Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/2679(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

B7-0264/2010

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 19/05/2010 - 6.9
CRE 19/05/2010 - 6.9
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0182

Forhandlinger
Onsdag den 19. maj 2010 - Strasbourg EUT-udgave

7. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
  

***

 
  
MPphoto
 

  Bernd Posselt (PPE).(DE) Hr. formand! Jeg nærer stor agtelse for Dem og Deres mødeledelse, men i dag er jeg nødt til at protestere. De har givet ordet til mange medlemmer, herunder to gange til Hr. Lehne, hr. Gollnisch og hr. Fox. Jeg bad også om ordet til forretningsordenen vedrørende mødekalenderen, og det vedrører et vigtigt spørgsmål. Jeg vil bede Dem om at kontrollere, om ændringsforslag 4 var antageligt. Jeg ved, at vi forkastede ændringsforslaget, men det er et principielt spørgsmål. I traktaten tales der ikke om 12 mødeperioder om året, men om 12 månedlige mødeperioder om året. I det ændringsforslag, hr. Fox stillede, forsøgte man at samle mødeperioderne i august og september på en uge. Det er ikke en september I og en september II mødeperiode, men en august og en september mødeperiode. Jeg vil gerne have klarlagt, om det er lovligt.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Hr. Posselt! Sagen er, at vi allerede har stemt om det spørgsmål, og derfor kan vi ikke tage det op igen. Men jeg kan ikke desto mindre forsikre Dem om, at vi omhyggeligt har set på alle ændringsforslagene til mødekalenderen.

 
  
MPphoto
 

  Carl Schlyter (Verts/ALE).(EN) Hr. formand! Kommissæren kom med en redegørelse lige før afstemningen om thrombin-spørgsmålet. Kunne De bede ham om at give os de statistiske data, der ligger til grund for hans erklæring om, at det er økonomisk fordelagtigt for forbrugerne, at man bruger billige kødstykker i bøflignende produkter i stedet for som i dag at bruge dem i pølser og andre produkter.

Jeg vil bede kommissæren om at fremlægge de statistiske beviser for, at det er økonomisk bedre for forbrugerne, for indtil videre er det ikke bevist. Kommissæren foretog ligeledes en sammenligning med hakkekød, men vi ved, at hygiejnestandarderne for hakkekød ikke er de samme som for forarbejdede kødprodukter, så derfor stiller jeg mig tvivlende over for korrektheden af kommissærens udtalelser. Hvis han gav Parlamentet forkerte oplysninger lige før afstemningen, ville det være en alvorlig fejl. Jeg vil anmode Dem om at skrive et brev til kommissæren, hvori De beder ham om at begrunde disse erklæringer.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Hr. Schlyter! Vi beskæftiger os ikke med det spørgsmål nu. Vi er ved stemmeforklaringer. Vi er nået til stemmeforklaringer vedrørende ændringsbudgettet.

 
  
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Vladimír Maňka (A7-0158/2010)

 
  
MPphoto
 

  Hynek Fajmon (ECR). (CS) Hr. formand! Jeg stemte imod Vladimír Maňkas betænkning om EU-budgettet for indeværende år. På et tidspunkt med økonomisk krise, hvor det er nødvendigt at begrænse de offentlige udgifter, kan jeg ikke være enig i, at Parlamentet går i den stik modsatte retning og kraftigt øger udgifterne.

Jeg er ikke enig i, at Parlamentet ansætter yderligere 150 personer, og jeg er heller ikke enig i, at medlemmerne af Parlamentet skal have flere nye midler til deres assistenter ud over det, vi allerede får. I henhold til Maňka-betænkningen skal medlemmerne af Parlamentet have 1 500 EUR ekstra pr. måned oven i de ekstra 1 500 EUR pr. måned, som de får i henhold til Trüpel-betænkningen, som blev vedtaget i går.

Det kommer til at koste skatteborgerne yderligere 13,4 mio. EUR om året. Medlemmerne af Parlamentet er allerede genstand for offentlighedens kritik på grund af de store beløb i offentlige penge, som de modtager. En yderligere stigning vil blive modtaget med retfærdig vrede af offentligheden i Europa, og derfor støttede jeg ikke dette forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (S&D).(PL) Hr. formand! Til forskel fra den tidligere taler støttede jeg ændringsbudgettet. Det er ikke kun en regnskabsmæssig ændring. Ændringen giver god mening. Det skyldes vores nye funktion som Parlament, et organ, som har fået tildelt lovgivningsbeføjelser. Vælgerne forventer, at medlemmerne af Parlamentet kan ændre forslag fremlagt af Kommissionen, og at vi vil kunne ændre forslag forelagt af Rådet. Vi skal huske på, at de enkelte kommissærer har hundredvis af folk, der arbejder sammen med dem. Vi har kun en eller to personer til at hjælpe os. Det er altså ikke en besparelse, vi taler om her. Det er ganske enkelt en reaktion på en ny funktion, en ny rolle. Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Maňka, for en fremragende betænkning

 
  
  

Betænkning: Miroslav Mikolášik (A7-0106/2010)

 
  
MPphoto
 

  Kristian Vigenin (S&D).(BG) Hr. formand! Jeg støttede betænkningen om en handlingsplan for organtransplantation og betænkningen om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation. Men jeg vil gerne understrege, at der er store forskelle mellem medlemsstaterne i den henseende. Jeg håber derfor, at denne handlingsplan og betænkningen om kvalitet og sikkerhed kan bidrage til, at medlemsstaterne standardiserer deres kriterier, og at de bliver brugt som en rettesnor for fremtiden.

Jeg siger dette, fordi mit land, Bulgarien, har 35 gange færre donorer end Spanien. Problemerne ligger i hele kæden, lige fra information af borgerne til den faktiske transplantation og behandlingen efter transplantationen. Vi har ikke et net af donorfaciliteter. Vi har ikke tilstrækkeligt udstyr, og vi har ikke en pålidelig donordatabase. Bulgarien er ikke medlem af Eurotransplant, og vi kan heller ikke give behandling efter transplantationen. Vi har ikke afdelinger tilknyttet hospitaler, som udfører transplantationer.

Derfor håber jeg, at denne betænkning og Parlamentets beslutning vil sætte skub i tingene, og at dette direktiv gennemføres så hurtigt som muligt.

 
  
MPphoto
 

  Siiri Oviir (ALDE).(EN) Hr. formand! Jeg stemte også for denne betænkning, fordi den fastsætter ensartede og bindende krav til kvalitet og standarder for menneskelige organer til transplantation i alle medlemsstater. Derved sikres beskyttelsen af donorer og recipienter, samtidig med at samarbejdet mellem medlemsstaterne fremmes. Med denne betænkning har vi øget livskvaliteten for de mennesker – flere end 56 000 EU-borgere – som for øjeblikket venter på en organtransplantation.

 
  
MPphoto
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE).(LT) Hr. formand! Jeg stemte ligeledes for denne vigtige tekst om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation. Det ville være fremragende, hvis man oprettede et EU-dækkende organtransplantationssystem, som er klart og gennemsigtigt, og som kan sikre kvaliteten og sikkerheden på EU-niveau. Det er en af de vigtigste målsætninger. 56 000 mennesker venter på en donor, og denne mangel på organer til transplantation skaber også andre problemer som f.eks. kriminalitet og dermed forbundne problemer. Jeg mener derfor, at denne tekst vil bidrage til, at der oprettes et egnet system, der kan garantere sikre og pålidelige metoder til organtransplantation.

 
  
MPphoto
 

  Martin Kastler (PPE).(DE) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning, og jeg vil gerne takke hr. Mikolášik for det fremragende arbejde, han har udført. Det er en vigtig dag i dag, for vi har sikret, at der er konsekvente standarder og større sikkerhed for donorer og recipienter af organer. Jeg håber, at det også vil kunne forenkle samarbejdet mellem landene, og jeg er derfor glad for, at vi har vedtaget denne betænkning med stort flertal.

 
  
MPphoto
 

  Richard Howitt (S&D).(EN) Hr. formand! Jeg hilser denne betænkning velkommen sammen med de nye europæiske regler for organdonation. Hvis man dør i et andet EU-land, hvorfor skulle ens organ så ikke kunne bruges til at redde et liv? Hvis man har brug for en sjælden match fra et andet europæisk land, er det fornuftigt at gennemføre disse regler.

Selv om det ikke har været nævnt under forhandlingen, vil jeg gerne understrege min personlige støtte til et opt-out-system i stedet for et opt-in-system for organdonation. 80 % af de europæiske borgere siger, at de er for organdonation, men kun 12 % har organdonorkort. Den forskel skal mindskes.

Sidste år døde 25 mennesker i min valgkreds i det østlige England, fordi de var på organdonorventelisten, men ingen donor kunne findes i tide. På Addenbrooke’s- og Papworth-hospitalerne i min valgkreds har vi europæisk og global ekspertise inden for lunge- og hjertetransplantationer. Lad vores kirurger udføre deres arbejde. Lad vores patienter få behandling. Det er livets gave.

 
  
MPphoto
 

  Karin Kadenbach (S&D).(DE) Hr. formand! Jeg er fuldstændig enig med den foregående taler. Jeg er også taknemmelig for, at denne betænkning blev vedtaget i dag med stort flertal. Når vi hører, at 56 000 europæere for øjeblikket venter på et organ, der matcher, for at kunne føre et rimeligt eller godt liv eller simpelt hen bare overleve, er det klart, at det haster med at få ensartede og forbedrede standarder og at sørge for, at det er muligt for recipienter at få adgang til organer i hele Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Janusz Władysław Zemke (S&D).(PL) Hr. formand! Jeg var også for vedtagelsen af denne tekst, fordi det helt sikkert er et skridt i den rigtige retning. Men selv om jeg er enig i principperne og i, at vi skal se på donorernes og organernes kvalitet, vil jeg helt klart understrege, at dette kun er et første skridt i den rigtige retning. Hvis vi ønsker en større stigning i antallet af organdonorer, skal der føres en betydeligt bredere kampagne i EU, og der skal vedtages præventive og informative foranstaltninger. Hvis dette ikke følges op af en kampagne for donationer, forekommer det mig, at vi blot stopper halvvejs.

 
  
  

Parlamentets mødekalender 2011

 
  
MPphoto
 
 

  Seán Kelly (PPE).(EN) Hr. formand! Jeg vil først gratulere Dem med den måde, De håndterede dette vanskelige spørgsmål på i dag, med på høflig vis at forklare formandens fortolkning og med, at De holdt fast ved Deres synspunkt. Hvis De ikke havde gjort det, ville vi sandsynligvis stadige være her. Jeg siger ikke, at jeg er enig med Dem, men jeg er ikke kompetent nok til at udtale mig, så jeg godtog Deres fortolkning som den rene sandhed.

For det andet mener jeg, at hr. Salotto havde helt ret i, at det er nødvendigt med hurtigere og bedre tilgængelige ruter ind og ud af Strasbourg for medlemmerne og alle andre. Jeg vil ligeledes takke kvæstorerne, herunder min landsmand, Jim Higgings, og andre, som har arbejdet hårdt på at få sat Frankfurt-Hahn på lige fod med Frankfurt lufthavn og Strasbourg, når det gælder transport.

Til slut vil jeg gerne i forbindelse med hotelpriserne her i Strasbourg sige, at det ville være godt, hvis de var de samme i de uger, vi mødes i Parlamentet, som i de uger, hvor vi ikke mødes. Det ville alt sammen gøre Strasbourg mere attraktiv, fordi det er en smuk by. Jeg forstår, hvorfor vi er her, og når vi først er nået hertil, er vi lykkelige.

 
  
  

Betænkning: Miroslav Mikolášik (A7-0106/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE).(EN) Hr. formand! Jeg stemte for beslutningsforslaget om transplantation af menneskelige organer. Mange mennesker dør hver dag, fordi de lider af organsvigt, og fordi de ikke har adgang til organer. EU kan hjælpe patienter, der venter på organer, i hele Europa, og derved redde liv. Vi har brug for et velkoordineret system for organdonation og transplantation.

Jeg vil endnu en gang understrege et meget vigtigt punkt, og det er et politisk spørgsmål, nemlig spørgsmålet om frivillig og betalt donation af menneskelige organer. Rapporter fra Verdenssundhedsorganisationen og Europarådet indikerer, at folk i mange dele af verden får betalt store beløb for at donere et organ. Det forlyder, at folk endog dræbes, for at man kan få fat på deres organer. Det gælder f.eks. Falun Gong-udøvere i Kina.

Vi kender ligeledes til tilfælde i nogle lande, hvor den medicinske risiko for donoren er meget stor, og hvor transplantationen ofte foregår under meget dårlige medicinske forhold. Til slut vil jeg gerne takke alle dem, der tog initiativ til dette beslutningsforslag, som vi vedtog i dag, og jeg vil især gerne takke ordføreren, hr. Mikolášik.

 
  
  

Forslag til beslutning: Andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (thrombin fra kvæg og/eller svin) (B7-0264/2010)

 
  
MPphoto
 

  Anna Maria Corazza Bildt (PPE).(SV) Hr. formand! Jeg og andre svenske konservative stemte imod forslaget om at forbyde thrombin. I Kommissionens forslag foreslås tydelig mærkning af kød, der er blevet sammenbundet på denne måde, og det er ikke tilladt i restauranter og andre offentlige etablissementer, der serverer mad, da det er vanskeligt at give forbrugerne tydelige oplysninger sådanne steder.

Vi skal afdramatisere diskussionen om kødklister. Thrombin findes naturligt i alt kød. For at undgå thrombin ville det være nødvendigt helt at undgå at spise kød. Ifølge Kommissionens eksperter er thrombin ikke farligt for sundheden, og det er en viden, der er videnskabeligt begrundet.

Det vigtige er, at fødevaren er sikker, og at forbrugerne ikke vildledes. Pakningen skal indeholde korrekte oplysninger om thrombin, og mærkningen skal være tydelig.

Hvorfor skal vi forbyde thrombin? Hvis vi gør det, åbner vi en Pandoras æske. Skal politikerne virkelig styre maden? Hvor vil det ende? Der er ingen grund til at begrænse forbrugernes frihed og deres valgfrihed.

Jeg siger, at det nu må være nok med denne skræmmepolitik om mad, som ikke er farlig eller usund. Skærp mærkningsreglerne i stedet for at udstede forbud.

 
  
MPphoto
 

  Renate Sommer (PPE).(DE) Hr. formand! Hvis vi i dag vedtager beslutningsforslaget om at forbyde thrombin i fødevarer, betyder det simpelt hen at vi giver efter for offentligheden. Det er den rene populisme. Vi lever ikke op til vores ansvar, hvis vi ikke følger de videnskabelige beviser. Hvordan forholder det sig? Hvad er thrombin? Thrombin er et naturligt enzym. Det findes i blodet og derfor i kød. Vi har alle en masse thrombin i kroppen. Hvis vi forbyder det som fødevaretilsætningsstof, kan vi så fortsætte med at leve, eller skal vi langsomt bortskaffe os selv som farligt affald?

Vi skal naturligvis forhindre, at forbrugerne vildledes af produkter, der ser ud som andre produkter, og som er fremstillet til at se ud som andre produkter. Det kan vi gøre gennem mærkning og gennem den nye forordning om mærkning af levnedsmidler, som vi skal stemme om i juni. Vi har en række regler, der forhindrer vildledende reklame, og vi stiller også yderligere krav til mærkning af særlige produkter. Kommissionen har foreslået nøjagtig den samme løsning for mærkning af produkter, hvor thrombin bruges som klister. Jeg vil gerne understrege, at der et stort antal andre lignende enzymer, som ikke er forbudte, og som stadig bruges.

 
  
MPphoto
 
 

  Anja Weisgerber (PPE).(DE) Hr. formand! Forbrugerbeskyttelse er et meget vigtigt spørgsmål for mig, og jer er derfor imod, at man vildleder eller bedrager forbrugerne på nogen som helst måde. Derfor kæmper jeg f.eks. for bedre mærkning af fødevareefterligninger i forordningen om mærkning af levnedsmidler. Jeg opfordrer Rådet til at følge denne tilgang, som også støttes af Kommissionen.

Vi stemte i dag om sammensat kød. Sammensat kød er kød, som er klistret sammen, og som sælges som et kvalitetsprodukt. Efter min mening bør noget sådant ikke finde sted, især når forbrugerne ikke ved, hvad der foregår. Det var ikke let for mig at træffe min beslutning. Kommissionen har foreslået omfattende mærkningsregler, men forbrugerne kan stadig blive vildledt, fordi det er vanskeligt at bevise, at et produkt indeholder thrombin. Det betyder, at det måske bruges, men at det ikke er angivet på etiketten. Jeg mener derfor, at det ikke er nok med et mærkningskrav i dette tilfælde. Jeg har nu stemt for beslutningsforslaget og forbuddet mod thrombin.

