Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 18. maj 2010 - Strasbourg

5. Ændringsbudget 1/2010: Sektion I – Parlamentet – Overslag over indtægter og udgifter for 2011 – Sektion I – Parlamentet (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under et om:

– betænkning af Maňka for Budgetudvalget om EU's ændringsbudget nr. 1/2010 for regnskabsåret 2010, Sektion I – Europa-Parlamentet [2010/2045(BUD)] (A7-0158/2010), og

– betænkning af Trüpel for Budgetudvalget om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2011 [2010/2005(BUD)] (A7-0134/2010).

  Vladimír Maňka, ordfører. – (SK) Fru formand! Mange procedurer er nu mere direkte og mere gennemsigtige takket være Lissabontraktatens ikrafttræden. Beføjelserne er mere veldefinerede. Europa-Parlamentet har større magt, og EU har styrket sin position både internt og eksternt. For første gang i demokratiets historie har borgerne i en række lande ret til at påvirke begivenhederne på et overstatsligt plan.

I betragtning af Europas størrelse og mangfoldighed skal vi sørge for, at alle borgere inklusive dem, der ikke er særlig velhavende, og som ikke tilhører store etablerede organisationer, kan gribe til alle demokratiske midler. Anvendelsen af disse demokratiske midler må ikke være betinget af, at man har store finansielle ressourcer.

Lissabontraktatens ikrafttræden har en særlig finansiel indflydelse på nogle EU-institutioner. Under budgetproceduren for 2010 blev man enige om, at vi fortrinsvis vil bruge en tilgængelig reserve under udgiftsområde 5 til finansiering af tillægsomkostninger, der er en direkte følge af Lissabontraktatens ikrafttræden.

Efter vedtagelsen af det oprindelige budget for 2010 tager vi i dag fat på de tilsvarende tillægsudgifter via et ændringsbudget. Efter indgivelsen af ansøgninger om yderligere midler gjorde vi vores yderste for at finde reserver og så vidt muligt fordele eksisterende midler.

Lissabontraktaten har en direkte eller indirekte indflydelse på alle Europa-Parlamentets tjenester.

Europa-Parlamentets ændringsbudget, som er til forhandling i dag, vil sikre Parlamentet de fornødne ekstra finansielle og menneskelige ressourcer til at gennemføre dets nye rolle som fælles beslutningstager på lige fod med Rådet.

Den finansielle nettoeffekt af Europa-Parlamentets ændringsbudget er mindre end den oprindelige efterspørgsel efter budgetmidler. I mæglingsprocedurerne med Europa-Parlamentets formandskab lykkedes det os at finde 4 mio. EUR. Der var et yderligere fald i efterspørgslen efter ressourcer som følge af timingen, da vi godkendte budgettet en måned senere, end vi oprindelig regnede med.

De fleste virksomheder og institutioner – ikke kun i Europa, men i hele verden – udnytter den globale økonomiske krise til at forbedre deres effektivitet og konkurrenceevne. Det er udfordringen for os i Europa-Parlamentet såvel som for andre EU-institutioner.

Nu kan Europa-Parlamentets generalsekretær vælge mellem yderligere besparelser og effektivitetsforbedringer, og det ikke bare i indeværende år. Den detaljerede funktionsrevision ved GD INLO og i sikkerhedstjenesteenheden, som vi blev enige om i forbindelse med budgetgodkendelsen i december, kan også resultere i betydelige og bæredygtige besparelser i kommende budgetperioder.

  Helga Trüpel, ordfører. – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Parlamentets budget for 2011 er det første rigtige budget for Europa-Parlamentet siden Lissabontraktatens ikrafttræden. Det betyder, at Parlamentet har flere kompetencer, flere pligter, mere ansvar og flere lovgivningsmæssige pligter. Vi har med andre ord brug for en større driftskapacitet og dermed et større budget.

Samtidig – og det er meget vigtigt for mig – skal vi være opmærksomme på, at vi befinder os midt i en økonomisk og finansiel krise samt en eurostabilitetskrise. I Tyskland vil gældsrelaterede nedskæringer sætte ind i 2011, og der er brug for store nedskæringer i Grækenland og i alle stærkt forgældede offentlige budgetter. Vi er således nødt til at finde en meget ansvarlig holdning til stigningerne i Parlamentets budget i disse vanskelige økonomiske tider. Som ordfører for 2011-budgettet vil jeg afspejle flertallets holdning, skønt jeg også vil fremlægge min egen grønne holdning.

