Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Tirsdag den 18. maj 2010 - Strasbourg EUT-udgave

15. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)
Video af indlæg
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B7-0211/2010).

Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.

Første del

 
  
  

Spørgsmål nr. 17 af Zbigniew Ziobro (H-0238/10)

Om: Meddelelse om fastsættelse af højere mål for reduktion af udledningen af drivhusgasser

For få dage siden offentliggjorde Kommissionen i medierne en meddelelse til Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, hvori det berørte muligheden af at hæve målet for reduktion af udledningen af drivhusgasser frem mod 2020, som fastsat i klima- og energipakken, fra 20 % til 30 %.

Dette forslag giver anledning til visse betragtninger. For det første vil en nedbringelse af de omkostninger, der er forbundet med reduktion af udledningen, give et tiltrængt pusterum i de nationale budgetter, som medlemsstaterne for tiden kæmper med at få til at balancere. For det andet er udledningen af drivhusgasser faldet markant på grund af lavkonjunkturen, om end den kan forventes at stige igen i takt med, at krisen overvindes og produktionen stiger. Det vil betyde, at omkostningerne ved at reducere udledningen igen vil stige. For det tredje er det tvivlsomt, om dette er det rette tidspunkt til at hæve målet, eftersom et sådant skridt vil medføre en ny forhøjelse af reduktionsomkostningerne, hvilket, netop som vi er ved at forlade lavkonjunkturen, vil støde på stor og forståelig modstand i forretningsverdenen.

Hvad er Kommissionens reaktion på disse betragtninger?

 
  
MPphoto
 

  Connie Hedegaard, medlem af Kommissionen. – (EN) Jeg lover, at jeg meget snart vil begynde at svare, fordi det dokument, som spørgeren henviser til, ikke er et dokument, som Kommissionen har vedtaget, og dets frigivelse var ikke godkendt, men senere i denne måned agter Kommissionen at vedtage meddelelsen til Rådet og Parlamentet, hvori fordelene og omkostningerne ved at hæve EU's mål for reduktion af udledningen af drivhusgasser til 30 % vurderes.

Rådet for miljø anmodede faktisk om denne meddelelse i sine konklusioner af 15. marts i år. Så det er overflødigt at sige, at vi har haft meget kort tid, men det er efter vores mening en vigtig debat. Bagefter vil der naturligvis være mange detaljer, som vi skal undersøge nærmere. Denne meddelelse vil i overensstemmelse med ETS-direktivet indeholde en analyse af situationen i energiintensive sektorer, hvor der i lyset af resultatet af København er konstateret en risiko for CO2-lækage.

Jeg vil dog sige én ting meget klart. Kommissionen agter ikke at træffe beslutningen om at gå op på 30 % dagen efter fremlæggelsen af meddelelsen. Den er kun ét skridt for at sikre, at vi har et meget informeret beslutningsgrundlag, når vi skal drøfte disse reduktionsmål. Det er formålet med dette – at give os analysen, omkostningerne, tallene og beregningerne, så vi kan have en informeret debat. Jeg håber virkelig, at Parlamentet også vil deltage i denne debat.

 
  
MPphoto
 

  Zbigniew Ziobro, spørger. – (PL) I henhold til dokumentet vil en øget reduktion af udledningen af drivhusgasser i Central- og Østeuropa være af grundlæggende betydning for opnåelsen af det nye mål. Det er sandt, at Kommissionen bemærker, at sådanne foranstaltninger kræver betydelige finansielle udgifter, men den ønsker at finde disse midler i strukturfondene for disse lande. Det ville med andre ord kræve en omdirigering af midler, som er øremærket til andre formål, herunder navnlig mindskelse af uligheder i udviklingen og levestandarden i disse lande i forhold til andre EU-medlemsstater, og ville f.eks. ske på bekostning af udviklingen af vejinfrastrukturen i landene i Central- og Østeuropa.

 
  
MPphoto
 

  Connie Hedegaard, medlem af Kommissionen. – (EN) Jeg håber, at spørgeren vil respektere, at jeg ikke kan gå i detaljer med ét udkast af mange, som er blevet lækket. Det ville ikke være passende, hvis jeg gjorde det.

Under min høring i Parlamentet sagde jeg, at vi skal være omhyggelige, at vi – når vi bruger EU-penge til andre formål – også skal sikre, at disse andre projekter – f.eks. infrastruktur – klimasikres. Jeg tror dog ikke, at nogen i denne fase kan give et nøjagtigt svar på, hvordan vi kan gøre det, hvis vi hæver målet for reduktion til 30 % inden 2020. Vi forsøger i stedet at fremlægge en analyse, og vi opfordrer bl.a. medlemmerne af Parlamentet og Rådet til at deltage i debatten.

 
  
MPphoto
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D).(RO) Vi stemte i dag om indstillingen om omarbejdningen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. Dette er kun begyndelsen af en ny proces, hvor vi rent faktisk kan reducere bygningers udledninger og energiforbrug betydeligt. Som min kollega også har sagt, mangler vi stadig penge. Jeg håber, vi har Deres støtte til en betydelig stigning til bevillingerne fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til forbedring af energieffektiviteten i boliger og også til oprettelsen af en fond fra 2014 til forbedring af energieffektiviteten i industrien.

 
  
MPphoto
 

  Chris Davies (ALDE). – (EN) Illustrerer det oprindelige spørgsmål ikke omfanget af det problem, De står over for i denne forbindelse, fru kommissær? Mange medlemmer af Parlamentet og mange regeringer, som er repræsenteret i Rådet, accepterer simpelthen ikke behovet for omgående handling for at bekæmpe klimaændring. Det er nemt for dem at tilslutte sig hellige beslutninger på et tidspunkt med økonomisk velstand, men nu, hvor det ikke længere er tilfældet, er de tilbageholdende med at tilslutte sig praktiske foranstaltninger. Bør De ikke tage fat om problemet med fornægtelse af klimaændringer, hvis De skal øge vores ambitioner?

 
  
MPphoto
 

  Connie Hedegaard, medlem af Kommissionen. – (EN) Jeg vil for det første gerne se nærmere på det, som De i dag har vedtaget om energieffektivitet i bygninger. Der er mange måder at forbedre indsatsen på det område.

Der er også nogle alternative finansielle modeller, som kan bruges, så det bliver interessant for dem, der er ansvarlige for vedligeholdelsen af bygninger, at gøre dem mere energieffektive. Der er mange måder at gøre det på – som ikke nødvendigvis kræver penge – og det vil jeg med glæde se nærmere på.

Jeg er helt enig med spørgeren i, at ét af de områder, hvor vi kan gøre meget mere i Europa, er på området for bygningers energieffektivitet. Der er et enormt potentiale der, og det er dumt, at vi bruger en masse energi, som ingen af os i virkeligheden har gavn af, fordi vi ikke bruger den effektivt nok.

Som svar til Chris Davies og med hensyn til personer, der benægter klimaændringerne, vil jeg sige, at jeg forsøger at tage fat om det, når jeg møder det. Trods alle drøftelserne – og navnlig i Det Forenede Kongerige er der en enorm debat om det i forbindelse med East Anglia, og selv om IPCC burde være bedre til at korrigere fejl, når de finder dem – har jeg til dato ikke set noget, der reelt går imod forskernes hovedkonklusioner, nemlig at vi skal løse problemet, og at vi skal tage det seriøst.

Der er mange andre grunde – hvilket klimaskeptikere bør være enige i – til, at det er så vigtigt at gøre noget ved energieffektiviteten og energiteknologierne. Hvis Europa ikke er ambitiøst på dette område, er jeg bange for, at vi vil miste dette århundredes voksende markeder til vores konkurrenter. Hvis vi gør noget, risikerer vi ikke at miste arbejdspladser som følge af CO2-lækage. Jeg er bange for, at vi risikerer at miste rigtig mange arbejdspladser, hvis vi er for tøvende i de kommende år. Det glæder mig, at den nye britiske regering tilsyneladende ønsker at være ambitiøs på klimaområdet. Det er meget vigtigt for os alle.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Spørgsmål nr. 18 af Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (H-0220/10)

Om: Kommissionens foranstaltninger inden for ophavsret

I artikel 118 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsættes Unionens beføjelser inden for regulering af intellektuel ophavsret på følgende måde: "som led i det indre markeds oprettelse eller funktion fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger vedrørende indførelse af europæiske beskyttelsesbeviser for at sikre en ensartet beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i Unionen samt indførelse af centraliserede tilladelses-, koordinations- og kontrolordninger på EU-niveau".

Manglen på en ensartet juridisk inden ophavsrettigheder for hele Den Europæiske Union er en betydelig forhindring for udvikling af det indre marked for de varer, som er omfattet af disse rettigheder.