 
  
  

Betænkning: Ramón Jáuregui Atondo (A7-0144/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Krisztina Morvai (NI). (HU) Hr. formand! I de sidste otte år har det postkommunistiske diktatur i Ungarn systematisk trådt ungarernes rettigheder under fode. Styret har bl.a. ulovligt opløst eller fået opløst alle gadedemonstrationer. Med hjælp fra næsten 100 fremragende advokater fra den nationale retsforsvarsinstans er der allerede opnået oprejsning ved de ungarske domstole for størstedelen af sagernes vedkommende, men der har været sager, som f.eks. den nu berømte Bukta-sag, der måtte forelægges for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

EU planlægger nu under dække af tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder at afvikle "Strasbourg"-systemet, som fungerer uden problemer for øjeblikket. Jeg opfordrer alle ungarske og europæiske menneskerettighedsorganisationer til at holde et vågent øje med denne proces og protestere mod ting som Atondo-betænkningen, som blev vedtaget i dag, og som, som jeg sagde, underminerer og afvikler det europæiske system til beskyttelse af menneskerettighederne. Det er Ungarns historiske ansvar at sørge for, at vi under det ungarske formandskab ikke fremskynder, men i stedet forhindrer denne farlige proces.

 
  
  

Forslag til beslutning: Andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (thrombin af kvæg og/eller svin) (B7-0264/2010)

 
  
MPphoto
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE).(LT) Hr. formand! Dette emne er ret følsomt og har givet anledning til megen diskussion i Parlamentet og naturligvis også i samfundet. Det er stadig min opfattelse, at det ikke er den rigtige løsning at forbyde visse produkter eller tilsætningsstoffer, og måske burde vi erkende, at det er forbrugerne, der har ret til at vælge – under forudsætning af at de er i besiddelse af fuldstændige oplysninger – hvad de ønsker at købe, og hvad de ønsker at spise. Men det ville på den anden side være ret vanskeligt at kontrollere processen. I vore dage, hvor folk er bevidste, og hvor det er let at få adgang til oplysninger, har vi endnu ikke kunnet finde formuleringer, som naturligvis skal være helt utvetydige, der er acceptable for samfundet, således at folk, når de køber et produkt, får de rigtige oplysninger og forstår, hvilke ingredienser produktet indeholder. Jeg mener derfor, at det er nødvendigt at høre samfundet mere, uddanne offentligheden og måske konsultere videnskabsfolkene yderligere.

 
  
MPphoto
 

  Martin Kastler (PPE).(DE) Hr. formand! Europas borgere har ret. De kan lide ærlige fødevarer, og de kan lide ærlige politikere.

Jeg har respekt for en sådan offentlig mening. Vi kan ikke blot ignorere den offentlige mening, og vi kan ikke blot affærdige den som populisme. For det er det ikke. Vi skal lytte til borgerne. Hvis borgerne og vælgerne mener, at rigtigt kød skal være rigtigt kød, og at det ikke skal bestå af stykker, som er klistret sammen, så skal vi sikre, at kød ikke kan forarbejdes på denne måde. Derfor stemte jeg imod anvendelsen af thrombin som kødklister.

 
  
MPphoto
 

  Karin Kadenbach (S&D).(DE) Hr. formand! Jeg stemte også for beslutningsforslaget om forbud mod anvendelse af thrombin som fødevaretilsætningsstof, for kommissærens argumenter overbeviste mig ikke. Vi ønsker ikke klisterkød i Europa. Selv om thrombin er et enzym, som ikke skader helbredet, må risikoen for bakterieinfektioner stige betydeligt, når vi bruger det til at sammenbinde kødstykker til ét stort stykke kød. På den anden side er den beslutning, der blev truffet i dag, helt klart til gavn for forbrugerne i Europa og imod industriens rent økonomiske interesser. Forbrugere, der ønsker en bøf, skal have en bøf og ikke et stykke kød, som er blevet klistret sammen. Det betyder, at vi skal opfordre Kommissionen til ikke at tillade anvendelsen af thrombin.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Hr. formand! Den aktuelle diskussion om den såkaldte klisterskinke viser, at nogle producenter ikke optræder ærligt over for forbrugerne. Jeg ønsker, at alle fødevarer bliver mærket på en sådan måde, at det ikke er muligt at vildlede forbrugerne. Hvis dette enzym bruges, skal forbrugerne kunne se, at det er indeholdt i produktet. Det er grundlaget for en effektiv og fair forbrugerbeskyttelse. Det er vores opgave at sikre, at den voksne forbruger har tilstrækkelige oplysninger til selv at træffe sin beslutning.

En sidste bemærkning om klisterskinke. Vi har endnu ikke haft diskussionen med forbrugerne om, hvorvidt de ønsker noget sådant eller ej. Men det er vigtigt, at forbrugerne i det mindste ved, hvad de spiser.

 
  
  

Betænkning: Andres Perello Rodriguez (A7-0103/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Siiri Oviir (ALDE).(ET) Hr. formand! Jeg hilser handlingsplanen velkommen, og jeg stemte derfor for den. Det er et skridt i den rigtige retning, og vi skal samarbejde om at løse dette problem. Foranstaltninger på EU-niveau vil være med til at fremme medlemsstaternes bestræbelser på at sikre kvalitet og sikkerhed ved organdonation og transplantation, til bedre at håndtere de problemer, der skyldes manglende organer, og samtidig gøre transplantationssystemet mere effektivt. Den godkendte handlingsplan giver medlemsstaterne mulighed for at anvende de 10 prioritetsforanstaltninger, vi har fastlagt, til bedre at udforme deres nationale handlingsplaner. Vi har inden for rammerne af vores beføjelser pligt til at støtte indsatsen for at gennemføre sundhedsbeskyttelse af høj kvalitet i hele EU.

 
  
  

Betænkning: Ramón Jáuregui Atondo (A7-0144/2010)

 
  
MPphoto
 

  Clemente Mastella (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Tiltrædelsen af den europæiske konvention er uden tvivl et fremskridt i den politiske integrationsproces i EU, hvis system til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder suppleres og styrkes ved at integrere chartret om grundlæggende rettigheder i primærretten.

Vi mener, at det er meget vigtigt og af stor politisk betydning, at Parlamentet har fået ret til at udpege og sende et vist antal repræsentanter til Europarådets Parlamentariske Forsamling i forbindelse med valg af dommere til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Vi må ikke glemme, at fremme af menneskerettighederne er en af de grundlæggende værdier i EU, og at denne værdi er nedfældet i en stiftende traktat.

Jeg vil ligeledes gerne understrege betydningen af konventionen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis for udarbejdelsen af nye retlige og lovgivningsmæssige rammer, der fastlægger retningslinjer på området borgerlige frihedsrettigheder, retlige og indre anliggender især i lyset af de nye former for integration og harmonisering, der er et resultat af Lissabontraktatens ikrafttræden og vedtagelsen af Stockholmprogrammet.

Konventionen udgør ligeledes et ekstra retligt instrument, som gør det muligt at indbringe en klage for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende en handling eller manglende handling fra en europæisk institutions eller en medlemsstats side, når det drejer sig om gennemførelsen af EU-retten.

Sluttelig er det af betydning, at beskyttelsen i den europæiske konventions artikel 1 udvides til ikke blot at omfatte EU's borgere og andre personer på EU's territorium, men at den også gælder for personer, som falder ind under EU's jurisdiktion, selv om de befinder sig uden for EU's territorium.

 
  
MPphoto
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg går ind for EU's tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, fordi det, som det klart er belyst i Atondo-betænkningen, er et fremskridt i den europæiske integrationsproces. Det betyder et skridt i retning af politisk union, og det er et stærkt udtryk for sammenhængen mellem EU og Europarådets medlemslande og menneskerettighedspolitik, hvilket vil styrke Europas troværdighed i ikke-europæiske lande. Og endelig er det udtryk for et klart ønske om at harmonisere menneskerettighedsspørgsmålet og de grundlæggende frihedsrettigheder på retlig niveau og på domstolsniveau.

Takket være Lissabontraktaten er EU for første gang en international juridisk person i juridisk forstand. Jeg håber, at undertegnelsen af konventionen kun er et første skridt i bekræftelsen af EU som ét enkelt organ i de store internationale forhandlinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI).(FR) Hr. formand! Jeg er lidt mere tilbageholdende i denne sag end de kolleger, der lige har talt.

Idéen om, at europæisk ret skal underkastes Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols jurisdiktion, er i første omgang ret tiltrækkende. Det var temmelig chokerende, at nationalretten i en vis forstand kunne censureres af denne domstol. Men den måde, de nationale jurisdiktioner gennemfører disse love på, betyder, at europæisk ret falder uden for deres ansvarsområde, især fordi europæisk ret f.eks. i mit land, Frankrig, i medfør af artikel 55 i vores forfatning har forrang for fransk nationalret.

Man kan imidlertid spørge, om denne procedure ikke fører til en vis form for overlapning. For på den ene side er europæisk ret sjældent direkte gyldig i medlemsstaterne. Den skal først gennemføres i den nationale lovgivning via en sekundær lovgivning.

På den anden side har EU-Domstolen i Luxembourg vist, at den vil beskytte de grundlæggende rettigheder. Den har også integreret denne lovgivning i henhold til vedtagelsen af chartret om grundlæggende rettigheder. Der er frygt for, at vi ender med at få en temmelig langvarig procedure, især hvis vi, som nogle foreslår, indfører en procedure med præjudicielle spørgsmål. Vi ville derfor have foretrukket en sondring mellem overholdelse af reglerne og deltagelse i appelprocedurerne.

 
  
  

Forslag til beslutning: Konferencen om revision af Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol i Kampala, Uganda (B7-0265/2010)

 
  
MPphoto
 

  Bruno Gollnisch (NI).(FR) Hr. formand! I lyset af de tragiske begivenheder i Thailand for øjeblikket kan man ikke undgå at erkende, at det er nødvendigt, at forbrydelser mod en civilbefolkning kan indbringes for domstolene.

Men fortidens erfaringer giver et lidt mindre positivt billede end det, der blev fremført af flere medlemmer under forhandlingen i går. Ved den første Internationale Straffedomstol var dommerne dem, som besluttede at bruge napalm til at brænde civilbefolkningen i Dresden, uden at der var et militært formål, dem, der besluttede at bruge atombestråling til at brænde civilbefolkningen i Hiroshima og Nagasaki, og dem, der besluttede at dræbe tilfangetagne polske officerer ved at skyde dem i nakken, hvorimod de i stedet i realiteten burde have været blandt de anklagede. Erfaringerne fra den tidligere Internationale Straffedomstol om det tidligere Jugoslavien, især i sagerne Milosevic og Šešelj, er heller ikke tilfredsstillende.

Med hensyn til oprettelsen af en fond, og hvis medlemsstaterne skal yde et bidrag hertil, betyder det så, at Europa vil yde godtgørelse til ofre for folkedrab, der finder sted uden for EU's territorium? Der er hundredtusinde, ja millioner af mennesker, der falder ind under den kategori. Jeg er bange for, at vi her bliver blandet ind i noget, der er ret kompliceret. Idéen om at retsforfølge de besejrede parter til trods for de forsikringer, de sommetider får, for at man kan indgå en fredsaftale, ville risikere at forlænge konflikten på ubestemt tid. Det er grundlaget for vores forbehold vedrørende denne betænkning.

 
  
MPphoto
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE).(LT) Hr. formand! Jeg stemte for beslutningsforslaget om konferencen om revision af Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol, som starter i slutningen af denne måned i Kampala, Uganda.

I 1998 blev 138 lande enige om at oprette Den Internationale Straffedomstol og vedtog Rom-statutten, på grundlag af hvilken denne domstol nu har fungeret i syv år siden 2003. Tiden er nu inde til at revidere Rom-statutten og især de såkaldte overgangsbestemmelser, som vi ikke kunne blive enige om i 2002. Alle EU's medlemsstater har ratificeret Rom-statutten og samarbejder med Den Internationale Straffedomstol. Men nogle af vores partnere som f.eks. USA, Rusland og Kina har endnu ikke tiltrådt Den Internationale Straffedomstol. Parlamentet opfordrer i dag i sit beslutningsforslag endnu en gang disse lande til at ratificere Rom-statutten og samarbejde med Den Internationale Straffedomstol. I det 21. århundrede skal folk, der er ansvarlige for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, ikke blot kunne forvente moralsk fordømmelse fra det internationale samfunds side, men også retslige sanktioner. Sådanne forbrydelser kan ikke ske ustraffet.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Anmodning om høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg – Borgerinitiativ (artikel 124 i forretningsordenen) – Anmodning om høring af Regionsudvalget – Borgerinitiativ (artikel 125 i forretningsordenen)

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Ud over at fremskynde beslutningsprocessen er Lissabontraktaten med til at bekæmpe det demokratiske underskud, styrke de nationale parlamenters og Europa-Parlamentets rolle og styrke udøvelsen af det europæiske borgerskab. Indførelsen af det lovgivningsmæssige andragende eller borgerinitiativet, som det kaldes, er af særlig stor betydning. Denne nye ordning gør det muligt for en gruppe af ikke mindre end 1 mio. borgere fra et betydeligt antal medlemsstater at anmode om et lovgivningsinitiativ fra Kommissionen på områder, hvor EU har beføjelser.

Lissabontraktaten understreger også betydningen af høringer af og dialog med bl.a. andre institutioner og organer, med civilsamfundet og med arbejdsmarkedets parter. Jeg mener, at Europa skal være borgernes Europa, og det kan kun ske, hvis vi gør Europa mere demokratisk og mere gennemsigtigt. I den sammenhæng er jeg enig i, at Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget skal høres.

 
  
  

Indstilling ved andenbehandling: Claude Moraes (A7-0117/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Det kan måske lyde, som om jeg gentager, hvad jeg sagde i går om Tavares-betænkningen. Men flygtningeproblemet er et europæisk problem, og det kan ikke overlades til de nationale regeringer i lyset af de eksisterende geografiske og økonomiske forskelle.

Jeg går derfor ind for, at der oprettes en fond på europæisk plan. Oprettelsen af en sådan fond skal tjene to formål. Den skal støtte de flygtninge, der ankommer til vores lande, ofte til vores kyster, for at søge hjælp, og den skal samtidig støtte de stater, som på grund af deres geografiske beliggenhed modtager det største antal af disse desperate mennesker

Problemet er et europæisk problem, og det kan ikke overlades til nogle få stater. Jeg håber, at fonden kun er begyndelsen på en mere Europaomfattende tilgang til hele dette spørgsmål og til udvisning af solidaritet.

 
  
  

Indstilling ved andenbehandling: Anni Podimata (A7-0128/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) Forslaget til direktiv om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger indgår sammen med forslagene om bygningers energimæssige ydeevne og mærkning af dæk, for så vidt angår brændstofeffektivitet, i den energieffektivitetspakke, som Kommissionen fremlagde i november 2008. Vi stemte for, fordi vi ved hjælp af den aftale, der blev undertegnet af Parlamentet, Rådet og Kommissionen, fik indført et forbedret mærkningssystem.

Etiketterne kommer til at indeholde flere oplysninger om husholdningsapparaters og energirelaterede produkters energiforbrug. For fremtiden skal denne mærkning også gælde for energiforbrugende produkter til industrielle og kommercielle formål, hvilket ikke tidligere har været muligt. Sidst, men ikke mindst skal al fremtidig reklame, hvor der gives oplysninger om et produkts pris eller energiforbrug, også angive energieffektivitetsklassen.

Når man giver nøjagtige, relevante og sammenlignelige oplysninger om energirelaterede produkters energiforbrug, kan forbrugerne for fremtiden træffe korrekte, effektive valg og derved reducere både deres energiforbrug og deres husholdningsudgifter.

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (S&D), skriftlig. – (EN) Maltas regering er imod indstillingen ved andenbehandling om energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger.

Den angivne grund er, at den nationalistiske regering er uenig i en begrundelse i betænkningen og især i følgende sætning: Byggeprodukter, der i betydelig grad påvirker energiforbruget, skal også medtages på prioritetslisten. Det er uforståeligt, at regeringen ikke er enig i indstillingen på det grundlag. Den kunne have erklæret sig enig i indstillingen og gjort det klart, at den havde forbehold med hensyn til byggeprodukter, som i betydelig grad påvirker energiforbruget.

