Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling af Ţicău, for Udvalget om Industri, Forskning og Energi, om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (05386/3/2010 – C7-0095/2010 – 2008/0223(COD)) (A7-0124/2010).
Silvia-Adriana Ţicău, ordfører. – (RO) I 2008 forpligtede EU sig til at reducere energiforbruget med 20 % og sikre, at 20 % af energiforbruget i 2020 dækkes med vedvarende energikilder. På Det Europæiske Råds møde den 25. og 26. marts 2010 fastlagde EU’s ledere et fælles mål om at øge energieffektiviteten med 20 % inden 2020.
Bygninger står for 40 % af det samlede energiforbrug og for 35 % af de forurenende udledninger. En forbedring af bygningernes energimæssige ydeevne vil have en stor effekt på de europæiske borgeres liv. I EU bruger en familie i gennemsnit 33 % af sin indkomst på vand, elektricitet, gas og vedligeholdelse. Dette tal kan faktisk nå helt op på 54 % for familier med meget lave indkomster. Investeringer i forbedret energieffektivitet vil ikke kun sikre mindre energiregninger, men vil også skabe 2,7 mio. flere arbejdspladser i EU inden 2030.
I november 2008 fremlagde Kommissionen et forslag til retsakt med henblik på en omarbejdning af direktiv 2002/91/EF om bygningers energimæssige ydeevne. I april 2009 vedtog Europa-Parlamentet med et meget stort flertal dets holdning ved førstebehandlingen som led i den fælles beslutningsprocedure. Efterfølgende gennemførte Parlamentet og Rådet intense forhandlinger under det svenske EU-formandskab. I november 2009 nåede man frem til en politisk aftale om lovforslagets tekniske detaljer.
Denne aftale indeholder følgende vigtige resultater:
Der blev indført en separat artikel sammen med flere betragtninger og bestemmelser vedrørende finansieringsrelaterede aspekter. Kommissionen skal identificere de eksisterende finansielle instrumenter og skattemæssige foranstaltninger og fremsætte nye forslag senest den 30. juni 2011. Disse bestemmelser suppleres også af en erklæring fra Kommissionen.
Alle nye bygninger skal være næsten energineutrale senest den 31. december 2020, og størstedelen af energien skal desuden komme fra vedvarende energikilder. Denne frist er flyttet to år frem for den offentlige sektor. I forbindelse med næsten energineutrale bygninger skal medlemsstaterne fastlægge klare målsætninger og udarbejde handlingsplaner, der også skal omfatte støtteforanstaltninger.
Den energimæssige ydeevne af bygninger, der undergår store renoveringer, eller af renoverede dele af disse bygninger skal leve op til de minimumskrav for energieffektivitet, der også gælder for bygningernes tekniske systemer og komponenter, som har en betydelig indvirkning på bygningernes energimæssige ydeevne.
Der blev indført nye bestemmelser vedrørende attestering. En minimumsmængde af information skal angives i en attest, herunder finansieringsmuligheder. Der blev indført bestemmelser om udstedelse og opslag af energiattester.
Energiattestens indikatortal for bygningens energimæssige ydeevne skal anføres i annoncer for salg eller leje af bygningen eller dele af bygningen.
Der skal informeres bedre og skabes større gennemsigtighed vedrørende eksperters akkreditering og uddannelse og information til ejere og lejere.
Der skal afholdes høringer med de lokale myndigheder, og de skal yde støtte til håndhævelsen af anbefalinger og indføre nye bestemmelser rettet mod lokale byplanlæggere og arkitekter for at sikre, at der tages hensyn til bygningernes energimæssige ydeevne.
Der er blevet indført intelligente målingssystemer og aktive kontrolsystemer såsom automatiserings-, kontrol- og overvågningssystemer, der er konstrueret med henblik på energibesparelse.
Der vil ikke blive udviklet en fælles metodologi, men senest den 30. juni 2011 vil Kommissionen udvikle en komparativ metoderamme til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne. Direktivet vil blive revideret senest 1. januar 2017. Rådets fælles holdning er baseret på den aftale, der blev underskrevet i november 2009 mellem Europa-Parlamentet og Rådet. Derfor anbefaler jeg dets vedtagelse.
FORSÆDE: Stavros LAMBRINIDIS Næstformand
Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er sjældent i politik at have chancen for at fremsætte forslag og tiltag, der kan karakteriseres som win-win. I dag har vi netop en sådan chance, nemlig den kommende vedtagelse af den omarbejdede version af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne.
Bygninger står for 40 % af energiforbruget og for 36 % af EU’s kuldioxidudledninger. Ved at gennemføre økonomiske tiltag for at reducere energiforbruget i boligsektoren kan vi yde et betydeligt bidrag til opfyldelsen af vores målsætninger for 2020 om reduktion af drivhusgasser og energibesparelser. Ved at gøre dette vil vi samtidig styrke vores energisikkerhed og skabe vækst og arbejdspladser i byggebranchen. Det omarbejdede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne vil også tilskynde til en forøgelse af standarderne i de nationale regler om energieffektivitet i husbyggeri og vil hjælpe forbrugerne med at reducere deres forbrugsafgifter. Energieffektivitet er den billigste måde at bekæmpe klimaændringer.
Jeg vil gerne understrege tre elementer i det omarbejdede direktiv, der i vores øjne udgør store fremskridt sammenlignet med situationen indtil nu.
Først og fremmest vil nationale krav til nybyggeri og renoveringer føre til betydelig mere energibesparende bygninger. Dette direktiv dækker også små bygninger med et brugbart areal på mindre end 1 000 m² samt små energirelevante renoveringsarbejder og udskiftning af kedler og vinduer.
For det andet betyder den omarbejdede version, at vores borgere vil blive bedre informeret. Husejere og lejere vil være godt informeret om specifikke detaljer om en bygnings energiforbrug og potentielle energibesparelser. Det burde være et incitament for markedet til at bygge lavenergihuse og gennemføre en lang række renoveringsprojekter.
