Hvordan vurderer Rådet mulighederne for at afslutte tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien inden efteråret, og hvilke skridt agter det at tage med henblik på at opnå væsentlige fremskridt på dette område under Spaniens formandskab?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode maj 2010 i Strasbourg.

(EN) Denne periode er af central betydning i Kroatiens forhandlingsproces. Det er sket væsentlige fremskridt i forhandlingerne, som nu er på vej ind i den afsluttende fase. EU har rost Kroatien for det gode fremskridt, men der er stadig et betydeligt stykke vej igen, inden forhandlingerne endeligt kan afsluttes.

Formandskabet arbejder videre på at opnå yderligere fremskridt i forhandlingerne i overensstemmelse med de relevante konklusioner fra Det Europæiske Råd og Rådet. Vores mål er at gøre afgørende fremskridt i Krotatiens forhandlingsproces ved at åbne alle de resterende kapitler og lukke så mange kapitler midlertidigt som muligt. Vi er også fast besluttede på at gøre store fremskridt med hensyn til udarbejdelsen af tiltrædelsestraktaten.

Den 19. februar kunne vi åbne kapitel 13 om fiskeri og kapitel 27 om miljø, som er meget krævende kapitler i tiltrædelsesproceduren og forudsætter omfattende forberedelser. Den 19. april lukkede vi midlertidigt kapitel 1 om den frie bevægelighed for varer, hvilket var en vigtig milepæl, idet halvdelen af kapitlerne i forhandlingerne nu er blevet midlertidig lukket. Siden påbegyndelsen af forhandlingerne den 3. oktober 2005 er 30 kapitler blevet åbnet, hvoraf 18 er blevet midlertidig lukket. Der vil, når dette er relevant, blive planlagt yderligere tiltrædelseskonferencer for at fremme proceduren.

Nogle følsomme kapitler mangler stadig at blive taget op i forhandlingerne, og det drejer sig bl.a. om kapitel 8 om konkurrence og kapitel 23 om retssystemet og de grundlæggende rettigheder. Vi bliver ligeledes nødt til at afslutte drøftelserne om nogle kapitler med væsentlige budgetvirkninger, som f.eks. landbrug og regionalpolitik. Lad mig imidlertid understrege, at Kroatiens fremskridt i retning mod en afslutning af forhandlingerne ligeledes afhænger af gennemførelsen af de nødvendige politiske, økonomiske, lovgivningsmæssige og administrative reformer. Gennemførelsen af de manglende reformer samt opfyldelsen af alle de resterende benchmarks til tiden og desuden en effektiv omsættelse og gennemførelse af den gældende fællesskabsret er derfor stadig af afgørende betydning, hvis Kroatien skal nå sit mål om at afslutte tiltrædelsesforhandlingerne inden udgangen af 2010.

Kan Rådet redegøre for medlemsstaternes tidsplan for omsættelsen af de fem overordnede mål, der er blevet fastsat som hovedelementerne i den nye strategi for beskæftigelse og vækst, kendt som EU 2020-strategien, til nationale mål?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode maj 2010 i Strasbourg.

(EN) På Det Europæiske Råds møde i marts blev der opnået enighed om hovedelementerne i den nye strategi for vækst og beskæftigelse, der vil blive vedtaget formelt på Det Europæiske Råds møde i juni. Denne strategi omfatter de fem overordnede mål, som vil komme til at udgøre rettesnoren for medlemsstaternes og EU's tiltag, nemlig:

en forøgelse af beskæftigelsen til 75 % for kvinder og mænd i aldersgruppen 20-64 år,

en investering på 3 % af BNP i forskning og udvikling samt en indikator for innovationsintensitet,

bekræftelsen af de såkaldte 20/20/20-mål om klima og energi,

en reduktion af frafaldsprocenten i skoler og en forhøjelse af den andel af befolkningen, der har gennemført en videregående uddannelse, og

fremme af social integration, især ved at bekæmpe fattigdom.

På Det Europæiske Råds møde i marts blev det i lyset af disse overordnede mål også besluttet, at medlemsstaterne skal fastlægge deres nationale mål under hensyntagen til deres respektive udgangspunkter og nationale forhold.

Arbejdet med at fastlægge nationale mål er allerede påbegyndt. Rådets forberedende organer, der støtter de enkelte medlemsstaters indsats på nationalt plan, drøfter for øjeblikket de nationale mål. Sideløbende hermed gennemføres der bilaterale konsultationer mellem hver enkelt medlemsstat, Kommissionen og formandskabet med henblik på en gennemgang af den generelle situation med hensyn til alle fem mål i de enkelte lande.

For så vidt angår metoden til fastlæggelse af de nationale mål, anføres det i Det Europæiske Råds konklusioner, at medlemsstaterne skal fastlægge målene i henhold til deres nationale beslutningsprocedurer efter samråd med Kommissionen for at sikre, at målene er i overensstemmelse med EU's overordnede mål. Det Europæiske Råd analyserer resultaterne af denne dialog i juni.

På nationalt plan vil målene blive bekræftet i de nationale reformprogrammer, der skal fremlægges i efteråret 2010.

Til trods for det væsentlige bidrag, der ydes af Frontex-agenturet med hensyn til beskyttelse af de ydre grænser, er antallet af ulovlige indvandrere, der strømmer ind i EU via Sydeuropa, fortsat meget højt. De lande, som indvandrerne først rejser ind i, står over for alvorlige problemer i modtagelses- og indkvarteringscentrene, og problemet forventes at vokse på grund af den økonomiske krise, der hersker i øjeblikket.

Har det spanske formandskab planer om omgående at træffe mere drastiske foranstaltninger for at yde de lande, der er bebyrdede med optagelsen af de ulovlige indvandrere, konkrete støttemidler?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode maj 2010 i Strasbourg.

(EN) Formandskabet og Rådet tillægger fortsat bekæmpelsen af ulovlig indvandring og i den forbindelse fremme af solidaritet væsentlig betydning.

På Det Europæiske Råd vedtog på sit møde den 10.-11. december 2009 Stockholm-programmet, der er et nyt, flerårigt program inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed for perioden 2010-2014. I dette program anføres det tydeligt, at en omfattende europæisk indvandringspolitik, der bygger på solidaritet og ansvar, stadig er et centralt politisk mål for EU. I programmet fremhæves det, at er nødvendigt at forebygge, begrænse og bekæmpe ulovlig indvandring, hvis EU skal bevare en troværdig og bæredygtig indvandringsordning, da EU og især medlemsstaterne med de ydre grænser, navnlig mod syd, skal modstå et stigende pres fra ulovlige indvandringsstrømme.

Formandskabet arbejder ligeledes på at færdiggøre den første årlige evaluering af den europæiske pagt om indvandring og asyl fra 2008 på Det Europæiske Råds møde i juni, og i denne evaluering fremhæves det også, at det er nødvendigt at fremme solidariteten over for de medlemsstater, hvis geografiske placering gør, at de udsættes for tilstrømninger af indvandrere, eller hvis ressourcer er begrænsede. Kommissionen vedtog den 6. maj 2010 den første årlige rapport om indvandring og asyl, og formandskabet vil med udgangspunkt heri forsøge at drage de relevante konklusioner på mødet i juni.

Der erindres ligeledes om, at Rådet (RIA) på sit møde den 25. og 26. februar 2010 vedtog Rådets konklusioner om 39 foranstaltninger til en forbedring af beskyttelsen af de ydre grænser og bekæmpelse af ulovlig indvandring. Med disse konklusioner understreges betydningen af princippet om solidaritet og en retfærdig ansvarsfordeling med hensyn til den integrerede forvaltning af de ydre grænser, og der erindres om, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne samarbejder aktivt og yderligere forbedrer effektiviteten af Frontex-agenturet, således at det i højere grad bliver i stand til at håndtere de udfordringer, som EU står over for på dette område. Konklusionerne indeholder derfor en række foranstaltninger, der er rettet mod videreudviklingen af Frontex og det europæiske grænseovervågningssystem (EUROSUR), bekæmpelsen af ulovlige indvandringsnetværk og menneskehandel, solidaritet og integreret forvaltning af de ydre grænser og samarbejde med tredjelande.

Der er navnlig enighed i Rådet om at fremme solidariteten med de mest pressede medlemsstater gennem kapacitetsopbygning og praktisk samarbejde.

I betragtning af at det spanske formandskab i denne uge (17.-18. maj 2010) er vært for den årlige konference for den paneuropæiske organisation Academic Cooperation Association (ACA) med emnet "Hjerner i bevægelse", har formandskabet da overvejet at undersøge muligheden for EU-ordninger, der kan lette migration af viden og forhindre en europæisk hjerneflugt, fremme topkvalitet og udvikle et netværk af førende universiteter på internationalt plan?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode maj 2010 i Strasbourg.

(EN) Rådet har i henhold til artikel 165 TFEU begrænset kompetence inden for uddannelsesområdet. I henhold til denne bestemmelse bidrager EU til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats, samtidig med at EU fuldt ud respekterer medlemsstaternes ansvar for indholdet af undervisningen og organisationen af uddannelsesysstemerne og deres kulturelle og sproglige mangfoldighed. Rådet er imidlertid særdeles opmærksom på det spørgsmål, der stilles af medlemmet. I denne forbindelse indtager højere uddannelse gennem de tætte bånd til forskning og innovation en stadig mere væsentlig plads i EU's generelle økonomiske strategi. Rådet ønsker derfor at påpege en række initiativer, hvori det enten har deltaget aktivt eller været dybt involveret, og som er målrettet en forøgelse af de europæiske videregående uddannelsers tiltrækningskraft samt fremme af akademisk topkvalitet og samarbejde sideløbende med tilskyndelsen til den frie strøm og udveksling af viden og idéer, der er så afgørende for det sociale og økonomiske fremskridt.

For det første, og som det fremgår af Rådets resolution af 23. november 2007 om modernisering af universiteterne med henblik på Europas konkurrenceevne i en global vidensøkonomi⁽¹⁾, tilskynder Rådet fortsat medlemsstaterne til at gennemføre en omfattende modernisering og omstrukturering af deres videregående uddannelsesinstitutioner med henblik på at fremme og opretholde kvaliteten og topkvaliteten i Europas videregående uddannelsessektor. Denne form for modernisering er ikke blot anerkendt som den vigtigste forudsætning for at opnå succes med den bredere Europa 2020-strategi for beskæftigelse og vækst, men ligeledes som led i den omfattende bevægelse i retning af en stadig mere global og vidensbaseret økonomi. I Rådets konklusioner af den 11. maj 2010 om internationalisering af højere uddannelse⁽²⁾ fremhæves det ligeledes, at fremme af kvalitet og ekspertise spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at Europa ikke sakker bagud i den globale konkurrence om at tiltrække og fastholde de bedste talenter.

For det andet tillægger Rådet det ligeledes stor betydning at fremme indlæringsmobiliteten inden for højere uddannelse for de studerende, lærerpersonalet og forskerne.

Det særdeles vellykkede Erasmus-program, der udgør en del programmet for livslang læring⁽³⁾ afspejler sammen med Erasmus Mundus-programmet vedrørende samarbejde med tredjelande⁽⁴⁾ fortsat de fordele, der er forbundet med mobilitet og de frie informationsstrømme, med hensyn til at berige den menneskelige kapital, styrke beskæftigelsesegnetheden, forbedre kreativitets- og innovationsevnen og forbedre kvaliteten og innovationen i undervisningen, læringen og forskningen. Ud over tiltagene vedrørende mobilitet omfatter programmerne fremme af og støtte til udviklingen af fælles akademiske projekter, netværk og partnerskaber mellem videregående uddannelsesinstitutioner.

Endelig ønsker Rådet at tilføje, at både fremskridt inden for rammerne af den bredere tværeuropæiske Bologna-proces og EU's succes med hensyn til vedtagelse af fælles strategier og værktøjer til anerkendelse af kvalifikationer og kvalitetssikring kan bidrage til en yderligere forøgelse af de europæiske videregående uddannelsers tiltrækningskraft.

Hvad er Rådets holdning i spørgsmålet om sager, hvor EU-borgere i udlandet bliver dræbt af statslige myndighedspersoner fra det pågældende tredjeland?

Hvilken bistand vil Rådet kunne yde til de efterladte i en sådan sag?

Et eksempel herpå er sagen om Michael Dwyer, en irsk statsborger der døde i Bolivia. Han blev dræbt af en specialenhed i det bolivianske politi, og mange spørgsmål i sagen er fortsat uafklarede.

Mener Rådet, at familierne til de dræbte principielt set har krav på en ordentlig undersøgelse af disse dødsfald? Vil Rådet overveje at bruge sin indflydelse over for tredjelande til at sikre, at en sådan undersøgelse iværksættes?

Hvilke skridt kan Rådet tage i den konkrete sag for at bistå familien Dwyer?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode maj 2010 i Strasbourg.

(EN) Rådet er ikke blevet gjort opmærksom på den konkrete sag, som spørgeren henviser til. Da konsulære spørgsmål henhører under medlemsstaternes kompetenceområde, er Rådet ikke i stand til at reagere på den konkrete hændelse, der vedrører Michael Dwyers død.

På det mere overordnede plan understreger Rådet betydningen af overholdelsen af menneskerettighederne som fundamentet for EU's eksterne forbindelser og henviser spørgeren til retningslinjerne for dialogen om menneskerettigheder, som Rådet vedtog i november 2008.

Medlemsstaternes missioner og EU's delegationer følger derfor nøje sager, som den af spørgeren beskrevne.

Bekæmpelsen af lovløshed og støtten til et uafhængigt retsvæsen og dermed til en korrekt og fuldstændig strafferetlig efterforskning hører til blandt de prioriteringer, som EU har taget op i sin dialog med tredjelande. EU tager jævnligt sager, som den, der omhandler Michael Dwyer, op i forbindelse med sine kontakter med tredjelande og anmoder systematisk om, at disse sager bliver gjort til genstand for en fuldstændig og egentlig efterforskning.

Verdenssundhedsorganisationen har afgivet løfte om, at der foretages en uafhængig undersøgelse om stigningen i antallet af misdannelser hos spædbørn i den irakiske by Fallujah med henblik på at fastslå årsagen til den dramatiske stigning i antallet af alvorlige, medfødte skader.

De våben, som de amerikanske styrker anvendte i 2004, da Fallujah var udsat for et af voldsomste bombardementer under hele Irakkrigen, har givet anledning til bekymring, herunder den kontroversielle anvendelse af hvidt fosfor. Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe, hvis Verdenssundhedsorganisationen finder en forbindelse mellem udsættelsen for hvidt fosfor og det alarmerende høje antal misdannelser hos spædbørn i disse byer?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode maj 2010 i Strasbourg.

(EN) Som spørgeren ved, følger Rådet udviklingen i Irak, herunder dette konkrete problem, meget nøje. Rådet er bekendt med visse tidligere fremførte påstande om det problem, som spørgeren henviser til. Imidlertid er vi ikke i besiddelse af konkrete oplysninger af nogen art, der gør det muligt for os at fremkomme med en egentlig løsning. Vi har noteret os, at WHO sandsynligvis vil gennemføre en analyse af kvinders sundhedstilstand i Irak. EU vil naturligvis foretage en grundig gennemgang af denne analyse, når den foreligger. Det ville derfor være forhastet og upassende, hvis Rådet tog stilling til dette spørgsmål på nuværende tidspunkt, hvor de grundlæggende oplysninger endnu ikke er tilgængelige.

Formandskabet ønsker ikke desto mindre at tilføje, at Rådet er særdeles opmærksom på behovene i Iraks sundhedssektor og har forpligtet sig til at støtte den. Indtil videre er i alt 117 mio. EUR. fra genopbygningsbistanden til Irak blevet øremærket sundhedssektoren. Bistandsprogrammet fra 2008 omfattede et centralt projekt, hvor fokus var rettet mod støtte til speciallægehjælp.