I 1988 blev der mellem institutionerne fastsat en øvre grænse på 20 % for Parlamentets budget baseret på driftsbudgettet. Et flertal i Budgetudvalget mener imidlertid, at det ikke i samme grad kan gælde i 2011, da virkeligheden nu er en anden. Vi har udvidelser, flere kompetencer og langt flere pligter, så grænsen på 20 % skal ikke nødvendigvis ses som en fast grænse. Trods dette er det blevet klart, at vi stræber efter at holde os i nærheden af de 20 % af hensyn til selvdisciplin og ansvarlighed.

Præsidiet har foreslået et tal på 20,46 % eller med andre ord 39 mio. EUR over tallet for 2010. Efter nogle drøftelser og med hensyntagen til hensigtskonflikten har vi nu accepteret kun at bruge 20,32 % eller med andre ord et ekstra beløb på 20 mio. EUR. Der er enighed om, at vi har brug for mere personale til udvidelsen, biblioteket, it og arbejdsværelser, at vi skal prioritere miljøbeskyttelse her i Parlamentet, og at det ville være meget positivt, hvis der var adgang til flere cykler her i Strasbourg, så færre ville være afhængige af transporttjenesterne.

Hvad er så stridens kerne? Der er uenighed om, hvorvidt der skal være flere penge i 2011 – 1 500 EUR – til assistenter. Jeg gentager, at det er til assistenter og ikke til medlemmerne af Europa-Parlamentet. Det vil løbe op i 13,2 mio. EUR i alt. Et flertal i udvalget stemte for at placere disse stigninger til assistenterne i reserven med den begrundelse, at der bør foretages en mere grundig vurdering, inden der træffes en beslutning senere på året.

Jeg vil gerne præcisere den grønne holdning til dette punkt om, at vi skal have forståelse for de generelle gældsproblemer, og min gruppe mener derfor, at vi skal opgive denne stigning på 1 500 EUR for næste år. På nuværende tidspunkt skal vi ikke ændre statutten for Europa-Parlamentets medlemmer. I stedet bør vi forpligte os til at tage færre korte flyrejser på businessclass, så vi faktisk praktiserer miljøbeskyttelse – som vi så ofte opfordrer til politisk – i vores egen adfærd og i vores eget parlament. Det er derfor meget glædeligt, at det er lykkedes os at forbedre vores egne miljøbeskyttelsesdata, hvor vi f.eks. har reduceret CO2-udledningen med 12,9 % i 2008. Vi har reduceret energiforbruget med 0,8 %. Vi ønsker et jobfinansieret pas til lokal offentlig transport. Vi ønsker med andre ord at være ansvarlige ud fra både et finansielt og et miljømæssigt synspunkt.

  José Manuel Fernandes, for PPE-Gruppen. – (PT) Fru formand, mine damer og herrer! Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) (PPE) går ind for en stram budgetpolitik, gennemsigtighed og bæredygtighed. Vi glæder os derfor over administrationens arbejde med at fastsætte faste og variable udgifter samt over forslaget om en mellemlang strategi vedrørende bygningspolitik. Vi mener ikke desto mindre, at disse dokumenter kan forbedres i fremtiden, og vi vil minde Dem om, at vi går ind for en langsigtet bygningspolitik.

Vi er ambitiøse med hensyn til budgetdisciplin, og vi ønsker derfor fremskridt i retning af et nulbaseret budget, hvor hver enkelt udgiftspost dokumenteres. Til samme formål foreslår vi også, at der gøres fremskridt med hensyn til at gennemføre en cost-benefit-analyse af variable udgifter. Vi vil hævde, at her ligger en potentiel besparelse, og vi støtter derfor nedskæringer i nogle budgetposter – ja, vi foreslår det faktisk selv.

Det er Parlamentets primære mål at udføre et ypperligt lovgivningsarbejde. Vi ved alle, at en uhensigtsmæssig eller dårlig lovgivning altid har store omkostninger, og at sådanne omkostninger i sidste ende altid afholdes af den europæiske offentlighed. For at opfylde dette ønske om et ypperligt lovgivningsarbejde trods de nye kompetencer som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden støtter vi muligheden for at rekruttere nye menneskelige ressourcer. Vi ønsker og kræver, at de skal have en høj standard.

Jeg vil også gerne minde Dem om, at vi får 18 nye medlemmer, og at de også skal have mulighed for at udøve deres mandat ordentligt. Vi lever i en meget krævende tid, og EU's institutioner spiller en vigtig rolle. Det er en afgørende rolle, hvor de ikke må fejle, og de skal derfor have tilstrækkelige midler til rådighed.

Vi ved alle, at vi altid kan opleve stærke doser af populisme og demagogi i forbindelse med budgetspørgsmål, og vi fornægter dem. Der er tilmed dem, der insinuerer, at tillæggene til medlemmerne af Europa-Parlamentet stiger, hvilket ikke er sandt. Vi ønsker, at Parlamentet skal have de nødvendige tillæg til at få den værdighed, som vi alle forfægter, og til at nå det mål, som den europæiske offentlighed forventer og kræver: et ypperligt lovgivningsarbejde.

