Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 15. juni 2010 - Strasbourg

8. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning: Seán Kelly (A7-0190/010)

  Pat the Cope Gallagher (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg var meget glad for, men ikke overrasket over den overvældende støtte til betænkningen, idet der har været opbakning bag Den Internationale Fond for Irland under alle forhandlingerne. EU er naturligvis en af de største bidragsydere til IFI, der blev oprettet i 1986 af regeringerne i London og Dublin for at fremme økonomisk og social udvikling i de 12 grænseområder på begge sider.

– (GA) Hr. formand! Der er blevet ydet over 800 mio. EUR i bidrag til fonden, og hvis der tages højde for multiplikatoreffekten, svarer det til en investering på over 2 mia. EUR.

Jeg kommer selv fra et grænseområde, og jeg repræsenterer grænseregionen, og jeg har således et særdeles godt indblik i, hvilken betydning Den Internationale Fond har haft for fredsprocessen.

Den Internationale Fond har bidraget til skabelsen af over 40 000 direkte arbejdspladser og 16 000 indirekte arbejdspladser, og den har skabt beskæftigelsesmuligheder i et økonomisk ugunstigt stillet område.

Jeg vil gerne afslutningsvis påpege, at selv om der er blevet fastlagt en afviklingsstrategi, der indebærer, at IFI opløses ved årets udgang, mener jeg, at det nøje bør overvejes at forlænge dette nyttige og effektive program.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Hr. formand! Jeg stemte for dette initiativ, fordi dets hovedformål er at opretholde støtten til freds- og forsoningsprocessen i Nordirland og Irlands grænseområder med henblik på at fremme forsoningen og kontakten mellem de mest splittede befolkningsgrupper og fortsat forsvare værdier og menneskerettigheder som europæere.

I Euskadi – Baskerlandet – lider vi stadig under terror, og vi venter på, at Euskadi Ta Askatasuna (ETA) hører baskernes skrig, idet de har fået nok af at lide og opfordrer ETA til at give afkald på vold en gang for alle. Vi afventer en erklæring om endelig våbenhvile. I lyset heraf forventer jeg den samme solidaritet og helhjertede støtte fra EU til Euskadi, således at vi kan skabe den fred og forsoning, som vi længes efter.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Intet land er blevet så forfordelt af redningsplanerne som Irland, og intet folk er blevet så meget snydt som irerne. Den irske finansminister Brian Lenihan tog alle de rigtige beslutninger. Alle irske offentligt ansatte, lige fra den irske Taoiseach til den lavest rangerende embedsmand og endog modtagerne af arbejdsløshedsunderstøttelse, har spændt livremmen ind og gået meget ned i indkomst. Nu kan de konstatere, at hvis de ikke havde truffet disse smertelige afgørelser – hvis de blot var blevet ved med at bruge penge – ville de måske selv have været berettiget til støtte som grækerne, og hvad værre er, kan de konstatere, at de er tvunget til at bidrage til redningen af Grækenland. De kan tilmed også konstatere, at Irland yder et større bidrag end de fleste andre eurolande målt pr. indbygger.

Enhver ortodoks økonom vil sige, at vi i en sådan situation på ny skal give en række økonomier i euroområdet tilladelse til at trykke penge i deres egne valutaer, til at devaluere og således vinde tid, så de kan komme tilbage i markedet. I stedet dømmer vi befolkningerne i Sydeuropa til mange års fattigdom og deflation og bebyrder skatteyderne i Nordeuropa med en enorm gæld blot for at redde nogle få ansigter. Vi har uden tvivl nogle af de dyreste ansigter siden den skønne Helenes ansigt, der kunne søsætte tusinde skibe!

  James Nicholson (ECR). – (EN) Hr. formand! Det var ikke min hensigt at afgive en stemmeforklaring om dette særlige spørgsmål, men ordføreren nævnte i sit indlæg udelukkende dr. Paisley og Gerry Adams, der efter ordførerens opfattelse havde skabt fred i Nordirland. Det er muligt, at Gerry Adams og dr. Paisley har været årsag til mange ting, men de skabte aldrig fred. Mange mennesker kan tage æren for freden i Nordirland, men det var i virkeligheden David Trimble og John Hume, der trak det store læs i forbindelse med fredsprocessen i Nordirland, og jeg håber, at ordføreren vil få styr på kendsgerningerne fremover. De trak det store læs.

Jeg vil gerne gøre det klart, at jeg stemte for betænkningen i dag, da jeg mener, at der stadig er brug for støtte til Nordirland, således at vi kan holde fast i det, vi har opnået. Det er på ingen måde sikkert, at freden vil vare ved, da der er folk på begge sider – og de er dukket op på scenen i den seneste tid – som stadig forsøger at destabilisere udviklingen.

Valg af en næstformand i Europa-Parlamentet

  Jacek Olgierd Kurski (ECR). – (PL) Hr. formand! Jeg var et af de 334 medlemmer af Europa-Parlamentet, der støttede pastor Tőkés' kandidatur til posten som næstformand i Europa-Parlamentet. Han er en af mine ungdomshelte. Jeg rapporterede som journalist for Solidaritet i 1989 og under beskydning af Ceausescus kriminelle sikkerhedstjeneste, Securitate, fra den rumænske revolution, og den revolution startede i Timişoara med hr. Tőkés' tale den 16. december 1989.

Det smerter mig imidlertid i dag, at han er blevet offer, først for en computerfejl, der bevirkede, at 168 stemmer fejlagtigt blev optalt, og efterfølgende fordi formanden lagde disse 168 stemmer til det samlede antal stemmer, hvilket har givet anledning til almindelig polemik. Hvis der er nogen, der agter at sætte spørgsmålstegn ved lovligheden af hr. Tőkés' valg til næstformand i Europa-Parlamentet, støtter jeg derfor gennemførelsen af en ny afstemning. Jeg er sikker på, at han vil opnå endnu flere stemmer. Der er ingen, der bør kunne sætte spørgsmålstegn ved en så fremtrædende persons mandat i Europa-Parlamentet. Jeg mener derfor, at det også er i hr. Tőkés' egen interesse at gennemføre en ny afstemning, såfremt der er nogen, der agter at sætte spørgsmålstegn ved valget.

Betænkning: Marian-Jean Marinescu (A7-016/2010)

  Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for Marinescu-betænkningen, og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke ham, idet jeg mener, at en tidssvarende, effektiv jernbanegodstransport er en grundlæggende forudsætning, ikke kun for konkurrenceevnen, men også for de europæiske virksomheders overlevelse. Jeg støtter desuden fuldt ud ordførerens ønske om at genindsætte en række afsnit fra den tekst, som Parlamentet selv godkendte ved førstebehandlingen.

Betænkning: David Martin (A7-0043/2010)

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Da vi påbegyndte afstemningen i dag, afprøvede vi en procedure, som vi i virkeligheden aldrig har brugt før i Europa-Parlamentet – en procedure, hvor det kun var ja-stemmerne, der blev registreret. Det var imidlertid kun et spørgsmål om tid. Det er naturligvis præcis den samme tilgang, EU har anvendt i forbindelse med de forskellige folkeafstemninger.

Den europæiske forfatning eller Lissabontraktaten blev til stadighed forkastet under folkeafstemningerne, af 54 % af de franske vælgere, af 62 % af de nederlandske vælgere og af 53 % af de irske vælgere, og reaktionen har hver gang været at gå videre uanset hvad, at ignorere borgernes indsigelser, kun at lytte til jasigerne. Nu har vi forankret eller legitimeret denne tilgang i Europa-Parlamentets procedurer. Vi har hindret medlemmerne i at give udtryk for deres modstand. Jeg har forsøgt at tilpasse det gamle slogan: Hvilken del af ordet "nej" er det, at De ikke forstår?

  Syed Kamall (ECR). – (EN) Hr. formand! Når man ser på denne betænkning i dag om forretningsordenen og tilpasning af forretningsordenen til Lissabontraktaten, er det interessant, at når vi taler med mange medlemmer af Europa-Parlamentet, viser det sig, at de i virkeligheden ikke ved, hvad der rent faktisk står i Lissabontraktaten, og hvordan den indvirker på vores vælgere i dagligdagen.

Tag f.eks. hele spørgsmålet om redningen af Grækenland. Hvis man ser på, hvad der er blevet drøftet i Rådet, er det artikel 122 i Lissabontraktaten, der var tænkt som en solidaritetsartikel. Der tales om "i en ånd af solidaritet", "hvis der opstår alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse produkter, især på energiområdet", eller "i tilfælde af vanskeligheder eller alvorlig risiko for store vanskeligheder i en medlemsstat som følge af naturkatastrofer". Medlemsstaterne, uanset om de er medlem af euroområdet eller ej, bruger nu denne artikel som en undskyldning for at redde et land, som selv har bragt sig i en umulig situation, der ikke skyldes usædvanlige begivenheder.

Vi bør gøre det helt klart for vælgerne, hvad Lissabontraktaten betyder for dem. Betyder den, at vi skal bruge skatteydernes penge på at redde lande, der ikke kan håndtere deres egen situation?

  Bruno Gollnisch (NI). – (FR) Hr. formand! Europa-Parlamentet har et særligt talent, når det handler om ændringer af forretningsordenen, der altid har til formål at mindske rettighederne for mindretallene, eller underhundene, "die Untermenschen", som vi til en vis grad er. Gennem det seneste år har vi set stort på bestemmelsen i forretningsordenens artikel 24 om, at løsgængere har ret til at udpege deres egne repræsentanter.

De sagde netop i en bemærkning – undskyld – en af de dummeste bemærkninger, jeg nogensinde har hørt i min parlamentariske karriere, at det ikke kunne lade sig gøre, fordi De ikke havde samme politiske holdning som mig. Det er rigtigt, at jeg er løsgænger af principielle årsager, hvorimod De kun var løsgænger, fordi De blev forrådt af Deres venner.

Det var imidlertid i det mindste muligt at bilægge denne strid gennem en afstemning. En afstemning er den almindelige procedure i et demokrati. Nu vil løsgængernes repræsentanter imidlertid blive udpeget af Parlamentets formand. Det er endnu en farce.

Denne idé blev udtænkt af hr. Martin i samarbejde med repræsentanterne for de to største grupper. Det minder mig i øvrigt om de tidligere ændringer af forretningsordenen, som hr. Corbett stod bag, selv om han nu er blevet helt glemt og heldigvis tabte til min ven Nick Griffin ved valget til Europa-Parlamentet.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Hr. formand! Det anføres i ændringsforslag 86 til Martin-betænkningen, at det ikke er løsgængerne selv, men Parlamentets formand, der indbyder en af løsgængerne til at deltage i møderne i Formandskonferencen. Den anførte begrundelse er manglende enighed blandt løsgængerne. Jeg kan ikke se, hvori problemet ligger. Der er jo heller ikke enighed i Europa-Parlamentet om valget af Parlamentets formand, og det er netop derfor, at vi afholder et demokratisk valg. Repræsentanterne for løsgængerne skal være repræsentative, og det bedste er derfor at stemme herom.

Europa-Parlamentet er begyndt at opføre sig som et Mickey Mouse-parlament, hvor Parlamentets formand selv afgør, hvem der skal repræsentere nogle af hans modstandere. Jeg sætter også spørgsmålstegn ved grundlaget for denne afgørelse. Er den baseret på repræsentativitet? Er den baseret på sympati for eller venskab med en bestemt løsgænger? Ud fra hvilke kriterier vil formanden træffe afgørelse om løsgængernes repræsentant? Jeg havde gerne set, at formanden afgav en erklæring inden afstemningen, men vi kunne desværre ikke stille krav om en sådan erklæring.

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! Med al respekt for Dem og for denne institution vil jeg gerne understrege, at vi under forhandlingen om tilpasning af forretningsordenen til Lissabontraktaten også bør drøfte de mangler i forretningsordenen, der har gjort det muligt at afholde en afstemning som denne og at opnå et resultat som valget af hr. Tőkés til næstformand.

Jeg kan ikke forstå, hvordan formændene kan godkende en afstemning og således afstemningsresultatet, hvis gyldighed bestrides, og jeg føler med alle mine kolleger, der er usikre på, om deres stemme blev korrekt optalt. Ud fra dette synspunkt mener jeg, at EU og Europa-Parlamentet bør handle åbent og klart, og så længe der er nogen medlemmer, der føler, at afstemningsanlægget ikke har registreret og optalt deres stemmer korrekt, og at de ikke havde mulighed for at kontrollere det på deres skærm, vil afstemningen også fremover være kontroversiel.

Jeg mener derfor, at vi af hensyn til hr. Tőkés samt Europa-Parlamentets troværdighed bør stemme igen, således at der fremover ikke kan herske tvivl omkring valget af Europa-Parlamentets næstformand.

Betænkning: Sidonia Elżbieta Jędrzejewska (A7-0183/2010)

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Kræften fra Grækenland er ved at brede sig over Middelhavet. Vi læste i denne uge, at Kommissionen er ved at forberede sig på at redde Spanien, og Rådets formand, Herman Van Rompuy, indrømmer åbent, at de 750 mia. EUR, der allerede er afsat til hjælpepakken, i så fald vil være helt utilstrækkelige.

Nu hvor tumoren breder sig, har vores ledere besluttet at indlede en langvarig, dyr og smertelig kemobehandling med et usikkert behandlingsresultat i stedet for at overveje amputering. Det jeg mener, er, at de vil forsøge at udvikle mekanismerne til det, hr. Van Rompuy kalder "økonomiske styring", og som hans forgænger kaldte finanspolitisk føderalisme, dvs. skatteharmonisering, afgift på finansielle transaktioner, et europæisk gældsagentur eller en europæisk monetær fond. Alle disse mekanismer har til formål at overføre midler for at sikre deres projekt. Det ville naturligvis være meget nemmere ikke at bebyrde skatteyderne med denne redningsplan og give de ramte økonomier massive incitamenter ved at tillade dem at devaluere og således komme tilbage i markedet af egen kraft. Vi forventer, at befolkningen betaler en meget høj pris for at imødekomme elitens forskruede idéer!

Betænkning: Michael Cashman (A7-0165/2010)

  Clemente Mastella (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! På millenniumtopmødet i 2000 bekræftede de rigeste lande, herunder EU-medlemsstaterne, deres tilsagn om at nå en række specifikke mål inden 2015, dvs. at bekæmpe sult og fattigdom, at forbedre uddannelse og sundhed og at beskytte miljøet i udviklingslandene.

Næsten 10 år senere mener vi, at Europa som den vigtigste globale aktør på området for udviklingsbistand nu mere end nogensinde før skal påtage sig en ledende rolle. Der er ingen tvivl om, at den stigende udviklingsbistand igennem de senere år har været med til at afhjælpe millioner af menneskers lidelser. Selv om det er rigtigt, at bistanden har en effekt, skal der stadigvæk gøres meget, ikke mindst fordi den nuværende internationale krise vil tvinge mange medlemsstater til at reducere deres egne bistandsbudgetter til disse lande.

Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at tiden er inde til at se nærmere på innovative finansieringsmekanismer. EU-medlemsstaterne skal begynde at tage strategiske partnerskaber af politisk karakter med disse lande alvorligt. Alle partnerne skal således udvise fornyet politisk vilje til at nå de prioriterede mål, der fortsat er sammenhæng i udviklingspolitikken, håndtering af klimaændringer og den globale krise, forvaltning og rettigheder, retten til fødevarer og udviklingsuddannelse. Det er stadig vores største udfordring.

  Sonia Alfano (ALDE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for Cashman-betænkningen, fordi jeg mener, at det er Europa-Parlamentets og EU-institutionernes ansvar at overholde de tilsagn, der er blevet afgivet over for befolkningen i disse mindre udviklede lande, navnlig de afrikanske lande.

Det er ikke acceptabelt, at vi i 2015 når frem til den erkendelse, at vi ikke har nået de otte mål, som vi selv har fastlagt, idet vi ikke må glemme, at bag opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene, bag disse procentsatser, er der milliarder af mennesker, der lider, og som ikke har mulighed for at leve i værdighed.

EU skal foregå med et godt eksempel og føre an inden for udviklingsbistand. Eftergivelse af offentlig gæld og større fokus på at sikre, at støtten anvendes fornuftigt, er et af de afgørende elementer i dette solidaritetsbaserede projekt, som vi ikke kan udsætte uden at ofre flere menneskeliv, hvilket vi er nødt til at gøre os klart.

Skriftlige stemmeforklaringer

Valg af en næstformand i Europa-Parlamentet

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Da Pal Schmitt, næstformand i Europa-Parlamentet, for kort tid siden blev valgt til præsident for det nyvalgte ungarske parlament, skulle mine kolleger og jeg vælge en ny næstformand. Da László Tőkés, ungarsk medlem af Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), opfylder alle kriterierne for at udøve dette hver (integritet, engagement og støtte til det europæiske projekt), stemte jeg for hans kandidatur.

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) Udnævnelsen af László Tőkés til næstformand i Europa-Parlamentet er en fornærmelse mod Rumænien i lyset af den chauvinistiske tone, der præger denne kollegas udtalelser. Hans valg til denne post giver rent faktisk endnu større anledning til bekymring på grund af den tvivlsomme afstemningsprocedure, der blev anvendt. En sådan udnævnelse burde ikke være sket i Europa-Parlamentet, et forum, der står til ansvar over for EU-borgerne. Når det nu er sket, havde vi imidlertid gerne set, at afstemningen var blevet afviklet i fuld overensstemmelse med den almindelige procedure. Da dette ikke var tilfældet, har dette valg en indvirkning på Europa-Parlamentets omdømme, navnlig i Rumænien, hvor offentligheden har en direkte interesse i dette spørgsmål. Om László Tőkés vil klare sig godt som næstformand har mindre betydning her og nu. Det der virkelig har betydning er, at en europæisk nation er blevet dybt krænket.

  Ioan Mircea Paşcu (S&D), skriftlig. – (EN) Afstemningen i dag om valget af hr. Tőkés til næstformand i Europa-Parlamentet har været en skandale. For det første var formandens forklaringer om afstemningsproceduren både forvirrende og selvmodsigende. Der var således ingen, der var sikre på, hvordan de skulle stemme. For det andet fungerede en række af de rumænske medlemmers afstemningsanlæg mærkeligt nok ikke korrekt. For det tredje blev afstemningen gennemført, og formanden forlod mødesalen uden at afklare spørgsmålet. For det fjerde blev et fornuftigt forslag fra salen om at foretage en ny afstemning efter den almindelige procedure forkastet. For det femte blev meldingen om, at der var flere afgivne stemmer end tilstedeværende medlemmer ignoreret! For det sjette fik vi blot at vide, at afstemningen under alle omstændigheder var blevet godkendt! For det syvende var der ingen, der kunne forklare, hvordan 168 stemmer kunne repræsentere et "kvalificeret flertal" i Europa-Parlamentet, der har 751 medlemmer!

PPE har således rent faktisk påtvunget hele Parlamentet sin vilje. Det beklager jeg, da PPE helt sikkert kan gøre det bedre, og vi, de øvrige medlemmer af Europa-Parlamentet, fortjener bedre!

Betænkning: Barbara Matera (A7-0180/2010)

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) Da jeg ønsker at vise politisk solidaritet med mine venner i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), stemte jeg for betænkningen udarbejdet af min italienske kollega Barbara Matera (PPE, IT) om forslaget til afgørelse om anvendelse af omkring 6,6 mio. EUR i form af støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til Spanien, der står over for afskedigelser i sektoren for ikkemetalholdige mineralske produkter. Jeg vil ikke sætte grundlæggende spørgsmålstegn ved Kommissionens analyse, der er baseret på oplysninger fra Kongeriget Spanien, men jeg synes, at det er underligt, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen skal anvendes til at afhjælpe en simpel følge af den bristede ejendomsboble i Spanien. Det faldende antal udstedte byggetilladelser og således det faldende forbrug af tegl- og keramikprodukter og ikkemetalholdige mineralske produkter kan rent faktisk tilskrives det faldende antal lån med pant i fast ejendom. Hvor ender vi med denne form for argumentation? Kan vi for alvor påstå, at der er tale om en tilpasning til globaliseringen? Jeg mener desuden, at de administrative omkostninger på over 400 000 EUR er uforholdsmæssigt høje, selv om dette store beløb tilsyneladende primært kan tilskrives en undersøgelse, der vil koste 60 000 EUR, hvilket forekommer at være uforholdsmæssigt dyrt.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Øget arbejdsløshed er en af de mest skadelige virkninger af den nylige økonomiske og finansielle krise. Den øgede ustabilitet på markedet har forværret situationen for mange virksomheder, der har haft særlig vanskeligt ved at tilpasse sig globaliseringen. I dette tilfælde er 181 virksomheder fra regionen Comunidad Valenciana blevet ramt af globaliseringen. Spanien har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for ansøgningen om anvendelse af Globaliseringsfonden, og jeg mener, at denne ansøgning bør støttes.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er af afgørende betydning at støtte arbejdstagere, der er blevet afskediget, eller som er blevet ramt af den nuværende globale økonomiske situation, hvilket er tilfældet her, hvor der er blevet afskediget 2 425 arbejdstagere i 181 virksomheder i den spanske region Valencia. Det er vigtigt at yde bistand med henblik på at fastholde eller reintegrere disse arbejdstagere på arbejdsmarkedet, ikke kun af hensyn til den økonomiske genopretning, men også af hensyn til social stabilitet. Jeg stemte derfor for denne beslutning. Jeg vil gerne understrege henstillingen til Kommissionen om ikke at overføre betalingsbevillinger fra Den Europæiske Socialfond med henblik på at stille midler til rådighed under Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF). Disse fonde har forskellige og komplimenterende formål, og de kan ikke erstatte hinanden. Da der er tale om en ekstraordinær foranstaltning, skal Globaliseringsfonden finansieres særskilt, og det er en alvorlig fejltagelse, hvis finansieringen af Globaliseringsfonden, der er en nødforanstaltning, sker på bekostning af Den Europæiske Socialfond eller enhver anden strukturfond.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Den 2. september 2009 indgav Spanien en ansøgning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på grund af afskedigelse af arbejdstagere i 181 virksomheder, der var aktive inden fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter i NUTS II-regionen Comunidad Valenciana. Jeg mener, at denne ansøgning opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Jeg støttede derfor betænkningen og Kommissionens forslag om at yde en støtte på 6 598 735 EUR, da foranstaltninger, der tager sigte på at hjælpe arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet, udelukkende finansieres via Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), og da midlerne fra fonden giver de afskedigede arbejdstagere mulighed for at finde et fast eller midlertidigt arbejde, for at deltage i erhvervsuddannelsesprogrammer og erhverve den nødvendige viden til at opfylde arbejdsmarkedets behov og for at få en erhvervslicens eller blive selvstændige. Litauen har allerede modtaget støtte fra fonden.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningerne om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), da jeg mener, at det er afgørende at understrege fondens betydning.

Dette instrument blev oprettet med henblik på at tilvejebringe arbejdsmarkedsforanstaltninger, der udelukkende har til formål at støtte arbejdstagere, som er ramt af afskedigelser som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, og at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Det er et yderst nyttigt instrument. Fra 2007 og frem til i dag har 17 medlemsstater indgivet 55 ansøgninger om støtte til 52 334 afskedigede arbejdstagere, og der er blevet øremærket i alt 271,9 mio. EUR.

En analyse af tilgængelige data viser således, at den enkelte afskedigede arbejdstager har modtaget 5 195 EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, et beløb, der rent faktisk anvendes til at gennemføre individualiserede tilbud, der er specifikt sammensat med henblik på at reintegrere de pågældende arbejdstagere på arbejdsmarkedet.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Af hensyn til de spanske arbejdstagere i regionen Valencia, der er blevet ofre for globaliseringen, undlod jeg at deltage i afstemningen. I lyset af den situation, som indvirkningen af EU's neoliberale politikker har tvunget dem ud i, kunne man føle sig berettiget til at stemme imod den almisse, som det har behaget den europæiske elite at tilbyde dem. Det lille beløb, som de trods alt modtager, kan imidlertid måske i det mindste lindre deres lidelser. Det gør imidlertid ikke tilgangen til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mere tålelig. Fonden fremmer den outsourcing til Marokko og Algeriet, der finder sted i øjeblikket, og sanktionerer de rigestes fortjenester. I eurokraternes oligarki er prisen for ren samvittighed lav.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er oprettet på denne baggrund. Denne støtte er afgørende for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for udflytning af virksomheder som følge af globaliseringen. Et stigende antal virksomheder flytter for at drage fordel af lavere lønomkostninger i en række lande, især Kina og Indien, ofte til skade for lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der er ofre for udflytning af virksomheder, og den spiller en grundlæggende rolle med hensyn til at lette disse arbejdstageres fremtidige adgang til ny beskæftigelse. Andre EU-lande har tidligere modtaget støtte fra Globaliseringsfonden, og nu får Valencia, Spanien, også støtte fra fonden på grund af den nylige afskedigelse af over 2 400 arbejdstagere i 181 virksomheder, der var aktive inden for "Fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter". Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Betænkningen vedrører anvendelsen af Globaliseringsfonden til fordel for regionen Valencia i Spanien (6 598 735 EUR) i forbindelse med afskedigelse af 2 425 afskedigelser i 181 virksomheder, der var aktive inden for "Fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter". Midlerne vil gå direkte til de berørte arbejdstagere. Betænkningen blev vedtaget i Budgetudvalget uden forhandling. De Grønne støttede også betænkningen på plenarmødet.

Betænkning: Barbara Matera (A7-0181/2010)

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) Idet jeg ønsker at vise solidaritet med Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) og Irland, og på grundlag af betænkningen udarbejdet af min dygtige italienske kollega, Barbara Matera, stemte jeg for forslaget til afgørelse om anvendelse af omkring 2,7 mio. EUR i form af støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til Irland, der står over for afskedigelser i krystalsektoren. De fleste af de 600 afskedigelser vedrører virksomheden Waterford Crystal. Jeg vil ikke sætte spørgsmålstegn ved Kommissionens analyse, men jeg synes, at det er underligt, at de problemer, som denne virksomhed har haft siden 2005, kan tilskrives en tilpasning til globaliseringen. I 2005 meddelte virksomheden, at den ville lukke sin fabrik i Dungarvan for at samle alle aktiviteter på hovedfabrikken i byen Waterford i Kilkenny, der beskæftigede 1 000 arbejdstagere. Ved flytningen mistede næsten 500 arbejdstagere i Dungarvan deres arbejde. Efter lukningen af denne fabrik den 30. januar 2009 organiserede de tidligere ansatte og deres familier demonstrationer frem til marts 2009, hvor der blev indgået en aftale med arbejdstagerne om betaling af 10 mio. EUR (kilde: Wikipedia). Er dette en tilpasning til globaliseringen?

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg glæder mig over støtten fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til afskedigede arbejdstagere fra Waterford Crystal og tilknyttede virksomheder. Fonden blev oprettet med det formål at hjælpe arbejdstagere, som er ramt af strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, og denne støtte vil få stor betydning for lokalbefolkningen, da Waterford Crystal var et bærende element i lokalsamfundet.

Da industrien var af central betydning for regionen, da der var mange faglærte lokale arbejdstagere i glassektoren og i de tilknyttede virksomheder, og da sektoren var meget vigtig for Waterfordregionens identitet, vil denne støtte være til stor hjælp for arbejdstagerne og deres familier og medvirke til at sikre nye beskæftigelsesmuligheder for arbejdstagerne.

Der skal træffes koordineringsforanstaltninger på lokalt plan for at sikre, at disse midler fordeles korrekt. Da der er tale om forholdsvis ældre arbejdstagere, og da de udførte højt kvalificeret arbejde, skal det sikres, at midlerne anvendes til almen og erhvervsfaglig uddannelse, til fremme af iværksætteri og til at øge adgangen til beskæftigelse.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) EU er den største bidragsyder til Den Internationale Fond for Irland, og EU's støtte udgør næsten 57 % af det samlede årlige bidrag til IFI.

Jeg glæder mig derfor over den rolle, som EU har spillet ved at yde økonomisk og social støtte til Irland med henblik på at skabe fred og forsoning.