Den sammenhængende bistandspakke for 2009-2010 indeholder ligeledes støtte til den institutionelle og menneskelige kapacitetsopbygning i sundhedssektoren med henblik på levering af sundhedstjenester af høj kvalitet (styrkelse af de primære sundhedsydelser, forbedring af sundhedstilstanden i skoler).

Erklæringen fra eurolandenes stats- og regeringschefer om den græske økonomi efterlader en række ubesvarede spørgsmål vedrørende både den anbefalede fremgangsmåde og indholdet af støttemekanismen.

Ifølge aftalen er medlemsstaterne i euroområdet parate til at bidrage til koordinerede bilaterale lån, og de forventer endvidere, at medlemsstaterne i euroområdet deltager på grundlag af deres respektive fordelingsnøgle for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank. Er dette udtryk for et håb eller en forpligtelse?

Formålet med mekanismen er at skabe incitamenter til at vende tilbage til markedsfinansiering ved hjælp af en passende prisfastsættelse i forhold til risikoen. Hvem er ansvarlig for risikovurderingen? Det fremgår desuden af aftalen, at rentesatserne vil være ikkekoncessionelle, hvilket betyder at de ikke indeholder noget tilskudselement. Mens dette spørgsmål nedskrives, falder græske statsobligationer med 400 basispoint. Hvilken rentesats ville teoretisk set betragtes som acceptabel, hvis den ikke indeholdt et tilskudselement?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode maj 2010 i Strasbourg.

(EN) Støtteprogrammet vedrørende Grækenland er blevet aftalt og vil blive gennemført af medlemsstaterne i euroområdet uden for rammerne af EU-traktaterne og i henhold til regeringsaftaler. Den vil blive ydet i form af samlede bilaterale lån fra de enkelte medlemsstater i euroområdet samt et væsentligt bidrag fra IMF. Der var enighed blandt EU's medlemsstater om at overlade det til Kommissionen at udføre de opgaver, som vedrører koordineringen og forvaltningen af den stabilitetsstøtte, der ydes af landene i euroområdet.

Rådet har derfor ikke drøftet de nærmere detaljer i det økonomiske støtteprogram til Grækenland, herunder fordelingsnøglen for de respektive medlemsstaters indskud. Medlemsstaterne har imidlertid anført, at de har til hensigt at bidrage i overensstemmelse med de løfter, der er blevet afgivet i de tidligere erklæringer fra euroområdet og i henhold til ECB's fordelingsnøgle, når de relevante nationale procedurer er afsluttet.

Den 10. maj vedtog Rådet en afgørelse i henhold til traktatens artikel 126 og 136 om hovedelementerne i det økonomiske program, som Grækenland nu skal gennemføre, og med angivelse af de væsentligste betingelser for økonomisk støtte. I den konkrete låneaftale mellem de medlemsstater, der yder økonomisk støtte, og Grækenland betinges den økonomiske støtte af, at Grækenland iværksætter de foranstaltninger, der er fastlagt i denne afgørelse og i et aftalememorandum, der skal være i overensstemmelse med den ovennævnte afgørelse. Aftalememorandummet blev indgået mellem långiverne og Grækenland den 9. maj. Rådet vil på baggrund af Kommissionens overvågning og Grækenlands regelmæssige indberetninger jævnligt undersøge, hvorvidt Grækenland overholder denne afgørelse.

Det ventes, at den første udbetaling gennemføres inden den 19. maj.

Rådets formandskab erindrer om, at de nærmere detaljer vedrørende de bilaterale lån og betingelserne, der er knyttet hertil, blev aftalt i fællesskab af de medlemsstater, der deltager i støtteprogrammet, og Grækenland. Rådet er hverken i stand til at kommentere medlemsstaternes bilaterale tiltag eller medlemsstaternes stats- og regeringschefers erklæringer.

I februar 2010 nåede arbejdsløsheden i EU op på 10 %, og ifølge ILO's prognoser vil dette tal ikke falde før begyndelsen af 2011. Den økonomiske krise har haft en dramatisk indvirkning på den private sektor, og tusindvis af virksomheder har enten gennemført drastiske jobnedskæringer eller har måttet indstille driften. De virksomheder, der er ramt af den økonomiske og finansielle krise, kan benytte sig af både Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Globaliseringsfond til at støtte de folk, der har mistet deres job. Når det kommer til den offentlige sektor, har EU ikke tilstrækkelige instrumenter til sin rådighed til at støtte folk, der har mistet deres job på offentlige institutioner eller institutioner med interesse for offentligheden, på grund af nedskæringer i de nationale budgetter som følge af den økonomiske og finansielle krise. Desuden fører visse forpligtelser, som enkelte medlemsstater har indgået med Den Internationale Valutafond eller Europa-Kommissionen med henblik på at komme ud af den økonomiske krise, til massive nedskæringer i antallet af ansatte i den offentlige sektor.

Vil Rådet overveje muligheden for at skabe et europæisk instrument til at støtte offentligt ansatte, der har mistet deres job som følge af den økonomiske og finansielle krise?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode maj 2010 i Strasbourg.

(EN) Rådet er enig i bekymringerne om situationen med hensyn til tab af arbejdspladser og den stigende arbejdsløshed i EU, der berører både den private og den offentlige sektor.

Selv om Kommissionen ikke har udarbejdet et konkret forslag om et europæisk instrument til at støtte offentligt ansatte, kan der inden for rammerne af de eksisterende foranstaltninger på EU-plan allerede ydes støtte til alle kategorier af arbejdstagere, der bliver afskediget.

Dette er tilfældet, for så vidt angår forordningen om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, der finder anvendelse på arbejdstagere fra både den private og den offentlige sektor, som afskediges som følge af omfattende strukturændringer i verdens handelsmønster, der er begrundet i globaliseringen, og hvis disse afskedigelser har en væsentlig negativ indvirkning på den regionale eller lokale økonomiske situation.

For at afbøde den finansielle og økonomiske krises virkninger blev forordningen revideret i 2009 med det formål midlertidigt at udvide dens anvendelsesområde og lette adgangen til fonden ved at tilpasse interventionskriterierne. En medlemsstat kan ansøge om et økonomisk bidrag fra fonden til arbejdstagere i den offentlige sektor, der er blevet afskediget, under forudsætning af at medlemsstatens ansøgning opfylder de interventionskriterier, der er fastlagt i den reviderede forordning.

Den pågældende målgruppe kan ligeledes drage nytte af Den Europæiske Socialfond gennem udvalgte projekter, der skal gennemføres af støttemodtagere, som f.eks. statsstøttede virksomheder eller lokale forvaltningsmyndigheder. Der er ingen begrænsninger, for så vidt angår sektorens art, altså om det drejer sig om den private eller offentlige sektor, hvis blot projektet er omfattet af medlemsstaternes operationelle program der er samfinansieret af Den Europæiske Socialfond, og hvis de tidligere offentlige ansatte er omfattet af projektets anvendelsesområde.

Det er ligeledes muligt at anvende et andet europæisk instrument, nemlig mikrofinansieringsfaciliteten Progress. Formålet med mikrofinansieringsfaciliteten Progress er at sikre, at mikrofinansiering i stigende grad stilles til rådighed og gøres tilgængelig for sårbare grupper, som f.eks. arbejdsledige, der ønsker at etablere eller videreudvikle en mikrovirksomhed. Arbejdstagere fra både den private og offentlige sektor, der for nylig har mistet deres job og ønsker at starte en internetvirksomhed, kan derfor muligvis optage lån inden for rammerne af denne facilitet.

I Lissabontraktaten er de nationale parlamenter for første gang blevet givet en vigtig rolle at spille i forbindelse med behandlingen af EU-spørgsmål. De nationale parlamenter tilskyndes således til at deltage aktivt i EU beslutningsproceduren på et tidligt stadie. Det er meget vigtigt, at alle former for interparlamentarisk samarbejde er i overensstemmelse med to grundlæggende principper, nemlig øget effektivitet og parlamentarisk demokratisering. Jeg skal understrege, at det er vigtigt at støtte de nationale parlamenter i deres gennemgang af lovforslagene inden disses behandling i EU's lovgivningsprocedure så vel som i deres regeringers effektive gennemgang, når de handler i Rådet.

Hvilke konstruktive skridt har Rådet taget med henblik på at forbedre samarbejdet med medlemsstaterne efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode maj 2010 i Strasbourg.

(EN) I Lissabontraktaten tilskyndes de nationale parlamenter til at deltage mere aktivt i EU's aktiviteter, og EU's parlamentariske dimension styrkes.

Et af de mere væsentlige aspekter af udviklingen i Lissabontraktaten er den nye kontrolmekanisme for nærhedsprincippet, hvorved de nationale parlamenter får en særlig opgave, som består i at analysere lovgivningsforslagene for at sikre, at disse er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og bestemmelsen om øget orientering af de nationale parlamenter om EU's tiltag.

Rådet er forpligtet til at sikre en effektiv gennemførelse af bestemmelserne om disse aspekter af forbindelserne med de nationale parlamenter, som er omfattet af Rådets ansvarsområde.

I denne forbindelse har Rådet fastlagt en række procedurer, og vi har underrettet de nationale parlamenter om disse procedurer:

a) oprettelsen af en ordning for fremsendelse til de nationale parlamenter af lovforslag, som medlemsstater eller institutioner har stillet, for at gøre det muligt for de nationale parlamenter at kontrollere, at nærhedsprincippet overholdes, inden for fristen på otte uger, der er fastsat i artikel 6 i protokol nr. 2,

b) fremsendelse til orientering til de nationale parlamenter af forslag om ændring af traktaterne (herunder forslag som følge af gennemførelsen af artikel 81, stk. 3, andet afsnit, i TFEU) og tredjelandes ansøgninger om tiltrædelse af EU,

c) fremsendelse til orientering til de nationale parlamenter af øvrige dokumenter som foreskrevet i traktaterne, især:

– dagsordener for møder i Rådet,

– resultatet af møder i Rådet,

– protokoller fra de lovgivningsmæssige forhandlinger på Rådets møder,

– Rådets udtalelser i forbindelse med de forskellige lovgivningsprocedurer,

– underretning om resultatet af de evalueringer, hvortil der henvises i artikel 70 TFEU,

– oplysninger om arbejdet i Den Stående Komité for det Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI), hvortil der henvises i artikel 71 TFEU.

Jeg ønsker at forsikre Dem om, at Rådet er forpligtet til at sikre, at disse nye procedurer fungerer effektivt, således at de nationale parlamenter er i stand til på behørig vis at udføre den nye opgave, som de har fået tildelt i medfør af Lissabontraktaten.

Med hensyn til kontrolmekanismen for nærhedsprincippet har Rådet ved dette års begyndelse ligeledes tilsendt de nationale parlamenter to initiativer fra medlemsstater vedrørende Retlige og Indre Anliggender. De nationale parlamenter blev opfordret til at fremkomme med deres synspunkter hvad angår overholdelsen af nærhedsprincippet inden for otte uger. Der blev kun modtaget en negativ udtalelse.

I overensstemmelse med artikel 48 TEU tilsendte Rådet desuden allerede ved udgangen af 2009 de nationale parlamenter den spanske initiativ vedrørende revisionen af protokol nr. 36 til traktaterne (forøgelse af antallet af medlemmer). De nationale parlamenter er ligeledes blevet underrettet om Serbiens anmodning om tiltrædelse af EU.

I forbindelse med den usædvanlige afbrydelse af rejser over alt i Europa som følge af den vulkanske askesky har Rådet overvejet nogen form for finansiel støtte til dem, som har lidt tab?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode maj 2010 i Strasbourg.

(EN) Den væsentlige gældende lovramme vedrørende kompensation og bistand til passagerer er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser. Med denne forordning blev der indført nye regler om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning, aflysning eller lange forsinkelser og ufrivillig nedgradering. I forordningen fastsættes der minimumsrettigheder for luftfartspassager, som ethvert luftfartsselskab skal overholde ved afbrydelse af en rejse. I forordningen bestemmes det ligeledes, at medlemsstaterne skal udpege et håndhævelsesorgan, der har kompetence til at pålægge sanktioner, der har afskrækkende virkning.

Rådet er bekendt med de rejseafbrydelser af hidtil uset omfang, som skyldtes vulkanudbruddet på Island og de usædvanlige konsekvenser heraf, herunder det forhold at næsten 10 mio. passagerer ikke kom med deres fly.

Jeg har allerede haft lejlighed til at drøfte dette spørgsmål med medlemmer af Parlamentet under forhandlingerne på plenarmødet den 20. april.

På et ekstraordinært møde den 4. maj blev vi i Rådet navnlig enige om, at forordningerne om luftfartspassagerers rettigheder skulle finde anvendelse fuldt ud og håndhæves ensartet i forbindelse med en sådan krise i betragtning af de særlige omstændigheder. Rådet opfordrede Kommissionen til at tage højde for erfaringerne og de forskellige reaktioner fra alle de interesserede parter under den krise, som askeskyen forårsagede, i forbindelse med den nuværende revision af forordning (EF) nr. 261/2004.

Den Europæiske Union vil inden længe indgå en samarbejdsaftale mellem Europol og Israel.

Europol ønsker medtage en bestemmelse i aftalen, der henviser til, at Europol ikke må behandle personlige informationer, der er opnået ved krænkelse af menneskerettighederne i overensstemmelse med artikel 20, stk. 4, i Rådets afgørelse 2009/934/RIA⁽¹⁾ af 30. november 2009.

Indeholder udkastet til aftalen bestemmelser, der garanterer over for Europol, at Israel ikke overfører informationer, der er opnået ved krænkelse af menneskerettighederne, navnlig i forbindelse med tortur eller fra ulovligt tilbageholdte personer?

Hvilke nærmere bestemmelser sikrer i givet fald, at denne garanti overholdes?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode maj 2010 i Strasbourg.

(EN) Forhandlingerne om indgåelse af en operationel samarbejdsaftale mellem Europol og Israel foregår mellem Europols direktør og de israelske myndigheder. Rådet deltager ikke i disse forhandlinger. Først når Styrelsesrådet i Europol tilsender Rådet udkastet til en aftale, vil Rådet kunne afgive en udtalelse om aftalens indhold.

Som det er spørgeren bekendt, lægger Rådet stor vægt på databeskyttelse og ser i denne forbindelse frem til at modtage udtalelsen fra Den Fælles Tilsynsmyndighed i Europol sammen med udkastet til en operationel samarbejdsaftale. Da Rådet sidste år besluttede at bemyndige Europols direktør til at indlede forhandlingerne om et udkast til en operationel samarbejdsaftale, baserede Rådet sin beslutning på en rapport fra Styrelsesrådet i Europol og på Den Fælles Tilsynsmyndigheds udtalelse, idet det i begge disse dokumenter blev anført, at der ingen hindringer var for at indlede forhandlingerne med Israel, forudsat at en række problemstillinger, som Den Fælles Tilsynsmyndighed henviste til, blev behandlet under forhandlingerne. Når udkastet til en operationel aftale fremsendes til Rådet, vil Rådet kunne vurdere, hvorvidt der er blevet taget højde for Den Fælles Tilsynsmyndigheds bemærkninger.

Den 27. april 2010 traf Ukraines parlament, Verkhovna Rada, en uventet beslutning om at ratificere en ny traktat, der forlænger den russiske flådes leje af Sevastopol-basen i 25 år efter 2017 med mulighed for at forlænge lejemålet for yderligere fem år. Beslutningen blev truffet under tumultagtige omstændigheder af et flertal på 236 ud af 450 medlemmer. Den russiske Duma fulgte hurtigt dette op og ratificerede traktaten med et forbløffende flertal på 98 %.

Hvilken virkning vil denne aftale efter Rådets mening få for Ukraines suverænitet? Og hvordan vil den påvirke udsigterne til Ukraines Euro-atlantiske integration?

