprocedurer og administrationsudgifter på dette område.

  Louis Grech (S&D), skriftlig. − (EB) Vi skal sikre, at lufthavnssikkerhedsafgifter er åbne, objektive og baseret på klare kriterier, der af spejler de reelle omkostninger. Alle nye udgifter til luftfart bør baseres på lufthavnens betydning for regionernes udvikling, især regioner, der er meget afhængige af turisme, og regioner, som lider under geografiske og naturlige handicap, såsom regioner i den yderste periferi og øer. Lufthavnsbrugere og de lokale myndigheder bør hurtigt kunne få oplysninger om, hvordan og på hvilket grundlag afgifterne beregnes. Der skal også være en obligatorisk procedure for høringer mellem lufthavnsmyndigheder og interesserede parter eller lokale myndigheder, hver gang der er behov for at få revideret afgifterne. En eventuel uvildig tilsynsmyndighed skal have et præcist, klart defineret kommissorium, herunder eventuelle beføjelser til at indføre straffeforanstaltninger.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Det er efter min mening uacceptabelt. at medlemsstaterne ikke sikrer finansiering af lufthavnssikkerhedsforanstaltninger, som ikke er omfattet af EU-lovgivning, og at de desuden giver udgifterne videre til luftfartsselskaberne, som igen får passagerne til at betale. Jeg mener, at det var nødvendigt at gå videre end forordningen fra 2008 og at få vedtaget en lovgivning, der sikrer, at passagererne ikke kommer til at betale disse supplerende omkostninger, som undertiden kan vise sig slet ikke at have noget at gøre med sikkerhedsafgifter. Derfor støttede jeg min østrigske kollegas, hr. Leichtfrieds betænkning, da den sikrer større åbenhed for borgerne og for luftfartsselskaberne og tvinger medlemsstaterne til at yde offentlig finansiering til sikkerhedsforanstaltninger, der går videre end EU's krav, eftersom dette henhører under hver medlemsstats nationale sikkerhed. Hvis Kommissionen foreslår at medtage kropsscannere på listen over europæiske metoder for at hindre medlemsstaterne i at finansiere dem, vil jeg igen støtte min kollega og om nødvendigt stemme imod dette forslag.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Det stedse stigende krav til sikkerheden i vores lufthavne har gradvist medført større omkostninger, som passagererne betaler. De supplerende omkostninger til strengere sikkerhedsforanstaltninger skal betales af medlemsstaterne, da de skal forebygge terroristhandlinger. Men det er passagererne, der betaler dem. Vi stemte for denne betænkning på grund af vores modstand mod dette forhold.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Omkostningerne til en opgave, som staten skal udføre, nemlig at varetage offentlighedens sikkerhed, kan ikke bare sådan sendes videre. Vi skal beslutte, hvilke omkostninger passagererne kan forventes at betale i lyset af de stedse mere restriktive antiterrorsikkerhedsforanstaltninger. Kun hvis landene selv skal tage det finansielle ansvar for de strenge sikkerhedsforanstaltninger, som skal indføres, og også selv kan beslutte, hvilke foranstaltninger de ønsker at indføre, kan vi forebygge muligheden af en ubegrænset stigning i brugen af kropsscannere og lignende foranstaltninger. De eneste, der får noget ud af hysteriet omkring terrorisme og den ukontrollerede konkurrence om at blive bedre udstyret, er innovative amerikanske selskaber. Derfor bør vi tilslutte os dette forslag.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for betænkningen. Men for os er det vigtigste, at vores to formål – at sætte udgifter til sikkerhedsscreening og -scanning i forbindelse med liberaliserede ground handling-ydelser og intermodal, retfærdig behandling af finansieringen af sikkerhedsforanstaltninger – begge blev afvist af PPE og ALDE (RCV).

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Parlamentet har gentagne opfordret Kommissionen til at regulere finansieringen af sikkerhedsafgifter i luftfartssektoren. Det har altid valgt at opfordre til større åbenhed og til, at sikkerhedsafgifter skal sættes i forhold til deres reelle formål ud fra en tro på, at medlemsstaterne skulle betale regningen for gennemførelsen af strengere foranstaltninger.

Kommissionens forslag indeholder ikke noget om dette spørgsmål. Der nævnes kun en ny økonomisk indvirkningsvurdering for at begrænse omkostningerne, baseret på principperne om ikkeforskelsbehandling, samråd og klageadgang og åbenhed om omkostninger. Men i dette dokument foreslås det, at strengere sikkerhedsforanstaltninger, der medfører flere omkostninger, skal finansieres af medlemsstaten. Jeg vil understrege vigtigheden af at have sikkerhedsforanstaltninger i lufthavnene, og jeg stemmer for Parlamentets initiativ.

Hvis forslaget skal gennemføres i alle kommercielle lufthavne i EU, hænger det uløseligt sammen med retten til at blive informeret, til ikkeforskelsbehandling og forbrugerbeskyttelse. Jeg mener, at målsætninger som større åbenhed og at undgå unødige omkostninger kun kan opfyldes gennem en harmonisering af lovgivningerne og afklaring af ansvarsfordelingen mellem luftfartsselskaber og medlemsstaterne, for så vidt angår vedtagelse af sikkerhedsforanstaltninger.

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Det glædede mig at høre resultaterne af dagens afstemning. Jeg synes, at det med arbejdet om dette dokument er lykkedes os at nå frem til en entydig og ambitiøs holdning, især i relation til finansiering. Jeg vil igen understrege, at terroristangreb ikke er rettet mod luftfartsselskaberne som sådan, men mod stater. Det er staten, der er garant for borgernes sikkerhed, og den skal overholde denne forpligtelse. Afstemningen, 613 stemmer for og 7 imod, er et meget klart signal til Rådet. Det viser, at Parlamentet er fast overbevist om, at det er medlemsstaterne, som skal betale i det mindste en del af omkostningerne til sikkerheden i luftfarten.

Betænkning: Brian Simpson (A7-0030/2010)

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, fordi det sigter mod at opføre og modernisere jernbaneinfrastruktur, havne, vandveje og lufthavne. De prioriterede projekter omfatter også jernbaneforbindelsen mellem Curtici og Braşov. Jeg tilslutter mig nedsættelsen af et udvalg, som skal støtte Kommissionen i gennemførelsen af denne beslutning og i udformningen af de retningslinjer, den giver anledning til.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte resolut for denne tekst. Selvom den kun bidrager med tekniske ændringer, minder den os om vigtigheden af et europæisk transportnet, som skal mindske afstandene mellem EU's borgere og tilskynde til mobilitet. Mobilitet er nødvendig, da vi ikke kan få et ægte Europa uden at kende vores naboer, deres lande og deres kultur. Det transeuropæiske transportnet bidrager også til at reducere drivhusgasemissioner takket være en bedre forvaltning af transportformer og fremme af deres interoperabilitet.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Denne tekst er et forslag fra Kommissionen, som ikke er andet end en kodificering af tidligere love og forordninger. Der indføres også enkelte mindre ændringer. I overensstemmelse med ordførerens forslag og på baggrund af de juridiske og politiske forsikringer støtter jeg vedtagelsen af teksten, også de mindre ændringer og rettelser fra Rådet, samt at sagen afsluttes med en vedtagelse under førstebehandlingen.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Rent teknisk er dette forslag en kodificering af lovteksten. Men Kommissionen skulle omarbejde den, fordi bilaget er blevet ændret lidt. Jeg stemte for vedtagelsen af disse ændringsforslag.

  Elie Hoarau (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg tager afstand fra, at regionerne i den yderste periferi ikke altid spiller en integrerende rolle i det globale transeuropæiske transport trods dets grundlæggende betydning for økonomisk, social og geografisk samhørighed. Det er utænkeligt, at regioner i den yderste periferi ikke inddrages i planlægningen af nettet og ikke fremgår af adskillige transeuropæiske netkort. Det globale net, havets motorveje og prioriterede projekter bør udvides til at omfatte alle regioner i den yderste periferi uden forskelsbehandling. TEN-T-politikken bør også omfatte netværksindustrier og tjenester af almindelig økonomisk interesse og ikke være begrænset til de store strømme af last- og passagertransport. Anmodningen om lige behandling for regioner i den yderste periferi skal høres. Hvordan kan vi forestille os at udelade nogen fra det transeuropæiske net, når europæisk transportpolitik er afgørende for adgangen til vores regioner og den frie bevægelighed i det indre marked? Mens EU sælger vores sukker, bananer og rom til andre lande under handelsaftaler med den ene hånd, holder det os samtidig ude fra de intraeuropæiske kommercielle ruter med den anden. Disse hænder holder os i et kvælertag, og det beklager vi.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Under plenarforsamlingen stemte jeg for betænkningen om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet. Det er et teknisk forslag, idet man er gået i gang med at forberede en rigtig revision af retningslinjerne, som forventes at ligge klar inden udgangen af næste år. Jeg synes, at dette er en meget vigtig anledning til at bekræfte, at transportpolitikken spiller en yderst vigtig rolle på EU-plan, her hvor Europa 2020-målsætningerne er til debat. Medlemsstaterne generelt og især Rumænien, et land, hvor der stadig er et stort behov for investeringer i transportinfrastruktur, skal vide, at denne transportpolitik bliver omarbejdet, så den modsvarer de nye udfordringer. En aldrende befolkning og de ældres specifikke krav til mobilitet, social integration og klimaændringer er blot nogle af de faktorer, som viser behovet for at få en hensigtsmæssig transportpolitik. At EU's Donau-strategi samtidig er under udvikling, danner den perfekte ramme for at sikre, at EU's indre vandveje udnyttes maksimalt til flodtransport.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Ændringer og omdefineringer af udviklingen af det transeuropæiske transportnet har stået på i årevis. Et effektivt, transeuropæisk transportnet er afgørende for eksistensen af et sundt indre marked og bidrager til at styrke den økonomiske og sociale samhørighed. Den islandske vulkan viste os med al ønskelig tydelighed, at vi har brug for et transeuropæisk net, et net, der er effektivt kan sikre en koordineret reaktion på de problemer, der måtte opstå i disse situationer. Denne beslutning er vigtig, fordi den angiver retningslinjerne for de målsætninger, prioriteringer og større initiativer, der skal fastlægges på dette område, det transeuropæiske transportnet.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) EU har bekræftet vigtigheden af korridoren mellem Østersøen og Adriaterhavet ved at prioritere den nordlige arm fra Gdańsk til Tjekkiet og godkende projektet om Brenner-basistunnelen. Der er endnu vigtigere at udvikle den sydlige del af korridoren via Østrigs sydlige jernbanesystems forbindelse til Italien. Især i dette net, som transporterer omkring halvdelen af alle varer og passagerer, skal vi neutralisere en farlig kamel-nåleøje-situation. Det er vigtigt, at EU støtter Koralm-projektet på grund af de eksisterende flaskehalse i regionens godstransportruter, som jo trods alt er det, som EU altid har gjort sig til fortaler for. Med Koralm-tunnelen har EU en enestående chance til at flytte trafikken over til jernbanetransport i et omfang, som vi har kæmpet for at opnå i årtier. Da udviklingen af det transeuropæiske net kan være afgørende for Europas konkurrenceevne, og ændringsforslagene alene er tekniske tilpasninger, stemte jeg for betænkningen.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for betænkningen, selvom vores ændringsforslag ikke blev vedtaget.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) I relation til nationale prioriteringer og det transeuropæiske transportnet (TEN-T) finder jeg det vigtigt at investere ikke blot i jernbaner, men frem for alt i havets motorveje samt interoperabilitet og samordningsmuligheder mellem de forskellige transportformer.

Kun et ægte kombineret transportnet understøttet af en effektiv forvaltning kan sikre, at det maritime alternativ bliver konkurrencedygtigt. Maritim transport er vigtig for mit land, der har privilegeret adgang til sejlbare vandveje, og virkelig afgørende for regioner i den yderste periferi og øer, såsom Madeira. Desuden er det et vigtigt redskab for den videre konsolidering af det indre marked og den territoriale samhørighed.

Denne betænkning møder bred støtte, ikke kun i Parlamentet, men også i Kommissionen og Rådet. Den er også udtalt teknisk. Dens vedtagelse her i Parlamentet kommer efter den næsten enstemmige anbefaling fra Transport- og Turismeudvalget.

Kort sagt indebærer dette forslag, som jeg personligt støttede, ikke nogen ændring af indholdet af TEN-T-teksten, men er blot en tilføjelse af kort over de 12 medlemsstater, der kom med i EU i hhv. 2004 og 2007. En revision af EU's retningslinjer for udviklingen af TEN-T er under forberedelse, men vil først være klar i slutningen af 2010.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. − (LT) EU har 5 millioner kilometer veje (62 000 km motorveje), 215 000 km jernbane og 41 000 km indre vandveje. Det er håbet, at forbindelserne mellem medlemsstaterne vil være fordoblet i 2020. Et forenet Europa er ikke muligt uden et koordineret og effektivt transeuropæisk transportnet (TEN-T). På grundlag af EU-traktaten vil investeringerne i TEN-T nå op på 500 mia. EUR. Derfor er det vigtigt at sikre europæisk samarbejde og en omhyggelig udvælgelse af prioriterede projekter. TEN-T skal forbinde transportnet ad lande-, sø- og luftveje gennem hele Europa inden 2020. Hovedformålet er at sikre hurtig og problemfri befordring af mennesker og varer mellem medlemsstaterne. En motorvej af europæisk standard forbinder Litauens største havn Klaipėda med Vilnius, og en togforbindelse forbinder sidstnævnte med Moskva og østen. Hvis vi ønsker, at havnen fortsat skal være konkurrencedygtig, skal vi modernisere den nuværende infrastruktur og fjerne bureaukratiet. Jernbaner og indre vandveje skal især bruges til fjerntransport og veje til de korte distancer. Der skal gøres en større indsats for godstransit og transport ad indre vandveje, som er mere omkostnings- og energieffektivt, ikkeforurenende og sikkert. Det vigtigste er passagernes sikkerhed og beskyttelse. Den økonomiske krise har haft stor indvirkning på transportpolitikken, men TEN-T kan bidrage til at skabe jobs og sikre social og økonomisk samhørighed. I Europa 2020-strategien anerkendes transportpolitikkens vigtighed for Europas økonomi. Det er den frie bevægelighed for mennesker og varer, der definerer EU. Dette er kun muligt med et godt TEN-T.

Betænkning: Evgeni Kirilov (A7-0055/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at vi for at håndtere den nuværende krise skal fremskynde gennemførelsen af støtteprogrammer, så EU's midler til især støtte til borgerne og mere specifikt de arbejdsløse kan bruges mere effektivt. Forslaget sigter mod at indføre en række lovændringer for at forenkle gennemførelsesbestemmelserne for samhørighedspolitikken og øge forfinansieringen (forskudsbetalinger) til programmerne under Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond (ESF). Ifølge de økonomiske prognoser vil EU's vækst falde til 1,1 % i 2010. I denne sammenhæng skal betænkningen ses som en reaktion på den økonomiske krise og dens samfundsøkonomiske følger. Jeg finder det derfor yderst vigtigt at sikre større gennemsigtighed og forenkling af bestemmelserne for samhørighedspolitikken. Dette bidrag får en positiv indvirkning på, hvor hurtigt programmet kan gennemføres, især fordi de nationale, regionale og lokale myndigheder får klarere og mindre bureaukratiske regler, som skaber større fleksibilitet i tilpasningen af programmerne til de nye udfordringer.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Sidste år fremlagde Kommissionen et forslag til ændring af forordningen om strukturfondene (1083/2006) for at give medlemsstater, der var hårdt ramt af den økonomiske krise, et økonomisk incitament. En af foranstaltningerne i Kommissionens forslag er en undtagelse fra princippet om samfinansiering, idet medlemsstater med cash-flow-problemer midlertidigt får mulighed for at anmode om en 100 % godtgørelse af finansieringen af foranstaltninger, der er støtteberettigede under ESF.

Rådet afviste dette forslag, men accepterede at forlænge fristen for beregningen af den automatiske frigørelse af de årlige budgetforpligtelser i relation til det samlede årlige bidrag for 2007 for at forbedre udnyttelsen af de midler, der var indgået forpligtelse for til bestemte operationelle programmer.

Ordførerens forslag til den foreløbige foranstaltning om at genetablere bevillingerne for 2007-regnskabsåret for bistandsmidler som led i Den Europæiske Socialfond i henhold til frigørelserne er efter min mening berettiget i lyset af Lissabontraktatens ikrafttræden, som vil hindre, at artikel 93, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1083/2006 bliver anvendt i den nuværende form.

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. − (IT) Den Europæiske Fond for Regional Udvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden har vist sig at være effektive og utrolig nyttige instrumenter til territorial udvikling og til at håndtere følgerne af den økonomiske krise, som har ramt Europa og resten af verden. I den sammenhæng tilslutter jeg mig forslagene om at forenkle procedurerne for frigørelse af midler og lette betalinger til modtagerne under de forskellige programmer, der gennemføres under anvendelse af de nævnte fonde. Desuden synes jeg, der skal indføres en supplerende forfinansieringstranche for 2010 for de medlemsstater, der er hårdest ramt af krisen.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Som referent for denne betænkning for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) opfordrede jeg mine kolleger til at stemme for den. Jeg er overbevist om, at forenklingerne i denne betænkning er en stor fordel. Dette er et stort fremskridt. Man skal afgive færre oplysninger, vi får større fleksibilitet i henseende til indtægtsskabende projekter og mindre kontrol fra Kommissionens side for projekter til 25-50 mio. EUR osv.

Med hensyn til det økonomiske aspekt opfordrede jeg til at give det oprindelige forslag et nyt fokus. Det ville ikke have været nogen god idé at sætte spørgsmålstegn ved princippet om samfinansiering af udgifter og gennemføre projekter, som helt finansieres af Den Europæiske Socialfond (ESF), som Kommissionen foreslog. For at skabe balance i udgifterne på lang sigt ville nogle medlemsstater have fået alvorlige økonomiske problemer. Parlamentet er nået frem til et kompromis, som sætter os i stand til at hjælpe de lande, der er hårdest ramt af krisen, og undgå frigørelse for 2007.

Med denne afstemning giver vi vores støtte til modtagerne af EU-midler og til de planlægningsafdelingerne. Vi må dog ikke glemme, at der stadig er brug for mere forenkling.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Det er vigtigt at understrege, at presset på de nationale økonomiske ressourcer fortsat stiger og nødvendiggør flere foranstaltninger for at lette dette pres i form af en bedre udnyttelse af EU's midler samt mobilisering og fremskyndelse af alle fondene til at håndtere krisen, især ved at bruge Den Europæiske Socialfond (ESF) til hurtige genopretningspakker som beskrevet i den nævnte meddelelse. Det er især vigtigt, at der gøres mere for at lette administrationen af EU-finansieringen og dermed fremskynde strømmen af midler til de modtagere, der er hårdest ramt af den økonomiske krise. Det er vigtigt at opfylde det overordnede mål, nemlig at strømline samfinansierede investeringer i medlemsstater og regioner og at øge finansieringens indvirkning på hele økonomien og især de små og mellemstore virksomheder og beskæftigelsen. Små og mellemstore virksomheder er drivkraften i Europas økonomi og hovedproducenter af bæredygtig vækst, idet de skaber mange kvalitetsjob. Yderligere forenkling og afklaring af bestemmelserne for samhørighedspolitikken vil få en positiv indvirkning på, hvor hurtigt programmet kan gennemføres, især fordi de nationale, regionale og lokale myndigheder får klarere og mindre bureaukratiske regler, som skaber større fleksibilitet i tilpasningen af programmerne til de nye udfordringer.

  David Casa (PPE), skriftlig. − (EN) Betænkningen vedrører den finansielle forvaltning af nogle af de største fonde i EU. Det drejer sig om Den Europæiske Fond for Regional Udvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden. Efter en omhyggelig analyse af forslaget til forordning (KOM(2009)0384) og artikel 161 i EF-traktaten samt den øvrige dokumentation var min konklusion at støtte ordførerens holdning, og jeg har derfor stemt for betænkningen.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Ændringen af forordningen om gennemførelsen af strukturfondene og Samhørighedsfonden er en foranstaltning, der skal støtte medlemsstaterne i den nuværende krise. Frem for alt opfylder den kravet om en forenkling af forvaltningen af fondene.

Jeg mener, at de nye bestemmelser samtidig vil bidrage til at mindske risikoen for, at midler går tabt, fordi de ikke bruges hurtigt nok, da der nu er mulighed for en længere tidsramme for projekter, der ikke er godkendt eller gennemført i den specificerede periode.

Jeg håber også, at disse forenklede bestemmelser træder i kraft hurtigst muligt, så medlemsstaterne og især de regioner, der får adgang til denne mulighed for EU-finansiering, og de regionale myndigheder fortsat vil investere i europæiske projekter trods budgetbegrænsninger.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Den demokratiske bevægelses delegation bifalder vedtagelsen af en betænkning, der bidrager til at forenkle nogle af bestemmelserne for Den Europæiske Fond for Regional Udvikling, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Samhørighedsfond. En lempelse af fristerne for, hvornår midlerne skal være brugt, er et stort fremskridt. Ifølge de gældende regler skal støtten bruges senest to år efter, at den er blevet bevilget, og ellers skal den returneres. De nye bestemmelser betyder, at regionerne og medlemsstaterne ikke går glip af midler, for hvilke der er indgået forpligtelse i 2007, til projekter, hvis gennemførelse er blevet udskudt. Miljøprojekter til et samlet beløb på under 50 mio. EUR skal ikke længere gøres til genstand for en særskilt ansøgning fra medlemsstaten for at få Kommissionens godkendelse. De medlemsstater, der er hårdest ramt af den økonomiske og finansielle krise, får tilladelse til supplerende finansielle forskud for 2010. Forenklingen af nogle af bestemmelserne gør det også lettere at revidere de operationelle programmer undervejs og dermed reagere bedre på krisesituationer. F.eks. kan de regioner, der blev ramt af stormen Xynthia, bruge denne nye fleksibilitet til at hjælpe ofrene for denne katastrofe.

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) Kommissionen har fremlagt et forslag til ændring af forordningen om strukturfondene med det formål at give de medlemsstater, der er alvorligt ramt af finanskrisen, den nødvendige økonomiske saltvandsindsprøjtning. Med ændringen indføres der såkaldte støttetærskler. Fremover bliver tærsklen 50 mio. EUR i stedet for de nuværende 25 mio. EUR. Store projekter skal også beskyttes mod automatisk frigørelse. Nogle stater får også lov til at ansøge Den Europæiske Socialfond om godtgørelse af 100 % af omkostningerne til foranstaltninger på arbejdsmarkedet. Hvis det rent budgetmæssigt er muligt at indlede finansieringen uden kravet om fælles finansiering, hvilket jeg i høj grad tvivler på, så er det eneste korrekte og mulige at måle bestemmelser for og regulering af alt efter samme målestok. Det er fuldstændig uacceptabelt, at nogle medlemsstater defineres som "mere ramt af krisen", og at de så derfor kan fritages fra bestemmelserne. Hvis der skal være undtagelser, så skal de gælde ens for alle! EU er ikke en så enorm enhed, at vi kan udlede, at finanskrisen har haft forskellige følger for medlemsstaterne. Økonomierne hænger sammen, og følgerne af den økonomiske forvaltning går begge veje. Det ville også være forkert at forbyde undtagelser for at straffe de medlemsstater, der forsøger at stimulere deres egen økonomi og ikke forventer bistand fra EU. Selv i krisetider skal vi kæmpe for lige betingelser i lige situationer! Det er der taget hensyn til i betænkningen, og derfor støtter jeg dens vedtagelse.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg hilser vedtagelsen af Kirilov-betænkningen velkommen og støttede den med min stemme. Vedtagelsen af denne betænkning så hurtigt efter Kommissionens meddelelse vil være gavnlig, fordi foranstaltningerne i den vil fremskynde finansieringsprocessen og sætte skub i det økonomiske genopsving i regionerne, hvilket er absolut nødvendigt i de nuværende krisetider. Betænkningen er en del af Rådets retningslinjer for ændringsforslag i relation til bestemmelser vedrørende den finansielle forvaltning af programmer, der samfinansieres af ESF, og vedrørende programmernes gennemførelse. Formålet er at lette, forenkle og præcisere forordningerne vedrørende samhørighedspolitikken. For Rumæniens vedkommende betyder dette flere forskudsbetalinger fra Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og mere tid til at bruge europæiske midler i form af at "frigøre" dem, så medlemsstaterne kan genbruge midlerne som led i programmet. Andre ændringsforslag vedrører forenkling og præcisering af foranstaltninger til gennemførelse af strukturfondene, både i den fase, hvor ansøgningerne om finansiering indsendes, og når den årlige rapport om programmets gennemførelse skal udarbejdes. Der er også enighed om en enkelt tærskel på 50 mio. EUR, hvilket definerer et større projekt, hvortil der kan ydes støtte fra flere europæiske programmer.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden, for så vidt angår forenkling af visse krav og bestemmelser vedrørende den finansielle forvaltning. De alvorlige følger af den nuværende økonomiske og finansielle krise for medlemsstaternes budgetter betyder, at forvaltningen af samhørighedspolitikken skal forenkles, og forskudsbetalingerne sættes i vejret. Trods den vanskelige situation vil disse foranstaltninger gøre det muligt at opretholde en regelmæssig pengestrøm og dermed sikre, at der kan foretages betalinger til modtagerne i takt med programmernes gennemførelse.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Efter min mening er EU's samhørighedspolitik en central faktor i udviklingen og gennemførelsen af solidaritetsprincippet mellem medlemsstaterne og noget, som EU støtter. Især i krisetider, hvor disse midler specifikt kan medvirke til at mildne følgerne for de mest ugunstigt stillede regioner, er det vigtigt at forbedre den nuværende struktur i samhørighedspolitikken, så midlerne kan tildeles mere effektivt og føre til mere effektive resultater i god tid.

Desuden skal instrumenterne gøres mere fleksible, fordi stive instrumenter, der ikke kan tilpasses uventede omstændigheder såsom en krise, er skadelige for EU's økonomiske udvikling. Det er også vigtigt at sikre, at de midler, der stilles til rådighed under samhørighedspolitikken, bruges ordentligt af medlemsstaterne, og at de tilgængelige ressourcer også bruges effektivt. Derfor er det vigtigt at ændre ikke blot strukturen i EU's samhørighedspolitik, men også kontrolmekanismerne og de straffemetoder, der kan tages i brug, hvis medlemsstaterne ikke overholder betingelserne.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Formålet med dette forslag er at give supplerende økonomiske saltvandsindsprøjtninger til medlemsstater, der har lidt alvorligt under de økonomiske kriser. Det følger i kølvandet på den europæiske økonomiske genopretningsplan, hvor gennemførelsesbestemmelserne for ovennævnte grundforordning allerede blev ændret i 2009 for at skabe mere fleksible forskudsbetalinger. Hovedelementet i Kommissionens forslag er at afbøde følgerne af finanskrisen. Den foreslåede løsning var at give medlemsstater med alvorlige cash-flow-problemer en midlertidig mulighed for at anmode om en 100 % godtgørelse af finansieringen af arbejdsmarkedsforanstaltninger, der er støtteberettigede under ESF, dvs. en undtagelse fra princippet om samfinansiering. Lissabontraktatens ikrafttræden har medført en ændring i lovgivningsproceduren. I stedet for godkendelsesproceduren, hvor Parlamentet kun kunne sige ja eller nej, har det nu en ligebyrdig status med hensyn til indholdet af teksten under den almindelige lovgivningsprocedure. Derfor stemte jeg for dette forslag, og jeg håber, at Kommissionen vil stille et tilsvarende forslag om et ændringsbudget, som budgetmyndigheden skal gennemgå og vedtage.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Kommissionens forslag indebærer, at der indføres en midlertidig mulighed, som medlemsstater med alvorlige likviditetsproblemer kan benytte sig af med henblik på at finansiere de vækst- og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, der er nødvendige til bekæmpelse af krisen, og som er berettiget til støtte fra Den Europæiske Socialfond. Det ville sætte medlemsstaterne i stand til at anmode Kommissionen om 100 % godtgørelse for 2009 og 2010, således at det ikke ville være nødvendigt med national samfinansiering for denne periode.

Det er en foranstaltning, som vi har slået til lyd for med henblik på at gøre fuld brug af tilgængelige EU-midler på et tidspunkt, hvor der er mest brug for dem. Rådet ser dog noget anderledes på tingene, og påpeger blot, at der er "behov for yderligere en tranche til forfinansiering [...] til de medlemsstater, der er hårdest ramt af krisen".

I det dokument, som Parlamentet skal stemme om, stiller man sig på Rådets side, og vi mener, at Rådets holdning er mere tvetydig og mindre gunstig for de medlemsstater, der er hårdest ramt af krisen. Vi mener dog, at det er positivt, når der står, at "[f]risten for beregning af den automatiske frigørelse af den årlige budgetforpligtelse vedrørende det samlede årlige bidrag for 2007 bør udsættes med henblik på at øge absorberingen af midler, der er afsat til bestemte operationelle programmer".

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) De store udfordringer, som EU er blevet konfronteret med på grund af den finansielle og økonomiske krise, har resulteret i, at der er iværksat visse prioriterede tiltag, der vil medvirke til, at de nationale økonomier tilpasser sig til den opståede situation. Jeg stemte for betænkningen, idet jeg er meget positivt stemt over for at give yderligere økonomiske incitamenter til de medlemsstater, som er blevet hårdt ramt af den økonomiske krise, samt at forenkle aspekterne i forbindelse med finansiel forvaltning. Alle lande kan komme i betragtning vedrørende en udsættelse af den automatiske frigørelse, mens de lande, hvor situationen er værst, kan komme i betragtning vedrørende yderligere forskudsbetalinger. Det drejer sig om Estland, Ungarn, Rumænien, Letland og Litauen. En yderligere præcisering af bestemmelserne om samhørighedspolitik og en forenkling af procedurerne vil have en positiv indvirkning på, hvor hurtigt programmerne bliver gennemført. Denne foranstaltning er særlig vigtig, da samhørighedspolitikken er det mest virkningsfulde instrument, når man vil støtte realøkonomien.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Lettere adgang til Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden er et vigtigt element, når man vil støtte de medlemsstater, der er hårdest ramt af den økonomiske krise, vi står i. Efterhånden som vi konstaterer, hvor stort omfanget af skaden for realøkonomien og arbejdsmarkedet som følge af finanskrisen er, skal vi træffe foranstaltninger for at forbedre adgangen til EU's finansieringsinstrumenter. Der skal være en løbende pengestrøm, som gør det muligt at foretage udbetalinger til modtagerne, efterhånden som programmerne bliver gennemført.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I krisetider viser EU endnu en gang sit sande ansigt. Da de østlige EU-medlemsstater måtte fryse under gaskonflikten med Rusland, var der ikke den store solidaritet at spore. Nu hvor det drejer sig om den gamle traver euroen – det økonomiske flagskib i EU – kan man pludselig godt gøre noget. EU-subsidierne er endda blevet tilpasset til situationen. Selv om muligheden for 100 % godtgørelse for 2009 og 2010 til finansiering af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger ikke fremmede efteruddannelse og højkvalitative lærepladser i det omfang, vi gerne have set, er det er bestemt uhyre vigtigt i den nuværende situation. Alle medlemsstater vil nyde godt af frigørelsen af budgetforpligtelsen, og de lande, der har de største problemer, vil kunne få yderligere forskudsbetalinger. Det kan være farligt, hvis man efter forgodtbefindende kommer penge ned i et bundløst kar uden ledsagende foranstaltninger. Jeg har derfor afvist forslaget.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) I betragtning af den finansielle og økonomiske krise skal der bedst muligt gøres brug af foranstaltninger, hvormed man forenkler visse procedurer, der er specifikke for at få adgang til EU-midler. Disse foranstaltninger omfatter bl.a.:

– bevilling af yderligere finansieringsforskud for 2010 til de kriseramte medlemsstater, hvorved man sikrer et stabilt cash flow og gør det lettere at foretage udbetaling til modtagerne i programmernes gennemførelsesfase;

– udsættelse af fristen for beregning af den automatiske frigørelse af den årlige budgetforpligtelse vedrørende det samlede årlige bidrag for 2007, hvilket vil øge absorberingen af midler, der er afsat til bestemte operationelle programmer, og sikre tilstrækkelig støtte til initiativer til fastholdelse og skabelse af arbejdspladser;

– de medlemsstater, der fik støtte i 2009 i overensstemmelse med den lovgivning, hvormed der etableres en facilitet, som tilvejebringer økonomisk bistand på mellemlang sigt til stabilisering af medlemsstaternes betalingsbalancer, kan under visse omstændigheder i 2010 nyde godt af 2 % af bidraget fra Samhørighedsfonden og 4 % af bidraget fra ESF til det operationelle program.