For det tredje skal alle nye bygninger med virkning fra 2020 opfylde den meget strenge standard vedrørende næsten energineutrale bygninger. Desuden skal medlemsstaterne udarbejde nationale handlingsplaner for at hæve standarden for eksisterende bygninger, så den kommer tættere på niveauet for næsten energineutrale bygninger.
Af alle disse årsager er det nye direktiv et vellykket resultat for den europæiske energipolitik. Jeg vil gerne takke medlemmerne af Parlamentet og fru Ţicău for det gode samarbejde i de seneste måneder og også for den usædvanligt hurtige vedtagelse af direktivet.
De har allerede understreget, at den omarbejdede versions fulde energibesparelsespotentiale kun vil kunne blive realiseret, hvis det gennemføres effektivt og hurtigt, og hvis der samtidig findes støtteinstrumenter. Til dette formål er vi nødt til at gøre bedre brug af eksisterende finansielle instrumenter såsom Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der giver mulighed for at bruge 4 % af budgettet på energieffektivitetsforanstaltninger – en mulighed, der til dato sjældent er blevet anvendt af medlemsstaterne.
Desuden vil vi gerne yde medlemsstaterne finansiel støtte til deres bestræbelser på at renovere bygningsmassen. Vi arbejder i øjeblikket – som tidligere bebudet i Udvalget om Industri, Forskning og Energi – på omfordelingen af mindst 150 mio. EUR af uudnyttede midler fra den europæiske økonomiske genopretningsplan til projekter inden for vedvarende energi og energieffektivitet.
Jeg er sikker på, at Parlamentets støtte i dag er et vigtig skridt fremad. Jeg vil gerne takke alle for det gode samarbejde.
Paul Rübig, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, fru Ţicău! Jeg vil gerne lykønske Dem med denne betænkning. Jeg mener, den er et stort skridt i den rigtige retning. Der findes over 160 mio. bygninger i Europa, og disse bygninger skal renoveres med hensyn til deres varmeeffektivitet for at minimere energiforbruget, hvorved der kan opnås en tilsvarende reduktion af det samlede energiforbrug.
40 % af energien bruges til opvarmning og køling af bygninger. Vi håber, at renovering vil gøre det muligt at nå vores målsætning om en nedskæring af det samlede energiforbrug på 5 % senest i 2020. Vi er dog også optaget af at skabe nye arbejdspladser. Der er ingen tvivl om, at vi har brug for nye uddannelsesordninger til de håndværkere, der ikke blot skal renovere de eksisterende bygninger, men også bygge nye. Vi har brug for små og mellemstore virksomheder med speciale inden for dette felt, og vi skal gøre det muligt for dem at tjene penge på dette område og betale højere nettolønninger. Jeg tror, at det er den bedste måde at komme ud af krisen på, fordi det ikke alene – naturligvis – vil give nye skatteindtægter, men fordi energi fra fossile brændstoffer vil blive erstattet af vedvarende energi, hvorved forbruget af fossile brændstoffer vil blive reduceret.
Jeg tror på, at udskiftning af fossile brændstoffer i forbrug og produktion er vejen frem, og at det naturligvis også vil resultere i en mærkbar reduktion af husholdningernes udgifter. Jeg mener også, at disse investeringer vil være en god forretning, og at vi ikke skal opretholde det forbrugsniveau, vi har set i de seneste årtier. Vi bør udnytte denne mulighed for at begynde at investere igen. Investeringer er særlig vigtige i krisetider, fordi det gør det muligt at overvinde krisen – og overvinde den med et minimum af bureaukrati.
Zigmantas Balčytis, for S&D-Gruppen. – (LT) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne lykønske min kollega fru Ţicău med det enorme arbejde, hun har lagt i udarbejdelsen af denne vigtige betænkning. Efter min mening er den aftale, der er opnået med Rådet, meget ambitiøs, og den repræsenterer et nyt kvalitativt spring fremad for hele branchen. Derfor er det nu meget vigtigt for medlemsstaterne at gennemføre direktivets bestemmelser korrekt og til tiden. Spørgsmålet om bygningers energiforbrug er særlig relevant i den overordnede sammenhæng med det indre energimarked. Byggebranchen i EU er en af de brancher, hvor der er størst mulighed for energibesparelse. Det gælder i særdeleshed for befolkningerne i de nye EU-medlemsstater, fordi disse lande har den største andel af gamle og energiineffektive beboelsesejendomme, og de meget lavtlønnede beboere er tvunget til at betale mest for kommunale tjenester. Udviklingen hen imod næsten energineutrale bygninger betyder, at overlæggeren er blevet hævet endnu mere for byggefirmaer end hidtil, når vi taler om passivhus-teknologien. Jeg vil gerne gentage, at det virkelig er vigtigt og meget ambitiøst, og forhåbentlig vil det snart blive anvendt i praksis.
Fiona Hall, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil også gerne lykønske fru Ţicău, der med imponerende engagement har arbejdet med denne sag. Vi er blevet meget forsinket på grund af de juridiske tilpasninger, der var nødvendige som følge af Lissabontraktaten, og som har betydet, at der er blevet udledt langt mere CO2, end der ville have været, hvis vi havde kunnet gøre dette tidligere.
I denne langvarige proces er det let at glemme, at nogle af elementerne i denne omarbejdning faktisk blev anset for at være temmelig radikale, da de første gang blev bragt på banen, særlig afskaffelsen af tærsklen på 1 000 m2, der første gang blev foreslået af Parlamentet i dets betænkning om handlingsplanen for energieffektivitet, samt kravet om, at alle nye bygninger skal være næsten energineutrale inden 2021. Desværre vil dette nye krav til nye bygninger ikke hjælpe os med 20-20-20-målene, især fordi det i stigende grad er ved at gå op for os, at vi er nødt til at overveje en reduktion i drivhusgasudledninger på mindst 30 %. Hvis vi vil opnå en effekt i forhold til vores klimaændringsmål, er vi nødt til at koncentrere os om eksisterende bygninger og de krav til energieffektivitet, der gælder for dem.