Eftersom EU efter udvidelsen i 2007 grænser direkte ud til Sortehavet, hvordan vil denne stærke russiske flådebases tilstedeværelse så tæt på EU’s ydre grænser desuden påvirke EU’s sikkerhed på lang sigt?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode maj 2010 i Strasbourg.

(EN) Forbedringen af de ukrainske forbindelser med Rusland er en af præsident Janukovitjs mest centrale udenrigspolitiske mål. Dette er blevet bifaldet af EU, der til enhver tid har støttet konstruktive forbindelser mellem Ukraine og Rusland.

På et møde med deltagelse af præsident Medvedev i Kharkiv den 21. april undertegnede Rusland og Ukraine en aftale om at forlænge den russiske Sortehavsflådes leje af Sevastopol-basen indtil 2042, som automatisk forlænges i fem år, hvis intet andet aftales. Denne aftale omfattede ligeledes en 30 % reduktion af prisen på den russiske gas som en del af betalingen af lejen.

Rådet har taget denne aftale til efterretning og anser den for at være Ukraines suveræne afgørelse. Det har til enhver tid været Rådets holdning, at Ukraine havde suveræn ret til enten at ophæve lejeaftalen, når denne udløber i 2017, eller forlænge den. Rådet har ligeledes taget til efterretning, at den reduktion i gasprisen, som blev indrømmet Ukraine, udgjorde en del af denne aftale. Rådet udtrykker håb om, at den lavere gaspris ikke afleder Ukraine fra at arbejde hen imod en øget energieffektivitet og fra at følge sin reformdagsorden i navnlig energisektoren. Rådet håber ligeledes, at de lavere gaspriser vil bidrage til en forbedring af budgetdisciplinen og til at genskabe samarbejdet med IMF.

Inden udvidelsen i 2007 grænsede EU allerede direkte op til Østersøen, hvor Rusland har adskillige veludrustede flådebaser. Rådet mener ikke, at tilstedeværelsen af en russisk flådebase i Sevastopol bør få nogen som helst indflydelse på EU's sikkerhed.

Lørdag den 22. maj afholdes den europæiske fedmedag. Fedme er i dag et af de største problemer, EU-borgere og sundhedsvæsenet i medlemsstaterne står over for.

Ved udgangen af i år vil omkring 20 % af Europas befolkning – 150 mio. voksne og 15 mio. børn og unge – blive betragtet som overvægtige. Hvilke skridt tager Rådet til at bekæmpe det stigende antal svært overvægtige i medlemsstaterne og i EU som helhed?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode maj 2010 i Strasbourg.

(EN) I sine konklusioner, der blev vedtaget den 6. december 2007, opfordrede Rådet medlemsstaterne til at samarbejde om at udvikle aktiviteter for at ændre fødevarers sammensætning med henblik på at reducere saltindholdet, indholdet af mættede fedtsyrer, transfedtsyrer, tilsat sukker og energitætheden i lyset af den rolle, som disse elementer spiller med hensyn til udviklingen af kroniske sygdomme, overvægt og fedme.

Desuden vil det spanske formandskab den 8. juni 2010 opfordre Rådet til at vedtage konklusioner med anbefalinger af foranstaltninger, som medlemsstaterne og Kommissionen bør iværksætte for at fremme og overvåge reduktionen af den europæiske befolknings saltindtag. Et for højt saltforbrug medfører sundhedsskader, herunder især fedmeproblemer. For meget salt bidrager til fedme, idet det skaber en følelse af tørst og som følge af indtaget af kalorieholdige drikkevarer.

Rådet behandler i øjeblikket Kommissionens forslag til en forordning "om bestemmelser om fødevareinformation til forbrugere" med henblik på at gøre mærkningen af fødevarer mere informativ, tydeligere og mere let læselig og at gøre det muligt at sammenligne to tilsvarende produkter.

Mere informativ, da angivelsen af ernæringsoplysninger (sukker, fedt, salt osv.) gøres obligatorisk.

Mere tydelig, da det overvejes at fastsætte et mindstekrav til tegnstørrelsen.

Mere let læselig, da alle oplysninger bør stå samlet i samme tabel og gøre det muligt at foretage sammenligninger, idet mængderne til enhver tid bør angives i 100 g for faststoffer eller 100 ml for væsker.

Målet er at motivere forbrugerne til at vælge det produkt, der bedst dækker deres behov, og at lære, hvordan de kan undgå fødevarer, der kan være skadelige for deres helbred.

Har Rådet i lyset af de store forstyrrelser af lufttrafikken, som blev forårsaget af den vulkanske askesky, i sinde at træffe foranstaltninger til at fremskynde gennemførelsen af initiativet om et fælles europæisk luftrum?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode maj 2010 i Strasbourg.

(EN) Den 25.-26. februar 2010 afholdt det spanske formandskab konferencen på højt niveau om køreplanen for gennemførelse af det fælles europæiske luftrum i Madrid. Konferencedeltagerne var enige om, at gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum er af største betydning for den europæiske luftfarts fremtid. Initiativet omfatter ambitiøse mål, nemlig en halvering af flyveudgifterne, 10 % reduktion af miljøpåvirkningen som følge af flyvning gennem bedre anvendelse af luftrummet og et program til nedbringelse af CO2-emissionerne i luftrummet samt opnåelse af en tredobbelt kapacitetsforøgelse samtidig med en yderligere forbedring af den allerede høje sikkerhed i det europæiske luftrum. Deltagerne støttede også en ambitiøs køreplan for gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum.

Udbruddet fra den islandske vulkan Eyjafjallajökull, der begyndte den 14. april, skabte en sky af vulkanaske, der truede med at dække det meste af Europa. I overensstemmelse med de relevante procedurer, der er udarbejdet på internationalt plan, lukkede de nationale myndigheder alle de berørte luftrum, hvilket medførte store konsekvenser for lufttrafikken i Europa.

EU's transportministre behandlede indledningsvis afbrydelserne af lufttrafikken på en video-/audiokonference den 19. april, hvor de blev enige om en gradvis og koordineret åbning af det europæiske luftrum, samtidig med at de understregede, at sikkerheden har allerhøjeste prioritet. Ministrene traf afgørelse om en fælles ordning med tre zoner, der afhang af askekoncentrationen. Denne fælles ordning trådte i kraft den 20. april og gælder fortsat. De blev ligeledes enige om at afholde et ekstraordinært møde i Rådet den 4. maj 2010.

På mødet den 4. maj gennemførte Rådet drøftelser om konsekvenserne af afbrydelserne af lufttrafikken, som byggede på Kommissionens oplysninger. Der var enighed i Rådet om, at det var vigtigt at give højeste prioritet til at fremskynde og foregribe den fuldstændige gennemførelse af det fælles europæiske luftrum. Rådet opfordrede de europæiske institutioner og medlemsstaterne til i hast at træffe passende afgørelser vedrørende en række nærmere fastlagte foranstaltninger, herunder især om:

– omgående oprettelse af en krisekoordineringscelle

– hurtig udpegelse af en koordinator for de funktionelle luftrumsblokke

– fremskyndelse af gennemførelsen af de funktionelle luftrumsblokke

– udnævnelse af en europæisk netforvalter inden udgangen af 2010

– vedtagelse af præstationsordningen inden sommeren 2010

– fremskyndelse af gennemførelsen af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs nye beføjelser, særlig vedrørende lufttrafikstyring, som det skal overtage inden 2012

– vedtagelse af SESAR-ibrugtagningsstrategien inden udgangen af 2010.

Kan Rådet fremkomme med en vurdering af den aktuelle politiske situation i Burma?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode maj 2010 i Strasbourg.

(EN) Den politiske situation i Burma/Myanmar kan ikke isoleres fra de alvorlige sociale og økonomiske udfordringer i landet. Det vil kræve mere end at fokusere på det kommende valg og fornyelsen af institutionerne for at rette op på de grundlæggende problemer og skabe vedvarende fremskridt.

For første gang i 20 år forbereder landet sig på et parlamentsvalg med udgangspunkt i et flerpartisystem, som skal afholdes på en dato, der endnu ikke er offentliggjort. Militæret kontrollerer proceduren og vil ligeledes holde det kommende parlament i et fast greb. I henhold til valgloven er de ca. 2 000 politiske fanger udelukket fra at blive partimedlemmer og stille op til valget, og denne udelukkelse gælder også Daw Aung San Suu Kyi, hvis parti, NLD, derfor har besluttet ikke at deltage. Dette medfører, at den førende position overlades til det regeringsstøttede USD-parti. Der er blevet registreret 25 andre partier, hvoraf adskillige ikke har forbindelse til hæren. Vi mener ikke, at dette valg vil ændre militærdiktaturet til et demokrati fra dag til anden, men det kan være det første skridt i en lang overgangsperiode.

Inddragelsen af de etniske grupper er endnu vigtigere for fremskridtet end oppositionens rolle. De udgør 40 % af befolkningen og bebor 50 % af landet. Det er også muligt, at nogle grupper, der er omfattet af våbenhvilen, vælger at deltage i valgproceduren. Et væsentligt springende punkt er omdannelsen af våbenhvilemilitser til grænsevagter. Ud over risikoen for en ny væbnet konflikt, særlig i grænseområderne, er der pres på de øvrige grupper, der ikke er omfattet af våbenhvilen, og fare for øgede udstrømninger af flygtninge.

EU er fortsat alvorlig bekymret over menneskerettighedssituationen. Der er ingen retsstat, ingen retlig uafhængighed, straffrihed for krænkelser af menneskerettighederne, betydelige begrænsninger af ytringsfriheden og medier, der er underlagt en streng kontrol.

Den økonomiske situation giver et blandet, men hovedsagelig dystert, billede. Burma/Myanmar er stadig et af de mindst udviklede lande, hvor fattigdom er et udbredt fænomen blandt de almindelige borgere. Genopretningen og genopbygningen efter cyklonen Nargis vil komme til at vare flere år. Statens indtægter hidrører hovedsagelig fra salg af naturgas til regionen. Dette salg resulterer fortsat i en beskeden vækstrate, men mange af disse indtægter anvendes til hæren og store byggeprojekter, som f.eks. den nye hovedstad, Naypyidaw. Rekordlave investeringer i sundhed og uddannelse lægger en kraftig dæmper på langtidsudsigterne for landet. Endelig har den globale økonomiske krise, som har medført ringere resultater for Myanmars største handelspartnere og færre betalinger fra borgere, der arbejder i udlandet, samt omverdenens økonomisk boykotter haft en negativ indvirkning på situationen.

EU og hele det internationale samfund er enige om, at det indebærer en langvarig proces at skabe forandringer i Burma/Myanmar. Vi vil fortsætte med at yde vores indsats med henblik herpå ved at samarbejde aktivt med alle aktørerne i landet og anvende en nøje afbalanceret blanding af pres og tilsagn. Selv om valget måtte være behæftet med uregelmæssigheder, kunne det være et første skridt i retning af et mere åbent samfund og demokrati. Efter vores opfattelse har vi ikke råd til at forpasse denne mulighed for at engagere os, og vi er indstillet på at fortsætte vores arbejde sammen med vores partnere, som f.eks. omfatter USA, FN og asiatiske lande, efter valget.

Kommissionen forelagde for nylig sit forslag til et direktiv (2010/0065 (COD) – KOM(2010)0095) om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofre. Det er et vigtigt direktiv, som giver EU mulighed for at bekæmpe en af de alvorligste forbrydelser i verden. Det er derfor vigtigt, at alle medlemsstater går i samme retning ved at harmonisere deres lovgivninger ved at øge beskyttelsen for ofre for forbrydelserne og ved at udføre forebyggende arbejde. Vi må tage ansvaret for efterspørgslen, som findes i vore lande på ydelser fra ofre for menneskehandel. Derfor er jeg overrasket og skuffet over, at Kommissionen i sit forslag til direktiv i artikel 15, stk. 4, ikke foreslår en kriminalisering af dem, som udnytter ydelser velvidende om, at de personer, som leverer ydelserne, er ofre for menneskehandel.

På baggrund af ovenstående vil jeg derfor bede Rådet om at oplyse, hvad udsigterne er for, at medlemsstaterne skulle kunne tænke sig at kriminalisere køb af ydelser fra ofre for menneskehandel?

Dette svar, der er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet under Parlamentets mødeperiode maj 2010 i Strasbourg.

(EN) Jeg takker Parlamentet for lejligheden til at besvare dette konkrete spørgsmål, der vedrører menneskehandel. Det er vigtigt spørgsmål. Bekæmpelsen af menneskehandel er en af det spanske formandskabs prioriteringer og er blevet fremhævet som en prioriteret opgave i Stockholmprogrammet, og bestræbelserne på at forebygge og bekæmpe menneskehandel er blevet øget betragteligt inden for det sidste år. Menneskehandel er et alvorlig krænkelse af de grundlæggende menneskerettigheder, og EU bør fremme en proaktiv, koordineret og sammenhængende strategi herom. En omfattende politik, hvori forebyggelse indgår som et væsentligt aspekt, er gradvist ved at tage form.

I henhold til artikel 15 om "forebyggelse", hvortil der henvises i spørgsmålet, skal medlemsstaterne "iværksætte egnede aktioner" med henblik på at begrænse efterspørgslen efter enhver form for udnyttelse, der er knyttet til menneskehandel. I henhold til stk. 2 og 3 omfatter disse foranstaltninger aktioner såsom informations- og bevidstgørelseskampagner,, forsknings- og uddannelsesprogrammer, med henblik på at øge bevidstheden om problemet og begrænse risikoen for, at folk, navnlig børn, bliver ofre for menneskehandel, og uddannelse af offentligt ansatte, som det er sandsynligt vil komme i kontakt med ofre eller mulige ofre. I henhold til artikel 15, stk. 4, overvejer medlemsstaterne "at træffe foranstaltninger til at strafbelæggebrug af ydelser i forbindelse med den i artikel 2 nævnte udnyttelse med viden om, at den pågældende er offer for en af lovovertrædelserne i artikel 2. Medlemsstaterne skal med andre ord overveje at kriminalisere brug af billig arbejdskraft og køb af seksuelle ydelser, hvis der er viden om, at den pågældende person er offer for menneskehandel. Denne bestemmelse er en ikkebindende bestemmelse, der overlader det til medlemsstaterne at afgøre, hvordan de konkret vil håndtere spørgsmålet om kriminalisering.

Denne affattelse er identisk med affattelsen af det forudgående forslag til en rammeafgørelse, der blev vedtaget på Rådets (RIA) møde den 1. december 2009, men som var blevet ugyldig med Lissabontraktatens ikrafttræden. Det fremgik klart af drøftelserne i Rådet, at en bindende bestemmelse ville være uacceptabel for et stort flertal af medlemsstaterne. Dette afspejles ligeledes i punkt 2.1.2 i Kommissionens begrundelse, der ledsager forslaget, hvori følgende anføres: "Spørgsmålet, om der skulle indføres en særlig forpligtelse til at kriminalisere det forhold, at en kunde modtager seksuelle ydelser fra et offer for menneskehandel med viden herom, var omtvistet blandt de implicerede parter. Flere medlemsstater påpegede, at en sådan bestemmelse under alle omstændigheder ikke skulle være bindende".

EU's konkurrenceevne er anerkendt i brancher som bilproduktion, kemiindustri og maskinteknik, og EU stod i 2008 for henholdsvis 27 %, 30 % og 38 % af produktionen på verdensplan i de respektive brancher. I 2008 var EU ligeledes den tredjestørste producent af lægemidler og den andenstørste producent af fly til civil brug. Den økonomiske krise har ramt den europæiske industri hårdt. Således faldt industriproduktionen i februar 2010 med 2 % i forhold til februar 2009, og antallet af arbejdsløse (i EU-27) nåede op på 23 019 000, hvilket er en stigning på 3,1 millioner i forhold til februar 2009. Det er bekymrende, at ledigheden for unge mennesker (under 25 år) er nået 20 % i februar 2010.

