Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 19. maj 2010 - Strasbourg

12. Fællesskabets finansielle bistand med hensyn til nedlukning af blok 1-4 i Kozloduy-kernekraftværket i Bulgarien – "Kozloduy-programmet" (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Rebecca Harms for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Rådets forordning om Fællesskabets finansielle bistand med hensyn til nedlukning af blok 1-4 i Kozloduy-kernekraftværket i Bulgarien - "Kozloduy-programmet" (KOM(2009)0581 – C7-0289/2009 – 2009/0172(NLE)) (A7-0142/2010).

  Rebecca Harms, ordfører. – (DE) Hr. formand! Først vil jeg takke Kommissionen og mine kolleger i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Industri, Forskning og Energi for de spændende og interessante drøftelser om håndtering af nukleart affald. Vi har ikke været enige hele tiden, men én ting, som vi er enige om, er, at vi skal yde fælles EU-støtte til Bulgarien til omkostningerne til nedlukning af de fire reaktorblokke i Kozloduy.

Her vil jeg gerne kraftigt fremhæve, at Bulgarien i 2006 modtog 349 mio. EUR, i 2007-2008 253 mio. EUR og i 2009 89,5 mio. EUR. I morgen vil vi med vores afstemning beslutte, om Bulgarien skal have yderligere omkring 300 mio. EUR som solidaritetsbidrag.

Dette bidrag ydes, fordi den bulgarske regering under forhandlingerne om tiltrædelse af EU accepterede at nedlukke disse reaktorer på grund af de sikkerhedsmæssige mangler i Kozloduy-anlæggene. I min betænkning har jeg søgt at ændre den sidste betalingsrate, som vi nu skal træffe beslutning om (jeg antager, at det er den sidste). Jeg foreslår, at pengene, som ikke længere bruges direkte til nedlukning og affaldshåndtering, dvs. affaldsstrategier for midlertidig oplagring, og her taler vi om ca. 120 mio. EUR, i det mindste delvist investeres i planlægning og forberedelse af den endelige bortskaffelse af højradioaktivt affald i Bulgarien. Jeg foreslår med andre ord, at vi opretter en fond til denne opgave, som Bulgarien overhovedet ikke har beskæftiget sig med endnu.

Det er ikke lykkedes for mig at få et flertal i udvalgene bag denne ide, men jeg mener virkelig, at det er et vigtigt spørgsmål. Jeg har igen fremlagt ændringsforslag til to ting i den kompromisløsning, som de to udvalg har forhandlet sig frem til til afstemningen i morgen.

Med hensyn til nedlukning, affaldshåndtering og endelig bortskaffelse, der også omfatter midlertidig oplagring, vil jeg bede Kommissionen om at holde meget nøje øje med de nøjagtige udgifter til det, der sker i Kozloduy, og hvor mange penge vi har brugt for til at sikre nedlukning, affaldshåndtering og endelig bortskaffelse i overensstemmelse med høje sikkerhedsnormer.

Det andet, jeg synes, at vi skal sikre, er, at de penge, som nu sendes til Bulgarien, ikke bruges til investeringer i kul og brunkul. Det er ikke blevet udelukket i det foreliggende udkast til betænkning, som udvalget har vedtaget.

Til sidst glæder det mig, at betænkningen vil bane vejen for en levende politisk debat, hvor kommissær Oettinger udtaler sig om den endelige bortskaffelse af nukleart affald generelt. Jeg håber, at en sådan debat vil give resultater. Der vil blive fremsat et forslag til direktiv, og det venter jeg spændt på.

  Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Her den tredje aften under denne plenarforsamling har vi endnu et energirelateret emne på dagsordenen. I aften vedrører det øget finansiel bistand til Bulgarien for nedlukning af reaktorer i Kozloduy-kernekraftværket i Bulgarien.

Det er et følsomt og vigtigt emne. Derfor glæder jeg mig meget over den konstruktive arbejdsatmosfære, og det vil jeg sige Dem tak for. Emnet er blevet drøftet med fru Harms, ordføreren, skyggeordførerne og de relevante udvalg på en meget professionel måde.

Det glæder mig også, at betænkningen i det store og hele følger Kommissionens holdninger og støtter vores forslag. Først vil jeg nævne Deres støtte til den oprindelige finansiering på 300 mio. EUR over EU's budget i overensstemmelse med EU's interesser og dermed til at bevare et højt sikkerhedsniveau i kernekraftindustrien.

For det andet vil jeg tilføje, at tillægsstøtten skal anvendes til nedlukning, og at det krævede beløb på 180 mio. EUR er fornuftigt. Det tredje er, at den europæiske finansiering på grund af historisk betingede utilstrækkelige finansielle ressourcer i Bulgarien er med til at sikre et højt sikkerhedsniveau under nedlukningen, hvilket beskytter folk og miljø.

Vedrørende ændringsforslagene vil jeg understrege, at Kommissionen kan acceptere langt de fleste. Desværre kan jeg ikke nævne dem alle på grund af tidspres. Jeg vil gerne gøre rede for Kommissionens holdning til to spørgsmål, der er meget vigtige for os, og som beskrives direkte i betænkningen, både i ændringsforslagene og i fru Hams' begrundelse.