  Derek Vaughan, for S&D-Gruppen. – (EN) Fru formand! Det er altid kontroversielt, når man diskuterer sit eget budget, hvilket vi har set i forbindelse med vores drøftelser af ændringsbudgettet og vores eget budget for 2011. Det glæder mig imidlertid, at de fleste problemer for 2011 nu er løst inden for selve Budgetudvalget. Jeg mener, at der nu er meget få forskelle mellem Budgetudvalget og Præsidiet bortset fra måske tre eller fire emner. Et emne er selvfølgelig tærsklen på 20 %. Et andet er bygningsreserven, et tredje er de poster, der nu er lagt ind i reserven, og et fjerde er anden tranche på 1 500 EUR pr. medlem pr. måned i sekretariatstillæg.

Disse to trancher på 1 500 EUR pr. medlem er kontroversielle, og de vil til enhver tid give problemer, men de er selvfølgelig endnu mere kontroversielle i svære økonomiske tider, og det skønt vi alle erkender, at Lissabontraktaten har givet os flere opgaver. Derfor har man fundet frem til et kompromis om at lægge finansieringen til anden tranche på 1 500 EUR ind i en reserve, og den bliver der, indtil man er helt færdig med omkostningsberegningen vedrørende dette forslag.

Det andet udestående kontroversielle emne er embedsmændenes tillæg. Her gik kompromiset ud på at sænke beløbet til embedsmændene fra 1,2 mio. EUR til 400 000 EUR, og selvfølgelig skal der fremlægges dokumentation i forbindelse med krav. Det ser jeg som et vigtigt princip, som vi alle kan støtte. Kollegerne vil selv beslutte, hvorvidt de kan acceptere de to kompromisforslag eller ej. Jeg tror, at flertallet af S&D-Gruppen vil kunne acceptere kompromisforslagene.

Der er imidlertid noget andet, der også er blevet klart under drøftelserne af 2011-budgettet. Det handler om, at hvis vi fremover skal finansiere ekstra opgaver på grund af Lissabontraktaten, skal vi også finde effektivitetsbesparelser andre steder. For 2011-budgettet er der gjort nogle forsøg på at gennemføre sådanne rationaliseringer. Den samlede stigning er faldet fra 6,5 % til ca. 5,8 %. Det er kærkomment, men efter min mening skal vi fremover gøre langt mere.

Jeg håber, at Præsidiet i fremtiden vil komme med anbefalinger og forslag ikke kun vedrørende udgifter, men også vedrørende fremtidige effektivitetsbesparelser. Forhåbentlig vil sådanne tiltag omfatte proceduremæssige ændringer og ikke kun nedskæringer.

Hvis Præsidiet præsenterer effektivitetsbesparelser – hvilket det forhåbentlig gør – finder jeg det vigtigt, at det bliver drøftet med medlemmerne i den indledende fase. Det vil give Europa-Parlamentet en chance for at forme budgettet såvel som vores prioriteter samt for selv at finde besparelser, men i mellemtiden bør vi fortsat arbejde på at sikre, at vores budget for 2011 er acceptabelt for medlemmerne, for Europa-Parlamentet og selvfølgelig også for offentligheden.

  Carl Haglund, for ALDE-Gruppen. – (SV) Fru formand! Vi har haft en interessant forhandling om Parlamentets eget budget for dette og næste år.

Først vil jeg gerne rette en særlig tak til fru Trüpel, der har gjort en god indsats med forberedelsen af næste års budget. Det er sandsynligvis mere afbalanceret end oprindeligt tilsigtet.

Lissabontraktaten medfører nye krav til Europa-Parlamentet, og med det in mente er det logisk, at Parlamentet forventer øgede udgifter som følge af øgede aktiviteter.

Samtidig er det meget overraskende, at vi har været helt ude af stand til at omorganisere vores egne aktiviteter for at leve op til de nye krav. Det er et område, vi skal forbedre.

I Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa har vi været kritiske over for de udgiftsstigninger, som Præsidiet oprindeligt foreslog, og som nu som tidligere nævnt delvis er blevet beskåret. Ikke desto mindre vil jeg gerne sige, at ALDE-Gruppen ikke accepterer og ikke vil stemme for en yderligere månedlig stigning på 1 500 EUR i det enkelte medlems tillæg, så de kan ansætte flere assistenter. Vi er også modstandere af tanken om, at udvalgspladserne skal tildeles et repræsentationstillæg.

