Philip Claeys (NI). – (NL) Fru formand! Jeg stemte imod Tavares-betænkningen, fordi indførelsen af et fælles genbosættelsesprogram er det hundrede og syttende skridt i retning af en helt ensrettet europæisk asylpolitik.
Man behøver ikke være clairvoyant for allerede nu at kunne forudse, at en ensrettet politik som denne vil føre til en kraftig stigning i antallet af asylansøgere i medlemsstaterne. Jeg må især modsætte mig betænkningens påstand om, at indførelse af et fælles genbosættelsesprogram ville gøre illegal indvandring mindre attraktiv. Dette hykleriske pseudoargument dukker op igen og igen, når vi i denne forsamling holder afstemninger om tekster vedrørende immigration eller asyl. Det stikker folk blår i øjnene. I lande som f.eks. Belgien finder illegal indvandring typisk sted, når personer går under jorden efter afvisning af deres asylansøgning, hvorefter de belønnes med legalisering.
Denne slags forhold skal bekæmpes, og løsningen findes på ingen måde i et fælles genbosættelsesprogram.
Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Fru formand! Vi har vedtaget et direktiv, som utvivlsomt vil åbne nye muligheder for forskning i bygningers energieffektivitet og bidrage til besparelser ved opvarmning af bygninger. Det er naturligvis primært ældre bygninger og ikke blot lejlighedsblokke, der rummer problemer. I går nævnte min kollega, Marian-Jean Marinescu, en særlig fond. Det er tvivlsomt, om der kan tilvejebringes yderligere ressourcer i en krisetid. Derfor er der behov for bedre udnyttelse af de nuværende ressourcer, som beløber sig til 4 % for perioden 2010 til 2014.
Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Fru formand! Jeg har bedt om ordet, fordi jeg igen gerne vil tale om betænkningen vedrørende flygtningefonden. Afstemningsudstyret viste, at jeg undlod at deltage i afstemningen. Jeg vil dog gerne sige, at jeg går ind for et fælles ansvar for mere værdige forhold for legitime asylansøgere, og at jeg støttede forslaget. På den anden side må vi bekæmpe illegal indvandring mere effektivt.
Nu vil jeg gerne sige et par ord om Schengen-systemet. I dag har vi godkendt, at der træffes yderligere foranstaltninger for at lancere version to af Schengen-informationssystemet, som øger sikkerheden for alle europæere, der lever i et forenet område uden barrierer.
Det tyske og østrigske politi kaster imidlertid en mørk skygge over idéen om Schengen og europæisk solidaritet, når adskillige tjekkiske statsborgere underkastes unødvendige, intime og nedværdigende kontroller ved indre grænser. For to år siden fremhævede jeg dette og en række andre problemer i et spørgsmål til Kommissionen, men problemet er endnu ikke blevet løst på tilfredsstillende vis. Der er tale om et klart brud på reglerne, og i tilfældet med de tjekkiske borgere, herunder forretningsfolk og arbejdstagere, har man begrænset den frie bevægelighed, som er en af de grundlæggende frihedsrettigheder, der sikres i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Clemente Mastella (PPE). – (IT) Fru formand! En immigrationspolitik, hvor vi forsøger at være fair og realistiske, kræver nødvendigvis, at vi vedtager fælles europæiske bestemmelser vedrørende asyl, og der skal også sikres et effektivt, holdbart og bæredygtigt genbosættelsesprogram. På dette punkt må jeg understrege, at genbosættelse ikke blot har et humanitært formål, men også et politisk og økonomisk mål om at fritage tredjelande fra både den byrde, der ligger i at modtage flygtninge i stort antal, og den lige så store opgave med at dække en del af det økonomiske ansvar og omkostningerne.
Vi mener imidlertid ikke, at det er tilstrækkeligt med én budgetpost og én form for økonomisk støtte, og vi opfordrer således medlemsstaterne til at fremme etableringen af yderligere private finansieringsmekanismer, som ansporer til offentlig-private partnerskaber med ngo'er og andre sociale aktører, såsom religiøse og etniske organisationer, for at bidrage til at fremme frivilligt arbejde i denne sektor. Hvad angår nye finansielle overslag, mener vi, at det vil være en god idé f.eks. at åbne mulighed for en specifik ad hoc-bevilling, eventuelt gennem en ny fond, som oprettes til dette formål.
Endelig foreslår vi en klar forpligtelse blandt alle involverede parter til at tilbyde flygtninge, navnlig de mest sårbare, adgang til passende boliger, uddannelse og sprogkurser, sundhedspleje og psykologhjælp samt adgang til jobmarkedet, hvilket er afgørende for at sikre, at de bliver ordentligt integreret.
Indstilling ved andenbehandling: Astrid Lulling (A7-0146/2010)
Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Fru formand! Det glæder mig, at betænkningen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling har fået så bred støtte ved dagens afstemning. Jeg er klar over, at det primært er medlemsstaternes ansvar at sikre kvindelige iværksættere sociale vilkår, som er på højde med kvindelige ansattes. Ikke desto mindre sikrer denne betænkning klare retningslinjer, som medlemsstaterne skal følge. Jeg mener ikke, at dette er en tilsidesættelse af nærhedsprincippet, men hvis nogen er i tvivl, kan vedkommende indlede en klageprocedure. Dette kan selv de nationale parlamenter gøre takket være Lissabontraktaten. Jeg er spændt på, om de vil drage fordel af denne kritik eller blot begive sig ud i endeløs tom snak.
Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (LT) Fru formand! Jeg stemte for denne betænkning, og jeg mener, at det er vigtigt at fremhæve, at kvinderne i EU i gennemsnit stadig får 17,4 % mindre end mænd for hver time, de arbejder. Denne ulighed er kun blevet mindsket meget lidt i de seneste 15 år, og i visse lande er den endog blevet værre. Jeg støtter Parlamentets opfordring til, at der udarbejdes regelmæssige rapporter om kønsbestemte lønforskelle i EU, ligesom jeg bakker op om alle foranstaltninger, som kan bidrage til at mindske diskrimination af kvinder i EU.
Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Fru formand! Vi støttede det kontroversielle forslag, fordi vores IMCO-udvalg gjorde det bedre og mere omfattende ved også at indføre mærkning af oprindelsesland for EU. Italienske medlemmer fremlagde yderligere forslag ved dagens plenarmøde, idet de blandt andet ønskede at udvide forordningens anvendelsesområde til også at omfatte sko. Jeg har klart støttet denne idé i lang tid, men et forslag skal forberedes grundigt af Kommissionen. Det handler om at fastlægge de tekniske definitioner, hvilket Parlamentet ikke er så godt klædt på til. Derfor stemte jeg ikke for forslaget, men samtidig vil jeg gerne anmode Kommissionen om straks at gå i gang med arbejdet og fremlægge et forslag.
Morten Løkkegaard (ALDE). – (DA) Fru formand! Jeg vil bare sige, at jeg stemte imod de dele af betænkningen, som handler om "Made in"-ordningen, fordi jeg ikke finder det godtgjort, at der er tale om, at fordelene er større end ulemperne. Jeg synes, at der er tale om tendens til protektionisme, og det har jeg svært ved at stemme for. Så derfor stemte jeg imod de dele.
Marek Józef Gróbarczyk (ECR). – (PL) Fru formand! Jeg har besluttet at bakke op om dette initiativ, som giver visse regioner i Europa bedre udviklingsmuligheder. Opmærksomheden bør rettes mod, at visse områder i selve Europa også er ved at blive fjernområder, hvad angår økonomi. Derfor er formålet med programmer som dette blandt andet at udvikle områder i Europa, og jeg håber, at de også vil fremme udviklingen af landbruget og fiskeriet.
Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne udtrykke min bekymring vedrørende situationen hos bananproducenterne på De Kanariske Øer, Guadeloupe, Martinique og Madeira, som i traktaten medregnes blandt regionerne i den yderste periferi.
Deres situation er blevet mere vanskelig, navnlig da EU inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen har indgået en aftale med latinamerikanske lande om at sænke toldtarifferne for bananimport fra regionen. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at EU i 2006 ændrede Unionens fælles markedsordning for bananer og afsatte budgetmidler til støtte til bananproducenter i disse områder. Siden denne ændring har EU hvert år afsat 208 mio. EUR til at støtte bananproducenter på De Kanariske Øer, De Franske Antiller, Madeira og i mindre omfang Azorerne.
Vi hilser denne støtte velkommen, men for mange bananproducenter er den ikke nok. Jeg vil derfor opfordre de kompetente institutioner til at vedtage de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at traditionelle økonomiske sektorer i EU ikke kompromitteres af hensyn til mere strategiske mål vedrørende samhandel.
Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg støtter denne betænkning, da den tager hånd om spørgsmålet om diversitet blandt regionerne og vores landbrugspolitik. Jeg vil imidlertid gerne kommentere kommissær Cioloş' afsluttende bemærkninger. Han svarede på bekymringer vedrørende genoptagelsen af forhandlinger med Mercosur-landene. Hans indlæg har nok beroliget tilhørerne, da han sagde, at han vil sikre, at EU's landbrugsinteresser og EU's landbrugsmodel ville blive beskyttet, men jeg blev desværre ikke beroliget.
Det fremgår meget tydeligt af Kommissionens egne dokumenter, at producenter af oksekød, fjerkræ og svinekød i EU vil blive påvirket negativt, hvis der indgås en aftale. Denne genåbning af forhandlingerne kommer midt i en reform af vores landbrugspolitik. Budgettet er truet. Vi har muligvis for få budgetmidler, og alligevel indlader vi os på yderligere uro, hvad angår landbrugets priser og indtjening. Det giver ingen mening, og jeg håber, at kommissæren hører mine synspunkter.
Krisztina Morvai (NI). – (HU) Fru formand! Jeg støtter denne betænkning, da den letter den enorme administrative og bureaukratiske byrde, som i dag tynger vores landmænd. Jeg har stor tiltro til, at der takket være betænkningen vil opstå et nyt forhold mellem vores landmænd og de embedsmænd, der har ansvaret for at gennemføre den fælles landbrugspolitik i medlemsstaterne, navnlig i postkommunistiske stater som Ungarn. Dette vil gøre en ende på den hidtidige praksis, som systematisk har straffet og terroriseret landmændene. Desuden håber jeg, at der endelig vil blive udviklet en ny samarbejdsform mellem embedsmændene og kunderne. I mine øjne er det meget vigtigt, at ansvaret ikke kun pålægges landmænd, som hidtil har skullet betale bøder for hver enkelt lille hændelse, men at staten også påtager sig sit ansvar, f.eks. når myndighederne er for sent ude med at betale landmændene det, som de har til gode. Det burde være muligt for både landmænd og kunder at gøre denne slags betalingskrav gældende ved en domstol.
Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Fru formand! Jeg stemte for Ashworth-betænkningen, da jeg mener, at forenkling og fjernelse af bureaukratiske procedurer vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke blot er ønskelig, men nødvendig for, at europæiske landmænd kan få fuldt udbytte af fordelene ved den og ikke udsættes for administrative problemer og forsinkelser, som det så ofte sker.
Jeg mener desuden, at mange deler ønsket om dels at sikre en klarere og mere sammenhængende lovgivning, både i forhold til de ansvarlige myndigheder og i forhold til landmændene, dels at fjerne alle overflødige bestemmelser og dels at fremme udveksling af bedste praksis blandt medlemsstaterne og de lokale myndigheder.
Peter Jahr (PPE). – (DE) Fru formand! Den fælles landbrugspolitik skal konstant kontrolleres, hvad angår praktisk gennemførlighed, da unødvendigt bureaukrati koster os, og navnlig vores landmænd, megen tid og mange penge. Irrelevante og uhensigtsmæssige elementer skal forenkles eller fjernes. Dette gælder navnlig de ofte meget indviklede og omstridte bestemmelser om krydsoverensstemmelse.
Det er vores erklærede mål at gøre landbrugspolitikken enklere og mere gennemskuelig. EU's landmænd skal have mulighed for at tilbringe mere tid i marken og mindre tid bag skrivebordet. Jeg håber virkelig, at Kommissionen tager notits af dette vigtige budskab fra vores betænkning og træffer foranstaltninger i forhold til det.
Diane Dodds (NI). – (EN) Fru formand! Jeg stemte for denne betænkning i lighed med mange andre, som har direkte kontakt med landmænd i deres region. Et af de største problemer, som vi konstant hører om, er det bureaukrati, der præger sektoren. Et centralt aspekt ved den nye fælles landbrugspolitik må derfor være at mindske bureaukratiet. Lovgivningen skal give mening for landmændene, og vi må ikke forhindre dem i at producere fødevarer. Forenkling af lovgivningen er vigtig, men det samme gælder fleksibiliteten over for medlemsstaterne, navnlig hos Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret.
Revisionsretten har været meget lidt fleksibel og ikke udvist megen sund fornuft ved pålægning af sanktioner. Det haster med at se nærmere på denne lovgivning, og der er behov for mere sund fornuft. Der er også behov for en økonomisk gennemgang med det formål at vurdere udgifterne til inspektioner ved landbrug i forhold til indtægterne i form af bøder for at se, om skatteyderne faktisk får valuta for pengene.
Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg tror, at da vi indførte afkobling, var det kun et fåtal af os, der var klar over konsekvenserne af at medtage krydsoverensstemmelse i den pakke, som landmændene nu skal efterleve. Pakken omfatter vist nok mere end 17 forskellige direktiver. Måske skal vi i denne forsamling spørge os selv om, hvor godt vi sikrer forenkling i lovgivningen.
Der er et bestemt område, som jeg gerne vil knytte en bemærkning til, og det er inspektionerne. Vi har allerede de kompetente myndigheders overordnede inspektion i forhold til krydsoverensstemmelse, men landmændene møder i stigende grad andre former for inspektion fra forarbejdningsvirksomheder, forhandlere og en lang række andre grupper. Vi har behov for lidt mere koordination og ikke dobbeltinspektioner. De tilfører ingen merværdi eller nogen sikkerhed eller sikring i forhold til slutproduktet, men de øger i væsentlig grad bureaukratiet og frustrationen blandt producenterne, som skal tage imod alle disse inspektører. Jeg hilser denne betænkning velkommen.
Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Fru formand! Først vil jeg gerne takke ordføreren, hr. Ashworth, for den fremragende betænkning. Efter min mening er der nu god grund til at rette opmærksomheden mod vores evne til at forenkle de processer, der vedrører landbruget i EU. Afregningsjunglen er så ufremkommelig, at den almindelige landmand i Finland og andre steder i Europa er tilbøjelig til at holde sig væk fra den. Vi har derfor behov for klare, brugbare og forståelige modeller. Vi har også behov for tillid mellem landmændene og myndighederne for at kunne gøre fremskridt.
Med 27 forskellige lande og kulturer er EU's landbrugspolitik i øjeblikket så stort et kaos, at det er svært at se klare fremtidsperspektiver, medmindre vi forenkler og afklarer ordningerne. Hr. Ashworths betænkning er et stort skridt i den retning, og jeg håber, at vi kan bevæge os videre hen imod klare og enkle instrukser og retningslinjer i forhold til landbruget nu og i fremtiden.
Seán Kelly (PPE). – (EN) Fru formand! Det er forfriskende, at Parlamentet i dag præsenteres for en betænkning, som indledes med ordet "forenkling". Det burde naturligvis ikke være nødvendigt, men det antyder, at forholdene indtil nu har været for indviklede.
Ved ethvert forsøg på indføring i et bestemt emne bør man fokusere på forenkling og ikke komplikation. Som enhver, der har deltaget i møder med landmænd, vil vide, har der indtil nu været for mange komplikationer. Landmændene drives til vanvid af de mange formularer, de skal udfylde, og de anmassende inspektioner, de skal udholde.
Så jeg glæder mig over dette forslag. Hvordan man udfylder formularer, er ikke afgørende for, hvordan man driver sit landbrug. Det vigtige er, hvordan landmændene behandler deres dyr og dyrker deres jord. Det er det, der giver os den sporbarhed, ansvarlighed og fødevaresikkerhed og -kvalitet, som vi har behov for.
Dette er således et skridt i den rigtige retning. Jeg håber, at der kommer mange flere af denne slags fremskridt, og at vi med tiden slipper for at skulle bruge ordet "forenkling", da det burde være en selvfølgelighed.
Anneli Jäätteenmäki (ALDE). – (FI) Fru formand! Jeg stemte for betænkningen, men jeg stemte forkert ved den meget vigtige artikel 34 under ændringsforslag 5. Det er meget vigtigt, at vi afklarer omfanget af dette CO2-fodaftryk og de forbundne omkostninger. Det er på høje tid, at Parlamentet kun mødes ét sted, og jeg er meget glad for, at den nye regering i Det Forenede Kongerige som led i sit program har besluttet, at dette spørgsmål skal rejses. Jeg håber, at de øvrige medlemsstater også vil sætte sig det som mål. Det handler om miljøet, og det handler om omkostninger. Så længe Parlamentet kan bruge så mange penge på denne trafik, som det gør i dag, vil vi fortsat ignorere den økonomiske krise.
Indstilling ved andenbehandling: Silvia-Adriana Ţicău (A7-0124/2010)
Sonia Alfano (ALDE). – (IT) Fru formand! Hvad angår Ţicău-betænkningen, stemte jeg for den fælles holdning om at ajourføre direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, da målet er, at alle nyopførte bygninger fra og med udgangen af 2020 skal være næsten energineutrale. Dette er et mål, som de europæiske institutioner skal gøre alt, hvad de kan, for at nå. Europa har en fælles forpligtelse og en fast tro på, at det snart ikke vil være nødvendigt at producere stadig mere energi, men at gøre bedre brug af den energi, som allerede produceres.
Energibesparelser og energieffektivitet er i virkeligheden en kilde til energiproduktion. Der er ingen grund til at vente i ti år, før vi bevæger os i denne retning. I stedet må medlemsstaterne fremover forpligte sig til at nå visse mål for energieffektivitet ved hjælp af økonomiske ressourcer, som hidtil er blevet brugt på at producere større mængder energi.
Jeg må især minde Dem om den skændige lancering af atomkraftprogrammet i Italien, som har været til fare og skade for borgernes sundhed og miljøet. Man har spildt enorme offentlige ressourcer på dette projekt for på mindre end tyve år at producere den samme mængde energi, som vi kunne undvære, hvis vi havde investeret de samme ressourcer i energieffektivitet med det samme. Grønne investeringer til gavn for vores børn, ikke radioaktivt affald!
Jeg vil nu gå videre til stemmeforklaringen vedrørende Rühle-betænkningen.
Sonia Alfano (ALDE). – (IT) Fru formand! Jeg stemte for, da jeg mener, at det er vigtigt for Parlamentet at støtte en forenkling og rationalisering af lovgivningen om offentlige indkøb. Det vil lette arbejdet for både de administrative organer og virksomhederne, navnlig de små og mellemstore virksomheder, som vil få lettere ved at deltage i udbud.
Jeg mener, at det er afgørende at bruge offentlige indkøb som et middel til at fremme metoder til bæredygtig udvikling ved at medtage miljømæssige og sociale kriterier i udbuddene. Jeg mener desuden, at dette Parlament og de øvrige europæiske institutioner har pligt til fortsat at presse på for at sikre gennemskuelighed i forbindelse med brugen af offentlige midler, navnlig med hensyn til offentlige indkøb, og her skal alle mulige midler anvendes, især internettet.
Borgerkontrol kan yde et afgørende bidrag til at sikre, at offentlige midler bruges på en måde, som virkelig er af kollektiv interesse, og – som Regionaludviklingsudvalget har mindet os om – til bekæmpelse af den korruption, der hersker hos lokale og regionale myndigheder.
Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Fru formand! Offentlige indkøb er desværre et område, der i særlig grad lider under korruption. Det glædede mig at støtte Heide Rühles betænkning, hvori hun efterlyser forenkling i forbindelse med offentlige indkøb. Samtidig vil jeg dog gerne påpege, at der ikke for alvor vil ske forandringer, før Kommissionen indfører en offentlig portal med oplysninger om omstændighederne ved mistænkelige kontrakter med EU-finansiering. Små og mellemstore virksomheder vil ikke have adgang til reel og fair konkurrence. Her tænker jeg på tilsyn og analyse, en referencepris på f.eks. en kilometer motorvej, offentliggørelse af navnene på de reelle ejere af de firmaer, der vinder kontrakter, herunder datter- og moderselskaber, og navnene på firmaer, som vinder en kontrakt gentagne gange, så medierne og offentligheden kan undersøge disse.
Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg ville også gerne have talt om energieffektivitet, men der findes åbenbart en bestemmelse om, at der ikke må afgives mundtlige stemmeforklaringer, hvis der ikke er ændringsforslag. Jeg vil derfor afgive en skriftlig stemmeforklaring i stedet.
Hvad angår Keller-betænkningen, vil jeg gerne gøre det meget klart, at jeg afviser den på grund af punkt 44 og 45 samt betragtning I. Jeg anser punkt 44 for at være dybt foruroligende.
Hvad mener Parlamentet? Sidste år og forrige år lagde vi pres på Kommissionen for at få den til at hjælpe mælkeproducenterne i hele EU, som befandt sig i en meget vanskelig situation. Kommissionen reagerede med eksportrestitutioner som en nødforanstaltning. De eneste, som har beklaget sig over for mig vedrørende dette, var fra New Zealand, som ikke er et udviklingsland. Jeg mener, at vi ved at indføje disse punkter i en ellers god betænkning gør dette Parlament og vores producenter i hele EU, som kæmper hårdt, en bjørnetjeneste. Vi mindsker produktionen i Europa. Det har konsekvenser for udviklingslandene, som vi må tage hensyn til.
Formanden. – Fru McGuinness! De har helt ret med hensyn til forretningsordenen. Jeg havde regnet med, at fru Alfano ville gøre noget lignende i forhold til fru Jäätteenmäki, men faktisk skulle der ikke have været nogen stemmeforklaringer til den betænkning. De har fuldstændig ret.
Seán Kelly (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg vil bare gerne sige, at jeg er enig med fru McGuinness. Vi har haft problemer med nogle af forslagene her, og derfor fulgte vi ikke PPE's holdning, hvilket vi normalt gerne vil. Jeg mener, at fru McGuinness har forklaret hvorfor. Jeg forstår hende fuldt ud og kan tilslutte mig det, som hun sagde, så jeg håber, at PPE også forstår.
Peter van Dalen (ECR). – (NL) Fru formand! Jeg stemte for Ranner-betænkningen, da den rummer en fornuftig løsning på problemet med køre- og hviletider inden for vejtransport. Løsningen ligger i harmonisering og fortolkning af lovgivningen og findes under punkt 17 med ændringer.
Europa-Kommissionen må i samarbejde med Confederation of Organisations in Road Transport Enforcement, Tispol og Euro Contrôle Route, arbejde på en fortolkning af lovgivningens anvendelse artikel for artikel. I øvrigt skal det sikres, at enhver, som beskæftiger sig med at anvende lovgivning på Europas veje, kender til og forstår denne fortolkning.
Jeg bifalder desuden det ændrede punkt 27, og jeg opfordrer alle chauffører til at gøre brug af den klageskranke for uforholdsmæssige bøder, som Euro Contrôle Route har oprettet. Vi har behov for ændringer i Europa, hvad angår køre- og hviletider, men vi skal bruge beviser. Jeg opfordrer derfor alle chauffører til at indberette deres klager til denne skranke hos Euro Contrôle Route.
Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Fru formand! Min kollegas betænkning viser med al ønskelig tydelighed, at der stadig er mærkbare forskelle på, hvordan alvorlige færdselsforseelser behandles i de forskellige medlemsstater. Jeg støtter derfor de foreslåede foranstaltninger til harmonisering og sidestilling af forseelser og sanktioner på europæisk plan og den mulige etablering af et instrument til koordinering i EU.
Skriftlige stemmeforklaringer
Anmodning om høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg – Et europæisk færdselssikkerhedsområde: strategiske retningslinjer for færdselssikkerhed frem til 2020
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Der sker stadig alt for mange ulykker på vejene i Europa. Dette hænger sammen med de stigende trafikmængder, men det skyldes også, at trafikanterne er under for stort et pres på grund af stress og overtræthed samt en forvirrende mængde trafikskilte og reklameskilte osv. Vi må heller ikke glemme, at den tunge trafik spiller en negativ rolle, navnlig ved uheld, hvor der er tale om dødsfald og alvorlig legemsbeskadigelse.
Endelig må vi af hensyn til miljøet gennemføre de idéer, som kun nyder teoretisk opbakning, bl.a. idéen om at flytte godstransporten over på jernbanenettet, men vi må også indføre intelligente trafiksystemer, bl.a. i forhold til trafiklys. Områder med trafikdæmpning, kørselsforbud i bycentrum og lignende foranstaltninger er endnu ikke blevet undersøgt til bunds og bør derfor ikke indføres i stor målestok. Der er en række problemer, som simpelthen ikke behandles grundigt nok i denne betænkning, og jeg har derfor stemt nej.
Indstilling ved andenbehandling: Jean Lambert (A7-0118/2010)
Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag indgår i Unionens lovgivningsmæssige foranstaltninger til etablering af et europæisk asylsystem. Det europæiske asylstøttekontor skal således yde medlemsstaterne ekspertbistand og bidrage til, at man fører en ensartet, fælleseuropæisk asylpolitik af høj kvalitet.
Etableringen af dette nye kontor vil uden tvivl skabe merværdi i forhold til at styrke den gensidige tillid og ansvarsdelingen blandt medlemsstaterne. Det skal lette udveksling af oplysninger, analyser og erfaringer blandt dem, tilrettelægge uddannelsesaktiviteter og udvikle konkret samarbejde blandt de forvaltninger, som gennemgår asylansøgninger. Det er vigtigt at tage hånd om de store forskelle ved beslutningsprocesserne i de 27 medlemsstater i forbindelse med anmodninger om international beskyttelse og at nå frem til en vis grad af konvergens i forhold til, hvordan medlemsstaterne vurderer og besvarer disse anmodninger.
Jeg støtter ordførerens forslag om at medtage et tilbud om hjælp til genbosættelse. Jeg er enig i, at de nødvendige budgetmæssige ændringer af Den Europæiske Flygtningefond vil sikre tilstrækkelig finansiering af det nye kontor i den indledende fase.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Spørgsmål vedrørende indvandring og navnlig retten til asyl er særligt følsomme. Hvorvidt denne ret tildeles en ikke-EU-borger, kan få meget stor betydning for vedkommendes liv, så beslutningen skal tages alvorligt og træffes med eftertanke og medmenneskelighed. I mine øjne er det almindelig sund fornuft, at de åbne døres politik – uden kriterier for begrænsning af adgangen til Unionens område – er uacceptabel, mens en politik med totalt adgangsforbud på den anden side ikke kan tolereres. Der er behov for en fair balance, hvor vi forsøger at forene EU-borgernes legitime interesser og bekymringer med behovene hos dem, der opsøger medlemsstaterne.
Etableringen af et europæisk asylstøttekontor kan være et vigtigt skridt i retning af udbredelse af bedste praksis på dette område, idet medlemsstaterne får mere tillid til hinanden, og vi opnår øget udveksling af oplysninger.
Jeg må dog lægge vægt på, at medlemsstaterne fortsat skal have et spillerum med hensyn til, om de vil lukke asylansøgere inden for deres grænser. Jeg vil også gerne understrege, at EU ikke må lægge skjul på, at der ikke helt er konvergens blandt medlemsstaternes interesser på dette område.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Målet med det europæiske asylstøttekontor er at yde ekspertbistand, som gør det lettere at gennemføre en ensartet fælleseuropæisk asylpolitik af høj kvalitet. Kontoret gør det muligt at udvikle gensidig tillid og fordele ansvar, og det vil have til opgave at koordinere udvekslingen af oplysninger og andre foranstaltninger vedrørende genbosættelse blandt medlemsstaterne. Som fortaler for respekten for menneskelig værdighed, som er grundlaget for frihed, demokrati og socioøkonomisk udvikling, skal EU i lyset af den aktuelle situation i verden være pioner og et forbillede for andre på asylområdet. Oprettelsen af et europæisk kontor, som skal støtte medlemsstaterne i dette samspil med borgere fra tredjelande, vil være afgørende for anvendelsen af et fælleseuropæisk asylsystem og for solidariteten blandt medlemsstaterne i en sammenhængende indsats, som harmonerer med værdierne og principperne bag den europæiske integration. Jeg opfordrer til, at vi hurtigt sikrer de mekanismer og ressourcer, der er nødvendige for at etablere asylstøttekontoret.
Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for oprettelsen af det europæiske asylstøttekontor i håb om, at det vil gøre det muligt at tilføre merværdi til et europæisk asylsystem, som i dag tydeligvis er mangelfuldt. Jeg så bestemt gerne, at dette kontor fik et mere ambitiøst mandat og blev til det instrument, som endelig kunne sikre obligatorisk solidaritet blandt medlemsstaterne, så vi kunne afslutte lotteriet om retten til asyl. Dette forbliver et fromt håb, indtil der vedtages fælles asylprocedurer. Forhåbentlig vil vi i det mindste kunne rose kontoret for at bidrage til udpegelsen af asylspørgsmål og -problemer, så vi kan sikre den bedst mulige beskyttelse af ofre for forfølgelse, som søger tilflugt i vores lande.
Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for oprettelsen af det europæiske asylstøttekontor, da kontoret kan medvirke til at indføre ordninger baseret på solidaritet til fremme af en bedre fordeling af personer under international beskyttelse fra medlemsstater, hvis nationale asylsystemer er under pres, til andre, alt imens det sikres, at asylsystemerne ikke misbruges. Det glæder mig, at det europæiske asylstøttekontor vil koordinere de fælles hjælpeaktioner blandt de medlemsstater, som har særlige problemer, f.eks. stor tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, som har behov for international beskyttelse.
Det er afgørende for os at harmonisere både vores asyllovgivning og vores fremgangsmåder. Det europæiske asylstøttekontor vil kunne udpege bedste praksis, tilrettelægge uddannelse på europæisk plan og lette adgangen til præcise oplysninger om oprindelseslande. Desuden mener jeg, at kontoret skal udstikke retningslinjer, som skal fremme en mere fair gennemgang af asylansøgningerne, og føre tilsyn med, at den relevante fællesskabslovgivning overholdes og håndhæves.
Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Vi hører meget om den merværdi, som det europæiske asylstøttekontor vil skabe i forhold til at fremme gensidig tillid og fordele politisk og økonomisk ansvar. EU's medlemsstater er dog endnu ikke blevet enige om, hvordan flygtninge skal behandles, eller hvilken personprofil der skal opnå flygtningestatus, og vi skal først og fremmest overvinde forbeholdene hos visse regeringer vedrørende eventuelle omkostninger.
Kontoret vil få ansvaret for at yde ekspertbistand. Det vil blandt andet skulle stå for koordination, informationsudveksling og aktiviteter vedrørende genbosættelse af flygtninge. Det vil gennemføre uddannelsesprogrammer rettet mod de ansvarlige for denne sektor i de enkelte lande, hvilket vil bidrage til øget harmonisering af de forskellige fremgangsmåder. Vi parlamentsmedlemmer har retten til at udpege lederen af kontoret.
Jeg er nødt til at understrege vores opfordring om at foretage de nødvendige ændringer af Den Europæiske Flygtningefond for at sikre, at det nye kontor kan fungere hensigtsmæssigt. Det største politiske spørgsmål er fortsat forholdet mellem menneskelig solidaritet og fordeling af økonomiske byrder: EU opfordres til at yde støtte til de stater, der er mest berørt af migrationsstrømme og mange asylansøgere, og som oplever et ofte uforholdsmæssigt stort pres på grund af deres forholdsvis lille størrelse.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) På dette følsomme område vedrørende menneskerettigheder er oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor vigtig i forhold til at kunne yde ekspertbistand på EU-plan og fastlægge en sammenhængende fælleseuropæisk asylpolitik af høj kvalitet. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Asylstøttekontoret kunne blive et meget nyttigt organ, især hvis det påtog sig en koordinerende rolle i forhold til hjemsendelse og derved fremskyndede hjemsendelsesprocessen. Kontorets støtte ville således også være nyttig i forhold til genbosættelse. Denne betænkning behandler dette meget vigtige element, men kun som et underordnet emne. I stedet indeholder den et hav af bureaukratiske forslag, som vil resultere i et oppustet system og en langsom gennemførelse af foranstaltningerne. Jeg undlod derfor at stemme.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg bakker op om forslaget om at oprette et europæisk asylstøttekontor. Dette kontor, som i første omgang vil blive finansieret gennem Den Europæiske Flygtningefond, får til opgave at yde den ekspertbistand, som er nødvendig for at gennemføre en fælles asylpolitik, og skal koordinere informationsudvekslingen og aktiviteterne vedrørende genbosættelse af flygtninge. Parlamentet vil få til opgave at udpege kontorets leder under overholdelse af principperne om gennemsigtighed og demokratisk kontrol. Solidariteten inden for Fællesskabet vil blive sikret gennem en aftale blandt medlemsstaterne med interessenternes billigelse. Jeg støtter også, at man på baggrund af pres fra Parlamentet etablerer et rådgivende forum, som skal sikre en tæt dialog mellem asylstøttekontoret og de forskellige interessenter.
Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) I dag giver vi grønt lys for oprettelsen af det europæiske asylstøttekontor. Det vil rumme flere fordele. Asylstøttekontoret vil yde et afgørende bidrag til integrationen af et fælleseuropæisk asylområde. Det vil hurtigt etablere en organisation, som vil sikre koordination og øget samarbejde blandt medlemsstaterne vedrørende asylspørgsmål ved at fremme indbyrdes tilnærmelse af de forskellige nationale fremgangsmåder. Kontoret vil desuden bidrage til at fremme konvergensen blandt de bestemmelser, som gælder i EU på området for asylret. I betragtning af alle disse fordele og både medlemsstaternes og de europæiske institutioners samtykke til at oprette kontoret kunne jeg med glæde stemme for, at det oprettes.
Indstilling ved andenbehandling: Silvia-Adriana Ţicău (A7-0124/2010)
Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. – (IT) Vedtagelsen af denne betænkning er en ren formalitet, da gennemførelsen af Lissabontraktaten kræver en vis tilpasning af retsgrundlaget og de delegerede retsakter. Alligevel vil jeg gerne understrege, hvor vigtig energieffektivitet i byggesektoren er i forhold til at nå EU's mål om at nedbringe energiforbruget og CO2-udledningerne med 20 % og øge produktionen af energi fra vedvarende energikilder med 20 % i 2020. At opnå målene for energieffektivitet og nedbringelse af udledninger i bykerner afhænger som bekendt primært af, om vi kan øge energieffektiviteten i eksisterende bygninger og bygninger under opførelse.
Jeg mener dog stadig, at man i direktivet opstiller meget ambitiøse mål, som de lokale forvaltninger vil skulle kæmpe hårdt for at nå, medmindre de får økonomisk støtte, herunder EU-støtte. Her tænker jeg især på det enorme arbejde, der kræves for at sikre energiudnyttelse i eksisterende bygninger, f.eks. socialt boligbyggeri, hvor energieffektiv renovering (som kan spare familierne udgifter til forsyningsselskaberne) vil kræve store økonomiske forpligtelser hos de lokale myndigheder.
Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Målet med denne ambitiøse tekst er at fremme konstruktion/renovering af bygninger efter mere energieffektive og således mere miljøvenlige standarder. Jeg stemte uden tøven for vedtagelsen af den. Med denne form for initiativ viser EU sin lederrolle på området for bæredygtig udvikling. Dette direktiv er et godt kompromis mellem incitamenter og tvang i forhold til miljømæssigt ansvarligt byggeri.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Byggesektoren står for 40 % af energiforbruget og 35 % af udledningerne i EU. Af denne lovtekst fremgår det, at nyopførte bygninger i 2020 skal være næsten energineutrale, og at renoverede bygninger skal opfylde visse minimumskrav til energimæssig ydeevne. Lovteksten vil derfor bidrage til at mindske Europas energiafhængighed, nedbringe CO2-udledningerne, forbedre luftkvaliteten og øge befolkningens velvære i byerne. Incitamentet til at forbedre bygningers energimæssige ydeevne giver os desuden mulighed for at opgradere vores byer og derved bidrage til øget turisme og jobskabelse samt bæredygtig økonomisk vækst i EU. En opgradering kræver imidlertid øgede offentlige og private investeringer. Der vil være tale om direkte offentlige investeringer med en direkte indvirkning på jobskabelsen og aktiveringen af små og mellemstore virksomheder. Et byfornyelsesprogram vil være hensigtsmæssigt i forhold til den økonomiske genopretning. Jeg opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at bruge strukturfondene til at opgradere bygningerne, hvad angår miljø og energi, så denne finansiering kan bruges som katalysator for privat finansiering. Desuden opfordrer jeg begge parter til at finde en hensigtsmæssig finansieringsmodel for renovering af eksisterende bygninger.
Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Vi tilbringer halvdelen af livet i vores hjem. I dag er 30 % af boligerne i Europa usunde, idet der dog er stor forskel blandt medlemsstaterne. Det er vigtigt ikke kun at fremme nye bæredygtige bygninger, men også at foretage bæredygtig renovering. Jeg glæder mig over denne nye lovgivning, som vil hjælpe borgerne med at begrænse deres energiregninger og hele EU med at opnå klimamålsætningen om at reducere energiforbruget med 20 % på 10 år. Medlemsstaterne vil skulle tilpasse deres byggebestemmelser, så alle bygninger, der opføres fra og med udgangen af 2020, lever op til høje energistandarder. De eksisterende bygninger skal så vidt muligt forbedres. For Mouvement Démocrate er boligspørgsmålet også et spørgsmål om byplanlægning og byggekvalitet. Vi må prioritere den måde, som vores hjem udformes på. Vi må således fremme renovering af vores bygningsmasse, f.eks. gennem graduering af ejendomsskatter på baggrund af bygningers energimæssige ydeevne. Vi opfordrer således medlemsstaterne til at indrette skattesystemer med fokus på at tilskynde alle involverede parter til at handle mere miljømæssigt ansvarligt.
Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) I mine øje vil denne betænkning gavne EU's energisektor, så længe de målsætninger, der skitseres i den, er opnåelige og forenelige med den økonomiske situation i alle medlemsstater. Jeg bifalder de målsætninger, som Rådet den 14. april 2010 vedtog vedrørende behovet for at mindske de største forskelle blandt medlemsstaterne, hvad angår energieffektivitet i bygninger, og det foreslåede mål om, at alle bygninger skal være energineutrale den 31. december 2020, idet medlemsstaterne i 2015 og 2018 gradvist nærmer sig dette mål. Kommissionen og Rådet må dog huske på, at mange medlemsstater stadig oplever økonomisk recession og vil få brug for økonomisk og logistisk støtte for at nå de foreslåede målsætninger. Kommissionen må overveje i fremtiden at udarbejde en plan for finansiel intervention baseret på tildeling af udviklingsmidler, som støtter medlemsstater, der ikke kan finde de nødvendige midler, navnlig til renoveringsarbejde. Denne foranstaltning må anses for at gavne almindelige borgere, da det er dem, der skal dække en del af omkostningerne til renovering.
Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for indstillingen om bygningers energimæssige ydeevne, da den rummer ambitiøse og gennemførlige forslag til en reduktion af energiforbruget og CO2-udledningerne på 20 % i 2020 i de sektorer, der ikke er omfattet af emissionshandelsordningen. Dette direktiv vil få direkte indvirkning på EU-borgernes hverdag, da det vil hjælpe den enkelte forbruger med at begrænse udgifterne til energi, og samtidig kan det bidrage til at skabe millioner af jobs i EU takket være de planlagte investeringer i øget energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energikilder.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I 2008 forpligtede EU sig til at nedbringe energiforbruget med 20 % i 2020 og til at sikre, at 20 % af den brugte energi kommer fra vedvarende energikilder. Forbedring af bygningers energieffektivitet er det mest effektive middel til at nedbringe energiforbruget og emissionerne med 20 % i de sektorer, der ikke er omfattet af emissionshandelsordningen. I øvrigt er energibesparelsen i energieffektivt byggeri i gennemsnit 30 % større end i traditionelt byggeri.
Den 13. november 2008 fremlagde Kommissionen sit forslag til ændring af direktiv 2002/91/EF om bygningers energimæssige ydeevne. Disse ændringer vil få stor indvirkning på EU-borgernes hverdag, da de har umiddelbare konsekvenser for de bygninger, som borgerne bor i, og skabe behov for forskning og udvikling af mere effektive teknologier i byggesektoren. Endvidere vil denne strategi skabe jobs og bidrage til bæredygtig vækst. Da det aktuelle udkast er baseret på den aftale, som Parlamentet og Rådet indgik i november 2009, støtter jeg ordførerens forslag.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Vedtagelsen af dette direktiv om bygningers energimæssige ydeevne er et vigtigt skridt i retning af at nedbringe Europas CO2-udledninger og energiafhængighed. Disse faktorer får stadig større betydning for EU-borgernes livskvalitet og for vores økonomiers og samfunds konkurrenceevne. Byggesektoren står for 40 % af energiforbruget og for 35 % af de samlede CO2-udledninger. På denne baggrund får selvforsyning og forbedret energimæssig ydeevne i renoverede bygninger afgørende betydning for EU's muligheder for i 2020 at nå målet om at nedbringe energiforbruget med 20 % og øge brugen af vedvarende energikilder og energieffektiviteten med 20 %. Ud over at hjælpe offentlige og private forbrugere med at sænke energiomkostningerne håber man, at gennemførelsen af denne nye lovgivning vil bidrage til at overvinde krisen i byggesektoren og til at udvikle bysaneringsprogrammer, som vil forbedre befolkningens livskvalitet.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Forbedring af bygningers energimæssige ydeevne er særligt vigtig i forhold til at øge EU's overordnede energieffektivitet og nedbringe udledningen af drivhusgasser. Hvis EU ønsker at nå de foreslåede målsætninger om at nedbringe energiforbruget med 20 %, frembringe 20 % af energien fra vedvarende energikilder og øge energieffektiviteten med 20 % før 2020, skal vi gøre en stor indsats i forhold til bygningers energimæssige ydeevne.
Den politiske aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet, har resulteret i afklaring af tekniske aspekter, minimumkrav vedrørende energimæssig ydeevne afhængigt af en bygnings alder, og hvorvidt den er blevet renoveret, evaluering af de lokale og regionale myndigheders rolle samt støtte til offentlige myndigheder, når de skal føre henstillingerne ud i livet.
Vi er dog stadig bekymrede over Kommissionens øgede beføjelser med hensyn til evaluering af nationale planer og kontrolrapporter samt tilpasningerne i forhold til Lissabontraktaten, hvor Kommissionen tillægges mere magt i kraft af de såkaldte delegerede retsakter.
Adam Gierek (S&D), skriftlig. – (PL) Følgende grundlæggende faktorer påvirker den energimæssige ydeevne: 1. Omdannelse af én energiform til en anden, så den kan anvendes til bestemte formål. Jo længere omdannelseskæde, desto større tab. I praksis er der hovedsageligt tale om den varmeenergi, der frigives fra primære energikilder. En stor del af den varmeenergien strømmer ud i det omgivende miljø. Denne effekt kan mindskes ved kraftvarmeprocesser, hvor man kan opnå en effektivitet på helt op til 90 %. 2. Elektrisk modstand, eller ohmsk modstand, som er vigtig ved overførsel af elektrisk energi. 3. Varmeledningsmodstand. Lav modstand er vigtig i varmevekslere, mens høj modstand er vigtig i isoleringsmaterialer på grund af den lave varmeledningsevne. Brugen af disse isoleringsmaterialer – f.eks. polystyren, mineraluld og porebeton – mindsker varmeenergibehovet i beboelsesejendomme væsentligt. I øjeblikket er dette behov forholdsvis stort – omkring 40 % af det samlede energiforbrug. 4. Friktion ved friktionsdæmpende processer i f.eks. lejer og friktionsfremmende processer i f.eks. bremser. Dette vedrører primært biler og turbulens omkring fly. Friktionstabet udgør omkring 30 % af den samlede energi.
Jeg stemte for forordningen uden ændringsforslagene, fordi vi – når man ser bort fra omdannelsesprocesserne – oplever det største energitab i beboelsesejendomme, og fordi besparelser således vil hjælpe de fattigste. I Polen kan renovering med fokus på varmetab kombineret med kraftvarmeproduktion medføre økonomiske, sociale og miljømæssige fordele. På dette område burde der være en vis prioritering af gennemførelsen, da nye forordninger ofte sinker gennemførelsen af tidligere forordninger.
Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for forslaget til revidering af direktiverne om bygningers energimæssige ydeevne, fordi jeg mener, at nye bygninger bør efterleve princippet om energibesparelse, og at der bør gælde bindende standarder på dette område, så de overholdes overalt. Fra og med 2018 viser vi vejen med de offentlige bygninger, hvilket vil sikre mere vægt og legitimitet i de offentlige myndigheders oplysningskampagner over for borgerne. I ovennævnte dokumenter anføres det desuden, at energibesparelse skal være et grundlæggende element ved renovering af bygninger. Jeg ser derfor gerne, at disse foranstaltninger giver små og mellemstore virksomheder nyt liv, og at medlemsstaterne styrker uddannelsesordningerne for den del af arbejdsstyrken, der har ansvaret for at gøre bygninger energieffektive. Hvad angår mærkning af energiforbrugende produkter, mener jeg desuden, at forbrugerne skal gøres opmærksom på de energimæssige egenskaber ved de produkter, som de køber.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Spørgsmålet om energieffektivitet er afgørende for 2020-strategien. Med vedtagelsen af denne indstilling, som sigter mod næsten energineutrale bygninger i 2020, har vi taget et stort skridt i retning af at reducere energiforbruget i de kommende år. Der skal ikke blot gøres en indsats ved opførelse af nye bygninger, men også ved større renoveringer af eksisterende bygninger. Det vil også være afgørende for, at der vises et godt eksempel i ved offentlige byggeprojekter. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Vi har tidligere flere gange gennemført energibesparende foranstaltninger, som var nemme at implementere, og det er svært at vurdere, hvor stort det let opnåelige potentiale for energibesparelser er (altså besparelser, der ikke kræver meget omfattende renoveringsarbejde). Under alle omstændigheder må det hele ikke udvikle sig sådan, at bygninger, som man har udført storartet renoveringsarbejde på med henblik på øget energieffektivitet, står tomme, fordi lejen stiger urimelig meget. Hvad angår renovering, må vi generelt ikke gribe alt for meget ind i forhold til borgernes ejendomsret, ikke engang af hensyn til miljøbeskyttelsen.
Energisparende foranstaltninger er ofte meget bekostelige, og man anvender ikke altid helt færdigudviklet teknologi, så i den henseende må vi ikke bare fastlægge bestemmelser, men derimod opstille incitamenter gennem støtte. I betragtning af de nedskæringer i løn og sociale ydelser, som vi står over for, må vi kontrollere ekstra grundigt, at de nye bestemmelser ikke ruinerer den almindelige husejer eller beboer. Indvirkningen fra energiefterspørgslen kan ikke vurderes præcist, og derfor stemte jeg nej.
Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. – (LT) EU har udpeget byggesektoren som en af de sektorer, der har det største potentiale for energibesparelser. Energibesparelserne i energieffektivt byggeri er i gennemsnit 30 % større end i traditionelt byggeri. I de nye EU-medlemsstater, herunder Litauen, går omkring 60 % af varmeenergien til spilde i mange lejlighedskomplekser. I Litauen alene er der mere end 35 000 lejlighedskomplekser. Beboerne bruger enorme summer på opvarmning, og oven i det er de ansvarlige for udledningen af mange ton CO2. Den konservative regering i Litauen formår ikke at tage initiativ til isolering af bygninger. Efter næsten to års løfter om, at man snart vil påbegynde renoveringerne, er ikke en eneste bygning blevet renoveret.
Jeg stemte for denne indstilling om bygningers energimæssige ydeevne, da den understøtter målsætningen om at opnå næsten energineutrale bygninger. Dette vil sikre, at alle bygninger i EU med tiden bliver bæredygtige, hvad angår energi. Ved at gennemføre dette direktiv påbegynder vi arbejdet med at nedbringe EU's energiforbrug med en femtedel senest i år 2020. Investeringerne i øget energieffektivitet vil skabe millioner af jobs og bidrage til væksten i EU's økonomi.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter indstillingen om forøgelse af bygningers energieffektivitet. Energieffektivitet handler ikke kun om at spare energi, men også om at nedbringe udledningen af CO2 og drivhusgasser. For at nå dette mål må vi begrænse energitabet i husholdningerne, som er steget på grund af teknologier, der har flyttet energiomkostningerne fra konstruktion til vedligeholdelse. Forskningen inden for byggesektoren bevæger sig i retning af grønnere byggeri.
I dag er de største projekter koncentreret i lande i det tempererede område, hvor denne form for teknologi breder sig med en fart, som tyder på, at vi vil have bæredygtige byer inden længe. I Middelhavslandene udbredes disse nye teknologier ikke med samme fart. Selv om problemet med varmeudledning er mindre alvorligt i disse områder, er bygningerne ikke mere miljømæssigt bæredygtige.
Den øgede brug af klimaanlæg, som findes i flere og flere hjem, kræver faktisk store mængder energi. EU skal derfor gennemføre oplysningskampagner og gribe til handling ved at gøre brug af fællesskabsmidler, incitamenter og information og ved at forske i og anvende nye produktionsteknologier.
Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Det vil kræve en koordineret og målrettet indsats hos både EU og medlemsstaterne at nå 20-20-20-målsætningen i år 2020, med andre ord at nedbringe energiforbruget med 20 %, øge de vedvarende energikilders andel af det samlede energiforbrug til 20 % og øge energieffektiviteten med 20 %. Mere væsentligt er det, at forbedring af bygningers energieffektivitet er den mest effektive metode til at nedbringe energiforbruget og udledningerne med 20 % i de sektorer, der ikke er omfattet af ETS-ordningen. Helt præcist er energibesparelserne i energieffektivt byggeri i gennemsnit 30 % større end i traditionelt byggeri. Desuden bruger energieffektive bygninger mindre vand, ligesom de har lavere omkostninger til vedligeholdelse og forbrugsudgifter. Jeg stemte således for direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, da det ventes at få en betydelig indvirkning på EU-borgernes hverdag i betragtning af, at det direkte påvirker de bygninger, som borgerne bor i og bruger. Derudover vil investeringer i øget energieffektivitet og brug af vedvarende energikilder skabe millioner af jobs og bidrage til væksten i EU. Samtidig vil de hjælpe med til at begrænse de midler, der i øjeblikket spildes på at vedligeholde energiintensive bygninger.
Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Bygninger står for næsten halvdelen af de CO2-udledninger, som ikke er omfattet af EU's emissionshandelsordning, og de rummer et stort potentiale for at nedbringe disse udledninger næsten uden omkostninger. I det nye direktiv om bygningers energimæssige ydeevne fastsættes en række minimumkrav/indikatorer for nye bygningers energimæssige ydeevne, så de senest i 2020 kan nå et energiforbrug, der ligger tæt på nul, idet en stor del af energien kommer fra vedvarende energikilder. Disse krav vil også blive gjort gældende for eksisterende bygninger.
Det er afgørende at oplyse borgerne om disse krav og opmuntre dem til både ved nybygning og renovering at installere anlæg med intelligente målere (at erstatte varmtvands- og klimaanlæg med energieffektive alternativer, såsom reversible varmepumper). Der vil være tale om delvis finansiering fra EU's budget til fremme af energieffektivitetsforanstaltninger. Medlemsstaterne må vedtage hensigtsmæssige foranstaltninger for at gennemføre dette direktiv hurtigt. Jeg stemte for denne betænkning, da den nye lovgivning vil hjælpe forbrugerne med at nedbringe deres energiomkostninger og gøre det muligt for EU at nå målsætningen om at reducere energiforbruget med 20 % i 2020.
Teresa Riera Madurell (S&D), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for dette vigtige direktiv på grund af behovet for at øge vores bygningers energieffektivitet, som er et af de områder, der har det største potentiale for at bidrage til EU's overordnede målsætning om at øge energieffektiviteten med 20 % i 2020. Ifølge den tekst, som Parlamentet og Rådet er enedes om, skal alle nye bygninger før udgangen af 2020 være næsten energineutrale, idet de skal producere lige så megen energi, som de forbruger. Det offentlige skal vise vejen, idet offentlige bygninger skal overholde denne lovgivning før den 31. december 2013. EU-budgettet vil finansiere en del af omkostningerne ved ændringerne. Derudover skal eksisterende bygninger leve op til meget krævende standarder for energieffektivitet, som beregnes af medlemsstaterne på basis af fælles rammer, som fastlægges i direktivet. En indikator, som angiver en bygnings energieffektivitet, skal medtages i annoncer vedrørende salg eller leje, som vises i medierne. Et andet vigtigt og nyt element er kravet om at anvende intelligente målere og styresystemer med fokus på energibesparelse. Direktivet revideres før 2017.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Dagens afstemning om EU-regler for bygningers energimæssige ydeevne er et stort fremskridt på området for energieffektivitet. Vi beklager imidlertid dybt, at man i lovgivningen ikke tager hensyn til behovet for renovering af eksisterende bygninger, som står for 40 % af energiforbruget og 36 % af drivhusgasudledningerne i Europa. I stedet for at fastlægge en ambitiøs politik vedrørende energieffektivitet, hvor man investerer kraftigt i renovering af bygninger, fokuserer EU udelukkende på nye bygninger. Herved går vi glip af muligheden for at skabe millioner af jobs, mindske vores energiafhængighed i forhold til udlandet og for alvor bekæmpe klimaændringerne.
Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Byggesektoren har et enormt potentiale for energibesparelse. Den står for 40 % af energiforbruget og 35 % af den samlede udledning af drivhusgasser.
Forbedring af bygningers energieffektivitet er den mest effektive metode til at nedbringe energiforbruget og udledningerne.
Denne aftale fortjener vores fulde opbakning. Senest den 31. december 2020 skal alle nye bygninger være næsten energineutrale, og alle offentlige bygninger skal nå dette mål to år tidligere. Allerede fra nu af vil der endda gælde mindstekrav vedrørende energimæssig ydeevne, når ældre bygninger renoveres. Næsten energineutrale bygninger er bygninger med en meget høj energimæssig ydeevne. I øvrigt skal den meget lille mængde energi, som de forbruger, i vid udstrækning stamme fra vedvarende energikilder.
Det er glædeligt, at man i direktivet retter fokus mod oprettelse af finansieringsinstrumenter, som skal lette denne overgang. Medlemsstaterne skal senest den 30. juni 2011 udarbejde en oversigt over foranstaltninger til opnåelse af målene i direktivet. Endelig skal Kommissionen vurdere virkningerne af direktivet i god tid, nemlig senest den 1. januar 2017. Dette direktiv yder et vigtigt bidrag til kampen mod klimaforandringer.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Stockholmprogrammet rummer mulighed for at udforme en troværdig og bæredygtig fælles asylpolitik i EU. Men for at kunne nå målsætningerne for asylpolitikken er det nødvendigt at opmuntre medlemsstaterne til at deltage frivilligt i det fælles EU-genbosættelsesprogram for flygtninge. Derfor sigter Parlamentet mod at give så mange medlemsstater som muligt lejlighed til at deltage i programmer til genbosættelse af flygtninge i EU. Parlamentet støtter Kommissionens forslag og mener, at genbosættelse af flygtninge skal spille en central rolle i EU's eksterne asylpolitikker. Genbosættelse bør udvikles yderligere og blive et effektivt beskyttelsesinstrument, som EU kan bruge.
Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Med vedtagelsen af denne betænkning har Europa taget et skridt i retning af at få en fælles asylpolitik. Dette vil gøre det muligt at sikre menneskerettighederne mere effektivt og samtidig begrænse illegal indvandring.
EU må gøre sin indflydelse gældende i forhold til indvandring og integration. Unionen må påtage sig ansvaret for at fastlægge europæiske regler og for at bidrage til dækning af de udgifter, som de EU-lande, der berøres af indvandring, påføres. Arbejdet med genbosættelse skal dog hænge nøje sammen med en fælles indsats mod illegal indvandring. En sådan indsats kræver ikke blot aftaler med nabolandene, men også med de lande, som de illegale indvandrere forlader.
David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Genbosættelse af flygtninge er en proces, som gør det muligt for de pågældende at blive genbosat efter en anmodning fra UNHCR, idet det skønnes, at de har behov for international beskyttelse. Dette er et af Den Europæiske Flygtningefonds kriterier for berettigelse. Denne proces kan være den ideelle løsning for de personer, hvis sikkerhed ikke kan garanteres tilstrækkeligt af det land, hvor de først søgte om asyl.
Jeg er enig i ordførerens konklusioner og har derfor besluttet at stemme for denne betænkning.
Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Kun gennem en fælles asylpolitik og genbosættelsesordning kan vi føre en proper menneskerettighedspolitik i EU. Genbosættelse er uden tvivl en af de holdbare løsninger for flygtninge, hvis sikkerhed ikke kan garanteres i det land, hvor de først søgte om asyl. Det er vigtigt at stille tilstrækkelige midler til rådighed, men blot det at afsætte en del af budgettet til formålet kan ikke anses for at være et rigtigt genbosættelsesprogram for flygtninge.
Vi er ikke i tvivl om, at det er vigtigt at foretage denne ændring af flygtningefonden, der gør det muligt at lukke et hul, som findes i flere medlemsstater, og forbedre deres muligheder for at genbosætte flygtninge. Jeg har med glæde bemærket en stigning i antallet af medlemsstater, der deltager i dette program, i de senere år. Det er vigtigt, at vi formår at opmuntre de øvrige til også at deltage. EU's udvikling og udvidelse af genbosættelsesprogrammet må videreføres for at sikre så effektiv beskyttelse som muligt.
Kommissionen vil således hvert år have mulighed for at fastsætte EU's fælles prioriteter vedrørende genbosættelse af personer. Disse prioriteter kan vedrøre bestemte geografiske områder, nationaliteter eller flygtningekategorier. Jeg er dog også enig i, at der skal sikres fleksibilitet, så vi kan reagere på nødsituationer.
Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Presset fra migrationsstrømmene tager til, og der findes en række mållande for indvandring, hvis bekymringer vedrørende fænomenet vi er nødt til at forstå. Derfor er det vigtigt at oprette et genbosættelsesprogram, da det vil fremme en rimelig fordeling af ansvaret for at leve op til vores internationale forpligtelser vedrørende beskyttelse af flygtninge og lette presset på de lande, der tynges af det store antal flygtninge, som de modtager.
Et skridt i den rigtige retning vil være allerede i år at få etableret det europæiske asylstøttekontor, som kan hjælpe medlemsstaterne med genbosættelsesinitiativer. Uanset hvilket land flygtninge genbosættes i, er det afgørende, at de straks får adgang til kurser i det pågældende lands sprog og kultur, andre faciliteter af religiøs art og om nødvendigt psykologisk rådgivning.
Jeg mener, at bæredygtighed skal være det primære kendetegn ved et sådant program, som sikres en lang budgethorisont takket være denne beslutning. Flygtningene er allerede blevet traumatiseret af bruddet med kulturen og traditionerne i det land, som de kommer fra. De skal skabe sig en ny identitet, og det er en traumatisk proces, som helst ikke skal forværres af usikkerhed i forhold til deres fremtid.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Behovet for at genbosætte flygtninge er blevet stadig større i et Europa, som ikke ønsker at blive afskåret fra omverdenen eller vende det blinde øje til det, der foregår omkring os. Det at byde mennesker i nød velkommen og vise dem solidaritet er europæiske egenskaber med rod i kristendommen, som det ville være godt at bringe tilbage i fuldt flor. I den forbindelse må vi dog ikke tilsidesætte de legitime begrænsninger, som medlemsstaterne har fastsat. Ved den årlige fastsættelse af EU's fælles prioriteter med hensyn til geografiske områder og bestemte kategorier af flygtninge, som skal genbosættes, må vi virkelig tage hensyn til de enkelte medlemsstaters behov og forhold. Vi må opmuntre medlemsstaterne til at deltage i genbosættelsesforanstaltningerne.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) En af de "støtteberettigede foranstaltninger" under Den Europæiske Flygtningefond (ERF) er genbosættelse. I Stockholmprogrammet fastsættes det, at EU skal handle i fællesskab og samarbejde med tredjelande, som huser mange flygtninge. En gang om året fastsætter Kommissionen EU's fælles prioritering af, hvilke personer der skal genbosættes, og denne prioritering skal være fleksibel nok til, at vi kan reagere på nødsituationer. Der skal rettes særlig opmærksomhed mod ofrene for de mest undertrykkende kulturelle, sociale og politiske systemer. Antallet af medlemsstater, der deltager i EU's genbosættelsesprogrammer, har været stigende, og denne kreds skal udvides, så den omfatter så mange medlemsstater som muligt. Jeg vil gerne understrege den positive virkning af at indføre midler til støtte ved genbosættelse, hvor der tilbydes større beløb i de første to år i processen. Disse midler tilbydes for at kompensere for de ekstra omkostninger, som naturligt påløber ved at oprette mekanismer og strukturer og ved at garantere forhold, som sikrer optimal bæredygtighed og kvalitet i arbejdet med at genbosætte flygtninge.
Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) I lyset af Europas noget ringe indsats hidtil må vi bidrage mere til at genbosætte flygtninge, hvis eksistens er truet i de lande, der har modtaget dem. Det var for at opmuntre medlemsstaterne til at deltage i denne kollektive solidaritetsbevægelse, at jeg stemte for denne betænkning, som sigter mod at tilskynde til at modtage og genbosætte flygtninge i Europa. Gode hensigter er ikke længere nok. Vi må omsætte ord til handling og navnlig prioritere kvinder og børn, som er ofre for vold eller udnyttelse, samt uledsagede mindreårige, torturofre og alvorlig syge mennesker.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Kun 10 EU-medlemsstater, herunder Portugal, modtager flygtninge med henblik på genbosættelse. Genbosættelse af flygtninge er en procedure, hvor borgere fra tredjelande eller statsløse, efter anmodning fra FN's Højkommissariat for Flygtninge på grundlag af en persons behov for international beskyttelse, overføres fra et tredjeland til en medlemsstat. Formålet med denne indstilling er at øge antallet af medlemsstater, der genbosætter flygtninge. De lande, som gør dette for første gang, modtager øget økonomisk støtte i de første to år. Uanset hvilke geografiske prioriteter EU måtte have opstillet for en given periode, skal genbosættelse af følgende personer prioriteres: børn og kvinder, som er i fare for at blive udsat for psykisk eller fysisk vold eller seksuel udnyttelse, uledsagede mindreårige, personer med særlige medicinske behov, volds- og torturofre samt personer med behov for nødgenbosættelse af juridiske årsager eller af beskyttelseshensyn.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Genbosættelse af flygtninge fra tredjelande er en af de støtteberettigede foranstaltninger under Den Europæiske Flygtningefond (ERF). "Genbosættelse" er en proces, hvorved borgere fra tredjelande eller statsløse, efter en anmodning fra FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) på grundlag af en persons behov for international beskyttelse, overføres fra et tredjeland til en medlemsstat, hvor de får ret til ophold med status som flygtning eller får tildelt en status, som giver de samme rettigheder og fordele som flygtningestatus i henhold til national lovgivning og fællesskabslovgivning.
De foranstaltninger, som foreslås i betænkningen, vil medføre, at EU, som allerede oplever problemer med masseindvandring, bliver endnu mere attraktiv for migranter. Dette bekræfter UNHCR's tal. Hvor omkring 5 000 personer blev genbosat i hele EU i 2008, er der på nuværende tidspunkt 750 000 mennesker i verden med dette behov. Det er grunden til, at jeg stemte imod denne betænkning.
Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) I mange medlemsstater, herunder mit hjemland Østrig, er kapaciteten til at modtage flygtninge allerede på bristepunktet, og befolkningen modsætter sig med rette nye modtagelsescentre og lignende faciliteter. Når man i betænkningen om Den Europæiske Flygtningefond opfordrer til genbosættelse af flygtninge i EU, gør det bare betænkningen så meget desto mere uforståelig. Jeg stemte derfor imod denne betænkning.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Flygtningeproblemet er et europæisk problem, som vi ikke kan overlade det til nationalstaterne at løse, navnlig i betragtning af de geografiske og økonomiske forskelle blandt dem. Jeg støtter derfor etableringen af en fond på europæisk plan.
En sådan fond skal tjene to formål. Dels skal den hjælpe de flygtninge, som ankommer til vores lande og søger hjælp, hvilket ofte sker ved kysterne, og dels skal den støtte de stater, der på grund af deres geografiske beliggenhed modtager flest af disse desperate mennesker. Problemet er og bliver et europæisk problem, og vi kan ikke overlade det til de enkelte lande at overvinde det alene. Jeg håber, at denne fond kun er det første skridt i retning af at udvikle en mere fælleseuropæisk tilgang til hele problemet.
Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) I lyset af behovet for at hjælpe flygtninge i Europa mener jeg, at Parlamentets beslutning på dette område er særdeles vigtig. Det primære formål med fonden er at understøtte foranstaltninger truffet af medlemsstaterne, som meget ofte påfører dem ekstra udgifter. Disse foranstaltninger skal sikre flygtningene anstændige levevilkår og vedrører desuden lovgivning til regulering af deres ophold i EU-landene. Jeg mener, at det har afgørende betydning at øge den økonomiske støtte til de lande, som hjælper flygtninge.
Vi må ikke skabe grobund for den kritik, der går på, at vi som udviklede lande forsøger at forhindre flygtninge i at komme ind til os i stedet for at beskytte dem for enhver pris. Flygtninge, der kommer til Europa fra udviklingslandene, og som ofte har meget store problemer vedrørende bl.a. vold, mangel på midler til at leve for og manglende adgang til sundhedspleje, skal tilbydes pleje, som organiseres så godt som muligt af EU's medlemsstater.
Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (SK) I udvalget stemte vi om mange ændringsforslag, som sigtede mod at fremhæve kirkens og diverse trossamfunds betydning i forhold til at løse flygtningeproblemet. Alle disse ændringsforslag blev forkastet. Når både liberale og venstrefløjspolitikere påstår, at det daglige arbejde med flygtninge varetages tilstrækkeligt gennem ngo'er og statsstøtte, afslører det deres kortsigtede kynisme og hykleri. I virkeligheden er situationen lige modsat. Det er jo således, at landene ofte møder kritik af, at forholdene i de fleste flygtningelejre er uværdige. Vi kan lige så godt sige helt åbent, at lande som Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien og Malta optræder hyklerisk. Regeringerne fejler i forhold til at modtage og pleje flygtningene. Disse fattige menneskers elendighed krænker det velstående Europa, og derfor sender vi dem tilbage. På grund af politisk korrekthed ignorerer vi den kendsgerning, at midt i modtagelseslejrenes elendighed, hvor de politisk korrekte ngo'er allerede har opgivet kampen, er det nu kun de beskedne katolske nonneordener, der ufortrødent arbejder videre. Takket være Malteserordenen, jesuitternes flygtningetjeneste og mange kristne organisationer erkender flere regeringer nu deres forpligtelse til at tage hånd om flygtningenes skæbne. De kristne organisationer prikker til vores dårlige samvittighed. Og det skal de have stor tak for – også nu, hvor de kun modtager meget begrænset støtte fra EU's budget og ikke engang nævnes i initiativbetænkningen om dette emne.
Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Betænkningen om Schengen-informationssystemet og moderniseringen af det bidrager til dette fantastiske gennembrud med hensyn til den frie bevægelighed inden for EU. I lyset af det stigende antal personer, der bevæger sig rundt blandt medlemsstaterne i Schengen-området, og udvidelsen af området må vi forbedre behandlingen af data for at sikre, at denne rettighed kan udøves i fuld sikkerhed. Coelho-betænkningen bidrager til jagten på øget effektivitet i informationsformidlingen og til den nødvendige respekt for den enkeltes rettigheder, som EU garanterer. Jeg stemte naturligvis for denne betænkning.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Formålet med dette forslag er at sikre overgangen fra Schengen-informationssystemet i dets nuværende form (SIS 1+) til anden generation af samme system (SIS II). Det er meget beklageligt, at indførelsen af dette system er blevet forsinket. Parlamentet har gjort alt, hvad det kunne, for at sikre, at systemet ville blive sat i drift så hurtigt som muligt, og at gennemførelsen af SIS II ville være helt gennemsigtig. Det er imidlertid nødvendigt at indhente godkendelser fra alle institutionerne. Det er vigtigt at understrege, at Kommissionen vil skulle anvende et alternativt program, hvis SIS II-projektet ikke lykkes, og at Parlamentet bør inddrages i beslutningsprocessen, hvad angår overgangen. Før overgangen til det nye SIS II-system bør Kommissionen informere Parlamentet fuldt ud om testresultaterne og give Parlamentet mulighed for at afgive en udtalelse.
David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Før overgangen til det nye SIS er det nødvendigt at foretage behørige tests og sikre, at de fornødne sikkerhedsforanstaltninger er på plads. Jeg mener, at dette skal gøres professionelt og grundigt, men jeg deler også ordførerens skuffelse over de gentagne forsinkelser, som hæmmer overgangen til det nye system.
Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte generelt for ændringsforslagene til denne forordning. Datamigreringsfasen er den afsluttende opgave under udviklingsmandatet for anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II). Dette berettiger behovet for at give Kommissionen mandat til at udvikle systemet, indtil det kan sættes i drift. I betragtning af de lange forsinkelser, som vi har oplevet, og de øgede omkostninger ved SIS II-projektet forstår jeg, at udløbsklausulen skal overholdes. Kommissionens nye mandat skal fastlægges i forhold til den fastsatte dato for idriftsættelse af SIS II, som ligger sidst i 2011.
Kommissionen skal dog tillades en vis fleksibilitet og kunne udskyde frister ved brug af komitologiproceduren, så den kan tilpasse de retlige rammer til et alternativt scenario, hvis det ikke lykkes at idriftsætte SIS II. Kommissionens manglende evne til at fastsætte en sandsynlig dato for idriftsættelsen af SIS II er uacceptabel, da det har afgørende betydning for bedre garantier om sikkerhed, frihed og retfærdighed inden for det europæiske område. Denne manglende evne rejser også tvivl om gennemsigtigheden i den måde, som processen er blevet grebet an på.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Dette emnes særligt følsomme karakter berettiger, at man har overladt arbejdet med betænkningen til et af de medlemmer af denne forsamling, som har engageret sig allermest i emnet, nemlig min kollega hr. Coelho. Jeg vil gerne ønske ham tillykke med det fine arbejde. Forsinkelserne i denne proces er beklagelige, men jeg deler hans betænkninger i forhold til, hvor vellykket overgangen bliver, og i forhold til Parlamentets ret til underretning om udviklingen.
Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) "Føljetonen" om overgangen fra SIS I til SIS II har simpelthen været for lang. Jeg stemte således ja til denne betænkning for at understrege behovet for at overholde de fastsatte frister og afslutte det, som kunne betragtes som dårlig forvaltning i betragtning af de manglende resultater og de mange ressourcer, der er brugt på at nå målet for denne overgang – indtil videre uden succes. Udspillet ligger nu hos Kommissionen, men Parlamentet må som budgetmyndighed gøre brug af sine beføjelser og forbeholde sig retten til at anmode Den Europæiske Revisionsret om at foretage en detaljeret undersøgelse af forvaltningen af projektet og af de økonomiske konsekvenser, som en fiasko ville få for EU's budget.
Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg ser kun små fremskridt i forhold til ændringsforslagene fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i denne betænkning. I betænkningen kræver man faktisk, at Parlamentet inddrages i beslutningsprocessen, og at der kræves en positiv udtalelse fra Parlamentet, før der kan ske en overgang til version to af Schengen-informationssystemet. Betænkningen er dog alligevel uacceptabel. Vi kan ikke støtte muligheden for overgang til SIS II – det nye værktøj, som skal sikre "fuld sikkerhed" – uden at det får konsekvenser.
Dette system gør det muligt at samle flere og flere personlige data til formål, hvis gyldighed kan diskuteres. Hvilken gyldighed skal vi f.eks. tillægge mistanken om at ville begå en terrorhandling? Hvad værre er, kunne USA få adgang til disse data. I disse krisetider fortsætter det regerende eurokrati med at opbygge et Europa præget af konkurrence og overdreven fokus på lov og orden. Nu er det imidlertid mere end nogensinde før på sin plads at opbygge det Europa præget af solidaritet og samarbejde, som vi behøver.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) På den ene side har vi et Schengen-informationssystem, som fungerer og kan udvides. Og på den anden side har vi et prestigeprojekt til millioner af euro, som ser ud til at blive en fiasko. Det er på tide, at vi holder op med at hælde penge i et bundløst hul og i stedet redder, hvad reddes kan. Hvis EU virkelig ønsker at bruge endnu flere millioner, burde de bruges på grænsebeskyttelse eller på at hjælpe den indfødte befolkning. I stedet for blot at udbetale en "bonus" for at tage imod flygtninge bør vi omsider anvende Genèvekonventionen om flygtninges retsstilling præcist, og den gælder naturligvis ikke hæren af økonomiske migranter.
Endelig vil jeg gerne understrege, at vi ikke behøver et nyt asylstøttekontor, som vil bidrage yderligere til asyljunglen og det morads af EU-organer, som sluger millioner af euro. Schengen-området må ikke udvides, før vi har et velfungerende Schengen-informationssystem. De nye forslag er ikke blot dårligt gennemtænkt. De virker simpelthen mod hensigten, og derfor undlod jeg at deltage i afstemningen.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter hr. Coelhos betænkning fuld ud. Schengen-informationssystemet har vist sig at være et glimrende instrument, som egner sig godt til forvaltning og kontrol inden for EU. Ved udviklingen af systemet har der dog været behov for justering og tilpasning, også i forhold til yderligere krav, som har vist sig.
Ordførerens forslag harmonerer fint med det synspunkt, at overgangen til anden generation ikke kan udsættes længere. Vi har behov for effektive instrumenter til at koordinere oplysninger om de personer, som rejser ind i Schengen-området, og føre kontrol med dem. Derfor støtter jeg hr. Coelhos understregning af behovet for, at Kommissionen gennemfører anden generation af SIS-systemet så hurtigt som muligt.
David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Før overgangen til det nye SIS er det nødvendigt at foretage hensigtsmæssige tests og sikre, at de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger er på plads. Jeg mener, at dette skal gøres professionelt og grundigt, men jeg deler også ordførerens skuffelse over de gentagne forsinkelser, som hæmmer overgangen til det nye system.
Desuden mener jeg, at det er nødvendigt at anmode Revisionsretten om at undersøge forvaltningen i denne sag grundigt.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det øgede antal medlemsstater har i høj grad kompliceret overgangen fra første til anden generation af Schengen-informationssystemet. Parlamentet har med rette krævet eksakte, ajourførte oplysninger om, hvordan det er gået med denne betænkning. Jeg håber, at overgangen gennemføres så effektivt som muligt, at denne ændring på ingen måde sætter Europas sikkerhed på spil, og at resultatet bliver tilfredsstillende.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da spørgsmålet om flygtninge i Fællesskabet stadig er meget relevant. I øjeblikket koordineres arbejdet med at genbosætte flygtninge i EU ikke effektivt, og kun 10 medlemsstater genbosætter flygtninge hvert år. Dette resulterer i manglende strategisk anvendelse af genbosættelser som et instrument i EU's eksterne politik. Jeg glæder mig over Kommissionens beslutning om at oprette et europæisk asylstøttekontor, som vil kunne hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre genbosættelsesinitiativer og samtidig sikre koordination af politikkerne i EU.
Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) EU bidrager langt mindre end USA og Canada til at modtage og genbosætte flygtninge fra tredjelande. Jeg stemte for Parlamentets initiativbetænkning om etablering af et fælles genbosættelsesprogram på EU-plan. Ifølge betænkningen skal der etableres et ambitiøst og bæredygtigt genbosættelsesprogram inden for EU, ligesom der skal ydes økonomisk støtte til de medlemsstater, der er indstillet på at deltage programmet.
I betænkningen anføres desuden vores uenighed med Rådets vision. Rådet ønsker at tage udgangspunkt i flygtningenes nationalitet, når det skal besluttes, hvem der skal genbosættes først. Ud over flygtningenes geografiske oprindelse ønsker vi, at der oprettes en kategori for "udsatte flygtninge" (kvinder og børn, der udsættes for vold og udnyttelse, uledsagede mindreårige, personer med behov for sundhedspleje, torturofre osv.). Disse personer skal altid prioriteres.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Det er afgørende, at EU har en fair og realistisk indvandringspolitik. Jeg hilser derfor dette effektive, fornuftige og bæredygtige genbosættelsesprogram velkommen. Det rummer en holdbar løsning for flygtninge, som ikke kan vende tilbage til deres oprindelsesland. Programmet kan bidrage til at gøre illegal immigration mindre attraktiv for flygtninge, som gerne vil have adgang til EU. For at sikre et vellykket og effektivt genbosættelsesprogram skal voksne flygtninge have adgang til jobmuligheder, og de mindreårige skal straks integreres i skolerne. Derfor er det afgørende at sikre vejledning i forhold til uddannelse og arbejde. De opfølgende foranstaltninger skal varetages af diverse enheder inden for den offentlige sektor (f.eks. kommunerne), civilsamfundet, ngo'er, velgørende organisationer, skoler og sociale tjenester. Det er meget vigtigt at opnå et godt samarbejde blandt disse. Jeg opfordrer medlemsstaterne til at fremme etableringen af private finansieringsmekanismer og mere omfattende offentlig-private initiativer, som kan understøtte det europæiske genbosættelsesprogram.
Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Det er positivt, at antallet af medlemsstater, der deltager i disse genbosættelsesprogrammer, har været stigende i de seneste år. Ikke desto mindre er det kun 10 medlemsstater, der genbosætter flygtninge hvert år, og der findes hverken koordination blandt disse eller et fælles EU-genbosættelsesprogram. Det er vigtigt, at medlemsstaterne udviser solidaritet i forhold til hinanden og deler ansvaret for at overholde vores internationale forpligtelser.
Et effektivt og bæredygtigt europæisk genbosættelsesprogram vil rumme fordele for de flygtninge, der genbosættes, for medlemsstaterne og for selve EU, da det vil give Unionen en førende rolle inden for det humanitære område på internationalt plan. Det er ønskeligt at opnå en multilateral tilgang med deltagelse af alle relevante aktører på lokalt plan, og samtidig vil FN's Højkommissariat for Flygtninge spille en afgørende rolle.
Hvis EU's genbosættelsesprogram skal være effektivt, skal det sikre holdbare beskyttelsesforanstaltninger og løsninger, og der skal oprettes mekanismer til samarbejde og koordination blandt medlemsstaterne. Programmet skal rumme mulighed for at udveksle eksempler på bedste praksis, udforme en fælles strategi og mindske omkostningerne ved genbosættelse. Jeg vil gerne lykønske ordføreren, hr. Tavares, med den fine betænkning, og jeg støtter hans forslag om at oprette en genbosættelsesenhed, som gør det muligt at koordinere og lette genbosættelsesprocessen.
Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) Forslaget til forordning vedrørende EU's program til forvaltning og regulering af genbosættelser vil primært skulle tage hånd om flygtninges bosættelse i deres nye omgivelser og tilpasning til dem. Humanitære katastrofer og andre uforudsigelige hændelser kan udløse en bølge af flygtninge, som vi skal kunne reagere på i fællesskab på EU-plan. Jeg kan imidlertid ikke acceptere flygtninge, som af politiske årsager søger asyl inden for EU. Jeg kan ikke forestille mig, at der i nogen EU-medlemsstat ville være retsgrundlag for at forfølge en borger af politiske årsager. De lokale myndigheder bør altid deltage i et genbosættelsesprogram på frivillig basis, sådan som det er tilfældet med medlemsstaternes deltagelse.
Nogle lande er vant til at have et stort antal fremmede i lokalbefolkningen, mens det for andre er noget helt nyt. For at undgå fobier og bekymringer i forhold til fremmede i visse lande eller områder bør vi respektere deres interesse eller manglende interesse for at deltage. Af hensyn til genbosættelsesprogrammets overensstemmelse og komplementaritet med andre EU-politikker på asylområdet ville det i øvrigt være passende at koordinere det foreslåede program inden for rammerne af det europæiske asylstøttekontor. Trods ovennævnte forbehold støtter jeg betænkningen som helhed.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Genbosættelse af flygtninge har vist sig at være nødvendig i tilfælde, hvor de modtagende tredjelande ikke har kunnet yde dem sikkerhed og et indkomstgrundlag, så de kunne bosætte sig i landet. Derfor føler diverse aktører på området et behov for, at dette problem bekæmpes på europæisk plan, og det fælles EU-genbosættelsesprogram, som Kommissionen foreslår, kunne være det rette middel til at løse problemet. Uanset hvilken model der vinder i sidste ende, er der tydeligvis et presserende behov for, at medlemsstaterne i højere grad samarbejder indbyrdes og med de lande, hvor flygtningene først har bosat sig, for at sikre en varig, bæredygtig og sammenhængende løsning på dette alvorlige humanitære problem.
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Europas borgere må ikke lade sig narre af emnet for denne betænkning, som er genbosættelse. Der er ikke tale om en form for hjælpepakke med det formål at repatriere immigranter. Det handler derimod om på EU's territorium og på anbefaling fra FN's Højkommissariat for Flygtninge at modtage mennesker, som allerede har søgt asyl i et tredjeland, fordi det første asyl- eller tilflugtsland af en eller anden grund ikke passer dem eller FN. Dette er endnu et ufatteligt incitament til socioøkonomisk betinget immigration, der camoufleres under dække af en ansøgning om international beskyttelse, mens et europæisk asylstøttekontor i stadig højere grad vil få ansvaret for at fordele ansøgerne over hele EU, uanset om vi kan lide det eller ej. Vi kan da ikke bare overlade det til FN og de første asyllande at foretage de fornødne kontroller. Vi kan da ikke tolerere, at et europæisk kontor fortæller medlemsstaterne, at de skal modtage de og de personer med den og den status på deres territorium. Ifølge UNHCR findes der 750 000 mennesker i verden, som kunne søge om asyl. Det kan da ikke være meningen, at vi skal modtage alle disse mennesker i vores lande, efter ordre fra denne instans, Dette er fuldstændig uansvarligt.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Kun 10 EU-medlemsstater, herunder Portugal, modtager flygtninge med henblik på genbosættelse. Det må vi gøre noget ved. Vi må finde løsninger og incitamenter, som får størstedelen af medlemsstaterne til at indvilge i at genbosætte flygtninge. Udviklingen af dette program er et vigtigt skridt i denne retning. Det vil også bidrage til at øge EU's inddragelse i genbosættelse på globalt plan og derved få indvirkning på EU's ambitioner om at spille en hovedrolle i forhold til humanitære spørgsmål på verdensplan.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter hr. Tavares' betænkning. Som jeg understregede i forhold til oprettelsen af en europæisk flygtningefond, kræver problemet en europæisk indgangsvinkel og fremgangsmåde.
Jeg mener, at procedurerne for tildeling af flygtningestatus bør harmoniseres for at opnå dette. Der må ikke være uoverensstemmelser vedrørende disse procedurer på europæisk plan. Et fælles koncept ville forhindre "migration" af flygtninge blandt EU-landene og åbne mulighed for mere hensigtsmæssig forvaltning. Jeg mener derfor, at et fælles program vil føre os i den rigtige retning. Endelig skal et effektivt EU-genbosættelsesprogram sikre beskyttelse og varige løsninger, ikke blot i forhold til flygtningenes situation på længere sigt, men også i forhold til behovet for hurtige og hensigtsmæssige reaktioner i nødsituationer.
Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Godkendelsen af det europæiske program til genbosættelse af flygtninge fra tredjelande i EU-medlemsstaterne er et skridt i den rigtige retning, og jeg stemte naturligvis for betænkningen, i forhold til hvilken jeg var ordfører for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater). Faktisk er det meget vigtigt at opbygge solidaritet mellem EU og tredjelandene vedrørende flygtningespørgsmål. Vi bliver dog snart nødt til at udvise den samme solidaritet inden for EU ved at oprette et internt program vedrørende udvisning for at afbøde det uforholdsmæssigt store pres på nogle medlemsstater sammenlignet med andre. Pilotprogrammet i Malta er et meget godt eksempel i denne henseende.
Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Det er godt, at vi har oprettet et fælles EU-genbosættelsesprogram. Antallet af flygtninge, som har behov for genbosættelse, vokser i modsætning til antallet af lande, der kan modtage dem. De medlemsstater, der modtager flygtninge, er dog ofte nogle af de fattigste, og deres ressourcer tillader dem ikke at modtage mange mennesker. Genbosættelse bør kun anvendes som en sidste udvej, når flygtninge hverken kan vende tilbage til deres hjemland eller finde et sikkert tilflugtssted i et tredjeland. Medlemsstaterne bør vedtage et mere ambitiøst program, som sikrer kvalitet og effektivitet i genbosættelserne.
Vi må støtte oprettelsen af mekanismer til privat finansiering og anvendelsen af flere offentlige og retlige initiativer, som styrker det europæiske genbosættelsesprogram. Der skal rettes særlig opmærksomhed mod de menneskelige ressourcer, som kræves i det nuværende og i kommende EU-genbosættelsesprogrammer, så vi kan indføre en procedure, der åbner mulighed for bedste praksis vedrørende tilpasning og integration af flygtninge i det modtagende samfund.
Målsætningen er at etablere et fælles EU-genbosættelsesprogram, så antallet af genbosatte personer kan øges og deres situation i EU forbedres takket være et tættere samarbejde blandt regeringerne i EU's medlemsstater. Vi må gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at flere EU-medlemsstater deltager i EU's genbosættelsesprogram, hvilket vil sætte gang i et politisk og praktisk samarbejde blandt medlemsstaterne vedrørende permanent beskyttelse af fremmede.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for disse betænkninger som aftalt med ordførerne under vores drøftelser i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.
Maria Badia i Cutchet (S&D). skriftlig. – (ES) I betænkningen, som størstedelen af medlemmerne forhåbentlig vil stemme for, evalueres fremskridtene med hensyn til uddannelsespolitikken for almene og erhvervsfaglige uddannelser på europæisk plan i perioden 2007-2009. Der gøres desuden rede for identificerede udfordringer i forbindelse med initiativet "Nye kvalifikationer til nye job". Det understreges, at der fortsat er for mange mangler inden for uddannelse af unge, både med hensyn til at ruste dem til de nye sektorer i økonomien og med hensyn til at bibringe dem færdigheder til at udvikle sig i et Europa og en verden præget af stadig større åbenhed og indbyrdes afhængighed. 2020-strategien afspejler betydningen af almen og erhvervsfaglig uddannelse for en vellykket imødegåelse af de sociale og økonomiske udfordringer, som vi står over for i det næste årti. I lyset af den økonomiske krise i EU vil jeg derfor gerne understrege betydningen af at fastholde budgetterne for uddannelse og erhvervsuddannelse på nationalt plan og på EU-plan.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støttede denne betænkning, da jeg mener, at vi skal forbedre kvaliteten af almen og erhvervsfaglig uddannelse i EU. Retningslinjerne i Lissabonstrategien vil desværre ikke blive gennemført før ved udgangen af 2010. På trods af fremgang i de seneste år er mange europæiske borgere stadig ikke tilstrækkelig uddannede, og en tredjedel af den europæiske befolkning har uddannelsesmæssige kvalifikationer på et meget lavt niveau. Det er også bekymrende, at stadig flere unge forlader skolen for tidligt og ikke efterfølgende erhverver nogen kvalifikationer. Jeg mener, at det er meget vigtigt snarest muligt at påbegynde gennemførelsen af en politik, der har til formål at forbedre kvaliteten af almen og erhvervsfaglig uddannelse i medlemsstaterne. Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsgiverne bør arbejde tæt sammen med udbydere af almen og erhvervsmæssig uddannelse med henblik på at sikre et højere uddannelsesniveau og et bredere anvendelsesområde for at opfylde de faglige sektorers og arbejdsmarkedets behov.
Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen om gennemførelse af "arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010", da betænkningen indeholder en række meget vigtige punkter, som forhåbentlig vil blive afspejlet konkret i EU's politikker og efterfølgende gennemført fuldt ud i medlemsstaterne.
Jeg tænker især på punkterne om erhvervsuddannelse og sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarkedets behov. Ud fra denne betragtning håber jeg, at det vil blive anerkendt, at det er nødvendigt at styrke forbindelserne mellem institutionerne, navnlig erhvervsuddannelsesinstitutionerne, og erhvervslivet, både af hensyn til den fremtidige udvikling af vores uddannelsessystem og vores økonomiske system, der næsten udelukkende består af SMV'er.
Det er uden tvivl en god idé at fremme forskellige former for partnerskaber mellem nationale og lokale produktionsvirksomheder og uddannelsessektoren. Det vil gøre det nemmere for skolerne at tilpasse deres uddannelsesprogrammer til reelle lokale behov og den økonomiske verden, der afspejler disse behov, for ikke at nævne den kendsgerning, at det også vil gøre det nemmere for skolerne at overvinde det evige problem med at finde tilstrækkelige midler til at sikre de unge en direkte brugbar erhvervsrelateret uddannelse på højt niveau.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da det er på tide at revurdere Lissabonmålene inden for uddannelse og erhvervsuddannelse og vurdere de fremskridt, der er sket på dette område. Jeg glæder mig over, at et af de vigtigste mål i den nye Europa 2020-strategi er at forbedre uddannelsesniveauet, nedbringe antallet af elever, der forlader skolen uden kvalifikationer, og øge den andel af befolkningen, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse. For det første vil jeg gerne understrege, at på grund af den hurtige udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi bliver undervisningsmiljøerne stadigt mere komplekse og forskelligartede, og det er nødvendigt at foretage en tilpasning til nye behov i en verden under forandring. Det er således nødvendigt at ændre skolernes og universiteternes læseplaner under hensyntagen til nye markedsbehov. Jeg mener for det andet, at der skal gøres en yderligere indsats for at fremme videreuddannelse af personer fra ringere kår. Et af de vigtigste mål i dette program er moderniseringen af den erhvervsfaglige uddannelse og de videregående uddannelser. Der er med andre ord et stadigt voksende behov for tættere forbindelser med erhvervslivet, og det er af afgørende betydning at udvikle mere attraktive kvalifikationsperspektiver og bedre muligheder for mobilitet for studerende på de erhvervsfaglige uddannelser. Jeg glæder mig over, at Europa-Parlamentet navnlig har understreget, at vi skal lette integrationen af handicappede i almen og erhvervsfaglig uddannelse. Jeg er også enig i, at vi skal afsætte tilstrækkelige midler for at sikre integrationen af handicappede i almen og erhvervsfaglig uddannelse.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Almen og erhvervsfaglig uddannelse af høj kvalitet er en forudsætning for den enkeltes selvrealisering, ligestilling, bekæmpelse af social udstødelse og fattigdom, aktivt borgerskab og social samhørighed. Det er helt afgørende at forbedre kvaliteten af almen og erhvervsmæssig uddannelse til alle studerende for at opnå bedre resultater og kompetencer. Kun på denne måde kan vi gennemføre den nye sociale dagsorden for muligheder, adgang og solidaritet og bidrage til at skabe flere og bedre job. Vi skal fremme mobilitet mellem højere uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet, og erhvervsuddannelserne skal fremmes med henblik på at fremme elevcentreret læring og erhvervelsen af kompetencer som iværksætterånd, interkulturel forståelse, kritisk tænkning og kreativitet. Jeg opfordrer også medlemsstaterne til at ajourføre dagsordenen for videregående uddannelse og især til at koordinere undervisningsplanerne med arbejdsmarkedets krav.
Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Med Lissabontraktaten er der kommet stadig mere fokus på politikker for almen og erhvervsfaglig uddannelse i EU. Jeg glæder mig derfor over betænkningen som helhed, herunder navnlig over Kommissionens meddelelse "Nøglekompetencer i en verden under forandring". Jeg er imidlertid bekymret over misforholdet mellem de færdighedsniveauer, der erhverves i skolerne, og kravene på arbejdsmarkedet i EU.
Et klart tilsagn om at prioritere erhvervsuddannelse og livslang læring vil i høj grad bidrage til en vellykket gennemførelse af initiativet "Nye kvalifikationer til nye job" i lighed med udviklingen af tværfaglige nøglekompetencer som f.eks. digital kompetence, læringskompetence, sociale kompetencer, medborgerkompetencer, sportslige og kunstneriske kompetencer, initiativ og iværksætterånd og kulturel bevidsthed.
Hvis de kommende generationer skal være i stand til at rette op på det nuværende misforhold mellem erhvervede færdigheder og arbejdsmarkedets krav, mener jeg således, at det er af afgørende betydning at sikre en førskoleundervisning af høj kvalitet som et redskab til tidlig indlæring af grundlæggende færdigheder. Jeg mener også, at det er afgørende, at der inden for uddannelse på grundskole- og gymnasieniveau er fokus på mere specifikke færdigheder som f.eks. beherskelse af fremmedsprog og tilpasning til behovene i de lokalsamfund, hvor skolerne er beliggende. Det er også meget vigtigt, at de videregående uddannelser tilpasses arbejdsmarkedets, virksomhedernes og samfundets behov generelt.
Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om nøglekompetencer i en verden under forandring: gennemførelsen af "arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010". På trods af en række forbedringer har vi stadig langt fra opfyldt Lissabonmålene inden for uddannelse og erhvervsuddannelse. I betænkningen undersøges det, hvad der gik galt, og der redegøres for udfordringer, der endnu ikke er blevet imødegået, som f.eks. et tættere samarbejde inden for almen og erhvervsfaglig uddannelse og livslang læring.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg har beskæftiget mig med uddannelsesområdet i statsforvaltningen i mit hjemland, og jeg finder det dybt beklageligt, at der til stadighed anvendes de forkerte indikatorer på dette område. Jeg er bange for, at dette problem i høj grad skyldes, at en bestemt læringsideologi tilsyneladende er helt fraværende i Kommissionens meddelelse og Parlamentets beslutning. Der henvises således overhovedet ikke til "kvalifikationer", "strenghed", "indsats", "koncentration" og "disciplin", og "videnoverførsel" og "udenadslære" betragtes som mindre vigtige end "evner" og "holdninger" baseret på "grundlæggende færdigheder".
Det ville være nyttigt, hvis politikerne holdt op med at bekymre sig om statistikker og i stedet tog fat på årsagen til problemet og droppede metoder, der involverer en masse snak og ansvarsfritagelse af alle de berørte aktører i uddannelsessektoren, og statistisk camouflage. De skal i stedet indføre metoder, hvor der frem for alt er fokus på indhold og kognitive processer, på effektiv læring og undervisning. Der skal være mindre fokus på meningsløse fælles holdninger, om end de er velmente. I lyset af beslutningens generelt positive indhold vil jeg stemme for, men ikke uden at påpege, at jeg er dybt uenig i denne holdning til det fremtidige uddannelsessystem.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Almen og erhvervsfaglig uddannelse er helt klart af meget stor betydning grundet de stadige videnskabelige og teknologiske fremskridt og den stigende brug af videnskabelig og teknisk viden i produktionsprocesser. I denne forbindelse understreges det i betænkningen, at "det er vigtigt at indføre politikker, der har til formål at forbedre kvaliteten af almen og erhvervsmæssig uddannelse", og det mener vi naturligvis også.
I denne sammenhæng henvises der imidlertid ikke engang til statsskolernes betydning for opfyldelsen af dette mål, hvilket er nødvendigt, og der henvises heller ikke til følgerne af den manglende investering i statsskoler eller det forhold, at mange unge ikke har adgang til almen og erhvervsfaglig uddannelse. Betænkningen indeholder i stedet en misforstået og tvetydig henvisning til behovet for at intensivere "samarbejdet mellem den offentlige og den private sfære". Med hensyn til videregående uddannelse er der ikke blevet foreslået tiltag, der sikrer de nødvendige forbedringer på uddannelsesområdet inden for rammerne af Bolognaprocessen. I lande som Portugal er det tværtimod blevet værre, ikke mindst i det statslige system.
Vi er nødt til at understrege og fordømme opfordringen til "fleksibilitet", der tvinger unge ind i usikre, midlertidige og dårligt lønnede job. Vi er heller ikke enige i betragtningen om, at frivilligt arbejde kan være en erstatning for job, idet det forværrer udnyttelsen af unge, der gerne vil ind på arbejdsmarkedet.
Emma McClarkin (ECR), skriftlig. – (EN) Jeg og mine britiske kolleger er i vid udstrækning enige i denne betænkning. Vi støtter fortsat bestræbelser på at udvikle strategier for livslang læring og fremme erhvervsuddannelserne og en bedre integration af nøglekompetencer som f.eks. fremmedsprog, matematik og videnskab. Vi mener desuden, at det vigtigste er at sikre, at arbejdsmarkederne er tilstrækkelig fleksible, således at unge kan finde arbejde.
Vi støtter imidlertid ikke henstillingen i betænkningen om, at alle indvandrerbørn skal modtage modersmålsundervisning. Vi mener, at dette vil være ekstremt uhåndterligt, dyrt og ineffektivt, navnlig i skoler med børn med meget forskellig sproglig baggrund, og at det ikke vil fremme indvandrernes integration i lokalsamfundene. Uddannelsespolitik henhører desuden under – og bør forsat henhøre under – de enkelte nationalstaters kompetence. Vi stemte derfor imod betænkningen.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Efter lanceringen af Lissabonstrategien i 2000 er der blevet gennemført en række initiativer, der har til formål at nå det mål, der er blevet fastsat af Det Europæiske Råd, om at gøre EU til "den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden inden 2010". Det er vigtigt at satse på almen og erhvervsfaglig uddannelse, og i denne forbindelse skal uddannelsessystemernes kvalitet og effektivitet forbedres. Der skal satses på uddannelse af lærere og pædagoger, alle skal have adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse, undervisningsprocessen skal gøres mere attraktiv, systemerne for almen uddannelse og erhvervsuddannelse skal åbnes over for verden, og forbindelserne til arbejdsmarkedet skal styrkes. Harmoniseringen af målene i en ramme for nøglekompetencer var et vigtigt skridt hen imod opfyldelsen af de fastlagte mål for 2010, der imidlertid ikke blev nået fuldt ud. I forbindelse med gennemgangen og vurderingen af det arbejde, der er blevet gjort indtil videre, er dette dokument navnlig vigtigt, hvis det betragtes som grundlag for udviklingen af genopretningsstrategier for at nå de mål, der oprindeligt blev fastlagt for uddannelsessektoren, under hensyntagen til det nye forslag om en strategisk ramme for europæisk samarbejde i denne sektor, dvs. arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Uddannelse er vigtig, men i realiteten har en god uddannelse og erhvervsuddannelse i lang tid ikke været nogen garanti for beskæftigelse for slet ikke at tale om et godt job. I stedet for at investere midler i ordentlige uddannelsesprogrammer agter man at give lavt kvalificerede arbejdstagere adgang til EU ved hjælp af alle mulige forskellige former for kort, og det anses for unødvendigt at indføre overgangsperioder på arbejdsmarkedet. I lyset af de grundlæggende betingelser, der henvises til, er uddannelsesprogrammet utilstrækkeligt, og jeg stemte derfor nej.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Anerkendelsen af, at almen og erhvervsfaglig uddannelse er væsentlig for, om morgendagens vidensamfund og økonomi får succes, er ikke længere en myte. Den er grundlaget for vores samfund og for vores egen fremtid og for de kommende generationers fremtid.
Almen uddannelse (børnehave, grundskole, gymnasium, videregående uddannelse) og erhvervsfaglig uddannelse af høj kvalitet er en forudsætning for Europas muligheder for at tage udfordringerne op, herunder inden for rammerne af EU 2020-strategien. Jeg er enig i, at der kan anvendes forskellige strategier, f.eks. fremme af udviklingen af lærernes kompetence, ajourføring af evalueringsmetoder og indførelse af nye metoder til tilrettelæggelse af læringen. Jeg støtter betænkningen og lykønsker ordføreren, der er været lydhør under udarbejdelsen af betænkningen.
Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for betænkningen om nøglekompetencer i en verden under forandring: gennemførelsen af "arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010". I betænkningen anlægges en samlet tilgang til opgradering og tilpasning af uddannelsessystemet til nutidens krav. Det er af afgørende betydning for det fremtidige uddannelsessystem at identificere årsagerne til, at Bolognaprocessens mål om konvergens mellem medlemsstaterne inden for videregående uddannelse ikke er blevet nået, at tilpasse uddannelsessystemerne for at give de europæiske lande styrke til at overvinde den økonomiske krise og genoptage bæredygtig vækst, og at udbrede nye teknologier på alle uddannelsesniveauer. Derfor stillede jeg ændringsforslag desangående, der blev vedtaget af Kultur- og Uddannelsesudvalget.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig meget over vedtagelsen i dag af betænkningen udarbejdet af min catalanske kollega fra S&D-Gruppen, Maria Badia i Cutchet, om det meget vigtige spørgsmål om uddannelse og erhvervsuddannelse som nøglekompetencer i en verden under forandring.
Marie-Thérèse Sanchez-Schmid (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning og vil gerne understrege betydningen af, at alle europæere erhverver grundlæggende færdigheder. Antallet af unge, der ikke kan læse ordentligt, når de er fyldt 15 år, stiger støt (21,3 % i 2000 og 24,1 % i 2006). Idet den europæiske strategi er fokuseret på arbejdspladser af høj kvalitet og en intelligent økonomi, vil denne videnkløft marginalisere en stadig større del af befolkningen. Medlemsstaterne skal indarbejde denne prioritet om at erhverve grundlæggende færdigheder (læsning, skrivning og matematik) i deres uddannelsesprogrammer, inden eleverne specialiserer sig. Det er desuden afgørende at tilegne sig fremmedsprog. Som engelsklærer er jeg særlig opmærksom herpå. Det forhold, at en række europæiske lande er sakket bagud med hensyn til fremmedsprogsundervisning, lukker mange døre for de studerende på et tidspunkt, hvor jobbene i stigende grad bliver internationale. Endelig er det en stor uddannelsesmæssig udfordring i Europa at tilpasse uddannelsesmodellerne til de nye erhverv inden for den grønne og den digitale økonomi. Derfor er støtte til livslang læring af afgørende betydning for en fleksibel karrierevej, der er tilpasset fremtidens job.
Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg støttede med glæde betænkningen om arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010, og jeg håber, at forslagene i programmet gennemføres hurtigt. Som akademiker, lærer og professor med mange års erfaring lægger jeg særlig vægt på nødvendigheden af at fremme mobiliteten mellem højere uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og erhvervsuddannelserne.
En tidssvarende højere uddannelse bør forberede de studerende grundigt til arbejdsmarkedet. Ud over relevant viden bliver kompetencer som iværksætterånd, interkulturel forståelse og kreativitet stadig vigtigere og spiller en afgørende rolle på linje med formel uddannelse i opnåelsen af en vellykket karriere.
I denne forbindelse er uddannelse således meget vigtig. Det er også afgørende at træffe effektive foranstaltninger for at øge kvindernes repræsentation inden for videnskab og videnskabelig forskning. Jeg har allerede anmodet Kommissionen om at udtale sig om dette spørgsmål og overveje muligheden for at etablere særprogrammer med henblik på at sikre lige muligheder for kvinder på det videnskabelige område.
I lyset af de alarmerende statistikker vedrørende europæernes kvalifikationer – der bl.a. viser, at 77 mio. mennesker eller næsten en tredjedel af EU's befolkning mellem 25 og 64 enten ikke har nogen eller kun meget ringe formelle kvalifikationer – mener jeg, at denne betænkning er et yderst vigtigt redskab til fremme af videnskab og erhvervskvalifikationer. Jeg opfordrer derfor EU-medlemsstaterne og Kommissionen til at gennemføre forslagene i programmet effektivt.
Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Uddannelse har vigtige sociale funktioner, åbner døre og skaber bedre fremtidsudsigter. Vi skal derfor sætte alt ind på at bidrage til uddannelsen af unge gennem EU-programmer og legater kombineret med nationale foranstaltninger. I en tid præget af globalisering, øget konkurrence og hurtig udvikling er det vigtigt at deltage i livslang læring.
Gennem udveksling af studerende, f.eks. under Erasmusprogrammet, uddyber vores unge ikke blot deres viden om særlige emner, men udvider også deres horisont. Oplevelsen af nye kulturer og sprog og etableringen af internationale kontakter skaber stærkere bånd i Europa og bidrager til at skabe den europæiske identitet. Europas mål er at være på forkant inden for videnskab og udvikling, innovation og nye teknologiske løsninger, hvilket skaber grundlag for en bedre forvaltning af energiressourcer.
Vi sætter vores lid til de unge, så vi er nødt til at prioritere denne gruppe højt. Unge, der har afsluttet deres universitetsuddannelse, har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet, da arbejdsgiverne meget ofte lægger vægt på erhvervserfaring, som unge mennesker ikke har på dette tidspunkt i deres liv. Vi er derfor nødt til at fremme dialogen mellem universiteterne og virksomhederne, tilpasse uddannelserne til arbejdsmarkedets behov og lægge vægt på placering og praktisk erfaring, hvilket gør det nemmere at finde arbejde.
Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Livremmen er blevet spændt ind i hele Europa – en smertelig og streng foranstaltning – og det kan nu mærkes. Ofre og kompromiser er blevet en del af dagligdagen i mange sektorer i EU, men det er vigtigt (navnlig i en økonomisk nedgangsperiode), at vi ikke forsømmer vores forpligtelser på grundlæggende politikområder som uddannelse. Som historien har vist, er det værd at kæmpe for uddannelse – uanset om der er tale om de hemmelige uddannelsesinstitutioner i det nazibesatte Europa eller systemkritikernes "flyvende universitet" under Stalin. Som følge af den globale økonomiske krise er vi nødt til at tilpasse os igen. Erhvervsuddannelserne skal tilpasses arbejdsmarkedets behov. Læsefærdigheden i Europa skal forbedres, idet Europa er langt bagefter USA og Japan på dette område. Vi er nødt til at rette op på dette misforhold. Det er ikke kun vigtigt at styrke læse- og regnefærdighederne og computerkyndigheden blandt unge, men også blandt voksne arbejdsløse fra de lavere socioøkonomiske klasser. Livslang læring fra vugge til grav samt programmer med "alternative muligheder" for voksne med begrænsede evner er ikke kun af stor betydning for stimuleringen af økonomien og arbejdsmarkedet, men også for social inddragelse og aktivt medborgerskab. Det er vores pligt at øge kvaliteten af almen og erhvervsfaglig uddannelse i Europa og gøre uddannelserne mere attraktive. Det er en langvarig kamp, men det er værd at kæmpe for.
Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Administration og ledelse af virksomheder er et område, der giver anledning til nye bekymringer, navnlig under den nuværende krise, selv om dette område er blevet reguleret løbende. Det er rent faktisk tvingende nødvendigt at gøre ledelsen ansvarlig, og jeg tænker ikke kun på administratorerne, for at reducere systemrisici. Eventuelle finansielle problemer i selskaber i strategiske sektorer, der enten har en stor omsætning eller en betydelig markedsandel, berører naturligvis ikke kun aktionærernes interesser, men også "aktørerne", dvs. kreditorer, ansatte og den pågældende sektor eller stat.
I lyset heraf medvirker mit ændringsforslag om at gøre bestyrelsesmedlemmerne ansvarlige ved at stille krav om, at en procentdel af bestyrelsesmedlemmerne er lønnede fagfolk, til at reducere systemrisiciene, idet det i dag ikke altid længere er tilstrækkeligt at være aktionærens repræsentant, hvis de pågældende selskabers finansielle situation og stabilitet som påpeget ikke kun berører den egentlige investeringsinteresse i form af ejerskab af aktiekapital. For at fremme aktionærernes ofte passive deltagelse i disse selskaber, når aktieandelen er for lille, bør der indføres regulering om elektronisk afstemning.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Virksomhedsledelse og etik er et vigtigt spørgsmål, navnlig i den nuværende situation, hvor mange aktionærer taber på deres investeringer, idet en række principper på dette område ikke overholdes. Gode ansvarlige ledere med fokus på etik er af afgørende betydning for en afbalanceret beslutningstagning, der er grundlaget for konkurrencedygtige virksomheder. Når vi taler om regulering af visse former for etisk adfærd, må vi ikke glemme princippet om privat autonomi, og at der må være grænser for reguleringen af visse former for adfærd.
Jeg mener også, at det er meget vigtigt, at aktionærerne deltager mere i og påtager sig et større ansvar for at sikre, at gode ledere belønnes af markedet, og at mindre etiske ledere straffes, således at deres adfærd ikke skader aktionærernes rettigheder eller har en negativ indvirkning på hele markedet.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den seneste finanskrise har gjort det mere påtrængende at tage fat på de etiske aspekter ved en mere ansvarlig virksomhedsledelse. Aflønningsordninger og virksomhedsledelse for så vidt angår aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede virksomheder skal være baseret på etiske principper, som sikrer, at vi undgår situationer som dem, vi har set for nylig, hvor der blev udbetalt bonusser til ledelsen i selskaber, der umiddelbart herefter indgav konkursbegæring eller kom i alvorlige vanskeligheder. EU skal have en bæredygtig produktionsmodel og social og miljømæssig model, der er til gavn for alle, dvs. selskaber, aktionærer og arbejdstagere. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter Lehne-betænkningen. Den seneste finanskrise har vist, at det er nødvendigt at se nærmere på aflønningspolitikker for virksomhedsledere. Jeg er enig med ordføreren i, at der skal træffes bindende foranstaltninger, der har til formål at sikre, at aflønningens variable komponent (bl.a. bonusser og aktieoptioner) ikke fører til for risikable investeringspolitikker, der ikke har tilstrækkelig bund i realøkonomien.
Der er tilsyneladende således brug for lovgivningsforanstaltninger, der giver os mulighed for at løse problemet med forskellige nationale aflønningsregler for virksomheder, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende fusioner. Det er nødvendigt at sætte fokus på etiske spørgsmål, navnlig i den finansielle sektor, ikke kun ud fra et moralsk synspunkt, men også frem for alt ud fra et samfundsmæssigt synspunkt. Vi skal i denne forbindelse indføre ensartede generelle retningslinjer.
Evelyn Regner (S&D), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for initiativbetænkningen om etiske spørgsmål vedrørende virksomhedsledelse, da jeg frem for alt støtter Europa-Parlamentets krav om fremme af kvinders mulighed for at blive udnævnt til ledende stillinger og kravet til Kommissionen om at indføre en ordning for besættelse af stillinger i virksomheders beslutningstagende organer, stillinger i andre organer og stillinger helt generelt. Jeg beklager imidlertid samtidig, at mit ændringsforslag, hvilket ville have gjort dette obligatorisk, udgik i den endelige beslutning.
Europa-Parlamentet burde have stillet større krav. Med hensyn til aflønningspolitikken vil jeg også gerne understrege, at der rent faktisk er en række alvorlige forskelle, og at principperne i EU-direktiverne om lige løn og ligebehandling af mænd og kvinder skal overholdes og fremmes. Jeg mener, at disse grundlæggende principper skal gøres obligatoriske i alle medlemsstaterne, og at der skal indføres et sanktionssystem for manglende overholdelse.
Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støttede Papanikolaou-betænkningen, fordi jeg er klar over, at en række grupper i samfundet allerede er blevet ramt af følgerne af den økonomiske og finansielle krise, navnlig unge europæere, der har en alarmerende høj risiko for at blive ramt af arbejdsløshed.
Jeg mener derfor, at det er EU-institutionernes pligt at udforme en veldefineret strategi, som kan udnytte de eksisterende efteruddannelses- og mobilitetsprogrammer fuldt ud (f.eks. Comenius, Erasmus og Leonardo da Vinci), og samtidig styrke sammenhængen mellem efteruddannelsestilbud, kompetencer og arbejdsmarkedets krav og behov for at gøre den nødvendige overgang mellem erhvervs- og efteruddannelse mere smidig og sikker.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støtter denne beslutning, fordi vi, når vi udformer dagens politikker, har et stort ansvar over for unge og kommende generationer. EU råder over vigtige ungdomspolitiske instrumenter, men det er nødvendigt, at medlemsstaterne udnytter disse instrumenter i fuld udstrækning og formidler og integrerer dem. Jeg er foruroliget over det øgede antal unge, der er arbejdsløse, underbeskæftigede, eller som ikke har nogen jobsikkerhed, især under den nuværende økonomiske krise. Det er meget vigtigt at sikre et ungdomsperspektiv i Lissabonstrategien efter 2010 og i Europa 2020-strategien. Jeg støtter også forslaget om at udvikle passende foranstaltninger med sigte på unge i de genrejsningsplaner, der er indarbejdet i de økonomiske og finansielle kriseplaner, og om at sikre en bedre integration af unge på arbejdsmarkedet.
Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Betænkningen, som jeg stemte for, indeholder en række interessante overvejelser og forslag om udvikling af konstruktive politikker, der har til formål at bibringe nutidens unge ansvarsfølelse.
Unge står over for mange udfordringer i dag, når de skal ind på arbejdsmarkedet og klare sig i samfundet. Jeg er enig i grundforudsætningen i betænkningen, nemlig at Europa-Parlamentet kunne være et nyttigt redskab i forbindelse med gennemførelsen af strategier for unge i EU i lyset af Parlamentets demokratiske rødder og således dets muligheder for at samle op på de unges krav i lokalområderne og i medlemsstaterne og gøre EU opmærksom på deres krav.
Som en række talere før mig vil jeg gerne understrege, at det er vigtigt at sikre, at efteruddannelserne afspejler virksomhedernes behov i lokalområdet, idet det er en forudsætning for at hjælpe nutidens og fremtidens unge med at komme ind på arbejdsmarkedet på en nemmere og mere tilfredsstillende måde. I dag er det største problem for millioner af unge i Europa stadig at finde arbejde, navnlig under den nuværende økonomiske krise, der har øget ungdomsarbejdsløsheden til over 20 %.
Jeg er også helt enig i, at det er vigtigt ud fra den enkeltes perspektiv og ud fra et samfundsperspektiv, at unge deltager i frivilligt arbejdet, hvilket er med til at udvikle dem personligt og i fællesskab.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da udarbejdelsen og gennemførelsen af EU-strategien for unge er meget vigtig, navnlig i øjeblikket, hvor den økonomiske og finansielle krise har haft en negativ indvirkning på ungdomsarbejdsløsheden og stadig udgør en trussel for de unges fremtidige velstand. Da de unge er Europas fremtid, er det vores pligt at hjælpe dem gennem en velgennemtænkt strategi for unge. Medlemsstaterne skal derfor frem for alt sikre, at alle børn og unge har adgang til det offentlige uddannelsessystem, og de skal give alle de samme uddannelsesmuligheder, uanset deres sociale baggrund og økonomiske situation. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at det som angivet i den nye Europa 2020-strategi er nødvendigt at nedbringe antallet af elever, der forlader skolen uden kvalifikationer. Vi kan kun give unge mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet ved at skabe mere fleksible uddannelsesvilkår for alle unge og give alle adgang til at lære og studere. Jeg vil også gerne understrege, at det er nødvendigt at fastlægge særlige politiske retningslinjer for gennemførelse af beskæftigelsespolitikken og bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed. Det er meget vigtigt at fremme unges iværksætterånd og give unge mere fleksible vilkår for adgang til mikrokreditter og mikrofinansieringsfaciliteter.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Den finansielle krise har haft en alvorlig indvirkning på de unges tilværelse. Jeg glæder mig derfor over den reviderede strategi for unge, der sætter de kommende generationers velfærd på den politiske dagsorden. Da videntrekanten er et vigtigt element i vækst og jobskabelse, vil jeg gerne understrege betydningen af at skabe flere muligheder for unge inden for uddannelse og beskæftigelse gennem øget synergi mellem uddannelse, forskning og innovation. Europa-Parlamentets medlemmer spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme europæiske politikker for unge i medlemsstaterne. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på problemet med tidligt skolefrafald og behovet for at sikre, at en højere procentsats af unge afslutter det obligatoriske undervisningsforløb.
Europa-Parlamentet spiller også en meget vigtig rolle ved udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af strategien for unge. Det er afgørende, at Fællesskabets programmer og fonde afspejler EU's ambitioner for de unge, og at EU's politikker, programmer og aktioner koordineres med henblik på udformning af en EU-strategi for unge.
Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for betænkningen, fordi det er afgørende at understrege, at selv om EU-strategien for unge i sagens natur er et vidtrækkende og altomfattende dokument, skal der i enhver ny strategi være fokus på uddannelse. Tidligere ville der i en sådan uddannelsespolitik med rette blive lagt vægt på at sikre, at alle unge i EU afsluttede en uddannelse på grundskole- og gymnasieniveau. Vi er heldigvis nået så langt, at vi har råd til at rette opmærksomheden mod mere ambitiøse mål. Gennem de sidste 20 år er der blevet iværksat en lang række initiativer, der har haft til formål at lede unge fra befolkningsgrupper, der traditionelt set ikke har søgt universiteterne, ind på de videregående uddannelsesinstitutioner. Nogle af disse initiativer har været mere succesfulde end andre, men generelt kommer langt de fleste studerende på de videregående uddannelser fortsat fra de samme socialgrupper. Vi kan ikke blive ved med at acceptere dette. Hvis vi virkelig skal bekæmpe den fattigdom, som stadig eksisterer i EU, ofte i al ubemærkethed, skal vi indføre et effektivt system, der sikrer, at befolkningsgrupper, der traditionelt set ikke har søgt universiteterne, ledes ind på en videregående uddannelse.
Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter Papanikolaou-betænkningen om en EU-strategi for unge – investering og mobilisering. Jeg er enig med ordførerens opfordring til medlemsstaterne om i fuld udstrækning at gennemføre bestemmelserne i Lissabontraktaten inden for ungdomspolitik som f.eks. fremme af unges deltagelse i det demokratiske liv, særlig hensyntagen til unge sportsudøvere og retlig håndhævelse af charteret om grundlæggende rettigheder.
Jeg vil gerne understrege den vigtige rolle, som Comenius-, Erasmus- og Leonardo da Vinci-programmerne spiller i udviklingen af den europæiske uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitik. Jeg opfordrer Kommissionen til at prioritere instrumenter, der forbedrer unges kvalifikationer og skaber flere jobmuligheder, og navnlig til at udvikle programmet "Erasmus første job". Jeg er enig i, at narkotika, alkohol og tobak og andre former for afhængighed, herunder hasardspil, skal bekæmpes.
Jeg vil gerne understrege, at seksualoplysning for unge spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af deres helbred. Jeg vil gerne påpege betydningen af frivilligt arbejde, og som den socialdemokratiske ungdomsbevægelse i Portugal altid har været fortaler for, af at tildele unge en vigtig rolle i udformningen og gennemførelsen af ungdomspolitikker på europæisk, nationalt og regionalt niveau.
Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Det er meget vigtigt for EU's fremtid at investere i ungdomspolitikker, navnlig på et tidspunkt hvor de unges andel af befolkningen fortsat er faldende. Jeg glædede mig over modtagelsen af EU-strategien for unge. Det er første gang, der er indsamlet oplysninger om unges situation i Europa, og den indeholder ligeledes de tre mål for unge, som Kommissionen har fastlagt.
Flere muligheder for unge inden for uddannelse og beskæftigelse, forbedret adgang og fuld deltagelse af alle unge i samfundet og fremme af gensidig solidaritet mellem samfundet og unge er grundlæggende mål for en effektiv europæisk politik for unge, der kan bidrage til udviklingen af en europæisk mentalitet. De forskellige definitioner af "unge" i de enkelte medlemsstater samt det forhold, at ungdomspolitikken henhører under subsidiaritetsprincippet, gør det ikke desto mindre vanskeligt at sikre en effektiv gennemførelse af de ungdomspolitiske instrumenter. Et stærkt ønske og et stærkt tilsagn fra medlemsstaternes regeringers side og en hurtig styrkelse af den åbne koordinationsmetode er forudsætninger for et fornyet europæisk samarbejde om unge med henblik på at skabe konkrete resultater.
Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om en EU-strategi for unge – investering og mobilisering. Den finansielle krise er, i hvert fald på kort sigt, til skade for millioner af unges karrieremuligheder i hele EU, navnlig fordi det er blevet vanskeligere at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er tvingende nødvendigt at træffe uddannelsesforanstaltninger, der sikrer en bedre overensstemmelse mellem færdigheder og efterspørgslen på arbejdsmarkedet og således fremme unges autonomi og uafhængighed. I modsat fald risikerer vi, at de unge talenter går til spilde.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) På et tidspunkt, hvor Europa er ved at kæmpe sig igennem den største og mest alvorlige økonomiske og finansielle krise i de seneste årtier, er det af afgørende betydning, at der i den europæiske strategi for unge, som vi drøfter i dag, er fokus på de problemer, som krisen har forårsaget, og som navnlig berører unge. I denne forbindelse vil jeg navnlig fremhæve den høje ungdomsarbejdsløshed, vanskeligheden ved at komme ind på arbejdsmarkedet, lave lønninger, skolernes og universiteternes uddannelsestilbud, der ikke i tilstrækkelig grad er tilpasset arbejdsmarkedets krav, og vanskeligheden ved at forene et nyt arbejdsliv, hvilket altid er svært, med familielivet.
Der skal tages fat på disse problemer i enhver europæisk strategi for unge. Vi skal også udtænke politikker og strategier, der gøre det nemmere for de europæiske borgere at tilpasse sig hurtigere til udfordringerne i det 21. århundrede – navnlig i en krisesituation. Jeg vil især gerne understrege betydningen af foranstaltninger med behørig fokus på uddannelse, foranstaltninger, der har til formål at bibringe nye færdigheder, og foranstaltninger, der fremmer kreativitet og iværksætterånd. Endelig mener jeg, at hvis vi skal nå de fastlagte mål, er det nødvendigt at styrke koordineringen mellem de forskellige aktører, der er involveret i gennemførelsen af strategien for unge.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Vi støtter unge gennem opbygning af et godt uddannelsessystem med fokus på problemerne med tidligt skolefrafald og analfabetisme, der fremmer lige adgang for alle unge til uddannelse af høj kvalitet på alle niveauer. Vi har også slået til lyd for øget adgang til livslang læring. Da Europas unge i dag er ramt af stigende arbejdsløshed, og da unge med ringe kvalifikationer rammes hårdest af arbejdsløshed, er det vigtigt at sikre, at de modtager den bedst mulige uddannelse, som garanterer dem hurtig adgang til og en bæredygtig deltagelse i arbejdsmarkedet Det første job er meget vigtigt. Derfor foreslog vi en "Erasmus første job"-ordning, der blev godkendt. Vi afventer Kommissionens opfølgning på dette forslag. EU bør styrke informationen om og udviklingen og gennemførelsen af allerede tilgængelige instrumenter. Der skal stilles krav til unge om at deltage mere aktivt, ikke mindst i opbygningen af genbrugssamfundet og i opfyldelsen af målet om bekæmpelse af klimaændringerne, som de rent faktisk allerede i vidt omfang har bidraget til.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi er enige i tilgangen i denne betænkning, idet unges problemer er tværsektorielle. Der identificeres således en række konkrete problemer inden for mange områder, herunder uddannelse og oplæring, beskæftigelse, sundhed, velbefindende, miljø og kultur. Disse problemer omfatter bl.a. tidligt skolefrafald, usikre job, ulønnede job, hjerneflugt, miljøforringelse, narkotikamisbrug og social udstødelse.
Selv om ordføreren stiller en række forslag til løsning af disse problemer, som efter vores opfattelse er rimelige og fortjener vores støtte, er en række andre forslag klart utilstrækkelige, nogle er endog tvetydige og andre direkte modstridende. Vi kan f.eks. ikke acceptere, at usikre og midlertidige job opfattes som en "strategisk" løsning for unge i en Europa 2020-strategi, hvori der "lægges større vægt på unge". Den pågældende strategi understøtter begge holdninger, og der slås også til lyd for konkurrence som en mulig vej ud af krisen.
Som på andre områder skal harmoniseringen sikres gennem sociale fremskridt og ikke ved at bringe alle ned på den samme lave levestandard. En række lande – herunder Portugal – har indarbejdet en lang række forskellige ungdomsrettigheder i deres forfatning. Det er vigtigt, at disse gennemføres og ikke begrænses.
Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) Arbejdsløshed, midlertidigt arbejde og praktikophold. Hvilke udsigter har den yngre generation? Hvilke forventninger til livet? Hvordan har de det med at være tvunget til at blive boende hjemme og blive underholdt af deres forældre og end ikke kunne begynde at tænke på at stifte familie? At have midlertidige, ofte ulønnede job, og job, som de er alt for overkvalificerede til. Ingen pensionsudsigter. Hvad er deres fremtidsudsigter?
Denne krise går mest ud over de unge.
De er desillusionerede og meget bange for, at de måske vil blive udelukket fra arbejdsmarkedet. Det er meningsløst at dække sig ind under gode hensigter og løfter. De unge kræver konkrete løsninger, og det er vores pligt at finde passende løsninger.
Vi skal investere, vi skal give garantier og skabe muligheder. Arbejdsmarkedet er under forandring, og vi skal skabe vilkår, der giver unge mulighed for at tilpasse sig denne udvikling som de første, udnytte den nye teknologi og tage uddannelser, der er tilpasset de nye behov.
Vi skal optrappe indsatsen. Der skal være fokus på unge i vores europæiske politikker. Hvis unge ikke har nogen fremtid, har samfundet som helhed ikke nogen fremtid.
Tunne Kelam (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for betænkningen om den reviderede strategi for unge, da jeg mener, at Europas fremtid ligger i hænderne på de unge i dag. Vi skal gribe ind nu for at sikre, at unge er bedre rustet til at klare tilværelsen fremover og imødegå udfordringerne.
Jeg opfordrer medlemsstaterne til at tage den reviderede strategi for unge seriøst og gennemføre de foreslåede foranstaltninger effektivt. Strategien for unge skal understøtte alle unge europæeres personlige og faglige udvikling ved at give dem mulighed for at lære derhjemme og i udlandet gennem formel, ikkeformel og uformel læring. Strategien bør også mobilisere unge og øge deres deltagelse i samfundet.
Ingen politik kan desuden virke effektivt, medmindre den gennemføres tværsektorielt. Alle relevante aktører på tværs af sektorer skal samarbejde om at gøre strategien til en succes. Selv om den europæiske strategi for unge gennemføres på nationalt niveau, skal vi tage ved lære af hinanden og foregå med et godt eksempel. Offentliggørelse af de nationale rapporter er et meget vigtigt skridt, hvis vi skal komme tættere på vores unge borgere, men også hvis vi skal tage ved lære af hinanden gennem bedste praksis og eventuelle udfordringer.
Iosif Matula (PPE), skriftlig. – (RO) Den globale økonomiske krise er blot en af de faktorer, der bidrager til at ændre unges adfærd og livsvilkår i Europa. Det må få alarmklokkerne til at ringe i både medlemsstaterne og EU som helhed.
Vi har nu været vidne til en befolkningsnedgang i Europa gennem nogen tid, hvilket har alvorlige konsekvenser for vores økonomier og vores sociale velfærdssystemer. Det er bekymrende, at unge gifter sig senere og senere og får færre og færre børn i en sen alder. De får samtidig ikke stillet tilstrækkelige muligheder til rådighed for at udvikle deres færdigheder og deltage aktivt i samfundet.
Uddannelse, beskæftigelse, social inddragelse og sundhedspleje er af stor betydning for de yngre generationer, men det er en udfordring for medlemsstaterne. Det er netop derfor, at jeg stemte for Papanikolaou-betænkningen. Jeg er helt overbevist om, at de ændringsforslag, som vi har stillet, vil være et væsentligt bidrag til udformningen af politikker for unge, idet vi opfordrer til, at de får mulighed for at træffe selvstændige beslutninger, at deres personlige initiativer understøttes, og at ugunstigt stillede unge sikres lige adgang til uddannelse og efterfølgende inddrages på arbejdsmarkedet.
Jeg mener, at partnerskabet med massemedierne med henblik på at synliggøre de europæiske programmer og projekter for unge er et vigtigt bidrag til opfyldelsen af vores mål.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU-strategien for unge har fået stigende betydning, og den må nu betragtes som en af EU's politiske prioriteter, idet unge udgør 20 % af den samlede befolkning. Målene er klare og veldefinerede og berører vigtige områder som at skabe flere beskæftigelsesmuligheder eller tilskynde unge til at deltage mere aktivt i samfundet. Som følge af den nuværende økonomiske og finansielle krise og befolkningsaldringen er unge en af de mest udsatte grupper. Jeg slår derfor til lyd for en endnu højere prioritering af ungdomspolitikker på EU-plan. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Unge rammes særlig hårdt af den nuværende krise. I lyset af den stigende ungdomsarbejdsløshed er det vigtigt at forbedre uddannelsesmulighederne. Mens vi på EU-plan stadig taler om at fremme mulighederne, er medlemsstaterne allerede i gang med at nedskære bevillingerne til universiteterne.
Hvis vi virkelig ønsker at hjælpe ungdommen, skal vi sætte en stopper for fænomenet "evighedspraktikanter". Disse foranstaltninger er i bedste fald en hensigtserklæring, men i lyset af krisesituationen er de næppe tilstrækkelige til rent faktisk af have nogen virkning. Jeg har derfor undladt at deltage i afstemningen.
Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument, da jeg selv tilhører den yngre generation, der er i gang med at forme EU's fremtid, og jeg er bekymret over den fremtid, der venter mig og min generation. I dag er arbejdsløshed et af de største problemer for unge i mit hjemland, Litauen, og i andre EU-medlemsstater, og vi er allerede begyndt at omtale nutidens unge som den tabte generation på dette område. Et andet problem er uddannelsessystemets manglende tilpasning til arbejdsmarkedets behov. Selv om vi er enige i Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for unge, er jeg bekymret over, at den måske aldrig bliver andet end en række nydelige erklæringer nedfældet på papir som mange af de andre strategier, vi har vedtaget. Vi, Europa-Parlamentet, de øvrige EU-institutioner og medlemsstaterne er nødt til at erkende, at hvis vi ikke sætter fokus på unge i dag, vil ingen af vores andre strategier, herunder EU 2020-strategien, måske nogensinde blive gennemført, da der ikke vil være nogen til at gennemføre dem. Jeg opfordrer derfor Kommissionen, de øvrige kompetente institutioner og medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger hurtigst muligt, således at Lissabonstrategien bliver gennemført.
Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutning nr. A7-0113/2010 om betænkningen om en EU-strategi for unge – investering og mobilisering (2009/2159(INI)), da det er ekstremt vigtigt at fastlægge en strategi for unge i dag. Unge europæere står over for mange udfordringer, som skal imødegås i den nærmeste fremtid. Den økonomiske krise og det aldrende samfund er uden tvivl vigtige og presserende spørgsmål, og de berører primært dem, der skal opbygge fremtiden. Vi bør og er rent faktisk nødt til at skabe lige muligheder og lige adgang for alle dem, der tager skridtet ind i voksentilværelsen om nogle få år, og også for dem, der tager skridtet ind i voksentilværelsen i dag. En lang række unge talentfulde mennesker er af forskellige årsager desværre blevet ladt i stikken. Vi bør give dem en ny chance. Foranstaltninger som f.eks. finansiel støtte til unge, der har afsluttet en universitetsuddannelse, er af afgørende betydning for en smidig overgang til arbejdsmarkedet. Ungdomsarbejdsløsheden er desværre høj, og der er fortsat uligheder på arbejdsmarkedet. Der er helt sikkert andre problemer end dem, jeg har nævnt. Jeg er derfor helt enig med ordføreren i, at "den foreliggende betænkning er et yderligere skridt i den vedvarende indsats. En indsats, som vi er forpligtet til. En permanent forpligtelse over for de kommende generationer." Det forventes af os i dag, og vi bør opfylde disse forventninger.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg er enig med hr. Papanikolaou. Det er meget vigtigt at fastlægge en ny EU-strategi for unge. Hovedformålet med den reviderede strategi for unge bør være at anvende eksisterende instrumenter mere effektivt og fremme viden. Det er muligt at gøre fremskridt ved at rette indtrængende opfordringer til regeringerne om at samarbejde mere på ungdomsområdet på trods af forskellene i de nationale ungdomspolitikker.
Det er af afgørende betydning, hvis vi skal sikre de kommende generationer af europæiske borgere en lovende fremtid. Den økonomiske krise rammer de unge hårdt og bringer deres fremtidige velstand i fare. Befolkningsaldringen har også stor indvirkning på deres fremtid. Under hensyntagen til det store pres, der lægges på unge, og følgelig vores pligt til at hjælpe dem via en effektiv ungdomsstrategi, og i betragtning af at ungdomspolitikken henhører under subsidiaritetsprincippet, og at medlemsstaterne samarbejder på dette område på frivillig basis, er det afgørende, at den nye strategi ikke indeholder de samme svagheder som den gamle strategi, og at der opnås konkrete resultater.
Ioan Mircea Paşcu (S&D), skriftlig. – (EN) Det er en meget vigtig opgave at uddanne unge, fordi hvis vi begår fejl, og de ikke rettes i tide, får de ofte generationsmæssige følger og vil ofte blive gentaget og således forværre situationen yderligere. Problemet med vores "strategier" er, at når de først er blevet udarbejdet, har vi udelukkende fokus på gennemførelsen og undlader således at gennemgå og tilpasse dem med jævne mellemrum.
Der er allerede en række problemer i forbindelse med den nuværende strategi for unge, der blev udarbejdet inden den aktuelle krise. Hvordan beskytter vi unge mod den negative psykologiske indvirkning af den nuværende krise, hvordan ruster vi dem til fremtiden, hvordan sikrer vi lige adgang til uddannelse uanset indkomst, hvordan adskiller vi "mobilitet" fra "hjerneflugt", og hvor skaber vi balance mellem "virtuel kontakt" gennem internettet og fysisk kontakt og holdfølelse gennem handling i fællesskab?
Der er tale om "strategiske" udfordringer, som beslutningstagerne i alle EU-landene skal anlægge en "strategisk" tilgang til.
Marie-Thérèse Sanchez-Schmid (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning, da den har til formål at fremme aktivt medborgerskab, social inddragelse og solidaritet for alle unge. Vi skal opfordre medlemsstaterne til at fastlægge fælles mål og dagsordener for ungdomspolitikken, der henhører under subsidiaritetsprincippet, og styrke deres samarbejde og øge udvekslingen af god praksis. Det er presserende, idet vi ved, at hver fjerde 15-årige i Europa ikke kan læse ordentligt. I forbindelse med drøftelsen af 2011-budgettet er jeg bekymret over misforholdet mellem ambitionerne i den betænkning, som vi netop har vedtaget, og nedskæringen af budgettet for programmet "Aktive unge" på 3,4 %. Hvorfor skære i bevillingerne til et program, der netop har til formål at skabe bevidsthed om medborgerskab og tolerance blandt unge europæere? Jeg håber derfor, at der som led i 2020-strategien, der er baseret på en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi, vil blive afsat betydelige midler til uddannelse og efteruddannelse af unge, idet EU's overlevelse på mellemlang sigt under denne systemkrise afhænger af unge, der uddannes og mobiliseres inden for rammerne af det europæiske projekt.
Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg støttede EU-strategien for unge, idet jeg er helt overbevist om og sikker på, at den bliver en succes. Det er et af de vigtigste sagsområder i Kultur- og Uddannelsesudvalget, som jeg er medlem af. Det er tvingende nødvendigt at forbedre forholdene for unge og deres uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Der er tre vigtige aspekter i denne forbindelse:
1. Unge i EU, herunder i Polen, har stor nytte af EU-programmer som Comenius, Erasmus og Leonardo da Vinci. Det er derfor meget vigtigt at øge bevillingerne til disse programmer og at betragte dem som grundlaget for udviklingen af en flerårig EU-strategi for unge. Bevillingerne til disse programmer bør øges fremover. Investering i uddannelse af unge er den bedst mulige anvendelse af EU's budget. Jeg opfordrer også på det kraftigste til en forbedring og fuld gennemførelse af Erasmus Mundus-programmet.
2. Som socialdemokrat understreger jeg også behovet for at skabe lige adgang for unge til uddannelse. Det er meget vigtigt at yde økonomisk støtte til unge, der ikke har råd til at afslutte en videregående uddannelse. Det er også vigtigt at hjælpe unge ved at lette deres adgang til arbejdsmarkedet.
3. I lyset af Lissabontraktatens ikrafttræden vil jeg gerne fremhæve medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af strategien som f.eks. fremme af unges deltagelse i det demokratiske liv, særlig hensyntagen til unge sportsudøvere og retlig håndhævelse af charteret om grundlæggende rettigheder.
Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Den betænkning, som Europa-Parlamentet har vedtaget, omfatter en grundig analyse af den flerdimensionelle ungdomsproblematik – en problematik, der somme tider tilsyneladende ikke drøftes tilstrækkeligt eller skubbes i baggrunden. Nutidens unge skal skabe fremtidens Europa, og vi skal således sikre, at de udvikler sig ordentligt, og vi skal hjælpe dem med at udnytte de muligheder, som EU stiller til rådighed, bedst muligt. Unge repræsenterer en særlig form for merværdi – de tilfører friskhed og innovation og kan virkeliggøre Europas sociale visioner baseret på tolerance, mangfoldighed og lighed. Ungdomsproblematikken har fået større betydning i den nuværende situation præget af økonomisk krise og ændringer af de demokratiske faktorer i Europa.
Unge er mere sårbare over for de negative følger af den nuværende økonomiske situation. Arbejdsløsheden i denne gruppe er næsten dobbelt så høj som den generelle sats, og de unges økonomiske situation tvinger dem til at opgive deres uddannelse, hvilket kan føre til fattigdom og udstødelse.
I lyset af befolkningsaldringen skal der tilvejebringes instrumenter, der tilskynder unge mennesker til at stifte familie. De udsætter ofte denne beslutning på grund af deres dårlige økonomiske situation, problemer med at finde arbejde eller behovet for at forene arbejds- og familielivet. Vi bør organisere og strukturere vores samarbejde på ungdomsområdet mere klart og konkret. Ungdomsproblematikken er kompleks og omfatter mange politikområder.
Joanna Katarzyna Skrzydlewska (PPE), skriftlig. – (PL) Den beslutning, der er blevet vedtaget i dag om Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for unge går i den rigtige retning, idet den er baseret på en samlet tilgang til unge menneskers problemer og behov. Vi tror, at de mest presserende problemer vil blive løst effektivt, hvis der tages hensyn til de unges og kommende generationers interesser ved udformningen af politiske strategier på alle politiske niveauer. Den fortsat høje arbejdsløshed i denne samfundsgruppe vidner f.eks. om manglen på strukturelle løsninger, f.eks. mangelfulde uddannelsessystemer, hvor unge uddannes uden hensyntagen til arbejdsmarkedets behov.
Vi skal opfordre unge til at deltage aktivt i civilsamfundet og være politisk aktive og fremme iværksætterånden blandt unge. Vi skal skabe vilkår, der giver dem mulighed for at være kreative på kulturområdet, og vække deres interesse for kunst, videnskab og ny teknologi. Vi bør desuden sikre, at unge beskyttes mod forskelsbehandling, og føre kampagner, der fremmer miljøvenlige idéer, og samtidig ikke glemme bekæmpelsen af narkotikamisbrug og andre former for misbrug, som unge er særlig sårbare over for. Jeg støttede derfor med glæde Papanikolaou-betænkningen i dag.
Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) 96 mio. unge europæere mellem 15 og 19 år tegner sig for omkring 20 % af EU's befolkning. Ungdomsarbejdsløsheden nåede op på 20 % ved årets start som følge af den økonomiske krise, og skolefrafaldsprocenten nåede op på 17 %. Unge i landdistrikterne er særlig hårdt ramt. Unge tilbydes desuden i stigende grad vikaransættelse, hvilket mindsker deres mulighed for at opnå økonomisk stabilitet og købe en bolig. De unge er vores fremtid, og vi bør inddrage dem yderligere i beslutningsprocessen på europæisk plan. De bør deltage i planlægningen og gennemførelsen sammen med os og bidrage til udviklingen af det samfund, vi lever i. Jeg opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at vedtage en særlig strategi og særlige foranstaltninger, der fremmer unges deltagelse i samfundet. Disse foranstaltninger bør have følgende mål: at sikre lige adgang til uddannelse og således give unge mulighed for at erhverve de nødvendige færdigheder til at finde et arbejde, der kan sikre dem anstændige levevilkår, tilbyde billige pasningsmuligheder for at gøre det nemmere at skabe balance mellem arbejds- og privatlivet, yde støtte med henblik på at lette unges adgang til arbejdsmarkedet og give unge adgang til socialt boligbyggeri.
Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Den globale økonomiske krise var et hårdt slag for alle. Det mest sørgelige er, at den gik hårdest ud over dem, som vores fremtid afhænger af. Som følge af den finansielle tsunami i de seneste år er de fleste unge arbejdsløse eller underbeskæftigede. Som det fremgår af betænkningen, er ungdomsarbejdsløshedstallet næsten dobbelt så stort som tallet for den samlede erhvervsaktive befolkning. Vi har nu chancen for at vende krisen til en mulighed. Det skylder vi den kommende generation af europæere.