I betragtning af den nære forbindelse mellem beskæftigelsesgraden og væksten i industriproduktionen bedes Kommissionen oplyse, hvilke foranstaltninger der er truffet for at udvikle en ambitiøs, miljørigtig og bæredygtig industripolitik, som vil give mulighed for at nedbringe arbejdsløsheden og bevare industriproduktionen i EU?

(FR) Den europæiske industri tegner sig fortsat for 18 % af den samlede beskæftigelse på trods af et fald i den industrielle beskæftigelse på ca. 0,5 % pr. år i perioden 1995-2007, mens beskæftigelsen inden for forretningsområdet årligt er steget med 4,5 %. Ikke desto mindre har finanskrisen tydelig vist, hvor vigtigt det er at opretholde en sikker industribase i Europa.

Europa 2020-strategien er en bebudelse om udviklingen af en industripolitik for globaliseringsæraen, hvori der vil blive fokuseret på at opretholde og udvikle en sikker, konkurrencedygtig og forskelligartet industribase samt at bevæge sig i retning af en øget energieffektivitet og en mere rationel udnyttelse af ressourcerne. Endvidere står det nu klart, at EU's politikker skal medvirke til at fremme en øget konkurrenceevne i de europæiske virksomheder i alle sektorer.

I september 2010 vil Kommissionen udvikle sin nye vision om en industripolitik for globaliseringsæraen. Det prioriterede tiltag i denne politik vil være at fremme overgangen til en mere konkurrencedygtig, innovativ og varig produktionsbase. Kommissionen vil udarbejde specifikke forslag, der er baseret på en analyse af de stærke og svage sider i forskellige industrisektorer, og følgende punkter vil blive taget i betragtning:

nødvendigheden af at indarbejde spørgsmålet om konkurrenceevne i alle EU's politikker,

gennemførelsen af moderniserede infrastrukturer skal fremskyndes, især for så vidt angår energi, transport og telekommunikationsnet. Ydermere er det ligeledes nødvendigt at intensivere indsatsen med hensyn til innovation og fremme af centrale generiske teknikker til støtte for udviklingen af nye industrier, konkurrencedygtige centre og tjenesteydelser,

desuden udgør overgangen til en grøn økonomi, hvori ressourcerne udnyttes effektivt, på tværs af de forskellige brancher, herunder de små og mellemstore virksomheder (SMV'er), en stor udfordring. Imidlertid er dette mål ligeledes en mulighed for den europæiske industri både med hensyn til teknisk kompetence og jobskabelse,

på internationalt plan vil det endelig være nødvendigt at sikre betingelserne for retfærdig konkurrence for de europæiske virksomheder på verdensmarkedet og udvide EU's bestemmelser og standarder til også at omfatte tredjelande. Det vil desuden også være nødvendigt at være på vagt med hensyn til råvareforsyningen.

Inden udgangen af dette år planlægger Kommissionen at udarbejde et forslag til politik om den stigende ressourceknaphed. Under et besøg i Udvalget om Industri, Forskning og Energi den 28. april 2010, understregede Kommissær Antonio Tajani gentagne gange, at ressourceforvaltning er en af hans hovedprioriteter. Ud over adgangen til grundstoffer såvel inden for som uden for EU blev genvinding eller genanvendelse fremhævet som områder, der fortjente særlig opmærksomhed.

Spørgsmålet er imidlertid, præcis hvordan Kommissionen definerer og fortolker begreberne "genvinding" og "genanvendelse", og hvor hensigtsmæssig og ambitiøs dens politik på dette område vil være. Vil de traditionelle holdninger til genvinding og genanvendelse stadig være de fremherskende? Eller vil Kommissionen gå længere ved at tage hensyn til og fremme nyere former for praksis så som "vugge til vugge"? Hvordan vil Kommissionen i så fald præcisere dette i sin politik? Vil "vugge til vugge"-princippet for eksempel blive et udvælgelseskriterium ved tildeling af offentlige kontrakter i fremtiden?

(EN) Kommissionen takker spørgeren for lejligheden til at drøfte spørgsmålet om ressourceeffektivitet, EU's affalds- og genvindingspolitikker og råstofinitiativet.

Inden Kommissionen besvarer medlemmets spørgsmål, fremhæves det, at råstofinitiativet er en integreret strategi, der samler forskellige politiske tiltag, som har til formål at sikre en bæredygtig forsyning af adgang til råstoffer i forbindelse med Europas fortsatte overgang til en mere ressourceeffektiv økonomi. Ifølge meddelelsen om råstofinitiativet fra 2008 bygger denne integrerede strategi på tre søjler:

sikring af adgangen til råstoffer fra internationale markeder på retfærdige og samme vilkår som andre industrielle konkurrenter

etablering af de rette rammebetingelser i EU for at fremme en bæredygtig forsyning med råstoffer fra europæiske kilder

fremme af den generelle ressourceeffektivitet og fremme af genvindig for at reducere EU's forbrug af primære råstoffer og den relative importafhængighed.

Råstofinitiativets tredje søjle omhandler en reduktion af forbruget af primære råstoffer ved at øge ressourceeffektiviteten og fremme genvinding. Dette er baseret på EU's omfattende politikker og lovgivning om affaldshåndtering, herunder genvinding, som allerede er vedtaget, som f.eks. affaldsrammedirektivet, forordningen om overførsel af affald og den række direktiver, der vedrører håndteringen af nærmere bestemte affaldsstrømme såsom affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Et af målene i råstofinitiativet er faktisk at tilskynde til og fremme en fuldstændig gennemførelse og håndhævelse af lovgivningen om affald og genvinding.

Med hensyn til definitionen af begreber såsom "genvinding" og "genanvendelse", indeholder affaldsrammedirektivet, der blev vedtaget i november 2008, en definition af genvinding og en skitsering af et affaldshierarki med angivelse af de prioriterede områder, som først og fremmest er forebyggelse og herefter forberedelse til genanvendelse og derefter til genvinding. Generelt betyder dette, at EU's politikker allerede er baseret på en sammenhængende strategi, hvormed der tilskyndes til genanvendelse og genvinding frem for andre bortskaffelsesformer. Desuden henvises der allerede til "livscyklustankegangen" i dette direktiv, og således behandles afledte begreber såsom "vugge til vugge", der aktivt fremmes inden for rammerne af EU's politikker på området. Endvidere omfatter en platform for livscyklusvurdering, som Det Fælles Forskningscenter er ansvarlig for, en række eksempler og metoder vedrørende livscyklustankegang og -vurdering.

Endvidere iværksætter Kommissionen en række tiltag med henblik på at gøre det muligt at opnå vores mål på området mere effektivt.

Der forestår et betydeligt arbejde med at fastlægge kriterier for affaldsfasens ophør, for så vidt angår en række affaldsstrømme bestående af stort affald som f.eks. jern og stål, aluminium og kobber.

Hvad angår håndteringen af sjældne metaller, der på nuværende tidspunkt er vanskelige at genvinde, anlægger Kommissionen en tosporet tilgang. Den første tilgang vedrører forskning inden for substituerbarhed, og den anden vedrører handel. I Europa ser Kommissionen på muligheden for at tilskynde til forskning i substituerbarhed, nemlig i nye materialer til erstatning af strategiske eller knappe råstoffer, som f.eks. platinmetaller og sjældne jordarter. Med hensyn til handelsstrategien er Kommissionen særlig opmærksom på tredjelandes uretfærdige og forvridende handelspraksis og sikrer samtidig, at der tages behørigt højde for miljøhensyn.

Et andet tiltag vedrører de ulovlige overførsler af sekundære råstoffer. Vi samarbejder med industrien om at analysere situationen og foreslå konkrete henstillinger, således at de allerede gennemførte ulovlige overførsler af affald (der er en vigtig kilde til sekundære råmaterialer) uden for EU kan afhjælpes gennem en fuldstændig gennemførelse af forordningen om overførsel af affald.

Som led i vores Lead Market-initiativ undersøger vi for øjeblikket metoder til at forbedre Europas genvindingsindustris konkurrenceevne. De områder, der i øjeblikket undersøges, omfatter foranstaltninger til stimulering af produkternes genvindelighed og foranstaltninger til stimulering af efterspørgslen efter økoinnovationer i forbindelse med genvinding.

Endelig er en miljøvenlig offentlig indkøbspolitik et frivilligt instrument, der gør det muligt for de offentlige myndigheder at købe produkter, tjenesteydelser og arbejde, som har en begrænset indvirkning på miljøet i hele deres livscyklus. I de mest moderne fælles kriterier for en miljøvenlig offentlig indkøbspolitik tages der som et af flere miljøkrav højde for genvindingen eller genanvendelsen af materialer.

Som det er spørgeren bekendt, har Kommissionen forpligtet sig til at aflægge rapport til Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af råstofinitiativet inden udgangen af 2010. Denne rapport bliver udarbejdet i form af en meddelelse, hvori vi vil beskrive vores foreslåede tiltag. Dette arbejde er i gang.

Desuden agter Kommissionen senere i år at offentliggøre sin gennemgang af den tematiske strategi om forebyggelse af affald og genvinding.

Kommissionen bifalder fortsat Parlamentets fokus på dette vigtige emne og ser frem til videre drøftelser herom med Parlamentet i hele 2010.

En række medlemsstater, herunder Belgien og Tyskland, har allerede udviklet deres eget miljøpointsystem, som er et udtryk for, hvor miljøvenlige biler er.

Miljøpointsystemet tager ikke kun højde for de sædvanlige indikatorer, som f.eks. CO2-emissioner, men også køretøjets udstødning af andre drivhusgasser (metan og kvælstofoxid), samt emissioner, som påvirker luftkvaliteten, og lydemissioner.

Beregningen af miljøpoints er imidlertid forskellig fra land til land. Et europæisk miljøpointsystem kunne skabe større ensartethed.

Overvejer Kommissionen at indføre et europæisk miljøpointsystem? I bekræftende fald inden for hvilket tidsrum vil Kommissionen gøre dette?

(FR) EU har en stærk og fortsat forpligtelse, hvad angår luftkvaliteten. I de senere år er denne forpligtelse blevet konkretiseret gennem vedtagelsen af en betragtelig mængde lovgivning om regulering af de forskellige aspekter, der skal tages i betragtning, når det drejer sig om dette omfattende emne.

For at nå målet i Københavnsaftalen, nemlig at begrænse den globale temperaturstigning til højst 2° C over det førindustrielle niveau, er det af afgørende betydning, at drivhusgasemissionerne nedbringes med mindst 50 % i 2050 sammenholdt med 1990-niveauet.

Hvis målet på 2 °C skal nås, er det nødvendigt, at der hurtigt vedtages konkrete foranstaltninger for transportsektoren, da denne sektor udleder hovedparten af verdens CO2-emissioner. Eksempelvis tegner biler sig for 12 % af EU's samlede CO2-emissioner i atmosfæren.

Miljøpoint er en af de foranstaltninger, der kan udvikles med henblik på at mindske trafikkens negative indvirkninger på miljøet, hovedsagelig gennem en forbedring af luftkvaliteten og en nedbringelse af støjniveauet. Kommissionen har hidtil ikke taget skridt til at udvikle et europæisk miljøpointsystem eller til at samordne de forskellige medlemsstaters aktiviteter med hensyn til de systemer, der er indført.

Kommissionens miljøaktiviteter er ikke desto mindre meget omfattende. De omfatter aspekter vedrørende information til offentligheden om de miljømæssige egenskaber for køretøjer, der markedsføres i EU. I denne forbindelse er formålet med direktiv 1999/94/EF⁽¹⁾ om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler at sikre, at forbrugerne får adgang til oplysninger om nye personbilers brændstoføkonomi og CO2-emissioner for at gøre det muligt for forbrugerne at træffe et kvalificeret valg. Kommissionen vil om kort tid påbegynde en revision af dette direktiv med henblik på at skabe gunstigere og mere effektive betingelser for meddelelsen af miljøoplysninger til offentligheden. Kommissionen ønsker ligeledes at påpege, at Kommissionens aktiviteter med hensyn til at sikre en god luftkvalitet berører alle former for trafikemissioner, idet der fastlægges grænser og standarder for forurenende stoffer (CO, HC, NOx, partikelemissioner) samt for drivhusgas (især CO2) og tages højde for de forskellige typer køretøjer, der kører på vejene (personbiler, lette erhvervskøretøjer, lastvogne). Disse aktiviteter har gjort det muligt for os at samle et EU-lovgivningskompleks, der er garant for en vedvarende udvikling af den europæiske økonomi i de kommende år.

Med hensyn til nedbringelsen af støjniveauet er det endelig nødvendigt at nævne Rådets direktiv 70/157/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer⁽²⁾. Dette direktiv er blevet ændret adskillige gange for at tilpasse det til de tekniske fremskridt. Direktivet blev senest ændret ved Kommissionens direktiv 2007/34/EF⁽³⁾. Næste år vil Kommissionen ligeledes stille et nyt ændringsforslag med henblik på at nedbringe støjemissionsgrænserne.

Under det britiske formandskab i 2005 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til "at foretage en fuldstændig, vidtgående gennemgang af alle aspekter af EU's udgifter, herunder den fælles landbrugspolitik, og indtægter, herunder Det Forenede Kongeriges rabatordning, og aflægge rapport i 2008-2009".

Kan Kommissionen oplyse os om den aktuelle status for denne revision? Agter Kommissionen at udsende en meddelelse om sagen, og kan Kommissionen i detaljer gøre rede for den foreslåede tidsplan for dette?

(EN) Efter samråd med Parlamentets Budgetudvalg og for bedre at kunne sammenkæde budgetrevisionen og Europa 2020-strategien og den nye Kommissions arbejdsprogram samt for at gøre det muligt for den nye Kommission at tage ejerskab for dette omfattende initiativ, har formanden for Kommissionen besluttet at udsætte fremlæggelsen af budgetrevisionen til tredje kvartal 2010. Denne tidsplan burde give Parlamentet mulighed for at fremsætte sine synspunkter om de fremtidige retningslinjer for EU's budget inden udgangen af 2010. Formanden for Kommissionen orienterede Parlamentet om denne tidsplan på plenarmødet i begyndelsen af 2010.

Kommissionen arbejder i øjeblikket på budgetrevisionen og lancerer ligeledes inden længe vores interne forberedelser til den kommende flerårige finansielle ramme, der er tæt forbundet hermed. Kommissionen agter at forelægge en meddelelse herom i løbet af første halvår 2011.

I oktober 2009 var et udkast til meddelelse fra Kommissionen om revision af EU-budgettet kommet til offentlighedens kendskab. I dette udkast til meddelelse er der fastlagt en drastisk nedskæring af bevillingerne til den fælles landbrugspolitik samt andre forslag om den fremtidige kurs. Den forhenværende landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel havde på et offentligt møde i EP's landbrugsudvalg betegnet denne tekst som ikke eksisterende.

Kan Kommissionen bekræfte, at der ikke er lignende forslag under udarbejdelse, hvad angår den fælles landbrugspolitik inden for rammerne af revisionen af EU's budget?

Kan Kommissionen under alle omstændigheder garantere, at drøftelsen om revisionen af budgettet ikke vil være bestemmende for den drøftelse, der allerede foregår med henblik på revisionen af den fælles landbrugspolitik for perioden efter 2013?

(EN) På Det Europæiske Råds møde i 2005 samt i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning fra maj 2006 fik Kommissionen bemyndigelse til "at foretage en fuldstændig, vidtgående gennemgang af alle aspekter af EU's udgifter, herunder den fælles landbrugspolitik, og indtægter, herunder Det Forenede Kongeriges rabatordning".

Det dokument, der kom til offentlighedens kendskab i oktober 2009, var et arbejdsdokument, som Kommissionen ikke havde drøftet eller godkendt på det passende politiske niveau. Dokumentet var udelukkende et internt dokument, der indeholdt forskellige overvejelser og alternative scenarier, og som var beregnet til internt brug i Kommissionen.