Jeg tænker her først på videreførelsen af den finansielle støtte til foranstaltninger i energisektoren. Ud over den bulgarske regerings specifikke ønsker kan man bruge flere andre argumenter for nødvendigheden af yderligere økonomisk støtte til foranstaltninger i energisektoren. Det omfatter dels at give Bulgarien samme behandling som Litauen og Slovakiet, hvor EU finansierer tilsvarende foranstaltninger indtil 2013, og dels andre foranstaltninger for at skabe en erstatningskapacitet, herunder yderligere investeringer i energieffektivitet. Der er et enormt potentiale for energibesparelser i Bulgariens eksisterende kulfyrede kraftværker.

Efter nedlukningen af kernekraftreaktorerne er der kommet nyt fokus på produktionskapaciteten i Bulgarien. Det bulgarske kraftnet står således over for store udfordringer, der kan takles med yderligere støtte for at stabilisere og sikre elnettet.

Kommissionen mener derfor, at det vil være godt fortsat at støtte foranstaltninger i energisektoren, herunder foranstaltninger i relation til netinfrastruktur.

Og nu til spørgsmålet om støtte til udvikling af en geologisk endelig bortskaffelse af bestrålede brændselselementer. Kommissionen tilslutter sig ordførerens holdning til nødvendigheden af at udvikle en løsning til sikker bortskaffelse af bestrålede brændselselementer, men udviklingen af denne form for løsning kan ikke indgå i den økonomiske støtte til Kozloduy-programmet af følgende grunde:

Det vil fordreje konkurrencen, fordi alle medlemsstater med et atomenergiprogram skal udvikle en løsning af denne slags. Skønt den endelige bortskaffelse af bestrålede brændselselementer indgår i håndteringen af atomaffald, ligger det uden for nedlukningsprocessen og er ikke relevant for den. Det, der er brug for, er en sikker, midlertidig oplagringsløsning for bestrålede brændselselementer, hvilket vil blive omfattet af den nuværende økonomiske støtte. Udviklingen af en endelig oplagringsløsning, som efter vores mening er det næste logiske skridt, er ikke desto mindre en følge af nedlukningen af de fire reaktorer i Kozloduy.

Jeg må dog understrege, at Kommissionen som allerede nævnt vil behandle spørgsmålet om endelig oplagring og næste år fremsætte et forslag til håndtering af radioaktivt affald, som også kommer til at omfatte udvikling af sikre, endelige oplagringsløsninger for bestrålede brændselselementer. Jeg er sikker på, at De vil stille konstruktive forslag, og jeg ser også frem til en spændende forhandling.

Endelig vil jeg opsummere situationen som følger. Kommissionen glæder sig over, at Parlamentet godkender at støtte Bulgarien i de næste fire år med 300 mio. EUR. Vi glæder os også over, at vi fortsat kan yde støtte til sikre demonteringsforanstaltninger. Desuden glæder det os, at Parlamentet mener, at projekter i energisektoren fortjener vores støtte. Jeg opfatter aftalen om yderligere finansiering og dens gennemførelse som et tegn på EU's solidaritet med Bulgarien og som et vigtigt bidrag til atomsikkerhed i og uden for Europa.

  Antonyia Parvanova, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. – (BG) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som ordfører for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed vil jeg gerne udtrykke min støtte til Kommissionens tilgang til forslaget og betænkningen, som blev vedtaget i udvalget.

Det glæder mig utrolig meget at se, at den kurs, som jeg forsvarede i mit udkast til betænkning, også danner udgangspunkt for den endelige tekst, og at Parlamentet nu uden forbehold kan give grønt lys til at udvide den økonomiske bistand fra EU til nedlukningen af blok 1-4 i kernekraftanlægget i Kozloduy.

Bulgarien udviste ansvarlighed i sin anvendelse af midlerne til nedlukning af anlægget inden 2009. EU's bistand skal udvides til at omfatte sikker og rettidig afslutning af nedlukningsoperationerne, som er udført med den størst mulige åbenhed og miljøhensyn.

Udvidelsen af den økonomiske bistand til at finansiere foranstaltninger til at afbøde følgerne af den tidlige nedlukning af fire reaktorer er særlig vigtig i lyset af følgerne for og indvirkningen på miljø, forbrugerenergipriser og energiforsyningssikkerhed i regionen.

Der blev gjort forskellige forsøg på at udøve pres i denne sag af politiske og ideologiske årsager. Men vi skal holde os programmets hovedmålsætninger for øje, nemlig sikker nedlukning og retfærdig kompensation til Bulgarien, støtte til udformningen af en mere bæredygtig energipolitik og sikring af åbenhed i forvaltningen af projekter og ressourcer.

Til fru Harms vil jeg sige, at den endelige bortfjernelse af radioaktivt affald et er meget vigtigt spørgsmål. Det skal vi være særligt opmærksomme på, men det er ikke et spørgsmål, som alene vedkommer Bulgarien. Det er en generel udfordring, som betyder, at vi skal have en strategi og et program specifikt for hele Europa. Jeg vil også forsikre Dem om, fru Harms, at Bulgarien ikke har til hensigt at bruge disse midler til videreudvikling af brunkulsdrevne varmeanlæg.

De kan være helt sikker på, at vi vil opfylde alle vores krav og være helt på linje med EU's lovgivning og basere os på den nyeste teknologi i Europa. Bulgarien er et yderst ansvarligt land og vil altid søge at være en god og anstændig partner.

  Formanden. - Jeg vil benytte mig af lejligheden til at bede Dem alle tale langsommere, for de ærede tolke sender mig konstant SOS-meddelelser og siger, at de ikke kan følge med, når vi taler meget hurtigt. Problemet er derfor, at de eneste medlemmer, der hører Dem, er dem, der kan gøre det på originalsproget. Jeg vil derfor bede Dem sænke farten. Ellers er det ikke muligt at tolke indlæggene.