Den nuværende programperiode nærmer sig afslutningen, men det er vigtigt, at EU fortsat bidrager til Den Internationale Fond for Irland og bestræber sig på at nå målsætningerne om at bygge broer, integrere samfundsgrupper og fremme udviklingen i de områder i begge dele af Irland, der har været hårdest ramt af de seneste års ustabile forhold.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter helhjertet afgørelsen om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for de arbejdstagere, der er blevet afskediget fra Waterford Crystal. Den globale økonomiske krise og de gennemgribende ændringer i verdenshandelsmønstrene har gjort mange arbejdstagere arbejdsløse i Irland og resten af Europa. Jeg opfordrer den irske regering til at handle hurtigt for at sikre, at disse midler anvendes hurtigt og effektivt til at opfylde de enkelte arbejdstageres individuelle uddannelses- og videreuddannelsesbehov. Tidsrammen for anvendelse af denne fond er begrænset, og de nødvendige tilbud skal således tilvejebringes hurtigst muligt. EGF-forordningen skal revideres med henblik på at indføre en større grad af fleksibilitet i anvendelsen af de midler, der stilles til rådighed, navnlig med hensyn til tidsrammen.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den irske økonomi, der fik tilnavnet "Den keltiske tiger", kunne engang bryste sig af bemærkelsesværdige vækstrater, men er gennem de seneste år blevet ramt af følgerne af krisen og globaliseringen. Den irske glassektor er blevet ramt, og i dag har næsten 600 afskedigede arbejdstagere brug for hjælp. Jeg støtter anvendelsen af fonden.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af formålene med Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) stemmer jeg for tildeling af støtte til de arbejdstagere, der er blevet afskediget fra Waterford Crystal i Irland. Denne støtte beløber sig til over 2,5 mio. EUR, der vil være afgørende for at tilskynde de berørte arbejdstagere til at videreuddanne sig, da langt de fleste er over 45 år. Jeg vil imidlertid gerne understrege de åbenlyse forskelle og uligheder i anvendelsen af Globaliseringsfonden. Det skyldes, at medlemsstaterne gentagne gange undlader at anvende de tilgængelige midler, hvilket helt klart er til skade for arbejdstagere, der bliver arbejdsløse i disse lande, hvilket sker i Portugal på grund af de stadig flere konkurser og den stigende arbejdsløshed.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Den 7. august 2009 indgav Irland en ansøgning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i forbindelse med afskedigelser hos Waterford Crystal og tre af virksomhedens leverandører/producenter i efterfølgende produktionsled. Jeg mener, at denne ansøgning opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Jeg støttede betænkningen og Kommissionens forslag om at yde en støtte på 2 570 853 EUR, da foranstaltninger, der tager sigte på at hjælpe arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet, udelukkende finansieres via Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EFG), og da midlerne fra fonden giver de afskedigede arbejdstagere mulighed for at finde et fast eller midlertidigt arbejde, for at deltage i erhvervsuddannelsesprogrammer og erhverve den nødvendige viden til at opfylde arbejdsmarkedets behov og for at få en erhvervslicens eller blive selvstændige. Litauen har allerede modtaget støtte fra fonden.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Af hensyn til de afskedigede irske arbejdstagere fra Waterford Crystal, der er blevet ofre for globaliseringen, undlod jeg at deltage i afstemningen. I lyset af den situation, som indvirkningen af de neoliberale politikker, som EU gør sig til talsmand for, har tvunget dem ud i, kunne man føle sig berettiget til at stemme imod den almisse, som det har behaget den europæiske elite at tilbyde dem. Det lille beløb, som de trods alt modtager, kan imidlertid måske i det mindste lindre deres lidelser. Det gør imidlertid ikke tilgangen til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mere tålelig. Fonden fremmer bankernes nuværende spekulation og sanktionerer de fortjenester, som amerikanske fonde såsom KPS Capital Partners scorer på de europæiske arbejdstageres bekostning. I eurokraternes kongerige er prisen for ren samvittighed lav.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er oprettet på denne baggrund. Denne støtte er afgørende for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for udflytning af virksomheder som følge af globaliseringen. Et stigende antal virksomheder flytter for at drage fordel af lavere lønomkostninger i forskellige lande, især Kina og Indien, ofte til skade for lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der er ofre for udflytning af virksomheder, og den spiller en grundlæggende rolle med hensyn til at lette disse arbejdstageres fremtidige adgang til ny beskæftigelse. Andre EU-lande har tidligere modtaget støtte fra Globaliseringsfonden, og vi bør nu yde støtte til Irland, navnlig til virksomheder inden for fremstilling af glas og krystal. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Betænkningen vedrører anvendelsen af Globaliseringsfonden til fordel for irske arbejdstagere (2 570 853 EUR) i forbindelse med afskedigelser hos Waterford Crystal og tre af virksomhedens leverandører i krystalsektoren. Midlerne vil gå direkte til de berørte arbejdstagere. Betænkningen blev vedtaget i Budgetudvalget uden forhandling. Jeg har ikke nogen problemer med at stemme for.

Betænkning: Barbara Matera (A7-0179/2010)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over afgørelserne om at yde økonomisk bistand til arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af den globale finansielle og økonomiske krise, i tre særlige tilfælde – i regionerne Comunidad Valenciana og Castilla-La Mancha i Spanien samt i krystalvirksomheden Waterford Crystal i Irland. Det samlede støttebeløb i disse tre sager beløber sig til 11 mio. EUR, og støtten er tiltænkt 3 663 afskedigede arbejdstagere. Selv om bistanden fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen ikke vil løse alle de problemer, der er forårsaget af den finansielle og økonomiske krise, opfordrer jeg EU-institutionerne til at vurdere ansøgninger effektivt og hurtigt, og jeg opfordrer medlemsstaterne til at deltage aktivt i denne fond.

I mit hjemland, Litauen, er der for nylig blevet ydet bistand til afskedigede arbejdstagere i virksomheder inden for byggesektoren og møbel- og beklædningsindustrien samt til afskedigede arbejdstagere fra fabrikken Snaigė i Alytus. Denne bistand er blevet højt værdsat af de arbejdstagere, der er blevet hårdest ramt af den globale finansielle og økonomiske krise.

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) Idet jeg ønsker at vise solidaritet med Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), og på grundlag af betænkningen udarbejdet af min italienske kollega, Barbara Matera (PPE, IT), stemte jeg for forslaget til afgørelse om anvendelse af omkring 2 mio. EUR i form af støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til Spanien, der står over for afskedigelser inden for fremstilling af træ og varer af træ. Kongeriget Spanien begrunder rent faktisk sin ansøgning med, at den finansielle og økonomiske krise har medført et pludseligt kollaps i verdensøkonomien med dramatiske konsekvenser for mange sektorer, særlig efterspørgslen i byggesektoren og således efter træprodukter. Sandheden er, at krisen fik den spanske ejendomsboble til at briste, og det er svært at se begrundelsen for en tilpasning til globaliseringen… Hvis man ser på det, der skal finansieres (f.eks. 3 000 EUR i støtte til 57 arbejdstagere til fremme af iværksætteri, dvs. i alt 171 000 EUR, 16 uddannelsesworkshopper kombineret med praktik budgetteret til 12 500 EUR hver, dvs. i alt 200 000 EUR osv.), hvori bestå så tilpasningen til globaliseringen?

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det forhold, at en lang række sektorer og virksomheder er blevet ramt af krisen og globaliseringen, rejser uundgåeligt spørgsmålet om, hvorvidt den nuværende europæiske økonomiske model vil være levedygtig og bæredygtig. Der sættes ikke spørgsmålstegn ved nytteværdien af at yde bistand til arbejdstagere, der er blevet afskediget, men man kan ikke sige det samme om fastholdelsen af de forhold, der ofte forværrer en i forvejen vanskelig situation, f.eks. skovarbejdernes og korkhøsternes situation i Castilla-La Mancha.

EU og medlemsstaterne skal ud over at yde støtte med mellemrum fremme økonomiske rammer uden unødvendige bureaukratiske hindringer, rammer, der understøtter iværksættere og belønner risici og innovation.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for tildelingen af støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på grund af de yderst negative følger af lukningen af 36 virksomheder i træsektoren inden for ni måneder i den spanske region Castilla-La Mancha, der har resulteret i afskedigelsen af 585 arbejdstagere. Situationen forværres af det forhold, at denne region i forvejen er ramt af et affolkningsproblem, og arbejdskraften har næsten ingen anden form for uddannelse. Jeg vil derfor gerne understrege, at der især skal fokuseres på de negative følger af den nuværende økonomiske krise i de mest udprægede landdistrikter.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Den 9. oktober indgav Spanien en ansøgning til Kommissionen om anvendelse af et samlet beløb på 1 950 000 EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med afskedigelse af 585 arbejdstagere fra 36 virksomheder, der er aktive inden for fremstilling af træ og varer af træ og kork undtagen møbler og fremstilling af varer af strå og flettematerialer i regionen Castilla-La Mancha, i løbet af referenceperioden på ni måneder fra den 1. november 2008 til den 31. juli 2009. Jeg er enig med Kommissionens vurdering af, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, som er fastsat i EGF-forordningen, og Kommissionens henstilling til budgetmyndigheden om at godkende ansøgningen, da foranstaltninger, der tager sigte på at hjælpe arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet udelukkende finansieres via Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EFG), og da midlerne fra fonden giver de afskedigede arbejdstagere mulighed for at finde et fast eller midlertidigt arbejde, for at deltage i erhvervsuddannelsesprogrammer og erhverve den nødvendige viden til at opfylde arbejdsmarkedets behov og for at få en erhvervslicens eller blive selvstændige. Litauen har allerede modtaget støtte fra fonden.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Af hensyn til de spanske arbejdstagere i regionen Castilla-La Mancha, der er blevet ofre for globaliseringen, undlod jeg at deltage i afstemningen. I lyset af den situation, som indvirkningen af de neoliberale politikker, som EU gør sig til talsmand for, har tvunget dem ud i, kunne man føle sig berettiget til at stemme imod den almisse, som det har behaget den europæiske elite at tilbyde dem. Det lille beløb, som de trods alt modtager, kan imidlertid måske i det mindste lindre deres lidelser. Det gør imidlertid ikke tilgangen til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mere tålelig. Fonden fremmer ejendomsspekulation og således ejendomsmarkedets sammenbrud og sanktionerer bankernes renteindtægter. For de eurokratiske tyranner er prisen for ren samvittighed lav.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er oprettet på denne baggrund. Denne støtte er afgørende for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for udflytning af virksomheder som følge af globaliseringen. Et stigende antal virksomheder flytter for at drage fordel af lavere lønomkostninger i en række lande, især Kina og Indien, ofte til skade for lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der er ofre for udflytning af virksomheder, og den spiller en grundlæggende rolle med hensyn til at lette disse arbejdstageres fremtidige adgang til ny beskæftigelse. Andre EU-lande har tidligere modtaget støtte fra Globaliseringsfonden, og nu bør Castilla-La Mancha, Spanien, også få støtte fra fonden i forbindelse med afskedigelse af 585 arbejdstagere fra 36 virksomheder, der er aktive inden for fremstilling af træ og varer af træ og kork undtagen møbler og fremstilling af varer af strå og flettematerialer. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Betænkningen vedrører anvendelsen af Globaliseringsfonden til fordel for regionen Castilla-La Mancha i Spanien (1 950 000 EUR) i forbindelse med afskedigelse af 585 arbejdstagere fra 36 virksomheder, der er aktive inden for "Fremstilling af træ og varer af træ og kork undtagen møbler; fremstilling af varer af strå og flettematerialer". Midlerne vil gå direkte til de berørte arbejdstagere. Betænkningen blev vedtaget i Budgetudvalget uden forhandling. De Grønne støttede betænkningen.

Betænkning: Barbara Matera (A7-0178/2010)

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) Idet jeg ønsker at vise solidaritet med Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), og på grundlag af betænkningen udarbejdet af min italienske kollega Barbara Matera, stemte jeg for forslaget til afgørelse om anvendelse af 1,1 mio. EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til dækning af teknisk bistand i forbindelse med EGF. I henhold til artikel 8, stk. 1, i EGF-forordningen fra 2006 kan 0,35 % af det årlige maksimale beløb, som Globaliseringsfonden råder over (500 mio. EUR), hvert år stilles til rådighed til teknisk bistand på Kommissionens initiativ, dvs. 1 750 000 EUR. Der er endnu ikke blevet tildelt noget beløb til teknisk bistand. Det forekommer helt ærligt meningsløst at afholde to møder med deltagelse af 27 eksperter (én fra hver medlemsstat), budgetteret til 35 000 EUR pr. møde, dvs. i alt 70 000 EUR, og to seminarer om anvendelsen af Globaliseringsfonden, budgetteret til 100 000 EUR pr. seminar, navnlig hvis formålet er at lade Globaliseringsfonden betale for driftsudgifter og ikke for tilpasning til globaliseringen. Og hvad med de 10 undersøgelser, der vil koste ca. 25 000 EUR hver? … men man får virkelig det indtryk, at formålet med denne tekniske bistand er at bruge penge, blot fordi der er retsgrundlag herfor.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støtter denne betænkning, da mere end halvdelen af de midler, som Kommissionen vil få tildelt til teknisk bistand, vil blive brugt til at finansiere undersøgelser og evalueringer af håndteringen af igangværende EGF-sager og i denne forbindelse afdække succeser og indhøste erfaringer til brug for fremtidige sager, og da nogle af bevillingerne til teknisk bistand vil blive brugt til at etablere en videnbase vedrørende den langsigtede reintegration på arbejdsmarkedet. Jeg opfordrer også til, at nogle af disse bevillinger bruges til finansiering af tekniske foranstaltninger, der kan forkorte ansøgningsproceduren, der ofte er for lang. Jeg vil gerne opfordre medlemsstaterne til at sætte sig ind i og gøre brug af de muligheder, der ligger i Globaliseringsfonden for arbejdstagere i tilfælde af masseafskedigelser, og til at bruge de disponible midler til at støtte de afskedigede arbejdstagere og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Jeg opfordrer endvidere medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis og især til at tage ved lære af de medlemsstater, der allerede har indført nationale EGF-informationsnet med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og interessenter på lokalt plan, med henblik på at etablere en god støttestruktur i tilfælde af masseafskedigelser.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionen har stillet forslag om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen med henblik på at yde behørig og tilstrækkelig teknisk bistand i forbindelse med behandlingen af de mange ansøgninger fra en række lande, hvor antallet af afskedigede arbejdstagere er steget som følge af den internationale økonomiske og finansielle krise og globaliseringen, der berører mange virksomheders solvens. Den enstemmige vedtagelse i parlamentsudvalget viser, at de medlemmer af Europa-Parlamentet, der er tættest involveret i dette spørgsmål, er enige om denne ansøgning. Jeg mener derfor, at Europa-Parlamentet bør indtage samme holdning.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, hvori der slås til lyd for en bedre gennemførelse af støtte og støttemekanismer rettet mod afskedigede arbejdstagere, da jeg anerkender den betydning, som Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) har for fastholdelsen af manuelle arbejdstagere på arbejdsmarkedet og for afbødningen af den globale krises socioøkonomiske følger. Ud over at styrke foranstaltninger, der sikrer en bedre overvågning, revision og evaluering af gennemførelsen af godkendte støtteplaner, vil jeg gerne understrege, at vi skal have fokus på og gøre en indsats for at fremme initiativer, der tilskynder medlemsstaterne, navnlig Portugal, til en større og mere udbredt anvendelse af EGF-midlerne.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg støttede betænkningen og Kommissionens forslag om anvendelse af 1,1 mio. EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til finansiering af teknisk bistand på Kommissionens initiativ. I henhold til forordningens artikel 8, stk. 1, kan 0,35 % af det årlige maksimale beløb, som Globaliseringsfonden råder over, hvert år stilles til rådighed til teknisk bistand på Kommissionens initiativ. Der kan stilles et beløb på højst 1,75 mio. EUR til rådighed til teknisk bistand hvert år under Globaliseringsfonden. Jeg støttede Kommissionens forslag om at anvende dette beløb til at dække udgifterne til følgende aktiviteter: aktiviteter med henblik på en midtvejsevaluering af Globaliseringsfonden – overvågning og undersøgelser af sagsbehandlingen, oprettelse af en videnbase, udveksling af oplysninger og erfaringer mellem medlemsstaternes og Kommissionens eksperter og revisorer, etablering af netværk, tilrettelæggelse af møder for Globaliseringsfondens ekspertgruppe, afholdelse af seminarer om anvendelsen af Globaliseringsfonden såvel som informationstiltag og videreudvikling af Globaliseringsfondens websted og publikationer på alle EU-sprog. Globaliseringsfondens aktiviteter spiller en vigtig rolle, og formålet med støtten fra denne fond er at stille individuel engangsstøtte til rådighed for arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af globaliseringen eller den globale finansielle og økonomiske krise, med det formål at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

  Erminia Mazzoni (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støttede den pågældende betænkning, da jeg er overbevist om, at det er vigtigt, at procedurerne i forbindelse med Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen bliver mere dynamiske.

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning af 20. maj 2010 skal der anvendes 1 110 000 EUR til finansiering af kontrol- og overvågningsaktiviteter, men primært til finansiering af informationstiltag og teknisk og administrativ bistand i forbindelse med medlemsstaternes og arbejdsmarkedsparternes anvendelse af midlerne. Det er af afgørende betydning at give klare oplysninger, hvis procedurefristerne skal reduceres, og det er ligeledes afgørende at udstyre EU med instrumenter, der kan bringe EU tættere på borgerne, hvis der skal være åbenhed og klarhed. Anvendelsesområdet for Globaliseringsfonden blev desuden udvidet pr. 1. maj 2009, så det kom til at omfatte støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den finansielle og økonomiske krise, hvilket gør fonden endnu mere relevant og nødvendig.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område med solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er oprettet på denne baggrund. Denne støtte er afgørende for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for udflytning af virksomheder som følge af globaliseringen. Et stigende antal virksomheder flytter for at drage fordel af lavere lønomkostninger i en række lande, især Kina og Indien, ofte til skade for lande, der respekterer arbejdstagernes rettigheder. Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der er ofre for udflytning af virksomheder, og den spiller en grundlæggende rolle med hensyn til at lette disse arbejdstageres fremtidige adgang til ny beskæftigelse. Det er derfor også nødvendigt at vurdere denne støttemekanismes effektivitet. Kommissionen har derfor anmodet om anvendelse af Globaliseringsfonden til dækning af sine administrative omkostninger i forbindelse med det forberedende arbejde med henblik på midtvejsevalueringen af Globaliseringsfondens funktionsmåde. Det vil omfatte undersøgelser af anvendelsen af Globaliseringsfonden og genindslusningen af arbejdstagere på arbejdsmarkedet, etablering af netværk mellem kompetente aktører i medlemsstaterne på dette område og udveksling af bedste praksis samt ajourføring og udvikling af webstedet.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) har til formål at yde hurtig bistand til arbejdstagere, som er ramt af konsekvenserne af strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene.

Den 24. april 2010 vedtog Kommissionen et nyt forslag til afgørelse om anvendelse af Globaliseringsfonden. Forslaget vedrører frigivelsen af 1 110 000 EUR fra fonden til finansiering af Globaliseringsfondens hovedaktiviteter, dvs. overvågning og undersøgelser af sagsbehandlingen, oprettelse af en videnbase, udveksling af oplysninger og erfaringer mellem medlemsstater og EU-eksperter fra Globaliseringsfonden, afholdelse af seminarer og videreudvikling af Globaliseringsfondens websted og publikationer på alle EU-sprog.

Anvendelsen af fonden kan efter min mening kun hilses velkommen, da den tilskynder medlemsstaterne til at gøre brug af de muligheder, der ligger i Globaliseringsfonden, navnlig til fordel for arbejdstagere. Jeg mener, at det er meget nyttigt at oprette en videnbase, da den vil være et bindeled mellem medlemsstaterne og således tilskynde dem til at samarbejde og lade sig inspirere af lande, der har større erfaring på området. Endelig mener jeg, at det er opmuntrende, at medlemsstaterne bistås af en ekspertgruppe i denne proces, og jeg håber, at der vil ske en yderligere udvikling på dette område med henblik på et fremtidigt EGF-projekt.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Betænkningen vedrører anvendelse af 1 110 000 EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til finansiering af teknisk bistand på Kommissionens initiativ. Ifølge Kommissionens forslag skal dette beløb bruges til at dække udgifterne til følgende aktiviteter: aktiviteter med henblik på en midtvejsevaluering af Globaliseringsfonden (artikel 17) – overvågning og undersøgelser af sagsbehandlingen, oprettelse af en videnbase, udveksling af oplysninger og erfaringer mellem medlemsstaternes og Kommissionens eksperter og revisorer, etablering af netværk, tilrettelæggelse af møder for Globaliseringsfondens ekspertgruppe af kontaktpersoner, afholdelse af seminarer om anvendelsen af Globaliseringsfonden såvel som informationstiltag (artikel 9) og videreudvikling af Globaliseringsfondens websted og publikationer på alle EU-sprog. Betænkningen blev vedtaget i Budgetudvalget uden forhandling. De Grønne støttede betænkningen.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Mange mennesker er blevet arbejdsløse eller underbeskæftigede som følge af det nylige finansielle jordskælv. Det er godt, at EU er baseret på princippet om solidaritet. Siden oprettelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i 2006 er der blevet indgivet næsten 30 ansøgninger til et samlet beløb på 154 mio. EUR, og der er blevet ydet støtte til 33 000 arbejdstagere i hele Europa. En lang række forskellige sektorer er blevet omfattet af denne bistand, herunder computerindustrien, mobiltelefonindustrien og automobilindustrien.

De baltiske lande blev meget hårdt ramt af den finansielle krise. Mellem oktober 2008 og juli 2009 mistede over 1 600 arbejdstagere i litauiske byggefirmaer deres arbejde. Halvdelen fandt ikke et nyt job eller gik på pension og skulle således have bistand. De fleste omkostninger dækkes af Globaliseringsfonden, og de resterende omkostninger dækkes af den litauiske beskæftigelsesfond. Jeg vil gerne takke Globaliseringsfonden, der har ydet bistand på et meget velovervejet og socialt ansvarligt grundlag. Jeg vil gerne fremhæve et konkret eksempel. Frem til maj 2009 mistede 651 arbejdstagere ansat i den litauiske virksomhed AB Snaigė (producent af køleudstyr) og hos to af virksomhedens leverandører deres arbejde over en periode på fem måneder. Det havde en direkte indvirkning på arbejdstagerne og deres familier samt på byen Alytus, hvor Snaigė er beliggende. På denne baggrund blev en stor del af EGF-midlerne øremærket til arbejdstagerne. De tildelte midler vil give arbejdstagerne mulighed for at finde arbejde og studere og videreuddanne sig.

Betænkninger: Barbara Matera (A7-0180/2010, A7-0181/2010, A7-0179/2010)

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Globaliseringsfonden blev oprettet for at hjælpe arbejdstagere, der er blevet ramt af globaliseringen. Kommissionen har vedtaget en række forslag om anvendelse af fonden for at hjælpe Irland og Spanien. Jeg vil gerne understrege, at reelle sager, hvor disse midler er nødvendige, generelt er af ekstremt hastende karakter, og procedurerne for anvendelse af fonden bør således være så effektive og hurtige som muligt. Jeg er på denne baggrund enig i ordførerens konklusioner og har derfor stemt for betænkningen.

Betænkninger: Barbara Matera (A7-0180/2010, A7-0181/2010, A7-0179/2010, A7-0178/2010)

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er af afgørende betydning for genindslusningen af arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af den globale økonomiske og finansielle krise.

EU-institutionerne har ydet et væsentligt bidrag til den økonomiske genopretning i de lande, der er hårdest ramt.

Jeg opfordrer på ny medlemsstaterne til at samarbejde om en hurtig og fleksibel anvendelse af Globaliseringsfonden på grundlag af forenklede procedurer, der sikrer en hurtig indsats over for de arbejdstagere, der er blevet hårdest ramt af den nuværende økonomiske nedtur.

Betænkning: Michail Tremopoulos (A7-0139/2010)

  Sonia Alfano (ALDE), skriftlig. – (IT) Ifølge en undersøgelse offentliggjort af regionen Sicilien i slutningen af 2009 mener 75 % af borgerne, at EU-midlerne ikke har nogen positiv indvirkning overhovedet eller kun meget ringe indvirkning. I betragtning af at 51 % af de midler, der var øremærket til Sicilien i programmeringsperioden 2000-2006, i henhold til Revisionsretten ikke blev udnyttet, og at der blev konstateret uregelmæssigheder i forbindelse med anvendelsen af en stor del af midlerne, er det let at forstå den stort set manglende tillid i befolkningen.

Jeg støtter derfor fuldt ud min kollegas betænkning. Tilliden til institutionerne kan kun genskabes gennem fuld åbenhed med henblik på at sikre, at offentligheden får kendskab til den effektive anvendelse af offentlige midler. Alle borgere skal have adgang til oplysninger om, hvem der har fået tildelt midler, og frem for alt til hvilket formål, og de skal også have mulighed for at følge alle faserne fra programmering til gennemførelsen af tiltag.

At give europæiske borgere mulighed for at overvåge EU-midler er ikke kun et grundlæggende udtryk for den demokratiske proces, men modvirker også enhver form for omdirigering af disse offentlige midler. Jeg vil gerne minde om, at åbenhed ikke udelukkende handler om offentliggørelse af dokumenter. Det er kun det første skridt. Oplysningerne skal være let tilgængelige og forståelige. I modsat fald vil offentliggørelsen blot være en teknisk øvelse, der ikke sikrer nogen form for demokratisk kontrol.

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, hvori der slås til lyd for en samordnet og direkte tilgang til tværregional udveksling af bedste praksis med henblik på at give de aktører, der er involveret i gennemførelsen af samhørighedspolitikken, mulighed for at trække på hinandens erfaring. Jeg mener, at det er af afgørende betydning, at de aktører, der er involveret i gennemførelsen af samhørighedspolitikken, har fokus på projektstyring, hvis vi skal forbedre og lette forvaltningen. Medlemsstaterne bør decentralisere gennemførelsen af samhørighedspolitikken for at sikre en velfungerende forvaltning på flere niveauer i overensstemmelse med principperne om partnerskab og subsidiaritet. Jeg glæder mig over udarbejdelsen af en forenklet revisionsvejledning, navnlig vedrørende støtteberettigelse, finansieringsteknik og finansiel rapportering.

Jeg vil gerne understrege, at potentielle støttemodtagere støder på en række hindringer i forbindelse med anvendelsen af strukturfondene, herunder store bureaukratiske byrder, for mange komplekse regler, manglende gennemsigtighed i beslutningstagningsprocessen og samfinansieringsreglerne og forsinkede betalinger. Hvis disse hindringer skal overvindes, skal der fastlægges langsigtede kriterier for projekter, der samfinansieres gennem strukturfondene, og der skal udvikles særlige foranstaltninger og nye kvalitative indikatorer for regioner med særlige geografiske karakteristika som f.eks. regionerne i den yderste periferi.

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter hr. Winklers holdning, og jeg stemte for en revision af Fællesskabets innovationspolitik. Jeg er navnlig enig i ønsket om at udvikle en strategi med et bredt sigte, der ikke kun omfatter teknologiske innovationer, men også administrative, organisatoriske og sociale innovationer. Jeg mener i denne forbindelse, at det er meget vigtigt at inddrage den finansielle verden og små og mellemstore virksomheder i fastlæggelsen af foranstaltninger til fremme af innovation og at have fokus på politiske og økonomiske mål på regionalt plan.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg brød mig overhovedet ikke om den oprindelige version af Michail Tremopoulos' initiativbetænkning. Jeg indgav derfor 10 ændringsforslag med henblik på at dreje betænkningen i en anden retning. Det lykkedes bl.a. således mig og mine kolleger i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) at genindsætte fransk og tysk som arbejdssprog på linje med engelsk, at begrænse oplysningskravene til oplysninger af reel nytteværdi og fortsat gå ud fra, at EU-midlerne er blevet korrekt anvendt. Anvendelsen af midlerne skal ganske rigtigt være mere gennemsigtig, men det bør ikke være en undskyldning for at gøre procedurerne for tildeling af EU-midler alt for langsommelige. Takket være vores indgreb vil de europæiske borgere få adgang til yderligere oplysninger om anvendelsen af EU-midler, men det vil ikke øge bureaukratiet. Jeg stemte derfor for den ændrede version af denne betænkning.

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for initiativbetænkningen udarbejdet af min græske kollega Michail Tremopoulos om åbenhed i regionalpolitikken og finansieringen heraf. Jeg glæder mig over det europæiske åbenhedsinitiativ (ETI) vedtaget af Kommissionen med det formål at forbedre gennemsigtigheden, åbenheden og ansvarligheden i EU’s forvaltning. Jeg er enig i, at der er behov for retsregler og gennemførelsesbestemmelser, der sikrer, at procedurerne er gennemskuelige, giver bedre adgang til strukturfondene for potentielle støttemodtagere og mindsker deltagernes administrative byrder. Forvaltningsmyndighederne i medlemsstaterne skal åbent fremlægge alle faser af projekter, der er finansieret med midler fra strukturfondene. Jeg er sikker på, at medlemmerne af Europa-Parlamentet vil blive underrettet om og inddraget i gennemførelsen af projekter i deres valgkredse.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning. En effektiv anvendelse af struktur- og samhørighedsfondene er en forudsætning for økonomisk vækst og jobskabelse. Det europæiske åbenhedsinitiativ skal gennemføres fuldt ud for at sikre gennemsigtighed i anvendelsen af midler. Der er i øjeblikket ikke tilstrækkelige oplysninger om Kommissionens afgørelser om at yde støtte til større projekter. Medlemsstaterne informerer også offentligheden om modtagerne af EU-støtte på forskellige niveauer. Jeg mener, at der skal være åbenhed på alle niveauer, da det er i overensstemmelse med forenklingen af procedurerne for tildeling af støttemidler fra strukturfondene og giver mulighed for offentlig deltagelse i en debat om, hvordan offentlige midler anvendes, hvilket er afgørende for en effektiv anvendelse af EU-midlerne.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Den økonomiske og finansielle krise har i dag ramt alle sektorer på vilkårlig vis, og landbrugssektoren er ingen undtagelse, og den har behov for kraftig økonomisk støtte og åbenhed.