Jeg foreslår tre centrale tiltag, som vi skal sætte i gang, hvis vi vil udnytte potentialet for energibesparelser i eksisterende bygninger.
For det første er det meget vigtigt, at Kommissionen udvikler en solid og omkostningsoptimal metode til renovering. Tidsplanen er temmelig stram, men det er også nødvendigt, da der allerede er blevet spildt så meget tid, og da vi ikke vil se den omkostningsoptimale metode sat i værk før 2014.
For det andet skal alle medlemsstaterne overveje at vedtage nationale årlige mål for forbedring af en vis procentdel af deres eksisterende bygninger. Hvis vi havde et ’bindende’ europæisk mål for energieffektivitet, er jeg sikker på, at medlemsstaterne ville træffe den type foranstaltninger meget hurtigt, fordi det ville gå op for dem, at en af de nemmeste måder at nå et energieffektivitetsmål på er systematisk opgradering af eksisterende bygninger.
Sidst, men ikke mindst, skal medlemsstaterne indføre forhåndsfinansiering til energieffektivitetsforbedringer, og – på trods af ordførerens store arbejde og skyggeordførernes bedste bestræbelser – er vi ikke nået så langt hermed i omarbejdningen, som Parlamentet kunne have ønsket. Derfor er det særlig vigtigt, at vi nu skaffer penge til energieffektivitet i det økonomiske genopretningsprogram, og jeg håber ikke, at Kommissionen vil forhale sit forslag herom.
Endelig vil jeg gerne i lyset af kommentarerne i statusdokumentet om den tidligere svage gennemførelse af energieffektivitetslovgivningen spørge Kommissionen, om den kan garantere, at dette direktiv vil blive gennemført fuldt ud og til tiden.
Claude Turmes, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne lykønske fru Ţicău og alle skyggeordførerne. Dette direktiv ville ikke have været så stor en succes uden et stærkt Europa-Parlament.
I mine to og et halvt minut vil jeg ikke tale så meget om direktivet, men mere om, hvad der skal gøres i fremtiden for at gøre noget ved dets svagheder, særlig hvad angår de eksisterende bygninger. Er der noget mere relevant i en krisetid end at forbedre den måde, vi udnytter Europas ressourcer på, og øge energiproduktiviteten? Det, vi virkelig har brug for fra Kommissionens side lige nu, er et europæisk bygningsinitiativ med fire centrale søjler.
For det første bistand til de nationale regeringer i forbindelse med gennemførelsen af direktivet. Det sidste direktiv blev ikke korrekt gennemført. I Deres generaldirektorat har De én fuldtidsansat, og han tager af sted i juli, kommissær Oettinger! Hvordan vil De sikre, bl.a. rent personalemæssigt, at direktivet bliver gennemført korrekt?
For det andet, som De har nævnt, finansieringsmodeller. Hvad kan der gøres i Kommissionen for at forbedre anvendelsen af ressourcer fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til bygninger? Måske kan De give os nogle oplysninger om de uudnyttede midler fra den nævnte europæiske genopretningsplan.
For det tredje har vi brug for større arbejdsproduktivitet i byggeriet, og det vil kræve mere uddannelse. Bedre uddannede arbejdstagere vil øge produktiviteten, men vil naturlig også rejse spørgsmål om løn- og arbejdsvilkårene i den europæiske byggebranche. Som konsekvens heraf vil vi også få brug for et initiativ fra Kommissionens side om en dialog mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan mellem byggebranchen og fagforeningerne.
Endelig er der et stort behov for større fokus på forskning og udvikling inden for bygninger, på byggeri af billige energineutrale eller næsten energineutrale boliger og – frem for alt – nye måder at organisere renovering af bygninger. Vi vil kun være i stand til at bygge eller renovere billigere, hvis hele renoveringsprocessen er bedre planlagt. Dette er et andet område, hvor de europæiske forskningsmidler kan bruges til at yde reel og håndgribelig støtte til såvel nationale regeringer som byggebranchen.
Vicky Ford, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil også gerne starte med at takke fru Ţicău og de andre ordførere for håndteringen af dette direktiv. Der har været en behagelig stemning mellem grupperne, og det er meget opmuntrende at høre, at forhandlingerne om de næste skridt allerede er begyndt.
Jeg hilser betænkningen velkommen. Som mange allerede har nævnt, forbruges 40 % af vores energi i bygninger. Vi har brug for en mere bæredygtig levevis, ikke kun på grund af CO2-udfordringen, men også da vi alle er bekymret over stigende energipriser og energisikkerhed.
Nogle medlemsstater er allerede langt mere ambitiøse i deres nationale regler om energieffektivitet, og jeg håber, at dette direktiv vil opmuntre andre til at følge trop. Energiattester bidrager til at skabe opmærksomhed omkring, hvor der kan spares energi og omkostninger, og fremme af installation af intelligente målere i nybyggerier og nyrenoverede bygninger giver forbrugerne bedre kontrol over deres energirelaterede beslutninger. Dette er en god udvikling.
Denne omarbejdning blev til, fordi det oprindelige direktiv ikke blev gennemført særlig tilfredsstillende. Fremadrettet skal Parlamentet og Kommissionen altid holde øje med, hvordan medlemsstaterne gennemfører denne omarbejdning. Kommissionen skal hjælpe med at lette udvekslingen af bedste praksis blandt medlemsstaterne og sikre, at mindstekravene til energimæssig ydeevne er forenelige, samtidig med at de afspejler regionale forskelle.