Kan Kommissionen oplyse, hvilke initiativer den agter at tage inden for ophavsrettigheder i henhold til EUF-traktatens artikel 118?

 
  
MPphoto
 

  Michel Barnier, medlem af Kommissionen. – (FR) Jeg vil først takke fru Geringer de Oedenberg for hendes spørgsmål. Det vedrører selve kernen i den aktuelle debat om ophavsret og internettet.

Alt for ofte fremstilles ophavsret desværre som en hindring for gennemførelsen af et indre digitalt marked. Det er efter min mening unfair. Ophavsret giver skaberen mulighed for at sælge det, han har skabt, og garanterer ham et afkast af hans investering. Det gælder endvidere ikke kun på det kulturelle område, hvilket fru Geringer de Oedenberg udmærket er klar over. Det gælder også inden for industrien, udvikling og industriel innovation – et afkast af investeringen, som derefter sætter skaberen i stand til at skabe andre værker og nyt indhold. Denne økonomiske model, som understøtter ophavsret, har eksisteret i mange hundrede år, men rettighedsforvaltningen har udviklet sig naturligt med teknologier, radio, tv, kabel, satellit og nu internettet. Hver gang har vi takket være nye teknologier kunnet skifte til nye økonomiske modeller, der har ændret brugen og kommercialiseringen af ophavsret.

I stedet for at foreslå radikale ændringer på området for ophavsret vil jeg beskytte selve frembringelsen, samtidig med at jeg søger efter en retlig ramme, der kan understøtte udviklingen af nye økonomiske modeller. Det bekendtgjorde jeg, da jeg deltog i Deres møde den 13. januar, og det er netop det princip, der danner grundlaget for mit arbejde. Det er endvidere den rolle, jeg forudser for Dem som europæisk lovgiver. Den digitale dagsorden, som Kommissionen vedtog den 19. maj efter dynamisk tilskyndelse fra min kollega og ven, fru Kroes, indeholder min køreplan, som omfatter ophavsret og internettet.

I år vil jeg desuden iværksætte tre initiativer på dette område. For det første et forslag til et rammedirektiv om kollektiv forvaltning af ophavsret. Idéen er her for det første at sætte kollektive forvaltningsselskaber i stand til at organisere sig på en bedre måde med henblik på at tilbyde nye internettjenester, som f.eks. "made-to-measure directories" eller "one-stop shops". På den anden side er målet også at tilpasse reglerne om forvaltning, gennemsigtighed og tilsyn med kollektive forvaltningsselskaber, så der opnås mere gennemsigtige ordninger for prisfastsættelse og afkast for medlemmerne af kollektive forvaltningsselskaber.

For det andet et direktiv om forældreløse værker. Formålet er her at skabe den nødvendige retssikkerhed med henblik på at støtte indsatsen for at digitalisere vores kulturarv. Jeg tænker her på en europæisk definition af forældreløse værker.

For det tredje vil jeg fremlægge en grønbog om audiovisuelt indhold og internettet. Her er det et spørgsmål om at analysere betingelserne for indførelsen af nye tjenester for bestillings-tv. I 2011 skyder vi en dialog i gang med forskellige berørte parter inden for områder, der har betydning for indførelsen af nye og forbedrede indholdstjenester på internettet, så vi kan finde frem til, hvordan vi skal præcisere de eksisterende regler. Idéen er at se, hvilken rolle teknologien kan spille i indsatsen for at identificere og betale for digitalt indhold, identificere problemstillingerne i forbindelse med de digitale medier og finde frem til, hvordan vi mere effektivt kan bekæmpe den sorte økonomi i forbindelse med piratkopiering på internettet. Min metode er ganske enkel: Jeg vil lytte til de forskellige berørte parter, samtidig med at jeg fremsætter forslag til foranstaltninger i Parlamentet. Jeg ønsker et Europa, der understøtter udviklingen af nye økonomiske modeller. Jeg har på forhånd ikke fastlagt, hvilken type intervention der er behov for – lovgivningsmæssig eller andet. Jeg er heller ikke dogmatisk eller blåøjet med hensyn til chancerne for at finde løsninger, der kan passe til alle. Jeg vil dog gerne bruge denne nye proces for genopretningen af det indre marked og den digitale dagsorden – som hr. Monti for resten omtaler i sin rapport – til at udvikle en reel økonomisk politik for den kulturelle sektor i Europa.

 
  
MPphoto
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, spørger. – (PL) Jeg glæder mig over Kommissionens initiativer. Jeg har et supplerende spørgsmål vedrørende grønbogen fra 2008 med titlen "Ophavsret i videnøkonomien", hvori Kommissionen erkender, at det nuværende system med valgfrie undtagelser til ophavsret, som blev fastlagt ved direktivet fra 2001, ikke opfylder sit formål, eller at det med andre ord ikke fremmer udgivelsen af ophavsretligt beskyttede værker og ikke afspejler en balance mellem forfatteres rettigheder og rettighederne for de mennesker, der bruger deres værker.

Det vigtige er endvidere, at obligatoriske undtagelser til ophavsret er særdeles nødvendige for biblioteker, for at gøre værker tilgængelige for blinde og for offentliggørelse af forældreløse værker. Jeg vil gerne spørge, hvilke initiativer Kommissionen agter at fremlægge i nær fremtid med hensyn til disse undtagelser til ophavsret?

 
  
MPphoto
 

  Michel Barnier, medlem af Kommissionen. – (FR) De har også spurgt mig, fru Geringer de Oedenberg, hvilket jeg gerne vil bekræfte, om, hvordan Kommissionen vil handle. De ønsker, at Kommissionen fremsætter en udtalelse om anvendelsen af traktatens artikel 118. Jeg kan her bekræfte, at det ikke er den tilgang, som vi har valgt. Vores foretrukne tilgang er at skabe en lovgivningsramme til fordel for paneuropæiske ophavsretlicenser. Dette er en pragmatisk tilgang, der vil sætte os i stand til at opnå de ønskede resultater på en mere effektiv måde end ved indførelsen af en ny unik og centraliseret ophavsret. Jeg vil desuden sige, at denne grønbog er meget vigtig og skal sætte os i stand til at stille mange spørgsmål og bringe idéer på banen. Jeg tænker navnlig på spørgsmålet om synshæmmede.

De undrer Dem over, at vi ikke er mere ambitiøse med hensyn til oprettelsen af en fælles europæisk ophavsret. Den største hindring for indførelsen af en EU-ophavsret er, at den absolut skulle gå forud for national ophavsret for at være effektiv. EU-ophavsretten skulle med andre ord have forrang frem for national ophavsret, hvilket helt ærlig forekommer en vanskelig sag at sælge – både kulturelt og politisk. Selv om medlemsstaterne accepterede en sådan tilgang, ville den have en ret begrænset indvirkning, fordi den ikke kunne finde anvendelse på gamle værker. Den kunne kun finde anvendelse på værker, der er skabt for nylig. Den nye ophavsret ville derfor ikke gælde for alle allerede eksisterende musikkompositioner.

Jeg sagde også, hvorfor jeg ønskede at arbejde på et direktiv vedrørende forældreløse værker. Inden jeg når frem til den endelige ordlyd af dette direktivforslag, vil jeg omhyggeligt høre de medlemmer af Parlamentet, herunder spørgeren, der er mest engagerede i dette spørgsmål.

 
  
MPphoto
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Jeg vil gerne spørge Dem, om De agter at revidere direktivet om ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet. Jeg spørger om det, fordi vi har brug for retlig sikkerhed. Undtagelser er desværre blevet fortolket på forskellige måder i forskellige lande, hvilket har betydet, at der er truffet forskellige afgørelser om den samme sag i forskellige medlemsstater. Derfor vil det efter min mening være nyttigt, hvis vi gennemfører en revision, navnlig i lyset af den nye Lissabontraktat.

 
  
MPphoto
 

  Michel Barnier, medlem af Kommissionen. – (FR) For at besvare Deres spørgsmål meget klart, fru Ţicău, har vi i øjeblikket ikke planer om at ændre kataloget af undtagelser i direktivet fra 2001. Vi har vedtaget en tilgang, som efter min mening er pragmatisk og progressiv, og som omfatter de tre initiativer, jeg nævnte vedrørende kollektiv forvaltning, forældreløse værker og grønbogen, og det er derfor inden for disse rammer, at vi vil håndtere de betænkeligheder, De nævner. Vi agter dog ikke at ændre kataloget af undtagelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Spørgsmål nr. 19 af Alan Kelly (H-0190/10)

Om: EU's kort over statsstøtte

Er Kommissionen åben for at foretage en gennemgribende revision af EU's kort over statsstøtte for perioden 2007-2013?