Det er meningsløst, at regeringen foregiver at være for energieffektivitet, når der kan opnås besparelser ved hjælp af mærkningen af nogle af disse produkter i lyset af, at bygninger står for 40 % af det samlede energiforbrug i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg støttede denne vigtige betænkning. Direktivet om energimærkning spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på at nå EU's energieffektivitetsmål på 20 % i 2020. I den forbindelse har direktivet afgørende betydning for bekæmpelsen af klimaændringerne, EU's overgang til en effektiv, bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi og styrkelsen af EU's energisikkerhed. Formålet er at bane vejen for en win-win-situation, både for markedet og for forbrugerne, ved at sikre alle forbrugere adgang til korrekte oplysninger og kendskab til konsekvenserne af deres valg. I den forbindelse giver aftalen om energimærkningsdirektivet øget merværdi. Jeg er enig i den holdning, Parlamentet kæmpede for, nemlig at bevare modellen med A-G-skalaen, som i henhold til en undersøgelse er den bedste og nemmeste for forbrugerne at forstå. Der er pligt til at anføre referencer til energietiketten i al reklame for energirelaterede produkter, hvor der gives prismæssige eller energirelaterede oplysninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE), skriftlig. (CS) Jeg er glad for, at den nye lovgivning om produkters energieffektivitet endelig er blevet vedtaget efter en længere tovtrækning mellem Parlamentet og Rådet, og at jeg havde den ære at være skyggeordfører for betænkningen for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti. Det gode ved forslaget er, at klasse A udvides, og at der således kan sondres blandt den stadig større gruppe af energibesparende apparater, samtidig med at producenterne tilskyndes til at fremstille så energibesparende apparater som muligt. Det er ligeledes vigtigt, at der ikke er sket en forøgelse af antallet af klasser for de enkelte produkters energiforbrug, da det fastholder klarheden i lovgivningen. Det faktum, at der er i alt syv niveauer, sætter forbrugerne i stand til at træffe en effektiv beslutning, når de vælger varer på markedet, og de er derved med til at nedbringe energiomkostningerne via deres adfærd. Hvad angår de nye træk i forslaget, f.eks. pligten til at angive produkternes energieffektivitetsklasse i reklamer, er det efter min mening godt, at denne pligt er begrænset til reklamer, der angiver oplysninger om pris eller oplysninger vedrørende energiforbruget. Heldigvis sejrede det synspunkt, at reklamer kun skal reguleres i tilfælde, hvor det er nødvendigt, og kun i det fornødne omfang.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for indstillingen, fordi den effektivt er med til at hjælpe de europæiske forbrugere til at vælge produkter, som er mindre energiforbrugende, eller som indirekte fører til mindre energiforbrug. Med vedtagelsen af denne indstilling spiller Parlamentet en rolle i bestræbelserne på at nærme sig realiseringen af EU's målsætning om en forbedring på 20 % af energieffektiviteten i 2020. Det er en afbalanceret tekst, som sikrer fordele for markedet og for forbrugerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Dette initiativ indgår i lighed med det, vi stemte om i går vedrørende bygningers energieffektivitet, i den lovgivningspakke om energieffektivitet, som Kommissionen fremlagde i november 2008, og som er blevet grundigt drøftet i Parlamentet, Kommissionen og Rådet. Nu er der omsider opnået enighed om den endelige tekst.

Ud over at dette initiativ har positive konsekvenser for miljøet, for den europæiske målsætning om at reducere emissionerne og for, at der skabes en økonomi, der er energimæssigt bæredygtig, har det også den fordel, at forbrugerne får en afgørende rolle. Med korrekt mærkning og korrekte etiketter ved forbrugerne helt nøjagtigt, hvad de får, og de vil kunne træffe deres valg på grundlag af kriterier som energieffektivitet og de laveste miljøomkostninger.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Energimærkningsdirektivet sikrer, at forbrugerne får tilstrækkelige oplysninger takket være pligten til at medtage energietiketten i reklamerne. I forbindelse med de europæiske bestræbelser på at opnå energieffektivitet og en reduktion af energiforbruget samt bekæmpelse af klimaændringerne er det afgørende at mobilisere offentligheden for denne sag. Det kan kun gøres, hvis forbrugerne får klare og konkrete oplysninger om energiforbruget for produkter, der købes eller sælges. På denne måde bliver hele den europæiske offentlighed involveret i bekæmpelsen af klimaændringerne. Det er absolut afgørende at sikre, at forbrugerne sættes i stand til bevidst at træffe mere miljøvenlige valg. Dette direktiv sikrer, at produkters energiforbrug nu vurderes i forhold til generelle kriterier og parametre, således at der kan foretages pålidelige sammenligninger. Det fører også til større tillid til de tekniske vurderinger og oplysningerne på etiketterne. Dette direktiv spiller derfor en vigtig rolle i konsolideringen af 2020-strategien og især i bestræbelserne på at forbedre energieffektiviteten med 20 % inden 2020.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Efter denne afstemning skal energiforbrugende produkter – hvad enten de bruges i husholdninger eller til kommercielle og industrielle formål – vise den nye energieffektivitetsetiket, således at forbrugerne informeres bedre. Det direktiv, der blev vedtaget i dag i Parlamentet, indeholder bestemmelser om indførelse af nye energieffektivitetsklasser, og det gælder også for produkter, der forbruger energi indirekte, som f.eks. vinduer.

Nogle af detaljerne kan diskuteres, f. eks. at etikettens udformning skal baseres på en klassificering mellem A og G – som den klassificering, der allerede bruges for køleskabe – med eventuel tilføjelse af klasserne A+, A++ og A+++. I princippet skal det samlede antal klasser begrænses til syv. Direktivets målsætning er ikke desto mindre rigtig.

Alle reklamer for energirelaterede produkter og deres respektive priser skal indeholde en reference til energieffektivitetsklassen. Disse oplysninger skal få forbrugerne til at vælge produkter, der er mindre energiforbrugende eller indirekte fører til, at der bruges mindre energi.

Derfor skal alle reklamer vedrørende køleskabes, vaskemaskiners og komfurers pris eller energieffektivitet for fremtiden angive produktets energieffektivitetsklasse.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig.(PL) Der er blevet sagt meget om forbrugernes ret til at få oplysninger om de fødevarer, husholdningsapparater og udstyr til hjemmet, som de køber. Vi ønsker at kende oprindelsen, fremstillingsmetoden og fødevarernes næringsindhold. På et tidspunkt med klimaændringer ønsker vi alle at beskytte miljøet og forhindre unormale vejrforhold, og det er grunden til, at vi i vores valg af fødevarer og andre produkter styres af miljømæssige principper. Det er derfor vigtigt, at forbrugerne ved, hvor meget energi deres apparater bruger, og derfor mener jeg, at de har ret til at få de oplysninger anført på etiketten. Når disse oplysninger anføres på varemærket, viser det ligeledes produktets høje kvalitet. Det kan derfor være et værktøj til at beskytte det europæiske marked mod billige efterligninger fra lande uden for EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Jeg stemte for denne betænkning. Det erkendes, at markedet ikke kan sikre et rationelt energiforbrug. Det er en klar indrømmelse, som er på linje med vores argumenter, og det er jeg glad for. Jeg er ligeledes glad for ønsket om at foretage en harmonisering opad af energimærkningen. Men det er ikke desto mindre beklageligt, at man intet sted foreslår en energimærkning for produkters samlede miljømæssige fodaftryk. Det er noget, der burde indføres så hurtigt som muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) EU er fortsat besluttet på at finde den bedste metode til sikring af god energieffektivitet, således at det kan lykkes at forbedre energieffektiviteten med 20 % inden 2020. Den nye mærkning er meget relevant for forbrugerne, fordi den giver dem adgang til bedre information, således at de kan træffe kvalificerede valg, og således at de kender produkternes konsekvenser for energiforbruget. Det betyder, at forbrugerne skal gøres mere bevidste om de energirelaterede konsekvenser af deres valg, når de køber et forbrugsgode, som påvirker energieffektiviteten. Vedtagelsen af dette direktiv er især vigtig, fordi det øger forbrugernes bevidsthed. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Hvis energietiketten indføres, og forudsat at den er let at forstå, vil det hurtigt kunne konstateres, om den faktisk vil blive accepteret af forbrugerne. Der er sket en ændring i offentlighedens bevidsthed om disse ting, og forbrugerne er mere opmærksomme på energieffektivitetsklasser, især når det gælder elektriske apparater. Man skal naturligvis gå foran med et godt eksempel i den offentlige indkøbsprocedure. Men man skal ikke forpligte medlemsstaterne til kun at købe produkter med den højeste ydeevne fra den højeste energieffektivitetsklasse. Især på et tidspunkt, hvor alle skal spare, bliver købsprisen i stigende grad den afgørende faktor. Valgmulighederne i den offentlige indkøbsprocedure er ikke præciseret klart nok, og derfor undlod jeg at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for beslutningsforslaget om mærkning af energirelaterede produkter og grundlæggende vareoplysning for forbrugerne. Vi taler ofte i Parlamentet om borgernes rettigheder, om retten til at vælge, retten til at få nøjagtige og korrekte oplysninger. Det er efter min opfattelse vigtigt på alle livets områder. I dette tilfælde drejer det sig om den elektricitet, der bruges, og hvor effektiv den er. Folk ønsker rent faktisk at spare energi, og de gør det for det meste af to grunde, nemlig økonomiske og miljømæssige grunde. Med de teknologiske fremskridt, vi har set, hvor borgerne kan vælge elektriske apparater efter deres energieffektivitet, hjælper den mærkning, vi bliver enige om, forbrugerne til at træffe et bevidst valg og medvirker til energibesparelser (forbrugerne vil vælge mere økonomiske apparater) og beskyttelse af miljøet. Jeg tvivler ikke på, at europæerne, når de ser, hvor meget energi der bruges, vil benytte sig af muligheden for at vælge mere effektive og miljøvenlige produkter og apparater. Jeg vil endnu en gang udtrykke min glæde over Parlamentets holdning i dette spørgsmål, og jeg håber, at disse beslutninger viser sig at være en reel tilskyndelse og lejlighed til at leve op til vores løfter om at nedbringe energiforbruget i 2020.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Omarbejdningen af energimærkningsdirektivet har til formål at udvide mærkningens anvendelsesområde til at gælde for alle produkter, der påvirker energiforbruget, og ikke kun husholdningsapparater.

Direktivet er et led i handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik, og det indeholder ligeledes initiativer om incitamenter og offentlige indkøb. Direktivet vil være omdrejningspunktet for en integreret og bæredygtig politik set ud fra et miljømæssigt synspunkt. Et af de mest kontroversielle punkter er spørgsmålet om, hvilken skala der skal bruges for at undgå at forvirre forbrugerne. Det blev besluttet at bibeholde A-G-skalaen, efter at Parlamentet havde vedtaget et beslutningsforslag om dette.

Energieffektivitetstal skal også anføres på alle reklamer, der indeholder oplysninger om energiforbruget eller produktets pris. Af de førnævnte grunde er jeg enig i fru Podimatas holdning, og jeg støtter betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Energimærkningsdirektivet spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på at nå EU's energieffektivitetsmål på 20 % inden 2020. Det udgør en stor merværdi både for markedet og forbrugerne. Den obligatoriske anførelse af energietiketten i reklamerne bringer fejlinformationen af slutforbrugerne til ophør, idet de herved får alle de nødvendige oplysninger til at træffe et kvalificeret valg.

Samtidig undgik man efter stærkt pres fra Parlamentet en åben skala, og man bibeholdt A-G-skalaen, som har vist sit værd for forbrugerne. Desuden betyder tilføjelsen af en ændringsklausul, at der er mulighed for en grundig revision i lyset af den tekniske udvikling og forbrugernes forståelse af etiketten senest i 2014. Det er endnu en sikkerhed for, at den forbrugervenlige skala, der hidtil har været gældende, forbliver uændret, i det mindste indtil revisionen finder sted. Jeg vil derfor endnu en gang med overbevisning udtrykke min fulde støtte til direktivet.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne betænkning, eftersom ændringen af energimærkningsdirektivet, i og med at det medtager alle energirelaterede produkter, er med til at opnå en reduktion af gennemførelsesudgifterne på 4 mio. EUR for hver gennemførelsesforanstaltning, der opdateres og udarbejdes fra begyndelsen (hvis man bruger forordninger/afgørelser i stedet for direktiver). Det vil også medføre yderligere reduktioner på ca. 78 mio. tons CO2-emissioner. For fremtiden skal energieffektivitetsmærkning også anvendes på energirelaterede produkter til industrielle og kommercielle formål, som f.eks. kølerum, detailhandelens vitriner og industrielle kogeapparater, automater (der sælger sandwichs, snacks, kaffe osv.), industrimotorer, energirelaterede produkter, herunder byggematerialer, som ikke bruger energi, men som direkte eller indirekte påvirker energiforbruget betydeligt, f.eks. vinduer og dørindramninger.

En vigtig faktor for en korrekt anvendelse af dette direktiv er at sikre alle borgere adgang til korrekte oplysninger samt at gøre forbrugerne bevidste om de valg, de træffer. Når forbrugerne får nøjagtige, relevante og sammenlignelige oplysninger om energirelaterede produkters nøjagtige energiforbrug, kan de træffe deres beslutning ud fra energibesparende betragtninger og således reducere energiregningen på lang sigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Teresa Riera Madurell (S&D), skriftlig. (ES) Jeg stemte for Podimata-betænkningen, fordi jeg mener, at Parlamentet og især Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (S&D) har haft held til at gøre betydelige fremskridt vedrørende dette afgørende direktiv, således at vi kan nå det energieffektivitetsmål, som vi har fastlagt. Det lykkedes os ikke blot at beholde A-G-skalaen, som de europæiske forbrugere kender og accepterer, men vi har ligeledes sikret, at det nu er obligatorisk at anføre en reference til husholdningsapparatets energietiket, når markedsførings- og reklamematerialerne indeholder oplysninger om prisen. Et andet vigtigt element, som Parlamentet fik indført, og som det er værd at bemærke sig, er Kommissionens pligt til at opstille en prioritetsliste over energirelaterede produkter, herunder byggeprodukter, for hvilke der kan vedtages foranstaltninger i fremtiden. Og endelig vil jeg gerne understrege, at det i lyset af den ledende rolle, den offentlige sektor bør spille, er vigtigt, at de offentlige myndigheder køber produkter fra den højeste energieffektivitetsklasse, når de indhenter tilbud.

 
  
  

Betænkning: Vladimír Maňka (A7-0158/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) I hr. Maňkas betænkning foreslås der flere ændringer til Parlamentets budget for 2010. Jeg stemte for denne betænkning og især for de bestemmelser, der er et resultat af Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009. Blandt disse bestemmelser skal nævnes stigningen på 1 500 EUR pr. måned i udgifterne til medlemmernes assistenter. Formålet med denne stigning er at sætte medlemmerne i stand til at leve op til deres nye ansvar i henhold til Lissabontraktaten, som i betydeligt omfang øger Parlamentets beføjelser, hvilket betyder, at Parlamentet får større indflydelse på beslutningstagningen i EU. Det er nødvendigt for Parlamentet at øge sin ekspertise i lovgivningsspørgsmål for at kunne være på højde med Kommissionen og medlemsstaterne. Vi repræsenterer de europæiske borgere, og vi har brug for de nødvendige ressourcer, hvis vi skal forsvare deres interesser. Jeg støttede derfor denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Göran Färm (S&D), skriftlig. (SV) Det er min opfattelse, at de udvalg, der får en større arbejdsbyrde efter Lissabontraktatens ikrafttræden, skal styrkes. Det berettiger en forøgelse af Parlamentets personale og gruppernes sekretariater i disse udvalg. Men jeg er ikke enig i, at medlemmerne af Parlamentet har brug for mere personale. Jeg ville ønske, at Parlamentets ressourcer først og fremmest forstærkes gennem omfordeling og større effektivitet, således at det samlede budget ikke forhøjes.

I min egenskab af gruppeleder for Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet i Budgetudvalget indtog jeg også den holdning i forhandlingerne med Parlamentets ledelse. Vi nåede sluttelig til et kompromis, hvorved forslaget nu delvist skal finansieres gennem besparelser på 4,4 mio. EUR. Jeg mener stadig, at forslaget skulle have indeholdt flere besparelser, men da jeg spillede en aktiv rolle i forhandlingerne, har jeg valgt at støtte det kompromis, der blev opnået.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig.(PL) Lissabontraktatens ikrafttræden vil sandsynligvis medføre en betydelig stigning i Parlamentets arbejde. Det vil især føre til en større anvendelse af den almindelige lovgivningsprocedure, som kommer til at gælde for ca. 95 % af den vedtagne lovgivning. Yderligere budgetmæssige og menneskelige ressourcer vil sætte Parlamentet i stand til at opfylde sin nye rolle som medlovgiver på lige fod med Rådet.

