Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 6. maj 2010 - Bruxelles

12. Stemmeforklaringer (fortsat)

  Formanden. − Vi mangler stadig tre stemmeforklaringer.

Betænkning: Andrea Cozzolino (A7-0100/2010)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig over, at den samlede mængde af uregelmæssigheder ved brugen af europæiske fonde er faldende. Det forhold, at mængden af uregelmæssigheder inden for landbrugssektoren faldt så dramatisk med 34 %, er særlig opmuntrende. En stærk og konkurrencedygtig rolle for OLAF er blandt de faktorer, der bidrog til at forbedre situationen. Jeg glæder mig over forslaget i vores beslutningsforslag om øget samarbejde mellem EU's medlemsstater på skatteområdet.

Men jeg vil gerne udtrykke min dybe bekymring over, at omfanget af svig steg i de nye medlemsstater, især Rumænien og Bulgarien. I EU-10 steg de med 8 %, mens gælden for EU-2 steg med 152 %. Jeg vil gerne udtrykke min stærke støtte til opfordringerne til Rumænien og Bulgarien om at opbygge deres administrative kapacitet med henblik på at kunne forvalte EU-finansieringen og forbedre deres tilsyn med og gennemsigtigheden i offentlige indkøbsprocedurer på alle niveauer.

Betænkning: Tamás Deutsch (A7-0062/2010)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke hr. Deutsch for hans fremragende betænkning. Dagens omfattende diskussion og vores beslutningsforslag, som jeg stemte for, udgør et fremragende udgangspunkt for Den Europæiske Investeringsbanks fremtidige aktiviteter, især under hensyntagen til Europa 2020-strategien.

Desuden vil jeg gerne endnu en gang opfordre de europæiske regeringer til at give EIB en større udlånskapacitet til vores naboer, især naboerne i øst, der har stort behov for lån og investeringer, og som ligeledes lider under krisens virkninger. Fremover bør man mere end nogensinde før sikre sammenlignelighed mellem de politiske mål for den europæiske naboskabspolitik og EIB's udlånspolitik.

Beslutningsforslag: Massegrusomheder i Jos, Nigeria (RC-B7-0247/2010)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (EN) Hr. formand! I januar og marts var vi vidner til massegrusomheder i Nigeria, der førte til adskillige hundrede dræbte, inklusive kvinder og børn. Nigeria har frem for alt behov for en forsoningsproces og fredelig sameksistens mellem muslimerne i nord og de kristne i syd.

For det andet skal man gøre sig klart, at selv om Nigeria er en af verdens største olieproducenter, lever størstedelen af befolkningen stadig i fattigdom. De nyder ikke godt af den overordnende udvikling i landet, så den udbredte korruption skal imødegås og bekæmpes effektivt og seriøst.

For det tredje skal EU's bistand til Nigeria rettes mod de vigtigste problemer, de mest følsomme spørgsmål for i det mindste at opnå nogle synlige fremskridt i dette land.

  Bastiaan Belder (EFD). – (NL) Hr. formand! De seneste nyheder, jeg har modtaget om de kristne i Jos, er særdeles bekymrende. I de seneste uger er vores trosfæller – altså kristne – fundet myrdet forskellige steder i denne nigerianske by. Lørdag den 24. april dolkede en bande unge muslimer f.eks. to journalister, der arbejdede for et kristent månedsblad, til døde. Gerningsmændene brugte deres ofres mobiltelefoner til at ringe til disses intetanende venner og slægtninge og sige: "Vi har dræbt dem alle, kom og se."

Hr. formand, dette er typisk for en atmosfære med vold og straffrihed i Nigeria, hvor især kristne er ofrene, og som har resulteret i hundredvis af døde i og omkring Jos siden nytår. Det er meget sigende, at en iagttager har talt om systematisk religiøs forfølgelse. Deraf hans appel til det internationale samfund – og dermed også til de europæiske institutioner – om at anerkende den islamiske ekstremisme som hovedforklaringen på den eksplosive situation i Nigeria, især i Jos, der ligger på skillevejen mellem det muslimske nord og det kristne syd.

Desværre – og det er også mit kritikpunkt i dag – gør man lige netop ikke dette i det fælles beslutningsforslag (se punkt 5). I beslutningsforslaget anlægger man ikke en hård linje over for den islamiske ekstremisme, der er fremherskende i Nigeria, og værre endnu kritiserer man – og jeg citerer – "overforenklede forklaringer alene baseret på religion". Jeg er også modstander af overforenklede forklaringer, men denne overforenkling fra EU's side, fra Parlamentets side, hjælper på ingen måde de nigerianske kristne, der i disse dage svæver mellem håb og frygt. Det er min kritik og grunden til, at jeg stemte hverken for eller imod.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Det er skrækkeligt, at et land med så kolossale olieressourcer som Nigeria er involveret i sådanne massegrusomheder, men samtidig vil jeg tage udgangspunkt i det, den amerikanske vicepræsident sagde, og sige, at løsningen skal være dialog, dialog, dialog kombineret med uddannelse, uddannelse, uddannelse, så der kan skabes fred i landet.

Det glædede mig, at Joe Biden citerede et digt af den irske digter William Butler Yeats: "en forfærdelig skønhed er født". Vi håber, at den forfærdelige skønhed kan forandres til en fantastisk skønhed, et Nigeria præget af fred og fremgang. EU har en vigtig rolle at spille for at sikre dette – og ligeledes i diskussionen i dag – og ved afstemningen er vi nødt til at vise flaget. Det er jeg meget glad for.

  Formanden. − Protokollen fra dette møde vil blive fremlagt til godkendelse i Parlamentet i begyndelsen af næste mødeperiode. Hvis ikke der gøres indsigelse, vil de beslutningsforslag, der er vedtaget på dagens møde, straks blive videresendt til de deri nævnte modtagere og organer.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning: Íñigo Méndez de Vigo (A7-0116-2010)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne henstilling, fordi den fokuserer på den innovative, konstruktive og demokratiske karakter af indkaldelsen af konventer med henblik på revision af traktaterne (f.eks. konventet i 1999-2000, hvor man udfærdigede EU's charter om grundlæggende rettigheder, og konventet i 2002-2003, hvor man udarbejdede udkastet til en traktat om en forfatning for Europa), idet man samtidig anerkender den helt igennem ekstraordinære karakter af revisionen af traktaterne, som skyldes gennemførelsen af overgangsforanstaltninger vedrørende Lissabontraktatens ikrafttræden.

Vi skal kort sagt anvende systemet med et konvent, fordi vi taler om revisioner af traktaterne, der er mere vidtgående end blot midlertidige, tekniske tilpasninger. Derfor vil jeg følge ordførerens, hr. Méndez de Vigo, eksempel og sige, at det er godt, at Parlamentet godkendte Det Europæiske Råds forslag om ændring af protokol nr. 36 gennem indkaldelse af en regeringskonference uden at indkalde et konvent.

  Liam Aylward og Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Parlamentsmedlemmerne Pat the Cope Gallagher og Liam Aylward har gjort opmærksom på, at kun Irland og Malta anvender proportionalvalgsystemet ved valg af medlemmer til Europa-Parlamentet. Nordirland anvender også systemet med proportionalvalg ved valg til Europa-Parlamentet. Vi er på alle måder modstandere af at indføre et ensartet eller identisk valgsystem for valg af medlemmer til Europa-Parlamentet. Siden grundlæggelsen af den irske stat, er det blevet bevist, at det proportionale valgsystem er retfærdigt og ligeligt.

  David Casa (PPE), skriftlig. − (EN) Denne afstemning drejede sig om muligheden for at indkalde et konvent til revision af traktaterne med henblik på indførelse af overgangsbestemmelser vedrørende Europa-Parlamentets sammensætning. Under hensyntagen til forskellige faktorer såsom konventet fra den 22. februar 2002 til den 18. juni 2003 og konventet, der udfærdigede EU's charter om grundlæggende rettigheder, er jeg enig med ordføreren i hans støtte til Rådets forslag om ændring af protokol nr. 36 gennem afholdelse af en regeringskonference i stedet for gennem indkaldelse af et konvent.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. − (PT) Lissabontraktatens ikrafttræden har ændret Europa-Parlamentets sammensætning, idet det går fra 736 medlemmer til 751. Der kommer 18 nye medlemmer fra 12 medlemsstater. Eftersom Lissabontrakaten indeholder en øvre grænse for antallet af medlemmer fra de enkelte medlemsstater, får Tyskland tre pladser færre. Eftersom det ikke er muligt at ophæve et medlems mandat midt under en valgperiode, medfører dette, at Parlamentet midlertidigt vil have 754 medlemmer, hvilket gør det nødvendigt at ændre traktaten, så grænsen på 751 medlemmer ophæves midlertidigt. Jeg mener, at det ville have været at foretrække at anvende denne nye sammensætning ved valget i 2014 og ikke i den nuværende valgperiode, men jeg erkender, at der hersker bred enighed om at indføre disse ændringer med øjeblikkelig virkning. Derfor er jeg enig i, at der ikke er behov for et konvent forud for regeringskonferencen, der vil blive indkaldt udelukkende for at vedtage overgangsbestemmelserne for den resterende valgperiode. Dette må imidlertid ikke danne præcedens.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Problemet med EU's system med konventer, der tog udgangspunkt i de franske og amerikanske erfaringer, var formodningen om en legitimitet, som det rent faktisk ikke havde på daværende tidspunkt. Derfor mener jeg, at konventet, der udformede et udkast til traktaten om en forfatning for Europa i sidste ende ekstrapolerede de beføjelser, det havde fået tildelt. Jeg ønsker af hele mit hjerte, at resultaterne havde været anderledes, men det var ikke muligt i den daværende situation. Derfor mener jeg, at en tilbagevenden til systemet med regeringskonferencer er den mest realistiske metode til at sikre en dialog mellem medlemsstaternes regeringer, og det bør fokusere på de specifikke problemer, som det skal løse som f.eks. det, vi stemte om.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for beslutningen om ikke at indkalde et konvent til en revision af traktaterne i forbindelse med overgangsbestemmelserne vedrørende Europa-Parlamentets sammensætning. Jeg stemte sådan, fordi jeg mener, at det forekommer unødvendigt at indkalde et konvent for at godkende ændringer af bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Union. Jeg er enig i, at Rådet bør ændre protokol nr. 36 inden for rammerne af en regeringskonference uden at indkalde et konvent.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg er helt enig med betænkningens forfatter og vil endnu en gang erindre om, at i et klart flertal af medlemsstaterne er der allerede valgt nye medlemmer af Parlamentet i henhold til de gældende regler. Vi afventer derfor, at Rådet fremsætter et forslag til ændring af protokol nr. 36. Dette vil give de ekstra medlemmer mulighed for at komme til Parlamentet som observatører, så snart protokolændringen er vedtaget, og når den træder i kraft, vil vores nye kolleger kunne påbegynde deres arbejde som fuldgyldige medlemmer af Parlamentet.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Ordføreren er modstander af et konvent, fordi traktatændringerne kun vedrører overgangsforanstaltninger. Jeg opfatter ikke situationen på samme måde, for den drejer sig også om demokratiske problemer. Frankrig har et andet valgsystem og har derfor ikke mulighed for at "forfremme" demokratisk og direkte valgte medlemmer fra en liste. Derfor har jeg stemt imod betænkningen.

  Siiri Oviir (ALDE), skriftlig. − (ET) Hvis vi kigger nøje på dette og ud fra et juridisk synspunkt, vil den beslutning, vi træffer, ændre Lissabontraktaten, hvilket kræver indkaldelse af et konvent. Men eftersom foranstaltningen har et begrænset dækningsområde og udelukkende vedrører midlertidige ændringer, har jeg taget udgangspunkt i proportionalitetsprincippet og stemt for den midlertidige løsning, der er foreslået af 479 kolleger, nemlig at beslutningsmyndigheden gives til en regeringskonference frem for at indkalde et konvent.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − Jeg stemte imod denne betænkning, fordi jeg er imod, at man ikke indkalder et konvent, når traktaterne skal revideres.

  Rafał Trzaskowski (PPE), skriftlig. – (PL) Beslutningen om ikke at indkalde et konvent var en af de vanskeligste beslutninger i forbindelse med optagelsen af de 18 nye medlemmer af Parlamentet. Vi har netop truffet denne beslutning af respekt for dette instrument, der har til formål at styrke legitimiteten af beslutninger vedrørende den grundlæggende EU-ret. Den må ikke skabe præcedens. Alle vigtige spørgsmål vedrørende traktatændringer såsom valgproceduren kræver fortsat indkaldelse af et konvent. Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Méndez de Vigo, og koordinatorerne for at have truffet denne beslutning, for det var ikke let. Vi har et problem med udnævnelsen af de 18 nye medlemmer, fordi nogle medlemsstater ikke har anvendt den korrekte procedure. Men vi har besluttet, at det vigtigste princip er repræsentativitet. Parlamentet skal frem for alt have en så afbalanceret repræsentation så hurtigt som mulig. Derfor opfordrer vi medlemsstaterne til at gennemføre denne proces hurtigst mulig, idet vi samtidig går ud fra, at alle medlemmerne vil blive valgt ved direkte valg.

Betænkning: Íñigo Méndez de Vigo (A7-0115-2010)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for den fremragende betænkning af min kollega hr. Méndez de Vigo. Det er nødvendigt at finde en overgangsforanstaltning for at kombinere overholdelsen af Lissabontraktaten med artikel 5 i akten af 1976 om valg af medlemmer til Europa-Parlamentet ved direkte, almindelige valg. Derfor er det nødvendigt at øge antallet af medlemmer til 754 i resten af valgperioden 2009-2014.

Jeg glæder mig desuden over ordlyden i punkt 6 i betænkningen, hvor der opfordres til indførelse af et ensartet system for valg af medlemmer til Europa-Parlamentet: "meddeler Det Europæiske Råd, at det har til hensigt snart at fremsætte forslag til bestemmelser for valg af dets medlemmer ved direkte, almindelige valg i henhold til en ensartet valgprocedure i alle medlemsstater og i henhold til fælles principper for alle medlemsstater, og at Parlamentet vil iværksætte en sådan valgreform i henhold til artikel 48, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 223 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; insisterer desuden på, at der skal indkaldes et konvent vedrørende en reform af Europa-Parlamentet, der skal forberede en revision af traktaterne".

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Europa-Parlamentet har accepteret, at 18 nye medlemmer kommer med i Parlamentet i indeværende valgperiode. Denne aftale betyder, at Parlamentet, som blev valgt i juni 2009 i henhold til proceduren i Nicetraktaten, bringer sig i overensstemmelse med Lissabontraktaten, der trådte i kraft den 1. december 2009.

Jeg stemte imod af den ene grund, som efter min mening er af central betydning. Ved valget til Europa-Parlamentet i juni 2009 fandt de fleste medlemsstater det meget sandsynligt, at Lissabontraktaten ville blive ratificeret umiddelbart efter. Derfor tilpassede de afholdelsen af valget. Dette gjaldt ikke Frankrig, som ikke traf nogen forholdsregler for at sikre en nem overgang fra 72 til 74 medlemmer.

Den løsning, man endte med at vælge – udpegelsen af to medlemmer af nationalforsamlingen – er uacceptabel. Siden 1979 er medlemmerne af Europa-Parlamentet blevet valgt ved direkte, almindelige valg af de europæiske borgere og ikke udpeget af de nationale parlamenter. Det er takket være de direkte, almindelige valg, at vi med rette kan tale på alle europæeres vegne. Det forhold, at Parlamentet har accepteret det franske kompromis skaber en bekymrende præcedens for manglende overholdelse af traktaterne.

  Philip Bradbourn (ECR), skriftlig. − Vi glæder os over foranstaltningerne, der betyder, at de 18 ekstra medlemmer kan indtage deres plads i Parlamentet. Men de bør ikke få observatørstatus, før overgangsforanstaltningerne træder i kraft, og de kan indtage deres plads som fuldgyldige medlemmer af Parlamentet. Som observatører ville de nye medlemmer være berettigede til løn og dækning af udgifter, før de får ret til at stemme. Det er forkert, og derfor har vores delegation stemt imod betænkningen.