Der gennemføres ganske vist en revision i år, men er det korrekt, at denne revision kun åbner mulighed for at "bytte" regioner i medlemsstaterne, og ikke for at omklassificere regionerne med henblik på at afspejle den nye virkelighed efter finanskrisen?

Det nuværende kort over statsstøtte blev aftalt på grundlag af statistiske data fra 2006. Økonomien i EU er væsentligt ændret siden da. Er Kommissionen enig i, at dette er en svaghed ved det nuværende kort, og hvordan har den i sinde at rette op på dette?

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. Almunia har bedt mig besvare dette spørgsmål.

For at sikre kontinuitet i det regionale udviklingsarbejde besluttede Kommissionen i 2006, at den liste over regioner, som medlemsstaterne havde udpeget som en del af regionalstøttekortene, skulle gælde i hele perioden fra 2007 til 2013. Kommissionen anerkendte dog i sine retningslinjer for national regionalstøtte, at der kunne opstå situationer, hvor justeringer kunne blive nødvendige, og medlemsstaterne fik derfor, jf. punkt 104 i retningslinjerne, mulighed for at fortsætte til en midtvejsevaluering af regionalstøttekort med hensyn til regioner, der er omfattet af artikel 107, stk. 3, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Tre ud af 17 medlemsstater, som er berørt af midtvejsevalueringen, valgte at udnytte denne mulighed. Under midtvejsevalueringen kan medlemsstaterne erstatte op til halvdelen af regionerne, som i øjeblikket er berettiget til regional støtte, med nyudpegede regioner. Under visse betingelser er det også muligt at øge støttegraderne til regioner, der allerede er udpeget i det oprindelige regionalstøttekort. Som en del af midtvejsevalueringen vurderes de nyudpegede regioners ret til støtte og de mulige stigninger i støttegrader på grundlag af gennemsnittet af Eurostats data for de seneste år, hvad angår BNP pr. indbygger og arbejdsløshed i den relevante NUTS 3-region. Dette vil hjælpe med at sikre, at regional investeringsstøtte målrettes mod økonomisk udvikling i regioner, der er dårligt stillede i forhold til det nationale gennemsnit.

Den kendsgerning, at kun tre af de medlemsstater, der er berørt af midtvejsevalueringen, har valgt at meddele ændringer af regionalstøttekortene, viser, at de fleste medlemsstater finder, at den økonomiske krise ikke i betydelig grad påvirker det sæt af regioner, der har brug for udviklingsstøtte.

 
  
MPphoto
 

  Alan Kelly, spørger. – (EN) Tak for Deres svar. Det er overraskende, at kun tre medlemsstater rent faktisk har ansøgt. Det er utroligt.

Jeg kommer fra en region, hvor vi har mistet tusindvis af arbejdspladser: Dell – 3 000 arbejdspladser, og så sent som i dag er der mistet 800 arbejdspladser i medicinalkoncernen Pfizer, heraf 300 i mit område, som er det sydlige Irland, og som har bruttosubventionsækvivalent på 0 %. Vores regering har ansøgt igen, og jeg håber, at dette vil ændre sig, fordi regeringen ikke kan gennemføre reelt aktive foranstaltninger fra statslig side for at tiltrække større virksomheder, hvis det ikke sker. Det er efter min mening et stort tilbageskridt, og det skal ændres. Jeg sætter derfor min lid til, at Kommissionen vælger en anden strategi, fordi statsstøttekortet efter min mening er forældet.

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Det kan bestemt lyde mærkeligt, som spørgeren siger, at kun tre medlemsstater har anmodet om denne midtvejsevaluering. Det er dog kun tilfældet i henhold til de tal, vi havde i morges.

Mange medlemsstater og regioner er naturligvis blevet alvorligt ramt af den økonomiske krise, men nogle medlemsstater mener måske, at der er andre måder og andre midler til at løse dette, fordi kun meget få har anmodet om denne evaluering. 17 medlemsstater fik muligheden, men kun tre valgte at benytte den.

Jeg tror, at spørgeren er enig med mig i, at det grundlæggende formål med det langsigtede program naturligvis er at sikre kontinuitet for regionerne og støtte den langsigtede planlægning. Krisen kan naturligvis håndteres med andre midler end dette, men jeg er sikker på, at kommissær Almunia vil drøfte dette med Dem ved en senere lejlighed.

 
  
MPphoto
 
 

Anden del

  Formanden. – Spørgsmål nr. 20 af Bernd Posselt (H-0179/10)

Om: Politisamarbejde mellem EU og Ukraine

Hvordan udvikler det grænseoverskridende politisamarbejde sig mellem EU og dets vigtigste naboland mod øst, Ukraine, og hvilke skridt agter Kommissionen at tage for at intensivere samarbejdet?

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Tak for Deres spørgsmål om et meget vigtigt emne, hr. Posselt! Grænseoverskridende politisamarbejde med lande, der er naboer til EU, hører primært ind under medlemsstaternes kompetence. EU støtter dog det bilaterale samarbejde mellem medlemsstaterne og Ukraine – hovedsagelig gennem Europols aktiviteter. Den 4. december 2009 blev der indgået en aftale om strategisk samarbejde mellem Europol og Ukraine, som vil gøre det muligt at koordinere indsatsen for at bekæmpe international organiseret og alvorlig kriminalitet og terror. Den strategiske aftale tillader dog ikke udveksling af personoplysninger om mistænkte. Sådanne oplysninger kan kun udveksles med lande, der har indgået en operationel aftale med Europol. Inden en sådan aftale kan indgås med Ukraine, skal Ukraine have vedtaget en lov om beskyttelse af personoplysninger og ratificeret Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med automatisk databehandling af personoplysninger og den tilhørende protokol.

Dette er en del af Kommissionens bredere prioritet med henblik på at få Ukraine til at indføre en ordning for beskyttelse af personoplysninger, som er i overensstemmelse med europæiske standarder. Det ville gøre det muligt at oprette et uafhængigt datatilsyn, som kunne få teknisk støtte og ekspertbistand fra EU. EU støtter også det finansielle politisamarbejde med Ukraine gennem et venskabsprojekt, som skal øge kapaciteten for det ukrainske politi og EU-grænsebistandsmissionen (EUBAM). Sidste år støttede EUBAM i samarbejde med Frontex gennem OLAF og det sydøsteuropæiske samarbejdsinitiativ den fælles grænsekontroloperation Nikoniy med det formål at forbedre samarbejdet mellem det ukrainske og moldoviske politi i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet og ureglementeret migration.

 
  
MPphoto
 

  Bernd Posselt, spørger.(DE) Jeg vil blot spørge, hvordan situationen er med hensyn til at støtte politiuddannelse og styrke myndighederne for retlige og indre anliggender i Ukraine. Gennemføres dette som et fokusområde inden for rammerne af det østlige partnerskab, og er Kommissionen og Det Europæiske Politiakademi også involveret? Eller finder det kun sted på medlemsstatsniveau?

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Vi er naturligvis i løbende dialog med Ukraine om dette spørgsmål. Min kollega, kommissær Štefan Füle, har fremlagt en samarbejdsmodel, og jeg er i høj grad involveret i den. Den omfatter indre anliggender med det formål at undersøge, hvordan vi kan hjælpe de ukrainske myndigheder med at udvikle dette område, og hvordan vi kan uddybe vores samarbejde yderligere. Dette vil også blive berørt på et møde med de ukrainske myndigheder om et par uger.

Der er ingen planer om politisamarbejde og -uddannelse som sådan i den umiddelbare fremtid, men det kan naturligvis drøftes, når Ukraine har gennemført de nødvendige reformer. Vi er åbne over for et samarbejde med dem. De er en vigtig nabo. Vi har meget til fælles. Vi har fælles udfordringer, hvad angår grænseoverskridende kriminalitet, så det ville være godt for os alle, hvis vi kunne uddybe samarbejdet. Ukrainerne skal naturligvis forbedre sig, men vi er der og er parate til at hjælpe dem, så vil vi se, hvad det fører til på lang sigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Spørgsmål nr. 21 af Georgios Papanikolaou (H-0184/10)

Om: Eksplosivt voksende kriminalitet i Europa

Der er sket en drastisk stigning i kriminaliteten og volden i de europæiske samfund, som det fremgår af de data fra Eurostat, der blev offentliggjort for få måneder siden. Eftersom den økonomiske krise hænger umiddelbart sammen med, at disse fænomener tiltager, forekommer kriminalitet og vold særlig hyppigt i de lande, der har de største økonomiske problemer.

Agter kommissionen at tage dristigere initiativer til et mere effektivt samarbejde med medlemsstaterne med henblik på såvel forebyggelse som bekæmpelse af kriminaliteten i de europæiske samfund under hensyntagen til nødvendigheden af at beskytte de europæiske borgeres personlige frihed?