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg støttede Maňka-betænkningen om Parlamentets ændringsbudget, men jeg er samtidig bevidst om problemerne ved at øge budgettet på et tidspunkt, hvor borgerne skal acceptere en lønnedgang, og hvor arbejdspladser går tabt. Parlamentet har utvivlsomt fået mere arbejde efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Jeg agter at bruge den forhøjede godtgørelse til assistenter til at skabe flere muligheder for de unge studerende, der i stort antal søger arbejde hos mig.

Det vil give dem løn for deres arbejde, samtidig med at de får en nyttig erfaring, som jeg håber vil hjælpe dem i deres fremtidige karriere. Men jeg mener, at det er nødvendigt, at Parlamentet reviderer hele sin arbejdsmetode og sit personale for at gøre det mere effektivt.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Lissabontraktaten har givet Parlamentet nyt ansvar. Det betyder mere administrativt arbejde, og at medlemmerne har brug for kvalificeret personale til at hjælpe. Denne nye situation medfører to problemer, nemlig større omkostninger på grund af behovet for flere assistenter og mere plads, således at de kan udføre deres opgaver under gode arbejdsforhold. Det fører til stigende udgifter. Det er vanskeligt at forklare i krisetider, men hvis Parlamentet skal kunne udføre sit arbejde ordentligt, er det nødvendigt at råde over de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for. Selv om det kan lyde som demagogi eller endnu et kasteprivilegium, er det ikke tilfældet. Budgetændringerne er vigtige og afgørende for en ordentlig forvaltning af Parlamentets liv og aktiviteter.

Efter vedtagelsen af Lissabontraktaten er vores arbejde blevet vigtigere og mere iøjnefaldende. Vi har derfor brug for medarbejdere og eksperter, som kan hjælpe os i vores daglige arbejde. Til det formål er det nødvendigt med ressourcer. For mit vedkommende og, håber jeg, også for mine kolleger, vil disse ressourcer føre til, at vi arbejder mere effektivt og mere målrettet.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Sammen med 16 andre medlemmer fra min gruppe underskrev jeg og stemte for ændringsforslaget om at forkaste denne godtgørelse. Grunden hertil er, at jeg mener, at det er meget vigtigt at vise, at et betydeligt antal medlemmer af Parlamentet ikke er enige i stigningen i godtgørelsen til assistenter på et tidspunkt med økonomisk krise.

Men i slutafstemningen stemte jeg for Maňka-betænkningen om Parlamentets ændringsbudget for 2010.

 
  
MPphoto
 
 

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL) , skriftlig. (SV) Jeg stemte imod betænkningen om tillægsbudgettet for 2010. Det er ikke holdbart at forhøje medlemmernes sekretariatsgodtgørelse med 1 500 EUR om måneden for at klare den ekstra arbejdsbyrde, Lissabontraktaten medfører. For det første kan man ikke ansætte højtuddannede eksperter for 1 500 EUR om måneden. For det andet er der ikke plads til mere personale på Parlamentets arbejdssteder. For det tredje er en del af budgetmidlerne blevet taget fra reserven til bygningsinvesteringer. For det fjerde har ordføreren, fru Trüppel, i forbindelse med budgettet for 2011, kategori 5, sagt, at sekretariatsgodtgørelsen ikke kan garanteres i fremtiden, før der er foretaget en grundig vurdering af fordelene ved den. Jeg betragter denne stigning som en uberettiget forhøjelse af den allerede høje sekretariatsgodtgørelse, og det samtidig med at de arbejdsløse, enlige kvinder, pensionister og andre socialt sårbare grupper tvinges til at yde ofre for at redde det synkende europrojekt.

 
  
  

Betænkning: Ryszard Czarnecki (A7-0096/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) I åbenhedens – som borgerne kræver – og grundighedens navn, mener jeg ikke, at Rådet er fritaget for sin forpligtigelse til offentligt at stå til regnskab for de midler, der stilles til rådighed for det. Jeg er derfor enig i ordførerens beslutning om at udsætte dechargen for Rådets regnskaber, indtil vi har fået tilsendt de yderligere oplysninger, vi har anmodet om.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) I åbenhedens og budgetstramhedens navn går jeg ind for at udsætte afgørelsen om decharge for gennemførelsen af EU's almindelige budget for 2008, ikke blot hvad angår gennemførelsen af budgettet, men også i forbindelse med kontrollen med anvendelsen af alle EU's finansielle midler. Det giver Rådet mulighed for at forelægge alle de nødvendige forklaringer og oplysninger for at sikre en afgørelse, der er godkendt af Parlamentet. Det er helt afgørende for de europæiske institutioners troværdighed og for offentlighedens tiltro til dem, der sidder ved magten. Det er desuden her et spørgsmål om grundlæggende respekt for de politikker og retningslinjer, der er fastlagt af demokratiske institutioner og af dem, der har retlige beføjelser til at gøre det.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Budgetdechargeproceduren er vigtig, og den er grundsøjlen i Parlamentets lovgivningsmæssige og kontrolmæssige arbejde.

Jeg behøver ikke gentage de kontrolbeføjelser, Parlamentet har erhvervet sig i årernes løb, ikke mindst takket være budgetproceduren, ved hjælp af hvilken det er lykkedes Parlamentet at gøre de europæiske institutioners lovpligtige rapportering til et seriøst og vigtigt spørgsmål. Det er desuden helt afgørende i lyset af borgernes forventninger.

I krisetider som den, vi befinder os i for øjeblikket, skal de europæiske borgere yde store ofre, og vi skal derfor gennemføre en grundig og omhyggelig kontrol med de administrative og driftsmæssige udgifter. Af de grunde, jeg har nævnt, gratulerer jeg ordføreren og erklærer mig enig i betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, for jeg er enig i, at det er nødvendigt at udsætte afgørelsen om decharge til oktober.

 
  
MPphoto
 
 

  Konrad Szymański (ECR), skriftlig.(PL) Jeg stemte imod decharge for Rådets budget for 2008, fordi Parlamentet modtog Rådets finansielle dokumentation for sent. Parlamentets kontrol med Rådets finanser er langt fra gennemsigtig.

 
  
  

Betænkning: Miroslav Mikolášik (A7-0106/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) I de seneste år har vi set en konstant og hurtig stigning i behovet for organtransplantationer i EU. Selv om manglen på organer stadig er den største udfordring for øjeblikket, er der langt større vanskeligheder, der skyldes de forskellige transplantationssystemer, der bruges i medlemsstaterne.

Tilbage i 2008 opfordrede Parlamentet via sit beslutningsforslag, der blev vedtaget i april, Kommissionen til at udarbejde et forslag til direktiv om en retlig ramme til sikring af kvalitets- og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation. Kommissionen fremlagde efterfølgende et forslag til direktiv, som blev drøftet i Parlamentet, og som indeholder følgende tre målsætninger, nemlig sikring af kvalitet og sikkerhed for patienter i hele EU, beskyttelse af donorerne og fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne.

Vi stemte for det kompromis, der blev indgået mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen, da vi har brug for kvalitets- og sikkerhedsstandarder på EU-niveau, når det gælder udtagning, transport og anvendelse af menneskelige organer. Denne foranstaltning letter udvekslingen af organer og gavner derfor tusindvis af patienter i Europa, som har brug for en sådan behandling hvert år.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg støtter denne betænkning om kvalitets og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation. Med den stigende efterspørgsel på transplantationer i EU og i lyset af den store forskel i antallet af patienter, der venter på en transplantation, og antallet af donerede organer skal vi arbejde på at undgå kommercialisering af organdonation og på at få standset den illegale handel med organer. Derfor skal vi gennemføre en streng lovgivning for levende donorer og sikre gennemsigtighed, hvad angår organventelisterne, fastlægge strenge fortrolighedsregler for at beskytte donorernes personlige data og dem, der venter på organer, og fastlægge lægernes ansvar. Når først fælles kvalitets- og sikkerhedsstandarder er blevet vedtaget, skabes der mulighed for udveksling af organer på tværs af grænserne, og det kan føre til, at der gennemføres flere transplantationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. (PT) I de sidste fem årtier er organtransplantation blevet almindelig praksis på globalt plan, og det har ført til en forbedring af livskvaliteten og den forventede levetid for patienterne. I dette direktiv fastlægges der regler, der skal sikre høje kvalitets- og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation for at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskets sundhed. Med direktivet indføres der nationale programmer af høj kvalitet, hvori standarder og transplantationsprocedurer i medlemsstaterne fastsættes. Direktivet indeholder også præciseringer af allokeringsprocessen og andre spørgsmål i forbindelse med informationssystemet.

Sporbarheden og beskyttelsen af donorer og recipienter fortjener særlig opmærksomhed. Jeg stemte for denne betænkning på grund af de tre hovedmålsætninger, den indeholder, nemlig sikring af kvalitet og sikkerhed på EU-plan, beskyttelse af donorer og fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne. Jeg vil ikke desto mindre gerne understrege, at programmerne for organtransplantation skal opfylde princippet om frivillig og vederlagsfri donation, som allerede er indeholdt i den tidligere lovgivning om stoffer af menneskelig oprindelse, og som forbyder enhver form for salg.

 
  
MPphoto
 
 

  Gerard Batten, John Bufton, David Campbell Bannerman og Derek Roland Clark (EFD), skriftlig. – (EN) Efter UKIP's opfattelse vil det ikke være til gavn for den igangværende udvikling og forbedring af det nuværende internationale netværk af faciliteter og agenturer for organudveksling, at EU nu forsøger at invadere og regulere dette netværk. Organdonationen vil tværtimod falde i de få lande, hvor der er mange donorer, hvis efterspørgslen på organer fra de mange lande, hvor der er få donorer, bliver obligatorisk i EU. I sidstnævnte lande vil den relativt store mængde af udenlandske organer, som dette fører til, sandsynligvis desuden reducere organdonationen der. UKIP's medlemmer stemte derfor imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. (FR) Jeg stemte for forslaget til direktiv om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation. Direktivet dækker alle led i kæden, fra donation til transplantation, og ligeledes samarbejde mellem medlemsstaterne. Et effektivt transplantationssystem bygger ikke kun på donorsolidaritet, men afhænger ligeledes af en korrekt brug af oplysninger og af kvaliteten af det netværk, som formidler oplysningerne. Jeg støtter derfor idéen om at oprette en europæisk database med oplysninger om de organer, der er til rådighed, samt et fælleseuropæisk certificeringssystem, der sikrer, at de menneskelige organer og væv, der er til rådighed, er blevet opnået lovligt. For at sikre lige adgang til organer kan organer kun doneres på frivillig basis og vederlagsfrit. Men princippet om vederlagsfrie organer forhindrer ikke, at der ydes kompensation til donorerne, forudsat at en sådan kompensation er strengt begrænset til dækning af omkostninger og tabt arbejdsindtægt forbundet med donationen. Et sådant gennemsigtigt, sikkert og effektivt donationssystem er den eneste måde, hvorpå handel med organer kan bekæmpes.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Jeg stemte for direktivforslaget af følgende grunde. For det første fordi det i lyset af den stigende efterspørgsel efter organer og det begrænsede udbud, som ofte tvinger patienterne til at finde løsninger på deres problemer uden for deres eget land, er absolut nødvendigt på EU-plan at vedtage en fælles ramme for kvalitets- og sikkerhedsstandarder og at oprette et netværk for samarbejde og udveksling af oplysninger med det formål at forbedre beskyttelsen af folkesundheden og yde patienterne en bedre service. For det andet berører det ikke på nogen måde de nationale bestemmelser vedrørende de procedurer, der gælder for godkendelse af organdonationer, hvilket stadig henhører under medlemsstaternes jurisdiktion. Direktivet supplerer tværtimod de nuværende retlige rammer i de enkelte medlemsstater i EU, idet det fastlægger bestemte kvalitets- og sikkerhedsstandarder for hele transplantationsprocessen, samtidig med at det sikres, at der ikke foregår nogen form for spekulation, og at både donorers og recipienters personlige data forbliver anonyme og sikre. For det tredje begrænses tilfælde af organsmugling til et minimum, og potentielle donorers tillid styrkes, og målet er i sidste ende at øge antallet af donorer. For det fjerde pålægger medlemsstaterne sanktioner i tilfælde af overtrædelse af lovgivningen vedrørende donorernes og recipienternes identitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation, fordi den er med til at forkorte ventelisterne til operationer for europæiske patienter. Det er helt uacceptabelt, at gennemsnitlig 12 mennesker dør hver dag, mens de venter på en transplantation. Dette direktiv gør det nemmere at donere og transplantere organer og udveksle dem mellem medlemsstaterne, og det vil således gavne tusindvis af syge europæere.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Manglen på organer har affødt et frygteligt marked, som først og fremmest berører udviklingslandene, men som også har ramt dårligt stillede mennesker i Østeuropa. Jeg deler bekymringen for, at det er vanskeligt at bekæmpe denne brutale handel og dens frygtelige konsekvenser for dem, der med eller uden tvang fratages deres organer. For disse mennesker betyder det et brutalt fald i livskvaliteten, kroniske sygdomme og i mange tilfælde døden. Vedtagelsen af fælles regler giver EU lige vilkår, når det gælder krav og ansvar, og det er i skærende modsætning til den mørke situation, som jeg har beskrevet.

Patienter og donorer får de vilkår, den kontrol og den beskyttelse, som de, der er involveret i de ulovlige netværk mangler, og medlemsstaterne kan nu begynde et effektivt samarbejde. Jeg er enig med ordføreren i, at donationen skal være altruistisk, frivillig og vederlagsfri, og at donorerne kun kan modtage kompensation for udgifter eller ulemper, der er forbundet med donationen. Min kollega, hr. Mikolášik, har efter min mening foreslået nogle gode ændringer, som forbedrer den oprindelige tekst. Disse ændringsforslag skyldes sikkert hans lægeuddannelse, og at han har fulgt dette spørgsmål lige siden sidste valgperiode.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Jeg er meget glad for dette forslag og dets tre vigtigste målsætninger, nemlig sikring af kvalitet og beskyttelse af donorerne på EU-plan samt fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne. Der er i EU almindelig bred enighed om organdonation til transplantation. Men på grund af kulturelle og traditionsmæssige forskelle samt forskelle i donationssystemerne håndteres dette område forskelligt i medlemsstaterne. Jeg vil gerne understrege, at formålet med direktivet er at bevare eller forsøge at gennemføre en harmonisering af kvalitets- og sikkerhedsstandarderne, men det må ikke skabe yderligere administrative byrder for medlemsstaterne. Direktivet bør derimod være så fleksibelt, at det ikke bringer gældende god praksis i fare. I direktivforslaget fastsættes der fælles bindende kvalitets- og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation, og formålet er at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau i hele EU. Jeg er enig med Kommissionen i, at organtransplantationsprogrammerne i princippet skal bygge på princippet om frivillig og vederlagsfri donation. Organdonation skal altid være vederlagsfri og beskyttes mod enhver form for kommercialisering.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Organtransplantationer er et vigtigt middel til at rehabilitere patienter, som lider af mange forskellige sygdomme, der fører til livsfarlige problemer med visse organer. Antallet af transplantationer i EU er steget, og mange liv er blevet reddet eller forlænget. Men der er stadig lange ventelister til organer. Vi stemte for betænkningen, og det er et udtryk for, at vi er enige i de forsøg, der gøres på at forbedre den nuværende situation. Disse forbedringer vedrører, ud over spørgsmålet om kvalitet og sikkerhed og fastlæggelsen af de nødvendige procedurer for udtagning og transport, også beskyttelse af donorer og recipienter, og der tages behørigt hensyn til etiske principper og princippet om vederlagsfri donation. I betænkningen behandles ligeledes det bekymrende spørgsmål om ulovlig handel med menneskelige organer, og det gøres efter vores opfattelse på den rigtige måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Formålet med direktivet er klart. Vi har brug for flere organer til patienterne og mere samarbejde mellem medlemsstaterne på dette område og i bekæmpelsen af ulovlig handel med organer. Et af de grundlæggende elementer i denne nye lovgivning er derfor, at der skal udpeges en ny myndighed i hver medlemsstat, som skal stå for kontrol med overholdelsen af kvalitets- og sikkerhedsstandarderne for organerne. Disse myndigheder skal være ansvarlige for at sikre organernes kvalitet og sikkerhed under hele kæden, fra donation til transplantation, samt for at evaluere kvalitet og sikkerhed under patientens rekonvalescens og den efterfølgende kontrol. I det nye direktiv kræves det ligeledes, at det sundhedspersonale, der er involveret i alle stadier i kæden, fra donation til transplantation eller udtagning af organet, har de rigtige kvalifikationer. Der skal derfor udarbejdes særlige uddannelsesprogrammer for dette personale. Vi stemte for forslaget af alle disse grunde. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Organtransplantationer kan redde liv, men kun når et sundt organ fra en egnet donor transplanteres. Tidligere er der desværre ofte begået fejl, og det gør det endnu mere påkrævet at fastlægge kvalitets- og sikkerhedsstandarder for dette område. Det bør også nævnes, at muslimer ofte gerne accepterer organdonationer, men at de generelt ikke er rede til at donere organer på grund af deres religion. Jeg håber, at betænkningen vil bidrage til at forbedre kvalitets- og sikkerhedsstandarderne, og derfor stemte jeg for den.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for hr. Mikolášiks betænkning. Der er et voksende behov for organer til transplantation inden for rammerne af en udveksling på tværs af grænserne, samtidig med at der er store forskelle i transplantationssystemerne i de forskellige medlemsstater, og det er derfor nødvendigt at styrke samarbejdet og de fælles bestemmelser vedrørende organernes kvalitet og sikkerhed.