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg vil gerne give udtryk for den stærkest mulige kritik af Frankrigs beslutning om udpegelsen af de to ekstra medlemmer af Europa-Parlamentet, der skal have plads i Parlamentet som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden.

I modsætning til de 11 andre europæiske lande, der er berørt af denne reform, og som foregreb valget og naturligvis tog udgangspunkt i resultaterne af valget til Parlamentet i juni 2009, har den franske regering besluttet ganske enkelt at udpege to medlemmer fra sit nationale parlament, og det er en skændsel for demokratiet.

Desuden mener vi franske socialister ikke, at de øvrige 16 medlemmer af Parlamentet skal betale prisen for denne fuldstændige mangel på forberedelse fra fransk side, og derfor går vi ind for indkaldelse af en regeringskonference, der vil give disse folkevalgte medlemmer af Parlamentet mulighed for – først som observatører – at komme og spille deres rolle som repræsentanter for de europæiske borgere, der har valgt dem med dette ene mål for øje.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. − (PT) Det seneste valg til Parlamentet (2009) fandt sted, før Lissabontraktaten var trådt i kraft, så Parlamentets sammensætning var stadig den samme som fastsat i Nicetraktaten (736 medlemmer). Det Europæiske Råd accepterede den foreløbige sammensætning, som Parlamentet foreslog i 2007, hvor antallet blev forøget fra 750 til 751. Jeg anså det for mest hensigtsmæssigt, at den nye sammensætning af Parlamentet først blev indført ved det kommende valg i 2014. Men der hersker nu bred enighed om, at det skal ske nu. Derfor skal vi fastsætte regler for, hvordan de 18 ekstra medlemmer (fordelt på 12 medlemsstater) skal vælges. Den nye traktat indeholder en øvre grænse for antallet af medlemmer af Parlamentet fra de enkelte medlemsstater, hvilket betyder, at Tyskland mister tre pladser. Eftersom det ikke er muligt at ophæve et medlems mandat midt under en valgperiode, medfører dette, at Parlamentet midlertidigt vil have 754 medlemmer. Jeg er enig med ordføreren, hr. Mendez de Vigo, i anbefalingen om, at de nye medlemmer skal påbegynde deres mandatperiode samme dag for at undgå regionale skævvridninger af repræsentationen i Parlamentet. Jeg er ikke enig i, at de nye medlemmer skal kunne udpeges af deres nationale myndigheder. Jeg mener kun, at medlemmerne kan erhverve deres legitimitet gennem valg.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Lissabontraktaten øger antallet af medlemmer af Parlamentet fra 736 til 751. Men eftersom valget i 2009 fandt sted, inden Lissabontraktaten trådte i kraft, valgte man kun 736 medlemmer. Parlamentet skulle derfor indføre nye bestemmelser vedrørende sin sammensætning for den resterende del af valgperioden. Delegationen fra Demokratisk Bevægelse stemte ikke for denne tekst af to grunde. Jeg kan ikke acceptere Rådets forslag om at indkalde en regeringskonference uden et konvent bestående af repræsentanter for de nationale parlamenter, stats- eller regeringschefer, Parlamentet og Kommissionen. Denne hasteprocedure "krænker" ikke bare traktaternes ånd, men også deres bogstav. Det skaber en uheldig præcedens. Udpegelsen af to medlemmer af den franske nationalforsamling blandt de 18 ekstra medlemmer af Europa-Parlamentet udgør et alvorligt angreb på den primære lovgivning, hvori det hedder, at medlemmer af Europa-Parlamentet skal vælges ved direkte, almindelige valg og ikke udpeges af deres nationale parlamenter. Det eneste positive resultat af denne episode bliver, at den har henledt opmærksomheden på behovet for at reformere Parlamentets valgprocedure på langt sigt, og mere specifikt det krav, som vi længe har fremført om, at en andel af medlemmerne skal vælges i en europæisk valgkreds.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi man siger, at de 18 ekstra medlemmer fra 12 medlemsstater kan påbegynde deres mandat, så snart de er valgt. Det er beklageligt, at Rådet ikke vedtog de nødvendige foranstaltninger i tide, så disse medlemmer kunne indtage deres pladser, så snart Lissabontraktaten var trådt i kraft.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Det forhold, at Lissabontraktaten ikke trådte i kraft tidlig nok til at være umiddelbart anvendelig ved valget til Parlamentet for valgperioden 2009-2014, medførte et problem, som man efter min mening endelig har fundet en fornuftig løsning på, der afspejler de uundgåelige problemer i en overgangsperiode. Derfor ville det ikke give mening eller være legitimt at fratage folkevalgte medlemmer deres mandater, og det ville heller ikke være fornuftigt at forhindre de medlemsstater, der får forøget antallet af deres repræsentanter, i at udnævne dem i henhold til den lovgivning, der er gældende for deres respektive valgsystemer. De ekstraordinære omstændigheder retfærdiggør på enhver måde de ekstraordinære løsninger, man har indført.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Det er blevet vedtaget, at forøgelsen af det samlede antal medlemmer af Parlamentet med 15 (fra de 736, der angives i Nicetraktaten, til 751) skal forøges yderligere med 18 ekstra medlemmer til fordeling blandt 12 medlemsstater. Tyskland har fået tildelt tre pladser færre i forhold til det maksimale, der angives i EU-traktaten. Lissabontraktaten var ikke trådt i kraft endnu inden valget til Parlamentet i 2009, så dette blev afholdt i henhold til bestemmelserne i Nicetraktaten, hvilket betød, at Parlamentet i dag har 736 medlemmer i stedet for 751. På den anden side betyder Lissabontraktatens ikrafttræden, at de 18 ekstra medlemmer af Parlamentet fra de 12 berørte medlemsstater kan indtage deres plads. Det er ikke muligt at afbryde mandatet for et medlem af Parlamentet midt i valgperioden og dermed reducere det aktuelle antal medlemmer i den tyske delegation med tre. Derfor mener jeg, at ændringen af protokol nr. 36, som Det Europæiske Råd ønsker, udspringer direkte af de nye bestemmelser i Lissabontraktaten og er en gyldig løsning, der vil give alle de medlemsstater, der er berettiget til ekstra pladser, mulighed for at udpege de pågældende medlemmer. Disse 18 medlemmer af Parlamentet skal indtage deres pladser i Parlamentet samtidig for ikke at forstyrre nationalitetsfordelingen i Parlamentet.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Som vi har hævdet, og som det fremgår af denne betænkning, betyder Lissabontraktaten ikke blot iværksættelse af neoliberale, militaristiske og føderalistiske politikker, men er samtidig et instrument, der er fuldt af tvetydigheder og selvmodsigelser såsom dem, der findes i protokol nr. 36 om bestemmelser vedrørende Parlamentets sammensætning. Arrogancen hos traktatens fortalere var så stor, at den forhindrede dem i at gøre disse bestemmelser fleksible, fordi de havde gjort alt for at undgå afholdelsen af folkeafstemninger for at slippe for at skulle lytte til befolkningens stemme i EU-landene og for en gentagelse af nej'et til den såkaldte forfatningstraktat fra befolkningerne i Frankrig og Nederlandene. Den irske befolkning sagde også nej til denne parodi på en tekst, og først efter en hel del pres og afpresning fik man dem til at stemme ja, men det var allerede efter valget til Parlamentet.

Denne betænkning har vist, at en række medlemmer af Parlamentet forsøger at cementere EU's føderalistiske kurs ved at påkalde sig en demokratisk legitimitet, som traktaten ikke har. Disse medlemmer forsøger også at få de nationale lovgivninger yderligere underlagt EU's interesser gennem forslag om at indføre en ensartet valgprocedure i alle medlemsstater, hvilket er de enkelte medlemsstaters suveræne enekompetence, og de kræver, at der indkaldes et konvent, der skal arbejde med en reform af Parlamentet med henblik på at forberede en revision af traktaterne.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Hvad enten traktaterne revideres gennem en regeringskonference eller et konvent ændrer absolut intet med hensyn til problemets kerne. Enten på grund af inkompetence, forsømmelighed eller politisk fejlberegning nægtede et enkelt land, Frankrig, at foregribe Lissabontraktatens ikrafttræden med hensyn til landets repræsentation i Europa-Parlamentet, selv om der kom gentagne krav om dette fra adskillige politiske grupper, inklusive min egen. Derfor er Frankrig i dag det eneste af de 27 lande, der vil udnævne to nye medlemmer af Europa-Parlamentet indirekte ved en beslutning truffet af et nationalt parlament, hvis afstemningssystem er særdeles uretfærdigt. Alt dette er en krænkelse af traktaterne og af akten fra 1976, hvori det hedder, at medlemmerne af Europa-Parlamentet skal vælges ved direkte, almindelige valg. Desuden er Gruppen for Den Progressive Alliance af Socialister og Demokrater i Parlamentet medskyldig, for selv om den led et alvorligt nederlag ved valget i 2009, vil den overtage en af de to ekstra pladser. Dette er skumle planer udtænkt mellem venner og med støtte fra Parlamentet. Men for at få denne anomali igennem skjuler ordføreren sig bag foranstaltningens midlertidige karakter. Midlertidig? De nye franske medlemmer skal sidde i fire år, hvilket svarer til mere end 80 % af Parlamentets valgperiode. Jeg ville have forventet, at vores kolleger havde stået mere fast, både med hensyn til at holde ord og i forsvaret for de demokratiske principper.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for adskillige ændringsforslag, der havde til formål at understrege det uacceptable i Frankrigs valg, idet man her udnævner medlemmer fra sit nationale parlament til Europa-Parlamentet sammen med 16 andre, der stillede op til valget den 7. juni 2009. Efter min mening strider denne løsning, der helt klart blev truffet som følge af en fuldstændig mangel på forberedelse, mod grundlæggende demokratiske principper og giver anledning til vigtige spørgsmål om Parlamentets demokratiske legitimitet. På den anden side må vi ikke blokere for de andre medlemmer af Parlamentet, der er blevet udnævnt i fuld overensstemmelse med traktaternes ånd. Denne sag viser netop, hvor nødvendigt det er, at vi fremover får en ensartet metode for valg af medlemmer til Parlamentet ved direkte, almindelige valg med denne reform, der skal gennemføres i form af et konvent.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − Jeg stemte imod denne betænkning på grund af vores centrale ændringsforslag, hvori vi kræver, at medlemmerne til Parlamentet skal vælges ved direkte, almindelige valg.

Betænkning: Íñigo Méndez de Vigo (A7-0115/2010 – A7-0116-2010)

  Carlo Casini (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg har helt klart stemt for de to betænkninger af hr. Méndez de Vigo. Jeg er tilfreds af to årsager, nemlig at det udvalg, som jeg er formand for, reagerede hurtigt og nåede frem til en foreløbig aftale, og at den aftale banede vejen for den, der i dag blev vedtaget på plenum med meget stort flertal.

Set i dette lys har jeg støttet tanken om at stemme imod punkt 5, der blev indført gennem et ændringsforslag af mig selv, som jeg fremsatte i udvalget, hvori jeg understregede, at udpegelsen af de 18 nye medlemmer så vidt mulig skulle ske i overensstemmelse med akten fra 1976 om valg til Europa-Parlamentet, hvori det kræves, at medlemmerne skal vælges direkte af de europæiske borgere. Derfor vil jeg foretrække en automatisk metode, hvor de kandidater, der har opnået flest stemmer, men som ikke blev valgt ved det seneste valg til Europa-Parlamentet, får plads i Parlamentet. Men hvis det nationale valgsystem ikke giver mulighed for at foretage en sådan beregning, kan vi lade de nationale parlamenter forestå udnævnelsen.

Beslutningsforslag: Kirgisistan (RC-B7-0246/2010)

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Den politiske krise i Kirgisistan er endnu et kapitel i destabiliseringen i Centralasien, en region, der jo er betydningsfuld for Europa på grund af det vigtige spørgsmål om, hvor vi henter vores energikilder og råstoffer, og for USA og Rusland i lyset af landets strategiske placering. Dette er desværre det skuffende udfald af revolutionen i 2005, som havde givet håb om virkelige ændringer af den politiske dynamik i den lille tidligere sovjetrepublik, og som sammen med begivenhederne i Ukraine og Georgien samme år syntes at indvarsle en roligere geopolitisk fremtid for regionen som helhed. I dag høster Kirgisistan desværre de bitre frugter af en forandring, der aldrig kom, og det beslutningsforslag, vi skal stemme om, indeholder de nødvendige og relevante retningslinjer, som Parlamentet skal udstikke for de europæiske organer, der vil blive direkte involveret i det kirgisiske spørgsmål i internationale og diplomatiske fora. Vi håber, at Kommissionen og Rådet vil samarbejde konsekvent med hinanden om disse retningslinjer og frem for alt vil gøre det hurtigt, hvilket desværre ikke har været tilfældet i andre tilfælde for nylig, hvilket er helt utilladeligt. Det var med et oprigtigt håb om, at en indsats fra europæisk side ville have en positiv indvirkning på stabiliseringen i Kirgisistan, at jeg stemte for det fælles beslutningsforslag.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Kirgisistan er et produkt af det tidligere Sovjetunionens opløsning, som stormagterne strides om, og landet synes at være på vej ned i et hul med politisk agitation og opløsning af den politiske og sociale struktur, hvilket de europæiske institutioner og medlemsstaternes regeringer skal blive bedre til at overvåge. Europa skal rette op på sin forholdsvise mangel på viden om de centralasiatiske republikker, og vi skal søge efter kanaler til forbindelser og kommunikation, der kan give bedre adgang til flere oplysninger og en mere detaljeret overvågning af deres respektive situationer. Jeg glæder mig over, at EU står fast på at gøre spørgsmål om frihed, demokrati og menneskerettigheder til det centrale i vores dagsorden for Kirgisistan. Jeg håber også, at den midlertidige regering vil vise sig at holde ord og gennemføre reformer, hvor man ikke undlader at tage hensyn til disse spørgsmål. Meddelelsen om udskrivelse af valg og en folkeafstemning om en forfatning er et opmuntrende tegn for den nærmeste fremtid.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Ifølge uafhængige iagttagere var sidste års præsidentvalg i Kirgisistan, hvor Kurmanbek Bakijev blev genvalgt, præget af massiv valgsvindel. Desuden er Bakijevs styre efter hans oprindelige løfter om demokrati løftet blevet autoritært. Efter massedemonstrationer blev præsident Bakijev tvunget til at flygte fra hovedstaden, og hans plads blev overtaget af en midlertidig regering ledet af oppositionslederen Roza Otunbajeva, der udstedte et dekret om overdragelse af magten og en ordre om overholdelse af Kirgisistans forfatning. I mellemtiden flygtede Bakijev fra landet og søgte tilflugt i Kasakhstan. Kirgisistan tiltrækker sig særlig interesse fra USA og Rusland på grund af landets strategiske placering midt i Centralasien. EU og Centralasien står over for fælles udfordringer med hensyn til energi, kampen mod klimaændringer, bekæmpelse af narkotikasmugling og kampen mod terror. Derfor skal EU samarbejde aktivt med den midlertidige regering om at afsøge og udforske mulighederne for at fremme god regeringsførelse, et uafhængigt retsvæsen og andre af EU's politiske målsætninger, der er nedfældet i strategien for Centralasien.

  Jacek Olgierd Kurski (ECR), skriftlig. – (PL) Som medforfatter til Parlamentets beslutningsforslag om Kirgisistan vil jeg gerne takke de medlemmer, der stemte for dette dokument i dag. Især vil jeg fremhæve den midlertidige kirgisiske regerings hensigt om at indlede arbejdet med en forfatningsreform og den hurtige etablering af grundlaget for afholdelse af demokratiske parlamentsvalg. Det forklarer appellen til den midlertidige regering om at opfylde Kirgisistans internationale forpligtelser og sikre en fri og retfærdig valgproces. Vi følger bekymret begivenhederne i Kirgisistan, og det omfatter opretholdelsen af en uafbrudt forsyningskorridor for NATO og andre internationale kræfter, der er med i missionen i Afghanistan. Det er vigtigt, at EU og Parlamentet følger situationen i Kirgisistan meget tæt, at de får den nødvendige hjælp, og at vi støtter dialogen mellem alle grupper i det kirgisiske samfund.

  Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for beslutningsforslaget om Kirgisistan, for som medlem af delegationen til Centralasien mener jeg, at jeg er nødt til i det mindste at give den støtte til en nation, som i de seneste uger har befundet sig i en meget vanskelig situation. I beslutningsforslaget opfordres der til en standsning af volden, en dialog mellem konfliktens parter og overholdelse af frihedsrettighederne, menneskerettighederne og retsstatsprincippet, og det understreges, at en sammenhængende og stabil forfatningsramme er vigtig, for at demokratiet kan sikres. Jeg mener derfor, at det internationale bistandsprogram skal iværksættes så hurtigt som muligt, og at EU skal påtage sig en førende rolle i forbindelse med dette program.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Den aktuelle situation i Kirgisistan giver anledning til bekymring, navnlig fordi landet ligger i en meget vigtig del af Centralasien med en geostrategisk placering nær ved Afghanistan og tæt på Ferganadalen. Der er behov for en FN-ledet international undersøgelse af begivenhederne for at finde frem til, hvor ansvaret ligger. Det er vigtigt, at den særlige repræsentant for Centralasien følger situationen meget nøje i tæt samarbejde med EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand i Kommissionen.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Parlamentets forslag til beslutning RC-B7-0246/2010 af 6. maj 2010 om situationen i Kirgisistan er et vigtigt signal fra EU og hele Europa. Vi skal vise de kirgisiske borgerne og de kirgisiske myndigheder − og ikke kun ved at vedtage beslutningsforslag, at vi støtter styrkelsen af demokratiet og udviklingen af samfundet, befolkningens sikkerhed og en bæredygtig vækst.

Parlamentet skal være en institution, der støtter enhver udsigt til demokrati, og som ikke accepterer nogen undtagelser fra den vej. Ændringerne i Kirgisistan er et resultat af det, der er sket i de seneste par år, og af de kortvarige forhåbninger, tulipanrevolutionen vakte. Vi kan og vil ikke tolerere valgsvindel og den milde form for autoritært styre, der er begyndt at tage form i Kirgisistan. De eneste foranstaltninger, vi kan og vil støtte, er demokratiske foranstaltninger, for de er selve grundlaget for EU. Vi kan fra vores side ikke acceptere andre foranstaltninger. Jeg håber, at beslutningsforslaget om Kirgisistan kun er et af mange skridt, vi vil tage. Det forventer hele Europa af os.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for beslutningsforslaget sammen med det store flertal og for de to mundtlige ændringsforslag, der blev stillet under afstemningen.

  Vilja Savisaar (ALDE), skriftlig. − (ET) De begivenheder, der fandt sted i Kirgisistan i begyndelsen af april − det er nu allerede en måned siden − havde alvorlige følger både for landets interne regeringssituation og for de internationale forbindelser. Som et resultat af dette, har Rusland øget sin indflydelse i Kirgisistan både militært og økonomisk, og det var, hvad man kunne forvente i lyset af de tidligere økonomiske bånd mellem disse to lande. Rusland har samtidig lovet at give økonomisk bistand både gennem en direkte finansiel støtte og ved at sælge gas- og olieprodukter til en favorabel pris. I den betænkning, vi drøfter i dag, understreges det, at EU og FN skal være med til at sikre, at man får valgt en demokratisk regering, og at krænkelserne af menneskerettighederne i landet bringes til ophør.

Det er helt afgjort rigtigt, at der er et ønske om at begrænse korruptionen i den offentlige sektor og i retssystemet, hvilket sandsynligvis nødvendiggør en reform af den offentlige sektor og en sikring af retssystemets uafhængighed. Men alt dette hænger direkte sammen med landets økonomiske situation, og det er derfor nødvendigt, at EU, FN og Rusland samarbejder, for ellers vil man ikke prioritere Kirgisistan, men alle "stormagterne" vil i stedet forsøge at udnytte situationen til egne formål. Jeg støtter derfor dette beslutningsforslag, som opfordrer alle parter til at samarbejde for at sikre, at menneskerettighederne overholdes, at man udvikler et demokrati, reformerer den offentlige sektor og sikrer retssystemets uafhængighed. Men det vil efter min mening tage et stykke tid, før landet når den ønskede grad af demokrati, for for at det kan ske, er det nødvendigt, at besættelsen af stillingerne foregår i åben konkurrence, i stedet for at stillingerne som nu bliver tildelt slægtninge.

Forslag til beslutning: Elektriske køretøjer (B7-0261/2010)

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg hilser den nylige meddelelse om rene og energieffektive køretøjer velkommen. Indførelsen af elbiler på markedet kan give den europæiske industri konkurrencefordele. Men vi må imidlertid ikke glemme, at Europa for øjeblikket indtager en førende stilling inden for automobilsektoren, og vi kan ikke risikere at miste denne konkurrencefordel. Jeg opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe de nødvendige betingelser for, at der kan oprettes et indre marked for elektriske køretøjer. Jeg vil ligeledes understrege, at det er nødvendigt at harmonisere standarderne for batterier og kompatible opladningspunkter i de forskellige medlemsstater. Det er også vigtigt at skabe skatteincitamenter gennem passende elpriser for forbrugerne. En anden væsentlig faktor er moderniseringen af elnettene. Jeg opfordrer til større investering i forskning og udvikling af intelligente net og batteriteknologi for at udnytte råstofferne mere effektivt. Jeg beder derfor om, at der satses på at bevare Europas førende stilling på verdensmarkedet inden for automobilindustrien.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget, fordi jeg mener, at elektriske køretøjer kan bidrage til at nå målsætningerne i Europa 2020-strategien, som består i at udvikle en økonomi, der er baseret på viden og innovation, og fremme en økonomi, der er mere effektiv i anvendelsen af sine ressourcer, dvs. en økonomi, der er mere miljøvenlig og mere konkurrencedygtig.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) På et tidspunkt, hvor det ikke længere kan undgås at diskutere CO2-emissionerne, fordi det er et afgørende spørgsmål i debatten om klimaændringerne, og hvor de svingende brændstofpriser betyder, at vores aktuelle afhængighed af olie og deraf afledte produkter ikke længere er holdbar, i hvert fald på lang sigt, er det vigtigt at finde andre alternativer. Vi skal derfor sætte innovation i de økonomiske og sociale behovs tjeneste og forsøge at finde løsninger, som er videnskabelig og økonomisk levedygtige. Elektriske køretøjer er en vigtig innovation med et stort markedspotentiale, især på lang sigt, da de udleder mindre CO2 og andre forurenende stoffer, og fordi de har en bedre energieffektivitet, samtidig med at de fremmer innovation baseret på en teknologisk førerposition. I lyset af ovenstående skal der etableres en europæisk strategi for elektriske køretøjer, der støtter industrien i udviklingen af en ren og funktionsdygtig teknologi og fremmer oprettelsen af et indre marked for elektriske køretøjer. Men jeg skal ikke desto mindre endnu en gang advare om, at vedtagelsen af en europæisk strategi ikke må medføre, at der indføres en række komplicerede bestemmelser, der kommer til at tynge industrien og derved bringer dens effektivitet og levedygtighed i fare.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) De udfordringer, som klimaændringer, CO2-emissioner og andre forurenende stoffer udgør, og de svingende brændstofpriser har skabt et positivt klima for udviklingen af elektriske køretøjer i hele verden. Elektriske køretøjer bidrager til at nå Europa 2020-prioriteterne om fremme af innovation og viden (intelligent vækst), fremme af en mere ressourceeffektiv og grønnere økonomi (bæredygtig vækst), og de medvirker ligeledes til økonomisk vækst ved at skabe arbejdspladser (inklusiv vækst). Det er vigtigt, at de høje omkostninger ved elektriske køretøjer, som først og fremmest skyldes prisen på batterierne, nedbringes, hvilket kræver forskning og innovation. Jeg er derfor glad for den prioritet, det spanske formandskab tillægger udviklingen af elektriske køretøjer i forbindelse med bekæmpelsen af klimaændringerne, og jeg hilser Kommissionens meddelelse af 27. april 2010 om en europæisk strategi for rene og energieffektive køretøjer velkommen. Jeg mener, at der skal skabes de nødvendige betingelser for et indre marked for elektriske køretøjer, samtidig med, at man sikrer en effektiv koordinering af politikkerne på EU-plan for at undgå negative følger, navnlig for beskæftigelsen. En sådan koordinering fremmer kompatibilitet og interoperabilitet.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Vi mener, at det er nødvendigt at udvikle elbiler som et alternativ til køretøjer, der bruger fossilt brændstof. I lyset af den luftforurening, sådanne køretøjer forårsager, og i lyset af den uafvendelige udtømmelse af de fossile brændstofreserver, især olie, i de kommende årtier i det usandsynlige tilfælde, at vi fastholder det nuværende energiparadigme, fremstår udviklingen af elektriske køretøjer som en vigtig mulighed. Men de begrænsninger og problemer, der stadig består i forbindelse med elektriske køretøjer, og som blev nævnt under forhandlingen, kan ikke ignoreres. Som vi sagde, betyder disse begrænsninger og problemer, at det ikke er tilrådeligt at løbe kommercielle og markedsføringsmæssige risici. De er i stedet en advarsel om, at det er nødvendigt med mere forskning og udvikling for at forbedre de elektriske køretøjers egenskaber og reducere omkostningerne. Først og fremmest skal målsætningen om et kulstoffattigt transportsystem i 2050, som er nævnt i betænkningen, omfatte en betydelig stigning i de forskellige former for massetransport og offentlig transport. Man skal fremme anvendelsen af dem og gøre dem tilgængelige for alle. De elektriske køretøjer skal have en fremtrædende plads i denne proces.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for dette forslag til beslutning, som bl.a. gør det muligt at standardisere opladere til elbiler, fordi de europæiske borgere har alt at vinde ved etableringen af et europæisk marked for elektriske køretøjer og endog ved skabelsen af et globalt marked. Disse foranstaltninger styrker derfor EU's position, når det gælder bekæmpelse af forureningen og beskyttelse af miljøet, fordi de fremmer anvendelsen af rene køretøjer, uanset hvilke. De fremmer ligeledes støtten til forskning og innovation, og de har således en positiv indvirkning på EU's konkurrencedygtighed inden for teknologi. Vedtagelsen af dette forslag til beslutning varsler sandsynligvis begyndelsen til en ny samfundsmodel, der tager højde for de forskellige miljømæssige, sociale, teknologiske og demografiske udfordringer. Jeg stoler på, at de andre europæiske institutioner støtter os i dette forehavende.

  Iosif Matula (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg støtter fremme af elektriske køretøjer som en mellemlang og langsigtet prioritet. Vi skal undersøge, hvordan medlemsstaterne kan tilskyndes til at vedtage en fælles strategi for standardiseringen af elektriske køretøjer. En vellykket strategi kan helt bestemt reducere omkostningerne for brugerne og derved gøre de elektriske køretøjer mere tiltrækkende. Manglende koordinering på europæisk plan betyder, at det ikke blot er forbrugerne, der skal betale højere priser. Fabrikanterne skal også standardisere deres industrielle specifikationer, hvilket påvirker omkostningerne direkte. Så hvis vi skal gå i den ønskede retning, er det nødvendigt at sætte fokus på standardiseringsprocedurerne. Vi skal undersøge, hvordan vi kan tilskynde de europæiske forbrugere til at køre i elbiler. Her mener jeg, at de lokale myndigheder har en vigtig rolle at spille. De vil kunne tjene som eksempel for de europæiske forbrugere, og de vil ligeledes kunne tilskynde til brug af elbiler ved at levere den nødvendige infrastruktur og ved fordelagtige ordninger i forbindelse med de forskellige afgifter, som opkræves for f.eks. parkering og forurening. Jeg mener, at de europæiske institutioners brug af elbiler kunne tjene som eksempel og sende et positivt signal. Man bør forsøgsvis oprette en miniflåde af elbiler så hurtigt som muligt som et alternativ til de nuværende transportformer.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Den stigende bekymring omkring CO2-emissioner og klimaændringer har skabt et presserende behov for, at der hurtigt gøres en indsats for at gøre elektriske køretøjer til et levedygtigt alternativ til de køretøjer, vi bruger nu. En større brug af denne form for transport bidrager positivt til, at man kan nå målsætningerne i Europa 2020-strategien. EU skal derfor investere stort i skabelsen af et forsyningsnetværk, som effektivt dækker hele EU's område. Der skal ligeledes tages effektive skridt til at fjerne en række hindringer, som for øjeblikket betyder, at denne transportform ikke er attraktiv.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) I lyset af vores svindende ressourcer har de elektriske køretøjer reelt et potentiale til at blive et ægte miljøvenligt alternativ, forudsat at vi fortsætter med at udvikle dem. Men det vil kun ske, hvis både fremstillingsprocessen og bilernes drift virkelig er ikkeressourceintensiv og miljøvenlig. Elektriske og hybride fremdriftssystemer er endnu på barnestadiet, og det er nødvendigt at fastsætte en standardiseret ramme uden at prioritere denne teknologi frem for andre fremdriftssystemer. I det foreliggende forslag tales der alt for lidt om andre alternative fremdriftssystemer, og derfor afholdt jeg mig fra at stemme.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Udviklingen af elektriske køretøjer kan have mange fordele. Fremme af elektriske køretøjer vil i stor udstrækning være med til at bekæmpe klimaændringerne, ved at man går over til renere og mere avancerede teknologier, ved fremme af innovation og ved at begrænse vores energiafhængighed. En udvikling af denne teknologi omfatter også andre aspekter, der skal tages med i betragtning, som f.eks. afviklingen af administrative og andre hindringer, som kunne have en negativ indvirkning på kørslen med grønne biler. Det er ligeledes nødvendigt at give incitamenter til omskoling af folk, der arbejder i bilindustrien, således at de kan erhverve sig de nødvendige færdigheder. Efter min opfattelse er beslutningsforslaget meget afbalanceret, fordi det indeholder alle de ovennævnte spørgsmål, og det er grunden til, at jeg stemte for.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. − (IT) For at kunne vurdere indvirkningen af de foranstaltninger, vi drøfter, skal vi analysere de statistikker, som Kommissionen nævnte. I 2007 boede 72 % af den europæiske befolkning i byområder, som er nøglen til vækst og beskæftigelse. Byer har brug for effektive transportsystemer for at kunne støtte økonomien og sikre deres indbyggeres velbefindende.

Ca. 85 % af EU's BNP skabes i byerne. Det er i dag byområdernes opgave at gøre transporten bæredygtig, når det gælder miljø (CO2, luftforurening, støj), konkurrence (overbelastning) og den sociale dimension (demografiske ændringer, inklusion, sundhed). Om vi klarer denne udfordring er afgørende for, at EU's samlede strategi om bekæmpelse af klimaændringerne, opnåelse af 20/20/20-målsætningen og fremme af sammenhørigheden kan føre til et vellykket resultat.

Ni ud af 10 europæiske borgere mener, at det er nødvendigt at forbedre trafiksituationen i deres område. Jeg er overbevist om, at en koordineret EU-indsats kan bidrage til at styrke markedet for nye teknologier for rene køretøjer og alternative brændstoffer. Vi kan på denne måde tilskynde forbrugerne til på lang sigt at vælge renere køretøjer eller renere transportformer, til at bruge en mindre overbelastet infrastruktur eller færdes på andre tidspunkter. Jeg støtter fuldt ud disse initiativer, som på mellemlang og lang sigt har til formål at forbedre vores vaner i tråd med den økonomiske og industrielle udvikling i hele EU.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − Jeg fulgte min gruppe og stemte for dette forslag til beslutning, selv om vores ændringsforslag om at fremskynde revisionen af lovgivningen om typegodkendelse ikke blev vedtaget.

