Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 6. maj 2010 - Bruxelles

4. Massegrusomheder i Jos, Nigeria, i januar og marts (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er Kommissionens redegørelse om massegrusomhederne i Jos (Nigeria) i januar og marts.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Vi hørte med stor sorg, at tidligere præsident Umaru Musa Yar'Adua døde i går aftes. Han ydede et stort bidrag til det politiske og demokratiske liv i Nigeria og bidrog gennem sin politik til stabiliteten i navnlig den vestafrikanske subregion.

Ifølge forfatningen bliver fungerende præsident Jonathan automatisk ny præsident. Vi forstår, at han vil blive taget i ed af Nigerias retspræsident om kort tid, muligvis i aften. Han ventes herefter at tage en vicepræsident fra den nordlige del af landet i ed, hvilket giver anledning til nye spekulationer på Nigerias politiske scene.

EU har været en engageret partner for Nigeria og har fortsat ydet stærk og konstruktiv støtte i løbet af de seneste vanskelige måneders politiske usikkerhed. De voldelige konflikter i Jos og de omkringliggende landsbyer i januar og marts i år, hvor det forlyder, at hundreder af borgere er blevet myrdet eller alvorligt kvæstet, har været særlig ødelæggende. Tusinder er blevet hjemløse og er i øjeblikket i lejre.

Jeg deler fuldt ud de bekymringer over massegrusomhederne i Jos, medlemmerne har givet udtryk for, og jeg vil gerne forsikre Dem om, at de udløste en resolut reaktion fra EU.

Så snart nyheden kom frem om begivenhederne i januar og marts var Kommissionen i kontakt med Det Internationale Røde Kors i Nigeria og andre lokale institutioner, der bekræftede, at de fleste ofres humanitære behov blev opfyldt, og at hospitalerne var i stand til at klare indstrømningen af sårede. EU var blandt de første af Nigerias internationale partnere, der offentliggjorde sine meninger om volden.

I januar udsendte den højtstående repræsentant og næstformand Catherine Ashton en fælles udtalelse sammen med Hillary Clinton, David Miliband og Bernard Kouchner, hvori de udtrykte dyb beklagelse over volden og det tragiske tab af liv. Alle parter blev indtrængende anmodet om at udvise tilbageholdenhed og søge at løse uoverensstemmelserne ved fredelige midler og opfordrede forbundsregeringen til at stille ophavsmændene til volden for retten. EU udstedte yderligere erklæringer om Nigeria i februar og marts. De foretog en diplomatisk demarche til det nigerianske udenrigsministerium med henblik på at fordømme de seneste udbrud af vold.

EU anmodede om, at Nigerias forbundsregering gennemfører en fuldstændig efterforskning af årsagerne til den seneste vold og stiller ophavsmændene til volden for retten. I de seneste 10 år har voldelige konflikter forårsaget over 14 000 menneskers død i Nigeria og har efterladt tre mio. internt fordrevne.

Det er ikke muligt at give muslimske eller kristne trossamfund rollen som enten angriber eller offer, eftersom de historisk set desværre har været begge dele. Det er imidlertid åbenbart, at konflikten altid involverer ekstremt fattige mennesker. Konflikter, der præsenteres som religiøst begrundet, udløses ofte af andre årsager, herunder konflikter mellem traditionelle herskere, kampe om jord og ressourcer mellem befolkningsgrupper, politisk strid og spændinger mellem statslige myndigheder og forbundsmyndigheder. Religiøse forskelle giver ofte næring til og forstærker eksisterende forskelle, hvilket fører til større sammenstød.

Foranstaltninger, der iværksættes af EU i Nigeria, kombinerer diplomati med mere langsigtet udviklingssamarbejde. Under EUF støtter vi udviklingssamarbejde i Nigeria. De to vigtigste sektorer er fred og sikkerhed samt regeringsførelse og menneskerettigheder. Vi fremmer også aktivt fred og sikkerhed gennem en egentlig politisk dialog med Nigeria under Cotonou-aftalen og vi fører en regelmæssig politisk dialog med Nigeria om menneskerettigheder og demokratiske principper, herunder etnisk, religiøs og racemæssig forskelsbehandling.

Endelig mener jeg, at det er væsentligt, at vi forbliver opmærksomme på spørgsmålet om tilbagevendende vold mellem de forskellige befolkningsgrupper i Nigeria. Jeg foreslår, at det bliver et indsatsområde i dialogen på det næste ministermøde mellem EU og Nigeria til efteråret.