Formålet med direktivet er at nå disse mål ved at sætte fokus på at øge antallet af transplantationer og højne standarderne for donation, udtagning, kontrol, opbevaring, transport og transplantationsprocesser. I direktivet sigtes der desuden mod at sikre donorers og patienters rettigheder, idet man understreger princippet om frivillig donation i modsætning til handel eller ulovlig handel med organer. Selv om ordføreren erkender, at det er nødvendigt at harmonisere kvalitets- og sikkerhedsstandarderne, understreges det ikke desto mindre, at direktivet ikke må skabe ekstra administrative byrder for medlemsstaterne, og at det skal være tilstrækkelig fleksibelt til ikke at bringe gældende god praksis i fare.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Transplantation er en af de medicinske specialiteter, hvor der er gjort de største fremskridt i de seneste årtier, hvor man har noteret en betydelig succes, og som har været med til at redde menneskeliv. Det er paradoksalt nok netop denne succes, som sammen med andre faktorer har ført til, at antallet af kandidater til transplantation er steget, hvilket igen har ført til lange ventelister. Det har også medført menneskelige tragedier, idet omkring12 patienter dør hver dag i EU, fordi de ikke kan få det organ, de har brug for for at kunne overleve. En af de måder, hvorpå man kan mindske problemet, er gennem udveksling af organer mellem medlemsstaterne, hvorved man kan sikre større kompatibilitet mellem donor og recipient på kortere tid og flere godkendelser af organer. Men en sådan udveksling kræver kvalitets- og sikkerhedsstandarder hele vejen igennem, således som det er fastlagt i Rådets og Parlamentets direktiv. Mikolášik-betænkningen om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation er således et vigtigt bidrag i bestræbelserne på at mindske organmanglen og sikre en grundlæggende beskyttelse af både recipientens og den levende donors sundhed. Vi er derfor glade for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Organtransplantationer er uden tvivl et af de mest positive aspekter i de fremskridt, der er gjort inden for sundhedsområdet, men de giver samtidig anledning til en hel række problemer i form at donorers og patienters rettigheder, som skal behandles ud fra etiske, sociale, retlige og økonomiske hensyn.

Det drejer sig om at iværksætte en positiv proces med henblik på at løse problemet med den store forskel, der er mellem behov og organer, uden at det går ud over princippet om vederlagsfri og frivillig donation for at forhindre enhver form for kommercialisering eller ulovlig handel, samtidig med at man sikrer organernes kvalitet og sikkerhed med foranstaltninger, der sikrer både fortrolighed og sporbarhed.

Vedtagelsen af fælles kvalitetsstandarder er bestemt et fremskridt, som skal hilses velkomment som led i en ramme, hvortil Verdenssundhedsorganisationen kan yde et yderligt bidrag. Men når vi opretter en europæisk database, er det vigtigt, at vi passer på ikke at indføre en unødvendig stiv ramme eller skabe mere bureaukrati, som ville hæmme den nuværende proces, som fungerer godt og effektivt.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg støttede den betænkning, som vores kollega, hr. Mikolášik, har udarbejdet, om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation, da det er en vigtig foranstaltning til at forbedre udsigterne for mere end 60 000 mennesker i Europa, som venter på en transplantation. Jeg håber, at dette vil gøre det muligt at få et organ hurtigere og mere sikkert.

 
  
MPphoto
 
 

  Olga Sehnalová (S&D), skriftlig.(CS) Jeg stemte for betænkningen, selv om det er nødvendigt, at man, ud over ønsket om at forene kvalitets- og sikkerhedskravene for menneskelige organer til transplantation, sætter fokus på at få øget antallet af donorer i de forskellige medlemsstater, idet man tager hensyn til de forskellige traditioner i de nationale sundhedssystemer. Dette område skal derfor behandles ud fra strenge nærhedsprinciphensyn.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg var glad for at støtte denne betænkning. I den sydøstlige del af England er mange familier ofre for den barske realitet, at der er mangel på organer til transplantation. Denne betænkning er med til at fastlægge en grænseoverskridende EU-standard, som kan skabe bedre udbud af organer i hele EU, således at man kan give de familier med personer, der har brug for et organ, større forhåbninger om, at man kan hjælpe dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Konrad Szymański (ECR), skriftlig.(PL) Jeg støttede betænkningen om sikkerhedsstandarder for organdonation, fordi betænkningen indeholder princippet om ikkekommercialisering.

 
  
  

Parlamentets mødekalender 2011

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. (PT) Parlamentet har vedtaget mødekalenderen for 2011. Det er beklageligt, at der stadig skal bruges 200 mio. EUR af skatteborgernes penge om året for at afholde 12 mødeperioder i Strasbourg hvert år. Hykleriet er nu nået til et punkt, hvor man endog ikke overholder traktaternes bestemmelser, da dette ville betyde en mødeperiode pr. måned, dvs. også i august. Byen Strasbourgs legitime forventninger kunne imødekommes, ved at man permanent etablerede et eller to EU-agenturers hjemsted her. Dette cirkus skal naturligvis bringes til ophør. Det er desuden meningsløst, at Parlamentet mødes 48 dage om året i en by, som praktisk taget ikke har direkte flyforbindelser til nogen af medlemsstaternes hovedstæder.

Det er desuden således, at de kommercielle ruter, der eksisterer, har flyafgange, der er helt uforenelige med Parlamentets arbejde. Det er let at se, at de stats- og regeringschefer, der træffer disse beslutninger, bruger privatfly, og at de ikke spilder hundredvis af timer om året på at komme til Strasbourg.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Jeg stemte imod det forslag, der blev stillet af nogle kolleger om at opdele en mødeperiode i to dele, men stadig afholde dem inden for den samme uge. Ud over at det ikke giver nogen mening, ville den ekstra rejsen til og fra mødeperioderne forvolde unødvendige omkostninger og spild af dyrebar arbejdstid.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemte med begejstring for ændringsforslaget om at skære de to mødeperioder i september ned til en. Jeg er en stor fortaler for at begrænse Parlamentets to mødesteder til ét, der skal ligge i Bruxelles. Jeg støtter derfor ethvert initiativ om at afskaffe Strasbourg.

 
  
  

Forslag til beslutning: Andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (thrombin af kvæg og/eller svin) (B7-0264/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) Spørgsmål vedrørende borgernes ernæring og sundhed er meget følsomme og skal behandles omhyggeligt og objektivt. Det er især tilfældet i forhandlingen om godkendelse af fødevaretilsætningsstoffer som thrombin. Thrombin er et produkt, der udvindes af blodplasma og blod fra dyr (kvæg eller svin), hvis størknende egenskaber bruges i fødevareindustrien til at binde separate kødstykker sammen og gøre dem til ét enkelt kødprodukt. Dette tilsætningsstof opfylder de fire kriterier i forordning (EF) nr. 1333/2008 om godkendelse af fødevaretilsætningsstoffer, nemlig at fødevaretilsætningsstoffer skal være sikre i brug (bekræftet af EFSA i dets udtalelse fra 2005), at der skal være et teknologiske behov for deres anvendelse (meget nyttig som stabilisator), at deres anvendelse ikke må vildlede forbrugeren (anvendelsen begrænset til færdigpakkede og derfor mærkede produkter), at de skal gavne forbrugeren (slutproduktet er stabiliseret). Desuden ønsker et overvældende flertal af medlemsstaterne, at thrombin godkendes. Da dette tilsætningsstof ikke frembyder nogen risiko for sundheden, og da det spiller en reel rolle i forarbejdningen af fødevarer, var der derfor ingen grund til at modsætte sig godkendelsen af det.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, som tager sigte på at begrænse anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffer, der er farlige for sundheden, for at beskytte forbrugernes sundhed. Den nugældende lovgivning i EU fastslår, at fødevaretilsætningsstoffer kan bruges, hvis de er til gavn for forbrugeren. Da det ikke er bevist, at thrombin (kødklister) gavner forbrugeren, og da processen med at binde mange separate kødstykker sammen i betydelig grad øger risikoen for bakterieinfektion, støttede jeg ikke forslaget om at godkende dette fødevaretilsætningsstofs anvendelse i oksekøds- og svinekødsprodukter. Derudover skal vi sørge for, at produkter, der er forarbejdet med kødklister, ikke finder vej ind i offentlige etablissementer, der serverer mad.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. (FR) Jeg stemte for beslutningsforslaget om ikke at tillade anvendelsen af thrombin i kød. Thrombin bruges som klister i sammensat kød. Det udgør en sundhedsrisiko, fordi processen med at binde forskellige kødstykker og -rester sammen i betydelig grad øger det overfladeareal, som kan være inficeret med bakterier. Desuden kan sammensat kød vildlede forbrugerne, når de køber kød.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Jeg stemte for Parlamentets beslutningsforslag, fordi det ikke tillader brugen af fødevarer, der indeholder tilsætningsstoffer og enzymer som f.eks. thrombin, som er skadelige og til fare for fødevarens kvalitet og forbrugernes sikkerhed. De garantier, som Kommissionen har givet, er ikke overbevisende eller tilstrækkelige, men de øger tværtimod min bekymring. Derudover har Kommissionen og kommissæren ikke vist, at man er tilstrækkeligt opmærksom på disse forhold, således som den seneste beslutning om den genmodificerede kartoffel også viste.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) I beslutningsforslaget udtrykkes der visse forbehold med hensyn til anvendelsen af et enzympræparat baseret på thrombin med fibrinogen som et fødevaretilsætningsstof, og det er efter vores opfattelse relevant. I Kommissionens forslag tages der ikke tilstrækkeligt hensyn til disse forbehold. Der hersker stadig tvivl om muligheden for at bruge upakkede, restrukturerede produkter, og det betyder, at forbrugeren ikke får de nødvendige klare oplysninger, og det sætter ligeledes spørgsmålstegn ved, om forbuddet mod at bruge disse produkter i restauranter og andre offentlige etablissementer, der serverer mad, rent faktisk kan gennemføres.

Kommissionen erkender også selv, at anvendelsen af dette fødevaretilsætningsstof kan vildlede forbrugeren med hensyn til slutproduktets beskaffenhed. Den løsning, man har foreslået, nemlig mærkning, er ikke nok til at løse dette problem alene. Der hersker ligeledes stadig tvivl om bindingsprocessen (f.eks. koldlimning uden tilsætning af salt og uden nogen efterfølgende opvarmningsproces) og slutproduktets sikkerhed. Vi mener derfor, at denne betænkning fortjener vores støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. (FR) Jeg beklager stærkt vedtagelsen af dette beslutningsforslag om at forbyde thrombin fra kvæg og svin. Teksten har ikke noget gyldigt videnskabeligt grundlag. Tværtimod overholder dette fødevaretilsætningsstof, som udvindes af blod og blodplasma fra dyr, og som bruges i færdigpakkede produkter til at sammenbinde separate kødstykker, alle de sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssig kriterier, der er fastsat af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. Stoffet er tilladt i Frankrig og bruges f.eks. i blodpølse. Det er derfor vigtigt, at vi træffer vores beslutninger på grundlag af data fra videnskabsfolk og ikke fra medierne. Vi må ikke forfalde til en emotionel diskussion. Desuden siges det, at mærkningskravene til produkter, der indeholder dette tilsætningsstof, er blevet skærpet. Det ser ud til, at udtrykkene "thrombin" og "sammensat kød" klart figurerer. Der har derfor aldrig været tale om at vildlede forbrugerne, som tværtimod er blevet bedre oplyst.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. (FR) Det drejer sig om de europæiske borgeres sundhed og sikkerhed. Spørgsmålet er blevet rejst i Parlamentet om thrombin, som er et fødevaretilsætningsstof, som bruges til at klistre kødstykker sammen, og hvis endelige form nemt kan vildlede forbrugeren. Fødevareindustrien var allerede glad for at se, hvor omfattende brugen af dette stof var blevet, og det var der god grund til, fordi industrien herved kunne komme af med sine kødrester og sælge stykker af dårlig kvalitet billigt. Selv om Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har konkluderet, at thrombin er uskadelig, er jeg stadig skeptisk. Det er på tide at vise Kommissionen, at Parlamentet tager fødevaresikkerhed og sundhed alvorligt. Jeg er derfor glad for, at vi med denne afstemning forkastede dette enzym.

 
  
MPphoto
 
 

  Christa Klaß (PPE), skriftlig. (DE) Vi kan ikke tillade, at forbrugerne vildledes af tilsætningsstoffet thrombin. Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 foreskriver betingelserne for fødevaretilsætningsstoffer i EU, og vi arbejder på at tilføje nye stoffer. Det vigtigste spørgsmål er her stoffernes sikkerhed. For at imødekomme forbrugernes efterspørgsel efter fødevarer, der ser tiltrækkende ud, har fødevareindustrien skabt stoffer, som kun tilsættes, for at produktet kan se bedre ud. Thrombin er et sådant stof, som udvindes af spiselige dele af dyr, og som ikke er skadeligt for sundheden. Det har til opgave at binde separate kødstykker sammen til et enkelt kødprodukt.

Selv om det ikke som sådan er sundhedsfarligt, er det alligevel en klar vildledning af forbrugeren, når man klistrer separate stykker sammen og foregiver, at det er et enkelt stykke kød. Skønt sådanne produkter således ikke kan forbydes af sundhedsmæssige grunde, skal de mærkes helt tydeligt og utvetydigt, idet ikke blot produktnavnet, men også dets virkning samt en klar betegnelse af det forarbejdede produkt skal angives. Et stykke kød, der er klistret sammen med thrombin, skal aldrig have lov til at komme i handelen som skinke. Det skal i stedet klart betegnes som "sammenbundne kødstykker forarbejdet med thrombin" Jeg vil kun stemme for godkendelse af dette stof, hvis vi indfører et klart mærkningskrav.

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness (PPE), skriftlig. – (EN) Parlamentet stemte i dag for at blokere godkendelsen af thrombin som et fødevaretilsætningsstof. Vi kender endnu ikke konsekvenserne af denne afgørelse, som er baseret på en følelsesmæssig reaktion på sammensat kød og ikke på en videnskabelig evaluering af selve enzymet. Kommissionen understregede klart, at EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, har udtalt, at det ikke er et spørgsmål om sikkerhed.