Forslag til beslutning: Gruppefritagelsesforordning for motorkøretøjer (B7-0245/2010)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) 380 000 virksomheder er involveret i forhandlingen af motorkøretøjer og tjenesteydelser. Det er næsten alle sammen små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger 2,8 mio. mennesker. Siden 1985 har motorkøretøjsbranchen været underlagt en gruppefritagelsesforordning under den europæiske konkurrenceret for at tage højde for branchens særlige kendetegn, dvs. den oligopolistiske situation og produkternes højtekniske karakter og lange levetid. Men i dag foreslår Kommissionen at ophæve den gældende undtagelse for salg af nye køretøjer. Kun eftersalgsmarkedet (reparations- og vedligeholdelsesydelser og reservedele) vil fortsat være underlagt en særlig fritagelsesordning. Dette beslutningsforslag, som jeg allerede støttede i Økonomi- og Valutaudvalget, og som jeg stemte for igen i dag i plenarforsamlingen, udsender et klart budskab fra Parlamentet. Det kommer efter detaljerede høringer af motorkøretøjsbranchen. I beslutningsforslaget opfordres Kommissionen til at tage højde for flere elementer, som ville kunne destabilisere magtbalancen mellem motorkøretøjsproducenterne og forhandlerne til skade for forbrugerne.

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg besluttede at stemme for dette beslutningsforslag, da det fremhæver de iboende problemer i Kommissionens forslag til en gruppefritagelsesforordning for motorkøretøjer.

Kommissionens henstilling om at ændre visse bestemmelser i den gældende forordning for dette område ved at gøre det obligatorisk for bilforhandlerne, at 80 % af deres salg skal komme fra et enkelt bilmærke, ville øge forhandlernes afhængighed af fabrikanterne med risiko for at begrænse konkurrencen i sektoren, og det mindsker forbrugernes valgmuligheder.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Da Kommissionen er begyndt at revidere den gældende lovgivning for motorkøretøjer, navnlig forordning (EF) nr. 1400/2002 ("MVBER") og forordning (EF) nr. 2790/1999 ("GBER"), er det vigtigt at bemærke, at EU og dets medlemsstater for øjeblikket står i en hidtil uset økonomisk og finansiel krise, som har haft en reel og markant indvirkning på automobilindustrien. Denne industri er stadig afgørende for Europas økonomi, da den bidrager til beskæftigelse, teknologisk innovation og konkurrencedygtighed. Det skal vi huske på, og de nye forordninger skal derfor tage højde for nødvendigheden af, at der på mellemlang og lang sigt skabes de nødvendige betingelser for den europæiske automobilindustris bæredygtighed, således at den stadig kan føre an inden for teknologi og innovation og være økonomisk levedygtig. I lyset af det, vi lige har stemt om vedrørende elektriske køretøjer, skal den nye lovgivningsramme skabe incitamenter til fremstilling og anvendelse af denne type af køretøjer og til miljøforskning og udvikling af køretøjer, der er mindre miljøskadelige og har lavere emissioner.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Vi stemte imod beslutningsforslaget, som principielt støtter den aktuelle revision af de konkurrenceregler, der gælder for distribution og reparation i automobilbranchen. I beslutningsforslaget hilser man afskaffelsen af fritagelsen og anvendelsen af den almindelige konkurrenceret velkommen. Som sædvanlig er det, under dække af en forudgående høring, de mest indflydelsesrige og de mest effektive lobbyister, som ikke nødvendigvis repræsenterer industrien, der vinder, for slet ikke at tale om dogmet om en gavnlig konkurrence for alle. På den anden side vil de bestræbelser, som erhvervet har gjort sig for at tilpasse sig til den gældende lovgivning, falde fra hinanden. Det er rigtigt, at hvad enten man bygger op eller bryder ned, er det stadig væk handling. Spørgsmålet er, om det er Kommissionens og især generaldirektoratet for konkurrences mål at berettige sin egen eksistens ved at udarbejde love i stedet for at gennemføre forordninger, der lever op til kravene om kvalitet og sikkerhed for tjenesteydelser og produkter. Det er krav, der er nødvendige overalt, men især inden for automobilbranchen.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) De af Kommissionen foreslåede ændringer er især i modstrid med de små og mellemstore virksomheders interesser inden for motorkøretøjsbranchen. Denne branche er desuden styret af et stort antal komplicerede bestemmelser, f.eks. i forbindelse med sikkerhed og miljø, og konkurrencelovgivningen skal derfor baseres på dette markeds særlige kendetegn. Jeg stemte imod kommissionens forslag.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. − (IT) Kommissionen vedtog i juli 2002 en gruppefritagelsesforordning for distributionsaftaler inden for motorkøretøjsbranchen til erstatning af forordning (EF) nr. 1575/95.

Hovedformålet med Kommissionens konkurrencepolitik er at sætte de berørte virksomheder i stand til at drage fordel af en sikkerhedszone gennem vedtagelse af gruppefritagelsesforordninger, der skal sikre et ordentligt tilsyn med markederne. Gruppefritagelserne er derfor med til at skabe retlig sikkerhed, samtidig med at man sikrer en konsekvent anvendelse af de europæiske regler. Jeg skal understrege, at denne forhandlings betydning består i at fremlægge retningslinjerne for den fremtidige retlige ramme, som efter forordningens udløb skal gælde for aftalerne om forhandling af motorkøretøjer og de dertil hørende serviceydelser efter salget.

Jeg opfordrer derfor Kommissionen til, at den, når den træffer beslutning om rækkevidden af gruppefritagelsen for automobilindustrien, tager højde for konkurrenceforholdene på de største markeder og nødvendigheden af skarpt at skelne mellem markederne for salg af nye motorkøretøjer og markederne for reparations- og vedligeholdelsesydelser og/eller salg af reservedele. Jeg skal endnu en gang understrege, at det er vigtigt at støtte disse forslag. De modvirker individuelle initiativer til fordel for konkurrencen mellem forhandlere og reparationsvirksomheder og fremmer branchens udvikling.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Den såkaldte gruppefritagelsesforordning, som blev indført på europæisk niveau i 2002 for at øge konkurrencen inden for motorkøretøjsbranchen og give forbrugerne konkrete fordele, er ved at udløbe. Kommissionen har i sit forslag til revision indført ændringer, som vil få bekymrende konsekvenser for forbrugerne, når det gælder udbud, kvalitet og pris. Det er grunden til, at vi benytter os af dette beslutningsforslag, som jeg støttede, til at udtrykke vores klare forbehold, hvad angår visse af de forslag, der ligger på bordet. Her tænker jeg navnlig på kravet om "kun ét mærke", som har negative konsekvenser for forbrugernes valgmuligheder og forhandlernes uafhængighed af fabrikanterne. Jeg vil ligeledes gerne udtrykke min bekymring over, at der mangler en garanti for tilstrækkelig adgang for alle parter til tekniske oplysninger og reservedele, hvilket i praksis begrænser valgfriheden for den forhandler eller det værksted, som forbrugeren måtte henvende sig til. Og endelig skal vi minde om, at Kommissionen hurtigst muligt skal tackle nye former for antikonkurrencemæssige tiltag, der forsøger at binde kunderne, som f.eks. kravet om at serviceeftersyn skal være betinget af, at reparation og vedligeholdelse udelukkende sker i en virksomhed inden for det pågældende mærkes distributionsnet.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for dette forslag til beslutning sammen med et stort flertal af Parlamentet.

Betænkning: Alojz Peterle (A7-0121/2010)

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. − (PT) Kræft er en af de største sundhedsudfordringer i Europa, og det er den næststørste dødsårsag i EU med 3 mio. nye tilfælde og 1,7 mio. dødsfald hvert år. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen kunne mindst en tredjedel af alle kræfttilfælde forhindres. Det er derfor vigtigt, at alle interesserede parter i hele EU gør en kollektiv indsats for at bekæmpe kræft. Et af formålene med Kommissionens forslag om et europæisk partnerskab om en indsats mod kræft – 2009-2013 er at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at tackle kræft ved at forbedre rammen for kortlægning og deling af viden, kapacitet og ekspertise i kræftforebyggelse og -kontrol ved at inddrage de relevante aktører i EU i en kollektiv indsats. Jeg er glad for målsætningen om at reducere kræftbyrden ved at indføre screening for 100 % af befolkningen i 2013, når det gælder brystkræft, livmoderhalskræft og endetarms- og tyktarmskræft, og at medlemsstaterne opfordres til at gennemføre de tidligere nævnte retningslinjer. Af alle disse grunde stemte jeg for betænkningen om et europæisk partnerskab om en indsats mod kræft.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da Kommissionens forslag om et europæisk partnerskab om en indsats mod kræft er et fremragende initiativ til at bekæmpe denne frygtelige sygdom mere effektivt. Kræft er et af de vigtigste områder for en indsats inden for folkesundheden, da 3,2 mio. europæere hvert år får konstateret kræft, som er den næsthyppigste dødsårsag efter hjertesygdomme. Formålet med det af Kommissionen foreslåede partnerskab er at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at tackle kræften ved at fastlægge en ramme for kortlægning og deling af viden, kapacitet og ekspertise inden for kræftforebyggelse og -kontrol. Jeg vil gerne understrege, at det er nødvendigt at inddrage alle interesserede parter i hele EU i en kollektiv indsats til bekæmpelse af kræft, hvis det skal lykkes os at nedbringe antallet af kræfttilfælde i Europa markant. Jeg er enig i Parlamentets opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om yderligere at forbedre og konsolidere initiativer, som enten direkte eller indirekte hjælper kræftpatienterne. Jeg er også enig i, at Kommissionen og medlemsstaterne skal sikre, at alle de patienter, der har brug for det, har lige adgang til kræftmedicin i alle medlemsstater. Derfor er dette partnerskab om bekæmpelse af kræft, som Kommissionen har taget initiativ til, et meget vigtigt skridt i retning af et fælles socialt og politisk partnerskab for hele Europa med det formål at reducere Europas kræftbyrde.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Prognoserne om en eksponentiel stigning i antallet af kræfttilfælde er ment som en advarsel til det internationale samfund. En ud af tre europæere vil få konstateret kræft i deres levetid. Denne grusomme sygdom er rent faktisk den anden mest almindelige dødsårsag i Europa. Parlamentet bruger det beslutningsforslag, der er blevet vedtaget, til at henlede opmærksomheden på, at der stadig eksisterer uacceptable forskelle i Europa, når det gælder kræftscreening og behandling. En tredjedel af de konstaterede kræfttilfælde har dødelig udgang for patienten, fordi diagnosen bliver stillet for sent. Det er en realitet, som Europa skal sørge for at ændre gennem oplysningsprogrammer, bevidstgørelse af offentligheden og lettere adgang til lægetjenester af høj kvalitet. Sidst men ikke mindst vil jeg understrege, at EU for øjeblikket ikke gør nok med hensyn til forskning i denne sygdom, som man stadig ved for lidt om. Forskning og forebyggelse står i frontlinjen i bekæmpelsen af denne sygdom. Det vil give resultater på mellemlang sigt. Kræfttilfældene skal nedbringes, således at Europa kan nå det ambitiøse mål, som Kommissionen har sat, nemlig at reducere antallet af nye kræfttilfælde med 15 % i 2020, idet man tager højde for den stigende tendens, der skyldes befolkningstilvæksten og en aldrende befolkning.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg er glad for Kommissionens forslag om at etablere et europæisk partnerskab om en indsats mod kræft for perioden 2009-2013, fordi jeg mener, at kræftbekæmpelsen er en vigtig del af sundhedsstrategien. Men jeg opfordrer ikke desto mindre til, at man som primærforebyggelse gennemfører foranstaltninger, der tilskynder til en sund livsstil, da det er en afgørende faktor for at forbedre sundheden. Miljøfaktorer påvirker ligeledes sundheden, og det er derfor nødvendigt at tackle de miljøproblemer, der forårsager udviklingen af bestemte kræftformer. Af disse grunde er det vigtigt med en tværfaglig og integreret tilgang på de forskellige områder, hvor der skal sættes ind, som f.eks. uddannelse, miljø, forskning og sociale spørgsmål. En større koordination mellem de forskellige kræftforskningscentre i EU er ligeledes nødvendig. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på behovet for bedre at udnytte de midler, der er sat af til kræftbekæmpelse i det syvende rammeprogram, samt behovet for omfattende forskningsprogrammer. Det er vigtigt også at medtage midler til fremme af kræftforebyggelse i de finansielle overslag.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) En ny omfattende tilgang til kræft er nødvendig, fordi sygdommen stiger med næsten epidemisk hast på globalt plan, og det er en af de største dødsårsager i verden. Den tegner sig for næsten 13 % af de samlede dødsfald i 2004 (omtrent 1,7 mio. dødsfald om året). Det var den næststørste dødsårsag i 2006, og størstedelen af dødsfaldene skyldtes lungekræft, endetarms- og tyktarmskræft og brystkræft, en ud af tre europæere oplever at få konstateret kræft i deres levetid, og en ud af fire europæere dør af kræft. Det er nødvendigt, at der klart satses på forebyggelse og national screening, da man ved, at korrekt forebyggelse og tidlig behandling betyder, at næsten 30 % af tilfældene kan undgås. Det er desuden nødvendigt at reducere ulighederne i behandlingen. Jeg gør opmærksom på den uacceptable situation i Portugal, hvor man af rent økonomiske årsager nægter patienter effektive og innovative former for kræftmedicin, især når det gælder lunge- og brystkræft.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Kræft er en af de største sundhedsudfordringer på verdensplan. Det er for øjeblikket den næststørste dødsårsag i Europa med 3 mio. nye tilfælde og 1,7 mio. dødsfald om året. Kommissionen foreslår et europæisk partnerskab om en indsats mod kræft for perioden 2009-2013. Kræft er et socialt og politisk problem og kræver handling på både europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. I Lissabontraktaten fastlægges det klart, at EU har beføjelser til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere og supplere medlemsstaternes indsats. Et af de områder, hvor Europa kan sætte ind, er beskyttelse og forbedring af folkesundheden (artikel 2E). EU er allerede blevet enig om to vigtige evidensbaserede instrumenter til forebyggelse, nemlig den europæiske kodeks for bekæmpelse af kræft og Rådets henstilling om screening for brystkræft, livmoderhalskræft og endetarms- og tyktarmskræft. Jeg er derfor glad for beslutningsforslagets henstilling om at tilskynde den offentlige sektor til generelt at investere i solid og konsekvent kræftforebyggelse.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Kræft er en af hovedårsagerne til dødsfald i verden, og der sker en foruroligende stigning i antallet af kræfttilfælde. Det er derfor efter vores opfattelse vigtigt at understrege betydningen af EU's støtte til medlemsstaternes indsats for at bekæmpe kræft, som det nævnes i betænkningen, og vi mener ligeledes, at det er vigtigt at tilskynde til en kollektiv indsats, når det gælder deling af viden, kapacitet og ekspertise inden for kræftforebyggelse og -kontrol. Vi har set en nedbringelse af antallet af kræfttilfælde i lande, hvor man har vedtaget politikker om forebyggelse og behandling, hvilket viser, at det er den vej, der skal følges. I betænkningen omtales flere vigtige forhold, herunder behovet for primærforebyggelse og kontrol med sygdomme, der kan udvikle sig til kræft, screeningens betydning, de utilstrækkelige midler til bekæmpelse af kræft i EU, især offentlige midler, nødvendigheden af at reducere den erhvervsmæssige og miljømæssige udsættelse for kræftfremkaldende stoffer, behovet for at ajourføre listen over kræftfremkaldende stoffer og beskyttelse af kræftpatienter og kronisk syge på arbejdspladsen. Man kunne være gået længere med hensyn til andre spørgsmål som f.eks. fjernelse – i stedet for reduktion – af ulighederne i adgangen til kræftbehandling og den dermed forbundne pleje.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig. – (PL) Som forfatter til den skriftlige erklæring nr. 71/2009 om bekæmpelse af brystkræft i Europa er jeg overordentlig glad for Kommissionens meddelelse om et europæisk partnerskab om en indsats mod kræft.