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Den seneste udgave af Eurostats statistikker vedrørende kriminalitet og strafferetlig behandling deraf, som er offentliggjort, er dateret den 29. maj. De omhandler perioden 1998-2007 og viser ikke den stigning, som spørgeren beskriver. Kommissionen anerkender dog, at organiseret kriminalitet er en trussel mod borgerne og økonomien i hele EU.

Kommissionen har forpligtet sig til at fremsætte relevante forslag og til at gennemføre foranstaltninger med henblik på at forebygge og bekæmpe forskellige former for kriminelle aktiviteter – både organiserede og andre. Derfor indgår disse målsætninger i Stockholmprogrammets omfattende ramme for EU's politiske indsats på områderne for borgere, retfærdighed, sikkerhed og indvandring for de næste fem år. For nylig vedtog Kommissionen Stockholmhandlingsplanen, og jeg mener, at min kollega, næstformand Reding, var her for blot en halv time siden for at fremlægge og drøfte den på plenarmødet.

Inden udgangen af indeværende år vil Kommissionen endvidere fremlægge en meddelelse om den interne sikkerhedsstrategi, og den vil indeholde konkrete forslag og trusselsvurderinger for de kommende fem år. Organiseret kriminalitet vil naturligvis være omfattet af den.

Fælles trusler kræver et fælles svar, så fælles værktøjer skal bruges effektivt af alle medlemsstater, offentlige myndigheder og private organisationer. Lad mig nævne tre typer kriminalitet, der i sandhed er europæiske, og som også har en international dimension: menneskehandel, it-kriminalitet og identitetstyveri. Kommissionen er fast besluttet på at styrke samarbejdet om dette og udarbejder i øjeblikket operationelle og lovgivningsmæssige forslag herom. Det vil vi gøre i samarbejde med medlemsstaterne, Parlamentet, ngo'er og den private sektor.

Koordinering af dialog og operationer er nøgleord for fremtiden. Deling af bedste praksis, standarder, retningslinjer, udvikling af uddannelse og forskning skal øge den gensidige effektivitet og forståelse. Samarbejdet med kandidat- og tredjelande er vigtigt, hvis vi skal håndtere kriminalitet effektivt.

Jeg vil understrege, at en ambitiøs tilgang i beslutningsprocessen afhænger af medlemsstaternes politiske vilje. Den effektive gennemførelse af de vedtagne foranstaltninger afhænger af de nationale ressourcer, der tildeles indsatsen for at opfylde målsætningerne. Kommissionen kan støtte medlemsstaterne gennem finansielle programmer med henblik på at samarbejde på europæisk plan.

Som De alle ved, tilfører Lissabontraktaten Parlamentet nye kompetencer på dette område, og jeg vil understrege Deres ansvar og vigtige rolle i forbindelse med udviklingen af sikkerhed i EU.

 
  
MPphoto
 

  Gay Mitchell (PPE). – (EN) Jeg takker kommissæren for hendes svar. Jeg var ordfører for Parlamentets betænkning om Den Europæiske Centralbank sidste år, og et af de punkter, jeg rejste, var den betydelige stigning i brugen af 500 eurosedler, og jeg tror også 200 eurosedler, men navnlig 500 eurosedler. Jeg nævnte muligheden for, at de blev brugt til hvidvaskning af penge, til kriminelle formål. Jeg kan nu fra Det Forenede Kongerige forstå, at der er reel bekymring for dette.

Må jeg opfordre kommissæren til at drøfte de betænkeligheder, jeg har nævnt, med Den Europæiske Centralbank for at undersøge, hvem der bruger så store mængder 500 eurosedler? Jeg må sige, at der må være en rimelig mistanke om skatteunddragelse eller måske andre kriminelle aktiviteter.

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Jeg takker spørgeren for denne information. Jeg vil bestemt undersøge sagen og se, om der kan spores et mønster i dette. I øjeblikket kan jeg ikke besvare dette, men jeg vil undersøge sagen og takker Dem for at foreslå dette.

 
  
MPphoto
 

  Georgios Papanikolaou, spørger. – (EL) Tak for Deres svar, fru kommissær! De var informativ og ærlig i netop dette svar med hensyn til den dato, De har data indtil, med andre ord indtil 2007. Jeg stillede Dem dette spørgsmål den 6. april 2010 og den 5. maj 2010. Som De ved, mistede tre mennesker på tragisk og meningsløs vis livet under græske borgeres fredelige demonstrationer for at få en bedre fremtid.

Jeg vil gentage spørgsmålet for at få et mere konkret svar. Planlægger Kommissionen mere systematiske indgreb og konkrete henstillinger til medlemsstater om disse spørgsmål? Agter De at indsamle data om disse spørgsmål på en mere direkte og hurtig måde, eftersom problemet tilsyneladende bliver værre og værre i flere medlemsstater, navnlig i denne tid?

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Kommissionen – og jeg – beklager dybt de tre menneskers dødsfald under de nylige optøjer, som spørgeren beskriver. Det er altid en tragedie, når uskyldige mennesker rammes af sådanne problemer. Vi beklager det dybt, og vores tanker går til deres familie.

Som De siger, skal vi løbende opdatere vores statistikker, og Eurostat undersøger dette. Vi vil forhåbentlig snart kunne få en bedre vurdering. Vi planlægger i øjeblikket ingen initiativer i denne retning. Disse forbrydelser og disse dødsfald er frygtelige, men Kommissionens kompetence er begrænset til grænseoverskridende kriminalitet og til fremme af samarbejdet mellem nationale myndigheder og europæiske myndigheder. I øjeblikket planlægges der ingen initiativer i den henseende.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Spørgsmål nr. 22 af Pavel Poc (H-0185/10)

Om: EU's fælles visumpolitik

Ifølge artikel 77, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæisk Unions funktionsmåde og den heraf afledte ret, navnlig Rådets forordning (EF) nr. 539/2001(1) af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (med senere ændringer), er medlemsstaterne forpligtet til at anvende en fælles visumpolitik på gensidige vilkår.

Forstår Kommissionen begrebet "fælles visumpolitik", således at der udelukkende skal fastlægges ensartede visumregler for EU's medlemsstater over for tredjelande? Eller indebærer omtalte artikel i traktaten om Den Europæiske Union, ud over at visumpolitikken reguleres over for tredjelande, også en forpligtelse for Kommissionen og EU's medlemsstater til at bestræbe sig på at sikre de samme visumbetingelser for EU's medlemsstater i tredjelande?

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) EU's visumpolitik er harmoniseret, og det er en fælles politik. Den er baseret på tre retsakter, som gælder for medlemsstaterne, nemlig forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, dernæst fællesskabskodeksen for visa, der omhandler alle procedurer og betingelser for udstedelse af Schengenvisa til kortvarige ophold, og endelig forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa. Disse regler gælder for statsborgere fra alle tredjelande, som er underlagt visumpligt.

Ved den første forordning, jeg nævnte, fastlægges en liste over tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af et visum, når de krydser ydre grænser. Det er den såkaldte "negativliste". Der er også positivlisten, som er de statsborgere, der er fritaget fra dette krav på grundlag af forskellige kriterier, og herunder er bl.a. gensidighed et grundlæggende princip. Denne forordning gælder for alle EU's medlemsstater med undtagelse af Det Forenede Kongerige og Irland og gælder også for Island, Norge og Schweiz.

I overensstemmelse med princippet om gensidighed finder EU, at et tredjeland, hvis statsborgere er fritaget fra visumkravet ved indrejse til EU's medlemsstater, skal tilbyde EU-borgere gensidig behandling ved at fritage dem for visumkravet, når de rejser til det pågældende land. Når et tredjeland på positivlisten fastholder eller indfører visumpligt for statsborgere fra en, to eller flere medlemsstater, finder gensidighedsmekanismen anvendelse. Det er rammen for de foranstaltninger, Kommissionen kan iværksætte for at sikre, at der igen kan rejses uden visum fra tredjelandet. Hvis det ikke er muligt, kan Kommissionen foreslå modforanstaltninger mod den midlertidige genindførelse af visumkravet for statsborgere fra det pågældende tredjeland.

Dette system har vist sig at være ganske effektivt, hvilket fremgår af rapporten om gensidighed, som beskriver de foranstaltninger, Kommissionen har iværksat. Under denne gensidighedsmekanisme, som har været i kraft siden 2005, gav medlemsstaterne meddelelse om 75 tilfælde af ensidig indførelse af visumpligt i forbindelse med 13 tredjelande på positivlisten. Siden da er gensidighed blevet etableret med de fleste af disse 13 lande, herunder f.eks. Japan, Panama, Singapore, Australien, Uruguay og Costa Rica, og for nylig afsluttede Kommissionen forhandlingerne om visumfritagelse med Brasilien, og den vil i nær fremtid blive forelagt Parlamentet og Rådet.