I henhold til Kommissionens forslag er det kun tilladt at bruge stoffet i færdigpakkede produkter, der klart er mærket som sammensatte kødprodukter, og enzymets navn, thrombin, som er et produkt udvundet af blod, skal anføres under ingredienserne. Thrombin bruges allerede. Efter i dag er det ikke længere tilladt. Er det klogt af Parlamentet at begynde at fortælle folk, hvad de skal spise i stedet for at give dem oplysninger om, hvad de spiser? Der er en forskel.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Forslaget om, at thrombin fra kvæg og/eller svin skal optages på listen over godkendte fødevaretilsætningsstoffer i EU, giver os ingen garanti for, at dette stof har klare fordele for forbrugerne, og det kan i sidste ende vildlede dem. Derudover øger hele processen med sammenbinding af forskellige kødstykker i betydelig grad det overfladeareal, der kan være inficeret med sygdomsfremkaldende bakterier. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Især i lyset af stigningen i allergier og fødevareintolerans og i lyset af, at der hele tiden fremkommer ny viden på disse områder, er det absolut nødvendigt at regulere tilsætningsstofferne. Netop på grund af tidligere skandaler er det vigtigt, at vi afværger enhver mulighed for, at forbrugerne kan vildledes. Det er ønskeligt, at der forskes mere i visse tilsætningsstoffers sikkerhed og tolerance, f.eks. når det gælder aspartam, men det er ikke emnet for dette beslutningsforslag. Jeg stemte ikke desto mindre for det.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. (RO) Jeg stemte imod beslutningsforslaget, idet thrombin er et tilsætningsstof, som ikke giver anledning til bekymring for fødevaresikkerheden. Kød, som tæller thrombin blandt sine ingredienser, kan kun sælges, hvis etiketten er påført mærkningen "sammensat kød", og alle ingredienser skal være anført på etiketten under overholdelse af gældende lovgivning. Borgerne kan således træffe et kvalificeret valg, og det betyder, at ingen bliver vildledt. Anvendelse af thrombin sætter mange borgere i stand til at købe fødevarer til en overkommelig pris.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. (DE) Jeg er imod anvendelsen af thrombin til at sammenbinde forskellige kødstykker, som ofte er af dårlig kvalitet. Generelt ved forbrugerne ikke, hvad der sker, og de bliver narret. Desuden giver denne proces ikke forbrugerne beviselige fordele. Jeg stemte derfor for denne betænkning, hvis sigte er at begrænse denne praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, da jeg er enig i, at anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffer skal begrænses. Det kan kun accepteres, hvis det giver forbrugerne en merværdi. Men jeg tror ikke, at thrombin, kødklister, opfylder det krav. Hvis anvendelsen af kødklister vinder større udbredelse, vil det være vanskeligt for forbrugerne at skelne mellem rigtigt kød og kødstykker, der er blevet klistret sammen. Som det hedder i betænkningen, øger det risikoen for inficering af kødet. Thrombin gavner kun producenterne, som kan sælge kødstykker, som ellers ikke ville kunne bruges. Hvad angår alle andre industrier, forsøger EU at bekæmpe efterligninger og forfalskninger. Jeg mener ikke, at fødevareindustrien skal være en undtagelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Forbrugerbeskyttelse er en af Parlamentets vigtigste opgaver, og de europæiske forbrugere er ofte uvidende om beskaffenheden af de produkter, de køber, og de tilsætningsstoffer, de indeholder.

Det er naturligvis nødvendigt med en tydelig og nøjagtig mærkning. Men vi skal i vores egenskab af lovgivere forbyde visse skadelige produkter. Kommissionens direktivforslag tillader ikke anvendelsen af thrombin som et tilsætningsstof i kød, der serveres i restauranter og andre offentlige etablissementer, der serverer mad, men der er klart risiko for, at det kan forekomme, at kød, der indeholder thrombin, serveres i restauranter og andre offentlige etablissementer, der serverer mad, da der kan opnås højere priser for kødstykker, der serveres som et enkelt kødstykke.

De mærkningskrav, der er indeholdt i Kommissionens direktivforslag, vil ikke kunne sikre mod, at forbrugerne får et forkert eller vildledende indtryk af, at det drejer sig om et enkelt kødprodukt, og der er altså derfor risiko for, at forbrugerne vildledes og forhindres i at træffe et kvalificeret valg, når det gælder kødprodukter, der indeholder thrombin. Jeg er derfor enig i beslutningsforslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (FR) Jeg er meget glad for afstemningen i dag om at forbyde thrombin. Det er en sejr for forbrugerne. Problemet med thrombin er ikke de risici, der er forbundet hermed, selv om det også er et spørgsmål om risici, men problemet er, at det er vildledende. Hvis man ikke er advaret på forhånd, er det umuligt med det blotte øje at skelne mellem et kødstykke og et andet kødstykke, der er blevet bundet sammen med thrombin.

Det er i høj grad vildledende. Når man bruger thrombin, er det det samme som at sælge en slags præfabrikeret, kunstigt kød. Jeg kan ikke rigtig se, hvordan det kan gavne forbrugerne. Thrombin bruges alligevel i nogle medlemsstater, uden at forbrugerne er informeret herom. Forsøgene på at vildlede forbrugerne og skjule sandheden skal standses. Det er ikke på den måde, at producenterne kan genvinde forbrugernes tillid.

 
  
MPphoto
 
 

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg går helt ind for dette beslutningsforslag og bestræbelserne på at forhindre godkendelsen af thrombin som kødklister. Det vildleder forbrugerne, fordi de går ud fra, at de køber et enkelt stykke kød, mens de rent faktisk køber mange stykker, som kunstigt er blevet sammenbundet. Industrien har fremført det argument, at anvendelsen af dette stof betyder, at de kan fremstille billigt kød for folk, som ikke har råd til lidt dyrere produkter, men sandheden er, at det sætter industrien i stand til at sælge mindre kødstykker til en højere pris, ikke billigere.

Og der er også et sundhedsproblem. Mange små kødstykker, der er klistret sammen, har et større overfladeareal end et enkelt kødstykke, og det øger i betydelig grad det område, hvor sygdomsfremkaldende bakterier kan trives.

Det er i modstrid med EU-lovgivningen at vildlede forbrugerne, og der er alvorlige sundhedsproblemer i forbindelse med anvendelsen af dette stof. Jeg stemte derfor for beslutningsforslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. (FR) Jeg er glad for vedtagelsen af dette beslutningsforslag. Det blev vedtaget med et meget snævert flertal (370 stemmer, og vi havde brug for 369). Forslaget beskytter forbrugerne mod anvendelsen af thrombin som kødklister, som et fødevaretilsætningsstof til at klistre kødstykker sammen, således at det udgør et enkelt kødprodukt. Det er helt klar, at anvendelsen af dette stof kan føre til vildledning af forbrugerne, hvad angår kvaliteten af det produkt, de køber. Det var derfor min og mine kollegers pligt kraftigt at modsætte sig Kommissionens ønske om at tillade fødevareindustrien at anvende dette nye fødevaretilsætningsstof, hvis eneste formål er at skabe større profit under fuldstændig tilsidesættelse af forbrugernes rettigheder, herunder retten til at få nøjagtige oplysninger om den mad, de spiser.

 
  
  

Betænkning: Andres Perello Rodriguez (A7-0103/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) Kommissionen fremlagde i 2008 en handlingsplan for organdonation og transplantation (2009-2015) med det formål at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne inden for organdonation gennem udveksling af bedste praksis. Denne plans bestemmelser supplerer den europæiske retlige ramme, der er indeholdt i Kommissionens forslag til direktiv om organdonation og transplantation. Skønt der er store forskelle mellem medlemsstaterne, når det gælder praksis og resultater for øjeblikket, vil udveksling af oplysninger og bedste praksis hjælpe de lande, hvor der er få organer til rådighed, med at forbedre udbuddet af organer.

Planens andre bestemmelser sigter mod at forbedre kvaliteten og sikkerheden i forbindelse med organtransplantation ved at oprette et register til evaluering af resultaterne efter transplantationen samt ved at oprette et udvekslingssystem for særlige tilfælde, såsom børn og voksne med særlige behov. Jeg stemte sammen med mine kolleger for at støtte en sådan plan, som letter samarbejdet mellem medlemsstaterne, samtidig med at ulovlig handel med organer bekæmpes.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. (PT) Organtransplantation har vist sig at være helt uundværlig i behandlingen af visse sygdomme og giver mulighed for at redde liv, giver bedre livskvalitet, og det er den bedste løsning ud fra et cost-benefit-hensyn sammenlignet med andre behandlingsmetoder. Men der er ikke desto mindre visse problemer forbundet med denne behandling, ikke mindst risikoen for overførsel af sygdomme, det begrænsede antal disponible organer og ulovlig handel med organer.

Der findes for øjeblikket ingen database, der dækker hele EU, og som indeholder oplysninger om organer til donation og transplantation eller om levende eller afdøde donorer. Vi har heller ikke et fælleseuropæisk certificeringssystem, der attesterer, at menneskelige organer og væv er blevet erhvervet på lovlig vis. Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg er glad for den handlingsplan for organdonation og transplantation (2009-2015), som Kommissionen vedtog i december 2008, og hvori der i form af en række prioriterede foranstaltninger opstilles retningslinjer for en samarbejdsproces mellem medlemsstaterne, der bygger på fastlæggelse og udvikling af fælles målsætninger og evaluering af donations- og transplantationsaktiviteter ved hjælp af indikatorer, der er fastlagt i fællesskab, og som kan være med til at bestemme benchmarks og bedste praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. (FR) Der dør hver dag 12 mennesker i Europa, fordi de ikke fik en transplantation i tide, og fordi der for øjeblikket er 60 000 mennesker på venteliste til transplantation. Men der er endnu ikke blevet oprettet et organudvekslingsnetværk på EU27-niveau. Selv om et direktiv snart vil se dagens lys, stemte jeg sammen med andre medlemmer for et forslag til beslutning om Parlamentets holdning til dette spørgsmål. Der er tre særlig følsomme spørgsmål, nemlig udveksling af disponible organer på tværs af grænserne, oplysning af borgerne og indkredsning af potentielle donorer. I beslutningsforslaget foreslås det f.eks., at borgerne skal kunne bruge internettet til at erklære, at de er villige til at være donorer.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) En organtransplantation er for mange mennesker den sidste mulighed for at redde livet. I Rumænien dør der hver dag 13 mennesker, der er på venteliste, på grund af mangel på organer.

Rumænien står i en tragisk situation for øjeblikket, hvor der er én donor for hver 1 mio. indbyggere. Det rumænske parlament har forsøgt at indføre begrebet om formodet samtykke, men den offentlige debat har hver gang forhindret et sådant skridt. Kommissionens og Parlamentets foranstaltninger tjener kun til at indføre en vis orden og fremsætte anbefalinger i et system, der er vigtigt for at kunne redde så mange liv som muligt. Det er ikke billigt at finansiere sundhedsvæsenet. Udtagning af organer og gennemførelse af transplantationer samt behandlingen efter transplantationen er dyre medicinske procedurer, men alle medlemsstater skal gøre en indsats for at fremme disse procedurer.

Spanien er et godt eksempel, fordi man her har set den største stigning i antallet af donorer i EU. Der er ingen grund til at genopfinde hjulet, når vi i vores midte allerede har en vellykket model. Under disse omstændigheder er det opmuntrende, at vi nu har dette direktiv, der fremmer samarbejdet mellem medlemsstaterne og organudveksling i henhold til strengt regulerede kvalitets- og sikkerhedsstandarder.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Tallene taler for sig selv. Omkring 60 000 mennesker står på venteliste til en transplantation i EU's medlemsstater. 12 af dem dør hver dag. Antallet af disponible organer varierer betydeligt fra den ene medlemsstat til den anden, fra 33,8 afdøde donorer i Spanien til en afdød donor i Rumænien for hver 1 mio. indbyggere. Denne forskel mellem udbud og efterspørgsel udnyttes af kriminelle bander, som har gjort det til en profitabel forretning. Kommissionens handlingsplan for organdonation og transplantation tilfører en merværdi, fordi det foreslåede forstærkede samarbejde mellem medlemsstaterne vil øge antallet af disponible organer, forbedre effektiviteten af og adgangen til transplantationssystemerne, forbedre organernes kvalitet og sikkerhed og fremme udveksling af bedste praksis.

Jeg stemte for Perello-betænkningen, fordi der heri foreslås en række prioritetsforanstaltninger, som øger donationerne, indfører begrebet transplantationskoordinatorer på alle de hospitaler, hvor der doneres organer, sætter fokus på oplysning af offentligheden, forbedrer sundhedspersonales og patientstøttegruppers viden og færdigheder og indfører registre, der letter evalueringen af resultaterne efter transplantationen.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. (FR) Antallet af organdonationer og transplantationer stiger hvert år i Europa, og man redder således tusindvis af liv. Men der er stadig et stort antal hindringer, der skal fjernes, for der er stadig ikke organer nok til at imødekomme efterspørgslen. Hver dag dør 12 mennesker i EU på grund af mangel på en kompatibel donor. Organdonation varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Der er f.eks. 34,6 donationer for hver 1 mio. indbyggere i Spanien sammenlignet med 0,5 i Rumænien. Desuden sker der sjældent udveksling af organer mellem medlemsstaterne. Parlamentets afstemning er et første skridt i retning af et europæisk netværk til løsning af behovet for hurtige, fleksible og sikre transplantationer efter modellen med Eurotransplant (Østrig, Benelux, Kroatien, Tyskland, Nederlandene og Slovenien) og Scanditransplant (Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island). EU vil ligeledes udvide anvendelsen af donorkortet, som 81 % af Europas borgere går ind for, men som kun 12 % er i besiddelse af. Medlemsstaterne skal sikre, at der ikke gives betaling for donationer, og de skal sikre organernes sporbarhed og hemmeligholdelse, især for at bekæmpe ulovlig international handel med organer.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Forskellen i antallet af organdonorer i de forskellige lande i EU synes at antyde, at systemerne er mere effektive i nogle medlemsstater end i andre. Disse systemer skal derfor undersøges og eventuelt overtages af de lande, som ikke har haft så stor succes. På et område, der er tæt forbundet med folks liv og sundhed, er det klart nødvendigt, at man ud over at bruge bedste praksis optimerer ressourcerne og gør kollektivt brug af de organer, der er til rådighed i hele Europa.

Det er meningsløst, at et menneske skal dø, fordi et organ ikke er til rådighed i vedkommendes land, når det måske findes og er til rådighed i et andet land. Jeg er enig i, at alle, der tilskynder til eller fremmer den såkaldte transplantationsturisme, skal straffes, og det samme gælder netværk, der handler ulovligt med organer. Straffen skal være særlig hård for sundhedspersonale eller forsikringsselskaber. Jeg vil understrege behovet for en streng kontrol med både recipienter og altruistiske og frivillige donorer, som fortjener offentlighedens taknemmelighed.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Der er for øjeblikket 56 000 patienter i EU, der venter på en egnet organdonor, og 12 mennesker dør hver dag, mens de venter på en transplantation. Organtransplantation er den eneste alternative behandling for patienter, der lider af lever-, hjerte-, og lungesvigt. Men der er en stor forskel mellem antallet af patienter, der venter på en transplantation, og antallet af patienter, der rent faktisk får en transplantation. Denne store forskel skyldes, at der er mangel på organer til transplantation i forhold til behovet. Optagelsen af flere patienter på venteliste kombineret med den meget lille stigning i antallet af patienter, der får en transplantation, fører til længere ventetid. Denne tid er dyr og kan have negative konsekvenser for antallet af patienter, der overlever, og transplantationernes succes. Kommissionens forslag om at udarbejde en handlingsplan for organdonation og transplantation for perioden 2009-2015 foreskriver samarbejde mellem medlemsstaterne omkring en række prioritetsforanstaltninger, og den bygger på fastlæggelse og udvikling af fælles mål, udarbejdelse af fælles kvantitative og kvalitative referenceindikatorer og parametre, regelmæssig rapportering og fastlæggelse af bedste praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Organtransplantation kan medvirke til et fuldt og sundt liv for mennesker, som ellers ofte ville have haft behov for intensiv pleje, eller som simpelt hen ikke ville have kunnet overleve. Antallet af transplantationer i Europa er steget, og derved er mange liv blevet reddet.

Men der er stadig lange ventelister til transplantationer. For øjeblikket venter 56 000 patienter på en egnet organdonor i EU, og det skønnes, at der hver dag dør 12 mennesker, mens de venter på en organtransplantation. Antallet af afdøde organdonorer er ikke i sig selv nok, og antallet af levende donorer kan ikke opfylde behovene.

Der er desuden store forskelle mellem medlemsstaterne i antallet af afdøde donorer, og for øjeblikket findes der hverken en database, der dækker hele EU, eller et certificeringssystem, som attesterer lovligheden af menneskelige organer og væv. I denne sammenhæng foreslås der i den betænkning, vi drøfter, nogle skridt, som vi betragter som vigtige til at forstærke samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område, og det er noget, alle medlemsstaterne kan drage fordel af.