  Gay Mitchell, for PPE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil tilslutte mig kommissæren og udtrykke min sympati for Nigerias befolkning her ved præsident Umaru Yar'Aduas død.

De seneste udbrud af vold i Nigeria er et billede på et bredere problem, landet står over for. De tildragelser, der har fundet sted i Jos, en by, som har en voldelig historie, er meget alarmerende. Byen ligger ved en skillevej mellem det muslimske nord og det kristne syd, en kendsgerning, der har fået mange til at tro, at det, der sker, udelukkende skyldes religiøst had.

I vores fælles beslutningsforslag har vi opfordret til en omfattende undersøgelse af de underliggende årsager til konflikten. Jeg kommer fra Irland, så jeg ved, at folk alt for længe talte om den nordirske konflikt som en konflikt mellem katolikker og protestanter, selv om det faktisk var en langt mere nuanceret sag end det, og kernen i problemet var langt alvorligere ting, bl.a. spørgsmål om borgerrettigheder.

Det er afgørende nødvendigt, at vi undgår forenklede påstande om, at disse grusomme drab udelukkende er resultatet af religiøst had. Der er sociale, politiske og økonomiske faktorer, som skal overvejes, før vi drager konklusioner. Den etniske rivalisering mellem hausa- og berom-befolkningerne skal også anerkendes som en faktor i volden. Drabene ligner i metode og konsekvens tidligere sammenstød i 2001, 2004 og 2008. Vold er tidligere blevet brugt til at afgøre uoverensstemmelser, og den har endnu engang sejret over dialog.

Det er ekstremt skuffende, at en så stor del af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen i et land som Nigeria, der er verdens ottendestørste olieproducent. Det er kun ved at sikre fred og sikkerhed, demokrati og politisk stabilitet, at Nigeria kan trække sig selv ud af fattigdommen og skabe en velstand og social retfærdighed, der med tiden kan føre folk væk fra vold som konfliktløsningsmetode.

Jeg opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte dialogen med Nigeria under Cotonou-aftalen, til at undersøge de underliggende årsager til konflikten og til at yde enhver nødvendig bistand til at sikre, at disse grusomheder ikke gentager sig.

  Thijs Berman, for S&D-Gruppen. – (EN) Hr. formand! S&D-Gruppen tilslutter sig kommissær Rehn og kondolerer efter den nigerianske præsident Umaru Yar'Aduas død.

Volden mellem muslimske og kristne befolkningsgrupper i Jos, Nigeria i januar og marts i år viser den spændte og eksplosive situation i denne region. Skønt de indlysende årsager synes at ligge i den religiøse dimension, må vi også fokusere på andre underliggende årsager, som min kollega Gay Mitchell også med rette understregede. Allervigtigst lider regionen under knappe ressourcer og ulige adgang til disse ressourcer for forskellige grupper. Kampen om frugtbar landbrugsjord er også en vigtig underliggende årsag til de voldelige konflikter mellem kristne og muslimske bosættere. Oprindelige landbrugere føler sig truet af bosættere, der er ude efter græsningsmuligheder til deres kvæg.

Vi opfordrer derfor til en mere omfattende undersøgelse af årsagerne til denne konflikt. Hvis der ikke gøres noget ved fattigdom og forskelsbehandling, vil disse sammenstød fortsætte. Det betyder, at hele befolkningen har brug for lige muligheder og lige adgang til væsentlige goder såsom ordentlig uddannelse eller adgang til politisk magt. En langsigtet og varig løsning vil kun kunne findes, hvis alle disse faktorer inddrages. Vi opfordrer til en retfærdig og gennemsigtig retsforfølgning af ophavsmændene til voldshandlinger, men vi er chokerede over at høre, at lokale guvernører nu truer med at henrette fanger på dødsgangen udelukkende for at skaffe plads i de overfyldte nigerianske fængsler, hvor folk må vente i årevis, før de overhovedet ser en dommer. De nigerianske statsguvernører skulle hellere gøre noget ved de mange underliggende problemer i det strafferetlige system. Først da kan ophavsmændene til de voldelige sammenstød få en retfærdig og gennemsigtig rettergang.

  Charles Goerens, for ALDE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Vi har først lige hørt om Umaru Yar'Aduas død. På min gruppes vegne vil også jeg gerne kondolere efter Nigerias præsidents alt for tidlige død.