Visse medlemsstater har stadig problemer med ensidig visumpligt over for USA og Canada, og det er noget, som vi altid nævner for disse lande.

Mekanismen finder ikke anvendelse, hvis et tredjeland på negativlisten fastholder eller indfører visumpligt for statsborgere fra en eller flere medlemsstater alene, eller hvis tredjelandet anvender forskellige betingelser for statsborgere fra forskellige medlemsstaterne. Fællesskabets regelværk indeholder ingen regler for sådanne tilfælde og omhandler ikke en specifik mekanisme, så det er meget vanskeligt for EU at gribe ind.

 
  
MPphoto
 

  Pavel Poc, spørger. – (CS) Hvis Kommissionen er garant for den fælles visumpolitik, og hvis denne politik primært er baseret på princippet om gensidighed, hvor længe agter Kommissionen så helt konkret at blive ved med at tolerere den hidtil usete, asymmetriske visumordning, som et tredjeland, Canada, har indført mod en EU-medlemsstat, Tjekkiet?

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Jeg er naturligvis bekendt med det tilfælde, som De henviser til, og Kommissionen har i høj grad været involveret i sagen.

De canadiske myndigheder har oprettet et kontor i Prag – det er en betingelse, som vi pålagde dem – og de er også i gang med at udforme en køreplan for genindførelsen af visumfritagelse. Vi har haft flere møder på højt niveau med deltagelse af Canada, Tjekkiet og Kommissionen med henblik på at skitsere de skridt, der skal tages. Canadierne har sagt, at de vil ændre loven, og at de meget snart vil forelægge den for deres parlament med henblik på at ændre den. Vi er i dialog med dem og med de tjekkiske myndigheder med henblik på at sikre, at dialogen fortsætter, at der er en konstruktiv atmosfære, og at vi kan nærme os en løsning på problemet. Medlemsstaterne vil drøfte det igen på Rådets møde i juni.

Jeg beklager, at denne konflikt endnu ikke er løst, men jeg kan forsikre spørgeren, at vi sammen med vores tjekkiske kolleger forsøger at finde en løsning så hurtigt som muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Spørgsmål nr. 23 af Nikolaos Chountis (H-0205/10)

Om: Uløste spørgsmål vedrørende EU's og Tyrkiets fælles erklæring af 5. november 2009

Kan Kommissionen svare på følgende spørgsmål i betragtning af

den fælles erklæring, der blev udarbejdet den 5. november 2009 af Atalay, den tyrkiske indenrigsminister, Barrot, næstformand i Kommissionen, og Billström, formand for Rådet, og navnlig punkt 3 heri, der omhandler genoptagelsen af de officielle forhandlinger om indgåelsen af en aftale om at genindlede forbindelserne mellem Tyrkiet og EU, samt punkt 5, hvoraf det fremgår, at der på teknisk niveau er indgået en aftale mellem Tyrkiet og Frontex;

svaret på mit spørgsmål H- 0431/09, som Malmström, formand for Rådet, gav på Europa-Parlamentets plenarmøde den 16. december 2009;

den konstante chikane, som de tyrkiske luftvåben udøver mod Frontex' luftfartøjer:

Hvor langt er man nået med de forhandlinger, der omtales i punkt 3 i den fælles erklæring? Er de igangværende drøftelser med Frontex endt i en blindgyde? Har chikanen på Frontex' luftfartøjer noget at gøre med, at Tyrkiet afviser formelt at anerkende EU's grænser i Det Ægæiske Hav?

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Jeg har et stramt program i dag! Jeg vil gerne minde om, at vi tidligere har haft vanskelige forhandlinger med Tyrkiet allerede med mandatet i 2002, men for nylig har vi oplevet rigtig mange positive tiltag. Sidste år opfordrede Rådet i sin konklusion om illegal indvandring til en acceleration af forhandlingerne med Tyrkiet, og min forgænger, hr. Barrot, besøgte – også sidste år – Tyrkiet sammen med den svenske minister Billström. Der blev på det tidspunkt fremsat en fælles erklæring om at fortsætte arbejdet.

Siden da er der sket fremskridt. Der har været adskillige samtaler i løbet af vinteren, og vi er nu meget tæt på enighed i forhandlingerne om en tilbagetagelsesaftale med Tyrkiet.

Kommissionen har tillid til, at aftaleteksten er afbalanceret og afspejler vores behov, samtidig med at den tager hensyn til Tyrkiets betænkeligheder. Vi arbejder for at færdiggøre denne tekst så hurtigt som muligt, og vi er i løbende kontakt med de tyrkiske myndigheder.

Målet er at færdiggøre den og rapportere resultatet af forhandlingerne på Rådets møde i juni. Vi vil til fulde holde Parlamentet orienteret, da det vil blive bedt om at give sit samtykke til indgåelsen af aftalen.

Med hensyn til Frontex er der ingen formel sammenhæng mellem forhandlingen af arbejdsordning og tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet. Når det er sagt, træffer Kommissionen de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre overordnet overensstemmelse, hvis begge aftaler omhandler lignende forhold.

Kommissionen kan ikke kommentere afgrænsningen eller grænserne for en bestemt medlemsstat, da sådanne spørgsmål alene hører ind under medlemsstaternes ansvar og de gældende bestemmelser i international lovgivning. Vi opfordrer Frontex og værtsmedlemsstaten til at sikre, at der gives tilstrækkelig information til tilstødende tredjelande om opstillingen af aktiver, som f.eks. flyanlæg, tæt på grænsen, inden en fælles operation indledes.

 
  
MPphoto
 

  Nikolaos Chountis, spørger. – (EL) Problemet med at give et klart svar på en kæde af lignende spørgsmål har fået mig til at indse, at disse forhandlinger under alle omstændigheder er vanskelige, og det bekræfter efter min mening, at adskillige politiske spørgsmål, som rejses af den tyrkiske side, gør det vanskeligt at afslutte forhandlingerne.

Jeg ville være taknemmelig, hvis De ville orientere os, så snart disse forhandlinger er afsluttet. Jeg vil også gerne sige følgende: Under den tyrkiske premierministers nylige besøg i Grækenland, Athen, blev der underskrevet en protokol, et samarbejdsmemorandum med Grækenland om ulovlig indvandring. Jeg vil gerne spørge Dem om følgende: Kan dette memorandum, denne tilbagetagelsesaftale mellem Grækenland og Tyrkiet erstatte den aftale, som forhandles mellem EU og Tyrkiet?

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Uden at kende det præcise indhold af aftalen mellem Tyrkiet og Grækenland tror jeg, at den illustrerer den konstruktive indstilling, som findes hos de græske myndigheder på den ene side og de tyrkiske myndigheder på den anden.

Der gennemføres en parallel forhandling med Tyrkiet. Vi er, som jeg sagde, meget tæt på at afslutte disse forhandlinger. Der har hersket en meget konstruktiv atmosfære, og det viser efter min mening nødvendigheden af, at EU opnår dette, og også den tyrkiske sides interesse i at opnå en aftale om tilbagetagelse med os. Dette vil naturligvis være til gavn for alle.

 
  
MPphoto
 

  Georgios Papanikolaou (PPE). – (EL) Fru kommissær! I andre svar, vi har modtaget, har De udtrykkeligt sagt, at Frontex forhandler med Tyrkiet om tekniske spørgsmål. Det kan jeg forstå. De fortalte os for nylig i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, da De ajourførte os om forhold inden for Deres portefølje, at der var skred i forhandlingerne om den endelige aftale med Tyrkiet om ulovlig indvandring, og at den nærmede sig sin afslutning, som De sagde i dag.

Bør denne aftale mellem EU og Tyrkiet ikke også omhandle Frontex? Er Frontex ikke en særdeles vigtig faktor for bekæmpelsen af ulovlig indvandring? Jeg ved ikke, hvor meget De kan fortælle os om indholdet i forhandlingerne, men fordrer almindelig sund fornuft ikke, at vi på dette punkt medtager bestemmelser om Frontex' operationer og foranstaltninger?

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Jeg havde lejlighed til at tale med Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender sidste mandag, og jeg gentager, hvad jeg sagde dengang, nemlig, at der sker fremskridt i forhandlingerne med Tyrkiet.

Med hensyn til Frontex og Tyrkiets grænsekontrol er de nået frem til en indledende aftale om et udkast til en arbejdsordning på teknisk niveau. Begge parter deltager i drøftelser, og i øjeblikket afventer Frontex svar fra Tyrkiet, så forhandlingerne kan fortsættes. Frontex er en vigtig aktør i denne forbindelse, men vi skal først og fremmest indgå aftalen og derefter fortsætte med parallelle drøftelser med Frontex. Jeg er enig i, at der er rigelig plads til samarbejde her.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Spørgsmål nr. 24 af Sarah Ludford (H-0236/10)

Om: EU's terrorbekæmpelsespolitikker og CIA's overførsler

Forskellige udviklinger i den seneste tid har givet flere oplysninger om medlemsstaternes medvirken i USA's overførselsprogram. Det fremgår af en fælles FN-undersøgelse, at nogle EU-medlemsstater har indgået hemmelige aftaler og deltaget i aktiviteter vedrørende CIA's overførselsprogram og hemmelige fængsler(2).