  Vladimir Urutchev, for PPE-Gruppen. – (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! Under forhandlingerne om tiltrædelsen af EU accepterede Bulgarien under pres fra visse politiske kræfter at lukke blokkene i kernekraftværket i Kozloduy og har afviklet denne forpligtelse nøjagtig inden for de planlagte tidsrammer. EU ydede økonomisk støtte som led i tiltrædelsestraktaten, men kun for perioden 2007-2009, til nedlukningen af håndteringen af følgerne af den tidlige nedlukning af enhederne.

EU gav også politisk tilsagn om fortsat at yde støtte for perioden 2010-2013. Det vil sige, at vores land får samme behandling, i det mindste i perioder med økonomisk støtte, som Litauen og Slovakiet, som også forpligtede sig til en tidlig nedlukning af deres kernekraftkapacitet.

På specifik foranledning af mit land og i overensstemmelse med medlemsstaternes princip om solidaritet og lighed har Kommissionen derfor udarbejdet det foreliggende forslag. Det supplerende beløb kan på ingen måde kompensere for det tab, som landet har lidt, og som beløber sig til milliarder af euro, der skyldes den præmature nedlukning af blokkene. Samtidig er denne bistand absolut nødvendig for gennemførelsen af nedlukningen, som hovedparten af det samlede beløb skal bruges til.

Lige så vigtig for landet er finansieringen til foranstaltninger til modernisering af energisektoren, som skal nedbringe mængden af skadelige emissioner og forbedre energieffektivitet og -besparelser.

Denne betænkning, som er vedtaget af et stort flertal i Udvalget om Industri, Forskning og Energi, er en fuldstændig afspejling af disse behov. Derfor er det efter vores mening uacceptabelt, at der nu gøres nye forsøg her i plenarforsamlingen på at få gennemført tekster imod kulfyrede anlæg eller beskrive den direkte bortskaffelse af brugt nukleart brændsel som noget, der er givet på forhånd.

Dette spørgsmål vil blive drøftet i EU i fremtiden. På dette grundlag foreslår jeg, at vi støtter forslaget fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og afviser de fem nye ændringsforslag fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Frie Alliance.

  Ivailo Kalfin, for S&D-Gruppen. – (BG) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg takke Kommissionen og kommissær Oettinger personligt for det utrolig velkvalificerede arbejde, de har gjort med det dokument, som han nu forelægger. Også tak til ordføreren, fru Harms, for hendes indsats i drøftelserne om dette dokument og for at sikre, at det indeholder spørgsmål, der er yderst vigtige for Europas borgere.

Det grundlæggende formål med dokumentet er at støtte Bulgariens indsats for at nedlukke fire af de seks blokke i kernekraftanlægget. Jeg vil ikke sige noget om, hvor berettiget denne beslutning var, men når den indgår i tiltrædelsestraktaten, skal de bulgarske myndigheder opfylde denne forpligtelse. De træffer alle de nødvendige foranstaltninger i den henseende. Samtidig er der forbundet enorme direkte og indirekte omkostninger ved en tidlig nedlukning af et så stort anlæg, som det fremgår af de økonomiske beregninger. Nogle af disse omkostninger godtgøres af EU.

Det forslag til beslutning, vi har foran os i dag, vil betyde, at EU's tilgang til Bulgarien svarer til tilgangen til de andre lande, nye EU-medlemsstater, som har påtaget sig at opfylde de samme forpligtelser. Det er meget vigtigt at følge samme tilgang, da det er vores pligt at sikre sammenhæng i EU's politikker.

60 % af de tildelte ressourcer vil blive brugt direkte til nedlukning af blokkene i kernekraftanlægget i Kozloduy, mens de resterende 40 % vil blive brugt til at forbedre energieffektiviteten og reducere kuldioxidemissioner i Bulgarien.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på nogle meget relevante punkter, som ordføreren, fru Harms, rejste under diskussionen i udvalgene, og som blev drøftet meget indgående. Det første handler om, hvad der skal ske med affaldet fra nukleart brændsel og bestrålede elementer. Kommissær Oettinger har også nævnt dette spørgsmål i dag. Det er et yderst vigtigt område, og vi forventer, at Kommissionen fremlægger et forslag til direktiv herom til efteråret. Parlamentet vil så få lejlighed til at drøfte dette spørgsmål, som er meget vigtigt for mange europæiske borgere, i dybden.

Jeg mener derfor ikke, at Parlamentets beslutning om det emne, som vi drøfter i dag, nemlig godtgørelse for nedlukningen af Kozloduy, behøver at foregribe forhandlingen til efteråret. Endvidere er jeg helt enig i Kommissionens argument om, at det, hvis der dannes præcedens for finansiering af et sådant program, vil udgøre en trussel for hele EU's budget. Det betyder naturligvis ikke noget for det ansvar, der påhviler regeringerne i de lande, som har disse anlæg, med hensyn til at finde en endelig løsning på problemet med brugt nukleart affald.

Det andet spørgsmål vedrører anvendelsen af ressourcerne. Der er ingen tvivl om, at ressourcer fra EU ikke må bruges til at finansiere projekter, som øger emissionen af kuldioxid. På grundlag af de hidtidige erfaringer fra både Bulgarien og de to andre lande, som har modtaget sådanne ressourcer, kan det for øvrigt oplyses, at der ikke er tegn på misbrug. Denne tekst skal være udtryk for en sammenhængende europæisk politik og vedtagelsen af samme strategi for alle.