Hans død kommer på et tidspunkt, hvor splittelsen mellem muslimer og kristne tager en helt forfærdelig vending. De 200 kristne, der blev dræbt i Jos-regionen, er årsagen til denne beslutning. Vi kunne gå igennem dette barbari igen og igen og atter en gang bemærke, at det klart skyldes en religiøs splittelse. Vi kunne også endnu engang bemærke, at fattigdom heller ikke er befordrende. Det er bl.a. resultatet af de politiske myndigheders manglende evne til at få bugt med korruptionen. Vi kunne også, endnu en gang, nævne tvister over nogle knappe naturressourcer, især frugtbar jord i den region samt klimaforandringen, der også forværrer de faktorer, jeg lige har nævnt.

Hvad kan EU gøre under sådanne omstændigheder?

Naturligvis kan den citere artikel 8 i Cotonou-aftalen om at styrke dialogen med de politiske myndigheder i det pågældende land. Det vil vi gøre.

Vi kan også fordømme grusomhederne. Det vil vi gøre i denne beslutning.

Vi kan naturligvis beklage, at dette rige land – det førende olieeksporterende land i Afrika – er ude af stand til at investere sin rigdom i at bekæmpe fattigdom.

Faktisk kan vi gøre alt, hvad der skal til, vi kan fordømme alt det igen og igen. Jeg synes, der er et svagt håb, og det er Nigeria selv, som må lede en bevægelse for at få landet tilbage på sporet. Den midlertidige præsident Goodluck Jonathan har alle de nødvendige egenskaber til at modigt at bekæmpe de problemer, jeg lige har nævnt.

Det er op til landet selv at rette op, og jeg tror, at mennesker af hans kaliber er sjældne. Vi bør ønske ham held og lykke og klarsyn og støtte dette usædvanlige menneske, der er midlertidig præsident i det land.

  Nicole Kiil-Nielsen, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance vil også gerne tilslutte sig de kondolencer, vores kolleger netop har udtrykt.

Vi støtter helhjertet beslutningen om massegrusomhederne i Nigeria, som desværre kun repræsenterer ét aspekt i det triste menneskerettighedsbillede, der tegner sig i det land.

Jeg vil gerne i den tid, jeg har fået tildelt, tale om Nigerias fængsler, som er fulde af fanger, hvis rettigheder systematisk krænkes. Som det blev afsløret i en rapport fra Amnesty International i 2008, er 65 % af fangerne i det land aldrig blevet fundet skyldige i nogen forbrydelse. Nogle har ventet på at komme for retten i 10 år.

Problemerne er så store, at Nigeria ikke har andet valg end at anerkende dem og love at reformere systemet. Vi venter stadig på denne reform.

Jeg koncentrerer min tale om fængslerne, fordi den aktuelle situation endnu engang har mindet os om, præcis hvor lidt værdi et menneskeliv har i Nigeria, og det gælder endnu mere i fængslerne.

Nigerias nationale økonomiske råd har bebudet sin plan om at henrette i hundredvis af fanger på dødsgangen for at aflaste de overfyldte fængsler. Drab for at mindske overbefolkningen i fængslerne. Intet er mere chokerende, især når det er sikkert, at mange af disse fanger på dødsgangen er uskyldige, og flertallet af dem ikke havde ret til en retfærdig rettergang, og især eftersom den nigerianske forbundsudenrigsminister i februar 2009 erklærede i FN, at hans land havde indført et moratorium for dødsstraffen.

Derfor vil jeg under afstemningen fremsætte et mundtligt ændringsforslag for at fordømme dette seneste skridt, flere nigerianske guvernører har taget.

  Peter van Dalen, for ECR-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Også jeg ønsker at udtrykke min gruppes sympati med den nigerianske befolkning ved deres præsidents død.

De grusomheder, der er begået i og omkring Jos, trodser enhver beskrivelse, og desværre er det ikke isolerede tilfælde. De vil blive gentaget i fremtiden, medmindre der gøres noget. Vold bryder ud næsten dagligt, og det er især kristne, det går ud over.

Nigeria må gøre fire ting. For det første må landet omgående indlede en uafhængig efterforskning og undersøge hærens rolle, idet den tydeligvis ikke kunne yde borgerne effektiv beskyttelse. For det andet må det stille gerningsmændene for retten. Horrible hændelser af denne slags kan ikke tolereres. For det tredje må det fremme dialog mellem de etniske og religiøse grupper. For det fjerde må det søge en løsning på spændingerne mellem de forskellige befolkningsgrupper, der gør krav på de samme jordstykker.