Man har i dette dokument diagnosticeret kræftproblemet i EU, og man har fastsat målsætninger for bekæmpelsen af kræft. Skønt sundhedstjenesterne de facto styres af medlemsstaterne, kan EU ikke desto mindre være med til at udvide sundhedsplejen, og EU kan f.eks. være en fremragende platform til udveksling af god praksis. Det er op til medlemsstaterne, om de vil bruge dette ekstra værktøj, som Kommissionen har udarbejdet.

Forslaget indeholder en fast målsætning, nemlig en reduktion på 15 % af kræftbyrden i EU i 2020. For at dette program kan gennemføres, er det nødvendigt at få integreret alle medlemsstaternes kræftbekæmpelsesplaner senest i 2013. Det næste skridt bliver at få nedbragt uligheden i kræftdødstallene med 70 % blandt de europæere, der er i behandling for kræft. Der er stadig for stor forskel i EU mellem de medlemsstater, der har de bedste og de dårligste resultater.

I meddelelsen understreger man desuden betydningen af forebyggelse, og der er medtaget en målsætning om screening af 100 % af befolkningen, når det gælder brystkræft, livmoderhalskræft og endetarms- og tyktarmskræft. Jeg er glad for, at vores nylige opfordring, der var indeholdt i den skriftlige erklæring nr. 71/2009, kom på et gunstigt tidspunkt i Kommissionens arbejde, og jeg håber, at det er et godt varsel om, at dette forslag kan gennemføres hurtigt og effektivt.

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen om etableringen af et europæisk partnerskab om en indsats mod kræft for perioden 2009-2013.

Formålet med partnerskabet er at etablere en ramme til kortlægning og deling af viden, kapacitet og ekspertise inden for kræftforebyggelse og -kontrol. Medlemsstaterne skal arbejde sammen, især når det gælder screening. I Europa vil en ud af tre personer udvikle kræft i deres levetid. Men en tredjedel af alle kræfttilfælde kan forebygges, og forebyggelse udgør den mest omkostningseffektive, langsigtede strategi for at reducere kræftbyrden.

Det glæder mig, at flertallet i Parlamentet stemte for de forslag, jeg stillede som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som f.eks. behovet for en større tilskyndelse til offentlige/private partnerskaber, der kan sætte gang i forskning og screening, især inden for medicinsk billedteknologi.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Selv om sundhed henhører under de enkelte medlemsstater, har vi alt at vinde ved en global tilgang til forebyggelse og behandling af kræft, og det støtter jeg. Europa kan derved være med til at muliggøre et tættere samarbejde med de involverede parter (civilsamfundet, forskellige organisationer osv.), således at man så godt som muligt kan udbrede bedste praksis på området og navnlig forbedre patientbehandlingen ved også at tage højde for patienternes psykologiske og mentale trivsel. Dette partnerskab er ligeledes med til at sikre, at andre problemer tages med i betragtning som f.eks. de ulige betingelser, kræftpatienterne møder. Det er vigtigt for at forbedre patienternes dagligdag. Jeg hilser det ligeledes velkommen, at man den 19. april vedtog en skriftlig erklæring, som jeg støttede, og hvor man opfordrer alle EU-medlemsstaterne til at indføre en landsdækkende screening for brystkræft og til, at Kommissionen udarbejder en opfølgningsrapport hvert andet år. Brystkræft er fortsat den største dødsårsag for kvinder mellem 35 og 59 år.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er kræft den største dødsårsag på verdensplan. For øjeblikket får en ud af tre europæere konstateret kræft, og en ud af fire europæere dør af kræft. Befolkningens aldring vil desværre også bidrage til en stigning i antallet af kræfttilfælde i de kommende årtier. For at kunne afværge denne vækst skal vi forbedre de nationale kræftbekæmpelsesplaner og køre en endnu mere effektiv oplysningskampagne for befolkningen i EU. Man skal lære børn en sund livsstil lige fra deres første år, og det vil nedbringe antallet af tilfælde i fremtiden. Ifølge eksperterne kan en tredjedel af tilfældene forhindres, men for at det kan ske, skal EU øge midlerne til kræftbekæmpelse. Man ville således kunne gennemføre videnskabelig forskning og iværksætte vidtrækkende programmer vedrørende kræftforebyggende foranstaltninger i alle EU-lande.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Folkesundheden er en af EU's prioriteter. Herunder hører bekæmpelse af enhver form for kræft, da denne sygdom er skyld i millioner af europæiske borgeres død hvert år. Vi ved alle, at forebyggelse og tidlig påvisning er afgørende for effektivt at kunne bekæmpe kræft, så den største indsats skal koncentreres om det område. Det er af afgørende betydning at gøre en indsats for at bekæmpe de tre former for kræft, som forvolder de fleste dødsfald, dvs. lungekræft, tyktarmskræft og brystkræft, uden dog at ignorere andre former for kræft.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Kræft er den største trussel for sundheden i hele Europa, og antallet af dødsfald som følge af kræft er stort. 1,7 mio. overlever ikke. Tidlig diagnose og behandling kan i betydelig grad nedbringe dette tal. Vi skal ikke blot investere i behandling i Europa, men ligeledes støtte forebyggende foranstaltninger. Tværnationalt samarbejde skal gøres til en prioritet, således at vi kan få standset kræftens udbredelse permanent. Denne betænkning skal opfattes som et positivt skridt i den rigtige retning, og derfor stemte jeg for.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for Parlamentets forslag til beslutning om et europæisk partnerskab om en indsats mod kræft. Vi bør støtte alle bestræbelser på at bekæmpe kræft og mindske dens konsekvenser. Lægevidenskaben kan stadig ikke standse kræft, som er ved at blive en af menneskehedens største svøber. Det er forfærdeligt at konstatere, at kræft i 2006 var den anden mest almindelige dødsårsag. Men det er muligt at forebygge kræft og begrænse virkningerne i ca. 30 % af tilfældene. For at kunne gøre det er det nødvendigt at vedtage de nødvendige programmer for undersøgelser på nationalt plan. EU skal handle i borgernes interesse og skal garantere deres sikkerhed, og EU skal derfor skabe grundlaget for, at man kan udvikle korrekte metoder til tidlig diagnosticering af sygdommen, forebyggende foranstaltninger og avanceret behandling. Man har i mange medlemsstater kunnet opnå fremskridt i kræftbekæmpelsen på forskellige måder, f.eks. gennem rygeforbudsstrategier og særlige metoder til forebyggelse. Der bør gennemføres lignende foranstaltninger i hele EU, men de skal være stærkere og mere effektive. Prognoserne for de kommende år, når det gælder kræfttilfælde og dødelighed, er ikke optimistiske. Det er altid bittert og trist at måtte erkende, at mange mennesker vil dø af kræft på trods af de eksisterende metoder til diagnosticering og behandling. Men vi skal sørge for, at borgerne ved, at de i dette spørgsmål har vores fulde støtte.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) En reduktion af kræfttilfældene på 15 % inden 2020 er det ambitiøse mål for det europæiske partnerskab om en indsats mod kræft for perioden 2009-2013. Det er et mål, som Parlamentet i dag har støttet med afstemningen om Peterle-betænkningen. Det er en reaktion, som lever op til udfordringen, selv om kræft ifølge Verdenssundhedsorganisationen i 2010 vil være den største dødsårsag i verden foran hjerte-karsygdomme.

Alene i 2010 vil 3 mio. europæere udvikle kræft, og næsten 2 mio. mennesker vil dø af sygdommen. Det haster at gøre mere i forbindelse med systematisk screening af de mest almindelige kræftformer, dvs. lungekræft, endetarms- og tyktarmskræft og brystkræft. Når vi tilskynder til en onkologisk revolution, skal vi samtidig fremme forskning i visse fødevarers kræftmodvirkende egenskaber og tilskynde til tidlig screening af tumorer gennem en avanceret biomarkørteknik, dvs. blod- og urinbaserede tests. Det er foranstaltninger, som resolut drejer sig om at diversificere patienternes behandlingstilbud, således at 2010 ikke blot bliver reaktionens år, og således at EU ikke blot understøtter, men også inspirerer de nationale kræftbekæmpelsesprogrammer.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − Jeg stemte naturligvis for denne vigtige betænkning, som har afgørende betydning for kræftbekæmpelsen.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg støtter kraftigt Parlamentets betænkning om Kommissionens meddelelse om et europæisk partnerskab om en indsats mod kræft. Det Internationale Kræftforskningscenter skønner, at en ud af tre europæere vil få konstateret kræft, og en ud af fire europæere vil dø af sygdommen. I år vil 3 mio. mennesker få konstateret kræft, og næsten 2 mio. mennesker forventes at dø af kræft. I Polen bliver ca. 100 000 mennesker ofre for kræft hvert år, og 70 000 dør. Kræftbekæmpelsen er et at de permanente områder for en EU-indsats inden for folkesundheden. Lissabontraktaten stadfæster EU's beføjelser til at understøtte, koordinere og supplere medlemsstaternes indsats til beskyttelse og forbedring af sundheden. Særlige foranstaltninger i forlængelse heraf er indeholdt i Kommissionens initiativ om et europæisk partnerskab om en indsats mod kræft for perioden 2009-2013. Partnerskabets målsætninger og især de forebyggende foranstaltninger er afgørende for at kunne begrænse antallet af kræfttilfælde. De begrænsede finansielle midler, der er afsat til disse målsætninger, er bekymrende. I meddelelsen tales der om målsætninger for en tiårsperiode, men EU's budget sikrer kun en kortsigtet finansiel støtte. Jeg opfordrer derfor til øget støtte, især til forebyggende programmer inden for områderne for regionalpolitik og Den Europæiske Socialfond, en mere effektiv anvendelse af midlerne under det syvende rammeprogram til f.eks. en bedre koordinering af den videnskabelige forskning samt til, at der afsættes flere midler i de nye finansoverslag.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. − (LT) Kræft er det største sundhedsproblem i Europa, ja i hele verden. Desværre stiger kræfttilfældene stadig næsten epidemisk. Med mere end 3 mio. nye tilfælde og 1,7 mio. dødsfald i EU om året er kræft den næststørste årsag til sygdom og dødsfald. På indeværende tidspunkt vil en ud af tre mennesker i EU få konstateret kræft i deres levetid, og eksperterne forudser, at kræftbyrden vil stige kraftigt på grund af den aldrende befolkning. Det er nødvendigt hurtigt at sætte ind for at forbedre kræftbekæmpelsen og -kontrollen i EU. Situationen er særlig alvorlig i Litauen. De statistiske data for forskellige kræftformer er blandt de værste i EU. Jeg er derfor særdeles glad for Parlamentets beslutningsforslag om kræftbekæmpelse i det udvidede EU og Kommissionens europæiske partnerskab om en indsats mod kræft for perioden 2009-2013, der er et fornyet forsøg på at samle alle de involverede parter om et samarbejde i et konstruktivt partnerskab. Kræft er et socialt og politisk problem, ikke kun et sundhedsproblem. Der kræves en fælles indsats på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan for at løse dette problem. Jeg vil gerne understrege, at Lissabontraktaten klart stadfæster EU's beføjelse til at understøtte, koordinere og supplere medlemsstaternes indsats. Det mål, vi alle deler, er at hjælpe medlemsstaterne i deres kræftbekæmpelse og at etablere en ramme for kortlægning og deling af viden, kapacitet og ekspertise inden for kræftbekæmpelse og -kontrol.

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE), skriftlig. – (PL) Vi stemte i dag om et beslutningsforslag om kræftbekæmpelse, der er udarbejdet af min slovenske kollega, hr. Peterle, fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater). Jeg støttede naturligvis vedtagelsen af Kommissionens forslag om et europæisk partnerskab om en indsats mod kræft for perioden 2009-2013. Hensigten med dette nye samarbejde er at understøtte medlemsstaternes indsats i kræftbekæmpelsen. De medicinske statistikker viser, at der registreres mere end 3 mio. nye tilfælde og 1,7 mio. dødsfald om året i Europa. Det betyder, at kræft hvert år indtager andenpladsen blandt de mest alvorlige sygdomme og dødsårsager. Som led i det europæiske partnerskab skal medlemsstaterne så hurtigt som muligt udarbejde integrerede planer til bekæmpelse af denne grusomme sygdom, således at tilfældene kan reduceres med 15 % inden 2020. Men det må ikke glemmes, at forebyggelse er den vigtigste faktor i denne ulige kamp. Det er den mest omkostningseffektive foranstaltning, fordi en tredjedel af tilfældene derved kan forhindres. Forebyggende foranstaltninger bør derfor støttes både som et led i lægeundersøgelserne og i forbindelse med en sundere livsstil.

Betænkning: Patrizia Toia (A7-0120/2010)

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Betydningen af de nye informations- og kommunikationsteknologier (ikt) kan henføres til den afgørende rolle, de har spillet i igangsættelsen af en sand revolution i den videnskabelige verden, ikke blot i og med at de varslede indgangen til det videnbaserede samfund, men også fordi de muliggør en bæredygtig tilgang til anvendelsen af naturressourcerne.

I lyset af disse betragtninger er det umuligt, især i forbindelse med de nye teknologier rettet mod energieffektivitet, at ignorere, at ikt er en vigtig kilde til at sikre, at fremskridtet går hånd i hånd med respekt for kloden, da de sikrer, at både husholdningerne og industrien kan drage økonomisk fordel af besparelserne. Energibesparelsespolitikken vil være kendetegnende for bæredygtigheden i Europas sociale model, og det er grunden til, at jeg besluttede at stemme for denne betænkning.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) En overgang til intelligent måling kan måske reducere energiforbruget med op til 10 % i Europa, da det letter tovejsoverførslen af information mellem netværksoperatører, energileverandører og forbrugere. Analyser viser, at intelligent udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologier (ikt) kan reducere energiforbruget i bygninger, som for øjeblikket står for 40 % af det samlede energiforbrug i Europa, med op til 17 %. Samlet udgør disse tal en reduktion af kulstofemissionerne på op til 27 % alene i transportsektoren.

Alle disse prognoser tilskynder til at udnytte de nyeste teknologier fuldt ud. Selv om det ikke er muligt at gennemføre disse teknologier på samme måde i hele EU på kort sigt, er det i lyset af de meget ambitiøse målsætninger i Europa 2020-dagsordenen vigtigt, at alle medlemsstater ved, at det er muligt at reducere kulstofemissionerne gennem anvendelse af de nyeste teknologier.