 
  
MPphoto
 
 

  Nick Griffin (NI), skriftlig. – (EN) Den permanente mangel på organer til transplantation er en hæmsko for det dygtige sundhedspersonales indsats for at hjælpe patienterne. Det er ligeledes en trist kendsgerning, at der er mangel på donorer, og at det ligger til grund for modbydelige kriminelle handlinger. Men det er en fejltagelse at forsøge at løse disse problemer ved at oprette en EU-dækkende database. Det er naivt at sætte sin lid til en database, der dækker hele EU, med mange forskellige sprog og it-systemer, når det kan konstateres, at det mislykkede forsøg på at oprette en sundhedsdatabase for Storbritannien alene har ført til spild af milliarder af pund.

Sundhedstjenesterne i Europa kan allerede nu ikke finansiere de grundlæggende behov og står over for brutale nedskæringer, og det er de almindelige borgere, der skal betale for globaliseringens sammenbrud. I lyset af den situation kan der gøres meget mere for at tilskynde til organdonation ved at investere i oplysningsprogrammer på nationalt plan end ved at omdirigere midler til at betale for velment bureaukratisk indblanding. Der er desuden stramme tidsgrænser for, hvor længe organer er levedygtige. Et EU-dækkende netværk ville derfor kun gavne ganske få mennesker. Forslaget om at oprette et sådant netværk er blot endnu en smukt klingende undskyldning for at fremme en dagsorden, der intet har at gøre med patienters velfærd, men alt at gøre med det føderalistiske dogme.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. (FR) Mange tusinde mennesker dør hvert år i Europa, fordi de ikke kan få en organtransplantation i tide. Det er derfor i stigende grad blevet nødvendigt at gennemføre foranstaltninger på EU-plan for at lette udvekslingen af menneskelige organer til transplantation i EU gennem en forbedring af kvalitets- og sikkerhedsstandarderne på dette område. Det er grunden til, at jeg stemte for dette direktiv, som sigter mod at beskytte levende donorer og de personer, der nyder godt af deres donationer, samt på at sikre grundlæggende etiske principper som f.eks. anonymitet, frivillighed og den menneskelige krops integritet, som ikke må være en kilde til profit. Idéen om at oprette et netværk af kompetente myndigheder i medlemsstaterne forekommer mig også at være særlig positiv, og det samme gælder for onlineregistrering i nationale eller europæiske registre. Der skal naturligvis træffes foranstaltninger til at sikre, at disse foranstaltninger fungerer ordentligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. (FR) Jeg stemte for betænkningen om en handlingsplan for organdonation og transplantation for 2009-2015. Det tekniske fremskridt, der er gjort inden for organtransplantation, giver anledning til stort håb for alle de mennesker, for hvem en transplantation er den eneste mulige behandling. Den største udfordring i dag er manglen på organdonorer, hvilket kan ses af de lange ventelister til transplantation. For at kunne klare denne udfordring er det nødvendigt at træffe foranstaltninger med henblik på at identificere potentielle donorer og kraftigt øge antallet af organer, der doneres i Europa. Som ordføreren understreger, er den bedste løsning sandsynligvis at udpege en central donationsansvarlig på hospitalsniveau, hvis man skal forbedre ordningerne på dette område.

Et øget samarbejde mellem medlemsstaterne vil sikre en bedre informationsudveksling og bedste praksis med det formål at øge antallet af donorer. Et initiativ, som medlemsstaterne burde overveje, og som jeg og de fleste af mine kolleger finder positivt, er at gøre det muligt for borgerne at indføre deres navn i et donorregister, når de ansøger om et pas eller et kørekort.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Vi godkendte dette nye direktiv af forskellige grunde, men især fordi vi mener, at det er afgørende for at redde mange liv i EU. 12 mennesker dør hver dag, og 60 000 venter på en egnet donor til organtransplantation i EU. Antallet af transplantationer har været konstant stigende i de sidste to årtier, og det er den eneste behandling for tilfælde, hvor organsvigt fører til døden, som f.eks. lever-, lunge- og hjertesvigt. Dødeligheden blandt mennesker, der venter på en hjerte-, lever- eller lungetransplantation ligger på mellem 15 % og 30 %, men patienter, som har behov for en organtransplantation, skal nu ikke vente så længe på en operation takket være dette nye direktiv. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) De tre vigtigste målsætninger inden for organdonation og transplantation er at garantere kvalitet og sikkerhed for patienter på EU-niveau, sikre beskyttelsen af donorer og fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne.

Det er vigtigt med en europæisk tilgang i dette spørgsmål bl.a. under hensyntagen til patienternes mobilitet i EU. Der er generelt i EU bred samfundsmæssig enighed vedrørende organdonation til transplantation. Men på grund af forskellige kultur-, traditions og organisationsbetingede systemer er der forskel i medlemsstaternes håndtering af dette område.

Nogle lande har mange donationer, mens donorkulturen stadig ikke er udviklet i andre. Udveksling af bedste praksis, modeller og ekspertise i EU kan vise sig at være nyttigt for bestræbelserne på at øge organdonationerne.

Samarbejdet skal forstærkes for at finde frem til vellykkede aspekter i de forskellige transplantationssystemer, som dernæst skal fremmes på europæisk niveau, hvilket kan føre til forbedringer, hvad angår kvalitet og sikkerhed for organdonation og transplantation. Jeg stemte derfor for.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) I denne betænkning fastlægges en række foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne inden for transplantation med henblik på at sikre en forøgelse af antallet af transplantationer, en forkortelse af ventelisterne og deraf følgende reduktion i antallet af patienter, der dør, mens de venter på et organ. Samtidig fastlægges der fælles kvalitets- og sikkerhedsstandarder for medlemsstaterne, som ikke blot er med til at sikre beskyttelsen af patienterne, men som også letter samarbejdet mellem landene. Oprettelsen af EU-registre for transplantationsprocessen (ikkediskriminering, kontrol med resultaterne osv.) skal også understreges. Det vil føre til bedre og mere omfattende kendskab til den nugældende situation i Europa, samtidig med at det begrænser mulighederne for ulovlig handel med organer. I betænkningen udtrykkes der støtte til handlingsplanen, og det understreges, at der er et presserende behov for at sætte ind mod alle de former for handel med organer, som for øjeblikket finder sted i forskellige egne af verden. Jeg mener, at denne betænkning er en vigtig tilføjelse til Kommissionens arbejde og et nyttigt bidrag til løsningen af et akut problem for mange mennesker inden for rammerne af sundhedsydelserne til den europæiske offentlighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig.(ES) Jeg vil gerne gratulere hr. Perello Rodriguez fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet med den betænkning, som vi lige har stemt om. Handlingsplanen skulle betyde, at de 60 000 mennesker, som for øjeblikket håber på at modtage et organ, vil opleve, at deres forventede levetid forlænges betydeligt. Det er også vigtigt at understrege den førende stilling, det spanske sundhedssystem indtager på dette område. Det er blevet anerkendt af alle ordfører og alle grupper.

 
  
MPphoto
 
 

  Olga Sehnalová (S&D), skriftlig.(CS) Jeg stemte for betænkningen, selv om jeg mener, at det først og fremmest er nødvendigt at koncentrere sig om kraftigt at øge antallet af donorer i medlemsstaterne under hensyntagen til sundhedssystemernes forskellige nationale traditioner. Derfor skal dette område behandles ud fra strenge nærhedsprinciphensyn.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. (LT) Statistikkerne taler for sig selv. Ifølge denne betænkning er der for øjeblikket 56 000 patienter i EU, der venter på en egnet organdonor. 12 mennesker dør hver dag, mens de venter på en transplantation. Det er trist at konstatere, at mange mennesker simpelt hen dør, fordi der er så stor mangel på organdonorer og ikke tilstrækkelig koordinering på tværs af grænserne. Der er forskellige retlige og kulturelle aspekter forbundet med dette spørgsmål. Men tingene kompliceres yderligere af, at der er forskellige nationale politikker og grundlæggende forskelle i antallet af organdonationer i medlemsstaterne. Det vil være muligt at afhjælpe disse mangler ved hjælp af en EU-database og et EU-certificeringssystem, som kan give oplysninger om disponible organer, og som kan sikre deres kvalitet og lovlighed.

Det er ligeledes vigtigt at mobilisere og informere samfundet. Mange EU-borgere er i princippet ikke imod donation, men de er bange for at lade sig opføre i et register. Donation skal derfor være så tilgængelig som mulig – det kan ofte være effektivt at promovere den. Jeg er derfor glad for muligheden for at borgerne kan opføre deres navn direkte i organdonorregistret, når de ansøger om kørekort. Manglen på organer til transplantation er ligeledes en kraftigt medvirkende årsag til den ulovlige handel med organer og mennesker. EU bør indføre en bedre koordinering af donation og transplantation, for vi kan se, at de fattigste regioner i Europa er frugtbare områder for ulovlig handel med organer.

 
  
  

Betænkning: Ramón Jáuregui Atondo (A7-0144/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) Lissabontraktaten foreskriver, at EU skal tiltræde den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (ECHR), og det er jeg glad for. For at denne tiltrædelse kan blive effektiv, kræver det enstemmighed i Rådet og godkendelse fra Europa-Parlamentet. For mit vedkommende støtter jeg fuldt ud denne tiltrædelse, som supplerer det europæiske system til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. (FR) Lissabontraktaten foreskriver, at EU skal tiltræde den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Denne tiltrædelse er ikke kun symbolsk, men den er med til at forbedre beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder for EU's borgere. Det vil ligeledes betyde, at de beslutninger, der træffes, og de aktioner, der gennemføres under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er underlagt den europæiske konvention, også selv om de ligger uden for EU-Domstolens jurisdiktion.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Lissabontraktaten indeholder retsgrundlaget for EU's tiltrædelse til den europæiske menneskerettighedskonvention – det vigtigste instrument til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende friheder i Europa, Europas hjerte. EU's tiltrædelse til konventionen vil yderligere styrke EU's system for beskyttelse af grundlæggende rettigheder. Jeg er enig i dette forslag, for det er en historisk mulighed, der gør det muligt at sikre menneskerettigheder og grundlæggende friheder for EU's borgere og medlemsstaterne på det samme grundlag. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg vil få beføjelser til at undersøge, hvorvidt lovgivningen, der vedtages af EU's institutioner, organer og agenturer, herunder kendelserne fra Den Europæiske Unions Domstol, er i overensstemmelse med bestemmelserne i den europæiske menneskerettighedskonvention. Det er meget vigtigt, at befolkningen får en ny mulighed for at forsvare deres rettigheder. Når de har udtømt alle nationale retsmidler, vil de kunne indbringe sager for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om EU's krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder, hvilket vil tilskynde til udvikling af et mere harmonisk system for retspraksis på menneskerettighedsområdet. En ensartet og fuldstændig gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder på EU-niveau er ligeledes vigtigt for at sikre EU's troværdighed. Eftersom tiltrædelsen af konventionen vil få kolossal juridisk betydning for indførelsen af et harmonisk system for beskyttelse af menneskerettigheder, opfordrer jeg Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje muligheden af at udforme retningslinjer med en tydelig forklaring af alle følgerne af tiltrædelsen, betydningen for menneskerettighederne og den planlagte procedure for indgivelse af klager.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Menneskerettigheder og grundlæggende friheder er kernen i de værdier og principper, der kendetegner os som mennesker og udgør grundlaget for vores sameksistens. De er universelle, udelelige og gensidigt afhængige. Lissabontraktatens ikrafttræden udgør et vigtigt skridt på menneskerettighedsområdet, ikke bare fordi chartret om grundlæggende rettigheder dermed bliver bindende, men også fordi den etablerer EU som en juridisk person og dermed giver EU mulighed for at tiltræde konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Denne tiltrædelse er af den største betydning både politisk og juridisk med henblik på etablering af et ægte område med menneskerettigheder. Med hensyn til foranstaltninger truffet af EU, hvortil medlemsstaterne har overdraget betydelige beføjelser, bliver det nu muligt at garantere befolkningen beskyttelse svarende til den, som medlemsstaterne allerede nyder godt af.

De europæiske institutioner er forpligtede til at overholde den, ikke mindst i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af ny lovgivning. På den anden side skal harmoniseringen af lovgivning og retspraksis mellem EU og den europæiske menneskerettighedskonvention på menneskerettighedsområdet bidrage til at skabe et integrerende system, hvor de europæiske menneskerettighedsdomstole (Den Europæiske Unions Domstol og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol) skal fungere side om side i et forhold, der ikke er hierarkisk, men snarere baseret på specialisering.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – Jeg støtter denne betænkning om EU's tiltrædelse til den europæisk konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (den europæiske menneskerettighedskonvention) i henhold til Lissabontraktaten. Nu vil EU's institutioner være omfattet af systemet til beskyttelse af grundlæggende rettigheder. EU's tiltrædelse til den europæiske menneskerettighedskonvention forbedrer EU's position, når vi opfordrer tredjelande til at overholde menneskerettighedsstandarderne, og giver EU's befolkning den samme grad af beskyttelse mod foranstaltninger fra EU's side, som de har mod foranstaltninger fra medlemsstaternes side. Selv om EU ikke bliver medlem af Europarådet, bør tiltrædelsen af konventionen give ret til at udpege kandidater til dommersædet og give Europa-Parlamentet plads i Europarådets parlamentariske forsamling, når dette organ skal vælge dommere til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Ud over disse fremskridt skal Kommissionen have mandat til at forhandle om tiltrædelse af de supplerende protokoller til den europæiske menneskerettighedskonvention, der drejer sig om rettigheder, der er indskrevet i chartret om grundlæggende rettigheder. Det næste logiske skridt, også i samklang med chartret om grundlæggende rettigheder, er, at EU-institutionerne tiltræder den europæiske socialpagt.

 
  
MPphoto
 
 

  Philippe de Villiers (EFD), skriftlig. (FR) Beskyttelsen af de grundlæggende menneskerettigheder skal fortsat være en national kompetence, idet fortolkningerne varierer fra det ene land til det andet og fra en kultur til en anden. Dette gælder navnlig begreberne diskrimination, sekularisme og selve definitionen af menneskelivet (fra undfangelsen til dets naturlige afslutning).

Den Europæiske Unions Domstol – en institution, hvis afgørelser bliver stedse mere politiske – vil forsøge på at afvikle lidt mere af de nationale forfatningssystemer og fundamentet under den europæiske civilisation. Rent bortset fra at den er unødvendig og spild af ressourcer, vil EU's tiltrædelse af konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder føre til forvirring og uløselige juridiske konflikter med domstolen i Strasbourg.

Af logiske grunde modsætter jeg mig denne nye konsekvens af EU's juridiske personlighed i henhold til Lissabontraktaten.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at EU's tiltrædelse til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (den europæiske menneskerettighedskonvention) er et stærkt budskab, der styrker EU's troværdighed hos de tredjelande, som vi regelmæssigt opfordrer til at overholde den europæiske menneskerettighedskonvention.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) EU's tiltrædelse til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er et resultat af den proces, der blev indledt i Maastricht, i den forstand, at den gav Det Europæiske Fællesskab en juridisk personlighed og kulminerede i Lissabontraktaten. Vedtagelsen af chartret om grundlæggende rettigheder, i begyndelsen med et begrænset dækningsområde, som senere hen blev udvidet gennem indlemmelsen i traktaten, udgør et vigtigt skridt i denne proces.