Det er vigtigt for mit land, Litauen, og for de fleste nabolande at sætte en stopper for den stadig stigende hjerneflugt af kvalificerede arbejdstagere. Som det antydes i betænkningens titel, kan vi gøre dette ved at investere og skabe muligheder. Der skal navnlig investeres i uddannelse og beskæftigelse. Vi skal fremme en smidigere overgang fra uddannelse til arbejdsmarkedet. Indvirkningen af denne vigtige investering vil imidlertid være begrænset, medmindre vi skaber muligheder for vores unge. Vi skal opfordre vores unge til at blive mere aktive borgere både socialt og politisk. De unges valgdeltagelse er meget lav i Østeuropa. Vi skal derfor skabe fornyet interesse for den politiske proces blandt unge.
Civilsamfundet og de ikkestatslige organisationer kan understøtte EU's interesser, f.eks. projektet "Min stemme", der gennem innovativ internetteknologi bidrog til at fremme unges politiske bevidsthed. Vi skal desuden indlede en konstruktiv dialog med unge og ungdomsorganisationer i Europa, der ikke er vævet ind i bureaukrati og teknisk jargon.
Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støttede betænkningen om en EU-strategi for unge, da den efter min mening vil være af afgørende betydning med hensyn til at sikre unge fuldtidsbeskæftigelse i de kommende år. Idet 5,5 mio. europæere under 25 er arbejdsløse, er det klart, at der er brug for en effektiv strategi til bekæmpelse af problemet.
Ungdomsarbejdsløsheden skyldes ikke kun den økonomiske krise, men også at arbejdsgiverne søger personer med erhvervserfaring. Jeg er helt enig i, at de videregående uddannelser i højere grad bør tilpasses arbejdsmarkedet. Det er afgørende, at medlemsstaterne samarbejder om at finde en løsning på problemerne med ungdomsarbejdsløshed, der kan have alvorlige samfundsmæssige og økonomiske omkostninger.
Indstilling ved andenbehandling: Astrid Lulling (A7-0146/2010)
Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Det er vigtigt at styrke beskyttelsen af kvinder i selvstændige erhverv. Lulling-betænkningen om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv er et skridt i denne retning. Der stilles forslag om 14 ugers barselsorlov og sociale sikkerhedsordninger for medhjælpende ægtefæller, hvilket er noget nyt. Europa-Parlamentet sikrer endnu engang beskyttelsen af kvinder på arbejdspladsen. Da jeg er enig i denne holdning, stemte jeg for denne betænkning.
Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af nødvendigheden af at ophæve direktiv 86/613/EØF om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, er ændringsforslaget et stort skridt fremad, også for selvstændige erhvervsdrivendes ægtefæller.
Med hensyn til social beskyttelse foreslås det, at såfremt der findes socialsikringsordninger for selvstændige erhvervsdrivende, skal medlemsstaterne forpligtes til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ægtefæller omfattes af social beskyttelse i overensstemmelse med national lovgivning. Selv om social beskyttelse ikke er obligatorisk, er dette forslag et vigtigt skridt, idet ægtefæller ikke er omfattet af nogen form for frivillig eller obligatorisk social beskyttelse i mange medlemsstater.
Endelig omfatter forslaget bestemmelser om beskyttelse i forbindelse med graviditet og barsel. Selvstændige erhvervsdrivendes medhjælpende ægtefæller sikres imidlertid ikke en barselsorlov af samme varighed som barselsorloven for lønmodtagere. De får imidlertid ret til en tilstrækkelig godtgørelse, der tillader afbrydelse af deres erhvervsaktivitet i mindst 14 uger, og/eller til at anmode om en afløsningsordning. Jeg stemte derfor for dette forslag.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Hvis vi skal overvinde den økonomiske krise, er det meget vigtigt at investere i menneskelig kapital og social infrastruktur og således skabe vilkår, der gør det muligt for mænd og kvinder at udnytte alle deres muligheder. EU er i dag tæt på at nå Lissabonstrategiens mål om en beskæftigelsesfrekvens på 60 % for kvinder inden 2010, men kvinders beskæftigelsesfrekvens varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat. Kommissionen og medlemsstaterne skal derfor træffe effektive foranstaltninger for hurtigst muligt at gennemføre direktivet om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv. Spørgsmålet om beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv i forbindelse med graviditet og barsel samt af deres medhjælpende ægtefæller eller anerkendte livspartnere er meget vigtigt. Det skal anerkendes, at det er nødvendigt at give dem en ydelse, der giver dem mulighed for at afbryde deres aktivitet i en periode, der er lang nok til at sikre et ordentligt forløb for en normal graviditet og moderens fysiske restituering efter en normal fødsel, og at barselsydelsen til kvinder skal være tilstrækkelig. Jeg er derfor navnlig enig i ordførerens holdning til forslagene under andenbehandlingen af direktivet. Under Kommissionens høring om den nye 2020-strategi er der desuden ikke tilstrækkelig fokus på ligebehandling mellem kønnene. Vi skal styrke og integrere princippet om ligestilling mellem kønnene i den nye strategi.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over vedtagelsen af dette direktiv, der fastlægger rammen for anvendelsen i medlemsstaterne af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv eller medhjælpende ægtefæller. Det lavere antal kvindelige iværksættere er udtryk for ulighed, idet familien synes at indvirke negativt på antallet af kvindelige iværksættere i forhold til mænd. For så vidt angår medhjælpende ægtefæller, giver den manglende dækning på socialsikringsområdet og den manglende anerkendelse af deres bidrag til familievirksomheden visse virksomheder en uretfærdig konkurrencemæssig fordel, hvorfor dette initiativ vil sikre fælles spilleregler i Europa. Det er afgørende at træffe foranstaltninger, der retter op på kønsskævhederne på iværksætterområdet, for at skabe bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv. Jeg opfordrer medlemsstaterne til at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet med henblik på at fremme kvinders iværksætterinitiativer.
Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Det har vist sig, at direktivet fra december 1986 har været ineffektivt, da resultaterne ifølge gennemførelsesrapporterne har været meget utilfredsstillende. Det er derfor tvingende nødvendigt at styrke beskyttelsen af moderskabet for kvinder i selvstændige erhverv og sikre ligebehandling af selvstændige kvinder, herunder deres medhjælpende ægtefæller.
I Europa er 16 % af den erhvervsaktive befolkning selvstændige. Kun en tredjedel er kvinder. Dette tal kan uden tvivl tilskrives de utallige hindringer, som forretningskvinder støder ind i, ikke mindst i kampen for at forene familie- og arbejdsliv. Målene i direktivet fra 1986 er ikke blevet opfyldt, men det nuværende forslag er heller ikke tilstrækkelig ambitiøst.
Det er beklageligt, at direktivets potentielle indvirkning er blevet begrænset med henblik på at nå frem til et politisk kompromis i Rådet. Det kan imidlertid betragtes som et første skridt til at forbedre de nuværende socialsikringsordninger for selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller. Der er blevet indført minimumsregler, hvori retten til barselsydelse for første gang anerkendes på EU-niveau, der tillader en afbrydelse af erhvervsaktiviteten i mindst 14 uger.
Anna Maria Corazza Bildt, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark, Anna Ibrisagic og Alf Svensson (PPE), skriftlig. – (SV) Den svenske delegation i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) stemte i går (den 18. maj 2010) imod indstilling ved andenbehandling om Rådets holdning ved førstebehandling med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af direktiv 86/613/EØF (A7-0146/2010). Det er vigtigt, at medlemsstaterne samarbejder om at sikre ligebehandling af mænd og kvinder, således at flere kvinder kan blive selvstændige. Vi mener imidlertid ikke, at det er EU's opgave at træffe afgørelser om ligestillingspolitik, der har vidtrækkende indvirkning på medlemsstaternes offentlige finanser. Sådanne afgørelser henhører under medlemsstaterne. Vi mener desuden ikke, at mænd og kvinder behandles lige, hvis det kun er kvinder i selvstændige erhverv (og ikke mænd), der sikres fordele og forældreorlov, når de får børn. Endelig vil vi gerne understrege, at større lighed er en af EU's største udfordringer, og at Sverige i denne forbindelse kunne være en inspiration for de øvrige EU-medlemsstater. Under den nuværende økonomiske krise er det yderst vigtigt, at selvstændige støttes og opmuntres.
Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Det er over to år siden, at vi drøftede betænkningen om kvindernes rolle i EU's landdistrikter, hvor vi stillede krav om nødvendige opdateringer af socialsikringslovgivningen. Rådet har nu forelagt Parlamentet et nyt direktiv, hvis anvendelsesområde imidlertid udelukkende er begrænset til landbruget. Jeg mener ikke, er denne begrænsning er berettiget. Kvindernes rolle i landdistrikterne er meget vanskelig, navnlig i de nye medlemsstater, og vi skal til stadighed gribe aktivt ind og have fokus herpå. Når vi drøfter selvstændig erhvervsvirksomhed må vi imidlertid ikke se bort fra personer, der arbejder i egen virksomhed med gevinst for øje inden for håndværk, handel, SMV'er og de liberale erhverv.
Jeg mener desuden, at vi skal forkaste de bestemmelser, som Rådet har foreslået, der giver medlemsstaterne mulighed for at begrænse adgangen til socialsikringsordninger. I overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet sikrer det ændrede direktiv som foreslået af Parlamentet den nødvendige ramme, der kan mindske skævhederne mellem mænd og kvinder i selvstændige erhverv. Jeg mener i denne forbindelse på den ene side, at beskyttelse under graviditet og barsel i form af retten til mindst 14 ugers barselsorlov og barselsydelse er af afgørende betydning. Det er på den anden side lige så vigtigt, at ægtefæller eller livspartnere har ret til at oprette et selskab.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Som trofast forsvarer af menneskerettigheder og lighedsprincippet vil jeg ikke underminere initiativer, der har til formål at beskytte kvinders rettigheder på arbejdsmarkedet, hvilket er tilfældet med denne betænkning udarbejdet af min kære kollega, fru Lulling. Som jeg allerede har sagt: "Mænd og kvinder skal behandles retfærdigt, og de skal således have samme rettigheder under hensyntagen til deres forskellige behov. For så vidt angår kvinder, er dette særlig relevant på områder som barselsstøtte, foreningen af arbejds- og familieliv… ".
Jeg glæder mig derfor over, at der her bl.a. er fokus på beskyttelse i forbindelse med graviditet og barsel for selvstændige erhvervsdrivende. Jeg er imidlertid også en trofast forsvarer af subsidiaritetsprincippet og mener, at mange af de spørgsmål, vi drøfter, fortsat skal henhøre under medlemsstaternes kompetenceområde.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over Europa-Parlamentets bestræbelser på at styrke ordninger til fremme af social retfærdighed og ligestilling mellem kønnene i EU. Det er et ubestrideligt princip i den civiliserede verden, ikke mindst i et Europa, der opfatter sig selv som kulturelt og socialt udviklet, at sikre mænd og kvinder i selvstændige erhverv ligebehandling – særlig lige adgang til socialsikringsordninger, navnlig med hensyn til barsel – og det bliver desuden mere og mere presserende og tydeligt under denne langvarige økonomiske og sociale krise. Jeg vil gerne understrege, at vi lægger vægt på, at der sættes en stopper for forskelsbehandling mellem erhverv i lyset af den klare udvikling på organisationsniveau og med hensyn til arbejds- og produktionsredskaber og -mekanismer. Arbejdstagerne skal have samme vilkår for adgang til offentlige socialsikringsordninger, navnlig med hensyn til bidrag og rettigheder. Jeg vil også gerne understrege, at denne henstilling helt sikkert vil styrke initiativer til fremme af kvinders iværksætteraktiviteter. Den europæiske økonomi har stadig meget at vinde ved en styrket og øget kvindelig deltagelse, og der er fortsat behov for udvikling.
Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg lægger ganske særlig vægt på ligestilling mellem kønnene og ligestilling generelt, herunder lige adgang til sociale rettigheder, og glæder mig således over vedtagelsen af denne betænkning. Jeg mener rent faktisk, at det er afgørende, at medlemsstaterne sikrer, at kvinder i selvstændige erhverv og medhjælpende ægtefæller omfattes af social beskyttelse, og at denne beskyttelse svarer til den, der er tilgængelig for kvindelige lønmodtagere. Denne foranstaltning har til formål at fremme kvinders iværksætterinitiativer i Europa, idet kvinder fortsat er for tilbageholdende på dette område, og frem for alt at give disse kvinder adgang til barselsorlov på samme vilkår som kvinder i andre former for job. Alle kvinder skal have adgang til barselsorlov, uanset deres erhvervsstatus, i alle medlemsstaterne. Idet denne foranstaltning er omfattet af subsidiaritetsprincippet, må vi håbe, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at disse mænd og kvinder kan forene familie- og arbejdsliv så hurtigt og så nemt som muligt.
Lívia Járóka (PPE), skriftlig. – (HU) Jeg vil gerne lykønske min kollega, Astrid Lulling, med vedtagelsen af hendes betænkning, der er et vigtigt skridt hen imod løsningen af et meget vedvarende problem. Det var ikke muligt at sikre tilfredsstillende vilkår for selvstændige erhvervsdrivendes medhjælpende ægtefæller eller livspartnere – der bidrager til virksomhedens aktiviteter og indtjening uden at have status som ansat eller forretningspartner – i Rådets direktiv fra 1986. Tiden var derfor inde til at ophæve ovennævnte lovgivning og udarbejde et nyt direktiv, hvori medhjælpende ægtefællers arbejde anerkendes, og hvori de får ret til den samme sociale beskyttelse som selvstændige erhvervsdrivende.
Et vigtigt resultat, som ordføreren og Europa-Parlamentet har opnået, er at sikre, at anvendelsesområdet ikke længere er begrænset til at omfatte personer, der arbejder i egen virksomhed med gevinst for øje inden for landbruget, idet målgruppen f.eks. også arbejder i små og mellemstore virksomheder eller inden for detailhandel, hvor de udgør et flertal. Selv om Rådet ikke accepterede en række af ordførerens og Parlamentets vigtige henstillinger – at lade medlemsstaterne træffe afgørelse om lige adgang til social beskyttelse for ægtefæller og livspartnere og at give medlemsstaterne mulighed for at opretholde bestemmelser, der begrænser adgangen til særlige socialsikringsordninger eller sociale sikkerhedsniveauer – er direktivforslaget som helhed imidlertid et stort fremskridt.
Barbara Matera (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg glæder mig over godkendelsen af forslaget til direktiv om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv. Endelig giver Europa-Parlamentet udtryk for sin holdning til anvendelsen af dette princip, der har meget stor symbolsk betydning for den sociale og økonomiske fremgang!
Selv om jeg respekterer statsprærogativerne, mener jeg, at det ikke blot er nødvendigt at fastlægge minimumsstandarder for beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv, der får børn, samt medhjælpende ægtefæller og anerkendte livspartnere, men også at give dem samme grad af beskyttelse som kvindelige lønmodtagere, der får børn.
Medlemsstaterne vil forhåbentlig rent faktisk respektere disse rettigheder, der er blevet fastslået, og forpligte sig til at indføre passende foranstaltninger, navnlig til beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv og medhjælpende ægtefæller i forbindelse med graviditet og barsel Vi skal bekæmpe forskelsbehandling på arbejdspladsen i alle dens former for at fremme kvinders og mænds frigørelse.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med Kommissionens forslag er at sikre ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv. Jeg mener derfor, at vedtagelsen af denne tekst er et vigtigt og meget positivt skridt i tilnærmelsen til den nuværende EU-lovgivning for lønmodtagere, hvor grundlæggende rettigheder som lighed og social beskyttelse allerede er sikret, og ændringsforslagene til den oprindelige tekst er en generel forbedring af beskyttelsen af selvstændige erhvervsdrivendes ægtefæller, navnlig med hensyn til tildeling af barselsydelse til selvstændige erhvervsdrivende kvinder og selvstændige erhvervsdrivendes ægtefæller eller anerkendte livspartnere. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.
Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, ikke blot fordi den er vigtig og efter min opfattelse vil berøre millioner af EU-borgere. Jeg kender mange kunstnere, advokater og andre selvstændige, og jeg ved, at de meget ofte bistås af et familiemedlem, ofte en hustru eller børn. Det forhold, at de nu får ret til social beskyttelse, vil uden tvivl forbedre deres materielle status og styrke deres moral og lyst til at arbejde. Det er navnlig vigtigt for Litauen, hvor mange familiers materielle status tangerer fattigdom, nu hvor krisen har ramt de baltiske stater hårdt.
Vi kan ikke længere stiltiende acceptere, at selvstændige kvinder og mænd med familie udsættes for social uretfærdighed. Vedtagelsen af denne betænkning er en klar opfordring til EU-medlemsstaternes regeringer om at støtte selvstændige erhvervsdrivendes ægtefæller, sikre dem pensionsrettigheder, betalt ferie og barsels- eller fædreorlov og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne give udtryk for min støtte til Lulling-betænkningen. Forslaget er nødvendigt på grund af de store forskelle, der stadig hersker for selvstændige erhvervsdrivende, og som risikerer at blive endnu mere udtalte. Forslaget omfatter ligeledes bestemmelser om social beskyttelse for medhjælpende ægtefæller, der ofte yder et betydeligt bidrag til de selvstændige erhvervsdrivendes virksomhed, om end de overhovedet ikke er omfattet af en sådan beskyttelse i mange medlemsstater.
Forslaget, der har til formål at gøre det attraktivt for kvinder at komme ind på arbejdsmarkedet og bidrage til bekæmpelsen af sort arbejde, indebærer tre hovedudfordringer i forhold til den nuværende fællesskabslovgivning. Definitionen af "medhjælpende ægtefæller" ændres med det formål at inkludere ugifte par, hvor disse anerkendes i national lov, kvinder i selvstændige erhverv og medhjælpende ægtefæller får ret til at holde betalt barselsorlov i mindst 14 uger efter anmodning, og medhjælpende ægtefæller får desuden ret til at blive omfattet af en social sikringsordning efter anmodning.
Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da vedtagelsen af dette direktiv efter min opfattelse er af afgørende betydning på EU-plan i lyset af den nuværende økonomiske og finansielle krise. Da medhjælpende ægtefæller ikke er omfattet af deres ægtefælles socialsikringsordning i de fleste medlemsstater, mener jeg, at hvis en medlemsstat påbyder selvstændige erhvervsdrivende at deltage i en socialsikringsordning, bør dette også være obligatorisk for medhjælpende ægtefæller og livspartnere.
Rådets holdning er beklagelig, idet det ikke accepterer, at det bør være obligatorisk for selvstændige erhvervsdrivendes medhjælpende ægtefæller og livspartnere at deltage i socialsikringsordninger i de lande, hvor deres status anerkendes i national lov. Da langt de fleste ikke er medlem af sådanne ordninger, har de ikke kendskab til de ydelser, de kan få ret til under sådanne socialsikringsordninger, der dækker sygdom, handicap og alderdom.
Som skyggeordfører for Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet støttede jeg den holdning, at kvinder i selvstændige erhverv, ægtefæller og livspartnere, der beslutter at få børn, bør have ret til social beskyttelse og betalt barselsorlov og ikke bør nægtes adgang til barselsydelse, hvilket den rumænske regering har besluttet.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig meget over, at Europa-Parlamentet i dag vedtog sin indstilling ved andenbehandling om Rådets holdning ved førstebehandling med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af direktiv 86/613/EØF.
Kvinder spiller en afgørende rolle i driften af selvstændige virksomheder som ejere og medhjælpende ægtefæller eller livspartnere. Jeg glæder mig over Parlamentets beslutning om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og deres ægtefæller, der er en vigtig EU-retsakt.
Marina Yannakoudakis (ECR), skriftlig. – (EN) ECR-Gruppen er en stor fortaler for at arbejde for at slå bro over de kønsforskelle, som selvstændige erhvervsdrivende og deres partnere er ramt af. Vi støtter formålet med betænkningen, idet vi mener, at alle EU-medlemsstaterne bør tilbyde støtte og social beskyttelse til selvstændige erhvervsdrivende. Vi er imidlertid imod, at denne lovgivning indføres på EU-plan. ECR-Gruppen har altid forsvaret subsidiaritetsprincippet og er overbevist om, at medlemsstaterne bør spille en ledende rolle i udarbejdelsen og gennemførelsen af arbejdsmarkedslovgivning og socialpolitik. ECR-Gruppen har derfor undladt at stemme om ændringsforslag 1-17.
Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Parlamentet har i dag understreget behovet for at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i hele EU og betydningen af at harmonisere reglerne for mærkning af tekstilprodukter og indføre obligatorisk mærkning af alle tekstilprodukter, der bringes i omsætning på det europæiske marked. Gennemførelsen af den nye forordning om betegnelser for tekstilprodukter samt oplysninger på etiketter om materialer vil forenkle de eksisterende retlige rammer, der bliver gennemsigtige, klare og til fordel for forbrugere og små og mellemstore virksomheder.
Forbrugerne vil få mulighed for at træffe kvalificerede valg på grundlag af etiketter, også ud fra etiske hensyn som f.eks. sundhed, miljøvirkning, menneskerettigheder og løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagere inden for tekstilfremstilling. Samtidig vil små og mellemstore virksomheder og tekstilindustrien generelt få mulighed for at beskytte deres produkters kvalitet, design og innovation, hvilket vil gøre dem mere konkurrencedygtige, ikke kun på det europæiske marked, men også globalt. "Made in"-mærket vil ikke blot give forbrugerne mulighed få at få yderligere oplysninger om produkternes egenskaber, men vil også medvirke til at styrke økonomien gennem udvikling af nye produkter i mange sektorer og ved at fremme beskæftigelsen og bidrage til bekæmpelsen af forfalskede produkter fra tredjelande.
Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) I denne globaliseringstid, hvor produkter i stigende grad fremstilles i flere forskellige lande, er det vanskeligt at fastslå deres oprindelse. Parallelt hermed ønsker forbrugerne at få mulighed for at foretage køb på et oplyst grundlag og vil til tider vælge produkter fra lande med højere kvalitetsstandarder eller sociale og miljømæssige standarder. Jeg besluttede i lyset heraf at stemme for denne betænkning, da det foreslås at indføre obligatorisk mærkning med oprindelsesland. Det er efter min mening en afgørende oplysning, der altid skal videreformidles til forbrugeren. Jeg støtter også Kommissionens forslag om at udarbejde en rapport og, hvor det er relevant, forslag til retsakt om harmonisering af tekstiletiketter om to år. Hvorfor er der stadig forskel på størrelsessystemer og mange andre lige så vigtige oplysninger fra medlemsstat til medlemsstat, selv om vi har haft et fælles marked i årtier?
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne forordning, da den efter min opfattelse vil skabe større klarhed for både tekstilfabrikanter og forbrugere. Jeg glæder mig over den valgte reguleringsform, der samler de forskellige gældende direktiver og således vil reducere medlemsstaternes administrative byrder i forbindelse med gennemførelsen i national lovgivning af de krævede tekniske tilpasninger, hver gang en ny fiberbetegnelse føjes til listen. Jeg mener imidlertid, at tiden er inde til at indlede en drøftelse af en revision af tekstilmærkningssystemet, der ikke må blive en yderligere byrde for fabrikanter, og som vil blive klart forstået og accepteret af forbrugerne. Jeg støtter derfor ændringsforslagene til forordningen om, at Kommissionens rapport bør omfatte spørgsmål såsom en ensartet mærkningsordning på EU-plan for tøj- og skostørrelser, angivelse af eventuelle allergifremkaldende eller farlige stoffer og spørgsmål relateret til økologisk og social mærkning.
Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Selv om det kan forekomme overraskende, er angivelsen "made in", som er angivet på mange tøjetiketter, ikke obligatorisk i dag, og brugen heraf varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat. Vi har overvejet Kommissionens forslag til forordning om markedsføringen af nye fibre og har stillet forslag om at indføre denne angivelse med henblik på at afbøde dette mærkningsproblem. Hvis der ikke indføres EU-lovgivning, vil der rent faktisk være risiko for, at der bliver markedsført produkter, som er blevet fremstillet i tredjelande, men som har en mærkning, der angiver, at de er blevet fremstillet i Europa. I betænkningen opfordres Kommissionen også til at overveje en mærkning, som giver forbrugerne adgang til oplysninger om, under hvilke sociale og miljømæssige vilkår, de produkter, som de køber, er blevet fremstillet.
Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg lykønsker ordføreren, hr. Manders, der har gjort en stor indsats for at samle disse tre komplekse direktiver. Denne betænkning forenkler de eksisterende retlige rammer, f.eks. ved at sikre, at nye fibre kan blive hurtigt markedsført. For vores små og mellemstore virksomheder betyder dette administrative besparelser og hurtigere indtjening fra salget af nye fibre. Disse foranstaltninger fremmer innovation, hvilket efter min opfattelse er af afgørende betydning for europæiske virksomheder. Vi kan rent faktisk kun klare os i den skarpe globale konkurrence og overvinde denne vanskelige krise med innovative produkter af høj kvalitet.
Teksten beskytter også forbrugerne, og jeg vil gerne understrege, at der er fokus på deres interesser i vores politikker. De vedtagne regler vil sikre borgerne i EU klarere og mere gennemskuelige regler, og de vil også hurtigere kunne drage nytte af innovative produkter. Endelig vil folkesundheden blive bedre beskyttet, idet en mere detaljeret mærkning vil sikre borgerne oplysninger om garnets og tilknyttede produkters oprindelse.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over dette forslag til forordning, der har til formål at forenkle de eksisterende retlige rammer med henblik på at fremme innovation i tekstil- og beklædningssektoren, samtidig med at det bliver muligt for brugerne af fibrene og for forbrugerne hurtigere at kunne drage nytte af innovative produkter. Det er afgørende at forenkle rammerne med henblik på at fremme innovation i den europæiske industri og stille flere oplysninger til rådighed for forbrugerne. Det er også vigtigt at udarbejde en ny lovgivning, der indebærer færre tunge procedurer og omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af direktiver. Industrien vil drage fordel af den reducerede tidsramme mellem indgivelsen af ansøgningen og muligheden for at markedsføre produktet, hvilket er ensbetydende med administrative besparelser og hurtigere indtjening fra salget.
Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Endelig har vi vedtaget en række "made in"-bestemmelser for tekstilsektoren. Parlamentet stemte allerede i 2005 for et forslag til rådsforordning om angivelse af oprindelseslandet for visse varer, der importeres fra tredjelande, men det blev blokeret af Rådet. Da det imidlertid ikke var omfattet af den fælles beslutningsprocedure, var der ikke meget at stille op over for en række nationale regeringers modstand.
Afstemningen i dag er imidlertid et stærkt politisk signal fra Europa-Parlamentet, der repræsenterer EU-borgerne, og som nu på det kraftigste opfordrer Rådet til at vedtage disse regler. Målet er tættere på i dag, og det er desuden i overensstemmelse med målene i Lissabontraktaten.
Dette er måske kun afstemningsresultatet ved førstebehandlingen, men det er et vigtigt resultat af en stor indsats gennem de seneste måneder ydet i samarbejde med kolleger fra andre nationale delegationer og andre politiske grupper. Denne nye forordning beskytter de europæiske forbrugere, der gerne vil have oplyst tekstilprodukternes oprindelse, og små og mellemstore virksomheder, der fremstiller dem i medlemsstaterne. Vi vil f.eks. således ikke længere have mulighed for at angive, at et produkt er "made in" en medlemsstat, hvis det rent faktisk kun gør sig gældende for 25 % af produktet, idet mindst 50 % af produktet nu skal være fremstillet i det pågældende "made in"-land.
Lena Ek, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. – (SV) Overordnet set støtter vi betænkningen udarbejdet af vores kollega, hr. Manders, om betegnelser for tekstilprodukter og tilknyttet mærkning heraf. Når det er sagt, er vi meget kritiske over for obligatorisk oprindelsesmærkning, da vi er overbevist om, at det vil føre til højere priser for de europæiske forbrugere samt ringere vilkår og højere omkostninger, navnlig for små og mellemstore virksomheder. Vi tror på frihandel, og vi mener derfor, at det er vigtigt, at vi ikke skaber større tekniske handelshindringer gennem unødvendig regulering. Vi støtter i stedet en frivillig mærkningsordning baseret på forbrugernes efterspørgsel efter oprindelsesmærkning.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionen vedtog den 30. januar 2009 et forslag til en ny forordning om betegnelser for tekstilprodukter og tilknyttet mærkning heraf. Forslaget samler al eksisterende lovgivning om betegnelser for tekstilprodukter og tilknyttet mærkning heraf under en enkelt forordning. Som ordføreren formulerer det, er revisionen "i bund og grund en teknisk øvelse uden større politisk betydning."
Vi ved imidlertid, at den konkurrence, som den europæiske tekstilsektor står over for – frem for alt fra kinesiske produkter – gør det nødvendigt at træffe mere gennemgribende foranstaltninger om mærkning i fremtiden, og det må fremover være Kommissionens opgave. De udfordringer, som EU står over for i dag, gør det desuden nødvendigt at forbedre og styrke markedet, og der skal således træffes foranstaltninger med henblik på at fjerne hindringer herfor. En harmonisering og forenkling af standarder for betegnelser for tekstilprodukter opfylder denne målsætning, da det skaber klarhed over oplysningerne til forbrugerne og således bidrager til at gøre sektoren mere konkurrencedygtig.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Muligheden for en korrekt identifikation af, hvor og hvordan et produkt er blevet fremstillet, og hvad det i bund og grund er lavet af, er en grundlæggende ret for forbrugerne, der skaber tillid og beskytter deres rettigheder, og det er også en vigtig faktor til fremme af fair konkurrence på det globale tekstilmarked. Standardiseringen af mærkningen af tekstilprodukter vil i denne forbindelse fremme konkurrenceevnen i tekstil- og beklædningsindustrien i Europa, herunder navnlig i Portugal. Jeg vil gerne understrege behovet for harmoniserede regler for angivelse af oprindelseslandet for tekstilprodukter, der importeres fra tredjelande, og præcise kriterier for brugen af "made in"-mærket for produkter, der er fremstillet i EU, samt behovet for social mærkning med henblik på at oplyse forbrugerne om overholdelsen af sikkerhedsstandarder og menneskerettigheder. Jeg mener også, at økologisk mærkning vedrørende tekstilprodukters miljømæssige egenskaber er vigtig. Indførelsen af disse klarere og mere gennemsigtige mærkningsregler – der omfatter oplysninger om ikketekstildele af animalsk oprindelse – vil også øge forbrugernes muligheder for at skelne mellem produkter og deres kvalitet.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte for denne betænkning på grund af dens gennemgående budskab. Der slås til lyd for oprindelsesmærkning og lægges vægt på beskyttelsen af forbrugernes og arbejdstagernes rettigheder og hensynet til EU-medlemsstaternes tekstil- og beklædningsproduktion. Vi er imidlertid uenige i en række krav om nærmere mærkningsoplysninger, navnlig alt for detaljerede oplysninger om fibre, især af hensyn til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) på grund af de eventuelle omkostninger forbundet hermed.
Selv om vi har stemt for generelt, er vi således ikke enige i en række foreslåede krav om nærmere oplysninger. Vi mener, at forslaget skal revideres, eller at der i det mindste skal indføres hjælpeforanstaltninger for at afbøde SMV'ernes problemer.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Angivelsen af et produkts oprindelse er vigtig, således at forbrugerne er klar over den præcise oprindelse af det produkt, som de køber. Det er ikke korrekt at angive, at et givent produkt er fremstillet i EU, når det kun emballeres i et EU-land, og de øvrige produktionsfaser gennemføres i tredjelande. De nye vedtagne regler vil medvirke til at skabe større gennemsigtighed inden for international handel og større klarhed for forbrugerne. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Den økologiske mærkning virker endnu engang stik imod hensigten – tænk blot på skandalen omkring "økologisk bomuld" eller de nylige biokemiske skandaler. For det første skaber den yderligere forvirring omkring etiketter og mærker på det økologiske marked – som EU på fornuftig vis kunne standardisere én gang for alle – noget, som EU normalt elsker at gøre – og for det andet er det på høje tid, at EU accepterer genetisk modificeret bomuld. Hvis vi skal afvente undersøgelser af de eventuelle virkninger af skadelige stoffer, bør det i det mindste i mellemtiden angives på etiketterne, at produkterne indeholder genetisk modificeret bomuld.
Det er desuden på høje tid, at EU også tager fat på spørgsmålet om radiofrekvensidentifikation (RFID). Vi kan ikke anvende elektroniske etiketter på tekstiler uden at oplyse forbrugerne herom. Mærkningsreglerne er stadig utilstrækkelige. Hvis det bliver muligt at identificere fodgængere via RFID-beklædningsgenstande, vil det være muligt at overvåge folk konstant. Da dette også fremhæves i betænkningen, støttede jeg den under afstemningen.
Cristiana Muscardini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter Manders-betænkningen om oprindelsesmærkning for tekstilprodukter, da den løser et problem, der længe har udgjort en trussel mod de europæiske forbrugeres valgfrihed. Oprindelsesmærkning er af afgørende betydning for at sikre gennemsigtighed, sikkerhed og oplysninger til de europæiske forbrugere og samtidig give vores virksomheder klare fælles regler.
Problemet med tekstilprodukter fra tredjelande, vores handelspartnere, er imidlertid fortsat ikke løst. Jeg opfordrer derfor mine kolleger til at bekræfte deres støtte til forordningen om oprindelsesmærkning, der drøftes i Udvalget om International Handel. Den vil beskytte vores forbrugere og virksomheder, ikke blot tekstil- og beklædningsindustrien, men også sektorer, der er følsomme over for økonomisk vækst i Europa.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Den europæiske tekstilindustri har gennemgået en vanskelig proces med omstrukturering, modernisering og teknologiske fremskridt med henblik på at imødegå de store økonomiske udfordringer, sektoren har stået over for i de senere år. De europæiske virksomheder har styrket deres globale position ved at koncentrere sig om komparative fordele såsom kvalitet, design og teknologisk innovation af produkter med den største merværdi. Den europæiske industri spiller en førende rolle på verdensplan inden for udvikling af nye produkter, højteknologiske og uvævede tekstiler til nye anvendelsesområder og rengøringsprodukter og produkter til bilindustrien eller medicinalindustrien.
Jeg glæder mig over Kommissionens forslag til forordning, idet det efter min opfattelser forenkler de eksisterende retlige rammer for udvikling og ibrugtagning af nye fibre og har potentiale til at tilskynde til innovation i tekstil- og beklædningssektoren, samtidig med at det bliver muligt for brugerne af fibrene og for forbrugerne hurtigere at kunne drage nytte af innovative produkter.
Endelig vil jeg give udtryk for min fulde støtte til "made in"-forordningen, da den efter min opfattelse er af afgørende betydning for at sikre, at forbrugerne har tilstrækkelige oplysninger om sammensætningen og oprindelsen af de produkter, de køber.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) De Grønne har undladt at deltage i den endelige afstemning om denne betænkning, navnlig på grund af vedtagelsen af en række vigtige ændringsforslag stillet af PPE, De Liberale og EFD. Formålet med alle disse ændringsforslag er generelt at udvide "made in"-bestemmelserne.
Tokia Saïfi (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg støttede ikke ændringsforslagene i Manders-betænkningen om betegnelser for tekstilprodukter og tilknyttet mærkning heraf vedrørende "made in"-bestemmelserne (47/49, 48, 12 og 67). Disse ændringsforslag, der har til formål at stille krav om oprindelsesmærkning for tekstilprodukter, der importeres fra tredjelande (undtagen Tyrkiet og EØS-landene), og at fastsætte præcise regler i denne forordning for brugen af frivillig oprindelsesmærkning af tekstilprodukter fremstillet i EU, vil bringe vedtagelsen inden for en rimelig tidsramme af denne vigtige retsakt i fare. Kommissionens forslag til forordning om oprindelsesmærkning drøftes stadig i Rådet, og Udvalget om International Handel skal udarbejde en betænkning.