Tremopoulos-betænkningen følger op på Kommissionens meddelelse om det europæiske åbenhedsinitiativ, og der stilles forslag, der har til formål at fremme adgangen til oplysninger om støttemodtagere såvel som åbenhed under delt forvaltning og i partnerskaber. Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at flere oplysninger og frem for alt enklere oplysninger kan bringe EU's komplekse samhørighedspolitik tættere på erhvervslivet.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Det europæiske åbenhedsinitiativ blev lanceret i 2005, hvor det blev vedtaget af Kommissionen. Blot et år senere blev der offentliggjort en grønbog med det formål at forbedre gennemsigtigheden, åbenheden og ansvarligheden i EU’s forvaltning. Ræsonnementet bag vedtagelsen af disse dokumenter var de europæiske borgeres grundlæggende ret til at vide, hvem der modtager EU-midler. De yder alle i større eller mindre grad et finansielt bidrag til disse projekter.

Det er almindelig praksis blandt internationale finansielle institutioner at offentliggøre oplysninger på internettet om større projekter, før beslutningen om deres finansiering træffes. Kommissionen udgør en undtagelse indtil videre, selv om der ikke er nogen god grund til, at Fællesskabets udøvende instans anvender ringere åbenhedsstandarder. I lyset heraf er Parlamentets opfordring til Kommissionen om at offentliggøre onlineoplysninger i god tid for at sikre direkte adgang til dokumentationen om EU-midler helt i overensstemmelse med den åbenhedspolitik, der er blevet vedtaget på EU-plan. Det er vigtigt, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved projekter, der godkendes af Kommissionen, og at offentligheden informeres om disse projekter helt fra de første faser, hvor støtteansøgningen indgives.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Åbenhed omkring tildelingen af strukturfondsmidler, navnlig gennem efterfølgende offentliggørelse af oplysninger om modtagerne af midler, titlerne på operationerne og støttebeløbet med offentlige midler til hver operation, er et centralt aspekt i drøftelsen af anvendelsen af offentlige EU-midler.

Der hersker navnlig usikkerhed omkring definitionen af "støttemodtagere" og omkring, hvilket støttebeløb med offentlige midler udbetalt til en støttemodtager (forpligtede beløb eller reelt udbetalte beløb), der skal offentliggøres.

Jeg glæder mig over henstillingerne i denne betænkning, der bidrager til at øge den gensidige tillid mellem alle aktører, hvilket vil resultere i en bedre udnyttelse af EU-midlerne.

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Borgerne og forskellige organer har adgang til en lang række EU-midler. Mange klager over, at procedurerne for tildeling af disse midler er komplicerede og alt for bureaukratiske. Der bør være klarere oplysninger om procedurerne for tildeling af disse midler og større åbenhed omkring anvendelsen af midlerne. Jeg er enig i ordførerens konklusioner og stemte således for denne betænkning.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for de foreslåede foranstaltninger i denne betænkning, da jeg mener, at åbenhed er en afgørende forudsætning for opfyldelsen af alle overordnede politiske mål, herunder navnlig på samhørighedsområdet.

På grund af forskellene i præsentationen og i betingelserne for adgang til oplysningerne, der skyldes de åbenlyse forskelle mellem medlemsstaternes og forvaltningsmyndighedernes fortolkning af minimumskravene i det europæiske åbenhedsinitiativ, er det ikke muligt at foretage en fuldstændig sammenligning på EU-plan. Jeg glæder mig derfor meget over indførelsen af klarere bestemmelser om offentliggørelse af oplysninger om støttemodtagere under delt forvaltning. Mindskelse af bureaukratiet, forenkling af procedurerne for tildeling af støttemidler og øget kontrol med den økonomiske forvaltning er positive skridt.

Jeg mener også, at forslaget om, at medlemsstaterne skal sikre tosprogede versioner af offentliggjorte oplysninger om procedurerne for tildeling af støttemidler, er en god idé.

Endelig mener jeg, at Kommissionen bør foregå med et godt eksempel og anvende en praksis, der fremmer åbenhed, navnlig i forbindelse med tildeling af EU-støtte til større projekter. Ingen forstår, hvorfor Kommissionens åbenhedsstandarder fortsat er ringere end f.eks. Investeringsbankens eller Verdensbankens på dette område.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om åbenhed i regionalpolitikken og finansieringen heraf for at sikre større kontrol med anvendelsen af offentlige midler. Ud over de nuværende minimumskrav er det tvingende nødvendigt at sikre, at de fortegnelser over modtagere af støttemidler fra strukturfondene, der offentliggøres på Kommissionens websted, indeholder yderligere oplysninger for at fremme gennemsigtigheden, f.eks. oplysninger om beliggenhed, korte beskrivelser af godkendte projekter, støtteformer og en beskrivelse af projektdeltagere.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Regionalpolitikken og Samhørighedsfonden er af grundlæggende betydning for princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne. Det er afgørende, at midlerne på dette område anvendes effektivt og målrettet, og at de bidrager til udviklingen af de områder, der får tildelt disse midler. Medlemsstaterne har et stort ansvar for at sikre gennemsigtighed i anvendelsen af disse midler, og anvendelsen af sanktioner i tilfælde af dårlig forvaltning vil mindske forskellene i EU.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af Europas størrelse og regionale mangfoldighed og betydningen af EU-institutionernes troværdighed stemte jeg for, da jeg mener, at udveksling af oplysninger til offentligheden og standardiseringsprocedurer er afgørende for at sikre den nødvendige åbenhed i gennemførelsen og finansieringen af regionalpolitikker med henblik på at sikre økonomisk og social samhørighed og et mere retfærdigt Europa. Jeg vil også gerne understrege, at det ikke bør medføre mere bureaukrati at sikre overholdelsen af fælles regler og offentliggøre oplysninger om offentlige investeringer. Jeg mener rent faktisk, at det er vigtigt at reducere bureaukratiet for at øge de europæiske politikkers åbenhed og effektivitet.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Åbenhed i regionalpolitikken og finansieringen heraf er særlig følsomme spørgsmål, der har stor interesse for det område, jeg repræsenterer.

I henhold til rammerne for samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013 falder regionen Veneto og de øvrige regioner i det nordlige og centrale Italien under mål 2 "Regional konkurrenceevne og beskæftigelse", der har fået tildelt 16 % af de tilgængelige midler. De fleste midler (83 %) er blevet tildelt til regioner med udviklingsefterslæb, herunder regionerne i Syditalien.

Jeg er enig med ordføreren i, at Kommissionens europæiske åbenhedsinitiativ (ETI) skal understøttes af fælles referenceparametre for at sikre samme åbenhed. Vi kan forebygge spild og uigennemskuelige procedurer ved at definere den form for dokumentation, der skal være adgang til, sikre adgang til denne dokumentation, navnlig i forbindelse med "større projekter", og fastlægge et fælles præskriptivt format. Indførelsen af klare og mere detaljerede fælles regler, der vel at mærke ikke svækker den administrative effektivitet, vil belønne de dydige regioner og straffe de regioner, der ikke definerer deres krav og projekter tilstrækkelig nøjagtigt.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Tremopoulos-betænkningen tager udgangspunkt i idéen om, at åbenhed er en forudsætning for opfyldelsen af samhørighedspolitikkens mål, og jeg støtter fuldt ud opfordringerne til at sikre større åbenhed i regionalpolitikken. Medlemsstaterne opfordres ligeledes til at involvere regionale og lokale myndigheder fuldt ud i gennemførelsespolitikker, og jeg er sikker på, at den skotske regering vil involvere alle Skotlands regioner fuldt ud i disse spørgsmål, når Skotland er blevet uafhængig.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Offentliggørelsen af oplysninger om modtagerne af EU-støttemidler er en hjørnesten i det europæiske åbenhedsinitiativ (ETI). Jeg mener, at kravet i finansforordningen om, at medlemsstaterne skal oplyse, hvordan EU-midler under delt forvaltning anvendes, især ved hjælp af efterfølgende offentliggørelse af oplysninger om støttemodtagerne, er tilstrækkeligt. Kommissionen begrænser sin rolle til at foreslå en fælles vejledende standard for offentliggørelse af oplysninger og til via Generaldirektorat for Regionalpolitiks websted at give borgerne i EU links til medlemsstaternes internetadresser, hvor de ønskede oplysninger om modtagere af støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden offentliggøres. Når de ovennævnte fondes aktiviteter finder sted under "delt forvaltning", henhører disse links og deres indhold under medlemsstaternes eneansvar og er baseret på oplysninger fra forvaltningsmyndighederne. På grund af forskellene i præsentationen og i betingelserne for adgang til oplysningerne er det ikke muligt at foretage en fuldstændig sammenligning på EU-plan. Jeg støttede derfor Europa-Parlamentets opfordring til at gøre medlemsstaternes databaser fuldt ud søgbare og kompatible, således at det er nemmere at få et overblik over de tilgængelige oplysninger på EU-niveau og sikre, at de indsamlede data præsenteres og forvaltes på en struktureret, sammenlignelig måde for at sikre, at de bliver fuldt anvendelige. Gennemførelsen af disse forslag vil styrke det europæiske åbenhedsinitiativ.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg værdsætter Kommissionens og Parlamentets indsats for at sikre åbenhed i regionalpolitikken og finansieringen heraf. Denne sektor tegner sig for hovedparten af udgifterne på EU's budget, og skatteyderne har således krav på at vide, hvordan deres penge anvendes, og de bør have ubegrænset adgang til denne viden.

Jeg håber også, at disse foranstaltninger vil resultere i nye regler og offentliggørelse af yderligere oplysninger på baggrund af erfaringsudveksling, således at gennemførelsesprocedurerne bliver enklere og mere gennemsigtige.

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Med henblik på at bringe EU's institutioner og agenturer tættere på de borgere, som de betjener, og at sætte fokus på deres bidrag til social og økonomisk samhørighed og bæredygtig udvikling i Europa, er en af EU's grundlæggende udfordringer at øge åbenheden i EU.

Jeg stemte for denne betænkning, da jeg støtter Kommissionens bestræbelser på at fremme en fælles, underbygget standard for offentliggørelse af oplysninger om modtagerne af fællesskabsmidler. Det vil give os mulighed for at udjævne forskellene mellem medlemsstaterne, hvad angår offentliggørelse af disse oplysninger. Det vil give os mulighed for at få et fuldstændigt overblik over indberettede data på europæisk plan, og vi vil samtidig fremstå mere troværdige og ansvarlige i de europæiske borgeres øjne.

  Iosif Matula (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at der navnlig er behov for åbenhed i regionalpolitikken med henblik på at øge potentielle støttemodtageres adgang til databasen inden for rammerne af det europæiske åbenhedsinitiativ (ETI). Jeg mener, at det er afgørende at involvere de lokale og regionale myndigheder i bestræbelserne på at sikre åbenhed i regionalpolitikken, da de skal varetage en dobbeltrolle på dette område. På den ene side vil de drage fordel af det europæiske åbenhedsinitiativ ved at fremme størst mulig adgang til denne database over støttemodtagere og således få adgang til konkrete eksempler på bedste praksis inden for regional finansiering. De lokale og regionale myndigheder vil samtidig spille en afgørende rolle med hensyn til at fremme denne database på bedst mulige måde, således at oplysningerne er så let tilgængelige som muligt for borgerne.

Der skal også indføres systemer til måling af adgangen til ETI-databasen for at give os det klarest mulige billede af, i hvilket omfang der er adgang til oplysningerne i denne database. Hvis det konstateres, at en database kun anvendes i begrænset omfang, skal de relevante forvaltningsmyndigheder søge mere effektive metoder til fremme af anvendelsen af databasen.

  Erminia Mazzoni (PPE), skriftlig. – (IT) Sporbarheden af støttemodtagere, tildelte midler og projekter er et afgørende aspekt i instrumenterne om anvendelse af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden med henblik på at sikre åbenhed omkring udgifter. Et gennemsigtigt system optimerer investeringerne og reducerer udgifterne. I lyset af dette aspekts betydning bør vi iværksætte yderligere sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af kommunikations- og offentliggørelsesforpligtelserne, fremme et mere tidssvarende og funktionelt netværkssystem mellem forvaltningsmyndighederne, definere et fælles grundlag for standardisering af de enkelte medlemsstaternes praksis og skabe forbindelse mellem offentliggørelse, overvågning og revision. Disse tiltag bør indarbejdes i pakken af foranstaltninger til bekæmpelse af krisen. Parlamentet stillede et lignende forslag i forbindelse med afstemningen om Kommissionens årsrapport om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelse af svig, idet kravet om gennemsigtige procedurer forebygger misbrug.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Gennemsigtighed i anvendelsen af fællesskabsmidler og offentliggørelse af oplysninger om modtagerne af EU-støttemidler er et centralt aspekt i det europæiske åbenhedsinitiativ (ETI). Denne offentliggørelse gør det muligt at vurdere anvendelsen af offentlige midler, hvilket er afgørende for et velfungerende demokrati og en forsvarlig forvaltning af stadig færre midler. I denne krisetid har vi imidlertid brug for andre mekanismer, der sikrer større åbenhed, navnlig forhåndsoplysninger om Kommissionens afgørelser om at yde støtte til større projekter. Det er derfor meget vigtigt at videreudvikle alle eksisterende mekanismer, der øger åbenheden om alle modtagere af EU-midler. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Miroslav Mikolášik (PPE), skriftlig. – (SK) Offentliggørelsen af oplysninger om projekter, der finansieres med EU-midler, giver helt klart borgerne i medlemsstaterne mulighed for at deltage i debatten om en bedre udnyttelse af offentlige midler.

En forudsætning for større åbenhed er efter min opfattelse indførelse af klare regler om offentliggørelse af oplysninger, der imidlertid ikke må medføre en alt for stor administrativ byrde for potentielle støttemodtagere, der i forvejen kæmper med de komplicerede administrative krav.

Det ville være meget glædeligt, hvis offentliggørelsen af onlineoplysninger om større projekter var rettidig, gav direkte adgang til projektdokumentation, herunder navnlig vurderinger af virkningerne på miljøet, som de berørte parter ofte tager let på eller endog omgår. Civilsamfundet ville i så fald have mulighed for at give udtryk for deres holdning på Kommissionens websted og således bidrage til den demokratiske kontrol og øge projekternes kvalitet.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Det europæiske åbenhedsinitiativ blev lanceret for en række år siden, men der er ikke sket store fremskridt. Offentliggørelsen af modtagerne af landbrugsstøtte har f.eks. afsløret, at disse midler ofte tildeles store virksomheder, kongehuse o.l. Hvis EU mener det alvorligt med åbenhed, skal denne åbenhed også gennemføres konsekvent i beslutningsprocessen. Som altid er åbenhedsdirektivet i det store og hele blot tomme ord, og jeg undlod derfor at deltage i afstemningen.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Det er vigtigt at indsamle oplysninger om den konkrete anvendelse af offentlige støttemidler og om de konkrete støttemodtagere, og det bør vi også gøre. Det må imidlertid ikke bevirke, at Kommissionen får så vidtrækkende beføjelser, at medlemsstaterne f.eks. ikke længere selv kan vælge deres egne projekter og partnere. Jeg har derfor undladt at deltage i afstemningen.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Finansiel gennemsigtighed i offentlige institutioner er grundlaget for et moderne demokrati. Borgerne skal have adgang til oplysninger om, hvordan hver eneste euro bruges – da hver eneste euro kommer fra skatteyderne. Det er tydeligt, at vi nu ser de første virkninger af det europæiske åbenhedsinitiativ, der blev vedtaget af Kommissionen i 2005. Det glæder mig. Der er imidlertid langt igen. Jeg er ked af, at Kommissionens åbenhedsstandarder i forbindelse med gennemførelsen af regionalpolitikken er ringere end i andre institutioner, herunder navnlig Den Europæiske Investeringsbank. Der er ingen grund til, at det fortsat skal være sådan. Jeg er enig med ordføreren, der udtrykker tilfredshed med de fremskridt, der er sket med hensyn til den samfundsmæssige kontrol med fordelingen af midler til opfyldelse af regionalpolitiske mål. Jeg glæder mig også meget over, at der i beslutningen lægges vægt på inddragelsen af civilsamfundsorganisationer i samhørighedspolitikkens programmeringssystem. Jeg er sikker på, at de foranstaltninger, der foreslås i beslutningen, vil bidrage til at øge programmernes effektivitet og EU-samhørighedspolitikkens legitimitet. Jeg besluttede derfor at støtte beslutningen.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Tremopoulos-betænkningen om foranstaltninger til fremme af den europæiske regionalpolitiks effektivitet og åbenhed. Hvis vi ønsker at sikre bedre adgang til strukturfondene for potentielle modtagere af støttemidler fra strukturfondene, er det efter min opfattelse nødvendigt at lempe de administrative krav i forbindelse med støtteansøgningerne og gøre procedurerne for tildeling af EU-midler mere gennemskuelige. Hvis retsreglerne og gennemførelsesbestemmelserne præciseres og forenkles, vil denne EU-finansiering blive mere effektiv. Jeg mener også, at det er afgørende, at borgerne får adgang til flere oplysninger om gennemførelsen af EU-projekter, navnlig projekter finansieret med strukturfondsmidler. Jeg er derfor enig i, at Kommissionen skal give borgerne adgang til flere oplysninger om både gennemførte og igangværende større projekter finansieret med disse midler.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg vil gerne ønske min græske kollega fra De Grønne, Michail Tremopoulos, tillykke med vedtagelsen i dag af hans betænkning om åbenhed i regionalpolitikken og finansieringen heraf. Afstemningsresultatet, 629 stemmer for og kun 6 stemmer imod, viser, at han har udarbejdet en fremragende betænkning.

  Marie-Thérèse Sanchez-Schmid (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg støttede og stemte for Tremopoulos-betænkningen, hvori Kommissionen og de nationale forvaltningsmyndigheder opfordres til at sikre større åbenhed i tildelingen og anvendelsen strukturfondsmidler. Det er vigtigt, at vi råder over sammenlignelige oplysninger om forvaltningen af midlerne i hele EU, således at de projektansvarlige og borgerne kan få kendskab til EU's finansieringsprioriteter, hvilke aktører, der allerede har fået tildelt midler, hvordan midlerne er blevet anvendt, og procedurerne og fristerne for de forskellige projekter. Formålet er at give potentielle støttemodtagere større kendskab til disse midler og overvåge deres anvendelse mere effektivt. Det er imidlertid vigtigt, at det ikke kammer over, således er der stilles for store krav om åbenhed, og forvaltningsmyndighederne og de projektansvarlige overbebyrdes med irrelevante og ineffektive oplysningskrav, der virker imod hensigten. Derfor stillede jeg sammen med mine kolleger fra UMP i Regionaludviklingsudvalget en række ændringsforslag til den oprindelige tekst for at sikre, at målet om åbenhed ikke blev nået på bekostning af samhørighedspolitikkens mål om forenkling, da der netop bør være fokus på disse to vigtige spekter – forenkling og synlighed – i samhørighedspolitikken.

  Nicole Sinclaire (NI), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod denne betænkning, ikke fordi jeg er imod åbenhed, så langt fra. Jeg er et af de få britiske medlemmer, der har reviderede regnskaber, og går således ind for større åbenhed. Denne afstemning er imidlertid typisk for EU, der foregiver at gå ind for åbenhed og samtidig indfører mere bureaukrati på skatteydernes bekostning. Mine vælgere fortjener bedre.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Det understreges i denne betænkning, at åbenhed bør indføres som et ledende princip på tværs af alle sektorer i programmerings- og beslutningstagningsprocesserne på samhørighedsområdet, og der stilles en række tekniske og administrative forslag, der har vist sin nytte som redskab til fremme af regionalpolitikkens effektivitet. Ud over en større udbredelse af oplysninger om støttemodtagere, mindre bureaukrati og hurtigere procedurer er formålet med dokumentet, som jeg støttede, at sikre åbenhed i partnerskabet mellem regionerne, medlemsstaterne og EU.

I lyset heraf understreges det i et ændringsforslag, som jeg har været med til at stille, at der skal stilles mere målrettede og regelmæssige og rettidige oplysninger til rådighed for partnerorganisationer, især gennem mere teknisk bistand og kursusarrangementer. Det er uden tvivl nyttigt for partnerne i de mest fjerntliggende regioner i EU, herunder regionerne i den yderste periferi.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Jeg vil gerne understrege, at åbenhed er et meget vigtigt aspekt for et land som mit, Litauen. EU-midler fra strukturfondene og Samhørighedsfonden har været med til at forme Litauens økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling, og sådan vil det også være i nogen tid fremover. Det er derfor vigtigt, at borgerne får adgang til oplysninger og mulighed for at få indflydelse på tildelingen af disse midler. Hvis dette skal ske, skal samfundet inddrages. Samfundet kan inddrages på forskellig måde i beslutningsprocessen – i tildelingen og anvendelsen af EU-midler. En større inddragelse af samfundet vil mindske korruptionen og sikre en mere effektiv anvendelse af midlerne, hvilket navnlig er vigtigt i et land som Litauen. Det er også vigtigt, at der offentliggøres oplysninger om modtagerne af EU-midler. Det vil fremme debatten om anvendelsen af offentlige midler i de enkelte lande, hvilket er et af de grundlæggende principper i en velfungerende demokratisk stat. Jeg vil også gerne understrege nødvendigheden af at involvere regionale og lokale myndigheder og frem for alt almindelige borgere. I betænkningen henvises der kort til en omfattende internetplatform, der vil gøre det nemmere at gennemgå og få et bedre overblik og eksisterende fonde. Det er et godt udgangspunkt, men der skal gøres mere for at involvere borgere fra forskellige samfundslag – rige og fattige, borgere fra store byer og små landsbyer. Civilsamfundet og ikkestatslige organisationer kan også medvirke til at fremme programmernes effektivitet og øge ansvarliggørelsen.

  Kerstin Westphal (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg vil gerne på vegne af S&D-Gruppen give udtryk for vores generelle støtte til denne betænkning. Det er vigtigt, at Europa-Parlamentet arbejder for større åbenhed i regionalpolitikken, men vi er imod de såkaldte "naming and shaming"-procedurer, der henvises til i betænkningens punkt 16. Vi er helt sikkert enige i, at kommunikations- og oplysningskravene skal strammes op, men målet om større åbenhed – som vi også støtter – bør ikke nås med de forkerte midler. Vi er bange for, at anvendelsen af "naming and shaming"-procedurerne vil resultere i en heksejagt. Kommissionen bør ikke ophøjes til en moralsk autoritet, der opnår gruppedisciplin ved at pege fingre af de skyldige, gøre dem til skamme og kritisere dem. Vi er også imod en sådan tilgang, da den kunne komplicere situationen og afholde medlemsstaterne fra at opfylde kravene. På trods af denne bekymring støtter vi som nævnt ovenfor de generelle forslag i betænkningen, der efter vores opfattelse er meget nyttig.

Betænkning: Seán Kelly (A7-0190/2010)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Det europæiske projekt blev udtænkt af Europas grundlæggere for at sikre fred i Europa. Selv om der stadig er spændinger i Nordirland, skal Europa i dag fortsat yde finansiel bistand for at fremme forsoningen mellem de to befolkningsgrupper, der har været i konflikt i meget lang tid. EU bør derfor sikre, at der fortsat ydes støtte til særlige projekter, der styrker forbindelserne, således at der kan skabes varig fred. Da EU-Domstolen af retlige grunde for nylig annullerede forordning (EF) nr. 1968/2006, der var retsgrundlag for disse finansielle bidrag, er medlemmerne af Europa-Parlamentet nødsaget til at godkende en ny forordning baseret på det rette retsgrundlag. Jeg stemte derfor for denne nye forordning.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg stemte for denne betænkning om en forlængelse af EU’s finansielle bidrag til Den Internationale Fond for Irland. EU har indbetalt 15 mio. EUR til fonden i perioden 2007-2010. EU-finansieringen, der udgør 57 % af den samlede finansiering, er af afgørende betydning for fondens effektivitet.

Fonden har en positiv indvirkning i både Irland og Nordirland, og den har fremmet og understøttet mange grænseoverskridende initiativer, siden den blev oprettet i 1986. Fonden har støttet fred og forsoning, den har fremmet kontakten og øget inddragelsen, og den har bidraget til de økonomiske og sociale fremskridt. Fonden har haft en klar og betydelig indvirkning i de pågældende samfund, og den har ydet et stort bidrag til bestræbelserne på at skabe varig fred, navnlig gennem aktiviteter koordineret med aktiviteterne under Peaceprogrammet i Nordirland og i grænseområderne.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Den Internationale Fond for Irland er et godt eksempel på tværnationalt og internationalt samarbejde. Fonden, der forvaltes af et uafhængigt internationalt organ, er finansieret af EU, USA, Canada, New Zealand og Australien. Både i Nordirland og Irland fremmer projekterne kontakt, dialog og forsoning mellem nationalister og unionister. Denne internationale støtte vil imidlertid ophøre ved udgangen af 2010. Vi bør derfor overveje, hvorledes fondens prioriterede aktiviteter kan finansieres efter denne dato, navnlig aktiviteter til fremme af de økonomiske og sociale fremskridt og fredsdialogen.

De projekter, der finansieres af Den Internationale Fond for Irland, supplerer allerede indsatsen inden for EU's Peaceprogram. Det vil være nyttigt at finde ud af, hvad der skal ske med disse projekter, i forbindelse med EU's kommende budgetplanlægning. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge, hvorledes strukturfondene eventuelt kan spille den samme rolle som Den Internationale Fond for Irland, navnlig som led i opfyldelsen af målet om europæisk territorialt samarbejde.

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) På baggrund af den ustabile situation i Irland gennem mange år blev der oprettet en fond benævnt IFI med henblik på at sikre økonomisk og finansiel stabilitet i området. I betænkningen er der fokus på de fremtidige planer for fonden, og der fastlægges en række centrale mål, der skal tages fat på. Jeg er enig i ordførerens konklusion og stemte således for denne betænkning.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – EN Jeg stemte for Kelly-betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansielle bidrag fra Den Europæiske Union til Den Internationale Fond for Irland. Vi bør støtte sådanne tværregionale projekter til fremme af samarbejde og forsoning, navnlig med henblik på at øge de økonomiske og sociale fremskridt. IFI har haft en nøglerolle i forsoningen mellem de forskellige befolkningsgrupper, og i denne forbindelse bør EU's centrale rolle anerkendes. Vi kan tage ved lære af de vellykkede resultater af IFI-initiativerne, der kan bruges andre steder i EU, hvor der er marginaliserede samfundsgrupper og spændinger.

Jeg vil i denne forbindelse gerne fremhæve anvendelsen af EU-midler til støtte for IFI-projektet "Fodbold for fred". Vi bør værdsætte et initiativ, der fremmer forsoning og gensidig forståelse mellem unge gennem sport. Man bør ikke undervurdere sport som et redskab til at styrke den enkelte og bekæmpe social udstødelse.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Fredsprocessen i Nordirland er et eksempel på en succes, der med rette er blevet støttet og fortsat bør støttes af EU-institutionerne. Som det er tilfældet med europæisk integration, kan stabiliteten i postkonfliktsituationer som denne fremmes ved at etablere en de facto-solidaritet, der tilskynder til og styrker de grænseoverskridende forbindelserne og forbindelserne mellem forskellige samfundsgrupper. Jeg håber, at andre dele af EU, der er plaget af separatistisk terrorisme, kan drage erfaringer af den irske proces, således at de kan udrydde vold og opbygge et samfund, hvor alle føler, at de hører til, med respekt for loven, traditioner og menneskerettigheder.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for en forlængelse af bidraget til Den Internationale Fond for Irland, da jeg mener, at det er vigtigt at understrege, at EU's indsats for fred mellem folk og samfundsgrupper er af afgørende betydning for den økonomiske og sociale udvikling og for borgernes værdighed og livskvalitet. Irland er et konkret eksempel herpå. EU bør fortsat spille en vigtig rolle i bestræbelserne på at opretholde fred og udrydde regionale, etniske og kulturelle spændinger og således skabe grundlag for sociale og økonomiske fremskridt.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Siden oprettelsen i 1986 har Den Internationale Fond for Irland bidraget til at fremme økonomiske og sociale fremskridt og kontakt, dialog og forsoning mellem nationalister og unionister i hele Irland. EU skal fortsat støtte fredsprocessen i Irland gennem bidrag til Den Internationale Fond for Irland, som vi har gjort siden 1989. En forhøjelse af bidraget vil styrke solidariteten mellem medlemsstaterne og deres borgere, Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

Indstilling ved andenbehandling: Marian-Jean Marinescu (A7-0162/2010)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Dette var en afstemning ved andenbehandling om forordningen om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport. Jeg stemte for det kompromis, som Parlamentet og Rådet var nået til enighed om. Dette kompromis bør rent faktisk skabe grundlag for en bedre forvaltning af tildelingen af adgangskapacitet og en bedre styring af de store europæiske godstogskorridorer. Når forordningen er blevet vedtaget, bør den øge effektiviteten af store jernbanegodsstrømme i europæiske korridorer og således bidrage til at mindske forureningen fra transport. Af alle disse grunde stemte jeg for den tekst, som Europa-Parlamentet og Rådet har forhandlet om med henblik på at nå til enighed ved andenbehandlingen.