Bygge- og transportsektoren hører til blandt de største energiforbrugere, og de bør hurtigst muligt indføre de nyeste teknologisystemer. Tilsvarende er udnyttelsen af naturressourcerne mindre skadelig for miljøet og producerer mindre kulstof, hvis man udnytter de nye teknologier.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Informations- og kommunikationsteknologier (ikt) spiller en vigtig rolle for Europas økonomiske vækst. Deres betydning i energisektoren medfører grundlæggende ændringer i vores samfund, som bliver mere decentraliseret og fleksibelt, og hvor distribution er et udtryk for større velstand. Udnyttelsen af ikt og elnetteknologier betyder, at vi kan forbedre effektiviteten af vores energiforbrug f.eks. ved at udvikle elektricitetsdistributionsnet, intelligente bygninger, intelligente hjem og intelligent måling samt en miljøeffektiv transport. Men det er samtidig vigtigt fortsat at bruge de innovationsmuligheder, ikt giver os. Det er af afgørende betydning at udvikle et intelligent europæisk elnet med instrumenter til at måle og overvåge effektiviteten i energiforbruget og at gennemføre intelligent måling i overensstemmelse med den tidsplan, der er indeholdt i den tredje energimarkedspakke. Forbrugerne vil således kunne administrere deres energiforbrug og rette efterspørgselskurven ud. Ikt kan også spille en vigtig rolle i målingen og kvantificeringen af klimaændringernes globale virkninger og i evalueringen af foranstaltningerne til klimabeskyttelse, og de kan derved være med til at finjustere klimapolitikken.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for betænkningen om udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologierne (ikt) for at lette overgangen til en energieffektiv kulstoffattig økonomi. Ikt kan spille en vigtig rolle i afbødningen af klimaændringernes virkninger ved at reducere energiforbruget, øge energieffektiviteten og ved at integrere vedvarende energier.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) På et tidspunkt, hvor det er en prioritet at reducere CO2-emissionerne og investere i vedvarende energier og grønne teknologier, kommer denne betænkning meget betimeligt. Det er derfor vigtigt at vedtage foranstaltninger til udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologierne for at muliggøre overgangen til en energieffektiv økonomi til så lave omkostninger som muligt for offentligheden og for virksomhederne. Det er vigtigt at fremme en bæredygtig vækst, som er til gavn for den nutidige befolknings og økonomis trivsel, men som også er solidarisk med de fremtidige generationer.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Informations- og kommunikationsteknologierne kan yde et stort bidrag til EU-økonomiernes energieffektivitet, navnlig i bygge- og transportsektoren. Jeg er derfor glad for Kommissionens bestræbelser på at fremme intelligent måling og intelligente elnet inden for produktion, distribution og forbrug af energi. Især vil jeg gerne understrege opfordringen til medlemsstaterne om at lette adgangen til bredbåndsinternet for alle EU's borgere, så alle får lige vilkår, når det gælder adgang til onlinetjenester.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Der kan ikke herske tvivl om, at udnyttelsen af informations- og kommunikationsteknologierne (ikt) kan lette overgangen til en energieffektiv økonomi, da det også medvirker til at reducere energiforbruget, øge energisikkerheden og begrænse skaderne på miljøet, især drivhusgasemissionerne.

Men vi ved, at der kun langsomt gøres fremskridt i udnyttelsen af potentialet for energieffektivitet og energibesparelser, og det skyldes ikke blot, at forskellige økonomiske interessegrupper varetager deres egne interesser, men også at den finansielle støtte til gennemførelsen af de nødvendige ændringer er meget lille.

Vi støtter derfor de forskellige forslag i betænkningen og navnlig de forslag, der indeholder incitamenter til udnyttelse af ikt i planlægningen af en ny transportpolitik eller øget intermodalitet i transportsektoren, eller de forslag, der opfordrer Kommissionen til at anlægge en anden synsvinkel på prioriteringen af støtten under hensyntagen til, at der skal gøres brug af ikt for at lette overgangen til en energieffektiv økonomi, også på andre områder end gennem transport og mobilitet. Her tænker jeg f.eks. på industrien, sundhed og boliger.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) EU har nu i nogle år fastsat vigtige målsætninger i forbindelse med energibesparelser og reduktionen af kulstofemissioner. Informations- og kommunikationsteknologierne (ikt) er uden tvivl et middel til at forbedre energieffektiviteten i de enkelte medlemsstater. Ikt kan rent faktisk bruges til at overvåge og styre energiforbruget, og de kan levere nye anvendelsesmuligheder og nye teknologier til forbedring af udnyttelsen af naturressourcerne og fremme anvendelsen af renere fremstillings- og industriprocesser. Den brede offentlige høringsproces, som Kommissionen iværksatte, præciserede, hvorledes ikt kan være med til at forbedre energieffektiviteten. Kommissionen har beregnet, at ikt-baserede systemer kan nedbringe energiforbruget i bygninger, som for øjeblikket skønnes at stå for 40 % af det samlede energiforbrug i Europa, med op til 17 % og kulstofemissioner fra transport med op til 27 %. Hvis man bruger ikt i byplanlægningen, kan man i betydeligt omfang begrænse byområdernes energiindvirkninger. Der bør derfor sættes ind på at udbrede god praksis og gøre de lokale beslutningstagere mere bevidste om fordelene ved ikt.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. − (IT) EU har endnu en gang bekræftet sin forpligtelse til at reducere kulstofemissionerne med 20 % inden 2020. Det vil være vanskeligt at leve op til den forpligtelse, hvis man ikke fuldt ud udnytter det potentiale, der ligger i ikt. Ikt kan reelt nedbringe CO2-emissionerne i betydelig grad.

Ikt er ansvarlig for 1,75 % af kulstofemissionerne i tjenesteydelsessektoren i Europa og står for 0,25 % af de emissioner, der forbindes med fremstilling af ikt-baseret udstyr og elektroniske forbrugsvarer. De resterende 98 % af emissionerne kommer fra andre sektorer i økonomien og i samfundet. Det er derfor en god idé at harmonisere metoderne til måling og kvantificering af energiydeevnen, således at vi får data, der sætter os i stand til at udvikle innovative energibesparelsesstrategier og til at forhindre det, man kalder grøn vildledning.

Jeg vil gerne i den sammenhæng understrege, at ikt kan spille en afgørende rolle i gennemførelsen af de grundlæggende målsætninger i det omfang, de forekommer i næsten alle økonomiens sektorer og bidrager til en produktivitetsstigning på 40 %. Af alle disse grunde bekræfter jeg på ny min fulde støtte til denne strategi, som kombinerer en korrekt økonomisk og industriel udvikling med en strategi, der er miljømæssig bæredygtig.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Informations- og kommunikationsteknologierne (ikt) frembyder i alle medlemsstater en mulighed for at øge energieffektiviteten og giver nye anvendelsesmuligheder og teknologier til bedre at udnytte naturressourcerne og til at lette overgangen til en energieffektiv økonomi ved at ændre de industrielle femstillingsprocesser. Ikt-baserede systemer kan nedbringe energiforbruget i bygninger, som for øjeblikket tegner sig for 40 % af det samlede energiforbrug i Europa, med op til 17 % og kulstofemissionerne i transportsektoren med op til 27 %. Ikt-sektoren beskæftiger 6,6 mio. mennesker i de 27 medlemsstater, stimulerer den innovative kapacitet i alle sektorer og bidrager med mere end 40 % til den samlede produktivitetsstigning. Kommissionen og Regionsudvalget skal hurtigst muligt udarbejde en praktisk vejledning for de lokale og regionale myndigheder om, hvordan energiydeevnen kan forbedres gennem en innovativ anvendelse af ikt. Vejledningen skal forklare, hvorledes myndighederne kan bruge ikt som led i deres planer vedrørende klimaforandringerne, samt hvorledes sammenhørighedsfondsmidler kan hjælpe forretningspartnerskaber til at udarbejde nye innovative ikt-anvendelsesmuligheder for at tilskynde og bistå byer og kommuner i udnyttelsen af ikt med henblik på at reducere emissionerne.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) De Grønne stemte for betænkningen. Alle de oprindelige afsnit i betænkningen, som nogle grupper ønskede at slette, blev stående.

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg var ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om denne betænkning, og jeg er fuldstændig klar over det potentiale, ikt-sektoren har, til at tilvejebringe betydelige energibesparelser i EU, især i bygge- og transportsektoren. Men vi skal ligeledes huske på den såkaldte "digitale kløft", som eksisterer både internt i de enkelte lande og mellem medlemsstaterne. Den foreviger den sociale og økonomiske ulighed, og den begrænser ikt-sektorens muligheder for på fordelagtig vis at påvirke energieffektiviteten. Det er af afgørende betydning, at alle har adgang til højhastighedsinternet. Medlemsstaterne skal med støtte fra Kommissionen gøre en større indsats for at udrulle den nødvendige infrastruktur for at sikre, at alle europæiske borgere og virksomheder kan drage fordel af de eksisterende teknologier. Det ville direkte afhjælpe de uligheder og uretfærdigheder, som den digitale kløft har skabt, og det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre, at ikt's energieffektivitetspotentiale realiseres fuldt ud.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Da de foranstaltninger, der blev iværksat for at nå målet om en energibesparelse på 20 % i 2020, virker alt for langsomt, er det nødvendigt at være mere nyskabende inden for informations- og kommunikationsteknologierne for hurtigt at kunne øge andelen af energi fra vedvarende energikilder. Det skal bemærkes, at når transportsektoren vokser, stiger kuldioxidemissionerne ligeledes hurtigt. Der skal derfor sættes fokus på udnyttelsen af informations- og kommunikationsteknologierne i denne sektor, ikke blot for at reducere emissionsniveauet, men også for at forhindre at det stiger. Ikt-løsninger skal tages med i betragtning i planlægningen af den nye europæiske transportpolitik. Det kan medføre en mindskelse af trafiktætheden, hvilket vil have en positiv indvirkning på miljøet. Alle disse foranstaltninger har ikke blot målbare fordele for klimaet, men de vil ligeledes nedbringe omkostningerne i forbindelse med brug af energi, og de vil føre til oprettelsen af miljøvenlige arbejdspladser. Man skal imidlertid huske på, at de nye medlemsstater ikke kan tilpasse sig så hurtigt til EU's nye krav. Vi skal også tage hensyn til disse landes interesser, fordi de udgør en ret stor gruppe, der stadig bruger traditionelle energikilder. Der er brug for tid og finansielle midler for at ændre det forhold.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. − (LT) Jeg støtter Kommissionens initiativ om at udnytte informations- og kommunikationsteknologierne (ikt) til at forbedre EU's energieffektivitet og øge den europæiske industris konkurrenceevne. Ifølge Kommissionens beregninger er ikt et fremragende værktøj, der kan reducere energiforbruget og samtidig nedbringe mængden af kuldioxidemissioner med helt op til 27 %, hvilket er meget vigtigt. Det ville ligeledes begrænse skaderne på miljøet. Jeg er fuldstændig enig i og støtter ordførerens holdning, nemlig at udnyttelsen af ikt vil stimulere den europæiske industri og det nye teknologimarked, og det kan føre til et genopsving på markedet eller oprettelse af nye arbejdspladser. Jeg mener, at det er nødvendigt at træffe alle foranstaltninger til at begynde at udnytte ikt i de medlemsstater, hvor ikt endnu ikke bruges, og forbedre anvendelsen der, hvor ikt allerede findes. Jeg vil navnlig understrege ikt's betydning i planlægningen af en ny europæisk transportpolitik. Logistik er en vigtig faktor i rationaliseringen af transporten og nedbringelsen af kulstofemissionerne. Det er nødvendigt at erkende behovet for at øge de offentlige og private investeringer i ikt-værktøjer med henblik på at udvikle intelligente transportinfrastrukturer. Brugen af intelligente transportsystemer (ITS) på landevejstransport og andre dermed forbundne transportformer kan være med til at begrænse overbelastningen og dens skadelige virkninger for miljøet. Som medlem af Regionaludviklingsudvalget (REGI) vil jeg gerne understrege, at vi skal tilskynde medlemsstaterne til at udbrede god praksis og øge de lokale beslutningstageres bevidsthed om fordelene ved ikt.

Betænkning: Vittorio Prodi (A7-0057/2010)

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. − (IT) Kommissionens hvidbog om tilpasningen til klimaændringerne indeholder mange idéer, som vi skal sætte fokus på nu og i fremtiden for at begrænse den trussel, der er en følge af den globale opvarmning.

Jeg er derfor især glad for det afsnit i betænkningen, der understreger vigtigheden af at integrere tilpasningsdimensionen i alle EU's politikker, hvad enten det drejer sig om landbrug eller fiskeri eller forvaltning af skovene. Dette skal ske gennem en tværsektoriel tilgang, der kan sikre sammenhængen i de foranstaltninger, der gennemføres fra tid til anden.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Europa befinder sig på et tidspunkt, hvor det er nødvendigt at erkende, at det haster med at træffe foranstaltninger til at begrænse indvirkningerne af menneskelige aktiviteter på klimaet. Hvidbogen om klimaændringerne er et skridt i retning af en samordning af den indsats, der gøres for at nedbringe kulstofemissionerne på europæisk plan.

I lyset af den ambitiøse målsætning om en reduktion på 20 % af drivhusgasemissionerne i 2020 skal EU arbejde meget hurtigere, end det er tilfældet for øjeblikket. Medlemsstaterne, både de nye og de gamle, er nødt til at gøre en større fælles indsats, og de skal forstå, at man, når man forebygger en sygdom eller behandler den i dens første fase, har en meget større chance for succes, end når sygdommen først er blevet kronisk.