Vi ved alle, at hvis vi skal imødegå udfordringerne med hensyn til energibesparelse, er det vigtigt, at forbrugerne både i den offentlige og private sektor anerkender og ser de fordele, der kan opnås ved at engagere sig direkte i energibesparende initiativer, såvel miljømæssigt som økonomisk, men jeg vil gerne advare Dem, for i min egen medlemsstat har der været et eksempel på overregulering i forbindelse med gennemførelse af direktivet, særlig i forbindelse med kravene til energiattester for offentlige bygninger, og dette har i nogle tilfælde ført til bureaukratiske ekstraomkostninger med kun små energibesparelser og til tab af offentlig støtte, hvilket er beklageligt.
Til sidst vil jeg gerne sige, at alle de, der frygter, at EU for øjeblikket står over for en identitetskrise, bør lade sige opmuntre af denne betænkning. Der har været enighed om formål og overbevisning fra begyndelsen af min deltagelse – og jeg ved, at dette går mange år tilbage til tiden, før jeg blev medlem af Parlamentet sidste sommer. Lad os huske på, at EU er stærkest, når vi fokuserer på kerneområder, hvor vi kan skabe værdi ved at arbejde sammen mod fælles mål.
Marisa Matias, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. Formand! Jeg vil også gerne starte med at lykønske fru Ţicău med alt det hårde arbejde og engagement, hun har lagt i denne vigtige betænkning, og med det arbejde, hun har gjort for at forbedre bygningers energimæssige ydeevne og for at støtte et mere bæredygtigt Europa. Som vi ved, ligger forbruget af energi i EU et godt stykke over det acceptable niveau, og derfor er det så vigtigt, at vi bevæger os fremad med sådanne forslag.
Det er på høje tid, at vi får en politik, der er ambitiøs efter europæiske standarder, og at vi tilføjer yderligere foranstaltninger til denne ambitiøse politik, særlig midt i en krise, som den vi oplever nu. Bygge- og anlægssektoren anses for en af de sektorer eller et af de markeder, der har det største potentiale hvad angår energibesparelser og på andre områder, hvorfor det er den oplagte sektor til støtte af offentlige politikker. Jeg vil gerne slutte her.
Vi forventer derfor at drage fordel af denne mulighed, vi har fået for at investere i forbedring af bygningers energimæssige ydeevne, og af potentialet for at skabe millioner af arbejdspladser i de kommende år. Endvidere handler det ikke kun om nye bygninger, men også om renovering og modernisering af eksisterende bygninger, der er forfaldne eller forladte.
Lad os derfor udnytte muligheden for at bruge denne lovgivning som et vigtigt bidrag til at sætte skub i den europæiske økonomi. Vi må begynde at få det bedste ud af investeringer, der kan og skal være strategiske, for at lægge krisen bag os. Lad os håbe, at Kommissionen vil foretage investeringer, og at medlemsstaterne kan udnytte dem bedst muligt.
Jaroslav Paška, for EFD-Gruppen. – (SK) Hr. formand! Først vil jeg gerne sige, at det glæder mig meget, at EU har indset potentialet for store energibesparelser i driften af bygninger. Energibesparelser kan opnås relativt hurtigt og effektivt ved at forbedre bygningers varmeisoleringsevne, selv med den ekstra opvarmning af ældre bygninger.
Men varmetab ved opvarmning af bygninger er ikke den eneste kilde til spild af energi i bygninger. I forbindelse med energiforbrug er opvarmning af vand til personlig hygiejne og aircondition i lukkede rum en vigtig post i udviklede samfund. På disse områder vil metoderne til energibesparelse dog blive noget mere komplicerede. De vil omfatte effektivitetsforbedringer af relativt komplicere og avancerede systemer, der sørger for regulering og overførsel af energi mellem forskellige medier i selve bygningen.
Da de fleste bygninger overordnet set er unikke, skal hver bygnings interne energisystem planlægges korrekt og implementeres på mere eller mindre individuel basis for den pågældende arbejdsplads eller husholdning. Vores mål skal derfor omfatte en betydelig udvidelse af kravene i forbindelse med kompleksiteten og sværhedsgraden af det tekniske arbejde og planlægningsarbejde, der er rettet mod korrekt specifikation af intelligente energiløsninger til individuelle bygninger.
Vi skal derfor også finde ud af, hvordan vi kan tilskynde personer, der arbejder på dette område, til at videreuddanne sig. Personligt vil jeg glæde mig meget, hvis dette direktivs mål bliver gennemført korrekt. Jeg tror dog, at det vil blive svært på nogle områder.
Maria da Graça Carvalho (PPE). – (PT) Hr. formand, hr. kommissær! Bygge- og anlægssektoren står for 40 % af EU’s energiforbrug og 35 % af dets udledninger. Det fastslås i denne lovgivning, at nye bygninger senest i 2020 skal være næsten energineutrale, og at renoverede eksisterende bygninger skal opfylde mindstekravene til energimæssig ydeevne.
Denne lovgivning vil derfor bidrage til reduceret energiafhængighed i Europa, reduceret CO2-udledning, forbedret indendørs og udendørs luftkvalitet og øget velvære i byerne. Incitamentet til at forbedre bygningers energimæssige ydeevne udgør også en mulighed for at omklassificere vores byer, hvilket vil bidrage til turisme, skabelse af arbejdspladser og bæredygtig økonomisk vækst i EU.
Dog kræver omklassificeringen øgede offentlige og private investeringer. Vi taler om direkte offentlige investeringer med en umiddelbar effekt på skabelse af arbejdspladser og involveringen af små og mellemstore virksomhed. Et program for omklassificering af vores byer vil være et sikkert kort, som vil hjælpe os med at komme økonomisk på fode igen.
Jeg opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at bruge strukturfondene til at omklassificere bygninger miljø- og energimæssigt, hvor denne finansiering skal bruges som en katalysator til at tiltrække private midler. Jeg opfordrer dem også til at samarbejde om at finde en passende finansieringsmodel til renovering af eksisterende bygninger.