Det er indlysende, at de to store politiske grupper nu har fundet et kontaktpunkt i denne sag, men vi i ALDE-Gruppen vil kæmpe for vores synspunkter her i mødesalen. Det er vigtigt, at Europa-Parlamentet viser, at vi virkelig er interesserede i det omkostningsniveau, som vi giver anledning til. Jeg kan ikke helt forstå den logik, der blev præsenteret tidligere, og ifølge hvilken det ikke handler om omkostningsstigninger, men snarere om at udføre vores pligter ordentligt. Det er slet ikke det, det handler om. I sidste ende handler det kun om omkostningsstigninger.

I udvidet forstand er det også godt at huske på, at jo flere assistenter, der er ansat i Parlamentet, desto større bliver vores krav med hensyn til bygninger, og det bliver meget dyrt på lang sigt. I ALDE-Gruppen er vi meget kritiske over for nogle af disse forslag, og vi vil stemme i overensstemmelse hermed under Parlamentets afstemning.

  Helga Trüpel, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Fru formand! Jeg vil endnu en gang starte med det magiske ord "balance", som hr. Haglund netop har nævnt. Jeg mener faktisk, at vi under drøftelserne af budgettet for 2011 skal tage udgangspunkt i spørgsmålet: "Hvordan finder vi en god og ansvarlig balance?".

Hr. Fernandes talte om populisme i forhold til Parlamentets velovervejede tanke om at være yderst ansvarlig og selvdisciplineret i 2011-budgettet. Jeg er helt uenig med ham i denne henseende. Jeg mener ikke, at det er populisme, når vi når frem til den velovervejede konklusion, at vi i lyset af vores mange krav om nedskæringer i andre lande også meget grundigt skal undersøge, hvordan vi kan handle med selvdisciplin i Europa-Parlamentet. Jeg mener tværtimod, at det netop er Europa-Parlamentets politiske ansvar under de nuværende omstændigheder. I de nedskæringer, der kræves af Grækenland og de offentlige budgetter i almindelighed, skal vi på den ene side have modet til at legitimere de stigninger, der er nødvendige, for at vi kan udføre vores arbejde på ansvarlig vis, samtidig med at vi finder en grænse, hvor vi under de aktuelle forhold også kræver en vis afgrænsning, da det ganske enkelt er en del af det politiske landskab. Det skal signaleres ifølge grundsætningen "Vi har forstået det!". Det er vigtigt ud fra en politisk synsvinkel, og jeg vil derfor endnu en gang opfordre alle grupper til at overveje, hvilket signal vi sender til offentligheden med 2011-budgettet.

  Lajos Bokros, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! I Rumænien står tjenestemændene over for et lønfald på 25 %, i Spanien vil ansatte i den offentlige sektor se mellem 5 og 15 % af deres løn forsvinde, og i Portugal – for ikke at nævne Grækenland – gør regeringerne en enorm indsats for at spare på de menneskelige ressourcer. I Det Forenede Kongerige har den nye regering allerede tilkendegivet, at der er behov for en stor pakke af finansielle besparelser i år.

Er der nogen her i Parlamentet, der tror, at tiden nu er inde til, at Europa-Parlamentet bruger mere på noget som helst – at det øger udgifterne, ansætter mere personale til grupper, bibliotek, udvalg og it og hæver sekretariatstillægget med yderligere 1 500 EUR? Vi drøfter den anden tranche af de 1 500 EUR. Jeg vil sige, at selv den første tranche er helt unødvendig. Det bør ikke være et spørgsmål om at overføre den anden til reserven. Vi bør eliminere begge, da det ikke er det rette tidspunkt at gøre dette på. Vi er alle opmærksomme på øgede kompetencer, men øgede kompetencer kræver ikke nødvendigvis flere udgifter. De kræver et mere effektivt forbrug, øget oplysningspligt og større ansvarlighed.

Jeg er helt enig med fru Trüpel, der sagde, at det er muligt at foretage flere besparelser. Vi har ikke brug for en flåde af biler her i Strasbourg. Vi har gratis offentlig transport. Jeg bruger sporvognen hver dag. Vi kan rejse på økonomiklasse i stedet for businessclass for at spare penge. Af principielle årsager har jeg aldrig rejst fra Budapest og hertil på businessclass. Alt i alt mener jeg, at skønt drøftelserne mellem Præsidiet og Budgetudvalget var meget nyttige i denne henseende, findes der fortsat en mængde andre muligheder for besparelser.

  Marta Andreasen, for EFD-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg er endnu en gang rystet over at se, hvordan medlemmerne af Europa-Parlamentet fortsat kræver budgetstigninger, mens medlemsstaternes befolkninger kæmper med at overleve den aktuelle krise. Men i dag vil jeg tale om Europa-Parlamentets etik.