På baggrund af disse talrige overtrædelser i de seneste 8 år begået af medlemsstaterne og i lyset af Kommissionens foreslåede meddelelse om status over terrorbekæmpelsespolitikker kan Kommissionen berette om de særlige foranstaltninger, den agter at træffe for at sikre, at EU's terrorbekæmpelsespolitikker kan forhindre sådanne overtrædelser i fremtiden?

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Tak for Deres spørgsmål, Sarah Ludford! Som De er bekendt med, har dette min store interesse, og vi har også tidligere samarbejdet om dette. Jeg behøver ikke sige, at frihed og sikkerhed følges ad, og at respekt for grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet er kernen i EU's tilgang til terrorbekæmpelse. Foranstaltninger til terrorbekæmpelse skal altid gennemføres inden for rammerne af fuld respekt for grundlæggende rettigheder, og EU skal foregå med et godt eksempel i den henseende.

Dette er ikke kun et juridisk krav, men også en central forudsætning for vores troværdighed og legitimitet og for fremme af gensidig tillid mellem de nationale myndigheder og tilliden blandt offentligheden generelt. Kommissionen agter derfor fortsat at følge en tilgang til terrorbekæmpelse, som søger at kombinere operationel og retlig effektivitet og gennemførlighed med et klart løfte om respekt for de grundlæggende rettigheder.

De fremgangsmåder, der betegnes som overførsler og hemmelige fængsler, er krænkelser af menneskerettighederne. Kommissionen har altid understreget dette, og det er op til de berørte medlemsstater at indlede eller fortsætte dybdegående, uafhængige og upartiske undersøgelser med henblik på at finde frem til sandheden. Dette er en positiv forpligtelse, der følger af den europæiske menneskerettighedskonvention, med henblik på at fastlægge ansvarsområder og give ofrene mulighed for at opnå kompensation. Vi har fra Kommissionens side opfordret Polen og Rumænien til at gennemføre undersøgelser af påstande om eksistensen af hemmelige fængsler, og det glæder os, at Polen indledte undersøgelserne i Polen i marts 2008.

Kommissionen har også skrevet til de litauiske myndigheder og hilst deres proaktive holdning i forbindelse med igangsættelse af undersøgelser velkommen. Med hensyn til debatten om overførselsflyvninger og dens betydning for EU's luftfartspolitik udnytter Kommissionen sine erfaringer fra meddelelsen om civil- og forretningsluftfart fra januar 2008. Det fælles europæiske luftrum, som trådte i kraft sidste januar, omhandler yderligere foranstaltninger til overvågning af flys faktiske bevægelser, og vi vil fortsat nøje overvåge dette – inden for vores beføjelser naturligvis.

I 2008 fremlagde Kommissionen omfattende faktuelle oplysninger i sit offentlige arbejdsdokument om terror og grundlæggende rettigheder. Dette er en syntese af svarene fra medlemsstaterne på spørgsmålet om strafferet, forvaltningsret, retspleje og grundlæggende rettigheder i kampen mod terror. Alle medlemsstaterne har besvaret spørgeskemaet, og Kommissionen er i øjeblikket ved at udarbejde en oversigt over de vigtigste EU-foranstaltninger og politiske initiativer, der er iværksat på området for terrorbekæmpelse indtil Lissabontraktatens ikrafttræden.

Den terrorbekæmpelsespolitik, der føres på nationalt plan af medlemsstaterne eller deltagelsen i CIA's overførselsprogram, vurderes ikke specifikt i den forbindelse, men det er tydeligt, hvad Kommissionen mener om dette, og vi vil fortsat følge udviklingen i medlemsstaterne, herunder retlige spørgsmål vedrørende antiterrorforanstaltninger, der bringes for nationale domstole, og udnytte erfaringerne fra bæredygtige politikker på EU-plan.

 
  
MPphoto
 

  Sarah Ludford, spørger. – (EN) Udtrykket "en politiker, der nu forsvarer, hvad hun før har angrebet" har vist aldrig været mere passende, og jeg har altid glædet mig over at samarbejde med Dem om disse spørgsmål, kommissær Malmström.

Deres bemærkning er ret opmuntrende, idet den signalerer en vis forstærkning af den overvågning og de mekanismer, som Kommissionen vil have til rådighed i fremtiden, men faktum er, at fortiden også eksisterer. Medlemsstater deltog i CIA's ulovlige overførsler, tortur og forsvindinger, og der var manglende overvågning og ansvarlighed. Der var meget retorik om menneskerettigheder – ligesom nu – men der er en stor kløft mellem retorik og virkelighed. Alle er stadig ikke blevet draget til ansvar.

Er der ting, som Kommissionen i sin egenskab af traktaternes vogter kan komme i tanke om, som stadig kan gøres for at forsøge at sikre, at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser i fremtiden, og så vi stadig kan få gennemført en undersøgelse – herunder forhåbentlig en forskriftsmæssig offentlig undersøgelse under den nye regering i Det Forenede Kongerige – med henblik på at sikre, at vi ved alt om, hvad der skete i fortiden, og hvad der gik galt?

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Parlamentets arbejde i denne forbindelse har været særdeles vigtigt, idet det har kastet lys over overførselsprogrammet og vist, hvad der er sket. Det har skabt momentum, men også et stærkt offentligt ønske om at finde frem til sandheden. Som jeg sagde, har Kommissionen opfordret og tilskyndet til udførlige og dybdegående undersøgelser i de berørte lande og vil fortsat følge op og sikre, at disse også gennemføres. Forslaget om det fælles europæiske luftrum skal hjælpe os med at overvåge dette yderligere.

Vi vil holde øje med dette og vil fortsat skubbe på for at opnå klarhed. Der er desuden ikke meget konkret, som Kommissionen kan gøre, men vi er glade for at arbejde sammen med Parlamentet og fortsat skubbe på for at opnå klarhed og sikre, at dette ikke er noget, som bliver en del af den europæiske politik mod terror.

 
  
MPphoto
 

  Janusz Władysław Zemke (S&D). – (PL) Jeg vil gerne anmode Dem, fru Malmström, om information om et forhold, der efter min mening er vigtigt. Kampen mod terror – og vi ved naturligvis alle, at vi skal bekæmpe terror – kræver, at de europæiske lande samarbejder med hinanden. I den forbindelse har jeg følgende spørgsmål: Har De observeret en øget tendens fra EU-medlemsstaternes side med hensyn til samarbejde, og er der også en øget tendens til indbyrdes udveksling af de forskellige og meget vigtige typer informationer, der er nødvendige for at bekæmpe terror? Har der været positive ændringer i den henseende?

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Kampen mod terror er naturligvis et centralt element i EU's politik. De primære foranstaltninger træffes af de nationale tjenester, politimyndigheder og politikere. EU kan støtte disse initiativer, vi kan skabe en vis retlig ramme, og vi kan sikre, at chartret om grundlæggende rettigheder overholdes. Vi har ydet finansiel støtte til ofre, og vi kan tilskynde til yderligere samarbejde.

Min fornemmelse er, at medlemsstaterne samarbejder i betydelig grad. Der er naturligvis stadig det meget følsomme spørgsmål om deling af efterretningsoplysninger. Det er baseret på tillid – eller nogle gange mangel på tillid. Dette skal forbedres, og det kan kun ske via harmonisering og ved at sikre, at vores EU-systemer fuldt ud respekterer retsstatsprincippet, og at de er troværdige. Dette er et område, hvor EU kan hjælpe. I Stockholmprogrammet og i de forudgående forhandlinger var der en klar vilje fra medlemsstaternes side til at styrke samarbejdet – med hinanden, i EU, men også med tredjelande – med det formål at bekæmpe terror. Det skal naturligvis altid ske med fuld respekt for grundlæggende rettigheder, og CIA's overførselsprogram er ikke en del af det.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Da de vedrører samme emne, behandler vi under ét:

Spørgsmål nr. 25 af Marian Harkin (H-0188/10)

Om: Iværksættere og SMV'er

Kan Kommissionen i lyset af den kommende SMV-uge (25. maj-1. juni 2010) og uddelingen af de europæiske iværksætterpriser (31. maj) give en opdatering af gennemførelsen af "Small Business Act", navnlig med hensyn til foranstaltninger vedrørende iværksætteres investeringsberedskab, der har til formål at fremme deres adgang til finansiering og reducere de administrative byrder, og især redegøre for initiativer og politiske beslutninger fra medlemsstaterne rettet mod at hjælpe SMV'erne med at tackle de problemer, som hæmmer deres udvikling?