Ivari Padar (S&D). – (ET) Hr. formand! Fru Ţicăus betænkning er et af de vigtigste energi- og klimapolitiske instrumenter, vi har vedtaget i de senere år. Jeg vil gerne lykønske alle, der arbejdet på denne betænkning, men først og fremmest ordføreren, fru Ţicău. Jeg vil ikke gentage det, der allerede er blevet sagt, men fokusere på to punkter.
For det første skaber direktivet mange nye forretningsmuligheder for iværksættere. Ud over de nye teknologier til forbedring af bygningers energimæssige ydeevne vil der i fremtiden også være øget efterspørgsel efter miljøvenlige byggematerialer, reduktion af forbruget af materialer og affald i bygge- og anlægssektoren, genbrug af byggeaffald og udvikling af intelligente huse. Derfor bør europæiske iværksættere i samarbejde med EU og medlemsstaterne nu investere i teknologier, der reducerer den store effekt, bygninger har på miljøet, for i øjeblikket forbruger bygninger ca. 40 % af EU’s energi, udleder 38 % af EU’s CO2, og derudover er bygge- og anlægssektoren den mest ressourcetunge sektor i EU’s økonomi.
For det andet giver direktivet kun til dels svar på spørgsmålet om, hvem der skal betale for alt dette. F.eks. indeholder direktivet forslag om, at Kommissionen skal bruge flere ressourcer fra EU’s strukturfonde til finansiering af bygningers energimæssige ydeevne. I mine øjne er det ekstremt vigtigt, at vi i forbindelse med revisionen af de nuværende finansielle overslag ikke forpasser muligheden, og at vi finder ressourcer til at øge finansieringen af bygningers energimæssige ydeevne. Energibesparelser er den billigste måde at producere energi, så lad os udnytte den.
Karima Delli (Verts/ALE). – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg hilser det positive fremskridt, som dette direktiv repræsenterer, velkommen i lyset af det store behov for bekæmpelse af klimaændringerne.
2010 er året for kampen mod fattigdom og social udstødelse. Det Europæiske Partnerskab for Energi og miljø (EPEE) vurderer, at mellem 50 og 125 mio. europæere lider under energifattigdom. Denne nye lovgivning vedrører imidlertid kun nye bygninger og påvirker kun 2,7 mio. nye hjem om året, mens der er 200 mio. gamle hjem i EU. Faktum er, at mindst 150 mio. hjem skal renoveres inden 2050 for at opnå faktor 4.
Siden 2007 er 4 % af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) blevet sat til side til forbedring af bygningers energimæssige ydeevne, men de er kun blevet anvendt i et meget begrænset omfang, hr. kommissær. Hvordan vil De så lægge pres på medlemsstaterne for virkelig at anvende disse midler, for hvis ikke de bliver anvendt, risikerer de at forsvinde fra 2013, når nogle af dem faktisk skal forøges?
Algirdas Saudargas (PPE). – (LT) Hr. formand! Som mange af Dem har nævnt, er energibesparelser den mest økonomiske måde at sørge for energisikkerhed og begrænse mængden af CO2-udledninger. Jeg vil også gerne lykønske alle vores kolleger, frem for alt ordføreren og alle vores andre kolleger, for denne vellykkede revision af direktivet. Dette område, byggebranchen, har et stort uudnyttet potentiale, ikke blot på energibesparelsesområdet, men også i forbindelse med skabelsen af nye arbejdspladser og gennemførelsen af nye teknologier. I mit land, Litauen, blev over 80 % af bygningerne f.eks. bygget for over 20 år siden, og de er meget uøkonomiske. Derfor er revisionen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne virkelig aktuel og nødvendig under den nuværende krise. Den aftale, der er indgået med Rådet om det nye direktivs ordlyd, er velafvejet og afspejler fuldt ud subsidiaritetsprincippet. Direktivet indeholder minimumskrav til bygninger, både nye og renoverede, og vil skabe de rette betingelser for en optimering af forbruget af energiressourcer og spare borgerne og staten penge. Samtidig vil strengere regler om bygningscertificering og tilvejebringelsen af oplysninger opmuntre borgerne til at ændre deres forbrugsvaner. Selv om det er blevet sagt adskillige gange, vil jeg stadig gerne understrege, at direktivets succes afhænger af, at det gennemføres hurtigt i medlemsstaterne. I den forbindelse skal der træffes effektive økonomiske støtteforanstaltninger, både i medlemsstaterne og på EU-plan. Energieffektivitet, en af EU's prioriteringer, skal også blive en politisk prioritering for alle medlemsstaterne.
Marian-Jean Marinescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne vil få direkte indflydelse på de nye typer af investeringer, som foretages i bygge- og anlægssektoren. Investeringer i nye teknologier, som vil være rettet mod en reduktion af energiforbruget, vil have en væsentlig indflydelse på det nationale og regionale arbejdsmarked og forbedre EU's energisikkerhed.
Det er nødvendigt med finansielle instrumenter. Europas borgere kan ikke alene afholde udgifterne til en modernisering af energisystemerne. Den maksimale mængde ressourcer, som kan tildeles hertil fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, er ikke tilstrækkelig og skal forøges til det højest mulige niveau. Kommissionen skal yde supplerende støtte ved at etablere fonden for energieffektivitet inden 2014, som EU, Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaterne kunne finansiere i fællesskab.
Jeg opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at udvikle initiativet om intelligente byer og til at undersøge de aktuelle mekanismer, der anvendes i medlemsstaterne til at sprede bedste praksis i EU, og udvekslingen af viden og den tekniske bistand med henblik på at skabe nye økonomiske ressourcer til forbedring af energieffektiviteten i boliger.
Csaba Sándor Tabajdi (S&D). – (HU) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske fru Ţicău med hendes betænkning og med direktivet. Dette direktiv er dog ikke det papir værd, det er skrevet på, hvis der ikke er nogen penge til det. Jeg vil gerne henlede kommissær Oettingers opmærksomhed på, at finansieringskilder skal være garanteret i budgettet for perioden efter 2013 og i samhørighedsfondene. Det er klart, at vi ud over EU-kilderne har brug for midler fra medlemsstaterne, privat kapital og bidrag fra befolkningen, med andre ord en markant form for samfinansiering. Hr. Marinescu har allerede nævnt, at vi skal identificere den form for avanceret praksis, som en række medlemsstater har indført ved hjælp af direkte subsidier, kreditfaciliteter eller andre metoder. I Ungarn blev 250 000 punkthuslejligheder renoveret, eftersom tilstanden af de gamle boliger i de nye medlemsstater er særlig frygtelig, hvilket mine estiske og lettiske kolleger allerede har nævnt. Efter min mening skal programmet til renovering af bygninger fortsættes og udvides til også at omfatte de fattige indbyggere i landdistrikterne, hvilket min kollega fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance også har bemærket.
Andreas Mölzer (NI). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg mener, at der er nogle få ting, som vi skal huske på i den kommende forhandling. For det første drøftes potentialet for energibesparelser i beboelsesejendomme i de kommende år. Det, der nemt kan gøres, er allerede delvist blevet gjort. I modsætning hertil kan renoveringer – særlig af fredede bygninger – være meget dyre. Det giver ikke nogen mening at renovere en bygning, så den er fantastisk energieffektiv, hvis den så står tom, fordi lejen er steget voldsomt. Selv i forbindelse med klimabeskyttelse mener jeg ikke, at vi skal blande os i borgernes ejerskabsrettigheder, hvad renoveringer angår. Der skal ikke være krav om at installere solpaneler, når man bygger et hus, lægger et nyt tag, bygger en tilbygning eller udskifter et opvarmningssystem, sådan som det er tilfældet i Marburgmodellen.
Et yderligere punkt vedrører energineutrale bygninger. Som vi ved, er det kun muligt for en husholdning at opfylde sit elektricitetsbehov ved hjælp af fotovoltaik, hvis elnettet forbliver tilgængeligt i perioder, hvor der er mindre sol. Med andre ord forbliver omkostningerne de samme for eloperatørerne. Kombinerede varme- og elfaciliteter omfatter også dyre dobbeltstrukturer. Selv med en optimal strømstyring forbliver mange spørgsmål ubesvarede, og der kan forekomme dramatiske prisstigninger – bortset fra, at vi i de fleste tilfælde endnu ikke har tilsvarende intelligente apparater.
Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Jeg hilser denne betænkning velkommen og særlig de glimrende punkter og anbefalinger fra mine kolleger. Det er helt sikkert, at størstedelen af de bygninger og private huse, som findes for øjeblikket, stadig vil være der ikke blot i 2020, men også i2050. Således bør vi omgående rette fokus på disse bygninger og huse.
I mit eget land er der mange arbejdsløse mennesker, som for øjeblikket bygger huse osv. Men der er tusindvis af huse, som står tomme, uden at nogen bor i dem. Således er der ikke behov for at bygge nye huse. Derfor skal vi, som mine kolleger har bemærket, fokusere på de huse, der findes for øjeblikket. Jeg er enig med kommissæren – regeringerne skal anvende strukturfondene osv. til at håndtere dette arbejde omgående. Det er ekstremt vigtigt, og jeg anbefaler også, at planen gennemføres.
Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren, fru Ţicău, med hendes indsats i forbindelse med denne betænkning. Bygge- og anlægssektoren har et stort potentiale for energibesparelser. Det er afgørende, at bygningernes energimæssige ydeevne forbedres for at nå målene i EU 2020-strategien. Energiattester er primært nødvendige med henblik på at informere købere om et hus' energimæssige ydeevne.
Rumænien havde til hensigt at indføre energiattester i forbindelse med ejendomshandler fra i år, men beslutningen om at vedtage udkastet til retsakt er blevet udsat. De primære årsager til dette var det utilstrækkelige antal energirevisorer og risikoen for at øge prisen på gamle huse. Ifølge regeringens repræsentanter vil de blive indført i Rumænien senest den 1. januar 2011. Den primære fordel, som den almindelige borger opnår i forbindelse med renoveringen af varmesystemer i beboelsesejendomme, er, at deres vedligeholdelsesomkostninger reduceres. Ministeriet for regionaludvikling og turisme har i år tildelt 150 mio. RON til dette formål.
Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Hr. formand! Der er ingen tvivl om, at større energibesparelser i bygninger – delvist takket være dette direktiv – giver god politisk mening. Det er en lille del af mosaikken af ansvar for en bæredygtig levevis, samtidig med at det bidrager til Europas politiske uafhængighed af energiressourcer fra tredjelande. Ligesom Dem håber jeg, at vi faktisk kan reducere emissionerne om ti år og samtidig sinke vores stigende afhængighed af tredjelandenes energiressourcer, særlig olie og gas. Jeg hilser dette direktiv, som vil give ny anledning til innovation i forbindelse med opvarmning af ikke blot nye, men også gamle bygninger, varmt velkommen. Bygninger tegner sig for helt op til en tredjedel af drivhusgasemissionerne, så vores mål omfatter naturligvis også økonomisk bistand fra medlemsstaterne. Jeg hilser også forslaget fra min kollega, hr. Marinescu, om at etablere en særlig fond, velkommen. Fonden ville selvfølgelig ikke kun støtte opvarmning af lejlighedsblokke, men alle bygninger i EU.
Angelika Werthmann (NI). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! I 2008 forpligtede EU sig til en nedskæring af energiforbruget på 20 % senest i 2020. En forbedring af energieffektiviteten i bygninger – med det formål at opnå næsten energineutrale bygninger – vil ikke blot reducere energiforbruget. Dette direktiv vil også hjælpe os med at overvinde krisen. Gennemførelsen heraf kræver eksperter og specialister, hvilket skaber arbejdspladser. Desuden vil det på lang sigt reducere de europæiske borgeres husholdningsudgifter. Endelig vil jeg nævne energisituationen i de eksisterende huse og andre bygninger og behovet for at sikre en tilsvarende forbedring af deres energisituation.
Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi er enige om, hvor vigtig en rolle de eksisterende bygninger, renoveringen af de eksisterende bygninger og opførelsen af nye bygninger spiller for at nå vores fælles mål vedrørende energieffektivitet og reduktion af CO2-udledninger. På andre områder, som vi skal behandle – kraftværker, energimikset generelt eller bilsektoren – er der relativt få aktører at henvende sig til, nemlig energivirksomhederne eller de 12-15 bilproducerende virksomheder i Europa. Det betyder, at antallet af partnere, som skal overbevises, er til at overskue.
På bygningsområdet er der et enormt antal aktører. Husejere, lejere, brugere, kommunerne med deres byplanlægning og byudvikling generelt, dem, der udarbejder regional byggelovgivning – generelt provinserne eller nationalstaterne – der er kort sagt intet andet område, som er så vigtigt for at nå vores procentmål for energi og klimaet som bygge- og anlægssektoren, og ingen anden sektor har så mange millioner af partnere at overbevise – både horisontalt og vertikalt. Derfor er dette direktiv et vigtigt skridt, men det er uden tvivl ikke det sidste ord i denne sag.
Deres forslag og bidrag, som vi har fulgt tæt, glæder mig. Tro mig, når jeg siger, at jeg anser gennemførelsen af dette direktiv for at være lige så vigtigt som dets udarbejdelse. På nuværende tidspunkt eksisterer direktivet på papiret. Dets værdi vil bevises med dets gennemførelse. Til det har vi brug for, at alle er med – medlemsstaterne, men også de kommunale forvaltninger og ejerne og brugerne af vores bygninger.
Vi ønsker en gennemførelse af vores energibesparende foranstaltninger, ikke blot i nye bygninger, men også i forbindelse med renoveringsarbejde. I løbet af de kommende uger vil vi fremsætte et forslag til, hvordan de 115 mio. EUR eller mere kan anvendes helt konkret i den nærmeste fremtid. Vi arbejder intensivt på forberedelserne til dette. Vi ønsker at præsentere det så sent som muligt for at finde ud af, om der er mere end 115 mio. EUR tilgængelige, men i god tid for at sikre, at der ikke går nogen midler tabt på grund af tidsmæssige begrænsninger. Vi vil med glæde drøfte dette program om vedvarende energi og energieffektivitet yderligere i juli og september med de medlemmer, som er interesserede.
Vi ligger for øjeblikket i forhandlinger med kommissær Hahn om, hvordan regionale programmer kan være mere fokuserede på energimål i den aktuelle regnskabsperiode – han har givet sin udtrykkelige støtte til denne idé – og hvordan vi kan anvende de kommende finansieringsprogrammer til at prioritere emnet energi og bygninger højere i den næste regnskabsperiode. Jeg har brug for Deres hjælp til dette. Vi har igennem lang tid forberedt os på den næste regnskabsperiode. De er bekendt med hovedprogrammerne i EU-budgettet. Jeg tror ikke, at medlemsstaterne vil give os flere penge. I denne tid med krise og budgetkonsolidering tror jeg, at vi må nøjes med det, som vi allerede har – denne procentdel af BNP.
Det gør det så meget vigtigere at prioritere energi, energiforskning og energibesparelsesprogrammer for aktørerne på stedet og, som supplement hertil, infrastrukturen. Forud for den næste regnskabsperiode håber jeg at drøfte med Dem, hvordan vi kan forbinde lokale, regionale og nationale programmer for renovering af bygninger med vores mål og, hvor det er relevant, også med et supplerende europæisk finansieringsprogram. Som jeg sagde, er det et vigtigt skridt – men ikke det sidste. Derfor hilser jeg Deres forslag velkomne.
Jeg er sikker på, at De vil holde øje med os for at sikre, at direktivet også kan gennemføres i praksis. Jeg vil gerne takke alle parlamentsmedlemmerne, særlig den ansvarlige ordfører. Lad mig påpege, at dette rammedirektiv bliver fulgt med interesse i andre af verdens regioner såsom Kina og USA. Europa er i hvert fald et væsentligt skridt foran andre kontinenter i denne henseende.
Silvia-Adriana Ţicău, ordfører. – (RO) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til skyggeordførerne for deres støtte. Dette er blot starten på en proces, som har til formål at øge energieffektiviteten i bygninger, en proces, der involverer Europa-Parlamentet som en permanent, ambitiøs partner, og som også kræver gennemsigtighed i forbindelse med vedtagelsen af delegerede retsakter. Vi har ganske vist foretaget en klar differentiering mellem nye og eksisterende bygninger og taget højde for både ejendomstypen, som varierer fra det ene land til det andet, og de bygninger, der findes for øjeblikket.
Jeg mener, at medlemsstaterne og Kommissionen skal anvende midtvejsrevisionen af de finansielle overslag, som skal finde sted i 2010, til at gennemgå de operationelle programmer og tildele flere midler til energieffektiviteten i bygninger. Medlemsstaterne kan anvende 4 % af EFRU-midlerne og, hvis de ønsker det, en nedsat momssats, men den må ikke være på under 5 % for arbejde i forbindelse med energieffektivitet i bygninger.
Jeg vil gerne understrege, at alle de midler, der tildeles til energieffektivitet i bygninger, vil medføre arbejdspladser og betaling af skatter og afgifter på lokalt, regionalt eller nationalt plan, under hensyntagen til de lokale aspekter ved dette arbejde. Kun hvis vi øger absorptionsniveauet af de 4 % EFRU-midler, som er øremærket til energieffektivitet i bygninger i perioden 2010-2013, vil vi senere kunne bede om en væsentlig forøgelse af denne sats for regnskabsperioden 2014-2020. Jeg vil foreslå et sted mellem 8 og 12 %.
Derudover vil jeg bede Kommissionen om at give sin tilladelse til, at de 115 mio. EUR fra den europæiske økonomiske genopretningsplan, som ikke er blevet brugt, tildeles til initiativet om intelligente byer. Jeg mener, at energieffektivitet, særlig i forbindelse med planlægningen af regnskabsperioden 2014-2020, skal være vores højeste prioritet sammen med programmer, som er målrettet landdistrikterne.
Europa-Parlamentet har også ved førstebehandlingen anmodet om, at der etableres en fond specifikt med henblik på energieffektivitet med start i 2014. Vi vil give Dem vores støtte i forbindelse med etableringen af denne fond, hr. kommissær.
Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted tirsdag den 18. maj 2010.
Skriftlige erklæringer (artikel 149)
Ivo Belet (PPE), skriftlig. – (NL) Med denne lovgivningsmæssige pakke tager vi et kvantespring hen imod et miljøvenligt samfund. Når alt kommer til alt, er bygninger ansvarlige for ca. 40 % af CO2-udledningerne. Inden for det næste par år vil vi gradvis reducere disse udledninger til nul. Dette er både godt for alle forbrugernes økonomi og selvfølgelig for beskæftigelsen, da investeringer i miljøvenlige bygninger er arbejdsintensive. Nu skal vi på kort sigt gøre vores yderste for at fremskynde renoveringen af særlig de eksisterende bygninger, og vi må hjælpe privatpersoner med at gøre dette. Der skal i den forbindelse rettes særlig opmærksomhed mod lejerne i sociale boliger. Sociale boligforeninger skal opmuntres og styrkes betydeligt for at sikre, at de renoverer de ældre bygninger på kort sigt, så de dårligst stillede lejere også kan få størst mulig fordel af dem.
Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Bygningers energimæssige ydeevne er et område med et stærkt potentiale for EU. Faldet i energiforbruget, som sikres via de foranstaltninger, der introduceres i denne tekst, vil bidrage til en større energiuafhængighed i EU og føre os i retning af en europæisk politik om energieffektivitet. Denne politiks succes afhænger også af medlemsstaterne, der skal anvende finansielle foranstaltninger såsom en nedsættelse af momssatserne, tildeling af den størst tilladte andel af europæiske midler til energimæssig ydeevne osv. På borgerniveau vil disse fremskridt også gavne de europæiske husholdninger, som vil opleve en reduktion af deres energiudgifter. I gennemsnit repræsenterer disse 33 % af en husholdnings indkomst og kan være helt op til 54 % for husholdninger med mere beskedne indkomster. Derfor ønsker jeg, at forbedringerne af bygningers energimæssige ydeevne primært gavner denne sidste kategori af borgere. Vi skal være opmærksomme på de omkostninger, der opstår i forbindelse med indførelse af nye standarder. Hvis opførelses- og renoveringsomkostningerne får konsekvenser for lejeudgifterne, kan det gøre fordelene ved bygningers energimæssige ydeevne utilgængelige for dem, der har mest brug for dem.
Alajos Mészáros (PPE), skriftlig. – (HU) Hvad angår energieffektive bygninger, anser jeg det for at være yderst vigtigt, at vi behandler spørgsmålet om energieffektive bygninger. Vi skal prioritere dette spørgsmål, for Europa står over for en energikrise. EU har forpligtet sig til at reducere sit energiforbrug med 20 % senest i 2020 og sikre, at 20 % af den energi, der anvendes, kommer fra vedvarende energikilder. Opmærksomheden skal dog også rettes mod spørgsmålet om energieffektivitet, særlig i bygge- og anlægssektoren, eftersom denne sektor er en af de største energiforbrugere (40 %) og en af de største udledere af CO2. Dette fokus på bygge- og anlægssektoren er særlig vigtigt i landene i Centraleuropa, hvor forældede bygninger, som stammer fra det tidligere regime, betyder, at vi er ødsle i vores anvendelse af den tilgængelige energi. En modernisering af beboelsesejendommene medfører særlig vigtige muligheder. Udskiftning af døre og vinduer og anvendelse af avanceret isolering kan hjælpe med til at holde husholdningernes energiudgifter nede. I Vesteuropa er opførelsen af energieffektive bygninger allerede under opsving – deres popularitet skyldes primært statsstøtte. Desværre findes der i Centraleuropa endnu ikke noget system, som skaber større incitamenter til investeringer i passivhuse, selv om en sådan teknologi kunne hjælpe med at reducere den stadig stigende afhængighed af gas. Derfor anser jeg det for at være vigtigt at støtte betænkningen, som jeg har stemt for.
Zbigniew Ziobro (ECR), skriftlig. – (PL) Den energi, der anvendes i bygninger, udgør næsten en tredjedel af den samlede mængde energi, som anvendes i EU. Af netop denne årsag er der et væsentligt potentiale i denne sektor for en reduktion af energiforbruget – ikke blot på grund af forpligtelserne vedrørende reduktionen af drivhusgasemissionerne, men også på grund af spørgsmålet om energisikkerhed. Blandt de mere vigtige bestemmelser i direktivet, som vi arbejder på, er begrebet "næsten energineutrale bygninger". Vi skal huske på, at alle nye bygninger i slutningen af 2020 skal være næsten energineutrale, og dette skal opnås to år tidligere for den offentlige sektor, som skal gå foran med et godt eksempel. To dele af det direktiv, der drøftes, fortjener dog positiv respons. For det første etableringen af fonden for energieffektivitet inden 2020, et instrument, som vil bidrage til at øge de private og offentlige investeringer i projekter, der har til formål at forbedre energieffektiviteten i bygninger. Denne form for strukturel støtte giver lejlighed til at nå vores mål. For det andet medtagelse af en bestemmelse om indførelse af intelligente målesystemer og aktive kontrolsystemer (intelligent måling) med det formål at spare energi i udkastet til direktiv. Indførelsen af disse systemer i stor målestok kan medføre fordele for forbrugerne med hensyn til pris, effektiv anvendelse og energisikkerhed.