Er det i den nuværende situation acceptabelt, at EU-institutionerne, samtidig med at de forlanger beføjelser til at kontrollere de nationale budgetter, ønsker at øge deres egne administrationsbudgetter, sådan som det er tilfældet med Parlamentet? Er det acceptabelt, at EU-institutionerne går til Domstolen med Rådets beslutning om at moderere lønstigningen for EU's tjenestemænd? Er det etisk acceptabelt, at Parlamentet haster sin godkendelse af Rådets regnskab for 2008 igennem til gengæld for sidstnævntes godkendelse af Parlamentets budgetstigninger?

Lad mig forklare. Budgetkontroludvalget har enstemmigt stemt imod en godkendelse af Rådets regnskab for 2008 på grund af manglende gennemsigtighed. Samtidig har Rådet ikke godkendt budgetstigninger for Parlamentet. Jeg gætter på, at Parlamentet i denne uge stemmer for en godkendelse af Rådets regnskab, og at Rådet kort efter vil godkende et ekstrabudget for Parlamentet. Disse stemmer for Parlamentets budget og for Rådets decharge er et karakteristisk billede på etikken hos de institutioner, der stiler efter at styre os alle.

  Angelika Werthmann (NI). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Lissabontraktaten medførte forandringer – også og i særdeleshed vedrørende Europa-Parlamentets betydning. Jeg har allerede én gang pointeret, at mit "ja" til ændringen af Parlamentets budget bliver givet på visse betingelser. Selvfølgelig skal Europa-Parlamentet stræbe efter et ypperligt lovgivningsarbejde. Selvfølgelig betyder en styrkelse af Parlamentets rolle, at det har flere pligter, mere ansvar og mere arbejde. Når det så er sagt, vil jeg i krisetider som dem, vi oplever i øjeblikket – den værste økonomiske krise i 60 år – pointere, at vi som medlemmer af Europa-Parlamentet skal være særlig omhyggelige med de penge, der overgives i vores varetægt. Rådet og Europa-Parlamentet bør og skal samarbejde mere, og dette samarbejde kræver en vilje til at agere som partnere.

  Ivailo Kalfin (S&D). – (BG) Fru formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne lykønske fru Trüpel og hr. Maňka med deres udmærkede arbejde med at forberede de beslutninger, vi diskuterer i dag. Vi skal anerkende, at det bestemt ikke var nogen let opgave, sådan som det fremgår af dagens forhandling.

På den ene side skal vi være et mønster på sparsommelighed og effektivitet med hensyn til brugen af de europæiske skatteyderes penge. På den anden side skal vi imidlertid give Parlamentet mulighed for at udføre alle de pligter og opgaver, som de samme skatteydere har betroet det gennem Lissabontraktaten.

Det er et faktum, at den nye EU-traktat pålægger vores institution de fleste ændringer og nye pligter. Et af de alvorligste emner, der skaber megen debat, var, i hvor høj grad Europa-Parlamentet tager hensyn til den hårde økonomiske situation i Europa og udviser lederskab med hensyn til at begrænse udgifterne og øge effektiviteten.

De parlamentariske beslutninger, som vi debatterer i dag, er relevante for den økonomiske situation. En minimal udgiftsstigning på 5,5 % gør det muligt at øge Europa-Parlamentets personale med 18 nyansættelser. Vi har brug for administrationen til at yde særlig støtte til områder, der er vokset betydeligt, og hvor Europa-Parlamentets beslutninger har afgørende betydning.

Vi giver medlemmerne af Europa-Parlamentet mulighed for at få mere kontakt med deres vælgere, gennemgå særuddannelse på flere områder og udføre de nye pligter, de har fået gennem Lissabontraktaten. Vi er et mønstereksempel på sparsommelighed, og vi rummer alle de nye funktioner som en del af en budgetoverskridelse på blot 0,28 % af den aftale, der blev indgået for mange år siden, så Europa-Parlamentets udgifter ikke overskrider 20 % af EU-budgettets administrationsudgifter.

Samtidig skal vi meget tydeligt forklare, at den gamle aftale skal genforhandles i fremtiden, så den i høj grad afspejler ændringerne i institutionernes funktioner samt i særdeleshed Europa-Parlamentets større rolle samt de dermed tilhørende forventninger til det.

Vi har fortsat tilgængelige reserver. Fremover skal vi øge indsatsen for at effektivisere Parlamentets arbejde – eksempelvis ved ikke at sætte vores lid til bygninger, men til nye teknologier, ved at foregå med et godt eksempel med hensyn til institutionelle standarder og miljøstandarder og ved nøje at analysere effekten af alle udgifter og undgå, at budgettet automatisk vokser, hvilket man typisk ser i forbindelse med bureaukrati. Vi må ikke glemme, at vi i alle vores handlinger er ansvarlige over for vores vælgere, der i øjeblikket oplever en vanskelig tid.