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for indstillingen ved andenbehandling udarbejdet af min rumænske ven, Marian-Jean Marinescu, om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport. Jeg stemte for ændringsforslagene vedrørende opbygning af internationale jernbanekorridorer for et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport. Jeg støttede også forslaget om en one-stop-shop. dvs. den af godstogskorridorens ledelsesudvalg etablerede fælles instans, som giver ansøgere mulighed for på ét og samme sted og på én gang at anmode om tildeling af kanaler på en strækning, der løber over mindst én grænse.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støttede denne forordning om opbygning af et europæisk jernbanenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport. Det er forhåbningen, at gennemførelsen af forordningen vil skabe merværdi i hele EU, da Europa vil være forbundet via et fælles banenet. Dette vil sikre en effektiv transport af passagerer og gods mellem europæiske regioner. Der er også blevet fastsat frister for gennemførelsen af jernbanekorridorerne i forordningen. Der er blevet fastsat en længere frist på fem år for etableringen af europæiske jernbanespor, hvilket er til fordel for Litauen. I dag, hvor Litauen mærker de smertelige konsekvenser af den økonomiske krise, er denne afgørelse særlig fordelagtig, da Litauen i lighed med andre lande, der er hårdt ramt af krisen, har begrænsede økonomiske muligheder for at investere i projekter til udvikling af jernbanestrukturen i den nærmeste fremtid.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Der ligger et enormt potentiale i godssektoren på EU-plan i dag, hvor den er i støt vækst. I lyset heraf forekommer det paradoksalt, at stadig færre virksomheder går ind i jernbanetransport. Jernbanetransport udgør blot 10 % af godstransportmarkedet i EU. Godstogstrafikken er rent faktisk blevet halveret i forhold til for 20 år siden. Kommissionen anerkendte i 2001, at jernbanegodstransport spiller en nøglerolle.

Hvidbogen om den europæiske transportpolitik dækkede perioden frem til 2010. Banegodsmarkedet må nu tage den udfordring op, som det er at forbedre kvaliteten af sin service som følge af manglende tilpasning, som stiller markedet ringere i konkurrencen med andre transportformer inden for godstransport. Det er umuligt at forklare nedgangen i jernbanegodstransport, selv om der er blevet gennemført tre jernbanepakker. De er ikke blevet tilstrækkelig harmoniseret med national lovgivning, og jernbanesystemerne er ikke sammenkoblet over grænserne. I lyset heraf er formålet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning at gøre jernbanegodstransport mere effektiv ved at fremme harmonisering mellem medlemsstaterne og infrastrukturforvalterne.

  Bairbre de Brún (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Jeg støttede bestræbelserne på at gøre jernbanegodstransport mere effektiv på grund af denne transportforms miljøfordele sammenlignet med vejgodstransport. Jeg vil imidlertid gerne gøre det klart, at jeg er imod den nuværende liberalisering af jernbaner i EU, der er årsag til fragmenteringen, manglen på investeringer og godstogstrafikkens ineffektivitet i dag. Kompromiset indgået med Rådet har til formål at forbedre situationen, og jeg stemte derfor for. Det er imidlertid baseret på den liberalisering, som jeg er stærk modstander af. Denne afstemning vedrører imidlertid ikke deregulering, der allerede er forankret i traktaten.

  Cornelis de Jong (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Jeg støtter alle bestræbelser på at gøre jernbanegodstransport mere effektiv på grund af denne transportforms miljøfordele sammenlignet med vejgodstransport.

Jeg vil imidlertid gerne gøre det klart, at jeg er imod den igangværende liberalisering af jernbaner i EU, der er årsag til jernbanegodstransportens fragmentering og ineffektivitet i dag og manglen på investeringer på dette område.

Kompromiset indgået med Rådet har til formål at forbedre situationen. Jeg stemte derfor for, selv om det er baseret på den liberalisering, som jeg er stærk modstander af. Denne afstemning vedrører imidlertid ikke deregulering, der allerede er forankret i traktaten.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) I forslaget til forordning defineres korridorer for jernbanegodstransport, med andre ord strækninger, der krydser flere medlemsstater, hvor forvaltningen af infrastruktur og togdrift koordineres af forvaltere. Forordningen vil skabe reel europæisk merværdi, da den vil øge gennemsigtigheden i tildelingen og forvaltningen af slottider og fremme tværnational samordning på alle niveauer, herunder omkring. tilgængelig kapacitet, investeringer, infrastrukturarbejder, operationel forvaltning. Etableringen af en one-stop-shop for de enkelte korridorer betyder også, at virksomhederne kun har ét kontaktsted. Det er et symbol på forvaltning af jernbanekorridorer i et europæisk perspektiv. Denne forordning er således et kraftigt signal om en egentlig europæisk transport- og infrastrukturpolitik. Det er et afgørende skridt hen imod en hurtigere og mere pålidelig jernbanegodstransport og således et troværdigt og miljøvenligt alternativ til vejgodstransport over store afstande. En virkelig europæisk tilgang var især påkrævet, da jernbanegodsmarkedet navnlig er relevant på dette plan.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, der har til formål at bidrage til opbygningen af et mere konkurrencedygtigt jernbanegodsnet. På grund af udviklingen i transportsektoren gennem de seneste årtier og den tiltagende åbning af de nationale jernbanemarkeder (der har skabt alvorlige problemer på grund af manglende harmonisering), er det nødvendigt at gennemføre disse foranstaltninger, der vil bidrage til at skabe et effektivt distributionsnet mellem EU-medlemsstaterne.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Gennem de seneste årtier har jernbanegodstransportens markedsandel været støt faldende, og i 2005 udgjorde den blot 10 % af godstransporten. Kommissionen har støttet tanken om at imødegå denne udfordring mere effektivt. I december 2008 forelagde den et forslag til forordning om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport.

I april 2009 vedtog Europa-Parlamentet sin førstebehandling af dette forslag og støttede Kommissionens forslag. Rådet indgik også en politisk aftale om forordninger, om end med en række ændringer. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved betydningen af jernbanegodstransport og behovet for europæisk samordning på dette område, og jeg støtter etableringen af såkaldte godstogskorridorer, men i lyset af den nuværende økonomiske og finansielle situation i EU-medlemsstaterne kan vi ikke garantere, at medlemsstaterne kan afgive tilsagn om eller foretage de meget store investeringer, det nødvendigvis kræver at indføre et integreret godstransportsystem. Uden at underminere denne forordnings mål, bør vi, hvis den godkendes, derfor imidlertid ikke glemme, at den nuværende stramme økonomiske politik naturligvis vil påvirke alle planer.

  Carlo Fidanza (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg glædede mig over godkendelsen i plenarforsamlingen af indstillingen ved andenbehandling om forordningen om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport.

I betænkningen stilles forslag om gennemførelsen af ni godstogskorridorer mellem EU-medlemsstaterne og etablering af en one-stop-shop for de enkelte korridorer med henblik på at sikre, at alle offentlige og private jernbanevirksomheder får de nødvendige oplysninger om tildeling af kapacitet i de enkelte korridorer. Ordføreren understreger betydningen af interoperabilitet inden for fragt, herunder forbindelser med søhavne og sejlbare indre vandveje.

Denne forordning er helt sikkert et stort skridt hen imod samordning af europæisk banetrafik, i øjeblikket kun for gods, og underbygger liberaliseringen af jernbanemarkedet, hvilket er en absolut prioritet i denne sektor.

Jeg beklager, at visse medlemmer af Europa-Parlamentet forsøgte at sabotere det prioriterede korridorprojekt Stockholm-Napoli ved at indgive et ændringsforslag om udelukkelse af Brenner fra strækningen. Dette uansvarlige forsøg blev forpurret takket være de italienske parlamentsmedlemmers skarpsindighed. Jeg støttede derfor uden tøven indstillingen ved andenbehandling.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte med begejstring for denne tekst. Den er et stort fremskridt for godstransport i Europa, der nu vil blive mere konkurrencedygtig og billigere. Europa bevæger sig hen imod øget sammenkobling mellem europæiske banenet, godstogskorridorer og sø- og flodhavne. Dette er et vigtigt skridt hen imod en bæredygtig udvikling i jernbanetransportsektoren i Europa, der således langt om længe vil kunne tilbyde et reelt alternativ til luft- og vejtransport. Fremover vil internationale korridorer, der forbinder medlemsstaterne, blive forvaltet af myndigheder på tværs af grænserne, der skal samordne infrastrukturforvaltningen og slottildelingen. Der vil desuden blive etableret en one-stop-shop for de enkelte korridorer, hvilket jeg aktivt har slået til lyd for. Denne nyskabelse giver Europa mulighed for at komme videre og er udtryk for EU's vilje til at sikre et bedre samarbejde og større integration i transportsektoren. Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne indstilling, der styrker grundlaget for det store europæiske banegodsnet, som jeg har efterlyst i mange år.

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Stemmeforklaring vedrørende Marinescu (A7-0162/2010). Jeg støttede bestræbelserne på at gøre jernbanegodstransport mere effektiv på grund af denne transportforms miljøfordele sammenlignet med vejgodstransport. Jeg vil imidlertid gerne gøre det klart, at jeg er imod den igangværende liberalisering af jernbaner i EU, der er årsag til fragmenteringen, manglen på investeringer og godstogstrafikkens ineffektivitet i dag. Kompromiset indgået med Rådet har til formål at forbedre situationen, og jeg stemte derfor for, selv om det er baseret på den liberalisering, som jeg er stærk modstander af. Denne afstemning vedrører imidlertid ikke deregulering, der allerede er forankret i traktaten.

  Thomas Mann (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg har netop stemt imod ændringsforslaget i Marinescu-betænkningen om oprettelse af et centralt koordineringsorgan, en one-stop-shop der skal forvalte godstrafikken. 162 af mine kolleger har gjort det samme på baggrund af et andragende, som jeg har været involveret i. Vi går ind for kvalitet og konkurrencedygtighed inden for jernbanegodstransport. Vi ønsker fleksible og effektive løsninger, og vi mener også, at jernbanetransport skal fremmes af miljømæssige årsager. Den lokale personbefordring og personbefordring over lange afstande må imidlertid ikke på nogen måde blive berørt. Det angives ikke klart i den meget komplekse tekst i betænkningen. Europa-Parlamentet stemte desværre for Kommissionens og flertallet i Rådets forslag om, at tildelingen af kanaler fremover skal forvaltes af et nyt centralt koordineringsorgan. Det vil medføre en opsplitning af bemyndigelse, hvilket vil få en alvorlig indvirkning på tidsplanlægningen. I Tyskland, der er et traditionelt transitland, udnyttes banenettets kapacitet allerede næsten fuldt ud. Alle tre planlagte korridorer går igennem vigtige befolkningscentre. I delstaten Hessen ligger byerne Fulda og Frankfurt, der ligger på strækningen fra Stockholm til Palermo. Europa-Parlamentets gode omdømme som et organ, der går i front med hensyn til beskyttelse af forbrugerne i Europa, er blevet skadet i dag. Medlemsstaterne vil ikke længere have myndighed til at træffe beslutninger om deres egne banenet, og alle borgere i Europa vil blive berørt af de togforsinkelser, som dette vil medføre.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne betænkning bekræfter billedet af et Europa, der står i kontrast til det Europa baseret på solidaritet og samarbejde, som mere end nogensinde er påkrævet i dag. Vores arealer bør udvikles ud fra hensynet til den europæiske befolknings almene interesse, og ikke på grundlag af private virksomheders individuelle interesser. Privatiseringen af transportpolitikken sker i eurokratiets interesse på bekostning af mine medborgere. Jeg stemte derfor imod denne skadelige tekst.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport er af afgørende betydning, hvis EU skal nå målene i EU's strategi for vækst og beskæftigelse. I lyset heraf vil etableringen af jernbanekorridorer, der sikrer hurtige og effektive forbindelser mellem national banenet, skabe grundlag for forbedringer af vilkårene for anvendelse af infrastrukturen. Det er meget vigtigt, at vi godkender nærværende forordning med henblik på at gøre jernbanegodstransport mere konkurrencedygtig end i dag. Dette vil ikke kun indebære økonomiske fordele, men også miljøfordele, da banetransport er miljøvenlig. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Jeg stemte imod kompromisforslaget til forordning om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport. Forordningen vil fratage de nationale infrastrukturmyndigheder på jernbaneområdet, der har arbejdet meget effektivt til dato, herunder på internationalt plan, en række beføjelser. De foreslåede foranstaltninger vil også medføre yderligere bureaukrati, hvilket ikke kan være vores mål. Dette yderligere bureaukrati vil reducere effektiviteten. Kapaciteten vil ikke blive udnyttet fuldt ud. Det vil efter min opfattelse få en negativ indvirkning på banedriften i hele Europa.

Hvis EU virkelig ønsker at fremme jernbanegodstransport, bør der fastsættes prioriteter for gennemførelsen af de transeuropæiske transportnet. Hvis den sydlige korridor f.eks. blev udvidet fuldstændigt via den såkaldte Koralm-tunnel, ville der ske et skift til banenettet af hidtil ukendt omfang. Vi bør fremme jernbanegodstransport og ikke yderligere centralisering.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg besluttede at stemme for indstillingen ved andenbehandling, da der er blevet indgået en aftale på en række uformelle trepartsmøder med det spanske formandskab. Det er efter min opfattelse vigtigt at holde tempoet oppe. Ved førstebehandlingen i april 2009 støttede min gruppe målet om et banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport gennem skabelsen af korridorer gennem EU, jf. Kommissionens forslag fra december 2008. Min støtte til denne aftale bestyrkes også af banenettets betydning i Litauen og de økonomiske perspektiver for mit hjemland. Det er helt afgørende – ikke kun for Litauen, men også for EU som helhed – at vende den negative udvikling i banernes andel af godstransportmarkedet. Jeg er overbevist om, at jernbanegodsmarkedet vil drage fordel af denne aftale. Den vil medvirke til at øge servicekvaliteten og skabe synergier mellem de nationale jernbanesystemer.

  Vilja Savisaar (ALDE), skriftlig. – (ET) Jeg kunne desværre ikke støtte fire ændringsforslag, da Estland og Litauen ikke er omfattet af den i bilag 1, punkt 8, nævnte godstogskorridor. I lyset af jernbanernes fremtid generelt samt Rail Baltica-projektet ville man have forventet, at denne korridor også ville omfatte Tallinn og Riga. De vedtagne ændringsforslag begrænsede desværre Estlands og Letlands muligheder, og vi er således overhovedet ikke kommet tættere på et harmoniseret jernbanesystem, der forbinder alle EU-medlemsstaterne.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Jeg støttede bestræbelserne på at gøre jernbanegodstransport mere effektiv på grund af denne transportforms miljøfordele sammenlignet med vejgodstransport. Jeg vil imidlertid gerne gøre det klart, at jeg er imod den igangværende liberalisering af jernbaner i EU, der er årsag til fragmenteringen, manglen på investeringer og godstogstrafikkens ineffektivitet i dag. Kompromiset indgået med Rådet har til formål at forbedre situationen, og jeg stemte derfor for. Det er imidlertid baseret på den liberalisering, som jeg er stærk modstander af. Denne afstemning vedrører imidlertid ikke deregulering, der allerede er forankret i traktaten.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Selv om jernbanegodstransporten har været faldende i mange år, er det stadig et af de mest sikre og effektive alternativer til vejtransport. Formålet med denne betænkning er at øge jernbanegodstransportens markedsandel ved at etablere korridorer, der løber mellem mindst to medlemsstater, med henblik på hurtig transport af gods.

Jeg har læst betænkningen, og så vidt jeg forstår, vil etableringen af disse korridorer ikke indebære etablering af prioriterede ruter for gods på bekostning af personbefordring, da jeg går ud fra, at der ikke vil være nogen forskelsbehandling mellem de to former for togtrafik. One-stop-shoppen vil have strategisk betydning for koordineringen, da forvaltningen af de ruter, der ansøges om, varetages herigennem. Rådet ønskede at reducere den til en informationsskranke, men jeg er enig med ordføreren i, at den er af afgørende betydning, hvis vi skal sikre den ønskede godsstrøm.

Dette net af korridorer vil sikre en bedre synkronisering af europæiske togtjenester. Det vil skabe forbindelser mellem forskellige transportformer og sætte fornyet skub i investeringer i sektoren. Jeg mener derfor, at betænkningen fortjener min støtte.

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg er helt og holdent modstander af denne betænkning, selv om der ikke er nogen endelig afstemning ved andenbehandlingen. For Deutsche Bahn, der som den eneste aktør er underlagt konkurrencevilkår på et liberaliseret tysk banenet, vil one-stop-ordningen kunne sammenlignes med ekspropriation, og den vil medføre en konkurrencemæssig ulempe, som ikke kan opgøres, da der ikke er nogen adskillelse mellem passager- og godstrafik i Tyskland, og da Tyskland ikke har nogen særskilte højhastighedstognet. Jeg opfordrer på det kraftigste Deutsche Bahn til at undersøge mulighederne for at indbringe sagen for Domstolen.

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg er sikker på, at forslaget om at oprette et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport er berettiget og nødvendigt. Jeg er imidlertid i alvorlig tvivl om fortolkningen af artikel 12, stk. 2 a, om etablering af one-stop-ordninger. Jeg er navnlig forbeholden over for beføjelserne til at træffe beslutning om mulighederne for at anvende særlige jernbanenet. Situationen kompliceres desuden af det forhold, at nogle medlemsstater endnu ikke har dereguleret adgangen til deres jernbanemarked.

I lyset af ovenstående stemte jeg imod anden del af ændringsforslag 83.

Betænkning: David Martin (A7-0043/2009)

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningen om tilpasning af Parlamentets forretningsorden efter Lissabontraktatens ikrafttræden. De ændringer, der er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet, træder i kraft den 1. december 2010. Det var nødvendigt at indføre disse ændringer i forretningsordenen for at tage højde for de 18 nye medlemmer, de øgede lovgivningsbeføjelser og den nye budgetprocedure, hvor Europa-Parlamentet og Rådet stilles lige. De øvrige ændringer vedrører overholdelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og nærhedsprincippet under hensyntagen til de nationale parlamenters øgede indflydelse, Parlamentets ret til at stille forslag om traktatændringer, proceduren for valg af formanden for Kommissionen under hensyntagen til Parlamentets øgede beføjelser på dette område, muligheden for en medlemsstats udtrædelse af Unionen, og endelig, en medlemsstats overtrædelse af grundlæggende principper. Jeg beklager, at den nye forretningsorden ikke er blevet drøftet på et højere retligt myndighedsniveau for at sikre, at den er i overensstemmelse med dokumenter, der hierarkisk set har forrang, navnlig traktaterne og medlemsstaternes forfatninger.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for dette forslag om tilpasning af Parlamentets forretningsorden til Lissabontraktaten. Parlamentets øgede beføjelser skal afspejles i øget ansvar. Lissabontraktaten er afgørende, da EU skal kombinere udvidelse med uddybning. Det er lykkedes med denne traktat på en afbalanceret, troværdig og rimelig måde ved at gøre beslutningsprocessen mere konsekvent, legitim, demokratisk, effektiv og gennemsigtig, skabe klarhed over kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne og bidrage til mere effektive forbindelser mellem og i institutionerne.

Det øgede engagement, der afspejles i denne tilpasning af forretningsordenen til Lissabontraktaten, kan i høj grad tilskrives den indsats, som Det Europæiske Folkepartis Gruppe (PPE) har gjort for at afklare og forenkle beslutningsprocessen i Parlamentet og Parlamentets forbindelser med de nationale parlamenter.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af EU-institutionernes omfattende lovgivning og inddragelsen i lovgivningsarbejdet, det væld af dokumenter, der ofte er involveret, og det forhold, at hierarkiet mellem kilder og lovgivningsmæssige standarder ikke altid er klart, er det afgørende, at Parlamentet reducerer disse risici ved at tilpasse Parlamentets forretningsorden til den nye Lissabontraktat. Det er efter min opfattelse nødvendigt for at sikre klare procedurer og retssikkerhed.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden er Parlamentet nødt til at vise, at det har tilpasset sig de nye arbejdsvilkår og det fælles ansvar for beslutningstagningen. Jeg vil i denne forbindelse gerne fremhæve indvirkningen af Parlamentets øgede beføjelser, den nye sammensætning af den nationale repræsentation og de tættere forbindelser med nationale parlamenter. Jeg er enig i de foreslåede ændringer af forretningsordenen, herunder forenklingen og den klare fastlæggelse af lovgivningsprocedurerne med henblik på at sikre en større lydhørhed over for borgernes, institutionernes og medlemsstaternes behov og samtidig skabe grundlag for en effektiv gennemførelse af EU-politikkerne.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod ændringsforslag 110 om Europa-Parlamentets samarbejde med medlemsstaternes nationale parlamenter, men ikke med regionale og lokale parlamenter, idet der ikke tages hensyn til de forfatningsmæssige realiteter i en række medlemsstater. Selv om Flandern har taget et historisk skridt i denne uge hen imod uafhængighed, er det belgiske føderale parlament f.eks. indtil videre fortsat det "nationale" parlament i forhold til EU. I henhold til den belgiske forfatning har det flamske parlament imidlertid fuld myndighed over visse EU-anliggender. Ændringsforslaget tager heller ikke højde for de politiske realiteter i andre medlemsstater. Det er latterligt, at Parlamentet ikke kan samarbejde fuldt ud med det skotske parlament, f.eks. på fiskeriområdet, hvor Skotland har de største interesser i Det Forenede Kongerige.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Med godkendelsen af Lissabontraktaten har Parlamentet fået nye ansvarsområder, og det er således nødvendigt at tilpasse Parlamentets forretningsorden til de nye bestemmelser. Disse ændringsforslag sikrer, at Parlamentets forretningsorden tilpasses de nye udfordringer, der følger af Lissabontraktaten. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Denne tilpasning af forretningsordenen er til dels påkrævet som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden. I denne sammenhæng er der tale om en ren formel tilpasning. I forbindelse med denne tilpasning forsøger de to store grupper – Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) og Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet – imidlertid at indskrænke rettighederne for medlemmer, som ikke er medlem af en af de store grupper. Det er navnlig forkert og urimeligt, da sådanne forslag vil blive overset i den komplicerede forhandling om de større tilpasninger til Lissabontraktaten. Det foreslås f.eks., at løsgængerne ikke længere selv skal kunne afgøre, hvem der skal repræsentere dem, hvilket de kan i øjeblikket. Det er ikke set før i demokratisk politik, og det er uacceptabelt. I ethvert demokratisk parlament, der er dette navn værdigt, har en politisk gruppe mulighed for at udpege sin egen repræsentant til visse udvalg.

Det foreslås imidlertid her, at Parlamentets formand – der er medlem af en af de to største politiske grupper – indbyder en af løsgængerne til at deltage i møderne i Formandskonferencen. Deres politiske modstandere vil med andre ord få mulighed for at udpege en repræsentant, hvis politik ligger tættest på deres egne. Det er skandaløst. Efter min mening bør løsgængerne ene og alene vælge deres repræsentant på grundlag af en afstemning. Jeg stemte derfor imod ændringsforslaget.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Vi ser stadig flere naturkatastrofer, hvor mennesker mister deres levebrød og alle deres ejendele. Mennesker, hvis hjem er blevet oversvømmet, er særlig hårdt ramt, da alt indbo ofte er blevet beskadiget eller ødelagt. Derudover sker der alvorlig skade på landbrugsjord, og det koster enorme summer at udbedre skaderne. De mennesker, der er blevet ramt, har vanskeligt ved eller kan ganske enkelt ikke betale alle omkostningerne. Jeg har stemt for beslutningen, da det er vigtigt at yde støtte til mennesker, der er blevet ramt af en katastrofe.

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Europa-Parlamentet har vedtaget en beslutning om tilpasning af Parlamentets forretningsorden til Lissabontraktaten. Formålet med en række af de ændringer til forretningsordenen, der er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet, er at tage højde for de 18 nye medlemmer fra 12 medlemsstater, de øgede lovgivningsbeføjelser og indførelsen af en ny budgetprocedure, hvor Europa-Parlamentet og Rådet stilles lige. I ændringerne til forretningsordenen tages der også højde for budgetbestemmelserne, i det omfang Parlamentet skal træffe afgørelser på dette område i samarbejde med Rådet. Ændringerne vedrører navnlig den treårige finansielle ramme, der bliver en lovgivningsmæssig retsakt, som kræver Parlamentets godkendelse, de dokumenter, der skal gøres tilgængelige for medlemmerne, behandlingen af budgetforslaget, budgetsamrådet og den endelige vedtagelse af budgettet.

Der er desuden en række andre efter min opfattelse meget vigtige ændringer vedrørende overholdelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, medlemmernes ret til at stille forslag om traktatændringer, proceduren for valg af formanden for Kommissionen, og frem for alt udeladelsen af særlige bestemmelser vedrørende udnævnelsen af den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Jeg håber, at disse ændringer snart vil blive indarbejdet i traktaten, idet der er tale om en grundlæggelse nyskabelse for hele Unionen.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Martin-betænkningen efter en langvarig forhandlingsperiode, der involverede alle medlemmerne fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (PPE) i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som jeg er medlem af. I betænkningen er der fokus på de nødvendige ændringer af Parlamentets forretningsorden efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Den første afstemning fandt sted på plenarmødet i november, hvor Parlamentet vedtog de nødvendige ændringsforslag, der var direkte forbundet med Lissabontraktatens ikrafttræden. Afstemningen om øvrige ændringsforslag blev udsat for at give længere tid til overvejelse. PPE, som Det Socialdemokratiske Parti (PSD) er medlem af, har underskrevet en række kompromisændringsforslag, navnlig vedrørende spørgetiden med spørgsmål til Kommissionens formand, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formanden for Eurogruppen, gennemførelsen af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, revisionen af traktaterne og delegerede retsakter. Jeg vil imidlertid gerne fremhæve ændringsforslagene vedrørende interparlamentarisk samarbejde, forbindelserne mellem Parlamentet og de nationale parlamenter i lovgivningsfasen og sammensætningen af Parlamentets delegation til COSAC – tre spørgsmål, som jeg har haft særlig fokus på som næstformand for PPE med ansvar for varetagelse af forbindelserne til de nationale parlamenter.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Parlamentet stemte i dag om den nødvendige tilpasning af Parlamentets forretningsorden efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Efter afstemningen på plenarmødet i november blev afstemningen om yderligere ændringsforslag, der ikke er direkte forbundet med traktatens ikrafttræden, udsat til denne samling. Det Europæiske Folkeparties Gruppe, som jeg er medlem af, underskrev 12 ændringsforslag vedrørende en række spørgsmål, herunder spørgetiden med spørgsmål til Kommissionens formand og Unionens højtstående repræsentant, forespørgsler til skriftlig besvarelse til Kommissionen og Rådet, regelmæssigt interparlamentarisk samarbejde, gennemførelsen af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, delegationen til Konferencen for Organer med Ansvar for EF-anliggender, revisionen af traktaterne og delegationen af lovgivningsbeføjelser.

Jeg stemte for en række andre ændringsforslag til dokumentet, og jeg vil i denne forbindelse gerne fremhæve indførelsen af bestemmelser om overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet under behandlingen af et forslag til lovgivningsmæssig retsakt og bestemmelserne om Parlamentets forbindelser med de nationale parlamenter i lovgivningsfasen.

  Rafał Trzaskowski (PPE), skriftlig. – (PL) Denne anden runde af ændringsforslag er afslutningen på den langvarige proces vedrørende tilpasningen af Parlamentets forretningsorden til ændringerne i Lissabontraktaten. Selv om de ændringsforslag, der er blevet stemt om i dag, i mindre grad vedrører de grundlæggende ændringer som følge af traktaten, der har øget Parlamentets inddragelse i beslutningsprocessen, er der tale om en række vigtige yderligere ændringer af forretningsordenen, der giver os mulighed for at udnytte de nye muligheder fuldt ud. Som med alle andre ændringer, og navnlig vigtige ændringer af grundlæggende lovgivning, er det meget afgørende, hvorledes ændringerne gennemføres.

Djævlen ligger i detaljen, og det er derfor meget vigtigt at følge processen hele vejen igennem.

Betænkning: Sidonia Elżbieta Jędrzejewska (A7-0183/2010)

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Et af de vigtigste mål for 2011 vil være at fastholde, fremme og sikre tilstrækkelig finansiering til teknologisk forskning og udvikling i EU under rammeprogrammet og således bidrage til Europa 2020-strategien.