Det er af største vigtighed for europæiske borgere, at ressourcerne bruges til det tilsigtede formål på en åben, effektiv måde. Ressourcerne fra EU til Bulgarien skal indgå i en særlig fond, som også omfatter midler fra andre donorer. På grundlag af forhåndsgodkendte programmer og under kontrol af Den Europæiske for Økonomisk Genopbygning og Udvikling tildeles midlerne fra denne fond og anden nationale finansiering til de relevante projekter.

Revisionsretten vil snarest revidere disse midler, også Bulgariens. Jeg er sikker på, at også Parlamentet fremover vil holde øje med, hvordan disse midler bruges.

  Adina-Ioana Vălean, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Som ordfører for investeringer i energiinfrastruktur og skyggeordfører for gasforsyningssikkerhed er jeg meget opmærksom på spørgsmål vedrørende energisikkerhed. Jeg mener, at Europa har en vigtig rolle at spille på dette område.

Som rumænsk medlem af Europa-Parlamentet har jeg en ganske særlig interesse i Kozloduy-kernekraftværket. Idet det ligger ved grænsen til Rumænien, har det af indlysende miljømæssige årsager længe givet anledning til bekymring i Rumænien. Kozloduy-kernekraftværket ligger 4 km fra Donau og 150 km fra Bukarest. Ifølge internationale eksperter har kraftværket ikke noget beskyttelseslag, og der er stor risiko for radioaktivt udslip i jorden og grundvandet.

Jeg mener, at Europa har en forpligtelse til at bistå ved og fremme nedlukningen af kraftværket, og vi er nødt til at sikre, at der er tilstrækkelige midler til rådighed til dette projekt, da det er afgørende at fastholde høje sikkerhedsstandarder, sikre den nødvendige ekspertise og gennemføre den bedste internationale praksis. Nedlukning og demontering bør ske under overholdelse af meget strenge regler og standarder, idet det i modsat fald kunne udgøre en sikkerhedsrisiko for hele regionen.

Derfor støtter jeg fuldt ud dette forslag og vores tilsagn om at allokere yderligere 300 mio. EUR til dette projekt. Jeg vil også gerne minde om, at Europa-Parlamentet indtog en stærk holdning til dette spørgsmål for et par måneder siden i forbindelse med allokeringen af de første 75 mio. EUR i 2010-budgettet.

Jeg mener imidlertid, at vi bør være kompromisløse med hensyn til gennemsigtighed i anvendelsen af EU-midler. Kommissionen har hidtil været meget utilfreds med oplysningerne om nedlukningen fra Bulgarien. Midlernes anvendelse skal overvåges strengt. Jeg er således af den opfattelse, at Kommissionen i første omgang bør foretage en konkret vurdering for at evaluere tidligere projekters styrker og svagheder med henblik på at forbedre finansieringsprogrammerne i den næste finansieringsperiode 2010-2013 i samarbejde med EBRD.

Vi har stillet en række ændringsforslag, hvori der stilles krav til de bulgarske myndigheder om at fremlægge en egentlig national strategi, hvori der redegøres for de langsigtede mål for energieffektivitet og vedvarende energiformer, som en forudsætning for allokeringen af de resterende 120 mio. EUR.

(Taleren indvilgede i at besvare et spørgsmål under proceduren med det blå kort i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8.)

  Dimitar Stoyanov (NI). – (BG) Hr. formand! Jeg har et meget kort konkret spørgsmål. Da Adina-Ioana Vălean har rejst spørgsmålet om sikkerhed, vil jeg bede hende svare på følgende spørgsmål: Er De klar over, at Det Europæiske Atomenergifællesskab udpegede de fire små blokke i Kozloduy-kernekraftværket som de sikreste reaktorer i EU inden nedlukningen?

  Adina-Ioana Vălean, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Hvad kan jeg sige? Er vi alle skøre? Eller er der andre, der kan se meningen hermed? Jeg tror, at en masse mennesker har besluttet at gøre det på en bestemt måde, og vi bør følge trop, og vi mener alle, at det skal gøres på denne måde. Ingen yderligere kommentarer.

  Michail Tremopoulos, for Verts/ALE-Gruppen. – (EL) Hr. formand! Under forhandlingen i dag må vi ikke glemme, at EU har givet Bulgarien over 550 mio. EUR gennem de seneste 10 år til nedlukning af de fire blokke i Kozloduy-kernekraftværket. I dag allokeres der yderligere 300 mio. EUR, og der er således blevet allokeret i alt 850 mio. EUR ud over de enorme beløb, der er blevet allokeret til ændringer og sikkerhedsforbedringer. Vi har med andre ord på sin vis betalt med guld for dette kernekraftværk, og for nogle har det været et guldæg. Kommissionen finansierer ikke desto mindre fortsat indirekte den nukleare lobby.

Vi kræver, at der sættes en stopper for denne byttehandel med den bulgarske regering. Vi opfordrer Parlamentet til i samarbejde med Kommissionen at sikre en sikker og effektiv håndtering af nukleart affald og til ikke at betragte det som et led i nedlukningsprogrammet. Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance opfordrer den bulgarske regering til at kanalisere de resterende 40 % af de 300 mio. EUR til programmet for nedlukning af de nukleare reaktorer til håndtering af radioaktivt affald og ikke til udvikling af yderst miljøskadelige kernekraftværker eller kulfyrede kraftværker.