  Alexander Alvaro (ALDE). – (DE) Fru formand! Specielt i krisetider skal politikere være i stand til at adskille deres rationelle og emotionelle sider – navnlig i budgetanliggender og pengespørgsmål. Jeg har på fornemmelsen, at Lissabontraktaten og de dermed forbundne budgetspørgsmål er lidt ligesom vejrudsigten, hvor man aldrig helt præcist ved, hvordan det ser ud om morgenen. Vejrudsigten siger regn, så man tager paraplyen med, og i sidste ende drypper det måske en smule, men der er bestemt ikke tale om ægte regnvejr.

Det er det samme med Lissabontraktaten. Vi ved ikke, hvordan traktaten vil ændre Parlamentets arbejdsbyrde. Jeg undrer mig over, hvordan det tidligere var muligt for medlemmerne at arbejde i udvalgene og præsidierne på en sådan måde, at der ikke bliver nogen ændring som følge af Lissabontraktaten.

Diskussionen om en stigning på 1 500 EUR i sekretariatstillæg er symbolsk for spørgsmålet om, hvorvidt vi er i stand til at begrænse vores strukturer, spare midler og effektivisere vores arbejdsprocesser. Det vil gavne os mere at tage hensyn til disse tre punkter end at tale stadig mere om finansieringsområdet. Det er trods alt først i det kommende år, at vi kan se Lissabontraktatens reelle effekt på vores arbejde.

  Ryszard Czarnecki (ECR). – (PL) Fru formand! Der er ingen tvivl om, at Europa-Parlamentet, der har fået flere opgaver og skal spille en større rolle efter ratifikationen af Lissabontraktaten, helt naturligt skal have større finansielle ressourcer for at kunne spille denne rolle. Den forrige taler har ret. Vi ved ikke i praksis, hvor meget denne rolle kommer til at fylde, men vi ved, at den vil vokse. I forhold til dette er det naturligt, at vælgerne og skatteyderne også forventer mere af os. Derfor er anmodningen om øgede bevillinger til f.eks. medlemmernes assistenter utvivlsomt velbegrundet både økonomisk og politisk.

Vi er alle opmærksomme på, at der i øjeblikket er en enorm krise i Grækenland samt i landene i Sydeuropa i almindelighed, hvilket tydeligvis også er et politisk problem, men når vi skærer i udgifterne, må vi ikke amputere visse af Europa-Parlamentets funktioner. Jeg er helt overbevist om, at Europa-Parlamentets budget skal øges ganske betydeligt.

  Daniël van der Stoep (NI). – (NL) Fru formand! Europa-Parlamentets budget for 2011 er på 1,7 mia. EUR. Det svarer til 2,3 mio. EUR pr. parlamentsmedlem pr. år, 200 000 EUR pr. måned og uhyre 6 400 EUR pr. dag. Og der er 736 medlemmer af Europa-Parlamentet.

6 400 EUR er rigtig mange penge. Jeg kan tænke på hundredvis af ting, som man hellere skulle bruge disse penge på end på denne marionetkomedie. Vigtigst af alt er det imidlertid, at borgerne selv får mulighed for at træffe sådanne beslutninger. Lad os lukke butikken i Bruxelles, Luxembourg og først og fremmest Strasbourg i dag. Lad os jage alle ud af bygningerne, låse dørene og smide nøglerne væk og give de 1,7 mia. EUR tilbage til borgerne, der har tjent pengene gennem blod, sved og tårer.

Alle medlemmer af Europa-Parlamentet skal stå op og gå i seng hver dag med tanken om, at vedkommende den pågældende dag vil koste eller har kostet skatteyderne 6 400 EUR. Alle medlemmer skal også se det som deres pligt at reducere dette beløb hver dag, da alt det, der her bruges på pjat, er skatteydernes penge, som borgerne har slidt og slæbt sig til.

Det er det, der bør ske, men som ikke sker. Her i mødesalen er mere altid bedre. Gennem håndtryk, aftaler mellem ligesindede og hemmelighedsfulde handler i baglokaler føjes der snesevis af millioner til budgettet. Eliten bestemmer, og offentligheden hoster op. Alle bør tænke på dette om aftenen, inden de falder i søvn, og jeg vil opfordre alle til i aften at spørge sig selv, om de har kostet 6 400 EUR. Hvis ikke de gør det, bør de virkelig skamme sig, da de intet er værd som medlemmer af Europa-Parlamentet.