EU skal naturligvis bistå Nigeria med disse foranstaltninger, men skal også lægge pres på landet, da voldsspiralen absolut må stoppes.

  Marie-Christine Vergiat, for GUE/NGL-Gruppen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil helt klart også gerne tilføje mine kondolencer over for det nigerianske folk efter deres præsidents død til dem, der netop er kommet til udtryk.

Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre vil ikke stemme for forslaget til fælles beslutning, der er fremsat i dag, og den afviser at blive sat i forbindelse med det.

Vi mener nemlig, at beslutningen i modsætning til nogle af de ting, jeg lige har hørt, ikke for alvor gør noget ved årsagerne til den tilbagevendende vold i det land og kun delvis tager dem op, selv om vi fordømmer denne vold og faktisk kræver, at ophavsmændene hertil bliver stillet for retten.

Nigeria er et fantastisk afrikansk land med en rig verdslig historie, og med sine 140 mio. indbyggere er det langt det mest befolkede land på kontinentet. Man kunne endda sige, at det burde være et rigt land, eftersom der er opdaget oliefelter der. Værdien af dets BNP placerer det på andenpladsen i Afrika efter Sydafrika og før Algeriet. Imidlertid lever hovedparten af befolkningen under fattigdomsgrænsen, og det er det eneste olierige land i verden, som har underskud på budgettet.

Det mest ironiske af det hele er, at Nigeria importerer næsten alle de olieprodukter, landets økonomi har brug for, på grund af sin utilstrækkelige raffineringskapacitet. Det skal fremhæves, at de tre største raffinaderier er ude af drift, og endnu værre, at landets olieproduktion er faldet betydeligt i de senere år på grund af de stadige angreb på dets olieinstallationer.

Hvorfor er Nigeria i den situation?

Fordi dette land er et klart eksempel på, at nogle internationale selskaber bemægtiger sig Afrikas ressourcer, i dette tilfælde olieselskaber og især ét, der udnytter 40 % af Nigerias olie i ledtog med nogle af vores regeringer.

Disse selskaber skaber og vælter regeringer alt efter deres egne behov og til skade for landets befolknings behov. Nigerdeltaet, hvis flora og fauna engang var blandt de smukkeste i verden, er blevet en veritabel losseplads. Det skyldes ikke kun olieudvinding, det er også, fordi der hver måned bringes 500 containere fyldt med det mest forskelligartede giftige affald ind i havnen, som efterlades i enorme åbne lossepladser.

Nigeria er et af de mest korrupte lande i verden. Sponsorerne af de forskellige juntaer har stukket over 325 mia. USD af de 400 mia. USD, som olien har indbragt landet, i lommen. Og hvor er disse dollars? På bankkonti i Schweiz, Det Forenede Kongerige og Frankrig.

Personligt finder jeg denne situation utålelig, og jeg føler, at den beslutning, vi er ved at vedtage, ikke står mål med de udfordringer, som et udtryk for EU's internationale solidaritet med Afrika må indebære.

  Fiorello Provera, for EFD-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi ved, hvor vanskelig den fredelige sameksistens mellem de forskellige religiøse grupper i Nigeria er, navnlig forholdet mellem forskellige kristne trosretninger og muslimer. I det beslutningsforslag, vi skal stemme om, bliver vi mindet om, at situationen er virkelig kritisk, idet mere end 14 000 mennesker er blevet dræbt i religiøse eller etniske konflikter siden afslutningen på det militære styre i 1999. Der nævnes tal på over 500 døde inden for de seneste tre måneder.

Desværre er Nigeria ikke det eneste land, hvor der findes konflikter og spændinger mellem religiøse grupper. Derfor ville det være ønskeligt, at Parlamentet udarbejdede en årlig betænkning om religiøs frihed i verden som en struktureret reaktion på et problem, der er af central betydning for stabiliteten i mange lande. Jeg vil gerne henvise til en udtalelse af kommissær Rehn, som jeg sætter meget højt, og som sagde, at Nigeria er et meget fattigt land, men det er ikke korrekt, Nigeria er et meget rigt land, men det er belemret med en korrupt og uduelig herskende klasse, der har plyndret landets ressourcer, mens millioner af borgere lever i fattigdom.