Antallet af anmodninger om finansiering er steget i takt med indførelsen af yderligere kontrolmekanismer med henblik på at sikre, af EU-midlerne anvendes korrekt.

Internt bureaukrati og indførelsen af stadig flere regler og administrative procedurer svækker offentlighedens tillid til procedurerne. Det er navnlig vanskeligt for mindre enheder som f.eks. SMV'er, højteknologiske virksomheder i opstartsfasen, mindre institutter, universiteter og forskningscentre at håndtere disse komplekse regler og procedurer.

Jeg vil gerne opfordre til at lette adgangen til forskningsmidler. Den gensidige tillid mellem alle aktører skal øges. Det vil fremme forskning og innovation og gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere og arbejde.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Kommissionens forslag til budget for 2011 afspejler ikke de udfordringer, som Europa står over for. Forpligtelsesbevillingerne beløber sig til 142 mia. EUR – dvs. 1,15 % af EU's BNI – og Kommissionen foreslår at finansiere nye prioriteter samt programmer, der allerede er omfattet af den finansielle ramme for 2007-2013, gennem overførsel af midler fra eksisterende programmer og fra en budgetmargin, der er blevet reduceret til stort set ingenting. 2020-dagsordenen for vækst og beskæftigelse, der skal være EU's køreplan i de kommende 10 år, og bekæmpelsen af klimaændringer kan reelt ikke gennemføres uden finansielle midler. Det er ikke acceptabelt at finansiere det kommende instrument for samarbejde med industrialiserede lande gennem overførsel af midler fra udviklingsstøtte. Det er ikke realistisk at beskære EU's økonomiske bistand til fredsprocessen i Mellemøsten med en tredjedel. Det er ikke en seriøs tilgang. Vi havde forventet større mod fra Kommissionens side. Europa-Parlamentet afventer fortsat et udkast til midtvejsrevision af de finansielle overslag, som er hårdt tiltrængt i EU. Der skal være fokus på dette i de kommende budgetforhandlinger med Rådet. Mouvement Démocrate-delegationen i Europa-Parlamentet vil kæmpe herfor.

  Göran Färm, Olle Ludvigsson og Marita Ulvskog (S&D), skriftlig. – (SV) De svenske socialdemokrater valgte at stemme for mandatet til forhandlingerne om 2011-budgettet. Vi er i det store og hele enige i prioriteringerne i betænkningen. Vi mener f.eks., at det er vigtigt at investere i ungdommen, forskning og innovation og grøn teknologi. Vi mener også, at det er vigtigt at der allokeres de fornødne økonomiske midler til den nye Europa 2020-strategi for vækst og beskæftigelse, således at den kan gennemføres.

Vi vil imidlertid gerne understrege, at vi ikke mener, at det er nødvendigt at øge den direkte landbrugsstøtte. Vi er desuden imod permanent EU-markedsstøtte til mælke- og mejerisektoren.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Parlamentets rolle i forhandlingerne om EU-budgettet er blevet styrket efter Lissabontraktatens ikrafttræden. I en tid præget af økonomisk, finansiel og social krise er det afgørende, at der afsættes midler til fremme af EU's vækst og konkurrenceevne. Det er i denne forbindelse vigtigt at afsætte flere midler til EU's Solidaritetsfond, forudsat at regeringerne anvender midlerne effektivt med henblik på at afbøde krisens indvirkning i dårligere stillede regioner.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) 2011-budgetproceduren er jo den første af sin art efter Lissabontraktatens ikrafttræden, og den kræver helt sikkert øget samarbejde og koordinering med budgetmyndighedens anden part. Jeg vil gerne påpege, at der er fokus på og gøres en indsats for at sikre tilstrækkelig finansiering af EU's strategiske udviklingsindsats, navnlig på ungdoms- og innovationsområdet og inden for energieffektivitet, bekæmpelse af klimaændringer og fremme af beskæftigelsen og ligestilling mellem kønnene. Jeg mener også, at det er afgørende at sikre holdbare mekanismer, der garanterer landbrugssektorens bæredygtighed. Jeg tænker her specielt på mejerisektoren. I lyset af den nuværende krise og det store pres på de offentlige finanser i medlemsstaterne vil jeg gerne understrege, at det er nødvendigt at sikre budgetbæredygtigheden i EU med henblik på at fortsætte bestræbelserne på at opfylde det centrale mål om økonomisk og social samhørighed. Jeg mener imidlertid, at det er vigtigt, at budgetforslaget for 2011 allerede fra starten afspejler de finansielle følger af flagskibsinitiativerne i EU 2020-strategien. nemlig "Innovation i EU", "Unge på vej", "Et ressourceeffektivt Europa", "Nye kvalifikationer og nye job" og "En industripolitik for en globaliseret verden".

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte imod denne betænkning om forslaget til budget for 2011, da det overhovedet ikke afspejler finansieringsbehovene i EU i dag, hvor oprettelsen af euroområdet har øget de sociale og territoriale uligheder, og der tages ikke behørigt højde for princippet om økonomisk og social samhørighed.

I denne krisetid er der endnu større behov for et nyt EU-budget, der er mindst dobbelt så stort, således at mindst halvdelen af budgettet (beregnet på basis af 2 % af EU's bruttonationalindkomst) anvendes til investeringer i den produktive sektor og til at understøtte medlemsstaternes sociale funktion. Det ville skabe flere job med rettigheder, bekæmpe fattigdom og reducere regionale uligheder med henblik på at fremme økonomisk og social samhørighed.

Det er desuden også afgørende at forhøje EU's samfinansieringssatser i lande med svagere økonomier, navnlig i forbindelse med sociale programmer og produktive investeringer.

Endelig er det nødvendigt at reducere bevillingerne til militæret betragteligt og at ændre de centrale målsætninger i budgettet for at sikre en afbalanceret udvikling og sociale fremskridt.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Budgetforslaget for 2011 er det første af sin art efter Lissabontraktatens ikrafttræden, og det kræver øget samarbejde og koordinering mellem alle berørte parter under forhandlingerne, således at der kan skabes enighed om de samlede udgifter under proceduren. Trepartsmødet, der afholdes i juli, har til formål at bane vejen og på forhånd finde de punkter, hvor der skal skabes større enighed. Der skal navnlig være fokus på de budgetmæssige indvirkninger af den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme, EU 2020-strategien og ungdomsrelaterede programmer.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) 2011-budgettet omfatter en række yderst kritisable punkter. F.eks. forhøjes bevillingerne til Den Europæiske Flygtningefond, der bl.a. andet fremmer genbosættelsen af asylansøgere i EU, mens bevillingerne til Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) reduceres. Den økonomiske bistand til Palæstina nedskæres ligeledes, samtidig med at bevillingerne til EU-kandidatlandene, herunder Tyrkiet, f.eks. øges betragteligt. Jeg har derfor stemt imod betænkningen om budgettet for 2011.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance gik ikke imod ordførerens prioriteringer for trepartsforhandlingerne. Vi indgav en række mere detaljerede ændringsforslag om at dreje strukturfondene, udviklingen af landdistrikter og landbrugspolitikken i en mere miljøvenlig retning, der ikke overraskende alle blev forkastet, men som kan genfremsættes i forbindelse med Parlamentets mere detaljerede førstebehandling af budgettet i september. Medlemmerne af De Grønne fra andre udvalg har medunderskrevet ændringsforslagene på vegne af deres respektive udvalg. På grund af ordførerens strategi om ikke at udvide teksten unødigt, blev de fleste ændringsforslag som sagt forkastet.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er enig i min gruppes holdning til Parlamentets betænkning om Kommissionens budgetforslag for 2011. Vi mener, at det er umuligt at definere de finansielle følger i budgetforslaget af flagskibsinitiativerne i strategien, og at der er behov for flere og bedre oplysninger.

Jeg glæder mig også over, at ungdomsprogrammet er blevet fastlagt som en af prioriteringerne for det kommende år i Kommissionens forslag, men jeg er skuffet over, at bevillingerne kun er blevet øget symbolsk, eftersom forventningerne til disse initiativer var højere. Medlemsstaterne i den yderste periferi og jeg har støttet et ændringsforslag, da vi mener, at det er uacceptabelt, at bevillingerne i 2011-budgettet til særlige programmer for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter er lavere end i 2010, navnlig i en periode, hvor de handelsaftaler, som EU har indgået med Colombia og Peru, vil få alvorlige følger for producenter i sektorerne for bananer, sukker og rom. Vi opfordrer i denne forbindelse ligeledes Kommissionen til hurtigst muligt at gennemføre en analyse af konsekvenserne af denne situation i disse regioner.

  Róża Gräfin von Thun und Hohenstein (PPE), skriftlig. – (PL) I betænkningen om mandatet for trepartsmødet om forslaget til budget for 2011, der blev vedtaget i dag på Europa-Parlamentets plenarmøde, understreges seks prioriteringer for forhandlingerne om 2011-budgettet, herunder ungdomsprogrammer såsom programmerne for livslang læring og aktive unge og Erasmus Mundus. Det understreges i betænkningen i punkt 12 under generelle bemærkninger, at på trods af en meget høj profil og en meget høj udnyttelsesgrad – på mellem 95-100 % i hvert regnskabsår i perioden 2007-2009 – er stigningen i bevillingerne i budgetforslaget til disse programmer utilstrækkelig. Jeg glæder mig over, at der i den vedtagne tekst stilles krav om en forøgelse af disse bevillinger, således at det vil være muligt at gennemføre ungdomsprogrammerne på en måde, der afspejler deres betydning for civilsamfundet i Europa.

På trods af den økonomiske krise, der har tvunget medlemsstaterne til at foretage betydelige besparelser, udvider EU fortsat sine aktiviteter. Det er i denne forbindelse imidlertid nødvendigt at afsætte tilstrækkelige midler til eksisterende programmer. Dette understreges i Jędrzejewska-betænkningen, og jeg mener, at det er rigtigt at fastlægge dette som i prioritering for budgetforhandlingerne.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Mandatet for trepartsmødet er af stor betydning for EU, da det definerer Parlamentets forhandlingsposition. Budgettet for 2011 er kraftig påvirket af krisen og recessionen, og det afspejles f.eks. klart i de meget snævre margener. Der er imidlertid også positive tegn, bl.a. prioriteringen af ungdomsprogrammer. Hvis EU ønsker at finde en bæredygtig løsning på krisen, er det afgørende, at EU investerer i unge, da de er vores fremtid. I lyset af den økonomiske situation i Europa skal vi desuden støtte et mandat for et socialt afbalanceret EU-budget, hvor der også tages højde for konkurrenceevnen.

Betænkning: Werner Langen (A7-0187/2010)

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. – (IT) Som den seneste økonomiske og finansielle krise med al tydelighed har vist, skal vi gennemføre en bedre reguleret og mere gennemsigtig strategi for derivatmarkederne for at forhindre overdreven spekulation. Jeg glæder mig navnlig over ordførerens forslag om, at kontrollen skal centraliseres hos Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), og at omkostningerne ved den kommende markedsinfrastruktur skal bæres af markedsdeltagerne og ikke af skatteyderne. Af alle disse grunde stemte jeg for betænkningen.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Europa-Parlamentet stiller i denne betænkning krav om strengere tilsyn med derivatmarkederne. Jeg støttede betænkningen, fordi det efter min opfattelse er afgørende, at Parlamentet sender et klart budskab til Rådet og Kommissionen, således at der træffes lovgivningsforanstaltninger. Hensigten er at undgå overdreven spekulation gennem indførelse af standardprocedurer og oprettelse af tilsynsorganer og anvendelse af fælles transaktionsregistre.

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for initiativbetænkningen fra min dygtige tyske kollega Werner Langen om derivatmarkeder, der blev udarbejdet som opfølgning på Kommissionens meddelelse om derivatmarkeder. Jeg støtter Kommissionens initiativ, der har til formål at forbedre reguleringen af derivater. Det er afgørende at give den kommende Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) en central rolle i forbindelse med godkendelse af europæiske clearingcentre ved at overlade tilsynet til myndigheden.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at vi er nødt til at øge gennemsigtigheden på derivatmarkedet (handel med fremtidige transaktioner) og sikre en større regulering af dette marked. Derivatinstrumenter kan spille en nyttig rolle i økonomien, idet de kan bruges til at overføre finansielle risici, men på grund af den manglende gennemsigtighed og regulering forværrede de den finansielle krise. Jeg glæder mig over Kommissionens initiativ om bedre regulering af derivater, herunder navnlig over-the-counter-derivater, med henblik på at reducere risicienes konsekvenser for de finansielle markeders stabilitet generelt og om standardisering af derivatkontrakter og anvendelse af central datalagring og organiserede handelssystemer.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) I Langen-betænkningen foreslås en række initiativer, der har til formål at øge derivatmarkedernes gennemsigtighed. I lyset af baggrunden for den finansielle krise i 2008 og den skrøbelighed, som sådanne komplekse produkter har forårsaget på markederne, er det uden tvivl et lovende skridt at sikre større stabilitet og gennemsigtighed. Jeg stemte derfor for Langen-betænkningen.

Vi bør imidlertid understrege et andet aspekt, der er grundlæggende i enhver drøftelse af finansielle anliggender, den økonomiske krise og markedet. Hvis vi ser helt bort fra derivater og indviklet finansieringsteknik, skyldtes krisen i 2008, hvis kraftige følgevirkninger vi stadig er hårdt ramt af, at vi alt for længe havde den fejlopfattelse, at det ikke var nødvendigt at gribe ind i realøkonomien. Jeg glæder mig derfor over enhver nuværende foranstaltning, der øger gennemsigtigheden på de finansielle markeder og af de produkter, der udbydes af bankerne og på aktiemarkederne, men vi må alle huske på, at det er tvingende nødvendigt at tage det økonomiske system, som de globale markeder er baseret på, op til fornyet overvejelse. Vi må derfor styrke realøkonomien, den eneste sikre kilde til velstand og varig stabilitet.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne indledningsvis lykønske min ven og kollega hr. Langen med den betænkning, der blev sat til afstemning i Parlamentet i dag.

Under den finansielle og økonomiske krise har vi kunne iagttage de risici, der er forbundet med en række finansielle instrumenter, der handles skamløst på markederne uden regler og restriktioner. Mange borgere og en lang række lokale myndigheder, herunder i Italien, er blevet ofre for disse meget risikobetonede instrumenter, og de står nu tilbage med alarmerende høje budgetunderskud.

Hvis vi skal undgå sådanne uheldige situationer fremover, bør vi – eller nærmere – skal vi efter min opfattelse regulere derivater korrekt for at sikre et mere stabilt og sikkert marked, der giver operatører og kunder mulighed for at træffe velinformerede beslutninger. EU skal slå til lyd for en radikal ændring af den hidtidige finanspolitik og sende kraftige signaler for at forhindre, at instrumenter som OTC-derivater kan bringe hele det finansielle system i fare fremover.

Endelig støtter jeg de retningslinjer, som hr. Langen har foreslået i den tekst, der blev vedtaget i dag, ikke mindst fordi derivater ikke blot handles af professionelle aktører i sektoren, idet der er opstået et massemarked. En strengere lovgivning vil derfor sikre større gennemsigtighed og således gøre "markedsdeltagerne i stand til at vurdere risiciene korrekt".

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) I forbindelse med opstramningen af reguleringen af derivatmarkederne skal der tages hensyn til den særlige situation, der gør sig gældende for virksomheder, der er nødt til fortsat at afdække deres finansielle og operative risici på gunstige og skræddersyede betingelser med derivater.

Ikkefinansielle virksomheder anvender disse instrumenter til at afdække valuta-, rente- og råvarerisici. Denne afdækning, der ikke er af spekulativ karakter, har bidraget til at skabe stabilitet og vækst inden for beskæftigelse og investeringer.

De foreslåede reguleringstiltag må imidlertid ikke føre til en mærkbar forringelse af virksomhedernes risikoafdækning.

Jeg vil gerne opfordre til, at der fastlægges undtagelser og mindre kapitalkrav for bilaterale derivater, især for SMV'er.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod, for selv om betænkningen indeholder en række positive punkter og forslag om indførelse af minimumsrestriktioner og -regler på derivatmarkederne, tages der ikke grundlæggende fat på problemet. En af de grundlæggende årsager til økonomisk og finansiel ustabilitet er udviklingen og udbredelsen af ikkebankmæssige transaktioner, herunder risikopræmier og andre finansielle derivater.

Pengemarkedernes nylige kollaps og spekulationen mod græske obligationer viste ikke blot, at det finansielle system skal reguleres, men også at en række transaktioner som f.eks. risikopræmier bør forbydes. Det ville efter min opfattelse være forkert og utilstrækkeligt blot at fokusere på reguleringstiltag som dem, der foreslås i betænkningen, som ikke sætter problemet i perspektiv og heller ikke tilvejebringer tilfredsstillende løsninger.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Som den nuværende økonomiske, finansielle og sociale krise har vist, skal derivatmarkederne reguleres effektivt for at sikre større gennemsigtighed i markedsføringen af disse finansielle instrumenter. Der skal føres et mere effektivt tilsyn med disse produkter, således at handelen hermed ikke har skadelige virkninger på markedet. I lyset af de mange forskellige derivater og behovet for at beskytte investorer støtter jeg også en opstramning af oplysningskravene.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over EU-institutionernes bestræbelser på at gøre derivatmarkederne så effektive, sikre og solide som muligt i anerkendelse af deres betydning for en bæredygtig økonomisk udvikling og behovet for at sikre regulering af og tilsyn med procedurer og handel med eller markedsføring af disse finansielle instrumenter. I lyset af derivatmarkedets størrelse og dets indvirkning på den globale økonomi, der er blevet åbenlys under den nuværende økonomiske og finansielle krise – og risikokomponentens eksponentielle risiko på det globale marked – mener jeg, at det er afgørende at sikre gennemsigtighed. Det er ikke blot afgørende for indførelsen af et effektivt tilsyn med markederne, men også for udarbejdelsen af klare, præcise og fuldstændige indberetningsstandarder. Finansielle spekulanters brug af statslige "credit default swaps" har ført til uberettiget høje nationale rentespredningsniveauer. Dette understreger behovet for gennemsigtighed på markedet og øget europæisk regulering af handelen med "credit default swaps", navnlig swaps baseret på statsgæld. Den fremtidige lovgivning vil forhåbentlig ikke kun sikre gennemsigtighed på derivatmarkederne, men også en forsvarlig lovgivning. Jeg vil gerne understrege, at omkostningerne ved den kommende markedsinfrastruktur skal bæres af markedsdeltagerne og ikke af skatteyderne.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I stedet for at foreslå, at der sættes en stopper for derivatmarkedet, har et flertal i Parlamentet blot stillet krav om et forbud mod spekulativ handel med credit default swaps (CDS) baseret på statsgæld. De opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre øvre risikogrænser for derivater, herunder navnlig for CDS'er, og at afstemme dem med internationale partnere. Ifølge det oplyste kan Kommissionen imidlertid først forelægge sit forslag om derivatmarkeder i september, og Parlamentet vil blive inddraget i lovgivningsproceduren på lige fod med Rådet.

Al denne venten er uheldig i lyset af den seneste uholdbare dramatiske stigning i renterne på statsobligationer i en række eurolande som følge af den negative indvirkning, som CDS-transaktioner har haft på hele processen. Vi kan ikke fortsat tillade spekulative værdipapirer baseret på statsgæld.

Det er rigtigt, at Parlamentet har stillet krav om et forbud mod CDS-transaktioner – der er rene spekulationsforretninger, hvor der spekuleres i låntagers misligholdelse – men Parlamentet har samtidig blot stillet krav om, at der som minimum fastlægges længere ihændehaverperioder ved udækkede salg af værdipapirer og derivater. Vi støttede derfor de positive forslag, men vi er imod den uambitiøse tilgang og den meget forsinkede regulering af kapitalmarkederne.

  Astrid Lulling (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Langen-betænkningen om derivatmarkeder, da jeg i lighed med ordføreren er overbevist om, at sektoren bør reguleres, og at der skal værre større gennemsigtighed på derivatmarkederne. Jeg støtter navnlig forslaget om obligatorisk indførelse af medkontrahentens clearingfaciliteter i forbindelse med afvikling af derivattransaktioner mellem markedsaktører. Standardisering af transaktioner og uafhængige clearinginstitutter vil være et meget stort fremskridt.

De derivatmarkeder, der opfylder en vigtig rolle på det globale finansmarked, bør imidlertid ikke omfattes fuldt ud af de reguleringsmekanismer, der indføres om ganske kort tid takket være samarbejdet mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet. Det er vigtigt at sondre – hvilket ordføreren også gør – mellem derivater, der anvendes til afdækning af risici, der er direkte forbundet med virksomhedernes forretning, og andre derivater, der udelukkende anvendes i spekulationsøjemed. Det er kun den sidstnævnte type derivater, der ofte udgør en systemisk risiko, der bør føres behørigt tilsyn med for at undgå en gentagelse af den krise, vi har oplevet for nylig.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Derivatinstrumenter spillede tidligere en vigtig rolle i økonomien ved at overføre risici ved økonomisk aktivitet. Den manglende gennemsigtighed på og regulering af derivatmarkederne havde imidlertid en yderst skadelig indvirkning på den finansielle krise. Et af de instrumenter, der havde størst indvirkning på de europæiske økonomier, og som førte til stigende renter på statsgæld, var CDS'er (credit default swaps). Denne lovgivning forbyder spekulativ handel med dette instrument, da det kan føre til forvridninger på markederne for offentlig gæld. Det er helt afgørende at skelne mellem derivater, der bruges som et risikostyringsinstrument til at afdække en faktisk underliggende risiko, som brugeren er stillet over for, og derivater, der kun bruges i spekulationsøjemed. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg er glad for, at de vigtigste punkter i beslutningen blev fastholdt, nemlig punkt 33, 34, 35 og 36 samt betragtning K, S og X. Derfor stemte jeg for. Hvis blot en af de særskilte afstemninger var blevet forkastet, havde De Grønne stemt imod betænkningen.

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. – (EN) De centrale aspekter i Langen-betænkningen er acceptable. Under drøftelsen i udvalget var der imidlertid stor fokus på de risici, der er forbundet med denne sektor. I lyset af derivathandelens omfang skal sektoren helt klart reguleres, således at der er fokus på gennemsigtighed og harmoniseret tilsyn. Det er imidlertid unødvendigt at øge handelsomkostningerne ved at stille krav om centraliseret clearing af sådanne handler gennem centrale clearinginstitutter. Hr. Langen er heldigvis opmærksom på begrænsningerne ved en sådan tilgang, idet omkostningerne ved clearing gennem sådanne institutter kan være op til ti gange højere. Vi skal også sikre, at de såkaldte skræddersyede derivatinstrumenter, der giver virksomhederne mulighed for at afdække risikoen for fremtidige prisstigninger på råvaremarkederne, fortsat kan anvendes. Vi skal også sikre, at lovgivningen er i overensstemmelse med international lovgivning – navnlig i USA, det største marked.

Betænkning: Maria Badia i Cutchet (A7-0154/2010)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Som led i internettets hastige udvikling er der ved at blive skabt et udbredt netværk af indbyrdes forbundne ting, der kan udveksles på internettet. Der er således ved at blive skabt et "tingenes internet", der omfatter alt fra bøger til biler samt elektriske apparater og fødevarer. Europa-Parlamentets initiativbetænkning er en opfølgning på Kommissionens meddelelse, der indeholder 14 foranstaltninger, der skal træffes for at sikre, at EU går i spidsen for udviklingen af disse nye netværk af indbyrdes forbundne ting. I Parlamentets betænkning er der særlig fokus på respekten for privatlivets fred, de måder, hvorpå tingenes internet kan forbedre EU-borgernes livskvalitet, og tilgængeligheden og rummeligheden af tingenes internet. Da jeg er helt enig i disse prioriteringer, stemte jeg for denne initiativbetænkning.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Udviklingen inden for informations- og kommunikationsteknologi (ikt) har medført en sand videnrevolution gennem de seneste 20 år, frem for alt som følge af borgernes stigende fortrolighed med internettet og World Wide Web.

Vi har nu lagt viden ud på internettet og fjernet indvirkningen af afstande på udvekslingen af oplysninger, og det nyeste forskningsområde inden for denne teknologi er nu muligheden for at kombinere et nyt radiofrekvensidentifikationssystem med produkter, således at forbrugerne kan få oplysninger om produkterne med det samme.

Jeg støtter gennemførelsen af pilotprojekter med henblik på at undersøge de etiske og samfundsmæssige konsekvenser af denne nye it-ressource, der kan blive en ny beskæftigelsessektor i fremtiden, og jeg støttede derfor Badia i Cutchet-betænkningen.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over grundsigtet i Kommissionens meddelelse. Udviklingen af nye applikationer og selve funktionen af tingenes internet og den meget store indvirkning, som denne udvikling vil have på de europæiske borgeres dagligdag og vaner, hænger i høj grad sammen med de europæiske forbrugeres tillid til systemet.

Det er vigtigt at sikre lovgivnings- og reguleringsrammer, der på den ene side beskytter de europæiske forbrugere, og på den anden side fremmer offentlige og private investeringer i tingenes internet.

Tingenes internet er en stor økonomisk mulighed, fordi det gør det muligt at optimere produktionsprocesser og energiforbruget samt skabe nye arbejdspladser og nye tjenesteydelser for et stigende antal europæiske borgere og virksomheder.

Hvis EU ønsker at indtage en førerstilling på dette marked, skal EU indtage en proaktiv holdning på dette område og sætte skub i forskning og pilotprojekter.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Som følge af internettets hurtige og uafbrudte vækst er omkring 1,5 mia. mennesker nu forbundet via computere og mobiludstyr. Det næste skridt er en gradvis udvikling fra at være et netværk af indbyrdes forbundne computere til at være et netværk af indbyrdes forbundne ting – tingenes internet – fra bøger til biler, fra husholdningsapparater til fødevarer. Et køleskab kan f.eks. programmeres til at finde frem til produkter, der har overskredet eller snart vil overskride sidste anvendelsesdato. Disse teknologiske nyskabelser kan medvirke til at imødekomme samfundets og borgernes forskellige forventninger og være en katalysator for vækst og innovation og således styrke økonomien og øge borgernes velfærd.

Dette område skal imidlertid omfattes af særlig og omfattende lovgivning, således at tingenes internet kan opfylde kravene til tillid, accept og sikkerhed. Det er afgørende at sikre fuld respekt for retten til privatlivets fred og beskyttelsen af personoplysninger. Der skal træffes passende databeskyttelsesforanstaltninger, så misbrug og andre risici i forbindelse med personoplysninger undgås. Jeg støttede derfor denne proaktive tilgang, men vi må ikke glemme, at tingenes internet først og fremmest skal være til gavn for borgerne.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning. Udviklingens af tingenes internet er en stor mulighed for vækst og konkurrenceevne og indebærer store samfundsmæssige forandringer, der har en væsentlig indvirkning på borgernes adfærd. Jeg glæder mig derfor over Kommissionens hensigt om i 2010 at offentliggøre en meddelelse om beskyttelse af privatlivets fred og tilliden til informationssamfundet, da det efter min mening er helt afgørende til stadighed at overvåge aspekter relateret til beskyttelse af personoplysninger.

Debatten om de tekniske og retlige aspekter af "retten til den tavse chip" er ligeledes vigtig. I lyset af de grundlæggende forandringer, som tingenes internet vil medføre, er det endvidere afgørende, at vi sikrer en ensartet udvikling af teknologier på regionalt plan for at undgå at øge de nuværende forskelle, og at vi inddrager regeringerne behørigt i denne proces og er opmærksom på regionerne i den yderste periferi.

Endelig er det efter min opfattelse vigtigt at tilføre flere EU-midler til tingenes internet inden for rammerne af forskningsprojekter under det syvende rammeprogram og pilotprojekter under rammeprogrammet for innovation og konkurrenceevne og at fokusere på udvikling af bredbåndsinfrastruktur, udrulning af bredbånd og en yderligere reduktion af dataroamingtakster.

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om tingenes internet, da jeg mente, at vedtagelsen af denne betænkning vil fremme udviklingen af en innovativ teknologi i EU. Denne teknologi vil skabe nye forretningsmuligheder for europæiske virksomheder og bidrage til bekæmpelsen af klimaændringer og forbedre energi- og transportforvaltningen.