  Ingeborg Gräßle (PPE). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil sige til hr. van der Stoep, at jeg er mine penge værd, og det holder jeg fast i. Hvis ikke De er Deres penge værd, har De min sympati. Jeg kan kun sige, at vi ikke gør os selv nogen tjeneste, hvis vi skaber arbejdsbetingelser for os selv her i mødesalen, som i praksis gør det umuligt for os at arbejde. Jeg støtter stigningen i sekretariatstillægget – på begge niveauer – og jeg finder den helt forsvarlig.

Alle, der arbejder i Europa-Parlamentet, har brug for personale. De, der ikke ønsker at arbejde, bør ikke forhindre de personer, der ønsker og er nødt til at arbejde, i at gøre det. Ingen bliver tvunget til at bruge det ekstra sekretariatstillæg – man kan bruge det, man behøver ikke gøre det. Hvis medlemmerne af Europa-Parlamentet ikke bruger tillægget, er det så meget desto bedre for skatteyderne, der så får pengene tilbage. Jeg kan atter kun tale for mig selv, når jeg siger, at jeg er mine penge værd, og at det samme gælder for mit personale. Vi må imidlertid nøje granske de aktiviteter, som man tidligere påtog sig på basis af et budgetoverskud. Vi skal undersøge, om vi ønsker og er i stand til at fortsætte disse aktiviteter. I denne forbindelse tænker jeg først og fremmest på den webbaserede tv-tjeneste. Jeg synes, at vi er nødt til at gøre noget, og at vi ikke kan lade alt blive, som det er.

Bortset fra det har vi gennemført mange reformer sammen med Præsidiet, og disse reformer skal også kunne mærkes. Budgetkontroludvalget vil gøre sit yderste for at påpege, hvor tingene ikke fungerer.

  Geoffrey Van Orden (ECR). – (EN) Fru formand! I hele Europa ser offentlige institutioner behovet for nedskæringer i øjnene, men Europa-Parlamentet lever fortsat i en eventyrverden. Jeg hører fine ord om behovet for besparelser og effektivitet, men budgettet på over 1,7 mia. EUR i 2011 er en stigning på næsten 6 %. Det er helt uacceptabelt. Vi bør tale om store besparelser og ikke stigninger. Det kan gøres på mange måder.

Indledningsvis bør vi skære unødvendigt spild og unødvendige udgifter bort. Europa-Parlamentet bør kræve, at Rådet gør en ende på Strasbourg-cirkussen og sparer årlige udgifter på over 200 mio. EUR. Der kan spares yderligere 50 mio. EUR årligt ved at lukke Europa-Parlamentets kontorer i hvert af vores lande. Vi skal strømline bureaukratiet. Antallet af embedsmænd ansat af Parlamentet er steget med 14 % til 6 000 på bare tre år. Enhver anden organisation ville i trange tider opstille nye prioriteter med kompenserende reduktioner andre steder. Vi tror åbenbart, at vi lever i en anden verden. Vi er nødt til at tage de nødvendige skridt til at skabe ægte forandringer og ægte nedskæringer i Parlamentets budget.

  Bart Staes (Verts/ALE). – (NL) Fru formand! Jeg vil gerne vende tilbage til tanken om to gange at lægge 1 500 EUR pr. måned til sekretariatstillægget. Det er sandt, at Lissabontraktaten giver os mange ekstra opgaver, så jeg er bestemt ikke modstander af tanken om mere personale til de parlamentariske udvalg, der har fået ekstraopgaver som følge af Lissabontraktaten – eksempelvis Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.

Jeg er heller ikke modstander af mere personale til grupperne, så de bliver bedre i stand til at støtte denne type opgaver, men det er helt ærligt skørt og forkert at give alle medlemmer af Europa-Parlamentet 1 500 EUR mere i år og dertil yderligere 1 500 EUR næste år.

Jeg har selv arbejdet i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed i 10 år, og jeg arbejder der fortsat. Dette udvalg har rigtig mange lovgivningsmæssige opgaver under den fælles beslutningstagning eller den almindelige lovgivningsprocedure. Jeg har altid kunnet klare mig med tre assistenter, og jeg antager, at de parlamentsmedlemmer, der i øjeblikket arbejder eller skal til at arbejde i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender også kan klare sig med tre assistenter. Fru Gräßles forslag om, at der skal gives ekstra personale til de medlemmer, der ønsker at arbejde, men ikke til de medlemmer, der ikke ønsker at arbejde, er populisme af værste skuffe.

  Vladimír Maňka, ordfører. – (SK) Fru formand! Jeg vil gerne takke alle, der har givet deres mening til kende. Jeg er glad for, at alle ønsker at udføre det lovgivningsmæssige arbejde så godt som muligt og udnytte ressourcerne bedst muligt. Vi har alle vores egen mening om, hvor og hvordan vi kan forbedre ting. Det vidner dagens forhandling om. Jeg vil gerne sige til hr. Bokros, at det er muligt at gennemføre besparelser ved hjælp af objektive metoder. For et år siden blev denne vej blokeret af bl.a. medlemmer af Deres politiske gruppe.