Jeg er ikke imod produktgennemsigtighed og sporbarhed til fordel for forbrugerne. Som medlemmer af Europa-Parlamentet er det imidlertid vores ansvar at respektere visse lovgivningsrammer. Inden vi vedtog den obligatoriske "made in"-angivelse på etiketter for tekstilprodukter, der sælges i Europa, burde vi efter min opfattelse først have sikret os, at forslaget til forordning om "made in"-mærkning indeholdt alle nødvendige garantier, navnlig med hensyn til gennemførelse.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for dette dokument. Forbindelserne mellem EU og Ukraine har altid været meget tætte og baseret på en konstruktiv dialog. Den ukrainske økonomi er i lighed med EU-medlemsstaternes økonomier blevet ramt af den internationale finanskrise, hvilket har medført et drastisk faldende output, forringet budgetsituation og stadig større behov for ekstern finansiering. Unionens makrofinansielle bistand på 500 mio. EUR bør ikke alene supplere programmer og ressourcer fra IMF og Verdensbanken, men også sikre, at EU's engagement skaber merværdi. EU's makrofinansielle bistand kan imidlertid kun bidrage til økonomisk stabilisering i Ukraine, hvis de vigtigste politiske kræfter sikrer politisk stabilitet i landet og skaber bred enighed om en streng gennemførelse af de nødvendige strukturreformer.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Det er navnlig vigtigt at yde makrofinansiel bistand til Ukraine i den nuværende situation. Denne bistand kan øge EU's indflydelse på Ukraines politikudformning og hjælpe Ukraine til at overvinde den aktuelle dybtgående økonomiske krise. Fællesskabets finansielle bistand afspejler Ukraines strategiske betydning som et potentielt kandidatland til medlemskab af EU. Der ydes makrofinansiel bistand på et tidspunkt, hvor EU også bidrager til at mobilisere finansiering til støtte af reformen inden for den ukrainske energisektor. Kommissionen og de andre involverede institutioner arbejder sammen om en støttepakke til de ukrainske myndigheder med henblik på at hjælpe dem med at udvikle en bæredygtig løsning på Ukraines gastransit- og gasbetalingsforpligtelser på mellemlang sigt. Selv om formålet med den foreslåede makrofinansielle bistand ikke er direkte knyttet til denne pakke, vil den støtte Ukraines økonomiske stabilisering og reformer. Jeg er enig i denne beslutning om at yde Ukraine ekstraordinær makrofinansiel bistand. Uden denne bistand vil Ukraine ikke kunne integrere sig fuldt ud på mange økonomiske områder og opfylde de øvrige mål.
Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Ukraine betaler i øjeblikket prisen for en alvorlig økonomisk krise og længerevarende politisk ustabilitet, der har gjort det muligt for myndighederne i Kiev at undslippe de forpligtelser, som regeringen har indgået over for de internationale finansielle institutioner. Det er vigtigt, at EU medvirker til at yde bistand til sine østlige naboer på et tidspunkt, hvor den sociale situation forværres, idet der ikke er den nødvendige likviditet til at holde statsapparatet i gang.
Ukraine skal have stabilitet. Det lån, der ydes af Kommissionen med Fællesskabets lovgivningsmyndigheds godkendelse, bekræfter ligeledes, at Kiev kan betragtes som et kandidatland til medlemskab af EU. Kommissionen skal imidlertid nu fokusere fuldt ud på overvågningen af anvendelsen af det lån, der ydes til Kiev.
EU har desuden nu mulighed for at anmode Ukraine om at udvise større beslutsomhed i gennemførelsen af afgørende reformer, der vil medvirke til at styrke retsstatsprincippet. Ukraines overgang fra statsstyret planøkonomi til markedsøkonomi er en vanskelig og smertelig proces, navnlig for befolkningen. Denne økonomiske overgang skal ledsages af foranstaltninger til fremme af en institutionel reform. Ukraine skal gribe fat om nælden på begge fronter, uanset hvor vanskeligt det forekommer at være i øjeblikket.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over vedtagelsen af forslaget til lovgivningsmæssig beslutning om makrofinansiel bistand til Ukraine, da det vil give Ukraine mulighed for at imødegå konsekvenserne af den globale finanskrise ved at sikre, at de offentlige finanser og den eksterne balance er bæredygtige. Dette svar på Ukraines anmodning er afgørende for den økonomiske stabilisering og skal samordnes med det igangværende IMF-program. Ukraine skal imidlertid træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med denne bistand, og Kommissionen og Revisionsretten skal udføre den fornødne kontrol og revision. Jeg tænker her på det aftalememorandum og den låneaftale, der skal indgås med myndighederne i Ukraine, som skal indeholde bestemmelser om, at Ukraine skal træffe og gennemføre specifikke foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder, der kan berøre bistanden.
Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte med glæde for Parlamentets betænkning om makrofinansiel bistand til Ukraine. Som potentielt kandidatland til medlemskab af EU er Ukraine en privilegeret partner, og der skal gennemføres specifikke politikker med henblik på at løse landets særlige problemer. Makrofinansiel bistand fra EU til Ukraine vil imidlertid kun bidrage til landets økonomiske stabilisering, hvis det partipolitiske landskab stabiliseres og de ledende politiske kræfter – der gennem de senere år har været alt for optaget af små interne magtkampe – skaber bred enighed om en konsekvent gennemførelse af de strukturreformer, som er nødvendige af hensyn til landets fremtid.
Det er også helt afgørende, at den ukrainske regering griber ind for at sætte en stopper for domstolenes manglende uafhængighed, da de udsættes for et meget stort pres, ikke kun fra politisk side, men også fra økonomiske aktører. Et frit og uafhængigt retssystem er en forudsætning for retsstaten, respekten for menneskerettighederne og udenlandske investeringer og fremskridt. Disse faktorer skal tages i betragtning i forbindelse med fastlæggelsen af mekanismerne i låneaftalen, således at EU-institutionerne har mulighed for nøje at overvåge gennemførelsen heraf.
Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Ukraine, der er et af EU's umiddelbare nabolande, er også blandt de europæiske lande, der er blevet hårdt ramt af den globale økonomiske krise. Krisens skadelige indvirkning på den ukrainske økonomi bringer ikke kun den interne stabilitet i fare, men også regionens stabilitet som helhed. Jeg stemte for at yde makrofinansiel bistand til Ukraine, der vil være et meget væsentligt bidrag til at sikre stabilitet og fortsætte de økonomiske reformer i Ukraine.
Kommissionen og de øvrige involverede institutioner – Den Internationale Valutafond, Verdensbanken, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Den Europæiske Investeringsbank – skal fremskynde processen med at sammensætte en støttepakke til Ukraine med henblik på at finde og gennemføre en bæredygtig løsning på reformen af landets økonomi, herunder navnlig energisektoren.
Det har stor strategisk betydning at finde en løsning på problemerne forbundet med naturgastransit via ukrainsk territorium. Det var efter min mening hensigtsmæssigt at sætte spørgsmålet om gastransit på associeringsagendaen EU-Ukraine. Jeg er overbevist om, at dette samarbejde skal styrkes, hvilket også betyder, at vi skal finde nye samarbejdsformer. Vi skal støtte Ukraines fortsatte reformbestræbelser og således hjælpe landet med at tilnærme sig EU, hvilket er i overensstemmelse med EU's mål inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) De seneste beretninger om vold udøvet mellem medlemmer af det ukrainske parlament har vakt bekymring i hele Europa og har klart vist, at det ukrainske samfund er splittet, at landet står ved en skillevej i dag, og at Rusland uvægerligt har stor indflydelse i regionen. EU skal efter min opfattelse til stadighed tilskynde Ukraine til at tilnærme sig EU. I denne forbindelse er den makrofinansielle bistand, som vi yder nu, endnu et udtryk for tilnærmelse til Ukraine og solidaritet med landet i en særlig alvorlig social, økonomisk og finansiel krisesituation.
Jeg håber, at Ukraine uforbeholdent påbegynder en konvergensproces i forhold til EU, at den foreslåede associeringsaftale træder i kraft og styrker de bilaterale forbindelser og drøftelser, og at Ukraine i sidste ende kan tiltræde vores fælles område. Jeg håber også, at der bliver gradvis mindre behov for denne form for bistand, at den politiske stabilitet genoprettes i Ukraine, og at det vil lykkes landet at genoprette den sociale balance og forny den kommercielle struktur, og at Ukraine fortsat vil vælge demokratiet, menneskerettighederne og retsstatsprincippet.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den ukrainske økonomi har i stigende grad været ramt af den internationale finanskrise med drastisk faldende output, forringet budgetsituation og stadig større behov for ekstern finansiering. EU's finansielle bistand afspejler Ukraines strategiske betydning som et potentielt kandidatland til medlemskab af EU. Jeg støttede derfor forslaget om at stille makrofinansiel bistand til rådighed for Ukraine i form af en lånefacilitet med en hovedstol på højst 500 mio. EUR med henblik på at støtte landets økonomiske stabilisering og lette de betalingsbalance- og budgetbehov, som er identificeret i det igangværende IMF-program. Jeg mener, at det er vigtigt at hjælpe Ukraine med at genskabe det nødvendige samfundsøkonomiske minimumsniveau og skabe mulighed for stabilisering af landets offentlige finanser og således grundlag for vækst og politisk tillid. Jeg er også enig i, at der skal indføres overvågningsmekanismer med henblik på at skabe større klarhed, gennemsigtighed og ansvar. Europa-Parlamentet bør holdes regelmæssigt orienteret om Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs arbejde.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Den makrofinansielle bistand til Ukraine, der foreslås her, er ikke reel og uegennyttig bistand, tværtimod. F.eks. indebærer det forhold, at denne bistand gøres betinget af overholdelsen af Den Internationale Valutafonds krav og "de centrale principper og målsætninger i den økonomiske reform, der er fastlagt i associeringsagendaen EU-Ukraine", oprettelse af et omfattende frihandelsområde mellem EU og Ukraine, accept af målene for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et tættere samarbejde gennem militære kanaler for at løse spørgsmål af fælles interesse, Ukraines mulige deltagelse i EU's flådeoperation Atalanta, indførelse af en fuldt udbygget og fuldt operationel markedsøkonomi i Ukraine og EU's principper om makroøkonomisk stabilitet og udveksling af "bedste praksis" mellem EU og Ukraine om reformer af velfærdsstaten med henblik på at gøre Ukraines pensionssystem mere bæredygtigt. På grund af alt det, der er udtrykkeligt anført, og alt det, der kan læses mellem linjerne, og i lyset af den velkendte betydning af meget af ovenstående EU-jargon, kunne vi naturligvis kun stemme imod dette forslag. Vi giver også udtryk for vores solidaritet med det ukrainske folk ved at stemme nej.
Filip Kaczmarek (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for betænkningen om makrofinansiel bistand til Ukraine. Det er en meget vigtig afgørelse, der betyder, at vi vil hjælpe en meget vigtig nabo for EU og Polen.
Et lån på 500 mio. EUR vil hjælpe Ukraine med at overvinde finanskrisen. Jeg går ud fra, at jeg ikke behøver at overbevise nogen om, at Ukraines økonomiske stabilisering og reformen af den ukrainske energisektor er i EU's interesse. Det afhænger af ukrainerne selv, om disse mål vil blive nået. Jeg glæder mig over, at vi i dag har vist, at vi ønsker at samarbejde med dem og at hjælpe.
Iosif Matula (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for finansiel bistand fra EU til Ukraine, da jeg mener, at vi skal udvise solidaritet, hvilket også indebærer, at vi skal hjælpe Ukraine med at overvinde den nuværende økonomiske krise. Ukraine er et europæisk naboland, der ønsker at tiltræde EU i fremtiden, og vi skal sende et klart politisk signal til Ukraine, der tilskynder myndighederne til at gennemføre de reformforanstaltninger, som Ukraine og EU er blevet enige om.
Det er samtidig vigtigt for os europæere at have fremgangsrige naboer med stabile interne politiske forhold, som respekterer europæiske standarder og værdier. Vi håber i denne forbindelse, at det lån, som EU stiller til rådighed for dette naboland, vil blive anvendt til at hjælpe hele det ukrainske samfund, herunder over en halv million rumænere i det nordlige Bukovina, det nordlige Maramureş og det sydlige Bessarabia. Kommissionen skal naturligvis træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at denne ekstraordinære finansielle bistand anvendes fornuftigt, og hvor det er nødvendigt, for at opnå de forventede virkninger. Betingelserne for denne bistand skal være i overensstemmelse med de vigtigste målsætninger i associeringsagendaen EU-Ukraine, og EU skal nøje overvåge anvendelsen af midlerne, og Europa-Parlamentet skal i denne forbindelse holdes regelmæssigt orienteret.
Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Det er utåleligt, at EU-lån og subsidier underlægges betingelser stillet af IMF. Det er uacceptabelt, at Kommissionen selv påtager sig den opgave at kontrollere, om de medlemsstater, der får støtte fra Verdensbanken og IMF, gennemfører deres politikker, uden hensyntagen til det ukrainske folks suverænitet.
Jeg stemte imod det forslag om makrofinansiel bistand, som Europa-Parlamentet fik forelagt i dag. Det skyldes ikke, at jeg ikke støtter det ukrainske folk. Jeg ønsker tværtimod ikke, at de kommer til at lide mere, end de gør i forvejen på grund af det forældede og farlige nyliberale system, som de påtvinges af IMF, Verdensbanken og Kommissionen.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Ukraines økonomiske stabilisering og genopretning støttes med finansiel bistand fra Den Internationale Valutafond. Ukraine har anmodet om makrofinansiel bistand fra EU på baggrund af landets stadig ringere økonomiske udsigter. Det makrofinansielle bistandsprogram er afgørende for forbedringen af den finansielle stabilitet i europæiske lande, der er blevet ramt af den seneste globale krise og af denne krises følger for deres vigtigste handelspartnere. De finansielle ubalancer vedrører budgetterne og betalingsbalancen. Denne bistand er vigtig, hvis Ukraine skal imødegå krisen på en sammenhængende måde. EU skal derfor udvise solidaritet. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Ukraine, som er en af EU's vigtigste partnere i det østlige naboskabsområde, er blevet hårdt ramt af den globale økonomiske krise. Derfor bør Kommissionens forslag om at stille makrofinansiel bistand til rådighed i form af et lån på op til 500 mio. EUR vedtages. Formålet med bistanden er at bidrage til at dække Ukraines generelle betalingsbalancebehov og behovene for ekstern finansiering som fastsat af Den Internationale Valutafond (IMF).
Vi skal hjælpe Ukraine med at styrke dets makrofinansielle stabilitet på lang sigt, da Ukraine også er en vigtig handelspartner for EU. Jeg mener imidlertid også, at det er vigtigt, at den bistand, der ydes over EU's budget, ikke kun er i overensstemmelse med IMF-programmet, men også med de centrale principper og målsætninger i EU's politik over for Ukraine. Som følge af EU's bistand vil der blive iværksat yderligere nødvendige strukturreformer i Ukraine på baggrund af de positive betingelser. Jeg stemte derfor for betænkningen.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for Moreira-betænkningen. Formålet med den foreslåede makrofinansielle bistand er at supplere støtten fra IMF som fastsat under standbyaftalen samt Verdensbankens støtte, der vil blive ydet i form af et lån til budgetstøtte.
Det makrofinansielle bistandsprogram supplerer andre former for EU-finansiering. EU's finansielle bistand afspejler Ukraines strategiske betydning som et potentielt kandidatland til medlemskab af EU. Der ydes makrofinansiel bistand på et tidspunkt, hvor EU også bidrager til at mobilisere finansiering af reformen inden for den ukrainske energisektor. Jeg er enig med ordførerens ændringsforslag med henblik på at øge forslagets klarhed, gennemsigtighed og ansvar.
Ioan Mircea Paşcu (S&D), skriftlig. – (EN) Ingen bestrider, at Ukraine er vores "strategiske partner", og at vi har stor interesse i landets situation. Ukraine står i dag ved en skillevej rent økonomisk på grund af landets vanskelige situation og rent politisk på grund af en ny regering, der gerne vil knytte tættere bånd til Rusland. Det er derfor den rigtige strategiske beslutning at hjælpe Ukraine ved at stille 500 mio. EUR til rådighed, og vi støtter beslutningen. Er der imidlertid taktisk set ikke et misforhold mellem omfanget af finansiel bistand – blot en halv milliard sammenlignet med andre projekter, der involverer mange milliarder i finansiel bistand – og den kontrol over Ukraines økonomiske politik, som vi ønsker at få til gengæld?! EU har naturligvis strenge regler, som modtagere af finansiel bistand fra EU skal overholde, uanset det modtagne beløb, men somme tider, navnlig når bistanden er relativ begrænset, er det udtryk for politisk ufleksibilitet at fastholde de samme høje betingelser, og det mindsker blot dette instruments effektivitet, navnlig på et tidspunkt, hvor andre har en langt mere fleksibel tilgang til bistand.
Traian Ungureanu (PPE), skriftlig. – (EN) Som næstformand i Euronest stemte jeg for den makrofinansielle bistand til Ukraine. Jeg håber, at denne bistand vil blive ydet hurtigst muligt i overensstemmelse med de fastlagte betingelser. Jeg glæder mig navnlig over, at Europa-Parlamentet er involveret i denne beslutningsproces som følge af gennemførelsen af Lissabontraktatens bestemmelser. Forslaget om makrofinansiel bistand til Ukraine er det første, der behandles under den nye procedure. Det er imidlertid beklageligt, at beslutningsprocessen er blevet forsinket på grund af den nye procedure.
Jeg opfordrer EU-institutionerne til at udnytte tidligere erfaringer med tildeling af makrofinansiel bistand til Ukraine og undgå yderligere forsinkelser. Vores østlige partnere bør skånes for unødvendige forsinkelser. Jeg tænker især på Republikken Moldova, der har en proeuropæisk regering, og som stadig afventer EU's makrofinansielle bistand. Republikken Moldova har et presserende behov for bistand, men Kommissionens forslag er allerede uacceptabelt forsinket. Det forelægges først for Europa-Parlamentet i denne uge. Jeg opfordrer alle EU-institutionerne til at undgå yderligere forsinkelser i forbindelse med afgørelsen om makrofinansiel bistand til Republikken Moldova.
Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Vores ni regioner i fjernområderne (Azorerne, De Kanariske Øer, Guadeloupe, Fransk Guyana, Madeira, Martinique, Réunion, Saint Barthélemy og Saint Martin) er et virkeligt aktiv for EU. EU skal vedtage særlige kompenserende foranstaltninger, idet deres afsides beliggenhed bremser deres udvikling. I Réunion må det f.eks. være muligt at fremstille UHT-mælk på basis af mælkepulver til konsum. Den værdifulde undtagelse, som Madeira har fået, skal udvides til også at gælde Réunion, der også er meget geografisk afsides beliggende. Jeg stemte derfor for denne betænkning om indførelse, udvidelse eller tilpasning af visse undtagelsesbestemmelser for Azorerne, De Kanariske Øer, Réunion og Madeira for sukker-, mælke- og vinsektoren.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Fjernområderne står over for større udfordringer på grund af deres geografiske beliggenhed langt fra EU's centrum. Jeg glæder mig derfor over vedtagelsen af særlige foranstaltninger på landbrugsområdet med henblik på at hjælpe disse regioner under den nuværende økonomiske krise. Jeg vil navnlig gerne understrege den særlige karakter af regionerne Azorerne og Madeira, og jeg glæder mig over de vigtigste vedtagne foranstaltninger. Disse foranstaltninger vedrører indførelse, udvidelse eller tilpasning af visse undtagelsesbestemmelser for sukker-, mælke- og vinsektoren. Det er vigtigt at understrege, at det er afgørende at have en integreret strategi for fjernområderne uden at glemme, at de har deres egne særlige karakteristika. Det er vigtigt at finde de bedste løsninger for de enkelte forskellige regioner. Der bør sættes fokus på en række eksisterende EU-instrumenter som f.eks. regionale strategier og den europæiske naboskabspolitik, og det er også vigtigt at fortsætte drøftelserne af de strategiske retningslinjer for fjernområderne med henblik på at gøre beslutningstagerne opmærksom på disse regioners særlige karakteristika og muligheder.
Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Der er ikke kun ét fjernområde. Hver enkelt ø, hver enkelt territorium har sin egen særlige karakter, identitet og problemer. I den betænkning, som vi netop har vedtaget, slås der til lyd for indførelsen af visse undtagelser på landbrugsområdet for at hjælpe fjernområderne. Réunion vil f.eks. nu få tilladelse til at fremstille UHT-mælk på basis af mælkepulver med oprindelse i Fællesskabet og således for at kompensere for den utilstrækkelige produktion af frisk mælk. Azorerne vil blive omfattet af en undtagelse fra reglerne om begrænsning af eksporten af sukker til EU, da sukkerroeproduktion er det mest realistiske alternativ til mælkeproduktion på øen – set ud fra både et økonomisk og et miljømæssigt synspunkt – når mælkekvoterne afskaffes. Disse undtagelser vil hjælpe fjernområderne. Det er godt, og vi ønsker derfor, at disse undtagelser garanteres på lang sigt. Vi forventer, at Kommissionen sikrer dette.
Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om forslaget til forordning om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder. Vedtagelsen af denne betænkning skaber mulighed for diversificering af landbrugsproduktionen og betyder desuden, at forbuddet mod reeksport af visse produkter er blevet hævet. I en økonomisk krisetid er det et afgørende bidrag til omstruktureringen og bevarelsen, ikke blot af snesevis af arbejdspladser på Azorerne, men også af aktiviteterne i regionens sukkerindustri.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionens forslag indeholder en række ændringer af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder. Ændringerne vedrører sukker-, mælke- og vinsektoren. Jeg ønsker de involverede ordførere tillykke med kvaliteten af deres arbejde. Et af de grundlæggende principper i den nuværende flerårige finansielle ramme og de næste finansielle overslag må være princippet om solidaritet. Vi skal sikre social og territorial samhørighed gennem anvendelse af dette princip. Vi er alle opmærksom på de naturbetingede vanskeligheder, som EU's fjernområder kæmper med på grund af deres geografiske beliggenhed og vilkår, der indvirker negativt på deres økonomiske aktivitet og produktionskapacitet. Ændringsforslagene er i overensstemmelse med dette solidaritetsprincip, og derfor støtter jeg dem.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Den underliggende forudsætning i denne betænkning – der udtrykkes klart i kompromisforslagets betragtninger, hvor det accepteres, at mælkekvoteordningen må forventes at ophøre – er efter vores opfattelse uacceptabel, og vi stemte derfor imod betænkningen. Det har yderst alvorlige konsekvenser for mælkesektoren på Azorerne og for regionens mejerisektor generelt at afskaffe kvoterne, hvilket også anerkendes i den vedtagne betænkning, om end det betragtes som et fait accompli.
Konsekvenserne af afskaffelsen af mælkekvoterne for regionens økonomi – som vi har kæmpet imod og fortsat vil kæmpe imod – vil ikke blive afbødet af de foranstaltninger rettet mod sukkerforarbejdningsindustrien, der foreslås nu, da ordningen for reeksport af sukker forlænges. Det er et rimeligt mål. Det svækkes allerede fra starten, hvis det accepteres, at denne foranstaltning også vil blive gradvis afviklet over fem år.
For så vidt angår Madeira, er vinomstillingsprocessen meget forsinket, og kan endda blive kompromitteret, hvis incitamenterne ikke styrkes. Der ses også bort fra de negative virkninger i regionen af den såkaldte "Genèveaftale" om handel med bananer. Et andet vigtigt spørgsmål, der bør overvejes, er muligheden for at yde støtte til fremme af et marked for salg af lokale landbrugsprodukter mellem øerne.
Elie Hoarau (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for den endelige tekst, der blev presset hurtigt igennem, da indførelsen af disse forskellige undtagelser for Réunion, Azorerne, De Kanariske Øer og Madeira var afgørende for at sikre beskyttelsen af arbejdspladser og fortsættelsen af landbrugsaktiviteterne, navnlig mælkeproduktionen i Réunion. Jeg stemte imidlertid imod Kommissionens og Rådets kompromisforslag, idet Rådets forslag var langt mindre omfattende end de foranstaltninger, som vi havde foreslået, og som var blevet vedtaget af Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne.
Det er beklageligt, at kvoten på 3 000 t for sukkereksport for Azorerne ikke er blevet fastholdt, at det ikke er blevet overvejet at udvide den undtagelse, der allerede er givet til Réunion vedrørende mælkeproduktion, til også at omfatte de øvrige franske oversøiske departementer, og at Kommissionen ikke har opretholdt de garantier vedrørende bæredygtigheden af de resultater, som mælkeproducenterne på Réunion har opnået. Alle disse spørgsmål bør drøftes igen i forbindelse med forhandlingerne om reformen af POSEI-programmet.
Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Fjernområderne er normalt karakteriseret ved en lille befolkning, et lille areal, stagnation og vanskelige økonomiske vilkår. Disse regioner er stærkt afhængige af klimatiske og geografiske forhold, og deres adgang til produkter og tjenesteydelser er baseret på samarbejde med EU's fastland. Støtten til disse regioner bør gøres permanent, idet de vanskeligheder, som befolkningen i fjernområderne skal overvinde, er permanente. For at sikre udviklingen af virksomheder i disse regioner, fremme erhvervsaktiviteten og sikre det samme niveau i landbrugssektoren som i Europa som helhed skal vi indføre nye undtagelser i lovgivningen – og fastholde allerede eksisterende undtagelser – tilpasset de enkelte regioners behov.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den økonomiske og sociale udvikling i EU's fjernområder er betinget af deres meget fjerne beliggenhed, deres lille areal, deres vanskelige terræn og klimatiske forhold og deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter. Da alle disse faktorer tilsammen er stærkt begrænsende for deres udvikling, fastslås det i artikel 349 i Lissabontraktaten, at der kan træffes særlige foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi, der skal gennemføres via passende initiativer til imødegåelse af deres særlige behov, ikke mindst inden for landbrug og fiskeri. De vigtigste foranstaltninger vedrører indførelse, udvidelse eller tilpasning af visse undtagelsesbestemmelser for sukker-, mælke- og vinsektoren. Vi vil stemme for disse foranstaltninger på grund af alle disse begrænsninger og den ødelæggende internationale krise. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.
Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutning (A7-0056/2010), fordi den fælles landbrugspolitiks anden søjle, dvs. den fælles landbrugspolitik, er ekstremt vigtig, hvis vi skal øge den fælles landbrugspolitiks effektivitet og lette forvaltningen af områder med naturbetingede ulemper. Ordførerens betænkning er meget nødvendig, ikke kun for os, men for hele EU. Vi skal have oplysninger om jord, der af årsager, der ikke kan tilskrives ejerne, ikke kan udnyttes effektivt eller hensigtsmæssigt. Jeg er enig i ordførerens vurdering af den gennemgang af kriterierne for klassificering af ugunstigt stillede områder, der blev indledt i 2005. De tidligere kriterier for støtte til disse områder skal ændres, således at de rent faktisk afspejler eksisterende lokale ulemper. Man bør også holde sig for øje, at ulemperne imidlertid nu er blevet afhjulpet gennem effektive foranstaltninger i en række områder, der opfylder specifikke kriterier. Medlemsstaterne bør have ansvaret for at identificere ugunstigt stillede områder og for udvikling af bistands- og udviklingsprogrammer. Alle foranstaltninger skal naturligvis have hjemmel i fællesskabsretten.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Kommissionens forslag, der er blevet forbedret af ordføreren, indeholder en række ændringer af eksisterende fællesskabsret, navnlig Rådets forordning (EF) nr. 247/2006. De vigtigste ændringer vedrører indførelse, udvidelse eller tilpasning af visse undtagelsesbestemmelser for sukker-, mælke- og vinsektoren. De foreslåede ændringer er efter min opfattelse til gavn for de pågældende fjernområder.
Situationen er meget vanskelig i de områder, hvor de vigtigste sektorer er blevet ramt af den seneste krise (mejerisektoren på Azorerne, sukkerroeproduktionen osv.). Det er derfor tilrådeligt at tilskynde til diversificering af de økonomiske aktiviteter. For at tilskynde til en sådan diversificering er det imidlertid nødvendigt at give producenter og forarbejdningsvirksomheder et langsigtet perspektiv og de erhvervsdrivende mulighed for at opnå et passende industrielt og handelsmæssigt aktivitetsniveau. I lyset af det system, som ordføreren har redegjort for, og ændringsforslagene fra mine kolleger i det kompetente udvalg, støtter jeg betænkningen.
Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Som ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget om Alves-betænkningen er jeg tilfreds med de skridt, vi har taget hen imod en hurtigere, mere effektiv tilpasning af de maksimale mængder af produkter omfattet af forsyningsordningerne, der kan eksporteres fra fjernområderne. Retsgrundlaget for denne betænkning er Lissabontraktatens artikel 349, der omfatter bestemmelser om støtte til regionerne i den yderste periferi til at overvinde permanente vanskeligheder, der opstår som følge af deres geografiske beliggenhed og topografiske og klimatiske forhold.
Bestemmelserne i denne forordning skal imødegå disse regioners særlige behov og de lokale markedsforhold. Det var med dette formål for øje, at jeg udarbejdede mine forslag, som Kommissionen har forpligtet sig til at gennemgå i forbindelse med den generelle revision af denne forordning, der fortsat skal gennemføres i 2010.
Jeg lagde også vægt på at sikre de madeiranske og azoriske vinproducenters indtægter fra vin baseret på druesorter af direkte producerende hybrider, som det er forbudt at dyrke i henhold til den fælles markedsordning for vin, således at de fortsat kan dyrke disse druesorter til privatforbrug og derfor ikke er tvunget til at rydde arealerne. Som jeg håbede, blev det kompromis, som Parlamentet, Kommissionen og Rådet nåede frem til under trepartsforhandlingen, bekræftet af et stort flertal i Parlamentet i dag.
Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Trüpel-betænkningen om 2011-budgettet er en ny fase i Europa-Parlamentets procedure for vedtagelse af budgettet. Parlamentet vedtog retningslinjerne for 2011 i marts. Formålet med betænkningen er at vedtage forslaget til budgetoverslag, der er resultatet af forhandlingerne mellem Budgetudvalget og Europa-Parlamentets Præsidium, der er det kompetente organ. Jeg støttede denne betænkning, der navnlig indeholder bestemmelser om vedtagelsen af anden tranche af forhøjelsen på 1 500 EUR af godtgørelsen af udgifter til parlamentarisk assistance, finansieringen af de kommende 18 nye medlemmer af Europa-Parlamentet, forbedring af støttetjenesterne for medlemmerne af Europa-Parlamentet (temaafdelinger og bibliotekstjenester) og forøgelse af antallet af gæster, som de enkelte medlemmer af Europa-Parlamentet kan finansiere, fra 100 til 110 pr. år. Disse forskellige bestemmelser er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets nye beføjelser i henhold til Lissabontraktaten. Som medlovgivere sammen med medlemsstaternes ministre inden for næsten alle EU's kompetenceområder skal medlemmerne af Europa-Parlamentet have adgang til omfattende lovgivningsmæssig ekspertise, men skal også have mulighed for at oplyse borgerne om deres arbejde, navnlig ved at modtage dem i Parlamentet i Strasbourg eller Bruxelles.
Martin Ehrenhauser (NI), skriftlig. – (DE) Jeg stemte imod Trüpel-betænkningen. Det gjorde jeg, fordi jeg ønsker at sige meget klart fra over for forhøjelsen af sekretariatsgodtgørelsen og enhver forhøjelse af antallet af tjenestemænd her i Europa-Parlamentet. Vi må først se, om det er rigtigt, at Lissabontraktaten vil øge Europa-Parlamentets arbejdsbyrde.
Hvis dette er tilfældet, kan løsningen i disse tider præget af eksploderende offentlig gældsætning imidlertid kun være større effektivitet og ikke mere bureaukrati. Der er et meget stort potentiale for større effektivitet i Parlamentet, og det ville også være nemt at yde mere med mindre personale og færre midler.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Som jeg har sagt tidligere, vil Parlamentet skulle behandle flere sager under den almindelige lovgivningsprocedure som følge af Lissabontraktaten. Der skal tilvejebringes tilstrækkelige tekniske og logistiske ressourcer, således at arbejdet kan udføres hurtigt og effektivt.
I lyset af den fremtidige udvidelse af EU og behovet for at styrke informationen til borgerne om Parlamentets arbejde er det således nødvendigt at allokere tilstrækkelige midler til at sikre, at vi kan arbejde effektivt i 2011, således at hele Unionens lovgivningsproces ikke bliver forhalet på grund af underfinansiering af Parlamentet.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I overensstemmelse med de politikker, som jeg har slået til lyd for, er det efter min opfattelse vigtigt at føre en nulbaseret budgetpolitik ved begyndelsen af hver valgperiode. På denne måde vil Parlamentets budget afspejle reelle behov og sikre øget gennemsigtighed, budgetdisciplin og effektivitet. Jeg mener også, at der skal skelnes mellem faste og variable omkostninger, og at omkostningerne skal være genstand for en cost-benefit-analyse. Denne cost-benefit-analyse er vigtig for at sikre bedre resultater og ressourceforvaltning. Parlamentet fik tildelt nye beføjelser, da Lissabontraktaten trådte i kraft, og det er nødvendigt at skabe vilkår, der gør det muligt for de 18 nye medlemmer at udøve deres mandat behørigt og effektivt. Jeg vil gerne understrege, at Parlamentet først og fremmest skal prioritere ekspertise inden for lovgivning. Parlamentet skal have de nødvendige ressourcer til at kunne arbejde ordentligt, navnlig i denne meget krævende tid, hvor EU-institutionerne spiller en afgørende rolle for borgerne i EU og samfundet generelt.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) De Grønne har stemt for betænkningen udarbejdet af min kollega Helga Trüpel. Alle ændringsforslagene til betænkningen blev forkastet. Europa-Parlamentets overslag for 2011 fremsendes således til Kommissionen med henblik på indarbejdelse i budgetforslaget for 2011. For så vidt angår anden tranche af forhøjelsen af godtgørelsen af udgifter til parlamentarisk assistance for 2011, opføres bevillingerne således nu i reserven, indtil der foreligger en detaljeret finansieringsoversigt over de samlede omkostninger forbundet hermed. Parlamentet kan vende tilbage til dette spørgsmål ved førstebehandlingen af 2011-budgettet i september/oktober. For så vidt angår første tranche af forhøjelsen af sekretariatsgodtgørelsen for 2010, skal der stemmes herom i morgen i forbindelse med Maňka-betænkningen om ændringsbudget nr. 1/2010. Her befinder vi os allerede i den egentlige budgetprocedure, og afstemningen her vil være det endelige resultat.
Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig. – (PL) Vi har vænnet os til, at Europa-Parlamentets budget afspejler komplicerede kompromiser mellem Europa-Parlamentet og de øvrige EU-institutioner, og også – indirekte – mellem EU og medlemsstaterne.
Dette kan blive særlig vanskeligt i forbindelse med budgettet for næste år henset til betydningen og omfanget af det arbejde, der venter Parlamentet. På den ene side skal Parlamentet tilpasse sig en ny situation som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden og udvidelsen af EU med Kroatien – lad mig blot nævnte de 18 nye medlemmer og de 68 yderligere stillinger og de 62 stillinger forbundet med Kroatiens tiltrædelse. På den anden side vil Parlamentets budget ikke blive væsentlig forøget i forhold til 2010 (5,5 %), hvilket rejser spørgsmålet om, hvordan vi skal få dette budget til at slå til i den nye situation. Jeg glæder mig i den forbindelse over de gentagne opfordringer i betænkningen til at udvise påpasselighed i forbindelse med planlægningen af udgifterne.
I lighed med ordføreren mener jeg også, at det er nødvendigt at se nærmere på omfanget af tilskud, der udbetales til de ansattes familier, at gennemføre en grundig analyse af medlemmernes behov inden ansættelsen af yderligere personale i biblioteket, og at sikre, at udgifterne til personalesikkerhed i Europa-Parlamentet er rimelige, og at sikkerhedspolitikken baseres på princippet om åbenhed over for den almindelige borger. Parlamentet er forsat for lukket som institution, og vi bør i videst muligt omfang øge finansieringen til projekter som f.eks. Huset for Europæisk Historie og rundvisninger i Parlamentet.
Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktatens ikrafttræden har givet Parlamentet større beføjelser, og der skal naturligvis tilføres nye midler til imødegåelse af de øgede behov. I lyset heraf omfatter dette overslag over budgettet for 2011 en forhøjelse på 5,8 % i forhold til regnskabsåret 2010 med det formål at sikre, at Parlamentet kan drage fuld nytte af og udøve sine beføjelser.
2011-budgettet beløber sig til 1 710 547 354 EUR, hvilket udgør 20,32 % af udgiftsområde 5 (administration), og det er således muligt at forene de politiske mål og deres finansiering. Dette budgetforslag indeholder forslag om Kroatiens repræsentation, yderligere midler til parlamentarisk assistance, yderligere stillinger, en forhøjelse af antallet af årlige gæster indbudt af medlemmerne, nedbringelse af Parlamentets CO2-fodaftryk og finansiering til Huset for Europæisk Historie og Besøgscentret.
I denne betænkning foreslås et fornuftigt budget, der har til formål at sikre, at Parlamentet er bæredygtigt. Der anlægges imidlertid en stringent tilgang til den effektive anvendelse af disponible ressourcer.
William (The Earl of) Dartmouth (EFD), skriftlig. – (EN) Vi stemte imod denne betænkning i overensstemmelse med UKIP's principper, og fordi vi kun støtter lovgivning, der begrænser EU's magt eller giver den tilbage til nationalstaterne. Vi stemte imod alle ændringsforslag, der efter vores opfattelse i unødig grad var til skade for britiske landbrugere, og alle ændringsforslag, der øgede EU's kontrol over denne sektor. UKIP vil fortsat forsvare britiske landbrugeres interesser mod EU's indblanding, da vi mener, at den britiske landbrugssektor er fuldt ud i stand til at klare tingene selv og allerede har høje kvalitets- og sikkerhedsstandarder. UKIP er imod, at britiske skatteydere tvinges til at subsidiere landbrugere i andre dele af Europa, der konkurrerer med vores egne landbrugere. UKIP går ind for handel med landbrugsprodukter i henhold til WTO-reglerne.
Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Landbrugernes administrative byrder skal reduceres, og det overdrevne bureaukrati, der ofte er på landbrugsområdet, skal mindskes. Landbrugerne bør have mulighed for at fokusere på deres hovedopgave, nemlig at fremstille produkter af høj kvalitet.
Jeg stemte for forslagene i denne betænkning om at fjerne den nuværende overlapning og sikre øget fleksibilitet. Jeg er også enig i ordførerens holdning til lovgivningen i denne sektor, nemlig at denne lovgivning skal stå i forhold til målet og kun bør gennemføres, efter at der er foretaget en analyse af de potentielle økonomiske byrder. Vi skal reducere overdrevent bureaukrati, hvis vi skal sikre en effektiv og konkurrencedygtig landbrugssektor i Europa.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument, da jeg mener, at det er nødvendigt at fortsætte forenklingen af reguleringen og bestemmelserne i den fælles landbrugspolitik, der blev påbegyndt i 2005. Landbrugerne og de øvrige økonomiske aktører i landbrugssektoren skal lettes for bureaukratiske byrder og krav, der ikke er nødvendige for at nå de politiske mål og for at sikre en forsvarlig forvaltning af skatteydernes penge. Det er nødvendigt at forenkle den fælles landbrugspolitik for at gøre landbruget mere konkurrencedygtigt, bevare og skabe job og bidrage til en sund udvikling i landdistrikterne. Der er blevet registreret mange fejl i ansøgninger i en række medlemsstater, og det gør det vanskeligt for landbrugerne at få støtte i tide. Medlemsstaterne bør stille enkle, klare og gennemsigtige systemer til rådighed for potentielle støttemodtagere. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at tage dette spørgsmål op under de bilaterale drøftelser med medlemsstaterne.
Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Tre år inden reformen af den fælles landbrugspolitik overvejer vi nu, hvordan vi skal tilpasse vores landbrugspolitik til de udfordringer, som vi står over for i dag. Initiativbetænkningen indeholder en række nyttige forslag til, hvordan vi opfylder målsætningen om en landbrugssektor, der kombinerer kvalitet og konkurrenceevne, som der er bred enighed om. Vi må hilse den positive ånd i denne betænkning velkommen, da Parlamentet med denne betænkning opfordrer til indførelsen af en ny fælles landbrugspolitik i 2013, der reducerer landbrugernes bureaukratiske byrder. Enhver foranstaltning, der reducerer de administrative procedurer og byrder, der tynger landbrugerne – for ikke at nævne de berørte nationale myndigheder – og som ikke kompromitterer kvalitetsstandarderne, fortjener helt afgjort vores støtte. En betænkning som denne, hvori der er fokus på landbrugernes behov, herunder på behovet for at sikre, at de ikke hæmmes af for store bureaukratiske byrder, vil helt sikkert være et nyttigt bidrag til reformen af den fælles landbrugspolitik, der af åbenlyse årsager nødvendigvis må være en kompleks proces af stor betydning for den europæiske økonomis fremtid og for beskyttelsen af de utallige forskellige traditionelle lokale landbrugsprodukter. Jeg stemte derfor for betænkningen.
Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Landbruget har altid ligget Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) stærkt på sinde, og vi betragter det som en grundlæggende sektor i den europæiske økonomi. Vores landbrugere har imidlertid for længe været overbelemret med bureaukratiske og administrative byrder, og det er på tide at lette deres byrder.
Jeg er rent faktisk overbevist om, at det ikke blot er ønskeligt, men også nødvendigt, at forenkle de bureaukratiske procedurer, der skal vedtages inden for rammerne af reformen af den fælles landbrugspolitik efter 2013. Jeg mener derfor, at det er rigtigt at forenkle reglerne for elektronisk identifikation af dyr og oprette en telefonisk hjælpetjeneste i de enkelte medlemsstater for at sikre bedre adgang til oplysninger. Det er desuden afgørende at genskabe tilliden mellem myndighederne og landbrugerne.
Landbrugerne skal desuden ikke længere bruge al deres tid på at udfylde formularer og erklæringer, men passe deres marker og således levere bedre landbrugsprodukter, der opfylder højere standarder. Jeg stemte derfor for disse foranstaltninger, der er et led i forenklingen af bureaukratiet. De blev kraftigt støttet af min parlamentariske gruppe og er et vægtigt svar i en krisetid.
David Campbell Bannerman (EFD), skriftlig. – (EN) Vi stemte imod denne betænkning i overensstemmelse med UKIP's principper, og fordi vi kun støtter lovgivning, der begrænser EU's magt eller giver den tilbage til nationalstaterne. Vi stemte imod alle ændringsforslag, der efter vores opfattelse i unødig grad var til skade for britiske landbrugere, og alle ændringsforslag, der øgede EU's kontrol over denne sektor. UKIP vil fortsat forsvare britiske landbrugeres interesser mod EU's indblanding, da vi mener, at den britiske landbrugssektor er fuldt ud i stand til at klare tingene selv og allerede har høje kvalitets- og sikkerhedsstandarder. UKIP protesterer imod den måde, som den fælles landbrugspolitik historisk set er blevet brugt i korruptionsøjemed (f.eks. ikkeeksisterende vingårde), eller som et indtægtssupplement for visse europæiske politikere, der ejer "bedrifter". UKIP protesterer også imod at blive tvunget til at subsidiere landbrugere i andre dele af Europa, der konkurrerer med vores egne landbrugere. UKIP går ind for handel med landbrugsprodukter i henhold til WTO-reglerne.
Derek Roland Clark (EFD), skriftlig. – (EN) UKIP stemte imod betænkningen om forenkling af den fælles landbrugspolitik, selv om gennemførelsen af betænkningen ville gøre politikken mere forståelig, gennemsigtig og gennemførlig som følge af forenklingen af inspektionen af bedrifter og indførelsen af mere fleksible og brugevenlige betalingsmetoder, da vi i modsat fald ville holde den fælles landbrugspolitik på sporet og medvirke til at videreføre den til næste generation! UKIP har derfor stemt imod beslutningen som helhed, navnlig da den ikke har nogen lovgivningsmæssig indvirkning.
Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen om forenkling af den fælles landbrugspolitik, og jeg lykønsker hr. Ashworth og skyggeordførerne med den fremragende betænkning. Vi skal træffe foranstaltninger for at forenkle de bureaukratiske procedurer og krav, som landbrugerne påtvinges, med henblik på at nedbringe deres omkostninger og samtidig øge deres konkurrenceevne og retssikkerhed. Vi glemmer ofte, at selv om de producerer hovednæringsmidler, er det overdrevne bureaukrati også til skade for bedrifternes konkurrenceevne.
Netop derfor mener jeg, at betænkninger af denne art er vigtige, fordi der sættes fokus på de problemer, der opstår som følge af fastsættelsen af betingelser eller overkomplicerede procedurer, samtidig med at der stilles forslag til forenkling og forbedring af det program, der trods alt stadig er EU's vigtigste program, i hvert fald ud fra en økonomisk betragtning. Jeg mener, at Parlamentet med vedtagelsen af denne betænkning har taget endnu et skridt hen imod en mere opdateret, effektiv og omkostningsbesparende fælles landbrugspolitik, der frem for alt kan sikre, at Europas fødevarebehov ikke kun vil blive opfyldt i dag, men også i årene fremover.
Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Landbrugere har altid været de mest ivrige og trofaste tilhængere af europæisk integration. De tror fuldt og fast på, at den fælles landbrugspolitik stadig er en fælles politik i ordets egentlige betydning. I en globaliseret verden skal EU af hensyn til fællesskabsmarkedet træffe foranstaltninger i fællesskab for at sikre fødevareforsyningssikkerheden og fremme vedvarende ressourcer. EU skal også bekæmpe klimaændringer og styrke forskningsindsatsen med henblik på at udnytte de muligheder, der ligger i forskningen, bedst muligt.
De eventuelle nedskæringer i budgettet til den fælles landbrugspolitik vil få betydelige økonomiske og sociale konsekvenser og således forhindre landbruget i at imødegå fremtidens udfordringer. Vi er nødt til at erkende, at landbrugernes indkomst afhænger af direkte betalinger, selv om disse ikke i sig selv kan sikre landbrugerne en anstændig levestandard. Den gennemsnitlige indkomst for landbrugere i EU, inklusive direkte betalinger, udgør kun halvdelen af gennemsnitslønnen i de øvrige økonomiske sektorer.
Efter min mening vil en reduktion af direkte betalinger under den første søjle af den fælles landbrugspolitik få katastrofale følger, ikke blot for landbrugerne, men i lige så høj grad for landdistrikterne og for offentlige tjenester inden for landbrugsproduktion, for forbrugerne og for samfundet som helhed, der drager fordel af disse betalinger. De direkte betalinger er derfor meget vigtige og skal fastholdes.
Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte generelt for bestræbelserne på at forenkle den fælles landbrugspolitik. Denne forenkling vil være til fordel for landbrugerne, da den giver dem mulighed for at fokusere på at producere sikre fødevarer af høj kvalitet, samt for de nationale myndigheder og EU-myndighederne, da de bureaukratiske byrder i forbindelse med gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik reduceres.
Den fælles landbrugspolitik er af afgørende betydning for EU, både fordi den sikrer produktionen af sikre fødevarer, og fordi der lægges vægt på beskyttelsen af miljøet i landdistrikterne med henblik på at sikre en reelt bæredygtig udvikling. Forenkling indebærer nødvendigvis, at alle berørte aktører pålægges et større ansvar.
Jeg vil derfor gerne understrege behovet for at gøre den fælles landbrugspolitik til et enklere og mere gennemsigtigt og retfærdigt instrument. Jeg vil for det første gerne fremhæve forslaget om at indføre et ensartet system til identifikation af dyr. Dette system skal gøre det muligt at tillade selvcertificering, begrænse inspektionskvoterne til et lavere niveau end i dag og sikre sporbarheden af fåre- og gedekød, og jeg tænker her særligt på forslaget om identifikation af besætningen. Endelig skal der i den nødvendige reform af den fælles landbrugspolitik skelnes mellem støtte til individuelle landbrugere eller kooperativer af landbrugere, og de store fødevarevirksomheder skal klare sig selv på markederne.
Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) Betænkningen om forenkling af den fælles landbrugspolitik er endnu et skridt på vejen hen imod en enklere og mere effektiv fælles landbrugspolitik. Vi skal naturligvis gøre meget mere for at sætte skub i det europæiske landbrugs konkurrenceevne, bevare og skabe nye arbejdspladser og støtte landdistrikternes naturlige udvikling. Jeg vil i denne forbindelse gerne fremhæve spørgsmålet om direkte betalinger i grænseregioner, hvor der er illoyal konkurrence og forskelsbehandling baseret på landbrugsenhedernes registreringssted.
I medlemsstaternes naboregioner, hvor prisniveauerne er forskellige, træffer nogle landbrugsenheder tilsyneladende omfattende økonomiske foranstaltninger som følge af disse prisforskelle. En landbrugsenhed, der får højere priser i oprindelseslandet, driver virksomhed i et andet land (med lavere direkte betalinger), hvor produktionsomkostningerne er lavere, og registrerer salget på den anden side af grænsen. Landbrugsenheder i lande med lavere direkte betalinger udsættes således for forskelsbehandling og stilles økonomisk ringere på det lokale marked, mens landbrugsenheder fra medlemsstater med højere direkte betalinger får en økonomisk fordel på markedet som følge af EU's politikker. Det er således nødvendigt at tage højde for prisindvirkningen i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik og sammenholde produktionsstedet med det sted, hvor de direkte betalinger registreres. Med denne forordning vil vi også bidrage til skabelsen af et nyt og retfærdigt landbrugsmarked. Jeg stemte for den indgivne betænkning.
Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at forenklingen af den fælles landbrugspolitik er af afgørende betydning for det europæiske landbrugs konkurrenceevne, bevarelsen af job og en bæredygtig udvikling i EU's landdistrikter. Kontrolreglerne skal forenkles, og de nationale organer skal hjælpe landbrugerne med at forstå reglerne gennem bistand og rådgivning, således at det sikres, at de europæiske landbrugsprodukters kvalitetsstandarder ikke skaber unødvendige byrder og yderligere vanskeligheder for aktørerne inden for landbruget.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Forenkling af lovgivningen er et vigtigt mål, der bringer Europa tættere på borgerne. Enkle og klare politikker er nødvendige for de grupper, der ikke behersker Unionens kode og ikke taler "Europese". Det er således nødvendigt, at en politik, der er så grundlæggende og permanent som den fælles landbrugspolitik, er forståelig for de primære støttemodtagere, i dette tilfælde de europæiske landbrugere.
Derfor har ordføreren helt ret i, at "en ny fælles landbrugspolitik bør give landbrugerne mulighed for at fokusere på hovedmålet, som er at levere sikre og sporbare fødevarer af høj kvalitet, og samtidig bør (den) støtte dem i at levere ikkemarkedsbaserede offentlige goder". Jeg håber, at den nye fælles landbrugspolitik vil blive enklere og mere gennemsigtig og retfærdig, at den i højere grad vil blive tilpasset landbrugernes og markedets behov, og at procedurerne vil blive hurtige og mindre bureaukratiske, men samtidig sikre og effektive. Der skabes ikke retssikkerhed gennem kompleksitet eller langsommelige procedurer, men snarere gennem forenkling og effektivitet. Det er netop vores mål i forbindelse med den nye fælles landbrugspolitik.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den fælles landbrugspolitik skal på den ene side garantere en passende forsyning af sikre fødevarer og på den anden side leve op til udfordringer som bevarelse af landdistrikterne, bjergområderne, ugunstigt stillede områder og det europæiske landbrugs multifunktionalitet. I forbindelse med harmoniseringen af lovgivningen skal overflødige bestemmelser fjernes. Målsætningen om en reduktion på 25 % i de administrative byrder forventes at blive opfyldt inden 2012. Det er nødvendigt at forenkle den fælles landbrugspolitik for at gøre landbruget mere konkurrencedygtigt, bevare og skabe job og bidrage til en sund udvikling i landdistrikterne. Forenklingen skal først og fremmest være til gavn for landbrugerne og ikke kun for de nationale myndigheder og medlemsstaternes betalingsorganer. Landbrugerne skal have adgang til funktionsdygtige ordninger, der giver dem mulighed for let og uden unødvendigt bureaukrati at indgive ansøgninger om direkte betalinger på det sted, hvor de bor. Denne forenkling skal gå hånd i hånd med forenkling af dens gennemførelse, og medlemsstaterne skal minimere de bureaukratiske formaliteter, der kræves af støttemodtagere, navnlig i forbindelse med udvikling af landdistrikter. Der er behov for større fleksibilitet, og vi anmoder derfor om godkendelse af mere fleksible betalingsmetoder, også inden al kontrol er endelig afsluttet.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Den foreliggende betænkning indeholder positive aspekter, hvoraf vi gerne vil fremhæve følgende punkter, nemlig at forenklingen af den fælles landbrugspolitik ikke må medføre mindre støtte til landbrugerne og afvikling af de traditionelle markedsstyringsinstrumenter, at man er nødt til at justere bødesatserne, ikke mindst når en bøde vedrører lovovertrædelser, som ikke er producentens ansvar, at ansøgningsproceduren skal forenkles, og at der skal ske markante ændringer vedrørende identifikation af dyr, især af får og geder.
Den indfaldsvinkel, der foreslås af ordføreren, er ikke desto mindre i vid udstrækning rettet mod markedet, mod konkurrencedygtighed, mod "at formindske overdreven protektionisme" og mod en yderligere liberalisering med de heraf følgende velkendte og katastrofale konsekvenser. Man går i betænkningen også fortsat ind for den nuværende model for støttefordeling. Der står, at "fordelingen af enkeltbetalinger til bedrifter bør være retfærdig", men der er ikke nogen forslag om, hvordan man specifikt kan nå målet.
Det fremgår, at den nuværende definition af landbrugsaktivitet med hensyn til enkeltbetalinger bør revideres, men man foreslår ikke, hvordan den nuværende model, hvor folk får betaling for ikke at producere noget, kan ændres. Der er kort sagt ingen forslag i betænkningen til foranstaltninger, hvormed man kan ændre den gældende model for den fælles landbrugspolitik – først og fremmest (men ikke alene) for så vidt angår støttefordeling.
Marian Harkin (ALDE), skriftlig. – (EN) Jeg er fuldt ud enig i, at forenklingen af den fælles landbrugspolitik ikke må resultere i mindre støtte til landbrugerne og ikke må føre til afvikling af de traditionelle markedsstyringsinstrumenter. Desuden er jeg enig i, at forpligtelsen til elektronisk identifikation af får skal udskydes.
Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Det er særdeles vigtigt at forenkle principperne om, hvordan den fælles landbrugspolitik skal fungere. Den fælles landbrugspolitik bør ikke reduceres til kun at være et spørgsmål om fordeling af penge. Personlig så jeg gerne, at der tilflød de enkelte landbrugsinvestorer flere midler, så de mere effektivt kunne modernisere landbrugsbedrifterne og udvide produktionen. En forøgelse af de direkte betalinger er dog efter min mening med til at opretholde fattigdommen i de mest tilbagestående regioner, idet man understøtter folk, der i virkeligheden ikke er involveret i landbrugsaktiviteter, og hindrer en landbrugsomlægning. Kun ved at yde støtte til "ægte" landbrugere – producenter af sunde fødevarer og produkter af høj kvalitet – kan man garantere sikkerhed på dette område for Europa og hele verden.
Cornelis de Jong, Kartika Tamara Liotard og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt imod Ashworth-betænkningen om den fælles landbrugspolitik (A7-0051/2010) på grund af punkt 12. Landbrugerne har ikke brug for mere direkte EU-støtte; de har brug for mere retfærdige priser for deres produkter.
Jeg er imidlertid enig i grundindholdet i betænkningen. Den fælles landbrugspolitik er alt for kompliceret og unødigt besværlig for landbrugerne, medlemsstaterne og de decentrale regeringer og myndigheder. Der er stort behov for at formindske den administrative byrde og begrænse bureaukratiet, navnlig i disse krisetider.
Der skal desuden være mulighed for at rette op på fejl for landbrugere, der uforvarende eller på grund af faktorer, som ligger uden for deres kontrol, har begået forseelser og som følge heraf bliver straffet, og der skal også være større gennemsigtighed vedrørende disse bødestraffe.
Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Den fælles landbrugspolitik er et helt afgørende element i EU, uanset om det drejer sig om levering af fødevarer til vores medborgere eller om at bevare og beskytte bjergområder og landdistrikter samt regioner i den yderste periferi eller ugunstigt stillede regioner. Jeg stemte for den foreliggende betænkning, fordi jeg går ind for, at der er behov for at forenkle den fælles landbrugspolitik. Den skal være resultatorienteret, og der skal være større reaktionsmuligheder. Jeg mener også, at der er behov for et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne og de lokale myndigheder med hensyn til udveksling af god praksis. Samtidig skal landbrugerne holdes velinformeret, og myndighederne skal i større grad bistå dem.
Erminia Mazzoni (PPE), skriftlig. – (IT) Landbruget er en af de vigtigste ressourcer i Europa, men det er også den sektor, der er mest tynget af EU-bureaukratiets tunge maskineri. Og vi må heller ikke undervurdere virkningen af klima- og miljøfaktorer, som i sagens natur er vanskelige at forudsige og tvinger landbrugssektoren til at imødegå nye og vanskelige udfordringer på grund af de globale ændringer, som finder sted.
På baggrund heraf mener Parlamentet, at man nødvendigvis skal holde sig for øje, at målet om at reducere de administrative byrder med 25 % som opstillet i 2003-programmet ikke er tilstrækkeligt og heller ikke er ambitiøst nok, eftersom vi formentlig vil nå det inden fristen i 2012. I Parlamentet mener vi også, at vi over for Kommissionen og Rådet skal foreslå akutte strategier med henblik på en yderligere reduktion af de byrder, vores landbrugere pålægges.
Formålet med forslagene i denne parlamentsbeslutning er også at foregribe omformuleringen af den fælles landbrugspolitik set i lyset af EU's 2020-strategi. Dette initiativ er særdeles vigtigt med henblik på at sikre vækst i denne sektor og sikre, at der fortsat afsættes økonomiske midler til sektoren i betragtning af den udhuling af EU-midler, man må regne med i 2013.
Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Den foreliggende betænkning udmærker sig ved, at det påpeges, at kun de offentlige myndigheder kan sikre, at inspektioner er uafhængige og upartiske, og ved, at forestillingen om landbruget som et offentligt gode fremhæves. Det er også vigtigt, at man holder fast i sporbarheden vedrørende fødevarer, selv om en tydelig mærkning af fødevarernes påvirkning af miljøet med større sandsynlighed ville øge opmærksomheden hos alle borgere (producenter og forbrugere) med hensyn til betydningen af udflytning af produktionen og produkternes miljømæssige kvalitet.
Det er også vigtigt, at man i betænkningen er fast besluttet på, at der skal ske en forenkling af de administrative regler for den fælles landbrugspolitik. Det faktum, at den fælles landbrugspolitik kun betragtes ud fra en konkurrencepræget og neoliberalistisk synsvinkel – i direkte forlængelse af de politikker, EU har gennemført i de sidste par år – hindrer mig imidlertid i at stemme for betænkningen. Jeg afholder mig derfor fra at stemme om denne tekst som tegn på, at jeg påskønner de fremskridt, der gives udtryk for i hensigterne.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det er af afgørende betydning at forenkle den fælles landbrugspolitik, hvis målet om en reduktion af landbrugssektorens administrative byrder på 25 % skal nås i 2010. Bureaukrati er en alvorlig hindring for landbrugerne, der må forsømme deres daglige arbejdsopgaver på marken, fordi de spilder en masse tid på bureaukrati. De nye ændringer vil desuden også betyde en besparelse på flere hundrede millioner euro med hensyn til de administrative byrder, som landbrugerne pålægges, hvilket vil være en mærkbar fordel, især i betragtning af den vanskelige økonomiske situation, vi befinder os i. Forenklingen af standarder og kontrolmekanismer er af helt afgørende betydning for landbrugerne, der skal sikre fødevareforsyningen for 500 mio. mennesker til en rimelig pris. Jeg stemte derfor, som jeg gjorde.
Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for den foreliggende betænkning, der indeholder nogle væsentlig punkter, der har til formål at få fjernet det bureaukrati, som landbrugerne i EU er udsat for, navnlig i øjeblikket hvor landbruget er meget hårdt ramt af finanskrisen. Jeg vil gerne takke mine kolleger, der stemte for de ændringsforslag, jeg stillede, hvorved vi kunne bibeholde den tekst, der allerede var vedtaget i udvalget.
Jeg henviser her hovedsagelig til ændringsforslag 49 angående den store mængde fejl i ansøgninger om direkte betalinger, der registreres i en række medlemsstater, og hvor det også understreges, at disse fejl hovedsagelig skyldes det anvendte ortofotografiske udstyr og ikke selve landbrugerne. Jeg henviser også til ændringsforslag 65 vedrørende en udskydelse af forpligtelsen til elektronisk identifikation af får og geder pr. 1. januar 2010 i betragtning af de uforholdsmæssig store omkostninger under den nuværende økonomiske krise.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Forslaget om at forenkle den fælles landbrugspolitik er led i en større proces med at reducere de bureaukratiske procedurer, hvilket er en proces, der for noget tid siden blev iværksat af en række EU-medlemsstater for at sikre mere effektive og tilgængelige tjenester for borgerne.
Denne reform er også nødvendig for landbrugssektoren, for at landbrugerne kan spare tid og penge, og for at man kan nyde godt af fordelene ved systemet med konditionalitet og direkte betalinger samt med hensyn til visse aspekter af udviklingen af landdistrikterne og metoder til identifikation af opdrættede dyr.
Nu hvor forhandlingerne vedrørende den fælles landbrugspolitik efter 2013 allerede er ved at gå i gang, kan dette forslag om forenkling være en prøveklud, der kan anvendes til at afdække muligheder og trusler og danne grundlag for et forslag vedrørende landbruget i EU fremover. Jeg har af ovennævnte grunde stemt for betænkningen.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Betænkningen om forenklingen af den fælles landbrugspolitik vedrører et anliggende, som har givet anledning til alvorlig bekymring hos landbrugerne, der er de primære modtagere af støtte ifølge den fælles landbrugspolitik, og også i den almene befolkning i EU, der synes, at den fælles landbrugspolitik er vanskelig at forstå på grund af de komplicerede mekanismer. Alle og enhver erkender derfor, at det er nødvendigt og presserende at få forenklingsforanstaltningerne gennemført. Det er afgørende, at disse foranstaltninger har en direkte indvirkning på landbrugerne og ikke blot på hver enkelt medlemsstats administrative apparat, sådan som det meget ofte har været tilfældet. Afskaffelse af markedsstyringsinstrumenterne kan ikke anføres som et af midlerne til forenkling.
En ting, man ved forenklingen skal tage fat på, er behovet for at få fjernet forskelsbehandlingen i systemet vedrørende enkeltbetalinger i de forskellige medlemsstater, hvilket er problemer, der skyldes ineffektivitet hos de nationale administrative enheder, såsom kontrolbesøg, frister, betalinger osv. En fjernelse af denne forskelsbehandling vil forhindre, at vi får en fælles landbrugspolitik i flere hastigheder, der tilskynder til uligheder mellem landbrugere i de forskellige medlemsstater.
Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Ashworth-betænkningen om en enklere fælles landbrugspolitik, der også er lettere for landbrugerne at forstå. Forvaltningen af den fælles landbrugspolitik er ofte alt for kompliceret. Det er derfor overordentlig vigtigt for hele landbrugssektoren, at politikken forenkles, og at tingene bliver nemmere for landbrugerne. De bestemmelser, der er foreslået af Kommissionen, er i mange tilfælde særdeles vanskelige at gennemføre, og der findes et meget stort bureaukrati i medlemsstaterne, for så vidt angår anvendelse af landbrugslovgivningen. Især skal lovgivningen om dyreidentifikation revideres for at gøre den mere fleksibel og mindre bureaukratisk. De nuværende lovgivningsmæssige bestemmelser på området er alt for ufleksible og virker i mange tilfælde imod hensigten.
Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Forenklingen af den fælles landbrugspolitik er særdeles vigtig for at gøre Europas landbrugsøkonomi mere konkurrencedygtig, bevare arbejdspladser og tilskynde til, at der skabes endnu flere, og bidrage til udviklingen af landdistrikterne. Det er for mig helt fundamentalt, at Kommissionen tilstræber at få fjernet de unødvendige bureaukratiske hindringer og samtidig foreslår nye bestemmelser på området.
Jo enklere lovgivningen er, desto lettere er det for interesseparterne, det være sig landbrugerne, de nationale og regionale myndigheder eller de organer, der skal overvåge, hvordan midlerne bliver anvendt, at forstå. Ligeledes vil det også betyde, at der begås færre fejl, jo mindre tid disse aktører skal bruge på at udarbejde ansøgninger. Udgifterne til overvågning vil også blive mindre.
Der er også brug for en forenkling i forbindelse med overvågningen af, hvordan midlerne bliver anvendt, og en ekstern revision er efter min opfattelse den mest effektive måde, hvorpå man kan gøre dette. Bøder skal pålægges på en måde, der er gennemsigtig og forholdsmæssigt afpasset, og der skal også tages hensyn til landbrugsbedriftens størrelse og de lokale forhold – ikke mindst i regionerne i EU's yderste periferi som f.eks. Madeira. Jeg stemte for den foreliggende betænkning her i Parlamentet i dag, fordi man i betænkningen forsøger at få gjort noget ved disse problemstillinger. Vi skal nu sørge for, at landbrugspolitikken og samhørighedspolitikken bliver koordineret bedre i forbindelse med den generelle revision af den fælles landbrugspolitik.
Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Ved at støtte dette dokument har vi givet udtryk for, at vi er fast besluttet på at forenkle den fælles landbrugspolitik. Denne proces er af afgørende betydning for at sikre, at EU's landbrugssektor er tilstrækkelig konkurrencedygtig. Ved at harmonisere bestemmelserne, formindske de bureaukratiske byrder og begrænse omkostningerne har vi helt klart mulighed for at få en enklere, mere retfærdig og mere forståelig fælles landbrugspolitik. Man må dog huske på, at de parter, som forenklingerne skal komme til gode, ikke alene skal være myndighederne og de nationale organer, der forvalter landbrugssektoren, men først og fremmest landbrugerne, der er alt for hårdt belastet af diverse bestemmelser.
Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Betænkningen af fru Rühle er en initiativbetænkning med det formål at undersøge måder, hvorpå man kan forbedre procedurerne i forbindelse med offentlige indkøb i Europa med henblik på at opnå et mere stabilt og gennemsigtigt lovgivningsmæssigt grundlag. Ukorrekt anvendelse af bestemmelserne om offentlige indkøb er faktisk en af de hyppigste fejlkilder ved udbetalinger fra EU's strukturfonde. Jeg støtter hovedpunkterne i initiativbetænkningen, dvs. en opfordring til en bedre koordinering af procedurerne i forbindelse med offentlige indkøb inden for de forskellige direktorater i Kommissionen og en erklæring om, at de mål, som man satte med revisionen af direktiverne om indgåelse af offentlige kontrakter fra 2004 (præcisering af bestemmelserne og større juridisk sikkerhed), endnu ikke fuldt ud er nået. Jeg er også enig i, at især små og mellemstore virksomheder har store problemer med disse komplekse bestemmelser, hvilket nogle gange kan hindre dem i at afgive et tilbud på grund af manglende retshjælpsmidler. Jeg stemte derfor for den foreliggende betænkning og vil nøje følge med i, at de allerede gældende direktiver om offentlige indkøb bliver anvendt korrekt i medlemsstaterne og især i Frankrig.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg bakkede op om den foreliggende betænkning, da det i det indre marked er særdeles vigtigt at have et system vedrørende offentlige indkøb, der fungerer efter hensigten og er gennemsigtigt med henblik på at fremme konkurrencen og innovationen på tværs af landegrænserne og opnå de størst mulige fordele for de offentlige institutioner. De mål, som man satte med revisionen af direktiverne om indgåelse af offentlige kontrakter fra 2004, er endnu ikke blevet nået, navnlig med hensyn til at forenkle bestemmelserne om offentlige indkøb og skabe større juridisk sikkerhed. EU-Domstolen har behandlet et uforholdsmæssigt stort antal overtrædelsessager vedrørende offentlige indkøb, hvilket viser, at mange medlemsstater har haft problemer med at overholde direktiverne om offentlige indkøb. Lissabontraktaten har for første gang inden for EU's primære ret medført en anerkendelse af regionale og lokale myndigheders ret til selvstyre, og har styrket subsidiariteten. Eftersom lovgivningen om offentlige indkøb har til formål at sikre, at offentlige midler forvaltes godt og effektivt, og give interesserede virksomheder mulighed for at indgå offentlige kontrakter under fair konkurrenceforhold, opfordrer jeg Kommissionen til at forenkle procedurerne i forbindelse med offentlige indkøb, så både de lokale myndigheder og virksomhederne slipper for at bruge en masse tid og penge på rent bureaukratiske anliggender, og SMV'ernes får nemmere adgang til at få sådanne kontrakter, hvilket giver dem mulighed for at deltage på mere lige og retfærdige vilkår.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) En betydelig del af midlerne på medlemsstaternes budgetter bruges på offentlige indkøb. Jeg er derfor enig i ordførerens holdning om, at kontrakter vedrørende offentlige midler skal være gennemsigtige og tilgængelige for offentligheden. Offentlige kontrakter skal indgås under gennemsigtige forhold, hvor alle interesserede parter behandles lige, og forholdet mellem pris og projektets ydelse er det endelige kriterium, så virksomheden med det bedste bud og ikke blot det billigste bud får kontrakten. For at øge gennemsigtigheden i forbindelse med offentlige indkøb er det nødvendigt at forenkle procedurerne, så både de lokale myndigheder og virksomhederne slipper for at bruge en masse tid og penge på rent bureaukratiske anliggender. En forenkling af procedurerne vil også gøre det nemmere for SMV'erne at få sådanne kontrakter og give dem mulighed for at deltage på mere lige og retfærdige vilkår. På grund af globaliseringen er det særdeles vigtigt, at Kommissionen fokuserer på procedurer vedrørende anvendelse af sociale kriterier. Det er derfor absolut nødvendigt med retningslinjer eller anden praktisk vejledning til myndigheder og andre offentlige institutioner med hensyn til bæredygtige indkøb.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg ser positivt på denne beslutning, hvormed vi forsøger at forenkle bestemmelserne om offentlige indkøb, samtidig med at den skal bidrage til at skabe større juridisk sikkerhed. EU-initiativer om offentlige indkøb kræver samordning på EU-plan for at undgå manglende sammenhæng og juridiske problemer. Det er også vigtigt at få en juridisk afklaring af de betingelser, under hvilke lovgivningen om offentlige indkøb finder anvendelse på institutionelle offentlig-private partnerskaber. Jeg opfordrer Kommissionen til at forenkle procedurerne, så både de lokale myndigheder og virksomhederne slipper for at bruge en masse tid og penge på rent bureaukratiske anliggender. En forenkling af procedurerne vil også gøre det nemmere for SMV'erne at få sådanne kontrakter og give dem mulighed for at deltage på mere lige og retfærdige vilkår. Myndighederne skal i forbindelse med offentlige indkøb tilskyndes til at tage udgangspunkt i bl.a. miljømæssige og sociale kriterier. Jeg opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at anvende grønne offentlige kontrakter som redskab til fremme af en bæredygtig udvikling.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I 2004 foretog Kommissionen en gennemgang af direktiverne om procedurerne for offentlige indkøb med det formål at forenkle procedurerne, idet offentlige indkøb skulle gøres mere gennemsigtige, mere effektive, mere fleksible og mindre bureaukratiske.