Spørgsmål nr. 26 af Jim Higgins (H-0198/10)

Om: SME'er

Agter Kommissionen at indføre foranstaltninger for at hjælpe de eksisterende SMV'er, der kæmper for deres overlevelse i hele EU? Og agter Kommissionen at indføre en særlig ordning for at hjælpe unge iværksættere, der forsøger at etablere nye vellykkede SMV'er i Unionen og dermed reducere EU's afhængighed af direkte udenlandske investeringer til industrifremme?

Spørgsmål nr. 27 af Gay Mitchell (H-0213/10)

Om: SMV'er og jobskabelse

Det er almindelig anerkendt, at små og mellemstore virksomheder er nøglen til at mindske arbejdsløsheden i Europa, og dog har de en uforholdsmæssig stor administrativ byrde, når man sammenligner med større virksomheder på grund af stordriftsfordele. Hvis hver SMV kunne skabe et job i morgen, ville det have en enorm positiv virkning på beskæftigelsestallet.

Hvad gør Kommissionen for at fremme jobskabelse via SMV'er f.eks. ved hjælp af administrative reformer og investering? Hvilke mål har Kommissionen fastlagt, og hvordan agter den at holde øje med disse mål?

Spørgsmål nr. 28 af Liam Aylward (H-0225/10)

Om: Den europæiske SMV-uge

I næste uge er det den europæiske SMV-uge. Formålet med den er at fremme iværksætterkultur, innovation og konkurrencedygtighed og at informere om det arbejde, Den Europæiske Union og de offentlige myndigheder på alle niveauer gør for at støtte og finansiere mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.

Den største udfordring for små og mellemstore virksomheder er i øjeblikket at sikre kapital og finansiering. Der er mange små virksomheder, små familievirksomheder og nyetablerede virksomheder, som har haft stor succes, men nu er sårbare, fordi de ikke kan sikre kapital. Hvad kan der gøres på europæisk plan for at løse dette problem?

Spørgsmål nr. 29 af Brian Crowley (H-0234/10)

Om: Foranstaltninger til nedbringelse af de administrative omkostninger for SMV'er

Kan Kommissionen oplyse, hvilke foranstaltninger den har taget eller agter at tage for at nedbringe omfanget af unødvendige administrative omkostninger for små og mellemstore virksomheder i Den Europæiske Union?

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Hr. formand! Må jeg bede Dem tage Deres nye liberale hat på og præcisere, hvilke spørgsmål der faktisk besvares? Vil spørgsmål 33 i tredje del blive besvaret? Vi forsøger alle at deltage i flere møder. Hvis De kunne præcisere, hvilke spørgsmål der besvares, vil det være nyttigt.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg tror, det er meget usandsynligt, at vi vil nå til spørgsmål 33. Hvis De venter på det, ville jeg ikke gøre det.

Hr. Tajani vil give ét samlet svar, og derefter vil jeg give spørgerne – og andre medlemmer – mulighed for at stille et supplerende spørgsmål.

Jeg vil understrege, at vi skal være færdige kl. 20.30, fordi personalet og tolkene skal have noget at spise, inden mødet genoptages kl. 21.00.

 
  
MPphoto
 

  Antonio Tajani, næstformand i Kommissionen. – (IT) Jeg har nu to års erfaring i min nye kapacitet. Små og mellemstore virksomheder er fortsat en prioritet for den nye Kommission, som er overbevist om behovet for at gøre alt for at forhindre, at den finansielle krise bliver en social krise, der hovedsagelig vil berøre de små og mellemstore virksomheder og deres ansatte.

Siden vedtagelsen af Small Business Act i 2008 er der sket betydeligt fremskridt. Kommissionen har vedtaget fem lovgivningsforslag vedrørende Small Business Act, hvoraf to allerede er blevet gennemført: gruppefritagelsesforordningen om statsstøtte og direktivet om en reduktion af momssatserne. De øvrige tre, direktivet om forsinket betaling, direktivet om momsfakturering og forordningen om en statut for det europæiske private selskab, er stadig under behandling i Parlamentet og Rådet.

Kommissionen har også igangsat de krævede ikkelovgivningsmæssige handlinger. Der er indført en "SMV-test" over hele linjen for konsekvensanalyser med henblik på at forbedre kvaliteten af lovgivning. Som eksempel kan nævnes direktivet om forsinket betaling og fritagelse af mikrovirksomheder fra regnskabskrav.

Medlemsstaterne har også udvist et stærkt politisk ønske om at gennemføre Small Business Act. De har f.eks. indført SMV-testen som en del af de nationale beslutningsprocesser, og små og mellemstore virksomheder var blandt de primære modtagere af støtte under de foranstaltninger, som medlemsstaterne vedtog inden for rammerne af det europæiske genopretningsprogram med det formål at håndtere krisen. Oprettelsen og forlængelsen af lån og garantier til små og mellemstore virksomheder var f.eks. blandt de foranstaltninger, som blev vedtaget for at forbedre adgangen til finansiering.

De valgte metoder og de opnåede resultater varierer dog fra medlemsstat til medlemsstat, og vi skal derfor fortsat arbejde med gennemførelsen af Small Business Act på nationalt plan. Det er derfor efter min mening afgørende, at vi fortsætter den igangsatte indsats og sikrer, at principperne og de anbefalede foranstaltninger gennemføres på både europæisk og nationalt niveau.

Politikken til fordel for små og mellemstore virksomheder understøttes fuldt ud af EU 2020-strategien, er en integreret del af mange planlagte fyrtårnsinitiativer og vil blive underlagt et specifikt sundhedstjek, når strategien gennemføres i medlemsstaterne. I en af de 10 supplerende retningslinjer, som Kommissionen har foreslået, opfordres medlemsstaterne til at gennemføre en række foranstaltninger for små og mellemstore virksomheder i overensstemmelse med principperne i Small Business Act.

I næste fase skal det sikres, at medlemsstaterne gennemfører disse foranstaltninger i deres nationale reformprogrammer. Inden udgangen af dette år vil vi have gennemført en tilbundsgående undersøgelse af gennemførelsen af retsakten med det formål at måle det opnåede fremskridt og identificere nye foranstaltninger, der også omhandler EU 2020-prioriteringerne. De primære indsatsområder vil omfatte forbedring af adgangen til kredit og innovation, stimulering af iværksætterånden og fremme af de små og mellemstore virksomheders internationalisering. Små og mellemstore virksomheder, navnlig de virksomheder, der administreres af unge iværksættere, vil være blandt de primære støttemodtagere under disse nye initiativer.

Kommissionen har på baggrund af de vanskeligheder, som små og mellemstore virksomheder i øjeblikket oplever, når de forsøger at få adgang til finansiering, nøje fulgt udviklingen i sektoren og har samarbejdet med navnlig Den Europæiske Centralbank med det formål at gennemføre regelmæssige undersøgelser af situationen.

Kommissionen har også udformet en række programmer, der yder finansiel støtte med henblik på at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at få adgang til den kapital, de skal bruge for at udvikle deres aktiviteter. Programmet for konkurrenceevne og innovation omhandler f.eks. en række finansielle instrumenter, der er udviklet sammen med Den Europæiske Investeringsfond, som skaber incitamenter for risikovillige operationer og lånegarantier til virksomheder. Jeremieprogrammet, som finansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, tilbyder en lang række specifikke finansielle produkter, som har til formål at udvikle de små og mellemstore virksomheder i det europæiske område som helhed. Endelig er det nye europæiske mikrofinansieringsinstrument, et fælles initiativ mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank, specifikt målrettet som mikrovirksomheder, der har problemer med at fremskaffe ad hoc-finansiering.

Små og mellemstore virksomheders adgang til kredit er også blevet forbedret takket være en forøgelse af summen af kreditmuligheder, som Den Europæiske Investeringsbank kan yde til de banker i mellemleddet, der er ansvarlige for at fordele midlerne til de små og mellemstore virksomheder i form af lån. I 2009 ydede Den Europæiske Investeringsbank et samlet beløb på 13 mia. EUR til finansielle institutioner, dvs. en stigning på 55 % i forhold til året før. Jeg kan oplyse Dem, at mere end 75 % af de 21 mia. EUR, der blev ydet i 2008-2009, nåede frem til de små og mellemstore virksomheder, de var bestemt til, nemlig til 50 000 små og mellemstore virksomheder i hele EU.