Disse foranstaltninger vil bidrage til udviklingen af et fleksibelt, inklusivt arbejdsmarked og til en markant forbedring af EU-midlernes positive indvirkning på økonomien som helhed, men især på små og mellemstore virksomheder og på arbejdsmarkedet.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod den foreliggende betænkning, fordi vi i Verts/ALE-Gruppen stillede seks ændringsforslag, og alle blev forkastet.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette forslag, da jeg mener, det er en sag, der har stor betydning for Portugal og især for regionerne i den yderste periferi, som er mere udsat under den krise, vi står i, eftersom man dér har virkningerne mere inde på livet, og det tager længere tid at komme igennem krisen.

Selv om jeg i det store og hele er enig i indholdet, må jeg pointere de problemer, som de regionale og lokale myndigheder har med hensyn til at sikre frigivelse af midler, der vil sætte dem i stand til at yde deres bidrag i forbindelse med finansiering af projekter, som støttes med EU-midler. Jeg var skuffet over at se, at Rådet blokerede for muligheden for at øge andelen af EU-finansiering til 100 % – selv på midlertidig basis og i form af en forskudsbetaling, der ville blive modregnet i de efterfølgende år af programmernes løbetid.

Kompromisløsningen betyder, om end den ikke er perfekt, at man for de EU-midler for 2007, der ikke er blevet absorberet af programmer, hvor opstartsfasen har været træg, undtagelsesvis kan nyde godt af udsættelse af fristen inden frigørelse.

Vi er alle klar over, hvor vanskelige valg privatpersoner og virksomheder skal træffe i denne tid, og hvor vigtige foranstaltninger ligesom dem, vi nu planlægger, kan være for det økonomiske opsving, som forhåbentlig bliver markant og vedvarende.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Den globale finanskrise har ramt alle EU's medlemsstater. Jeg tror, at de baltiske lande har fået de allerværste knubs. Der blev iværksat nogle skrappe foranstaltninger på grund af det økonomiske uvejr, og mange arbejdspladser gik tabt. Vi har imidlertid en unik chance for at vende krisen til noget gunstigt. Vi vil gerne give de litauiske unge nogle meget lovende fremtidsudsigter i Litauen og undgå den stigende "hjerneflugt". Dette kan ikke lade sig gøre uden midler fra EU's struktur- og samhørighedsfonde, navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). Strukturfondene udgør en stor del af EU's midler, idet der på budgettet for 2007-2013 blev afsat 277 mia. EUR. EFRU-midlerne stimulerer den økonomiske udvikling og det økonomiske opsving i de mindre velstående dele af EU. Midlerne er med til at finansiere foranstaltninger såsom regenereringen af industriområder, som er påvirket af det faldende indbyggertal i småbyer og landsbyer. EFRU omfatter vigtige regionale programmer som f.eks. programmet for Østersøregionen, der har til formål at styrke den regionale identitet og anerkendelse. Samhørighedsfonden spiller en vigtig rolle med hensyn til at reducere forskellene mellem EU's medlemsstater, især vedrørende miljø og transeuropæiske transportnet. Den Europæiske Socialfond spiller i dag (2007-2013) også en væsentlig rolle i og med, at virksomheder og arbejdstagere kan få hjælp til at tilpasse sig til de nye markedsvilkår, og der ydes støtte til innovation på arbejdspladsen, livslang læring og større mobilitet. Med Litauens ESF-program får man løst manglen på arbejdskraft ved at mobilisere de menneskelige ressourcer og forbedre kompetencerne og øge kvalifikationsniveauet. Siden Litauen kom med i EU, har landet oplevet en massiv "hjerneflugt". Den bedste måde, hvorpå man kan komme dette til livs, er ved at anvende midler fra EU's strukturfonde på unge erhvervsfolk.

Forslag til beslutning: (B7-0221/2010)

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne beslutning som fremlagt af Udvalgsformandskonferencen, hvori Kommissionen opfordres til at fremsætte nye forslag for de dossierer, der var under behandling i Parlamentet på det tidspunkt, hvor Lissabontraktaten trådte i kraft, og for hvilke proceduren er bortfaldet.

Som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed vedrørende "Forslag til Rådets henstilling om foranstaltninger til bekæmpelse af neurodegenerative sygdomme, særlig Alzheimers, gennem fælles programmering af forskningsindsatsen" støtter jeg, at Udvalgsformandskonferencen opfordrer Kommissionen til at fremsætte et nyt forslag om disse dossierer, således at Parlamentet bliver hørt på en måde, der er passende i betragtning af dets institutionelle rolle, som også er en udløber af bestemmelserne i den nye traktat.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Med denne beslutning giver Parlamentet sig virkelig i kast med alle de vigtigste politikker i EU. Beslutningen betyder, at vi får de juridiske ændringer på plads, der er nødvendige, for at vi kan spille vores rolle fuldt ud på både det institutionelle plan og rent internationalt. Parlamentet kan langt om længe til fulde garantere, at der værnes om EU-borgernes interesser, og jeg stemte derfor for denne beslutning.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktaten betyder helt klart, at Parlamentet får nye ansvarsområder og nye beføjelser. Efter traktatens ikrafttræden den 1. december 2009 skal der ske ændringer i mange af de forslag, som var blevet stillet af Kommissionen på grundlag af traktaterne, men som stadigvæk var under behandling på den pågældende dato (på forskellige trin i den lovgivningsmæssige eller ikke-lovgivningsmæssige procedure). I en række tilfælde vil der være forskelle med hensyn til beslutningsprocedure, enten fordi omfanget af den almindelige lovgivningsprocedure er blevet udvidet markant, eller fordi der skal anvendes en ny godkendelsesprocedure med hensyn til indgåelse af internationale aftaler. I andre tilfælde er der blot tale om en ændring i retsgrundlaget. Kommissionen forsøger at ændre dem formelt ved hjælp af sit "omnibus"-forslag. Der er dog en række forslag (som var omfattet af den tidligere tredje søjle), hvor lovgrundlaget har ændret sig så markant, at de er bortfaldet, og der skal derfor stilles nye forslag. Som ordfører for udspillet vedrørende indførelse af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne opfordrer jeg Kommissionen til at fremsætte det nye forslag så hurtigt som muligt. Jeg støtter derfor Parlamentets beslutningsforslag.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer. Den nye traktats ikrafttræden betyder, at retsgrundlaget for en række verserende sager skal omdefineres. Kommissionen og Rådet skal snarest muligt foretage de fornødne ændringer på baggrund af den nye lovgivningsramme.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktatens ikrafttræden har ikke alene betydet en ny institutionel ordning og et nyt lovgivningshierarki, idet der også skal træffes særlige forholdsregler, for så vidt angår de beslutningsprocedurer, som var i gang på den pågældende dato. I disse tilfælde er retsgrundlaget blevet ændret, og det samme gælder for procedurerne i forbindelse dermed – og dette retfærdiggør fuldt ud, at sagerne skal tages op til fornyet behandling.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktaten giver Parlamentet nye ansvarsområder og beføjelser. Efter traktatens ikrafttræden den 1. december 2009 skal der ske ændringer i mange af de forslag, som var blevet stillet af Kommissionen på grundlag af traktaterne, men som stadigvæk var under behandling på den pågældende dato. I en række tilfælde vil der være forskelle med hensyn til beslutningsprocedure, enten fordi omfanget af den almindelige lovgivningsprocedure er blevet udvidet markant, eller fordi der skal anvendes en ny godkendelsesprocedure med hensyn til indgåelse af internationale aftaler. I andre tilfælde er der blot tale om en ændring i retsgrundlaget. Kommissionen forsøger at ændre dem formelt ved hjælp af sit "omnibus"-forslag. Der er dog en række forslag (som var omfattet af den tidligere tredje søjle), hvor lovgrundlaget har ændret sig så markant, at de er bortfaldet, og der skal derfor stilles nye forslag. Jeg stemmer derfor for Parlamentets beslutning.

  Eleni Theocharous (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemmer imod forslaget til beslutning om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer, da den omfatter forordningen om den såkaldte "direkte handel" mellem EU og den besatte del af Republikken Cypern.

Retsgrundlaget for forordningen er fuldkommen forkert, idet Kommissionen tog udgangspunkt i traktatens artikel 133 – nu artikel 207, stk. 2, i Lissabontraktaten – der vedrører spørgsmål med tredjelande. Anvendelse af et sådant retsgrundlag er i strid med protokol 10 vedrørende Cypern, hvor der tydeligt står, at Republikken Cypern kom med i EU som et samlet land, idet den gældende fællesskabsret ikke er gældende i den nordlige del af øen på grund af den tyrkiske besættelse. Det eksisterende retsgrundlag for forordningen er en hån mod en EU-medlemsstats, nemlig Republikken Cyperns, suverænitet og territoriale integritet, og det er imod de principper og værdier, som EU er grundlagt på, og som Parlamentet burde respektere og fremme som rettesnor for det europæiske demokrati.

Betænkning: József Szájer (A7-0110/2010)

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Szájers betænkning, og jeg vil gerne takke ham for hans fremragende analyse af ændringerne som følge af Lissabontraktaten.

I betragtning af de vidtrækkende og forskelligartede følgevirkninger, som "delegerede retsakter" vil få for lovgivningsproceduren, mener jeg, at Parlamentets ønske om at anvende specifikke og klare betingelser for disse delegerede retsakter for at sikre, at Parlamentet har reel demokratisk kontrol med dem, fortjener særlig ros. Jeg mener, at vi især også får brug for i praksis at afprøve, hvordan det nye system virker, så der evt. kan foretages ændringer af proceduren.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Med Lissabontraktaten rådes der bod på det demokratiske underskud, idet både Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters beføjelser styrkes. Det er rammerne for dette nye instrument, der giver lovgiveren mulighed for at uddelegere en del af sine beføjelser til Kommissionen (artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde), forudsat at det er en almengyldig retsakt, "der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt". Det vil således blive hurtigere og nemmere at udfylde huller eller regulere eller ajourføre mere detaljerede aspekter i en lovgivningsmæssig retsakt, hvormed man kan undgå uforholdsmæssig komplicerede og langtrukne lovgivningsmæssige procedurer, hvilket tidligere kunne have negative konsekvenser for offentligheden. Der er to aspekter, som man har sikret sig, nemlig at delegationen til enhver tid kan tilbagekaldes, og at Parlamentet (og Rådet) skal give sit forudgående samtykke, inden retsakter, der er vedtaget af Kommissionen ifølge en delegation, kan træde i kraft. Jeg går ind for denne nyskabelse, som bør afløse det berygtede "komitologi"-system, men vi skal nu snarest muligt opstille regler for, hvordan disse typer af delegation kan føres ud i livet, hvad omfanget og formålet skal være, hvilke arbejdsmetoder, der skal benyttes, og på hvilke betingelser lovgiveren kan udøve kontrol.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktatens ikrafttræden kræver præcisering af en række af reglerne deri, især for områder med juridisk og processuelt indhold som f.eks. de områder, der vedrører lovgivningsproceduren, regelhierarkiet og institutionernes beføjelser. I traktatens artikel 290, stk. 1, står der, at Kommissionen i en lovgivningsmæssig retsakt kan "få delegeret beføjelse til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt". Bestemmelsen er behæftet med særlige forbehold og afgrænser skarpt omfanget af sådanne retsakter. Ikke desto mindre er denne nærmere beskrivelse af loven i traktaten væsentlig for at forhindre alt for uensartede fortolkninger, der ville skabe usikkerhed omkring sammenhængen i EU-lovgivningen. Selv om sådanne retsakter er almengyldige i medlemsstaterne, kan dette ikke siges at være tilfældet for de pågældende retsakter. Kommissionens legitimitet og regeringernes legitimitet i medlemsstaterne er ikke én og samme ting, og derfor kræver delegation af lovgivning til førstnævnte part større omhu og opmærksomhed, og bestemmelsen skal anvendes med måde. Jeg er enig i, at anvendelse af lovgivningsmæssig delegation skal gøre det muligt at indføre enkel og tilgængelig lovgivning, hvilket således kan være med til at gøre retssikkerheden bedre, gøre den delegerede mere effektiv og give den uddelegerende bedre kontrolmuligheder.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Ifølge artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan lovgiveren uddelegere visse beføjelser til Kommissionen, i hvilken forbindelse Kommissionen kun har lov til at udbygge eller ændre en lovgivningsmæssig retsakt. De "delegerede retsakter", der på denne måde bliver vedtaget af Kommissionen, er almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter. Ordføreren er fortaler for en strengere overvågning af Kommissionen i forbindelse med udøvelsen af dens delegerede lovgivningsmæssige beføjelser. Jeg stemte derfor for vedtagelse af betænkningen.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for Szájers betænkning om beføjelse til delegation af lovgivning og Speronis betænkning om Ransdorfs immunitet. Den blev vedtaget med stort flertal.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. – (SV) Jeg stemte for betænkningen om beføjelse til delegation af lovgivning. Lissabontraktatens artikel 290 giver Parlamentet mulighed for at komme med indvendinger eller tilbagekalde delegationen, når Kommissionen ændrer og udbygger nogle retsakter. Dette kræver dog et absolut flertal, dvs. et flertal ud af alle de valgte parlamentsmedlemmer. I betragtning af, hvor mange medlemmer der er fraværende, vil dette normalt sige 60 % af dem, der stemmer. Tidligere var det kun Rådet, som kunne gøre dette, forudsat at der var et kvalificeret flertal. Kommissionens ekspertgrupper, som er håndplukket fra medlemsstaterne, har stor indflydelse på den lovgivningsmæssige delegation. Ét eksempel herpå er, at Kommissionen ved hjælp af en ekspertgruppe tillod en ny type genmodificeret majs på trods af, at Parlamentet og Rådet var imod. Et andet eksempel er det oprindelige direktiv om tjenesteydelser, hvor Rådet og Parlamentet slettede et afsnit, hvor der stod, at det skulle være forbudt at stille krav om en fast repræsentant ved udstationering af medarbejdere, dvs. en faglig modpart. Kommissionen var imidlertid imod og udarbejdede retningslinjer, hvoraf det fremgik, at ikke var nødvendigt at have en fast repræsentant. Kommissionen ønsker at værne om sin selvstændighed og fortsætte med at anvende sine ekspertgrupper (KOM(2009)0673). Ordføreren, hr. Szájer, afviser både nationale ekspertgrupper og inddragelse af nationale myndigheder. Jeg er ikke enig i sidstnævnte punkt.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktaten har ændret det tidligere komitologisystem, idet der henvises til nye retsinstrumenter som f.eks. delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Med den nye traktat i hånd påtager Parlamentet sig sammen med Rådet rollen som medlovgiver.

Når det i traktaten slås fast, at det er muligt til Kommissionen at uddelegere en beføjelse til at vedtage ikke-lovgivningsmæssige retsakter til udbygning af lovgivningsmæssige retsakter, er det et skridt fremad i og med, at de to institutioner stilles lige. I den foreliggende betænkning søger man at belyse de betingelser, på hvilke Parlamentet og Rådet kan uddelegere beføjelser til Kommissionen i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I dokumentet understreges det, at det er vigtigt at håndhæve princippet om lovgiverens frihed til at uddelegere sine beføjelser til Kommissionen som et redskab til bedre lovgivning.

I betænkningen fastholder man behovet for at undgå at pålægge lovgiveren yderligere forpligtelser ud over det, der allerede er indeholdt i traktaten. Lovgiveren skal give Kommissionen lov til at udøve den delegerede beføjelse effektivt og skal på behørig vis overvåge, hvordan der gøres brug af beføjelsen. Af ovennævnte grunde og i betragtning af, at det må have højest prioritet at tilpasse regelværket på områder, der inden Lissabontraktaten ikke var underlagt den fælles beslutningsprocedure, stemte jeg for betænkningen.

Betænkning: Peter van Dalen (A7-0114/2010)

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Den europæiske søtransports konkurrenceevne skal fortsat være et af de strategiske mål for EU's søtransportpolitik. For at nå dette mål skal vi sikre den nødvendige opbakning til innovation, videnskabelig forskning og udvikling deraf, hvilket vil fremskynde moderniseringen af havneinfrastrukturen og sikre anvendelse af de seneste teknologier inden for skibsbygningsindustrien. En reduktion af de administrative byrder og bureaukratiet vil medføre en stigning i private og offentlige investeringer i havne- og søfartssektoren. Udvikling af det transeuropæiske transportnet, tilvejebringelse af motorveje til søs og udvikling af intermodaliteten mellem forskellige transportmidler vil føre til, at der bliver etableret et europæisk søtransportsystem, der er konkurrencedygtigt og innovationsforberedt. Vi er også nødt til at se på en tilpasning af beskatningen af mandskab, der sejler under EU-flag.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) EU's søterritorium er det mest omfattende i verden. Den maritime økonomi giver arbejde til fem mio. mennesker, mens 5 % af EU's BNP kommer fra erhvervssektorer og tjenesteerhverv, der har direkte forbindelse med denne sektor. Data og fakta viser ganske eftertrykkeligt, at havet udgør en særdeles vigtig ressource vedrørende beskæftigelse og vækst i medlemsstaterne, især i betragtning af det internationale aspekt og dermed det store pres, man er udsat for med hensyn til global konkurrence.

Desangående er der i betænkningen mange positive punkter, for så vidt angår kravet om incitamenter for søfartssektoren på nationalt plan og om større reguleringsmæssig samordning på EU-plan. Man kan begynde med at skære ned på bureaukratiet, hvilket vil gøre det nemmere at øge hele sektorens konkurrenceevne. Jeg er enig i den indfaldsvinkel, der anlægges i betænkningen, og jeg stemmer derfor for betænkningen.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Delegationen fra Mouvement Démocratique glæder sig over, at der er vedtaget strategiske mål for EU's søtransport frem til 2018. I den vedtagne beslutning opfordres der især til at forbedre uddannelsesniveauet via en styrkelse af de faglige kvalifikationer i forbindelse med en karriere til søs og en harmonisering af de europæiske uddannelser. Det er faktisk af afgørende betydning at sørge for livslang læring og efteruddannelse for søfolk på alle niveauer – både til lands og til søs. Medlemsstaterne skal derfor snarest muligt ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om søfarendes arbejdsforhold fra 2006. For at søtransport skal forblive en af de mindst forurenende transportformer skal der stadig ske fremskridt med hensyn til en reduktion af emissionerne af svovloxid, kvælstofoxid, partikler (PM10) og CO2. Parlamentsmedlemmerne fra Mouvement Démocratique beklager derfor, at Kommissionen har afvist at inkludere søfartssektoren i EU's emissionshandelssystemer. Vi skal blive ved med at gøre fremskridt i den retning, og for at kunne gøre dette skal Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) fastsætte nogle reduktionsmål, der skal gælde for alle medlemsstater, hvormed vi kan undgå konkurrenceforvridning i forhold til skibsflåder fra tredjelande.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionen har udsendt en meddelelse om strategiske mål og henstillinger vedrørende EU's søtransportpolitik frem til 2018. Kommissionens forslag dækker en lang række emner vedrørende EU's søtransportpolitik, idet aktørerne inden for søtransporterhvervet får masser af råderum og initiativmuligheder til at gennemføre de strategiske målsætninger og henstillinger, som meddelelsen indeholder.

De vigtigste punkter i Kommissionens forslag er: (i) værdien af og konkurrencesituationen for europæisk søfart på et globaliseret marked, (ii) beskæftigelsesmulighederne i søfartssektoren, (iii) kvaliteten af europæisk søtransport, (iv) internationalt samarbejde, (v) europæisk søtransport som en del af den europæiske økonomi og som drivkraft bag økonomisk integration og (vi) Europa i førersædet på verdensplan inden for forskning og udvikling på søfartsområdet.

I betragtning af Portugals geografiske beliggenhed og havets strategiske betydning er dette emne af grundlæggende betydning for vores land, og enhver indsats, der går ud på at udvikle en "økonomi til søs", fortjener vores opbakning og engagement.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Europas søfartssektor yder et klart og absolut nødvendigt bidrag både til EU's interne økonomi og til EU's transportsystem. Den europæiske søfartssektors interesser skal derfor vægtes tungt i forbindelse med udarbejdelse af en generel europæisk transportpolitik. Man må erkende, at den europæiske søfartssektor hovedsagelig er aktiv og konkurrerer på et globalt marked. Søfartssektoren står over for store udfordringer med hensyn til miljøet. Den primære opgave er at forbedre miljøregnskabet for søgående skibe væsentligt, og emissionerne af SOx, NOx, partikler og CO2 skal reduceres. Jeg vil i den henseende fremhæve behovet for at indgå aftaler om emnet globalt med henblik på at bekæmpe risikoen for udflagning til lande, der ikke er med i en sådan aftale. For så vidt angår sikkerheden, vil jeg understrege, at medlemsstaterne opfordres til at gennemføre pakken hurtigt og korrekt, især med hensyn til Parisaftalememorandummet (hvor der henvises til risikobaserede inspektioner). Dette vil hindre unødvendige inspektioner, øge effektiviteten af overvågningen og reducere bureaukratiet for dem, der bliver udtaget til inspektion.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Opfordringen til at reducere CO2-fodaftrykket fra skibe og havneinfrastrukturer, forbedre faciliteterne for søfolk, opfordringen til at reducere emissionerne af svovloxider, kvælstofoxider, partikler (PM10) og CO2 eller endog til at fastlægge maritime emissionskontrolområder er mange foranstaltninger, som godt kan resultere i noget positivt, alt efter hvordan de bliver anvendt. Da man i betænkningen hele tiden giver forrang til fri og ubegrænset konkurrence, og søfolkenes rettigheder skal underlægges konkurrencevilkår, betyder det dog, at den er i strid med de søfarendes interesser og almenhedens interesse. Jeg har derfor stemt imod betænkningen.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Med vedtagelsen af den foreliggende betænkning får vi fastlagt målene for EU's søtransportpolitik. Denne transportmåde er efterhånden kommet mere frem i søgelyset, fordi det er en måde, der er miljøvenlig og har potentiale til at blive endnu mere miljøvenlig. Søfartssektoren er af afgørende betydning for den europæiske økonomi, ikke alene for så vidt angår transport af passagerer, råvarer, handelsvarer og energiprodukter, men også fordi den spiller en central rolle for et bredt udvalg af søfartsrelaterede aktiviteter som f.eks. flådeindustrien, logistikbranchen, forskning, turisme, fiskeri og akvakultur – for blot at nævne nogle få eksempler.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for Van Dalens betænkning om EU's søtransportstrategi frem til 2018, selv om vores ændringsforslag om, at søtransport skulle tages med i ETS-systemet, blev forkastet med et stort flertal (afstemning ved navneopråb).

  Vilja Savisaar (ALDE), skriftlig. – (ET) Fremtiden for den europæiske søfartssektor spiller en meget stor rolle i EU ud fra et økonomisk og socialt samt miljømæssigt synspunkt. Med afstemningen i dag får vi en strategi for EU's søtransportpolitik frem til 2018, og det får måske en direkte indvirkning på den andel på 41 % af verdensflåden, der tilhører virksomheder i EU, og en indirekte indvirkning på søfartssektoren i hele verden. Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa stemte for den foreliggende betænkning, idet den i det store og hele indfrier vores forventninger, og vores forbedringsforslag blev bakket op. Følgende nøgleord skal efter vores mening spille en fremtrædende rolle inden for søfartssektoren fremover: effektivitet, miljøvenlighed og ens markedsvilkår. Det er derfor vigtigt, at man i den betænkning, der vedtages i dag, opfordrer alle medlemsstater til at ratificere Den Internationale Søfartsorganisations konvention for at sikre bedre forhold for søfolk og skibsredere samt for miljøet. Til sidst vil jeg takke ordføreren for hans store samarbejdsvillighed og åbenhed under udarbejdelsen af betænkningen.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Søtransport er uden skygge af tvivl en konkurrencefordel for Europa, men der skal stadig gøres meget for at fremme en kombination af og et samspil mellem transportformerne, hvilket også indebærer, at søtransport relanceres som et virkelig konkurrencedygtigt alternativ.

Søfartsbranchen står over for en række udfordringer, som kan vise sig at være en virkelig god mulighed, hvis vi forstår at gribe chancen og investere i oplæring af unge fagteknikere, så vi kan råde bod på manglen på faguddannet personale i sektoren. Teknologisk udvikling og fjernelse af unødigt bureaukrati med henblik på at tiltrække investeringer til havnesektoren er også prioritetsområder.

Det skal også forsøges at gøre søtransporten renere og sikrere ved hhv. at reducere drivhusgasemissionerne og kunne reagere effektivt på skibskapringer. Konkurrencepresset mod Europas skibsflåde – hovedsagelig som følge af tildeling af statsstøtte til sektoren i tredjelande – skal håndteres inden for nogle rammer, der skal udvikles i Verdenshandelsorganisationens regi.

Europas infrastruktur og havnekapacitet bør videreudvikles – og det samme gør sig gældende for motorvejene til søs, som er særdeles vigtige for de sydlige og perifere lande såsom Portugal samt regionerne i EU's yderste periferi som f.eks. Madeira.

Den betænkning, vi har vedtaget i dag, dækker generelt disse retningslinjer og har derfor fået min opbakning.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Mere end 80 % af verdenshandelen foregår ad søvejen, og søtransport er fortsat nerven i den internationale samhandel. EU er den væsentligste globale eksportør og den næststørste importør. Søtransport og lignende tjenester er derfor absolut nødvendige, hvis vi gerne vil have, at europæiske virksomheder skal kunne konkurrere globalt. Kystskibsfart udgør et vigtigt led i EU's transportkæde, idet denne transportform står for 40 % af godstransporten internt i EU. Hvert år betjener de europæiske havne over 400 mio. passagerer, og derfor har søtransport direkte indflydelse på livskvaliteten for borgerne i EU. Parlamentet er en af forkæmperne for EU's havpolitik. EU's søtransportpolitik ligger også til grund for andre politikker, navnlig en integreret havpolitik. Den globale finanskrise har også påvirket søfartssektoren. Vi må derfor nu virkelig slippe det økonomiske potentiale fri, som europæisk søfart udgør, så vi kan stimulere den økonomiske vækst samt den sociale og miljømæssige stabilitet. Den europæiske søfartssektors langsigtede konkurrencedygtighed er hovedhjørnestenen i EU's havpolitik. Denne strategi fremmer, at man får en sikker, ren og effektiv søtransport og skaber arbejdspladser inden for den europæiske søfartssektor. Det er af hensyn til en forenkling af EU's havpolitik vigtigt at have en strategisk vision, hvor man tager højde for udviklingen af søtransport, havne og tilsvarende sektorer, således at man med denne politik kan håndtere fremtidens udfordringer som f.eks. bekæmpelsen af pirateri og en reduktion af miljøindvirkningen af søtransport. Det er helt afgørende at have en integreret, tværsektoriel tilgang, heriblandt politikker om fiskeri, transport, miljøet, energi, industrien og videnskabelig forskning. De dage, hvor europæiske naboer konkurrerede med hinanden, er forbi. Det gælder både Litauen og resten af Europa.

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over, at den foreliggende betænkning er vedtaget, og at den indeholder nogle af mine forslag om den fremtidige søtransportpolitik og de tilknyttede sektorer, det være sig skibsbygning, turisme eller fiskeri. Det var efter min opfattelse vigtigt at genbekræfte nødvendigheden af, at sikkerheden skal være på plads som forudsætning for søtransport, og – til trods for den vanskelige økonomiske situation – at fremhæve behovet for at overholde høje standarder for beskyttelse af hav- og kystmiljøet. Den forventede stigning i mængden af varer og passagerer, de skrappeste miljøstandarder og behovet for at fremme intermodalitet og ændringer i transportmiddelfordelingen gør det nødvendigt at modernisere havneinfrastrukturerne. Disse strukturforanstaltninger kræver betydelige investeringer kombineret med gennemsigtige og retfærdige finansieringsregler med henblik på at støtte innovation og øge de europæiske havnes konkurrenceevne. Endelig glæder jeg mig over, at det sociale aspekt fremgår af vores strategi, og at man især har fremhævet beskæftigelse, uddannelse, styrkelse af arbejdskraftens faglige kvalifikationer og forbedring af søfolks arbejdsvilkår til lands og til søs.

Betænkning: Helga Trüpel (A7-0028/2010)

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Europeana, det europæiske digitale bibliotek, er en fælles, direkte, flersproget portal, der har til formål at præsentere Europas kulturarv. En lang række brugere vil fremover få adgang til sjældne eller gamle dokumenter fra Europas arv, som er vanskelige at få adgang til på grund af den måde, de er opbevaret på.

I det beslutningsforslag, der blev stemt om i dag, bad jeg med henblik på at skabe et bedre image omkring Europeana-hjemmesiden Kommissionen om at iværksætte en særlig medie- og online-kampagne rettet mod studerende og lærere og med fokus på, at man kan anvende de digitale ressourcer, der er adgang til via denne portal, til uddannelsesmæssige formål. Europeana-portalen bør blive et af referencepunkterne for uddannelse og forskning, der vil bringe de unge i Europa tættere på deres kulturarv og bidrage til at skabe en tværkulturel samhørighed i EU.

I dette beslutningsforslag tilskynder Parlamentet medlemsstaterne til at yde lige store bidrag til indholdet i Europeana-projektet og optrappe deres indsats med hensyn til at levere værker til biblioteker og nationale kulturinstitutioner, så samtlige europæiske borgere kan få fuld adgang til deres egen kulturarv.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Europeana, det europæiske digitale bibliotek, er et meget ambitiøst projekt, nemlig en digitalisering af samtlige europæiske værker med henblik på at gøre dem tilgængelige for den brede befolkning. Det er en langsigtet opgave, som kræver nøje overvågning og målelige fremskridt. I initiativbetænkningen foreslår man et mål om, at 15 mio. værker skal være tilgængelige i 2015, samt at alle skal have adgang til hjemmesiden og på alle EU's sprog.

Dette europæiske projekt er uhyre vigtigt, idet det bidrager til en øget forståelse for vores fælles arv og dens indflydelse i verden og således hindrer, at disse værker monopoliseres af private aktører. Jeg stemte derfor med stor beslutsomhed for vedtagelse af dette ambitiøse projekt.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg bakkede op om betænkningen, da jeg mener, at adgang til kulturelle og uddannelsesmæssige informationer skal prioriteres højt med henblik på at forbedre uddannelses- og levestandarden i Europa. Europeana-biblioteket bør hurtigst muligt gøres tilgængeligt på alle officielle sprog, således at alle EU's borgere kan få glæde af det. Handicappede skal også have gavn af den digitale teknologi og have lettere adgang til uddannelse og oplysninger via tilgængelige formater og tilpassede teknologier. Adgangen til Europeana skal gøres bedre, idet der skal sikres gratis adgang for skoleelever, studerende og lærere i gymnasier, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner. Det er derfor af afgørende betydning at garantere og forenkle alles adgang til den europæiske kulturarv og sikre, at arven bliver fremmet og bevaret af hensyn til de kommende generationer.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Indsamling og bevarelse af den kunstneriske og kulturelle arv i EU's medlemsstater ved etablering af en multimedieplatform, hvor man samler billeder samt lyd- og videooptagelser med henblik på at skabe en ressource, der på samme tid er et bibliotek, et museum og et arkiv – ja, det er formålet med Europeana-projektet, der blev indledt i 2008, og som nu udmønter sig i, at den europæiske kulturarv er tilgængelig online takket være bidrag fra mere end 1 000 kulturinstitutioner.

Selv om der stadig er en række udestående punkter, herunder offentlig omtale af og øget kendskab til selve projektet, problemet med at gøre "forældreløse" eller ophavsretligt beskyttede værker tilgængelige online samt ikke mindst en vis uensartethed med hensyn til de tilgængelige genstande og materialer, er Europeana ikke desto mindre et projekt, hvor man udnytter nye former for teknologi til en storstilet digitalisering af den europæiske kulturarv, idet man ikke kun trækker på EU-ressourcer, men også på nationale og private ressourcer.

Bevarelse af den kulturmæssige hukommelse og af frembringelserne og de kulturelle særheder i de enkelte medlemsstater er af afgørende betydning for at sikre, at de yngre generationer får en stærk fornemmelse af deres egen identitet. Jeg går derfor ind for udkastet til betænkning.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) I betragtning af det positive afstemningsresultat vedrørende betænkningen "Europeana – næste fase" og som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi glæder jeg mig over, at den foreliggende betænkning er blevet færdig, og jeg håber, at henstillingerne deri bliver vedtaget af Kommissionen. Efter forhandlingerne om betænkningen i Udvalget om Industri, Forskning og Energi er der blevet drøftet en hel række spørgsmål som f.eks. it-struktur, forvaltning af hjemmesiden Europeana.eu, gratis adgang til biblioteksoplysninger, behovet for standardisering af digitaliseringsprocedurerne og problemet med mediernes dækning af hjemmesiden. Nogle af disse spørgsmål er også taget med i betænkningen af det korresponderende udvalg, Kultur- og Uddannelsesudvalget, hvilket får mig til at håbe, at det er lykkedes os at få udarbejdet en helstøbt betænkning.

Jeg mener dog, at vi fortsat skal drøfte visse spørgsmål, der ikke blev vedtaget i sin helhed, såsom forvaltning af hjemmesiden, finansieringsmetoder og frem for alt opbygning af hjemmesiden i form af en enkelt database og ikke en portal. Jeg håber, at henstillingerne fra os sammen med Kommissionens overvejelser vedrørende ovennævnte spørgsmål gør, at dette bliver et vellykket projekt. Europeana kan blive en succeshistorie for EU, når blot projektet bygger på EU's værdier og idealer og kommer til at udgøre omdrejningspunktet for europæisk kulturformidling.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen "Europeana – næste fase", hvor alle EU-medlemsstater tilskyndes til at være mere aktive med hensyn til at komme med bidrag fra deres nationale biblioteker og kulturinstitutioner, således at alle borgere i EU får fuld adgang til deres egen kulturarv. Målet om på kort sigt at nå op på en samling bestående af over 15 mio. værker på hjemmesiden kan være med til, at der bliver værnet om Europas kulturarv, således at de kommende generationer kan sammensætte en kollektiv europæisk hukommelse.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Selv i de perioder, hvor der mest åbenlyst herskede splittelse og sågar fjendtligheder mellem landene i Europa, var europæisk kultur og videnskab hele tiden i stand til at krydse landegrænserne og brede sig til hele det område, der i dag udgør EU, og selv endnu længere omkring. Det er i den forbindelse mere end rimeligt at fremhæve universiteternes rolle. Med deres religiøse rødder spillede de en afgørende rolle med hensyn til at sammenbringe de splittede parter i det, der senere blev kendt som respublica christiana, og sikre eftermælet efter alle dem, der formåede at overvinde splittelserne og gøre deres idéer kendt på hele kontinentet og derfra i hele verden. Som portugiser og arving til et sprog og en kultur, der spredte sig rundt om i verden, støtter jeg den indsats, der gøres for at gøre den europæiske kultur og videnskab mere synlig og tilgængelig for alle, der gerne vil nyde godt af den. Europeana ligger på denne måde i direkte forlængelse af de bedste europæiske traditioner. Jeg håber, at projektet fortsætter på vedvarende basis, og at mit hjemland i overensstemmelse med dets vidtfavnende mission vil samarbejde med fornyet engagement.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Europeana blev indledt i november 2008, og formålet er at gøre Europas kulturelle og videnskabelige arv tilgængelig for alle på internettet. Europeana har på nuværende tidspunkt et katalog med 6 mio. digitaliserede værker, og det er målet at nå op på 10 mio. værker inden juni 2010. Den anden fase af projektet vil gå ud på i 2011 at lancere en fuldt ud operationel hjemmeside, Europeana.eu, som vil have en flersproget grænseflade og semantiske webfaciliteter. Kun 5 % af alle digitale bøger er tilgængelige i Europeana, og næsten halvdelen heraf kommer fra Frankrig, efterfulgt af Tyskland (16 %), Nederlandene (8 %) og Det Forenede Kongerige (8 %). Alle andre lande har hver især kun stillet 5 % eller derunder til rådighed. Man kunne ønske sig, at medlemsstaterne fremover bidrog med flere værker. Jeg støtter opfordringen til, at Europeana skal nå op på en samling bestående af mindst 15 mio. forskellige digitaliserede genstande i 2015. Jeg er enig i, at man specielt skal være opmærksom på de værker, som er skrøbelige og måske i løbet af kort tid ikke eksisterer længere, bl.a. audiovisuelle materialer. Der skal findes måder, hvorpå man kan medtage ophavsretligt beskyttet materiale, således at Europeana omfatter nutidige og forholdsvis nye værker.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Etablering af et digitalt bibliotek, museum og arkiv bestående af den europæiske kulturarv – lige fra litterære værker til øvrige materialer af kulturel og videnskabelig betydning – vil være en væsentlig fordel på områder som uddannelse, forskning og kultur. For at nå målet om, at værkerne skal være tilgængelige for den brede befolkning ikke blot i Europa, men også i resten af verden, er det helt afgørende, at der via Europeana er sikret gratis adgang til det materiale, som stilles til rådighed. Det er også absolut nødvendigt, at man ikke glemmer, hvor vigtigt det er, at det sker i form af formater og medier, der sikrer adgang for de handicappede.

Der er ikke desto mindre visse aspekter af den vedtagne beslutning, hvor der mangler klarhed, og andre aspekter er ikke blevet gennemarbejdet godt nok. Det er ikke klart, hvordan det skal besluttes, hvilket kulturelt og videnskabeligt indhold der skal tages med i Europeana, eller hvem der skal forvalte hjemmesiden, eller hvordan det skal ske. Disse spørgsmål er af stor betydning, når man skal vurdere, i hvilket omfang projektet sikrer, at mangfoldigheden af Europas kulturarv er repræsenteret på passende vis.

Der hersker stadig tvivl med hensyn til, hvordan de offentlig-private partnerskaber, der foreslås i betænkningen, og den generelle finansiering af kulturinstitutionerne i forbindelse med Europeana skal fungere. Vi mener, at den kulturelle og videnskabelige arv tilhører os alle og skal være frit tilgængelig for hele befolkningen. Vores kulturarv skal ikke behandles som en handelsvare.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Vi skal sikre, at alle europæiske medborgere får adgang til den kunstneriske og kulturelle skatkiste i Europa, som udgør deres arv. Det var derfor at Europeana, det imponerende digitale bibliotek, der i dag indeholder næsten 6 mio. digitaliserede værker, på trods af startvanskeligheder blev sat i søen i 2008. Vi skal nu forbedre indholdet i Europeana, samtidig med at vi sikrer, at den intellektuelle ejendomsret bliver respekteret. Endelig lægger jeg selv særlig vægt på, at der sker forbedringer med hensyn til at fremme de handicappedes muligheder for at anvende dette redskab. Medlemsstaterne skal således give disse mennesker fuld og gratis adgang til Europas fælles viden ved hjælp af tilgængelige formater og hensigtsmæssige teknologier.

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) Europeana-projektet, EU's digitale bibliotek, skal betragtes som et positivt udspil, der har til formål at skabe et europæisk kulturforum, hvor EU's borgere kan få omfattende adgang til Europas kulturarv. Selv om projektet blev indledt tilbage i november 2008, går det – først og fremmest på grund af problemer med ophavsretten samt begrænsede midler – desværre ikke rigtig fremad. Den endelige udgave af Parlamentets betænkning, der blev vedtaget i dag, indeholder nogle nyttige henstillinger til forvaltning af projektet fremover. For det første skal man gennemgå finansieringsmetoderne med tanke på offentlig-private partnerskaber og bidrag fra medlemsstaterne, idet bidragene i øjeblikket kommer meget uregelmæssigt. For det andet giver den foreliggende betænkning os mulighed for at pointere, at der kan opnås reelle resultater ikke alene ved hjælp af en storstilet digitalisering af litterære værker, men også ved at man her og nu finder løsninger, som gør det muligt at anvende ophavsretligt beskyttede værker. Den foreliggende betænkning kan udgøre et vigtigt bidrag til de eksisterende rammer via de foreslåede bestemmelser vedrørende visning af værker, hvilket skal være gratis, mens det skal koste et overkommeligt beløb at downloade dem.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Udbredelsen af den europæiske kulturarv er til gavn for flere sektorer, især områder som undervisning, videnskab, forskning og turisme. Men udbredelsen forløber slet ikke så godt, og der er stor forskel fra medlemsstat til medlemsstat vedrørende digitaliseringen af de respektive landes kulturarv med henblik på at gøre den lettere tilgængelig. Der er behov for en forenet indsats, som fører til en hurtig indførelse af nye teknologier, der gør det muligt hurtigt at opbygge en samling bestående af hele Europas kulturarv i højkvalitative digitale formater. Der er brug for denne indsats, således at denne arv kan udbredes til hele verden, hvilket dermed kan være med til at skaffe andre folkeslag adgang til Europas kulturelle rigdom.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Der er i det digitale bibliotek Europeana adgang til ca. en mio. bøger, landkort og fotografier fra EU's medlemsstater. Det er kun logisk, at kommercielle aktører kan registrere væsentlig flere hits med Google Books og er kommet længere i deres udviklingsforløb, og det har også noget at gøre med den større bevågenhed omkring Google Books. For at nå hurtigere fremskridt med Europeana og gøre det digitale bibliotek mere kendt, er vi for det første nødt til at få flere universiteter og institutioner inddraget i projektet. Først da kan vi tale om flere finansielle midler. Selv om Europeana er vigtig for den europæiske kulturarv og viden, er der ringe forståelse for øgede bevillinger – og som endda skal finansieres via fondene til økonomisk udvikling – især på et tidspunkt med finanskrise og i betragtning af de mange mia. euro, der skal bruges på at hjælpe Grækenland. Jeg har derfor undladt at stemme.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (LT) EU's motto "Forenet i mangfoldighed" er såre relevant for Europeana-projektet. Jeg stemte for den foreliggende betænkning, da det er det første seriøse forsøg på at præsentere hele Europas kulturarv i digitalt format. Europa har en af verdens største kulturskatte, der efter min mening bør være tilgængelig for så bredt et udsnit af befolkningen som muligt. Det er ret beklageligt, at ikke alle EU-lande er lige aktive med hensyn til at overføre deres kulturarv til det virtuelle rum. Det gælder især for de nye EU-medlemsstater. Vi bør også omtale de andre på nuværende tidspunkt uløste problemer: projektfinansiering, samarbejde mellem den offentlige og den private sektor samt frem for alt spørgsmålet om ophavsretsbeskyttelse. Disse problemer skal man hurtigst muligt tage fat på at løse, således at befolkningen i Europa og hele verden kan få adgang til Europas kulturarv. Jeg håber, at den betænkning, vi har vedtaget, vil sætte yderligere skub i gennemførelsen af Europeana-projektet.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Vedtagelsen af Europeana-programmet betyder, at vi støtter bestræbelserne på at digitalisere medlemsstaternes kulturarv. Det er dog særdeles vigtigt at gøre opmærksom på, at målet er, at selve værkernes elektroniske format skal være beskyttet, så brugerne ikke har mulighed for at ændre på værkerne. Målet er i korte træk ikke at udvikle en ny internetsøgemaskine, men derimod at udvikle en hjemmeside, der på samme tid vil være et museum, et bibliotek og en kilde til videnskabelige informationer. Digitaliseringen af kulturarven kan imidlertid kun lade sig gøre, hvis medlemsstaterne og de nationale institutioner medvirker. Desværre kommer 47 % af indholdet i Europeana på nuværende tidspunkt fra Frankrig, mens lande, der burde være kraftigt repræsenteret i betragtning af deres enorme kulturarv, som f.eks. Grækenland kun står for en minimal brøkdel af de digitaliserede værker. Man skal desuden være særlig opmærksom på, at de intellektuelle ejendomsrettigheder skal respekteres. Digitalisering betyder gratis borgeradgang til viden og videnskab. Det betyder under ingen omstændigheder et nyt aktivt forum for elektronisk piratkopiering og uansvarlig adfærd.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Det var i 2000, at idéen om at skabe et virtuelt europæisk bibliotek blev lanceret. Målet var at gøre den europæiske kulturarv tilgængelig online, så den var lettere tilgængelig for alle. Enhver, der tænker på Europeana, tænker således på "kultur". I dag er der ved hjælp af Europeana og med et klik på musen adgang til syv mio. digitaliserede genstande (dvs. tekster samt lyd- og videooptagelser), det være sig verdensberømte værker eller små bortgemte perler. Mere end 1 000 kulturinstitutioner leverer indhold til Europeana, herunder kunstmuseer, centralarkiver, biblioteker og museer (bl.a. Rijksmuseum, British Library og sågar Louvre). Projektet er så ingenlunde færdigt. Den nye version af Europeana, der i øjeblikket er under udvikling, bliver lanceret i år med det formål at nå et antal på over 10 mio. digitaliserede genstande inden juni. For at nå dette er der fortsat en række store udfordringer, som skal løses. Det drejer sig bl.a. om, at indholdet på lang sigt forbedres, at der kommer mere ophavsretligt beskyttet materiale med, at spørgsmålet om udgåede eller forældreløse værker løses, at der findes nye finansieringsmetoder, at der bliver bedre adgang for de handicappede, at der udarbejdes en fuldt ud flersproget tjeneste – og alle disse spørgsmål er på kløgtig vis behandlet i den tekst, vi stemte om, og som jeg derfor støttede.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Som medlem af Kultur- og Uddannelsesudvalget støtter jeg betænkningen "Europeana – næste fase". Ved at sammenstille ressourcerne fra Europas nationale digitale biblioteker er Europeana blevet en digital adgangsportal til menneskehedens kulturelle og videnskabelige arv. Projektet er blevet støttet af den polske bibliotekarsammenslutning. For at projektet skal blive gennemført effektivt, er det nødvendigt med en stabil finansiering, hvilket sikrer, at de nationale biblioteker deltager, og at der bliver adgang for alle til Europeanas ressourcer. For tiden er kun 5 % af Europas kulturarv tilgængelig i digitaliseret form. Næsten halvdelen (47 %) heraf kommer fra Frankrig, 6 % fra Tyskland og 5 % fra hhv. Nederlandene og Det Forenede Kongerige. I projektet forudsættes det, at der i juni 2010 vil være adgang til 10 mio. digitaliserede genstande, og at tallet i 2011 vil være 15 mio. For at det kan lade sig gøre er det nødvendigt at øge finansieringen til digitaliseringen af kulturprodukterne, samtidig med at man skal sikre et tæt samarbejde mellem rettighedshavere, kulturinstitutioner og den offentlige og den private sektor. For at så mange folk som muligt kan gøre brug af Europeana, skal materialerne være tilgængelige på alle EU's officielle sprog. Der er behov for en oplysningskampagne med henblik på at øge kendskabet til Europeana. Portalen skal også opbygges således, at der tages hensyn til behovene blandt de handicappede, som bør have fuld adgang til Europas fælles viden. Kommissionen og de enkelte udgivere bør med henblik herpå sørge for, at de handicappede har adgang til særlige digitale versioner af værker, f.eks. via lydbøger.

  Róża Gräfin von Thun Und Hohenstein (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg mener, at åbningen af multimediebiblioteket Europeana på internettet er et særdeles vigtigt skridt i forløbet med at digitalisere Europas og hele verdens kulturarv. Jeg har derfor støttet fru Trüpels betænkning.

Via projektet har man adgang til over fire og en halv mio. bøger, film, landkort, tidsskrifter, fotografier og musikstykker, og det er et arkiv, hvor man af hensyn til de kommende generationer har samlet materiale, der første gang blev udtrykt på papir, lærred eller pergamentpapir. Dette er særdeles værdifuldt for både almindelige medborgere og forskere, idet man dermed får nemmere adgang til sjældne og vanskeligt opnåelige værker.

Det er en væsentlig hindring for videreudviklingen af Europeana, at der findes forskellige regler om ophavsret i de respektive medlemsstater. Vi bør stræbe efter at harmonisere loven med henblik på at stille så mange værker som muligt til borgernes rådighed, samtidig med at vi sikrer en fair ordning for ophavsmændene. Projektets udfald vil i stort omfang afhænge af, at medlemsstaterne forpligter sig til fortsat at finansiere projektet.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg undlod at deltage i afstemningen om det alternative beslutningsforslag om Europeana – næste fase, fordi dette beslutningsforslag blev indgivet af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) på trods af afstemningen i udvalget.

Det nye beslutningsforslag er i vid udstrækning en gengivelse af det oprindelige beslutningsforslag og omfatter således de ændringsforslag, som jeg havde stillet, og som blev vedtaget, men formålet med den nye tekst er først og fremmest at nægte borgerne ret til at levere indhold til Europeana via et særligt onlinested og muligheden for at udvikle web 2.0-værktøjer.

Jeg nægtede derfor at støtte dette forslag i form og indhold.

Betænkning: Marit Paulsen (A7-0053/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi Kommissionen opfordres til at evaluere den nuværende handlingsplan for dyrevelfærd 2006-2010 og udarbejde en ny handlingsplan for 2011-2015. Der opfordres ligeledes til indførelse af et strengere kontrolsystem og mere effektive sanktioner over for de dyreejere, der ikke opfylder dyrevelfærdskravene i lovgivningen, og der stilles krav om kompensation til europæiske landbrugere for de højere produktionsomkostninger i forbindelse med højere velfærdsstandarder. Det foreslås endvidere, at finansieringen af disse foranstaltninger indarbejdes i støtteordningerne i den nye fælles landbrugspolitik fra 2013. I den næste handlingsplan skal der fokuseres på en generel europæisk dyrevelfærdslov, et europæisk center for dyrevelfærd og dyresundhed, bedre håndhævelse af den gældende lovgivning, forbindelsen mellem dyresundhed og folkesundhed og på ny teknologi.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at der er sket fremskridt med hensyn til dyrevelfærd som følge af gennemførelsen af handlingsplanen 2006-2010, idet de fleste foranstaltninger i denne plan er blevet implementeret på en tilfredsstillende måde.

Som medlem af det udvalg, der overvåger folkesundhed og fødevaresikkerhed glæder jeg mig særligt over de foranstaltninger, der er blevet truffet for at minimere de skadelige indvirkninger på menneskers sundhed af brugen af antibiotika i foderstoffer, siden brugen deraf som vækstfremmende middel blev forbudt i 2006. Der er andre årsager til, at jeg stemte for denne betænkning.

Jeg vil imidlertid gerne understrege, at den fremtidige handlingsplan bør omfatte flere foranstaltninger til støtte for EU-landbrugere og til fremme af håndhævelsen af de nuværende bestemmelser om dyretransport i medlemsstaterne.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg stemte for betænkningen om handlingsplanen for dyrevelfærd 2006-2010. Dyrs og brugsdyrs sundhed er vigtig for de europæiske borgere, den europæiske landbrugssektor og for den europæiske økonomi.

Jeg glæder mig over henstillingen i betænkningen om, at der i handlingsplanen skal lægges øget vægt på at håndhæve den gældende lovgivning. Gennemførelsen af de europæiske regler og sanktionssystemer på dyrevelfærdsområdet skal helt sikkert forbedres for at sikre tilfredsstillende minimumsstandarder for dyrevelfærd i EU. Europæiske producenter og landbrugere har høje standarder. Jeg er enig med ordføreren i, at det skal sikres, at animalske produkter som kød, der importeres til EU, opfylder de samme dyrevelfærdskrav, således at der er fair konkurrence og lige vilkår for alle markedsdeltagere.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne betænkning, idet det navnlig er vigtigt at gennemføre en europæisk dyrevelfærdspolitik og -lovning med henblik på at indføre fælles dyrevelfærdsstandarder i EU. God dyresundhed og god praksis inden for husdyrbrug er af afgørende betydning, ikke blot for dyrevelfærden, men også for folkesundheden generelt. Idet alle dyr betragtes som sansende væsener i henhold til EU-lovgivningen, skal vi stramme op på kontrollen med dyrevelfærd og sætte fokus på dyrevelfærdsstandarder. Kommissionen har desværre endnu ikke udarbejdet en konkret strategi for dyrevelfærdsstandarder, idet Kommissionens eneste initiativ er den meddelelse, der blev forelagt i oktober 2009. Jeg støtter Europa-Parlamentets opfordring til Kommissionen om at udarbejde en ny handlingsplan for 2011-2015 og allokere de nødvendige finansielle midler. EU's budget bør indeholde tilstrækkelige bevillinger til at gøre det muligt for Kommissionen at udføre sine overvågningsopgaver og om nødvendigt støtte producenterne og imødegå producenternes tab af konkurrencedygtighed som følge af vedtagelsen af nye og ændrede dyrevelfærdsstandarder. Medlemsstaterne skal også sørge for, at enhver overtrædelse af EU-lovgivningen om dyrevelfærd bliver mødt med effektive sanktioner. Vi kan kun sikre dyrebeskyttelsen og forhindre markedsføringen af animalske produkter på det indre marked, som ikke opfylder betingelserne fastlagt i den generelle lovgivning, hvis vi strammer op på lovgivningen om dyrevelfærd og gennemførelsen heraf.

  Louis Bontes (NI), skriftlig. − (NL) Selv om Det Nederlandske Frihedsparti (PVV) støtter dyrevelfærd, henhører dette spørgsmål under medlemsstaterne og ikke EU.

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) I Europa har der været og er fortsat en aktiv vilje til og lang tradition for at behandle dyr på en anstændig måde. Husdyrs sundhed og god praksis inden for husdyrbrug er også af afgørende betydning for folkesundheden. Strenge standarder i forhold til resten af verden er en del af de europæiske landbrugeres varemærke i lighed med f.eks. kvaliteten af deres landbrugsprodukter. Vi skal derfor sætte alt ind på at skabe en retlig ramme for minimumsstandarder, som gælder i hele EU, for alle former for husdyrbrug. Vi kan kun sikre fri og fair konkurrence på det inde marked på denne måde. Det er også nødvendigt at stille krav om minimumsstandarder på det globale marked for at forhindre, at kvæg fra europæiske husdyravlere flyttes uden for EU til regioner med lavere standarder. Jeg glæder mig over ordførerens forslag om, at der skal ydes kompensation for de højere produktionsomkostninger i forbindelse med højere dyrevelfærdsstandarder inden for rammerne af støtteordningerne i den nye fælles landbrugspolitik. Det skal imidlertid understreges, at der ikke er sket fremskridt med hensyn til satellitovervågningen af transport af kvæg, og det er også beklageligt, at nogle europæiske landbrugere ikke opfylder de fastlagte krav, navnlig inden for svineavl. Man må desuden tænke på, at høje standarder indebærer højere omkostninger, og hæderlige og ansvarlige landbrugere stilles således ringere på markedet på grund af uansvarlige landbrugeres praksis. Det er derfor af afgørende betydning at indføre passende sanktioner i tilfælde af overtrædelse af EU-lovgivningen.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for betænkningen om evaluering og analyse af handlingsplanen for dyrevelfærd 2006-2010, hvori der opfordres til indførelse af et strengere kontrolsystem og mere effektive sanktioner over for de dyreejere, der ikke opfylder dyrevelfærdskravene i lovgivningen. Det er meget vigtigt, at de europæiske landbrugere får kompensation for de højere produktionsomkostninger i forbindelse med højere dyrevelfærdsstandarder inden for rammerne af den nye fælles landbrugspolitik.

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson og Marita Ulvskog (S&D), skriftlig. − (SV) Efter en vis tøven valgte de svenske socialdemokrater at stemme for denne betænkning om dyrevelfærd i Europa. Vi havde gerne set en mere ambitiøs tilgang til europæisk dyrevelfærd, og vi ønsker ikke, at denne beskyttelse udformes på en sådan måde, at den forhindrer de enkelte medlemsstater i at fastsætte højere standarder i forhold til EU-lovgivningen. Vi har imidlertid besluttet at betragte betænkningen som et led i en fortsat proces, som gradvis vil sikre opfyldelsen af disse standarder, og har derfor stemt for betænkningen.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg er enig med skyggeordføreren fra Gruppen for Det europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), fru Jeggle, i, at der er brug for en mere konsekvent tilgang til dyrevelfærd, men at det ikke betyder, at der er brug for yderligere love og bestemmelser. Jeg er desuden nødt til at påpege – uden at forklejne spørgsmålet om beskyttelse af dyrevelfærden – at for mange bestemmelser og standarder i sidste ende kan indvirke negativt på markedet.

Vi må ikke glemme, at jo flere standarder, der indføres, des vanskeligere er det for producenterne at overholde dem, og des mindre konkurrencedygtigt bliver husdyrbruget i Europa. I vores iver efter at sikre beskyttelsen af dyr må vi desuden ikke glemme andre værdier, der er lige så vigtige, som f.eks. økonomisk konkurrenceevne, bæredygtigheden af ager- og husdyrbrug og endog en række nationale traditioner, som vi skal fastholde.

Folkesundheden skal på den anden side imidlertid beskyttes mod sygdomme overført fra dyr (uanset om der er tale om vilde dyr, kæledyr eller dyr bestemt til konsum), og der skal således gennemføres videnskabelig forskning for at belyse, hvordan vi bliver bedre til at regulere og beskytte folkesundheden.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Et højt dyrevelfærdsniveau fra opdræt til slagtning kan forbedre produktsikkerheden og produktkvaliteten. Europæiske standarder på dette område er blandt de højeste i verden. Opfyldelsen af disse standarder må imidlertid ikke stille europæiske producenter ringere på det europæiske marked. Sandheden er, at disse standarder medfører driftsmæssige, finansielle og administrative omkostninger for EU's landbrugere. Gensidig anerkendelse af standarder er en forudsætning for fair konkurrence i forhold til producenter fra lande uden for Fællesskabet. De europæiske landbrugere skal således kompenseres for de højere produktionsomkostninger i forbindelse med højere dyrevelfærdsstandarder. Denne kompensation skal finansieres via støtteordningerne i den nye fælles landbrugspolitik fra 2013. Jeg vil gerne understrege, at den europæiske dyrebeskyttelsespolitik skal ledsages af en sammenhængende handelspolitik. Jeg vil gerne understrege den kendsgerning, at dyrevelfærd hverken er omhandlet i rammeaftalen fra juli 2004 eller i nogen andre af de vigtige dokumenter fra Doharunden under Verdenshandelsorganisationen (WTO). Der skal således ikke indføres yderligere dyrevelfærdsstandarder, som har negative virkninger for producenternes konkurrencedygtighed, før vores handelspartnere i WTO forpligter sig på disse standarder.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Der er en række vigtige positive spekter i den vedtagne betænkning. For det første understreges behovet for at regulere importen og sikre, at alle dyr og alt kød, der importeres fra tredjelande, opfylder de samme velfærdskrav som dem, der gælder i EU, og for det andet behovet for at kompensere for de højere omkostninger i forbindelse med fremme af dyrevelfærd. For det tredje understreges det, at mange små og mellemstore producenter har begrænset investeringskapacitet, idet de bøder for fødevareforsyningskædens uretfærdige funktionsmåde, og endelig foreslås det, at der skabes incitamenter til regional avl, markedsføring og slagtning af dyr med henblik på at fjerne behovet for at transportere avls- og slagtedyr over lange afstande. Desværre anerkendes det ikke i betænkningen, at den nuværende fælles landbrugspolitik fremmer intensive produktionsmodeller, der ofte er uforenelige med dyrevelfærd og dyresundhed. Ordføreren kunne og burde have gået videre og kritiseret den nuværende fælles landbrugspolitik og forkastet den produktivistiske tilgang til denne politik og slået til lyd for en ny landbrugspolitik. Der stilles desuden urealistiske og stort set uigennemførlige forslag som f.eks. udviklingen af et satellitsystem til overvågning af dyretransport.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Jeg har to bemærkninger til denne betænkning. Selv om ordføreren ikke følger den samme logik i hele betænkningen, er det forfriskende at se, at Parlamentet endelig er ved at få øjnene op for en række problemer. Når vores egne producenter og avlere påtvinges legitime regler, straffes de i et globalt ultrafrit handelssystem, hvor WTO betragter sociale og miljømæssige hensyn og andre hensyn som ikketoldmæssige handelshindringer. Behøver jeg at minde nogen om, at Parlamentet altid har prioriteret handel, og at det derfor også bærer et medansvar for denne situation? Jeg er lige så overrasket over, at der ikke er blevet henvist til de lovgivningsmæssige tilbageskridt, som Kommissionen har gennemtvunget, navnlig inden for økologisk produktion, der ikke blot har indvirkning på produktkvaliteten, men også på dyrevelfærden og menneskers sundhed. Det er for det andet på tide at anerkende, at det kan være uforeneligt med de standarder, som Parlamenter hævder at forsvare, og med ægte europæiske traditioner at respektere medlemsstaternes "skikke, navnlig med hensyn til religiøse ritualer, kulturelle traditioner…". Det er uacceptabelt, at visse fremmede befolkningsgrupper på dette grundlag kan holde fast i grusomme slagtemetoder, og endog foreslå, at EU-lovgivningen kan overtrædes på dette område.

  Dan Jørgensen (S&D), skriftlig. − (EN) De danske socialdemokrater stemte for betænkningen om dyrevelfærd i EU. Vi støtter en ambitiøs dyrevelfærdspolitik, der styrker hensynet til dyrevelfærd i overensstemmelse med artikel 13 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde – evt. i form af positive incitamentsstrukturer. Vi støtter derimod ikke, at der automatisk tildeles nye midler til den europæiske landbrugssektor som følge af økonomisk tab forbundet med hensynet til dyrevelfærd.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Dyrevelfærd er efter min opfattelse en prioritet, der har en enorm indvirkning på folkesundheden og den europæiske økonomi. Det er afgørende at sikre en hurtig og effektiv gennemførelse af en sammenhængende lovgivning på dette område og oprette en koordinerende institution på dyrevelfærdsområdet. Den eksisterende EF-handlingsplan er blevet gennemført i tilfredsstillende omfang, men det vil fremover være nødvendigt at lægge større vægt på transport og overvågning af dyr. Vi skal bestræbe os på at reducere forskellene mellem de nuværende dyrevelfærdsstandarder i de forskellige EU-medlemsstater, fordi der i øjeblikket er store forskelle på dyrs levevilkår, og der er voksende destabilisering på husdyrmarkederne.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg glæder mig over, at Europa har en af de højeste standarder i verden på dette område. Det er meget vigtigt at indføre et strengere kontrolsystem og mere effektive sanktioner over for de dyreejere, der ikke opfylder dyrevelfærdskravene i lovgivningen, men da sådanne foranstaltninger medfører højere omkostninger for landbrugerne, støtter vi forslaget om udbetaling af kompensation inden for rammerne af planen og indarbejdelsen af finansieringen i støtteordningerne i den nye fælles landbrugspolitik fra 2013. Det er vigtigt at understrege, at EU derudover skal indføre strenge og veldefinerede bestemmelser for tredjelande, der ikke opfylder disse krav og således har en urimelig konkurrencefordel i forhold til EU's landbrugere.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) EU har i mange år forsøgt at nå til enighed om fælles retningslinjer for dyreopdræt. Der er navnlig sket fremskridt på området intensivt husdyrbrug, men der skal stadig gøres en indsats. Det er under alle omstændigheder fornuftigt at videreføre handlingsplanen, navnlig i forbindelse med håndhævelsen af eksisterende love og retningslinjer. Det er i denne sammenhæng helt klart nødvendigt endnu engang at påpege problemet med importerede hunde fra Østeuropa, idet alle smuthullerne i den eksisterende lovgivning endnu ikke er blevet lukket. Syge og misrøgtede dyr, der som oftest tages alt for tidligt fra moderen, transporteres til Vesten under de mest forfærdelige forhold, hvorefter de sælges her for mange penge. Denne betænkning bør betragtes som et positivt skridt i den rigtige retning, og jeg har derfor stemt for betænkningen.

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. − (DA) Jeg har stemt for Europa-Parlamentets initiativbetænkning om evaluering og analyse af handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (Paulsen-betænkningen), fordi jeg bakker fuldt op om målsætningen om at styrke dyrevelfærden i EU.

Betænkningen er imidlertid uklar omkring, hvorvidt EU skal lave maksimumsharmonisering på området. Jeg kan under ingen omstændigheder støtte et fremtidigt forslag, som forhindrer medlemsstaterne i at lave bedre bindende standarder for dyrevelfærd end de standarder, som man kan blive enig om på EU-niveau.

Tværtimod mener jeg, at det er afgørende for den videre kamp for bedre dyrevelfærd, at det er muligt for medlemsstaterne at være foregangsland på området.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL) , skriftlig. − (SV) Jeg stemte for Paulsen-betænkningen om dyrevelfærdslovgivning. Jeg vil imidlertid gerne understrege, at det er vigtigt, at standarderne i denne lovgivning er minimumsstandarder. Medlemsstaterne og regionerne skal have mulighed for at gennemføre en mere vidtrækkende dyrevelfærdslovgivning.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. − (PT) I den betænkning, som vi vedtog i dag, evalueres resultaterne af handlingsplanen for dyrevelfærd 2006-2010 objektivt og kritisk, og der fastsættes realistiske og nødvendige mål for vækst – dvs. fremskridt – i fødevareproduktionen og forbruget i EU. Jeg vil gerne fremhæve et aspekt, nemlig at det anerkendes, at produkter af højere kvalitet indebærer øgede omkostninger for producenterne, navnlig de primære producenter, hvilket normalt ikke resulterer i øget kommerciel efterspørgsel, idet kun en lille del af forbrugerne vil vælge dyrere produkter.

Det understreges derfor i betænkningen, at disse producenter skal kompenseres for deres indsats. Det er også værd at bemærke forslaget om at stille de samme krav til produkter fra tredjelande som til EU-produkter, da det sikrer en fair og afbalanceret konkurrence på markedet. Endelig er det efter min opfattelse vigtigt at argumentere for oprettelsen af et europæisk koordinerende organ og vedtage en generel fælles lovgivning for at harmonisere bedste praksis og indføre overvågningsmekanismer.

  Daniël van der Stoep (NI), skriftlig. − (NL) Selv om Det Nederlandske Frihedsparti (PVV) støtter dyrevelfærd, henhører dette spørgsmål under medlemsstaterne og ikke EU.

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Vi har i dag vedtaget en vigtig beslutning om evaluering og analyse af Kommissionens handlingsplan for dyrevelfærd 2006-2010. Høje dyrevelfærdsstandarder er ikke kun påkrævet af etiske grunde, men også af hensyn til animalske produkters sikkerhed og kvalitet, og de bidrager uden tvivl til at skabe et positivt og pålideligt europæisk varemærke for landbrugsprodukter.

Betænkning: Stéphane Le Foll (A7-0060/2010)

  Richard Ashworth (ECR), skriftlig. − (EN) Selv om vi støtter foranstaltningerne til forvaltning og beskyttelse af europæiske skove, støtter vi ikke udarbejdelsen af en ny skovpolitik, der indebærer overførsel af beføjelser til EU på dette område. I betænkningen henvises også til jordbundsdirektivet, en lovgivning, som den britiske konservative delegation er imod, idet jordbundsforvaltningen varetages bedst af medlemsstaterne, fordi det ikke vil være til de britiske landbrugeres fordel at anvende de samme regler på al jord fra det nordlige Finland til det sydlige Grækenland. De britiske landbrugere opfylder allerede meget høje frivillige standarder for jordbundsforvaltning, og de øger fortsat standarderne. Kommissionens forslag til jordbundsdirektiv var mangelfuldt på mange områder og ville kun medføre yderligere regulering, yderligere omkostninger og mindre fleksibilitet for britiske landbrugere, der efter vores mening har mere forstand på at forvalte deres egen jordbund end europæiske bureaukrater.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Efter min opfattelse har betænkningen om EU's landbrug og klimaændringerne en væsentlig kvalitet, idet den kombinerer miljøbeskyttelse med fremme af en stærkere europæisk landbrugssektor. Landbrugssektoren skal ganske rigtigt målrettet indføre mere miljøvenlige og bæredygtige produktionsmidler.

Disse mål må ikke desto mindre absolut ikke være et påskud for at svække landbruget i EU. For at sikre dette skal vi garantere en bedre anvendelse af ressourcer og en bedre produktsporbarhed. Jeg stemte derfor for denne betænkning, fordi denne ligevægt respekteres.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg gav min fulde støtte til denne betænkning. I den kommende reform af den fælles landbrugspolitik skal der tages hensyn til mange spørgsmål, herunder klimaændringerne. Det står allerede klart, at indvirkningen af klimaændringerne vil være negativ for europæisk landbrug, specielt i de sydlige og sydøstlige områder. Den nye fælles landbrugspolitik skal således kunne leve op til offentlighedens stigende krav om en mere bæredygtig landbrugspolitik. I øjeblikket håndteres miljøspørgsmål ikke på en sammenhængende måde i den fælles landbrugspolitik. Der er ikke blevet taget tilstrækkelig højde for de nye udfordringer vedrørende klimaændringer, vandforvaltning, vedvarende energikilder og biodiversitet i forbindelse med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik. Jeg er sikker på, at den fælles landbrugspolitik skal omdannes til en landbrugs-, fødevare- og miljøpolitik med mere rimelige og bæredygtige støtteordninger for landbrugere, der samtidig sikrer bevarelsen af landdistrikterne og biodiversiteten, CO2-opsamling og fødevaresikkerheden.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Den fælles landbrugspolitik er af afgørende betydning for bekæmpelsen af klimaændringer i de kommende år. I Le Foll-betænkningen understreges det således med rette, at klimaspørgsmålet er et centralt aspekt i den fælles landbrugspolitik.

Landbruget rammes dobbelt så hårdt af klimaændringerne. Landbruget rammes hårdest af den stigende tørke og det stigende antal naturkatastrofer. Det tegner sig imidlertid også for 9 % af drivhusgasemissionerne i Europa. Europa-Parlamentet viser, at det er muligt at gribe fornuftigt ind.

Den kvælstofholdige gødning, som landbrugerne anvender, er en stor udleder af CO2. Hvis vi målretter dens anvendelse, fremmer anvendelsen af gødning på basis af organisk affald og prioriterer økologisk landbrug, vil vi reducere drivhusgasemissionerne drastisk. Metan fra dyreekskrementer er også en vedvarende energikilde. Europas skove og jordbund er desuden også begge utrolige CO2-reservoirer.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) EU er den førende importør af landbrugsprodukter i verden, men jeg glæder mig også over foranstaltningerne til fremme af indenlandsk produktion med minimal indvirkning på klimaændringerne. I konklusionerne i den betænkning, der blev drøftet i onsdags i Europa-Parlamentet, understreges det, at import af landbrugsprodukter fra tredjelande har en langt større skadelig indvirkning på miljøet end indenlandsk produktion, der er underlagt strengere regler om reduktion af kuldioxidemissionerne, hvilket afbøder klimaændringerne.

Landbruget har været og vil fortsat være den vigtigste fødevarekilde globalt. Ifølge FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation skal landbrugsproduktionen stige med 70 % i de næste 40 år for at dække verdens befolknings behov. EU skal tage fat på udformningen af politikker eller hurtigst muligt gennemføre eksisterende politikker for at forhindre en langvarig krise. Disse politikker skal understøttes af ambitiøse mål for begrænsning af kuldioxidemissioner med en negativ indvirkning på miljøet, fordi vi er kommet ind i en ond cirkel. Et landbrug, der drives uden hensyntagen til miljøvirkningen, vil ifølge eksperterne føre til global opvarmning, der vil skabe alvorlige problemer, også for landbrugets levedygtighed på lang sigt.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Europæisk landbrug bidrager til opfyldelsen af EU's mål vedrørende afbødning af klimaændringer inden 2020. Drivhusgasemissionerne er faldet på grund af det europæiske landbrugs øgede effektivitet, stadige innovationer, brugen af nye teknologier som f.eks. lagring af CO2 i jorden og udvikling af produktionen af vedvarende energikilder. Innovation kan derfor bidrage væsentligt til at mindske landbrugets indvirkning på klimaændringen og miljøet. Jeg opfordrer til, at europæiske midler fra landbrugssektoren anvendes til at udvikle teknologier, der kan ruste denne sektor til bekæmpelsen af klimaændringer. I forbindelse med fastlæggelsen af landbrugets rolle i bekæmpelsen af klimaændringerne skal der tages hensyn til den europæiske landbrugsfødevaresektors konkurrenceevne på verdensmarkedet, og der skal således findes løsninger, der giver det konventionelle landbrug mulighed for at bidrage til en bæredygtig forvaltning af miljøet, samtidig med at det beskyttes mod spekulation i fødevarer på råvaremarkederne og protektionisme inden for international handel.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Mouvement Démocrate-delegationen i Europa-Parlamentet hilser vedtagelsen af betænkningen om EU's landbrug og klimaændringerne velkommen. Delegationen glæder sig over, at der lægges vægt på de nye udfordringer, som den fælles landbrugspolitik skal imødekomme, som f.eks. klimaændringer, vandforvaltning, vedvarende energikilder og biodiversitet og jordbundsforvaltning (CO2-opsamling, evne til at binde vand og mineraler, biologisk liv osv.). Mouvement Démocrate-delegationen ønskede i samme ånd, at der blev fastlagt en fælles europæisk skovpolitik, der kan fremme en bæredygtig forvaltning og produktion i skovene og en bedre udnyttelse af træindustriens bidrag og industriens økonomiske udvikling. Alle disse spørgsmål er af afgørende betydning. De skal indgå i den fremtidige landbrugspolitik.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for betænkningen om EU's landbrug og klimaændringerne, fordi der foreslås en række konkrete foranstaltninger, der kan bidrage til at gøre landbruget mere bæredygtigt. Landbruget er en af de aktiviteter, der er mest berørt af klimaændringerne, men også en af de største udledere af CO2. I forbindelse med den kommende reform af den fælles landbrugspolitik skal der tilvejebringes incitamenter til udvikling af metoder, der giver landbruget i EU bedre muligheder for at tilpasse sig klimaændringerne, og som samtidig bidrager til at afbøde disse.

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson og Marita Ulvskog (S&D), skriftlig. − (SV) De svenske socialdemokrater stemte imod den del af betænkningen, hvori der slås til lyd for indførelse af en fælles europæisk skovpolitik i EU. Vi mener, at medlemsstaterne forsat bør træffe afgørelser om spørgsmål i tilknytning til skovpolitikken.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Landbruget tegner sig for 9,3 % af EU's CO2-emissioner mod 11 % i 1990. Der har været et gradvist og progressivt fald i drivhusgasemissionerne, og landbruget har ydet et positivt bidrag til opfyldelsen af EU's mål for nedbringelse af emissionerne.

Jeg vil desuden gerne understrege, at selv om det er berettiget og nødvendigt at tage miljøhensyn i landbrugssektoren, skal de afvejes mod forslagenes indvirkning på landbrugets bæredygtighed og produktivitet. I forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik skal der således ses nøje på forholdet mellem landbrug og miljøbeskyttelse, og vi må ikke glemme, at landbruget, selv om det har en negativ indvirkning på miljøet (navnlig som følge af CO2-emissioner), yder et afgørende bidrag til beskyttelse og forvaltning af naturressourcer, til grøn vækst og til landskabsbevarelse og forvaltning af biodiversiteten. Der skal tages behørigt hensyn til disse gavnlige bivirkninger af landbruget i alle forslag om forholdet mellem landbrug og miljø.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Landbruget er direkte inddraget i spørgsmålet om klimaændringer, idet det bidrager til drivhusgasemissionerne og samtidig selv er berørt af klimaændringerne. Klimaændringernes negative indvirkning mærkes allerede, idet tørke og jorderosion skaber alvorlige problemer, navnlig i de sydlige medlemsstater. Landbruget kan imidlertid også bidrage til bekæmpelsen af klimaændringerne og har et meget stort potentiale for bæredygtig udvikling. Den fælles landbrugspolitik skal således fremme landbrugsmetoder, som gør det muligt at begrænse udledningen af drivhusgasser og/eller forbedre kulstofbindingen, da landbrug og skovbrug er de vigtigste økonomiske sektorer, som kan opfange CO2 fra menneskelige aktiviteter og bevare og lagre kulstof i jordbunden. Vi skal udvikle et mere bæredygtigt landbrug, hvilket indebærer større effektivitet. Ifølge FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation skal den globale landbrugsproduktion også stige med 70 % inden 2050 for at brødføde den stigende verdensbefolkning. Vi er nødt til at producere mere, men på en bæredygtig måde, hvilket kræver større effektivitet, indførelse af de bedste teknikker og metoder og øgede investeringer i videnskabelig forskning på dette område.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Det er relevant at tage klimaændringernes indvirkning på landbruget i betragtning, og det er også relevant og helt berettiget og nødvendigt at gøre landbruget mere foreneligt med bevarelsen af en række natur- og kulturressourcer som f.eks. jorden, landskabet og biodiversiteten. Disse hensyn må imidlertid ikke få os til at glemme, at landbrugets vigtigste rolle er at producere fødevarer, og de må heller ikke tjene som påskud for at indføre ændringer i den fælles landbrugspolitik, der forværrer den allerede alvorlige og uacceptable fødevareafhængighed i en række lande, både medlemsstater – som f.eks. Portugal – og tredjelande. En sådan afhængighed truer befolkningens fødevaresuverænitet og fødevaresikkerhed i disse lande med den begrundelse, at "EU's landbrugs- og fødevaresektors konkurrenceevne på verdensmarkedet" ikke må svækkes. Det ville have været meget hensigtsmæssigt, hvis ordføreren blot havde brugt et par linjer på at understrege behovet for at bryde med den produktivistiske model, der har dannet grundlag for en række reformer af den fælles landbrugspolitik, og dens tragiske sociale og miljømæssige konsekvenser, men det nævnes ikke med ét ord. Det ville også have været hensigtsmæssigt at undgå enhver uklarhed på et tidspunkt, hvor Kommissionen forsøger at gennemtvinge multinationale landbrugsvirksomheders interesser i udbredelsen af genetisk modificerede afgrøder.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg støttede betænkningen udarbejdet af min franske socialistiske kollega, Stéphane Le Foll, idet det understreges, at europæisk landbrug skal fortsætte de allerede indledte bestræbelser på at tilpasse sig følgerne af igangværende klimaændringer og forberede sig på de fremtidige følger af disse ændringer for en lang række regioner i EU. Landbruget skal rent faktisk spille en afgørende rolle i bekæmpelsen af den globale opvarmning. Det er af afgørende betydning for sikring af fødevaresikkerheden og bestræbelserne på at fremme bæredygtighed. I denne forbindelse skal denne "klimadimension" nødvendigvis integreres i den fælles landbrugspolitik efter 2013 ved at tilbyde løsninger og støtte til reduktion af drivgasemissionerne, fremme lagringen af kulstof i jorden, udvikle produktionen af vedvarende energikilder og udnytte fotosyntesens virkning bedst muligt.

  Dan Jørgensen (S&D), skriftlig. − (DA) De danske socialdemokrater stemte for betænkning A7-0060/2010 om landbrug og klimaforandringer. Vi støtter en ambitiøs landbrugspolitik, der ruster den europæiske landbrugssektor til at modstå klimaforandringerne, men vi støtter ikke, at der tildeles nye penge til den europæiske landbrugspolitik.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Landbruget bør ikke betragtes som en skadelig erhvervsgren i relation til klimaændringer. Det bør tværtimod betragtes som en industri, der ikke alene har de bedste forudsætninger for at tilpasse sig ændringer i økosystemet, men også som en industri, der positivt bidrager til en effektiv bekæmpelse af den globale opvarmnings skadelige virkninger. Landbrugets CO2-emissioner er væsentlig lavere i dag i forhold til tidligere årtier. Investering i udvikling af landdistrikterne og således under den fælles landbrugspolitiks anden søjle vil sikre bedre uddannelse af landbrugere, teknologisk modernisering af bedrifter samt passende overvågning af og kontrol med beskyttelsen af miljøet og bevarelse af biodiversiteten. En behørig forvaltning af bedrifter vil føre til kulstofopsamling og større fødevaresikkerhed. Innovativ forskning og passende investeringer under den fælles landbrugspolitik vil bidrage til at gøre landbruget til et effektivt redskab i bekæmpelsen af klimaændringer og forurening af atmosfæren.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) I denne betænkning gives der udtryk for støtte til produktivismen og liberalismen, der er i strid med almenvellets interesse, som forudsætter respekt for mennesker og for vores økosystem. Produktivismen og liberalismen opfylder ingen af disse forudsætninger. Vi kan imidlertid ikke se bort fra de mange indrømmelser, der er gjort til vores argumenter, herunder prioritering af korte kredsløb (om end de ikke beskrives som sådan) og vedvarende energikilder, udskiftning af de kostbare vandingssystemer og endog afbødning af klimaændringernes følger, der beskrives som "offentlige goder".

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Klimaændringerne er gradvis blevet en realitet, som vi alle er nødt til at forholde os til som en prioritet i EU-politikken. Klimaændringerne skader landbruget, og ifølge nylig offentliggjorte rapporter er udsigterne for denne sektor derfor meget dårlige. Navnlig landene i Sydeuropa bliver tilsyneladende hårdt ramt af klimaændringerne. Det er meget vigtigt, at der træffes passende foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringerne inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik gennem fremme af en bedre ressourceforvaltning. Optimering af vandressourcerne, valg af sorter, navnlig på grundlag af deres modstandsdygtighed over for klimaændringer og sygdomme, beskyttelse mod jorderosion, bevarelse af græsgange, øget skovrejsning, genopbygning af ødelagte områder, bedre forvaltning af skovene for at begrænse risikoen for brand og nye foranstaltninger til overvågning af og kontrol med sygdomme er yderst vigtige foranstaltninger til tilpasning af europæisk landbrug til følgerne af den globale opvarmning. Landbrugerne vil i stigende grad blive afhængige af klimasituationen, og vi støtter således alle foranstaltninger, der løser dette problem.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at landbruget er en produktiv sektor, som er berørt af konsekvenserne af og presset fra klimaændringerne. Landbruget er imidlertid samtidig direkte inddraget i målsætningerne om at modvirke klimaændringerne, enten ved at medvirke til at mindske drivhusgasemissionerne, spare på og sikre behørig forvaltning af vandressourcerne, eller ved at sætte skub i produktionen og decentraliseringen af vedvarende energikilder. De østeuropæiske lande med højt udviklede landbrugssektorer kan i denne forbindelse drage fuldt udbytte af udviklingen af biobrændstofindustrien og således bidrage til forøgelsen af indkomsterne i landdistrikterne og skabelsen af "grønne" job (det anslås f.eks., at der vil blive skabt 750 000 job inden for vedvarende energikilder i landbrugssektoren inden 2020).

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Alle initiativer, der har til formål at reducere den globale opvarmning, hilses velkommen. Det så vi i går i Europa-Parlamentet, hvor 1 500 valgte medlemmer fra større europæiske byer forpligtede sig til at reducere drivhusgasemissionerne med over 20 % inden 2020. Vedtagelsen i dag af Le Foll-betænkningen om tilpasning af europæisk landbrug til klimaændringerne ligger på linje hermed. Vi må ikke glemme, at landbrugssektoren tegner sig for næsten 10 % af CO2-emissionerne. Landbruget vil drage stor fordel af at foregribe klimaændringernes skadelige virkninger i form af oversvømmede områder, reduktion af landbrugsarealer, afskovning og usikre indkomster. Det er derfor nødvendigt at udbygge landbrugets bæredygtighedsdimension. Fremme af en fornuftig anvendelse af gødningsstoffer og pesticider kombineret med diversificering af landbrugsproduktionen og husdyrbrug vil sikre landbrugerne langt større autonomi og et styrket kapitalgrundlag. Europæisk landbrug skal helt klart spille en rolle i bekæmpelsen af klimaændringerne. Der er en række muligheder, herunder anvendelse af kulstofdræn, vedvarende energi og nye vandingsteknikker. Disse idéer skal blot omsættes i konkrete politikker og indarbejdes i reformen af den fælles landbrugspolitik fra 2013.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL) , skriftlig. − (SV) Jeg stemte imod denne betænkning, idet Stéphane Le Foll slår til lyd for en fælles skovpolitik. Skovpolitik er et nationalt anliggende, og der er meget store forskelle mellem EU-medlemsstaterne. Jeg mener desuden ikke, at landbrugspolitikken – bortset fra grænseoverskridende miljøspørgsmål − skal fastlægges på EU-plan, navnlig ikke efter udvidelsen af EU til 27 lande. Så længe EU har en fælles landbrugspolitik, ønsker jeg imidlertid, at de beslutninger, der træffes, er så gode som muligt, og at de klart sigter mod at bekæmpe klimaændringerne. Jeg har stor sympati for mange af hr. Le Folls forslag til bekæmpelse af klimaændringerne, det vigtigste spørgsmål i dag, men det er forkert at slå til lyd for en fælles skovpolitik.

  József Szájer (PPE), skriftlig. − (EN) Jeg vil gerne have følgende optaget i protokollen. Som næstformand i PPE-Gruppen vil jeg gerne understrege, at PPE-Gruppen oprindeligt havde til hensigt at stemme imod punkt 18/2 (afstemning ved navneopråb). Gruppen begik en teknisk fejl.

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Le Foll-betænkningen. Det gjorde jeg, fordi jeg er overbevist om, at landbruget kommer til at spille en stor rolle i løsningen af problemerne forbundet med bekæmpelsen af den globale opvarmning. Vores landbrug vil bidrage til opfyldelsen af EU's emissionsreduktionsmål. Jeg glæder mig over vedtagelsen af punkt 18 og 20 om respekt for og forbedring af jordbundens kvalitet gennem kulstofbinding og anvendelse af biomasse til opvarmning, der kan mindske klimaændringernes negative følgevirkninger betydeligt. Jeg er helt overbevist om, at den fælles landbrugspolitik vil blive mere bæredygtig over tid. Jeg støtter en miljøvenlig fælles landbrugspolitik!

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. − (LT) Klimaændringerne berører landbruget. Der kan således opstå vandmangel og nye sygdomme, og husdyr kan blive udsat for overophedning. Landbruget kan bidrage til at reducere klimaændringerne, men det bør være parat til at tilpasse sig følgerne af den globale opvarmning. I forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik skal følgerne af den globale opvarmning erkendes, og der skal træffes foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringerne. Det kan gøres ved at fremme ren og vedvarende energi, sikre geologisk lagring af kuldioxid og begrænse drivhusgasemissionerne. Det er imidlertid endnu ikke afklaret, hvor store omkostninger, der er forbundet med tilpasning af den fælles landbrugspolitik og reduktionen af klimaændringerne. Der skal foretages en grundig analyse af de økonomiske fordele. Klimaændringerne er en reel trussel, men på kort sigt er det nødvendigt at sikre en bedre ressourceforvaltning. Udvidelsen af EU havde stor indvirkning på EU's landbrug. Der var i forvejen 6 mio. landbrugere i EU, og de fik følgeskab af yderligere 7 mio. landbrugere. Landbrugsdistrikterne udgør 90 % af EU's territorium, og over halvdelen beskæftiger sig med landbrug. Denne kendsgerning understreger i sig selv betydningen af landbruget for EU's naturlige miljø. På Warszawakonferencen i februar 2010 undertegnede Litauen og otte andre EU-medlemsstater en erklæring om den nye fælles landbrugspolitik som et yderligere udtryk for solidaritet og anstændighed. Vi må ikke opdele Europa i "nye" og "gamle" medlemsstater. Vi skal udvise solidaritet. Hvis vi skal sikre de europæiske landbrugere stabile og rimelige indkomster efter 2013 og reducere klimaændringerne, har vi brug for en stærk europæisk landbrugspolitik.

Betænkning: Herbert Dorfmann (A7-0056/2010)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne fremragende betænkning udarbejdet af det italienske medlem hr. Dorfmann om Kommissionens ændring af kriterierne for tildeling af status som "områder med naturbetingede ulemper" og således af udligningsgodtgørelsen for varige naturbetingede ulemper. Vi ønsker navnlig at understrege betydningen af punkt 18 i betænkningen, hvori de kriterier, som Kommissionen har foreslået, allerede forkastes: "understreger, at der først kan tages endelig stilling til den valgte territoriale basisenhed, de kriterier og tærskelværdier, Kommissionen foreslår, når de detaljerede kort udarbejdet af medlemsstaterne foreligger [...]".

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg stemte for Dorfmann-betænkningen om landbrug i områder med naturbetingede ulemper (ugunstigt stillede områder).

Omkring 75 % af det irske territorium er blevet klassificeret som ugunstigt stillede områder, og der ydes støtte til omkring 100 000 landbrugsfamilier under den nuværende ordning. Denne ordning er nødvendig for at sikre landdistrikternes bæredygtighed og udvikling og for at bekæmpe afvandring og beskytte biodiversiteten og miljøet. Hvis ordningen tilføres tilstrækkelige midler, vil den sikre indkomststøtte til landbrugere, der driver landbrug under meget vanskelige forhold.

Da landbruget i Irland er begrænset som følge af koldt og fugtigt vejr, glæder jeg mig over, at der henvises til vanskelighederne forbundet med landbrug på fugtige ubearbejdelige jorde i betænkningen. Jeg glæder mig ligeledes over henvisningen til "markkapacitetsdage", der gør det nemmere at tage hensyn til samspillet mellem jordtype og klima.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at anvendelsen af ensartede kriterier vil forenkle gennemførelsen af støtteordningerne for områder med naturbetingede ulemper i hele EU og sikre større gennemsigtighed og ens behandling af de støtteberettigede under disse støtteordninger.

Det er helt afgørende at målrette denne støtte mod de områder, der er hårdest ramt af afvandring. Der skal i denne forbindelse samtidig tages højde for en række kriterier. Det må således ikke indebære ekstraomkostninger, og der skal tages højde for den indvirkning, som ændringen af definitionen vil få i områder, hvor landbruget spiller en central rolle i den lokale økonomi. Jeg mener i denne forbindelse, at der bør træffes foranstaltninger i områder, der er berørt af ændringer i definitionen, med henblik på at styrke landbrugssektorens konkurrenceevne og fremme diversificeringen.

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) Formålet med betænkningen om støtte til ugunstigt stillede områder er at redefinere de ugunstigt stillede områder i EU og ændre ordningerne for finansiel og strukturel bistand. Medlemsstaterne har tidligere klassificeret over halvdelen af de udnyttede landbrugsarealer i EU som ugunstigt stillede områder, og det er derfor afgørende at redefinere begreberne og de betingelser, der gælder for sådanne arealer. Inden for rammerne af støtten til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne − forbedring af miljø og landdistrikter − har medlemsstaterne mulighed for at yde betalinger for naturbetingede ulemper i bjergområder og i andre områder med ulemper. Disse betalinger skal gennem fortsat udnyttelse af landbrugsjord bidrage til landskabsbevarelse og støtte bæredygtige landbrugssystemer og kompensere for ekstraomkostninger og indkomsttab. Forskningen har vist, at medlemsstaterne udpeger ugunstigt stillede områder ud fra mange forskellige kriterier, og det kan føre til forskellige tilbagemeldinger fra medlemsstaterne og en ulige fordeling blandt medlemsstaterne af betalingerne. Jeg glæder mig derfor over ordførerens forslag om at give medlemsstaterne mulighed for at gennemgå de nye kriterier inden udbetalingen af støtten. Der bør imidlertid fastsættes en tidsfrist, idet hele reformprocessen kan blive meget forsinket, hvis nogle medlemsstater ikke reagerer, hvilket ikke kun vil få negativ indvirkning på betalinger fra disse fonde, men også vil øge retsusikkerheden i de enkelte medlemsstater. Jeg støtter betænkningen som helhed.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Støtten til ugunstigt stillede områder er en væsentlig bestanddel af den fælles landbrugspolitiks såkaldte anden søjle (politikken til udvikling af landdistrikterne), da det er naturligt, at der sættes ind med særlige redskaber og politikker i områder med naturbetingede ulemper.

Kommissionen foreslår i sin meddelelse, at "andre ugunstigt stillede områder" udpeges på grundlag af objektive kriterier i henhold til artikel 50, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1698/2005. Den foreslår i denne forbindelse otte jordbunds- og klimakriterier, som ved overskridelse af en vis tærskelværdi er ensbetydende med alvorlige begrænsninger for europæisk landbrug: klimatiske kriterier (langsigtet lav temperatur eller varmestress), biofysiske kriterier (dårligt drænet jordbund, stenet, sandet eller leret jordbund, dårlige rodnetsbetingelser, saltet jordbund) samt geografiske kriterier (steder med en meget ugunstig fugtighedsbalance eller stærkt skrånende terræn). Denne definition af objektive kriterier er positiv, men de skal afprøves på stedet for at kontrollere, om de er pålidelige, og om de kan tilpasses de faktiske forhold og de særlige karakteristika i de enkelte naturområder.

Det bør også overvejes at indføre en overgangsperiode og en særskilt ordning for områder, der mister deres status som ugunstigt stillede områder.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Støtten til ugunstigt stillede områder er en væsentlig bestanddel af politikken til udvikling af landdistrikterne. Jeg støtter tildelingen af passende udbetalinger til ugunstigt stillede områder, således at landbrugerne kan bidrage til bevarelsen af miljøet i landdistrikterne og drive et bæredygtigt landbrug, der sikrer tilvejebringelsen af offentlige goder som f.eks. landskaber, vand og luft af høj kvalitet og bevarelsen af biodiversiteten. Støtten bidrager til social og territorial samhørighed og bevarelse af landdistrikterne og sikrer dem status som områder af afgørende økonomisk og naturmæssig betydning. I betænkningen behandles kriterierne vedrørende andre områder med naturbetingede ulemper i henhold til artikel 50, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1698/2005. Et ekspertpanel har identificeret otte jordbunds- og klimakriterier, som ved overskridelse af en vis tærskelværdi er ensbetydende med alvorlige begrænsninger for europæisk landbrug. Jeg er enig i, at der skal tages højde for det geografiske kriterium "isolation", da det er en naturbetinget ulempe. Jeg håber, at medlemsstaterne kan anvende objektive jordbundskriterier, der er tilpasset forholdene i deres naturområder, ved udpegningen af områder med naturbetingede ulemper.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Det er positivt, at det understreges, at "udbetalinger fra USO skal være knyttet til aktiv dyrkning af jorden", og at "strenge og rent biofysiske kriterier muligvis ikke er hensigtsmæssige". Vi mener også, at det er vigtigt at medtage det geografiske kriterium "isolation" og at understrege, at "det kan vise sig nødvendigt at anvende de vedtagne kriterier kumulativt". Disse aspekter er imidlertid i strid med andre aspekter i betænkningen, navnlig definitionen af "overgangsperioden" for tilpasning til de nye kriterier, hvilket med andre ord er en stiltiende accept af de nye kriterier, som Kommissionen har foreslået. Vi er fuldstændig imod indarbejdelsen af de nye kriterier i den kommende reform af den fælles landbrugspolitik, hvilket der også argumenteres for her, og således fastholdelsen af denne politik inden for rammerne af udvikling af landdistrikterne med samfinansiering. Vi er med andre ord imod indførelsen af en ny form for forskelsbehandling mellem medlemsstaterne. Hvis Kommissionens forslag gennemføres, vil det være meget skadeligt for de sydlige medlemsstaters interesser, navnlig Portugal. Dette er årsagen til, at vi understreger, at det i forbindelse med fastlæggelsen af den fælles landsbrugspolitik er nødvendigt at rette op på dette forslag og redegøre for og vurdere anvendelsen af både biofysiske og socioøkonomiske kriterier såsom BNP pr. indbygger, indkomst pr. familiearbejdsenhed og indikatorer for ørkendannelse.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) I denne betænkning understreges den betydning, som den nye fælles landbrugspolitik vil få for alle medlemsstaterne. Beskyttelsen af områder med naturbetingede ulemper vil være et af de centrale aspekter i denne politik, som EU og medlemsstaternes regioner vil gennemføre, og de vil således udvise solidaritet i praksis. Kommissionen skal tage højde for solidaritet, navnlig i forbindelse med fastlæggelsen af kriterierne for definition af disse områder. Kommissionen må ikke se bort fra, at genopretning af områder med naturbetingede ulemper vil være en mærkbar støtte til bedrifter, der er berørt af den nuværende alvorlige krise, og bidrage til at sikre et godt miljø. Jeg vil gerne minde om, at det skal sikres, at alle disse foranstaltninger kan gennemføres, ikke blot i teorien, men også i praksis, gennem allokering af passende midler til beskyttelse og genopretning af disse områder. Vi kunne i denne forbindelse relancere og skabe incitamenter til fremme af den økonomiske udvikling i landbruget på alle potentielle vækstområder og kortlægge den positive indvirkning på markedet som f.eks. produktion af landbrugsfødevarer, der er typiske for området, og beskyttelse af landskab og miljø. Jeg takker hr. Dorfmann og lykønsker ham med hans fremragende betænkning.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Hvis vi skal sikre rimelige og ens vilkår for alle landbrugere i EU, hvilket uden tvivl bør være hovedformålet med reformen af den fælles landbrugspolitik, skal der også være fokus på områder med naturbetingede ulemper. Hvis vi skal harmonisere lovgivningen om klassificering af støtteberettigede områder, er det frem for alt afgørende at harmonisere kriterierne for klassificering af disse områder. Dette mål kan kun nås gennem et tæt samarbejde med medlemsstaterne. Ordførerens pragmatiske forslag om at lade de enkelte lande fastlægge de biofysiske kriterier kan udgøre en risiko, såfremt landene forsøger at gennemtvinge særlige nationale interesser. Hvis Kommissionen sikrer, at bestemmelserne i den europæiske lovramme overholdes, vil denne løsning imidlertid sikre en langt mere objektiv definition af de pågældende områder.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) I lyset af at over halvdelen af de udnyttede landbrugsarealer i EU (54 %) er klassificeret som ugunstigt stillede områder – enten på grund af orografi, klimaforhold eller mindre frugtbare jorder – og at denne foranstaltning er af afgørende betydning for udviklingen af landdistrikterne, mener vi, at støtte til ugunstigt stillede områder må være en prioritet for medlemsstaterne. Udarbejdelsen af en samlet strategi for ugunstigt stillede områder, der er tilpasset til de lokale behov i de forskellige områder, vil sikre en mere ligelig fordeling blandt medlemsstaterne af støtten til disse områder. Hvis der fastsættes præcise kriterier for definition af områder med naturbetingede ulemper, vil det således være muligt at opnå tilstrækkelige midler til at udnytte arealerne og øge landbrugsproduktionen.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Der er ingen tvivl om, at bedrifterne i regionerne i den yderste periferi har særlig hårdt brug for økonomisk støtte. Små bedrifter i bjergene er ofte nødt til at kæmpe for at overleve, da de kun sjældent er i stand til at reagere hurtigt på nye markedskrav. Navnlig husmandsbrug har ikke folk nok til at forblive konkurrencedygtige. Ud fra et rent forretningsmæssigt synspunkt er deres situation således langt vanskeligere end for store landbrugsvirksomheder i udsatte områder. Det store antal bedrifter, der er gået konkurs i de senere år, og det stigende antal deltidslandmænd viser klart, at EU's støttepolitik i alt for høj grad er rettet mod intensivt husdyrbrug og lignende. Hvis EU-medlemsstaterne skal være bare tilnærmelsesvis selvforsynende, er det på tide, at vi renationaliserer vores landbrugsstøtte. Jeg har stemt for denne betænkning for at sikre en mere rimelig fordeling af betalingerne.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, hvori der redegøres for de problemer, som landbrugerne står over for i mange EU-medlemsstater. Jeg vil navnlig gerne fremhæve vigtigheden af et ændringsforslag, som jeg indgav på udvalgsplan, og jeg vil gerne takke de kolleger, der støttede ændringsforslaget. Formålet med det ændringsforslag, som jeg henviser til, er at sikre, at afgrænsningen af områder med naturbetingede ulemper, hvis den skal have nogen relevans, baseres på homogene økologiske områder og ikke på LAU 2-områder, hvilket sker i øjeblikket. Jeg vil også gerne understrege, at Kommissionen efter min opfattelse bør indarbejde fleksible regler i sit kommende forslag, der også vil gøre det muligt at yde støtte til landbrugere i arealmæssigt små områder med naturbetingede ulemper, der af administrative årsager er placeret i enheder, som ikke opfylder de fastsatte kriterier.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Støtte til landdistrikter med vanskelige naturbetingede ulemper er en af de vigtigste bestanddele i den fælles landbrugspolitiks anden søjle. I betænkningen stilles der desuden ikke kun forslag om støtte til produktion af levnedsmidler i landdistrikterne, idet der også tages højde for den makroøkonomiske kontekst. Jeg har derfor stemt for denne betænkning.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutning (A7-0056/2010), fordi den fælles landbrugspolitiks anden søjle, dvs. den fælles landbrugspolitik, er meget vigtig, hvis vi skal øge den fælles landbrugspolitiks effektivitet samt lette forvaltningen af områder med naturbetingede ulemper. Ordførerens betænkning er meget nødvendig, ikke kun for os, men for hele EU. Vi skal have oplysninger om jord, der af årsager, der ikke kan tilskrives ejerne, ikke kan udnyttes effektivt eller hensigtsmæssigt. Jeg er enig i ordførerens vurdering af den gennemgang af kriterierne for klassificering af ugunstigt stillede områder, der blev indledt i 2005. De nuværende kriterier for støtte til disse områder skal ændres, således at de rent faktisk afspejler eksisterende ulemper. Man bør også holde sig for øje, at ulemperne imidlertid nu er blevet afhjulpet gennem effektive løsninger i en række områder, der opfylder specifikke kriterier. Medlemsstaterne bør have ansvaret for at identificere ugunstigt stillede områder og for udvikling af støtte- og udviklingsprogrammer. Alle foranstaltninger skal naturligvis have hjemmel i et EU-retsgrundlag.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning sammen med min gruppe.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. − (SV) Jeg deltog ikke i afstemningen/stemte imod Dorfmann-betænkningen. Baggrunden for min holdning er åbenlys, hvis man læser betænkningen. EU er et alt for stort område til at kunne forvalte landbrugsstøtten til områder med naturbetingede ulemper effektivt. EU's landdistrikter er ekstremt forskellige både med hensyn til dyrkede afgrøder, jordfugtighedsniveauer, kombinationen af jordtyper og klimaforhold. Klimaændringerne gør det særlig vanskeligt at opstille en liste med kriterier og fastsatte standarder for støtte. EU har anmodet medlemsstaterne om at forelægge detaljerede kort, men de er kun blevet forelagt af nogle få medlemsstater. Et eksempel, der fremhæves i Den Europæiske Revisionsrets særberetning er, at Spanien udbetaler 16 EUR/ha, hvorimod Malta udbetaler 250 EUR/ha under angiveligt samme omstændigheder. Den fælles landbrugspolitik blev udarbejdet på et tidspunkt, hvor EF/EU havde seks medlemsstater. Situationen er en helt anden i dag og endnu mere kompliceret. Medlemsstaterne bør forvalte landbrugsstøtten. De har lokalkendskabet. Euroen er i krise i øjeblikket. En fælles valuta er til hinder for en tilpasning af rentesatser og valutaer til forskellige forhold i euroområdet. På samme måde er en fælles landbrugspolitik for alle 27 medlemsstater uhensigtsmæssig.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. − (PT) Kommissionen har i sin meddelelse forsøgt at fastlægge mere stringente og ensartede kriterier for tildeling af støtte til landbrugere i områder med naturbetingede ulemper. Den har også forsøgt at rette op på den ulige fordeling blandt medlemsstaterne af betalingerne som følge af forskellige kriterier for klassificering, navnlig af de såkaldte "moderat ugunstigt stillede områder".

Disse betalinger er af afgørende betydning for bevarelsen af beskæftigelsen og landdistrikterne, for den fortsatte udnyttelse af landbrugsjord og for biodiversiteten og kulturlandskabet.

Jeg er generelt tilfreds med betænkningen og navnlig med udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget, der forsøger at beskytte interesserne i regionerne i den yderste periferi, idet øerne ikke er omfattet af Kommissionens meddelelse.

I overensstemmelse med nærhedsprincippet er det efter min opfattelse logisk, at medlemsstaterne i forbindelse med identificeringen af de moderat ugunstigt stillede områder også får mulighed for at tage andre kriterier end rent biofysiske kriterier i betragtning, f.eks. økarakter eller status som region i den yderste periferi.

Det er efter min opfattelse også vigtigt, at regioner, der mister deres status som "områder med naturbetingede ulemper", drager fordel af en overgangsperiode, der giver dem mulighed for at afbøde indvirkningen af tabet af støtte.

I forbindelse med den generelle reform af den fælles landbrugspolitik skal vi sikre, at de nye støtteordninger for landbrugere er velgennemtænkte og konsekvente, og at der er en bedre samordning mellem landbrugs- og samhørighedspolitikken.

Betænkning: Pilar del Castillo Vera (A7-0066/2010)

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning om en ny digital dagsorden for Europa: 2015.eu, da jeg mener, at Europa skal spille en ledende rolle i fremme af innovation inden for informations- og kommunikationsteknologier. Vi er således nødt til at fremskynde investeringerne for at nå dette mål. Desværre risikerer Europa i øjeblikket at sakke bagud i forhold til Asien. Man behøver blot at se på nogle få indikatorer som f.eks. den gennemsnitlige overførsel af data og den kendsgerning, at selv om over 90 % af EU's befolkning har adgang til bredbånd, er blot 50 % af husholdningerne blevet tilsluttet. Kommissionen skal fremlægge en klar og ambitiøs dagsorden på dette område, der ikke blot er en vision eller et perspektivdokument. Der er en række løsninger, som vi skal støtte, f.eks. anvendelsen af open source-programmer, der kan bidrage til at fremme udviklingen af nye softwareprodukter gennem åbne bidrag og reducere omkostningerne for de virksomheder, der anvender disse programmer. Vi skal samtidig vedtage foranstaltninger med det formål at mindske bureaukratiet i EU's rammeprogram og fremme vores konkurrenceevne globalt.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Pilar del Castillo Veras initiativbetænkning er ambitiøs med hensyn til Europas digitale strategi. der har til formål at sikre alle EU's borgere adgang til internettet. Det understreges således, at halvdelen af den europæiske befolkning bør have adgang til bredbånd inden 2015 og hele befolkningen inden 2020. Denne udbredte anvendelse af internettet understøttes af forslag om udviklingen af en retlig ramme, der kan forbedre sikkerheden for forbrugerne, og om den nødvendige digitale adgang til offentlige tjenester. Denne dagsorden vil desuden give os mulighed for at støtte innovativ forskning og udvikling og således fremme en hurtig udbredelse af viden og adgang til kulturarv. Af alle disse grunde stemte jeg for betænkningen.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Jeg er overbevist om, at Europa kun vil kunne høste frugterne af denne digitale revolution, hvis alle EU-borgere mobiliseres og sættes i stand til fuldt ud at deltage i det nye digitale samfund. Dette kræver tillid, så investorer tør indgå langsigtede forpligtelser, så regeringerne i højere grad tør bevæge sig i retning af e-forvaltning, og så borgerne tør bruge de digitale tjenester. For at opfylde disse mål er det nødvendigt at øge de digitale færdigheder væsentligt inden 2015. Jeg glæder mig navnlig over forslagene om, at alle grundskoler og skoler på sekundærniveau bør have højhastighedsinternetadgang inden 2015, og at alle voksne i den erhvervsaktive alder bør tilbydes ikt-uddannelsesmuligheder. Hvis vi skal have en konkurrencedygtig digital dagsorden, skal vi tage udgangspunkt i befolkningen.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. − (PT) Informations- og kommunikationsteknologier (ikt) er et af de områder, der har udviklet sig mest i de seneste årtier, og disse teknologier gennemsyrer alle aspekter af vores liv. I et miljø præget af stadig udvikling og stigende konkurrence kan ikt være et effektivt redskab, der bidrager til fremme af bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom og sociale og økonomiske uligheder. Alle borgere skal udstyres med de relevante kompetencer og højhastighedsadgang overalt, og der er brug for en klar retlig ramme, der beskytter deres rettigheder, og som giver dem den nødvendige tillid og sikkerhed. I betænkningen om en ny digital dagsorden for Europa: 2015.eu, som jeg stemte for, forsøger ordføreren at samarbejde med Kommissionen om udarbejdelsen af forslaget om en omfattende 2015-strategi og -handlingsplan. Det understreges i denne forbindelse, at alle husholdninger i EU bør have adgang til bredbåndsinternet til konkurrencedygtige priser inden 2013, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod landområder, områder i en industriel overgangsproces, og regioner, der lider under alvorlige og permanente naturbetingede eller demografiske ulemper, navnlig regionerne i den yderste periferi, og endelig, at det er vigtigt at sikre, at handicappede slutbrugere sikres samme adgang som andre slutbrugere.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Et af de mest ambitiøse, men urealiserede mål i Lissabonstrategien var at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden. Formålet med vedtagelsen af 2015.eu-dagsordenen, der supplerer Europa 2020-strategien, er at sætte borgerne som forbrugere i centrum for en EU-foranstaltning, der skal sikre, at borgerne i alle medlemsstaterne har tilstrækkelige ikt-færdigheder til at sikre dem adgang til de vigtigste tilgængelige informations- og kommunikationsteknologier i dag. Der vil blive udviklet en række forskellige strategier vedrørende fastlæggelse af digitale rettigheder og gennemførelse af infrastruktur med henblik på at forbedre og udvide bredbåndsadgangen, navnlig i landdistrikterne, for at fremme familiernes, de studerendes, virksomhedernes og myndighedernes computerkyndighed.

Idet jeg er helt overbevist om, at undervisningen fremover nødvendigvis vil blive baseret på en forbedret computerbaseret undervisning og interoperable it-færdigheder, støtter jeg betænkningen.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg støtter fru del Castillo Veras fremragende betænkning om den nye digitale dagsorden. Jeg er enig i, at EU skal spille en ledende rolle i udviklingen og anvendelsen af ikt og således skabe merværdi for europæiske borgere og virksomheder. Jeg er også enig i, at EU kun vil kunne høste frugterne af denne digitale revolution, hvis alle EU-borgere mobiliseres og sættes i stand til fuldt ud at deltage i det nye digitale samfund. Jeg glæder mig over målsætningen om at give alle europæiske borgere i hele EU, herunder i regionerne i den yderste periferi, bredbåndsdækning. Jeg glæder mig også over henstillingen om, at begrebet "digitale færdigheder" indføres i uddannelsessystemerne fra et så tidligt tidspunkt som førskoleniveauet og sideløbende med fremmedsprogsundervisning med henblik på at gøre eleverne til øvede brugere så tidligt som muligt. Jeg vil gerne understrege den potentielle værdi for borgere og virksomheder af offentlige serviceydelsers overgang til digitale tjenester (e-forvaltning) med henblik på at sikre mere effektive og målrettede offentlige tjenesteydelser. Jeg vil også gerne understrege, at anvendelsen af e-forvaltningssystemer (offentlige kontrakter) indebærer betydelige fordele i form af øget gennemsigtighed og konkurrenceevne og sikrer større valgmulighed, højere kvalitet og lavere priser.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for denne betænkning, som jeg støtter både i ånd og bogstav. Jeg mener, at Europa-Parlamentet med vedtagelsen af denne betænkning har sendt et klart signal om politisk lederskab med fastlæggelsen af en digital dagsorden, en reel, sammenhængende og samlet europæisk plan, der er af grundlæggende betydning for Europas fremtid.

På den ene side indebærer den digitale udvikling store muligheder for vækst, men på den anden side indebærer den store samfundsmæssige forandringer, der har en væsentlig indvirkning på borgernes adfærd. Det er vigtigt at sikre, at denne udvikling fører til et mere demokratisk og åbent samfund for alle og en stærk, konkurrencedygtig og videnbaseret økonomi fremover. Som understreget i betænkningen vil dette kun ske, hvis "den enkelte sættes i centrum".

Det er vigtigt at prioritere udbygning af bredbåndsadgangen og anvendelse af digital teknologi i centrale markedssektorer som f.eks. energi, transport og sundhed. I forbindelse med dette politiske tiltag skal der imidlertid være tilstrækkelig sikkerhed for, at kløften mellem store virksomheder og SMV'er, offentlige myndigheder og den private sektor, tæt befolkede områder og landområder, øsamfund og bjergområder og national og grænseoverskridende e-handel ikke udvides.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg vil gerne takke fru del Castillo Vera for udarbejdelsen af denne betænkning samt mine kolleger for deres bidrag. Den digitale dagsorden og udviklingen af det indre marked for ikt er en af Europa-Parlamentets og formandskabets prioriteter. Jeg glæder mig over, at der lægges vægt på fremme af digitale færdigheder blandt unge, da de bruger de nye teknologier mest og derfor skal gøre det på en sikker og effektiv måde.

Jeg vil gerne takke mine kolleger for deres støtte til min opfordring til Kommissionen om at udarbejde en plan til fremme af nye onlineforretningsmuligheder og tilvejebringelse af faciliteter, navnlig til nyligt arbejdsløse. Jeg er sikker på, at vores afstemning er et vigtigt skridt hen imod en samlet effektiv tilgang til EU's digitale fremtid. Jeg håber, at Kommissionen vil støtte os og fastsætte klare regler på dette område både på EU-plan og i medlemsstaterne.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) En "digital dagsorden" bliver stadig vigtigere og uundgåelig i vores samfund. Den teknologiske udvikling, navnlig udbredelsen af onlineadgang til information, indhold og viden, er gået meget hurtigt, og på lidt over 10 år har det "digitale" landskab ændret sig drastisk, idet der er blevet udbredt adgang til internettet og mobilkommunikation. Det er derfor vigtigt at se fremad og udforme en strategi for den digitale dagsorden, fastsætte konkrete mål og være særlig opmærksom på forbrugernes ret til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger såvel som ophavsret og bekæmpelsen af piratvirksomhed på internettet.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Informations- og kommunikationsteknologier (ikt) spiller en vigtig rolle i en stærk og konkurrencedygtig økonomi og bidrager til at fremme et mere miljøvenligt, demokratisk og åbent samfund for alle. Ikt fremmer effektivitet, bidrager til bæredygtig vækst og således til opfyldelsen af Europa 2020-strategiens mål. Der er i øjeblikket store forskelle i og mellem medlemsstaterne med hensyn til offentlighedens muligheder for at få adgang til bredbånd. Det er tvingende nødvendigt at opbygge et indre marked for digitale tjenester, som forhindrer fragmenterede regler og bidrager til fri udveksling af digitale tjenester og e-handel. Der skal vedtages en ambitiøs digital dagsorden og en generel handlingsplan, der kan sætte Europa i stand til at udvikle sig i retning af et åbent og fremgangsrigt digitalt samfund, som giver alle borgere såvel økonomiske som sociale og kulturelle muligheder, med særlig fokus på landdistrikterne. Jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt at sikre alle borgere højhastighedsadgang til fast og mobil bredbåndsforbindelse overalt. Der skal allokeres nationale og europæiske midler til at sikre, at alle EU-borgere har adgang til bredbåndsinternet til konkurrencedygtige priser inden 2013.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Der er mange positive forslag i denne betænkning, selv om der tages udgangspunkt i det indre marked, som EU slår til lyd for. Vi anerkender de fordele ved en digital dagsorden for Europa, der er understreget i betænkningen, navnlig opfordringen til at sikre, at "alle borgere sikres adgang til kulturprodukter" og at "handicappede slutbrugeres adgang svarer til andre slutbrugeres adgang", efterlysningen af "større satsninger på anvendelsen af open source-software i EU" og påmindelsen om, at "der bør rettes særlig opmærksomhed mod landområder, områder i en industriel overgangsproces, og regioner, der lider under alvorlige og permanente naturlige eller demografiske handicaps, navnlig regionerne i den yderste periferi". Lad os bidrage til disse forslag.

Vi mener imidlertid ikke, at en højteknologisk digital dagsorden bør indebære kommercialisering af viden, uddannelse og forskning. Vi kan derfor ikke acceptere udvandingen af de positive mål som følge af uoverensstemmelserne og forskellene på det indre marked.

Styrkelse og fremme af et "velfungerende" indre marked gør det ikke mere "forbrugervenligt", og det resulterer heller ikke i "lavere priser", som det påstås. Det modsatte har ofte vist sig at være tilfældet i forbindelse med EU's aktiviteter. Derfor undlod vi at deltage i afstemningen.

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) Der skal i højere grad lægges vægt på udformningen af en ny digital dagsorden 2015.eu, som er mere konkurrencedygtig og innovativ end i2010-strategien, der blev lanceret for nylig, navnlig med hensyn til de uddannelsesmæssige og kulturelle aspekter. Som ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget støttede jeg derfor denne betænkning, navnlig punkterne vedrørende informations- og kommunikationsteknologiens rolle i uddannelsen af unge med henblik på at ruste dem til arbejdsmarkedet. I den tekst, der blev indgivet og vedtaget, understregede jeg, at det er vigtigt, at børn erhverver en grundlæggende viden om ikt allerede fra førskoleniveau, og den merværdi, som onlineundervisning kan tilføre vores samfund, der er under stadig udvikling. På samme måde glædede jeg mig over, at unge er den befolkningsgruppe, der har nemmest ved at tilegne sig ikt-færdigheder. De er rent faktisk nødt til at fokusere på dette område, da ikt kan yde et vigtigt bidrag til nedbringelsen af arbejdsløsheden i EU i overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien. Sidst, men ikke mindst, understregede jeg behovet for at udvikle det europæiske projekt inden for rammerne af 2015.eu-dagsordenen og gennemføre det på en måde, der sikrer det en høj profil, samtidig med at projektets grundlæggende kulturelle sigte opfyldes.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning, der vil være til støtte i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget om en omfattende 2015-strategi for informations- og kommunikationsteknologier (ikt). Det er en vigtig forudsætning for at overvinde den økonomiske krise, at forslaget fremmer en bred og effektiv anvendelse af ikt i erhvervslivet. SMV'erne kan være katalysatorer for økonomisk genopretning i Europa. Kommissionen skal fremover styrke de foranstaltninger, der fremmer SMV'ernes anvendelse af ikt-værktøjer, med henblik på at sætte skub i deres produktivitet. Jeg bruger min stemme i dag til at støtte forslaget i denne betænkning om udformning af en digital plan til fremme af onlineforretningsmuligheder, der primært skal udgøre et alternativ for de personer, der har mistet deres job i forbindelse med finanskrisen. Denne plan kunne gennemføres ved at stille fri internetforbindelse og gratis rådgivning til rådighed.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) En ny digital dagsorden for Europa er en væsentlig forudsætning for en digital revolution, som alle EU-borgerne kan drage fordel af. Det er imidlertid nødvendigt, at alle borgerne inddrages i denne proces, hvis vi skal skabe en sådan revolution. Det er nødvendigt, hvis de skal være aktører i det nye digitale samfund. Hvis dette mål skal opfyldes, skal der foretages omfattende investeringer med henblik på at mindske den nuværende digitale kløft i EU. Vi må ikke glemme, at velinformerede og oplyste borgere bidrager til at øge Europas potentiale.

  Miroslav Mikolášik (PPE), skriftlig. – (SK) Fuld udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologier er en forudsætning for et mere konkurrencedygtigt Europa og for bæredygtig vækst.

EU bør sikre udviklingen og anvendelsen af disse teknologier og give alle EU-borgere mulighed for at blive tilsluttet det nye digitale samfund via højhastighedsinternetadgang af høj kvalitet til rimelige priser. Telekommunikationsmarkederne i mange medlemsstater er desværre endnu ikke tilstrækkelig åbne over for konkurrence, og forbrugerne og husholdningerne holder sig derfor tilbage på grund af høje priser og erhverver ikke tilstrækkelige digitale færdigheder.

Jeg mener derfor, at det er meget vigtigt at udvide integrationen og den generelle liberalisering af det indre marked og at fjerne hindringer for levering af grænseoverskridende telekommunikationstjenester.

Jeg støtter samtidig styrkelsen af den retlige ramme for det nye digitale rum, der vil sikre grundlæggende borgerrettigheder og intellektuelle ejendomsrettigheder samt forebygge it-kriminalitet, udbredelse af børnepornografi og andre forbrydelser på internettet.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Det understreges, at alle husholdninger i EU bør have adgang til bredbåndsinternet til konkurrencedygtige priser inden 2013. Europa skal desuden være det mest mobile kontinent i verden med hensyn til internetadgang inden 2015. Jeg støtter foranstaltningerne desangående og har derfor stemt for betænkningen.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Den nye digitale dagsorden for Europa er et ambitiøst program for udbredelse af nye teknologier og hurtig netadgang i medlemsstaterne, og jeg stemte derfor for betænkningen. Bortset fra de generelle erklæringer, f.eks. om at sikre hurtigere mobilforbindelser og gøre borgerne mere fortrolige med de nye teknologier, er nogle af målene efter min opfattelse yderst vanskelige at opfylde. Det vil f.eks., selv om det er meget ønskeligt, efter min opfattelse blive vanskeligt at opfylde målet om, at alle skoler i EU skal have højhastighedsinternetadgang inden 2015, af objektive årsager (det er f.eks. vanskeligt at sikre højhastighedsadgang i fjerntliggende bjergområder og østater inden for så kort tid). Den nye digitale dagsorden for Europa bør derfor ledsages af en række koordinerede foranstaltninger og initiativer som f.eks. en mere generøs EU-finansiering for at sikre bedre adgang til internettet, selv for elever, der bor i geografisk set ugunstigt stillede områder.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. − (IT) EU gør sig fortsat gældende globalt set inden for informations- og kommunikationsteknologier (ikt). World Wide Web, mobilstandarden GSM, MPEG-standarden for digitalt indhold og ADSL-teknologien er europæiske opfindelser. Det er et væsentligt politisk mål at fastholde denne førerposition og omsætte den til en konkurrencemæssig fordel.

Ikt-politikkerne har gennem de sidste fire år fastslået disse teknologiers rolle som en hoveddrivkraft bag EU's økonomiske og sociale modernisering, og de har gjort EU mere modstandsdygtig i krisetider. Alle EU-medlemsstaterne har udviklet ikt-politikker og betragter denne teknologi som en central bidragyder til national vækst og beskæftigelse inden for rammerne af den fornyede Lissabondagsorden.

På trods heraf halter EU bagefter i det 21. århundredes første årti med hensyn til forskning og udvikling inden for ikt. Derfor har EU iværksat en række ambitiøse forskningsprogrammer, der skal rette op på denne situation og støtte fremsynet forskning og udvikling. Jeg vil derfor gerne på ny klart understrege, at jeg støtter disse foranstaltninger fuldt ud, idet jeg er helt overbevist om, at Europa kan genindtage sin førerposition i denne yderst vigtige sektor.

  Teresa Riera Madurell (S&D), skriftlig. − (ES) Jeg stemte for Parlamentets initiativbetænkning i lyset af den digitale dagsordens betydning for styrkelsen af EU's teknologiske førerposition. Informations- og kommunikationsteknologier (ikt) er en central vækstfaktor i disse økonomiske genopretningstider, men de er også af afgørende betydning for bæredygtig vækst og bekæmpelsen af social udstødelse. I betænkningen udtrykkes der støtte til hovedpunkterne i ministererklæringen om den digitale dagsorden, der blev vedtaget på det uformelle møde mellem ministrene med ansvar for telekommunikation i Granada den 18.-19. april. Parlamentet understreger behovet for hensigtsmæssige, hurtige og effektive infrastrukturer i EU og opfordrer til vedtagelsen af foranstaltninger, der sikrer alle borgere fuld bredbåndsdækning. Alle borgere skal deltage i den digitale revolution, hvis den skal blive en succes. Hvis dette skal ske, kan vi imidlertid ikke se bort fra aspekter som f.eks. internetsikkerhed. I den vedtagne betænkning lægges der således ikke kun vægt på at sikre alle borgere it-færdigheder, idet det samtidig understreges, at internetsikkerheden skal styrkes, og at der skal være større respekt for borgernes rettigheder.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for beslutningen, da den ikke indeholdt skadelige ændringsforslag.

Betænkning: Bogusław Liberadzki (A7-0099/2010)

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) Som anbefalet i den fremragende betænkning udarbejdet af min polske kollega hr. Liberadzki stemte jeg for at meddele Kommissionen decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008. Jeg glæder mig over, at betænkningen omfatter en række forslag, som jeg støtter fuldt ud, herunder tilrettelæggelsen af interinstitutionelle drøftelser med deltagelse af alle berørte parter, herunder navnlig repræsentanter for de nationale parlamenter og de nationale revisionsinstitutioner, med henblik på en reform af dechargeprocedureordningen, forkortelse af fristerne i forbindelse med dechargeproceduren, således at afstemningen kan finde sted i løbet af det år, der følger efter det regnskabsår, der skal kontrolleres, og imødegåelse af Revisionsrettens krav om indførelse af én enkelt erklæring (anvendelsen af reglen om "én enkelt revisionsmodel") om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed i henhold til traktaten. Vi skal desuden forenkle reglerne om allokering af EU-midler, da der sker mange fejl på grund af de komplicerede procedurer, der ofte kompliceres yderligere af komplicerede nationale procedurer. Med hensyn til revision af forskningsorganer i Europa glæder jeg mig endelig over, at Europa-Parlamentet har sendt et stærkere budskab til Kommissionen om ikke at rette for hård og ofte uberettiget kritik mod finansieringen under henvisning til internationale regnskabsstandarder.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (LT) Der er sket fremskridt i gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2008, men der er fortsat en høj fejlfrekvens på områderne Samhørighedsfonden og strukturfondene, udvikling af landdistrikterne, videnskabelig forskning, energi og transport. 11 % af midlerne er blevet uretmæssigt udbetalt. Dette skyldtes de komplicerede love og bestemmelser, som medlemsstaterne skal overholde. I forbindelse med gennemførelsen af budgettet for næste år skal der derfor lægges særlig vægt på forenkling af love og bestemmelser, forbedring af procedurerne for inddrivelse af uberettigede betalinger og indførelse af mere effektive overvågnings- og kontrolsystemer. Når disse foranstaltninger er blevet gennemført, vil gennemførelsen af EU-budgettet sandsynligvis blive bedre, budgetmidlerne vil blive underlagt en mere effektiv kontrol, og de projekter, der gennemføres af medlemsstaterne, vil have større merværdi for udviklingen på forskellige områder, herunder det økonomiske område.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) I henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører Kommissionen på eget ansvar fællesskabsbudgettet i samarbejde med medlemsstaterne, og Revisionsretten afgiver en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. I gennemsigtighedens interesse er det efter min mening afgørende, at Europa-Parlamentet har mulighed for at kontrollere regnskaberne og analysere gennemførelsen af EU's budget i detaljer. Jeg er enig med ordføreren og i de dechargebeslutninger, hvori det er blevet påpeget, at der er et presserende behov for at indføre nationale erklæringer på et passende politisk niveau, for så vidt angår alle EU-midler under delt forvaltning, så de enkelte medlemsstater kan påtage sig ansvaret for forvaltningen af de modtagne EU-midler. Dette er navnlig vigtigt henset til, at 80 % af Fællesskabets udgifter administreres af medlemsstaterne. Endelig vil jeg gerne fremhæve Revisionsrettens positive erklæring om regnskaberne, der forsikrer de europæiske borgere om, at EU's budget forvaltes korrekt og stringent på trods af en række vedvarende problemer, der analyseres i detaljer i denne betænkning.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) De ca. 40 særberetninger om de forskellige EU-organers gennemførelse af EU's budget for 2008 tegner et meget negativt billede. For 15. år i træk har Den Europæiske Revisionsret ikke været i stand til at godkende gennemførelsen af Kommissionens budget, idet det er spækket med fejl og uberettigede udgifter. Europa-Parlamentet meddeler imidlertid decharge for forvaltningen. Kommissionen gemmer sig bag medlemsstaternes ansvar, idet 80 % af udgifterne administreres af medlemsstaterne, navnlig landbrugsudgifterne og de regionale udgifter. Problemerne på disse to områder er imidlertid blevet mindre, hvorimod der er voldsomme problemer med den støtte, der forvaltes direkte af Bruxelles. Situationen med hensyn til førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet er særlig alvorlig og bekymrende, for ikke at nævne de mange nye decentraliserede organer, de forplumrede procedurer for offentlige indkøb, den lemfældige personale- og ansættelsespolitik, budgetmæssige forpligtelser, der indgås inden de modsvarende retlige forpligtelser, og de overflødige tilsynsråd, der øger forvaltningsomkostningerne voldsomt, og som i sidste ende ikke er i stand til at planlægge deres til tider noget uklare aktioner og således deres budget korrekt. Det er så grelt, at fru Mathieu i en af sine betænkninger stiller krav om en samlet vurdering af deres relevans. Derfor stemte vi imod de fleste af disse betænkninger om budgetdecharge.

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) Selv om jeg stemmer for meddelelsen af decharge, betyder det ikke, at alt er i orden. Jeg mener, at udviklingen går i den rigtige retning, selv om det går langsomt. Fejlfrekvensen er faldet, men vi er stadig ikke nået frem til en "acceptabel fejlrisiko". Jeg vil gerne understrege, at det er nødvendigt at pålægge alle medlemsstaterne at indgive nationale forvaltningserklæringer, hvilket Parlamentet gentagne gange har stillet krav om. Jeg er imod, at der udelukkende indføres et trafiklyssystem (rød, gul og grøn) for Rumænien og Bulgarien, idet det ville være en diskriminerende foranstaltning. Der er problemer i mange andre medlemsstater, og der skal gennemføres fælles overvågningsregler.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Revisionsretten eller andre enheder med denne funktion skal foretage en grundig revision af alle EU-institutioner, der finansieres gennem EU's budget. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU-midlerne anvendes korrekt, om disse institutioner opfylder de fastlagte mål, og om der er midler, der går til spilde. Vi kan generelt sige, at de pågældende institutioner anvender de tildelte midler korrekt og opfylder de fastlagte mål. Der er kun nogle få undtagelser at dømme ud fra de revisioner, der allerede er blevet forelagt. Derfor stemte jeg for betænkningen om Kommissionen og forvaltningsorganerne.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) I Liberadzki-betænkningen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008, sektion III − Kommissionen og forvaltningsorganerne, indtages en meget negativ holdning til Grækenland på en række områder lige fra manipulation med økonomiske statistikker til vage anklager om generel korruption i Grækenland. Vores parlamentariske gruppe anmodede om at få lov til at stemme særskilt imod specifikke referencer, der er fornærmende over for Grækenland, i henhold til proceduren for delt afstemning. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre, og jeg stemte derfor imod Liberadzki-betænkningen som helhed.

  Alf Svensson (PPE), skriftlig. − (SV) Den 5. maj stemte jeg for Liberadzki-betænkningen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008, sektion III − Kommissionen og forvaltningsorganerne. Jeg stemte imidlertid imod punkt 376, hvori det foreslås, at førtiltrædelsesstøtten til Tyrkiet reduceres til 2006-niveauet, og punkt 378, hvori Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at ændre målene for førtiltrædelsesinstrumentet, f.eks. ved hjælp af særlige former for medlemskab. Baggrunden for dette er, at jeg mener, at det er forkert, at der i en betænkning om decharge til Kommissionen sættes spørgsmålstegn ved tiltrædelsesprocessen og kandidatlandenes tiltrædelsesudsigter. Jeg mener helt klart, at når forhandlingerne om medlemskab først er blevet indledt, uanset med hvilket kandidatland, skal de videreføres i en positiv ånd uden at komplicere EU-tiltrædelsesprocessen yderligere eller lægge hindringer i vejen.

Betænkning: Inès Ayala Sender (A7-0063/2010)

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) Som anbefalet i den fremragende betænkning udarbejdet af min dygtige kollega og spanske nabo fru Ayala Sender stemte jeg for at meddele Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet for 7., 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2008. Jeg støtter uden forbehold EUF-budgettering, og når tiden er inde, er EU nødt til at udvikle sit eget instrument med henblik på at træffe foranstaltninger på udviklingsområdet. Med hensyn til den investeringsfacilitet, der forvaltes af EIB, der er et risikoinstrument, som får midler fra EUF, og som har til formål at fremme private investeringer under vanskelige økonomiske og politiske forhold i AVS-landene, har jeg meget blandede følelser omkring forslaget om, at EIB skal forelægge sin beretning under dechargeproceduren, men dette spørgsmål skal drøftes nærmere, navnlig hvis EU bliver aktionær i EIB, hvilket Parlamentet håber.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Det er efter min opfattelse afgørende, at offentligt ansatte står til ansvar over for offentligheden, og de er således nødt til at redegøre objektivt og i detaljer for, hvordan disse midler er blevet anvendt. Selv om Revisionsretten er af den opfattelse, at indtægter og forpligtelser er uden væsentlige fejl, er den dog bekymret over den høje forekomst af ikkekvantificerbare fejl i forbindelse med forpligtelserne til budgetstøtte og den væsentlige forekomst af fejl i betalingerne. I lighed med ordføreren beklager jeg, at Revisionsretten ikke har haft adgang til alle nødvendige oplysninger og bilag vedrørende 10 betalinger til internationale organisationer, og at den følgelig ikke har kunnet afgive erklæring om den formelle rigtighed af udgifter på 190 mio. EUR eller 6,7 % af årets udgifter. Jeg opfordrer derfor Den Europæiske Udviklingsfond til at løse disse problemer i forbindelse med det kommende regnskabsår (2009).

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Revisionsretten eller andre enheder med denne funktion skal foretage en grundig revision af alle EU-institutioner, der finansieres gennem EU's budget. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU-midlerne anvendes korrekt, om disse institutioner opfylder de fastlagte mål, og om der er midler, der går til spilde. Vi kan generelt sig, at de pågældende institutioner anvender de tildelte midler korrekt og opfylder de fastlagte mål. Der er kun nogle få undtagelser at dømme ud fra de beretninger, der allerede er blevet forelagt. Derfor stemte jeg for betænkningen om den 7., 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond.

Betænkning: Bart Staes (A7-0095/2010)

  Liam Aylward og Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Medlemmerne Pat "the Cope" Gallagher og Liam Aylward stemte for betænkningen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008, Sektion I – Europa-Parlamentet, og de glæder sig begge over henstillingerne i betænkningen om øget gennemsigtighed og ansvarlighed. Denne gennemsigtighed og ansvarlighed er nødvendig, hvis Europa-Parlamentet skal være velfungerende, og hvis vi skal fremme god forvaltning i EU.

Hr. Gallagher og hr. Aylward støttede navnlig de ændringsforslag, der havde til formål at fremme gennemsigtigheden, og hvori det blev foreslået at gøre beretningerne fra Enheden for Intern Revision tilgængelige for offentligheden. De støttede også henstillingerne om at give de europæiske skatteydere oplysninger om, hvordan Parlamentet bruger offentlige midler.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg mener, det er afgørende, at embedsmænd står til ansvar over for offentligheden, og derfor må de redegøre objektivt og detaljeret for, hvordan de offentlige midler, de har til rådighed, er blevet brugt. Denne betænkning analyserer indgående Parlamentets budgetmæssige situation og henleder opmærksomheden på visse spørgsmål, der må tages op straks. Jeg bemærker, at ordføreren udtrykker bekymring over de fortsatte tilfælde af småkriminalitet i Parlamentets lokaliteter og anmoder om, at generalsekretæren er særlig opmærksom på problemet med henblik på at reducere forekomsten af småkriminalitet. Selv om dette punkt kan virke banalt, er det naturligvis yderst vigtigt for alle os, der dagligt anvender Parlamentets faciliteter. Sluttelig bemærker jeg Revisionsrettens positive holdning til regnskaberne, hvilket forsikrer den europæiske offentlighed om, at EU’s budget forvaltes omhyggeligt og på passende vis.

  Dan Jørgensen og Christel Schaldemose (S&D), skriftlig. − (DA) Europa-Parlamentet har stemt om decharge for Parlamentets eget regnskab for 2008. Aldrig tidligere er der blevet gået så dybdegående og kritisk til værks. Det er en klar sejr til både gennemsigtighed og kontrol og ligger i tråd med traditionel dansk opfattelse af god praksis. Decharge-rapporten indeholder en række kritiske punkter, hvor der kræves opstramninger i forhold til nuværende procedurer og fremgangsmåder. Blandt andet øget klarhed og åbenhed om brug af tilskudsmidler samt ansvarliggørelse af de økonomiske aktører i Parlamentet. Det støtter vi naturligvis, og således har S stemt for decharge og resolutionen samlet set. Europa-Parlamentet skal hvert år give sig selv decharge, og netop derfor er der behov for en kritisk gennemgang. Rapporten er naturligvis udtryk for en lang række kompromisser, men grundlæggende er den særdeles kritisk og peger samtidig i den rigtige retning i forhold til fremtidige dechargeprocesser. Der har tillige været stor opbakning til den kritiske rapport på tværs af mange grupper i Parlamentet.

  Astrid Lulling (PPE), skriftlig. – (FR) Min skepsis over for eller endda modstand mod nogle af udsagnene i beslutningen om Staes-betænkningen må ikke overskygges af min stemme for decharge for Parlamentets budget for 2008. Det er ikke nok at erklære, at udgifterne til renovering af hjemstedet i Strasbourg efter katastrofen i august 2008 ikke skal afholdes af de europæiske skatteydere.

Faktisk er Parlamentet juridisk forpligtet til at udvise rettidig omhu i forhold til at vedligeholde de bygninger, det ejer.

Endvidere er der anlagt relevante søgsmål med henblik på at få refunderet udgifterne efter katastrofen.

Sluttelig så jeg gerne en omhyggelig og objektiv redegørelse for situationen vedrørende pensionsfondene for medlemmer af Parlamentet i stedet for at lade det drive hen imod sikker demagogi.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der er afhængige af EU’s budget, skal revideres grundigt af Revisionsretten og af alle instanser med den funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU’s midler bliver brugt fornuftigt, om institutionerne lever op til de udstukne mål, og om ressourcer går til spilde. Generelt – med få undtagelser, hvis man skal dømme ud fra de revisioner, vi har set hidtil – kan vi sige, at de pågældende institutioner anvender de midler, de får stillet til rådighed, korrekt og til de formål, hvortil de er påtænkt. Derfor stemte jeg for betænkningen om gennemførelsen af EU’s almindelige budget, Sektion I – Europa-Parlamentet.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Vi fulgte ordføreren, hr. Staes, ved denne afstemning, selv om vi mistede et centralt ændringsforslag, nr. 22, om gennemsigtighed i brugen af offentlige midler, som ordføreren forsvarede.

Betænkning: Ryszard Czarnecki (A7-0080/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg mener, det er afgørende, at embedsmænd står til ansvar over for offentligheden, og derfor må de redegøre objektivt og detaljeret for, hvordan de offentlige midler, de har til rådighed, er blevet brugt. Revisionsretten gav i sin årsberetning udtryk for, at revisionen ikke havde givet anledning til bemærkninger af betydning vedrørende Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU). Ikke desto mindre henviser Revisionsretten til visse situationer, hvor der ikke er sket forbedringer, f.eks. godtgørelse for rejseudgifter til medlemmer af EØSU, som alene må baseres på faktiske udgifter, eller at EØSU bevilger sit personale en økonomisk fordel, som andre institutioner ikke yder, hvilket medfører højere udgifter. Jeg bemærker med tilfredshed, at EØSU har indført at skrive et kapitel i sin årlige aktivitetsrapport om, hvordan der er blevet fulgt op på Parlamentets og Revisionsrettens tidligere dechargeafgørelser.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der er afhængige af EU’s budget, skal revideres grundigt af Revisionsretten og af alle instanser med den funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU’s midler bliver brugt fornuftigt, om institutionerne lever op til de udstukne mål, og om ressourcer går til spilde. Generelt – med få undtagelser, hvis man skal dømme ud fra de revisioner, vi har set hidtil – kan vi sige, at de pågældende institutioner anvender de midler, de får stillet til rådighed, korrekt og til de formål, hvortil de er påtænkt. Derfor stemte jeg for betænkningen om gennemførelsen af EU’s almindelige budget for regnskabsåret 2008, Sektion VI – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

Betænkning: Ryszard Czarnecki (A7-0082/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg mener, det er afgørende, at embedsmænd står til ansvar over for offentligheden, og derfor må de redegøre objektivt og detaljeret for, hvordan de offentlige midler, de har til rådighed, er blevet brugt. Parlamentets evaluering af de fremlagte regnskaber og deres respektive decharge hører til i denne kategori. Jeg bemærker med tilfredshed, at det i Revisionsrettens beretning omtales, at revisionen ikke gav anledning til bemærkninger af betydning vedrørende Regionsudvalget (RU). Jeg er enig med ordførerens positive vurdering af forbedringerne i RU’s interne kontrolmiljø, især fortegnelsen over vigtige administrative, operationelle og finansielle procedurer. Sluttelig bemærker jeg med tilfredshed kvaliteten af RU’s årlige aktivitetsrapport, især den udtrykkelige omtale af, hvordan der er blevet fulgt op på Parlamentets og Revisionsrettens tidligere dechargeafgørelser, hvilket fremhæver vigtigheden og relevansen af disse afgørelser.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der er afhængige af EU’s budget, skal revideres grundigt af Revisionsretten og af alle instanser med den funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU’s midler bliver brugt fornuftigt, om institutionerne lever op til de udstukne mål, og om ressourcer går til spilde. Generelt – med få undtagelser, hvis man skal dømme ud fra de revisioner, vi har set hidtil – kan vi sige, at de pågældende institutioner anvender de midler, de får stillet til rådighed, korrekt og til de formål, hvortil de er påtænkt. Derfor stemte jeg for betænkningen om gennemførelsen af EU’s almindelige budget for regnskabsåret 2008, Sektion VII – Regionsudvalget.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0074/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Stigningen i eksterne agenturer har spillet en vigtig rolle i forhold til at koncentrere de tekniske og administrative kompetencer, der understøtter Kommissionens beslutningstagning. Det, at de er spredt ud over hele EU’s område, giver også institutionerne mulighed for virkelig at komme tættere på offentligheden, hvilket forøger deres synlighed og legitimitet. Selv om det forøgede antal agenturer generelt er positivt, er sandheden den, at det skaber udfordringer i forhold til at overvåge og evaluere deres præstationer. Af netop denne årsag relancerede Parlamentet, Rådet og Kommissionen efter vedtagelsen af Kommissionens meddelelse ”Europæiske agenturer – vejen frem” af 11. marts 2008 projektet med at definere en fælles ramme for agenturerne og nedsatte i 2009 en interinstitutionel arbejdsgruppe. Jeg tror, at denne gruppe vil spille en grundlæggende rolle i forhold til at eliminere de problemer, som Revisionsretten har identificeret i flere agenturer, hvoraf mange er fælles, og i forhold til at fastlægge en fælles ramme, der vil give mulighed for bedre økonomisk og budgetmæssig forvaltning i fremtiden.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der er afhængige af EU’s budget, skal revideres grundigt af Revisionsretten og af alle instanser med den funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU’s midler bliver brugt fornuftigt, om institutionerne lever op til de udstukne mål, og om ressourcer går til spilde. Generelt – med få undtagelser, hvis man skal dømme ud fra de revisioner, vi har set hidtil – kan vi sige, at de pågældende institutioner anvender de midler, de får stillet til rådighed, korrekt og til de formål, hvortil de er påtænkt. Derfor stemte jeg for betænkningen om præstation, økonomisk forvaltning og kontrol med EU-agenturer.

Betænkning: Véronique Mathieu (A7-0075/2010)

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) I sin beretning om Det Europæiske Politiakademis årsregnskab for regnskabsåret 2008 underbyggede Revisionsretten sin revisionserklæring, dog uden forbehold for så vidt angår regnskabernes rigtighed, og afgav en erklæring med forbehold, for så vidt angår de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Desuden er akademiets svar på Revisionsrettens bemærkninger generelt igen utilstrækkelige og dets løsninger for vage og usikre, og dechargemyndigheden har derfor ikke tilstrækkelig mulighed for at vurdere, om akademiet reelt er i stand til at forbedre sig i fremtiden. Endvidere er der fortsat utallige strukturelle problemer og uregelmæssigheder i forbindelse med akademiet, som omtales nærmere i beretningen. Netop af denne grund er jeg enig med ordføreren i beslutningen om at udsætte afgørelsen om decharge til direktøren for Det Europæiske Politiakademi for gennemførelsen af akademiets budget for regnskabsåret 2008.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Alle de europæiske institutioner, der er afhængige af EU’s budget, skal revideres grundigt af Revisionsretten og af alle instanser med den funktion. Det er nødvendigt at kontrollere, om EU’s midler bliver brugt fornuftigt, om institutionerne lever op til de udstukne mål, og om ressourcer går til spilde. Generelt – med få undtagelser, hvis man skal dømme ud fra de revisioner, vi har set hidtil – kan vi sige, at de pågældende institutioner anvender de midler, de får stillet til rådighed, korrekt og til de formål, hvortil de er påtænkt. Derfor stemte jeg for betænkningen om Det Europæiske Politiakademi.

Betænkning: José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (A7-0111/2010)

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Konsolidering af det biregionale strategiske partnerskab mellem EU og landene i Latinamerika og Caribien, der blev indgået i 1999, skal prioriteres højt på EU’s udenrigspolitiske dagsorden. Selv om der er sket betydelige fremskridt de sidste 10 år i forhold til at udvikle de bilaterale forbindelser mellem EU og Latinamerika, er der stadig behov for yderligere skridt. Partnerskabets mål er i sidste instans oprettelsen af en euro-latinamerikansk global interregional samarbejdszone i 2015 på det politiske, økonomiske, handelsmæssige, sociale og kulturelle område for derved at sikre en bæredygtig udvikling i begge regioner.

Dagens afstemning betyder, at Parlamentet støtter en fremtidig vedtagelse af et euro-latinamerikansk charter for fred og sikkerhed, som med De Forenede Nationers pagt og den dertil knyttede folkeret som grundlag skal omfatte strategier og retningslinjer for fælles politiske tiltag og sikkerhedsforanstaltninger.

Efter min mening bør klimaændringerne, der rammer verdens fattigste mennesker hårdest, også have en central plads i EU/LAC-strategien. Begge parter må arbejde helhjertet på at nå en fælles forhandlingsposition som led i drøftelserne forud for FN’s klimakonference, som skal afholdes i Mexico sidst på året.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Initiativbetænkningen om EU’s strategi for forbindelserne med Latinamerika indbefatter den tilgang, som EU støtter i internationale forbindelser. Teksten kombinerer økonomiske, sociale, politiske og institutionelle dimensioner for at sikre, at handelen mellem de to geografiske områder også er til gavn for de mest underprivilegerede befolkningsgrupper og bidrager til den bæredygtige udvikling på subkontinentet. Desuden anbefaler betænkningen harmonisering af økonomiske bestemmelser med henblik på større global ansvarlighed på området. Derfor stemte jeg naturligvis for betænkningen.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Den beslutning, der blev vedtaget på Parlamentets plenarmøde i dag, er et vigtigt tegn på, at EU udmærket er klar over sin globale rolle. Latinamerika er mange europæeres foretrukne turistdestination, men dets betydning for Europa er langt større end som så. Latinamerika mangler måske lidt i forhold til demokrati, vurderet ud fra europæiske standarder og principper.

Parlamentet drøftede for nylig en beslutning om åbenlyse krænkelser af menneskerettighederne i Cuba. Situationen endte med, at personer, der udøvede deres ytringsfrihed, mistede livet. Det er tragiske situationer, som aldrig må gentages. Men EU’s erfaring peger på, at forbindelser, der er opbygget over længere tid og bygger på venskab og diplomati, er langt mere produktive på lang sigt.

En konstruktiv tilgang vil give EU mulighed for at få held med sit ønske om at blive eksportør af demokratiske principper. Latinamerika er et enormt kontinent, som hverken kan ignoreres ud fra en økonomisk eller en social synsvinkel. Faktisk har Den Europæiske Investeringsbank allerede længe været aktiv på det sydamerikanske kontinent og givet mulighed for langsigtede investeringer, hvilket er et betydningsfuldt tegn i sig selv. Den beslutning, der blev vedtaget i dag, er en del af EU’s høje repræsentants klare mandat for, hvordan forbindelserne med Latinamerika skal gribes an.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg støtter beslutningens budskab om at forbedre koordineringen mellem standpunkterne hos lande på begge kontinenter vedrørende metoder til gennemførelse af årtusindudviklingsmålene, især eftersom der skal afholdes topmøde om årtusindudviklingsmålene til september. Vi er nødt til at nå til enighed, ikke mindst fordi vi er bagud i forhold til at opfylde de foreslåede mål for 2015, særligt bekæmpelse af fattigdom. Især under en global recession skal investeringer fokuseres mod fattigere lande og mod de mere sårbare befolkningsgrupper, så de kan drage fordel af nye arbejdspladser og af forudsætningerne for social integration.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for betænkningen om EU’s strategi for forbindelserne med Latinamerika, hvori der argumenteres for oprettelsen af et fuldt biregionalt strategisk partnerskab. Jeg vil understrege vigtigheden af henstillingen om at forlige de to regionale blokkes standpunkter i forhold til forhandlingerne om FN’s rammekonvention om klimaændringer.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg deler ordførerens holdning i forhold til behovet for at etablere et dybere og tættere biregionalt samarbejde mellem EU og Latinamerika. Ikke desto mindre mener jeg, at EU må vise et af de latinamerikanske lande særlig opmærksomhed, et land, hvis enorme befolkning, økonomiske potentiale og position som regional leder allerede fordrer det. Jeg taler naturligvis om det største portugisisktalende land i verden, Brasilien. Kommissionens meddelelse KOM(2007) 281 af 30. maj anerkender udtrykkeligt, at “dialogen mellem EU og Brasilien har dog indtil for nylig ikke været tilstrækkelig uddybet, og den har især fundet sted gennem EU-Mercosur-dialogen. Brasilien er det sidste BRICS-land, som EU afholder et topmøde med. Nu er tiden inde til at se på Brasilien som en strategisk partner og en vigtig sydamerikansk økonomisk aktør og regional leder.” Mens de andre europæiske institutioner gør deres pligt, modsætter Parlamentet sig oprettelsen af forbindelser med dette store land bortset fra gennem Mercosur, hvilket gør det til det eneste BRIK-land (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), som EU ikke har en separat parlamentarisk delegation til. Denne anakronistiske og beklagelige situation må straks ændres.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Det biregionale strategiske partnerskab bidrager til yderligere koordinering mellem EU og Latinamerika i internationale fora og institutioner. Ud over at udstikke en fælles dagsorden skal det fortsætte med at koordinere standpunkter på sager af global vigtighed under hensyntagen til begge parters interesser og anliggender. Derfor stemte jeg for Kommissionens meddelelse ”Den Europæiske Union og Latinamerika: et partnerskab mellem globale aktører,” der har til formål at identificere operationelle forslag rettet mod fuld gennemførelse af det biregionale strategiske partnerskab.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Denne betænkning tager ikke de reelle problemer, der opleves i Latinamerika, med i overvejelserne og fremfører ikke de afgørende pointer, der burde inddrages i EU’s strategi for forbindelser med Latinamerika.

F.eks. skøjter den hen over alle de økonomiske og sociale problemer, der vil blive resultatet af indgåelsen af frihandelsaftaler, og den accepterer normaliseringen af forbindelserne med Honduras som en uomgængelig kendsgerning og ignorerer derved statskuppet og mordene for ikke så længe siden på medlemmer af modstandsbevægelsen mod kuppet. Den ignorerer situationen i Colombia, f.eks. de paramilitæres forbrydelser, og forfølgelsen af fagforeningsmedlemmer og politikere er ikke problemer, der værdiges omtale. På den anden side kritiserer den Bolivia og Venezuela, selv om den på intet tidspunkt udtrykkeligt omtaler disse lande.

Men den nævner ikke omgrupperingen af USA’s fjerde flåde i regionen, planen for USA’s brug af syv colombianske militærbaser eller de interventionsoperationer, der gennemføres fra militærbaser på EU- og NATO-landes områder.

Desværre blev størstedelen af vores forslag vedrørende disse emner forkastet, så vi stemte imod beslutningen.

  Erminia Mazzoni (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for betænkningen med et enkelt forbehold, som også er et håb, nemlig at vi vil finde en løsning på den rodfæstede ”tango bond”-situation, der kaster en mørk skygge over vores forhold til Argentina.

Beslutsomheden i forhold til at styrke forbindelserne til latinamerikanske lande kunne bane vejen for en hensigtsmæssig løsning på hele spørgsmålet om europæiske investorers rettigheder.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne tekst, som er af en arrogant og imperialistisk natur, er uacceptabel. Den støtter genoptagelsen af forhandlingerne om en frihandelsaftale med Mellemamerika, Colombia og Peru. Disse forhandlinger er i lige så høj grad skadelige ud fra en økonomisk og social synsvinkel som fra en demokratisk. Hvordan kan vi forhandle med Porfirio Lobo Sosas regering af kupmagere i Honduras og derefter påstå, at vi står vagt om retsstatsprincippet og menneskerettighederne? Hvordan kan vi forhandle bilateralt med Álvaro Uribes og Alan Garcías tyranniske regeringer og blæse på, hvad andre suveræne stater, medlemmer af Det Andinske Fællesskab, Bolivia og Ecuador mener? Jeg stemte imod teksten, som bryder med principperne for demokrati og humanisme.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Vi føler, at EU’s position som den største investor i og næststørste handelspartner med Latinamerika og den største donor af udviklingsbistand er grund nok til, at der skal være en klar og veldefineret strategi for forbindelserne mellem EU og Latinamerika. Vi går ind for at få fastlagt klare retningslinjer for den bedste måde at samarbejde om at fremme politisk stabilitet, bekæmpe klimaforandringer, håndtere migrationsstrømme og forhindre naturkatastrofer på. Ved tragedien i Haiti blev det demonstreret, at EU nu klart er andenrangs i forhold til andre, der greb ind. Derfor er det vores holdning, at EU må forbedre sin indsats på internationalt plan. EU må derfor intervenere på en mere konsekvent og effektiv måde i international politik. Denne forbedring må finde sted ved næste topmøde, som afholdes den 18. maj i Madrid, hvor Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformand i Kommissionen må deltage aktivt.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg var ikke i stand til at stemme for denne tekst, fordi et af målene for det strategiske partnerskab er at indgå subregionale partnerskabsaftaler med Mellemamerika, Peru og Colombia samt Mercosur på trods af statskuppet i Honduras og den uretmæssige regering, som Porfirio Lobo har dannet som følge deraf. EU kan ikke behandle regeringer, der har deltaget i et statskup, på samme måde som folkevalgte regeringer. Ligeledes tager målet om at skabe et euro-latinamerikansk globalt interregionalt partnerskab ikke den manglende symmetri mellem regionerne i betragtning. De nuværende vilkår i associeringsaftalen mellem EU og Peru og Colombia ligner vilkårene i en frihandelsaftale, og det vil ikke gavne den europæiske eller latinamerikanske befolkning. Jeg er heller ikke enig i muligheden for at åbne en politisk trepartsdialog (som f.eks. EU, Latinamerika og USA). Der findes allerede multilaterale organisationer som FN til denne form for dialog. Den inddrager også oprettelsen af Europa-Latinamerika-Caribien-fonden. Jeg ville ikke være imod denne tanke, hvis ordføreren ikke foreslog, at den skulle oprettes ved hjælp af offentlig og privat kapital, hvilket er en åbenlys indgang for multinationale selskaber.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Den omfattende betænkning om Latinamerika anlægger en fornuftig tilgang i forhold til udviklingen af forbindelserne mellem EU og staterne i Sydamerika ved hjælp af et strategisk partnerskab. Oprettelsen af et euro-latinamerikansk område har potentialet til ikke kun at skabe positive økonomiske resultater, men også og frem for alt at styrke EU’s rolle som aktør på den udenrigspolitiske scene, ikke mindst i forhold til USA. Desværre indeholder betænkningen også nogle afsnit og formuleringer, der antyder visse medlemmers næsten hellige iver, og som kunne opfattes som for stor indblanding i de sydamerikanske staters indre anliggender. Det er ikke nødvendigt og giver ingen mening at angive i detaljer, hvordan disse lande skal organisere deres økonomi eller deres uddannelses- og videnskabspolitik, eller detaljerne omkring hvordan de skal styre deres udenrigspolitik. Det er f.eks. absurd at opfordre de latinamerikanske lande til at indføre seksualundervisning. Derfor undlod jeg at stemme ved sidste afstemning.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. − (LT) EU er Latinamerikas partner. Sammen må vi bekæmpe tidens udfordringer og globale problemer. Problemer som den økonomiske og finansielle krise, klimaforandringer, sikkerhedstrusler, kampen mod terrorisme, narkohandel og organiseret kriminalitet. Sammen må vi bevare miljøet, redde naturressourcerne og bekæmpe fattigdom, ulighed og migration. Jeg stemte for betænkningen, fordi den foreslår hensigtsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom i regionen i form af uddannelse og en sænkning af uligheden mellem de rigeste og fattigste lande i regionen. EU har solidaritetsfondene og arbejder for integrationsprojekter, mens Latinamerika ikke har disse muligheder. Jeg er enig med ordføreren i, at hvis Latinamerika følger EU’s model for integration, vil regionen blive stærkere. Desuden vil det medføre forbedret sikkerhed og fremgang for folk i regionen.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg undlod at stemme ved den endelige afstemning om betænkningen. Selv om vi på ingen måde kunne acceptere betænkningen som et godt bidrag til det kommende topmøde mellem EU og Latinamerika i Madrid, lykkedes os at bevare eller få stemt nogle vigtige aspekter ind i teksten. De grønne punkter midt i en skuffende betænkning er afsnittet om Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstols kendelse vedrørende kvindemord (sagen om Campo Algodonero i Mexico), som blev bevaret i teksten med 359 stemmer for, 235 imod og 17, der undlod at stemme, samt tilføjelsen om, at den europæiske investeringsfacilitet især skal anvendes til projekter, der bidrager til bekæmpelse af klimaforandringer, såsom lokal offentlig transport, elektriske køretøjer og Yasuni-ITT-projektet i Ecuador (”lad olien blive nede i jorden”). Alt i alt blev 10 ud af 16 ændringsforslag fra Verts/ALE-Gruppen vedtaget. Desværre blev alle de ændringsforslag forkastet, der med skepsis omtalte de nyligt indgåede frihandelsaftaler og de associeringsaftaler, der er til forhandling, og som advarer mod risikoen i forbindelse med at svække den eksisterende, skrøbelige regionale integrationsindsats. Sluttelig blev også vores ændringsforslag, som opfordrede til udfasning af enorme energiprojekter, der er til stor skade for miljøet, forkastet.

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE) , skriftlig. – (ES) I betragtning af at nogle af formuleringerne i punkt 34, som blev introduceret i udtalelsen fra Udviklingsudvalget, er så tvetydige, at de kunne fortolkes som værende forholdsvis imødekommende over for noget så afskyeligt som abort, har den spanske delegation i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) anmodet gruppen om en separat afstemning om det punkt for at gøre det krystalklart, at den er imod ethvert initiativ, der har til formål at krænke de mest sårbares umistelige rettigheder.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. − (PT) EU og Latinamerika har gennem flere år udviklet et stærkt strategisk partnerskab. EU er Latinamerikas største investor, næststørste handelspartner og største donor af udviklingsbistand. Målet er i sidste instans oprettelsen af et euro-latinamerikansk globalt interregionalt partnerskabsområde i 2015 på det politiske, økonomiske, handelsmæssige, sociale og kulturelle område og derved at sikre bæredygtig udvikling i begge regioner.

I den forbindelse vil jeg først og fremmest understrege vigtigheden af at genoptage forhandlingerne om associeringsaftalen mellem EU og Mercosur, som bestemt bliver den mest ambitiøse biregionale aftale nogensinde. Jeg hilser også med tilfredshed handelspartnerskabsaftalerne mellem EU og Mellemamerika og med Det Andinske Fællesskab samt styrkelsen af de eksisterende associeringsaftaler med Mexico og Chile.

Ikke desto mindre er det beklageligt, at sådanne aftaler kunne påvirke intern EU-produktion i de selvsamme sektorer, især i regionerne i den yderste periferi, som står over for permanente vanskeligheder. Det er også beklageligt, at der ikke er fundet passende kompensation til disse regioner på EU-plan. Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg anser et partnerskab mellem disse to regioner som afgørende, eftersom det vil medføre gensidige fordele på det politiske, økonomiske og sociale område.

Fælles beslutningsforslag RC-B7-0233/2010

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Den beslutning, der blev stemt om i dag, udtrykker Parlamentets bekymring over, at de canadiske myndigheder fastholder visumkravene for rumænske, bulgarske og tjekkiske statsborgere, og opfordrer til, at disse krav ophæves snarest muligt.

Fastholdelsen af visumkravene for statsborgere fra disse medlemsstater er i strid med den fri bevægelighed og skaber uberettigede forskelle og uligheder. EU’s borgere må tilbydes lige og rimelig behandling.

Selv om topmødet mellem EU og Canada i Prag i 2009 bekræftede partnernes fælles mål om at sikre den fri bevægelighed for personer i fuld sikkerhed mellem EU og Canada, er vi nu i 2010, og intet er ændret.

Jeg er overbevist om, at de canadiske myndigheder snarest vil gøre alt, hvad de kan for at få afskaffet visumkravene. Sammen med mine kolleger i Parlamentet vil jeg fortsætte de allerede iværksatte initiativer, der har til formål at give rumænske, bulgarske og tjekkiske statsborgere mulighed for at rejse frit snarest muligt.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne beslutning, fordi jeg mener, at de igangværende forhandlinger om en omfattende økonomisk handelsaftale kunne styrke forholdet mellem EU og Canada. Det forventes, at det kommende topmøde mellem EU og Canada i høj grad vil handle om at styrke det politiske forhold mellem de to partnere og især behandle sådanne delte udfordringer som forhandlingerne om en omfattende økonomisk handelsaftale, udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer, en koordineret reaktion på den finansielle og økonomiske krise samt klimaændringer og energi, EU og Canada har givet tilsagn om at opbygge en global lavemissionsøkonomi, der er sikker og bæredygtig, investere i rene energiteknologier og blive førende inden for grøn jobskabelse for at styrke evnen til at tilpasse sig virkningerne af klimaændringerne.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Statsborgere fra tre af EU’s medlemsstater skal stadig have visum for at kunne rejse ind i Canada. Tjekkerne har sluttet sig til rumænerne og bulgarerne, for hvem det obligatoriske visumkrav er blevet genindført på grund af den store tilstrømning af romaer. I denne situation er der behov for større samarbejde på den ene side mellem EU’s medlemsstater for at løse romasamfundets problemer og på den anden mellem medlemsstaterne og Canada for at etablere et system, der så effektivt og gennemsigtigt som muligt kan informere om betingelserne for at få visum og derved reducere antallet af afslag. Samtidig trænger Canadas asylsystem til et eftersyn. Faktisk består beslutningens værdi i denne forbindelse i, at den direkte anmoder Canada om at skride til handling og opgive visumkravet.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Canada er en af EU’s ældste partnere, og dette års topmøde er vigtigt af hensyn til at fortsætte og konsolidere dette nære bilaterale samarbejde på ethvert område. Jeg stemte for den fælles beslutning, fordi den på en kortfattet og objektiv måde afspejler de positive udsigter for vores fremtidige samarbejde.

Garantien for gensidighed i bilaterale forbindelser er et af EU’s grundprincipper. Jeg håber, at Canada inden længe vil opgive visumkravet for rumænske, tjekkiske og bulgarske statsborgere og dermed sikre en retfærdig og lige behandling af alle EU-borgere. Samtidig hilser jeg med tilfredshed de foranstaltninger, der hidtil er iværksat med henblik på indgåelse af en handelsaftale mellem EU og Canada, og jeg håber, at dette års topmøde vil give den nødvendige fremdrift til at få lagt sidste hånd på den.

Set i lyset af den nuværende økonomiske situation og klimaets aktuelle tilstand må jeg understrege behovet for tæt samarbejde med henblik på at finde alternativer til de traditionelle ressourcer for energiproduktion, som vil respektere hver enkelt stats særpræg, eftersom både EU og Canada arbejder på at udvikle og anvende lavemissionsteknologier. Samtidig må vi også fremme samarbejdet inden for energi-, klima- og søfartssektoren i den arktiske region.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Canada er en pålidelig og vigtig partner for EU af historiske og kulturelle årsager, på grund af etnisk og politisk samhørighed, og fordi vores civilisationer har fælles værdier og referencepunkter. En omfattende økonomisk handelsaftale med Canada kunne bidrage positivt til at styrke de allerede fremragende forbindelser mellem EU og Canada. Selv om der er opstået vanskeligheder i forholdet, især i forhold til fiskeri, sikkerhed og immigration, er sandheden, at sammenlignet med andre lande er forbindelserne mellem EU og Canada stabile og til gavn for begge partnere. Jeg håber, at dette tillidsfulde forhold vil bestå i lang tid, og at begge sider af Nordatlanten fortsat vil nyde fred og fremgang.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg bemærker, at partnerskabet mellem Canada og EU, som går helt tilbage til 1959, er et af vores ældste og tætteste, og at de igangværende forhandlinger hen imod en omfattende økonomisk handelsaftale sigter mod yderligere at styrke forbindelserne mellem EU og Canada. Jeg vil understrege, at Canada i 2010 har formandskabet for G8 og vil være vært for det næste G20-topmøde. Derfor hilser jeg med stor tilfredshed Kommissionens udtalelse, hvori fremskridt i forhandlingerne om en omfattende økonomisk handelsaftale omtales som grundlæggende for de økonomiske relationer mellem EU og Canada. I den forbindelse mener jeg, at topmødet mellem EU og Canada i Bruxelles den 5. maj 2010 er en glimrende lejlighed til at sætte fart på disse forhandlinger. Jeg hilser med særlig tilfredshed intentionen om at iværksætte en større reform af Canadas fiskeriforvaltning, der også skal involvere Organisationen for Fiskeriet i Det Nordvestlige Atlanterhav.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne tekst går i høj grad ind for de forhandlinger, som Kommissionen har indledt med henblik på at sikre en global økonomisk handelsaftale mellem EU og Canada. Forhandlingerne om aftalen foregår bag ryggen på Europas borgere, på trods af at den vil få betydelig indflydelse på deres dagligdag i form af nedlæggelse af offentlige tjenesteydelser, investorers fortrinsret til at beskytte deres profit frem for staternes ret til at beskytte almenvellet, nedprioritering af arbejdstageres rettigheder og indskrænkning i adgangen til sundhedstjenester, vand, uddannelse og kultur. Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, De Europæiske Konservative og Reformister og Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har til hensigt at støtte og endda fremskynde denne politik og dens eklatante fornægtelse af demokratiet. Jeg er totalt imod.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Canadas partnerskab med EU har en lang historie bag sig. Derfor er det kun naturligt, at disse forbindelser er blevet dybere og bedre gennem årene. Den omfattende økonomiske handelsaftale vil blive behandlet på en helt særlig måde på dette topmøde i håbet om, at disse forhandlinger vil være vellykkede, for aftalen er grundlæggende for de økonomiske relationer mellem EU og Canada. Der er stadig andre relevante spørgsmål mellem EU og Canada, f.eks. EU-støtte, især til Haiti, spørgsmål i forbindelse med fiskeri samt miljømæssige anliggender. Vi kan ikke glemme, at Lissabontraktaten har givet Parlamentet nye beføjelser i forhold til forhandlinger om internationale aftaler. Nu skal Parlamentet inddrages på alle trin af forhandlingerne.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om topmødet mellem EU og Canada, der bliver afholdt i dag, fordi jeg synes, at det er vigtigt ikke blot at opretholde forbindelser på højt plan, men også at styrke og forbedre dem yderligere. Den planlagte fælles aktion for at få indført en bankafgift eller skat på finansielle transaktioner på globalt plan bør især fremhæves i denne forbindelse.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Beslutningen blev vedtaget med stort flertal. Jeg undlod at stemme, fordi formuleringen af punkt 6 om romaer forsvarer Canadas restriktive visumpolitik over for Bulgarien, Rumænien og Tjekkiet. Men det lykkedes Verts/ALE-Gruppen at få indført følgende i beslutningen vedrørende almindelig tun og CITES-konventionen: “er skuffet over den canadiske regerings holdning på den seneste konference mellem de kontraherende parter i CITES i spørgsmålet om udvidelse af konventionens bilag I til også at omfatte almindelig tun.”

  Alf Svensson (PPE), skriftlig. − (SV) Da Parlamentet stemte om beslutningen, der fastlægger prioriteterne for det kommende topmøde mellem EU og Canada, var jeg en del af det mindretal, der stemte imod forslaget. Teksten er i det store hele god, men den indeholder to punkter, som jeg ganske enkelt ikke kan støtte. Ifølge punkt 2 skal et af de prioriterede emner, der skal drøftes på topmødet, være ”spørgsmålet om indførelse af en bankafgift eller en transaktionsafgift på globalt plan”. Jeg er stærkt imod en afgift eller skat af denne type på internationale transaktioner. Efter min mening er der utallige andre spørgsmål på det økonomiske område, som det ville være bedre at prioritere under topmødet.

Endvidere bekymrer formuleringen af afsnit 6 mig. Her står, at Parlamentet ”bemærker, at den canadiske regering har indført visumpligt for tjekkiske statsborgere på grund af tilstrømning af romaer til Canada”. Det er muligt, at det er grunden til, at Canada har gjort det, men som jeg ser det, er der ingen som helst grund til, at vi som europæere støtter det eller overhovedet nævner det i en EU-tekst. Eftersom disse to punkter blev taget med i beslutningen, og anmodningen om at slette dem desværre ikke fik støtte fra et flertal, stemte jeg imod den samlede beslutning.

Beslutningsforslag (B7-0243/2010)

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Parlamentet har ved dagens afstemning bevist, at det er imødekommende over for at indgå en ny aftale om behandling og overførsel af finansielle betalingsdata som led i programmet til sporing af finansiering af terrorisme. Det har også gentaget, at en ny aftale på området skal overholde det nye retsgrundlag, der blev indført med Lissabontraktaten.

Kampen mod terrorisme er stadig en prioritet for EU, og et produktivt samarbejde med USA, der omfatter aktiviteter såsom udveksling af data og oplysninger, er en vigtig forudsætning for at forhindre fremtidige terroristangreb.

Jeg mener, at det er afgørende, at denne udveksling af data begrænses til absolut kun at omfatte oplysninger, der udbedes med henblik på bekæmpelse af terrorisme, idet en masseoverførsel af data vil markere en afvigelse fra de principper, der ligger til grund for europæisk lovgivning og praksis. Derfor har jeg benyttet dagens beslutning til udtrykkeligt at anmode Kommissionen og Rådet om at tage spørgsmålet op på passende vis som led i forhandlingerne med USA, der skal finde sted inden længe, og sammen med vores amerikanske partnere at undersøge, hvordan der kan indføres en gennemsigtig og juridisk forsvarlig procedure for godkendelse af overførsel og udtrækning af relevante data.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for den fælles beslutning om SWIFT, der omhandler overførsel af europæeres bankdata til USA som led i kampen mod terrorisme. Efter Parlamentets advarsler for et par uger siden er forhandlingsprocessen nu på rette spor. Parlamentet vil nu spille en rolle i overensstemmelse med de procedurer, der fastlægges i Lissabontraktaten. Målet er at opnå en god balance mellem at beskytte vores medborgere effektivt mod risikoen fra terrorister og respekten for individuelle rettigheder. Efter min mening støtter det forhandlingsmandat, som Parlamentet i dag fremlagde for Rådet, dette synspunkt.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg støttede denne beslutning, eftersom det er vigtigt at have en aftale, der kan hjælpe både Europa og USA med at intensivere kampen mod terrorisme af hensyn til deres borgeres sikkerhed uden at underminere retsstatsprincippet. Det er fortsat nødvendigt, at EU fastlægger grundlæggende principper for, hvordan det generelt vil samarbejde med USA om terrorbekæmpelse. Derfor hører det under Kommissionens og Rådets ansvar at undersøge, hvordan der kan indføres en gennemsigtig og juridisk forsvarlig procedure for godkendelse af overførsel og udtrækning af relevante data samt for udførelse og kontrol af dataudvekslinger. Sådanne skridt skal tages under fuld overholdelse af nødvendigheds- og proportionalitetsprincippet og kravene til grundlæggende rettigheder i henhold til EU-lovgivningen, der gør det muligt at gennemføre den relevante europæiske lovgivning fuldt ud.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Vi må tilstræbe at styrke det transatlantiske samarbejde på områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed under overholdelse af menneskerettighederne og de borgerlige frihedsrettigheder. Der må indføres et gennemsigtigt og entydigt system til beskyttelse af personlige oplysninger. Europæiske lovkrav til rimelig, forholdsmæssig og lovlig behandling af personoplysninger er af afgørende betydning og skal altid overholdes. I øjeblikket er målrettet dataudveksling ikke mulig. Løsninger skal indeholde en begrænsning af anvendelsesområdet for overførte data og opførelse af de former for data, som de udpegede leverandører kan filtrere og udtrække, i en fortegnelse, samt hvilke former for data, der kan overføres. Det er derfor særlig vigtigt indtrængende at opfordre Rådet og Kommissionen til at undersøge, hvordan der kan indføres en gennemsigtig og juridisk forsvarlig procedure for godkendelse af overførsel og udtrækning af relevante data samt for udførelse og kontrol af dataudvekslinger. En aftale mellem EU og USA, hvad gennemførelse og kontrol angår, skal indeholde skrappe garantier med hensyn til de amerikanske myndigheders rutinemæssige udtrækning af, adgang til og anvendelse af alle data, der overføres til dem i henhold til denne aftale. Gennemførelsen af disse foranstaltninger skal overvåges af en passende myndighed udpeget af EU.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Som nationalstat har Rumænien støttet vedtagelsen af SWIFT-aftalen. Men Parlamentet mente, at den første udgave af den aftale, der var blevet forhandlet på plads af repræsentanter for Kommissionen og den amerikanske regering, krænkede europæiske borgeres rettigheder ved at massebehandle data om dem i stedet for at gøre det på konkret grundlag i form af mistanke. Det er vigtigt, at den nye aftale, som for nylig blev forhandlet på plads i Washington mellem repræsentanter for EU og den amerikanske Kongres, tager Parlamentets bekymringer i betragtning. Der er altid en risiko for, at den nye udgave af aftalen også bliver forkastet, hvis den fortsat er i strid med det europæiske charter om menneskerettigheder.

Parlamentet er opmærksomt på, at aftalen er vigtig, også for europæeres sikkerhed. Derfor står det efterhånden klart, at Parlamentets medlemmers indvendinger handler om aftalens indhold snarere end dens form. Med Lissabontraktatens ikrafttræden har Parlamentet opnået større beslutningskompetence. Det er normen for denne institution at udøve sine egne prærogativer og at føre kontrol med EU’s borgeres interesser. Men hvis blot ånden i de synspunkter, som de europæiske lovgivere har givet udtryk for, bevares i fremtidige udgaver af aftalen, vil den blive vedtaget. Kampen mod terrorisme og hurtig registrering af mistænkelige bankoverførsler står i lige så høj grad som altid øverst på EU’s prioritetsliste.

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Efter Parlamentets forkastelse af SWIFT-aftalen i februar 2010 skal en ny aftale forhandles på plads mellem EU og USA om overførsel af bankdata til bekæmpelse af terrorisme. Ved at forkaste aftalen i februar nægtede vi medlemmer af Parlamentet at lade den omfattende og ukontrollerede overførsel af data til det amerikanske finansministerium fortsætte. Jeg stemte for beslutningen i dag for at påvirke Kommissionens nye mandat til forhandlingerne med USA om en ny aftale. Grundlæggende set anmoder vi om, at masseoverførslen af personlige oplysninger tages op til fornyet overvejelse med henblik på at udføre den på en mere målrettet måde, at give adgang til retlig prøvelse, at dataene opbevares i den kortest mulige periode, og at der sker en gensidig udveksling af data. Beskyttelse af persondata er et vigtigt emne for Parlamentet. Derfor har vi været meget vagtsomme i forhold til spørgsmålet om overførsel af passagerlisteoplysninger. Vi vil beskytte vores medborgeres grundlæggende rettigheder fuldt ud.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg støttede beslutningen om Kommissionens nye henstilling til Rådet om at godkende indledningen af forhandlinger med USA om overførsel af finansielle betalingsdata med henblik på bekæmpelse af terrorisme. I henhold til de nye bestemmelser i Lissabontraktaten skal interimsaftalen mellem EU og USA, underskrevet i november 2009, godkendes af Parlamentet. Jeg stemte imod den aftale, som blev blokeret af Parlamentet på grund af bekymring over europæiske borgere og selskabers ret til beskyttelse af privatlivets fred, som blev bragt i fare af ureguleret massedeling af data. Terrorisme skal bekæmpes beslutsomt, men vi kan ikke tillade, at de anvendte metoder skaber et miljø af usikkerhed for borgernes rettigheder, hvilket er hele formålet med terroristangreb. Nye aftaler skal være underkastet fundamentale principper såsom en streng begrænsning af udvekslingen til nødvendige terroristbekæmpende formål, og en europæisk myndighed skal sikre retsligt tilsyn og respekt for krav om grundlæggende rettigheder i henhold til EU-lovgivningen. Aftalens gyldighedsperiode skal begrænses, og aftalen skal kunne ophæves med øjeblikkelig virkning, hvis alle krav ikke opfyldes.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod dette beslutningsforslag, fordi det ikke afviser masseudvekslingen af data med USA og andre lande inden for rammerne af den såkaldte kamp mod terrorisme. Det støtter heller ikke en internationalt bindende aftale mellem EU og USA om en ramme for udvekslingen af oplysninger med henblik på håndhævelse af loven. Og endelig fordi det, i lyset af at Parlamentet skal godkende aftalen, er uacceptabelt, at selv uofficielle forhandlinger er blevet indledt uden Parlamentets fulde og rimelige deltagelse.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte imod den interimsaftale, der er indgået mellem EU og USA om behandling og overførsel af finansielle data om europæiske statsborgere, ikke kun fordi den er åbenbart dårlig i kraft af, at den rejser tvivl om respekten for nødvendighedsprincippet og proportionalitetsprincippet og for integriteten af og sikkerheden for europæiske finansielle data, men også fordi Parlamentet blev nægtet muligheden for at udøve sine prærogativer ordentligt. Jeg mener, der er behov for at styrke det transatlantiske samarbejde på alle relevante områder, især inden for frihed, sikkerhed og retfærdighed, men det kan kun ske, hvis der er absolut respekt for grundlæggende principper som proportionalitet, nødvendighed og gensidighed. På dette afgørende tidspunkt må jeg rose både Kommissionen og Rådet for deres nye holdning til samarbejde med Parlamentet. Jeg håber, at det vil lykkes os i fællesskab at fastlægge de grundlæggende principper, der må styre og fremme fremtidigt samarbejde mellem EU og USA i forhold til bekæmpelse af terrorisme. Jeg ser frem til konklusionerne af Parlamentets delegations besøg i Washington og håber, at vi også her vil kunne se starten på et nyt kapitel.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne beslutning, og jeg må gentage, at samarbejdet mellem EU og USA om bekæmpelse af terrorisme ligesom indgåelsen af en specifik aftale mellem EU og USA på dette område er af afgørende betydning. Parlamentet må konstant have et øje på denne aftale. Rådet og Kommissionen må holde Europas lovgivende organ informeret om ethvert skridt i forhandlingerne og om underskrivelsen af aftalen. Parlamentet har ved flere lejligheder givet udtryk for sit standpunkt i sagen.

Et andet centralt aspekt ved beslutningen er kravet om, at enhver anmodning om overførsel af data skal godkendes af en europæisk retslig myndighed. Dataoverførslen skal være berettiget og finde sted på en gennemsigtig måde. Borgernes rettigheder må garanteres, f.eks. retten til at se, ændre og slette data og til godtgørelse og erstatning, hvis deres privatliv krænkes.

Jeg vil gerne understrege behovet for at finde en løsning til at begrænse dataoverførsler, der kun tillader udveksling af data om personer, der mistænkes for terrorisme. Det er vigtigt, at gensidigheds- og proportionalitetsprincippet i aftalen respekteres, og at den annulleres øjeblikkeligt i tilfælde af manglende overholdelse af de forpligtelser, parterne har påtaget sig. Jeg tror fuldt og fast på, at RIA-Rådet vil tage beslutningens henstillinger i betragtning.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for beslutningen, fordi jeg mener, at enhver aftale mellem EU og USA på dette område også skal indeholde strenge kontroller med gennemførelse og overvågning under tilsyn af en passende myndighed udpeget af EU. Kun på denne måde kan det sikres, at disse dataoverførsler ikke udgør en afvigelse fra de principper, der ligger til grund for EU’s lovgivning og praksis.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Internationalt juridisk samarbejde og transatlantisk samarbejde er afgørende for kampen mod terrorisme. Derfor bør en langsigtet aftale mellem EU og USA om forebyggelse af finansiering af terrorisme hilses velkommen. Ikke desto mindre må en sådan aftale ikke udgøre en fare for retten til privatliv i forhold til virkelige og juridiske personers transaktioner. Derfor er europæiske lovkrav til rimelig, nødvendig, forholdsmæssig og lovlig behandling af personoplysninger af afgørende betydning og altid skal overholdes.

EU må fastlægge de grundlæggende principper for, hvordan det overordnet set skal samarbejde med USA om terrorbekæmpelse, og for mekanismerne for udlevering af oplysninger om sine borgeres transaktioner, der betragtes som mistænkelige eller irregulære. Der må indgås en aftale mellem EU og USA om juridisk samarbejde med henblik på at forhindre finansiering af terrorisme, idet det samtidig må sikres, at overførsler af persondata respekterer europæiske borgeres og selskabers rettigheder og frihedsrettigheder, og at deres sikkerhed er beskyttet, uden at deres ret til privatliv i forhold til deres transaktioner udsættes for unødig fare.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) I henhold til vilkårene i interimsaftalen indgået mellem USA og EU anerkendte jeg behovet for transatlantisk samarbejde i kampen mod international kriminalitet og terrorisme. Jeg understregede, at samarbejdet skal ske på baggrund af gensidig troværdighed og respekt for gensidigheds- og proportionalitetsprincippet og for borgernes rettigheder. Sikkerhed må imidlertid ikke tilsidesætte andre rettigheder, men skal være kompatibel med disse rettigheder, frihedsrettigheder og garantier. Det er ikke acceptabelt, at politiet i Portugal kun kan få adgang til en persons bankoplysninger, hvis der foreligger en retskendelse, mens millioner af oplysninger kan sendes over for at blive fortolket og analyseret af det amerikanske politi uden nogen form for domstolskontrol. Derfor stemte jeg imod interimsaftalen. Ikke desto mindre afslører det nye beslutningsforslag en ny holdning fra Kommissionens og Rådets side i forhold til samarbejde med Parlamentet. Jeg håber, at det fremtidige samarbejde mellem EU og USA i kampen mod terrorisme baseres på proportionalitets-, nødvendigheds- og gensidighedsprincipperne.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Efter den betydningsfulde forkastelse af EU’s udkast til en SWIFT-aftale med USA har vi fået forelagt en beslutning, der fortjener vores stærkeste kritik, fordi den accepterer tanken om en større udveksling af data i forbindelse med den såkaldte kamp mod terrorisme. Mange specialister har udtalt, at beskyttelsen af rettigheder, frihedsrettigheder og garantier ikke er sikret under en sådan aftale. Den såkaldte SWIFT-aftale og rammeaftalen om beskyttelse og deling af data udgør en sikkerhedstrussel, ikke en sikkerhedsgaranti.

Når det handler om forbindelserne mellem EU og USA, er der forskellige opfattelser af databeskyttelse, kompetencer, lovgivning og privatlivets fred. Disse spørgsmål skal afklares, før Kommissionen får et nyt mandat.

Ikke desto mindre har flertallet her i Parlamentet virkelig givet Kommissionen en blankocheck ved at opsætte tvetydige begrænsninger som proportionalitet og gensidighed. Det åbner en veritabel Pandoras æske mod frihed og støtter fjernelse af funktioner fra medlemsstaterne såsom beslutningen om overførsel af data om deres borgere, der overdrages til en europæisk "offentlig juridisk myndighed".

Der er ingen mulighed for proportionalitet og gensidighed i forbindelse med masseoverførsel og -opbevaring af data, eftersom det indebærer en række farer, der ikke kan kontrolleres, specifikt i forhold til hvem der har adgang, hvordan dataene anvendes og til hvilket formål.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for at give Kommissionen et styrket mandat til at forhandle med de amerikanske myndigheder om SWIFT. Det er rigtigt, at vi er nødt til at have forsikringer om, at to vigtige forbehold – spørgsmålet om masseoverførsel af data og europæeres adgang til retlig prøvelse i USA – vil blive imødekommet. Derfor mener jeg, at mandatet bør ændres væsentligt, før det vedtages, da jeg ellers ved forhandlingernes afslutning ville være tvunget til at stemme imod aftalen, som jeg allerede tidligere har gjort.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg stemmer imod teksten, som går ind for muligheden for en aftale mellem Europa og USA om overførsel af SWIFT-data. Det er umuligt under de nuværende forhold at filtrere de data, der skal sendes til de amerikanske myndigheder. De amerikanske myndigheder vil dermed få adgang til en masse private data, der sendes som en hasteforanstaltning som følge af en terroristtrussel, som, selv om den er ægte, udnyttes til imperialistiske formål. Endvidere forlanger denne tekst ikke gensidighed af USA, den vover blot underlegent at påpege, at det ville være det normale. Det er fuldstændig uacceptabelt at forvandle Europa til USA’s vasalstat. Der har aldrig været et mere passende tidspunkt for Europa at forfægte sin uafhængighed af USA.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Kampen mod terrorisme ligger EU på sinde, hvilket også gælder resten af den demokratiske verden. Enhver mekanisme, der kan være med til at afsløre mulige angreb, er afgørende for, at denne kamp ender godt. SWIFT-aftalen er et meget stærkt instrument i kampen mod terrorisme, fordi den giver adgang til fortrolige finansielle oplysninger om beløb, der overføres mellem lande. Forhandlingerne om denne aftale med USA er en unik lejlighed for EU til at bidrage effektivt til afsløringen af nye terrorister og potentielle angreb. I øjeblikket er der i USA et stærkt ønske om at samarbejde. USA arbejder for en aftale, der effektivt beskytter de overførte data og indeholder den størst mulige grad af gensidighed.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte imod denne fælles beslutning på vegne af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Konservative og Reformister, fordi teksten støtter muligheden for at indgå en aftale mellem de 27 medlemsstater og USA om overførsel af bankdata under påskud af at bekæmpe terrorisme. Under de nuværende vilkår ville de amerikanske myndigheder have adgang til en stor mængde private data om millioner af europæere. Jeg synes, at USA’s anmodning er uacceptabel og udgør en trussel mod europæiske statsborgeres frihedsrettigheder og rettigheder. Med dette forslag forsøger de mest konservative kræfter at binde os på hænder og fødder og overdrage os til amerikanske interesser uden tanke for borgernes sikkerhed eller privatliv. Parlamentet kan ikke tillade, at europæeres borgerlige rettigheder og frihedsrettigheder krænkes af hensyn til terrorbekæmpelsen.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Beslutningsforslaget om forhandlingerne om en ny SWIFT-aftale indeholder utallige detaljerede forslag til, hvordan databeskyttelsen kan forbedres i fremtiden i forbindelse med, at finansielle betalingsdata stilles til rådighed for USA. Det må i høj grad hilses velkommen. Men derved skjuler det spørgsmålet om den grundlæggende nødvendighed ved en så omfattende invasion af privatlivet. Det er tydeligt, at den ganske enkelt bliver taget for givet. Men det er ikke klart, om vi kan bekæmpe terrorisme effektivt på denne måde. Det er også uklart, hvordan opfordringerne til større databeskyttelse skal gennemføres i praksis. Vi ved af erfaring og fra sædvanlig praksis, at data bliver brugt i så stor udstrækning som muligt og ofte også for at tjene penge. Derfor forkaster jeg principielt overførslen af meget personlige data og stemte derfor imod beslutningsforslaget.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte i dag for Parlamentets beslutning, der også blev støttet af de fleste politiske grupper, og som indeholder Parlamentets betingelser for godkendelse af den nye SWIFT-aftale og starten på en ny forhandlingsrunde med USA. Parlamentets mål er at fastlægge fleksible regler for at styrke det transatlantiske samarbejde, som vil være med til at bekæmpe terrorisme og skabe et overførselssystem, som EU’s borgere kan have tillid til. En af de mest følsomme dele af forhandlingerne, som nødvendiggør særlig opmærksomhed, er en reduktion i mængden af overførte data. For at opnå det må den nye aftale indeholde en række garantier, der har til formål at sikre overholdelse af europæisk lovgivning, som beskytter europæiske borgeres persondata. Som angivet i beslutningen er det endvidere vigtigt, at EU’s borgere får adgang til en bedre appelmulighed, så de bedre kan forsvare deres rettigheder.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg undlod at stemme om beslutningen om SWIFT (TFTP). Men den blev vedtaget med et meget stort flertal (uden afstemning ved navneopråb). Vores gruppe undlod at stemme, fordi vores centrale ændringsforslag blev forkastet, nemlig ændringsforslag 8, der forlangte, at dataoverførsler skal underkastes retslig godkendelse, og ændringsforslag 9, der forlangte, at aftalen om gensidig retshjælp (MLAA) skal anvendes i forbindelse med programmet til sporing af finansiering af terrorisme (TFTP). Andre vigtige ændringsforslag fra Verts/ALE-Gruppen blev også forkastet, nemlig EU’s definition af terrorisme til fordel for den amerikanske, forbud mod yderligere overførsler til tredjelande eller organer og grænser for, hvor længe dataene må gemmes. Beslutningen kan ikke desto mindre ses som et temmelig stærkt signal i lyset af forhandlingerne mellem EU og USA om en ny TFTP-aftale efter forkastelsen (proceduren med samstemmende udtalelse) i februar af den foregående aftale, selv om den i dag vedtagne tekst efter vores mening er et tilbageskridt i forhold til den beslutning, Parlamentet vedtog i september.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. − (PT) Kampen mod terrorisme og finansiering deraf er en uundgåelig realitet, der fortjener vores fulde opmærksomhed, så transatlantisk samarbejde er altafgørende. Det foregående forsøg på en aftale mellem EU og USA om behandling og overførsel af data manglede proportionalitet, gensidighed og gennemsigtighed.

Dette beslutningsforslag opfordrer til vedtagelsen af en fælles definition af ”terrorvirksomhed” og til en afklaring af udtrykket ”ikke-udtrukne data”. Det gentager desuden behovet for at bruge nødvendighedsprincippet til at begrænse udvekslingen af oplysninger, idet sådanne udvekslinger nøje begrænses til den tidsperiode, der er nødvendig af hensyn til deres formål.

Nu foreslås der en række garantier baseret på europæisk lovgivningspraksis, som derfor yder større beskyttelse af borgernes grundlæggende rettigheder. Der gøres forsøg på ikke blot at sikre princippet om ikkeforskelsbehandling i hele databehandlingsproceduren, men også at etablere en europæisk myndighed, der kan modtage og føre tilsyn med USA’s anmodninger. Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi jeg forstår, at grundlaget nu er lagt for at tillade igangsættelsen af forhandlinger, der støtter indgåelsen af en afbalanceret aftale mellem EU og USA.

Beslutningsforslag: (B7-0244/2010)

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg støttede denne beslutning. I vores digitale tidsalder er databeskyttelse, retten til selvbestemmelse over informationer, personlige rettigheder og retten til privatlivets fred blevet værdier, der spiller en stadig større rolle og derfor må beskyttes med særlig omhu. For at beskytte disse rettigheder på passende vis må det tilses, at alle overførsler af personlige oplysninger fra EU og dets medlemsstater til tredjelande i sikkerhedsøjemed er baseret på internationale aftaler med status som retsakt. Ikke mindst burde brugen af passagerlisteoplysninger være baseret på et enkelt sæt af principper, der skulle fungere som grundlag for aftaler med tredjelande og må være i overensstemmelse med europæiske standarder for databeskyttelse.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg er enig med forslagene i denne beslutning om, at før der vedtages en ny juridisk foranstaltning, må vi vurdere dens indvirkning på privatlivets fred ud fra proportionalitetsprincippet, eftersom det er afgørende at evaluere, om eksisterende juridiske foranstaltninger er utilstrækkelige. Teknologi og mobilitet er afgørende egenskaber ved vore dages verden, så personlige rettigheder og retten til privatlivets fred er blevet værdier, som vi må sikre og beskytte nøje. Jeg er enig i Parlamentets opfordringer til en undersøgelse af foranstaltninger vedrørende forhåndsinformation om passagerer og passagerlisteoplysninger. Samtidig med at vi bekæmper kriminalitet, må vi sikre, at ikraftværende foranstaltninger er forholdsmæssige og ikke krænker folks grundlæggende rettigheder. Derfor må overførsel af passagerdata overholde EU’s standarder for databeskyttelse, og dataene må kun anvendes i forbindelse med specifikke forbrydelser eller trusler. Set i lyset af at passagerlisteoplysninger anvendes til sikkerhedsformål, må betingelserne for dataoverførslen fastlægges i internationale aftaler med EU, så EU’s borgere og luftfartsselskaber er sikret retssikkerhed. I nye EU-aftaler må vi også fastlægge passende tilsyns- og kontrolforanstaltninger, der kan hjælpe os med at koordinere overførslen og brugen af passagerlisteoplysninger.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. − (PT) Behovet for at opnå en afbalanceret aftale med USA om overførsel af passagerlisteoplysninger har konstant været aktuelt i de senere år. Forhandlingernes aktuelle status afspejler fortsat ikke eksistensen af reel juridisk databeskyttelse i USA, eftersom disse data kan opbevares i årevis, efter at sikkerhedstjekkene er gennemført, og der er ingen juridisk beskyttelse for personer, der ikke er amerikanske statsborgere. De aftaler, vi har indgået med Australien og Canada, er mere acceptable, fordi de i højere grad respekterer proportionalitetsprincippet, idet domstolskontrol begrænser adgangen til dataene, hvad angår type, tidsperiode og mængde. Det er kun gennem en konsekvent tilgang og etableringen af generelle principper og regler for brugen af passagerlisteoplysninger at vi kan lægge dette dødvande bag os og nå frem til at indgå internationale aftaler på dette område, det være sig med disse tre lande eller baseret på den lavine af lignende anmodninger, vi snart vil opleve. Jeg støtter det fælles forslag om at udsætte afstemningen om Parlamentets godkendelse i håbet om, at hvis der afsættes lidt mere tid til forhandlingerne, vil de måske kunne imødekomme de bekymringer, Parlamentet hele tiden har givet udtryk for.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Forhandlingen om luftfartselskabers overførsel af persondata om passagerer på transatlantiske flyvninger har været et meget ømt punkt i EU’s forbindelser med USA, Australien og Canada, og den sætter essensen af et af vor tids dilemmaer i relief.

På den ene side er der ingen, der sætter spørgsmålstegn ved det særlige behov for at beskytte enhver borgers ret til privatlivets fred og fortroligheden af deres oplysninger. På den anden side er der ikke mange, der ville nægte, at vi lever i en tid, hvor truslerne mod folks sikkerhed ikke alene kræver bedre udveksling af information mellem politimyndigheder med henblik på bekæmpelse af kriminalitet, men også bedre behandling af denne information for at gøre den bedre egnet til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og især terrorisme. Jeg håber, at den udsættelse af processen, som Parlamentet har forlangt, vil gøre det muligt at finde en rimelig balance mellem disse værdier.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Den aktuelle status i forhandlingerne om dataoverførsler sikrer fortsat ikke effektiv juridisk databeskyttelse i USA, eftersom disse data kan opbevares i årevis, efter at sikkerhedstjekkene er gennemført, og der ikke er nogen juridisk beskyttelse for personer, der ikke er amerikanske statsborgere. Derfor støtter jeg det fælles forslag om at udsætte afstemningen om Parlamentets godkendelse i håbet om, at hvis der afsættes mere tid til forhandlingerne, vil de måske kunne imødekomme de bekymringer, som Parlamentet har givet udtryk for i sagen.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg støttede denne beslutning for at give udtryk for mine bekymringer over brugen af passagerlisteoplysninger (oplysninger, som grundlæggende set er helt igennem kommercielle) som led i forhandlingerne om aftaler med USA og Australien (med henblik på bekæmpelse af kriminalitet). Jeg mener faktisk, at inden der indgås aftaler om overførsel af data til tredjeparter, ville det være klogere først at arbejde på at udvikle en generel ramme for denne type aftale, der fastlægger minimumsbetingelser såsom juridiske begrænsninger, et solidt juridisk grundlag, standarder for databeskyttelse og en grænse for, hvor længe dataene må gemmes. Vi må også forsvare europæiske borgeres ret til at få slettet ukorrekte data og sikre gensidighed i form af europæisk adgang til vores partneres data. Derfor håber jeg, at drøftelserne fortsætter.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg vil stemme for teksten. Den foreslår at forkaste de nuværende aftaler med USA og Australien om overførsel af, hvad der kaldes passagerlisteoplysninger om europæiske flypassagerer. Overførsel af sådanne data underminerer europæiske borgeres ret til fri bevægelighed. Det har min gruppe en vis erfaring med. En medarbejder, som er menneskerettighedsaktivist, har fået direkte forbud mod at besøge eller flyve over amerikansk territorium, efter at han er blevet opført på en sort liste over potentielle terrorister. Det er denne form for arbitrær begrænsning af folks frihedsrettigheder, som aftaler af denne type udsætter os for. Terroristhandlinger er en realitet. De må bekæmpes. Men de må aldrig bruges som påskud for at undertrykke grundlæggende frihedsrettigheder.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Passagerlisteoplysninger er ét af flere våben i kampen mod terrorisme. I henhold til Lissabontraktaten pålægges Parlamentet endnu en gang at deltage i forhandlingerne om en ny aftale om passagerlisteoplysninger mellem EU, USA, Australien og Canada. Som den store fortaler for kampen mod terrorisme er EU rede til at indgå i enhver aftale, der kan være til hjælp i denne kamp. Men EU vil ikke bringe borgerlige og grundlæggende rettigheder i fare.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Af de årsager, der allerede er nævnt i forbindelse med SWIFT-aftalen, er jeg imod overførsel af data, især hvis der ikke kan påvises konstruktiv brug af disse data, eller hvis misbrug af dataene ikke kan udelukkes. Beslutningsforslaget omtaler detaljeret de mulige farer og anbefaler at udsætte afstemningen om anmodningen om godkendelse af aftalerne med USA og Australien om passagerlisteoplysninger. Derfor stemte jeg for forslaget.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Oprettelsen af en enkelt model for passageroplysninger, der skal anvendes til aftaler om passagerlisteoplysninger med alle interesserede lande, og udsættelse af afstemningen om anmodningen om godkendelse af aftalerne med USA og Australien virker som den bedste løsning. En forhastet tilgang, der kan føre til en negativ stemning omkring aftaler om passagerlisteoplysninger med USA og Australien, ville standse overførslen af data, hvilket igen kunne medføre annullerede landingsrettigheder med katastrofale konsekvenser til følge for luftfartsselskaberne. Det fælles beslutningsforslag, som alle Parlamentets grupper fremlagde i dag, og som jeg også stemte for, konstaterer med rette, at aftaler om passagerlisteoplysninger må tage hensyn til minimumsstandarder, som der ikke kan forhandles om. Det primære mål er passagerernes sikkerhed, men det kan ikke opnås på bekostning af respekt for privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger. Begrænsning af indsamlingen af data, som altid må ske i overensstemmelse med proportionalitets- og nødvendighedsprincippet, er afgørende vigtigt for overførslen af passagerdata.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne beslutning. Beslutningen om passagerlisteoplysninger blev vedtaget af et meget stort flertal og med vores støtte. Den opfordrer til at udsætte afstemningen om godkendelse af aftalerne om passagerlisteoplysninger med USA, Canada og Australien, indtil de bedst mulige garantier for databeskyttelse, opbevaringsperiode, formålsbegrænsninger, parlamentarisk kontrol, domstolskontrol, indsigtsret og adgang til retlig prøvelse er blevet sikret.

Fælles beslutningsforslag (RC-B7-0238/2010)

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg støttede denne beslutning, idet den behandler emner, der vækker bekymring både i Parlamentet og andre steder. Cyanid er anerkendt som et yderst giftigt stof, der bruges i guldmineindustrien. Det er et væsentligt forurenende stof og kan have katastrofale og uoprettelige følger for menneskers sundhed og for miljøet. Dette kemikalie har været årsag til den største økologiske katastrofe i Centraleuropas historie. Desværre indføres der ikke klare regler på EU-plan, og cyanid anvendes fortsat til guldminedrift, hvorved man udsætter arbejdstagere og miljøet for stor fare. Jeg mener, at kun et fuldstændigt forbud mod brug af cyanid i forbindelse med minedrift kan beskytte vores vandressourcer og økosystemer mod forurening med cyanid.

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg er ikke et ungarsk medlem af Parlamentet, der forsvarer Ungarns interesser og derfor støtter hr. Áder, og jeg er heller ikke ansat af en ikkestatslig organisation. Jeg er rumænsk medlem af Parlamentet, og jeg forsvarer mit eget lands interesser.

Som sådan føler jeg mig forpligtet til at anmode om, at der gennemføres en undersøgelse af denne teknologis følgevirkninger, inden jeg opfordrer til et forbud mod brugen af cyanid i forbindelse med minedrift.

Dem, der fremlagde beslutningen, burde have præsenteret et økonomisk bæredygtigt og mindre giftigt alternativ end den metode, som de opfordrer til et fuldstændigt forbud imod.

Efter udtalelserne fra Kommissionens repræsentant, Cecilia Malmström, for to uger siden og mødet med repræsentanter for lokalsamfundene (herunder borgmestrene fra byerne i Roşia Montană-området) er det min opfattelse, at vi må gennemføre en tilbundsgående undersøgelse og se på alle eksisterende muligheder, før der indføres et fuldstændigt forbud mod denne metode.

Inden der træffes en beslutning, må vi overveje aspekter som miljøbeskyttelse, jobskabelse, tiltrækning af investeringer samt manglen på alternative beskæftigelser ud over minedrift for befolkningen i hele regionen.

Sluttelig stemte jeg imod beslutningen og fremlagde to ændringsforslag, fordi denne betænkning kun afspejler en enkelt parts synspunkter og interesser.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg støtter ændringsforslaget om at fjerne punkt 4 i det beslutningsforslag, der blev stemt om i dag. Derfor stemte jeg for ændringsforslaget. Men jeg stemte imod beslutningsforslaget af flere årsager. Vi kan ikke bede Kommissionen forbyde brugen af cyanid til guldminedrift for visse medlemsstater såsom Rumænien, der har betydelige uudnyttede ressourcer. Projektet ved Roşia Montană fortjener støtte i betragtning af dets økonomiske og sociale indvirkning og af, at det fuldt ud overholder de restriktioner, der har til formål at beskytte miljøet og arkæologiske områder. Som medlem af Parlamentet støtter jeg den mulighed, som projektet udgør for et område med mange problemer. I betragtning af Roşia Montană-områdets guldforekomster tror jeg fuldt og fast på, at ansvarlige statslige myndigheder vil kunne forhandle sig frem til en bevillingsafgift af en størrelse, der kan give nyt liv til området. Som medlemsstat er Rumænien berettiget til at udvinde sine forekomster under sikre forhold, der beskytter miljøet samtidig med, at landet får de økonomiske og sociale fordele, som dets naturressourcer berettiger til.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Cyanid er et yderst giftigt stof, der bruges af mineindustrien på trods af de risici, som det udgør for miljøet og for menneskers sundhed. For ti år siden blev over 100 000 kubikmeter cyanidforurenet vand ved et uheld sluppet ud i flodsystemet fra et bassin ved en guldmine i Rumænien. Dette udslip forårsagede en af de værste miljøkatastrofer nogensinde i Centraleuropa. I flere år har giftige stoffer der udgjort en fare for den økologiske balance, fødekæden og grundlæggende menneskelige behov for vand fra disse floder. Intet kan forhindre en sådan ulykke i at ske igen. Der findes adskillige mineprojekter i Europa, hvor der anvendes cyanid. En ny katastrofe kan indtræffe når som helst. Det er ganske enkelt et spørgsmål om tid og menneskelig forsømmelse. Der er ikke mange mennesker ansat ved mineoperationer, hvor der anvendes cyanid, men de udgør en fare for reelle miljøkatastrofer. Den europæiske miljølovgivning bygger på forsigtighedsprincippet og stiller krav om forebyggelse og overvågning af vandforurening. Derfor stemte jeg for Parlamentets beslutning, der opfordrer til et forbud mod brugen af cyanid i EU’s guldminer.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg støtter og stemte for dette specifikke beslutningsforslag, fordi spørgsmålet om brug af cyanid i forbindelse med minedrift er yderst alvorligt og kræver øjeblikkelig og beslutsom indgriben uden udflugter. Til dato har Kommissionen anlagt en meget afslappet tilgang til spørgsmålet, og den må straks ændres. Spørgsmålet vedrører mange lande, Europas borgeres sundhed og miljøbeskyttelse. De sager, der skyldes brugen af cyanid i forbindelse med minedrift, og konsekvenserne heraf i Rumænien og andre lande er veldokumenterede og yderst bekymrende. Da jeg stillede Kommissionen spørgsmål om etableringen af cyanidbaserede guldminer i Bulgarien, forøgede Kommissionens svar min frygt. Desværre lader det i øjeblikket til, at der vil blive anvendt cyanid ved tre investeringsprogrammer i det nordlige Grækenland drevet af udenlandske selskaber. Sluttelig bør Kommissionen inden for de næste tre måneder foreslå et fuldstændigt forbud mod brugen af cyanid i EU, så det senest kan indføres med udgangen af 2012. Desuden bør alle medlemsstater forbyde brugen af cyanid, som Ungarn gjorde for nylig.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Parlamentet har vedtaget en beslutning, der går ind for et generelt forbud mod brugen af cyanid i forbindelse med minedrift inden udgangen af 2011. De miljømæssige konsekvenser af cyanidforurening går på tværs af landegrænser, og derfor må forbuddet indføres på europæisk plan. I januar 2000 slap mere end 100 000 kubikmeter cyanidforurenet vand f.eks. ud fra en guldmine i Rumænien og forurenede floder og vandløb i Rumænien, Ungarn, Serbien og Bulgarien. Vi håber, at medlemsstaterne vil trække deres støtte til cyanidbaserede mineprojekter tilbage. Samtidig må Kommissionen fremme industriel fornyelse på disse områder ved hjælp af økonomisk støtte til grønne erstatningsteknologier, vedvarende energier og turisme.

  Lena Ek, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. − (SV) I den svenske guldmineindustri bruges cyanid i lukkede systemer på en miljømæssigt bæredygtig måde. Det nedbrydes, før vandet lukkes ud af systemet, og den bedste tilgængelige teknologi (BAT) medfører grænseværdier, der er et godt stykke under de internationalt aftalte sikre værdier. Høje sikkerhedsstandarder forhindrer cyanidet i at påvirke miljøet på nogen måde. Disse miner er med til at skabe beskæftigelse i tyndt befolkede områder, og indtil nu har det ikke været muligt at udvikle alternative metoder. Forskning og udvikling bør også støttes på dette område, men i det aktuelle klima ville et forbud være katastrofalt, både ud fra et socialt og et økonomisk perspektiv.

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson og Marita Ulvskog (S&D), skriftlig. − (SV) Vi socialdemokrater arbejder over en bred front på at udfase farlige stoffer i fødevarer, miljøet, fremstillingsindustrien osv. Cyanid er et af disse farlige stoffer, og håndtering af cyanid er af gode grunde reguleret. I Sverige foregår al brug af cyanid i lukkede processer og på en måde, der anses for sikker. Andre steder i EU er håndtering af stoffet ikke under lige så streng kontrol.

Vi valgte at undlade at stemme ved den afsluttende afstemning, fordi vi ikke kan støtte et forhastet, direkte forbud, der også ville ramme minedrift i lande, hvor håndteringen af cyanid betragtes som sikker. Men vi ser gerne, at Kommissionen straks iværksætter initiativer, der kan gøre processer, hvortil der bruges cyanid, ufarlige, sikre, at der findes lukkede processer i alle medlemsstater, og på lang sigt udfase brugen af cyanid i fremstillingsindustrien ved hjælp af et forbud.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Den særlige giftighed ved cyanid og virkningerne af brugen af stoffet i mineindustrien både for dem, der bruger det, og for dyre- og plantelivet omkring minerne, gør det nødvendigt at bevæge sig i retning af et forbud mod brugen af stoffet til minedrift på grund af frygten for flere tilfælde af forurening med katastrofale konsekvenser til følge for mennesker og miljø. I lyset af mineindustriens aktuelle behov kan forbuddet dog ikke indføres med øjeblikkelig virkning, så der må ses på og indføres foranstaltninger til at minimere de miljømæssige konsekvenser af brugen af cyanid.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi den foreslår et generelt forbud mod brug af cyanid i forbindelse med minedrift i EU inden udgangen af 2011, og fordi jeg erkender, at et forbud i øjeblikket udgør den eneste pålidelige måde, hvorpå vi kan beskytte vores vandressourcer og økosystemer mod forurening som følge af brugen af cyanid i miner. Jeg vil understrege behovet for at forpligte mineselskaber til at tegne forsikring til dækning af erstatninger for skader og alle udbedringsomkostninger til at genoprette et område til den oprindelige økologiske og kemiske status i tilfælde af en ulykke eller funktionsfejl.

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne tekst, og jeg er tilfreds med stemmeresultatet, da cyanid er et utrolig giftigt kemisk stof, der har potentielle katastrofale og uoprettelige indvirkninger på miljøet og på menneskers helbred. Cyanid henhører ligeledes under de vigtigste forurenende stoffer, der er opført i vandrammedirektivet.

Det er vel ikke nødvendigt at erindre om udslippet i januar 2000 af over 100 000 m3 cyanidforurenet vand fra en guldmine i Baia Mare, Rumænien, som forurenede floderne Someş, Tisza og Donau? Udslippet dræbte fiskene og de levende organismer, og drikkevandet er blevet permanent forurenet i Rumænien, Ungarn, Serbien og Bulgarien.

Det er vel ikke nødvendigt at erindre om, at denne hændelse betegnes som et "andet Tjernobyl" som følge af de ødelæggende konsekvenser for miljøet?

Hvis vi ikke med blot et fælles beslutningsforslag indtager en urokkelig holdning med henblik på vedtagelsen af et fuldstændigt forbud mod anvendelse af cyanidteknologi i minedrift i EU, vil vores budskab til Kommissionen være uden betydning for fremtiden.

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) Der er tidspunkter, hvor miljøhensyn, beskyttelse af naturarv og menneskers velfærd generelt formår at få overtaget over sågar økonomiske og partipolitiske interesser. Dette fremhæves med denne beslutning.

Parlamentet har i dag formået at vise, at det først og fremmest beskytter menneskers almene interesser og velfærd. Anvendelse af cyanidteknologi i minedrift udgør en risiko, som vi ikke har råd til at løbe, da skaderne er uoprettelige.

Jeg støtter imidlertid idéen om at tilskynde til en industriel omstilling i de områder, hvor minedrift baseret på cyanidteknologi er blevet forbudt, ved at tilvejebringe tilstrækkelig økonomisk støtte til "rene" industrisektorer samt til vedvarende energi og turisme.

  Tunne Kelam (PPE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for denne beslutning, da jeg mener, at der bør nedlægges forbud mod anvendelse af cyanid i minedrift i Europa. Cyanid er et meget giftigt kemikalie, der bruges i guldmineindustrien. Det udgør en alvorlig trussel mod miljøet og menneskers sundhed. De alvorlige ulykker, der tidligere er sket, er et bevis på, at cyanidforurening kan forvolde uoprettelig skade på både miljøet og på menneskers sundhed. I denne forbindelse støtter jeg kraftigt bestræbelserne på hurtigst muligt at nedlægge forbud mod denne type minedrift for at sikre, at ingen, hverken i dag eller i fremtiden, skal udsættes for de ødelæggende virkninger af cyanid i minedrift.

  Marian-Jean Marinescu (PPE), skriftlig. – (RO) En række årsager lå til grund for, at jeg stemte imod beslutningen om et forbud mod anvendelse af cyanidteknologier i minedrift inden udgangen af 2011. Et stop for igangværende mineprojekter, hvori der anvendes cyanidteknologier ville være et hårdt slag for de medlemsstater, der anvender denne teknologi (Finland, Sverige, Spanien, Rumænien, Bulgarien og Grækenland) og for de medlemsstater, der fremstiller cyanid (Belgien, Det Forenede Kongerige, Den Tjekkiske Republik og Tyskland). Europa ville blive fuldstændig afhængig af at importere guld, som er et metal, der anvendes i den europæiske ædelmetalindustri samt i elektroniksektoren. Ca. 87 % af cyanidproduktionen anvendes i andre industrisektorer end mineindustrien, som f.eks. i produktionen af vitaminer, smykker, klæbemidler, elektroniske komponenter til computere, brandsikre isoleringsmaterialer, kosmetik, nylon, maling, lægemidler osv. Der er teknologier i erhvervssektorerne, der udgør en fare for menneskers sundhed og miljøet. Cyanidteknologien er blot en af disse. Der findes forskrifter og standarder, hvorefter det er tilladt at udføre disse aktiviteter under forsvarlige forhold, for at hindre skadelige virkninger. Dette princip finder ligeledes anvendelse på mineteknologier. Den gældende lovgivning skal overholdes. Vi har ikke ret til at nedlægge forbud, men vi har ret til at beskytte.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) EU udtrykte sig meget klart i de mål, der blev fastlagt i vandrammedirektivet om kvaliteten af vandressourcerne, der ikke må indeholde nogen form for kemiske stoffer. Hvis disse mål skal nås, er det af afgørende betydning, at der nedlægges forbud mod anvendelse af cyanidteknologi i minedrift. Vi skal erstatte denne teknik med miljøvenlige alternativer, da cyanidteknologi til minedrift har været årsagen til mere end 30 alvorlige ulykker i løbet af de seneste 25 år.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte imod denne beslutning, da det gældende 2006-direktiv indeholder en maksimal beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed med hensyn til anvendelsen af cyanidteknologi i minedrift. I lyset af direktivets strenge bestemmelser om affald fra minedrift og manglen på bæredygtige alternativer, er det ikke nødvendigt at nedlægge et generelt forbud mod anvendelse af cyanidteknologi til udvinding af guld.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for beslutningsforslaget. Det fælles beslutningsforslag blev vedtaget med kun én lille positiv tilføjelse (tilskyndelse til industriel omstilling inden for de områder, hvor der nedlægges forbud mod cyanidbaseret minedrift). Forsøgene på at ændre opfordringen til "at tage initiativ til et fuldstændigt forbud" til blot at gennemføre en konsekvensanalyse blev forkastet ved en afstemning ved navneopråb (161/416), og det samme blev ændringsforslaget om udelukkende at "overveje" et forbud (afstemning ved navneopråb (246/337). Det ændringsforslag, vi har udarbejdet i samarbejde med S&D-Gruppen og GUE/NGL-Gruppen om at "foreslå et forbud" med angivelse af en dato, hvor dette skulle træde i kraft, blev forkastet (afstemning ved navneopråb: 279/309). Den endelige beslutning blev vedtaget med stemmerne 524/54/13 (ALDE-Gruppen stemte hverken/eller, da ændringen om gennemførelse af en konsekvensanalyse ikke blev vedtaget).

  Alf Svensson (PPE), skriftlig. − (SV) I gårsdagens afstemning i Parlamentet om et generelt forbud mod anvendelse af cyanidteknologi i minedrift i EU stemte jeg, i lighed med mange andre svenske medlemmer, imod beslutningsforslaget. Cyanid er et giftstof, og det er særdeles vigtigt, at det anvendes inden for rammerne af de fastlagte miljøretningslinjer, og at udvaskning gennemføres i lukkede processer. Denne praksis er standard i EU og resulterer i en minimering af risikoen for farlige emissioner. Et direkte forbud mod anvendelse af cyanid i minedrift ville betyde, at de europæiske guldminer, herunder i Sverige, ville skulle lukke. Efter min mening ville det ikke være tilrådeligt at indføre et direkte forbud mod cyanidbaserede minedriftsteknologier, før vi har et alternativ til cyanidudvaskning, som er teknisk, økonomisk og miljømæssig muligt. Derfor stemte jeg imod beslutningsforslaget.