Jeg håber naturligvis, at alle, der overvejer at styrke den nukleare lobby med nye anlæg, har taget ved lære af den nylige aftale mellem Tyrkiet og Rusland om opførelse af et nukleart anlæg i Αkkuyu, et jordskælvsområde, som antiatomkraftbevægelsen har sat en stopper for…

(Formanden afbrød taleren)

  Formanden. - Deres taletid er opbrugt, hr. Tremopoulos! Fru Parvanova har imidlertid rakt et blåt kort op for at stille Dem et spørgsmål. Er De indforstået med, at Deres kollega stiller Dem et spørgsmål?

Stil venligst et kort spørgsmål, fru Parvanova!

  Antonyia Parvanova (ALDE). – (BG) Hr. formand! Ordet "afpresning" er blevet anvendt her, og for lidt siden hævdede min kollega, fru Vălean, at Bulgarien havde misbrugt midlerne og ikke havde anvendt den tidligere tranche fornuftigt, om end midlerne blev anvendt efter formålet som kompensation. Jeg vil gerne stille et spørgsmål, som Kommissionens repræsentant her i dag og Kommissionen bedes bekræfte: Er der blevet udstedt advarsler herom?

  Formanden. - Nej, jeg beklager, fru Parvanova! Det er ikke i overensstemmelse med forretningsordenen. I henhold til proceduren kan der stilles et spørgsmål til et andet medlem under den pågældendes indlæg. Det er således ikke muligt at stille spørgsmålet eller besvare det.

  Geoffrey Van Orden, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg kæmpede hårdt for at forhindre en for tidlig lukning af blok 3 og 4 i Kozloduy-kernekraftværket. Det var ikke nødvendigt at lukke blokkene flere år for tidligt, og helt sikkert ikke af sikkerhedsmæssige årsager. Som forudset har dette medført øget anvendelse af miljøskadelige brunkulsfyrede kraftværker, stigende elpriser og faldende bulgarsk eksport af elektricitet. Det har med andre ord haft en negativ økonomisk og miljømæssig indvirkning.

Vi betaler i dag prisen for EU-institutionernes forkerte beslutninger. Det er derfor helt rimeligt, at EU behandler Bulgarien mindst lige så godt som andre lande, der er blevet tvunget til at nedlukke deres aldrende nukleare anlæg, og det glæder mig, at Kommissionen anerkender dette.

Denne nedlukning koster naturligvis mange penge. Det er meget vigtigt, at disse midler anvendes korrekt og effektivt, og at der gøres rede herfor. Jeg håber, at Kommissionen kan garantere dette.

Det er også vigtigt at tage fat på spørgsmålet om kompensation og erstatning for tabet af energiproduktionskapacitet. Bulgarien vil få brug for støtte til at udvikle en ny bæredygtig kapacitet, der sikrer forsyningssikkerhed og diversificering, således at Bulgarien ikke er afhængig af én enkelt fremmed magts velvilje.

  Miloslav Ransdorf, for GUE/NGL-Gruppen. – (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne understrege, at der i "Kozloduyprogrammet" ikke kun skal være fokus på overførsel af bestrålede materialer, forøgelse af energieffektiviteten i Bulgarien og finansiering af alternative energikilder.

Dette program skal efter min opfattelse også betragtes som et bidrag til den økonomiske og sociale stabilitet på Balkan. Dette skyldes, at alle Balkanlandene – herunder Bulgarien – er en sårbar del af EU, hvilket den nuværende økonomiske krise er vidne om. Efter min mening må bestemmelserne i artikel 30 i tiltrædelsestraktaten ikke overtrædes, hvilket også bekræftes af Kommissionens juridiske eksperter. Selv om denne tiltrædelsestraktat eller ordning udløb i 2009, skal der indføres en ny ordning for at sikre den kontinuitet, der foreskrives i artikel 30.

  Dimitar Stoyanov (NI). – (BG) Hr. formand! Vi drøfter her i aften den kompensation, som Bulgarien bør modtage for nedlukning af Kozloduy-kernekraftværket. Det er kun ret og rimeligt og på tide, at Bulgarien modtager denne kompensation, idet de tab, som Bulgarien har lidt på grund af nedlukningen af blok 1-4, ifølge eksperter var langt højere end den samlede kompensation, der hidtil er blevet udbetalt.

Følgende spørgsmål mangler imidlertid at blive besvaret her: Hvorfor var det overhovedet nødvendigt at gå så langt, og hvorfor var det, som jeg nævnte lige før, nødvendigt at nedlukke de sikreste blokke i Europa ifølge den meget prestigefyldte Internationale Atomenergiorganisation? Jeg er også forundret over det vanvittige i, at denne betænkning om kompensation er faldet i hænderne på Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, der startede og afsluttede deres indlæg med at sige, at Kozloduy skal ødelægges, hvilket Cato den Ældre også plejede at sige om Kartago.

Jeg vil i denne forbindelse gerne påpege over for hr. Tremopoulos, at han næppe kan tillade sig at sige dette, idet netop hans land for ganske nylig modtog et langt større beløb end det, som Bulgarien anmoder om i øjeblikket, ved hjælp af afpresning. Han bør derfor ikke udtale sig med så stor ihærdighed om, hvad Bulgarien bør og ikke bør modtage.

De Grønne har nu stillet en række ændringsforslag, der kun har ét formål. Derfor har De Grønne et problem i øjeblikket. Deres problem er, at de har bidraget til forøgelsen af kuldioxidemissionerne gennem nedlukningen af Kozloduy-kernekraftværket. Med disse ændringsforslag, der åbenlyst har til formål at tage midler fra Bulgarien og omfordele dem til et andet område, ønsker de rent faktisk at dække over deres egen brøde. Derfor kan de ikke forklare deres vælgere, hvorfor de som EU-borgere skal betale for en forøgelse af kuldioxidemissionerne i EU. I denne sag indtager De Grønne en holdning, der er i diametral modsætning til deres synspunkter.

Der er også et ændringsforslag, hvori det fastslås, at Kozloduy-kernekraftværket bør tjene som et eksempel. Det eneste, som Kozloduy-kernekraftværket var et eksempel på, var, at ældre reaktorer kan være sikre og fungere udmærket. I dag kan det kun tjene som en advarsel, en advarsel om, hvordan en vidunderlig, effektiv og succesfuld sektor i et land kan blive ødelagt på grund af politisk dårskab.

  Formanden. - Deres indlæg er sandt at sige på kanten af det uanstændige for så vidt angår parlamentarisk sprogbrug. Jeg fratog Dem ikke ordet, fordi jeg ønsker at vise vores generøsitet, navnlig den generøsitet, der udvises af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, der efter min opfattelse blev angrebet i Deres tale. Jeg ønskede at vise, at vi er i stand til at lytte. Jeg må imidlertid sige, at Deres indlæg efter min opfattelse var fuldstændig upassende. Hvis dette sker igen, vil jeg fratage Dem ordet, idet vi ikke ønsker en sådan udvikling.

  Theodor Dumitru Stolojan (PPE) . – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Kommissionen, fordi Kommissionen stadig har fokus på de øvrige problemer, selv om vi alle er optaget af krisen i øjeblikket. Jeg mener, at Bulgarien er fuldt ud berettiget til at modtage de lovede midler til demontering af dette kernekraftværk.

Jeg er tilhænger af elektricitet fra kernekraftværker, og jeg tror ikke, at Europa vil være i stand til at nå de fastlagte mål for ren energi uden nye kernekraftværker. Det er imidlertid min klare holdning, at alle lande har ret til at opføre kernekraftværker, men jeg mener, at vi i EU har et kollektivt ansvar og en pligt til at udvise solidaritet i forbindelse med valg af teknologier til opførelse af disse kernekraftværker. Jeg mener, at Kommissionen i dette tilfælde er nødt til at anlægge en stringent tilgang til evalueringen af disse projekter vedrørende opførelse af nye kernekraftværker.

  Justas Vincas Paleckis (S&D). – (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren, Rebecca Harms, med hendes fremragende indsats. Jeg støtter betænkningen og forslaget om at allokere 300 mio. EUR til Bulgarien til finansiering af nedlukningen af blok 1-4 i Kozloduy-kernekraftværket over en treårig periode, samtidig med at overvågningen af anvendelsen af disse midler naturligvis styrkes. Man kunne sige, at vi således udviser den samme solidaritet med Bulgarien, idet andre nye medlemsstater, Litauen og Slovakiet, der befinder sig i en lignende situation, har modtaget en sådan finansiel bistand.

Blok 1-4 i kernekraftværket har ikke været i drift gennem længere tid, og det er logisk at nedlukke dem. Det vil mindske miljørisikoen og gøre det nemmere at sikre en bedre udnyttelse af medarbejdernes viden og faglige erfaring. Personalet vil stå over for nye udfordringer i forbindelse med nedlukningen af dele af kraftværket. På baggrund af vores erfaringer i Litauen kan jeg sige, at der kan opstå uforudsete problemer, der er vanskelige at indpasse i tidsplanerne.

Størstedelen af midlerne skal ganske rigtigt afsættes til nedlukningen af blokkene, og vi er også tvunget til at tage fat på spørgsmålet om deponeringsfaciliteter. Det er imidlertid lige så vigtigt at tage hensyn til befolkningen. Jeg håber, at den bulgarske regering vil anvende nogle af støttemidlerne til at hjælpe medarbejderne og lokalbefolkningen i området omkring kraftværket med at tilpasse sig de ændrede vilkår, og det er meget vigtigt at hjælpe dem med omskoling, således at de kan anvende deres ekspertise inden for andre sektorer, at fremme skabelsen af nye bæredygtige arbejdspladser og overgå til det nye energisparende miljø.

  Konrad Szymański (ECR). – (PL) Hr. formand! Nedlukningen af fire blokke i Kozloduy-kernekraftværket har uden tvivl skabt et meget stort hul i Bulgariens energisystem. Den har en væsentlig indvirkning på forsyningssikkerheden i regionen og vil nødvendigvis føre til en forøgelse af CO2-udledningerne, hvilket bør have betydning, i det mindste for nogle medlemmer af Europa-Parlamentet. Til trods herfor foreslås det, navnlig i ændringsforslagene, at vi ignorerer en af medlemsstaternes energiproblemer. Det er i strid med solidaritetsprincippet, der bør danne grundlag for energipolitikken. Der skabes også det indtryk, at Europa-Parlamentet diskriminerer kerneenergi, hvilket er i strid med princippet om medlemsstaternes helt frie valg af energikilder.

  Corina Creţu (S&D). – (RO) Hr. formand! Det er ikke relevant, hvordan spørgsmålet om lukningen og den efterfølgende nedlæggelse af Kozloduy-kernekraftværket bliver løst, men hvordan Bulgarien selv klarer opgaven. Som det allerede er blevet understreget i Europa-Parlamentet, berører nedlukningsprocessen imidlertid også nabolande og kan skabe præcedens for andre lande med lignende enheder, der nærmer sig afslutningen på deres maksimale driftslevetid.