Kommissionen er i øjeblikket i færd med at udarbejde sin udtalelse om de forskellige dimensioner af EU's budgetrevision. Ifølge Kommissionens arbejdsprogram for 2010 vil dokumentet om budgetrevisionen foreligge i tredje kvartal 2010.

Den 12. april 2010 lancerede Kommissionen desuden en offentlig høring om den fælles landbrugspolitik i perioden efter 2013. Denne høring vil give et vigtigt input til Kommissionens meddelelse om den fælles landbrugspolitik efter 2013, som skal fremlægges hen imod udgangen af 2010. I denne meddelelse vil der blive undersøgt muligheder vedrørende fremtiden for den fælles landbrugspolitik med hensyn til dens indhold, den vil lægge sig op ad meddelelsen om budgetrevision, men vil ikke indeholde finansielle aspekter. Disse aspekter vil blive behandlet i de forslag, som Kommissionen udarbejder i 2011 om den flerårige finansielle ramme.

Budgetrevisionen og især den offentlige høring om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 er en kærkommen lejlighed til at foretage en grundig gennemgang af den fælles landbrugspolitik og målsætningerne heri. Der er i de senere år blevet gennemført gennemgribende reformer af den fælles landbrugspolitik. Det er blevet tydeligt bevist, at denne politik kan tilpasses de ændrede krav og nye udfordringer. Denne reformkapacitet bliver der brug for igen i den kommende periode.

Budgetrevisionen vil ligeledes blive en kærkommen lejlighed til nøje at overveje EU's politiske prioriteringer og finansieringen af EU. Kommissionen er overbevist om, at den fælles landbrugspolitik vil komme til at udgøre en vigtig del af EU's prioriteringer, også efter 2013. Det vil imidlertid være nødvendigt at tilpasse den fælles landbrugspolitik yderligere for bedre at afspejle Europa 2020-visionen og for bedre at kunne håndtere de kommende udfordringer, som f.eks. klimaændringer og fødevaresikkerhed.

Beslutningen om det fremtidige budget for den fælles landbrugspolitik vil utvivlsom blive vanskelig at træffe. Det er af afgørende betydning at fastlægge de fremtidige politikker først og først derefter se på budgetbehovet for disse.

Den åbne koordinationsmetode blev indført med henblik på at nå EU's strategiske politiske mål. Metoden er baseret på udarbejdelsen af retningslinjer og indikatorer på EU-plan, af foranstaltninger og konkrete, kvantificerbare mål på nationalt plan, og på evalueringer, rapporter, handlingsplaner, resultatsammenligninger, et karaktersystem, fagfællevurdering og udveksling af bedste praksis. Med hensyn til evalueringen af perspektiverne ved den åbne koordinationsmetode på EU-plan skal det understreges, at Lissabonstrategiens mål ikke er blevet gennemført i fuld udstrækning. I betragtning af de uligheder, der består mellem de forskellige medlemsstater vedrørende gennemførelsen af denne strategi, bliver anvendeligheden af metoden stadig mere tvivlsom. Hvis EU's eller medlemsstaternes interne indikatorer fortsat viser en betydelig afvigelse fra de fastsatte mål i EU's strategier, så vil dette være endnu et bevis på, at den åbne koordinationsmetode er ubrugelig og ineffektiv.

Deler Kommissionen den opfattelse, at den åbne koordinationsmetode har nogle iboende svagheder, og at den ikke har nogen større betydning for medlemsstaterne, eftersom handlingsmekanismerne er for svævende? Er denne metode brugbar? Hvordan vil den konkret kunne bidrage til bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, til effektiviteten af foranstaltninger til social sikring og til væksten i økonomien og beskæftigelsen i medlemsstaterne? Hvad er Kommissionens holdning til indførelsen af obligatoriske minimumsnormer på det sociale område i hele EU?

(EN) Ifølge en række evalueringer og analyser, som Kommissionen har foretaget, tyder det på, at den åbne koordinationsmetode inden for socialpolitikken og beskæftigelses- og uddannelsespolitikken i henhold til Lissabonstrategien har spillet en væsentlig rolle med hensyn til at skabe fremskridt vedrørende gennemførelsen af politikker, takket være den fælles identifikation af udfordringer og prioriterede områder, definitionen af og enigheden om fælles indikatorer som grundlag for en regelmæssig overvågning, udveksling af bedste praksis og gensidig læring. Samarbejdet mellem medlemsstaterne, såsom med hensyn til social beskyttelse og social integration (den "sociale OMC"), er et eksempel herpå.

Gensidig læring anses generelt for at være et af de mest vellykkede aspekter af OMC, og medlemsstaterne og de relevante parter anser den for at udgøre et værktøj til forbedring af politikker. Multiplikatoreffekten af udvekslingen af bedste praksis, navnlig på regionalt og lokalt plan, vil være af afgørende betydning for at omsætte målene i den fremtidige Europa 2020-strategi, og især inklusiv vækst, til egentlige resultater. Formålet med Kommissionens foreslåede flagskibsinitiativ, der omfatter udviklingen af en europæisk platform for fattigdom, er at støtte, forbedre og udvide samarbejdet på EU-plan inden for dette område.

Kommissionen har lanceret en stor ekstern undersøgelse for at vurdere effektiviteten og virkningerne af den "sociale OMC" med henblik på at opnå en dybere indsigt i, hvordan OMC har fungeret, og hvilke fremskridt der er opnået. Denne undersøgelse vil komme til at omhandle den måde, hvorpå OMC er blevet anvendt som en metode til koordinering af politikker og gensidig læring og virkningen af OMC på nationalt plan. Resultaterne af denne undersøgelse vil foreligge inden årets udgang.

Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (ECMDDA) er et agentur under Den Europæiske Union, som leverer et bredt udvalg af oplysninger og objektive data, som danner grundlag for den europæiske debat om narkotika og stofafhængighed. Kommissionens afdeling Interne Anliggender foretager tilsynet med dets aktiviteter.

Fænomenet vedrørende narkotikamisbrug og ulovlig handel med narkotika behandles på euroæisk plan ved hjælp af en global fremgangsmåde, som kommer til udtryk i den europæiske narkotikapolitik udarbejdet af Kommissionens Generaldirektorat for Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed.

Det er derfor ikke let at forstå, hvorfor Kommissionen har valgt at lade Afdelingen for Interne Anliggender foretage kontrollen af centeret i Lissabon i stedet for at lade udarbejdelsen af hele den europæiske narkotikastrategi foretage af Afdelingen for Retfærdighed, Grundlæggende Frihedsrettigheder og Statsborgerskab.

Agter Kommissionen at holde beføjelserne adskilt, eller mener den, at den bør foretage nogle tilpasninger af den aktuelle situation, således at den fremmer en bedre udveksling af oplysninger og en bedre samordning mellem overvågningscenteret i Lissabon og GD Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed med de arbejdsområder, der er givet til de enkelte kommissærer?

(EN) Det kræver en række foranstaltninger at håndtere problemet med narkotika, og der er brug for en række værktøjer. En vellykket politik afhænger af en effektiv koordinering inden for rammerne af en overordnet vision, og på dette område som på andre områder samarbejder kommissærerne og deres tjenestegrene om at træffe kollegiale afgørelser og yde en fælles indsats.

Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug har en række centrale opgaver, som navnlig omfatter overvågningen af narkotikasituationen i EU, der indebærer overvågning af udbuddet af narkotika (priser, beslaglæggelse af narkotika og overtrædelser af narkotikalovgivningen) samt narkotikamarkedet. Disse oplysninger har direkte betydning for det arbejde, som kommissæren for interne anliggender udfører og for de opgaver, som hendes tjenestegrene løser med henblik på at håndtere organiseret kriminalitet. Dette fokus adskiller sig fra det, som kommissæren for retfærdighed, grundlæggende frihedsrettigheder og statsborgerskab beskæftiger sig med, herunder hendes ansvar for den overordnede narkotikabekæmpelsespolitik.

Da Bulgarien ikke har de økonomiske ressourcer til færdiggørelsen af atomkraftværket i Belene, håber den bulgarske premierminister Borisov nu på økonomisk støtte fra Europa. Skulle projektet mislykkes, ville Bulgarien oveni de allerede investerede 1,2 mia. euro skulle betale yderligere mellem 600 og 900 mio. euro i bøde til det russiske firma Atomstroyeksport, der står for byggeriet. Rusland havde tilbudt Bulgarien et lån på 2 mia. euro for at fortsætte opførelsen. Bulgarien håber imidlertid stadig på europæiske investeringer, da det ikke vil være afhængigt af Rusland. Ved et besøg i Sofia meddelte energikommissær Günther Oettinger premierminister Borisov, at der ville blive tale om en "europæisk deltagelse", og lovede derudover støtte til at finde nye potentielle investorer.

Hvordan skal en "europæisk deltagelse" konkret komme til udtryk?

I hvor stort et omfang agter Kommissionen at yde økonomisk støtte til færdiggørelsen af atomkraftværket i Belene?

Har Kommissionen ved sin tilkendegivelse om støtte overvejet de betragtelige grænseoverskridende farer, der er forbundet med et nyt atomkraftværk i EU?

Vil eventuel støtte blive givet med forpligtelsen om en behørig miljøvurderingsprocedure?

(EN) For så vidt angår det første og andet spørgsmål, ønsker Kommissionen at erindre om, at medlemsstaterne i henhold til artikel 194, stk. 2, i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde har ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelsen af dens energiressourcer, dens valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning. I overensstemmelse med traktaternes principper og nærhedsprincippet er det udelukkende op til investorerne og medlemsstaterne at træffe investeringsbeslutninger.

Inden for rammerne af Euratom er de konkrete finansielle mekanismer, der kunne komme ind i billedet i denne forbindelse, Euratom-lån og lån fra Den Europæiske Investeringsbank. På nuværende tidspunkt har de bulgarske myndigheder ikke indgivet en formel ansøgning om et Euratom-lån, der kun ville kunne dække en del af de samlede udgifter til projektet, dvs. op til 20 % af projektudgifterne. Bulgarien bliver derfor nødt til at sikre sig andre former for finansiering, allerede inden der kunne blive ydet et Euratom-lån. På nuværende tidspunkt er der kun stadig ca. 600 mio. EUR. til rådighed i Euratoms lånefacilitet, og de anslåede udgifter til atomkraftværket i Belene udgør mindst 4 mia. EUR.

Med hensyn til det tredje spørgsmål er det EU's opgave at udvikle den mest avancerede lovramme for anvendelsen af kernekraft for at sikre de højeste standarder for sikkerhed og ikkespredning. På nuværende tidspunkt skal Bulgarien gennemføre bestemmelserne i direktivet om nuklear sikkerhed⁽¹⁾ inden den 22. juli 2011. Desuden har Bulgarien undertegnet alle de relevante internationale konventioner, herunder konventionen om hurtig anmeldelse af kernekraftuheld og konventionen om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare.

Det kan endelig anføres, at i henhold til oplysningerne fra de bulgarske myndigheder var byggetilladelsen til atomkraftværket i Belene allerede blevet givet inden datoen for Bulgariens tiltrædelse af EU den 1. januar 2007. Direktiv 85/337/EEC med ændringer⁽²⁾ (VVM-direktivet) finder derfor ikke anvendelse i denne sag. Ifølge de bulgarske myndigheder blev der ikke desto mindre gennemført en vurdering af indvirkningerne på miljøet (VVM-undersøgelse) i 2004 i henhold til den daværende gældende nationale lovgivning, hvori VVM-direktivets bestemmelser allerede var blevet gennemført. På denne baggrund har Kommissionen ingen beføjelser til at stille krav om, at Bulgarien indleder en ny VVM-procedure vedrørende dette projekt.

Hvis der ønskes mere detaljerede oplysninger om VVM-proceduren og andre relaterede spørgsmål vedrørende atomkraftværket i Belene, henviser Kommissionen til sine svar på følgende forespørgsler fra Parlamentet: E-4186/08, E-1337/08, E-6141/07, E- 5669/07, E-5506/07 og H-0996/07.

På denne tid af året, hvor transfervinduet for fodboldspillere er åbnet, rejses der mange spørgsmål om de uklare forhold vedrørende disse spillerskifter, f.eks. om honorarerne til spilleragenterne.

Synes Kommissionen, at det er hensigtsmæssigt, at EU foreslår oprettelsen af et uafhængigt europæisk organ, der skal føre tilsyn med disse aktiviteter, baseret på samme model som det franske organ for revisionstilsyn med de professionelle franske fodboldklubber (DNCG) eller det internationale anti-dopingagentur (WADA)?

Ville Kommissionen støtte oprettelsen af en udvidet organisation i Europarådets medlemslande, som ville have til opgave at kontrollere den finansielle gennemskuelighed med henblik på at forhindre de uforholdsmæssige og urimelige forhold, som forvrider konkurrencen mellem klubberne?

(FR) Kommissionen kan orientere spørgeren om, at den bestilte en uafhængig undersøgelse om sportsagenter i EU, og at resultaterne heraf blev offentliggjort på Kommissionens websted i december 2009⁽¹⁾. Denne undersøgelse indeholder en detaljeret, grundig rapport om spørgsmål vedrørende sportsagenters aktiviteter i EU. I undersøgelsen bemærkes det, at den praksis, der er forbundet med aflønningen af agenter, varierer fra land til land og afhængig af, hvilken sportsgren der er tale om.

I undersøgelsen bemærkes det endvidere, at hovedparten af den finansielle kriminalitet, som sportsagenter er involveret i, finder sted i forbindelse med spillerskifter, der er kendetegnet ved en vis kompleksitet og uigennemskuelighed, som fremhævet af medlemmet.

Kommissionen mener, at resultaterne af undersøgelsen udgør et solidt grundlag for indledningen af en drøftelse med parterne på området (sportssammenslutningerne, medlemsstaterne, Parlamentet) om spørgsmålet om sportsagenter.

Med hensyn til oprettelsen af et organ, der skal føre tilsyn med spillerskifterne og de finansielle aktiviteter i sportsklubber, mener Kommissionen, at dette spørgsmål henhører under sportsorganisationernes kompetence. Kommissionen respekterer og støtter idrættens uafhængighed. For at kunne fungere uafhængigt skal denne være ledsaget af regler om god forvaltning, der bygger på demokratiske principper, princippet om repræsentation og det ansvar, som påhviler alle dem, der deltager i sport. I denne forbindelse noterer Kommissionen sig det arbejde, som UEFA har udført med henblik på oprettelsen af et system med overvågning af den finansielle situation i de klubber, der deltager i konkurrencer, som UEFA arrangerer på grundlag af princippet om "finansielt fairplay".

Kommissionen mener, at formålet med dette projekt, dvs. at rydde op i finanserne og fremme langsigtede investeringer i fodbold for at sikre en bedre balance i konkurrencerne, tilsyneladende opfylder en af EU's målsætninger inden for sportsområdet, nemlig at fremme retfærdighed i sportskonkurrencer (artikel 165 TFEU). Kommissionen ønsker ligeledes at påpege, at enhver foranstaltning i denne forbindelse skal være i overensstemmelse med traktatens bestemmelser om det indre marked og konkurrence.

I kraft af UEFA's tværeuropæiske karakter er det Kommissionens opfattelse, at disse regler kunne finde anvendelse på fodboldklubberne i EU's medlemsstater samt i Europarådets medlemsstater.

Spørgsmålet om burka, niqab og enhver anden form for altdækkende beklædningsgenstande, båret af muslimske kvinder, er som regel blevet behandlet ud fra synspunktet om kønsdiskrimination, men spørgsmålet kunne måske fortjene at blive behandlet ikke kun som et spørgsmål om kvinders grundlæggende rettigheder, men også set i forhold til sikkerhedspolitik og offentlig orden.