Så dette er det reelle problem, og den sociale og økonomiske fornyelse af landet afhænger som i mange andre afrikanske lande af, at man får en ny herskende klasse, der er opmærksom på borgernes behov.

  Hans-Peter Martin (NI). – (DE) Hr. formand! Efter det kommende VM i fodbold i Sydafrika vil fokus for vores Afrika-politik igen blive rettet mod Nigeria. Det er et stort, rigt land med kolossale sociale uligheder. Det er naturligvis også fanget i konflikten mellem den kinesiske og den europæiske vej mod globalisering. Jeg er helt overbevist om, at vi skal forblive på den europæiske vej, hvilket betyder, at vi kæmper mod misbrug og krænkelser af menneskerettigheder og gør de mennesker, der sidder fængslet, til vores partnere i stedet for de korrupte ledere af bestemte kliker og grupper i regeringen, som tilbyder os kortsigtede fordele. I dette tilfælde skal vi støtte beslutningsforslaget og ligeledes det, fru Vergiat har sagt. Det går langt nok, men det er vigtigt, at EU står for menneskerettigheder. Vi må ikke tolerere det, Kina ønsker at gøre i Nigeria og landets manglende respekt for menneskerettigheder.

  Mario Mauro (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vold løser ikke konflikter, men forværrer kun deres tragiske konsekvenser. Ud over at være forkert, amoralsk, uretfærdig og umenneskelig er vold ikke umagen værd, den er ikke fordelagtig. Det er den mindst effektive måde at løse problemer, der påvirker en hel region, for hvis det, der forårsager volden mellem det kristne mindretal og muslimerne, ikke kun er religiøs fundamentalisme, men manglende økonomisk udvikling, som giver anledning til modvilje og spændinger mellem de forskellige etniske grupper, må EU sammen med Den Afrikanske Union og hele det internationale samfund få forbundsregeringen i Nigeria (som er ansvarlig for mange aspekter af denne situation) til at forstå, at fremme af en civiliseret og fredelig sameksistens mellem de forskellige folkeslag og grupper i landet en meget fordelagtigt for alle og for hele befolkningen.

Ud over indførelsen af et hensigtsmæssigt undersøgelsessystem, som mange har bedt om, og straf til de ansvarlige for de skrækkelige blodsudgydelser i de seneste måneder – faktisk i de seneste år – kræver det, at man tager alle mulige initiativer for at støtte dialog mellem etniske grupper og trosregninger på den ene side og for at skabe en ny herskende klasse på den anden.

Med dette beslutningsforslag håber vi en gang for alle at slå fast, at løsningen på konflikter, især om et land, der er så rigt på råstoffer – især olie – som Nigeria, vil betyde bedre adgang til ressourcerne og en bedre fordeling af dem, og jeg mener, at aftalen, der blev underskrevet den 12. december 2009 mellem Forbundsrepublikken Nigeria og Kommissionen, kan give et godt skub i denne retning.

Derfor er sikkerhed i dag det centrale for dette lands utallige problemer, og den primære trussel er ikke selve konflikten, men de årsager, der ligger bag konflikten. Det er her, der er behov for en indsats for at hjælpe Nigeria på vej mod en reel økonomisk og demokratisk udvikling.

  Corina Creţu (S&D). – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne tilslutte mig dem, der har kondoleret den nigerianske befolkning, hvis præsident døde i går aftes.

Men som følge af dette har vi desværre fået en ny risikofaktor føjet til de allerede eksisterende spændinger, nemlig tabet af en central autoritet i et land, der er hårdt ramt af vold. Som De ved, blev mere end 300 muslimer massakreret først på året. Ikke engang to måneder senere blev et tilsvarende antal kristne myrdet på bare to timer. I øjeblikket er det kun hærens tilstedeværelse i gaderne, der forhindrer visse grupper af kristne og muslimer i at tage hævn.

Efter min mening er det største problem lige nu, hvordan vi skal opretholde orden for at forhindre nye grusomheder. Med dette i tankerne mener jeg, at der er behov for en international tilstedeværelse. For det andet har vi problemet med straffrihed, som også gør sig gældende generelt i Afrikas konfliktområder. Så snart det stadig stigende antal massemordere arresteres og dømmes, vil vi se et fald i antallet af voldshandlinger. Det internationale samfund er nødt til specifikt at involvere sig igen. Det har vist sig at være opmærksomt på problemerne i Balkan og Mellemøsten, men vender det blinde øje til lidelserne i Afrika.

  Charles Tannock (ECR). – (EN) Hr. formand! Jeg kan tydeligt huske, at jeg som dreng så billeder fra den skrækkelige borgerkrig i den nigerianske region Biafra på fjernsynet. 40 år senere er det desværre kun meget lidt, der har ændret sig. De kvalmende billeder fra Jos, hvor hundredvis af uskyldige brutalt blev hakket ihjel, minder os om, at Nigeria er et land med kronisk ustabilitet.

Etniske, religiøse, især kristne mod muslimer, stammerelaterede, kulturelle og økonomiske spændinger er tilsyneladende endemiske i Nigeria. Den nuværende usikkerhed efter præsidentens død i går – jeg vil gerne kondolere den nigerianske befolkning – vil uvægerligt føre til magtkampe, og dette vil igen forværre ustabiliteten i det store afrikanske land. Derfor er jeg bekymret for Nigerias langsigtede overlevelse som en enhedsstat. Nogle, herunder den uregerlige præsident Gaddafi i Libyen, har fremsat kontroversielle forslag om, at Nigeria skal deles op i to. Det er rigtigt, at Sudan, et andet land, der er splittet mellem et muslimsk nord og et kristent syd, formentlig er på vej til at blive delt i to næste år. Denne sandsynlige opsplitning vil skabe præcedens for, at kolonimagternes grænser i Afrika ikke længere er hellige, hvilket giver anledning til mange interessante spørgsmål for Afrikas fremtid.

  Joe Higgins (GUE/NGL). – (EN) Hr. formand! Den forfærdelige massakre i Plateau-delstaten i Nigeria i januar og marts har haft hundredvis af uskyldige ofre og især rigtig mange kvinder og børn. Selv om sekteriske og stammebestemte skillelinjer udgør en faktor i denne og andre skrækkelige massakrer, er vi nødt til at søge dybere efter de reelle årsager.

Tidligere indblanding fra kolonimagter og brutale erobringer i Afrika, hvor man ofte udnytter sekteriske og stammerelaterede skillelinjer, har efterladt en evig arv. BBC's analyse for nylig viste, at selv om volden foregår mellem muslimer og kristne, siger analytikere, at de underliggende årsager er politiske og økonomiske, idet de henviser til den store fattigdom blandt masserne i den nigerianske befolkning og den åbenlyse korruption hos den herskende elite.

Nigeria er et af de mest velsignede lande på jorden med hensyn til naturressourcer og mineraler, inklusive olie. Desværre tager den korrupte lokale elite og udenlandske multinationale selskaber, herunder Shell, broderparten af denne rigdom, mens langt størstedelen af den nigerianske befolkning lever i dyb fattigdom. Jeg støtter mine kolleger fra den Demokratiske Socialistiske Bevægelse i Nigeria, der kræver, at Nigerias rigdomme skal være offentlig ejendom og underlægges demokratisk kontrol fra befolkningsflertallet, arbejdere og fattige. På grundlag af disse rigdomme er det fuldt ud muligt at skabe et værdigt liv for hele Nigerias befolkning og derved sætte sig ud over sekteriske skillelinjer. Alternativet er rent faktisk en opsplitning af Nigeria og yderligere barbariske rædsler, der påføres befolkningen.

  Filip Kaczmarek (PPE). – (PL) Hr. formand! Nigeria er et vigtigt land – et meget vigtigt land. Derfor interesserer vi os for det, der skete den 7. marts i nærheden af byen Jos.

Problemet i det centrale Nigeria er ikke kun, at de mennesker, der bliver dræbt, er kristne, for i januar i år var det muslimer, der blev dræbt. I Nigerias tilfælde forstærkes den religiøse splittelse af en række andre splittelser, og nogle af disse er allerede blevet nævnt, nemlig de økonomiske, etniske og sociale. Men der er også tale om to andre former for splittelse. Historiske – for i den del af landet betragtes kristne som lokale og muslimer som fremmede, selv om de har boet der i to eller tre generationer – og ligeledes politiske forskelle. Som regel støtter de kristne det herskende Demokratiske Folkeparti, mens muslimerne normalt støtter oppositionspartiet, Hele Nigerias Folkeparti. Så der er virkelig mange forskelle, og vi må ikke behandle disse begivenheder som entydige eksempler på religiøs forfølgelse.