I min egenskab af ordfører stillede jeg en række ændringsforslag om større beskyttelse af personoplysninger for at forhindre, at de anvendes til andre formål end tiltænkt af de virksomheder, der har adgang hertil. Betænkningen indeholder således en række vigtige henstillinger om beskyttelse af borgernes grundlæggende rettigheder.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Tingenes internet er en fremtidig teknologi forankret i nutiden. Der er forskellige opfattelser af, om teknologien er til gavn for alle borgere på en harmoniseret, effektiv måde. Det nye system, der introducerer teknologien i hverdagen, skal gennemføres under fuld respekt for forbrugernes ret til privatlivets fred. Kommissionen skal til stadighed høre gruppen vedrørende databeskyttelse og ikke kun, når den skønner det nødvendigt. Der er tale om udstyr og teknologier, der kan transmittere en tings position, egenskaber og identitet. Ud over retten til den tavse chip skal disse mekanismer kun integreres på den enkeltes anmodning og ikke som en produktionsstandard. Kommissionen skal samtidig i forbindelse med udvælgelsen af projekter relateret til tingenes internet tage højde for, hvilket netværk der skal forbinde disse ting. Vi ser i øjeblikket en lang række cyberangreb. Så vidt jeg kan se, kan det indebære en sikkerhedsrisiko og belaste det nuværende netværk betragteligt at koble sig op på tingenes internet via World Wide Web. Udviklingen af et parallelt netværk til at forbinde ting kan være løsningen i den nuværende situation gennem deling af digitaliseringsdividendens frekvenser.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Badia i Cutchet-betænkningen til støtte for skabelsen af et tingenes internet. Jeg mener, at nye informationsteknologier er til stor gavn for samfundet, men det er vigtigt at sikre, at der tages hensyn til potentielle sundheds- og miljømæssige virkninger samt aspekter vedrørende beskyttelsen af privatlivets fred.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Internettet er blevet en del af dagligdagen for millioner af mennesker, og det er i dag et uundværligt kommunikationsmiddel og middel til overførsel af information og viden. Som følge af den eksponentielle stigning i indhold på internettet kan det anvendes til mange formål, og der sker en stadig udvikling på dette område. Det har imidlertid også samtidig givet anledning til en ny form for kriminalitet, hvor de kriminelle udnytter hurtigheden og dematerialiseringen af informationsstrømme og den enorme mængde personoplysninger, som netbrugerne stiller til rådighed.

Jeg er enig i henstillingerne i beslutningen om, at der ikke må indføres begrænsninger i adgangen til internettet af politiske årsager, og at der skal skabes større sikkerhed for børn og unge, der bruger netværket. Jeg er også enig i, at brugen og den daglige forvaltning af netværket bør overlades til den enkelte, men jeg mener ikke, at medlemsstaterne kan undslå sig at gribe aktivt ind gennem regulering, primært med henblik på at forebygge misbrug og krænkelse af borgernes rettigheder.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Nye teknologier har uden tvivl en indvirkning på borgernes sikkerhed og livskvalitet, og der er således både fordele og risici forbundet med brugen af disse teknologier. I denne forbindelse indebærer "tingenes internet" en række nye fordele for borgerne, men der skal også være fokus på mulige risici forbundet med et redskab, der rummer store muligheder. Jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt at fremme forskning og igangsætte pilotprojekter og at udnytte de nye muligheder bedst muligt, navnlig ved at optimere energibesparelser og produktionsprocesser og skabe nye arbejdspladser og udfordringer. Det er imidlertid afgørende, at EU etablerer en fælles referenceramme for at styrke de nuværende regler for tilsyn med systemet, fortrolighed, informationssikkerhed, etisk forvaltning, beskyttelse af privatlivets fred, indsamling og opbevaring af personoplysninger og forbrugeroplysninger. I lyset af den hurtige udvikling af "tingenes internet" skal der etableres et sikkert, gennemsigtigt og multilateralt forvaltningssystem. Jeg bifalder således Kommissionens fokus på borgernes sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred og på forvaltning af "tingenes internet" under hensyntagen til beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Tingenes internet er et projekt, der blev påbegyndt i USA i 1999. Det bliver stadig mere populært og vil i de kommende 10-15 år komme til at revolutionere interaktionen mellem mennesker og ting og mellem selve tingene takket være den stigende anvendelse af RFID-teknologi (radiofrekvensidentifikation).

Der er også stor usikkerhed af både begrebsmæssig og teknisk karakter forbundet med udviklingen af tingenes internet, der kan bringe en lange række nyskabelser og positive aspekter ind i vores dagligdag, som vi bør have fokus på. Teknologien bag dette tiltag, RFID, kaldes en tag, dvs. en elektronisk komponent, der udgøres af en chip og en antenne. Chippen er kun nogle få millimeter lang og kan indeholde, modtage og sende information uden kabelforbindelse. Dette rejser bl.a. en række spørgsmål om ejerskab, forvaltning og beskyttelse af privatlivets fred.

Med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse understreger ordføreren, "at det er vigtigt, at alle grundlæggende rettigheder, og ikke blot privatlivets fred, bliver beskyttet i forbindelse med udviklingen af tingenes internet", hvilket efter vores opfattelse er en positiv holdning. Vi er imidlertid i alvorlig tvivl om forvaltningen af disse data. Der er stadig ingen afklaring på dette område, og vi undlod derfor at deltage i afstemningen.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Da teknologien bliver stadig mere avanceret, er det vigtigt, at EU og andre politiske beslutningstagere følger med i udviklingen. Denne betænkning dækker en række vigtige spørgsmål som f.eks. privatlivets fred og sundhed, og jeg støtter fuldt ud ordførerens opfordring til EU om at være proaktiv på dette område.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Informations- og kommunikationsteknologi (ikt) har spillet en vigtig rolle i forbindelse med fremme af social udvikling og økonomisk vækst, forskning, innovation og kreativitet i europæiske offentlige og private organer. Internettets hurtige udvikling gennem de senere år har skabt nye bekymringer, og EU bør etablere en fælles referenceramme for at styrke de nuværende regler for forvaltning af systemet, herunder navnlig vedrørende fortrolighed, informationssikkerhed, etisk forvaltning, beskyttelse af privatlivets fred, indsamling og opbevaring af personoplysninger og forbrugeroplysninger. I lyset heraf er det afgørende, at myndigheden med ansvar for "tingenes internet" respekterer brugernes sikkerhed, databeskyttelse og ret til privatlivets fred, hvilket er en forudsætning, hvis teknologien skal være til gavn for EU-borgerne. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) 1,5 mia. mennesker er allerede online og bruger internettet. Internettet repræsenterer et stormløb fra en ny type netværksteknologi, der har til formål at etablere en eller anden form for kommunikation mellem mennesker og ting eller mellem ting og ting. Information om produkter skal gemmes, modtages og sendes. Men man må frygte, at ulemperne ved den nye teknologi vil veje tungere end alle fordelene. Det må sikres, at privatsfæren forbliver beskyttet, og at personoplysninger ikke kan misbruges. Men det lader til, at fremtidige netværksbrugere vil blive endnu mere sårbare end de allerede er. Jeg stemte for betænkningen, fordi der tydeligvis er behov for de foranstaltninger til beskyttelse af privatsfæren og af personoplysninger, som forfatteren foreslår.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) I forbindelse med nye teknologiske udviklinger, i dette tilfælde det såkaldte tingenes internet, er det altid vigtigt at tage de etiske spørgsmål op på lige fod med mulige fordele og at beskytte personlige rettigheder. Denne betænkning tager et skridt i denne retning, og derfor har jeg stemt for.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. – (LT) Internettet, som først begyndte at blive brugt i større målestok for to årtier siden, er blevet en uadskillelig del af samfundet på linje med telefonen og radioen. I dag har 1,5 mia. mennesker forbindelse til internettet, og om et par år vil tallet være dobbelt så stort. Inden længe vil den nyeste teknologi gøre det muligt for ikke kun computere at være koblet op på nettet, men også biler eller endda bøger, fødevarer og andre ting. Når en bil er forbundet til nettet, bliver det muligt at give føreren oplysninger om dæktrykket. Programmerede køleskabe vil kunne registrere produkter, der har overskredet holdbarhedsdatoen. Jeg stemte for betænkningen, fordi tingenes internet vil give et skub til økonomien, der ligger under for krisen, og være med til at skabe nye arbejdspladser og nye tjenesteydelser for et voksende antal EU-borgere og -virksomheder. Det vil også gøre det muligt for os at optimere produktionsprocesserne og spare energi, hvilket er meget vigtigt i kampen mod klimaforandringer.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vi Grønne støtter kraftigt denne betænkning fra vores socialdemokratiske kollega Badia i Cutchet. Den vil indebære en vigtig ny anvendelse af internetteknologi. Man forudsiger, at tingenes internet vil blive en del af vores hverdag inden for de næste 10-15 år. Det bruger trådløs identifikation til at modtage og sende data trådløst. Det fungerer ved hjælp af en lillebitte chip, der kan indeholde store mængder information om den ting eller person, den er placeret på. Inden for landbrugssektoren giver trådløs identifikation f.eks. mulighed for bedre og hurtigere sporing af produkter og giver oplysninger om indholdet, bl.a. kemiske egenskaber, glutenniveauer osv. Lignende anvendelser er allerede indført, f.eks. en chip, der kan sende realtidsoplysninger om dæktryk til en bilist. Denne nye teknologi vil revolutionere og udvide samspillet mellem personer og ting og mellem ting og ting. Det nytænkende ligger i forholdet mellem ting og ting. Det eksempel, man hører oftest, er et køleskab, som med den rigtige programmering kan registrere produkter, der nærmer sig eller har overskredet holdbarhedsdatoen.

Betænkning: Francisco Sosa Wagner (A7-0185/2010)

  Alexander Alvaro, Jorgo Chatzimarkakis, Jürgen Creutzmann, Wolf Klinz, Silvana Koch-Mehrin, Britta Reimers og Michael Theurer (ALDE), skriftlig. – (DE) Bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi er afgørende vigtigt. Vi må gøre alt, hvad vi kan for at bekæmpe tilgængeligheden af børnepornografi i kommunikationsnetværk. Permanent og effektiv kontrol med børnemisbrug er både et politisk ansvar og en pligt ifølge retsstatsprincippet. Tysklands Frie Demokratiske Parti i Parlamentet har den holdning, at det er nødvendigt at fjerne denne form for kriminelt indhold hurtigst muligt.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne initiativbetænkning, som har til formål at påvirke det kommende forum om forvaltning af internettet, der skal afholdes i Vilnius fra den 25. til den 29. september. Parlamentet beder forummet om i forbindelse med udførelsen af sit arbejde at forøge udviklingslandenes deltagelse og på den anden side at koordinere sit arbejde med nationale og regionale fora. Det opfordrer også EU til at udvikle en strategi for de grundlæggende aspekter ved forvaltningen af internettet samt om at tilskynde til reform af ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers).

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg ser ingen anden mulighed end at stemme for hr. Sosa Wagners betænkning om behovet for at sikre etisk og sikker forvaltning af internettet.

Det værktøj, der har bygget bro over tid og afstande for kommunikation, byder på enorme potentielle fordele, men er samtidig en daglig risikofaktor for såvel beskyttelse af personoplysninger som for børn. Det er helt afgørende at sikre fri distribution af information og kommunikation, men under vished om, at de svageste personer og mest følsomme data fortsat beskyttes i tilstrækkelig grad. Kun på denne måde kan internettet fortsætte med at være drivkraften for positiv social forandring og respektere den enkeltes værdighed.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Internettet er et ”globalt offentligt gode,” og den forvaltning af og kontrol med det, som en vis regering har udøvet, har tiltrukket sig en hel del kritik.

EU bør udvikle en strategi, der afspejler en fælles holdning til de grundlæggende aspekter ved forvaltningen af internettet, og som kan forsvares med bestemthed på den internationale scene og i de bilaterale forbindelser til USA.

Jeg støtter Kommissionens positive holdning til den nuværende forvaltningsmodel baseret på ledelse i den private sektor.

Jeg vil også gerne opfordre til større engagement fra udviklingslandenes side, især i form af finansiering af deres deltagelse.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Internettet har haft massiv indvirkning på samfundet og det offentlige liv de sidste 20 år. Det er EU et godt eksempel på, for det repræsenterer lidt over 7 % af verdens befolkning, men næsten 19 % af verdens internetbrugere. Forvaltning af internettet har været en topprioritet i den offentlige politik med henblik på at sikre, at offentligheden kan udnytte internettets potentiale fuldt ud, og samtidig at forsøge at finde de bedste løsninger på problemet med upassende eller ulovligt indhold foruden at yde tilstrækkelig beskyttelse til forbrugere og forsøge at løse problemerne med jurisdiktionsmyndighed i en global onlinesfære.

Jeg er helt enig i tanken om, at internettet er et globalt offentligt gode, som altid bør beskytte og respektere offentlighedens interesser. Det er afgørende, at EU udvikler en strategi for de grundlæggende aspekter ved forvaltning af internettet, og jeg støtter det spanske formandskabs initiativ om at udarbejde et ”europæisk charter for internetbrugernes rettigheder.” Det er vigtigt at arbejde hen imod en intern reform af Internet Corporation for Assigned Names and Numbers for at give det en mere repræsentativ struktur under større kontrol af det internationale samfund og gøre det mere ansvarligt og gennemsigtigt.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om forvaltning af internettet, som behandler følsomme spørgsmål såsom beskyttelse og sikring af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, adgang til og brug af internettet og internetkriminalitet. Det spanske formandskabs forslag om at oprette et europæisk charter for internetbrugernes rettigheder og anerkende en femte grundlæggende frihedsrettighed (adgang til internettet) kunne give EU mere effektive instrumenter, der ville gøre det muligt at garantere bedre beskyttelse i forbindelse med sikkerhedsrelaterede spørgsmål på den ene side og udbredt og lige adgang til internettet på den anden.

  Göran Färm, Olle Ludvigsson og Marita Ulvskog (S&D), skriftlig. – (SV) Vi svenske socialdemokrater valgte at undlade at stemme om formuleringen vedrørende blokering af websteder. Vi mener, at disse foranstaltninger kan være berettiget i visse situationer, f.eks. i forbindelse med forbrydelser, der involverer børnepornografi, men tekstens henvisning til at blokere websteder i tilfælde af internetkriminalitet var alt for vidtrækkende til, at vi kunne stemme for.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det er en ubestridelig kendsgerning, at internettet nu spiller en offentlig rolle og har indflydelse på ikke kun folks hverdag, men også på massebevægelser, politiske idéer og kommunikationsstrategier. Det er sandt, at internettet har fået en uerstattelig rolle i offentligheden, og det kan EU’s medlemsstater ikke ignorere. De bør opfordre til bedre adgang til og deltagelse i forvaltningen af internettet uden derved at underminere den private brugs førende rolle og den daglige administration af internettet, da det har vist sig afgørende for internettets vitalitet og vækst. Medlemsstaternes rolle bliver vigtigere, og det samme gælder spørgsmål om internetkriminalitet og beskyttelse af brugernes sikkerhed og privatliv samt offentlighedens adgang til og ytringsfrihed via internettet.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I betragtning af internettets stadig mere fremtrædende stilling i offentlighedens og institutionernes dagligdag og endda i ledelsen af forskellige lande og af dets indvirkning på økonomisk, kulturel, social og menneskelig udvikling er forvaltningen af internettet et yderst vigtigt spørgsmål på den globale scene. Det betyder, at det er yderst vigtigt for EU at sikre forudsætningerne for aktiv indgriben på området og at beskytte almenvellet og dets værdier og principper. I lyset heraf stemte jeg for betænkningen, der understreger vigtigheden af en bredere global og alsidig repræsentation i de organer, der i øjeblikket kontrollerer internetmarkedet, f.eks. Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN) og Internet Assigned Numbers Authority (IANA).

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning opstår ud af den vigtige rolle, som internettet spiller. Internettet er blevet et uundværligt værktøj til fremme af demokratiske initiativer, politisk debat, digitale færdigheder og formidling af viden. Internetadgang både sikrer og er afhængig af udøvelsen af en række grundlæggende rettigheder, herunder respekt for privatlivets fred, databeskyttelse, ytrings- og forsamlingsfrihed, pressefrihed, ikkeforskelsbehandling, uddannelse og kulturel og sproglig mangfoldighed.

Derfor påpeger betænkningen, at institutioner og interessenter på alle planer har et generelt ansvar for at sikre, at alle kan udøve deres ret til at deltage i informationssamfundet.

Den behandler også de trusler, som internetkriminalitet udgør mod samfund, der benytter informations- og kommunikationsteknologi, og bemærker den voksende tilskyndelse til at begå terrorangreb, hadeforbrydelser og børnepornografi. Det udgør en fare for offentligheden, herunder børn, og det anføres i betænkningen, at ”man i forbindelse med fastlæggelsen af en global strategi også bør styrke de offentlige aktørers rolle.” Sluttelig gives der i betænkningen udtryk for bekymring over strukturen i Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN), som langt fra er repræsentativ, og den begrænsede kontrol, som det internationale samfund, herunder EU, kan udøve med ICANN’s arbejde.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Betænkningen anerkender vigtigheden af internettet i forhold til at fremme kulturel mangfoldighed og tilskynde til demokratisk medborgerskab. Men for at kunne fremme demokratiske værdier er det afgørende, at regeringer afholder sig fra at indføre censur, og derfor hilser jeg bestemmelserne i punkt 13 velkommen.

  Iosif Matula (PPE), skriftlig. – (RO) Debatten om forvaltning af internettet er bestemt af særlig vigtighed i en situation, hvor dette kommunikationsmiddel er blevet fuldstændig afgørende i mange lande, både i folks professionelle og personlige liv. Det er netop derfor, at det som minimum er udtryk for en total mangel på fantasi, at vi fuldt ud overlader de strategiske beslutninger om internettet til et privat selskab ovre i USA.

Den betænkning, vi stemte om i dag, er afgørende for at etablere en forvaltningsmodel, der også inddrager slutforbrugerne. Jeg mener, at vi er nødt til at tilskynde til samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet, herunder på lokalt, regionalt og nationalt plan. I lyset af den yderst høje udviklingshastighed i Asien må vi også samtidig inddrage aktører fra det asiatiske marked. Endvidere er det vigtigt for os, at der gøres en betydelig indsats for at finde en balance mellem at beskytte brugernes privatliv og registrere personoplysninger på forskellige websteder, ikke kun på grund af de sociale netværks opdukken, men også på grund af udviklingen af e-handel. En anden yderst vigtig kendsgerning er, at internettet er et fortrinligt middel til at fremme Europas kulturarv og værdier og en drivkraft for innovation, der sætter os i stand til at indsnævre kløften mellem os og andre områder i verden.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg hilser med tilfredshed betænkningens betragtninger, som beskriver internettet som et offentligt gode, der må forvaltes i fælles interesse. Betænkningen fremhæver vigtigheden af internettet for den politiske debat. Det er på grund af disse principper, der omtales på meget passende vis, at jeg stemte for teksten. Hvordan kan vi overhovedet arbejde for respekt for de fælles interesser på den ene side og opfordre til fælles offentlig-privat forvaltning, der ikke er til hinder for fri konkurrence, på den anden? Selv om teksten har den gode egenskab, at den påpeger vigtigheden af den almene interesse, opnår den det modsatte. Euroliberal dogmatisme vil medføre en katastrofe for Europa.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) I dag er internettet et globalt værktøj, så forvaltningen af det bør tage højde for den fælles interesse. Internettet er nu et af de vigtigste midler til at formidle demokratiske værdier i hele verden, og det er et uundværligt værktøj til fremme af alle mulige idéer, politisk debat og udbredelse af viden. Derfor er det afgørende vigtigt, at internettet udvikles på en sådan måde, at alle i EU får mere lige adgang til det. Det er også afgørende, at det er sikkert for alle brugere, især børn, som ikke i samme grad er i stand til at beskytte sig selv mod potentielle farer som følge af brugen af det. Hvis vi skal kunne bevare internettets status som et globalt offentligt gode, må vi undgå en situation, hvor det domineres af en enkelt instans eller en gruppe organisationer. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I forhold til internettet må vi på den ene side opretholde princippet om ytringsfrihed og på den anden bekæmpe internetkriminalitet og dets uvæsen. Men vi må ikke ende med at gemme data i kriminalitets- og terrorbekæmpelsens navn, hvis der ikke er grund til mistanke. Internettet har konkret medført nye problemer såsom databeskyttelse på sociale netværkshjemmesider eller i forbindelse med projekter som Google Street View. Problemerne i forbindelse med de seneste udviklinger på internettet blev knap berørt, og derfor undlod jeg at stemme.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Internettet er et globalt offentligt gode, som bør fungere ud fra kriteriet om offentlig interesse. Der må etableres en særlig forvaltningsinfrastruktur for internettet for at sikre dets sikkerhed, integritet og pålidelighed og reducere risikoen for internetangreb. Der er behov for et åbent globalt samarbejde om forvaltning af internettet, og vi må udarbejde et europæisk charter for internetbrugernes rettigheder og anerkende den femte grundlæggende frihed i EU, nemlig adgang til internettet. Derfor stemte jeg i dag for betænkningen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forvaltning af internettet, der påpeger, at EU bør vedtage en strategi, som omfatter adgang til internettet uden forskelsbehandling og sikrer internettets neutralitet, respekten for privatlivets fred, databeskyttelse, ytringsfrihed og beskyttelse af mindreårige. Der må lægges særlig vægt på den del af befolkningen, der er mest sårbar over for angreb på nettet, og de nødvendige begrænsninger må indføres for i videst muligt omfang at beskytte mindreårige og for at fremme internationalt samarbejde i kampen mod ulovligt og skadeligt internetindhold.

  Fiorello Provera (EFD), skriftlig. – (IT) Internettet er nu blevet et instrument, der er afgørende for udviklingen af det indre marked, som er en hjørnesten i EU’s vækst og udvikling. Desuden har over 60 % af Europas befolkning nu adgang til informationsteknologiens verden. Det virker derfor nødvendigt, at EU går i spidsen for debatten om forvaltning af internettet for derved at sikre, at en tjeneste, der er blevet afgørende for socialt og kommercielt samspil, på behørig vis afspejler EU’s værdier såsom beskyttelse af forbrugere og mindreårige. Derfor støtter jeg indholdet og forslagene i hr. Sosa Wagners betænkning.

  Teresa Riera Madurell (S&D), skriftlig. – (ES) Lad mig starte med at gratulere ordføreren med hans betænkning og dens fortrinlige timing op til det næste møde i Internet Governance Forum (IGF), som for første gang vil finde sted i EU.

EU har deltaget i IGF siden dets etablering, men det gør kun vores delegation endnu mere relevant, at det afholdes i Vilnius. I år er det fem år siden, at IGF blev etableret, og i overensstemmelse med Tunisdagsordenen må det beslutte, om det vil fortsætte. EU’s delegation har allerede i Sharm el Sheikh givet udtryk for sin enighed om, at IGF skal fortsætte i sin nuværende form på grund af den vigtige rolle, det spiller som instrument for åben dialog mellem alle de aktører, der er involveret i forvaltning af internettet.

Det må fortsat være vores standpunkt i de drøftelser, der skal finde sted i Vilnius. Hvad angår de andre spørgsmål såsom udviklingen af Internet Corporation for Assigned Names and Numbers, der utvivlsomt vil indtage en væsentlig position i drøftelserne på det kommende forum, gør hr. Sosa Wagners betænkning det meget klart, hvilke aftalte holdninger vi repræsentanter for de europæiske institutioner samlet vil argumentere for på IGF.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt imod denne betænkning ved den endelige afstemning, fordi den indeholder støtte til regeringsindblanding i forvaltningen af internettet, hvilket ikke ligefrem er De Grønnes holdning.

  Alexandra Thein (ALDE), skriftlig. – (DE) Bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi er afgørende vigtigt. Vi må gøre alt, hvad vi kan for at forhindre, at børnepornografi bliver tilgængeligt via internettet. Permanent og effektiv forebyggelse af børnemisbrug er både et politisk ansvar og et princip ifølge retsstatsprincippet. Medlemmerne af Tysklands Frie Demokratiske Parti i Parlamentet har den holdning, at kriminelt indhold af denne type skal slettes hurtigst muligt.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for hr. Sosa Wagners betænkning, fordi EU bør udvise stærkt lederskab i forhold til alle aspekter af forvaltningen af internettet på den internationale scene. Betænkningen fastholder EU’s betoning af behovet for det globale internets sikkerhed og stabilitet, respekten for menneskerettighederne, ytringsfrihed, privatlivets fred, beskyttelse af persondata og fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen om forvaltning af internettet, men jeg undlod at stemme om det punkt, der opfordrer til, at der lægges vægt på beskyttelse af ejere af intellektuel ejendomsret ved at ligestille dem med forbrugere.

Faktisk skal god forvaltning af internettet sikre adgang for alle til aktiver, ikke mindst kulturelle aktiver, i et digitalt miljø, men det må ikke ske på en måde, der er til skade for ophavsmænds, især forfatteres, rettigheder. Disse rettigheder må ikke behandles, som var de blot intellektuelle ejendomsrettigheder. Forfattere skal kunne vælge den måde, hvorpå de ønsker, at folk skal kunne skaffe sig adgang til deres værker på.

Desuden skal brugeres privatliv og kreativitet også sikres.

Derfor er det afgørende vigtigt at finde en balance mellem brugeres og ophavsmænds rettigheder, så enkeltpersoner kan trives som informerede borgere, forbrugere og ophavsmænd.

Betænkning: Hermann Winkler (A7-0143/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Selv om jeg stemte for denne betænkning, bemærkede jeg de forbehold, der blev taget over for visse regioner, især regionerne i den yderste periferi, med hensyn til adgang til innovation. Vanskeligheder i forbindelse med manglende kritisk masse må tages i betragtning for at tilskynde til bedre udnyttelse af potentialet for områder som forskning og innovation i disse regioner. De unikke egenskaber ved regionerne i den yderste periferi, hvad angår geografi og klima, er særlige fordele i forhold til udviklingen af specifikke aktiviteter inden for biodiversitet, marine ressourcer, klimaforandringer, vedvarende energi, vand, miljøet, naturressourcer, sundhed og nye teknologier.

Især hvad angår naturressourcer og biodiversitet giver regionerne i den yderste periferi europæisk forskning privilegeret adgang til tropiske økosystemer med enestående biodiversitet og landbrug. Det muliggør forskning inden for rammerne af det europæiske forskningsområde som ”naturlige laboratorier.” Disse steder er også velegnede til eksperimenteren. Trods mange regioners muligheder og den store indsats, der er investeret i dem, har mange regioner fortsat mere vanskeligt end andre ved at forbedre de faktorer, der bidrager til konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse ifølge Lissabonstrategien, især inden for rammerne af forskning og udvikling.

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter hr. Winklers standpunkt vedrørende en revision af EU’s politik til fremme af innovation, som jeg stemte for. Jeg er især enig i ønsket om at udarbejde en vidtrækkende strategi omhandlende ikke kun teknologisk innovation, men også administrativ, organisatorisk og social innovation. Med dette for øje føler jeg, at den finansielle sektors og små og mellemstore virksomheders engagement i at definere foranstaltninger til fremme af innovation er afgørende, og det samme er fokus på politiske og økonomiske mål på regionalt plan.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Denne initiativbetænkning ser på de fællesskabsforanstaltninger, der er indført inden for innovationspolitik, og fastlægger en række prioriteter i forhold til at definere en ny innovationspolitik. Blandt disse udtrykker Parlamentet ønske om, at innovation ikke begrænses til teknologiske aspekter, men at den også omfatter administrativ, organisatorisk og social innovation. Endvidere understreger den udvikling af nye innovationsindikatorer, der er bedre tilpasset til økonomier, som i stigende grad er videnbaserede. Sluttelig, og det betragter jeg som et vigtigt punkt, går betænkningen ind for at forbedre synergieffekterne mellem rammeprogrammerne for forskning og innovation og strukturfondene. Eftersom jeg er fuldstændig enig i betænkningens anbefalinger, stemte jeg for.

  Jean-Pierre Audy (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for min tyske kollega Hermann Winklers initiativbetænkning, som blev udarbejdet efter Kommissionens meddelelse ”Revision af Fællesskabets innovationspolitik i en verden under forandring.” Innovation er nøglefaktoren for en vellykket reaktion på de væsentlige samfunds- og miljømæssige udfordringer, som EU står over for, og for at opnå dets strategiske politiske mål. Vi kan ikke opnå vores energi- og klimamål inden 2020 uden at sætte fart på udviklingen og den almene indførelse af passende, varige og effektive energiteknologier. Jeg støtter en styrkelse af dialogen mellem universiteter og virksomheder. Hvad angår de budgetmæssige aspekter i forhold til statisk offentlig finansiering, må vi gøre innovationspolitik mere fællesskabsbaseret.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støttede betænkningen. Videnskabelig forskning og innovation er det centrale element til at få succes med at imødegå EU’s store aktuelle samfunds- og miljømæssige udfordringer og opfylde de strategiske politiske mål på områder som konkurrenceevne, klimaforandringer, beskæftigelse, demografiske ændringer og mange andre, For at bevare konkurrenceevnen må EU investere i bæredygtige teknologier og sikre, at de modtager tilstrækkelig finansiering. Indtil nu har EU haltet langt bagefter i forhold til videnskabelig forskning og udvikling, fordi dette område er meget fragmenteret, og der er forskelle mellem videnskabelig forskning og udvikling og markedsintroduktion. Jeg føler, at Kommissionens fremtidige planer for innovation må afklare spørgsmålene omkring privat finansiering af videnskabelig forskning og innovation, hvilket ville sætte virksomheder i stand til at udvikle innovative produkter og tjenester og tilpasse dem på markedet.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Uanset om innovationer vedrører produkter eller processer, og om de er radikale eller inkrementelle, udgør de i dag drivkraften bag konkurrenceevnen i moderne økonomiske systemer og forretningssystemer, der er målrettet effektivitet og bæredygtighed. Den forskning, der underbygger enhver innovativ handling og opdagelse, må derfor støttes, især når det lykkes den at føre små og mellemstore virksomheder sammen med den nye teknologiske verden.