I hvor stor udstrækning kan burka/niqab-spørgsmålet efter Kommissionens opfattelse siges at være omfattet af henholdsvis sikkerheds- og ligestillingspolitikkerne, i betragtning af at visse aspekter af den offentlige sikkerhed har fået overnational relevans, og at den totale tildækning af kvindekroppen med burka eller niqab klart fremstår som en krænkelse af kvinders grundlæggende rettigheder, som EU forventes at værne om? Har Kommissionen planer om at foreslå nogen foranstaltninger på området for at leve op til kravet om sikkerhed såvel som kravet om respekt for kvinders grundlæggende rettigheder i EU?

(EN) Brugen af burka og slør kan, som det er tilfældet med øvrige religiøse symboler, give anledning til en række komplicerede spørgsmål og vedrøre situationer, der er vidt forskellige, afhængig af omstændighederne. Medlemsstaterne har forskellige traditioner og tilgang til dette spørgsmål.

Anvendelsen af religiøse symboler bør være et udtryk for frivillig udøvelse af en religion og ikke en begrænsning, der er påtvunget nogen. Krænkelser af kvinders rettigheder er ikke acceptable. Samtidig bør spørgsmålet om religiøse symboler ikke udnyttes til at stigmatisere religioner og give næring til fremmedhad. Det er også klart, at brugen af burka ikke kan hindre en nødvendig politi- eller sikkerhedskontrol.

Hvis spørgsmålet om slør eller hovedtørklæde bliver bragt på bane i forbindelse med EU-lovgivningen, herunder især direktiverne mod forskelsbehandling, hvor det væsentligste er direktiv 2000/78/EF om forbud mod forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse på grund af religion, vil Kommissionen omgående træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at loven bliver overholdt.

Medlemsstaterne bør garantere en effektiv beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med international, europæisk og national lovgivning.

Ifølge forlydender i medierne efterforsker Kommissionen for tiden fire anmeldelser om brud på EU-retten vedrørende adgangen til boliger i Flandern.

To af anmeldelserne vedrører angiveligt bestemmelser om at bo i eget lokalområde i grund- og ejendomsdekretet for Flandern, mens de to andre vedrører de kommunale regulativer i henholdsvis Zaventem og Vilvoorde.

Hvor mange anmeldelser om adgang til boliger er Kommissionen i øjeblikket i færd med at efterforske? Kan Kommissionen for hver anmeldelse kort skitsere, hvilke juridiske argumenter anmelderne fremfører, hvor langt den er nået i sagsbehandlingen, hvad de næste skridt og stadier i forløbet vil blive og hvornår den håber at afslutte efterforskningen? Anser Kommissionen det for en mulighed at indlede overtrædelsesprocedure mod Belgien?

(EN) Kommissionen behandler for øjeblikket adskillige spørgsmål vedrørende brud på EU-retten angående bestemmelserne om adgangen til boliger eller sociale boligbyggerier, der er gældende i visse dele af Belgien. Kommissionen er blevet gjort opmærksom på disse sager som følge af individuelle klager, medlemmernes forespørgsler og mediedækningen.

Kommissionens bekymringer vedrører udelukkende de situationer, hvor EU-lovgivningen er involveret som følge af, at en EU-borger eller en EU-virksomhed har benyttet en af de grundlæggende frihedsrettigheder, der er garanteret i EU-traktaten. EU har ingen kompetence, for så vidt angår foranstaltninger, der ikke omfatter aspekter, som knytter foranstaltningerne til en af de situationer, der er reguleret i EU-lovgivningen, og som i ethvert relevant henseende er begrænset til et enkelt EU-land, såsom foranstaltninger, der vedrører anvendelsen af bestemmelser, som er gældende for belgiske statsborgere, der er bosiddende i Belgien.

To af de fire spørgsmål vedrører regulativer, der er vedtaget af byrådene i Zaventem og Vilvoorde, og som indebærer en gunstigere behandling af flamsktalende, der ønsker at købe grunde i kommunerne.

Kommissionen behandler disse sager, da der muligvis kan være talte om en overtrædelse af EU-borgeres ret til fri bevægelighed, da sprogkravet kan medføre, at EU-borgere fra andre EU-lande end Belgien eller Nederlandene stilles ringere.

Kommissionen undersøger ligeledes, hvorvidt Flanderns Decreet van 27 maart 2009 betreffende het Grond- en Pandenbeleid, der blev offentliggjort den 15. maj 2009 er i overensstemmelse med EU-lovgivningen. I henhold til dette dekret kræves det, at mulige købere af grunde og/eller huse skal have en tilstrækkelig stærk tilknytning til kommunen. Kommissionen undersøger, hvorvidt dekretet udgør en overtrædelse af EU-lovgivningen, idet det indeholder et krav, der kan medføre, at EU-borgere fra andre EU-lande end Belgien stilles ringere.

Kommissionen tager de ovenstående sager om en eventuel overtrædelse af grundlæggende rettigheder, der indehaves af ikkebelgiske EU-borgere med bopæl i visse dele af Belgien, meget alvorligt og har forpligtet sig til at gøre fremskridt i de førnævnte sager.

De problemer, som Grækenland har stået over for i den seneste tid, viser, hvad fraværet af eller forsømmelser med hensyn til streng kontrol og finansielt tilsyn i euroområdet kan føre til. Den finansielle og økonomiske krise har vist sig at være den største udfordring nogensinde for den fælles europæiske valuta. Skånselsløst har denne krise blotlagt hidtil skjulte uregelmæssigheder. Vækst- og stabilitetspagten, der skulle sikre overholdelsen af konvergenskriterierne, blev groft forsømt af medlemsstaternes myndigheder såvel som af Unionens organer. Manglende disciplin og fraværet af et passende sanktionssystem er årsagerne til krisen for den fælles valuta.

I betragtning af ovenstående bedes Kommissionen besvare følgende spørgsmål. Agter Kommissionen at træffe nogen foranstaltninger for at sikre en streng overholdelse af vækst- og stabilitetspagten i euroområdet, således at der ikke opstår en lignende situation i fremtiden? Præcis hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe?

(EN) Vækst- og stabilitetspagten er den relevante ramme for håndteringen af de budgetmæssige udfordringer, der blev forårsaget af den finansielle og økonomiske krise. Den udgør et stærkt tiltrængt grundlag for finanspolitikken i den indeværende vanskelige exitfase, som også indebærer risici for statsobligationer. Kommissionen har ikke desto mindre konkluderet, at den forebyggende indsats skal styrkes, og at initiativer vedrørende den afhjælpende indsats skal iværksættes mere rettidigt og skal styrkes. Til dette formål har Kommissionen i meddelelsen om "Styrket samordning af de økonomiske politikker", som blev fremlagt den 12. maj 2010, ligeledes fremlagt forslag om en "Styrkelse af overholdelsen af stabilitets- og vækstpagten og mere dybtgående finanspolitisk samordning".

Mere konkret agter Kommissionen at gøre budgetovervågningen og koordineringen af politikker mere fremadskuende. Det synes navnlig i euroområdet at være berettiget med en mere vidtgående strategi for vurderingen af budgetpolitikker, herunder en mere intensiv gennemgang af svaghederne i de nationale budgetplaner forud for vedtagelsen heraf. Endvidere bør de nationale finanspolitiske rammer i højere grad ligge på linje med prioriteringerne i EU's budgetovervågning ved f.eks. at afspejle flerårige budgetprocedurer. Det foreslås, at offentlig gæld og bæredygtighed gøres mere synlige, og at navnlig gældskriteriet vedrørende uforholdsmæssigt store underskud bør gennemføres effektivt. For desuden at give medlemsstaterne de rette incitamenter til at rette op på finanspolitiske ubalancer, kunne måden, hvorpå proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EDP) fungerer, forbedres ved at fremskynde de individuelle procedurer, især med hensyn til medlemsstater, der gentagne gange overtræder bestemmelserne i pagten. Med henblik på afslutningsvis at sikre en bedre overholdelse af pagten bør man ligeledes være mere opmærksom på anvendelsen af de forskellige fonde på EU's budget.

Der er mange af lavprisflyselskabet Ryanairs politikker, som jeg eller borgere i min valgkreds kunne opponere imod. Selv om selskabet har vist sig at være en af de mest succesrige irske virksomheder i løbet af det sidste par årtier, har dets påholdende metoder ofte ført til negative oplevelser for mange rejsende.

En af virksomhedens politikker har imidlertid haft en særlig negativ effekt i denne uge, da paskontoret i Dublin midlertidigt var lukket. Som følge af en faglig aktion på paskontoret var der mange mennesker, der ikke kunne få et nyt pas og blev nødt til at ty til andre rejsedokumenter. Da Ryanair imidlertid kun accepterer pas som gyldig legitimation og afviser offentligt udstedte id-kort eller kørekort, var der således mange rejsende, som ikke kunne komme af sted.

Er det lovligt, at Ryanair afviser offentligt udstedte id-kort og kørekort som gyldig legitimation på deres flyvninger? Kan Ryanair tvinges til at acceptere disse dokumenter?

(EN) I artikel 21, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bestemmes det, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil. De respektive begrænsninger og betingelser fremgår af direktiv 2004/38/EF⁽¹⁾.

Alle unionsborgere, der er i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas har ret til at forlade en medlemsstats område for at rejse til en anden medlemsstat, som fastslået i direktivets artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 1. I princippet udgør kørekort eller identitetsdokumenter, på nær et gyldigt nationalt identitetskort, ikke acceptable rejsedokumenter.

Den ovennævnte bestemmelser er rettet til medlemsstaterne og berører ikke luftfartsselskabernes ret til at fastlægge regler vedrørende acceptable rejsedokumenter. Luftfartsselskaber er berettiget til at foretage identitetskontroller inden for en kommerciel ramme med sikkerheds- eller identifikationsformål for øje. Hvis unionsborgere skal igennem en sådan kontrol, er de berettiget til at dokumentere deres identitet ved at fremvise enten et gyldigt nationalt identitetskort eller pas.

I henhold til Ryanairs gældende rejsebetingelser og -vilkår ("Terms and Conditions of Travel")⁽²⁾udgør et gyldigt nationalt identitetskort, der er udstedt af myndighederne i et EØS-land, et acceptabelt rejsedokument, som bemyndiger indehaveren til at stige om bord på et Ryanair-fly. I vilkårene bestemmes det udtrykkeligt, at kørekort ikke kan anvendes som dokumentation for passagerernes identitet.

EU-retten omfatter ingen bestemmelser, som kan gøres gældende med henblik på at begrænse luftfartsselskabernes kommercielle frihed til at acceptere andre rejsedokumenter end et gyldigt nationalt identitetskort eller pas.

Ifølge Kommissionens meddelelse om statsstøtteelementer i forbindelse med offentlige myndigheders salg af jord og bygninger (97/C 209/03)⁽¹⁾, skal et salg af fast ejendom på grundlag af et tilstrækkelig publiceret, offentligt og betingelsesløst udbud, ikke indeholde statsstøtte. En udbudsprocedure betragtes som åben, når den offentliggøres i den nationale eller internationale presse. De omkostninger, der er forbundet med offentliggørelsen af udbuddene samt forpligtelsen til at offentliggøre dem flere gange, belaster de lokale og regionale myndigheders budget. I betragtning af at den ovennævnte meddelelse blev offentliggjort for 13 år siden, hvor adgangen til internettet stadig var begrænset, bedes Kommissionen besvare følgende spørgsmål:

Vil Kommissionen overveje helt eller delvist at afskaffe den forpligtelse, der er en byrde for de berørte myndigheder, og som kræver offentliggørelse af udbuddene i pressen?

Vil Kommissionen undersøge muligheden for at nedsætte den fastsatte frist for offentliggørelse af udbud af fast ejendom, hvor salgsprisen overstiger 100 000 EUR.?

(EN) Formålet med Kommissionens meddelelse om statsstøtteelementer i forbindelse med offentlige myndigheders salg af jord og bygninger⁽²⁾, der blev offentliggjort i 1997, var at give medlemsstaterne klare retningslinjer for de procedurer, der generelt udelukker statsstøtte i forbindelse med salg af jord og bygninger.

Denne meddelelse har bidraget til en forenkling af de nationale myndigheders opgaver samt en nedbringelse af antallet af notifikationer.

Konkret indeholder meddelelsen to muligheder for at udelukke tilstedeværelsen af støtte, nemlig salg ved betingelsesløst udbud eller salg uden betingelsesløst udbud, men baseret på en vurdering ved en uafhængig sagkyndig.

Kun for så vidt angår det første alternativ, dvs. salg ved betingelsesløst udbud, kræver Kommissionen en række proceduremæssige forholdsregler. Disse krav er imidlertid formuleret på en måde, så medlemsstaterne under normale omstændigheder har mulighed for at opfylde dem uden at ændre deres nationale procedurer.

En væsentlig forudsætning (blandt andre elementer) er, at udbuddet skal være tilstrækkelig publiceret.

I henhold til meddelelsen er et udbud "»tilstrækkelig publiceret«, hvis det gentagne gange har været annonceret over en forholdsvis lang periode (to måneder eller længere" i den nationale presse, mæglerpublikationer eller andre relevante publikationer [...], således at det kan komme til alle potentielle køberes kendskab".

Kommissionen er enig med spørgeren i, at nye teknologier, som f.eks. internettet, har bidraget til at lette kommunikationen. Ikke desto mindre er annoncer i pressen fortsat et veletableret og centralt element i procedurerne i forbindelse med offentlige indkøb, som nemt kan overholdes. Når dette dog er sagt, kan annoncer på internettet anvendes som supplerende information.

Med hensyn til annonceringsperiodens længde synes et minimum på to måneder stadig at være en passende periode, og det gælder også i de tilfælde, hvor salgsprisen ligger under 100 000 EUR.

Kommissionen vil med sikkerhed tage medlemmets bemærkninger i betragtning, når den pågældende meddelelse skal revideres. Kommissionen kan imidlertid ikke give en tidsplan for en sådan revision.

I betragtning af at den omfattende udvikling af landdistrikter støttes af EU, tendensen mod globalisering og den økonomiske krise, der har vist, hvordan lokale problemer kan føre til en global krise, bør der så ikke ydes støtte til små familiebedrifter for at bevare biodiversiteten og udvikle økologisk produktion og sikre, at der træffes obligatoriske foranstaltninger for at bekæmpe plantesygdomme, samt med henblik på plantebevaring og sikker national selvforsyning?

Kan Kommissionen endvidere redegøre for indvirkningen af den aktuelle økonomiske krise på landbruget i medlemsstaterne, særlig husmandsbrug, og for de foranstaltninger, den agter at træffe?

(EN) For så vidt angår landbrugsudviklingen i bjergområder, konkluderes det i Kommissionens arbejdsdokument "Peak Performance: New insights into mountain farming in the EU", at situationen i bjergene i vid udstrækning varierer fra medlemsstat til medlemsstat, og at der sågar kan forekomme forskellige betingelser inden for en og samme medlemsstat. Med hensyn til støtte omfatter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i dag forskellige foranstaltninger til gavn for bjergområder og forlandsområder. Størstedelen af støtten ydes i form af udbetalinger til landbrugere i områder med naturbetingede begrænsninger, og formålet med disse er at opretholde et bæredygtigt landbrug med henblik på at undgå en affolkning af landdistrikterne. Bortset fra denne ordning kan der godkendes en højere støtteintensitet i disse områder til investeringer i landbrug eller skovbrug. Der er ligeledes adgang til adskillige andre foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, som har til formål at øge konkurrenceevnen og/eller forbedre livskvaliteten.

Med hensyn til støtten til små bedrifter ydes der inden for rammerne af den eksisterende værktøjskasse vedrørende udvikling af landdistrikter støtte til investeringer i landbrug, forarbejdning, skovbrug og diversificering, og der kan ligeledes ydes støtte til etablering af mikrovirksomheder og agroturisme. Hvad angår de nye medlemsstater, indeholder forordningen om udvikling af landdistrikterne en særlig foranstaltning om udbetaling af støtte til bedrifter, der delvis producerer til eget forbrug. Denne overgangsforanstaltning er målrettet de bedrifter, der har kapacitet til og agter at omstrukturere.

Kommissionen er ikke i besiddelse af oplysninger om den økonomiske krises indvirkning på små bedrifter. Som en reaktion på den økonomiske krise, krisen i mejerisektoren og klimaændringerne har medlemsstaterne imidlertid programmeret yderligere midler på ca. 5 mia. EUR., der stammer fra sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik og den europæiske genopretningspakke, og som nu kan anvendes til investeringer i landbrug, miljø og bredbånd i landdistrikter.

Kommissionen ønsker endelig at henlede medlemmets opmærksomhed på, at Kommissionen og medlemsstaterne gennemfører udviklingen af landdistrikterne ved delt forvaltning. Medlemsstaterne er ansvarlige for målretningen af midlerne.

De lande, der er tiltrådt EU i det 21. århundrede, har modtaget betydelige finansielle indsprøjtninger siden 2004. For eksempel har Litauen modtaget og fortsætter med at modtage mellem 4 og 5 mia. LTL årligt fra strukturfondene til udvikling af den socioøkonomiske infrastruktur, de menneskelige ressourcer, produktionen, udviklingen af landdistrikter og fiskeri og den administrative kapacitet. Men selv med støtte i denne størrelsesorden stagnerer erhvervslivet i mange nye medlemsstater i øjeblikket, virksomheder lukker, og som følge deraf er arbejdsløsheden meget høj.

Hvordan vurderer Kommissionen dette resultat af finansiel støtte? Hvad mener Kommissionen om kvaliteten, effektiviteten og produktiviteten af erhvervslivet i de nye medlemsstater?

(EN) Kommissionen anerkender den vanskelige økonomiske situation i Litauen. Arbejdsløshed og virksomhedslukninger er problemer, der optager os meget og er netop årsagen til, at der findes en europæisk samhørighedspolitik, og at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling blev oprettet. Kommissionen erindrer ligeledes om, at den økonomiske og finansielle krise har forårsaget et faldende økonomisk aktivitetsniveau i alle de europæiske lande og ikke kun i de nye medlemsstater.

Kommissionen er imidlertid af den faste overbevisning, at EU's støtte til erhvervslivet er effektiv. Faktisk fremgik det af Kommissionens evaluering for 2000-2006, at der er blevet skabt en million arbejdspladser i hele Europa som følge af denne støtte. Desuden vil Kommissionen snart offentliggøre de seneste resultater af evalueringen af erhvervsstøtten, og heraf fremgår det, at EU's bistand har sat kraftigt skub i investeringerne, produktionen og produktiviteten.

Med hensyn til Kommissionens mening om kvaliteten og produktiviteten i de nye medlemsstater blev det i vores sjette statusrapport om økonomisk og social samhørighed konkluderet, at størstedelen af disse lande (herunder Litauen) er karakteriseret ved menneskelige ressourcer af høj kvalitet, og at den lave produktivitet udelukkende skyldes manglen på investeringskapital og infrastruktur.

Inden for rammerne af samhørighedspolitikken er der bevilget ca. 1,5 mia. EUR. til iværksætteraktiviteter, innovation og ikt i Litauen i perioden 2007-2013. Kommissionen er overbevist om, at vi med langsigtede investeringer i innovation, erhverv og økonomi kan gøre en forskel.

Som følge af EU-Udenrigstjenestens oprettelse vil diverse kontorer og direktorater blive omfattet af en generel omorganisering af beføjelser, der endnu ikke er klart formuleret, men må formodes at indebære en ny omfordeling af ansvarsområderne inden for programmering ud fra såvel et geografisk som et emnemæssigt synspunkt.

Også de lovregler, der skal gælde for fondenes programmering - især fondene i forbindelse med udviklingssamarbejdet - vil skulle tilpasses for at leve op til den nævnte omorganisering. Det ville i den sammenhæng være ønskeligt, såfremt det blev gjort mere klart, hvorledes disse ændringer skal gennemføres.

Bliver der tale om en proces, hvor der udarbejdes nye lovregler? Eller arbejdes der blot videre ved at ajourføre de gældende lovregler?

(EN) Den højtstående repræsentant/næstformanden fremsatte ultimo marts 2010 et forslag til Rådets afgørelse om tilrettelæggelsen af EU-Udenrigstjenesten⁽¹⁾. Den 26. april nåede Rådet overordnet til enighed om affattelsen, der for øjeblikket drøftes med Parlamentet. I denne forbindelse afholdt den højtstående repræsentant/næstformanden, næstformanden i Kommissionen med ansvar for interinstitutionelle forbindelser og administration, udenrigsminister Moratinos og medlemmerne hr. Brok, hr. Verhofstadt og hr. Gualtieri den 11. maj et firepartsmøde. Alle arbejder hårdt for at sikre, at der kan indgås en aftale tidligt i forløbet mellem alle tre institutioner, som vil gøre det muligt at påbegynde aktiviteterne i den nye tjenestegren så snart som muligt.

Udvikling er af afgørende betydning for EU's optræden udadtil. Udvikling udgør en del af det, der har tegnet EU's profil på den internationale scene, hvor EU er en ledende aktør på verdensplan. EU's samarbejdsprogrammer er et centralt værktøj i EU's bilaterale og regionale forbindelser.

Dette er stadig tilfældet i den nye situation med Lissabontraktaten. Udfordringen består i at effektivisere politikken og samarbejdet yderligere og at sikre, at disse elementer indgår fuldstændigt i en koordineret og integreret strategi over for forskellige lande og regioner i verden.

Forslaget til en afgørelse omfatter særlige bestemmelser om opgavefordelingen med hensyn til programmeringen af EU's eksterne bistand. I overensstemmelse med EU-Udenrigstjenestens ansvar for koordineringen af EU's eksterne forbindelser skal den bidrage til programmeringen af alle de geografiske instrumenter (undtagen instrumentet til førtiltrædelsesbistand). EU-Udenrigstjenesten vil særlig få ansvar for udarbejdelsen af beslutninger vedrørende strategiske, flerårige skridt i EU's programcyklus, nemlig landebevillinger, lande- og regionsstrategier, nationale/regionale vejledende programmer.

Disse forslag til Kommissionens beslutninger skal udarbejdes under kontrol og vejledning fra medlemmerne af Kommissionen med ansvar for udvikling og for naboskabspolitikken, og den højtstående repræsentant/næstformanden og de ansvarlige kommissærer vil i fællesskab fremlægge et forslag herom.

Kommissionen er fortsat ansvarlig for de øvrige faser i denne cyklus og for gennemførelsen, hvilket er fuldt ud i overensstemmelse med Kommissionens økonomiske ansvar ifølge traktaten. Kommissionen vil udarbejde temaprogrammer, som kommissæren for udvikling vil være ansvarlig for.

Temaprogrammerne, undtagen Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, samt instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område udarbejdes af den relevante tjenestegren i Kommissionen under vejledning af kommissæren for udvikling og forelægges Kommissionen efter samråd med den høje repræsentant/næstformanden og andre relevante kommissærer.

En væsentlig ændring som følge af forslaget om EU-Udenrigstjenesten er, at programmeringen af samarbejdet inden for rammerne af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (samarbejdet med Asien og Latinamerika) ikke som tidligere vil blive overvåget af kommissæren for udvikling. På denne måde sikres det, at alle landeprogrammer har en relevant udviklingsprofil, uanset om det drejer sig om f.eks. Benin, Bangladesh eller Bolivia.

Lovteksterne vedrørende samarbejdsinstrumenterne vil blive fremlagt i fællesskab af kommissæren for udvikling og den højtstående repræsentant/næstformanden med henblik på Kommissionens afgørelse.

Denne effektive arbejdsfordeling vil gøre det muligt at videreføre vores indsats med hensyn til EU's partnere som verdens største donor og opnå mest mulig indflydelse med EU's udviklingspolitik.

Kommissionen har bekræftet, at den i adskillige tilfælde har fået kendskab til problemer i forbindelse med den tyske børne- og ungdomsforsorg (Jugendamt) i grænseoverskridende sager.

På baggrund af Kommissionens engagement for at sikre børns rettigheder mod enhver form for forskelsbehandling og ulige behandling, hvilke foranstaltninger agter Kommissionen da at træffe i denne forbindelse?

Hvordan agter Kommissionen at fremme udveksling af erfaringer mellem tyske og polske dommere for at forbedre domstolenes politik i overensstemmelse med den erklæring, som kommissær Jacques Barrot har fremsat i sit svar af 15. december 2008 (E-5951/08)?

Deler Kommissionen den opfattelse, at forpligtelsen til at udtrykke sig på tysk i forbindelse med en polsk forældres besøg kan skade et barns psykiske tilstand, krænke dets rettigheder og friheder, og at det er en forskelsbehandling af sprog?

(EN) Kommissionen ønsker at forsikre medlemmet om, at beskyttelsen af børns rettigheder er et prioriteret område i Kommissionens arbejde. Kommissionen er forpligtet til at beskytte børn mod enhver form for forskelsbehandling og ulige behandling i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og FN's konvention om barnets rettigheder.

Idet EU er bekendt med de vanskeligheder, der kan forekomme i grænseoverskridende situationer, og med henblik på at lette EU-borgernes liv, er EU's mål med hensyn til familieretlige spørgsmål at at fastlægge fælles regler inden for det europæiske retslige område. Med forordning (EF) nr. 2201/2003⁽¹⁾ fastlægges der fælles bestemmelser om retternes kompetence i forbindelse med retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, og det sikres, retsafgørelser på familieretsområdet anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater.

Forordning (EF) nr. 2201/2003 omfatter en særlig mekanisme om samværsret, idet det bestemmes, at retsafgørelser truffet i en medlemsstat anerkendes automatisk og er eksigible i en anden medlemsstat med henblik på at sikre, at børn kan bevare forbindelsen til begge sine forældre efter parrets separation, særlig i de tilfælde, hvor forældrene er bosiddende i forskellige medlemsstater. Fuldbyrdelsesproceduren afgøres imidlertid efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning. Retterne i fuldbyrdelsesstaten kan ligeledes træffe praktiske foranstaltninger for at tilrettelægge udøvelsen af samværsretten.

De problemer, som medlemmet henviser til, vedrører fuldbyrdelsen af samværsretten og således de nationale myndigheders anvendelse af den nationale lovgivning.

Inden for sit kompetenceområde yder Kommissionen sin indsats inden for rammerne af forordning (EF) nr. 2201/2003 for at sikre den bedst mulige anvendelse af denne forordning. I henhold til forordningens artikel 58 mødes centralmyndighederne, der er ansvarlige for gennemførelsen af forordningen i de enkelte medlemsstater, regelmæssigt. Centralmyndighedernes seneste møde fandt sted den 2. marts 2010. I den forbindelse blev der afholdt bilaterale møder mellem centralmyndigheder med henblik på at behandle verserende sager. Deltagerne bedømte dette initiativ til at være en succes, og initiativet vil sandsynligvis blive gentaget på de kommende møder. Kommissionen bifalder også alle medlemsstaternes initiativer vedrørende udveksling og samarbejde mellem medlemsstaterne inden for dette område.

Kommissionen har tidligere undersøgt spørgsmålet om påstået forskelsbehandling af ikketyske forældre, der af de tyske myndigheder forpligtes til at kommunikere med deres børn på tysk alene på visse møder, der arrangeres og overvåges af Jugendamt.

De tyske myndigheder fremsendte deres skriftlige bemærkninger om disse sager til Udvalget for Andragender⁽²⁾og til Kommissionen. I henhold til disse bemærkninger varetager de tyske myndigheder først og fremmest barnets tarv i alle spørgsmål vedrørende børn. Ifølge de tyske myndigheder er det muligt at samværsretten udøves under overvågning for at beskytte et barn mod risikoen for at blive bortført og mod negative påvirkninger osv. I disse tilfælde kan det ekstraordinært kræves, at der udelukkende må tales tysk, idet de tyske myndigheder ville blive påført en stor ekstraudgift. Et totalforbud mod kontakt med en forælder kan ligeledes komme på tale med henblik på at varetage barnets tarv.

Kristne i Pakistan har demonstreret i Europa mod forfølgelse af kvinder og religiøse mindretal i Pakistan. Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen træffe for at sikre respekt af kvinders og religiøse mindretals rettigheder i Pakistan?

(EN) EU følger nøje situationen med hensyn til kvinders og religiøse mindretals rettigheder i Pakistan.

EU har konsekvent anvendt sin politiske dialog med Pakistan til at tage menneskerettighedsspørgsmål op, og der er blevet foretaget en række diplomatiske henvendelser. Dette er siden 2007 blevet suppleret med dialogen om menneskerettigheder inden for rammerne af samarbejdsaftalen med Pakistan, som indeholder bestemmelser om en regelmæssig tovejsdialog om regeringsførelse og menneskerettigheder. EU har fastholdt, at kvinders og mindretals rettigheder skal overholdes.

Der er opnået nogle resultater med hensyn til institutionelle fremskridt på menneskerettighedsområdet i Pakistan, herunder især oprettelsen af et ministerium for menneskerettigheder, et ministerium for mindretal og fremskridt i retning af nedsættelsen af en uafhængig national menneskerettighedskommission. Indførelsen af kønskvoter for kvinder i forbunds- og provinsparlamenterne i 2002 har bidraget til en forøgelse af kvinders deltagelse i de demokratiske institutioner i Pakistan.

Det er imidlertid nødvendigt, at Pakistan videreudvikler sine bestræbelser på at øge integrationen af kvinder og religiøse mindretal i de sociale, økonomiske og politiske strukturer. Der findes fortsat adskillige love, hvori kvinder forskelsbehandles, og dette er i strid med de garantier, som er indeholdt i Pakistans forfatning, og begrænser adgangen til domstolsprøvelse for kvinder i Pakistan.

EU har gentagne gange taget spørgsmålet om den fortsatte anvendelse af blasfemilovene op over for Pakistans regering som led i denne menneskerettighedsdialog. Selv om der er tale om absolutte tal, er hovedparten af dem, der tiltales i medfør af disse love, muslimer, men blasfemilovene er ofte blevet anvendt mod religiøse mindretal, og falske anklager er blevet fremsat som en måde at klare personlige mellemværender på eller for personlig vindings skyld.

Det seneste møde i Den Blandede Kommission Pakistan-EU fandt sted den 25. marts 2010 efter et møde i et underudvalg om regeringsførelse, menneskerettigheder og migration, der blev afholdt den 24. marts. Ved denne lejlighed blev situationen for kvinder og religiøse mindretal i Pakistan drøftet. EU agter ligeledes at tage disse spørgsmål op på det kommende topmøde med Pakistan den 4. juni 2010.

Med hensyn til finansiering yder EU små tilskud til lokale ngo'er i Pakistan, der beskæftiger sig med menneskerettigheder og demokratisering, inden for rammerne af Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR).

I denne forbindelse er der blevet indgået forpligtelser for midler til finansiering af projekter om emner, der omfatter vold mod kvinder og børn, adgang til domstolsprøvelse, styrkelse af kvinders deltagelse i politik, fremme af arbejdstagerrettigheder, mediernes rolle i demokratiseringsprocessen, menneskehandel, sexchikane på arbejdspladsen, reform af retssystemet med hensyn til ungdomskriminalitet, mindretalsrettigheder, afskaffelse af tortur og formidling af rehabilitering for ofre herfor, sensibilisering af civilsamfundet med hensyn til menneskerettigheder og kapacitetsopbygning i ngo'er, der beskæftiger sig med dette.

EU gav i 2005 tilsagn om at ville afsætte 2 mia. EUR. til forskellige Aid-for-Trade-relaterede programmer. Som ordfører for Udvalget om International Handels udtalelse om udarbejder om Udviklingsudvalgets betænkning om de fremskridt, der gøres med hensyn til opfyldelse af millenniumudviklingsmålene: midtvejsevaluering som forberedelse til FN's møde på højt plan i september 2010 anmoder jeg Kommissionen om at oplyse, hvorvidt dette mål er blevet opfyldt, og hvilke specifikke budgetposter der anvendes til at finansiere de nævnte programmer.

Kan Kommissionen desuden oplyse størrelsen på de samlede bevillinger, der afsættes til opfyldelse af millenniumudviklingsmålene? Hvad er egentlig proceduren til at sikre, at midlerne når frem til de mest trængende? Kan Kommissionen nævne eksempler på projekter, der er blevet gennemført for at forbedre handelskapaciteten i udviklingslandene?

(EN) Handel kan udgøre et kraftfuldt værktøj til forbedring af fattige menneskers levevilkår. Gennem øget beskæftigelse og lønninger samt øgede statslige skatteindtægter og en nedbringelse af de sociale udgifter kan handel bidrage til opnåelsen af milleniumudviklingsmålene. Dette er baggrunden for, at EU og medlemsstaterne har forpligtet sig til at øge Aid-for-Trade-indsatsen.

Den 15. oktober 2007 vedtog EU og medlemsstaterne EU's Aid-for-Trade-strategi. Formålet med denne strategi, som er et initiativ, der er udviklet af EU og medlemsstaterne i fællesskab, er at bistå alle udviklingslande, herunder især de mindst udviklede lande, med at blive bedre integreret i den regelbaserede verdenshandelsordning og at anvende handel mere effektivt til at bekæmpe fattigdom.

Kommissionen har overvåget gennemførelsen af strategien, siden den blev vedtaget, og har netop offentliggjort sin tredje overvågningsrapport, der omhandler EU's og medlemsstaternes fremskridt på dette område og indeholder en analyse af Aid-for-Trade-strømmene i 2008. Det fremgår af denne rapport, at EU's og medlemsstaternes fælles bestræbelser med hensyn til Aid-for-Trade nu begynder at bære frugt med hensyn til både øget politisk aktivitet i EU og medlemsstaterne og øgede Aid-for-Trade-strømme til udviklingslandene.

I 2005 forpligtede EU og medlemsstaterne sig til at øge deres årlige handelsrelaterede bistand, der er en underkategori i den samlede Aid-for-Trade, til 2 mia. EUR. inden 2010. Det fremgår af dette års rapport, at dette mål allerede er nået.

De væsentligste stigninger ses inden for det bredere perspektiv af Aid-for-Trade, herunder transport og energi, de produktive sektorer og handelsrelaterede tilpasninger. Det fremgik af rapporten fra sidste år, at EU's og medlemsstaternes Aid-for-Trade beløb sig til i alt 7 mia. EUR. i 2007. De nye tal viser væsentlige yderligere stigninger i 2008 fra såvel EU som medlemsstaterne til i alt 10,4 mia. EUR. EU er derfor fortsat den største yder af Aid-for-Trade på verdensplan.

EU's Aid-for-Trade finansieres over Den Europæiske Udviklingsfonds nationale og regionale rammebeløb og intra-AVS-rammebeløb samt over EU-budgettet. På nær en lille budgetpost vedrørende multilaterale Aid-for-Trade-aktiviteter og nogle specifikke ressourcer, der var blevet hensat til støtte til tilpasning vedrørende sukker og bananer, er midlerne generelt ikke øremærket Aid-for-Trade-aktiviteter fra begyndelsen, men bevilges til disse sektorer i samarbejde med partnerlande i overensstemmelse med de sædvanlige programmeringsprocedurer. Den fuldstændige overvågningsrapport for 2010 om Aid-for-Trade kan findes via følgende link: http://ec.europa.eu/development/icenter/repository/SEC_2010_0419_COM_2010_0159_EN.PDF" \o "blocked::http://ec.europa.eu/development/icenter/repository/SEC_2010_0419_COM_2010_0159_EN.PDF" .

Kommissionen foretager ikke en direkte benchmarking af midler til opnåelse af milleniumudviklingsmålene. Fordelingen på sektorer af vores støtte til udviklingssamarbejde er resultatet af den fælles programmering, vi har gennemført i samarbejde med vores partnerlande. Resultatet afspejler vores partneres prioriteringer samt Kommissionens forsøg på at maksimere merværdien af sin intervention og opnå en bedre arbejdsfordeling i samarbejdet med EU's medlemsstater og andre bidragydere. Desuden kan resultaterne med hensyn til milleniumudviklingsmålene opnås på forskellige måder, herunder navnlig gennem budgetstøtte, hvor udbetalinger knyttes til resultatindikatorer i de sektorer, der er omfattet af milleniumudviklingsmålene (uddannelse og sundhed, men ligeledes mere generelt, bekæmpelse af fattigdom). Milleniumudviklingsmålene kan ligeledes påvirkes gennem investeringer i andre sektorer (vand og sanitet, udvikling af landdistrikter, forvaltning osv.), og Kommissionen er også meget opmærksom herpå.

Med henblik på at øge vores partneres og de øvrige bidragyderes opmærksomhed og fremskynde opnåelsen af milleniumudviklingsmålene vedtog Kommissionen den 21. april 2010 en handlingsplan vedrørende milleniumudviklingsmålene, der indeholder eksempler på EU-finansierede projekter, og som kan findes via dette link:

http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=MEMO/10/145&format=HTML&aged=0&language=EN&guiLanguage=fr

Gennemførelsen af forordning 3577/92⁽¹⁾ om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads), der afskaffede "cabotage"-restriktionerne som led i en fuldstændig liberalisering af markederne, har alvorlige følger for skibsbesætninger og små og mellemstore turismevirksomheder i Grækenland. EU’s og PASOK- og ND-regeringernes argumenter om, at den frie konkurrence vil være til gavn for arbejdstagerne, viste sig at være falske. Skibsrederne har forhøjet billetpriserne og fragtgebyrerne drastisk, mens de statstilskud, som de modtog i perioden 2003-2010, er tidobledes. Shippingselskaber har afskediget tusindvis af søfolk og erstattet dem med udenlandske arbejdstagere uden rettigheder med hensyn til arbejdsvilkår og uden rettigheder fastlagt ved kollektiv overenskomst. Nu bebuder PASOK-regeringen og EU fuldstændig afskaffelse af restriktionerne for "cabotagesejlads" for alle krydstogtskibe, hvilket vil ramme arbejdstagerne i denne sektor endnu hårdere. Et karakteristisk tilfælde er krydstogtskibet "Zenith", der sejler under maltesisk flag, og som beskæftiger 613 søfolk fra 27 forskellige lande, hovedsagelig tredjelande, der ikke er forsikrede og står uden rettigheder med hensyn til løn og arbejdsvilkår samt uden rettigheder fastlagt ved kollektiv arbejdsoverenskomst samtidig med, at der i Grækenland og andre EU-medlemsstater er tusindvis af arbejdsløse.

Anerkender Kommissionen, at afskaffelsen af restriktionerne for cabotagesejlads for krydstogtskibe gavner shippingselskaberne og ikke arbejdstagerne?

(EN) Der bør skelnes mellem fast færgesejlads til øer og krydstogter. I henhold til forordningen om cabotagesejlads kan medlemsstaterne kræve, at skibe, der sikrer fast passagerfart til øer, bemandes med EU-besætninger, og dette er tilfældet i Grækenland. Færgeselskaberne beskæftiger derfor ikke søfolk fra tredjelande, og spørgerens bekymringer synes at være ubegrundede i denne henseende.

Det er muligt, at græske besætningsmedlemmer er blevet erstattet med søfolk fra tredjelande, når det drejer sig om krydstogtskibe, hvor det samlede antal søfolk, der er ansat, imidlertid er meget lavere, end det er tilfældet for færger.

Med hensyn til skibet "Zenith", der sejler under maltesisk flag, er de afgivne oplysninger ikke tilstrækkelige til, at der kan foretages en vurdering af, hvorvidt der er tale om en overtrædelse af EU-bestemmelserne eller ej. Spørgeren er velkommen til at fremlægge mere detaljerede oplysninger i en formel klage til Kommissionen.

Hvilke nye budgetstøtteforanstaltninger vil Kommissionen træffe til fordel for idrætsinitiativer i medlemsstaterne, nu da Lissabontraktaten er trådt i kraft?

(EN) Efter ikrafttrædelsen af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der giver EU ny kompetence til at støtte medlemsstaternes aktiviteter inden for idrætsområdet, agter Kommissionen i løbet af i år at foreslå nye initiativer, der højst sandsynlig vil blive i form af en politisk meddelelse om fastlæggelse af en ramme for et samarbejde på EU-plan inden for idrætsområdet og et forslag om tilskyndelsesforanstaltninger til støtte for dette samarbejde.

På denne baggrund er høringen af de relevante parter allerede blevet indledt og vil blive intensiveret yderligere i løbet af de kommende måneder. Efter denne høringsfase og ved udløbet af den indeværende treårsperiode med forberedende foranstaltninger (2009-2011) vil Kommissionen være i stand til at foreslå nye tilskyndelsesforanstaltninger, som skal iværksættes i 2012. Disse nye foranstaltninger vil være i overensstemmelse med traktatens mål og samtidig med medlemsstaternes og idrætssammenslutningernes kompetenceområder. Formålet med foranstaltningerne vil være at støtte tværnationale projekter, der lanceres af offentlige organer eller organisationer i civilsamfundet, og som fremmer netværk og udveksling af god praksis inden for idrætten.

Den form for udfordringer, som Europa står overfor, betyder at en samordnet indsats vil give de nationale initiativer europæisk merværdi. Kommissionens forslag vil imødekomme behovet for konkrete foranstaltninger til støtte for de relevante parter, herunder især idrætsorganisationer, som ikke er omfattet af målgruppen for allerede eksisterende programmer på europæisk plan. De nye tilskyndelsesforanstaltninger vil ligeledes bidrage til, at EU kan opfylde sine mål inden for andre politikområder, som f.eks. uddannelse, sundhed og social integration.

I Kommissionens forslag skal der tages højde for det eksisterende råderum i EU's gældende finansielle ramme, som er meget begrænset. De ovennævnte høringer vil gøre det nemmere for Kommissionen at fastlægge prioriteringsrækkefølgen inden for de områder, der kan blive tilgodeset gennem Kommissionens første tilskyndelsesforanstaltninger.

Detailhandlere og producenter af babyprodukter over hele verden er i gang med at erstatte det kemiske stof bisphenol A (BPA), som anvendes i produktionen af polycarbonatplast og er kendt for sine hormonforstyrrende egenskaber. Den formodede skadevirkning fra stoffet er størst i relation til stofskifte, fertilitet og neuralrørsudvikling. Polycarbonat er almindeligt forekommende i konservesdåser og drikkevarebeholdere og i en bred vifte af plastprodukter såsom mobiltelefoner, computere og medicinsk udstyr.

Hvordan agter Kommissionen at tilskynde EU-virksomheder til at være blandt de første til at anvende og udvikle sikrere alternativer og samtidig sikre EU’s konkurrenceevne?

(EN) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er i øjeblikket i færd med at gennemgå en undersøgelse om udviklingsmæssige virkninger af Bisphenol A og gennemgår desuden den nyeste litteratur i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og Kommissionens direktiv 2002/72/EF om plastmaterialer og -genstande. Inden udgangen af maj 2010 vil EFSA give Kommissionen et ajourført overblik over sikkerheden i forhold til Bisphenol A som et supplement til de foreliggende udtalelser.

Når EFSA's udtalelse foreligger, vil der blive truffet en afgørelse om de næste skridt inden for rammerne af den ovennævnte lovgivning.

Det har høj prioritet at udvikle sikre alternativer for genstande inden for rammerne af forordning (EF) nr. 1935/2004 og direktiv 2002/72/EF, som er hovedkilden til Bisphenol A, som spædbørn og børn udsættes for. I denne forbindelse har Kommissionen allerede taget kontakt til plastindustrien for at opfordre den kraftigt til at overveje anvendelsen af alternative plastmaterialer, der er bestemt til kontakt med fødevarer, som erstatning for Bisphenol A.

Begrænsninger for kemikalier i andre forbrugerprodukter end materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer er reguleret i Afsnit VIII og bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH). På nuværende tidspunkt omfatter REACH ingen begrænsninger vedrørende Bisphenol A, da det i en omfattende risikovurdering, der blev gennemført inden for rammerne af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer, der blev offentliggjort i 2003 på webstedet for Det Europæiske Kemikalieagentur, og i en ajourføring af denne vurdering, der blev offentliggjort i april 2008, blev konkluderet, at det ikke var nødvendigt at fastlægge begrænsninger⁽¹⁾. Resultaterne af EFSA's gennemgang af sikkerheden med hensyn til Bisphenol A kan omfatte yderligere oplysninger, der skal tages i betragtning, inden for rammerne af de procedurer, der er beskrevet i REACH.

Med hensyn til det bredere spørgsmål om hormonforstyrrende stoffer er Kommissionen i færd med at gennemføre en omfattende undersøgelse, der afsluttes i efteråret 2011, og som kommer til at indholde en sammenfatning af alle de nyeste videnskabelige oplysninger. Konklusionerne fra denne undersøgelse vil blive taget i betragtning i forbindelse med en revision af det gældende fællesskabsprogram om hormonforstyrrende stoffer.

Den budgetrevision, der var blevet ønsket af Rådet og Parlamentet i 2006, blev igangsat af Kommissionen i 2007 (SEC(2007)1188). Parlamentet og Rådet opfordrede Kommissionen til "at foretage en fuldstændig, vidtgående gennemgang af alle aspekter af EU's udgifter, herunder den fælles landbrugspolitik, og indtægter, herunder Det Forenede Kongeriges rabatordning, og aflægge rapport i 2008-2009" (...) idet man forbereder grundlaget for en ny enighed om, hvilken retning EU's udgiftspolitikker skal tage, således at de kan tage udfordringerne i de næste 10 år og senere op.

Denne budgetgennemgang ser nu ikke ud til at blive færdig, før den flerårige finansielle ramme (FFR) bliver foreslået i første kvartal af 2011, fordi kommissionsformand Barroso ønsker en forudgående aftale om EU 2020 strategien, der er på dagsordenen for Det Europæiske Råds møde i juni 2010.

Det er afgørende at fastlægge Parlamentets rolle vedrørende EU 2020 i forbindelse med budgetgennemgangen eller andre veje til budgetreformen før den næste FFR. Kan Kommissionen bekræfte, at der bliver en procedure med en budgetgennemgang, der inddrager Parlamentet som tidligere fastlagt og i overensstemmelse med traktaten?

(EN) Nu, hvor den nye Kommission har fastlagt sine politiske prioriteringer i Europa 2020-strategien og Kommissionens arbejdsprogram, kan det bekræftes, at dokumentet om budgetrevision vil foreligge i tredje kvartal 2010.

Kommissionen har haft særdeles givtige drøftelser med Parlamentet om alle budgetaspekter og ønsker at fortsætte denne grundige dialog med Parlamentet om de kommende retningslinjer for EU-budgettet.

I denne fase er det af afgørende betydning, at der kan opnås enighed mellem institutionerne og med medlemsstaterne om den bedste metode til at afspejle de politiske prioriteringer i EU-budgettet. Dette indebærer, at der skal foretages en analyse af, hvilke områder der vil udløse den største europæiske merværdi, og at der skal træffes valg, hvilket er særlig nødvendigt i denne periode med alvorlige økonomiske og budgetmæssige vanskeligheder.

Dokumentet om revisionen af budgettet for 2010 vil blive anvendt som et forberedende dokument i drøftelserne om de fremtidige finansielle overslag. Det vil ligeledes være en lejlighed til at fremlægge de grundlæggende principper, der bør anvendes som retningslinjer for den langsigtede budgetreform.

Det er endvidere Kommissionens opfattelse, at en fuldstændig inddragelse af Parlamentet ikke blot er nødvendig, men derimod af helt afgørende betydning for, at dette kan lykkes.