Som det allerede er blevet sagt, vil jeg heller ikke skjule det faktum, at Kozloduy-kernekraftværket har været en kilde til stadig bekymring for de rumænske borgere, navnlig efter ulykken i Tjernobyl. Derfor er det vigtigt, at nedlukningsprocessen ledsages af en folkeoplysningskampagne rettet mod alle aktørerne, der har ret til at få indsigt i processens faser, tidsplanen, de potentielle risici i hver enkelt fase og beskyttelsen af fissile materialer og farligt affald samt den miljømæssige genopbygning af Kozloduyområdet.

Jeg vil gerne understrege, at vi skal have fokus på håndtering af radioaktivt affald. Derfor skal de midler, som Bulgarien tildeles til dette formål, udbetales i regelmæssige rater og uden afbrydelser. Jeg nævner dette, da omkostningerne, selv om de synes at være tilstrækkelig højt sat, kun er anslåede, da der ikke er tidligere erfaringer med omkostningerne forbundet med nedlukning af et kernekraftværk i Bulgarien. Jeg vil gerne afslutningsvis sige, at jeg håber, at nedlukningsprocessen vil tjene som et eksempel på korrekt anvendelse af EU-midler, såfremt der tilføres tilstrækkelige midler og foretages en grundig planlægning, og såfremt alle kompetente organer på dette område overvåger processen.

  Zigmantas Balčytis (S&D). – (LT) Hr. formand! I forbindelse med deres tiltrædelse af EU forpligtede en række central- og østeuropæiske lande sig i tiltrædelsestraktaterne til at nedlukke kernekraftværker og sikre en sikker håndtering af nukleart affald, og det var vanskeligt at opfylde disse forpligtelser af både politiske og økonomiske årsager. En række lande er afhængige af nuklear energi, og de overtog kernekraftværker, som ikke opfylder de sikkerhedsstandarder og krav, der er gældende i EU i dag, og de er naturligvis ikke selv i stand til at rejse de nødvendige midler til at nedlukke kraftværkerne. Der er strenge krav i EU vedrørende nedlukning og gennemførelse af de sikkerhedsmæssige indretninger, og på grund af den økonomiske og finansielle krise er det vanskeligt for de medlemsstater, der er i gang med at nedlukke kernekraftværker, at sikre en behørig og rettidig nedlukning og deponering af brændsel. Det er helt forståeligt, at EU er bekymret over oparbejdning af brugt nukleart brændsel i tredjelande, da det også kan udgøre en trussel for de kommende generationer. Jeg glæder mig derfor over Kommissionens beslutning om at bevilge yderligere støttemidler til Bulgarien fra EU's budget, da det er klart, at det uden støtte fra Fællesskabet, hvilket også var tilfældet for Litauens vedkommende, ville være umuligt at sikre gennemførelsen af nedlukningsforanstaltningerne i nødvendigt omfang, EU's fælles sikkerhedspolitik og de nødvendige foranstaltninger til at sikre EU-borgernes sikkerhed og beskytte miljøet.

  Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke Dem for den åbne forhandling om dette følsomme emne.

Jeg vil gerne afslutningsvis understrege, at Kommissionen glæder sig meget over den generelt positive tilgang i betænkningen, og det forhold, at Parlamentet er enig med Kommissionen i, at Bulgarien bør modtage yderligere 300 mio. EUR i form af støtte indtil 2013. Kommissionen glæder sig også over, at vi fortsat kan fokusere på at yde støtte til gennemførelsen af sikre demonteringsforanstaltninger, og at Parlamentet er af den opfattelse, at vi bør støtte projekter i energisektoren.

Vi kan som tidligere bekræfte, at midlerne vil blive anvendt til det påtænkte formål, og vi agter at indføre pålidelige kontrolforanstaltninger. Vi har noteret os Deres forslag og ændringsforslag. Jeg er sikker på, at Rådet vil tage højde for Parlamentets holdninger, i det omfang de kan medvirke til at skabe større klarhed omkring forordningens målsætninger.

Deres opbakning bag tildelingen af yderligere støttemidler til nedlukningen er et udtryk for EU's solidaritet med Bulgarien. Sikkerhed er den højeste prioritet under nedlukningen af kernekraftværker, og det understreges i redegørelsen.

Jeg vil gerne endnu engang takke Dem for Deres arbejde samt fru Harms for denne betænkning.

  Rebecca Harms, ordfører. – (DE) Hr. formand! I forbindelse med afslutningen af denne forhandling vil jeg gerne på ny understrege, at nedlukningen af kernekraftværkerne i Litauen, Slovakiet og Bulgarien har været baseret på international ekspertise. Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) inspicerede disse reaktorer, der har samme udformning som reaktorerne i Tjernobyl, og mente ikke, at det var muligt at ændre dem, således at de kunne opfylde de sikkerhedsstandarder, der var gældende i det gamle EU. Det var en velovervejet beslutning, der begrunder, at vi har udvist solidaritet med Litauen, Slovakiet og Bulgarien og efter beslutningen i morgen har behandlet dem ens med hensyn til dækning af nedlukningsomkostningerne.

Jeg vil desuden gerne på ny understrege, at ingen af disse lande og ingen lande i Vesteuropa eller andre steder i verden endnu har fundet en bæredygtig løsning på problemet med slutdeponering af højradioaktivt affald. Det er en opgave, som vi endnu ikke har løst, selv om mange lande indtil videre har investeret milliarder i dette område og været på udkig efter en bæredygtig løsning i 30 år. Det er en debat, som navnlig tilhængerne af kernekraft, der er en højrisikoteknologi, er nødt til at tage alvorlig, idet deponering af nukleart affald, som det ser ud nu, efter min opfattelse og efter de fleste EU-borgeres opfattelse udgør en så stor og udækket risiko, at det er et stærkt argument imod kernekraft. Vi vil drøfte dette spørgsmål med Günther Oettinger på et senere tidspunkt.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen, torsdag den 20. maj kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Eija-Riitta Korhola (PPE), skriftlig. – (FI) I 1999 pålagde Kommissionen på vegne af EU Bulgarien at lukke fire af landets seks kernekraftværker som en forudsætning for tiltrædelsesforhandlingerne. Kommissionen havde gennem længere tid sagt, at de pågældende enheder var berettiget til finansiel støtte til forbedringer. To enheder blev lukket i 2002 i henhold til aftalen og de øvrige to i 2006. Efter betydelige investeringer og en række uafhængige undersøgelser blev det besluttet, at enhederne opfyldte alle sikkerhedskriterierne, og ifølge Rådets Atomgruppe var der ikke behov for yderligere overvågning. Bulgarien var blevet en nettoeksportør af elektricitet til alle nabolandene og dækkede til tider 100 % af regionens elektricitetsunderskud. De resterende enheder blev imidlertid lukket i henhold til aftalen, der kom strømsvigt i regionen, og de kraftværker, der i stedet blev taget i brug, bidrog til en forøgelse af drivhusgasemissionerne. Jeg stillede selv et spørgsmål til Kommissionen og Rådet på grundlag af hr. Van Ordens betænkning om Bulgariens ansøgning om medlemskab af EU, herunder punkt 33, hvori Europa-Parlamentet opfordrede Rådet til at være villig til at indtage en mere fleksibel holdning til lukningsdatoerne, indtil en ny forsyningskapacitet, der ikke ville øge emissionerne, var sat i værk, hvilket ikke ville ske før i 2011. Svaret var imidlertid nej, og EU udviste i stedet solidaritet med Bulgarien gennem omfattende finansiel bistand. Derfor er det helt rimeligt fortsat at yde støtte i længere tid end planlagt, da tabet af elproduktionskapacitet, for ikke at tale om de øvrige problemer for regionen, har haft alvorlige økonomiske og sociale følger for Bulgarien. Vi bør imidlertid helt ærligt spørge os selv, om denne massive finansielle investering kunne have været undgået, hvis Kommissionen og Rådet havde genovervejet deres ufleksible og tvivlsomme vilkår.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Under tiltrædelsesforhandlingerne i 2005 indvilligede Bulgarien i at lukke blok 1-4 i Kozloduy-kernekraftværket og herefter nedlægge dem. EU agtede oprindeligt kun at yde finansiel bistand til nedlukningsprocessen indtil 2009. Nu er den finansielle støtte blevet forlænget indtil udgangen af 2013, og der vil blive stillet i alt 300 mio. EUR til rådighed. Det er naturligvis nødvendigt at støtte Bulgarien under nedlukningen af Kozloduy-kernekraftværket og at bidrage til imødegåelsen af de hermed forbundne økonomiske og miljømæssige problemer som f.eks. sikker bortskaffelse af radioaktivt affald, fremme af vedvarende energikilder og omskoling af medarbejdere. Den finansielle bistand skal imidlertid ledsages af en detaljeret redegørelse for de forskellige planer, en streng finansiel kontrol og regelmæssig overvågning af anvendelsen af midlerne. Midlerne må ikke anvendes i det skjulte til at yde finansiel støtte til det andet bulgarske kernekraftværk i Belene. Bulgarien er i øjeblikket på udkig efter investorer i forbindelse med opførelsen af kraftværket i Belene, og muligheden for at anvende midlerne til nedlukningen til dette formål er meget nærliggende. Vi skal forhindre dette. Det er derfor af afgørende betydning, at der aflægges grundig rapport, og at Kommissionen, Europa-Parlamentet og Revisionsretten foretager grundige inspektioner på stedet.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) EU får dækket 53 % af sit energibehov gennem import. En række medlemsstater har vedtaget ambitiøse strategier for kernekraft og energi fra vedvarende energikilder for at reducere deres energiafhængighed. Kernekraft tegner sig for 28 % af det samlede energiforbrug i EU og er den største energikilde i Belgien, Frankrig, Litauen, Slovakiet og Sverige. Kernekraftproduktion medfører ikke kuldioxidemission, og husholdningernes månedlige energiregninger er lavere i medlemsstater, der har indført kernekraft. EU har imidlertid indført meget strenge regler om sikker drift af kernekraftværker og håndtering af nukleart affald. Strenge foranstaltninger og høje sikkerhedsstandarder for kernekraftværker og et tæt samarbejde mellem lokale, regionale, nationale og europæiske myndigheder danner grundlag for en sikker udnyttelse af kernekraft i EU. Kommissionens forslag til forordning sikrer Bulgarien en rimelig behandling, idet Bulgarien tildeles finansiel bistand indtil 2013 til nedlukning af landets kernekraftværker i henhold til tiltrædelsestraktaternes bestemmelser. Nedlukning af kernekraftværker kræver langsigtet planlægning, der fortsætter, indtil området er fuldstændig saneret, og alt radioaktivt affald og brugt brændsel er blevet håndteret på sikker vis.