Jeg har siden januar været chef for en regional myndighed i mit eget land. Efter at have fået denne stilling var første skridt en uafhængig ekstern undersøgelse af alle processerne i min institution. Denne revision vil eliminere overlapning og reducere de administrative udgifter med mere end 15 %. Hvis vi ønsker at analysere ledig kapacitet og omorganisere eksisterende ressourcer i størst mulig udstrækning, er en objektiv og uafhængig ekstern undersøgelse den bedste løsning.

De personer, der havde modet til at tage dette skridt, opnåede den bedste ressourceudnyttelse og formåede at reducere deres administrative udgifter betydeligt. I de kommende dage vil vi forhandle og stemme om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalgets ændringsbudget for 2010.

Disse institutioner udvider helt klart deres aktiviteter med større beføjelser og en større arbejdsbyrde. Jeg vil også anmode Rådet om at gøre det muligt at færdiggøre disse budgetter hurtigst muligt, så begge institutioner kan udføre deres opgaver på en ansvarlig og effektiv måde på de nye eller udvidede områder, der er introduceret af Lissabontraktaten.

  Helga Trüpel, ordfører. – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Vi har alle hørt, hvor kontroversiel forhandlingen om 2011-budgettet er. Det er ikke så sært, da det vedrører reelle stigninger og nedskæringer såvel som symbolske spørgsmål, hvilket altid er tilfældet i politik.

Som ordfører vil jeg gerne have følgende ført til protokols. De har set det fulde spektrum af synspunkter her fra fru Gräßle fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) (PPE), der er stærk tilhænger af disse stigninger – inklusive de 1 500 EUR – med henblik på at sikre gruppernes arbejdsmuligheder, til andre medlemmer, der har sagt "Vi har ikke brug for dette" eller "Vi skal evaluere meget mere præcist, hvordan stigningerne kan retfærdiggøres, og vi skal give os selv et overblik – bl.a. også over Parlamentets individuelle udvalg og arbejdsområder".

Som ordfører vil jeg gerne pointere, at et flertal i Budgetudvalget besluttede at overføre de ekstra penge til reserven – det er således endnu ikke vedtaget af Budgetudvalget – og forlange en præcis evaluering. Alt dette mangler derfor fortsat at blive gjort. Vi er nødt til at få denne evaluering på bordet, og til efteråret vil vi så endnu en gang skulle bakse med disse resultater, så vi bliver i stand til at forhandle videre med Rådet i oktober under den nye budgetprocedure, og så vi kan få en flertalsholdning internt i Parlamentet. I den aktuelle situation er det vigtigt at pointere, at der er polemik, der er meget forskellige meninger, og der er en flertalsmening, ifølge hvilken vi atter skal se meget nøje på tallene.

Mange tak for Deres råd. Forhåbentlig vil vi alle udvise forsigtighed i vores videre færd.

  Formanden. – Mange tak, fru Trüpel. Det er imidlertid afslutningen på forhandlingen under ét om budgettet. Tak for Deres indlæg. Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen om betænkningen af Maňka finder sted i morgen, og afstemningen om betænkningen af Trüpel finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

  Georgios Stavrakakis (S&D), skriftlig. – (EL) Ændringsbudgettet er resultatet af Lissabontraktatens ikrafttræden. Parlamentet har fået nye udfordringer og har brug for flere ressourcer, hvis det skal håndtere det nye ansvar og de nye udfordringer med succes. Jeg vil gerne understrege, at borgerne i EU ønsker, at Parlamentet udfører sine pligter fejlfrit, og for at sikre det, er det vigtigt, at Parlamentets medlemmer, udvalg og politiske grupper har de nødvendige ressourcer. Vi mener endvidere, at der nu mere end nogensinde tidligere er brug for finansiel disciplin og udgiftsnedskæringer, og at det med rette er noget, som EU's borgere forventer af os, hvilket er grunden til, at vi har udarbejdet et budget, der sikrer finansielle stramninger og gennemsigtighed.

Vi har også insisteret på behovet for en langsigtet politisk planlægning vedrørende Europa-Parlamentets bygninger i et forsøg på at sikre tilfredsstillende finansiel støtte både nu og i de kommende år. Vi er sikre på, at disse foranstaltninger vil medvirke til at sætte os i stand til at tage fat på EU-borgernes bekymringer, forventninger og krav.

Afslutningsvis vil jeg gerne lykønske Vladimir Maňka med hans udmærkede betænkning.