EU deltager nu mere intenst i et område for menneskerettigheder, der dækker hele kontinentet. Jeg hilser denne udvikling velkommen. Jeg håber, at der kan findes løsninger på de forskellige juridiske, tekniske og institutionelle problemer, der opstår i øjeblikket, og at disse løsninger vil være baseret på subsidiaritetsprincippet, på frivilligt samarbejde mellem medlemsstaterne og på respekten for deres suverænitet og nationale retssystemer samt på retsstatsprincippet.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning, som bidrager til EU's engagement over for den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (den europæiske menneskerettighedskonvention). Dette engagement er et skridt fremad i den europæiske integrationsproces og endnu et skridt i retning af politisk enhed. Eftersom EU's system for beskyttelse af grundlæggende menneskerettigheder konsolideres og styrkes gennem indarbejdelsen af chartret om grundlæggende rettigheder i den primære lovgivning, vil EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention sende et stærkt budskab om samhørighed mellem EU og de lande, der tilhører Europarådet og dets paneuropæiske system på menneskerettighedsområdet. Denne tiltrædelse vil yderligere styrke EU's troværdighed over for tredjelande, som vi jævnligt opfordrer til at respektere den europæiske menneskerettighedskonvention som led i de bilaterale relationer. Med hensyn til EU's aktiviteter sikrer denne tiltrædelse også befolkningen beskyttelse svarende til den, de allerede er omfattet af i deres relationer med alle medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning for at give grønt lys til forhandlingerne om EU's tiltrædelse, som en juridisk person i egen ret, af den europæiske menneskerettighedskonvention. Denne tiltrædelse vil rent faktisk give borgerne et nyt retsmiddel, idet de nu vil kunne indbringe en sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis deres grundlæggende rettigheder krænkes af en EU-institution eller en medlemsstat som følge af en handling eller en manglende handling fra deres side. Vi skal også insistere på, at EU skal tiltræde tillægsprotokollerne til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og til EU's reviderede socialpagt. EU også skal gøre fremskridt på disse fronter.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig.(RO) Efter Lissabontraktatens ikrafttræden gør EU's charter om grundlæggende rettigheder det obligatorisk, at EU skal tiltræde den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Jeg støtter denne foranstaltning, eftersom den vil styrke EU's troværdighed over for borgerne ved at garantere overholdelsen af deres rettigheder. Tiltrædelsen til konventionen vil give borgere beskyttelse mod indgreb fra EU's side og fra EU's institutioner på samme måde som den beskyttelse, de i øjeblikket nyder mod indgreb fra medlemsstaternes side. Samtidig får vi også et tættere samarbejde mellem Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og de nationale domstole.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Dommene fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende opdelingen af kirke og stat er i overensstemmelse med den sekulære tradition i Republikken Frankrig. Dommene, der godkender forbuddet mod, at en kvindelig lærer bærer slør i klasseværelset, og forbuddet mod krucifikser i skolerne vidner om dette. Men Den Europæiske Unions Domstol ønsker kun at begrænse de borgerlige frihedsrettigheder, hvis det kræves i henhold til de værdier, der er indskrevet i EU's grundlæggende tekster. I virkeligheden nævnes den obligatoriske opdeling af kirke og stat eller institutionernes sekulære karakter ikke en eneste gang i disse tekster. EU er således ude af stand til at garantere europæernes samvittighedsfrihed.

 
  
MPphoto
 
 

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig.(PL) Et af fundamenterne for EU, da det blev fostret, var respekten for menneskerettigheder – en værdi, der konstant står som noget centralt for EU's interesser. Dette bevidnes af EU's lovgivning, men det samme gælder de enkelte medlemsstaters forfatningsmæssige bestemmelser. EU's tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (den europæiske menneskerettighedskonvention) er et vigtigt skridt i retning af en stærkere beskyttelse af den enkeltes grundlæggende rettigheder. Denne beslutning gør EU til en del af det internationale system for beskyttelse af rettigheder, som betyder, at EU har styrket sin troværdighed over for tredjelande og ligeledes over for sine egne borgere. Konventionen ændrer ikke ved EU's institutionelle konstruktion, men tilføjer endnu en domstol, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som vil holde øje med, hvordan EU opfylder sine forpligtelser i henhold til bestemmelserne i den europæiske menneskerettighedskonvention. Betænkningen om de institutionelle aspekter af EU's tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder indeholder bestemmelser, som afspejler ovenstående bemærkninger, så derfor har jeg besluttet at stemme for den.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Betydningen af EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention hænger både sammen med dens symbolske og politiske troværdighed og med, at EU og EU's institutioner vil have en større forpligtelse til at overholde individets grundlæggende rettigheder. Lissabontraktatens ikrafttræden skaber et retsgrundlag for at indlede forhandlinger vedrørende EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention.

Jeg støtter EU's tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Men en væsentlig forudsætning er overholdelsen af visse garantier, som aftalen om EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention skal indeholde, navnlig med hensyn til bevarelsen af EU's og EU-lovgivningens særlige kendetegn. Tiltrædelsen må ikke gribe ind i EU's kompetencer og ej heller i medlemsstaternes forpligtelse til ikke at indbringe sager, der falder inden for EU-lovgivningens anvendelsesområde, for eksterne tvistbilæggelsessystemer. Derfor er det vigtigt at sikre Domstolens prærogativer, hver gang domstolen i Strasbourg bliver bedt om at tage stilling til en EU-retsakts forenelighed med de grundlæggende rettigheder, inden Domstolen har haft mulighed for at gøre dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Jeg vil gerne takke ordføreren for hans fremragende arbejde vedrørende EU's tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (den europæiske menneskerettighedskonvention), som vil være til gavn for Europas borgere, idet vi får en ny domstol, der ikke er en del af EU, og som vil sikre, at de europæiske borgeres rettigheder altid respekteres af EU og medlemsstaterne.

I henhold til de demokratiske principper skal EU og medlemsstaterne altid have ret til at forsvare sig. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at de enkelte lande, der tiltræder konventionen, får en dommer, der kan forklare baggrunden for de enkelte sager, og jeg mener ligeledes, at det er vigtigt, at Europa-Parlamentet får et uformelt organ, der skal koordinere informationsformidlingen mellem Europa-Parlamentet og Europarådets parlamentariske forsamling. Desuden er det vigtigt, at Parlamentet høres og inddrages i forhandlingsprocessen.

 
  
MPphoto
 
 

  Evelyn Regner (S&D), skriftlig. (DE) Jeg stemte for beslutningsforslaget, fordi jeg mener, at EU's tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (den europæiske menneskerettighedskonvention) vil være et vigtigt skridt fremad i retning af at opnå retssikkerhed og konsekvens. I de seneste årtier har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedtaget en række beslutninger, der konkretiserer forsvaret af de europæiske borgeres grundlæggende rettigheder. Tiltrædelsen af konventionen som EU vil også bidrage til EU's troværdighed i forhold til tredjelande.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig.(ES) Jeg glæder mig over vedtagelsen af betænkningen af min kollega hr. Jáuregui om EU's underskrivelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Det bekymrer mig, at nogle eurofobe medlemmer fortsat afviser behovet for denne foranstaltning, mens jeg mener, at underskrivelsen af denne konvention indebærer en øget garanti for beskyttelsen af menneskerettighederne, også inden for EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) EU's tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder blev allerede anbefalet i traktaten om Den Europæiske Union. Lissabontraktatens ikrafttræden gjorde det obligatorisk. Tiltrædelsen vil styrke beskyttelsen af menneskerettighederne i Europa og underkaste EU's juridiske system ekstern juridisk kontrol. Dette vil sikre overensstemmelse inden for retspraksis mellem Den Europæiske Unions Domstol og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og vil yde den europæiske befolkning beskyttelse mod foranstaltninger truffet af de europæiske institutioner på de samme betingelser, som allerede gælder over for medlemsstaterne.

Det skal bemærkes, at denne tiltrædelse ikke betyder, at EU bliver medlem af Europarådet, eller rokker ved EU-lovgivningens autonomi, eftersom EU-Domstolen fortsat er den eneste myndighed, der pådømmer spørgsmål om EU-lovgivningens gyldighed og fortolkning. Jeg vil også gerne understrege betydningen af muligheden for, at EU kan opstille kandidater og vælge en dommer til at repræsentere sig, samt behovet for, at Parlamentet skal holdes behørigt informeret om tiltrædelsesforhandlinger, samt en mekanisme for udveksling af oplysninger mellem de parlamentariske forsamlinger i begge institutioner, der skal indføres på et senere tidspunkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Rafał Trzaskowski (PPE), skriftlig.(PL) Jeg støtter betænkningen, mest af alt fordi den udvider systemet til beskyttelse af menneskerettigheder i EU og sikrer det troværdighed i borgernes øjne. Når det ikke at muligt at appellere på nationalt plan eller EU-niveau, når en andrager nægtes retten til at anlægge sag, eller når der ikke kan rejses sag imod en EU-institution – i disse situationer vil merværdien være tydelig. Derfor skal vi fortsat kæmpe for at styrke systemet for beskyttelse af menneskerettighederne i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig.(LT) Som De ved, er respekten for menneskerettigheder en grundlæggende værdi i EU, som er forankret i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Der er ingen tvivl om, at hvis det gøres korrekt, kan EU's tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (den europæiske menneskerettighedskonvention) blive en historisk mulighed for at styrke menneskerettighedssituationen i EU og hele Europa. Dette kan være vores chance for at sikre EU-borgernes menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention vil give Europa en fremragende mulighed for at optræde som et moralsk fyrtårn, for at foregå med et godt eksempel. Denne begivenhed vil ikke bare styrke EU's troværdighed over for tredjelande, men vil også forbedre befolkningens holdning til EU's strukturer. Men dette vil kun ske, hvis vi gør en fælles indsats for at afskaffe dobbelte standarder i vores politiske program og i vores retssystem.

Desværre har begivenheder i de senere år vist, at anklagerne ofte har rene politiske overtoner. Domstole i både mit hjemland og i resten af Europa er stadig meget ofte udsat for politisk manipulation. Medmindre det ændrer sig, vil meget lovende begivenheder som EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention blot være rent tidsspilde. Derfor støtter jeg helhjertet tiltrædelsen af den europæiske menneskerettighedskonvention, hvis dette virkelig vil være et forsvar for de grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder og vigtigst af alt inden for selve EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Geoffrey Van Orden (ECR), skriftlig. (EN) Jeg støtter den europæiske menneskerettighedskonvention, idet jeg samtidig anerkender, at juridiske fortolkninger af visse bestemmelser i konventionen har lagt hindringer i vejen for deportationen af terrormistænkte. Dette skal laves om.

Uanset tilkendegivelserne af respekt for medlemsstaternes holdning til den europæiske menneskerettighedskonvention vil EU's tiltrædelse af konventionen medføre komplikationer for og måske hindre medlemsstaternes frihed til at afvige fra eller foretage individuelle fortolkninger af visse aspekter af den europæiske menneskerettighedskonvention.

Politisk set er jeg grundlæggende modstander af hovedmotivet bag EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention, der beskrives som "et skridt fremad i den europæiske integrationsproces, [der indebærer] et yderligere skridt i retning af en politisk union". Dette misforståede ønske understreges desuden i erklæringen om, at EU's tiltrædelse udgør "tiltrædelsen for en ikkestatslig part til et juridisk instrument oprettet for stater". Af alle disse grunde stemte jeg mod dette beslutningsforslag.

 
  
  

Beslutningsforslag: Konference om revision af Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol i Kampala, Uganda (B7-0265/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) Afholdelsen af Den Internationale Straffedomstols konference i Uganda er et vigtigt tegn på accepten af denne internationale institution over hele det afrikanske kontinent, især fordi domstolens første undersøgelser efter oprettelsen i 2002 foregik her. Ingen kan benægte betydningen af, at en sådan international domstol efterforsker alvorlige sager om krænkelser af menneskerettigheder, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Derfor er det vigtigt, at stadig flere stater anerkender Den Internationale Straffedomstols myndighed, og at underskriverne af Rom-statutten ratificerer aftalen hurtigst mulig. Tanken om at oprette en international domstol til efterforskning af forbrydelser mod menneskeheden opstod helt tilbage i 1919 på fredskonferencen i Paris. Det har taget 83 år at nå frem til en international aftale og oprette Den Internationale Straffedomstol. I øjeblikket skal stater, der har ratificeret Den Internationale Straffedomstols Rom-statut, også regulere domstolens ret til at efterforske aggressionsforbrydelser. Desuden skal de underskrivende stater harmonisere deres nationale lovgivning med Rom-statuttens bestemmelser i overensstemmelse med deres forpligtelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) EU har været en varm fortaler for Den Internationale Straffedomstol, og alle medlemsstater er enige om EU's tiltrædelse af denne vigtige domstol. Jeg håber, at de statslige parter kan leve op til deres ansvar, og at resultatet af Kampala-konferencen bliver en International Straffedomstol, der er bedre i stand til at løse vore dages udfordringer, der mødes med samarbejdsvilje fra de nationale retssystemer, og som tildeles tilstrækkelige midler til at udøve sin myndighed effektivt. Alvoren af de forbrydelser, som dens aktiviteter kommer til at fokusere på, kræver det.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) EU er en fast støtte for Den Internationale Straffedomstol, der fremmer universalitet og fastholder Rom-statuttens integritet med henblik på at beskytte og konsolidere den internationale juridiske proces' uafhængighed, legitimitet og effektivitet. Dette bevises af, at EU systematisk argumenterer for medtagelsen af en klausul vedrørende Den Internationale Straffedomstol i forhandlingsmandater og aftaler med tredjelande. EU har allerede over en 10-årig periode ydet 40 mio. EUR til projekter, der har til formål at støtte Den Internationale Straffedomstol og den internationale strafferet, via det europæiske instrument for menneskerettigheder og demokrati. Revisionskonferencen for Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol i Kampala, Uganda, udgør en enestående mulighed, for at de statslige parter, de ikkestatslige parter, civilsamfundet og andre interessenter kan gentage deres engagement i retfærdighed og ansvarlighed. Der findes 111 statslige parter i Den Internationale Straffedomstol, nogle regioner er underrepræsenterede såsom Mellemøsten, Nordafrika og Asien. Jeg håber, at medlemsstaterne vil deltage i denne konference ved at stille med repræsentanter på højeste niveau og ved offentligt at gentage deres engagement i Den Internationale Straffedomstol.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Jeg bemærker med tilfredshed, at Parlamentet i sit beslutningsforslag om revisionen af Rom-statutten kræver, at aggression officielt medtages som en krigsforbrydelse, og at der ikke kræves noget filter hvad angår jurisdiktioner for at afgøre, hvorvidt der er begået en sådan forbrydelse. Men hvordan kan denne nye lovgivning gennemføres, hvis de vigtigste stater, der har begået aggression, siden Rom-statutten trådte i kraft i 2002 (USA og Israel), ikke ratificerer den?

Hvordan kan den gøres effektiv, hvis disse stater ikke opfordres til at holde op med at lægge pres på stater, der er medlemmer af Den Internationale Straffedomstol, for at få dem til at garantere deres egne statsborgeres immunitet? Det er også beklageligt, at et Parlament, der hævder at gå i front i kampen mod klimaændringer, ikke stiller forslag om at medtage miljøforbrydelser som forbrydelser mod menneskeheden, således som det blev foreslået på Cochabamba-topmødet. De alvorligste forbrydelser mod menneskeheden skal straffes. Den Internationale Straffedomstol kan være et nyttigt værktøj i denne henseende. Det er bare et spørgsmål om rent faktisk at tildele den ressourcerne til det. Eftersom dette ikke er tilfældet, stemte jeg hverken for eller imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg føler det som min pligt at udtrykke min opbakning til beslutningsforslaget om revisionskonferencen om Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol i Kampala, Uganda.

Europatanken udsprang af behovet for at bringe manifestationer af racehad til ophør, som nåede deres højdepunkt ved grusomhederne under Anden Verdenskrig. EU har altid været konsekvent i sit forsøg på at styrke samarbejdet mellem staterne for at efterforske og retsforfølge forbrydelser mod menneskeheden.

Det er korrekt, at staterne otte år efter Rom-statuttens ikrafttræden på ny skal bekræfte deres stærke engagement i opbygningen af fred, stabilitet og retsstatsprincippet. Staterne skal navnlig forpligte sig til politikker, der har til formål at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol og beskytte ofre for vold. I mange tilfælde står ofrene i praksis ofte over for store problemer med at få adgang til oplysninger om domstolen, og det lykkes dem ikke at få beskyttet deres rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemte med stor entusiasme for beslutningsforslaget, og jeg er særligt glad for, at det mundtlige beslutningsforslag fra min kollega blev vedtaget, dvs. om medtagelse af "indfødte befolkninger" på listen over grupper, der fortjener særlig opmærksomhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Sabine Wils (GUE/NGL), skriftlig. (EN) Jeg glæder mig over beslutningsforslaget om konferencen om revision af Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol i Kampala, Uganda, idet det indeholder meget væsentlige og vigtige punkter og anmodninger vedrørende ratificering og gennemførelse af Den Internationale Straffedomstol. Derfor stemte jeg for.

Men jeg vil gerne udtrykke min dybe bekymring over visse formuleringer i beslutningsforslaget, hvor man i positive vendinger henviser til "Stockholm-programmet", "Det Europæiske Initiativ for Demokrati og Beskyttelse af Menneskerettigheder" og til EU som en "global aktør". I dette spørgsmål kan "Stockholm-programmet" og " Det Europæiske Initiativ for Demokrati og Beskyttelse af Menneskerettigheder" måske have en positiv indvirkning, men på mange andre områder anvendes disse to programmer/instrumenter ikke på en demokratisk og gennemsigtig måde. EU har virkelig optrådt som en "global aktør", men efter min mening overhovedet ikke kæmpet for en mere retfærdig og solidarisk verdensorden.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik