Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 20. maj 2010 - Strasbourg

12.2. Situationen i Thailand

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om seks beslutningsforslag om Thailand⁽¹⁾.

  Marietje Schaake, forslagsstiller. – (EN) Fru formand! Thailand gennemlever en voldsom krise med de ”rødskjortede” demonstranter på den ene side og hæren og de ”gulskjortede” på den anden. Omkring 80 mennesker har allerede mistet livet, og næsten 2 000 er blevet såret. Demokratiet er truet, og regeringen har erklæret undtagelsestilstand.

Undtagelsestilstanden har ført til censur. Medieudbydere såsom tv, radio og internettet er blevet blokeret. Det er meget vigtigt at få standset volden, og vi opfordrer alle parter til selvbeherskelse som led heri, men i forsøget på at genskabe roen må undtagelsestilstanden ikke misbruges til at indskrænke grundlæggende rettigheder og individuelle frihedsrettigheder. Censuren må ophøre, og medie- og ytringsfriheden må genindføres. Disse værdier er vigtige for Parlamentet i sit værdsatte forhold til Thailand.

  Cristian Dan Preda, forslagsstiller. – (RO) Fru formand! Eftersom det har været den største nyhedshistorie siden starten af april, har vi alle bemærket, at Thailand har gennemlevet en atmosfære af politisk vold, som det ikke har oplevet de sidste 10 år. Jeg vil gerne starte med at udtrykke min solidaritet med familierne til ofrene for volden på gaderne. Jeg tror, at vi her har det, jeg ville kalde en traditionel konfrontation mellem ytrings- og foreningsfriheden på den ene side og regeringens behov for at opretholde ro og orden på den anden. Begivenhedsforløbet har været meget hurtigt de sidste dage og timer. Det lader til, at en relativ ro er vendt tilbage til Bangkok, selv om hovedstaden stod i brand i nat efter regeringsstyrkernes intervention.

Lad os håbe, at en ny voldsspiral kan undgås. Men for at sikre, at det sker, er der brug for tilbageholdenhed, for demokratiet kan ikke sejre gennem vold. Jeg tror, at regeringen vil blive nødt til at gennemføre den køreplan, som den fremlagde den 3. maj. Jeg tror også, at efterforskning af den seneste tids begivenheder og straf til de skyldige er nødvendige tiltag for at sikre forsoning.

  Véronique De Keyser, forslagsstiller. – (FR) Fru formand! De ”rødskjortede” demonstrationer er blevet undertrykt med blodsudgydelse. Jeg vil blot gerne sige det følgende uden noget ønske om at hælde benzin på bålet, for en uopsættelig forhandling i Parlamentet går ud på at standse en krise og lede efter løsninger snarere end at opildne folks vrede yderligere. For det første kan enhver borger lovligt søge fri og retfærdige valg. Det er en umistelig rettighed, som bør give til alle thailændere. Denne mulighed blev på et tidspunkt foreslået af premierminister Vejjajiva og derefter afvist af ”rødskjorterne”. Det må vi nu vende tilbage til.

For det andet fordømmer jeg brugen af skarpe skud mod demonstranterne og de seneste dages brutale undertrykkelse, som ifølge officielle kilder har medført mindst 12 ofre, herunder en italiensk journalist, og mange sårede. Tiden er inde til at standse volden, der har bredt sig til hele landet.

Derved gør jeg mig ikke til talsmand for at støtte den ene eller den anden side, men jeg opfordrer den thailandske regering til at prioritere en forhandlingsløsning, til at sikre, at undtagelsestilstanden ikke indskrænker individuelle frihedsrettigheder eller ytringsfriheden, hvilket kun ville forværre spændingerne, og jeg opfordrer især til, at man overvejer at vende tilbage til valgurnerne.

Den nuværende uro risikerer at splitte landet. I den nordøstlige del af landet, som er et landligt område med laotisk kultur, ville der næsten opstå et oprør mod de centrale områder, Bangkok og landets sydlige del, som er demokratiske højborge. Det kunne føre til kvasiterroristbevægelsers opståen, der angriber det, der kan kaldes bureaukratiet og eliten, som er magtbastionerne.

Det er afgørende, at man vender tilbage til valgurnerne og forhandlingerne, og at volden ophører, mens frihedsrettighederne må bevares. Det er naturligvis let at sige og måske temmelig naivt i forhold til moderne vold. Denne parlamentariske beslutning blev med vilje valgt for at undgå en eksplosion af vold i Thailand og for at sikre plads til dialog, men det betyder ikke, at vi kan opgive enhver opfordring til demokrati.

  Barbara Lochbihler, forslagsstiller. – (DE) Fru formand! Billederne af vreden, volden og ødelæggelserne i Bangkok står stadig klart i vores erindring. Selv om opmærksomheden nu i en vis grad har bevæget sig væk fra den yderst anspændte situation i den thailandske hovedstad, er risikoen for flere voldelige sammenstød på ingen måde overstået. Den voldelige konflikt mellem de såkaldte ”rødskjorter” og regeringen, som har hærens opbakning, har allerede ført til over 70 dræbte og næsten 2 000 sårede. Regeringen har bekendtgjort, at den vil efterforske disse dødsfald, og dem, der har fundet sted inden for de sidste par dage, må også inddrages i efterforskningen.

Det er vigtigt at overveje de grundlæggende årsager til disse tilbagevendende protester og sammenstød for at finde en holdbar politisk løsning. En del af den thailandske befolkning er voldsomt underprivilegeret og socialt udstødt. Disse mennesker er meget kritiske over for den uretfærdige behandling, de oplever, og deres mangel på rettigheder. De kæmper mod en relativt lav levestandard. Andre faktorer omfatter fremtrædende og udbredt korruption blandt ledende politikere, men også blandt folk på ansvarsfulde poster i civilsamfundet. Disse strukturelle problemer må afsløres og løses, hvis der skal findes en varig løsning i stedet for blot at opnå en indstilling af fjendtlighederne.

Vi opfordrer alle parter i konflikten til at spille en alvorlig og konstruktiv rolle i forhold til at finde en løsning på denne alvorlige krise. Men begge sider må begrænse sig til kun at søge at opnå dette ved fredelige og demokratiske midler, og derfor har de brug for EU’s støtte.

  Marie-Christine Vergiat, forslagsstiller. – (FR) Fru formand! I flere uger har ”rødskjorternes” folkelige bevægelse demonstreret i Bangkok med krav om respekt for demokratiet. Lad os huske, at selv om præsidenten kun har været ved magten siden december 2008, er den nuværende regering ikke desto mindre resultatet af et militærkup, der fandt sted i september 2006.

Hvad krævede ”rødskjorterne”? Premierministerens afsked, opløsning af parlamentet, hurtige valg – kort sagt demokrati. Den 4. maj 2010 bekendtgjorde premierministeren en forsoningsplan baseret på de berømte hurtige valg, men snigmordet den 13. maj på general Khattiya, ”rødskjorternes” leder, bragte forhandlingerne til ophør.

Det er i denne kontekst, vi har udarbejdet den foreliggende beslutning. I går greb hæren ind og dræbte adskillige mennesker, herunder en italiensk journalist. For os er det afgørende, at beslutningen, som vi skal stemme om, tager disse begivenheder i betragtning, især i lyset af, at hovedlederne for ”rødskjorternes” bevægelse straks overgav sig og opfordrede befolkningen til at bevare roen.

Faktisk er det spørgsmålet om tronfølgen, der stilles spørgsmålstegn ved. Kongen har forholdt sig underligt tavs. Det budskab, vi må sende, er, at demokrati ikke kan påtvinges, og at det ikke er acceptabelt at slå demonstrationer ned ved at sende hæren ind med ordre om at skyde uden varsel. Beslutningen fordømmer ikke engang volden. Vi vil ikke stemme for den. Det thailandske folk har ret til demokrati, og man må gøre alt for at forhindre endnu et militærkup.

  Adam Bielan, forslagsstiller. – (PL) Fru formand! Thailand – et land, som indtil for nylig blev betragtet som en bastion af demokrati og stabilitet i Sydøstasien – har for nylig oplevet de mest dramatiske begivenheder i næsten et halvt århundrede.

Kampene fortsætter i konflikten mellem den tidligere premierminister Thaksin Shinawatras støtter, kendt som ”rødskjorterne”, og regeringen og hæren. Mere end 60 mennesker er blevet dræbt, herunder udlændinge, blandt dem borgere fra EU-lande, og næsten 2 000 mennesker er blevet såret. Hovedstaden, Bangkok, har lidt betydelige skader.

Ofrenes familier fortjener naturligvis tilkendegivelser af medfølelse, kondolence og solidaritet, men vi må også være opmærksomme på, at Thailand i dag er meget splittet. Menneskerettigheder såsom forsamlings- og ytringsfrihed er betydelig indskrænket, og det vil være meget vanskeligt at løse konflikten med fredelige og politiske midler.

Derfor er der brug for pres – internationalt pres, herunder fra EU – på begge konfliktens parter, så de vil genoptage drøftelserne og forsøge at løse deres uenigheder med politiske midler, ikke gennem vold.

  Thomas Mann, for PPE-Gruppen. – (DE) Fru formand! Under de gadekampe, der nu minder om en borgerkrig, er 75 mennesker blevet dræbt og over 1 800 såret bare siden sidste uge. Efter militærets massive indgriben har demonstranternes ledere overgivet sig. Men situationen fortsætter med at eskalere i Bangkok. Jeg har modtaget telefonopkald herom både i går og i dag. Indtil nu har der været områder af hovedstaden, der ikke var påvirket af konflikten, men det har ændret sig. Situationen i den nordøstlige del af landet er også kaotisk. De dramatiske billeder formidler ét klart budskab. Uanset om folk bærer røde, sorte, gule eller grønne skjorter, må de standse volden og ikke lade situationen eskalere yderligere.

Holdningen hos Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) er klar. Der er intet alternativ til objektive drøftelser. Alle episoderne må efterforskes af en uafhængig kommission. Vi hilser med meget stor tilfredshed planen om at fremskynde parlamentsvalget. Hr. Tajani! EU må indtage en aktiv rolle og fungere som mægler. Vi har de diplomatiske midler til rådighed til at bryde voldsspiralen og indlede en proces med konstruktiv dialog. Vi må handle, for Thailand bliver rystet i sin grundvold.

  Corina Creţu, for S&D-Gruppen. – (RO) Fru formand! Jeg vil også gerne udtrykke min solidaritet med de thailandske familier, der sørger efter de voldelige sammenstød i Bangkok. Situationen er så meget mere foruroligende, fordi der ikke er nogen reel udsigt til en løsning af den interne konflikt. Gengældelser på gaderne i den thailandske hovedstad, som har medført et tocifret antal dødsfald og hundredvis sårede, kan ikke accepteres på nogen måde som et middel til at løse eksisterende problemer.

Den brutale brug af magt og indførelsen af censur, som forbyder tv-stationer at sende noget som helst andet end regeringsgodkendte programmer, er krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder. Faktisk er det EU’s og hele den civiliserede verdens pligt at fordømme brugen af væbnet magt mod civile og at forlange, at dem, der er blevet anholdt ulovligt, bliver frigivet, og at der gennemføres en efterforskning, der er så uvildig som muligt, af de dødsfald, der har fundet sted. Om noget tjener tabene af menneskeliv kun til at styrke oppositionens uforsonlighed og give næring til volden, som også har spredt sig til landets nordøstlige egne.

Der er risiko for, at disse gadesammenstød kan udvikle sig til borgerkrig. Jeg mener, at internationale organisationer, primært FN, er nødt til at gribe ind snarest muligt for at forhindre en endnu voldsommere forværring af situationen og mægle om indledningen af en nødvendig dialog mellem myndighederne og oppositionen som den eneste demokratiske mulighed for at løse konflikten på fredelig vis.

  Joe Higgins, for GUE/NGL-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg fordømmer den thailandske regerings og stats brutale undertrykkelse af demonstranterne i Bangkok og andre steder i Thailand. På trods af propaganda om, at de var terrorister, var de i realiteten hovedsageligt fattige bønder fra de nordlige egne og fra omkring Bangkok og udsnit af arbejderklassen i byerne og deres familier, som så protesten som en kamp mod den enorme fattigdom og de hårde forhold, de lider under.

Desværre håber disse undertrykte mennesker, at milliardæren og den tidligere premierminister Thaksin Shinawatra vil levere en løsning. På trods af nogle populistiske tiltag mod fattigdom, mens han sad i regering, repræsenterer hr. Thaksin den kapitalistiske elite, og han bedrager masserne. På den anden side er der den nuværende premierminister Abhisit og hans parti, som repræsenterer andre dele af eliten.

Efter min mening har Thailands fattige fra landet og arbejderklassen i byerne akut brug for deres egen uafhængige organisation, der kan kæmpe for deres rettigheder, og jeg håber, at den næste mobilisering i Thailand vil blive arbejdernes, de fattige landmænds, de studerendes og unges forenede kamp for at omstyrte alle de korrupte eliter og overføre ejerskabet over Thailands store rigdomme til offentligheden og bringe dem under demokratisk kontrol og derved forandre folkets liv i et socialistisk Thailand og kæmpe for alle minoriteters rettigheder.

  Monica Luisa Macovei (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg fordømmer brugen af skydevåben mod demonstranterne i Thailand, hvorved et tocifret antal mennesker er døde og hundredvis blevet såret. Som Amnesty International har rapporteret, viser øjenvidneberetninger og videooptagelser tydeligt, at militæret skyder med skarpt mod ubevæbnede mennesker, der ikke udgør den mindste trussel mod soldaterne eller andre. Blandt de døde er der læger og børn.

De thailandske soldater må holde op med at skyde. Vold mod demonstranter kan og vil ikke føre til en demokratisk løsning. Regeringen må være klar over, at de måske nok kan få ryddet gaderne indtil videre ved at slå ned på demonstranterne, men det vil ikke løse det problem, der har sendt folket på gaderne, og menneskeliv går frem for alt, så hold op med at skyde.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Fru formand! Der har desværre været demonstrationer i Thailand i flere uger nu. Civilbefolkningen lider under volden som direkte ofre for blodige sammenstød mellem bevæbnede regeringsfjendtlige demonstranter og statens styrker. Derfor vil jeg gerne udtrykke min medfølelse med dem, der har mistet familiemedlemmer.

I denne anspændte situation betragter jeg det som en absolut topprioritet, at begge sider fordømmer fysisk magtanvendelse, og at yderligere tab af menneskeliv forhindres. Jeg støtter også opfordringen til et øjeblikkeligt ophør af den vold, der finder sted i øjeblikket, og til at indlede en konstruktiv dialog med henblik på at løse konflikten på fredelig og demokratisk vis. Samtidig opfordrer jeg den thailandske regering til ikke at ty til uberettigede og ubegrundede krænkelser af menneskerettighederne under den erklærede undtagelsestilstand.

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Fru formand! Den politiske konflikt i Thailand udviklede sig meget hurtigt til alvorlige borgerlige uroligheder, som førte til, at mange demonstranter mistede livet, efter at undertrykkelsesstyrkerne greb ind. Hvis de statslige myndigheder benytter rå magt og ukontrolleret undertrykkelse mod borgerne i deres eget land, fortjener de at blive fordømt.

Derfor må EU benytte sin politiske indflydelse over for konfliktens parter og opfordre til en fredelig løsning på den politiske situation, så de thailandske borgere ikke betaler prisen for de politiske uenigheder mellem de forskellige gruppers ledere. Især den thailandske regering må tage ansvar for at finde en rolig og fredelig løsning på konflikten.

  Sergio Paolo Francesco Silvestris (PPE). – (IT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Våbenhvile og en stop for censuren. Det er efter min mening det tostrengede initiativ, som Kommissionen med størst mulig beslutsomhed, men også med størst mulig overensstemmelse med de værdier, som Parlamentet betragter som umistelige, må bestræbe sig på at gennemføre.

I et klima af borgerkrig som det, der hersker i Thailand, forudsætter en tilbagevenden til demokrati gennem frie valg – oprindeligt drøftet, oprindeligt håbet på, men nu temmelig tvivlsomt – et afgørende skridt, nemlig bevidsthed om det internationale samfunds støtte til det thailandske folk og til landets tilbagevenden til fuldt demokrati.

Den afgørende faktor, det kan gøre det muligt for det internationale samfund at involvere sig i denne fase, er information, og derfor må undtagelsestilstanden ikke være en form for skjult censur. Internettet, aviser og medierne må være i stand til at informere det internationale samfund om den dynamik, der er i spil i Thailand, så det internationale samfund med størst muligt kendskab til kendsgerningerne kan være til hjælp i denne tid, hvor demokratiet skal genoprettes.

  Antonio Tajani, næstformand i Kommissionen. – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Thailand gennemlever en tragisk fase i sin politiske historie. Landet, som er kendt for sin økonomiske og sociale dynamik, er i øjeblikket præget af en dyb krise, der kunne true landets stabilitet, hvis der ikke findes en løsning på den aktuelle konflikt.

Faktisk rammer krisen landet lige i hjertet, for store dele af befolkningen lader til at have mistet tiltroen til de institutioner, der regerer dem. For sin part kæmper regeringen med at gennemføre de løsninger, som de aktuelle omstændigheder kræver. Det har medført politisk skrøbelighed, hvilket fører til voldelige konfrontationer og voldshandlinger, der direkte rammer menneskerettighederne og grundlæggende rettigheder. Der er en nagende usikkerhed over landets fremtid. Under disse omstændigheder beklager EU dybt, at mennesker har mistet livet, f.eks. den italienske journalist Fabio Polenghi, som blev dræbt i går formiddag under sammenstød mellem demonstranter og soldater. Ingen politisk eller ideologisk krise kan retfærdiggøre det eller den væbnede konfrontation.

Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har allerede ved to lejligheder mindet de stridende parter om at udvise tilbageholdenhed. Selv ikke en undtagelsestilstand må føre til urimelige foranstaltninger i forhold til grundlæggende rettigheder og ytringsfrihed. Disse rettigheder bringes i fare af den uforholdsmæssige brug af magt.

For at forhindre, at situationen forværres yderligere, er det afgørende, at forhandlingerne genoptages. Kommissionen har bemærket sig den køreplan, som premierminister Abhisit Vejjajiva har foreslået. Thailand vil ikke kunne lægge krisen bag sig, medmindre landet gør noget ved sine betydelige strukturelle problemer. Det er afgørende, at underprivilegerede sociale gruppers legitime krav anerkendes af alle parter, der spiller en rolle i styringen af landet. Det er et nødvendigt skridt mod national forsoning. Derfor er det altafgørende for Thailand, at der opnås konsensus blandt alle parter om, hvordan landet kan nærme sig et mere effektivt samfund.

Som Thailands partner er EU klar til at støtte landet så vidt muligt under denne komplekse proces.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om et øjeblik.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Thailand gennemgår en meget alvorlig periode i sin historie. Smilets land er blevet et land af tårer, blod og måske i morgen af borgerkrig mellem regeringsstyrker og de såkaldte ”rødskjorter”. Hvordan kom det så vidt, at en demonstration til fordel for demokratiske valg endte med et tocifret antal døde og tusinder såret, et politisk snigmord på en oppositionsleder, guerillakrig i byerne, begyndende oprør i flere provinser og indførelse af undtagelsestilstand og udgangsforbud? Kongen er en højt respekteret figur i landet, men lader ikke til at kunne mildne spændingerne. Fortsat usikkerhed over tronfølgen tyder på, at denne ustabilitet vil fortsætte. Volden må standses. Den nuværende regering kom bestemt til magten ved valg, men det var valg, der blev afholdt efter et kup og opløsning af oppositionspartierne. Denne uretfærdighed må høre op. Den eneste løsning er hurtig afholdelse af parlamentsvalg efter genindførelse af politisk frihed for alle involverede parter for at sikre, at valget er demokratisk. EU bør udnytte sine gode økonomiske og politiske forbindelser til Thailand til at sikre denne løsning.

(1) Se protokollen.