I den nigerianske forfatning sikres religionsfrihed, konfessionsfrihed, frihed til at holde andagt og retten til at skifte religion. De mener måske, at min henvisning til den nigerianske forfatning er en naiv tilgang, men jeg vil gerne minde alle om, at værdierne fra den ældste nedskrevne forfatning – den amerikanske forfatning – og fra den ældste nedskrevne forfatning i Europa – den polske forfatning – er værdier, der stadig er relevante og har varig værdi. Derfor opfordrer vi forbundsregeringen i Nigeria samt guvernører og lokale myndigheder til at løse dette problem, ikke kun af hensyn til vores værdier, men af hensyn til de værdier og principper, der er nedskrevet i deres egen forfatning. Jeg mener, at det er vigtigt at henvise til deres egne dokumenter.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min dybe beklagelse af den vold, der udbrød i området omkring Jos og førte til drabene på flere hundrede mennesker. Dette har været endnu et eksempel på betydningen af den forsoningsproces, der skal gennemføres for at give mulighed for fredelig sameksistens mellem den muslimske befolkning i nord og den kristne befolkning i syd.

Jeg vil gerne fortælle Dem, at grusomhederne i høj grad finder sted på grund af elendigheden hos og undertrykkelsen af de indbyggere i de olierige områder, der ikke nyder godt af den samlede udvikling i landet. Vi opfordrer de nigerianske myndigheder til at sørge for en mere ligelig og demokratisk udvikling for alle samfundsgrupper i landet, og til at de grundlæggende menneskerettigheder beskyttes og håndhæves. Endelig vil jeg gerne i dag udtrykke min medfølelse med den nigerianske befolkning efter deres præsidents død.

  Cristian Dan Preda (PPE). – (RO) Hr. formand! Jeg vil også gerne tilslutte mig dem, der har kondoleret den nigerianske befolkning efter præsident Umaru Yar’Aduas død.

Jeg vil gerne tage to ting op i mit indlæg. For det første vil jeg gerne starte med noget, som en indbygger i Nigeria sagde, da vedkommende blev bedt om at sige, hvad ondets rod i landet var. Han sagde lige ud: "Vi ser folk, der er skyldige i grusomheder og forbrydelser, blive sigtet, og så", fortsatte han, "forsvinder de til hovedstaden, og vi ser dem aldrig igen". Med andre ord er der aldrig nogen tegn på, at folk skal stå til ansvar for de forbrydelser, de har begået.

For det andet vil jeg gerne understrege, at vi skal huske på det religiøse aspekt af konflikten. Adskillige talere har tilsyneladende sagt, at der findes et religiøst aspekt, men at alting grundlæggende drejer sig om sociale og økonomiske spørgsmål. Den fungerede præsident Jonathan Goodluck har rent faktisk taget højde for dette aspekt og opfordret de religiøse ledere til dialog. Det skal vi støtte ham i.

  Andrzej Grzyb (PPE). – (PL) Hr. formand! De billeder, vi så for ikke så længe siden, i forskellige tv-udsendelser, var chokerende. Scenerne, der lignede en triumferende fremvisning af mennesker, der var blevet myrdet i og omkring Jos, var chokerende. Som hr. Mauro har sagt, findes der ingen undskyldning for vold, fordi volden i sig selv er et onde. Som europæisk samfund og som medlemmer af Europa-Parlamentet kan vi ikke ignorere det, der er sket. Derfor støtter jeg beslutningsforslaget helhjertet.

Uanset de underliggende årsager til konflikten, som anses for baggrunden for voldshandlingerne, ønsker vi at reagere for at sikre overholdelsen af menneskerettigheder og borgerlige friheder i Nigeria, et land, som vi trods alt holder af. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at kondolere den nigerianske befolkning i forbindelse med præsidentens død.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Tak for en meget seriøs og ansvarlig forhandling i dag. Mange af Dem har fremhævet de komplekse samfundsproblemer i Nigeria. Jeg er enig med Dem, og Kommissionen er opmærksom på kompleksiteten af disse problemer. Vi fortsætter vores engagerede partnerskab med Nigeria, og jeg kan kun være enig med Dem i, at det er vigtigt at bekæmpe korruption og straffrihed, fordi korruptionen desværre er dybt rodfæstet og hæmmer sociale fremskridt og den demokratiske proces i dette ressourcerige land og dermed skader almindelige menneskers tilværelse.