Derfor kan jeg kun støtte hr. Winklers initiativbetænkning, som indfører en tredje faktor, der lukker videntrekanten, nemlig forbrugere. Vi har brug for referencepunkter i den konstant foranderlige situation, som vi oplever i vores liv nu om dage. Derfor er det vigtigt, at vækst og det økonomiske og sociale systems konkurrenceevne altid forbliver på en menneskelig målestok.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) I øjeblikket bruges under 1 % af EU’s budget til innovation. Det er tingenes tilstand på et tidspunkt, hvor Europa har erkendt, at dets fremtid skal findes i videntrekanten mellem forskning, innovation og uddannelse. Under disse omstændigheder er Parlamentets anmodning om at afsætte flere midler til innovation absolut berettiget. Vi nærmer os det tidspunkt, hvor vi skal se på de finansielle fremskrivninger for 2014-2020, og vi må tage denne anmodning i betragtning. En forvandling af Europas økonomi til en bæredygtig økonomi må gøre europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige og gøre det muligt for nye muligheder at vise sig for nationale økonomier som følge af de økonomiske og økologiske udfordringer, som Europa står over for.

Især på baggrund af finanskrisen og de stramme kreditforhold er det endvidere afgørende vigtigt for virksomheders innovative muligheder, at der stilles flere midler til rådighed på både EU-plan og nationalt plan, og at der etableres passende finansielle instrumenter. En opdeling af midlerne til en lang række målsætninger og specifikke EU-initiativer har ikke affødt tilfredsstillende resultater hidtil. Midlerne må målrettes de områder, hvor boomerangeffekten er størst. Det centrale kriterium her må være merværdi for Europa.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning. Jeg vil gerne starte med at gratulere ordføreren, hr. Winkler, med hans fortrinlige arbejde.

Innovation og forskning er ligesom uddannelse og erhvervsuddannelse centrale elementer, der vil sætte Europa i stand til at konkurrere positivt i en verden præget af større teknologisk konkurrence. Men indtil videre er kun 1 % af EU’s budget øremærket til dette område. Det er en andel, der ikke er stor nok til at gøre noget ved de vanskelige udfordringer, som Europa står over for. Det er på tide, at EU investerer mere i forskning og innovation. Jeg tror på, at vi kan overvinde den økonomiske krise, og at stille flere midler til rådighed er én måde at gøre det på.

Jeg mener også, at det er vigtigt at opstille incitamenter for og tilskynde til privat investering i teknologisk innovation, for kun gennem forskning kan vi opnå et konkurrencedygtigt marked, der kan modstå det stadig voksende antal flytninger. Sluttelig støtter jeg planen om instrumenter, der er skræddersyet til brugernes behov, og en reduktion i bureaukratiet for små og mellemstore virksomheder, hvilket vil fremme vigtig teknologisk innovation.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Innovationspolitikken må tage højde for de store sociale problemer, vi står over for, og føre alle de involverede parter sammen.

Det er afgørende at investere i viden og reformer, der fremmer teknologisk fremskridt, forskning, innovation, uddannelse og erhvervsuddannelse, for at støtte velstand, vækst og beskæftigelse på mellemlang og lang sigt.

Kampen mod nye udfordringer kræver en innovativ tilgang til gennemførelse af ny teknologi og til sociale spørgsmål på et organisatorisk plan.

Jeg vil gerne opfordre til en intensiveret indsats, så vi kan gå fra teknologisk innovation til social innovation – innovation i offentlige service og i de forskellige regioner.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Intelligent vækst baseret på viden- og innovationsøkonomien forudsætter konkrete foranstaltninger fra supranationale og nationale institutioners side.

Forbedrede politikker til støtte for iværksættere inden for forskningssektoren må ledsages af politikker, der tilskynder til investering i nye eksperimenter i et forsøg på bl.a. at sikre, at der står uddannede arbejdstagere klar til at konkurrere på det europæiske arbejdsmarked. Samtidig med at vi beder landene om at investere mere i forskning, bør vi tilbyde dem et europæisk regelsæt, der både er overordnet og specifikt, med fælles, koordinerede retningslinjer for udvikling og instrumenter til at overvåge, om midlerne afføder de ønskede resultater.

Jeg foreslår og støtter regulering på europæisk plan af lærlingeuddannelser, erhvervsuddannelse og faglige foranstaltninger, som nogle lande allerede har indarbejdet i deres uddannelsessystemer, foruden foranstaltninger baseret på rettigheder og forpligtelser inden for uddannelse. Men hvis vi skal stræbe efter, at 3 % af BNP skal afsættes til finansiering af forskning, må den akademiske verden yde flere garantier i forhold til f.eks. lektorers akademiske produktivitet, og vi må forhindre den stykvise tildeling af ressourcer, som i de senere år har medført forkert og uforholdsmæssig brug af allerede begrænsede midler med utilfredsstillende resultater til følge.

Sluttelig er jeg enig i behovet for at arbejde hen imod et fælles patentdomstolssystem for at standardisere rettigheder på supranationalt plan.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Innovation spiller en særlig vigtig rolle i det moderne samfund. Et samfund baseret på innovation kan afværge potentielle kriser, både socioøkonomiske og naturlige. Derfor er det afgørende vigtigt, at en innovationspolitik kan støtte samfundets fremskridt snarere end at få det til at stagnere som følge af forskellige bureaukratiske kneb. Som hr. Winkler angiver i sin betænkning, må man også tage den sociale værdi, som innovation medfører nu om dage, med i betragtning. Jeg mener, at det 21. århundredes innovationer også må tage højde for den indvirkning, de har på individet og samfundet i almindelighed. Innovationer såsom tingenes internet må tage retten til privatlivets fred og beskyttelse af folks persondata i betragtning og respektere dem. Europa må ikke blive et ”big brother”-samfund. Tværtimod skal innovationerne hjælpe folk med at kommunikere frit i et åbent samfund. Teknologiske og sociale innovationers bidrag ligger faktisk til grund for vores fremskridt. Derfor beder jeg Kommissionen behandle spørgsmålet med størst mulig ansvarlighed og fremlægge en vision for udarbejdelse af en handlingsplan for innovation for fremtiden.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Betydningen af viden og innovation har vundet indpas som en del af den politiske dagsorden og i den politiske jargon, og der er ikke mange, der i dag tør bestride vigtigheden af at investere i dette område og af behovet for at knytte viden, innovation, virksomheder og arbejdspladser sammen.

Men risikoen ved enighed om begrebet er, at det bliver udvandet, som det er sket med andre modeluner såsom miljøet, økonomisk bæredygtighed og støtte til iværksætteri. Disse emner dækker side efter side i valgmanifester og -programmer og ender næsten altid med at miste enhver karakteristisk egenskab, de måtte have haft, og med at være rene konstateringer. På trods af regeringens seriøse indsats i forhold til visse aspekter må jeg i denne forbindelse henlede opmærksomheden på den negative teknologiske populisme, som den portugisiske premierminister lader til at lide af. Det ville være bedre at koncentrere sig mere om indhold og mindre om bekendtgørelser om forbedringer i arbejdsforhold og videnskabelig produktion og at huske, at selv om en konkurrencepræget indsats ganske vist kræver ambition, forudsætter det også en realistisk tilgang.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Det er almindelig anerkendt i dag, at innovation er afgørende for den økonomiske og sociale udviklings og den europæiske integrations succes og bæredygtighed. Vigtigheden af innovation, som altid skal være knyttet til forskning og uddannelse, er blevet endnu tydeligere i lyset af den stadig hurtigere udvikling i den globale og menneskelige virkelighed. I lyset heraf støtter jeg denne betænkning om en revision af EU’s innovationspolitik, idet jeg understreger det akutte behov for, at EU fokuserer sin indsats på at sikre optimal udnyttelse af ressourcerne på området. Jeg vil også gerne påpege vigtigheden af incitamenter for den private sektor og en omfattende, tværgående strategi for at prioritere opfyldelse af den europæiske innovationspolitik.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi er enige i flere aspekter af denne betænkning, selv om den måde, den er formuleret på, ikke altid fokuserer på de vigtigste emner. Vi er f.eks. enige i, at innovation kun er ét af de elementer, der er nødvendige for at overvinde de udfordringer, vi står over for i dag, både på socialt og globalt miljømæssigt plan, og at der er andre områder, der er lige så vigtige for samfundet.

Men den prioritet, der gives til hvert af de områder, som er omfattet af den såkaldte EU 2020-strategi, f.eks. økonomisk aktivitet, beskæftigelse, demografiske ændringer og et rummeligt samfund, betyder, at dokumentet og analysen af den nødvendige innovation i en verden i forandring slet ikke lever op til, hvad der kræves for at fremme reel økonomisk og social samhørighed, produktivitetsvækst, jobskabelse og løngenopretning i medlemsstaterne, hvilket vi alt sammen betragter som afgørende vigtigt. Det er grunden til, at vi undlod at stemme.

I sin meddelelse "Revision af Fællesskabets innovationspolitik i en verden under forandring” offentliggjort den 2. september 2009 skitserer Kommissionen den udvikling, der har fundet sted siden 2005 inden for EU’s innovationspolitik. Det må nu forventes, at visse aspekter af den foreslåede handlingsplan for innovation, der skal præsenteres om kort tid, vil blive taget op igen og gennemført.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig. – (PL) Betænkningen om de udfordringer, som EU’s innovationspolitik står over for, er et vældig godt dokument, der tager de vigtigste spørgsmål om dette emne op. Sammen med mine kolleger fra S&D-Gruppen støtter jeg betænkningen, herunder ændringsforslag 46, der opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at koordinere deres indsats for at nå til enighed om et fællesskabspatent og et fælles patentdomstolssystem. Sagen har trukket ud i årevis, og i årevis er de samme argumenter for et fælles patent blevet gentaget sammen med de samme stridspunkter, som f.eks. hvor mange sprog europæiske patenter skal oversættes til. Visse juridiske spørgsmål er blevet afklaret, siden Lissabontraktaten trådte i kraft. Der vil blive to forordninger, en om selve patentet og en om sprogsystemet.

Men herudover er der spørgsmålet om patentdomstolssystemet. Etableringen af dette system forudsætter regulering af forholdet mellem EU og Den Europæiske Patentorganisation på en måde, som er i overensstemmelse med EU’s institutioners kompetencer, herunder Parlamentets. Uden at gå i detaljer om patentsystemet, som utvivlsomt vil blive genstand for utallige diskussioner, vil jeg gerne understrege, at spørgsmålet er en af de vigtigste udfordringer i Parlamentets nuværende valgperiode. Derfor synes jeg, at vi for hvert skridt skal opfordre de andre institutioner til at indlede konstruktivt samarbejde på området, og det er netop, hvad hr. Winklers betænkning gør.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Winkler-betænkningen behandler en række vigtige emner, herunder økologisk innovation og grønne virksomheder. I lyset af de udfordringer, vores planet står over for, er det tydeligt, at innovation på disse områder er af afgørende vigtighed. Mit eget land, Skotland, er på forkant med udviklingen i mange aspekter af økologisk innovation, især inden for vedvarende energi. Den skotske regering har indstiftet Saltire-prisen på 10 mio. GBP med henblik på at styrke innovation inden for tidevands- og bølgeenergi, hvilket passer fint sammen med den bredere indsats i EU for en passende politik i en verden i forandring.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Som følge af den globale konkurrence om at tiltrække investeringer bliver ikke kun visse produktionsanlæg, men også de dertil knyttede forsknings- og udviklingskapaciteter i stigende grad flyttet til tredjelande. Denne tendens er en grundlæggende trussel mod Europa som hjemsted for industri. Den må modarbejdes gennem beslutsom støtte til innovationspotentiale, inden den bliver uoprettelig. Ifølge Kommissionen anvendes under 1 % af EU’s budget i øjeblikket direkte på innovationsrelaterede foranstaltninger. I lyset af de sociale udfordringer, vi står over for, er det ikke tilstrækkeligt. Derfor støtter jeg opfordringerne til at forøge EU’s innovationsbudget. Det skal afspejles i planlægningsprocessen i forbindelse med det finansielle overslag for 2014-2020. Især på baggrund af finanskrisen og de stramme kreditforhold er det endvidere afgørende vigtigt for virksomheders innovative muligheder, at der stilles flere midler til rådighed på både EU-plan og nationalt plan, og at der etableres finansielle instrumenter, som er tilpasset brugernes behov. For at sikre en mere effektiv innovationspolitik må de forskellige støtteinstrumenter koordineres bedre, knyttes ordentligt sammen og have en slankere forvaltningsstruktur. Den økonomiske støtte skal med andre ord målrettes bedre.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Uden fortsat indførelse af innovationer er der ingen chance for udvikling. Der er behov for innovative foranstaltninger på ethvert område inden for økonomien og der sociale liv – fra nye terapeutiske metoder og stadig hurtigere kommunikationsmidler til nye idéer inden for industri og videnskab og alternative metoder til at skaffe energi på. Det er særlig væsentligt i lyset af den globale økonomiske krise og problemet med et aldrende samfund. Jeg vil gerne påpege, at bortset fra innovationspolitikkens brancheoverskridende natur er borgernes initiativ også vigtigt.

Små og mellemstore virksomheders og landbrugs innovationsevne er et væsentligt element i skabelsen af en konkurrencedygtig økonomi. Samtidig med at vi plejer økonomiens hastige udvikling, og det omfatter at pleje miljøet, må vi ikke glemme mennesker og den manglende sociale lighed, for disse forskelle kan vokse og kunne modarbejde udviklingsforanstaltningerne.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at den igangværende forvandling af den europæiske økonomi til en bæredygtig økonomi må gøre vores europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige. Det er afgørende, at de økonomiske udfordringer forvandles til nye muligheder for de nationale økonomier. Vi må gøre det til et mål at bekæmpe den voksende udflytning til tredjelande, ikke kun af produktionsfaciliteter, men også af de dertil knyttede forsknings- og udviklingskapaciteter.

Ud over det politiske mål om konkurrencedygtighed må EU også tackle andre store udfordringer, som vores samfund står over for, herunder klimaforandringer og demografiske ændringer. Til dato anvendes under 1 % af EU’s budget direkte på innovationsrelaterede foranstaltninger. I lyset af de sociale udfordringer, vi står foran, mener vi ikke, denne andel er tilstrækkelig.

Derfor støttede jeg ordførerens opfordring til, at den kommende planlægningsproces i forbindelse med det nye finansielle overslag for 2014-2020 skal indeholde en forøgelse af EU’s innovationsbudget. Det bliver afgørende, at incitamenterne er målrettede, og at der identificeres og udvikles koordinerede forbindelser mellem de instrumenter, der støtter nye teknologier, og forbedret koordinering mellem de involverede parter. Ud over offentlig støtte skal private investeringer i innovation også tilskyndes og fremmes.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) I forbindelse med forskning og erhvervsuddannelse er innovation en af de vigtigste faktorer for skabelse af viden i EU. En fællesskabspolitik om innovation er meget vigtig for at kunne opfylde målene i EU 2020-strategien. Men innovation forudsætter økonomiske ressourcer, som især virksomhederne savner, og som ikke er nemme for virksomheder, især SMV'er, at skaffe. Derfor er vedtagelsen af denne forordning et vigtigt skridt i retning af at yde støtte til iværksættere, som er drivkraften bag innovation i Europa.

  Miroslav Mikolášik (PPE), skriftlig. – (SK) Jeg betragter det som uacceptabelt, at den globale økonomiske konkurrence har medført en situation, hvor ikke kun produktionsfaciliteter, men også de dertil knyttede forsknings- og udviklingsressourcer udflyttes til tredjelande.

Vi må beslutsomt modarbejde denne tendens med en dristig og omhyggelig industriel innovationspolitik, der garanterer EU’s økonomis konkurrenceevne og overgangen til en videnbaseret lavemissionsøkonomi.

Derfor er EU’s finansiering af innovation, som udgør under 1 % af EU’s budget, efter min mening utilstrækkelig, og jeg er enig med ordføreren i, at denne mangel må rettes i det finansielle overslag for 2014-2020, som man vil begynde at arbejde på inden årets udgang.

I lyset af at finanskrisen har bidraget til en fastfrysning af kredit til innovative forretningsprojekter, er det samtidig nødvendigt, at medlemsstaterne alvorligt overvejer en væsentlig forøgelse af finansieringen til forskning og udvikling, som vil sikre deres konkurrenceevne på lang sigt og være med til at redde og skabe arbejdspladser.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Forskning, innovation og uddannelse er vigtige faktorer for et lands konkurrenceevne. Hvis virksomheder skal kunne bevare deres innovative evner, må de investere mange penge – og det er tit et problem, især i lyset af de stramme kreditforhold. I en tid, hvor ressourcerne er knappe, er det afgørende at udvide og fremme bæredygtige teknologier. Endnu en gang må vi på den ene side støtte landdistrikter ved at føre bredbåndsnetværket ud i disse områder, samtidig med at disse regioners infrastruktur indskrænkes som følge af privatiseringen af jernbaner, posthuse osv.

Samtidig med at vi taler om vigtigheden af universiteter og forskningsfaciliteter, bliver finansieringen til disse institutioner faktisk skåret ned. Som altid fremhæver vi vigtigheden af SMV'er i denne sammenhæng, men tiden må vise, om det bliver fulgt op med egentlig handling. Betænkningen er dybest set et opkog af gamle initiativer, og derfor undlod jeg at stemme.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Strategien for de næste ti år (EU 2020) udstikker en stigning i investeringer i forskning og udvikling til 3 % af BNP inden 2020 som sit andet grundlæggende mål. I skyggen af Lissabonstrategiens fiasko på netop dette område opfordrer denne initiativbetænkning Kommissionen til at iværksætte konkrete og ambitiøse initiativer.

Det skal bemærkes, at udgifterne til F&U i Europa er på under 2 % sammenlignet med 2,6 % i USA og 3,4 % i Japan, primært på grund af det lave niveau af private investeringer. De forandringer, der finder sted på arbejdsmarkedet som følge af den aktuelle økonomiske krise og produktionsprocessen, der er i forandring, gør det nødvendigt at udvikle innovationssektoren, hvilket ikke kun vil skabe teknologisk, men også social merværdi.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Det er morgendagens innovationer, der vil sætte Europa i stand til at håndtere de kommende årtiers betydelige økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer. Vi må intensivere vores indsats for at gennemføre en ambitiøs innovationspolitik i Europa. Det er logikken bag hr. Winklers betænkning, som jeg støtter. For det første er vi nødt til at forøge den økonomiske støtte, der er øremærket til denne politik. Den andel af det europæiske budget, der afsættes til innovation, må forøges betydelig, og jeg håber, at det næste finansielle overslag for 2014-2020 vil pege i den retning.

Medlemsstaterne må også intensivere deres indsats for at opfylde Barcelonamålene hurtigst muligt ved at afsætte mindst 3 % af deres BNP til forskning og udvikling. Det er også afgørende vigtigt at forbedre koordineringen mellem europæiske og nationale politikker. Hvis innovationspolitikken skal være effektiv, er der ingen tvivl om, at den skal udtænkes, så den er vidtrækkende, sammenhængende og langsigtet. Endvidere skal dialogen mellem forskningssektoren og den økonomiske sektor styrkes. I den forbindelse hilser jeg med tilfredshed oprettelsen af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, som vil være med til at styrke forbindelserne mellem disse to verdener.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Det ærgrer mig, at den delte afstemning, som De Grønne anmodede om for at fjerne opfordringen til en europæisk patentdomstol, ikke virkede, så opfordringen desværre er bevaret. Men betænkningen opfordrer til brugen af fælles patentværktøjer, patentplatforme og licenser med fuldstændige rettigheder; og den understreger vigtigheden af patenters kvalitet.

Betænkning: Michael Cashman (A7-0165/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at det er af yderste vigtighed at udrydde fattigdom. Udryddelse af fattigdom er Lissabontraktatens hovedmål for EU’s samarbejds- og udviklingspolitikker, og i lyset af at det er en moralsk pligt med stor langsigtet nytteværdi for EU’s interesser, mener jeg, at det er afgørende at prioritere dette mål i vores udenrigspolitik. Det er også værd at bemærke, at på trods af den dybe økonomiske krise, som Europa og resten af verden oplever, kan og bør vi ikke negligere udviklingsbistand, for den er afgørende for at skabe en verden med større retfærdighed og solidaritet.

Eftersom de mål, der blev udstukket på årtusindtopmødet i 2000, hvor vi afgav tilsagn om at forbedre vores bidrag til bekæmpelsen af fattigdom, stadig er langt fra at blive opfyldt, og eftersom 2015 – der er målår for opfyldelse af målene – nærmer sig, bør vi betragte det som absolut uopsætteligt at se på forskellige faktorer, der tilsigter at maksimere årtusindudviklingsmålenes resultater. Derfor vil jeg gerne takke ordføreren for dette dokument og benytte lejligheden til at udtrykke min støtte til projektet.

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Næsten otte mio. børn dør årligt, inden de fylder fem. Tre en halv mio. dør straks efter fødslen som følge af komplikationer under graviditeten. Omkring fire mio. dør alene i de fem lande Indien, Nigeria, Den Demokratiske Republik Congo, Pakistan og Kina.

Mange af disse dødsfald kunne nemt forhindres ved hjælp af simple tiltag som amning, brug af moskitonet behandlet med insektgift og vaccinationer, primært mod lungebetændelse og malaria. Mange mødre er ikke klar over vigtigheden af vaccinationer, og hvis de er, er de så fattige, at de ikke kan betale for turen til lægens konsultation eller hospitalet.

Der er ikke behov for enorme investeringer for at give disse børn en fremtid. Det eneste, der kræves, er, at disse lande forsynes med lægemidler, der koster meget lidt, og som for os er en del af en rutinemæssig forebyggende lægebehandling, at der graves brønde til drikkevand, at der leveres simple moskitonet, og at man sikrer, at forsyningerne når frem til deres tilsigtede destination.

Der er altså først og fremmest brug for den politiske beslutsomhed til at gøre noget for at redde en masse menneskeliv, til at stoppe denne tavse massakre på uskyldige børn, hvis eneste forbrydelse er, at de er blevet født i et fattigt land.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for hr. Cashmans betænkning, fordi jeg synes, at Parlamentet var nødt til at indtage en klar holdning for opfyldelse af årtusindudviklingsmålene. Vi kan ikke tillade, at den aktuelle økonomiske krise rejser tvivl om dem. Der er stadig lang vej til opfyldelsen af disse mål, der blev vedtaget på årtusindtopmødet i 2000. Det handler om at reducere ekstrem fattigdom og sult, sikre grunduddannelse for alle, fremme ligeberettigelse mellem kønnene, reducere spædbørnsdødeligheden, forbedre mødres hygiejne, bekæmpe hiv/aids, malaria og tuberkulose, bevare miljøet på en bæredygtig måde og indføre et globalt udviklingssamarbejde. I september 2010 mødes alle FN’s medlemsstater for at træffe beslutning om proceduren og for at forbedre resultaterne. Ved at vedtage denne beslutning viser Parlamentet over for stats- og regeringscheferne, at det er fast besluttet på at opfylde årtusindudviklingsmålene.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støtter betænkningen. Fattigdomsbekæmpelse er et af EU’s primære udviklingspolitiske mål. Men de negative konsekvenser af den økonomiske og finansielle recession har betydet en opbremsning i ulandenes udvikling, især i de mindst udviklede lande. Derfor bør EU’s medlemsstater gøre en ekstraordinær indsats for at sikre, at der iværksættes konkrete foranstaltninger i forhold til udviklingsbistand snarest muligt på områderne handel, udviklingssamarbejde og den fælles landbrugspolitik. Vi må også stræbe efter at fremme integrationen af udviklingslande i den globale økonomi og stimulere udviklingen af handel i disse lande. Kommissionen må sikre effektiv forvaltning af hjælpeforanstaltninger til udviklingslande og de mindst udviklede lande og gennemsigtighed og effektivitet i distributionen af økonomisk bistand.

  Gerard Batten, John Bufton, David Campbell Bannerman, Trevor Colman og Nigel Farage (EFD), skriftlig. – (EN) UKIP støtter ikke eftergivelse af gæld, fordi det er økonomisk uholdbart af følgende grunde: 1. En kreditornation er som regel en skyldnernation. Det Forenede Kongerige er f.eks. en betydelig donor af udviklingsbistand. Men Det Forenede Kongerige og dermed dets skatteydere er som regel modvillige donorer til bistandsmodtagerne, mens bjergene af gæld vokser sig store i Det Forenede Kongerige A/S. 2. Eftergivelse af gæld gør det sværere for skyldnerlande i den tredje verden at få adgang til yderligere international støtte. Derfor er det ikke i skyldnernationernes interesse. 3. Eftergivelse af gæld indebærer en moralsk fare. Hvad med de tredjeverdenslande, der overholder deres gældsforpligtelser, som der er mange af? 4. Eftergivelse er en indirekte accept af den svindel, korruption og misbrug af lån, der er så udbredt i afrikanske skyldnerlande. 5. I lyset af den massive gæld, som de fleste internationale økonomier er i nu, hvem skal så afgøre, hvornår eftergivelse er på sin plads? Yderligere moralsk fare.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for hr. Cashmans betænkning om, i hvor høj grad årtusindudviklingsmålene, der blev opsat i 2000, er blevet opfyldt. Alt peger på, at målene ikke vil blive opfyldt. EU har et enormt ansvar, fordi det er den primære bistandsyder til fattige lande, og i den forbindelse bliver der lyttet til det på den internationale scene i forhold til udviklingsspørgsmål. Cashman-betænkningen foretager en meget rimelig vurdering af årtusindudviklingsmålenes tilstand med vægt på ekstrem fattigdom, kvinders forhold, sundhed, uddannelse og miljøet. Betænkningen minder os om, at EU må sørge for, at der er konsekvens i udviklingspolitikkerne. Et lands landbrugs-, fiskeri- og erhvervsaktiviteter må ikke stride imod dets udvikling. I hele betænkningen fremstår Parlamentet proaktivt ved at støtte nye former for finansiering, som må indføres mere generelt. Den rapport, der blev udarbejdet under årtusindtopmødet i 2000, er mere relevant end nogensinde. Det er vores lederes pligt at virkeliggøre disse realistiske og opnåelige mål snarest muligt. Det er frem for alt et spørgsmål om vilje.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene må forblive et centralt mål for EU. Opfyldelse af årtusindudviklingsmålene mod alle odds er en meget vigtig og hastende udfordring, både på EU- og internationalt plan. EU og det internationale samfund må koncentrere sin indsats og iværksætte konkrete initiativer for at styrke chancen for opfyldelse af årtusindudviklingsmålene. Jeg vil gerne understrege, at dette ikke er den rette tid til besparelser på bekostning af de syge og de sultne. Derfor må vi være særlig opmærksom på områder som sundhed, kvinder og børn og kampen mod fattigdom og være mere opmærksom på beskæftigelse og ordentligt arbejde. Jeg vil gerne påpege, at fattigdomsbekæmpelse ved opfyldelse af årtusindudviklingsmålene må anerkendes som EU’s overordnede politiske mål, og Europa må gå forrest i verden i en samlet indsats for at overholde EU’s løfter til planetens fattigste. Jeg er enig i Parlamentets opfordring til, at størstedelen af EU’s udviklingsbistand skal bevilges til de mest trængende med særlig fokus på kvinder, børn, handicappede og alle dem, der har størst behov for hjælp. Der skal også lægges særlig vægt på ligestilling mellem kønnene, mindretals rettigheder og bekæmpelse af forskelsbehandling.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg hilser med tilfredshed den rolle, som Europa har spillet som verdens største yder af udviklingsbistand.

Udviklingsbistand har været med til at afhjælpe fattigdom for millioner af mennesker i den tredje verden. Antallet af mennesker, der må udholde ekstrem fattigdom, er faldet fra 1,8 mia. til 1,4 mia. Næsten 90 % af fattige børn går nu i skole. Der er taget store skridt i bekæmpelsen af malaria og tuberkulose, og spædbarnsdødeligheden falder dramatisk.

Men fødevare- og brændstofkrisen for nylig og den globale økonomiske nedgang har ophævet mange af det seneste årtis fremskridt,

De rige lande er ansvarlige for den aktuelle finansielle, økonomiske og klimamæssige krise, men det er udviklingslandene, der rammes hårdest af global opvarmning. Det betyder, at det er afgørende vigtigt, at vi intensiverer alle vores initiativer til bekæmpelse af klimaforandringer som f.eks. at stille teknologi til rådighed.