Det ville være trist, hvis Europa for sent erkendte, at klimaændringerne kan påvirke landbrugets levedygtighed som en hovedkilde til fødevarer både for Europas og verdens befolkning. Vi oplever allerede ekstreme vejrforhold, tørke og oversvømmelser hvert år. Det er vanskeligt nu at forestille sig, at det kunne blive værre. Men eksperterne er ikke særlig optimistiske. Det er grunden til, at der skal gøres noget for at afbøde den menneskelige aktivitets indvirkning på klimaet, da der er nøglen til fortsat normalitet.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg er glad for Kommissionens initiativ om at fremlægge en bred politikramme for en europæisk indsats vedrørende en klimatilpasningspolitik. Men afbødende foranstaltninger og tilpasningsforanstaltninger må ikke holdes adskilt. Jeg vil gerne understrege betydningen af direktivet om emissionshandel (ETS), i henhold til hvilket medlemsstaterne skal øremærke mindst 50 % af ETS-indtægterne til afbødende foranstaltninger og tilpasningsforanstaltninger. Jeg mener også, at man skal prioritere yderligere foranstaltninger til fremme af EU's strategi om at opnå en stigning på 20 % i energieffektiviteten i 2020 med henblik på at gøre denne målsætning retlig bindende på EU-niveau. Blandt de foreslåede tilpasningsforanstaltninger vil jeg navnlig fremhæve EU-landenes solidaritet over for ugunstigt stillede regioner og de regioner, der er hårdest ramt af klimaændringerne. For at denne solidaritet kan blive en realitet, er det vigtigt, at Kommissionen overvejer at styrke de offentlige midler, der er sat af til internationalt samarbejde i det kommende ottende rammeprogram for forskning og udvikling til støtte for bekæmpelsen af klimaændringerne. Jeg vil ligeledes fremhæve forskningens og udviklingens rolle i udviklingen af et lavkulstofsamfund i lyset af Kommissions seneste meddelelse om en strategisk energiteknologiplan og i tråd med samspillet mellem den offentlige og private sektor samt mellem den europæiske, nationale og regionale finansiering.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, som hilser Kommissionens hvidbog om en strategi for tilpasning til klimaændringerne velkommen, og som foreslår en række tværgående foranstaltninger for forskellige politikområder. Selv om det lykkes os at holde den globale opvarmning på et acceptabelt niveau, vil klimaændringerne have uundgåelige indvirkninger, som kræver en tilpasningsindsats. Klimabeskyttelse og -tilpasning skal integreres i alle politikområder, især når det gælder vand, jord, landbrug og fiskeri og kystområderne. Biodiversiteten er i fare, men det er også nødvendigt at sikre, at man i by-, transport- og infrastrukturplanlægningen tager klimaændringerne med i betragtning. Civilbeskyttelsesstrukturerne skal prioritere oversvømmelses- og tørkeberedskab. Det er vigtigt ikke at glemme de sociale og folkesundhedsmæssige implikationer ved denne udfordring. Den kan have alvorlige konsekvenser for luftvejssygdomme og medføre en stigning i vektorbårne sygdomme. Underprivilegerede samfund, fattige børn og ældre er blandt de mest sårbare over for sundhedsrisiciene i forbindelse med klimaændringerne. Indtægterne fra emissionshandelssystemet skal bidrage til tilpasningsindsatsen, og EU-budgettet skal afspejle det presserende behov for at tackle disse udfordringer.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for betænkningen om Kommissionens hvidbog "Tilpasning til klimaændringer: et europæisk handlingsgrundlag". Det er nødvendigt at vedtage tilpasningsforanstaltninger for at kunne imødegå udfordringerne ved klimaændringerne. Jeg mener, at tilpasningen til klimaændringerne er nødvendig, og at vi derved kan forbedre forvaltningen af de nuværende beredskabssystemer, som kunne gøres langt mere effektiv ved en kombination af satellit- og landbaserede tjenester.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg sagde i går, da vi stemte om Le Foll-betænkningen om EU's landbrug og klimaændringer, at selv om miljøhensyn er nødvendige og legitime, skal de nøje afvejes i forhold til konsekvenserne for landbrugets bæredygtighed og produktivitet. Det samme gælder alle andre sektorer, og EU skal derfor udarbejde en strategi til tackling af klimaændringerne, hvor der seriøst satses på en bæredygtig udvikling og en reduktion af kulstofemissionerne, uden at produktiviteten i de forskellige sektorer, og navnlig i industrien, bringes i fare. Især på baggrund af den økonomiske og finansielle krise er det vigtigt, at politikken vedrørende klimaændringer er økonomisk effektiv og holdbar, og at innovation og forskning bruges til at udvikle nye teknikker og løsninger, der er mere miljøvenlige og lige så effektive og konkurrencedygtige. Der skal sættes fokus på rene energikilder, en mere effektiv udnyttelse af naturressourcerne og store investeringer i mere miljøvenlig forskning og teknologier, hvilket sætter Europa i stand til at bevare sin konkurrenceevne og muliggør oprettelsen af flere arbejdspladser i en ramme for bæredygtig udvikling.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) EU skal bevare og styrke sin førende rolle i den internationale bekæmpelse af klimaændringerne. Den videnskabelige forskning på dette område er afgørende for, at vi kan slå ind på en rigtig og sikker vej, hvad enten det drejer sig om bekæmpelsen af klimaændringerne eller tilpasningen til dem. Spørgsmålet om tilpasning går på tværs af og vedrører forskellige sektorpolitikker. Medlemsstaterne skal koordinere disse områder bedre politisk. Jeg vil i den forbindelse anbefale, at de nationale tilpasningsplaner baseret på en fælles europæisk ramme gøres bindende. Jeg mener, at vi skal have fælles europæiske politikker på områder som f.eks. vand, energi og skovbrug. Jeg vil gerne understrege, at der er behov for et europæisk risikocharter for kystområderne. Der er ligeledes et presserende behov for en undersøgelse af risiciene for de mest sårbare regioner i Europa. Der skal også efter min opfattelse vedtages europæiske mål for de offentlige vandsystemers effektivitet. Jeg vil ligeledes fremhæve, at de naturlige økosystemer er jordens største kulstofdræn, og at de binder 50 % af de samlede årlige drivhusgasemissioner og bidrager til både afbødning og tilpasning.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Denne betænkning er i tråd med troen på, at klimaændringerne er globale, katastrofale og uomgængeligt menneskeskabte. Men det er overdrevent, ligesom denne tro, som nu næsten er religiøs, og som ikke længere kan anfægtes. Som alt, hvad der er overdrevent, er det latterligt. Så uden at afvente en videnskabelig evaluering skal man altså bruge et absolut forsigtighedsprincip for at tackle de værst tænkelige scenarier, hvad angår den såkaldte globale opvarmnings indvirkning ikke alene på økosystemerne, men også på beboede områder, industrianlæg osv. Jeg skal i forbifarten bemærke, at en lignende forsigtighed sjældent udvises i forbindelse med andre foranstaltninger, der vedrører miljøet og folkesundheden som f.eks. gmo'er. På grundlag af reelle eller indbildte risici, lige fra sygdomme med mulig forbindelse til den globale opvarmning til skovbrande, der påstås udelukkende at være forårsaget af dette samme fænomen, via oversvømmelser og overophedning af kraftværker tilskyndes vi til at acceptere Kommissionens indblanding og europæiske politikker på absolut alle områder, ja selv udnyttelsen af det mindste jordstykke. Det er en skam, at så mange træer, der jo er anerkendte kulstoflagre, er blevet ofret for at trykke denne tekst. Som digteren siger: Hov hov, skovhugger, tøv lidt.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) De uundgåelige klimaændringer tvinger samfundet og EU til at tage højde for en ny virkelighed. Jeg mener, at der er behov for en tilpasningspolitik, der er i overensstemmelse med kendetegnene ved og arten af de ændringer, der finder sted, og som også omfatter en strategi til beskyttelse af de mest risikoudsatte områder. Jeg er helt enig med ordføreren, og jeg mener, at det for at kunne koordinere disse foranstaltninger bedre er absolut nødvendigt at etablere et system med udveksling af oplysninger og overvågning på internationalt, regionalt og lokalt plan. Jeg er især glad for den vægt, der tillægges den fælles landbrugspolitik, som spiller en afgørende rolle i tilpasningen til klimaændringerne som vogter af økosystemerne og den biologiske diversitet. Jeg mener derfor, at det er vigtigt at vedtage projekter, der afbøder virkningerne af tørke og oversvømmelser og støtter de landmænd, der arbejder under vanskelige forhold.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for hele forslaget til beslutning om Kommissionens hvidbog "Tilpasning til klimaændringerne: et europæisk handlingsgrundlag", fordi jeg mener, at det generelt er i Europas interesse og i særdeleshed i Italiens interesse på grund af dets geoklimatiske karakter. Der er jo indlysende vanskeligheder med at forvalte Italiens hydrologiske ressourcer, hvilket kan konstateres ikke blot ved de hyppige tørkeperioder i syd i sommermånederne, men også ved visse perioder med oversvømmelser, som det var tilfældet i december med floden Serchio Toscana. I Italien har vi ligeledes det frygtelige problem med sommerbrande, og det er derfor absolut nødvendigt at forbedre sikkerhedsforholdene. Selv om forslaget til hvidbog for øjeblikket kun er en første referenceramme, er det efter min mening et vigtigt bidrag, især når det drejer sig om styring af nødsituationer. Det indeholder samtidig en generel strategisk tilgang til styrkelse af EU's modstandsdygtighed over for klimaændringernes virkninger.

  Andres Perello Rodriguez (S&D), skriftlig. – (ES) Et stort antal medlemmer af Parlamentet, herunder den spanske delegation i Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, modsatte sig beslutningsforslagets punkt 41, hvori det hedder, at nærhedsprincippet skal gælde for jordpolitikken. Vi anerkender alle EU-regionernes forskelligartethed, men det er netop af den grund, at det sydlige Europa, som det siges i beslutningsforslaget, lider meget mere under klimaændringernes pres og derfor har brug for Europa og dets fælles politikker. Det er et spørgsmål om solidaritet, som hele EU ville drage fordel af. Vi beklager derfor dybt, at det første forslag er forsvundet fra teksten, hvor hr. Prodi opfordrede til, at jorddirektivet blev deblokeret i Rådet. Det er helt afgørende, at vi iværksætter dette lovgivningsinstrument, som er nødvendigt for tilpasningen og især for håndteringen af risikoen for forringelse og ørkendannelse. Det er rigtigt, at truslen er større i det sydlige Europa, men vi må ikke glemme, at klimaændringerne rammer alle Europas naturgoder. De, dette beslutningsforslag er stilet til, bør vide, at et stort flertal i Parlamentet stadig kræver en understøttende og fælles politik.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) De Grønne stemte for denne betænkning. Det er godt, at ændringsforslaget om at stryge fokusset på atomenergi blev nedstemt.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Resultatet af videnskabsfolkenes arbejde viser, at klimaændringernes indvirkninger i stigende grad påvirker vores naturlige miljø, økonomien og vores daglige liv. Indsatsen for at tilpasse sig til de nuværende og fremtidige indvirkninger af klimaændringerne er derfor en alvorlig udfordring for det globale samfund. De beslutninger, der træffes om, hvordan man bedst kan tilpasse sig til klimaændringerne, skal træffes på grundlag af pålidelige videnskabelige og økonomiske analyser, men ikke alle regioner har adgang til kvalificerede oplysninger. Det forekommer derfor at være en god idé at oprette en overvågningsplatform for klimaændringer. En sådan platform kunne være nyttig til udveksling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis på europæisk, nationalt og regionalt plan. Men jeg er ikke helt sikker på, at EU, når det påtager sig den førende rolle i den internationale bekæmpelse af den globale opvarmning, som det anbefales i dokumentet, ikke forsøger at påtage sig et for stort ansvar for globale anliggender. Det forekommer mig, at vi på et tidspunkt, hvor vi skal klare udfordringer som den økonomiske krise og kravet om at skabe vækst, ikke skal prioritere udgifter til bekæmpelse af den globale opvarmning. Uanset hvilke foranstaltninger der bliver iværksat for at tilpasse sig til klimaændringerne, skal det erindres, at nogle lande skal skuldre usædvanlig store udgifter til gennemførelse af tilpasningspolitikken, og hvis disse lande ikke får finansiel støtte, kan det føre til endnu større forskelle i medlemsstaternes udvikling.

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) I min betænkning fra Transport- og Turismeudvalget udtrykte jeg beklagelse over, at transportsektoren ikke havde fået en plads i den europæiske strategi for tilpasning til klimaændringerne, eftersom denne sektor har stor økonomisk betydning og er en af hovedkilderne til CO2-emissioner. Jeg er derfor glad for, at transport igen sættes i centrum i denne betænkning. Vi skal gøre en betragtelig indsats for at bistå virksomhederne og forbrugerne med at tilpasse sig til klimaændringerne. Indsatsens succes afhænger af, at der findes tilstrækkelige og nye metoder til finansieringen for i så stor udstrækning som muligt at begrænse følgerne for befolkningerne, for den økologiske balance og de økonomiske aktiviteter. Vores strategi skal desuden tage hensyn til følsomme geografiske områder som f.eks. kystområder, havområder og bjergområder, som er særlig sårbare, og som kommer til at bære hovedparten af klimaændringerne, hvis vi ikke vedtager de rigtige beskyttelsesforanstaltninger. Parlamentet skal hurtigt vedtage effektive tilpasningsmekanismer for transportsektoren, som i stedet for at være årsagen til problemet skal blive løsningen i kampen mod klimaændringerne.

Betænkning: Andrea Cozzolino (A7-0100/2010)

  Ryszard Czarnecki (ECR), skriftlig. − (EN) At sikre at man får noget for pengene, en effektiv forvaltning, og afskaffelse af svig er hovedprioriteterne for ECR-Gruppen, når det gælder EU-budgettet.

Men ECR-Gruppen kan ikke støtte oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed. Det ville være et farligt første skridt i retning af EU-beføjelser for forskellige aspekter af strafferetten, og det, at man fokuserer på oprettelsen af denne myndighed, betyder, at man ikke koncentrerer sig nok om at få de eksisterende systemer og organer til at fungere effektivt.

Da ECR's ændringsforslag om at stryge punktet om Den Europæiske Anklagemyndighed blev forkastet, afholdt ECR sig fra at stemme i den endelige afstemning.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Skønt jeg lige som ordføreren mener, at det er positivt, at antallet af medlemsstaternes anmeldte uregelmæssigheder til Kommissionen faldt fra 1 024 mio. EUR til 783,2 mio. EUR i 2008, mener jeg, at målet må være at nå et niveau for finansielle uregelmæssigheder på 0 mio. EUR om året. For at kunne opnå det er det afgørende at vedtage foranstaltninger, der skaber større gennemsigtighed i bekæmpelsen af skattesvig – især på momsområdet – og al økonomisk kriminalitet, større samarbejde mellem regeringerne i sager, der vedrører grænseoverskridende svig, forbedring af datakvaliteten og konstant ajourføring af de nationale databaser samt hurtige svar fra regeringerne på anmodninger om oplysninger. Forvaltningen af og kontrollen med ansøgninger om samhørighedsmidler skal ligeledes forbedres, og der skal vedtages bestemmelser om sanktioner over for medlemsstater, som ikke anvender disse midler korrekt. Jeg skal desuden understrege Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs afgørende betydning.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Årsberetningen om beskyttelse af Fællesskabernes økonomiske interesser for 2008 indikerer, at uregelmæssighedernes økonomiske indvirkninger, i det omfang de er blevet påvist, faldt fra 1 024 mio. EUR i 2007 til 783 mio. EUR i 2008, og at man konstaterede et fald i alle udgiftsområderne bortset fra direkte udgifter og førtiltrædelsesudgifter. Jeg vil især gerne understrege nødvendigheden af at medtage oplysninger om uregelmæssigheder, der kan præcisere den andel af de samlede ressourcer, der er behæftet med fejl, og hvor der er mistanke om svig. Bekæmpelse af svig og korruption er en vigtig opgave for de europæiske institutioner og medlemsstaterne, som skal anvende alle de nødvendige ressourcer til at bekæmpe disse svøber effektivt, således at man kan beskytte EU's og skatteborgernes økonomiske interesser.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) På et tidspunkt med økonomisk og finansiel krise kan det ikke tillades, at en eneste euro i EU's budget spildes, og det gælder endnu mere, når et sådant spild skyldes svig, der fører til uretmæssig udbetaling af EU's midler. Vi har i årenes løb konstateret et betydeligt fald i uregelmæssighederne. Men vi kan ikke blot stille os tilfreds med at begrænse disse uregelmæssigheder til marginale beløb eller næsten nul. EU skal vedtage budgetkontrolmekanismer, der på et tidligt tidspunkt kan forebygge og opfange svig, således at de offentlige midler kun stilles til rådighed, når de rent faktisk vil blive brugt korrekt, og indeholder effektive straffeforanstaltninger for dem, der bryder reglerne og prøver uretmæssigt at få udbetalt sådanne midler, som jo er knappe til at begynde med.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Bekæmpelse af svig er et meget vigtigt anliggende for mig, især når det gælder regionalfondsmidler og førtiltrædelsesmidler. Men de foreslåede foranstaltninger til bekæmpelse af svig har en alt for centraliseret tilgang. Jeg undlod derfor at stemme.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. − (IT) Det glæder mig, at uregelmæssighedernes økonomiske indvirkninger, i det omfang de er blevet påvist, faldt fra 1 024 mio. EUR i 2007 til 783 mio. EUR i 2008 (faldet gjaldt for alle udgiftsområder undtagen direkte udgifter og førtiltrædelsesudgifter). Jeg støtter helhjertet Kommissionens arbejde, og jeg vil gerne understrege, at det helt klart er de europæiske institutioners og medlemsstaternes pligt at bekæmpe svig og korruption.

I lyset af den særlige økonomiske situation, der plager hele Europa, er jeg enig i, at det er nødvendigt at sikre EU's økonomiske interesser og bekæmpe organiseret kriminalitet, som ifølge nationale indikatorer bliver dygtigere til bedrageri i institutionerne netop gennem svig med EU-budgettet.