Som ordføreren skriver, er "[h]ovedopgaven for offentlige indkøb […] at købe varer og tjenesteydelser økonomisk og billigt med henblik på at udføre offentlige opgaver. Det offentlige er dog ikke markedsaktør på samme måde som alle andre, men har, da det forvalter offentlige midler, et særligt ansvar."
Jeg bliver nødt til endnu en gang at sige, at en kompleks lovgivning ikke er den bedste måde, hvorpå man kan tjene parternes interesse – tværtimod for offentlige indkøbs vedkommende. Jo mere komplekse, jo mindre gennemsigtige og jo langsommeligere procedurerne er, desto mere sandsynligt er det, at lovgivningen bliver omgået, og at der i yderste fald er korruption. Det er derfor afgørende, at man under gennemgangen af de nuværende direktiver om offentlige indkøb forsøger at finde frem til nogle enklere og mere effektive bestemmelser for en sektor, der står for næsten 16 % af EU's BNP.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) De samlede årlige udgifter til offentligt indkøb af varer og tjenesteydelser i EU beløber sig til 1 500 mia. EUR eller mere end 16 % af EU's bruttonationalprodukt. På baggrund af den aktuelle økonomiske krise må direktiverne om offentlige indkøb ikke gøre processen med indgåelse af kontrakter langsommere eller mere omkostningskrævende. Leverandører, navnlig små og mellemstore virksomheder, stiller krav om juridisk sikkerhed og hurtige processer. Jeg mener, at Kommissionen og medlemsstaterne i samarbejde med de regionale og lokale myndigheder skal revidere de forskellige regulativer, der finder anvendelse på offentlige indkøb, med henblik på at harmonisere disse bestemmelser og forenkle det samlede lovgivningsmæssige grundlag for offentlige indkøb, så man kan få formindsket risikoen for fejl og øget effektiviteten med hensyn til anvendelse af strukturfondene. Det skal bemærkes, at fejlagtig gennemførelse af EU's bestemmelser om offentlige indkøb er årsag til en stor del af uregelmæssighederne i forbindelse med gennemførelsen af europæiske projekter, der samfinansieres via strukturfondene og Samhørighedsfonden. Jeg mener, at Kommissionen skal overveje muligheden for fortsat at anvende accelererede procedurer i forbindelse med strukturfondene, selv efter 2010, således at medlemsstaterne ikke lader disse midler gå til spilde.
Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg går godt nok ind for betænkningens formål med hensyn til at opfordre Kommissionen til at forenkle procedurerne i forbindelse med offentlige indkøb, så de lokale myndigheder og virksomhederne slipper for at skulle bruge en masse tid og penge på helt igennem bureaukratiske anliggender, men jeg beklager formuleringen i den anden halvdel af punkt 9.
Jeg mener, at denne fortolkning af en afgørelse fra EU-Domstolen, hvor man antyder, at lokale myndigheder kan samarbejde uden overhovedet at være underlagt markedsbetingelserne, afviger fra neutralitetsprincippet. Det kan meget vel være til skade for virksomhederne (med privat eller offentlig kapital), som dermed ser sig selv udelukket fra muligheden for at konkurrere om kontrakter vedrørende levering af offentlige tjenester af økonomisk karakter.
Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Den foreliggende betænkning kaster en smule lys over de sociale og miljømæssige standarder, som vi skal have indarbejdet i tilbudsprocedurerne. Det anbefales i betænkningen også at lette SMV'ernes adgang til markedet for offentlige indkøb. Der mangler ikke desto mindre nogle væsentlige ting i betænkningen, idet der slet ikke står noget om, at man skulle have haft indført et retsinstrument med en definition på og en status for koncessioner på tjenesteydelser, dengang man omarbejdede direktiverne om offentlige indkøb. Vi kan ikke slå os til tåls med den nuværende retspraksis som følge af EU-Domstolens domme om koncessioner på offentlige tjenester. Der er tydeligvis behov for et rammedirektiv om almennyttige tjenesteydelser. Det er i alle parters interesse helt afgørende at få en juridisk afklaring. Jeg undlod derfor at deltage i den endelige afstemning om den foreliggende betænkning.
Małgorzata Handzlik (PPE), skriftlig. – (PL) På det indre marked i EU står offentlige indkøb for ca. 15 % af BNP. En åbning af markedet for offentlige indkøb er til gavn for de ordregivende institutioner, fordi store markeder giver større valgmuligheder og dermed lavere omkostninger og bedre kvalitet. Det er særdeles vigtigt, hvordan de offentlige midler bliver brugt, især nu hvor der i økonomien efter krisen er brug for stimulering, og medlemsstaterne har budgetproblemer. Som ordføreren ganske rigtigt har konstateret, er den nuværende lovgivning temmelig kompleks, hvilket er en specifik udfordring for lokale og regionale myndigheder og for små og mellemstore virksomheder. Desuden er der stadig brug for en afklaring af visse spørgsmål, bl.a. vedrørende offentlig-private partnerskaber, byplanlægning og koncessioner på tjenesteydelser.
Jeg er derfor enig i hovedpunkterne i fru Rühles betænkning, der viser, at der er behov for større juridisk gennemsigtighed inden for offentlige indkøb, og hvor der ikke opfordres til, at de nuværende direktiver ændres her og nu, men at Kommissionens tjenestegrene foretager en grundig analyse af de eksisterende problemer.
Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Offentlige indkøb står for en betydelig del af EU's BNP. Formålet er at indkøbe varer og tjenesteydelser med det bedste forhold mellem pris og kvalitet. EU's direktiver om offentlige indkøb forsinker processen med indgåelse af kontrakter, gør det mere omkostningskrævende og begrænser de offentlige indkøberes spillerum. Der er desværre et stadig stigende antal medlemsstater, som oplever disse problemer. Det er grunden til, at jeg stemte for betænkningen, da jeg bakker kraftigt op om foranstaltninger med henblik på at forenkle procedurerne og gøre dem mere tidssvarende. Det er nødvendigt med en forenklet, ensartet lovgivning for alle medlemsstater. Det vil sætte os i stand til at slippe af med de nuværende uoverensstemmelser, der er mellem de bestemmelser, som gælder i de respektive medlemsstater, og undgå fejl samt udnytte de offentlige midler mere effektivt.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Spørgsmålet om offentlige indkøb er et meget ømtåleligt emne, der fortjener at blive taget meget alvorligt, idet der er tale om offentlige midler. Kontrakter vedrørende offentlige indkøb skal derfor være gennemsigtige og fuldstændig tilgængelige for offentligheden, så der ikke opstår mistanke af nogen art. Kontrakter vedrørende offentlige indkøb skal derfor indgås under gennemsigtige forhold, hvor alle interesseparter behandles lige, og forholdet mellem pris og projektets ydelse er det endelige kriterium, således at kontrakter går til virksomheder med det bedste bud og ikke evt. blot det billigste bud. Jeg stemte derfor, som jeg gjorde.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Offentlige indkøb står for ca. 18 % af EU's BNP og spiller derfor en central rolle i forbindelse med genopretning af økonomien og beskæftigelsen. Offentlige indkøb har også en væsentlig betydning for små og mellemstore virksomheder, der ofte fungerer som underleverandører.
I den nuværende sammenhæng, hvor interaktionen mellem det indre marked og de internationale markeder bliver stadig mere tydelig, løber de europæiske virksomheder en alvorlig risiko for at blive udsat for unfair konkurrence fra virksomheder i tredjelande (f.eks. Kina), der nyder godt af statsstøtte, hvilket europæiske virksomheder ikke må få, og som kan tilbyde væsentlig lavere omkostninger og kortere produktionstider på grund af den manglende overholdelse af europæiske standarder for sikkerhed og arbejdstagerrettigheder.
Vi har brug for en samordnet indsats på EU-plan for at imødegå denne situation. Til slut vil jeg minde om, hvor vigtigt det er at overholde princippet om gensidighed og proportionalitet. Kinesiske virksomheder har f.eks. adgang til det europæiske marked, men europæiske virksomheder kan ikke deltage i licitationer i Kina. Jeg vil gerne rose ordføreren for hans arbejde og stemmer for betænkningen.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg er meget glad for, at det ændringsforslag, der er fremsat af Socialdemokraterne, er blevet forkastet, hvilket har betydet, at vores gruppe, Verts/ALE, kan stemme for Rühle-betænkningen.
Bernadette Vergnaud (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg fordømmer den strudsepolitik, som de personer, der mener, at EU-Domstolens nuværende retspraksis om koncessioner på tjenesteydelser er tilfredsstillende, og at der absolut ikke er brug for nogen lovning, giver udtryk for. Socialdemokraterne har i årevis kæmpet og agiteret for at få nogle rammedirektiver, som beskytter de almennyttige tjenesteydelser, og det har vi på ingen måde tænkt os at give køb på. Den eneste langsigtede garanti for de offentlige tjenester er en reel EU-lovgivning, ikke juridiske afgørelser – uanset hvor velbegrundet de måtte være. Som vi kan se med vanskelighederne med at omsætte direktivet om tjenesteydelser vedrørende sociale tjenesteydelser, er det kun nogle specifikke rammebestemmelser, der kan tilvejebringe juridisk sikkerhed og kvalitetsprægede tjenesteydelser. Små og mellemstore virksomheder og lokale og regionale myndigheder forventer klarhed og juridisk sikkerhed ved indgåelse af kontrakter om offentlige indkøb såsom kontrakter om socialt boligbyggeri. Vi havde imidlertid heller ikke lyst til at stemme imod den foreliggende betænkning, der indeholder væsentlige elementer, særlig med hensyn til sociale og miljømæssige standarder, som vi skal have indarbejdet i tilbudsprocedurerne, henstillingerne om at lette SMV'ernes adgang og en klar opfordring til årvågenhed vedrørende kontrakter for offentlig-private partnerskaber.
Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Det er af afgørende betydning, at EU's udviklingspolitik er sammenhængende. I den foreliggende betænkning fra fru Keller er der imidlertid undertiden en tendens til, at sprogbrugen enten er for voldsom eller for upræcis. Jeg går helt klart ind for, at der skal være sammenhæng i EU's politikker, men tager afstand fra, at der sås tvivl om EU's (og Frankrigs) forpligtelser inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen. Vores landbrugssektor skal udvikles gradvist og ved, at man forholder sig til de problemer, som landbrugerne, der er de centrale aktører ikke alene i landdistrikterne, men også i byerne, står over for. Jeg stemte derfor imod den foreliggende betænkning.
Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) EU er den største bistandsdonor i verden. Det forventes faktisk i år, at udviklingsbistanden til ikke-EU-lande når op på 69 mia. EUR, hvilket er en stigning på 20 % i forhold til 2008. EU har vist, at vi er konsekvente med hensyn til vores forpligtelser over for de internationale institutioner. Det er en kendsgerning, at der er konflikt mellem EU's udviklingspolitik og EU's handelspolitik. EU har imidlertid forpligtet sig til, at der i alle EU's politikker med indvirkning på udviklingslandene vil blive taget hensyn til de udviklingsmål, som er blevet fastsat.
I modsætning til de indledende forudsigelser berører den økonomiske krise især de fattige lande, hvoraf mange er involveret i udviklingsprojekter, der finansieres via EU-midler. På den anden side har den eksport- og landbrugspolitik, som EU anvender over for disse lande, en negativ indvirkning på landenes udvikling. Vi er derfor nødt til at håndtere et uønsket resultat som følge heraf, nemlig at EU opbygger noget på makroniveau og har en negativ indvirkning på mikroniveau. Under disse omstændigheder er de mål, der blev vedtaget via beslutningen, vi stemte om i går i Parlamentets mødesal, af enorm stor betydning og skal vedtages af alle EU-institutioner.
Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af den økonomiske og humanitære krise, som verden i øjeblikket kæmper sig igennem, er det mere presserende end nogensinde, at EU's politikker om udviklingsbistand behandles på en måde, der landene imellem er konsekvent og ensartet, og som fuldt ud hænger sammen med EU's øvrige politikker om handel, miljøet osv. Det er nu oplagt, at der til trods for EU's forpligtelse vedrørende udviklingspolitik og det faktum, at EU er den største bistandsdonor i verden, ikke altid er effektiv sammenhæng mellem politikkerne, hvilket svækker muligheden for at nå millenniumudviklingsmålene (MDG-målene).
Vi stiler – ganske med rette – mod at ændre status quo. Vi skal se på offentlig udviklingsbistand ud fra en langsigtet synsvinkel ved at sammenbringe synergier mellem alle medlemsstaterne og sammenhæng mellem politikkerne. Det er nødvendigt at opnå denne sammenhæng, fordi den er med til, at behovene hos de trængende kan opfyldes. Jeg støtter generelt denne betænkning fra Parlamentet og mener, det er særdeles vigtigt, at EU's aktører gør deres yderste for at fjerne hindringerne for udvikling, nå MDG-målene, bekæmpe fattigdommen og sikre, at de menneskelige, sociale, økonomiske og miljømæssige rettigheder rent faktisk omsættes i praksis i udviklingslandene.
Anna Maria Corazza Bildt, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE), skriftlig. – (SV) Den svenske konservative delegation stemte i går (den 18. maj 2010) imod betænkning A7-0140/2010 om sammenhængen i EU's udviklingspolitik og "offentlig udviklingsbistand plus-konceptet" (2009/2218(INI)). Den primære begrundelse er, at vi ikke støtter forslaget om indførelse af en international skat på finansielle transaktioner. Indførelse af en Tobinskat vil ganske enkelt skade udviklingslandene og føre til større fattigdom. Vi vil imidlertid gerne understrege, at der er elementer i betænkningen, som er i overensstemmelse med vores tankegang, f.eks. punktet om, at EU's eksportsubsidier for europæiske landbrugsprodukter har haft en katastrofal indvirkning på fødevaresikkerheden og udviklingen af en levedygtig landbrugssektor i udviklingslandene.
Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) 1,4 mia. mennesker i verden overlever for under 1 EUR om dagen. EU har en pligt til at bekæmpe denne situation. Det kræver et mere effektivt udviklingssamarbejde og en mere formålstjenlig bistandspolitik. Forpligtelser i form af offentlig udviklingsbistand (ODA-forpligtelser) opfyldes stadigvæk ikke godt nok. For at gøre noget ved den akutte udvikling opfordrer vi Kommissionen til snarest muligt at fastlægge nogle supplerende innovative kilder til udviklingsfinansiering som f.eks. en international skat på finansielle transaktioner for at generere yderligere ressourcer for at hjælpe dem med at overvinde de værste konsekvenser af krisen. I samme ånd skal medlemsstaterne genbekræfte forpligtelsen, der blev afgivet på topmødet om millenniumudviklingsmålene, om at afsætte 0,7 % af BNP til ODA-forpligtelser over de næste ti år, samtidig med at der tages hensyn til modtagerlandenes absorptionskapacitet og gode regeringsførelse. Afslutningsvis skal EU's udviklingspolitik knyttes til en fleksibel regulering af bevægeligheden for personer, varer og kapital med udviklingslandene.
Lena Ek, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. – (SV) Vi bakker op om målet med den foreliggende betænkning om, at EU's udviklingspolitik skal være i overensstemmelse med EU's mål om at fremme udviklingen i lav- og mellemindkomstlandene. Alligevel står der i fru Kellers betænkning f.eks., at liberalisering af tjenesteydelser og klare konkurrenceregler er hindringer for at opnå millenniumudviklingsmålene. Som følge heraf føler vi ikke, at vi kan støtte betænkningen i sin helhed. Klare grundregler er en forudsætning for, at en markedsøkonomi kan fungere efter hensigten, og handelen med tjenester er et væsentligt led i udviklingen af landenes økonomier.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) EU støder ofte på paradoksale forhold, som EU selv er ophavsmand til, og de uoverensstemmende forhold, som EU's politikker er årsag til for medlemsstaterne og deres borgere samt for tredjelande og deres befolkning. Som den største bistandsdonor i verden må EU og medlemsstaterne stræbe efter, at udviklingsbistandspolitikken ikke blot er effektiv, men også konsekvent og sammenhængende. Dette har ikke altid været tilfældet. Alle bestræbelser på at tilskynde til denne sammenhæng og forsøg på at tage højde for de mangeartede behov hos de befolkninger, der modtager støtten, bør hilses velkommen. Handelspolitikken kan ikke være hævet over dette mål.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Emnet for den foreliggende betænkning er såre relevant, da vi ved, at EU's politikker og tiltag på en række områder ofte er i modstrid med de erklærede mål med udviklingsbistanden. Der er en række væsentlige og positive aspekter som f.eks. de punkter, hvor man gør opmærksom på den tragiske sultsituation i verden, hvor man pointerer den manglende sammenhæng og effektivitet af fiskeriaftalerne i lyset af de bekendtgjorte mål for udviklingssamarbejde, hvor man tager afstand fra EU-subsidiernes indvirkning på eksportsektoren, hvor man retter kritik mod liberaliseringen af tjenester, indførelse af konkurrenceregler, skattely, kapitalflugt fra udviklingslandene til EU som følge af usammenhængende politikker, det lille støttebeløb, der er afsat til landbruget, og hvor man slår til lyd for en etablering af patentværktøjer til hiv-/aidsmedicin. Desværre ender ordføreren med selv at være inkonsekvent, især ved at gå ind for videreudviklingen af redskaber som f.eks. frihandelsområder og de såkaldte økonomiske partnerskabsaftaler. Ordføreren ser bort fra, at disse redskaber på en række områder er en trussel for udviklingslandene, sådan som det er blevet klart som følge af den modvilje, mange udviklingslande har haft mod at undertegne aftalerne, og denne modvilje er i nogle tilfælde kun blevet overvundet via et uacceptabelt pres og ren afpresning fra EU's side.
Georgios Papastamkos (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg anerkender fuldt ud, hvor vigtig EU's udviklingspolitik og bistand til udviklingslandene er. Jeg stemte dog imod Kellers betænkning på grund af holdningen vedrørende indvirkningen af EU's landbrugseksportsubsidier på landbrugssektoren i udviklingslandene, som er helt og aldeles ukorrekt.
Desuden er EU et særdeles frit marked med hensyn til import af produkter fra udviklingslandene, bl.a. som følge af initiativet "alt andet end våben" og andre præferenceaftaler. Det skal bemærkes, at WHO-medlemsstaternes forpligtelse på ministertopmødet i Hongkong (2005) vedrører sideordnet afskaffelse af eksportsubsidier og indførelse af regler om alle eksportforanstaltninger med tilsvarende konkurrencemæssig virkning.
Evelyn Regner (S&D), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for den foreliggende betænkning, da det særlig ligger mig på sinde, at internationale frihandelsaftaler skal indeholde juridisk bindende sociale og miljømæssige standarder. Jeg mener, det er særdeles vigtigt, at EU ikke alene gør brug af princippet om den sociale markedsøkonomi internt i EU, men at det også finder anvendelse uden for EU's grænser. Vores frihandelspartnere skal opretholde visse standarder, og jeg mener også, vi skal holde op med at forhandle med stater, der ikke opfylder disse standarder.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte med begejstring for Franziska Kellers betænkning om sammenhængen i udviklingspolitikken, og jeg er meget glad for, at den blev vedtaget. Jeg beklager, at hhv. EPP- og ECR-Gruppen stemte imod.
Alf Svensson (PPE), skriftlig. – (SV) Ved afstemningen her i Parlamentet stemte jeg imod betænkningen om sammenhængen i EU's udviklingspolitik og "offentlig udviklingsbistand plus-konceptet". Det bør være et nøgleområde for Parlamentet at føre en ansvarlig, effektiv udviklingspolitik. Det er noget, som jeg sammen med mange andre til daglig arbejder på i Udviklingsudvalget. Det er helt klart absurd og alt andet end ansvarligt, at EU tager med den ene hånd – f.eks. via landbrugsstøtte, der gør det vanskeligere for udviklingslandene at konkurrere – og derefter giver støtte med den anden hånd for at "rette op på skaden". Forhandlingerne om sammenhæng i EU's udviklingspolitik er vigtige og værdifulde.
Den foreliggende betænkning indeholder imidlertid elementer, som jeg ikke kan støtte, såsom punktet om indførelse af en skat på finansielle transaktioner og anvendelse af det vagt definerede udtryk "miljømæssige rettigheder". Store dele af betænkningen – der blev vedtaget i mødesalen – er imidlertid meget fornuftige, og min stemmeafgivning skal ikke tolkes som uvilje mod at deltage i arbejdet med at sikre sammenhæng i udviklingspolitikken. Det er tværtimod en proces, der ligger mig meget på sinde, og jeg er opsat på, at det kommer til at ske på den bedst mulige måde.
Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Det glæder mig rigtig meget, at betænkningen om sammenhængen i EU's udviklingspolitik og "offentlig udviklingsbistand plus-konceptet" er blevet vedlaget, idet det er en fremragende betænkning med det formål at sikre større respekt for udviklingslandene. Jeg ser især positivt på, at et snævert flertal vedtog punkt 70, hvor Kommissionen anmodes om systematisk at indføre juridisk bindende sociale og miljømæssige standarder i de handelsaftaler, som EU forhandler om. Dette er et vigtigt skridt i retning af en mere retfærdig samhandel. EU skal på dette område gå foran med et godt eksempel.
Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) I betragtning af den nuværende globale økonomiske situation er den foreliggende betænkning særdeles vigtig, idet vi dermed forsøger at gøre EU's politikker mere konsekvente, så vi kan nå de mål, EU har sat sig selv, såsom millenniumudviklingsmålene. EU er den største bistandsdonor i verden – de seneste tal siger omkring 49 mio. EUR – og i forbindelse med EU's tiltag tages der højde for både landene og deres indbyggere, så det er en vidtrækkende EU-politik med handelsmæssige, miljømæssige og sociale indfaldsvinkler.
Vi understreger her behovet for at fremme adgangen for produkter fra disse lande til de europæiske markeder; bl.a. ved udvikling af EU-instrumenter til en sænkning af toldsatserne. Jeg vil dog gerne give udtryk for min bekymring over nogle af forslagene, da det skal nævnes, at de evt. kan få konsekvenser for producenterne i EU, ikke mindst producenter på geografiske lokaliteter, der fortjener særlig opmærksomhed. Udviklingsbistand og fattigdomsudryddelse er af største betydning og fortjener min fulde støtte. Alligevel mener jeg ikke, at man skal indgå forpligtelser, der ikke kan indfris uden at sætte vores medborgeres interesser på spil. Vi må ikke glemme vores medborgere eller lade dem komme i anden række, for vi har særlige forpligtelser over for dem.
Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne initiativbetænkning fra Parlamentet, som er en reaktion på Kommissionens analyse af straffene for alvorlige overtrædelser af bestemmelserne på det sociale område inden for vejtransport. Der er i dag forskellige bestemmelser i de respektive medlemsstater, hvilket gør, at det indre marked og færdselssikkerhedsreglerne ikke fungerer korrekt. Transport- og Turismeudvalget foreslår i den forbindelse nogle løsningsmodeller. Især foreslås det i betænkningen at harmonisere straffene ved hjælp af en fælles kategorisering af bøder. Der opfordres til, at der skal etableres et koordineringsorgan, som skal have ansvaret for at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne med hensyn til gennemførelse af bestemmelserne på det sociale område, samt at der skal oprettes nogle kontrolorganer. Afslutningsvis understreger man i betænkningen, at det er nødvendigt at give vognmænd og lastbilchauffører tilstrækkelige oplysninger om de relevante bestemmelser på det sociale område og straffene for overtrædelse af bestemmelserne ved hjælp af trykt informationsmateriale, informationsteknologi og intelligente transportsystemer. Da jeg fuldt ud støtter disse forslag, stemte jeg for den foreliggende betænkning.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Der er stor forskel på straffeordningerne i de respektive EU-medlemsstater, og det er derfor blevet meget vanskeligt for virksomhederne og især for lastbilchaufførerne at forstå de juridiske forhold, for så vidt angår internationale transportaktiviteter. De forordninger og det direktiv om bestemmelserne på det sociale område inden for vejtransport, der i øjeblikket er gældende, giver medlemsstaterne et stort spillerum med hensyn til fortolkning, og det fører til, at bestemmelserne ikke bliver omsat ensartet til national lovgivning i medlemsstaterne. Lissabontraktaten indeholder bestemmelser om, at man kan tilnærme bestemmelserne i bl.a. straffelovgivningen i de respektive medlemsstater. Jeg mener, at Kommissionen skal benytte sig af denne mulighed for at udvikle og fremme en sådan harmoniseret tilgang til kontrolmuligheder og gribe ind med regulering med henblik på at få fjernet hindringerne for, at EU's indre marked fungerer korrekt, og forbedre færdselssikkerheden. For så effektivt som muligt at sikre, at bestemmelserne på det sociale område inden for vejtransport bliver gennemført, skal Kommissionen komme med en ensartet og bindende fortolkning af forordningen om køre- og hviletider, som de nationale kontrolorganer så skal tage højde for.
Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Siden 2006 har alle vognmænd, der kører i EU, via en EU-forordning skullet overholde de samme regler om den maksimale daglige køretid og om hviletider med henblik på at skabe større sikkerhed på de europæiske veje. Den måde, hvorpå disse foranstaltninger finder anvendelse, er desværre langt fra optimal, idet straffene for en given overtrædelse er helt forskellige fra medlemsstat til medlemsstat.
Den bøde, som pålægges en lastbilchauffør, der overskrider loftet for den maksimale daglige køretid med mere end to timer, er således ti gange højere i Spanien end i Grækenland. I en række medlemsstater kan der ved alvorlige overtrædelser idømmes en fængselsstraf, mens man i andre lande simpelthen inddrager kørekortet. Denne manglende harmonisering svækker forordningens effektivitet og betyder, at der hos vognmændene hersker betydelig juridisk usikkerhed.
Jeg stemte for fru Ranners betænkning, hvor Kommissionen opfordres til at foreslå minimums- og maksimumsstraffe for overtrædelser, som vil blive harmoniseret i alle medlemsstaterne. Der er i betænkningen også en opfordring til, at der udarbejdes en enkel og lettilgængelig informationsbrochure for at informere lastbilchaufførerne om de risici, de løber i tilfælde af en overtrædelse.
Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Der er god grund til, at man i EU er bekymret over, at der mangler et ensartet system til regulering af straffene i forbindelse med vejtransport på medlemsstatsniveau. En håndhævelse af sådanne straffe, i det mindste de ikkefinansielle straffe, over for samtlige lastbilchauffører i medlemsstaterne ville mindske den forvirring, der hersker hos mange vognmænd eller de enkelte lastbilchauffører som følge af forskellig lovgivning i hhv. oprindelseslandet og en tredje EU-medlemsstat, hvor de kører.
På den anden side har Kommissionen og parlamentsekspertudvalget ret, når de siger, at det er for tidligt endog at overveje at standardisere de bødestraffe, der gælder ved trafikforseelser. Der er i EU markante forskelle med hensyn til virksomhedernes og befolkningens økonomiske situation, hvilket betyder, at bøder for den samme overtrædelse af færdselsloven ikke kan være ens over hele linjen i alle medlemsstater. En standardisering af de forordninger, der finder anvendelse ved passagertransport, vil imidlertid give transportvirksomhederne et større ansvar.
En harmonisering af forordningerne i alle medlemsstaterne – og understøttet af en streng håndhævelse, uden at man lader det være op til hver enkelt medlemsstat, om man vil indføre EU's henstillinger – vil også øge sikkerheden på Europas veje.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Overtrædelse af bestemmelserne er et alvorligt problem inden for vejtransport, og der opstår således store spørgsmål i forbindelse med transport over landegrænserne. Det er derfor vigtigt, at Kommissionen overvejer situationen i de respektive medlemsstater, samt hvad der udgør en lovovertrædelse i de forskellige nationale retssystemer, og hvad de respektive straffe og bøder skal være. Vedrørende dette punkt anfører ordføreren, "at et effektivt, afbalanceret og afskrækkende straffesystem kun kan være baseret på klare, gennemsigtige og sammenlignelige straffe mellem medlemsstaterne indbyrdes", og "opfordrer medlemsstaterne til at finde lovgivningsmæssige og praktiske løsninger til at reducere de til dels store forskelle i straffenes art og størrelse".
Jeg er tilbøjelig til at være enig i, hvor vigtigt det er at have et effektivt og afbalanceret straffesystem, og at medlemsstaterne skal arbejde sammen for at forskellene med hensyn til, hvordan man takserer diverse overtrædelser, bliver mindre. Jeg har dog sværere ved at forestille mig, at de nationale lovgivere skal have færre beføjelser vedrørende strafferetlige anliggender til fordel for en harmonisering på EU-plan vedrørende straffenes art og bødernes størrelse.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I den rapport, der er udarbejdet af Kommissionen, opsummeres de forskellige former for straffe, der allerede findes i medlemsstaterne, og det illustreres, hvilke forskelle der er mellem de systemer, som er vedtaget i de enkelte medlemsstater på området, og konklusionen er, at situationen er utilfredsstillende. Medlemsstaterne opfordres derfor til på en ensartet måde at gøre brug af bestemmelserne på det sociale område inden for vejtransport. Parlamentets ordfører foreslår at øge harmoniseringsindsatsen på området, især vedrørende "fortolkningen af anvendelsen af bestemmelserne på det sociale område" og straffene i og med, at de skal "kategoriseres", således at man søger at "gennemføre et indre marked for transport og øge […] retssikkerhed[en]".
Færdselssikkerhed er uden tvivl et vigtigt område, og det er også vigtigt at forbedre arbejdsvilkårene inden for vejtransportsektoren, ikke mindst køre- og hviletidsbestemmelserne. Vi vil gerne genbekræfte, at disse mål ikke nødvendigvis nås via en overordnet harmonisering. Det er ganske rigtigt nødvendigt med en harmonisering, men det skal ske via fremskridt og ikke ved at anvende den laveste fællesnævner, sådan som det har været almen praksis, når der er gjort forsøg på at "gennemføre et indre marked". Det er nødvendigt med større færdselssikkerhed, og arbejdsvilkårene i transportsektoren skal ligeledes forbedres. Det vil sikre større færdselssikkerhed i de enkelte medlemsstater.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Man har i EU altid været optaget af at opnå større sikkerhed i forbindelse vejtransport. Vedtagelse af denne beslutning er et yderligere skridt i retning af at få bugt med de alvorlige overtrædelser af bestemmelserne på det sociale område inden for vejtransport. Der skal være et større samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at skabe et lettilgængeligt kommunikationsnetværk for samtlige erhvervsudøvere i branchen, uanset om de arbejder i en medlemsstat, der er ikke deres hjemland. Det er også nødvendigt at yde noget økonomisk med henblik på at etablere en passende infrastruktur, herunder et tilstrækkeligt antal sikre parkeringspladser og servicefaciliteter på det europæiske vejnet, således at lastbilchaufførerne rent faktisk kan overholde bestemmelserne om køre- og hviletid. Jeg stemte derfor, som jeg gjorde.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Statistikken viser, at især tunge køretøjer er impliceret i en stor andel af trafikulykkerne. Det er derfor så meget desto vigtigere, at køretøjet ikke er behæftet med fejl. Lastbilchaufførers opmærksomhed falder næsten lige så meget som følge af træthed som ved indtagelse af alkohol. Ergo er vi af hensyn til den almene sikkerhed nødt til at sikre, at disse forordninger bliver overholdt. Det er i den sammenhæng vigtigt, at der gælder de samme betingelser for ansatte chauffører som for selvstændige, så vi ikke skubber flere og flere mennesker over i uægte selvstændig erhvervsvirksomhed, idet de så bliver udnyttet helt op til eller over deres tolerancetærskel.
Bøder er imidlertid ofte en uhensigtsmæssig fremgangsmåde til at sikre, at hviletidsbestemmelserne bliver overholdt, hvilket kun er muligt, når køretøjet holder stille. Da der ikke er planlagt nogen udvidelse af disse færdselssikkerhedsforanstaltninger, stemte jeg nej.
Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Betænkningen af fru Ranner, som jeg gerne vil rose for hendes arbejde, kaster ikke blot lys over forskellene mellem bødesatserne i de respektive medlemsstater, men også på forskellene i forbindelse med straffenes art, i og med at der fokuseres på det utilfredsstillende i denne situation for lastbilchaufførerne og transportvirksomhederne.
Jeg er enig i indfaldsvinklen i Parlamentets betænkning med understregningen af, hvor vigtigt det er for det indre marked, at forordningerne om de sociale forhold gennemføres fuldt ud, idet der om nødvendigt skal være hyppigere kontrol og skal etableres et koordinationsinstrument på europæisk plan samt ske en harmonisering af arten af overtrædelser og de dermed forbundne straffe. Kun ved at have en ensartet ordning vil det være muligt at sikre hurtig inddrivelse af bødebeløb som følge af overtrædelser. Jeg stemte således for betænkningen.
Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Den foreliggende betænkning, der er udarbejdet af min kollega i Transport- og Turismeudvalget, er et fremragende udspil med hensyn til at få løst nogle af de eksisterende problemer vedrørende straffene i forbindelse med vejtransport, når der er tale om alvorlige overtrædelser. De gældende regler for alvorlige overtrædelser af bestemmelserne på det sociale område varierer markant fra medlemsstat til medlemsstat, for så vidt angår bødernes størrelse samt straffenes art og kategorisering, hvilket gør det nødvendigt med en større harmonisering.
Jeg ser positivt på de løsninger, der i betænkningen foreslås for disse forskelle, ikke mindst den fornødne harmoniserede kategorisering af alvorlige overtrædelser og gennemførelsen af et kontrolsystem – koordineret på europæisk plan via et organ med passende karakteristika – hvis formål vil være at forbedre samarbejdet om at gennemføre bestemmelserne på det sociale område og sikre uddannelse af medarbejderne i de kontrolorganer, der skal anvende disse regler.
Jeg vil også gerne fremhæve, hvor vigtigt det er at udvikle initiativer med sigte på at give fyldestgørende oplysninger om bestemmelserne på det sociale område og skabe hensigtsmæssige infrastrukturer og parkeringsområder for at sikre, at bestemmelserne bliver overholdt. Jeg stemte af ovennævnte grunde for betænkningen i Parlamentet i dag.