For et par dage siden afholdt Kommissionen desuden en konference på højt niveau, hvor banker, venturekapitalfonde samt små og mellemstore virksomheder mødtes. På mødet deltog også repræsentanter for Parlamentet. Vi havde på mødet lejlighed til at undersøge den aktuelle markedssituation og undersøge nye idéer og strategier, som kan bruges til at forbedre adgangen til finansiering for små og mellemstore virksomheder. Det var en vigtig lejlighed til at drøfte mulige foranstaltninger, der kan iværksættes for at hjælpe virksomheder og fastholde genopretningen og den økonomiske vækst.

En af de foranstaltninger, der blev truffet beslutning om, var oprettelsen af et permanent diskussionsforum med finansielle institutioner, venturekapitalfonde og repræsentanter for små og mellemstore virksomheder. Kvartalsmøder vil blive afholdt med Kommissionen som formand. Konklusionerne fra dette forum skal udgøre første fase i en strategi, der har til formål at udarbejde en handlingsplan, som skal sikre adgang til kredit og kapital for små og mellemstore virksomheder i EU.

Endelig vil jeg benytte denne forhandling til at oplyse Parlamentet om, at der som et led i den første europæiske SMV-uge vil afholdt mere end 1 200 nationale, regionale og lokale arrangementer med fokus på en række problemer, der vedrører denne sektor. Den europæiske SMV-uge vil finde sted fra den 25. maj til den 1. juni – samtidig med ceremonien for European Enterprise Awards 2010, der afholdes den 31. maj i Madrid.

Med alt dette vil jeg over for Dem bekræfte mit personlige engagement i indsatsen for at sikre beskæftigelsen i EU gennem støtte til de små og mellemstore virksomheder. Den nødvendige omstrukturering af den private masseindustri vil resultere i tab af arbejdspladser, og vi kan kun styrke beskæftigelsen, hvis vi udvikler de små og mellemstore virksomheder, som udgør rygraden i den europæiske økonomi.

 
  
MPphoto
 

  Marian Harkin, spørger. – (EN) Jeg vil lykønske Kommissionen med det opnåede fremskridt. Men De betegnede adgangen til kapital som et af de største problemer, og De nævnte Den Europæiske Investeringsbank. Den har fordelt midler til irske banker, som de skulle formidle videre til små og mellemstore virksomheder. Et betydeligt beløb formidles dog ikke videre primært som følge af manglende overensstemmelse mellem de små og mellemstore virksomheders behov – forskellige former for refinansiering – og Den Europæiske Investeringsbanks målsætning, som er penge til mellemlangsigtet investering. Jeg vil derfor spørge Dem, om De er enig i, at der skal iværksættes foranstaltninger for små og mellemstore virksomheder, der har brug for refinansiering, og hvilken rolle Kommissionen kan spille. Vil De endvidere gå ind for en form for virksomhedsgarantiordning svarende til ordningen i Det Forenede Kongerige?

 
  
MPphoto
 

  Jim Higgins, spørger. – (GA) Jeg er helt enig med Kommissionen i, at små og mellemstore virksomheder er meget vigtige – ikke kun på grund af det antal arbejdspladser, de skaber, men også fordi de er mere stabile end store virksomheder, der kommer ind og ikke har nogen form for loyalitet over for regionen eller landet.

Jeg mener ligesom min kollega, Marian Harkin, at manglende finansiering i øjeblikket er den største hindring, hvilket Kommissionen også har nævnt. Desuden er der er også alt for meget bureaukrati.

 
  
MPphoto
 

  Gay Mitchell, spørger. – (EN) Jeg vil gerne spørge kommissæren, om han vil se på de indirekte finansieringsaspekter af de problemer, som de små og mellemstore virksomheder oplever.

Jeg ved ikke, hvordan det er i Deres land, men i mit land findes der ikke længere sådan noget som en bankdirektør. Vi giver penge til bankerne, men bankerne vurderer ikke kunderne ud fra deres tidligere bedrifter, deres karakter eller deres kendskab til deres virksomhed. Vi kom ud i det uføre, vi befinder os i, fordi mennesker havde slået autopiloten til. Det har de til en vis grad stadig. Hvordan vinder man et valg? Med én stemme ad gangen. Hvis vi kan skabe én arbejdsplads i hver mindre virksomhed i Europa, kan vi sætte en stopper for beskæftigelseskrisen.

Jeg vil bede Dem rådføre Dem med Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Investeringsbank og forsøge at udnytte Deres indflydelse til at komme tilbage til traditionelle bankdirektører, der samarbejder med små og mellemstore virksomheder og hjælper dem med at udvikle deres virksomheder. Det vil sikre et afkast.

 
  
MPphoto
 

  Liam Aylward (ALDE). – (EN) Det indlysende spørgsmål er, om Kommissionen rent faktisk mener, at SMV-ugen kan opfylde sit formål. Jeg vil gerne spørge Kommissionen, hvilken handling der kan iværksættes for at sikre, at EU og medlemsstaterne skaber et miljø, hvor iværksættere og familievirksomheder kan overleve, udvikle og trives, og hvor iværksættere belønnes og ikke hindres, hvilket ofte er tilfældet i det nuværende økonomiske klima?

 
  
MPphoto
 

  Antonio Tajani, næstformand i Kommissionen. – (IT) Jeg vil sige det kort. Jeg er enig med bemærkningerne fra alle de medlemmer af Parlamentet, der har talt under denne forhandling.

Hvad angår Den Europæiske Investeringsbank, tog jeg straks efter min udnævnelse til kommissær med ansvar for erhvervs- og virksomhedspolitik initiativ til et møde med formand Maystadt, hvor jeg opfordrede ham til at yde det beløb på 30 mia. EUR fra Den Europæiske Investeringsbank, der var afsat til at hjælpe små og mellemstore virksomheder. Det er, hvad jeg lovede Parlamentet under min høring, inden jeg fik betroet hvervet som kommissær med ansvar for erhvervs- og virksomhedspolitik.

For at fortsætte, så var formandens svar ganske positivt. Han fortalte mig, at omkring 6-7 mia. EUR af de afsatte 30 mia. EUR havde nået den tiltænkte destination. Jeg opfordrede formanden til at fremskynde leveringstiden.

Der er også et problem med bankerne i vores område – et punkt, som den sidste taler nævnte – fordi det europæiske banksystem er meget forskelligartet. Ikke alle banker er ens. Nogle banker deltager i finansiel spekulation, men vi har heldigvis stadig et banknetværk, hvor direktøren kender den virksomhedsejer, som anmoder om kredit, og derfor kan have tillid til ham, og hvor bankdirektøren også ved, at de penge, han investerer, geninvesteres i banken, og at det, der skete i USA, ikke vil ske her.

Det møde, jeg afholdt for et par dage siden, hvor mange af Deres kolleger i Parlamentet deltog, var netop rettet mod dette, nemlig at udvikle en strategi. Derfor sagde jeg, at vi har oprettet et forum, som senere vil føre til en handlingsplan for sikring af kredit.

Målet er, at vores små og mellemstore virksomheder skal være konkurrencedygtige. For at de kan være konkurrencedygtige, skal der være innovation, men innovation er umulig, hvis midler ikke øremærkes til dette formål. Derfor ønsker jeg først og fremmest at inddrage bankerne – også de banker, der giver kredit. Mange af dem har forpligtet sig til at gøre det i fremtiden. Vi iværksætter stærke foranstaltninger med incitamenter fra Kommissionen, som inddrager banker og finansielle operatører samt Den Europæiske Investeringsbank, som sendte to næstformænd til at deltage i drøftelserne. Formålet med denne indsats er at opfylde i det mindste nogle af disse målsætninger, idet det er en kendsgerning, at de små og mellemstore virksomheder i dag repræsenterer det bedste instrument til at komme ud af krisen og – som jeg sagde indledningsvis – til at forhindre, at den økonomiske og finansielle krise udvikler sig til en social krise.

De kan regne med mit fulde engagement i indsatsen for at forsvare, beskytte og støtte de små og mellemstore virksomheder – og det gælder også de finansielle aspekter – i håbet om, at de vil kunne vokse, og at nye virksomheder vil dukke op, fordi vores mål er det samme som altid. Med en markedsøkonomi, som sikrer, at de små og mellemstore virksomheder til stadighed kan forbedre deres konkurrencedygtighed, kan vi skabe en egentlig ægte socialpolitik i overensstemmelse med Lissabontraktaten.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg beklager over for kollegerne, at spørgetiden må forkortes en del, fordi den forrige forhandling overskred tiden med 25 minutter.

Spørgsmål, der ikke er blevet besvaret på grund af tidsmangel, vil blive besvaret skriftligt (se bilag).

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 20.30 og genoptaget kl. 21.00)

 
  
  

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

 
  

(1) EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1.
(2)http://www2.ohchr.org/english/bodies/hrcouncil/docs/13session/A-HRC-13-42.pdf.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik