Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed i henhold til forretningsordenens artikel 150.
Tiziano Motti (PPE) . – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I dag, den 5. maj, er dagen til bekæmpelse af pædofili og børnepornografi i Italien.
Det er et øjeblik for vigtig refleksion, der blev introduceret ved lov nr. 41 af 2009 om det, der desværre er et udbredt og stadig mere alvorligt fænomen, fordi nutidens pædofile ikke er gamle mænd, der lokker børn i parker, men folk, der cirkulerer i en internationalt organiseret struktur, og som anvender de mest moderne former for teknologi som f.eks. internettet. Derfor er unge mennesker, drenge og piger, ikke engang sikre i deres egne hjem længere.
Derfor håber jeg, at EU også vil finde det passende at dedikere en dag til dette vigtige emne, og det er også grunden til, at jeg har indgivet en skriftlig erklæring om indførelse af et tidligt varslingssystem, der kan sætte politistyrkerne i de enkelte medlemsstater i stand til at arbejde organiseret og udveksle en hurtig strøm af informationer. Forhåbentlig vil et flertal af Parlamentets medlemmer hilse dette initiativ velkommen.
Gabriel Mato Adrover (PPE). – (ES) Hr. formand! I sidste uge forpassede Europa en stor mulighed: muligheden for at blive verdensledende inden for astrofysisk forskning i de næste 20 år. Den Europæiske Organisation for Astronomisk Forskning vedrørende den Sydlige Stjernehimmel besluttede på baggrund af langt fra gennemsigtige rapporter, at det meget store europæiske teleskop skal placeres i Chile og ikke på De Kanariske Øer.
Det er tid til at lykønske Chile, men også til at overveje, om man i Europa gjorde sit yderste for at få en europæisk installation – der er vedtaget af en EU-institution med en EU-finansiering på over 1 mia. EUR – placeret i Europa i stedet for i Amerika.
Europa-Parlamentet støttede enstemmigt en placering i La Palma, hvilket jeg er taknemmelig for, men hvad gjorde Rådet? Hvad gjorde det spanske formandskab? Afholdt det møder med observatoriet? Holdt det møder med nogle af de medlemsstater, der er ansvarlige for teleskopets placering. Støttede det det europæiske bud?
Europæere fra La Palma, De Kanariske Øer og resten af Europa venter på et svar. I øjeblikket er de overbevist om, at man ikke gjorde alt, hvad der kunne gøres.
Daciana Octavia Sârbu (S&D). – (RO) Hr. formand! Vi har foreslået en beslutning, der skal forbyde brugen af cyanidteknologier i minedrift, da det er vores pligt at træffe enhver sikkerhedsforanstaltning for at beskytte mennesker og miljøet mod miljøkatastrofer. Hvis vi kan indgå historiske forpligtelser vedrørende emissionsnedskæringer og slå tonen an for hele verden med hensyn til miljøbeskyttelse, hvorfor kan vi så ikke gøre en grundlæggende gestus til fordel for et rent miljø og afskaffe denne skadelige praksis i EU?
Baia Mare-ulykken, der fandt sted i Rumænien for 10 år siden, betragtes på samme måde som Tjernobyl, og den påvirker tre lande og ødelægger økosystemerne i de berørte floder over hundreder af kilometer. Nu forsøger de i Rumænien atter at igangsætte ny minedrift i Roşia Montană med cyanidteknologier.
Derfor vil jeg i dag mere end nogensinde tidligere takke Dem for at stemme imod brugen af cyanidteknologier inden for minedrift. De berørte regioner skal have hjælp af EU til at udvikle sig på et bæredygtigt grundlag, så de kan udnytte deres potentiale fuldt ud.
Cristian Silviu Buşoi (ALDE) . – (RO) Hr. formand! Den ekstremt vanskelige situation, som Grækenland befinder sig i, for ikke at nævne de dybt bekymrende oplysninger om andre EU-medlemsstater med alvorlige problemer, viser os tydeligt, at den økonomiske krise ikke har gået sin naturlige gang, og at der trods fremskridt i nogle af EU's ældre lande fortsat er risiko for større ubalancer.
Uheldigvis fristes man umiddelbart til, i situationen hvor nogle lande står med faldende budgetindtægter, at hæve skatter og afgifter. Det er netop, hvad der også er ved at ske i Rumænien. Regeringen diskuterer i øjeblikket, om den skal hæve den direkte indkomstskat og momsen. Det er forkert at tro, at en pludselig stigning i skatter og afgifter vil give flere penge til budgettet. Effekten af sådanne foranstaltninger er utrolig skadelig for økonomien på mellemlang og lang sigt.
Beklageligvis finder EU det vanskeligt at udvikle en fælles strategi imod den økonomiske krise. Jeg mener imidlertid, at det er nødvendigt med en bedre kommunikation og et bedre samarbejde mellem de lande, der er kommet ud af krisen ved hjælp af proaktive tilskyndelsesforanstaltninger snarere end ved at hæve skatterne, og de lande, der har store problemer, og som i fortvivlelse er i færd med at hæve skatter og afgifter, og dermed risikerer at synke endnu dybere ned i krisen.
João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! De økonomiske spekulanters angreb på euroområdets mest sårbare og afhængige økonomier bliver værre. Det er den samme finansielle kapital, der har modtaget trillioner af euro fra medlemsstaterne, der nu spekulerer i de offentlige regnskabers skrøbelighed, der er skabt af disse overførsler og af de perifere økonomiers økonomiske afhængighed. Denne afhængighed skyldes en penge- og valutapolitik drevet af Den Europæiske Centralbank med dens falske uafhængighed i storkapitalens og de største europæiske magters tjeneste, og den forværres af markedernes liberalisering og af den frie konkurrence i den internationale handel.
På baggrund heraf har medlemsstaterne og EU netop gjort det helt klart, hvad europæisk solidaritet vil sige: at feje den fortsatte plyndring af finansiel kapital ind under gulvtæppet og om nødvendigt at overføre omkostningerne ved tyveriet til arbejdstagere og almindelige mennesker gennem ægte socialterrorforanstaltninger. Arbejdstagere og almindelige mennesker vil imidlertid ikke tvinges ud ad den rute, de får at vide er uundgåelig, men som ikke er det. Deres kamp beviser dette. Vi hylder modet og beslutsomheden hos befolkningen i Grækenland, Portugal og adskillige andre lande.
Trevor Colman (EFD). - (EN) Hr. formand! Det er nu blevet tydeligt på denne tragiske dag, at Grækenland vil blive pålagt drastiske spareforanstaltninger for at bevare euroen. Det kan ikke være rigtigt. Det straffer ganske enkelt almindelige hårdtarbejdende grækere for deres politikeres udsvævelser og ønsker om at understøtte den dødsdømte valutaunion.
Vi briter husker vores sortie i september 1992 fra valutakursmekanismen ERM, som den britiske politiker Norman Tebbit kaldte "den evige recessionsmekanisme", der havde været katastrofal for Storbritannien. Vi undslap, fordi Bundesbanken nægtede at understøtte det britiske pund.
Skrap kærlighed fungerer ikke. Så længe Grækenland er med i euroområdet, er der ingen udvej for landet. Fri grækerne fra euroens lænker. Lad IMF gøre sit arbejde og se, hvor hurtigt Grækenland kommer sig, på samme måde som vi gjorde det i Storbritannien, efter at vi forlod ERM. Lad ikke den græske befolkning betale prisen for den uopnåelige ambition om en EU-superstat!
Angelika Werthmann (NI). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne tale om luftfartssikkerhed. Emnet har optaget os meget i de seneste uger, og det har påvirket os alle.
Menneskeliv er vigtigere end nogen økonomisk gevinst. Netop derfor går jeg ind for et flyveforbud, hvis en ydre risiko som f.eks. en askesky truer passagerernes sikkerhed, da det vil være uansvarligt at sætte liv på spil. Jeg vil minde Dem om to tilfælde, hvor det næsten gik galt i 1982 og 1989 samt det jagerfly, hvor man fandt glasfragmenter skabt af askeskyen.
Der er gennemført testflyvninger, men evalueringen tager tid. Man har kontaktet eksperter, men deres svar peger ikke afgørende i en bestemt retning. Det er fortsat et faktum, at liv er dyrebare, at de ikke skal bringes i fare, og at man bør gennemføre effektive og prismæssigt overkommelige alternativer til luftfart.
Vasilica Viorica Dăncilă (S&D). – (RO) Hr. formand! For at forbedre fødevareforsyningskædens funktion i Europa og skabe maksimal gennemsigtighed er det efter min mening nødvendigt med ensartede retlige rammer på fællesskabsplan med henblik på at definere tidsfrister for kommercielle forbindelser mellem leverandører og detailhandlere af fødevarer og for at sikre leverandørerne en mere effektiv beskyttelse mod konkurrencebegrænsende aftaler og metoder samt betalingsmetoden og tidsfristen.
Jeg finder det også nyttigt at stramme overholdelsen af konkurrencebestemmelserne og sørge for, at de er underlagt en standardfortolkning i alle medlemsstater. I betragtning af de aktuelle kommercielle forbindelser mellem leverandører og detailhandlere mener jeg, at man skal vurdere bestemmelserne i konkurrencelovgivningen, hvilket vil skabe en balance mellem EU's fælles landbrugspolitik og konkurrencepolitik. En overvågning af markedet kan omfatte en effektiv gennemsigtighed vedrørende prisfastsættelse og i særdeleshed fortjenstmarginer i fødevarekæden.
Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Hr. formand! Her i mødesalen har vi mange gange talt om diskriminationen af det polske mindretal i Litauen, hvor polakker ikke har lov til at skrive deres efternavne med den oprindelige stavemåde, hvor man lukker skoleklasser, der undervises på polsk, og hvor man ikke giver jord, der blev konfiskeret under den sovjetiske æra, tilbage til de retmæssige ejere, blot fordi de er polakker.
For nylig straffede Litauens officielle etiske komité hr. Tomaševski, der er leder af det polske mindretal og medlem af Europa-Parlamentet, for her i mødesalen at stille et spørgsmål til hr. Barroso om respekten for minoritetsrettigheder i Litauen. Disse skandaløse foranstaltninger intensiveres. For adskillige dage siden pålagde det litauiske sproginspektorat distriktskommunen Salcininkai flere høje bøder for brugen af tosprogede skilte. 80 % af regionens befolkning er polakker.
Det er på høje tid, at Europa-Parlamentet standser disse skandaløse aktioner fra den litauiske regerings side. Vi roser os af det faktum, at menneskerettigheder er EU's grundlag. Det er et dårligt grundlag, hvis ikke vi kan håndhæve disse rettigheder i medlemsstaterne.
Charalampos Angourakis (GUE/NGL) . – (EL) Hr. formand! Millioner af arbejdstagere er gået i strejke og demonstrerer med de hellenske arbejdstageres front mod de barbariske foranstaltninger, der er gennemtrumfet af kapitalen, den græske regering, EU og IMF.
Disse foranstaltninger er hverken nye eller midlertidige. De er en grov anvendelse af en kapitalistisk udvikling, der fører til kriser. De skal sikre det græske og europæiske plutokratis profit og Maastrichttraktatens anvendelse. De er indeholdt i Lissabonstrategien og Europa 2020-strategien, hvorfor de ikke fører til noget.
Vi siger imidlertid, at det ikke er en blindgyde, og at der findes en løsning. Løsningen består i at rekonstruere arbejdstagernes bevægelighed og støtte en udvikling baseret på behovene hos dem, der skaber velstanden. Løsningen er en nationalisering af monopolerne og en overdragelse af magten til folket. Hverken provokatører eller den græske regerings pengeafpressere kan standse denne bevægelse, og det samme gælder for de morderiske handlinger, der fandt sted i Athen i dag, og som har chokeret os alle.
Vi tror på, at den græske befolkning vinder kampen.
Chrysoula Paliadeli (S&D). - (EN) Hr. formand! For nogle timer siden ville jeg have sagt, at trods den smagløse forvrængning af kulturelle symboler og trods artikler af ubestemmelig objektivitet, der henviser til forældede stereotyper, skønt Rådet ikke opfattede den græske økonomiske krise som et væsentligt europæisk spørgsmål, og Kommissionen ikke brugte den som en test for europæisk samhørighed, var den græske befolkning klar til at støtte den nye socialistiske regering i kampen for en økonomisk og social genopretning.
I lyset af de seneste timers tragiske begivenheder i Athen, hvor tre mennesker døde på grund af volden efter de hårde økonomiske foranstaltninger, mindes jeg hr. Rasmussens nylige udtalelser om, at nedvurderingen af Grækenlands statsgaranterede lån til "junkstatus" er en anklage mod de undvigende svars politik. Jeg finder det bydende nødvendigt, at medlemmerne af Parlamentet styrker deres kamp for samhørighed.
Jeg håber, at det, der skete for Grækenland for få timer siden, ikke smitter, og at det tværtimod vil markere begyndelsen på en enig indsats for dannelsen af en europæisk identitet gennem solidaritet og partnerskab.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! For nogle få dage siden fejrede man arbejdernes internationale kampdag for 120. gang.
Det har været 120 års verdensomspændende, uophørlig, hård og heroisk kamp for arbejdstagernes rettigheder og for arbejdskraftens emancipation, for et samfund, hvor arbejde uden udnyttelse endelig udgør den fulde virkeliggørelse af menneskers kreative evner. Det har været 120 år med glimrende fremskridt, smertefulde bagslag og ihærdig modstand fra arbejdstagerne. Den 1. maj og dens universelle parole byggede historisk set på den mest voldelige undertrykkelse på bekostning af utallige kampe, ofre og tabte liv. Den blev konsolideret med hvert skridt, som folket tog for at vinde frihed, og den har lidt og lider fortsat nederlag, hver gang historiske omstændigheder tillader storkapitalen at gå i offensiven. Det oplever man i øjeblikket i EU og i Grækenland, Portugal og en masse andre lande.
Man skal tage hensyn til disse kampe, og den stigende udnyttelse skal standses. Det er på tide at respektere værdigheden hos de folk, der arbejder og skaber velstand.
Alan Kelly (S&D). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne gøre Europa-Parlamentet opmærksom på en hastesag. En ung irlænder og EU-borger, Michael Dwyer, blev skudt i Bolivia for godt et år siden. Mange observatører mener, at han blev myrdet. Indtil videre ved Michaels familie, der er til stede i mødesalen i aften, intet om, hvordan og hvorfor han døde.
Ifølge de eneste officielle oplysninger døde han, fordi han var involveret i et planlagt mord på Bolivias præsident. Det passer slet ikke på en person, der kom fra en elskelig, omsorgsfuld og upolitisk familie. Sagens kerne er imidlertid den, at man ikke kan stole på oplysningerne fra de bolivianske myndigheder. Deres versioner af begivenhederne er indbyrdes modstridende både med hensyn til juridiske beviser, ballistiske beviser og deres generelle argumenter.
Jeg vil derfor opfordre Europa-Parlamentet og EU's nye højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, til at støtte den irske regerings indsats med henblik på straks at få gennemført en uafhængig undersøgelse. Det gør jeg med støtte fra irske europa-parlamentsmedlemmer på tværs af partiskel, som også vil skrive til hende i den nærmeste fremtid.
Kristian Vigenin (S&D). – (BG) Hr. formand! Jeg må gøre Dem opmærksom på et problem i mit hjemland. Bulgarien ledes af en inkompetent, men populistisk regering, der anvender metoder, der var typisk for 1930'erne.
Betegnende for dette er det faktum, at øjeblikkets mest populære politikere er indenrigsministeren efterfulgt af den tidligere statssekretær for dette ministerium, der nu er premierminister. I kølvandet på valgene blev hundredvis af repræsentanter for oppositionen fyret af politiske årsager. Man har lagt pres på de vigtigste medier. Politikere arresteres på brutal og grov vis eller udsættes for latterlige anklager.
Anklagere lader offentligt hånt om formodningen om, at folk er uskyldige, indtil det modsatte er bevist, mens ministre lægger pres på domstole og afsiger domme i fjernsynet. Ifølge en ny lov er det tilladt at afsige domme udelukkende på baggrund af oplysninger fra telefonaflytninger og anonyme vidner. Der indføres foranstaltninger om at oprette en ekstraordinær domstol, der officielt kaldes en "særdomstol". Frygten breder sig.
I årevis skulle Bulgarien yde en ekstra indsats i kriminalitetsbekæmpelsen. I øjeblikket gøres der en indsats, men kriminalitetsbekæmpelsen breder sig til en kamp mod demokratiet. Europa-Parlamentet er følsomt over for krænkelsen af demokrati, frihed og menneskerettigheder rundt omkring i verden. Det skal være lige så følsomt, når noget sådant finder sted i medlemsstaterne.
Csanád Szegedi (NI). – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Finanskrisen, arbejdsløsheden og et voksende underskud på statsbudgettet er de største udfordringer for Europas nationer i dag. Jeg vil imidlertid gerne gøre opmærksom på den korruption, der er typisk for de centraleuropæiske lande, men som i Ungarn antager et særligt alvorligt omfang, og som yderligere har forværret krisen og kastet vores land ud i endnu større gæld som følge af yderligere lån. Den afgående socialistiske regering i Ungarn bragte den ungarske økonomi i en uholdbar situation, da alle offentlige investeringer og kontrakter var ramt af korruption, uanset om det drejede sig om motorveje, brorenoveringer, parkering, sundhedspleje, statens finansiering eller EU-licitationer. Det politiske parti, Jobbik, opfordrer den nyvalgte ungarske regering til at vedtage og gennemføre en skrap antikorruptionslovgivning, og i lyset af krisen opfordrer vi alle EU-medlemsstater til at gøre det samme. Jobbik tror på, at det er muligt at fjerne korruption fra politik.
Alexander Mirsky (S&D). – (LV) Hr. formand! Den 8. maj fejrer Europa sejren over nazismen. Jeg har imidlertid en ubehagelig nyhed. Den 16. marts i år arrangerede veteraner fra Waffen-SS med myndighedernes stiltiende accept en march med flag i Riga til minde om grundlæggelsen af den lettiske SS-legion. I de seneste 20 år har vi fra oppositionens side ikke kunnet gøre noget ved det. De europæiske statsoverhoveder lader som om, der ikke foregår noget. I Letland ødelagde SS-korpsets straffebataljoner 130 landsbyer og dræbte over 150 000 mennesker i Letland, Hviderusland, Polen og Rusland. I dag fejres de imidlertid som helte i Letland. Denne frygtsomme tavshed i EU's medlemsstater er en forbrydelse mod de millioner af mennesker, der omkom under Anden Verdenskrig. Dette er utrolig vigtigt. Mange tak.
Iuliu Winkler (PPE). - (EN) Hr. formand! Historien har vist os, at kriser kan producere fremskridt. Under pres kan der opstå nye idéer og innovative mekanismer for at skabe udvikling og undgå de fejl, der skabte krisen.
Jeg vil gerne fremhæve to sådanne idéer, der kan resultere i meningsfulde instrumenter. Hvis vi vil have EU til at forblive en relevant global aktør, bør der oprettes en europæisk monetær fond og et europæisk kreditvurderingsbureau. Trods behovet for en stor institutionel indsats er det fortsat værd at gennemføre denne øvelse med henblik på vores langsigtede interesser. Vi kan alle være helt sikre på, at fremtiden bringer nye kriser.
Den europæiske sociale markedsøkonomi og den fælles valuta er hjørnesten i verdensøkonomien og det globale finansielle system. Oprettelsen af et "europæisk IMF" kunne håndhæve stabilitets- og vækstpagten, og det europæiske kreditvurderingsbureau vil foretage sine vurderinger på basis af en ægte forståelse af europæiske økonomier. Begge idéer bør nøje overvejes, og efter min mening vil det være klogt at føre dem ud i livet.
Corina Creţu (S&D). – (RO) Hr. formand! Vi har for nylig været vidne til en alarmerende fremgang for højreekstremismen samt et stigende antal radikale, fremmedhadske og racistiske holdninger. De regionale valg i Italien og Frankrig samt parlamentsvalgene i Ungarn har bekræftet den stigende succes hos ekstremistiske bevægelser, der spreder et farligt nationalistisk, antieuropæisk og aggressivt budskab rettet mod enten nationale mindretal eller nabostater. Det er ikke det, vi ønskede os af et forenet Europa, og jeg tror heller ikke, at det er løsningen på borgernes problemer.
Jeg vil gerne udtrykke min bekymring over de fjendtlige budskaber, udenlandske medier spreder om østeuropæere samt rumænere i særdeleshed, og som hidtil har bestået af ekstremistisk retorik. Det franske fjernsyn fornærmer rumænere i almindelighed, mens en kandidat fra det spanske folkeparti under kommunalvalgene i Barcelona promoverede sig selv med sloganet "Vi ønsker ikke rumænere".
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at udsende en appel til alle ansvarlige politiske grupper i Europa-Parlamentet om at gøre fælles sag mod dette farlige fænomen i EU.
Kriton Arsenis (S&D). – (EL) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest kondolere over for familierne til ofrene for dagens angreb i Athen.
For at vende tilbage til klimaændringer gik de 35 000 repræsentanter for verdens befolkninger, der mødtes i Cochabamba i Bolivia, lige til sagen. De vil have os til på Mexicokonferencen at vedtage retligt bindende reduktioner af vores emissioner. De har ret. Vi kan ikke udskyde beslutningen længere.
EU skal øjeblikkeligt og officielt forpligte sig til at reducere udledningerne med 30 % inden udgangen af 2020. Det vil ændre dynamikken i forhandlingerne, der ganske rigtigt er kørt fast, med risiko for at beslutningen om emissionsreduktioner bliver udskudt til efter Mexico uden nogen konkret dato eller tidsplan.
Vi kan også gøre mere i Europa-Parlamentet. Vi er allerede blevet enige om at reducere Parlamentets CO2-fodspor med 30 % inden 2020. Vi bør foregå medlemsstaterne med et godt eksempel ved at reducere vores CO2-fodspor med 50 %.
Vi ved alle, at der er store muligheder for energibesparelser på vores daglige arbejdsplads samt for at nedbringe vores miljømæssige fodspor, hvilket vi kan og bør gøre.
Elisabeth Köstinger (PPE). – (DE) Hr. formand! Europa-Parlamentet har i dag meddelt Kommissionen decharge for 2008, hvilket er godt. Der har aldrig tidligere været så lav en frekvens af uregelmæssigheder som i år.
I de tre seneste år har det været muligt at halvere de områder, hvor uregelmæssighedsfrekvensen var over 5 % og dermed over tolerancegrænsen. Kun samhørighedsområdet lader meget tilbage at ønske. Fremover skal der specielt på dette område gøres en større indsats. Jeg skal specielt fremhæve området vedrørende landbruget og naturressourcerne. Uregelmæssighedsfrekvensen på dette område var på under 2 % og dermed helt klart i den grønne zone. Overvågnings- og kontrolsystemerne er effektive.
I denne forbindelse vil jeg imidlertid gerne nævne den førtiltrædelsesstøtte til Tyrkiet, der nævnes i dechargebetænkningen. Det er yderst problematisk at bevilge flere midler til Tyrkiet i betragtning af manglen på målbare kriterier. Det er uacceptabelt at give EU-midler til tredjelande uden fastlagte indikatorer. Det er afgørende med en direkte kontrol af udbetalingerne og anvendelsen af midlerne. Først da kan støtten få den ønskede virkning.
Krisztina Morvai (NI). – (HU) Hr. formand! Artikel 11 i den europæiske menneskerettighedskonvention definerer retten til at deltage i fagforeningsaktiviteter som en menneskeret. I direkte strid med denne retsforskrift afsagde den ungarske militærdomstol i sidste uge en alvorlig dom over Judit Szima, der er leder af en fagforening for over 10 000 politibetjente, for en aktivitet, der både fra en lægmands og fra en professionel jurists perspektiv udelukkende var et forsvar af arbejdstagerrettigheder samt udførelse af en fagforeningsaktivitet. Jeg vil understrege, at det ikke skete i en bananrepublik i et udviklingsområde, men i en af EU-medlemsstaterne. Her i Europa-Parlamentet og i de forskellige udvalg taler vi konstant om det faktum, at EU's engagement i menneskerettigheder med Lissabontraktatens ikrafttrædelse er øget, og at forsvaret af rettigheder er blevet mere effektivt. Jeg vil bede om at få gjort sagen om Judit Szima til et testtilfælde, et casestudie, og vi bør alle følge nøje med i, hvordan denne tapre kvinde med håndhævelsen af den europæiske menneskerettighedslovgivning kan forsvares og genvinde den værdighed og det levebrød, hun har mistet.
Adam Gierek (S&D). – (PL) Hr. formand! En camoufleret form for menneskehandel blomstrer i Polen. Det sker på grund af den totale prioritering af markedets liberale og antihumanitære lov. I de seneste år er adskillige lejligheder og hele boligblokke tilhørende de statsejede virksomheder blevet solgt sammen med deres beboere som en del af en privatisering af den tidligere Folkerepublik Polens aktiver.
Beboerne er oftest ældre og tilmed også ofte syge mennesker, der ikke blev tilbudt nogen forkøbsret til boligerne. Under pres fra voldsomt stigende huslejer kommer de i gæld og sættes ofte på gaden. De grundlæggende menneskerettigheder krænkes. Der er brug for hensigtsmæssige retlige og udøvende instrumenter, der giver EU-medlemsstaternes myndigheder mulighed for at handle effektivt for at beskytte beboerne i privatiserede lejligheder, der tidligere tilhørte statsejede selskaber. Der er også brug for øjeblikkelig støtte fra offentlige midler for at hjælpe ofrene for en antihumanitær privatisering.
Dimitar Stoyanov (NI). – (BG) Hr. formand! Jeg tager ordet, så jeg kan afsløre en uretfærdighed
Lad os ikke bilde os selv ind, at de almindelige grækere er helt uden skyld i det, der er sket i Grækenland. Grunden til det, der er sket i landet, og det, der bidrog til finanskrisen, er den 14., 15. og 16. månedsløn sammen med pensioner og privilegier, der ikke findes andre steder i EU, og som er helt ukendte.
Grækenland har i de seneste 10 år løjet over for Den Europæiske Centralbank om økonomiens tilstand. Men på dette afgørende tidspunkt har Europas ledere stemt for at give Grækenland en belønning på 110 mia. EUR for dets løgne og bedrag. Samtidig straffes lande som f.eks. Bulgarien og Estland, der har forvaltet deres finanser på eksemplarisk vis, for denne krise, hvilket sandsynligvis vil udskyde deres indtræden i euroområdet.
Det her er en forskelsbehandling, der hverken er euroområdet eller EU værdig. Det er rimeligt, at de skyldige straffes, og at lederne af euroområdet beder Grækenland om at træde ud.