Vi yder en aktiv, stærk og konstruktiv støtte til Nigeria. Vi anvender en bred vifte af instrumenter fra diplomati til udvikling, og Kommissionen er fortsat opmærksom på og engageret i at begrænse volden i Nigeria med de diplomatiske midler, vi har til rådighed.

Det næste forum, der skal behandle dette meget vigtige spørgsmål på højt niveau, er ministermødet mellem EU og Nigeria til efteråret, og vi vil bestemt drøfte dette spørgsmål ved denne lejlighed.

  Formanden. – Jeg har modtaget syv beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 11.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) I alt for mange år har dette land, der har så mange naturressourcer, været skueplads for så mange humanitære tragedier, massemord og sammenstød mellem etniske grupper af økonomiske og sociale årsager. Jeg vil imidlertid gerne minde om, hvad en katolsk missionær, der har boet og arbejdet i Nigeria, fader Piero Gheddo, sagde for nylig, nemlig at for bare 20 år siden var forholdet mellem muslimer og kristne i de centrale og nordlige områder i Nigeria uden tvivl problematisk og præget af forskellige former for diskriminering af kristne, men det nåede aldrig et omfang, hvor der var tale om den massive vold, vi har set i det seneste årti. Men præsten gjorde det klart, at selv om situationen er blevet forværret i de senere år, skyldes det også, at påvirkningen fra islamisk ekstremisme, som den kommer til udtryk i al-Qaedas ideologi, har bredt sig til Nigeria, og især til de 12 stater i nord, der har indført sharia som lovgivning. Derfor er vi enige i, at de forskellige etniske grupper i Nigeria i deres respektive religiøse tro finder det ideelle påskud for at begå massegrusomheder mod hinanden. Vi skal imidlertid huske på, at den tæt befolkede afrikanske stat, som i årevis også har været offer for politisk ustabilitet, i årenes løb har været vært for en bølge af islamisk ekstremisme, hvilket vi ikke må glemme.

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE), skriftlig. – (PL) Hvis den ypperste værdi af EU er retten til selvbestemmelse, med andre ord retten til at respektere principperne og værdierne i ens egen samvittighed, skal ethvert udtryk for intolerance og had, der fører direkte til mord og massakrer på grund af race, etnisk oprindelse eller religion mødes med vores øjeblikkelige og utvetydige fordømmelse. Men denne fordømmelse bør ikke begrænses til ord. Den skal omfatte handling, der vil garantere fredelig sameksistens i fremtiden.

  Zbigniew Ziobro (ECR), skriftlig. – (PL) Oprindelig ville jeg gerne udtrykke min store bedrøvelse over oplysningerne om uroen i Jos i Nigeria i januar og marts, hvor hundredvis af kristne og muslimer døde. Man skal huske på, at dette ikke er første gang, at den slags forfærdelige begivenheder har fundet sted i Jos. Kampene mellem tilhængerne af disse to religioner har varet siden 2001. Det forhold, at spændingerne, der fra tid til anden bliver til åbne sammenstød, nu har varet i et årti, bekræfter den vigtige rolle, som staten spiller med hensyn til at fremme forsoningsprocessen. Den komplicerede baggrund for konflikten viser, hvor dybe disse splittelser er. Nigerianske kristne og nigerianske muslimer er ikke kun forskellige med hensyn til religion. Oven i denne grundlæggende splittelse ligger en historisk splittelse, for i den region, hvor uroen finder sted, betragtes de kristne som lokalbefolkningen, mens muslimerne opfattes som fremmede. Disse to årsager til splittelse betyder, at kristne og muslimer støtter forskellige politiske grupper, hvilket så at sige udvider konflikten. Men for at gøre en lang historie kort udspringer konflikten af religiøse forskelle og myndighedernes inkompetence eller manglende evne til at sikre fredelig sameksistens mellem de to grupper. Til efteråret afholdes der et ministermøde mellem EU og Nigeria, og jeg mener, at dette problem bør sættes på dagsordenen for mødet. Desuden bør Kommissionen gøre alt for at udnytte de diplomatiske instrumenter, den har til rådighed, til at forbedre situationen i Nigeria.

(Mødet udsat i afventning af afstemningstiden)

FORSÆDE: Libor ROUČEK
Næstformand

(1) Se protokollen.