Det er derfor efter min opfattelse af afgørende betydning at gennemføre en effektiv lovgivning, der kan forbedre det administrative samarbejde, når det gælder håndteringen af skadelig skattepraksis, og som kan sikre, at det indre marked fungerer korrekt. Jeg støtter derfor Rådets direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og vil samtidig understrege, at det er vigtigt at øge medlemsstaternes ansvar, og her skal vi begynde med kvaliteten af de oplysninger, der indføjes i databaserne.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for i den endelige afstemning. ECR's ændringsforslag, som jeg stemte imod, blev forkastet.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Det er værd at bemærke, at der i 2008 kunne konstateres et betydeligt fald i uregelmæssighederne sammenlignet med det foregående år. Den største forbedring var i landbrugsudgifterne. I betænkningen nævnes, at den anslåede mængde uregelmæssigheder faldt med 34 %. Men den største stigning fandtes i førtiltrædelsesudgifterne, hvor den uretmæssige anvendelse af midlerne steg med hele 90,6 %. Man skal imidlertid huske på, at disse lande ikke er medlemsstater, og at de derfor mangler erfaring. Til trods for forbedringerne i 2008, bruges en vis del af EU-budgetmidlerne stadig ikke korrekt. Det skyldes i et vist omfang manglende effektive kontrol- og tilsynsmekanismer. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), som har eksisteret siden 1999, har oplevet mange succeser med bekæmpelsen af bedrageri. Men det er nødvendigt at sikre kontorets fulde operationelle uafhængighed. Jeg støtter ordførerens forslag om at lade OLAF trække mere på Kommissionens interne revisioner i stedet for kun at bruge oplysninger fra tjenestemænd eller medlemsstaterne. Hvilken rolle skal medlemsstaterne og deres revisions- og tilsynssystemer spille? Det bør være en prioritet at bekæmpe svig i forbindelse med europæiske projekter. Ærlighed og ansvarlighed i anvendelsen af EU's begrænsede budgetmidler fører til en besparelse i midlerne, som så kan bruges til at bekæmpe recessionens følger. Vi må ikke glemme, at midlerne i EU-budgettet tilhører os alle, tilhører de europæiske skatteborgere. Vi skal derfor sikre, at de anvendes effektivt.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. − (LT) Jeg vil gerne understrege, at bekæmpelse af svig og korruption er en vigtig opgave for de europæiske institutioner og medlemsstaterne. Men jeg vil især gerne henlede opmærksomheden på, at korruptionen i forbindelse med fordelingen af EU-midlerne i nogle lande direkte kan henføres til miskrediteringen af disse landes politikker. Der opstår forskellige politiske og økonomiske klaner i disse lande, som forsøger at kontrollere fordelingen af de europæiske midler. Derfor bør Parlamentet, Kommissionen og andre vigtige EU-institutioner henlede opmærksomheden på diskrimineringen og miskrediteringen af politikker, politiske organisationer, politiske modstandere og oppositionsledere på nationalt plan. EU, som fremmer demokratiet, skal i første række sikre, at oppositionspartierne i medlemsstaterne har mulighed for at arbejde og udtale sig frit og kontrollere det, der gøres for at forebygge svig. Jeg vil også gerne henlede opmærksomheden på, at EU-midlerne skal bruges til at forbedre medlemsstaternes infrastrukturer, uddanne folk osv. Hvis europæiske penge investeres i et lands infrastruktur, vil det gavne bådet landet og dets handel. Vi ville ikke længere have "fattige" forretningsfolk, som anmoder om støtte, men ikke får den. Derved ville vi desuden ikke skulle kontrollere fordelingen af EU-midlerne til tusindvis af aktører, dvs. støttemodtagere, og det ville betyde, at tusindvis af muligheder for snyd ville forsvinde. Derfor bør der sættes fokus på den offentlige anvendelse af disse penge.

Betænkning: Tamás Deutsch (A7-0062/2010)

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg vil gerne benytte mig af denne vigtige lejlighed til at kommentere afstemningen om årsberetningen for Den Europæiske Investeringsbank i Luxembourg og vil i den forbindelse kraftigt understrege, som jeg allerede har gjort i forbindelse med andre spørgsmål, at det er vigtigt at forhøje budgettet for EIB's finansielle instrumenter til støtte for de forskellige udviklings- og rehabiliteringsplaner for bykerner.

De eksisterende instrumenter som f.eks. JESSICA-fonden hører til blandt de få finansielle instrumenter, som en region eller en kommune kan bruge til at finansiere byudviklingsprojekter. Interventionerne omfatter også socialt boligbyggeri, men kun hvad angår projektets supplerende områder, samt hvad angår den energimæssige fornyelse og forbedring af bygningerne. Jeg benytter mig derfor af denne lejlighed til at understrege, at JESSICA-fonden efter min opfattelse også skal gælde for finansieringen af nye (og naturligvis miljøvenlige) bygninger, da det ville sætte de lokale myndigheder i stand til ligeledes at gøre noget ved boligproblemerne i vores byer.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg hilser Den Europæiske Investeringsbank (EIB)'s årsberetning for 2008 velkommen, og opfordrer Banken til fortsat at arbejde for at fremme udviklingen af den europæiske økonomi, satse på vækst, stimulere beskæftigelsen og fremme den interregionale og sociale sammenhørighed. Jeg er ligeledes glad for den betydning, EIB tillægger de små og mellemstore virksomheder (SMV), bæredygtig energi og afbødning af klimaændringerne samt investeringer i de EU-konvergensregioner, som er særlig hårdt ramt af den seneste økonomiske afmatning. EIB reagerede hurtigt på den globale økonomiske krise, især gennem den europæiske genopretningsplan og til gavn for de medlemsstater, som var hårdest ramt af krisen. Men jeg opfordrer til, at de fremtidige beretninger går mere i detaljer med de større lån, der supplerer Den Europæiske Regionaludviklingsfonds tilskud til regioner, der gennemfører teknologisk avancerede programmer eller programmer vedrørende vedvarende eller rene energikilder. Rapporterne om investeringsfaciliteten bør desuden indeholde oplysninger om resultaterne af de finansierede programmer. EIB skal stille tilstrækkelig finansiering til rådighed og bør spille en større rolle med hensyn til støtte til infrastrukturinvesteringer, grønne teknologier, innovation og SMV'er som et led i Europa 2020-strategien.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Den Europæiske Investeringsbank (EIB) spiller en afgørende rolle for medlemsstaternes indsats for at imødegå den alvorlige økonomiske, finansielle og sociale krise. I den henseende mener jeg, at de forhøjede midler, der især er blevet tildelt EU's sammenhørighedspolitik, har været en vigtig medvirkende årsag til at mildne virkningerne for de mest ugunstigt stillede og de hårdest ramte regioner. En forhøjelse af midlerne til de små og mellemstore virksomheder, som udgør størstedelen af de europæiske virksomheder, og flere midler til forskning og udvikling vil yderligere medvirke til at dæmpe krisens konsekvenser. Det er derfor afgørende i lyset af, at Lissabontraktaten er trådt i kraft, og i lyset af de nuværende og fremtidige udfordringer for et EU, der befinder sig i en vanskelig økonomisk og social situation, at styrke Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter, gøre aktiviteterne mere gennemskuelige og fastlægge de rigtige prioriteter for dens arbejde.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Den Europæiske Investeringsbank blev oprettet i 1958 med Romtraktaten. EIB, som er EU's bank for langfristede lån, udlåner penge til den offentlige og private sektor vedrørende projekter af europæisk interesse gennem finansmarkederne og egne midler. Bankens hovedopgave er at medvirke til integration, en afbalanceret og bæredygtig udvikling samt økonomisk og social sammenhørighed i EU's medlemsstater. EIB stod i 2008 over for udfordringer uden fortilfælde, da den globale økonomiske krise også ramte Europas økonomier. Når det gælder krisestyringen, glæder det mig at kunne fremhæve EIB's hurtige reaktion på den globale økonomiske krise, idet Banken selv forhøjede sin kapital og derved øgede mængden af udlån til støtte for den økonomiske genopretningsplan. Jeg glæder mig derfor over EIB's årsberetning for 2008 og vedtagelsen af denne betænkning, som tilskynder Banken til at fortsætte sine aktiviteter til fremme af den europæiske økonomi, skabelse af vækst, stimulering af beskæftigelsen og fremme af interregional og social sammenhørighed.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Den Europæiske Investeringsbank (EIB) spiller en vigtig rolle i EU's økonomi, fordi den sikrer finansiering af aktiviteter internt i Europa for en række områder, nemlig sikring af social og økonomisk sammenhørighed, forberedelse af videnøkonomien, udvikling af transeuropæiske transportnet og adgangsveje, støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er), beskyttelse og forbedring af miljøet og forsyningssikkerhed for bæredygtig, konkurrencedygtig og sikker energi. Det er ikke muligt at gennemføre Europa 2020-strategien uden støtte fra EIB, som skal tilvejebringe de nødvendige midler til gennemførelse af projekter inden for infrastruktur, grøn teknologi, innovation og SMV'er.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) EIB's rolle blev større i 2008 som følge af finanskrisen. På baggrund af likviditetskrisen fortsatte EIB med at yde lån til den offentlige og private sektor til projekter af europæisk interesse via kapitalmarkederne og egne midler. Ud over at stimulere de nationale økonomier traf EU også en vigtig beslutning om den europæiske genopretningsplan og gav her EIB en vigtig rolle, især hvad angår flere midler til SMV'er, energi fra vedvarende energikilder og ren transport. EIB har som reaktion på krisen kraftigt opjusteret deres målsætninger. For at bistå virksomhederne og for at fremme den økonomiske genopretning har EIB i betydelig udstrækning øget mængden af sine udlån og udbetalt 10 mia. EUR mere end forventet. Navnlig lånene til SMV'erne er steget med 42 %. Banken har derudover udviklet nye finansielle instrumenter til risikodeling, forenklet låneprocedurerne og fremskyndet gennemførelsen af projekter i de medlemsstater og sektorer, som er hårdest ramt af krisen. I betænkningen understreges disse foranstaltningers positive virkninger, samtidig med at der opfordres til en grundig opfølgning, hvad angår støtteprogrammernes reelle virkninger for SMV'erne.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Det var let. Jeg stemte for i den endelige afstemning.

Forslag til beslutning: Massegrusomheder i Jos, Nigeria (RC-B7-0247/2010)

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Det fælles beslutningsforslag om de nylige etniske grusomheder i Nigeria, som vi stemmer om, forekommer tilfredsstillende, når det gælder de principper og retningslinjer, som Parlamentet ønsker at videregive til de europæiske institutioner, der har ansvar for EU's eksterne aktiviteter. Vi skal handle for at sikre Nigerias politiske stabilitet og skabe et solidt grundlag for landets økonomiske og sociale udvikling. Vi kender forudsætningerne, som der ikke er mangel på i lyset af de mange og rige naturressourcer i Nigeria. Hvis man får løst de politiske, økonomiske og sociale spørgsmål, bliver forholdene mere fredelige, de etniske spændinger mindskes, og det bliver muligt at afværge de voldshandlinger, som så tragisk er blevet mere almindelige i det sidste årti. Samtidig med at vi erkender, at ansvaret for massegrusomhederne mellem kristne og muslimer skal tilskrives begge etniske grupper, bør vi måske gøre det klart, at der er endnu en foruroligende faktor, der spiller ind, hvad angår de voldelige episoder, vi har set, nemlig det faktum, at den radikale islam gradvist er trængt ind i Nigeria. Et klart udtryk herfor er det forhold, at 12 ud af 36 stater har indført sharia som gældende lov. Jeg stemte ikke desto mindre for det fælles beslutningsforslag af de førnævnte grunde.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg beklager dybt de seneste begivenheder, der fandt sted i Jos i januar og marts, hvor hundredvis af mennesker blev ofre for religiøse og etniske sammenstød. Konflikten i Nigeria har rødder i religiøse, økonomiske, etniske, sociale, historiske og politiske forhold. I lyset af at Nigeria er den ottendestørste olieproducent i verden, er det dybt beklageligt, at størstedelen af landets befolkning lever under fattigdomsgrænsen. Klimaændringernes negative indvirkninger har ligeledes været med til at forværre situationen i Nigeria. Jeg mener, at det i et så olierigt land som Nigeria er nødvendigt, at alle har lige adgang til ressourcerne, og at der sker en omfordeling af indtægterne, hvis disse konflikter skal finde en fredelig løsning. Jeg opfordrer Nigerias forbundsregering til at sikre lige rettigheder for alle borgere, bekæmpe problemet med kontrollen over den frugtbare landbrugsjord, sikre adgang til ressourcer, sætte ind mod arbejdsløsheden og fattigdommen og afbøde klimaændringerne. Jeg opfordrer Kommissionen til at fortsætte dialogen med Nigeria under Cotonou-aftalen, at undersøge de underliggende årsager til konflikten, samtidig med at man behandler andre spørgsmål, der er af afgørende betydning for en bæredygtig udvikling som f.eks. klimaændringer, energisikkerhed, kapacitetsopbygning og uddannelse.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for Parlamentets beslutningsforslag om massegrusomhederne i Jos i Nigeria. Jeg fordømmer på det kraftigste de nylige voldshandlinger i og omkring Jos, hvor mange hundrede mennesker blev dræbt i etniske og religiøse sammenstød. EU skal fortsætte dialogen med Nigeria i henhold til artikel 8 i den ændrede Cotonou-aftale og hurtigt tackle spørgsmål vedrørende tankefrihed, samvittighedsfrihed, religions- og trosfrihed som stadfæstet i internationale, regionale og nationale menneskerettighedsinstrumenter.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Det er ikke første gang, at Nigeria har oplevet en konflikt, der truer med at splitte landet. Jeg vil gerne i den forbindelse fremhæve den borgerkrig, der hærgede landet i tre år i perioden 1967-1970, og som næsten førte til uafhængighed for den sydøstlige del af landet. Selv om Igbo-opstanden blev nedkæmpet, fordi den centrale regerings militære magt forhindrede Biafras uafhængighed, er virkeligheden ikke desto mindre, at der stadig eksisterer etniske, kulturelle og religiøse forskelle, og at de bliver større, og landet er derfor et klassisk eksempel på en stat, som konstant trues af opløsning. Nigerias grænser blev trukket af kolonimagterne, som ikke tog hensyn til de førnævnte forskelle. Det betyder imidlertid ikke, at det i første række er europæerne, der er ansvarlige for landets konflikter. Det er på tide, at de afrikanske ledere opgiver denne forslidte gamle undskyldning, og at de i stedet for prøver på at tjene deres egne borgere både klarsynet og dygtigt i gennemførelsen af projekter og forslag. Afrika kan blive, hvad Afrika tragter efter at blive, når Afrika får ledere, der lever op til udfordringen. Massakrerne i Jos er endnu en dybt tragisk, beklagelig og blodig side i dette lands historie, hvor sådanne tragedier finder sted alt for ofte.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg mener, at det var absolut nødvendigt for Parlamentet at fordømme massakrerne i Nigeria og kræve tilbagevenden til fred. I lyset af den manglende stabilitet og den skrøbelighed, der kendetegner det tættest befolkede land i Afrika, hvor størstedelen af befolkningen lider under fattigdom, kan dette beslutningsforslag danne grundlag for en styrkelse af den politiske dialog mellem EU og Nigeria og for en grundigere undersøgelse med henblik på at finde kort- og langsigtede løsninger for at få denne vold bragt til ophør og opnå varig fred. Jeg mener som medlem af Parlamentet, at vi har en rolle at spille i forsvaret og fremme af menneskerettighederne, som krænkes dagligt i Nigeria. Det punkt, hvori det kræves at de, der er skyldige i vold, skal have en fair rettergang, er efter min opfattelse afgørende. I lyset af alle disse foranstaltninger, som det naturligvis ikke altid vil være let at få gennemført, stemte jeg for dette fælles beslutningsforslag.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Der har i Nigeria været gentagne udbrud af vold mellem kristne og muslimer, og disse to grupper udgør hver ca. halvdelen af befolkningen. Disse uroligheder forekommer nu endnu mere hyppigt. Helt banale spørgsmål giver anledning til voldsomme sammenstød. Selv det udgangsforbud, der blev indført i januar, og udstationeringen af tropper i området forhindrede ikke massakrerne. Præsident Yar’Aduas langvarige fravær, der kastede det vestlige Nigeria ud i en politisk krise, og de alvorlige sammenstød mellem kristne og muslimer i byen Jos i det centrale Nigeria, samt det forhold, at våbenstilstanden i det olierige Niger-delta er ophørt, varsler intet godt for fremtiden efter præsidentens død. Da muslimske nomader angreb kristne landsbyer i begyndelsen af året og mindst 500 mennesker blev myrdet, fortælles det, at hæren først greb ind mange timer efter at have modtaget de første meldinger. Det, der manglede dengang, var et ramaskrig fra EU. Da den schweiziske befolkning i en folkeafstemning stemte imod opførelsen af minareter, truede muslimske stater Schweiz med økonomiske sanktioner og jihad. Men når kristne myrdes på grund af deres tro, er EU måneder om at handle. EU skal optræde som ærlig mægler i sådanne tilfælde og reagere hurtigere. Det gøres helt klart i beslutningsforslaget, og derfor stemte jeg for det.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte naturligvis for et så vigtigt beslutningsforslag, og jeg støttede det ændringsforslag, der var fremsat af min kollega Nicole Kiil-Nielsen, hvor man opfordrede de nigerianske myndigheder til at ophæve den beslutning, der for nylig blev truffet af visse nigerianske guvernører om at henrette dødsdømte fanger.