Jeg opfordrer til, at yderligere midler øremærkes til udviklingslande. De skal være bæredygtige på mellemlang og lang sigt og stamme fra den private sektor, CO2-markedet og den offentlige sektor i industrialiserede lande eller de mest økonomisk udviklede udviklingslande.

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod betænkningen på grund af den kontroversielle formulering af punkt 42 om abort. Jeg er moralsk imod abort og kan ikke acceptere en sådan formulering. Ikke desto mindre må jeg også sige, at ordføreren efter min mening har gjort et fortrinligt stykke arbejde på alle andre områder.

  Carlo Casini (PPE), skriftlig. – (IT) Det er særdeles ærgerligt, at Parlamentet i årevis ikke har været i stand til at løse en tragisk selvmodsigelse. I hvert eneste dokument, hvor der ganske beundringsværdigt foreslås foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom, sult og vold i verden, lykkes det nogen at få indført en erklæring, det være sig direkte eller indirekte, om den såkaldte ret til abort som et middel til fremme af befolkningers sundhed og udvikling.

Nogle fås initiativ mødes på den ene side med flertallets reelle ligegyldighed, og på den anden med en vis frygtsomhed fra mindretallets side. Men selvmodsigelsen og tragedien er åbenlys. Princippet om ligeværdighed for alle mennesker og om særlig retmæssig solidaritet med samfundets yngste medlemmer opgives på præcis det tidspunkt, hvor vi burde arbejde for at bekæmpe forskelsbehandling og beskytte sundhed.

Det er også sket i dag i forbindelse med Cashman-betænkningens punkt 42, som er i modstrid med resten af dokumentet og dermed har tvunget mig og en række medlemmer af Parlamentet til i sidste ende at forkaste hele betænkningen. Når man stiller tingene op over for hinanden, vejer de dårlige punkter, der fremføres, desværre tungere end de gode punkter, der findes i andre dele af teksten.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Opfyldelse af årtusindudviklingsmålene er en udviklingspolitisk prioritet. Kun et par måneder inden FN’s møde på højt plan er sandheden, at vi, på trods af at der er sket betydelige fremskridt i forhold til nogle af årtusindudviklingsmålene, er langt fra, hvor vi havde håbet at være. Der må gøres mere. Medlemsstaterne bør respektere det tilsagn, de gav om officiel udviklingsbistand. Vi må se på nye finansieringsmekanismer, der ikke medfører højere skatter i denne krisetid. Frem for alt er det afgørende at indføre konsekvens i udviklingspolitikken (i stil med den beslutning, der blev vedtaget i maj i år om konsekvens i EU’s udviklingspolitikker og større officiel udviklingsbistand).

Jeg hilser det velkommen, at Parlamentet har valgt sundhed, uddannelse, de mest sårbare grupper i samfundet og udryddelse af fattigdom ved hjælp af konkrete erhvervs-, landbrugs- og fiskeripolitiske tiltag som prioriterede mål for årtusindudviklingsmålene. Det har de også gjort med opfordringen til en ny global styring, der giver udviklingslandene mere at skulle have sagt, og som fremmer demokrati, fred og retsstatsprincippet i udviklingslandene. Men jeg er imod at betragte abort som et præventionsmiddel.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Scott McKenzie sang engang: “If you’re going to San Francisco, be sure to wear some flowers in your hair, If you’re going to San Francisco, you’re gonna meet some gentle people there” (Hvis du skal til San Francisco, så husk at have blomster i håret. Hvis du skal til San Francisco, vil du møde nogle venlige mennesker der). Men sådan er verden ikke, og dette budskab gælder ikke for den komplekse økonomiske og sociale virkelighed i verden i dag. Derfor stemte jeg imod betænkningen, men naturligvis uden at stille spørgsmålstegn ved den gode vilje bag målene. ”Imagine there’s no countries, it isn’t hard to do, nothing to kill or die for, and no religion too. Imagine all the people living life in peace” (Forestil dig, at der ikke findes nogen lande, det er ikke så svært. Intet at dræbe eller dø for, og heller ingen religion. Forestil dig, at alle mennesker lever deres liv i fred). Ja, det var John Lennon selv, som tilføjede: ”You may say I’m a dreamer” (Du vil måske mene, jeg er en drømmer). Desværre er virkeligheden ikke sådan. Men det er op til os at gøre verden til et mere retfærdigt og sikkert sted, hvor alle kan leve med et minimum af værdighed.

Betænkningens forslag har flere forskellige mål, men uden fokus og uden at definere effektive prioriteter. Når der skydes i alle retninger, er resultatet, at ingen af målene er gennemførlige. Sluttelig virker det for mig, som om de er for præget af statisme og for fokuserede på central styring. Den tilgang er jeg uenig i. Jeg mener snarere, at årtusindudviklingsmålenes investeringer skal ydes til EU-baserede projekter som millennium-landsbyer med stærkt engagement fra alle EU-institutioner.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter fuldt ud denne betænkning om fremskridt med hensyn til gennemførelse af 2015-målene. EU mangler 20 mia. i forhold til sit tilsagn om finansiering i en periode, hvor staterne skærer ned på deres bistandsbudgetter. EU’s medlemsstater må ikke tøve i forhold til at leve op til deres tilsagn inden for rammerne af den europæiske konsensus om udvikling. Endvidere må årtusindudviklingsmålene betragtes med udgangspunkt i den udvikling, de skaber mulighed for, samtidig med at de tager hånd om de grundlæggende årsager til fattigdom. Medlemsstaterne må som lovet senest i 2015 afsætte 0,7 % af BNI til bistand og ikke reducere andelen, hvilket er dobbelt så problematisk i krisetider, eftersom BNI selv bliver mindre. Desuden er det ikke acceptabelt, at EU udvider definitionen af officiel udviklingsbistand, så den omfatter andre finansielle pengestrømme såsom pengeoverførsler eller foranstaltninger til eftergivelse af gæld. For at gøre noget ved underudvikling må ilandene med alle midler bekæmpe skattely og ulovlige kapitalbevægelser, der berøver udviklingslandene for ressourcer, de har desperat brug for. Jeg mener, at ansvaret for udvikling må forblive under udviklingskommissæren, som skal presse på for bedre sammenhæng i politikken, især i forhold til handels- og fiskeripolitik og den fælles landbrugspolitik.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Parlamentet sender et stærkt signal ved at vedtage en beslutning om fremskridt med hensyn til gennemførelse af 2015-målene. Det viser, hvor stor vægt Europa lægger på udryddelsen af fattigdom, sult, sygdomme og dødeligheden blandt spædbørn og mødre fra nu og indtil 2015. Her aftenen før Det Europæiske Råd er budskabet klart. EU’s stats- og regeringschefer må stå ved deres økonomiske tilsagn, herunder – og måske mere end nogensinde – i denne periode med global økonomisk og finansiel krise. Det, der er brug for, er et bidrag på 0,7 % af medlemsstaternes BNP. For at nå på omgangshøjde med sine økonomiske tilsagn må Europa etablere nye finansieringsmekanismer såsom en skat på 0,05 % af finansielle transaktioner. I betragtning af det aktuelle omfang af disse transaktioner – for nylig udgjorde de 70 gange det globale BNP – kunne en sådan skat frigive 10 mia. EUR om året. Desuden ville det have den fordel, at det ville få finanssektoren til at bidrage. Det virker rimeligt, i betragtning af at denne sektor har draget fordel af enorme summer i statsstøtte for at overleve den krise uden fortilfælde, som den selv forårsagede. Et ensidigt EU-initiativ kunne fungere som katalysator på globalt plan.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg hilser med tilfredshed afstemningen om Cashman-betænkningen om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af 2015-målene: midtvejsrevision som forberedelse til FN's møde på højt niveau i september 2010. Den måtte ganske enkelt blive vedtaget! Her hvor der kun er fem år til den 2015-deadline, der er fastsat for gennemførelsen af årtusindudviklingsmålene, giver den det internationale samfund en unik lejlighed til at forstærke sin indsats for at opfylde målene. Situationen er kritisk, og der er behov for øjeblikkelig handling. Indsatsen for at afskrive de mindst udviklede landes gæld og for at følge en kurs, der vil reducere udviklingslandenes gældsbyrde, må styrkes.

Jeg går også ind for at indføre styrkede foranstaltninger til overvågning af opfyldelsen af tilsagnene om at afsætte 0,7 % af BNI til officiel udviklingsbistand senest 2015. Finansiering af årtusindudviklingsmålene må begynde på nationalt plan, og udviklingslande må selv generere og afsætte ressourcer til opfyldelse af målene, men donorsamfundet må holde sit løfte om at forøge den offentlige udviklingsbistand betydelig. De afgivne tilsagn må absolut honoreres på mødet i september.

  Harlem Désir (S&D), skriftlig. – (FR) Opfyldelse af årtusindudviklingsmålene senest 2015 er et grundlæggende tilsagn fra det internationale samfund. Men det har ikke givet sig selv ressourcerne til at opfylde tilsagnet. Efter to tredjedele af tiden står det klart, at mange af de mindst udviklede lande ikke vil være i stand til at opfylde nogen af målene om at udrydde fattigdom og give adgang til uddannelse og sundhedspleje, og at de fleste udviklingslande også vil være langt fra at opfylde dem. Europa er verdens førende donor, men med 0,4 % af BNI kan det ikke være tilfreds med at ligge så langt under målet på at afsætte 0,56 % til officiel udviklingsbistand i 2010, et mål, som det selv har sat. Faktum er, at behovene for bistand er større end nogensinde, især inden for fødevaresikkerhed, kampen mod klimaforandringer, uddannelse, sundhed – især hiv-ramte – og mødres og reproduktiv sundhed. Med Cashman-betænkningen opfordrer Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet Rådet, som skal mødes den 17. juni, til at støtte forslaget om en skat på 0,05 % på internationale finansielle transaktioner, hvilket ville give 10 mia. EUR, og til at sætte sig selv det mål at nå 0,63 % af europæisk BNI i 2012 med henblik på at forøge det til 0,7 %.

  Leonidas Donskis (ALDE), skriftlig. – (LT) Som skyggeordfører på denne betænkning stemte jeg for betænkningen, hvis mål er at sikre, at årtusindudviklingsmålene bliver opfyldt. Jeg støtter fuldt ud mine kollegers indsats for at sikre, at EU’s taler med en samlet og progressiv stemme i denne sag. Men jeg kunne ikke støtte de to fremlagte ændringsforslag, hvis indhold jeg som liberal finder uacceptabelt. Derfor stemte jeg imod opfordringerne til, at EU ensidigt skulle indføre en skat på valuta- og derivattransaktioner for at finansiere globale offentlige goder, herunder årtusindudviklingsmålene. EU bør ikke udsætte sine borgere for yderligere skattebyrder, især i form af skatter, hvis mekanismer og indvirkninger endnu ikke er undersøgt til bunds. Jeg er heller ikke enig i, at foranstaltninger til udviklingsbistand skal være juridisk bindende.

Det er vigtigt for medlemsstaterne at opfylde deres forpligtelser om at forøge beløbet til officiel udviklingsbistand, men EU bør ikke straffe sine medlemsstater juridisk, fordi de delvist har undladt at opfylde deres forpligtelser i den nye situation, som finanskrisen har skabt. Ikke alle medlemsstater er blevet ramt lige hårdt af krisen, og ikke alle vil kunne opnå målet om 0,7 %. Parlamentet bør tilskynde dem med blødere og mere acceptable midler end strenge juridiske foranstaltninger.

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. – (SV) Det er skræmmende, at så mange medlemmer af Parlamentet stemte imod at give kvinder i udviklingslande retten til at kontrollere deres egen krop og reproduktive sundhed ved at forsøge at få betænkningens punkt 42 slettet. Det er tegn på en meget foruroligende tendens blandt abortmodstandere i Europa, som bruger hjælpeprogrammet til at demonstrere deres holdninger med. Adgang til familieplanlægning er en vigtig faktor for at sætte kvinder i udviklingslande i stand til at tage kontrollen over deres egne liv og dermed til at løfte sig selv ud af fattigdom.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Cashman-betænkningen, fordi der stadig er lang vej endnu, før vi kan opfylde årtusindudviklingsmålene. Det er nødvendigt at styrke eksisterende foranstaltninger, så de kan blive opfyldt senest 2015, især ved opfyldelse af det ansvar, medlemsstaterne har påtaget sig i forhold til bistand til udviklingslande.

Jeg hilser med tilfredshed vedtagelsen af punkt 42, som ”opfordrer alle medlemsstater og Kommissionen til at vende den bekymrende nedgang i støtten til seksuel og reproduktiv sundhed og tilsvarende rettigheder i udviklingslandene og til at støtte politikker vedrørende frivillig familieplanlægning, sikker abort, behandling af seksuelt overførte infektioner og udlevering af reproduktive sundhedsprodukter i form af livreddende lægemidler og svangerskabsforebyggende midler, herunder kondomer.”

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Udryddelse af fattigdom og en reduktion i kløften mellem rig og fattig er vigtige mål, som alle regeringer bør være opmærksom på og afsætte midler til. FN vedtog dem på årtusindtopmødet i 2000, mens EU som største donor har en væsentlig andel i resultaterne af denne fælles indsats.

På trods af den store indsats fra udviklingslandenes side, hvoraf mange står over for kriser, der kan bringe deres tilsagn i fare, ligger ansvaret hos de stater, der drager fordel af bistanden, hvis de skal påtage sig deres ansvar for god regeringsførelse, retsstatsprincippet og grundlæggende borgerrettigheder. Jeg kan ikke lade være med at blive skuffet over, at ordføreren under dække af sine påståede gode intentioner forsøger at få Parlamentet til at vedtage en beslutning, som i åbenlys strid med medlemsstaternes og tredjelandes beføjelser i denne type sag taler for at støtte abort som et middel til at opfylde årtusindudviklingsmålene. Det er ikke nogen ny taktik, men det gør det ikke mindre lusket eller forkasteligt.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Det internationale samfund har givet et grundlæggende tilsagn om at opfylde årtusindudviklingsmålene. Europa er verdens største bistandsyder. Denne finansiering til udviklingslande har været med til at afhjælpe fattigdom, reducere dødeligheden og styrke kvalifikationerne for millioner af mennesker. Faktisk er ekstrem fattigdom reduceret. Næsten 90 % af fattige børn går i skole, og spædbarnsdødeligheden falder dramatisk. Der er stadig meget, der skal gøres, og der skal ydes masser af støtte, hvis mindre udviklede lande skal kunne opfylde årtusindudviklingsmålene om at udrydde fattigdom og sikre adgang til uddannelse og sundhedspleje. Europa er forkæmper for grundlæggende menneskerettigheder, har solidaritet som sit grundlæggende princip og er verdens største bidragyder af udviklingsbistand, og som sådan må det indtage en førende rolle i denne sag, især ved FN’s næste afrapportering, der skal finde sted i september. Men jeg er skuffet over, at betænkningen har blandet ædle mål sammen med følsomme emner, der vedrører den enkeltes samvittighed, såsom abort. Det hjælper ikke med at opfylde årtusindudviklingsmålene at fremme politikker, der støtter abort. Derfor stemte jeg imod denne betænkning.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det oprindelige mål med årtusindeerklæringen i 2000 var at halvere andelen af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, give alle adgang til rent vand og uddannelse og få standset spredningen af hiv/aids. Betænkningen anerkender, at vi er langt fra at opfylde disse mål, som i sig selv var begrænsede. Samlet set har EU reduceret sit bistandsbudget, mens medlemsstaterne for nylig har brugt tusindvis af millioner af dollar på at redde deres banker og sendt regningen herfor videre til folket, mens de økonomiske og finansielle grupper, der kontrollerer dem, ikke bliver berørt.

Men teksten indeholder nogle selvmodsigelser, som vi synes, er værd at påpege, ikke mindst når den kritiserer liberaliseringen af handel, samtidig med at den støtter en åbning af samhandelen ved at fuldføre Doharunden inden for rammerne af WTO og accepterer de økonomiske partnerskabsaftaler og frihandelsområder. Liberalisering af samhandel forværrer uligheder, skaber større udnyttelse af arbejdere og naturressourcer, mere fattigdom og større social udstødelse og styrker afhængighedsforholdene mellem lande. Når EU og USA ofrer udviklingsbistand til disse mål, betyder det, at årtusindudviklingsmålene ikke vil blive opfyldt senest 2015.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg går ind for at forfølge et stort udviklingspolitisk mål, nemlig reduktion af fattigdom. Medlemsstaterne har et vigtigt ansvar og må overholde deres tilsagn. Det må vi minde dem om igen. Selv om de hidtidige fremskridt er opmuntrende, især at flere fattige børn går i skole og kampen mod malaria og tuberkulose, er der stadig behov for en betydelig indsats, så alles tilsagn fra nu til 2015 kan blive opfyldt på trods af den aktuelle krise. Jeg støtter også indførelsen af en skat på valuta- og derivattransaktioner samt en reduktion i udviklingslandenes gældsbyrde og eftergivelse af de mindst udviklede landes gæld. Sluttelig stemte jeg for flere ændringsforslag, der tilsigter at udvikle foranstaltninger inden for seksuel og reproduktiv sundhed, fordi der er afgørende i kampen mod aids og for at reducere dødeligheden for mødre. Disse foranstaltninger må ikke ignoreres.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Cashman-betænkningen indeholder vigtige opfordringer til EU og dets medlemsstater om at gennemføre en række politikker inden for international udvikling, hvilket jeg helhjertet støtter. Det skal tilføjes, at det ikke kun er på EU- og medlemsstatsplan, at der kan gøres noget. F.eks. kan Skotland yde et markant bidrag med sit arbejde med udviklingslande, og den skotske regering har også udgivet en international udviklingspolitik, der har til formål at bidrage til årtusindudviklingsmålene.

  Eija-Riitta Korhola (PPE), skriftlig. – (FI) Jeg vil gerne henvise til punkt 14 i betænkningen om gennemførelse af årtusindudviklingsmålene, som opfordrer EU til at bevilge betydelige midler til at forsøge at hjælpe fattige nationer med at bekæmpe virkningerne af klimaforandringerne og desuden insisterer på, at disse midler skal bevilges ud over eksisterende tilsagn om udviklingsbistand.

Klimaforandringerne er en kendsgerning, som vi må lære at leve med. En af de væsentlige fejl, som miljøbevægelsen har begået i sin vurdering af situationen, er, at den i lang tid nægtede at diskutere tilpasning. Det var lidt af en luksus i Vesten, for tilpasningsforanstaltninger og den nødvendige finansiering var ikke en mulighed for verdens fattige. København kan tage æren for oprettelsen af klimafonden for udviklingslandene.

Omvendt må klimaforandringernes betydning blandt de problemer, som udviklingslande står over for, ikke overdrives. Det lader til, at klimaforandringerne fuldstændig overskygger de andre problemer i vores bevidsthed. Folk har fået den opfattelse, at hvis vi skærer ned på udledningerne, vil de andre problemer blot forsvinde i den blå luft. Men intet kunne være længere fra sandheden. Vi er nødt til at sikre, at vi ikke forhindrer hundredvis af millioner af børn i at blive vaccineret og uddannet eller bringer kampen mod erosion eller andre miljøproblemer, der kan løses, i fare i klimaforandringernes navn.

Den bedste måde at hjælpe klimaet på er ved at hjælpe folk ud af fattigdom, for om noget foranlediger fattigdom folk til at ty til miljøskadelige løsninger. Derfor mener jeg, at det er meget vigtigt, at det udtrykkeligt anføres i betænkningen, at penge øremærket til bekæmpelse af og tilpasning til klimaforandringerne ikke må tages fra EU’s andre tilsagn om udviklingsbistand.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne betænkning indeholder positive elementer, bl.a. at der lægges vægt på de nordlige landes miljøgæld i forhold til de sydlige landes og henstillingen om yderligere bistand på dette område. Jeg støtter også henstillingen om, at afskrivning af suveræn gæld ikke længere betragtes som en integreret del af den officielle udviklingsbistand.

Det samme gælder kravet om at indføre en retfærdig fordeling af velstand, om støtte til lokale husmandssteder og om foranstaltninger til at fremme adgangen til jord, vand og andre biodiversitetsressourcer. Det er dog beklageligt, at betænkningen efter at have fremsat disse forslag støtter økonomiske partnerskabsaftaler, Doharunden og alle WTO-aftaler – med andre ord at den støtter det modsatte af de principper, den taler for. Derfor undlader jeg at stemme.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er fortsat den primære drivkraft bag opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene, og det er også verdens største bistandsyder. Det betyder, at det må påtage sig sit ansvar og spille en ledende rolle ved FN’s møde på højt niveau, som skal finde sted i september 2010. Opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene, især udryddelse af fattigdom, er afgørende for at få sat en stopper for millioner af menneskers lidelser over hele verden. Men det er vigtigt at bemærke, at man endnu en gang snedigt forsøger at anvende kampen mod fattigdom som påskud for i det skjulte at medtage henvisninger til sager, der i deres natur skaber splittelse, især abortpolitik i udviklingslande, og som ikke gives den synlighed, som de fortjener.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Bekæmpelse af fattigdom har været et af udviklingspolitikkens vigtigste mål i umindelige tider. Men der er ikke sket de store fremskridt de seneste årtier. I stedet har udviklingspolitiske initiativer ofte bevæget sig i den modsatte retning. Det er særlig bekymrende, at midler fra industrinationer i mange stater er blevet brugt til at holde diktatorer eller den herskende klasse ved magten og til at undertrykke de fattige masser. Selv programmer til bekæmpelse af hungersnød har tilsyneladende blot muliggjort en eksplosiv befolkningstilvækst. Hvorom alting er, hvis vi skal kunne bekæmpe fattigdom, er det nødvendigt at forhindre fødevarespekulation og at revidere udviklingspolitikken.

Mikrolån er tydeligvis en god tilgang til at yde selvhjælp. Men vi bør også kunne forvente, at stater, der modtager udviklingsbistand, vil tage de migranter tilbage, som er rejst ulovligt ind i vores lande. Det er usandsynligt, at vi opfylder de opstillede mål, før udviklingsbistanden bliver gennemgribende revideret. Derfor stemte jeg imod betænkningen.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg synes, det er vigtigt at fjerne den del af punkt 22, der opfordrer EU til at standse sine landbrugseksportsubsidier. Betænkningens forfatter og andre medlemmer, der støtter denne idé, er udmærket klar over, at det ikke er eksportsubsidierne – som støtter den europæiske landbrugsproduktion under den aktuelle krise – der er det virkelige problem. Men jeg undlod at stemme ved den endelige afstemning, fordi jeg mener, at betænkningen i højere grad skal have rod i virkeligheden og være mere pragmatisk og mindre ideologisk.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Denne betænkning tager ikke højde for, at EU kun kan hjælpe andre, hvis det selv hviler på et rimelig solidt økonomisk fundament. Jo før EU overvinder følgerne af krisen, jo hurtigere kan det iværksætte langsigtet og bæredygtig udviklingsbistand. Betænkningen om årtusindudviklingsmålene behandler ikke dette emne i tilstrækkelig grad, og derfor stemte jeg imod.

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) I lyset af EU’s medlemsstaters forpligtelser og behovet for overholdelse af bestemmelserne i Lissabontraktaten besluttede jeg at stemme for betænkningen om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af 2015-målene: midtvejsrevision som forberedelse til FN's møde på højt niveau i september 2010. EU er verdens største donor af udviklingsbistand, og som sådan bør det gribe til handling med henblik på at virkeliggøre sine prioriteter såsom at reducere og eliminere fattigdom. I den forbindelse forventer vi, at Det Europæiske Råd vedtager en fælles holdning til sagen på sit topmøde i juni 2010, flere måneder inden FN’s møde på højt niveau om vurdering af fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af årtusindudviklingsmålene. For problemer i udviklingslandene såsom fattigdom, sult, sundhedspleje og uddannelse må bekæmpes beslutsomt.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Det glæder mig, at vi vedtog Cashman-betænkningen om årtusindudviklingsmålene i dag. Så længe vi garanterer effektiv bistand, bliver der reddet liv, og fattigdom vil blive udryddet. I september 2010 mødes alle FN’s medlemsstater i New York for at drøfte fremskridtene med hensyn til årtusindudviklingsmålene og blive enige om tiltag, der skal iværksættes for at sikre, at målene opfyldes.

Betænkningen, som vi vedtog i dag, er et yderst vigtigt dokument i forhold til at være med til at definere en ambitiøs EU-holdning til spørgsmålet forud for topmødet i september og lægge politisk pres på EU’s medlemsstater. Vedtagelsen af betænkningen af et overvældende flertal af Parlamentets medlemmer sender et klart og tværpolitisk budskab til EU’s stats- og regeringschefer, inden de mødes den 17. juni i Bruxelles, om, at EU skal stå fast på sit tilsagn om opfyldelse af årtusindudviklingsmålene, især under finanskrisen.

  Catherine Soullie (PPE), skriftlig. – (FR) Denne betænkning om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af årtusindudviklingsmålene har udviklet sig til noget, jeg ikke var i stand til at støtte. Jeg anså det som vigtigt at stemme imod den samlede Cashman-betænkning efter vedtagelsen af anden sætning i punkt 42 i hr. Cashmans udkast, som der blev stemt om. Uklarheden i forhold til tanken bag udtrykket ”sikker abort” var umuligt at ignorere. Selv om abort er nødvendig under visse ekstraordinære omstændigheder, må det ikke betragtes som et svangerskabsforebyggende middel. Desuden er det som alle lægelige indgreb ikke uden risiko. Vi må ikke trivialisere det. Udvikling afhænger først og fremmest af respekt for liv.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Det står efterhånden klart, at der er behov for en større indsats, hvis verden ønsker at opfylde årtusindudviklingsmålene. Derfor støtter jeg beslutningen om EU’s tilsagn om en mere effektiv og sammenhængende politik for at halvere fattigdom og sult, give adgang til universel grunduddannelse, eliminere uligheder mellem kønnene og forbedre mange menneskers sundhedsmæssige situation.

Jeg ønsker at se Europa løfte sit ansvar, først og fremmest målet på de 0,7 %. Der er også behov for en mere sammenhængende udviklingspolitik. De landbrugssubsidier, vi giver til europæiske landmænd, betyder, at landmænd i udviklingslande ikke kan opnå en ordentlig pris for deres produkter. Hvis fattigdom skal henvises til historiebøgerne, må vi starte med fair handel.

Jeg så også gerne en skat på valuta- og derivattransaktioner, og jeg ønsker, at G20 og FN skal være rammen om langt om længe at få sat en stopper for skattely, skatteunddragelse og ulovlige finansielle pengestrømme. Det er på høje tid, at vi får større gennemsigtighed, og at opnåede fortjenester og betalte skatter automatisk offentliggøres. Jeg har længe talt for rapporteringssystemer for hvert land for sig, som skal sætte udviklingslande i stand til at beholde deres egne ressourcer til deres egen udvikling.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Det mål, der præsenteres i programmet for årtusindudviklingsmålene, er vældig ædelt, og jeg synes, vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at opfylde det. Litauen er et lille land med et begrænset bilateralt udviklingsbudget. Globale mål er komplekse og nogle gange uopnåelige for os. Størstedelen af vores bilaterale bistand (omkring 50 %) er rettet mod lande, der indgår i den europæiske naboskabspolitik. Det er ikke, fordi vi bekymrer os mindre om befolkningerne i Afrika eller Vestindien, end vi gør om folk, der bor tættere på. For Litauen og lande i en lignende situation er det vigtige ikke den begrænsede bevilling af midler, men effektiviteten af dem. Vi må så vidt muligt opnå bedre resultater med relativt færre ressourcer, og det er ikke altid muligt at opnå i fjerntliggende lande. Det er vigtigt for os at hjælpe, hvor vi kan, hvis ikke i kraft af midlerne, så ved at dele vores erfaring med integration og anden forskning, der kan være nyttig. Fattigdomsbekæmpelse, hvad enten det er i Litauen eller i det fjerneste hjørne af Afrika, bør være en af vores vigtigste prioriteter. Kampen mod korruption og hjælp til de fattigste – det er vores moralske pligt og i EU’s langsigtede interesse. Der er sket en stigning i antallet af mennesker, der er underbeskæftiget, eller hvis arbejdspladser er usikre, og derfor er det vigtigt for os at rette hele vores indsats mod frem for alt at beskytte de mest sårbare gruppers interesser.

Afgørelse om oprettelse og sammensætning af Delegationen til Det Parlamentariske Cariforum/EF-udvalg

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Cariforum/EU, som repræsenterer et partnerskab mellem landene i Europa og visse vestindiske stater, er helt klart noget, vi bør støtte. Udvikling, fattigdomsbekæmpelse, demokrati, menneskerettigheder, bekæmpelse af de globale trusler mod fred, sikkerhed og stabilitet er grundlæggende søjler, som en styrkelse af Vestindien skal bygges på. Men jeg anser det ikke som gavnligt at oprette en Delegation til Det Parlamentariske Udvalg til dette formål, især hvis det ikke skal have nogen medlemmer, som er løsgængere. Derfor stemte jeg imod forslaget.